Skip to main content

Full text of "Statistisk-topographisk beskrivelse af kongeriget Danmark"

See other formats 




Google 





This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world’s books discoverable online. 


It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that’s often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 


Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work 1s expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 


We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book ts still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 


About Google Book Search 


Google’s mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 


atthtto://books.google.com/ 





ee ee eae TO ce enn ee a DOE TIT UT: Wy Ti ACRE RS IT, Eh, carte t phy Te a degee OTe “tare IN EIS NC TOES “ een ane * RE . moe . 














eee 





OO OO — ——— ee eee Tellme 


ar. aS" mates 








Statiftifh-topographifk Befrrivelfe 


af 


Kongeriget Danmark 


ved 


J. P. Trap, 


Etotsrocd, Commandeur af Banned. og Abud. 


Speciel Deel. 


— — 


Andet Bind. 


Kjobenhava. 
J Commisfion §os Boghandler g. E. €. Jad. 


Rerlingſte Bogtrokteri ved R. H. Stenderup. 


1859. 


| 
| 


THE NFW YORE | 
PUBLIC LISRARY 





ABTS XN, LENORE ASF 
TIILPBX FOUN BAL us o 


' 


* 
wes me * 


BR 


L 





" & 


~% 


Speciel Deel. 


Andet Bind. 


Almindelig Overfigt over Norre⸗JIylland. 
©. 1—10. 


Folgende 6 Amter af Norre⸗Jylland. 


Hiorring Amt S. 10—94. Viborg Amt S. 265—404. 
Thiſted Amt S. 95—166. Randers Amt S. 405—570. 
Aalborg Amt S. 167—264. Aarhus Amt S. 571—628. 


wt 


va 





Norre Iiſſand. 





Til Norre⸗Iylland, Danmark ſtorſte og vigtigſte Landsdeel, hen⸗ 
regnes: 1) den nordlige ſtorre Deel af Landet Iylland (derunder ind⸗ 
befattet be i Liimfjorden og flere mindre Fjorde beliggende Wer), hvilken 
Deel adfkilles fra den ſydlige Deel eller Sonder⸗Iylland ved Konge⸗ 
aaen; 2) nogle i Sonder⸗Iylland beliggende Enclaver; 3) folgende Wer 
i Lattegattet: Hirtsholmene, Less, Anholt, Hjelmen, Tung og Ende⸗ 
lave, (Samss er derimod pau Grund'af bens adminiſtrative Forbindelſe 
med Sjeclland henfort til den ſjellandſte Sgruppe, jfr. Specielle Deel, 
Gide 3); 4) de i Veſterhavet beliggende Wer Fang og Amrum ſamt ben 


- fpbdlige Deel af Roms, den nordlige Deel af Sylt og ben veftlige Deel 


af Sehr. 
NorresShylland omgives af Rattegattet, Lille- Belt, Hertugdsmmet 
Slesvig og Befterhavet. Dets Fladeindhold er 460°/, g. M. 
(Gee Alm. Deel, Side 4). Den geographifte Beliggenbed er mellem: 56° 
23‘ og 57° 44’ 52" n. B. famt 1° 39% og 4° 30’ 20% v. &. Den 
ſtorſte Lenghe (Enclaverne iffe medregnede) er 39 Mile fra Grenen 
eller Landets Nordfpidfe til Rongeaaen; den ſtorſte Brede, fra Fornes 
mod SOft til Nisfum-Fjords-Zange mod Veft, 283/, We. 

Hvad ber i bette Sfrifts almindelige Deel (S. 18—28) er anfort 
om Danmarks Jordbund finder Wlt fin Anvendelfe paa Norre⸗Iylland, 
bois Veſtkyſt neeften overalt banned af et Belte af Flovefand, til 
hvilket fod for Liimfjorden flutter fig Ahlformationens ftore Hede- 
fletter. Mod Wft begrendfes disfe atter igien af Rullefteensfandet 
meb bets hoie for fterftedelen lyngkledte Bakker, dets lange Indſoer og bes 
thdelige Sfovftrefninger, medens mellem dette og Rattegattet ligger Rulle⸗ 
fteenslerets frugtbare bolgende Land, dette ogfaa ber, ftigndt minbdre 
end paa be danſte Wer, fmbffet med Sfove og Sfovlunde. Bil man i 
forte Treet folge de enfelte Dele af Ngrre-Bylland, ba er Landet 
Norbfor Liimfjorben (Benfysfel med Hankherrederne, Thy og 
Morsy) et mere fladt end baffet Land, fornemlig tilbprende Rullefteens- 
leret og fun enfeltviis Rullefteensfandet, med ftore Strefninger af Hevet 
Havbund (Store-BVilbmofe, Kjcerherred), mod Nord og Veſt dekket af 

Il, l 


2 Norre⸗Ihlland. 


Flyveſand. Skrivekridt og Kalkſteensarterne Liimſteen (der ſtal have 
givet Liimfjorden Navn) og Blegekridt findes ſaavel it Thy ſom flere 
Steder ved Liimfjorden.) Her naaer Allerup Bakker, en Deel af Hoide— 
ftrefningen Iydſte Aas, 360 Fod og Flade-Prejtehgi 355 Fod (begge t 
Venſysſel), Aashei (i Thy) 304 Fod og Salgiershoi (paa Mors) 
282 Fed. Run i Lanvets gftlige Deel findes nogen Slovo. Syd for 
Liimfjorden optages Strefningen mellem denne, Martager = Fjord 
og Rattegattet, be Gamles Himmerfysfel, endnu af Beboerne falvet 
Himmelland, for en ftor Deel af hevet Havbund (Lille-Vilomofe); den 
gorige Deel, der fornemlig tilhgrer Rullefteensfandet, tildeels Ahl—⸗ 
bannelfen, benhgrer efter Sordbeffaffenheden til Iyllands mindſt begun 
ftigede Egne, fun i Midten og mod Sydoft findes enfelte Skovſtrek⸗ 
ninger. Frenderup Nibpi naaer her 300 Fod og Hverreftrup Baunehst 
250 For. Til venne Deel af Norre⸗-)Jylland flutter fig efter indre 
Beffaffenhed, idet ben derhos banner Overgangen til Aſtkyſtens frugt- 
barere Egne, Strefningen mellem Mariager- Fjord og Randers - Fjord 
famt ben ſyd for denne Fjord ubdgaaende Halos. Ogſaa Her findes 
betydelige Strefninger af hevet Havbund. Forgorigt afvexle her Leer 
og Gand meb hinanden og fom en Folge heraf mindre gobe Egne med 
bedre. Gfove findes i denne Egn pana flere Steder. Som meerfelige 
Hoidepuncter fremtrede Hald Rirkebatke 300 Fod og Flintebjerg 250 
Fod (begge nord for Ranberss Fjord), Ellemandsbjerg (paa Helgences) 
317 Fob. Under hele denne Strefning fyd for Ltimfjorben, Ligefom og 
veftlig for benne Langs Fjordens fydlige Bred, ligger Kridt- og Ralls 
formationer ner Overfladen og fremtrede i tenne paa flere Steber. 
Ora Ralg-Bugt begynder den frugtbare Wftthft og fortfettes uafbrudt 
til Rolding-Fjord gjennem ffovrige og belgeformede Egne. Rullefteenss 
leret er Her Hovedbeftanddelen af Sorrbunden, ber i Almindelighed iffé 
ſtager tilbage for SSernes. Jelshoi (fyd for Aarhuus) naaer her 404 
Foo, og fydligere (mellem Horfens- Fjord og BVeileeFjord) Bjergelive 
300 Foo og SGindbjerg 360 Foo. Den ftgrfte Hide naaer Norre⸗ 
Iylland, tilfpneladende it famme Heoningslinie fom Moens Klint og 
Tybjerg Herred t en gpftlig Sidegreen af det fra Slesvig fommende 
mod Nord (over Andft, Verſt, Randbyl og Mbofirfe) forende Hoide⸗ 
brag, der ligefom banner en Landryg midt gjennemt anbet ſyd for 
Viimfjorden. Himmelbjerget Hever fig ber til 550 Fod og Giersbaune- 
bei til 540 Fod. Ved Foden af bisfe Hoider ligger i en ffovrig og 
maleriſt Egn Landets ftorfte Samling af Indſoer (Sfanderborg = Se, 
Mos⸗So, Guden⸗So, Birk⸗Ss og Silfeborg Langſo m. fl.), ver afgive 
deres Band og tildeelS gjennemftrgmmes af Danmarks betydeligfte 
Bandftrgmning til Guden-Aa. Fra Aſtkyſten ind mod det forneonte 
Hoidedrag, der taber fig i en Igngbevoret Heiflette (Alheden) aftager 


Norre⸗Iylland. 3 


Landets Frugbarhed, idet Sandet mere og mere vinder Overvdegten og 
Hedeftrefningerne tiltage, men forſt veſt for Landryggen begynder den 
egentlige flade, neſten overalt af Ahl underlagte, bog enkeltviis (ſaaſom 
ved Herning) af sformig frugtbare Pletter afbrudte, Hede. Denne 
begrentf{es mod Nord af Gallinglanrs og ben fydveftlige hoie Liimfjord- 
breds leerblandede, frugtbare men ffovlafe Egne og mod Veſt af Flyve- 
fjandsftrefningerne og be to ftore af marffagtige Enge omgivne Hav- 
vige, Nisfum- Fjord og Ringlipbing- Fjord, tiltager t Brede fra Nord 
indtil ben mgber ben fornevnte Gruppe af Iudfger og viger berpaa 
atter tilbage mod Beft.- Hedefletternes Areal angives til c. 120 () 
Mil, hvoraf omtrent Halvparten er uopdyrfet. Fra Heideryggens 
veftlige Afftraaning ubdfpringe talrige Mar, ver alle, omgiven af jer 
og Enge, i veftlig Netning gjennemftramme Heden. Mellem visfe Aaer 
udgrene fra bet nordſydlige Heidedrag nogle, bog iffe talrige, ligefom 
heller iffe ferlig beie Banlerefler. Store-Mombgi (mellem Borgod- 
Ha og Rinds-Aa), fom er det hsieſte Punct, naaer 298 Fod. 

Rorre⸗Iyhllands vigtigfte Waleb ere: 

Guden-Aa, 19 Mile lang, booraf 11 Mile fra Silfeborg af ere 
feifbare, opftaaer ved Forening af 2 minbre Aalob, af bvilfe den ene, 
Hammermolle⸗Aa, udjpringer paa Grendjen af Veile Amt ved Nykirke, 
den anden, Stougaard-Aa ved Rirkebhen Hveifel. De forenede Aaer 
falbe efter 5 Miles Lob mod Nordoft i det nordveftlige Hjgrue af 
Mos-Sy, og Aaen vinder efter Udtredelfen af ben vandrige Indſo meget i 
Omfang. Den gjennemftrpmmer derefter ben om Terrainet ved Him- 
melbjerg heliggende Goreffe, nemlig Guden-, Molle⸗, Lilles, Birl-, 
Suuls, Borree og Bra⸗Soer, ligejom og Silfeborg Lang⸗So. Fra ben 
fidfte Sg omtrent i en Skrækning af 6 Mile flyder Aaen nordlig meb 
en ftor Bugtning mod BVeft mellem lave Rjer- og Engftrefninger i en 
inbtil 1/, Miil bred Dalvei, ver paa begge Sider begrendſes af Hoider. 
Den vender fig derefter mob Nordoft og maner efter henved 5 Miles 
Yb Staden Randers, efter paa fit Leb at Have optaget omtrent 80 
mindre Vandlob. Det vigtigfte blandt biefe er Norre⸗Aa, 6 Mile 
lang, der kommer fra Hebdeegnen fyd for Viborg, optager Bandet fra 
Hald⸗So og Biborg- So m. fl. og falder i Guden⸗-Aa iffe langt fra 
Randers. 

Stor⸗Aa, ogfaa faldet Holſtebro⸗Aa og ved fit Udlob Skjcerum⸗ 
Aa, 11 M., udfpringer paa Alheden og falber med nordveftlig og fenere 
veftlig Lob i Nisfum-Fjord. 

Skjern-Aa, 10 M., har fine Rilder i Nerheden af Guden⸗ 
Aaens Udfpring, lober i det ‘Hele taget i veftlig Retning og falber, efter 
at have optaget be nordfra fommende RNinds-Aa og Borgod-Aa 
(5 M.) og Syd fra Omme-Aa (8 M.), gjennem flere Arme i Ring: 


4 Norre⸗Ihlland. 


tjobing⸗Fjord. Den benceevnes paa en Strefning Skarrild-⸗Aa og ved 
fit Udlob Lonborg-Aa. 

BVarde-Aa, ogfaa faldet Grinfted-Ma, 9 M., udfpringer paa det 
hoie Hededrag ved Randbol, har i det Hele taget et veft-[yoveftlig Leb, 
optager Syd fra Ansager-Aa og Holm-Aa og falder omtrent 1'/g Miil 
ſydveſt for Varde t Ho-Bugten. 

Sneum-Aa, 5M., dev optager Helfted-Aa og meb fydveftlig Lob 
falber i BVefterhavet. 

Ronge-Aa eller Sfooborg-Aa, der udſpringer i den nordligfte | 
Deel af Slesvig, og falber efter et veftlig Lob af T1/. Mile i Veſter-⸗ 
havet. Paa en Strelning af henimod 7 Mile banner ben Grendſen 
mod Hertugdgmmet Slesvig. 

Skive-Aa, der paa en Strefning faldes Karup⸗Aa, fommer fra 
den til Alheden ftpdende Grathe Hede, og falder efter et Leb af c. 
8 M. i nordenordveftlig Retning gftlig for Byen Skive i Sfive-Fjorr. 

Ry⸗Aa, ben bethdeligfte Aa nord for Liimfjorden i Venſysſel, 
bar fine Rilder i Hoidedraget „Iydſte Aas", flyder i veftlig Retning — 
nord om ben ftore Vilbmofe, vender fig berpaa mob Syd og falder efter 
et Lob af omtrent 8 Mile i Liimfjorden. 

Uggerby-%a, 7 M. lang, og 

Aaftrup-Aa, lobe mob Nord i ben Ceel af Befterhavet, der 
alminbelig kaldes Gfagerraf, 

Baars Wa, ligefom de to foran ncevnte i Venſheſel, falder mod 
Oſt i Kattegattet. 

Lindenborg-Aa, ogſaa kaldet Seilflod⸗Aa of Stor⸗Vorde⸗Aa, 
5 M., kommer fra Gravlev-So og lober i nordlig Retning giennem 
den veftlige Deel af Lille-Vildmoſe i Liimfjorden. 

Laaſtrup-Aa, 7 Mile fang, og 

Skals-⸗Aa, ogfaa falbet Herfom-Aa, ligeledes 7 M., lobe t 
famme Landsdeel fom gjennemftrommes af Lindenborg-Aa, be Gamles 
Himmerſysſel, med veftlig Retning i Hjarbel- Fjord. 

Oesuden paa Aſtkyſten felgende mindre Aalgh: 

Onſild-Aa falber med pftlig Lob ved Hobro i Mariager- Fjord. 

Eſtrup-Aa lober i nordlig Retning og har Udlob i Randers-Fjorb. 

Gren-Aa Ipber gjennem Rolindfund, berpaa forbi Byen Grenaa t 
Rattegattet. 

Molle⸗-Aa Ipber gfennem Solberg- og Brabrand⸗Soer, deler Byen 
Aarhuns i 2 Dele og falber i Kattegattet. 

Bhygholms-Aa falder ved Horfens i Horfens-Fjord. 

Veile-Aa, 4M., optager Egtver-Aa og Greis-Molleaa og falder 
ved Beile i Veile⸗Fjord. 


Norre⸗Ihlland. 5 


Rolbing-Aa optager Vefter + MNebel-Aa og falder veb Kolding i 
Rolding- Fjord. 

De betydeligfte Indſeer i Norre-Ihlland ere: 

Rolindfund, paa ben mod Mft udlobende Haloy, fom Ravnet 
anthber i Oldtiden et Gund, omtrent 23/, Dt. lang, men fun /,—?/, 
M. bred og fun fidet dob. Dens Bund beftaner for en ftor 
Deel af Ralf. 

Fiil-⸗So, mod Sydveft, med et Areal af 444 TF M., indtil 
22 Fod dyb. 

Mos-Syg, ber fom foranfert gfennemftrgmmes af Guden⸗Aa, 
1'/, M. fang og "4 Mt. bred, meget dvb. 

Skanderborg-So, med Udlyb til firftrceonte, ved den Lille © 
Risbftad Slanderborg, 1 Mt. lang, af meget urege{mesfig Form. 

Flade-So, t-Thy, over 1 M. lang og neeften 1/5 Mt. bred, ved 
en Halog deelt i t& Dele, hvoraf den gftlige Deel ferer ferlig Navn 
af Mrum-SGg. 

Gom minbdre omfangsrige Sper ere at neone: Garbo⸗So it den 
nordlige Deel af Vendſysſel, ren nordligfte Se i Danmark; Nors- Sy, 
Ove-⸗Ss, Beftervandet-Sy og Sjgrring-Spe i Thy, af hvilfe den 
fidftneonte nu ſoges udtgrret; Stubbergaaros+Sg, Skalle⸗So og 
Flynder-So, der ved et Vandlob ftane i Forbindelfe med hverandre 
og Have Udlob i Skive-Aa; Taftum-Sy med Aflob til Stives Fjord, 
af hvilfen den tidligere har veret en Bugt; Viborg⸗So ved Biborg, 
Hald-Se, Ved⸗So og Skaber⸗-So, alle med Udlybh gjennem 
Norre⸗Aa til Guden-Aa; Tiele⸗Lang⸗So, Glenftrup-S eg og 
Fufjing-Sg, alle med Afigh gjennem Herfom-Aa til Liimfjorden; 
Solbjerg-Se og Brabrand-Sg, begge med Udlob giennem Molle—⸗ 
Wa ved Aarhuus; Gruppen af de for fterfte Delen langftratte Sger 
omfring Terrainet ved Himmelbjerg: Galten-Lange-So, Guden- 
Ss, Ryemolle⸗So, Birk⸗So, Knud⸗So, Ravn- Ss, Fuul-Sy, 
(ben ftorfte af disfe, umiddelbart ved Foden af Himmelbjerg), Borre- 
S$, Thor-Sg, Bra⸗So, Orn⸗So og Gilleborg-Lang-Sg, 
ber alle deels gjennemſtrommes af, deelS have Aflob til Guden⸗Aa. 

Af Hovedlandeveie gaae felgende gjennem Norre⸗Iylland: 

Den gftre Hovedlanbevei fra Snoghsi og Kolding til 
Hijerring og Frederikshavn, nemlig: fra Snoghgi til Kolding 
2 Mile 1610 Favne; Kolding Kjvbftads Hovebdlandeveisgader 908 F.; 
fra ben flesvigfte Greendfe til Veile 3 M. 2070 F.; fra Snoghgi- 
Rolding Beien til Veile 2 M. 3700 F.; Veile Kjobſtads Hovedlandeveis- 
gader 465 F.; fra Geile til Horfens 3 M. 2000 F.; Horfens Kjvb- 
ftadé Hovedlandeveisgader 883 F. (hvoraf Iſte April 1857 endnu refterer 
536 §.);- fra Horjens til Standerborg 2 M. 38000 F.; Slanderborg 

1 


6 Ngorre⸗ Ihlland. 


Kjobſtads Hovedlandeveisgader 440 F. (hvoraf 1fte April 1857 endnu 
reſterer 60 F.); fra Skanderborg til Aarhuus 3 M.; Aarhuus Rjgb- 
ſtads Hovedlandeveisgader i denne Retning 705 F.; fra Aarhuus til 
Randers 4M. 3000 F.; Randers Kjobſtads Hovedlandeveisgader i denne 
Retning 428 F.; fra. Ranbers til Hobro 3 Mt. 2000 F. (hvoraf 1fte 
April 1857 endnu refterer 2 M. 2258 F.); Hobro Kjobſtads Hoved⸗ 
landeveisgade 410 F. (hvoraf l1fte April 1857 refterer 370 F.); fra 
Hobro til Aalborg 6 M. 1300 F.; Aalborg Kiobſtads Hovedlandeveis- 
gaber 312 F. (1fte April 1857 endnu refterende); fra Nerre-Sundby 
Fergefted til Hjvrring 6 Dt. 345 F.; fra Hiorring til Frederifs- 
habn 4 Dt. 1854 F.; Frederifshann Kjobſtads Hovedlandeveisgader 766 F. 

Den veftre Hovedlandevei fra Ribe til Thiſted, nemlig: 
Nike Kjobſtads HovedlandeveiSgade 321 F.; fra Ribe til Varde H WM. 
942 F.; Varde Kjobſtads Hovedlundeveisgade 321 F.; fra Varde til 
Ringkjobing 8 Mt. 200 F.; Ringkjobing Kjobſtads Hovedlandeveisgare 
2151/, F. (1fte April 1857 refterer 164 F.); fra Ringkjobing til Holfte- 
bru 5 M. 2340 F. (Iſte April 1857 refterer 2 M. 2050 F.); Holfte- 
bro Kjobſtads Hovedlandeveisgade 500 F.; fra Holftebro til Ottejund 
Fergefted 3 Mt. 1190 F.; fra Ottefund Fergefted til Thifted 7 Mi. 
300 F. *); Thiſted Kjebſtads Hovedlandeveisgader (endnu refterende). 

Hovedlandeveien fra Randers over Viborg til Holfte— 
bro, nemlig: Randers Kjobſtads Hovedlandeveisgader i denne Retniug 
392 F. (endnu lite April 1857 refterende); fra Randers. til Viborg 5 Me. 
1300 F. (1fte April 1857 refterer 4 Mt. 300 F.); Viborg Kiobſtads 
Hovedlandeveisgader 383 F. (1fte Wpril 1857 refterer 303 F.); fra 
Biborg til Holftebro 6 Mt. 1500 F. Cifte April 1857 refterer 5 Wt. 
2932 F.); Holftebro jvbftads Hovedlandeveisgade i denne Retning 
200 F. (1fte April 1857 endnu refterende). 

Hovedlandeveien fraMarhuus over Silkeborg til Ring 
kiobing, nemlig Aarhuus Kjobſtads Hovedlanbdeveisgade 298 F.; fra 
Aarhuus til Silkeborg 5 M. 1706 F.; giennem CSilfeborg 385 F.; 
fra Silfeborg over Cneibjerg til Varbde-Ringlisbing Hovedlandevet ved 
Rogind 10 Mt. 264 F. (Iſte April 1857 refterer 4 Mt. 2880 F.) 

Samtlige Hovedlandeveie i MprresSylland udgjgre 101 M. 3317 F., 
hvoraf bog 17 M. 1927 F. ben Iſte April 1857 tildeels iffe vare fulb- 
jerpige, tildeels ogfaa fun affatte. 


*) Beien var, forinden den i 1841 optoges i Hovedlandevetstlasfen, af Amtet 
anlagt fom mindre Landevei. Den ftorfte Deel af denne Vet underfaftes eftere 
haanden en Hovedreparation og Rectification af Retningslinten med 12 Wlens 
Peibrede, hvilket er udfort paa 2'/_ Mt. 





Norre⸗Iylland. 7 


Norre⸗Ihlland havde den lite Februar 1855 et Antal af 646,237 
Sndvaanere, Hvoraf 80,293 i Sjobftederne og 565,944 pan Lanbet. 


3 getftlig-abminiftrativo Henfeende er Ihlland deelt i 4 
Stifter: Malborg Stift, Biborg Stift, Aarhuns Stift og Ribe 
Stift. Samso, ver i verdslig Henfeende henhprer til Sjelland, er 
henlajt under Aarhuus Ctift, og en Deel af Hertugdsmmet Slesvig, 
bet faafaldte Torning-Lehn, under Ribe Stift. 

3 verdslig-anminiftrativ Henfeende er Moprre-Shlland deelt 
i10 Amter: Hjorring Amt, Thifted Amt, Aalborg Amt, Biborg 
Amt, Randers Amt, Aarhuus Amt, Sftanderborg Amt, Ringkjebing 
Amt, Ribe Amt og Beile Amt. 


Gfter en foreliggende Beretuing til vedfommende Minifterium ſtulde 
ber fluttelig meddeles forjfjellige Momenter, ber formeentlig i flere 
Henfeender ville belyfe Norre-Iyllands ceconomiffe Forhold. 

Gfterfelgende Lijte over Indforſelen af Crelaft til Norre— 
Jylland i Aarene 1845 til 1856 incl. berer faaledes Vidne om benne 
Brovindfes Fremadftriden, ifer naar det tages i Betragtning, at Op- 
foreljen af Grundmuurs-Bygninger i de fenere War mere og mere bar 
fertreengt Bindingsverls-Bygninger. 

1845 


Bo... 2... 2,201,922 Cubikfod. 
1846....... 2,878,406 — 
1847 ....... 3,057,318 — 
1818....... 2,719,534 — 
1849....... 2,266,282 — 
1850....... 2,798,606 — 
1851....... 3,466,081 — 
1852....... 2,998,512 — 
1853 ....... 3,852,212 — 
1854....... 3,943,075 — 
1855... 2... 5,588,917 — 
1856.2... .. 6,393,936 — 


Efterfolgende Sammenſtilling af Fortoldningen af nogle af 
be andre vigtigere Varer i Norre-Iylland i Aaret 1856 med 
Aaret 1855 vil beller iffe vere uden Betydning til Gedgmmelfe af 
Landets Zilftand: 

1856. 1855. . 
Raffe........ 120,735 Pd. 696,860 $b. 
Rie 2... 6. .. 155,100 123,175 1» 


8 Norre⸗Iyhlland. 


1856. 1855. 
Viin........ 532,674 Bott. © 526,565 Bott. 
Brendeviin af Oruer 183,296 _,, 84,033, 


Manufacturdarer af 
Bomuld . 448,302 Br. 412,323 Bb. 


— af Ulo.. 330,742 ,, 802,108 _,, 

— af Gille. 31,796 ,, 27,319 . 
Bomuldsgarn . . . 1,339,899 _,, 1,262,967 , 
Steenful...... 559,488 Zor. 347,734 Xr. 
Sern i Stenger . . 4,791,737 Pp. 4,296,817 Bo. 
Muejern . 2... 6. 4,940,341 _, 3,578,829 ,, 


Om Udferfelen af Rornvarer fra Bolland til Ud— 
Tanbet i Aarene 1852—1856 incl. vil den efterfelgende Zabel give 
Oplysning. 


ööec — ee eee 


























Hvede Rug | Byg Havre poet rter | Vitter comuen 

Tor. Trr. Tor. Lor. Lor, Thr, Lor. Tbr. 
1852..... 21,414] 52,612 | 298,453 | 327,578| 1,091) 12,372; 822 | 714,344 
1853 ...... 46,557| 69,085 | 387,608 | 481,656 | 8,057 | 14,100} 4,569 | 1,011,632 
1854 ..... 36,015 | 126,778 | 348,226 | 347,477 | 38,054 | 14,131 | 2,814 | 913,195 
1855 ..... 50,093 | 341,273 | 460,950 | 541.826 | 23,647} 9,755| 4,657 | 1,432,201 
1856..... 31,107 | 185,389 | 341,024 | 305,918 | 17,0721 7,140] 1,975 | 889,625 


3 Aaret 1856 er altfaa tif fremmede Steber udfort 542,576 Dor. 
Korn mindre end i 1855, og ba Middelſtorrelſen af Kornudforſelen i de 
1856 neevineft forudgaaede 4 Mar var 1,017,843 Tor., har der altfaa 
i Aaret 1856 verct 128,218 Tor. under denne. Gaavel ben mindre 
rige Heft i Aarene 1855 og 1856 fom ve dalende Prifer, der forans- 
febigede Landmendenc til, t Haab om en fenere Stigning, at holde 
deres Beboloninger af eldre fom af ny Sed tilbage, maatte virfe 
lammende paa Udforſelen i 1856 til Ublandet, hvor Priferne desuden 
ftode faa Tavt paa bore Brobducter, at Forfendelfer dertil iffe kunde 
lonne fig. En Folge beraf er bet, at Udferfelen af Norn tif Udlandet 
i 1856.i betydelig Grad ftaaer tilbage for bet neeftforeganende faa 
udmeerfet heldige War 1855. 

Meeftefter eller ved Giren af Rornavlen fpifler Roegavlen en 
betydelig Rolle i Norre-Iylland. Der haves imidlertid for Tiden ingen 
paalidelig Oplysning om Udforſelen af Rveg fra denne Provinds, ivet 
Storftedelen af visfe gaaer over Hertugbpmmerne til Udlanbet. Directe 





RerresTyland. 9 


til Udlandet ubfertes i 1856 fra Iylland 1149 Stl. Hornfoeg, 148 Sif. 
Faar og Lam, 1733 Stl. Sviin og Grife. 

Af andre vigtigere Erportartifler er i 1856 udfort directe til Ud⸗ 
fandet fra Norre⸗Iylland: 342,600 Pund Sfind og Huder, 260,981 Bo. 
taa Uld, 848,542 Bo. Ralf. og Kradsuld, 1,389,684 Bo. Rreaturbeen, 
208,665 Potter Brendeviin, 1,392,778 Bo. Flef—, 437,000 Bo. Kjod, 
677,000 Bb. Olielager, 45,260 Po. Oft, 10,860 Tor. Raps og 
8986 Zor. Smer. 


— — — — — — — — — — 


10 


Hjorring Amt 


beftaaer af Norre⸗Iyllands norbligfte Deel med Verne Leso og Hirtée 
holmene t Rattegattet famt Gjgl i Liimfjorden. Med Undtagelfe af | 


pisfe Ser benevnes de Landsdele, der Hore til Amtet, i Wlmindelighed 
i daglig Tale Vendſysſel, hvortil ogfaa regnes Rjer Herred i Aalborg 
Amt og Vefter-Han Herred i Thifted Amt. Disfe Herreder, der begge 
ligge nord for Liimfjorden, famt denne Fjord, Rattegattet og ben Deel 
af Befterhavet, ber benevnes Sfagerraf, danne Amtets Grandſer. 
Dets Fladeindhold er 511/, (] M. Htk. 16,118 Tor. A. og G., 
35 Tdr. Sif. og 264 Tor. Myf. Skovarealet, c. 9000 Tor. Lanb, 
findes tfer paa ben gitlige Gide af Amtet. Flyveſandet danner et 
BVelte om hele Amtets veftlige Grendfe mod Havet og deekker neejten 
ganffe bets nordligſte Spidfe. Den midterfte Strefning mellem ord 
og Shd af Amtets oſtlige Halvpart banner et Hyiland; de pvrige Dele 
af Amtet ere mere flabe end baffede og beftaae mod Syd af hevet 
Havbund, hvoriblandt pen over 1(] M. ftore Vilbmofe. Indvaanernes 
Antal var efter fidfte Folfetelling 76,283, bvilfet vifer en Folkemengde af 
1488 paa D Milen. Af disſe 76,283 Indbaanere [evede 70,209 paa Landet 
og fun 6074 i Kjobſtederne. J 1850 havde Amtet ifolge Stat. Tabv. 
77 fterre Lanbbrug over 12 Tor. Htk., 4085 Bondergaarde, 4936 
Huſe med 1 Fdk. Htk. og derover og 2192 Hufe med mindre end 
1 Fol Htk. Antallet af Feeftegaarbde var ben Ifte Sanuar 1856: 379 
med 1015 Zor. HtE. 

Hjsrring Amt beftaaer af Kjobſtederne Hjerring, Skagen, 
Frederikshavn og Seby, famt af Herrederne Horns, Bennebjerg, 
Dronninglund, Borglum, Hvetbo of Hfter-Han famt Wen Leese. 
Amtets Landcommuner danne eet Amtsraadédiſtrict, ber har 7 
valgte MedLemmer. 

Amtet hprer til Bdie Rigsraars-Balgfreds, udgjor en Deel 
af Tbe Landsthingsfreds og indbefatter 5 Folfething s-Balg- 
kredſe. 

Amtet horer i geiſtlig Henſeende til Aalborg Stift. Horns og 
Vennebjerg Herreder, Borglum og Dronninglund Herreder med Lesg, 
ſamt Hvetbo, Oſter-Han og Veſter-Han Herreder, fidftnevnte i Thiſted 
Amt, danne refpective 3 Provf{tier. 

J jurisdictionel Henfeende omfatter Amtet foruden be 4 Kigh- 
ftadjuriSdictioner felgende Landjurisbdictioner: 1) Horns 
Herred, 2) Vennebjerg Herrved, 3) DOronninglund Herred, 4) Less 
Birk, 5) Borglum Herred, 6) Hvetbo Herred; hvorhos sfter = Han 





Hjerring Amt. 11 


Herred er forenet med Vefter-Han Herred i Thifted Amt til een Suris- 
piction. Amtet henbgrer til Ste Udſtrivningsdiſtrict og til Aal- 
borg Stifts-Phoficatdiftrict; i Amtet findes felgende Lege- 
biftricter: Sfagens Diftrict, Frederifshavns Diftrict, Hjorring Diftrict, 
Geby Diftrict, Hvetbo og en Deel af Borglum Herreds Diftrict, 
hvorhos Mfter-Han Herred er forenet med Vefter-Han Herred til eet 
Diftrict. Med Henfyn til be pirecte Sfatters Oppebgrfel banner Amtet 
Hjsrring Amtftuediftrict. 

Hjerring Amt har fortiben 3 Branddirecteurer, nemlig: 
1) for Horns og Dronninglund Herreder, 2) for Bennebjerg og Berge 
Ium Herrebder, 3) for Hvetbo og Oſter-Han Herreder. Birfedommeren 
paa Less befprger Branddirecteurforretningerne paa denne O. 


12 


Hjorring, 


Kjobſtad i Vennebjerg Herred, beliggende under 579 27‘ 41° un. B. og 

2° 35’ 43" v. L., 45/, Dtiil fra GreberifSharn og 6'/, M. fra Aal— 

borg, paa et hoit Plateau i en flovlgs Egn. Mod Nord ftreffer fig 

en Relkke af temmelig hoie Balfer. Et ſmukt Loftanleg, c. 10 Tor. 

Land ftort, prpder Bhens mermefte Omegn. Det er i fin Tid ftjentet 

Piorring af Rong Chriftian ben Ottende og kaldes derfor Chriftiansgave. 
yen er aldeles blottet for rindende Band. 

Byen bar 13 for en Deel brede og wvelbyggede Gader og 306 
brandforfiffrede Bh gninger (i 1837: 231), hvoraf 230 i den egent- 
lige Bh. Samtlige Bygninger vare den 30te Septbr. 1854 asfurerede 
for 743,460 Rod. (31te Marts 1843: 351,543 Rb.) Bhens Areal er 
c. 35 Zor. Land. 

— Kjobſtadjorder ubgjore efter en foreliggende Berets 
ning fra Novbr. 1855 c. 2742 For. Land, Hvoraf 2118 Thr. allerede 
lenge have veret udffiftede og privat Ciendomsret unbderfaftede, men 
624 Tor. hidtil iffe ere udſtiftede. 

Kjobſtaden har intet Landdiftrict*). 

Af offentlige Bhgninger og Snftitutioner merfes: 

St. Catharine Kirke, i Rorsform, med famgavlet Taarn, fmuft 
reftaureret i 1850 og forfpnet meb en ny PBrebdifeftol; et Capel med 
Begravelfer for Familien Lange til Fuglfig er inddraget TRirken, og 
Ligene nedſenkede; 

Raabs og Oombufet, opfort i Aaret 1838; 

Boligen for Amtmanden over Hisrring Amt; 

Tvende Skoler, famt et Fattighuus. 

De tvende Kirker St. Hans og St. Olai ligge ogfaai Byen, men 
bore til Landſognene (fee disfe). 


Indvaanernes Antal var t 1855: 2190 (1078 af Mbkj. og 
1112 af Kokj.); i 1850: 1914; i 1845: 1751; i 1801: 744; 
i 1769: 600. 

Handel, Induſtri og Agerdyrkning udgiore Indbyggernes Hoved- 
erhverv. Hjorring med fit vidtudſtrakte og rige Opland bar en meget 
betydelig og ftedfe tiltagende Handel, navnlig paa Udlandet. Da 
denne Bt imidlertid iffe er beliggende ved Havet og altfaa iffe fan 
have birecte Toldflarering, funne Import: og Exportforholdene, ligefom 
ogfaa Skibéfarten itfe angives for Byen felv, men alene for dens Told⸗ 
biftrict, til hvilfet borer Hjorrings bethdeligite Udffibningsfted, Lade⸗ 
pladfen Lokken. Hvorhos det maa bemerfes, at Smporten over Frede⸗ 
rifshavn i be fenere War betydelig er tiltaget. 


*) Dog fan bemarkes, at Bebverne af den tet op til Byen liggende Biftrup 
Mart af Annerfognet St. Oluf, famt nogle faa ved St. Olufs og St. Hans 
Rirtegaarde liggende Hufe have Skole⸗ og Fattiguerfen felled med Kjobſtaden, 
ubden at vere ferlig reproefenterede i denned f{cerffilte Commisfioner; men 
Beboerne af disſe Hufe henvegnes tovrigt t enbver Henfeende til be nevnte 
St. Olufs og St. Hang Annerfogne, der i Forening danne et felvftendigt 
Sogneforſtanderſtab. 


& 
s dstrapy Jorder 





‘ 


ASTC +. re. 
TILDFR koe 
R 





— 
Xʒ 


jobstads. Jorder. 


| 1859. 
‘Sua no 


0. Tirup Mark 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRAMT 


ASTOR, LENOX ANi: 
TILDEN FOUNDATIONS 
R ' L 





med 77'/, Lefters Bejtuoning, ubgaaet 16 Fartgier af 247'/, ¥ 


Hiorring. 13 


Af be vigtigere Varer var ben ſamlede Indforſel fra Udlandet 
i 1856: 1483 Zor. og 26,104 Pund Salt, 990 CElſt. og 37,065 Cbfo. 
Trelaft, 17,627 Po. Bomulds- og 11,773 Po. Ufrmanufacturer, 
33,333 Pd. Bomuldsgarn, 7573 Tor. Steentul, 30,297 Pv. Stange 
jern og 160,000 Bo. Ruejern. 

Ubdforfelen af de vigtigere Producter til Udlandet var i 1856: 
155,386 Bo. Flef—, 85,027 Po. Kjod, 1000 For. Smgr, 543 Stel, 
Gviin og 26,757 Tor. Rornvarer. 

Stibsfarten var i 1856 i ben indenlandffe Fart fun hoiſt 
ubethdelig, nemlig indgaaet 16 Fartgier af 248'/, Lcfters Dreegtighed 

œſters 
Dregtighed med 198'/, Lefters Beſtuvning; hvorimod den uden fanvt fe 
Sart, fom fornemmelig ffeer paa Norge, var: indgaaet 187 Fartgier 
af 1759 Lefters Dregtighed med 1711/4 Lefters Beftuoning , udgacet 


176 Fartgier af 1670%/, Lefters Dregtighed med 1035 Lefters 
Beftuvning. 


Told- og SLibsfartsafgifterne i 1856 udgjorde 30,547 Rd., 
i 1855: 36,218 Ro. Formindffelfen i 1856 imod det foregaaende Aar 
hidrorer vefentligft fra, at, medens Toldafgifterne af ftrandede Barer 
i 1855 ubdgjorde 5635 Rd., er der faagodtfom ingen Strandinger 
berigtigede 1 1856. 

Bed Hjsrring Toldſted og t fammes Diftrict var ved Udgangen 
af 1856 bjemmebsrende 23 Fartgier af 350 Lefters Dregtighed. 

Wf induftrielle Anleg, i hvilfen Retning Hjorring i de fenere 
War er gaaet fterft fremad, merkes 4 Jernſtoberier, 3 temmelig betyde⸗ 
lige Dampbrenderier, et Wlbrhggeri, famt en Dampmelle og dermed 
forbundet Oampbagert. 

Af Kigbftadjorderne drive blandt Bhens egne Irdvaanere 3 
et Belyb af over 4 Bor. Htl., 23 et Belob af 4 indtil 2 Tor., 16 et 
Belgh af 2 indtil 1 Td. og 40 et Belob af under 1 To. Hit. 

3 Hiorring afholdes aarlig 6 Markeder: i Fanuar og Februar 
med Hefte, i April med Roeg, i Juli med Hefte, i famme Maaned 
med Sram, i October med Slagtefoeg. 


Byens DWorighed er en Bhfoged, der tillige er Byftriver ſamt 
Herredsfoged og Herredsffriver i Bennebjerg Herred. 6 Borger 
reprefentanter. 

Communen eier /, af Raadhuſet (be 7/5 eies af Bennebjerg og 
Borglum Herreder), de to Sfolebygninger, Fattighufjet, en PBlantage 
meb Lbftanleg paa 95/,4 Tb. Land og en feelles Hede paa c. 624 Lor. 
Land, hvoraf c. 504 Bor. ere udletede i Parceller til Dyrkning t 25—50 
Aar; i Gapitaler fun 622 Rb. 64 SF.; Hoorimod dens Geld ved Ub- 
gangen af Maret 1854 beleb fig til « 5300 Ro. Communals 
ubdgifterne anbdroge i 1854: 10,353 Rd., fom tilveiebragtes deels 
ved ferlige Sndtegter (1948 Rd.), deels ved Paaligning (6684 Rd.) . 
og deelS ved Laan (2500 Rb.) 

Ved Communens 2 Sfoler, Borger eller Betalingsffolen og 
Sriffolen, ere anfatte foruden Catecheten 5 erere. 

Byen har ingen Vorgervebuing, men et Brandcorps paa c. 300 
Mand og et Politicorps paa 24 Mand. 


14 Hjerring. 


J getftlig Henfeende ere St. Hans og St. Olufs Landfogne, 
Hvis Kirker ligge i Higrring, annecterede til Bhen.  Preeftefaloets 
Reguleringsfum er 2008 Rd. En ordineret Catechet er tillige Forſte⸗ 
lerer ved Borgerjfolen. 

Amtshuſet for Hjsrring Amt og Amtftuen for Hisrring Diftrict 
ere i Hjprring. Der boer ogfaa Dittricteteg en for Hjorring Lege⸗ 
diftrict. Apothef Amtets Bade Legd. Balgftebd for Amtets Sdie 
volfethings-Valgfreds. 

Ved Toldvefenet er anfat en Toldinſpecteur, 2 Toldoppebor⸗ 
felscontrolleurer og 9 Tolpasfiftenter; ved Poftvefenet en Poftmefter, 
ber tillige har Tilſyn med Wefordringsvefenet. 

SJ Bens Overformbhnderi indeftod Iſte Januar 1856: 19,363 Rd. 

3 Sparefasfen for Byen og Omegnen, fom er oprettet 1844, 
indeftod i 1855 paa Interesfenternes Conti c. 150,000 Rb. 


Djerring er en meget gammel Dy og ben clofte Kjobſtad i Vendſysſel eller, 
ſom dette Landſtab kaldes i Knytlinga⸗ 298 „Vendilſtage.“ Den var ogfaa ¢t 
ten fatholffe Tid Stiftets Hovedftad, boor ifonpen havde fit Gede (paa den tet 
ubenfor Byen beliggende Gaard Bifirup, egentlig Biffopetorp), naar han itte reſide⸗ 
rede i Borglum⸗Kloſter, navnlig i den eldre Lid (Knyptlinga-Gaga Cap. 82 og 95), 
og Hiorring var langt anfeeligere dDengang end i den nyere Ttd; denne DP par 
endog tidlig i Middelalderen Myntſted, og her holdted Bendelboernes Sysfelthing. 
Oprindelfen til Navnet, fom tidligere reves Hjoring, er uvis og vil neppe kunne 
beftemmes, ſtjondt flere meer eller mindre ubeldige Forſog ere plorte derpaa. 
Hjoxrrings cefofte befjendte Privilegier ere givne den af Rong Cri ‘Ploopenning 
1243; be bleve ofte fornyede og ftadferftede af de folgende Konger. m Bpyens 
Letyoning i Mibdelalderen vidne ogfaa bend 8 Kirker; nemlig foruden Kjobftadens 
nuverende Gognetirte St. Catharine eller Gt. Karens“) Kirke har ben endnu 2 
andre Kirker, St. Olai og St. Hans, beliggende i Udtanterne af Byen, Hvilfe 
begge nM spore til Landfognet og ere Annerer til ferfinevnte Kirfe. Endnu lenge 
efter, at Bifpefeedet var forflpetet tit Hatborg, vedbleve de aarlige Provftes eller 
Landemoder at holbes i Hforring, indtil et fol. Refeript 1684 beftemte, at Landes 
mobdet for fterre Bequembeds Skyld derefter *8 holdes i Aalborg. Hvad Hior⸗ 
ring tabte i Velſtand ved at ophore at vere Stiftets Hovedſtad, det fuldendte en 
Meekke flore Ildebrande: 1649, 22ve Yuli 1698, da hele Byen paa nogle faa Hufe 
0g Kirkerne nor i Lebet af et Par Timer blew fagt i Affe, Ste April 1702, va 
ben neppe afencphygget bleo berovet 15 af fine bedfte Gaarde (jfr. om disfe to 
Ildebrande Bircherobs Dagh. S. 273, 400), og 1816. Byen gif faa meget tilbage, 
at den 1769 i D. Atl. figed at oere ,nu en liden By og ringe Landftad,” og ved 
Folketellingen ſ. A. fur bavde GOO Sndb., Hviltet Cal imidfertid nu er fteget til 
neften det Fiirdobbelte. Hjiorring er ogfaa efter den fidfte Sloebrand bleven be⸗ 
tydelig forftiennet 0g overbovedet nu t en ffendelig tiltagende Velftand og Virkſombed. 
Sfar bar Byens Handel med Landets Produfter i ben fenere Tid begyndt at tage 
et eet ae Opfving, ſiden Chausfeen til Frederifshaon er bleven fardig, faa at 
Udferfel af opkjobte Barer nu fan flee over denne By, iftedetfor at den tidligere 
var indfirentet tif be vanßelige Udſtibningsſteder pan Veſtkyſten. Men bet er dog 
fornemmetig i outed Henjeende, at Hjorring, fom ovenfor viift, er i ftadig til- 
agende Opfomft. 

Anders Hioring, Preeft til Bartow t Kivbenbaon, bekfendt af fin Forflaring 
af Luthers Catechismus og fin „Leirkrands“ eller Beſtrivelſe af Kiobenhavns Bes 
leiring, var fedt i Hjerring b. 7de Septbr. 1609 (+ 1679). 


*) St. Catharine var i Midvelalderen Hjorrings’ SGlytshelgen, og Byens Vaaben indeholet bended 
Billed med Krone paa Hovedet. 


15 


Seby, 


Risbftad i Dronninglund Herred, beliggende under 57° 20° n. B. og 
2” 2’ 56" v. L. bed ben ſondre Bred af Saby Maes Munding t Kattes 
gattet, 61-o Miil fra Yalborg og 15°, M. fra Frederifshavn. 

Ben har 6 Gader og 134 brandforfitfrese Byg nin ger (i 1837: 
109), hvoraf 126 i ben egentlige By. De vare bd. 30te Septbr. 1854 
asjurerede for 163,490 Rd. (Bite Marts 1843: 112,100 Ro.) Byens 
Areal er. c. 24 Bor. Land. 

Seby Kjobſtadjorder, fom ere wubdffiftede, udgisre 29 Tr. 
4 Stp. 3 Fork. 11. Alb. Htk. med et Areal af 1067 Tor. Land, hvoraf 
723 Zor. Yand er Ager og Cug, 104 Tor. Land Moje, 50 Tor. Land 
et t Brugs-Fellesſtab verende Cverdrev og 190 Tor. Land Hede. 

Lil Kighftaden horer et ſaakaldet Landdiftrict, fom dog fun | 
beftaaer af Gaarren Sonder-Solsbek, der fligger i Volftrup Sogn t 
nogen Afftand fra Kjobſtaden. Died Henfyn til Communalvefen hen⸗ 
borer dette Landdiftrict, der fun inbbefatter en baly Snees Menneffer, 
uuder Kjobſtadens Communalbejtyreffe. 

Af offentlige Bygninger og Inftitutioner merkes: 

Kirken, St. Maries eller Vor Frue Kirfe, i ven fatholffe Tid 
en Rlofterfirte, fom ved en Hvelvet Gang, hvoraf ber er fundet Spor 
ved Gravning paa RKirfegaarden, bar ftaaet i Forbindelfe med det t 
finfte Halvdeel af det Lode Aarhunbrede ftiftede Mariefted-Rlojter (Qvorom 
nedenfor). Den ligger nu i den ojtligfte Ende af Byen, men har 
fiffert tidligere ligget mere i Midten; thi Havet har i Aarhunbdreders 
Yob bortjipllet en Weel af Ben mod Oſt. J Choret ftaae endna 
endeel Munkeſtole, over bvilfe findes en i Tre ophoiet Snfcription med 
Munkebogftaver. Rirfen ex opfort af Muurſteen, har et Taarn af 
almindelig orm (godt Sgmerfe) og et Korsudbygning mod Syb, der 
lenge ved Zilmuring bar veret afluffet fra Govedfirfen, ba famme er 
ftor nof for Menigheden. Rirfens Lengde er nemlig 86 Wlen, Vaaben- 
bufet i Taarnet medregnet; men Breden er fun 13 Alen indvenbig. 
7 fmuffe Hvelvinger, 16 Alen hie. Store fpidsbuede Vinduer med 
fmaa Ruder. Kirken er (ys og ſmuk. Paa Veeggen flere ſmukke Tavler 
med Familiemalerier af den runfiffe Slegt, fom meget bar forſtjonnet 
Kirken, navnlig Borgermefter Caurids Ruus og hans Sen Borgermefter 
Chriften Ruus. Fra Mloftertiven er ber foruden Munteftelene blevet 
tilbage en Madonna med Sefusbarnet indmuret i Beggen og en herlig 
i Tre ubftaaren Altertavle, ligeledes foreftilende Jomfru Maria med 
fit Barn paa Armen, omgivet af foevende Engle og ftanende paa en 
Stengel, der urgaaer fra en liggende Figur, fom betegner Davirs 
Faber Sfai, og hvorfra egfaa urgaaer til begge Sider fom en Ramme 
Ronger af Davivs Elegt; paa Altertavlens Flpie gode Malerier af 
Jeſu Fodſelshiſtorie. irken har ſine egne Midler, 11 Tiende af 
Seby Sogn, en Eng, et Legat paa 500 Rd., ſtjcenket 1846 af Jorgen 
Stenfeldt, og en Capital pan 500 Rd., fom efterhaanden er opſamlet. 

2 Hofpitaler, bet ene funreret 1565 af Mogens Suul til Kniv- 
bolt, bet anbet 1712 af ovennennte Borgermefter Chriften Lauridfen 
Ruus og hans Huſtru, nu famlede under Cet. 10 Lemmer have na 


16 Gaby. 


deres Ophold i en 1856 opfert grundmuret Bygning. Foruden Bolig 
og Brendfel bar hvert Lem 4 WME. maanedlig Underftgttelfe. Hofpita- 
lerne eie, foruden nogle Sorder, for iden en Capital paa 4000 RKb., 
ber deels er ſtjienket i elbre Zid i mindre Portioner af Forftiellige, 
deels opfparet ved Renternes Lilleg. Af Borgen Stenfeldt haves fiden 
1846 foruden Legatet til Rirfen et lignende Legat paa 500 Rd., Hooraf 
nerbdige Crengende nyde Renten. 
Thing- og Arreſthuſet; Skolen; Fattighufet. 


Indvaanere i 1856: 966 (485 af Mokj. og 481 af Kokj.); i 
1850: 895; i 1845: 834; i 1801: 517; i 1769: 492. 

Fiſkeri er den vigtigfte Erhvervsgreen; c. '/, af Bens Inb- 
vaanere ernere fig deraf. Fiſtene ere Rodfpetter og andre Flynder— 
forter (i Februar mange Helleflpndere fra 2 til 15 Lpd. Stykket), Torſt 
(Rablian), Ruller, Sfader, GSteenbidere, Langer. Affetning finder 
Sted til Aalborg, Rigbenhavn og Sverrig. Agerbrug drives fun t 
Porbindelfe med andre RKjgbftadsneringsveie. Uagtet denne By horer 
til be minbre Hanbelspladfer, fpores bog ogfaa her en iffe lidet forgget 
Pandelgvirtfomhed og naar Bhen opnaaer at faae en bedre Havn, 
an bet neppe vere tvivlſomt, at den, med fit iffe ringe Opland, vil 
opnaae en {terre Bethdbning. Der indfgrtes af be vigtigere Barer t 
1856 fra Udlandet: 853 Glftr. og 31,835 Ebfd. Tommer, 2035 Tbr. 
Steentul, 15,240 Bo. Stangiern, 461 Tor. Salt. Af Kornvarer udfgrtes 
tif Udlandet i 1856 2236 Tor. og af Smer 980 Tor., Alt til Norge. 

Skibsfarten har i 1856 veret: i indenlandff Fart indgaaet 
47 Fartgier af 4221/, Lefters Dregtighed med 188°/, Lefters Beftuv- 
ning, ubdgaaet 50 Fartgier af 481 Lefters Dregtighed med 2111/, 
Lefters Beftuoning; i ubdenlandfl Fart indgaaet 76 Fartgier af 
984'/. Lefters Dregtighed med 9821/, Lefters Beftuyning, udgacet 
72 Fartgier af 8957), Lejters Dregtiqghed med 1281/, Lefters Beftuoning. 

Bed Sebh Toldſted var ved Udgangen af 1856 bjemmebhprenbe 
6 Fartgier af 20 Clftr. Oregtighed. 

Told- og STibsfartsafgifterne udgjorde i 1856: 9290 Rd., 
mebens bisfe Afgiftcr i 1855 ikkun belob 6579 Rod. 

Wf inbuftrielle Anleg findes en Kladefabrik, et Sernftsberi 
. og et Ral€brenderi. 

Uf Kjigbftadjorbderne drive blandt Byens egne Indvaanere 2 
et Belgb af 4 indtil 2 Cor. Htf., 8 et Belob af 2 modtil 1 Cd. og 
32 et Belob af under 1 To. Htt. 

J Seb holdes aarlig 6 Markeder: i Februar, Marts og Mai 
meb Hefte, i Juli og October med Kram, i October med Slagtefveg. 


Byens Worighed er en Bhfoged, der tillige er Byffriver jamt 
Herredsfoged og Herredsffriver i Oronninglund Herred. 5 Borgers 
reprefentanter. 

Communen eier Rirfen, 1/, af Thing- og Arvefthufet for Geby 

Kjobſtad og Oronninglund Herred, Slolebygningen, Fattighufet ſamt 
c. 80 Tdr. Land; bens Capitaler udgjorde i 1855: 645 Rd., Gjelden 
anbdrog 13,500 Rb. Communaludgifterne udgjorde t 1854: 3497 
Rd., fom tilveiebragtes ved Paaligning; i 1855 paalignedes 3580 Rr., 
bvilfet Belob dog iffe var tilftreffeligt, og Communens Undgifter ville i 


Saby. 17 


faa Aar ftige med 50 pCt., fornemmelig fordi Sfolevefenet ubtrever 
en omfattende Reform. 


Seby bar en Rorgerffole, hoorved er anfat 2erere. Sfolen 


bar ingen Gaptfal, men er legeret 2 Jordlodder, fom ved Udleie aarlig 
indbringe c. 60 Rb. 

Byen bar boerfen Borgervebning eller Politicorps. Efter dens 
ringe eilighed er Brantcorpfet ordnet paa ben fimplefte Maade. 
Da det meeft beftaner af Somend, ber fnart ere bjemme, fnart i 
garten, er dets Storrelſe fluctuerende. 2 Sproiter haves. 

Havnen er t en maarelig Stand. Fonds haves iffe; de faa Ind⸗ 
tegter gaae vefentlig til Afrrag af Gjeld og Renters Betaling. 


S geiftliqg Henfeende udgjsr Ceby et Paftorat for fig felv. 
Sognekaldets Reguleringsjum er 734 Rd. 

Cebh berer til Hjsrring Amtftuediftrict og Cebh Leges 
biftrict.  Diftrictélegen boer i Byen. Apothef. Amtets 87de 
Lego. Valgſted for Amtets 2den Folfethings-VBalgfreds. 

Ved Loloftedet er anfat en Toldoppebgrfel8controlleur og 3 Told⸗ 
aéfiftenter. 3 Henfeenre til Poftvefenet hyrer Seb under Poft- 
contoiret i Frederikshavn. 


JIByens Overformynderi indeſtod Iſte Januar 1866: 13,098 Rb. 
(1845; 2,836 Rd.) ; 


Seby, fordum ogfaa taldet Mariefted efter bet af Kong Chriftiern 1. 1460 
fiiftede Klofter, har man antaget at ſtylde dette Klofter fin Oprindelfe; men Byen 
ex ldre end Kloſtret. Den har forft veret en Landsby cg et Fifferleie, ligefom 
endnu Hals, men har fiden faaet Kiobſtadprivilegier af Biffoppen af Berglum, 
under hvem den ftod. Dette er flect for Kloſtrets Stiftelfe; tht allerede ved Aar 
1465 nævnes i det aalborgffe Papepoicgiled Bog ,Oluf Jensſon, Borgermefter t 
Saby“; derimod fyned det rimeligt nof, at Kloſtrets Stiftelſe fan have bivraget 
tif denne Byes Opfomf og Tilvert, fijentt den, fom Daugaard bemarker ¢ fin 
Qlofterbifiorie, aldrig blev noget Stort. Sabys Privilegter bleve ſtadfæſtede af 
Rong Freverif 1. famme Dag fom Thifteds, lOve Auguft 1524, ved Hvilfet Brev 
ber indremmedes Sabps Borgere, figefom Thifteos, de famme Privilegter fort 
Borgerne i Biborg. Mariefied-Klofier havde paa Grund af fin fildige Anleggelfe 
tun en fort Tilverrelfe; det bleo cpladt af Prioren og Brodrene til Borgermefter 
og Raad tif Byens Behow { Meformaticngaaret 1586 og beftod altſaa fun t 67 Aar; 
men Slofterfirfen er endnu tilbage fom Byens Segnefirte. 

Foruden vet at Havet, fom alt anfert, efterhaanden har bvoriſtyllet den oftlighte 
Deel af Geby, hvorom Brende i Havet, Pale m. M. bare tydelige Vidnesbyrd, 
bar denne By ogfaa til forFiellige Tider lint megen Slade ved Overſvommelſer 
af Geby-Aa, fom fra Sebygaard leber med et fteartt Fald mellem hoie ſtovbevoxede 
Bredder Langs med Vyens nordlige Side ud i RKattegattet; men ifar ftaaer dog 
Gebys Forfald i neie Forbindelfe med dens Havns, Hvoortil Indlobet opfyldtes 
med Gand i en Storm 1792. 3 den nyefte Tid par dog ogfaa denne Vy veret i 
Hendelig Opkomſt; Straatagene ere nu forfoundne, mange nye Bygninger opferte 
og den almindelige Belftand tiltaget. En ferdeles hederlig Klasſe af Byens Ind⸗ 
vaanere ex Fiſterne, ter efter en foreliggende Beretning fra Stedet udmarke fig 
wed Arbeidfombed og Weoruelighed. En ftor Stette for dem er, at de flefte Fiſter 
familier bave en Mo, nogle endog to. Fifteriet af Helleflyndere, fom her drives 
med megen Sver, fortjener ferlig at bemarkes. 

Gt betyveligt Gavn for denne By og vend gode Opland bliver dog altid en 
taalelig Davn, og vidfe Rlager have gienlpot, fige fiben D. Atl. bemerfcde, at 
nt Sebp er god Leilighed til Stibsfart, naar alene Havnen, fom af Gand er til- 
floppet og Bolverfet neften ode, blev igien fat i goo Stand.” Eu Havn blot pac 
8 Fod antages her at ville bevirfe et operorbentligt Opfoing. 

Sra Geby ex Fergefart over til Lease (3 Mile). 


18 


Frederi€Shavn, 


Kjobſtad i Horns Herred, beliggende paa et fladt Terrain mellem en 
hoi tildeels ſtovkledt Bankereffe og Havet, under 57° 27‘ 1” un. B. og 
2° 2’ 35" v. L. ved Rattgattet, 44, Miil fra Hivrring, 13’, Mt. fra 
Gebh og 5 Mt. fra Sfagen. Den lLangftrafte By med tildeels nye og 
anfeelige Bygninger, Caftellet Flavftrands hvide masjive Taarn, be hoie 
Bakker, ber danne Baggrunden og de til Venftre liggende Hirtsholme 
med fine teglhengte Huſe, der ligefom dukke op af Havet, gior Situa— 
tionen baabe interesfant og eiendommelig. 

Citadellet Fladftrand, der ligger fyd for Byen, er et med Grave 
omgivet irregulairt Verf, hvortil berer et Gornverf, og boori er et 
rundt af Kampefteen opfert Taarn, der ligner Nutidens Martello-Zaarne. 
Sydligere end Gitadellet liqgger en Sfandfe ved Navn ,, Ny Batteri.” 
Gaavel nord for Frebderifshavn fom paa ben 1/7, Miil fra Havnen i 
Rattegattet beliggende Holm Deget findes celore Batterier. J Citadelfet 
ligger en lille Befetning, beftaaende af et Detafchement Snfanteri af 
Aalborgs Garnifon famt nogle faa Artillerifter. Commanbdanten boer 
paa Stebdet. 

Byen har 201 brandforfiffrede Bygninger (¢ 1837: 158). De 
ere asfurerebe for 545,770 Rr. (30te Septbr.' 1854: 302,250 Rd., 
3lte Darts 1843: 188,790 Rv.) Arealet er c. 70 Thr. Land. 

Frederikshavns Kjobſtadjorder udgjore efter Stat. Tabv., My 
Reekke, Ste Bind 13 Cov. 1 Skp. 2 Alb. Htk. (efter Matriklen derimod 
15 Zor. 7 Sfp. 1'/, Alb.) Til offentligt Brug, fom Kirkegaard, 
Ererceerplads, Lyftanleg, er anvendt 10 Zor. Land. Rjobftadjorderne 
i Forening med Landdijftrictet, hvorpaa tilſammen hviler 17 Tor. 4 Sfp. 
2 vf. 1 Alb. Hif., udgjior et Areal af 5389 Tor. Land. 

Det med Kigbftadcommunen forenede Canddiftrict, fom beftaaer 
af Apholmen, Koldaaen, Rimmen og nogle andre Steder, har Commu— 
naloefen, navnlig Sfoles og Fattiguefen, felles med Kjobſtaden, vg 
intet ſerſtilt Sogneforftanderjfab eller anden Beftyrelfe. Landbviftrictets 
Beboere have iffe Borgerffab i Kiobſtaden og ere faaledes iffe valg— 
berettigede ved Valg til Communalbeftyrelfen. Folkemengden i Land— 
diftrictet urgigr 83 Menneſter. 

—Afoffentlige Bhgninger og Suftitutioner merfes: 

Kirken eller Capellet, opfort i Aarene 1688—90 og beliggende 
paa den norblige Gide af den gamle By, hoorfra den er adffilt ved et 
jmuft Wile Lyftanleg, fom nu er en Gnees War gammelt. Den er 
uben Taarn, med fladt Loft, fmaa Binduer (fun paa den ene Side) og 
fom en Folge deraf merf, og ligner i vet Hele mere alt Andet end en 
Kirke; paa ben udvendige veftlige Muur ftaaer Warstallet 1773. Wen 
benne uhyggelige Rirkebhgning vil forhaabentlig ſnart bore til Frederiks— 
havns Antiqviteter; thi ber er paatentt at opfere en nh Rirfe, hvortil 
ber ab forffjellige Bete indfamles Bidrag, faa at man allerede bar feet 
fig iftand til at Epbe en Byggeplads i den nhe Deel af Byen, 
—— en lang, lige og bred, ſmukt brolagt Gade med Fliſer 
ganffe fom en kjobenhavnſt Gade), ber gaaer fra bet gamle Flad— 
ftrand ned til Havnen, og hvor der efterhaanden reifer fig ben ene 








puoid ↄapug 


\ \oae 8 V 
aide 1 ” Na | Jy ‘ Oo \\ 
QAVELSAVTd | LATTACV.LTO Sf — ⸗ Wx 
- NAVHSYMIY se " ; 


PLoy 














THI 
PUBLIC 






ASTOR, LETH. 
TILDEN FOUN... 
R 





Frederikshavn. 19 


fmuffe grundmurede Bygning efter ben anben; ſaaledes findes ber 
Raabe og Dombufet og Slolen. 


Inbvaanernes Antal var i 1855: 1467 (722 af Moki. og 745 
af Rvfj.); i 1850: 1374; i 1845: 1332; i 1801: 463; t 1769: 670. 

BHyens Nering er Handel, Sibsfart og Fiſteri, ligefom ogfaa 
Rnbtegterne af de Havarifter, fom jevnlig anfomme dertil. fer er 
Handelen i fterf Opfomft ſiden Havnens Anleggelfe. Af be vigtigere 
Barer var den famlede Indforſel fra Udlandet i 1856: 1989 Tor. 
Galt, 1976'/. Glitr. og 79,891 Ebfd. Trelajt, 12,263 Bund Bomulds- 
manufacturvarer, 4662 Bo. Uldmanufacturer, 32,894 Bo. Bomulds⸗ 
garn, 21,459 Tdr. Steenful, 129,526 Bo. Stangjern og 187,160 Po. 
Ruejern. Til Udlantet udfgrtes i 1856: 237,867 Po. Fleff, 64 Sif. 
Haar. og Lam, 46 Stl. Hornfoeg, 177 Stk. Sviin, 109,375 Po. Rigd, 
20,121 Po. Oft, 685 Tor. Raps, 1501 Gor. Smor og 25,643 Tor. 
Rornvarer. 4 

Stibsfarten var i 1856: tindenlanbff Fart indgaaet 236 
Gartgier af 2511 Leſters Dregtighed med 1816 Lefter Gods, hvorhos 
flareredes ved Forbifeiling 444 Fartgier og expederedes 63 Dampffibe 
og 9 Havariftibe; udgaaet 215 Fartoier af 2610 Leſters Dreegtighed 
med 1340 Leſters Bejtuoning, hvorhos klareredes ved Forbifeiling 544 
Fartoier og expederedes 32 Dampſtibe og 1 Havariffib. Fudenlandff 
wart indgaaet 255 Fartoier af 3025':, Lefters Oregtighed med 2660 
Lefters Beftuvning, klareredes ved Forbifeiling 524 Fartoier, erpederedes 
7 Dampffibe og 10 Havariffibe; udgaaet 267 Fartgier af 4277 Elſtr. 
Dreegtighed med 9079/, Lefters Beſtuvning, flareredes ved Forbifetling 
424 Fartgier, expederedes 30 Dampftibe og 8 Havariffibe. 

Frederikshavn er Lodsftation, og flere Lodſer boe i Bhen. 

Ben Toldftedet var ved Udgangen af 1856 hjemmehsrende 41 
Fartoier af 609'/, Lefters Dregtighed. 

Told- og SLibsfartsafgifterme udgjorde i 1856: 29,593 Rb., 
i 1855: 26,979 Ro. . 

Af inouftrielle Anleg maerkes: et Bogtrykkeri, 2 Seglbren- 
berier, 2 Ralfoerfer og en Cigarfabrif. : 

Af Risbftadjorderne drive blandt Byens egne Inbvaanere 1 
et Belob af 4 indtil 2 Tor. Htk., 2 et Belgh af 2 indtil 1 Lb. og 
57 et Belob af under 1 Td. Ht. 

3 Freverifshavn Holves aarlig 2 Marfeder: i Suli med Kram 
og andre Barer, i October med Hefte og Kveg. 


Byens Ovrighed er en Byfoged, der tillige er Byffriver famt 
eae og Herredsifriver i Horns Herved. 6 Borgerrvepres 

entanter. 

Gommunen eter: Kirken, Sfolen, 4 fmaa Fattighufe, 47, af 
Raabs og Dombbufet (be 2/, tilhgyre Horns Herred), famt Contumaz⸗ 
huſet fod for Havnen. Gjelden er c. 5500 Rb. 

Communens Udgifter udgjorde 1856: 7608 Rod., tilveiebragte 
meeft ved Paaligning; for 1857 er Budgetſummen c. 9000 Rod. 

Communen bar en 1 offentlig Stole med 4 Afoelinger. 

Bhen har ingen Borgervebning, men et Politicorps paa 24 
Mand og et Brandcorps paa c. 350 Mand. 


20 Frederikshavn. 


Den ftore og rummelige, men ved Indlobet fun lidet (ved Lav- 
vande endog fun 10 Fod) dybe Havn, Byens ſtorſte Dicerfoerdigher, 
ligefom Silden til bens Opfomft, blev begyndt at anlegges efter der 
1814 enbdte Krig og fuldendt 1833; den er beffmttet mod Storm cg 
Jisdrift ved murede Rampefteens-Oemninger, og fan rumme c. 300 
Skibe. Indlobet oplyfes af et faft For paa Havnens ſondre Mole- 
hoved. Den tilhgrer Staten og regnes blandt Vinterhavnene af 3die 
RKlasfe (med 14—18 Fod Band). 


S geiftlig Henfeende udgjor Frederifshavn et eget Paftorat. 
Gognefalbets Reguleringsfum er 699 Rb. En ordineret Catechet er 
tillige Fgrjtelerer ved Borgerffolen. | 

Srederifshaon hoörer til Higrring Amtftuediftrict og Frederiks— 
havns Legediftrict. Diftrictslegen beer i Byen. Apothek. Amtets 
86de Legd. Balgfted for Amtets Iſte Folfethings-Valgfreds. 

— Ved LPolbdftedet er anfat en Lolrforvalter og 6 Tolvasfijtenter ; 
ved Poftvefenet en Poftmefter, ber tillige har Tilfpn med Yefor- 
bringSvefenet. Clectriff Telegraph- Station. 

J Bens Overformynderi indeftod lfte Sanuar 1856: 11,478 Re. 
(1845: 7,777 Rb.) 

J Byens Sparelasfe indeftod b. lfte Bult 1857; 140,545 Rr. 


Frederikshavn er en af Landets pngfte Kiobfteder. Den fit for Kjobftads- 
tettigheder 1818 og bed tidligere Fladftrand Cegentlig Flade⸗Strand, af den ſyd⸗ 
wefiligere liggende Landsby lade), hovilket Navn det Hosliggende fille Citadel har 
beboldt, og fom forovrigt ganfle pasfer til Gtedets Beliggenbed. Fordum var 
Fladftrand, ligefom i en tidligere Periode Gaby og endnu Hals, en Landsby o 
et Sifferlete, boorfra den almindelige Overfart var til Norge; fiden Forordn. a 
Site Decbr. 1700 maatte denne By dog ſvare Confumtion og havde desuden andre 
Byrder tilfelles med Kivbftederne; men ved dette Aarhundreded Begynbdelfe var 
ben faa ubetpdelig, at den fun talte 460 Indvaanere. Byen og dens Grund til⸗ 
borte forben Gierne af Hovedgaardene Bangsbo vg Knivholt; paa den Tid, da 
D. Atl. udfom, eiedes den af Peder Hanfen Hoyer, ,gndvaaner i Fladftrand,” fom 
havde kjobt Rladftrand By og Grund 1748 af Enkefrue Arenfeld fil Knivholt for 
c. 4000 Rd. *); Beboerne maatte tage Ouusmandsfefte af Eieren. Indtil 1686 
borte Fladſtrands Indvaanexe til Flade Gogn, men et fgl. Mefeript af vb. A. 


beftemte, at de formedelft Veiens Lengde "8 Beſvarlighed til dered rette Gognes | 
u 


dirke maatte faae en egen Kirke; den bleo fuldfort cg indviet 1690, og var fra 
forft af Annex til Flave Sogn. Citadellet Fladftrand er anlagt 1712, men 
be tilberende Skandſer ere celore, nemfig den nordre Sfandfe anlagt under Rong 
Frederik Ml. og den fondre under Chriftian. V. 1687; 4/6 Miil Nordoft for Sitas 
vellet ligger paa en Holm Redouten Deget, ogiaa anlagt 1712, _ 

Hvad ber har givet og frembeles vil give den lille Kjobſtad Frederikshavn fin 
Betydning, er fremfor Alt, fom ovenfor antydet, dens Havn. Dette Anlecg ex af ftorfte 
Bigtighed, ifte blot fom et govt Udpſtibningsſted for et betpdeligt Opland (ifr. 
Djerring), men ogſaa fom et fiffert Leite for be mange Sfibe, der her Funne oppebie 
gunftig Bind for at feile omfring Sfagen, ligefom ogfaa her fege Redning i Stonn 
0g mod Jiggang. Havnen forfvares af Citadellet. Ligefom Frederikshavn aflerede 
nu bar en faare ftor Betponing for hele Vendſpsſel, — vil denne Kiobſtad 
engang i Tiden, naar en Jernbane maatte komme til at udmunde per, vinde overs 
ordentligt fom Tilknytningspunkt for Naborigerne til det europaiſte Faftland; men 
det vif da blive nedvendigt baade at ubvide og fordybe Havnen. 


*) Def er ret intereéfant at anflife en Gammeniigning imellem Pengenes Betorning i Midten af 
forrige Rarhundrede og nu. 1748 folgteé en beel By for 4A00 Md., og ba f. A. en heftig Ilde⸗ 
brand lagde 48 Gaarde i Rutisding paa More i Ate, ſtienkede Rong Frederif V. til bere’ Op- 
byagelfe Rd., , fom «4 Mar bicve ubbetalie;s ved Hoilfen Sielp Boyen (trax igier 
bled opbygget.“ (D. Atl. V. G. $37). 


e 





= 
! - : | en, r . MA , a terse H 
, i ) as vir 






over 


Skagen By & Jorder 


Kort 


* 












fo 0 


rome 


: 
ws 





oe tea sits , 


mh 





THE NEW YORK 
PUSLIC LIERARY 


Lena 
{ 


ASTOR, LENOX AND 


TILDEN FOUN DATILONS 
R “ L 





Skagen, 


Danmarks nordligſte Kjsbſtad, under 57° 43’ 44" n. B. og 1° 58’ 16" 
v. L., 5 Miil n. for Fredevifshavn, er beliggende paa den {male af 
Flyveſand neeften ganfle bedekkede L dde, hvori den jydſte pane lober 
ud imellem Skagerrak og Kattegattet. Byen beftaner af 3 Dele: 
Oſterby og Vefterby fang med Rattegattet og den 1’, Miil lengere 
med Veſt ved Skagerrak beliggende lille Bh Hoien eller Gammel⸗Skagen; 
ben har ingen Gader, men Hufene ligge fpredte mellem Klitbanfer, 
fom beffptie bem mod Veftenvinden, der ber gdelegger Alt, hvad der 
et udfat for dens Sndvirfning. Det er fordetmefte morke tjerede Tres 
huſe med Straatag, neften alle anlagte paa en lille Forbgining og til 
boerligere Beffyttelfe mod Flyvefandet forjynede med et Iavt Plante. 
vert i en fiden Afftand fra Vinduerne. Den pftre By eller Ny⸗Skagen 
bar i ben fenere Zid mobtaget Forſtjonnelſe ved Opferelfen af flere 
ſmulke grunbdmurede Bhgninger med Tegltag, Hvoriblandt ben nye Gjeft- 
givergaard i Nerheden af Qitten. Forovrigt er Bhfogedboligen med 
fin fmuffe Have med hie Treer (hvorom fee nedenfor) Byens interes- 
fantefte Bunft. Huſenes Antal-var i 1855: 305 (i 1837: 237); 
be bare ben 30te September 1854 asſurerede for 139,840 Rd. (Slte 
Marts 1843: 100,090 Rv.) Avealet er c. 120 Tor. Land. 

Gfter Stat. Tabv., Ny Refle, Ste Bind har Sfagen 14 Tor. 
6 Sfp. 1 Fok. 2"/y Alb. Htk. Kjobſtadjord, hvoraf 8 Tor. 1 Fok. 
2 Alb. boiler paa uudffiftet Here og CGandflugtsftrefninger, fom ere 
felles for Rjobftadens og Landbdiftrictets Beboere. Hele Skagen Sogns 
Tilliggende (Kjobſtaden og Landdiftrictet tilfammen), hvorpaa ialt hviler 
22 Lor. 2 Stp. 3 Fok. %/o Alb. Hik., udgior derefter et Areal af 
9037 Tdr. Land. 

Stagens Kjsbſtadcommune er forenet med et Landdiſtrict? fom 
almindelig kaldes „Skagſogn“ og beftaner af Stederne Traneftedet, 
Rarred, Lundholm, Hesfelholt, Hulfig og Klarup. Landdijtrictet bar 
Fattigvceſen felles med Kjobſtaden, under Hvis Surisdiction det ogfaa 
benbgrer, men er med Henſyn' til Sfolevefen og Legdsveſen henlagt 
under bet tilgrendfende Raabjerg Gogn. Lanbdbiftrictet bar intet fers 
ftilt Sogneforftanderffab eller anden Beftyrelfe, og ex beller iffe repre 
jenteret i Kjobſtadens Communalbeſtyrelſe eller dens frrftilte Commis— 
fioner; men Communalbeſtyrelſen pleier it Gager, fom angaae Lands 
biftrictets ferffilte Snteresfer, at henvende fig gjennem ben i famme 
anfatte Gognefoged til Beboerne, fom ba t hoer Gag enten famtlige 
give Mode eller fende Udvalgte til Migde med Borgerrepreefentationen. 
Folfemengden i Landdiftrictet udgjor 65 Menneffer. 

Uf offentlige Bygninger og Fnftitutioner merfes: 

Rirfen, fom er ny, fuldendt og indviet 1841; Omfofiningerne ved 
bens Bygning udrededes ved en Gollect over Hele Landet, ligefom ogfaa 
ned en Gave af 4000 Rd., fom vare indvundne veb Nedleggelfen af 
bet danff-lutherffe Capel i London, og fom Rong Chriftian VIII. ſtjenkede 
Bhen i dette Wiemed. Den er optort efter Conferentsraad Hanfens 
Legning i famme Stiil fom Frue Kirke og Slotstirfen i Kjobenhavn 
af Diuurfteen, og bar et fmuft og byggeligt Udfeende. (Om Byens 

9 


22 - Sfagen. 


gamle Rirfe, fom er pdelagt af Ganbflugt, fee nedenfor.) Fremdeles 
Raadbhufet, Fattiqghufet, fom rummer 8—10 Lemmer, ber for- 
pleies af Fattighasfen, og 3Sfoler, en i Vefterby, en gammel tfoleret 
Bygning, Witerby Sole, opfert 1844, iffe langt fra det gamle Fyr⸗ 
taarn, meb godt og rummeligt Locale, og Hoiens Sfole i Hoien eller 
Gammel-Sfagen, famt en lille Omgangsſtole i Landfognet. 

Nord for Byen ligger endvidere Glagens Fortaarn med Fyr- 
infpecteurboligen, om Hvilfe fee nebdenfor. 


Sudvaanernes Antal var i 1855: 1451 C713 af Mek. vg 738 
af Kokj.); i 1850: 1400; i 1845: 1884; i 1801: 834; t 1769: 704. 

Fiſteri og Stranbdingsfortjenefte er Indbyggernes Hovederhverv; 
Handelen er übetydelig, ba Byen neeften ganſte mangler Opland; flere 
Indvaanere gisre Tjenefte fom Lodfer. Agerbruget er fun yderſt ringe *). 
Mebens per fra Kiobenhavn tilfgres Bhen Kaffe, Thee, Suffer, Rom 
og anbre Urteframbarer, hidrorer Forbruget af be mere volumingfe 
Barer neften ubeluffende fra Strandinger. Af de bigtigere Barer var 
ben famlebe Indforſel fra Udlanbdet i 1856: 1290 Tor. Salt, 8650 Pb. 
Tobak, 923 Ebfd. Trelaft, 690 Cor. Steenful, bjergede Sfibsredffaber 
og Skibsvrag til en Verdi af 8470 Ro. Udferfelen beftaaer fun af 
Sift og enfelte ftrandede Gager. 

Skibsfarten har i 1856 veret: i indenlandſk Fart indgacet 
169 Fartgier af 451'/, Lefters Oregtighed med 337°/, Lefiers Beftuv- 
ning, udgaaet 107 Fartgier af 314'/, Lejters Dregtighed med 427, 
Lefters Beftunning; i udenlandſk Fart indganet 1 Havariffib af 
86 Lefters Oregtighed med 44 Lefters Beſtuvning; udgaaet 8 Fartgter 
af 149 efters Dregtighed med 3 Lefters Veftuoning, Hoorhos et Fartgi 
ved Forbifeiling har indtaget 4 Lefter Gods. 

Ved Toldſtedet var ved Ubdgangen af 1856 hjemmehorende 8 
vartgier af 63 Lefters Oreegtigher. 

old- og Skibsfartsafgifterne have i 1856 udgjort 3966 Rod. 

Wf induſtrielle Anleg findes ingen; Huusfliden indffrenter 
fig neften ene til Fiſteredſtabernes Forferdigelfe. 

J Sfagen holdes aarlig 2 Mtarfeber: i Juni med Kram og i 
September med Hefte og Kvæeg. 


Byens Worighed er en Byfoged, der tiflige er Byſtriver. 5 
Borgerreprefentanter. 

Gommunen eter Rirfen, Raadhnſet (en gammel Binding svceerks 
Bygning), Fattighufet og 3 Sfolebygninger, ſamt et Legat, bet Fers- 
fevffe, pag 390 Rd., fom er bejtemt til Opdragelfeshjelp og Rieder 
for fattige Sfolebgrn. Communaludgifterne udgjorde i 1854 til 
Fattigveſenet GOO Rd. og til Sfolesejenet 560 Rd. Alle Udgifter 
affoldes af en efter Formne og Letlighed foretagen alminbelig Repar- 
fitlen baa alle Indvaanerne, hvilfen Ligningsjum for 1854 udgjorde 

5 Rb. 


") Nogle enfelte {maa Landftpffer, dex giodes med -Affald fra Fiſteriet, faafom 
Silvegfaloer, frembringe Byg af en overraffende Sffenhed. Den Flebrige 
animate Gjodning giver nemlig iffe alene rig Nering, men binder ogfaa 
Sandet. 


Sfagen. 23 


Communens 3 Sfoler have Hver 1 Lerer. Til Omgangdsffolen 
antage Landſognets Beboere en Omgangslcerer paa 1, Aar med en 
meget ringe Lon. 

Gfagen har bhverfen Borgervebning eller Politicorps, men et 
Hranbdcorp s. 


3 geiftlig Henfeende udgigr Sfagen et eget Paſtorat. Preeftes 
kaldets Regquleringsfum er 985 Rb. 

Sfagen horer til Hjprving Amitfruediftrict og Skagens Lege- 
diftrict. Diftrictslegen boer it Bhen. Bntet Apothek. Amtets 85de 
Regd. Skagen borer tif Amtets lite Folkethings-Valgtreds. 

Ved Toldftedet er anfat en Toldforvalter og 2 Toldasfiftenter. 
3 Henfeende til Poftvefenet horer Sfagen under Poftcontoiret i 
Frederikshavn. 

J Byens Overformynderi indeftod ljte Januar 1856: 3081 Rb. 
(1845: 6083 Ro.) : 


Navnet Sfagen eller Sfaven („Skaffwen“), fom bet ogfaa ſtreves t Eldre Tid, 
fommer af det gamle Ord Sfage, fom betyrer et Ras efler en Landftriminel, der 
lober ſtievt ud t Davet, Hoorerter ogſaa bele den tilgraendfende Deel af Iylland 
kaldes i de gamle Sagaer Vendilſtage*). Den forfte Oprinvelfe til denne By 
findes angivet i et Document af Aar 1855 (trpft i Subms Danm. Hift. AM. 
6. 828), fom beretter, at en af be foregauende Ronger havde, da ban engang paa 
Sagten ver i Ganen gteftede en Bonde » Thorfil Sfarpe i Oorn,“ ſtjenket denne 
bele Sfagens Mark til Gresning for hans utemmede Ovag, famt at Hyrven 
Thronder, fom vogtede det, opfandt Fifferiet i Skagen og var den ferfte, fom 
byggede et Huns der paa Marfen paa Thorkils BVegne, hvorpaa Flere fiden byggede 
ber paa Sammes Vegne. Hvilfen af vore Konger dette har veret, er uvifts Subm 
formoder, at det bar voret rif Glipping, og at Stagen allerede bar varet til i 
SGlutningen af denne Konges Regiering, ſees af Hvitfeldts Beretning, at 1284 blev 
„Skaffuen“ plonrret of aforends aj de Norſte. Byens aldſte bekjendte Privilegier 
exe givne af Kong Crit af Pommern. Ligefomt andre {maa Kiobftaver havde ogſaa 
Stagen Borgermeftere og Raad, og endnu ifelge Forordn. af Woe Januar 1682 
var Sfagen en af de Steder, fom beholot | Borgermefter og 2Raadmend, medens 
Dorigheden i flere andre nordjydſte Byer, fom Hforring, Thifted, Rofobing, ind⸗ 
firenfedes til en Byfoged; ogſaag havde denne By ligeſom be andre Kjobſtæder 
ber i Landet fin Latinſtole indtil Reductionen af disſe Skoler 1739. Skagens 
Marker, ver omtales i ovenneonte Document, ere for lenge ſiden neeften gente 
eege af Sandflugten, fom har forvandlet den hele Egn til en ſorgelig Mrten. 
Den fiorſte Odelxggelſe i denne Henſeende fandt efter Olaviuc's Beretning i hans 
Beſtrivelſe af Sfagen Sted paa almindelig Bededag 1775, „da Sandet med en 
heftig og forferdelig Storm af Nordveſt trengte ind paa og forbi Kirken, fom 
hidtil havde voret fri, ja odelagde ben Deel af Byens Markjord, fom lage deromkring 
cg i Rerheden,“ hvorved Preeften miſtede baade Ager og Eng. Bpens — 
Kirke, den anſeelige St. Laurentii Kirke, af impoſant Storrelſe (ben ſtal have 
veret den Lengfte Kirke i Hele Vendſpsſel), beliggende henved Miil Syvveft for 
ben oſtlige Deel af Byen, bygget i gammel gothife Sttil, efter Sagnet af Stotter 
og DHollendere, fom fordum —8— under Kyſterne, cg 1459 ſtjienket til Helliggands⸗ 
Kloſtret i Aalborg af Rong Cbriftiern 1., blev paa Grund af Gandflugten nedlagt 
1795 og er fenere aldeled tilfloiet; fun Taarnet vedligeholdes endnu for Statens 
Regning fom Somarke, da det er af Vigtighed fom vet Forfte af Landet, der fees 
af be Sofarende, fra pear Kant be end fomme, et Par Mtil uve i Havet. Fors 
ubden St. Saurentii Kirke havde Stagen fordum (endnu 1787, da Olavius's Sfagensé 
Veftrivelfe udfom), paa Grund af Kirtens affines Beliggenhed, 2 Capeller til Guré- 
tienefte ved forſtjellige Leiligheder, bet ene i den oftlige By og det andet i Hvien, 





*) Ordet Bentil ex maafkee bheflegtet med ,Bind” 2: Pian, Suet, og med ,, Bimmel” 2; frum, 
f. Ex. Bimmelboer, Vimmel aft. 


24 Skagen. 


hvor den reſiderende Capellan, ſom tillige var Latinſtolens Rector, holdt Maaneds⸗ 
predifen; men de omtales ber fom „ſaa forfaldne og broſtfeldige, at Folk under 
Tfeneften neppe uden Helbreds Tab kunne verre derinde, og er intet visfere, end 
at be inden fort Tid falbe ned.” Den nuverende Kirke figger midt i den oftltge 
Bp og er, fom ovenfor anfert, byaget i den nyefte Tid. Gandfluatens videre 
Fremtrengen Har man i den fenere Lid fegt at bempe ved at beplante Gands 
bafferne med Klittag og Marehalm. Ovad ver meeft maa overraffe Enhver, der 
bejeger Gfagen, er at finde mellem NKlitterne og de tildeels bevegelige Gandhete 
en Blomfterbave, Frugthave cg Cyftffon (ved Bpfogedboligen), hvori flere 
Gorter Trorer i fredig Bert danne en hoiſt merfelig Contraft til ben ovrige 
Orken cg vidne om, hvad menneffelig Flid og Unholdenbed formacer at udrette, 
uagtet Flyvefand og Beflenvind ſynes at legge uoverftigelige Oindringer tveten. 

Stagens Fyr, fom er af faa flor Vigtighed for Omfeilingen af Splland, er 
allerede grunbdet “af Kong Freverit i. 1564, Paa Apbiloningen af Skagen i Rejens 
Atlas fees Fyret at vere et faafaloet BVippefyr; det vil fige: paa en ftor Vippe 
(lig ben paa be gamle Brende yaa Lanvet) var i ben yderfte Ende anbragt en 
Sernfury, bvori Ilden vedligeholdtes; naar denne flulde fornyes, maatte Bippen 
nerlades. Det nuverende ottefantede 67 Fod hoie Fyrtaarn af Grundmuur er opfert 
unter Kong Frederik V. 1747; men et nyt Fyrtaarn bliver nu bygget i ftorartet 
Stiil i nogen Afftand fra Kyen lrengere uve paa Grenen. Dets Beliggenbed angives 
57° 44/ 20" n. Br, vets Heide til 140 Feo og dets Lysvidde til 4, M. 

3 Sfagen er en Nednings(tation, og det fortiener her at bemarkes, hvad 
en foreliggende Medvelelfe beretter, at, ſtiondt Redningsbaaden fiedje har veret 
udmertet betient, bar der beg altid varet en Sfagbobaad ligefaa hurtigt ombord, 
fort af en eller anden af be brave og uforfardede Sfagboer. Bt ftulle ved at 
omtale dette ber tilfote en fort Stiforing af Redningsftationens Apparat. Den er 
forfpnet med 1) en Redningsbaad af egen Conftruction paa Bogn, ftedfe parat 
ti{ at transporteres med Forfpand; 2) et Mafet=Rafteapparat i Raketten er faſt⸗ 

jort en ſmekker Trodfe, fom ved hiin fores ud over det forulykkede Fartoi, og 
vorved de Skibbrudne blive iftand til at tilbale en tptfere Line, ved Hjelp af 
beilfen det atter bliver muligt at bale en Redningsftol frem og tilbage mellem 
Stibet og Stranden; 3) et Etui med be fornsdne Oplivningsinfirumenter. Det 
Mandflab, der er virffomft ved Redningen, gives ogiaa fortrinfig Adgang til Fore 
tienefle ved Latningens Bjergning. Man regner i Gjennemfnit, at der i Skagens 
-Difirict forulykker 20—80 Slibe aarlig. 

Endnu en Markelighed ved denne Danmarks ode Affrog er det, at adffillige 
Tarde Mend her have forfte Gang feet. Lyfet, og at en af Nutidvens merleligtte 
Godseierfamilier har fin Oprindelſe fra denne By. De kaldes alle efter Byen med 
ben latinfte Form af Navnet Gcavenius (Stagbo). Mag. Nicolaus Scavenius, 
Gen af en Maadmand i Sfagen, udgav 1552 paa en Udenlandsreiſe en Regnebeg 
paa Dank t Paris, cg bled ſenere Profedfor t Mathematif og derpaa i Phyſik veo 
Kjobenbaons Univerfitet (+ 1590); hans Gen Laurids Scavenius blev Biflop é 
Stavanger. Den theologifte Profesjor og fenere Sjallands Biffop Pr. Laurids 
Mortenfen Seavenius var Gen af en fattig fiffer i Sfagen, hvor ban var fedt 
d. Gte Auguft 1589 (+ 22de Suni 155); han bleo Stamfader til en anfeet Fanrilie 
af famme Navn. Stifieren af den nuvarenve rige Godseierflegt Scavenius, Jakob 
Bronnum Scaventus (med dvilfet Tilnavn han dimitteredes fra Aalborg Sole), 
par fodt 2den April 1751 i Sfagen, hoor hans Fader Peder Bronnum var Handeld« 
mand; efter at have famlet fig betydelig Formue fom Factor i Vengalen, kjobte 
ban Giorslev med flere andre Godfer i Gjelland famt Klintholm paa Moen, og 
rete fom Ctatsraad bd. 2Ore Suni 1820; ovennaonte Godjer, ligefom ogſaa fiden 
1838 Basnas, eies nu af bans Familie (itr. G. 355, 426, 492). 

Lundholm i Sfagen Sogn var en befeftet Borg, jom havde tilhort Niels Bugge 
og fom Dronning Margrethe 1396 kjobte af bans Arvinger; 1667 var det endnu 
en Yadegaard (Suhms Oanm. Hifth. XIV. S. 334, Olavius S. 5, 80). 

Over Sfagens Kiobftad og Sogn haves ovennevnte Beſtrivelſe af O. Olaviug, 
Siebenbaon 1787. 


Horus Herred, 


det nordligfte i Iylland, omgivet af RKattegattet, Skagerrak, Dronning: 
lund og Vennebjerg Herreder. Foruden Norre⸗-Iyllands nordligfte Deel 
berer til Herredet de fmaae Ger Hirtsholmene, famt de endnu mindre 
Deget, Kolpen og Thvholm, alle i Rattegattet. Den Spids, i Hoilfen 
Herredet lober ud mob Nord, beftauer for den allerftgrfte Deel af Flyve⸗ 
ſand, ligeſom Flyveſand ogfaa deffer hele Kyſten mod Sfagerraf, enfelt- 
viis ogſaa mod Rattegattet. Store Rjerftretninger famt fangftrafte 
Plainer af fandmuldede Jorder flutte fig til Flyvefandet. Sydlig t 
Sognet Hever fig en Hoibeftrefning af lyngkledte Bakker med enkelte 
Stovpartier, gjennembraget af Aalob og leermuldepe Lavninger. Flades 
indholdet udgior omtrent 10 () M. Htk. 2016 Tor. A. og E., 6 Tor. 
Skſt. og 34 Zor. Mſt. Indvaanernes Antal ved Folfetelfingen i 1855 
var 13,698, hvoraf 2915 i Kjobſtederne Sfagen og Freverifshavn. J 
geiftlig Henfeente banne Horns vg Vennebjerg Herreder eet Provfti. 





Naabjerg Sogn omgivet af Tverſted, Mosbjerg og Elling S. famt 
Rattegattet, Sfagens S. og Skagerrak. Sirken, i Cognets Midte, 
31/, M. n. n. v. for Frederikshavn og 21/, Mt. ſ. v. for Sfagen. Arealet, 
16,517 Ser. Land, er mod Nord og Belt fornemme\lig Flpvefand, mod 
Syd Mofe og Rjer (Raabjerg Moje); tun 4/,> af Arealet er opdhrfet 
Land, 2 er Flyvefand, */,o Hede, KRjer og Moje. Gaarbo+ Se, 
ben ftorfte i Wmtet, 21’, Miil i Omkreds, ligger paa Grenbfen af 
bette og Tverſted Sogn. Den er temmelig rig paa Fiff, ifer Mal, og 
paa nogle Steder faa lavvandet, at man fan vabe igjennem den, fore 
mobentlig formebdelft Gandflugt i Bunden. Den har Udlob gjennem 
Knasborg-Aa, der midt igjennem Sognet med öſtlig Lob flyder t 
Rattegattet. Mord for denne Indſo ere 2de mindre Jndfger, Raae 
bjerg 0g Trold⸗Soer. Hik. 97°, Go. A. og E. og 1/4 To. Mei. 

J Sognet: Raabjerg Kirke, hvorved ligger Prefteqaarden og et 
Bar Steder, tilfammen faldet Raabjerg By; Fifferletet Aalbek 
med fro; folgende Grupper af Gaarde og Hufe, der formedelft dered 
{predte Beliggenhed egentlig iffe funne falbes Bher: Randeftederne, 
Rennergod, Gaibede, Starholm med Vindmolle, Havljer, 
Bunken, Lodſkovvad. med 2de Vindmoller, Govfrog med Binds 
molle, Klitlunde med Sfole, Ryllesbhet, Hvidmofe, Fage eller 
Lomfage, Gaarbo, Hoims, Knusborg, Norre-Sorig, Sonder— 
Sorig, Uggerholt og Sfiveren; Gaardene Troldborg, Loth, 
Longshede, Sennet, Rimmen og Rod. Balt i Sognet 33 G. 
og c. 150 H. 

Indvaanere: 1011. Omtrent to Trediedele af Sognets Bebvoere 
leve for Styrftedelen af Fiffert; meget faa probucere felv det fornodne 
Brodforn. J Hofttiren leie de fig ub til Arbeide paa be ſtorre Gaarde 
indtil langt fyd for Hjsrring; een Mand tjener i den Tid 14—16 Rb. 


26 Raabjerg Sogn. 


Endeel Tord affettes i Skagen, næermeſt af de Beboere, der iffe drive 
Siffert. Baad og Baffer ere be almindeligfte Fifferedfaber. For—⸗ 
nemmelig fanges Flynder, dog ogſaa Torſtk og Kuller, og til visfe 
Lider af Maret Makrel og Sild. Hvad ber fan undveres, affettes til 
be nermejte Kjobſteder, og endeel afhentes ined Baade til Sverrig. Bev- 
ning et Fruentimmernes Hovedbeffjeftigelfe, naar be kunne vere frie 
for at gaae til Stranden. Endeel Biftader haves, og Honningen for- 
arbeites til Dijpd. | . 

Sognet horer under Horns Herreds Surisviction (Frederikshavn), 
Hjsrring Amtftuedifirict og Sfagens Legediftrict; 1ſte Vgkds. Tilligemed 
Cfagens Landjogn Amtets 2det Legh. Sognet banner en egen Com—⸗ 
mune. Stirfen tilpprer 2 Bonder i Gognet. Preeftefalrets Regule- 
ringsjum er 665 Rd. Preeftegaardens Areal er c. 200 Tor. Land, 
hooraf tog fun 18 Tor. Land Ager og 30 Ter. Land Eng. Foruden 
en faft Cfole i Rligunde 5 Cmgangsffoler. 


Raabjerg Kirke er en aftang Bygning i fedvanlig Hnusſtil, uden Taarn og 
Ovelvinger, med almindeligt Treeloft, opfert deels af Muurſteen, deels af Bins 
bing soot, og faare fimpelt inbdrettet. Her findes fra den fatholffe Tid en Alters 
tavle af Billedhuggerarbeide, der fynes at have veret et Kunſtproduct; fom faabant 
omtales den 58 i Danſte Atlas. 

Den nordlige Deel af Raabjerg Sogn tilligemed den ſtorre Deel af Skagens 
Cogn banner en neften fammenhangende Flyveſandsorken, der mod Veſt begrandjes 
af Sfagerraf, mod Oſt af Kattegattet. Det er om venne ode og vilbe Egn, at 
Conferentsraad Brind- Ceidelin i Beſtrivelſen over Hjorring Amt ptttrer fig faa- 
ledes: „Man vanbre paa Strandbredden, jom forer til Efagen! Fra den 3 Mile 
lange Kyft feer man fun tilvenftre det ftore Ocean, fom rulfer fine ftore Bolger 
op for Yor Fob, og tilhoire be Hvide Bakker, hvor Binden piber i tet lange, blaa- 
lige Klittag; ikke en enefte Omte, iffe en enefie Plovfure vidner om, at Menneffer 
bee i disſe Egne. AF net! Doden har ber trytt fit Stempel paa mangen ftaftels 
Somand, medens hans Kone og Benner Hjemme talte Dagene til bans Hjemkomſt; 
thi Brag ligger ved Vrag paa den obe Kyft, og fun ſtrigende Maager fredfe fig 
om be forte Stavne, font balot ere nedborede i Gand. Bil man, langſelsfuld efter 
Fjarere Gjenftande, giennem Klittag og Marhalm, trange fig op paa Kittens Ryg, 
ba feer man ofte Gtrefninger af {neehvide Miler, ver, ubyre t Omfang, Eneife t 
forgelig Pragt. Ikke er bet ben fnart henfimeltende Binterinee, ver deffer visfe 
Flader; net! Foraaret vil et ſmykke dem med et encfte Greesftraa, og dered Beplant- 
ning overſtrider Menneffefraft. Moder jeg va endelig en-Siffer og wil opmuntre 
mig ded Gamtale med ham, ba gyfer jeg ved at bemeerfe hang Lengfel efter Stib- 
brud og Vrag, eller jeg dybt maa reared ved Fortallingen om ve fergelige Til- 
bragelfer, disſe Kyfter have varet Vidne til.” 

Ora Kifferletet Walbaf, rer bar talrige cg velbyggede Hufe, drives Fangften af 
be faatalpte Frederikshavns eller Fladfirands Oſters. Bankerne, der tilbere 
Kronen og ere bortforpagtede Cforuden en Pengeafgift mod et Oeputat af 30 Tov. 
aarlig til Rongen), ſtrakke fig fangs Kyften fra Sfagen ned mod Hirtéholmene i 
en Afſtand fra Land af Me til 11/. Miil. Fangften, ver fleer med Sfrabere, hvorved 
be losnes, og Garn, i bvilfe be taged op, feretages fornemmelig i Efteraars⸗ og 
Foraarsmaanederne. Den bliver ifeer beſvarlig perved, at de temmelig ftore Fars 
teier mane fattes hoit op paa Landet hver Aften og igien bringed t Seen om 
Morgenen. Forpagterne.af Banferne have Accord med Kifferne for Hvert Hundrede 
Oſters, be levere. 

Ved Aalbaks Kro er et Skifteſted for Poſten mellem Frederikshavn og Skagen. 


Tverſted Sogn omgivet af Annexet Bindslev, Mosbjerg og Raabjerg 
S. ſamt Veunebjerg H. og Skagerrak. Kirken, i Sognets veſtlige Deel, 
24g M. n. o. for Hjorring og 34. Mt. n. v. for Fredertfshavn. 
Arealet, 10,808 Tor. Land, er temmelig jevnt med Flyvefansftrets 
ninger mob Nord langs Stranbden og den ftprre gftlige Deel opfyldt af 


Tverfted og Bindeley Sogne. 27 


Mofe og Reerftrefninger (Sorig se, Steenbels og Ro-Mofen). 
Cn Reekle tilgroede Klitbakker kaldes Rimmerne og ere gienfynligen 
ven tidligfte Dannelfe. Sognets Sydgrandfe, Tverſted-Aa, bar 
tidligere veeret en Fjord, fom gif ind fra Befterhavet; Uggerby-Aa 
fijerer Sognets nordveftligfte Higrne. Bordsmonnet er fanbdmuldet med 
Underlag af Gand og paa enfelte Steder af ftift Leer. Gaarbo- Gg 
ligger mellem bette og Raabjerg S. Hif. 149'/, To. A. og E. 

J Gognet: Toerfted Kirke, heorved Breftegaard og Sfole; 
Byerne Oſter⸗-Tverfted med Kro, BeitereEoertted, Tverſted 
Torp med Vand⸗ og Bindmolle, og Diget; Veſter- og Miter: 
Klit, Horsnab og Altona ere Benevnelfer for ſtorre Sirdekninger 
af fpredte Beboelfer; Hovedgaarden Myerre-Eltjer, 31 Tor. Hel. 
og 2200 Tor. Lanb, hooraf 450 Tor. Agerland, 100 Tdr. Gung, 700 
Tdr. Miofe og Kier, 950 Tor. Hede (9 Hufe med tilfammen 2!/, To. 
Htk., 12 Afboggerfteder paa Gaardens Mark, Uggerby Sogns Ronge- 
og Rirke-Rorntiende, Tverſted Sogns Rirke-Rorntiende, paa Gaarden 
et Brenvediinsbrenberi fami ved denne en Vindmeglle); be mindre 
Gaarde Sfram, Slynge, Sorig og Tuen. Salt i Sognet 54 G. 
og emtrent 100 H., bvoraf 12 G. og c. 50 H. ubenfor Boerne. 

Snbdraanere: 933. Foruden Agerdyrining giver Soen endeel 
Erhverv, deelS ved Stranbinger, deelS ved Fiffert. Dette drives meeft 
ved Ved, og fanges Roedfpetter og Torſt famt Makrel og Hvidlinger. 
Biavlen er i god Gang og Affetningen af dens Producter let og fore 
beelagtig. Bed Mgrre- lier drives, fom anfort, et Brenbvertins- 
breenderi. 

Gognet horer under Horns Herreds Jurisdiction (Frederifshavn), 
Hjsrring Amiftuediftrict og Frebderifshavns Lregediftrict; Sdie Vgkos. 
Amtets 4de Legd. J Forening med Anneret Uggerby i BVennebjerg H. 
een Gommiune. Kirken tilbgrer Cieren af Norre-Elkjcer. PBreeftefaldets 
Reguleringsfum er 1223 Rd. Preejtegaardens Areal er c. 400 Dor. 
Land, Htk. 6 Tbr. * 

Tveerfted Kirke er opfert af hugger Granit, uden Taarn og Hveelvinger; det 
har tidligere veret mindre, men er foreget med en Tilbygning ved ben veftre Ende. 

DHovedgaarden NorresElt{er, Spllands norbdligfte Herregaard med en anfelig 
Pave, ex opfort af Bindingsverf udmuret med brendte Muurfteen, med Undtagelfe 
aj en grundmuret Meiertbpgning, ber ex opfert i ben fenete Tid. Borggaarden 
et omgivet med Grave, hvori finded et fteerft Rildeveld. Naar den fra ferft er 
anlagt, vides iffe, men ben tilforte i det I7de Aarhundrede Familierne Lunge o 
Ramet blandt de alore Ciere nevoner Danfle Atlas Familien Brockdorff, Hol 
o 
6 mellem Klitterne i ben norboftlige Deel af Sognet ex af Kammerherre Riegels 
anlagt en Plantage, meeft af Naaletroeer, fom har god Fremgang. 


Hindsley Sogn, Annex til Toerfted, omgivet af dette 6, Mos⸗ 
bjerg Sogne ſamt Vennebjerg Herred. Kirken, noget veſtlig i Sognet, 
c. 2 M. n. o. for Hjsrring og 3 M. v. n. v. for Frederikshavn. 
Arealet, 6055 Bor. Land, er temmelig jevnt, har enbeel fire Eng: og 
Sjerfivefninger og er i n.v. og ſ. o. giennemffaaret af Ug gerby-Aa. 
Sorbsmounet er fantmuldet, paa enfelte Cteder endog af fortrinlig 
Joritet med hoidt Gand cg Leer i Underlaget. Htk. 1954), Td. 

. og &. 
4 Gognet: Binbsled Kirke; Boerne Ngrre> Bindslen, 


28 Bindsler og Mosbjerg Sogne. 


Sonder⸗Bindslev med Sfole og et Teglocerk; Hovedgaarden St eens. 
bef med Tegloerf og Vindmolle, 22 Lor. Htk.; Hellebjerg, Aas 
ffoven, Ejaas eller Egaas, Mogensbek, Hesjelbef, Witer- 
og Befter-Lroensmarf ere mindre Camlinger af Beboelfer; Gaarbene 
Kokled, Sottrup, Holte, Hebegaard, Aagnardene (4 G.); 
Vandmellen Norre-Molle. Balt i Gognet 57 G. og omtrent 
100 H., hvoraf 19 G. og 70 H. udeufor Bherne. 
Snbvaanere: 931. Agerbrug er Doveverdoervet. Af mbduftrielle 
Anleg merkes bet ovennevnte Cegloerf; ellers intet ferligt Erhverv. 
Sognet horer under be famme WUdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
foguet; 3die Vgkos. Amtets Bodie Legd. Sognet banner en egen 
Commune. Kirken tilhorer Gognebeboerne. 

Bindslew Kirke er af en blandt denne Egns Kirker ualmindelig Sterrelfe, men 
forreften ubden nogen feregen Meerfelighed. 

Hovedgaarden Steensbek vives allerede at Gave erifteret i Mivten af det 
16de Aarhundrede. Bygningerne ere af Bindingsverf. Den har en anfelig Have 
med ftore Alleer, en Sfeldenbed i denne Egn. Blandt denne Gaards Ciere meertes 
Gebermeraad og Elefantridder Chriftian Ludv. v. Plesfen (4+ 1752). 


Mosbjerg Sogn omgivet af Annexet Hormefted, Tolne, Elling, 


Raabjerg, Cverfted og Bindslev Sogne famt Vennebjerg Herred. Kirken, 
paa Sognets Shdvejtfide, c. 21/, Mt. v. n. v. for Frederifshann og lige 
faa langt o. n. o. for Hjsrring. Arealet, c. 6924 Tor. Land, er for 
Sterftedelen lavtliggende, fun med nogle Balfeftrsg mod Syd. Bed 
Eskjcer ligger en lille Sfov, ben nordligfte i Ihlland; ba ben er hoit⸗ 
liggende, ere Treerne lave, frogede og mosgroede. Sognet har vidt- 
[gftige Rjer med Overlag af Muld og tet Sammenvert af Planter. 
Agerjorden er for fterfte Oelen muldfandet. Uggerby-Aa gjennems 
ſtjicerer Sognets veftlige Deel. Ct Sted faldes Mogelhavn, hvortil 
ber i Oldtiden bar veret Indfeiling fra den Fjord, fom fra Tverfted 
gif ind fra BVefterhavet; der ex i Mands Minde fundet et Sb i Mofer. 
Htk. 1711/, Zo. A. og E. ogel To. Veje. 

J Sognet: Berne Mosbjerg med Rirken, lidt fyd for Ben, 
Preftegaard, Sfole og Kro, Mtaaftrup med 2 Teglverfer, Bogn 
med Gfole, Graarup (26. og 1H.), Stenderup (1G. og 8H.); 
Donedgaarren Estjer med Vindomglle, 12 Tor. Hik. og 1018 Tor. 

and, hvoraf 300 Tor. Ager, 57 Tor. Eng, 50 Cor. Sfov, 7O Tor. 
Mofe, 570 Lor. uopdhrfet; Gaardene Oſter- og Vefter-Blesbjerg 
meb Gfole, Norre⸗Mollegaard med Vindmolle, Norre-Veſter— 
gaard, Terkels, Vare, Bredte, Ggndergaard, Kubbelhede, 
Bibr, Abelgaard, Bisrnager med Teglverk, Storgaard, H vis 
rup, Ballehede, Lathjem, Langager og Norfap; nogle Hufe 
faldet Rjeret. alt i Sognet 52 G. og omtrent 100 H., bvoraf 
23 G. og 75 H. ubenfor Byerne. 

Yndvaanere: 811. Jordbrug er Hoveberhvervet. Endeel af Bes 
boerne affette Torb. J Gognet findes 3 Teglbrenderier og 3 Potte- 
magerier. Biftader ere almindelige og god AUffetning gives paa. Vor 
og Honning. 

Sognet horer under Horns Herreds Jurisdiction (Frederifshann, 
Hjorring Amtftuediftrict og Frederikshavns Legediftrict; 1fte Bgkds. 
Amtets The Legd. Cognet banner i Forening med Anneret Hormefted 


a 





Mosbjerg og Bormeſted Sogne. 29 


een Commune. Sirfen tilhsrer omtrent Halodelen af Sognebedoerne. 
Preftetaloets Reguleringsfum er 920 Rd. Preeftegaardend Areal er 
140 Zor. Land, hvoraf c. 7TO—80 Tor. Land Ager og Eng, Hit. 
6 Zor. 2 Shp. 


Mosbjerg Kirke er taarnlss, uden nogen Markelighed i Bygningéform og 
quem Dindesmarter fun Ghoret ex hvclvet; ben svrige Deel af Rirfen bar 

rebddeloft. 

Hovedgaarden Esticer itlherte i det 17de Aarhundrede Familierne Lunge og 
Rofentrands. Den tilherte fenere Eiler Cilerfen Holm (+ 1705), Hvis Donas 
tioner findes anforte i Hofmané Gundatfer IV. S. $16 Jg.; ban elede ogſaa Heg- 
polt i Hormefted Gogn og kaldes i Birdherods Dagb. (é 485) ,en af be allers 
rigefte Manb i Landet.“ Gaardens Bygninger frembyde Intel af hiftorife eller 
antiquaritt Interesſe; den Har endnu Grave, endog om Haven, men be ere neeften 

groede. 


Hormeſted Sogn, Annex til Mosbjerg, omgivet af dette S., 
Tolne, Skjerum og Lendum Sogne ſamt Vennebjerg Herred. Kirken, 
midt i Sognet, 2 Mt. s. for Hjorring og 21/, M. v. for Frederiks⸗ 
boon. Arealet, c. 6902 Tor. Land, med bethdelige Hedeftrefninger, 
borer til Hjorring Amts Hoiland, og er paa hele Veftgrendfen omflydt af 
Uggerby-Aa. J Jordblandingen er Sandet fremberffende; bog findes 
iden fydlige og oftlige Deel adjfillige Pletter byb Leer. Flere Smaaffove 
findes t Sognet. Den norblige Deel af famme pasferes af Landeveien 
mellem Frederikshavn og Hjgrring. Htf. 1817/, To. A. og &. og 
45/, Tb. Mf. 

J Gognet: Hormefted Kirke, eenligt beliggende; ingen egent- 
lige Lanbsbyer, ba be eldre Bher alle ere udflyttede; PHovedgaarden 
Hogholt med Vandmolle, 23 Tor. Htf.; Gaardene Beftermarf, 
Beftertver, Rorfentved, Laben, Gravenfteen, Korsholte 
med Vandmolle, Stursholt, Nygaard, Birket, Moien, Bol- 
ftrup, Rammelhgi, Ballen, Holtet, Norregaard, Lille 
bolt, Tislum (6 G. og 28H.) med Vandwolle, Skreiborg, Engfig, 
Engved, Mailund, Cille-Hogholt, Ingvad, Blesdal, Grims— 
bave, Gteenbet (3 G.), Sondergaarde (2 G.), Meiftffon, 
Neitsgaard; toende Samlinger af Hufe Bunken og Cfrederdal; 
Dermefte Skole, eenligt beliggende f. o. for Kirken; Harmefted 

ro bed Landeveien. alt i Sognet 43 G. og 70 H. 

Indvaanere: 818. Agerbrug er Hovererhvervet. J Sognet findes 
et Teglbrenberi og et Pottemageri. J Slutningen af September afholdes 
bed Hormefted Rro et Marked for Hefte, Kveg, Fill og Trevarer. 

Eognet herer til be famme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
lognet l1fte Vgtrs. Amtets 18de Legd. Rirken tilhorer Sogne- 

eboerne. 


Dormefted Rirke ex opfort af tilhugne Kampefteen, uden Taarn og Hveelvinger. 
En Begravelfe tilbygget Kirken i Begyndeffen af forrige Aarhundrede af Eiler 
Gilerfen Holm, Cier af Hegholt m. m., vil nu med minifteriel Tilladelfe blive 
ombannet til et Vaabenhuus. 

Hovedgaarden Ho gholt, en gammel grundmnret Bogning, bar Ravn efter den 
abelige Familie Hog, fom formodentlig bar oprettet og ins denne. 3 Begyndelfen 
af forrige Aarhundrede tilporte ben Ciler Cilerfen Holm, ſom ogſaa eiede Cstfar { 
Moshjerg Sogn, og ligger begravet i den af ham indrettede Begravelfe i Hormefted 
Site tilligemed fine to Fruer og fin Svigerion Suftitsraad Sefperfen, den neefte 
ier af Hogholt. 


30 Elling og Tolne Sogne. 


Eling Sogn omgivet af Annerjognet Tolne, Flade, Anfted, Wos- 


bjevg og Raabjerg S. ſamt Kattegattet. Rirken, i Sognets fydoftlige Ur- 
fant, Yo Dt. n. v. for Frebderifshaon. Arealet, 11,440 Tor. Land, er i vet 
Hele jevnt og Agerjorden af afverlende fandet og leret Beſtaffenhed. Ferup 
og Elling Miofer, der t 1/o Mtiils Afſtand fra RKattegatiet ranne 
Sognets veftlige Deel, frembyde i deres Dannelfesmaare flere ufed- 
banlige Forhold og ere ifer meerfoerdige formedelft be Sandrygge 
(Rimmer), fom gjennemffjere bem og adſtille famt indeflutte lange og 
ſmalle Mofepartier Dopper). Ogfaa gjennem ben Hotere Deel, der 
ligger mellem Moſen og Rattegattet, ftreffe fig Gandrimmer. Den 
fodlige Deel af Sognet giennemftrgmmes af Elling-Aa. Bed Herre- 
gaarven Leerbel, ſyd for Aaen, findes en Skov, fom i Amtsbeftrivelfen 
angives til 129 Tor. Mand. Htf. 2531/, To. A. og E. og O'/o Uo. Mit. 

J Sognet: Byerne Elling, ved Elling-Aa, med Kirke, Preejte- 

aard og Sfole, Strandbh med Skole, Jerup med Sfole, Neip— 
Fiiert (meget ſpeedt beliggende) med Biffole; flere fpredt liggende 
Gaarde og Hufe have felles Benevnelfe, faajom Gortljer med Bt 
jfole, Bratten med Biffole, Mtofen eller Mofegaardene, Holmen 
elfer Siterholmene, Heven, Nortved, Tolshave, Aajftederne; 
Hovedgaardene Leerbef, 24 Tor. Htk., Bannerslund, 13 Tor. 
Htk., Ellinggaard, 8 Tor. Htf.; Gaardene Mariendal mer Vand— 
molle, Rragffov, SGireppenhsi, Nielftrup, Rimmen, Skiel— 
ved, Leengaard, Engen, Petersbhorg, Raafig, Bindbe, 
Gollengaarbd, Kraghave, Klitten og Fredborg; en Vandmolle 
_ tet fod for Jeruy. Salt i Sognet 86 G. og omtrent 140 H. 

Sndvaanere: 1565. Sordbrug er Hovederhvervet. Endeel af 
Reboerne drive livt Fifferi, men bog meeft til eget Forbrug. 

Sognet horer under Horns Herreds Surisdiction (Frederikshavn), 
Hjorring Amtftuediftrict og Frederifehavns Leegediftrict; Iſte Vgkds. 
Amtets ifte Legd. Cognet dauner i Forening med Annexet Colne een 
Commune. Kirken iilbgrer GSognebeboerne. Preeftefalbets Regulerings: 
fum er 916 Rd. Preeftegaarden Har 21/, Td. Hik. 


Elling Kirfe ex bygget af Muurfteen, med Taarn og HOHvelvinger. 

Hovedgaarden Eilinggaard tifherte allerede i Midten af bet 10de Aarhuns 
brede Fomilien Gylbdenftjerne og har fenere havt forfFjellige adelige Ciere, deriblandt 
i Midten af det 17de Aarhundrede Admiral Henrik Bijelfe o noget Tengere fen t 
famme Aarhundrede Giler Banner, der af en Bontegaard Ellinglund coprettede en 
Lovedgaare, fom han efter fig taldte Bannerslund. Begge Gaarde fom fenere 
tif Conferentsraad og Stiftamtmand Sorgen Bilde (+ 1736), og efter ham til hans 
Svigerfon Schad BVutingho] Greve af Hoff, hvilfe ogfaa eiede Lengsbolm, Braa og 
flere Herregaarde. . 

Oefaa Hovergaarten Leer bet, beliggende ved Frederikshavns Landevei, knap 
1/, Mil fra Kattegattet, ſpnes i Midten af bet lode Aarhundrede at have varet 
til fom en Brydiegaard (Avlsgaard) og tilherte Familien Gyldenftjerne. Af fenere 
Eiere markes Familierne Nodtfteen og Arenfeld. 


Tolne Sogn, Annex til Ellinge, omgivet af bette S., Mosbjerg, 
Hormeſted, Skjerum og Aafted S. Kirken, paa Sognets Veſtſide, 2 M. 
Mt. v. for Freverifshavn og 21/o Mt. g. for Hjorring. Arealet, 4787 Tor. 
Land, er bgitliggende; Boelhgi (Baalhgi) i Sognets Mite er c. 276 
woo. Den pftlige Deel af Sognet har fortrinlige Jorder. Agrenes 
Overlag er fort og dyb Muld med Leer-Underlag; mod Veft ere Sorbderne 


Tolne og Lenbum Sogne. 31 


mere fanbebe og Balferne beoorede med Lyng. Lanbeveien fra Frederifs- 
boon til Hjorring pasferer Eognets Sydveſtſide. Hik. 1231, Tor. 
A. og E. og 314, Mo. Mſt. 

J Gognet: Berne Tolne med Kirke og Sole (lidt ſydveſtlig 
for Boen), ODvergetved med Slole; Pinfregen, Sthrbel og 
Rremsholt ere adjpredt liggende Camlinger af Beboelfer; Hovedgaarden 
Cfaarup ge ard, 14 Zor. Hik. og 650 Tor. Land, bovraf 391 Tor. 
Ager, 39 Gor. Eng, 16 Tor. Sfow og 143 Cor. Hede (7 Thr. Feefte- 
gods, et Ralfbrenderi); Gaardene Norgaard, Bosholt, Baklen, 
Holmen, Glifeholm, Rraghede, Mh gaard med Teglverf og Bands 
molle, Dalgaard, Molhede m. fl. Salt i Sognet 41 G. og 60 H., 
bvoraf 23 G. og neeften alle Hufene udenfor Bherne. 

Indvaanere: 521. Intet feregent Erhverd udenfor Agerdyrfning. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; ljte Bgtrs. Amtets 14de Legr. Kirken tilhprer Gogne- 
beboerne. 

Sfaarupgaard har 8 Borggaardss og 3 Ladegaardébygninger i almindelig 
jydſt Stiil i een Ctage, var allercde til 1520 og er tif forffjellige Tider ombygget. 
3 vet 17de Harhundrede bleo Gaarden betpdelig udvidet, idet davgrende Eier, 
Capitain Orning, underlagde den en Gaards og en Byes Jorder, og forat Precften 
iffe ſtulde finde fig forurettet, giorde fan en Befter.melie, faalydende: «Forat 
—5 ſtal taffe mig godt, ſtal ban, ba ieg bar nedlagt ceerblerg Gaard og 

uusby, aarlig bave af Sfaarupgaardds Gier 2 Tor. Rug, 2 Tor. Byg og 4 Tr. 
Havre,” hvilket endnu oppeberes af Preeften. Genere blew Godſet borifolgt, og den 


neones i D. Atl. yom en uprivilegeret Gaard,, der paa ten Tid var forenet med 
eerbet. 


Lendum Sogn, Annex til Thorslen S. i Dronninglund H., ome 
givet af dette Heured, Flade, Skjcerum og Hormeſted Sogne famt Venne- 
bjeg Herred. Kirken, henimod Sognets Nordſide, c. 2 Me. f. v. for 
Frederiféhavn og 2'/, M. o. f. o. for Hjsrring. Wrealet, 4649 Tor. 
Land, er i det Hele hoitliggende, af middelgod, temmelig fandholrig 
Bonitet. Htk. 1505/, To. A. og E. og 31/, Tor. Mſt. 

3 Sogqnet: Byen Lendum (neften ganfle wudflyttet) med Kirke og 
Stole; Hovedgaarden Leng sholm, 22 Ir. ptt. og 760 br. Land, 
hvoraf 400 Tor. Ager, 160 Tbr. Eng, 150 Cor. Hede og 110 Tr. 
Moje og Kjer (en Vindmolle og et Peqtveert) ; den pvrige Leel af 
Sognet beftaner af folgende Gaarde og Steder, ber iffe ligge i fluttede 
Hyer: Buurbhelt, Tiget, Ulfig, Redfjer, Hvidoborg, Felle- 
det, Sfovgaardb, Norregaard, Steenhebde, Albel, Hvivet, 
Damsgaard, Boleie, Folofted, Ring sholt, Bollund, Heng: 
borg, Brodled, Stofbro, Trolbtjer, Miffelftrup, Orut- 
ten, Bierget, Grimsbygaard, Baffen, Miilbakken, Boien, 
Svampen (8 G.), Bredmofe (2 G.), Kringelmofe, Cort] es- 
qaarb, Govenffen og Topholt. Jalt i Sognet 52 G. og 
omtrent 80 H. 

Snbdvaanere: 722. Agerbrug er nefſten udeluffente Erhverv. 

Sognet horer under Horns Herrets Surisviction (Frederikshavnd), 
Hjorring Amtftuediftrict og Frederikshavns Leegeviftrict; Afte Vgkds. 
Amtets 20de Legd. Gognet danner i Ferening med Hovebfognet Chords 
lev een Sommune. 


32 Lendum og Aaſted Sogne. 


at Zenbu Kirke ex opfert af Muurfleen, uden Taarn, og har en ſmuk malet 
ertavle. 

Hovedgaarden Lengsholm er af celdgammel Oprindelſe og ſiges i Sagnet 
fra forſt af at vere bygget af en Hovding Lengs, Hvis Grav endnu viſes i en 
nerliggende Skov. Hans Broder Kuus fal have bygget en anden Gaard der t 
Nerheden falbet Kuusgaard, men ba ben Forftes Bygning yar flerre og faftere end 
ven Sidftes, fom Brodrene derover i Trette og orebte hinanden. Ved 1320 fFal 
Lengsholm have varet beboet af en Frue, om hvem der fortelles, at da hun havde 
en Trette om en ftor Mark BVeft for Gaarden og tvivlede om Sagens Udfald, 
udvirfede bun ved et Forlig, at bun maatte befaae Jorden endnu engang og ny de 
Afgreden, ba Bederparten derefter fulde eie Marken. Hun befaaede da Gorden 
med Olden, Hvorefter opvorede en megtig Stov; Dtodparten erfjendte fig fert bag 
Lyfet og indgif et andet Forlig. J Danſte Atlas ſiges Sfoven at ftaae endnu 1769. 

u er den forlengft nedhugget, men en fenere Cter har ved Gaarden plantet en 
lille Lyſtſtoy. Lengsholm tilhorte { c. 300 Aar (15de — 18de Aarhundrede) Familien 
Rodtfteen; fra denne fom den ved Soa Rodtfteen til hendes Mand Conferentsraad 
og Stiftamtmand i Aalborg Sorgen Bille; deres Datter Kirſtine Birgitte Bille 
bragte den atter ved Giftermaal til Shak Vittinghof Greve af Holk, og dette 
MEgtepar eiede Gaarden, da DO. Atl. udfom. 1796 tilferte den Major v. Penich. 


Aafted Sogn omgivet af Annexet Sljerum famt Tolne, Cling, 
Slade og Gjerum Cogne. Kirken, midt i Sognet, 1 Mt. v. f. vo. for 
Frederikshavn og 2 Mt. n.a. v. for Seby. Arealet, 7075 Cor. Land, 
er i bet Hele Hpitliggende, men efter denne Beliggenhed forholdsviis 
frugtbart, bog med betydelige Hedebaffer. CElling-Aa omgiver 
Gognet mod Nord og Veſt og optager en mindre Wa, der Igber forbi 
Kirkebyen og rimeligviis har givet penne Navn. Lanbeveien fra Frederiks— 
havn til Hjorring pasferer Gognet. Htk. 262 Tor. A. og E. og 
4 Dor. Wye. 

3 Sognet: Bherne Aafted med Rirke, Prefteqaard, Sfole og 
Vandmolle, Favorholt, Meiling og Kvisfel, Meberholt med 
Skole ved Gaarden af famme Navn, of Befman (Befmae); 
Hovedgaarden Skjortholt, nu deelt t 2 mindre Gaarde; famt end- 
pidere Vafen (2 G.), Fuglfang (2 G.), Grgonlundsitederne 
(3 G. og 1 H.), Store-Haabendal (2 G.), Stores og Villes 
Bude (2G.), Torrilpshave (2 G.), Norre-Steenhave (2 G.); 
de enfelte Gaarde Hedeaas, Ravnsholt, Guldbelstjer, Gjer-, 
fig, Krogen, Lille-Haabendal, Veien, Ravunshgi m. fl.; 
Lindet Vandmolle, Fuglſang Vandmolle. Jalt i Sognet 67 G. 
og 70 H., hvoraf 32 G. og 50 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 932. Jordbrug er det overveiende Erhverv. 

Sognet horer under Horns Herreds Jurisdiction (Frederikshavn), 
Hiorring Amtftuediftrict og Frederikshavns Legediſtrict; 1ſte Vgkos. 
Amtets 23de Legd. Sognet danner i Forening med Annexet Clierum 
een Commune. Kirken tilhorer en Privatmand. Preeftefaldets Regu: 
leringsſum er 1009 Rd. Preftegaardens Areal er 100 Tdr. Land, 
hvoraf 70 Tor. Ager, Reften Hede. 

Aafted Kirke, t den katholſte Tid faldet St. Nicolat Kirke, har Taarn, men 
itfe Ovelvinger. Et Graveapel for Familien Arenfeld er tilbpgget Kirken 1695, 
hvilket det nu ev tilladt Kirkeeieren at nedbryde, da Kamilien iffe vedligeholder vet. 


Skjortholt eller Skjorholt navnes i O. Atl. fom ucomplet Hovedgaard, og 
bar rimeligviis aldrig veret complet. 


Sfjerum Sogn, Annex til Aaſted, omgivet af dette S., Tolne, 
Hormeſted og Lendum S. Kirken, paa Sognets Oſtſide, c. 1'/o Me. 





Stierum og Flade Sogne. 33 


v. f. v. for Frederikshavn og 3 Mt. o. f. o. for Hjsrring. Arealet, 
3334 Tor. Land, er i det Hele Heitliggende. Vordblandingen er vel 
mindre fanbdet end de omliggende Sogne, men dod og fold paa enfelte 
Eteder og fid paa andre. Elling-Aa, her faloet Stferum-Aa, 
ftifler Sooner, ir Steritedelen fra Aafted S. Htf. 984/, To. A. og E. 
og Td. 

, 3 Gognet: Bherne Vfter-Slierum med Mirke og Sfole, og 
Befter-Sijerum, Crpgderup; Hovergaarden Eget, 14 Thr. Het. 
og 471 Tbr. Land, Hooraf 304 Tor. Ager, 40 Tor. Eng, 7 Tor. Mofe, 
120 Tbr. uopdyrfet; Gtudftrupgaarbde (2 G.); Gaardene Balen, 
Veftergaard, Vognsbef (2 G.), Spindelund, Studsbjerg 
og Dobro, Ornhsi, Stofbolm, Slutfig m. fl. Balt i Sognet 
27 ©. og 36 H., hvoraf 21 G. og 27 H. ubdenfor Berne. - 

Snbdvaanere: 354. Avlsbrug er det Alt overdeiende Erhverv. 
Sognet hgrer under de famme Avminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Afte Vgfos. WAmtets 19de Lego. Kirken tilhorer en Privatmand. 


Sfierum Kirke, i den fatholffe Vid taloet St. Jorgens Kirke, ex bygget af 
Rampefteen, uden Taarn 4 Hvelvinger. 

Hovedgaarden Eget eller Bese’ ex af meget gammel Oprindeffe. Dette feed 
aj en Sens Bangs Proces 1478, hvort Mads Orne neones at have arvet Gaarden 
efter fine Goraldre, jom fer ham havde bavt Havd paa famme i over 100 Aar; 
endvidere af 2 udbugne, drevne og foray ote Vaabenſtjolde med Familierne Ornings 
0g Galſtjots Vaaben, famt en forgyldt igtifteplade med Snfcription, fom vifer, at 
ben bar veret anbragt over Villum Orning til Yeget, + 24de April 1602. J Bes 
aynbdelfen aj forrige Aarhundrede tilperte benne Gaard den aalborgfe Biflop Chris 
fofer Mumme, fom, forend Fan blev Biffop, havde varet Sognepreeft for Aafted 
cg Skjerum Menigherver i 84 Aar. Baaningshufet er for faa Aar fiden af nyt 
opbyaget, 2 Etager Grundmuur. 

D. Atl. ommeldes, at der ved Stubsbjerg er en Hoi og der oven i en Kilde, 
faldet Hellig-Rilve, ,fom for paa Sundhedens Begne har haft megen Segning.” 
$ et nyere Skrift („Reiſe giennem Danmark” af Maria Bofefen) ommeldes en Kilde 
t Gognet, til hvilken der endnu ffeer mange BValfarter St. Hans Aften. Fore 
mobdentlig er bet ben famme, fom D. Atl. omtaler. 


Flade Sogn omgivet af Annexet Gjerum, Aafted og Elling S., 
Frederikshavn Kjobſtadſogn, Oronninglund H. og Kattegattet. Kirken, i 
Sognets fyrvejtlige Udfant, */, M. ſ. v. for Frederikshavn og 14/o Me. 
nn. v. for Seby. Arealet, 4482 Tor. Land, hvoraf 104 For. Fred- 
foo (Bangsho Sfov, Rnivholt Sov). Den norbdoftlige Deel af 
SGognet, i hvilket Byen Flade ligger, er, fom dennes Navn fynes at 
betegne, fladt Yanb, men den overveiende ftgrre Deel er Heit og baffet 
eg banner bet nordoſtlige Hjorne af Hoideſtrekningen jyd{fe Aas med 
impofante Naturffjgnheder*). Gtubdebaffen, 355 Fob, er Hjsrring 





*) Gonferentsraad Brinck⸗Seidelin ptirer fig i Beffrivelfen af Hferring Amt 
herom ſaaledes: Det er overraftende, naar man fommer fra Gierum og 
Karup Gogne, fom udgier en Gamling af de hoiefte Batfer, tun adftilte ved 
fmalle, men dpbe Rlofter, i hvilke Bekke ſtyde fig frem mellem nedftyrtede 
Stene, da t Flabe Gogn at narme fig til Frederifshavn. Det baklede 
Terrain er {fle ophert, men fnart ere Hoiene dekkede med Sfow og fnart 
omkrandſede af Enge med vatfre Klynger af El og Birks faaledes — til⸗ 
hoire Hovedgaarden Bangsbo med en ſaadan Omgivelſe, og forſtjellige af 
bens Parcelhuſe titte frem mellem Treeerne ret nette med deres {maa Haver; 
men nu Baggrunden — den er det brede Kattegat med ſine Seilere; og foran 
ſamme udgior Frederikshavn med fit Kaſtel Mellemgrunden.“ 


34 Blade og SGjerum Cogne. 


Amts hoieſte Punck. Bangsbo-Aa pasferer ben fydlige Deel af 
Gognet. Dettes lavere Deel henimod Freverifshavn har i pet Hele 
ſandmuldede Sorder. Den hyiere Deel har vel fom ofteft ffarvt Ganon, 
men dog afverlende med Leer. Den rive Landevet fra Freverifshaon til 
Hjvrring gaaer igjennem Sognet. Ht. 193. Tor. A. og E., 6 Tr. 
Skſt. og 4435 Tor. Weif. 

3 Gognet: Flade Kirke, ene og meget Hyit beliggende (uden 
Taarn og Hvelvinger), i Nerheden Breftegaarden, Flade By med 
Sfole, Fifferleict Bangsbho med Sele; PHovedgaarden KRniv holt, | 
441/, Xo. Htk., omtrent 800 Tor. Land, hvoraf 560 Tor. Ager, 150 
Cor. Eng, 50 Tor. Skov, 12. Tor. Plantage og 30 Tor. Terveinofe ; 
Hovedgaarden Bangsbo, 13 Tor. Htl., med en ſmuk Skov paa 
7O—80 Zor. Land og en Vandmolle; Gaardene Davidsled, Tofte— 
gaard, Rjsbjtrup, Dal, Haandbef, Sudderbo, Trunderuy, 
slavbjerg, Lorndal, Rontved (2 G.), SGonder-SteenHhave, 
Sletten m. fl.; Apholmbhufe og Bangsbho Overdren ere Navne 
pan thenbe Grupper af Huje; 2 Tegloerfer. Balt i Sognet 42 G. 


0g 

Sndvaanere: 1358. Agerbrug er Hovederhvervet. Fra Bangsbo- 
jtrand drives bethdeligt Fijfert, og derfra forfynes endeel af de Fiffer- 
Loafer, der fra Frederikshavn gaae til Kjobenhavn med de bekjendte 
Fladſtrands Rodſpetter.  Fiffene fanges ved Garn, fom fettes paa 
Grundene. 

Sognet horer under Horns Herreds Jurisdiction (Frederikshavn), 
Hjorring Amtſtuediſtriet og Frederikshavns Legediſtriet; 1ſte Vgkds. 
Amtets 30te Legd. Sognet danner i Forening med Annecet Gjerum 
een Commune. Kirken tilbgrer Seminariefonden. Præſtekaldets Regu⸗ 
leringsſum er 928 Ro. Prefteqaardens Areal er 100 Tbr. Land, 
Htk. 51/, Xb. 


Hovedgaarden Knivholt nevnes allerede 1419, men em bens Fortid vides 
fun, at den har havt adelige Eiere af Samilierne Suul, Galfliot, Dyre, Arnfeld 
o. fl. Ravnet flal fomme af ,fnev” (knsv, fmuf) cq „Holt“ (Holz, Sfow), faa 
&t Koivholtegaard betyder Gaarden med den fmulfe Stow. Cudeel af Borggaarden 
er ny opbpgget. Den nordre Lengde er gammel. Ladegaardend Byguinger afbreendte 
tiffigemed endeef af Borggaarden 1828 0g ere derefter af ny opferte. Borggaarden 
er omgivet af Grave. Paa Marferne findes og fandtes en merfoerdig Mengde 
ftore Gtene, neften ligefom i den nordlige Deel ay Skaane, Hvoraf en ftor Deel 
ere tybbede af Gaardend nuverende driftige Forpagter. 

angsbo tilferte { Middelalderen de borglumſte Bifper, tilfalot veo Refor- 
mationen Rongen og bfev derefter afhcendet. mF abelige Eiere nevnes de Sfeeler, 
Biller og Arenfelder. Byguingerne ere opferte ¢ forrige Aarhundrede. 


Gjerum Sogn, Annex til Flade, omgivet af vette S. og Drone 
ninglunbd Herred * Serum og Aaſted S. Kirken, midt i Sognet, 
c. 1/, M. f. v. for Frederikshavn og ligeſaa langt n. n. v. for 
Seby. Arealet, 3403 Tor. Land, er hoitliggende, for ſtorſte Delen 
ſandede Jorder. Blandt Hoidepuncterne merkes Lybershoi. Bangs bo⸗ 
Aa giver Græendſen mod Dronninglund Herred. Htk. 99°;, Te. A. vg E. 
og 3'/, Tor. Mſt. 

J Sognet: Gjerum Kirke, eenligt beliggende (uden Taarn og 
Hvelvinger), Gjerum Sole, Byen Gjerum (for ſtorſte Oelen 


Gjecum Gogn. Hirtsholmene. 35 


ubdfivttet); Hovedgaarden Gjerumgaard, 8 Tor. Hik.; Veſter— 
Revbal er en felles Benevnelfe for nogle fpredt liggende Gaarde vg 
Hufe; Gone Nerre-Vrangbek, Vangsgaard, Studebakfen, 
Middag, RorresRevdal, Donbef, Guddal eller Guldal, 
Beirbaffen, Stoven, Rergaarde, (2 G.), Rouftruy, Boel, 
Fuglſang, Gjoggaard, Rydsholt, Kragtjier, Hulfig, Byg— 
ſtad, Sveie m.fl.; Boel Vandmolle og Guddal Vandmolle. 
salt i Sognet 30 G. og omtrent 40 H. 

Indvaanere: 500. Jordbrug er det Alt overveiende Erhverv. 

Sognet hoörer under be ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom 
Hovedſognet; 1ſte Vokds. Amtets 27de. Legd. Kirken tilhorer en 
Privatmand. 


Gierumgaard, der fHfe nogenfinde ſpnes at have veret en complet Hoved⸗ 
gaard, tifberte i det I6de Aarhundrede Familien Orning. 


Hirtsbolmene. Imellem Navftjert og Bangsbo udſtyder et bethde- 
ligt Flak neften 1M. fra Kyſten, og paa den yderſte Ende deraf ligger 
Hirtsholmene. Disfe beftaae af tvende ®/, Mt. n. v. for Frederifshavn 
beliggente, Ser Hirtsbholmen of Gresholmen, hooraf dog iffun 
biin, ben fydligfte, er beboet; indbyrdes ere be forbundne ved et Sand⸗ 
flaf, Hoorpaa der med dagligt Bande ikkun er 1 til 2 Fors Band, 
med en file Sndbugt med 6 Fod Vand paa Nordoſtſiden af Hirts- 
holmen, Kirkehavnen faldet, hvori Smaafartoier finde Le mod fydfig 
Bind. Baa Nordveſt⸗ og Veſtſiden af Gresholmen ligge endeel Smaa⸗ 
belme, Piferholm, Rousholm, Mogholm, Storeholm, Lilles 
bolm og Dodmand, hHvilfe imidlertin tunne henregnes til Gres. 
bolmen, med bvilfen be ved daglig Bande ere landfafe. Syd—peſt for 
Hirtshol{mene, i en Wfftand af omtrent */, M., ligger Rolpen, en 
jmal Steenholm, veft for bvilfen ligger ben ſaakaldte Holmehavn, hvor 
Fartoier funne finde taaleligt Le mod gpftlige og jydlige Vinde. Mod 
Nordoft ligger Tyvholmen. Hirtsholinene ere bedeffede af talrige Rulle- 
ftene, belagte med en tynd Sordfforpe, deg et anderledes end at Stene 
overalt viſe fig faavel t Overfladen fom t Wernes Sider. Arealet, 
er 41 Yor. Land, Hik. '. To. . 

Paa Hirtsholmen ligger Kirken og famtlige Beboelfer, 30 i Tallet, 
bvoribfandt Preftens Bolig, medSfole og enKro. Da disſe Ver 
for Sofarende ere farlige formedeljt deres Lavhed, der forbolber, at de 
om Natten, endog i taaleligt figtbart Beir, ikke funne fees under det 
bote Bagland, ligefom og for at veilede Skibe, der enten ville tage 
Lods her, eller fom ville anlgbe Frederikshavn, bleo et 42 Fod hoit 
Fyrtaarn bygget Her i 1838, hvorpaa nu brenber et Blinkfyr. 

Sndvaanere: 176. Fiffert og Lodstjenefte udgiore Erbvervsgrenene, 
thet Her albeles ingen Agerdyrining gives. Sndvaanertallet var i 1845: 
201; Gognet er faaledes et af de ſaare faa t Danmark, ber i bet af- 
vigte Decennium er aftaget i benne Henfeenve. 

Sognet Hprer under Horns Herreds Jurisdiction (Frederiks⸗ 
hoon), Hjorring Amtftuediftrict og Frederikshavns Legediſtrict; Iſte 
gts. Amtets 82de Legd.  Preftefaldets Reguleringsfum er 

d. 


36 PRennebjerg Herred. St. Hans Sogn. 


Hirtsholmen var indtil 1848 Anner til Frederifehaon, men udgior fidben det 
neonte Aar et eget Sogn, pole Preeft tillige er Stolelerer paa Men. Jgamle 
Dage herte denne lille > tif Elling Sogn, men 1634 tillod Kong Chriftian IV., 
at ber bley bygget en Rirfe paa Men, fordt be fattige Beboere havde en altfor lang 
og farlig Kirkevei over Banvdet. 


Wennebjerg Herred, 


bet norbdveftligite i Hjsrring Amt, omgives af Horns og Borglum 
Herreder famt Sfagerraf. Flabeindholdet udgior omtrent 7'/. () Mil 
og beftaner for fterfte Delen af hgilendede Border, gjennembragne paa 
flere Steder af dybe og fmalle Dale, mod Kyſten findes Flyvefand, ber 
fun afbrpdes hvor Hgilandet lober lige ud til Strandbreden. Cnfelte 
mindre af BVeftenvinden fterft medtagne Sfovftrefninger. Htk. 2934 
or. A. og E. og BO Tor. Mſt. Bndvaanernes Antal ved Fol€eteel- 
lingen i 1855 par 14,449, hvoraf 2,190 i Kjobſtaden Hjorring. 3 
geiftlig Henfeende banner Vennebjerg og Horns Herreder i Forening eet 
Provfti. Lynghy, Seilftrup, Rakkeby og Taars Sogne i Borglum H. 
ere annecterede til Gogne i Vennebjerg H. . 


St. Hans Sogn, Annex til Hiorring Kjobſtadſogn, omgivet af 
Hiorring Kjgbjtadjorder, St. Olai S., Skallerup, Vennebjerg og Har⸗ 
ridslen S. famt Borglum Herred. Arealet, 4323 Tor. Land, er ujevnt 
og giennemſtrommet af flere Bele, der flpde i Aaſtrup-Aa, fom 
banner Beftgrendjen. Sordblandingen afverler fra bet flarpefte Sand⸗ 
jord til Leerblanbdet Mtulb. Htk. 238 Lor. A. og E. og Tg To. Wife. 

3 Sognet: St. Hans Kirke (uden Laarn, Choret alene hvelvet), 
beliggende t Kjobſtaden Hjsrring; Bherne Bagterp med Sole, Give— 
rup og KRruftrup; Jonftrup Sole, ene beliggende; Hovergaarden 
Aaſtrup, af 41 Mor. Htk., foruden 9 Tor. Htk. henlagt til Huſe; ve 
enfelte Gaarde Sftergaard, Vanjtedgaarb, Lundegaard, Bangs 
gaard, Lunben; Hongaarde (5 G. og 1 H.), 09 Fonftrup 
(2 G. og 1 H.); Aaftrup Vandmoglle. Balt i Gognet omtrent 
56 G. og 81 H., hvoraf 36 G. og 53 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 805. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet Hprer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjsrringd, 

jorring Umtftuediftrict og Legediſtriet; Boie Bafds. Amtets 26de 
egd. Sirfen tilbgrer en Privatmand. 


Hovedgaarden Aaftrup, beliggende ved en Aa, fom tet nedenfor Gaarden 
forener fig med ben ftore Aafirup⸗Aa, var fordum et fongeligt Slot. Allerede i et 
Document 1406 nevnes Gaarden ,Afedorp i Vendſysſel.“ 1517 pantfatte Kong 
Chriſtiern Il. Slottet med tilliggende Lehn til Ridder Niels Hog. Indtil Gonves 
rainiteten var Aaftrup Sevdet for en fongelig Lepnémand i det derefter benevnede 
Aaftrup Lehn, fom indbefattede BVennebjerge og Sersleo-Herreder, og fenere be⸗ 


‘ 


St. Olai og Ugilt Sogne. 37 


neonedes Aafirup Amt. Efter 1660 fom Aafirup i Privates Befiodelfe, af hvilke 
Grev Levepau underlagde Gaarden Stambujet Reftrup, hvortil ben derpaa i negen 
Tid horte; han opbyggede 1746 baade Borggaard og Ladegaard af Muur og Bin⸗ 
dingsveerk. Senere har Aaftrup igien fanet fin egen Eier. 

Rruffiruy eller Rruffiruplund har forhen varet en Herregaard, fom i Midten af 
vet 15de Aarhundrede tilporte Borglum Bifpeftol og fenere Familien Berg, fra 
poilfen den gif over til Gyldenſtjernerne. 

8 neon bar figeledes veeret en Herregaard og ligger endnu paa det gamle 
oldſted. 

St. Olai Sogn, Annez til Hjsrring Kjobſtadſogn, beſtaaer af 3 
Dele, Hooraf ren ene ligger nord for Hjgrring og de toende andre fd 
for benne By, adjfilte fra hinanden ved St. Han’ Sogn og Hiorring 
Rjgbftadjorder. Arealet, 5732 Tor. Lanb, er i det Hele fladt, bog med 
enfelte Baffeftrefuinger, iſer i den nordlige Deel; muldſandede Border, 
enfeltviis ffarpfandede. Varebro-Aa banner en Deel af Nordgrendjen 
for Sognets nordlige Deel og Aaftrup-Aa endeel af Sydgrendſen 
for Sognets fyrlige Deel. Landeveien fra Hjgrring til Aalborg og 
thende mindre Landeveie pasfere Sognet. Hik. 2299’, To. A. og E. 

1) 

14 Td. Mik. 

3 Gognet: St. Clai Kirke (uden Taarn og Hvelvinger), 
beliggende i Rigbftaden Hjsrring, Hoiene Stole, ene beliggende; 
Boerne Skibsby, Vellingshpi og Gaareftrup; Hovedgaarden 
Fuglſig, 28 Tor. Htl., med Vindmolle; Gaarrene Biſtrup, Ulftrup, 
Peltehave, Vinftrupgaarde; Hoienehufe, Brgnderup, Velters 

irup ere Benevnelfer paa fpredt liggende Steder. alt i Gognet 
55 ©. og 112 ., hvoraf 38 G. og 80 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 1075. ordbrug er Hovederhvervet. Eet Legloert. 

Sognet borer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger font Hoved- 
fognet; 3die Bgtds. Amtets Ve Legd. Kirken tilhgrer Gognebeboerue. 

Hovedgaarden Fuglſig tilhorte i det 17de Aarhundrede Henrif Lange, Hvis 
Datter teftamenterede Gaarden til Generalmajor Meofting, denne igien til Ingeborg 
Suul til Breilevflofter og hun atter til Hedevig Bind, der blev an med Gebeimes 
raad Grey Holftein til Lethraborg, fom folgte Gaarden. En fenere Cier, Bens 
Sand, opbyagede 1750 Borggaarden, der noget iforveien var afbrandt, af Muur⸗ 
og Bindingsver! i 3 Floie. 

„Paa ven lige udenfor Hjsrring beliggende Gaard Biftruy, i elore Tid 
Biffopstorp, refiderede Stiftets fatholfle Biffopper, naar de opholdt fig i Hfsr- 
ring, og ben bar, ligefom flere andre Gaarde her i Landet, der benevnedes figefaa, 
f. Gr. det bekiendte Yiſtrup ved Roeskilde, faaet fit Navn af at have tilhort disſe 
Biftopper. Da D. Atl. udkom, tilhorte denne Gaard Cieren af Herregaarden Odden. 


Ugilt Sogn omgivet af Annerfognet Taars i Berglum Herred, Hjor⸗ 
ring Kjobſtadsſogn, St. Olai, Aftrup og Sindal Sogne famt Horns Herred. 
Kirken, foroftlig i Sognet, 1'/, M. ſ. o. for Hivrring og 3%. M. v. ſ. v. 
for Frederikshavn.  Arealet, 8814 Tor. Land, er i Belt og Nord 
begrendfet af Uggerby-Aa, wed hvilfen findes gode Enge. J det Hele er 
Jordsmonnet Lavtliggende, fun den oſtlige Deel har iffe ubetyvelige 
Heider. J Henfeende til Fordbeffaffenheden findes de bedfte, muldede, 
tildeels lerede Jorder mod Beft, de gvrige Sorber ere flarpere med 
Gruus tet under Overfladen. Flere mindre Slovftrefninger (Berg 
lum Gfov, Linderumgaart Slow). Htk. 292/, Tro. A. og E. 
og 7, To. Mei. 

3 Sognet: Boerne Ugilt, der deles i Over-Ugilt og Neder— 
Ugilt, med Kirke, Breeftegaard og Stole, Lorslev, Glimsholt og 

8 


38 Ugilt og Sindal Sogne. 


Linderum med Skole; Hovedgaarden Egeberg, 151, To. Htk. og 
374 Tdr. Land, hvoraf 275 Tor. Ager, 69 Cor. Eng, 24 Tor. Moſe og 
Kier, 6 Tor. Hede (7 Tor. Htk. Feftegods, ben halve Deel af Ugilt 
Kirke, en BVandmelle og et Cegloerk); Hovedgaarden Linderumgaard 
med Tegloer—, 20 Zor. Htf. og 700 Cor. Land, Hvoraf 630 Tor. 
Ager, 67 Br. Eng og 23 Tdr. Sfov; Hevedgaarden Spangerh ede, 
16 Zor. Htk. og 381 Tor. Land, hvoraf 350 Tor. Ager, 43 Gor. Eng 
og 8 Thr. Mofe; Gaarrene Miglleffov, Molgaard, Knudsh olm, 
Dalsager og Ravntved, der tilligemed 7 Hufe benevnes Gigten: 
berg, Maalmofe, Munkholt, Sfoven, Stubben, SGtadshere, 
Kaalborn, Snapholt, Hordenberg, Kringelborg, Buurf Foo, 
Melbef, Gilleladen, Kraghede, Stensodde, Vormitrup, 
Horfevad, Aasholm, Bulholt, Smogrfrogen, Sgndenaaen 
oy Brombolt; Linderum Vandmelle; Heifelt, Hvibjerg, 
Draftrup, Bilbjerge med Sfole, Aiftrup, Tauge, Sfoven, 
Taarborg Hufe, Kraghede og Lorslevhede ere Gamlinger af 
Gaarde og Hufe. Salt i Sognet 66 G. og 135 H., hvoraf 38 G. og 
116 §. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1212. ordbrug og Torbeproduction er Hoved— 
erhvervet. J bette Sogn og Annerfognet findes 5 Tegloerfer. 

Sognet horer under BVennebjerg Herreds Burisdiction (Hjerring), 
— Amtſtuediſtrict og Legediftrict; 4de Vgkos. Amtets 25de Lege. 
Sognet danner i Forening med Annexet Taars een Commune. Preftefaldets 
Reguleringsfum er 1713 Wd. Preftegaardens Areal er 145 Tdr. Land, 
hooraf Ager og Hede 120 Cor. Land og Eng 25 Tor. Land, 5 Cor. Htk. 


3 Ugilt Kirke, fom er fimpel, uden Taarn og Hvelvinger, findes endeel aabne 
BHegraveller, der ere yderlig forfalone. 

ai sae Egeberg er af gammel Oprindelfe; dens forfte beffendte Eiere 
nevnes i ſidſte Halvdeel af det lode Aarhundrede og forte Familien Sfovgaards 
Baabens de nuverrende Bygninger flrive fig fra Midten af forrige Aarhundrede. 
Linderumgaard omtales fra famme Tid og har fordum tilhort de adelige Familiet 
Steen, Biffert, Oyre og Urne. 


Sindal Sogn omgivet af Anneret Aftrup, Ugilt og Mygdal S. 
faint Horns Herred. Sirfen, i Sognets Midte, 14°, Mt. o. n. o. for 
Hjerring og IM. wv. n. v. for Frederikshavn. Arealet, 5878 Tor. Land, 
er i det Hele Hgitliggende med en Heift ujeon Overflade. Uggerby-Aa 
banner Grendfen mod ©. 09 S. O. Sognet beftaner meeft af terre 
Ganbdjorber, bog findes ogfaa leer- og muldblandet Sand og undertiden 
ftift Leer faavel i Over- fom Underlag. Hederne have paa nogle 
Steder Ahl ner Overfladen. J Sognet ere nogle Sfovftrefninger 
(Baggesvogn Skov). Lanbdeveien fra Hjgrring til Frederikshavn 
pasferer Gognet. Htk. 220'/, Lo. A. og G. og 2'/, Xo. Mſt. 

3 Sognet: Giudal Kirke, tet derved Gindal Bh med Preeftes 
gaard og Cfole; Byen Fjelſted med en Bijele; Hovedgaarden Bag ge é- 
vogn, af 86 Lbr. Htf., hvoraf 55 Cor. drives under Hovedgaarden 
(Barcelgaardene Chriftiansgave og Theklaborg, Sindal og Ajtrup 
Rirfer, et Teglverk, en Vindmolle, en Vandmolle, en mul Skov paa 
omtrent 100 <br. Land m. m.); Gaardene Ulftedbo med Tegloerf, 
Brasholt, Stokholm, Norre- og Gondre-Taagholt, Meen- 
holt, Ginbdallund (2 G.), Faurholt, Tjornholm, Ornhoi, 


Sindal og Aftrup Sogne. 39 


Slotved m. fl.; Soerfjerhufe, Tummelbaflen og Oremofes 
hufe ere Samlinger af Hufe. Salt i Sognet 40 G. og 90 H., hvoraf 
33 G. og 82 H. ubdenfor Bherne. 

Subdvaanere: 979. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet hgrer under Vennebjerg Herreds Inrisdiction (Hjsrring), 
jocring WAmtftuediftrict og Loegediftrict; Zdie Vgkds. Amtets Gte Legd. 
ognet banner i Forening med Anneret Aftrup een Commune. Rirken 

tilbprer ‘ Gieren af Baggesvogn.  Preeftelaldets Reguleringsfum er 
1172 Ro. Preeftegaardens Areal er 175 Tor. Land, Hooraf 105 Tor. 
Lanb Ager, 30 Tor. Land Eng og 40 Tor. Land Hede, Hik. 7’, To. 


Ravnet Gindal eller, fom det af Almuen udtales og firives, „Sondal“ menes 
at betpde „den fondre Dal” med Henfyn til Beliggenheden Syd for Mygdal v. e, 
Megendal (mange Dale). Kirken er uden Taarn og Hoelvinger, teftet med Bly. 
3D. Atl. nevones flere adelige Perfoner fom begravne i en hoalvet Begravelfe under 
Alterguivet. Precdifeftolen af Egetre, ſmukt udftpret med Billedfnitterarbeive, 
Altertavlen Ligeledes af Tree, med bibelffe Malerier, ere gamle. RKalfen er fra 15 
af Solv, indvendig forgyldt, og fmuft Arbeide. En Snicription omfring Begerets 
sverfte Rand beretter, at „Las Fues i Togholt” lob gfere denne Ralf .nysneonte 
Mar. Endnu findes, fom anfert, to Bendergaarde i dette Sogn, fom benceones 
Rerres 0g Sondre⸗Togholt. 

Hovedgaarden Baggesvogn har en fmul Beliggenhed mellem Mark, Eng og 
Skov. Den er oprettet i det 16de Aarhundrede af den magtige BVendelbo Sleg 
Banner og tilhsrte i det 17de Aarhundrede Admiral Enevold Kruſe og hans to 
Dottre, hvilke teftamenterede Gaard og Gods til Baronesſe Sophie Catharine Suul, 
eter bvig Ded den blev folgt; bun var gift med Stiftamtmand i Aarhuus Stift 
Gred. Vind. Cn fenere Cier, Conferentsraad de Braem, opbyggede 1744 Borg- 
gaarden af Muur og Bindingsvert, 1 Ctage Hei { 8 Fleie. 


Aſtrup Sogn, Annex til Sindal, omgivet af dette, Ugilt, Bjergby, 
Mygdal og St. Olai Sogne famt Hiprring Kijobſtadſogn. Kirken, i 
Sognets Midte, 1 Mt. o. n. o. for Hjorring og 3'/_ Dt. v. n. v. for 
Frederikshavn. Arealet, 5164 Tdr. Land, er i det Hele hoitliggende 
(Teglhoi 305 Fod), med en meget ujeon Overflade, har for Storſte⸗ 
belen torre Candjorber, med indfprengte Bletter Leer og Gand, famt 
Ahl til Underlag under Hedeftrefningerne. Uggerby=Aa begrendfer 
Sognets fydlige Deel og Varebro-Aa Sognets nordveftlige Deel. 
Yandeveien fra Hjgrring tif Frederikshavn pasferer Gognets fydlige 
Deel. Htf. 192'/, To. A. og E. og 41’, To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Aftrup med Kirke og Shole, og Klaftrup; 
Pevedgaarden Bsgefted, 36 Lor. Htk., hooraf 33 Tor. drives under 

aarden (Beg gefted BVandmoglle, en lille Skow); Avlsgaarden Eng⸗ 
gaard, 16%/o Lb. Htk., 276 Cor. Land Ager og 70 For. Land Eng; 
efterfglgende Gamlinger af Gteder, der iffe ligge i egentlige Bher: 
Borrisholt, Soelbjerg, Norſkov, Oſter-Tirup, Sonder— 
hede, Grimmeshave med Tegloerf, Ryet og Bogeſted-Skov; 
Gaardene Sparrevogn (udparcelleret, 9 H.), Skjcerpinget med 
Leglocert, Bogeholt, Sandager, Torne, Hundbjerg, Teglhoi, 
Molffov, Molgaarde (2G.) Grue, Sonderffov (2G.); Hving 
Vandmolle. Salt i Sognet 49 G. og 82 H., hvoraf 41 G. og 
67 H. udenfor Byerne. 

_ Snbvaanere: 768. Jordbrug er Hovederhvervet. Torveproduc⸗ 
tionen er af vefentlig Betyoning. Torven graves for det Meſte endnu; 
men ba ben til Torveffering egnede Jord meer og meer forfoinder, 


40 Ujtrup og Bjerby Sogne. 


paa Grund af Sognets ſtorre Felfemcengde og ftprre Forbrug i Rjgb- 
ſtaden famt flere Tegloerfers Anleg, maa Witning fnart trede iftedetfor 
Gravning. 

Gognet hgrer under de ſamme Adminiftrativ-Anddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgkos. Amtets Bre Lego. Rirken tilhgrer Cieren af 
Baggesvogn. 


Aſtrup Kirke er uden Taarn og Hvalvinger, teffct med Bly. Under Choret 
findesd en Hoelvet Begravelfe, hvortil Nedgang og Trappe af Kampeſteen er lige 
under Chorsdoren. Deri telles 10 ſtorre og i en Niche i nordre Give 6 fmaa Lig: 
fifter, hvoraf nogle endnu feed at have veret farbdeles fmuft og foftbart udſtyrede. 
Nogle af Kifterne ere af Ceg, andre af Fyr, men naften alle t en meget oploſt og 
forfalden Zilftand. J Ehorets nordre Gide findes indvendig i Muren indfat en 
flor Gteen, fom i mere end halo Legemsfterrelfe fremftilfer en Herre og Frue i 
Mivdelalderens Dragter. Gtenen ev besuben prpdet med forſtjellige Baabenfelter 
og en Snfcription, fom bog nu er ulefelig, Den fees at vare udarbeidet med ftor 
Ombyggelighed og menes at vere lagt over Morten Krabbe til Bogeſted med Frue. 
Ralfen i Uftrup Kirke ex fra 1582, af masfivt Solv og rigt forgyldt. Den er 
udarbeidet med megen lid og en for hiin Tid {elven Sunfiervighed. En Inſcrip⸗ 
tion vifer, at den er ſtjenket til Ricken af ,Mette, Morten Krabbes til Begefted.” 
Praviteftoten af Ggetre og Altertanlen af Tre med et Maleri, fom foreftiller 

brifit gorsfeftelſe, have Betydning i antiqvariſt Henſeende ligeſom de i Sin⸗ 
dal Kirke. 

Hovedgaarden Bogeſted tilhorte i det 16de Aarhundrede Familien Krabbe og 
idet 17de Familien Sandberg, til hvilken den var kommen fra forfineonte Familie 
ved Ary; den ligger ſmukt ved en lille Ss og Skov, omgivet af hoie Bakker. 


Biergby Sogn omgivet af Annexet Mygdal, Aſtrup, St. Olai, 
Tornby, Horne og Asdal Sogne. Kirken, paa Sognets Aſtſide, 
1 M. n. o. for Hiorring. Arealet, 3268 Tdr. Land, i det 
Here hoitliggende (Vorrehgi 287 Foo), er mulvet med Rgdfands 

nbderlag og enfelte Pletter guult Leer, Barebro-Wa, ver falder i 
Aaftrup -Aa, begrendfer Segnet mod Shd. Hik. 163 Tor. A. og E. 

J Sognet: Bherne Bjergby med Kirke, Preftegaard og Cfole, 
Gartrup, Hvirrefjer og Snevre; Riishgi (2 G. og 4 H.), 
Ornbolle (3 G. og 2 H.), Sonderhede (1 G. og 10 D.), gre 
bede (4 H.), Rrattet (2 G. og 3 4* „Hedehuſene; Gd. Orn—⸗ 
hoigaard; Kjersgaard Vindmolle. Balt i Sognet 48 G. eg 
63 H., hvoraf 19 G. og 38 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 698. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjorring), 
Piewting Legediftrict og Amtftucdiftrict; Bdie Vgkde. Amtets 10de 

ceegd. Sognet danner i Forening med Anneret Mygdal een Commune. 
Rirfen tilhprer en udenfor Sognet Boende. Preeftefaldets Regulerings- 
fui er 1079 Rd. Prefteqaardens Areal er 106 Tor. Land, bhvoraf 
60 Zor. Land Ager, 16 Tor. Land Eng cg 30 Tor. Land Here. 

Bjerghy Kirke er ſtor og rummelig, ſmukt og regelmeasfigt opfert af bugne 
Sampefteen, og anfees for en af de Eldſte i Landet; den er uden Taarn og Hval- 
vinger, teffet med Bly. J Danfle Atlas fortalles, at ben anden Preeft her efter 
Reformationen, Peter Vognforre, lagde fig efter Trofoomstunfter og ſtal derfor 
vere bfeven brendt paa en Hei ubdenfor Hherregaarden Odden. Den beremte 


Piftortelorttes 0g Philolog Ctatsraad Hans Gram er fodt ben Whe Octbr. 1685 i 
jergbp, hvor bans Fader Niels Hanfen Gram var Preeft fra 1676 til 1702. 


Mygdal Sogn, Annex til Bjerghy, omgivet af bette S., Asdal, 
Uggerby, Bindslev, Sindal og Ajtrnp S. irken, mod Sognets ft 





Mygtal og Uggerby Sogne. 41 


five, 11. M. n. o. for Hjsrring og 3°. Mt. v. n. v. for Freberifss 
boon. Arealet, 5104 Tor. Land, er i bet Hele heitliggende, naſten 
overalt omflydt af Aalob (Uggerbys og Aaftrup-Aaer). Med 
Henfyn til Bordbeffaffenbeden har Gognet enfelte lerede Strefninger, 
men Stgrfteparten flarp med et mer Underlag af rgd Gand og inbds 
fprengte Pletter Ahl famt paa enfelte Steder Hvid Gand. Htt. 190 
Bor. A. og E. og 11°/, To. Mee. 

J Gognet: Mygdal Kirke, noget sftlig for Byen Mygdal; 
Mygdal Skole, 1/, M.v. for Been; Hovedgaarden Odden, 25 Tor. 
Htf. og 750 Spr. Land, booraf 530 Tbr. Ager, 56 Cor. Eng, 20 Chr. 
Skov, 149 Tor. uopdyrfet Bord (et Tegloerf); Obdens Binds og 
Vandmgl(le, Stidam Binds og Vandmolle, Rode Vinomeaglle; 
Gaardene CarlSminde, KRnavre, Hebelf(trup, Gjisggaarbe, 
Rrogholt, Retholt, Barlholt, Holtegaard, Store og Lille 
Sobbersholt, Skovmoſe, Lilholt, Dalsgaard, Haven, Mfter 
og Vefter Treholt, Cflonsmofe; Klodſke, Grgntved, Usleo 
med Zegloerf, Rrattet ere Samlinger af Gaarbde og Hufe; 2 Tegl- 
mentee. Salt i Gognet 51 G. og 538 H., hvoraf iffun 3 G. og 10 H. 
i Ben. 

Indvaanere: 720. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under de famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Bdie Vgkds. Amtets llte Legd. Kirken tilhgrer Gognebeboerne. 


Mygdal flal oprindelig efter Beliggenheden Have Hedt Megendal. Rirfen er 
bygget A Muurfieen, uden Taarn og Doalsinger. Her findes en ftor, ſmuk og vel 
conferveret Ligfteen over Chriftoffer Lunge til Odden (fee nedenfor) og hans Frue. 

Odden er ligefom det narliggenve Asdal en meget gammel Herregaard, om 
hvilken Bircherod bemarfer i fine Dagh. ©. 417: „Odden er en med be alleraldfte 
Gedegaarde i ganfle Iylland, fom { Hedenffabets Tid ſtal ferft vere bygget, faa 
- at man for mange hundrede Aar fiven Haver vidft at fige: Odden hin olde og 
Asdal hin bolde.” Den tilberte i Midten af det 15de Aarbundrede den clove 
Familie Lunge, fra hvilken ben i Slutningen af famme Aarbundrede ved Giftermaal 
fom til Henrif Friis, hovis Datter tgfen bragte den til fin Dtand Ove Lunge til 
Lirsbet af ben yngre Kamilie af dette Navn. Hand Gen Chriftoffer Lunge faldt 
{ den norbiffe Syvaarskrig ¢ bet beromte Glag paa Falfenberg Hede 20de Octbr. 
1565 og ligger, fom ovenfor anfert, begravet i Mygdal Kirke. En Gennefon af 
denne, Sorgen Lunge til Odden, blev danſt Rigsmarſt og dode i denne hoie Stil. 
ling d. 19de Aug. 1619. Ove Lunge, en Gon af Marflen, dove ugift i Italien 
1637 og oar den fidfte Mand af Slagten, hvorpaa hans Softer Margrete Lunge 
bragte Odden til Familien Skeel ved fit Giftermaal med Chriften Sfeel til Sufinge. 
Sra denne Familie tom Gaarden atter ved Giftermaal til Gebeimeraad Chriftian 
Ludvig v. Plesfen, og fenere til dennes Svigerſon Grev Chriftian Rangau. Den 
har fiben havt forfffellige Ciere, og er nylig (i Mai 1857) ſolgt for 114,000 Rb. 
Gaarden er i det Hele velbyggets Hovedbygnintgen er ſmuk, 2 Etager t BVinkelflote 
af meget for Grundmuur, paa Muren et eiendommeligt Dobbelkors. Gaarden 
antages at vare opfort i det l4de eller 15de Aarhundrede. Den har forhen veret 
omgiven af Grave, fom nu ere udfyldte. 


Uggerby Sogn, Annex til Toerfted i Horns H., omgivet af dette H., 
Mygdal og Asdal GS. famt Sfagerraf. Kirken, paa Sognets Sybdfive, 
2M. n. n. o. for Hjsrring og 4 M. n. v. for Frederifshavn. 
Arealet, 3483 Tor. Land, horer til Herredets lavere Partier, men er 
bog iffe fri for Ujeonbeder; Uggerby-Aa gjiennemifjerer Gognet t en 
Halobue. Sydlig i Gognet findes Muld med Leer-Underlag; de vefts 
lige Dele af Sognet ere af ringere Beffaffenhed, meejt fandede og 
ftundom folbe, med Oveeg-Underlag; Nordfiden mod Havet er bedekket 


42 liggerby og Horne Sogne. 


af Sanbflugt og Hede (Uggerby Klit og Tolftrup Hede). Htk. 
80'/, Tp. A. og E. | 

J Sognet: Byerne Uggerby med Sirke og Sole famt Kro, 
Diget, Tolftrun, Stabef og Steen. Balt i Sognet 29 G. og 
52 H., hvoraf 7 G. og 29 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 508. Foruden bet ved Naturen befverliggjorte og 
berfor lidet Ignnende Agerbrug giver- Soen endeel Mering deels ved 
Fiſteri og deels ved Strandinger. | 

Sognet hprer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjorring), 
Pisrring Legediftrict og Amtftuediftrict; Zdie Vgkos. Amtets Ste Lego. 

irfen tilbgrer Gieren af Norre⸗Elljcr. 


Uggerby hed t elore Tid Bigerby. Rirken, fom er lille og uden Hveelvinger 
eller Mindesmeerfer, har havt et Taarn, fom er nedbrudt for omtrent 80 Mar ftden. 


Horne Sogn, Jyllands nordveſtligſte Pynt, omgivet af Nordfven, 
famt Asdal, Bjergbyh og Tornby S. Stirfen, omtrent midt i Gognet, 
c. 11/. Dt. n. for Hjorring. Arealet, 3441 Tor. Cand, er bpitliggende, 
ifer mod Nord ved Hirtshals eller Mesfet, ber fom et Forbjerg 
Igber ud til Havet. Beſtaffenheden er leret i Heierup Byes Border, men 
t Sorberne til Byerne Horne og Terp muldſandet, mecft med Underlag 
af hvidt Sand. Mod BVeft ved Stranden Flydeſand. J Sognets ſyd⸗ 
oftlige Deel og Langs med dettes norbdojtlige Greendfe Igber Rjul-Aa. | 
Htk. 115°/, To. A. og E. 

3 Sognet: Byerne Horne med Kirke, Preftegaard og Sole 
famt Vindmolle, og Heierup meb Teglvcerk; Lerpet (7G. og 37 H.), 
jom ligge abdfpredte); Gd. Lille Hebden. Balt i Gognet 55 G. og 
68 ., hvoraf 41 G. og 58 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 685, der for den ftprre Deel tilhgrer ben jorbd- 
brugende Klasſe.  ifferiet er Her ligefom i Annerſognet af ferveles 
Bigtighed. Huusfliven er af veefentlig Betydning; neeften i Hver 
Gaard og Huns findes Verve, og Forarbeidningen af eqne Forbrugd | 
gienftanbe er ftor, ſtjondt ben desverre fynes at aftage, ba Moden 
ogfaa ber bar beghndt at giore fine Forbringer gicelbende. 

Sognet horer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjgrring), 
Hiorring Amtftuediftrict og Legediftrict; Bdie Vgkds. Amtets Ide Lego. 
Sognet banner i Forening med Annexet Asdal een Commune. Kirken 
tifhprer Gognebeboerne. PBreftefuldets Reguleringsfum er 644 Mb. 
Preftegaardens Areal er 60 Tor. Land, Htk. 41, Th. J Sognet | 
Boer en Loldcontrofleur. Ved Hirtéhals er Redningsftation. 


Horne Gogn, der rimeligviis Har Navn efter fin af Havet paa to Sider 
begrændſede Beliggenbed, har tidligere Hort til Horns Herred og formodentlig givet 
bette Navn. Ved det norbdveftlige Nees, Hirtshals, findes en (ile Bugt, Tannié- 
Bugten, fom afgiver Stoppeplads for Sfibe, og hoor be funne ligge godt med oft 
lig og norbofilig Vind. Strandbredden beftaaer her af [utter Steen, hovilke kunde 
tiene fom Matertale, faafremt man Her, Had flere KRyndige have anbefalet, vilde 

aa benne for Davne blottede Kyſt foge at anleegge en fandan. Blandt Stenene 
ndes iffe ubetpdeligt Hav. En Plads til et Fyrtaarn er udlagt c. 2000 Alen 
{pve or Paarven Lille-Heden, og Bygningen af Taarnet vil blive paabegyndt 
aar . 

Horne Kirke ex uden Taarn F Hoglvinger; dog findes ber Spor paa ſelve 
Kirken af et tidligere Taarn. Kirkeklokken, ber ſiges at vere i fin Tid indſtrandet 
ved Hirtshals, er betiendt i Egnen for fin fortrinlige Klang. 








= 


Asdal Sogn. 43 


Horne Molle bleo i 1856 ombygget. Paa vet gamle Temmer fal man Have 
fundet Aarstallet 1442, Gagnet gaaer ogfaa i Egnen, at denne Melle var meget 
gammel. Dens Tommer fortelles at vere faloet i Rabofoguet Asdal. 


Asdal Sogn, Annex til Horne, omgivet af dette S., Bjergby, 
Mygdal og Uggerby S. famt Sfagerral. Kirken ligger ene, i Sognets 
Midte, 1'/g Mi. n. for Hjsrring og 4'/, Mt. n. v. for Frederikshavn. 
Arealet, 3562 Tor. Land, er temmelig lavtliggende, begrendfet t B. 
afKjul⸗Aa, tH. afUggerbh>Aa og t N. af Klitterne paa Stranden 
ved Slagerraf. Sognets ſydlige og veftlige Jorder ere Ceermuldede og 
ben nordlige Deel fandet. Htk. 1383 Tor. A. og E. og L'/_ Tb. Mee. 

J Gognet: Asdal Kirke Cuben Taarn og Hvelvinger); tet nord 
for Sirfen Hovedgaorden Asdal, 241/, Tb. Htk. og 450 Tor. Land, 
hvoraf 380 Zor. Ager, 50 Tdr. Eng og 20 Tor. Kjer; Asdal Sole 
omtrent mibt i Gognet; ved Udlpbet af Rjul-Aa ligge flere Steder, der 
benevnes Kjul eller Ryvel (Sonder⸗,Ofſter-og Norre⸗Kjul) med 
et Handelsetablisfement, Pakhuſe, en Vandmplle; Hebdehufene faldes 
en Strefning nordlig i Segnet med fpredtliggende Hufe; Gaardene 
Myellegaard, 10 €or. Htk., Steilbjerg, Routved, Heftehave, 
Duulitovgaard, Genders og NorresSfovgaard. alt i 

ognet 38 G. og c. 36 H. 

Sndvaanere: 600. Ved Siden af Borbbrug er Fiffert en Hoved- 
neringsvei. Med Snorer fanges ifer Torſt, Ruller, Dellefignder og 
—— Fiſtene terres, og af Haien faaes tillige Tran til Lysning. 
Med Garn fanges en ſtor Deel Flynder og Makrel og undertiden Sild 
og Hornfiſt. Ogſaa fanges endeel Hummer, iſer i varme Sommere. 
Om Huusfliden gjelder hvad foran er anfort under Horne Sogn. 

ognet horer under be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
Lognet Bodie Vgkos. Amtets 13de Legd. Kirken tilbgrer Cieren af 
bdal. 


Asdal er et meget gammelt Sade for adelige Slagter, Hvis forſte Spor vt 
finde i Gagnet om Sarl Polfe til Asdal. ,Denne havde Sviin i Sfoven paa 
famme Tid fom Herremanden paa Ooden; men da Hoften fom, og Svinene flulde 
plembrived getaadede begge Herremendene i Trette om et Svtin. Da bleo Gagen 
tagt til Doms, hvilken faldt faaledes ud, at famme Soiin ſtulde deles i to lige 
Parter, af hvilke den ene flulbe henges paa Asdal, den anden paa Orden, og ſtulde 
man ba deraf fee, Doo der havde havt Ret; tht hans Part ffulde ikke raadne. 
Saaledes vifte det fig fnart, at ban pee Odden havde havt Uret, thé hans Part 
forteredes ganfle, medens Rarl pel es Floſt endnu den Dag idag henger paa 
Agdal*).” (Thieles Foltefagn I. S. 292.) Skinkebenet, { meget indfounden Til- 
Rand, findes wirfelig endnu paa Asdal og kaldes Rarl Polfes Flaff af den 
omboende Almue. Blandt be iffe fabelagtige Ciere nevner Danke Atlas Riels 
Offefon af Asdal og Frue Johanne, deres Gon Anders Nielsfon af Asdal, Babner, 
1393; bans Datter Fru Johanne Andersvotter Sappi, gift med Riels Erikſon 
Banner, derefter Bannere til ind i det 17de Aarbundrede; de efterfulgtes af Skeeler 
ef visfe igien efter en fort Befiddelfe af Rantzauer, blandt hvilte forft Frederik 
angau til Asdal, General, f. 1590 (+ 1645), bans Gon Grev Otto Rangau, 
General, f. 1632 (+ 1720), dennes Gon Grev Chriftian Rangau til Brahesborg, 
Sfoogaard, Bolbjerg, Barlefe, Krafirup og Gundetved, Biceftatholoer i Rorge, 


*) Ogfaa Birderod forteler { fine Dagbeger S. 453, at han efter at have holdt Tatedifation t 
Acdal Kirfe .fpabfereve op paa den hosliggende Gaard Aédal og befaae for Cur ioſitets Skald 
bern gamle indtorrede Gleftefide, fom i nogle hundrede Aar af en fer Superfiltion har veret 
paa bemeldte Gaard i Forvaring.” 


44 Tornby Sogn. 


Ridder af Clephanten m. m., f. 1684 (+1771). Han fit Rofenvolo, Asdal og vet 
Halve af Gaarden Hammelmofe oprettet til et greveligt precipaum d. 10de Geptbr. 
1756. Efter ham fulgte Gonnen Chr. Fred. Grev Rangau, og da denne ingen Born 
efterlod fig, Greo Chr. Rantzaus Broder Carl Adolf Grev Rantzau til Brabesborg. 
Denne frajolgte 1793 efter Bevilling Hovedgaarden Agdal, fom fenere bar havt 
forftjellige private Befiddere. Gaarden er nu forlengft ombygget og Godfet frafolgt. 


Fornby Sogn omgivet af Annexet Vidftrup, Skallerup, Bjerghy. 
og Horne S. famt Sfagerrak. Rirfen, noget fydlig i Gognet, c. 1M. 
n.n.b. for Hjgrring. Arealet, 4869 Tor. Rand, bar paa Kyſten mod 
Nordſoen den over 4/, Mt. brede Toruby Klit, er i bet Hele Heit: 
liggende ined Undtagelfe af enfelte Strefninger i ben norbdlige Deel, 
og begrendfet i S. af Aaſtrup- eller Liver-Aa og ben i famme 
falbende Kjersgaards-Aa. Sordboniteten er i den fydlige Deel 
meget fandet, i den nordoftlige feret. Oth. 1374/, To. W. og E. og 
6*/, Zo. Mee. 

J Sognet: Byerne Sonder-Tornby med Rirfe, PBreftegaard, 
Sfole og Bindmolle, Norre-Tornby, for fterfte Oelen udflyttet, 
Kigbfted; Revsfier, Bakken, Krage eve Navne paa Beboeffer, 
ber iffe ligge i fluttede Byer; Hovedgaarden Kjersgaard, c. 20 Tor. 
Htk. og 620 Tor. Land, booraf 280 Tor. Ager, 25 Cor. Eng, 300 Tor. 
RKjer og Kit, 15 Cor. Veie og Aafanter; Kjersgaard Vandmelle; 
Gaarden Giftrup. Balt i Sognet 45 G. og 103 H., hvoraf 24 G. 
og 28 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 798. Bordbrng er Hovebderhvervet. J Gognet er 
nogen Sofart. Der haves tre mindre Furtgier, fom fare paa Norge. 
De overfore dertil meeft Korn og Fedevarer, og bhente fra Norge for: 
nemmelig Tommer. En enfkelt Reife gjsres aarlig til England med 
Been, gammelt Cougvert etc., og derfra fores Steenful og Steentgi. 
En Indtegtsfilde for Tornby Gogn er ogfaa Stranbinger, og Temmer 
af Brag fees baade i Hufe og Kirker i denne Egn. Noget Fifferi drives 
ogfaa. Der fanges ifer Torſt, Helleflpnder, Kuller og undertiden en 
Mengde Flyndere og Haier. 

Gognet horer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjerring), 
Disrring Amtftuediftrict og Legeviftrict: 3bie Vgkds. Amtets 12te 

egb. Sognet banner i Forening med Annexet Virftrup een Commune. 
Kirken tilhgrer 3 Privatmend. Preftefalbets Reguleringsfum er 890 Rr. 
Prefteguardens Areal er 115 or. Land, Ht. 65/, Zo. J Tornby 
Gogn er Station for en Toldasfiftent. 

Tornby findes ſtrevet faaledes t gamle Documenter; undertiden flrives det 
ogjaa nu Taarnby, men mindre rigtigt. Navpnet hidrorer maajtee fra en ftor 
Mengde Kittorn, fom finded i Goguets fore Kit, og fom af Beboerne bruges til 
Brendfel, navnlig til at bage veo. Kirken har Taarn, er bygget af Rampefteen 
og taffet med Bly, medens Taarnet er bygget af Muurſteen og takket med Tegl. 

Kiersgaard flal lenge (indtil fidfte Halydeel af det 17de Aarhundrede) Have 


tilhort Gamilien Krufe. Gaardens Hovedbygning er for 150—200 Aar fiden lagt 
Bde Ved Ildebrand, og be nuvarende Bygninger derefter opferte paa den aldre Plads. 


Vidſtrup Sogn, Annex til Tornby, omgivet af dette S., Sfallerup 
og St. Olai Gogne. Kirken, midt i Sognet, 1/. M. n. n. v. for Hjor⸗ 
ring. Arealet, 1471 Tor. Land, temmelig lavtliggende, omflydt i 
n. v. og f. af Aaer og mindre Vandlob (Aaſtrup- og Kjersgaard— 





Bidftrup og Stallerup Eogne. 45 


Maer), er muldfandet, paa enfelte Steder noget leerblandet, og med 
redt Ganb i Underlaget. Ht!. 731/, To. A. og E. 

J Sognet: Byen Vidftrup med Rirken oft for Byen, og en 
Cfole. vende CGamlinger af Beboelfer kaldes Tofte og Dals— 
gaarde. Salt t Gognet 25 G. og 48 H., hvoraf 18 G. og 34 H. 
ndenfor Ben. 

Snbdbaanere: 375. Jordbrng er Hovederhoervet. Gem adffilt 
fra Soen fan dette Cogn iffe have be vefentlige Erhverv af famme, 
om Hovedfognet bar. Hunsflid, ifer Fruentimmernes, er derimod 
alminbdelig; ber findes Geeverftcle neften i ethoert Huus. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; Zdie Volds. Anttets 22de Lego. Rirfen tilhorer Gieren af 
Villeftrup. 

Bidfirup Rirfe er lille, uden Taarn og Hvelvinger, teflet med Bly, und⸗ 


tagen et Stykke paa ben nordre Gide, der har Tegl; ben ex bygget af hugne 
Rampefteen. 


Sfalerup Sogn omgivet af Annexet Vennebjerg, Maarup, St. 
Hans, St. Clai, Vidftrup og Tornby Gogne famt Sfagerraf. Kirken, 
1M. v. n. v. for Hjorring, ligger paa Gognets Sydfide, *, Dt. fra 
Havet. Arealet, 5449 Tor. Land, horer til Amtets lavere Partier, 
fjgndt Overfladen iffe er fri for Ujeonbeder. Gognet har gobe fanbd- 
mulvede Sorrer med Underlag af Gand, paa enfelte Steder af dyb Muld; 
Canvflitter findes ved Havet. Liver-Aa eller Aaſtrup-Aa begreendfer 
Cognet mob Wft. Htf. 210’, To. A. og E. og 67), To. Sif. 

S$ Gognet: Gtallerup Kirke, wed denne Preftegaarbden; 
Bherne Norum, Sgenderlev med Sole, Norlev; Hovedgaarden 
BPillerup, 18 Tor. Htk. og 256 Tor. Land, hvoraf 160 Irr. Ager, 
70 Zor. Eng og 26 Tor. uopdyrfet; Gaardene Norlev-Klitgaard, 
Knolde (2 G. og 2H.), Sthrup og Hunderup (2 G. og 2 H.); 
Prefteholm (1G. 09 3H.); NorreBind- og Vandmolle, Sander 
Vind- og Vandmolle og Liver Vandmoglle, fom ogfaa faldes 
Caugmollen, hvilfet den tirligere har veret (Vindmellen ved Sander 
Melle ligger indenfor Grendfen til Bennebjerg Sogn). Balt i Gognet 
44 G. og 57 H., hvoraf 32 G. og 29 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 598. Fiſteri drives, dog temmelig uregelmesfigt, 
omtrent af en Gnees Hunsmend. Forpvrigt er der intet ferligt Erhverv 
udenfor Jordbrug. 

Sognet horer under Vennebjerg Herreds Burisdiction (Hjsrring), 
Hjerring Amtituediftrict og Lcegediftrict; Brie Vgkds. Amtets ve 
tegd. Sognet banner i Forening med Annexet Vennebjerg een Com- 
mune. Kirken tilborer en ubdenfor Gognet Boende.  Preeftefaldets | 
Reguleringsjum er 1160 Rd., hvortil en aarlig Pengeindtegt af 150 Rv. 
og 12 Tor. Byg. Preftegaardens Areal er 415 Tor. Land, hvoraf 
120 Zor. Land Ager, 5 Cor. Eng og 290 Tor. Klit, Htf. 6, Co. 


Stallerup Kirke ex flor og Har et hoit, {mult 4 blyteft Taarn, Hoelvet 
Vaabenpuus og Gacrifti, ligeſom Anncrfirfen. Flere Lewninger findes i denne 
Sirte fra den katholſte Cultus, dexiblandt et Egeſtab med Munkeſtrift fra 1489, 
hvori de hellige Rar opbevares. Mange Perfoner baade af den adelige og geiftlige 
Stand ere begravne deels i Slibet og deels under Choret, hoor man for endeel 
Aar ſiden talte henved 40 Cgetreeds Ligtifter, forfynede med Jufcriptioner paa 


46 Slallerup og BVennebjerg Cogne. 


Metalplader, af hvilke nogle ere tagne af Rifterne og ophangte paa Kirkens Vagge. 
Af adelige Perfoner findes Flere her begravne af Familierne Unger, Raas, Gedbde, 
o. f. ., fom bave elet Bilerup. landt be geifilige Perjoner, fom ligge 
begravne i denne Kirfe, findes Ligftene og Snfcriptioner over Paftor Rofenberg 
Huftru (+ 1606), Provft Cling og hans 3 Bern, ver paa een Gang druknede i 
en nerliggende Ss, o. Fl. Ct merfeligt Cpitaphium, over 200 Aar gammelt 
prpbet med 64 abelige Vaabener for forſtjellige Familier, er af Stamfaderen 
Samilien Unger her t Landet, Hans Wolff Unger til Villerup, fom levede i Midten 
af bet 17de Aarhundrede, ophangt i Choret med folgende Snfcription: 


„En Steyermacher af Gebort, 
En Unger af Famili. 

3 Steyermard min Cid var kort, 
@il Panmarch ftod min Villi. 

En Kaalis Bov jeg planted ver, 
Sexe Srene veraf homme; 

Pe fem vorte til Baaben at ber, 
Pen ;Bjette en Jomfru Unge.” 


Baabnerne ere hand og Frue Berte Kaas’s 16 Ahner paa Fadrene⸗ og Modrene⸗ 
Gide. Gaavel Snfcriptionen fom Vaabenſtjoldene have holdt fig ufedvanlig godt. 

Nord og Nordveſt for Kirken har forben ligget en ftor Landshy Sfalleruy, 
fom forlengft er odelagt af Flyveſand, men hvoraf Sognet og Kirken have beholdt 
Navnet. Klyvefandet Far nu gfennem flere Generationer varet ftandfet, og paa 
vets Citerladenffaber, Rlitterne, gresſe uu talrige Hforder, medend flere Stykker 
af denne Orken aarlig indtaged under Ploven og blive mere og mere bebyggede. 

Hovedgaarden Billerup Har tybelige Spor af Volde ‘ Grave. Den har 
fra fldfte Dalodeel af det 1h5de Aarbundrede i lang Tid “ene amifierne Gmialfted 
eller Smalſti; i det 17de Aarhundrede Hans Wolff Unger (jee ovenfor), fom erholdt 
den ved Egteſtab med en Kaas. 


Bennebjerg Sogn, Anner til CSfallerup, omgivet af dette, 
Maarup, Rubjerg, Selftrup, Harridslen og St. Hans Sogne. Stirken, 
i Gognets Midte, 1'/, M. v. for Hjsrring. Arealet, 2791 Tor. Land, 
er bottliggende; navnlig er den Bakke, hvorpaa Kirken fligger, pet Heiefte 
Punkt i hele Omegnen. J SGognets veftre Deel er Jordbunden fanbet, 
med Gand og Ahl til Underlag; Byen Norre-Harridslev har fortmulbdet 
Miadjord med Leer-Underlag. Htf. 174 Tor. A. og &. °6 My Td. Mit. 

3 Sognet: Boerne Vennebjerg med Kirke og Stole, og Norre⸗ 
Harridslev med Skole; Hovedgaarden Overklit, 10 Tor. Htk., 
med Vindmolle; Gd. Stade. Balt i Soguet 49 G. og 89 H., hvoraf 
32 G. og 50 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 756. Hvadforan er anfort under Hovedfognet, gicloer 
tildeel$ ogfaa Bennebjerg S. J begge Gogne veves meget til eget 
Forbrug. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
ſognet; 3die Vglds. Amtets 24de Legd. Kirken tilherer Eierinden af 
Overklit. 

Vennebferg Kirke ex vel mindre, men efter den foreliggende Beretning upaa⸗ 
tvivlelig ldre end Stallerup Rirfe (ligefom ogfaa dette Sogn har givet Hervedet 
Ravn), forsvrigt bygget paa famme Maade og ligeſom denne forſynei med et ſmukt 
Taarn og et hoeelvet Sacriſti. J denne Kirke ere 2 meget gamle Pulpiturer, rigelig 
irede med forſtjellige paamalede adelige Vaabenſtjolde. Flere adelige Perſoners 

ig ere nedſenkede under Choret og Sacriſtiet. Kirken fan paa Grund af fin ual⸗ 
minbdelig hoie Beliggenhed fees over en ftor Deel af Vendſysſel, fa endog fra 
Bakkerne ved Aalborg, t en Afftand af 6 Miil. Den er et befjendt Gemeerfe og 
bet forfte danſte Punt, der fan fees af Sefarende, fom fomme fra England eller 


| 
| 


Rubjerg og Maarup Sogne. 47 


Rorge. Umibdbelbart veft for Rirfetaarnet er en meget ftor Rempehet, Hvorfra 
haves en characteriftif® og henrivende Udfigt, mod Beft over det magtige Hav og 


mob Syd og Hft over et tethebygget malerif— Landſtab. Mod Rord fees de ode 
alvorlige Ritter. 


Herregaarden Overklit eller Arklit, fom den faldes i D. Atl., bar en ftor 
og fmuf Have. Gaarden bar forgen tilbert den adelige Familte Levegau, fom ind⸗ 
— ben i det nu nedlagte Stamhuus Reſtrup, men har ſenere fanet fin 
egen Eier. 


Rubjerg Sogn omgivet af Annexet Maarup, BVennebjerg og Bele 
firup Gogne famt Skagerrak og Berglum Herred. Kirken, omtrent i 
Sognets Midte, 1°/, Mt. vb. f. v. for Hjerring og 2’, Mt. fra Havet. 
Urealet, 2820 Tor. Land, er hgitliggende, ifer ved Stranden, hvor 
Rubjerg Knude eller ,Roberts Knude“ danner et bekjendt 
Cymerfe. Sognet har en ftor Deel SGandflugt. Agerjorden er af muld⸗ 
jandet Beffaffenbed. Htk. 65 Tor. A og &. 

3 Cognet: Rubjerg RKirte, eenligt beliggende iffe langt fra 
Havet; Boerne Rubjerg, Ulftrup, Kaiholm med Slole, Preefte- 
gaarben med Molle, eenligt beliggende fydveft for Kaiholm; Go. Alftruy; 
Ry Lykkens Kro, hvorved et Teglverf; Rronholm Vindmeglle. 
Salt i Gognet 20 G. og 39 H., hvoraf 11 G. og 34 H. uden—⸗ 
for Boerne. 

- Snbvaanere: 380. orbdbrug er Hovebderhvervet. Sognet har 
Cverfledighed af gode Torv, hvoraf iffe ringe Partier affettes. 

Sognet hsrer under Vennebjerg Herreds Jurisdiction (Hiorring), 
Hjsrring Amtſtue⸗ og Lregediftrict; Zdie Vgkds. Amtets 17be hago. 
Cognet banner i Forening med Annexet Maarup een Commune. Kirken 
tilbprer Gognebeboerne. PBreeftefaldets Reguleringsfum er 774 Rb. 
Preftegaardens Areal er c. 145 Tor. Land, nemlig 70 Tor. Ager, 
50 Ler. Hebe og 25 Tor. Rjer, 41/4 To. Hef. 


Rubferg Kirke er af bugne Steen, uden Taarn og tun med Hvalving over 
Ehoret, men rummelig og lys. En af dette Sogns Prefer, Mads Chriftenfen, 
bled af be Keiſerlige, fom 1627 vare indfaldne i Spfland, ibfelflagen i fit eget Huns. 

Ved Rubjerg Knude firandede i Rrigen 1807—14 to engelffe Linieſtibe, hvorved 
16—}800 Mennefler omfom. Run Enkelte bleve reddede. 


Maaxnp Sogn, Annex til Rubjerg, omgivet af vette S., Venne⸗ 
bjerg og Slallerup Cogne famt Stagerraf. Sirfen, paa Sognets Vefts 
fite, et Par Bysfeftud fra Havet og 11/, M. v. for Hjsrring. Arealet, 
1372 Lor. Land, er hoitliggende, men i bet Hele jeont. Overfladen er 
tildeels beeffet af Sandflugt, igrrigt Muly med Sand i Sordsmonnet. 
Htk. 447/, To. A. og E. 

3 Soguet: Maarup Kirke, eenligt beliggende; Byen Lonſtrup 
med Sfole og Bindmelle. Balt i Gognet 17 G. og 42 H., hvoraf 
10 G. og 20 H. udenfor Byen, de 94 grupperede i de ſaakaldte 
Haurholm Steder og Veſter-Vidſtrup; Gd. Maarupgaard. 

Indvaanere: 413, ber for Stoerſtedelen tilbgre den jordbrugende 
Rlasfe. Fra Lonſtrup, hoor GFifferiet er enefte CErhvervefilde hos 
be flefte Beboere, drives iffe ubethdelig Handel paa Norge; men 
iovrigt ftaaer Fiſteriet fangt tilbage. En Pram meb 3 Mand eller 
en Baad med 4—5 Perfoner gaaer nogle (i Reglen efter Fifkernes 
egen Beretning 24) Timer tilfyes for at ,pilfe’ Torſt. Fangften fan 


48 Maarup og Felftrup Sogne. 


undertiden vere faa belbig, at en Mand fan tjene 5 Rv. i Daglen. 
Fiſtene opkjobes paa Stranden, torres og udgjpre en vefentlig Deel af 
Omegnens Fedemidler. 

Sognet borer under be famme Adininiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets 16de Legd. Kirken tilbprer en Privatmand. 
Bed Lgnftrup er en Redningsftation. 


Om Maarup Sogn finded i Brinck⸗Seidelins Hfsrring Amts Beffrivelfe fol⸗ 
gende Notits: „En markelig Situation bar Maarup Gogn: Markernes Flader ere 
aldeles jeone, men, pludfeligen fteilt nedſkridende, aabne be i deres Midte en dyb 
of fnever Dal, hvori Byen Lonfirup udbrevder fig, uden at leone Plads til Ager 
eller Eng og fun faare fiden for et Par fmaa Haver. Tverd igiennem Byen ſtyder 
fig en Beef med det Harefte Band, baner fig Bei mellem Balferne ub fra Byen, 
bererer Foden af nogle ſneehvide Klitter og iler ub i det vilde Hav. En fmal Vet 
leder mellem Bakkerne ned til Lonfirup, faa at Byen forft fees, naar man beftnder 
fig i den, bvilfet bar givet Unledning til bet Gagn, at denne By var det enefte 
ee Jolland, fom Svenſterne et gfeftede, da be under Torſtenſon overſvommede 

ylland.“ 

Maarup Kirke har engang havt Taarn, Hvis Levninger endnu rage frem over 
Jorden; ben er meget [tlle og mork og bar Breeddeloft. 

J Lonſtrup lage i det lode og 16de Aarhundrede en Herregaard, fom tilberte 
Familien Rotfeldt. J et Document af 1468 kaldes Byen Lothenftorp, hvorved den 
portioning bortfalber, fom man bar givet af Byens Ravn, at berved ſtulde 

etegnes dens ſtjulte eller Ionlige Beliggenbed. Klitterne ved Byen ere meget Here 
og af en ftert udpreget Form og have fra Stranden Udfeende fom Rlipper. 


Velftrup Sogn omgivet af Rubjerg, Vennebjerg og Harridslev S. 
famt Borglum Herred. Kirken, paa Gognets Nordveftfidve, 144 M. ſ. v. 
for Hjorring. Wrealet, 2947 Tor. Land, horer til be mere lavtliggenbe 
Gqne i Herredet; Hundeled Byes Marker beftaae meeft af fandet Jord 
med iblandet Muld og Gand-Underlag, men Gjplftrup og Fellinge Byer 
have gobe lerede Marker. Sognet gjennemffjeres af en Aa med fteile 
prevber, og af Landeveien fra Hjsrring til Lokken. Ht. 1478’, Td. 

. og &. 

J Gognet: Bherne Felftrup med Kirke, Preftegaard og Sole, 
fom er udfipttet 1 fi, Gjolſtrup med et Teglverf, og Hundeler; 
Avlsgaarden Sgholm. Balt i Sognet 35 G. og 62H., hvoraf 27 G. 
og 34 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 588. Jordbrug er Hovederhvervet. Forferdigelfen 
af bjemmegjorte Tier er hyppig. Wl Slags Bevning drives. J det 
Hele eve Fruentimmerne flittige, hvilfet t langt ringere Grad fan figes 
om Mandfolfene, iffe alene i dette, men i Bendjysfels flejte Gogne. 

Sognet horer under Vennebjerg Herreds Iurisdiction (Hjisrring), 
Hiorring Amtſtue- og Lcegediftrict; Bdie Vagos. Amtets 15de Legr. 
Gugnet banner i Forening med Anneret Longby een Commune. Rirfen 
- tilbgrer en Brivatmand. Prejtefaloets Reguleringsfum er 704 Mr. 
Preftegaardens Areal er c. 100 Tor. Land, Htf. 7 Tor. 


Selftrup Kirke ex fimpel, bygget af Rampefteen, uden Hvelvinger; den har havt 
et Zaarn, fom for iffe ret mange Aar fiven er nedbrudt, hvorved Kirfen har miftet 
fin udvortes Prydelfe, Wltertayfen, fom foreftifler Chrifti Rorsfeeftelfe, med Jeruſa⸗ 
Tem i Baggrunden, anfees for et Kunſtſtykke og tager fig godt ud. Der findes 
Saiaa et D alert af en Preeft, Paul Harridsles (+ 1648), med fin Hufiru Elifabeth 
Bertelsdatter. 


.Harridslev Sogn. Dronninglund GHerred. 49 


Harridslev Sogn omgivet af Annegfognene Seilſtrup og Ralleby 
famt Heftrup S. i Borglum H., St. Hans, BVennebjerg og elftrup 
Gogne. Kirken, i Sognets Mitte, c. 2's M. f. v. for Hiorring. Arealet, 
1606 Tbr. Nand, er lavtliggende og ordsmonnet af muldfanret 
Beffaffenbed; Overlaget meeft hoilende paa hvid Gand. Aaſtrup⸗Aa 
banner Gognets Oſtgrendſe. Htf. 103°, Ih. A. og E. 

J Sognet: Bhen Sonder-Harridslev med Kirke (uden Taarn 
og Hvelvinger), Præeſtegaard og Sfole; Gd. Ofter-Vanggaard. 
Salt i Sognet 20 G. sg 39 H., hvoraf 18 G. og 28H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 326. Jordbrug er Hovebderhvervet. Nogle Enfelte 
felge Torv. 

Eognet horer under Vennebjerg Herreds Surisdiction (Hjgrring), 
Disrring Amtſtue- og Legediftrict; Bote Vgkos. Amtets Bide Lregd. 
“Gognet banner i Forening med Annexerne Geilftrup og Rakkeby cen 
Commune. Kirfen cies 1, af Beboerne, forgvrigt af udenfor Sognet 
Boende. Preeftefalbets Reguleringsfum er 1068 Rd. Preeftegaardens 
Areal er OF Tor. Land, Hif. 101. Xo. - 


Drominglund Herred*), 


det ſydoſtligſte i Hisrring Amt, omgivet af Horns og Borglum Herreder, 
Aalborg Amt og RKattegattet. Fladeindholdet udgjvr omtrent 12'/, CJ 
Mil: Den ſtorſte, nordlige, Oeel af Herredet banner et Heiland, i 
bvilfet atter Hever fig Bankeftrefningen , Syofle Aas”; den fydligite 
Deel ex en Fortſettelſe af be flade og fumpige Egne i Kjer Herred, 
Aalborg Amt. Sforftretuinger findes fpredte over hele Herredet. Htk. 
3992 Zor. A. og E., 29 Tor. Skit. og 82 Tor. Mſt. Indvaanernes 
Antal ved Folfetellingen i 1855 var 16,321, hvoraf 966 i Risbftaden 
Sebh. J geiftlig Henfeende banne Oronninglund og Borglum Herreder 
eet Provfti. Lendum Gogn i Horns Herred er Annex til Torfted Cogn 
t Dronninglund Herred. 


— — 


Underſted Sogn omgivet af Annexet Karup, Volſtrup S. ſamt 
Horns Herred og Kattegattet. Kirken, paa Sognets Sydſide, */, M. 
n. v. for Seby og 13/, M. ſ. ſ. v. for Frederikshavn. Arealet, 
3864 Tor. Land, er i det Hele hoitliggende; Lienshoi, 280 Fob, er 


*) Dronninglund Herred ex det tidligere Jerslev Herred og en Deel af Borglum 
Herred, fee Refol. af Iode Novbr. 1841 (Col, Tin. S. 1018, D. A. V. 
G. 282, 285). 


50 Underfted og Karup Sogne. 


et af Hjesrring Amts Hgiefte Punter. Fordsmonnet er fleerblandet 
Muld; Unbderlaget er ofte Leer, nogle Steder qveegagtigt og andre, 
nemlig t ben ſydlige gn, rgd Gand. Landeveien fra Geby til Frederifs- 
havn pasferer Gognet. Htf. 1723), To. A. og E. 

J Sognet: Underjted Kirke og Preftegaard fydveft for Kirken; 
Boerne Ganholt, Riis, Sliftved, Vrangbæek; Heftvang, Koes— 
fel, Dal med Sfole, Stenfig, Rlattrup, Vang med Sfole, Mug te 
ped, Fladbholt og Sidbek Hufe ere abdfpredt liggende Camlinger af 
Gaarde og Hufe; Gon. Green, Rofengaard, Hopterholt, Norre— 
og Sonder-Kuuden, Riisbjerg, Piilgaard, Hebden, Halbjerg, 
Toerfjer, Gaarfted, Knappen, Freden, Hvol, og Pletholt. 
Salt i Sognet 49 G. 0g 48 H., hvoraf 36 G. og 36H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 556. Jordbrig er Hovederhvervet. BWevoning er 
almindelig Huusflid neften i enboer Familie. Wed Forarbeiduing af 
Treefto af Clletre beftjeftige ikke Faa fig i Vintertiden. Af Bijtader 
haves endeel i PBaftoratet. Nogle ftsrre Gaardeiere opfighe Honning, 
hvoraf be tilberede Mjod, fom felges tilligemed Vox i de nermefte 
Kjobſteder. J SGognet findes et Teglvertf. 

Gognet horer under DOronninglunds Herreds Jurisdiction (Geby), 
Hjsrring Amtftuediftrict og Geby Leegediftrict; 1fte Vgkds. Amtets 
32te Legd. Sognet danner i Forening med Anneret Rarup een Com⸗ 
mune. Kirken tilggrer Gieren af Gebygaard. Prefſtekaldets Regule— 
tingsfum er 863 Rd. PBreftegaardens Areal er 140 Tor. Land af 
Htk. c. B/, Xb. 


J Danfle Atlas findes folgende Bemertning ved Underfted: „J Gognet findes 

en Batte kaldet SlottesBalten, hoorved er Riendetegn af 2 Bindebroer. Der flal 

ave ftanet et Slot, hvor den Sohane Knud af Borg ſtal have boet.” Om disfe 

ldtidsmindesmæerker endnu findes, vides ikke. Unbderfted Rirfe er uden Taarn, 
med Breddeloft og bygget af Duurfteen. 


| Karup Sogn, Annex til Underfted, omgivet af dette S., Volftrup 
og Horby S. famt porns Herred. Rirken, i Sognets Mtidte, 1 Mi. n. v. 
for Seb) og 1°/, M. ſ. v. for Fredevifshavn. Arealet, 1399 or. 
anb, er baffet, med Leer i Jordsmonnet. Htf. 48 Tor. A. og E. 

J Sognet: Rarup Kirke, hvorved Sfolen; ingen Byer, men 16 
fpredt liggenbe Gaarde, Hvoriblandt Revdalsodde, Stidsborg, 
Kyllingborg, Kokkenborg, Ledet, Klokkedal, Rarupgaard, 
Lille-Tved, Tveden, Stendal, Kjeret, m. fl., 22 H. 

Indvaanere: 193. Jordbrug er Hovederhvervet. De ſamme 
Bierhverv ſom i Hovedſognet. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 1ſte Vgkos. Amtets 33te Legd. Kirken tilhorer en udeufor 
Sognet Boende. 


Karup Kirke er meget lille, bygget af Kampeſteen og Hoalvet, men uden Taarn. 

3 Danfle Atlas findes om Gaarden Toeden i dette Gogn felgende RNotits: 
peveden er nu en Bondegaard, fom beboes af to Bander. Der har forhen ftaaet 
en anfeelig Bygning, fom formedelft fin Mlve for faa Aar fiden er bleven nedreven, 
og det bedfte Sommer henfort til Horbylund. Unenfor Gaarden flal for tthe lenge 
fiben verre feet Rudera af et Herrefeede eller en ftirfantet Muur, to Afen ty? og 
to Alen Hoi, fom har veret Grundvolden af et 6 Loft hoit Huus, Hvor den i 
Kempeviferne omtalte Hr. Raadengod ffal have boet og havt Undfigt over Slovene 





Volſtrup Sogn. 51 


til Dfterfeen. Stovene ere nu borte, men der findes endnu en Plads taldet Bedes 
fund og Oſt for Gaarden en anden, fom faldted Rofenfund.. Riels Bverfen af 
Toed levede 1465 og forte Familien Rotfeldts Vaaben. 


Bolfirup Sogn omgivet af Anneret Horby, WAlbef, Karup og 
Underfted Cogne, Geby Kiobſtadſogn og Kattegattet. irfen ligger ene, 
YM. n. for Volftrup By paa Ssgnets Veſtſide, 3), M. v. for Geby. 
Yrealet, 11,547 Tor. Land, er Hgitliggende, ifer i den nordlige Deel ; 
Sdabjerg og Gedebaffen ved Sebygaard ere faaledes Egnens hoieſte 
Punter. Geby-Aa gjennemffjerer Gognet i Veſt og Oſt, og Landes 
veiene fra Seby til Aalborg, Hjprring og Frederifshaon krydſe Sognet 
i forffjellig Retning. Jordblandingen er i den ſydlige Deel fandet og 
fandmulbet, men Jorderne temmelig folde; i ben nordoftlige Deel bar 
Sandet Overhaand; Underlaget er rgd Gand, fom paa entelte Steder 
nerme fig Ahl. Htk. 362 Tor. A. og E. og 91/, To. Mſt. 

J Goguet: Volſtrup Kirke, beliggende ved Geby-Aa, Preeftes 
gaard meb Vandmölle, og Sfole i Nerheden af Rirfen; Boerne Bol 
{trup, Langtved, Tamholt, DOrenhede, Stores og Lille- 
Ortofte med Sfole; Hovedgaardene Gebhgaard med Vandmolle og 
Legloerf, og Otteftrup, under Stambufet Sebygaard, tilfammen 
74 Lor. Htk.; felgende Gamlinger af Beboelfer: Rragelund, Dyr— 
beben, Ugerholt, Kneverhede, Solsbel, Stiglftrup, 
Rreftrup og Steenshede, Skovsgaarde, Heden, Rollen, 
Lielſtrup, Holtet og Stisholt, Birkmofe og Hybbholt, 
Stores og Lille-Gronhede med Sfole, Ronholt, Fuglfang; 
Gor. Batensgaard, Lundegaard, Graverhuus, Gudens- 
gaarb, Rrettrup, Store- og Lille-Toftelund. alt i Sognet 
89 G. og 67 H., bvoraf 50 G. og 35 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1042. Sordbrug er Hovederhvervet. Da Egnen er 
ffovrig, forferbdiges endeel Treeffo. 

Gognet horer under Oronninglund Herreds Jurisdiction (Sceby), 
Hjsrring Amtftuediftrict 0g Geby Legedtftrict; Zoen Vglos. Mmtets 
Alde Legd. Sognet banner en egen Commune. Kirken tilpgrer Cieren 
af Sebhgaard. Preeftelaldets Reguleringsfum er 1346 Rd. Preefte- 
gaarbens Areal er 170 Tor. Land, Hvoraf c. 60 Tor. Land Eng og 
kratbevorede Baller, af c. 121/, To. Htk. A. og E. og 1/, To. Mſt. 


Volſtrup Kirke ex tullet, men fmul og hvglvet, bygget af Muurfteen. Den 
indeholder Begravelfer for tivligere afvode Ctere af Sebygaard og Otteftrup. Bol- 
ſtrup beneones i et Document af 1408 Wormftrup. J Byen Lace ¢ Maret 1500 en 
Herregaard, ſom tilperte Jakob Eſtildſen, Vabner. Bed Preeftegaarden ligger et 
sort fom kaldes Barfred, hvilket i eldre Tid har varet et Barfred eller Aſyl for 

Orbrpbdere. 

Sebpgaard og Otteftrup danne Stamhuſet SGebygaard, oprettet 1798 
af Oberft Otto Hrenfelbt. 

Sebygaard tilborte i den katholſte Tid be borgtumfte Bifper. Beb Refore 
mationen tiffaldt ben Kongen, der bortforlepnede ben Aar 1687 til Ehriftoffer Stygge 
(Rofentrands), fra hoem den igfen efter fongelig Bevilling indloſtes af Sorgen 
v. Raabe, i Hvis Lehnsbrev det forbydes Bonbderue at foge og ſvare Landgilde { 
Salt, bvilfet havde veret Skik hidtil og medfort megen Ulempe. 1560 mageftiftede 
Rongen Sebygaard og Gos med Otto Rud for dennes Godfer i det nordlige 
Sjelland. Efterat Otto Rud var bleven fangen i Krigen med Sverrig og fenere 
ded af Peft paa Svartſo i Melaren, bejad Fané Enke Pernille Ore Ciendomimen 
indtil 1568, ba ber endefig fom ſikker Cfterretning til Fedrelandet om Otto Ruds 





52 Volſtrup og Herby Sogne. 


Ded, 0g Kongen i tafnemmelig Erkfendelfe af hans Fortfenefter forlepnede Hans Enke 
med Korsor Slot og Tilliggende. Otfo Ruds Son, Knub Rud, arvede Sabp⸗ 
aarb, men ba ban dede barnlos 1589, folgted Ciendommen til Rigsraad Peder 
Sunt, bois Frue Sofie Brahe ejter Datterens Ded arvede Gaard 0g Gods. 

amilten Brabe afhandede Ciendommen tif Admiral Niels Juul, der Aar 1682 

oribpttede Denne med fine svrige Ciendomme i Vendſysſel til Holger Pachs fer 
penned Godſer Eriksholm og Torup i SjeTand. Med Holger Pads (+ Sdie Januar 
1698 paa Sabygaard) uddede de Pachfers Familie paa Gvepnfiden (fee Bircherods 
Dagh. S. 345); hand Frue Elifabeth Bille befad derejter Gaarden tit fin Dev 172%, 
og er for Sebygaard omtrent det ſamme fom Jngeborg Steel for Boergaard, nemlig 
@jenftand for et forhbadt og lidet hederligt Minde. Med Lisbeth Billes Datter 
Anne Gofie Padhs fom Se bpgaarp tif bended Mand Cancelliraad Lave Arenfelot 
og denned Familie. Efter Oberft Otto v. Arenfeldts Ded 1806 tilfaldt Stam⸗ 
bufet bans Koned Softerdatter Mette Johanne v. Reedtz, gift med Jens Krag⸗Juul⸗ 
Rind til Stambufet Steensballegaard, ver fil Tillavelfe til at foie Navnet Arenfelot 
til fit eget. Denne overdreg flere Aar fer fin Ded (+ 1456) Stambujet til fin 
Gon, ben nuvarende Beſidder. 

SGebygaards nuverende Hovedbygning beftaner af tre grundmurede Floie 
omgivne at Grave, ber dog nu for det mefle ere terre. Hovedfloien er den nordre, 
ikke ben midterfte, hvilket ellers er almindeligt. Den beftaaer af et toetages 
Huus med et Porttaarn udvendig og et ottefantet Taarn indvendig, famt endnu er 
Udbygning, der er npere og trader iftedetfor et neddrudt Taarn. Den er epfert af 
Peni Ore. Den eftre eller melemfte Flot er bygget af Gofie Brahe og den 
endre af Anne Gofie Pachs. 

Otteſtrup, tivligere Steenshede, under hvilket Navn det forefommer i D. Atl, 
poor ber ngvnes Eiere tif denne Gaard allerede 1520, blew forenect med Gaby 
gaard af Niels Suul og er nu, fom melot, en tntegrerende Deel af Stambufet. 
Gaarben tilhorte 1644 ben tappre Wogn Wognfen, fom med Omegnens Bonder 
fangede ben ſvenſte Befetning paa Boergaard. 

Stambufet Sebygaard bar efter Statshaandbogen for 1857 Hit. af alle Slags 
588 Tdr., Hvoraf under Hovedgaardene 74 Tor., bortfeftet Hovedgaardsjord 
1'/, Td., Bondergods 8611), To., Rirke- og Kongetiende 101 Tor.; i Banfactier 
3100 Rd., Fidetcommiscapttaler 30,000 Rd. og i Banlhajtelfesobligationer 3854 Rv. 


Horby Sogn, Annex til Volftrup, omgivet af dette, Albel, 
Sfieve, Lorslev og Karup Sogne famt Horns Herred. Kirken, paa 
Sognets Vejtfive, 11/, M. v. n. v. for Eeby of 2 Mt. f. vw. for 
Frederikshavn. Arealet, 7738 Tor. Vand, horer til Amtets Hoiland. 
Sorbderne ere ffarpe i den nordlige Deel; fod for Seby⸗Aa, ver Igber 
midt igjennem Gognet, findes derimod ret gode, men temmelig folre 
order. Landeveien fra Ceby til Hjvrring pasferer Cognet. Hit. 
2794/, Tb. A. og E., 44/, To. Sif. og 2°', To. Mſt. 

3 Sognet: Horby Kirke, eenligt beliggende imellem Hyrby og 
Hovedgaarden Horbylund; Berne ere faa godt fom aldeles unflyttede, 
og der findes iffun mindre Gamlinger af Gaarde og Hufe under Be— 
nevonelferne Hoörby med Cole, Badskjcer med Sole, Sveie, Lgits 
ved, Eftrup, Svangen, KRlemmen, Revbalffen, Roppers 
beden, Baten, Faurholt, Riisgaard, Skjerping, Bred— 
mofe, Malgaard, Bunlhule, Nyholm, Rraghede og Orvad; 
Hovedgaardene Haven, 261/, To. Htf. A. og E., 4'/g Lo. Slſt. 
(7 Lor. Htk. Bondergods), 700 Tor. Land Ager, 60 Tor. Land Eng 
og 10 For. Land Moſe, Horbylund med Vandmelle, 16 Tor. Hik., 
361 Tor. Land Ager, 26 Cor. Land Eng og 100 Tor. Land Hede; 
Gaardene Hale, Follerbaffen, Tranfjer, Gjerndrup, Game 
melbolm, Rofenshave, Gnedfergaard, Gigen, Felget, 
Havens Vindmeglle. Balt t Sognet 75 G. og 92 H. 

Indvaanere: 981. Hvad foran er fagt om Hovedfognet, gjelder 


Horby og Torslev Sogne. . 58 


egfaa om Annezet. Vave, fom benvttes til Famillernes eget Brug, 
findes neefien t Heer Gaard og bvert Huus. 

Sognet horer under de famme AdminijtrativeSnddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 2ben Vofds. Amtets B8te Legd. Sognet banner en egen 
Commune. Kirken tilbprer Eieren af Gebygaarr. 


Horby Rirte er bygget af Rampefteen, uden Taarn, og bar malet Braddeloft. 

Hovergaarden Haven er oprindelig et gammelt abdeligt Derrefede, om Hvilfet 
intet Andet findes optegnet i D. Atl., end at Gaarben dengang tilborte Major 
Bugged Enkefrue til Begefted cg var bortforpagtet. Af den nuverende Gier er { 
Raret 1816 opfert et nyt Stuehuus og Unbygningerne beiydelig udvidede. 

Hoerbylund ex en meget gammel adelig Gaard, der allerede nevnes 1319, 
Mf Cancelliraad Lave Arenfeldt foreneded den med Geebpgaard, Hvorfra den do 
atter blev bortſolgt af band Enke Anna Sofie Pads. Danfle Atlas figes, a 
ber rundt om Borggaarden findes fiienne Grave og Fiſtedamme. 


Torsleod Sogn omgivet af Annezet Lendum i Horns Hervred, 
Horby og Save Sogne famt Borglum Herred. irken, paa Cognets 
Vitfibe, LV, Mt. v. n. vb. for Geby og 21’, Mt. f. v. for Frederiks⸗ 
havn. Arealet, 12,318 Tor. Land, er i det Hele Hpitliggende; Jords⸗ 
Monnet er meeſt fandet, med rgd, fiefonere hoid Gand til Underlag; 
bog gives pan flere Steder ret gove Dtuldjorder og ved Tamftrup er 
Yeret fremberftende. Sydlig i Gognet flyrer BVorsaa, mod Mft 
Sceby-ANa. Hif. 3781, To. A. og E. og 81, To. Mie. 

3 Sognet: Torslev Kirke, eenligt beliggende; tet fyd berfor 
Preftegaarbden; Byerne Vraa med Sfole, Tryge cg Bange; 
flere pan een Strefning liggende Beboelfer benevones Gyden, Lamftrup- 
gaarde, Rrogsbam, Fuglfang, Donſkov, Grydbak med Tegls 
vert, VBraa Skovhuſe, Heislund, Hoiftrup med Sole, Wr: 
feo, Revbakken; Hovedgaardene Ormbholt, 19 Lor. Htk., Heifelt, 
18 Tdr. Htk.; Gaardene Fjeldgaard med Vandmolle, Hjortholm, 
Hjortmofe, Taarndal, Stjellet, Kobberholm, Bangterp, 
Bangtjer, Stavange, Fladbjerg, Dal, Loften, Streden, 
Flamsholt, Riis, GhHdgie, Horshave, Tyrreftrup, Gal 
trup, Hallen, Rrogsdam, Bjerget, Bolfted, Elshave, 
GtoresNedergaard, Gune, Norre-Ravnsholt, Knepholt, 
Braagaard, Hngaard, Sopmoſe, Diget, Rolobro, Kuage 
bolt, Haen, Aagaard, Steensfrog, Aalberggaard, Lunde 
gaard, Rnephave, Gjersholt, Soholt, Skoven med Sfole, 
Hammersholt, Rrogen, Revmofe, Rirleterp m. fl.; Braa 
Vandmslle of Krogs Bindmolle. Balt i Soguet 109 G. og 
omtrent 130 H. 

Indvaanere: 1569. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer under DOronninglund Herreds Qurisdiction (Geby), 
Hjsrring Amtftuediftrict og SGeby Lcegediftrict; 1Iſte Bgtrs. Amtets 
Site Legd. Med Annexfognet Lendum een Commune. Kirken tilbgrer 
uogle Brivatinend i Sognet. Preeftefaldets Reguleringsjum er 1227 Yb. 
Preftegaardens Areal er c. 200 Mor. Land, af 8'. To. Ht. 


Torslev Kirke er opfert fra Grunden af Hugne Rampefteen, men foroven af 
Muurfteen, har et meget fimpelt Gibsloft og et Taarn, fom forhen var meget anfee- 
_ ligt, men for et Par Aar fiven af be nuverende Kirkeeiere ex blevet formindffet i 


4 


54 Skjave Sogn. 


Heiden c. 4 Alen, ligefom man ogfaa nedreo Baabenhufet til flor Misforneielfe 
for Denigheden. 

Ormholt (tidligere Vormholt) er en gammef Gaard, fom i Midten af dei 
15de Aarbundreve tilporte en Adelsmand ved Navn Anders Thomerfen, hvis Enke 
mageffifiede Ciendommen med Bifpen i Borglum. Bed Meformationen tilfaldt den 
perfor fem geiftligt Gonos Kronen, Hvorfra det fidben atter er bleven afhandet til 
rivate Eiere. 

, Hetfelt ſtal i fordums Tid efter O. Atl. Have varet i ve Rothfteners og 
Holkers Cie. 


Sieve Sogn omgivet af Torslev, Herby, Voer, Srum og Hellum 
Gogne. Sirfen ligger ene, c. 2 Me. f. v. for Seby og Bq Me. Ff. o. 
for Hjorring. Arealet, 8214 Tdr. Land, er hpitliggende, iſcer i den 
weftlige Deel, ber grendſer op til ben unber Navnet „Iydſke Aas’ 
eller , „Pllerup-Bakker“ beteguede Hoideftrefning; derhos er Fords: 
monnet tet gjennemffaarct af Ager og mindre Vandlob, der alle forene 
fig med Vorsaa paa Sydgræendſen. J Sognets fyrveftlige Hjsrne 
findes Stagſted Skov, fom bog iffe er Fredffov. Beffaffenheden er 
deels Muld med Underlag af guul og rg> Cand, deels leerblandet Gand 
meb Leer-Underlag, enfelte Steder med Ahl i Bunden. CEngene ere 
meget baabe og —*8 med los Dynd eller Mudderbund. Hit 
8085;, Td. A. og E., 8 Tor. Ekſt. og 91%, Td. Mſt. 

J Eognet: Skjcve Kirke og Preftegaard {yroft for Kirken, 
Sfolen tet ved Kirfen; Boerne Hugdrup med Sfole, cg Stagfted; 
Hovergaardene Dybvad, 56 Tor. Hik. (114 Tor. Htk. Feſtegods), 
1279 Zr. Land, hvoraf 520 Tdr. Land leer- og fandmulbet Ager, 
867 Tor. Land Eng, 3880 Cor. Land Slovo, 5 Tor. Land Moſe og 
7 Tbr. Land Hede, Knudseie med Legloerf, 241’, Th. Ht. (c. 324/, Tr. 
Hitt. Feftegods), 450 Tor. Lanb, hvoraf 350 Tor. leer⸗ og fandmufbet 
Ager, 80 Cor. Land CEng, 2 Tor. Lanb Slov og 18 Tor. Land jer; 
Avlsgaarden Goelholt, 13 Tor. Htf., 227 Tor. Land Ager, 62 Tor. 
Lanb Eng og 20 Tor. Land Moſe; flere abdfpredte Gamlinger af Gaare 
og Hufe: SCmangaardene (16 H.), Naaholt, Birfet, Bark: 
bolt, Cangbholt, Ovnſtrup, Aalgaardsonbe, Banfe, Store: 
og Lille-Meifum, Orvad, Rarmesholt med Cfole, Avnfjgrt 
med Bandmnplle, Sponheden med Cole, Skjellet, Goelholt 
Gdne Vitten, Rugholm, Snorren, Kjersgaard, Byrodal, 
Mofen, Sonder-Ravusholt, Hytten, Tuen, Hatten, Bronden, 
Feiborg, Flabfjer, Damſig, Boller, Nymolle med Bande 
molle, Tesbef Vind- og Vandmelle. Balt i Cognet 65 G. og 
105 §., hvoraf 51 G. og 83 H. udenfor Byerne. 

Subvaanere: 1064. Jordbrug er Hovebderhvervet; enfelte Creeffo- 
magere og Vavere findes i Cognet. 

Sognet herer under Oronninglund Herreds Jurisdiction (Geby), 
Hjorring Amtftucdiftrict og Sceby Legediftrict; Aven Vgkos. Amtets 
B4te Legd. Sognet banner en egen Commune. Sirken tilhorer Cteren 
af Dybvad. Preeftefalrets Reguleringsfum er 941 Kb. Preeftegaardens 
Mreal er c. 120 Thr. Land af c. 10 Ter. Hit. 


Steve Rirfe, fom har Taarn °¢ et bvalvet, ex bygget deels af Kampe⸗ 
deels af Muurfieen cg er flor og hyggelig. 

Dybvads Baaningspuus, een Ctage med Kvift, af Grundmuur, er opfert t 
Legyndelfen af indeverende Aarhundrede. Paa ben ene Ende af Laden ftaaer Aaré- 


Ul EEE 


Sfieve og Wiha! SGogne. 55 


tallet 1640, paa ben anden 1777. Samilierne Sfeel og Rees have tidligere etet 
Dybvad; jenere Tovberg, Glerup. Fru Soa Sophie Sfeel, ai med Chriſtian 
Rees, omtales af Bircherod i hans Dagbsger S. 38% for fit ,ujommelige Forhold 
t adftillige Maader, ſerdeles med Sfovens ſtammelige Forhuggelſe ved Dybvad 
Og Rnudsete, famt Bondernes uforfvarlige Medfart og andet mere.” oo 

Knudseies Hoveddygning er een Etage hei, med RKvift og to Sidefloie. 
Den antages at vere bygget i Begyndelſen af forrige Aarhundrede, og var da i 
Gamilien Gleerups Beſiddelſe, fom eter den endnu. Tidligere var denne Gaard 
forenet med Dybbad under famme Eiere. Om en af disſe, ben ovennevnte Chriftian 
Rees, en Son af Storcantsleren Peder Rees, bemgrker Birderod ved at omtale 
bans Ded den Zide Marts 1704 paa Knudéseie (GS. 441): „Han havde forrige 
Liver varet en Mand af fionne Midler og bray Conduite; men da han omfiver 
flog Mg til Drif og anden Liderlighed, geraadede han i ganffe flet Tilftand og deve 
i poerite Armod.“ 

Bed Skjave Sogn bliver ogfaa at nevne ben merfoerdige Mordſag i Aaret 
1841, hoorefter flere, tildeels anjeete Indvaanere af Gognet toge fig felo tif Rette 
mob endeel tilde berpgtede Perfoner og paa ben grufomfte Maade myrdede dem. 
Den i denne Anledning affagte Commisfionsdom er udgivet i Trpften. 


Albef Sogn omgivet af Anneret Voer, Stjeve, Horby, Bol. 
ftrup og Dronninglund Sogne famt Rattegattet. Rirken, paa SGognets 
Beftyidbe, 19/, M. ſ. f. v. for Geby og 51, M. un. o. for Aalborg. 
Arealet, 13,744 Tdr. Land, er baffet, med flere Sfovftrefninger ; 
Sorpsmonnet er inulbfandet med Cand, Grnus og undertiden AGl t 
Unbderlaget. Gjennem Cognet gaaer Vorsaa, paa flere Steder 
med malerijfe ffovfledte. Bredder. Htk. 450'/, To. A. og E. og 
4'/, Zo. Dei. 

3 Gognet: Boerne Albef med Kirke (Taarn, endeel af Hoitirfen 
hvcelvet, bar en Sideflsi), Preeftegaard og Stole, Donfted, Febroen, 
Lyngsaa med Sfole, Farvemolle og Ceglverf, Vorsaa med Sfole, 
Rro, Band: og Vindmolle, Norre-Soraa i Sognets ſydligſte Hjvrne 
med Sfole og Ubdjtibningsfted; Hovedgaarden Store.» Rugtbed, 
19*/, Tb. Htk., 426 Tor. Land Ager, 74 Tor. Land Eng, 60 Tor. 
Xand Skov og 100 Tor. Land Hede; Avl8gaardene Kringelhede, 
17 or. Htf., 360 Tor. Land Ager, 8 Tor. Land Eng, 2 Cor. Land 
Kjer’ og 43 Thr. Land nopdyrket Bord, Toeden, 13 Tor. Htt., 
140 Zor. Lanb Ager, 25 Tor. Land Eng, 25 Tor. Land Slew og 
40 Lor. Land Hede; Camlinger af Gaarde og Hufe og enfelte Gaarbe: 
Norre- og Gonder-Klit, Belshede, Knoſene, Norre- og 
Sonder-Dam, Strengsholt, Starpholt, Kisgaard, Pors 
mofe, Gfrogsmofe, MNybro, Dalen, Bjergene, Hoien, 
Malholt, Holbek med Vandmelle, Falben, Hytten, Givers 
flet, Clemenshave, Rom, Hebden, Fjemtrang, Oſterbroen, 
HAlbefgaarde, Faurholt, Kolbro, Kringelhede, Holte, Hols 
ben, Gtore-Febrogaard, Lille-Rugtved, Folfted, Krogen 
med ZTegloerf, Vorsaa Krog, Hedegaard og Lunden. alt i 
Gognet 182 G. og 144 H., Hvoraf 57 G. og 98 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 1854. Sordbrug er Hovederbvervet. Bed Vorsaa 
og Lyngsaa, ifer ferftnevnte Sted, drives Fifteri; der fanges iſcer 
Zorft og Rodfpetter. Bed Vorsaa og Sograa udftibes unbdertiden 
Rorn og Brende og indfpres Trelaft. Haveculturen er ringe; dog 
findes i Albef Sogn endeel Frugttreer. 

Songnet Herer under Drouninglund Herreds Jurisdiction (Gaby), 
Hjorring Amtftuediftrict og Coby Legedijtrict; 2oen Bgtrs. Amtets 


56 Albak og Boer Sogne. 


Aide Legd. Kirken tilhgrer Cierne af Voergaard. Preeftefaldets Regu⸗ 
leringsfum er 1395 Rd. Preeftegaardens Areal er c. 200 Tor. Land, 
hvoraf Foeſtegods c. 13 Lor. Land, af Htk. 9 Bor. 2 Skp. 


Det gamle Rugtved Slot blew nedbrudt af Dronning Margrete tilligemed 


mangfoldige andre abelige Borge, hvilfe hun iffe vilde taale. Den gamle Slots⸗ 
bante, omgivet af tredobbelte Volde og Grave, fees endnu tet ved den nuveerende 
Rugtved Hovedgaard. Denne, fom, ba DO. Atl. udtom, eiedes af Oberft Peder 
Rees til BVeergaard og fenere af Familien Stenild, er oprindelig bygget af Ege— 
bindingsvart; men af ben nuverende Cier er opfort et herſtabeligt 72 Alen Langt, 
ae ae BVaaningshuus i gothiſt Stiil, med 3 Floie. Beliggenheden ex meget 
mut Sugtved- Ma ftrommer ber under flore Begetraeer, dex hoclve fig ud over 
andet. 


Voer Sogn, Annex til Albek, omgivet af vette S., Skjeve, Hellevad 
og Cronninglund Gogne. Kirken, i Sognets Midte, 2 Me. f. v. for 
Ceby og -5t', Mi. n.o. for Aalborg. Wrealet, 8668 Tor. Land, hvoraf 
eudeel Kratſtov, er deels baffet og deels fladt; i Beft og Nord. foldt og 
fumpigt, med Kveegſand til Underlag. Af alle Hjprring Amts Cogue 
har Boer Sogn de ſtorſte Engſtreekninger fangs ined ben Sognet gjennem- 
firgmmende Vorsaa. Landeveien mellem Sundby og Sebh pasferer 
Cognet. Htf. 395°;, Gor. A. og E. og 54/, Tor. Diff. 

J Gognet: Boer Kirke (Taarn, gibfet Loft, et Gravcapel med 
abelige Lig, ftor og ſmuk Altertavle), beliggende ved Hovedgaarden Voer⸗ 
gaardb; Berne Wgerfted med Cfole og Kro, VBittebh med Sole, 
Sodffov med Sfole; Hovedgnarden Boergaard med Vandmelle, 
867/, To. Htk. A. og C., 3%, Th. Mſt. ce. 82 Ter. Hitt. Feftegoos, 
6°/, Tb. Htk. Arvefeeftegods), 755 Tor. Land Ager, 370 For. Land 
Gng, 114 Tbr. Land Sfov, 261 Tor. Land Hebe og udyhrket orb, 
(Woer og Albef Kirker og Tiender); Avlsgaarden Albertines minde, 
131/, Xo. Htf., 180 Tor. Land Ager, 34 Tor. Land Eng, 2 Tor. 
Land Mofe og 35 Tor. Land Hede; enfelte Samlinger af Steder, fom 
Bjeldbakken, Togaarde, Baandhaven, Idſkovkrog, Befter- 
Idſkov; Gaardene Veſterſkov, Flauenſkjold Rro ved Hoved- 
landeveien, Norre- og Sgnder-Kieret, Lilien, Rofen, Kors— 
berg, Cille-Ravnnbholt, Stores Eenodbe, Tabro, Lunderhede, 
Norre⸗, Mellems og Sonder-Store, Trangeled, Mellems, 
Miters, Sonder- vg Veſter-Gaardsholt, Aaholt, VBolbro, 
Bruunvang, Opfedan, Rykind, Dammen, Moltjer, Trang, 
Evinhave, Bijffopshale, Stenholt, Skov Vandmolle. Salt 
tenant 95 G. og 89 §., hvoraf 68 G. og 51 H. udenfor 

yerne. 

Sndvaanere: 1284. Sorbbrug er Hoveberhyervet. Gognet hat 
Skov, Hhvoraf der aarlig felges endeel Brende. Flere af Beboerne 
ere Treffomagere. Endeel Lerreder og andre Tier forarbeives til 
Calg. Biftader findes iffe faa Steder. 

Sognet hyrer under de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hoveds 
foqgnet; 2den Vgfos. Amtets 48be Legd. Rirken tilbgrer Cierne af 
Voergaard. 


Hhovedgaarden Boergaard er faavel architektoniſt fom i traditionel Hens 
feende en af Danmarks merfoerdigfte Herreqaarde. Hovedbygningen beftaaer af 8 
grundmurede Lengder af forffiellig WElde. Den midterfte vender imod Nord og 


GCUVVDMAMAOA 


tap Aey y 





THE NEW YOuUK 
PUBLIC LIB:' 7." 


ASTOR, LENOX / N° 
TILDEN FOUNDA. > 
R , L 





Boer Cogn. - 57 


Syd og ex opfort 158S—9) af Feu Ingeborg Sleel. Denne Bygning beffrives 
ſaaledes i Richardts og Beers ,Danfle Herregaarde ,” Hooraf nerverende Optege 
nelfer eve et forfortet bora: „Bygningen ev for hover Ende forfpnet udvendig med . 
et ferfantet Taarn og et ligedannet mindre inde i Gaarden, Hvilfe fidfte danne 
Opgangen til Huſets tyende Dele; thi den ufedvantig heie Port gior en Fors 
bindelje mellem Veereljerne i farfte Stage umulig. Alle Binduerne ¢ dette Hus 
exe forfpnede med meget ſmukke Forgitinger af gullandſt Sandſteen, foreftiflenve 
deels menneffelige Antigter og Figurer, deelé Blade og Frugter; det famme Mates 
viale ex i rigeſte Maal og med megen Gmag anvendt paa Muurpillerne, Portalen 
over Porten og overalt, hoor den mindſte fremipringende Plads dertil giver Anled- 
ning, Menneffeanfigter exe andragte i tuſindviis blaudt disſe Forjiringer, og do 
ivefer man ilke {et to, fom ligue hinanden. Porten er noget af det Skjonneſte t 
ft Slagé, man tan fee, rigt prydet med Engleboveder, Mennefleanfigter, Djcvle⸗ 
Rgurer eg DHavfruer, alt orpnet med megen Gmag, faa at Fru Ingeborg bar ftor 
te af fit Berk, om Hvilfet man blot ikke begrider, hvorledes bun har bavt Raad tit 
at glere det faa foftbart. Gagnet, der iffe wil bende vel, forteller, at hun havde 
forbrugt en Stibstavning Ganbdfteen og forfirevet en anden, fom bun imidlertin 
ie havde Penge til at. betale, da den anfom. Oun vidfte imidlertid at bielpe fig 
og fod en Rat, da dex blefte en ſterk Paalandsvind, Skibets Anfertouge Ricre 
over, hvorpaa dette drev paa Land og Hun ifelge fin Forftranddret bemegtigede 
fig Ladningen. Da Bygningen var ferdig, flulde Bygmefteren betales, men Pengene 
vate flupne op. Fruen fanbt da atter paa Raad, og git med Bygmefteren ud paa 
Broen for ret at tage Berfet i Dieſyn; ber benyttede hun Leiligheden, da ban i 
fiz Svex for ret at vife fit faa peldig udferte Arbeide gif for ner til Ranten; 
pun gav et Sted, faa at ban faldt t Vandet og drufnede, hvormed den Regning 
var afgiort, Den nordre Floi beftaaer af to Dele, hvoraf den ene er famtidig med 
Midtfleien, ven anden endeel ldre. 3 Sfillerummet er ber i den tyffe WMuur 
aubragt en berygtet Fenglelst{elper, fom kaldes Rofodonten og er uden noget 
Bindue eller andet Lufthul end den lange Gang, Hvorigiennent man kryber ind, og 
fom lukkes med en Luge. Her ſpoger Gruen fterft, fom billigt er, og ba den 
betiendte bronningtundfte Underſogelſe (foranlediget ved „Myrderiet i Stfeve”) i 
Binteren 1841—42 ſyldte alle Gaardens Kjeldere med Mistentte, flal end ikke dex 
meeft forherdede Forbrpber have fiodet her lengere end een Rat uden at bekjende. 
Sen anden Rjelder flrar tilvenftre for Porten findes et Taleror, der forer op ¢ 
Hhovedbygningen, faa at man fer kan Hviffle med En, der ſtager i Kielderen, 
fant belure Gamtaler, der fores i ſamme. Dette fidfte var Henfigten med dets 
nbringelfe, der ligeledes firiver fig fra Fru Sngeborg. En anden Markelighed 
er et Hul i den aldſte Bygnings nordre Muur, der ender fig ubemarket pac Loftet 
mellem Bjellehovederne, hvorfra Mad tan hidfes derned; rimeligvits bar det veeret 
beftemt tif et Hemmeligt Stintefted, fom be borglumſte Bifper havde anbragt for 
muligt medende Tilfete; thi dem ſtyldes ben Deel af Bygningen. Den fondre 
Ilsi er af Rindingsvert og ny Oprindelfe; den er Byguingen til flor Vanziir og 
burbde nedbrpdes.” 
_ De to Dele af Voergaard bleve i Aaret 1510 loigie af Jacob Anderfen (Hiern) 
til ben borglumſte Bifp Miels Stygge, der lagde Gaarden under Bifpeftolen og 
forfynede den mred Bondergods og anjeelige Sganinger. 1534 afbrenbdte Slipper 
Clement og hans Tilhengere Gaarden og jog Biffoppen Styge Krumpen og hans 
rile Clifabeth Gyloenftjerne op af dered gode Mo, faa at Biter „krob odi mwsſe 
HOt’; ban ſtjulte fig bog egentlig ten Bagerovn. Efter Reformationen kilfaldt 
Boergaard Kongen, ber bortforlepnede den til forfFfellige Adelsmæend, indtil der 
1578 bleo mageffiftet til Otto Banner til Asal ¢, rue Ingeborg Sfeel, for 
disſes Gods Nygaard i Bru Herred ved Kolding. Med dette Tidspunkt begynder 
bet interesvantere Affnit i Boergdards Hiftorie. Otto Banner dode 156835 og Fru 
Sugeborg blew ſaaledes Eneeier af Gaarden. Hun opferte den pragtfuloe Hoved⸗ 
byguing t Lobet af fice Har, men var faa ond, gierrig og fnap paa Liven, fors 
telles der, at fun endog havde fin Rok i Bognen hos fig om Sondagen, naar 
fun fforte i Sirfe, 0g uafladelig plagede fine Undergivne med Arbeide. Da hun 
engang fjerte i Kirke faae bun et Barn gaae i en af Gaardens Marker og plukke 
Xrene af Kornet: hun Lod det gribe og bringe hen til Bognen, Hoor hun med fin 
ftore Sar klippede Fingrene af pet, for at forebygge fligt for Fremtiven. Otto 
Banner havde pier! megen Fortred i levende Live og vat derfor fommet i Helvede 
citer Doden. Oa Fruen engang giennent fit Horeror havde Hort Kudflen prale af, 


58 Boer og Hellevad Sogn. 


at fan ikke var bange for at reffe til den anden Berden og fee, Hoordan Herren 
havde det, befalede hun ham under ftreng Straf at giore, fom han havde fagt. 
an fom ogfaa efter megen Gfenvordighed ned under Jorden og modte Hr. Otte 
— i en Kareth med ſex ſorte Heſte for. Han Holdt ſtille, da han face ſin 
Kudſt og ſpurgte om hans WErinde. Denne hilſte ham fra Fruen og ſpurgte tif 
hand Befindende. Han gav da Kudften en Ring, bad ham vife Fruen den og fige 
at ban var i Helvede, hvor ban led mteget, fordt han hadde iforurettet Bonderne 
med beres Sorder og Agre, og bab pende give tifbage, hvad ban urettelig havde 
tilvendt fig. Da Fruen fil Ringen, foarede pun, at hvor fended Huusbond vat 
turde bun ogfaa gferne fomme, 0g poe iffe tilbage, hvad hun engang hayde facet 
t Gie. Da hun dode, fandt hun heller ingen Ro i Graven, men fpegede i Kirken, 
hoor bun var begravet, faa at endelig Preften tog fig paa at mane bende ned i 
et Morads, faldet Pulfen, Hoor hun fidder endnu den Dag idag cae Blot Low 
tit at flyve et Haneffed hver Rytaarsnat; naar hun paa denne Maade har naaet 
Gaarden, gaaer den under. Forreften fpeger hun endnu dygtig og fommer fisrende 
med fer DHefte for Vognen ind i Gaarden, faa Blden gniftrer, Herer mellem Boers 
aard og Bangsbo, em bun ogfaa eiede, ligger om Ratten i Rofovonten paa 
oergaard, famt i en ftor Dimmelfeng med udffaaret Arbeide paa Bangsbo, hvorfor 
ver begge Steder maa vere Halm til hende, ba Ingen ellers fan nore fig for 
Speacrt Gfter Fru Sngeborgs Ded 1604 adfplittedes Godfet, men famleves iil⸗ 
deels igien af Jorgen Arnfeldt, ber eiede Boergaard, da Svenferne under Torftenfon 
1644 herjede Splland. Den foenfle Oberft Helm Brangel lagde en Befetning paa 
Vorrgaard, men ba be Keiferlige marfdherede ind, og Svenflerne maatte rettrere, 
beleirede Bogn Vognſen til Steenshede (nu Ottefirup) med Omegnens Bender Voer⸗ 
gaard 0g f orde den fvenfte eeetning til Arig fanger. Efter i Lobet af noget 
over 100 Aar at have veret befiddet ay abdelige Ciere, meeft af Familien Rees, fom 
Voergaard ved Arvo til Holger ReedH Thott, der blew abdopteret af Statéminifter 
Otto Thott, arvebde efter joenne Stambufet Gauns og affendede Boergaard til 
Brodrene Steni{d, dog med Korbehold af Forkiebdret. Sens Stently, ver fenere 
blew Eneeier af Foergaard, efterfod ben tif fir Datter, hvis Mand Overtrigs- 
commisfair Schultz folgte Gaarden 1841 til Rammerjunfer Rofensrn, Kammer⸗ 
junter Hoppe og Seegermefter Blow, af hvilke Forſtnevnte tilligemed Conferentsraad 
0G Hoieſteretsasſesſor Bruun nu eter Gaard og Gods. 


Hellevad Sogn omgivet af Annezfoguene Hellum og Drum famt - 


Hallund, Oronninglund og Voer Sogne. Kirken, i SGognets Midte, 
c. 3 M. n. o. for Aalborg og ligefaa langt f. v. for Seby. Arealet, 
8231 br. Land, herer til Hjsrring Amts hoieſte Stretninger, navnlig 
SOftfiven med Allerup Bakker. Bordblandingen er flarp med fremberftende 
Sand og Gruus faavel i Overfladen fom Underlaget. Gognet gjennem⸗ 
ffjceres i flere Retninger af mindre Aalob. Htk. 204*/, Cd. A og E. 
og 68/, Td. Mie. 

3 Cognet: Byerne Hellevad med Kirke og Preftegaarden Breds 
fier veft for Byen, Troderup, Lem med Sfole, Allerup med 
Stole; Kragdrup, Katholm, Norre-Landvad, Rogelhede, 
Kloflerholim med Vind- og Vandmolle, og Slindbjerg ere mindré 
Gamlinger af Gaarde 09 Hufe; Gone Clausholm med Clausholm: 
marf (16 H.), Rjersgaard, Rorslund, Roeslund, Steen— 
tinget, Lasgaard, Store- og Lille-Halffov, Steenbakke, 
LilleeLanbdvoad, Kildal og Baftrup. Balt i Gognet 54 G. og 
112 H., hvoraf 19 G. og 100 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 955. Ubenfor Jordbrug gives i Sognet intet freregent 
Erhverd af nogen Bethbenhed. 

Sognet horer under Oronninglund Herreds Surisdiction (Seby), 
Hjsrring Amtftuediftrict og Seby Legediftrict; Qoen Vgkos. Amtets 

ve Lego. Wed Annexfognene Kellum og Mrum een Commune. 
Rirfen tilhgrer Gognebeboerne.  Preftefaldets Reguleringsfum er 


Drum og Hellum Sogne. 59 


1249 Ro. Preeftegaardené Areal er 115 Tor. Land, nemflig 65 Tor. 
Ager, 40 Lor. Eng og Kier og 10 Tor. Hede, af 87’, To. Het. - 
e Pefevad Kirke bax Taarn og ex bygget deels af Muurfteen og deels af 
ampefteen. 

Nerup Baller eve for det mefte Regtcformipe Topye, fyngbevorede og paa enfelte 
Stever begroede med Krat. Den nye Landevei fra Aalborg til Frederikshavn gaaer 
over Allerup Balte her i Sognet, og her er paa en af be betefte Toppe, faldet 
Loutfebot, reift en tilhuggen Steen til Minde om, at HS. Majeftet med Gemalinde 
i Aaret 1852 have befleget den. 


Brum Sogn. Annex til Hellevad S., omgivet af vette S., Hale 
{und eg Dronninglund Cogne famt Bgrglum Herred og Aalborg Amt. 
Ritfen, pan Sognets sSftgrendfe, 23, Dt. n. o. for Aalborg. Arealet, 
4886 Lor. Land, er ligefom i Hovedfognet i det Hele lavtliggende, med 
fandede Agerjorder og betydelige Enge og Kier. J Sognets nordlige 
Deel findes 3 mindre Aalsb. Htf. 1327/, To. A. og E. og 6! , Tb. mf. 

3 Sognet: Orum Rirke og Sole, ene beliggende i Nerheden 
af Byen Orum med Teglvoert; be adfpredt liggende Samlinger af 
Gaarde og Hufe Aagaarde, Sonder-Ravnftrup og Kraghede; 
Avlsgaarden MNorre-Ravnftrup med Fegloert og Vandmölle, 15*/, 
Zo. Htf. (68 Tor. Htf. Feftegods), 200 Lor. Land Ager, 100 Tor. 
Yand Eng og 50 Tor. Land Moſe (Drum og Hallund Sognes Kirker 
og Ziender); Gone Kjellingbro, Bjornholm og Mrumtved. 
at Sognet 35 G. og 28 H., hvoraf 21 G. og 15 H. uden⸗ 
or Bhen. 

Sndvaanere: 410. Noget feregent Erhverv udenfor den egentlige 
Bondenering findes iffe i Gognet. 

Sognet Horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet. Amtets S4de Legd. Rirken tifhorer Eieren af Norre⸗Ravnſtrup. 

Drum Kirke ex fille og taarnlos. Den i Danfle Atlas omtalte Kobbertavte 
til Minde om 100 Daler, fom en vis Niels Mortenfen Rierulff fit i Sone, fordi 
ban var Kleven overfaldet i Torslev Preeftegaard, og derefter ſtjenkede Kirken mov 
at faae fin Begravelfe fammefteds Hos fine Forfedre, forefindes endnu. 


Hellum Sogn, Annez til Hellevad S., omgivet af dette S., Hale 
Innd og Sfjeve Gogne famt Borglum Herred. Rirken, i Cognets 
Midte, 34/4, Mt. n. n. o. for Aalborg, 3 M. f.v. for Geby og 3'/, Me. 
ſ. ſ. o. for Hjsrring. Arealet, 3529 Tor. Land, horer til Hjorring 
Amts Hgiland og indtager mod Wit endeel af den faafalote Hellum 
Hebe paa den jydſte Aas eller Allerup Baller. FJordsmonnet er 
deels muldfandet, deels fandet. Sognet gjennemftjeres i flere Retninger 
af mindre Aalob. Ht. 78 Cor. A. og G. og */, To. Viff. 

3 Cognet: Boen Hellum med Rirke (med Taarn) og Cfole; 
de abfpredt liggendbe Camlinger af Gaarde og Huſe Sneverholt 
og Sletingen; Gone Hellumlund, Nakkebjerg, Snabhede, 
Ribsdal, Langtved, Rrattet, Stoffted, Rarlsbjerg, Strom: 
men, Banbersfrog, Holmgaard; Pilegaards Vandmelle. 
Salt i Gognet 23 G. og 32 H., hvoraf 20G. og 28H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 344. Om Grbvervet gjcelder ganffe, hvad foran er 
anfort under Hovedfognet. 

Sognet herer under de famme Aominiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet. Amtets 58de Legd. Kirken tilbgrer Sognebeboerne. 


60 Hallund sg Drominglund Sogne. 


Hallund Sogn, Annez til Oſter⸗Bronderslev S. i Borglum OH., 
omgivet af bette Herred ſamt Hellevad, Hellum og Drum Cogue. 
Rirfen, i Sognets Midte 34%, Mt. n. n. o. for Aalborg og ligeſaa 
fangt ſ. f. o. for Hjorring og f. v. for Seby. Nrealet, 4983 Tor. 
Land, ev hyitliggende og for Starfterelen fandet. Sognets sitlige Deel 
qjennemitieres af et Aalob. Htf. 14144 Co. AW. og E. og 8 Tor. Dijk. 

J Sognet: Bherne Hallund med Rirfe og Sfole, Hollinjted 
meb Vadet Sole; mindre Samlinger af Beboelfer fom Hebel 
ftrup, Beftermarl, Sftentjer og Hvingmark; Hovéedgaarden 
Rigl{fegaard med Vandmolle, 23 Tor. Htf. (1 To. Htk. Feeftegods), 
450 Lor. Land Ager, 60 Lor. Land Eng, 40 Tor. Laub Clow og 
360 Tbr. Land uopdhrfet Ford; Gone Sfarnvad, Lunden, Heves 
gaard og Hvolhgi. Salt i Gognet 43 G. og 87 H., hvoraf 27 G. 
vg 57 H. ubenfor Berne. 

Sndvaanere: 710. ordbritg er det Alt overvetende Erhverv. 

Sognet horer under Oronninglund Herreds Jurisdiction (Seby), 
Hjorring Amtſtuediſtriet og Geby Legebiftrict; 4be Bgfos. Amtets 
Gloe Vaeqgd. Med Hovedfognet Wfter- Bryndersleo een Commune. 
Kirken tilbprer Gieren af Norre-Ravnftrup. so 
- Hallund reves fordum ogfaa ,Halling” og oar tidligere Anner tif Hellevad 
Gogn. Kirken er opfort af Kampefteen og har Blytag med et linet Spiir. 
Kjolſkegaard var en af de borglumſte Bifpers Ciendomme, fom ved Reformas 
tionen bles inddragef under Kronen og derefter bortforlebnet, indtil ben — uvift 
naar — fom i Privated Cie. Gaardens Bygninger ere heelt igiennem Ege⸗ 
Bindingsvert. mfring Borggaarden og ben gamle Have ere Grave. ade 
gaarben bar ligeledes { fin Tib yavet omgiven af Grave, fom nu ere opfpldie. 
Gaarden ligger fmutt imellem hoie, flovflerte Bakker, blandt hvilke efter Gagnet 
tidligere ſtal have buferet en Roverbanve. 

Dronninglund Sogn, Danmarls ſtorſte Candfogn, omgivet af 
Drum, Hellevad, Boer og Albef Sogue famt Kattegattet og Aalborg 
Umt. Kirken, midt t Gognet, 3 We. n. vo. for Aalborg og 3'’g Me. 
f. 6. for Seby. Af Wrealet, 33,795 Tor. Land, Here de 1219 For. 
under Rjer Herred t Malborg Amt; 862 Lor. Land er Fredſkov (Oron:- 
ningluud Stor-Skov). Overfladen er i det Hele lav, med Enge og 
Kjicer; Norxdfiden borer dog til Hoilandet, den jydſke Was. Fords. 
monnet er meget forffjelligt: gobde fortmulbede Jorder med Gand- 
Underlag t Omegnen af Hovedgaarden Oronninggaard, lerede ved Byen 
Soraa, ffarpe og fandede i Sognets nordlige og veftlige Deel og ved 
Gijeraa findes endeel med Marehalm beplantet Flyveſand. Sognets 
fyvlige Deel har meget betydelige Engftrefninger. Foruden Gjeraa, 
_ ber banner Storftedelen af Sognets Chyogrenmbfe, findes i Cognet As aa 
9g flere UArme af Vorsaa. Htf. 983 Lor. A. og E., 163/, To. Skſt. 
9g 16°, Td. Mikk., hvoraf c. 22 Tor. Htk. WA. og E. og 1%, To. Mſt. 
under Rjer Herred. . 

J Sognet, fom deles i 5 faakaldte Fjerdinger, nemlig Strand 
Wierding, Boller Fjerding, Hjallerup Fjerding, Dorfs 
Fierding og Orſo Fjerding, findes: Dronninglund Kirke, 
fom er fammenbygget med Hovedgaarden Orouninglund, Lundager 
Preftegaard; Bherne Bolle med Sfole, Oſterled med Sole, 
Golholt, Trye med Slole, Hjallerup med Sfole, Stagfter, 
Orſo med Sole, Logtved med Vanduglle, Waa med Clole, Kro, 





(NNTIONINNOUG 


ys 7.7. a7 “Val espary 


— — Qwwres — 
= = = 
Ss, a —⏑— * —— 
ie ‘mt! i 1. 
——. © F > 4 
i r * 
i i at 
J 
— | 
r a 


wn atenu Se ae AeN 














THE NOW “. 
PUBLIC LIfas” 


s ‘ 


ASTOR, LENC™ 
TILDEN FOUNL.-.. 
R ⸗ 





Drominglund Sogn. 61 


Vandmolle, Handelsetablisfement, Teglocerk og Ralfoer!, Gjeraa med 
Sole, Sonder⸗Soraa, Oſter-og Veftere Meelholt, Torup med 
Stole, Gl. Rirkeby og Tolftrup; Hovedgaardene Dronning lund, 
38*', Tb. Htk. A. og E., 480 Tor. Land Ager, 235 Tor. Land Eng og 
130 Zor. Lanb Sfov, 2 Tor, Land Mofe, (11 Tor. Htk. Feſtegods og ex 
Vandmolle), og Oronninggaard, 61 Tor. Hib. (9 Cor. Hef. Bonder⸗ 
ob8); Avlsgaardene Beftergaardb, 12 Dor. Htk., Holtegaard, 

efterdorf, Logholt, Frederifshvile eller Hjallerup Rro 
ved Hovedlandeveien, Store-Langheden, 13 Tor. Htk., Ovisſel— 
holt, 12'/, To. Htk. og 400 Tor. Land; adfpredt liggende Gamlinger 
af Gaarde og Hyfe, fom Revbatgaarve, Gingsholm, Bolle 
gade, Hedegaarde, Viterdorf, Tvedegaarde, Jeſpergaarde, 
Dory med Sfole og Vanduglle, i Storſkoven 15 H., Rjersgaarve, 
Glinvad, Dal med Vandmglle, Suddergaarde, Skjellet, Longs 
mofe, Stores og Rille-Roffenborg, Honborg, Misgelmofe, 
Miilholt, Orſogagaarde, Tusbro, Tidfelbaf, Kibsgaarde, 
Rojenbh, Melvad, Bleisbjerg, Bronden, Skoven, Tors 
bolm og Orenholt; Gone Stofhol(m, Langbatfen, Revs 
batfen, Ulvgraven, Rorholt, Bollehede, Kjeret, Dalen, 
Store-Trintoed, Tveden, Holtet, Byrvang, Frané6borg, 
Kidftrupholt, Damsgaard, Bredholt, Ravnholt, Torsvad, 
Gl. Dal, Stores og Lilles-Bouet, Bjornſtrup, Gtore- og 
Lifle-Rousholt, Vundaaen, Rimmen, Krogen, Sotland, 
Hjelbgaard, Nordfjer, Smgrholt, Ringſtedbrond, Lunden, 
Oſter-Landvad, Stores og Lille-Bjorulund, Flyvebjerg; 
Wjter-Bind- og Vandmolle. Aalt i cognet 253 GW. og 461 H., 
hvoraf 118 G. og 314 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 4381. Foruden Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
bribes Sofart og Gijfert i ubetydelig Grad fra Bherne paa Kyften 
af Rattegattet. Cfovurbeide og Afjetning af Brende giver ogfaa endeel 
Nering paa fine Eteder. Neften hos enhver Familie af Almueclasſen 
beftjeftige Fruentimmerne fig med Vavning til eget Forbrug. Bijtader 
findes paa flere Steder, og Productet forbruges af Miedblandere. 

Cognet horer under Dronninglund Herreds Jurisdiction (Ceby), 
Hjsrring Amtftuedifirict og Geby Leegediftrict; Aven Bgkos. WAmtets 
O9de Lego. Sognet banner en egen Commune. Kirken tilhgrer Cogne- 
beboerne. Preſtekaldets Reguleringsfum er 1843 Nod. Preeftegaardens 
Areal er 228 Tor. Land af 8’, To. Hl. 


Hovedgaarden Dronninglund er opftanet af det gamle Oundslunds 
Slofter, et Monneflofter af Benevictinerordenen. Rloftret nœovnes forfte Gang 
zuigemen Vreilev⸗Kloſter i Fru Gro's Teſtament af 1268 (Suhms Danm. Hiſt. 
X. ©. 906), hvor bun betæenker Landets gudelige Inſtitutioner af denne Art 
med Gaver. 1493 ſtjodede Dronning Margrete endeel Gods dertil for at lave 
bygge et Alter og for at holde en evig Mesſe for hendes egen, hendes Forelores 
09 Venners Sjale. Disfe ere de enefte Gaver, ber findes omtalte, til dette 
Slofter, fom forsbrigt var rigt og befad anfeeltgt Sordegods, ligefom det ogfaa 
havde andre Herligheder, fom ftore Skove, Sagt, ppperligt Fiſteri deels i mange 
Parfer, peels ved Stranden, deels i Liimfforden ved Hals, fom Lane paca dets 
Grund. Koftret beftyredes af en Prior og en Priorinde. Bed Reformationen 1536 
Bev det inddraget under Kronen og fiden bortforlebnet; men Nonnerne forbdleve 
ber. De Adelige, til boem Oundslund-Rofter forlehnedes, fil det paa ben fedoans 
lige Gorpligtelfe, at holde RKlofiret ved Havd og flaffe Klofterjomfruerne dered til- 


62 Dronninghind Sogn. 


berliae Underholoning; Hvortil feiedes den Betingelfe, at de fiulde tiene Kongen 
og Higet ,med 4 geruſt Hefte eller og 4 vargagtige Karle tilffids.” naar Behoo 
Gidrdes. At Klofiret havde Nonner endnu lots, fees af et ſaadant Forlepningsdtev 
ot Kong Frederik UF. til Claus Podebufks Ente Fru Anne Olufsdatter fra bemeldte 
Mar. 1581 bleo Hundslund⸗-Kloſter affeendet fra Kronen, idet nygnevnte Konge 
magefiftede bet for andet Gods til Hans Sobanfen Lindenov, i Hvilfen Families 
Beſiddelſe Gaarden forbleo i henved 100 Rar. Efter Jakob Lindenovs Ded 1672 
folgte hans Arvinger den til Frederif III.'s befjendte Cantsler Peder Reetz, fom 
ogjaa 1669 havde ttlbyttet fig Berglum-RKlofter af Kongen for fit Fadrenegods 
2 vgefirup { Sjelland. Cantéfleren deve lode Jult 1674 i Kjobenhavn, og band 
Ente Fru Anna Rammel afpeendede 1690 Hundslund med tilherende Skovsgaard 
tif Chriftian V.°8 Dronning Charlotte Amalie, fom [od dem kalde Oronning- 
lund og Dronninggaard. Dronningen opholdt fig fom Enke ofte en Tid af Gommeren 
paa det ved fine ſmukke Omgivelſer tiftreftende Dronninglund, faaledes i Aarene 
1702, 1704, 1708 (Bircherods Dagh. S. 405 fig., 448, 537), og Gaarben tilligemed 
Sognet, fom tidligere var bencevnet efter Kloſtret, Har ſiden beholdt det nye Ravn. 
Bed Dronningens Dod 1714 gif Dronninglund, Dronninggaard og Borglum⸗ 
Kloſter i Ary til Rong Freverit IV., fom 1716 mageffiftede dieſe jydſte Godſer til 
fin Softer Prindſesſe Sophie Hedevig imod Gjorslev, Seholm og Crikftrup i Sjel- 
land. Prindjesfen overlod igjen Dronninglund 1780 tif Gebeimeraad og Overkammer⸗ 
berve Carl Adolf v. Plesfen, med hvem hun flal have levet i pemmetigt Egteſtab 
(Konigsfeldts Genealoghiſt. Tab. over de nord. Rigers Kongefleegter S. 68), mer 
om allerede 1736, Aaret efter Prindfedfens Ded, igfen folgte det til ben rige islandſte 

jobmand Jatob Severin. Blandt de felgende Ciere vate Grev Adam Gottlob 
Moltte tif Bregentved, jom eicde Oronninglund, ba D. Atl. udtom, og Brigadeet 
BW. Halling, en Preeftejon fra Sjeland, der i en ung Alder forlod Landet og efter 
mange Eventyr fom til Oftindien, hoor han naaede fin fornevnte militaire Grad, 
fot erhvervede en flor Formue. Cfter fin Hfemtomft til Darmark bleo ban ophetet 

Ubelftanden og ubnevnt til Rivder (Storfors) af Dannebrog. Han eiede t nogle 
Mar Lirshef, hoilket han dog atter folgte, og fenere foruden Oronninglund Peterss 
holm ved Beile og Rfergaard i Gjerding Herred (+ 1796). Halling flal have 
havt den Sdee at ville forfionne Folleracen paa Godſet, til hvilken Ende han fore 
enede be fmuffefte Piger med Grenaderer og andre velvorne Folf "6 flienfede dem 
Feeftegaarde, Blandt fenere Ciere af Dronninglund nevnes Generalfrigscommisfair 
Marcusfen, Sdhudart, Abel, Molerup, Moller og Fohrmann; ben eies nu af 
Cand. juris ©. Gfeel, der betydelig bar forbedret Gaarden. 

Dronninglunds OHovedbygninger, der deels ere opforte af Dronning Charlotte 
Amalie, deels af Brigadeer Halling, beftane af 3 Floie i 2 Etager, af Hoilfe den 
ene ex jammenbygget med Kirkens Taarn og banner faaledes een Linie med Rirfen. 
Cn Muur adffiller Borggaarden fra den udenfor verende Holdeplads for de Kirke⸗ 
bejogende. Bed hver Ende af den ene Flot et fiirfantet Taarn. Kirken og Hoved- 
bpgningen i Forening danne en ret imponerende Masſe. Have i gamme!l Stil. 
Dronningtund gior fig ogſaa bemerfet ved de talrige Storfereder, der findes paa 

ens Tag. 

Dronninglund havde fordum fra Kloftertiven fit eget Birt, Hoorunder ogiaa 
Dronninggaard og Hals Herte. Godfet var endnu i Begyndelfen af vette Aare 
undrede meget betydeligt, men er nu ſtorſtedeels⸗ udparcelleret, “6 af dets tidligere 

ore Sfove ex Meget borthugget, bvilfet fornemmelig maa_tilftrives Brigadeer 

Halling. Dog findes endnu, fom anfert, /. Miil Nord for Gaarden en betpvelig 
fore trertacnd under Ravn af Oronninglund Stor-Sfov, den fterfle Skov Rord 
or Ltimfforden. 

Den gamle Kloftertirle er nu Sognets Kirke; det ex en Hocelvet Korskirke 
med Taarn og Spiir, fom ligger tat op til ben oſtre Ende af Gaarden; den har 
tidligere fom Rloftertirfe veret mindre, indtil den gamle Sognetirte blew nedbrudt 
og feiet til dens oftre Ende. Saavel Dronning Charlotte Amalie fom Prindfesie 
Sophie Hedevig have reftaureret og prydet denne Kirke. Her findes et Epitaphium 
med Hans Johanfen Lindenovs og Frues Billeder i Legemsſtorrelſe; disſe Herre 

aardens ferfte private Giere ligge begravne i Sirfen tilligemed flere af dered 
fterfommere og nogle fenere Giere af Dronninglund. Ny Altertavle. 

Den nerliggende (1/, Mtil mov Spdoſt) beliggendbe Hovedgaard Dronntnge 
ge arb var endnu 1561, da Hundslund=Klofter blev afhendet fra Kronen til Familien 

indenoo, fun en Bondegaard, fom fiden bleo en Ladegaard til Hundslund, cgi - 


Borglum Herred. Taars Sogn. 63 


bet 17de Aarhundrede af Jakob Lindenov indrettet tif en Herregaard under 
Ravnet Slovsgaard. Den fulgte derpaa lenge med Hundslund under ſamme 
Ciere, og ligefom Dronning Charlotte Amalie taldte firfinesnte Gaard Dronning 
fund, faaledes gav bun ogſaa Sfovsgaard Ravnet Dronninggaard. 3 vette Aar⸗ 
hundredes Begpndelfe bleo ven f(t fra DOronninglund, var t nogen Tid Stats. 
ciendom, men er nu atter i Privates Befidvelfe. 


Borglam Herred 


omgives Of Vennebjerg H., Horns H., DOronninglund H., Kier H. 
({ Aalborg Amt) og Hvetbo H. famt Vefterhavet.  Fladeindholdet 
udgisr Henimod 10 () Mil. Mod Nordojt er Terrainet temmelig 
baffet, men den gvrige Deel af Herredet danner en Flade med faa 
Heidepunfter vg gaaer mod Syd over til Enge og Kier, der tabe fig 
iden ftore Vildmoſe, hvis nordlige Deel hyrer til Herredet. Dette 
bar fun enfelte fmaa Skovpartier, fangs Havet Flyvefandsftrelninger, 
af vezlende Brede. Ht. 3891 Tor. A. og E. 0g 721, To. Mſft. 
Indvaanernes Antal ved Folletellingen i 1855 var 16,576. F geiftlig 
Henfeende er Borglum Herred forenet med Dronninglund Herred til 
ect Brovftt. Lyngby, Seilftrup, Rakkebh og Taare Sogne i Borglum 
H. ere Annexer til Gogne i Vennebjerg Herred. 
¢ 


Taars Sogn, Annex til Ugilt S. i Vennebjerg H., omgivet af dette 
Perred, Horns og Dronninglund p. famt Sersleo og Vreilev Sogne. 
itfen, noget veftlig i Sognet, 14/. M. f. o. for Hjorring og 4 Mi. 
v. n. v. for Seby. Arealet, 12,982 Tr. Land, hvoraf endeel er 
Stoo (Boller Sfov), men fun 18 Tor. Land Fredffov, er hgitliggende 
og baffet. Blandt de betydeligite Hgivepunfter nevnesUbjerg. Jords⸗ 
monnet er i den veftlige Deel god Muld, enkelte Steder til bethdelig 
Dybbe, men ipvrigt fandet, med Rodſand til Underlag. Vors aa, der 
flyber paa Vftgrendfen og Uggerby-Aa pan Veftgrendfen af Sognet 
optage flere mindre Aalsb fra Sognets Midte. Landeveien fra Hior⸗ 
ting til Geby pasferer Gognet. Htt. 425°/, Ib. A. og E. og 
6g To. Met. 

3 Sognet: Talars Kirke (fimpel, uden Taarn og Hvelvinger), 
beliggenbe ved Landeveien fra Hjgrring til Seby imellem Byen Taars 
og Laarshufe; Berne Taars med Skole, Hauftrup, Hvidjfted, 
Lerpe, Graum, Sesfing med Stole, Bornp, Agdrup; adfpredt 
liggende Samlinger af Beboekter fom Taarshufe, Kragdrup, Boge 
dtup, Barholt og Barholtsdal(5H.), Harpſogaarde, Krogen, 
Svenftrup med Clole, Rom, Haven, Freden, Loobrond, 
Stjern, Havelund, Jernſkob, Rolobro, Gresdal med Tegl- 
vert, Veſter-Heden (4 H.), Stores og Lille-Klarup og 


64 Taars og Breileo CGogne. 


Morilb; Hovedgaardene Boller med BVind- og Vandmöolle, 21 Tor. 

tt., 170 Tor. fandmulbede Agerjorder, 100 Tor. Land Eng, 200 For. 
fanb Mofe, 65 Tor. Land uopborfet, Hvibftedgaard med Binds 
mole, 20 Tor. Htk., 240 For. Land mulbfaudet Ager, 60 Tor. Land 
Gung, 65 Lor. Land Moſe, 18 Sor. Laud wopdpriet, Tidemands⸗ 
holm med Vandmolle, 18 Tor. Htk., 250 Tor. Land for Stsrftedelen 
ftjgrlerede Sorder, 70 Tor. Land Eng, 5 Tor. Land Ker, 105 Tor. 
Land uopdhrfet, Aas med Vindmolle, 16 Tor. Htf., 250 Tor. Land 
deels leer- og deelS fandmuldede Agerjorder, 9O Tor. Land Eng, 
100 Zor. Land Moſe, 160 Tor. Land uopdyrfet; Gone Karmis—⸗ 
bolt, Rugholm, BVolSholt, Sander⸗Tykſkov, Fetersholt, 
Gjsrupgaard, (2 G.), Bisrnftrup, Lindholt, Overgaard, 

utbolt, Nonten, Ratisodde, Sljegsholt, Begiet (2 G.), 

tendal, Bedelund, Sonder- og Norre-Birk, Hjorthede, 
Dals Vandmolle, Drenvad og Krogsholt. Balt it Sognet 
114 &. og 207 H., bvoraf 78 G. og 115 H. ubdenfor Byerne. 

Indvaanere: 1915. Sordbrng er Hovederhvervet. Torveproduc⸗ 
tionen og Forhandling af Lorv, ifer til Hjsrring, give flere af Beboerne 
et iffe uvefentligt Bierhverv. 

Gognet hyrer under Borglum Herreds Jurisdiction (Hiorring), 
Hjsrring Amtftuedijtrict og Legediſtrict; 4de Vgtds. Amtets 39te Legd. 
Web Hovedfognet een Commune. Rirken tilhyrer Gognets Beboere og 
en Privatmand. 


Gom GCier af den gamle adelige Sadegaard Boller nevnes i D. Atl. allercde 
1390 Mathias Torftenfen af en Familie kaldet Vognien, fom den derefter en Tid 
lang tilhberte. Blandt fenere adelige Ciere nevnes Galſtjot, Dyre, Stygge, Seheſted, 
Reedtz m. FC Dens Bygninger ere nu temmelig forfalonP paa et nyt Stuehuus 
ner, der ex bygget for faa Aar fiden. " 

OHvivftedgaard fal oprindelig i Slutningen af det Lode Aarhundrede vere 
ubdlagt fra Boller fom en Datterlod og tom til Familten Galſtjot, i hvis Beſiddelſe 
ven forbleo lenge, derefter tif Jyer Dyre, fom 1642 ſolgte den ttl Johanna Lyle, 
ber blev gift med en Belov; fiven har den ofte fiftet Cier. J Slutningen af forrige 
Warhundrede og Seaynneren af dette tilherte den Confiftorialraad Trap. 

Tidemandsholm Heed tidvligere Rartoft og herte tif Borglumkloſter. J 
Begpndelfen af det iGde Aarhundrede eiedes den af Mogens Suul, Hvis anden 
rue Inger Tidemand gav Gaarden fit Ravn; fiden tilhorte den Familierne Rods 

een, Raas, Urne, Arnfeldt m. HL. 

Hovedgaarden Aas ftal vere oprettet af Familien Stygge i vet 15de Aarhun⸗ 
drede og berefter vere eiet af flere abdelige Familier, fom nevnes i O. Atl., ſaa⸗ 
ledes Kaas, Budde, Hodfteen m. Fl 


Vreiley Sogn omgivet af Anneret Heeftrup, Ralleby, Braa, 
Gerridsley, Jerslev og Taars S. ſamt Hjsrring- St. Hans og St. 
Olai Gogne i Vennebjerg Herred. Rirken, paa Sognets Beftfive, 
12/, M. j. for Hjgrring. Arealet, 11,456 Tor. Land, bar en temume- 
lig jeon Overflave, er mod Vit begrendfet af den i vordlig Retning 
flydende Uggerby-Aa, mod Seft af en Arm af Aaftrup-Aa, og 
gjennemffaaret i en Dijtance af 11/, M. af Aalborg-Hjsrring Landevet. 
Sorbdbeffaffenheden er meget forſtjellig; faaledes have de tre Byer Guld⸗ 
ager, Ronnebjerg og Pouljtrup ypperlig dyb og fed Muld, hvilende deels 
paa Leer, deels paa Mergel. Baa andre Steder er Jordsmounet derimod 
deels fumpigt, deels fandet; dog funne famtlige Sorber i Sognet hen⸗ 
regnes til Amtets bedfte. Htk. 5029, Bo. A. og E. og BY, Cd. Mit. 


Breileo Cogn. 65 
v 


J Sognet: Vreilev Kirke, der er fammenbhgget med Hoved⸗ 
gaarden Breilerflofter, og tet ved Kirken en Sfole; Lund Preftes 
gaard, Guldager med Cfole, Gunderup, Ronnebjerg med Sfole, 
ber er udflyttet, Grgnderup, Hogfted, Poulftrup, Aarup, 
Ghnberup (2 G. og 2H.), Tolleftrup; be adfprett liggende 
Gamlinger af Beboelfer Sgnder-Broen, Dammen, Harkens— 
gaarbe,Niegaarde, Mellehuſe, Krogholm og Rerup; Hoved- 
gaarpene Breilevflofter, 39 Tor. Hil. (16 Ter. Htk. Bondergods), 
Ronnovsholm, 27 Sor. Htk.; Gone Baftholmgaard med Binds 
og Banrmolle, Skovgaard, Aabenterp, Haverholm, Stores 
og Lille-Plet, Carager, Aarupgaard, Norre⸗-Tjcere, Veſten— 
gaarb, Norre- og Conder-Lie, Mynderup, Ofſter- og Befters 
Stofbro, Breiled Vindmolle cg Kro. Balt t Sognet 119 G. | 
og 197 H., bvoraf 27 G. og 133 H. ubenfor Byerne. 


Sndvaanere: 1936. Sordbrug er Hovederhvervet. J Cognet er 
2 Fegloerfer. 


Cognet horer unter Borglum Herreds Juriédiction (Hjgrring), 
jorring Amtftuediftrict og Legediftrict; 4de Volos. Amtets 43de 
ego. Med Annexjognet cen Commune. Kirken tilbgrer Befirderen af 
Breilevklojter. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1197 Rb. 


Den nuverende Herregaard Breilevtlofter var i Mibdelalderen et Nonne⸗ 
Hofter, uvift af bvilfen Orden. Det ſynes at have ftaaet i pe Daa edsforhold til 
bet et Par Miil veftligere beliggende Beorglumflofter; hvorfor ogſaa Daugaard 
bemerrter, at man kunde formode, at bet bar varet af Premonfiratenferordenen og 
en Aflegger af dette Klofter. Stiftelfesaaret er ubekjendt, men at det ligger langt 
tifbage t Tiden, Efendes deraf, at „Wrélehf Klofter” allerede nevnes i Kru Gro's 
Seftament af 1268 (Suhms Danm. Hift. X. S. 996). Det havde famtidig baade 
Hrier og Priorinde. Efter Reformationen forlehnedes Rloftret tif den affatte 
viborgffe Fiffop Sorgen Friis og efter hans Dod til forfFiellige andre Adelsmend. 
ISIS mageftiftede Kong Frederik U. Breilevtlofter til Jens Bilde mod dennes 
Gaard og Gods Allindemagle i Sjelland. Efter den Tid fliftede Rlofiret ofte 
Giere, indtil det i Begyndelfen af vette Aarhundrede fif i Kjobmand Niels Frederif 
Hillernp af Aalborg felles Eier med Rerglumflofter, Hvorfra det, fom ovenfor 
bemearfet, maaffee i gamle Dage oprindelig var udgaaet. Efter Hillerups Ded 
abdffilted imidlertid igten disſe to gamle Rloftergodfer, da Vreilev folgtes ſarſtilt 
ved Auction. Hovedgaarden er den gamle Klofterbygning, hvis ene Lengde dannes 
af Rirfen. Denne anfeelige, til St. Nicolaus indviede Kirke, fom nu er Gognes 
firfe for Breileo Sogn, har i fine Enteltheder flere Marker af fin clbdfte Beftem- 
melfe, fffendt den ved Reparationer i den nyere Tid (ifeer 1675) har tabt meget 
af det gamle Prag. Den har flore og hote Hvalvinger, fom hvile paa murede 
Piller, 0g 2 Chor, det ene paa den norbre Side af Alteret og vet andet i Kirkens 
wefite Ende. $ den aabne Begravelfe under pet nordre Chor, hoor Avflillige af 
ben juulfe Familie, fom eiede Breilevklofter i ſidſte Halodeel af vet 17de og Bee 
gyndelſen af det 180e Aarhundrede, ligge begravne, var fordumt et Capel, hvorfra 
Ronnerne gif op paa vet Pulpitur, hoor dered Stole vare, Af 2 Hvelvede Porte 
findes Spor paa Kirkens fendre Gide. Fra Kloftertiden havde Gaarben endnu 1 
forrige Aarhundrede fin Birferet, faldet Breilevflofters Dirk. 

ovedgaarden Reonnovsholm Hed tivligere Tiered og blew oprettet ttl 
Pervegaard af Sens Bille til Vreilentlofter, efter Hvis Enfe, Anna Rennos, 
aarbden fif fit nye Navn, dog vedblew ven lenge at kaldes fered. Efter 
Familien. Bilde tilherte Gaarden Familierne Lange med en Rofe i Baabenet, og 
Generalmajor Mefting, CanceViraad Ermandinger, fom ogfaa tebte Breileoflofter, 
0g bvis Enfe giftede fig med Oberft ». Hoben, dennes Datterdatter jomfrn Dytov, 
en Datter af —*2B Dytſtov paa Vreilevkloſter og Froken v. Hoben, paa Grund 
af hvilken Misalliance Bevſtemoderen tog henve til fig og ſtjenkede hende Ronnovs⸗ 
holim. Den bar ſenere havt Ciere af forſtjellige Familier. 


| 66 Haftrup, Rakkeby og Seifftrup Cogne. 
0 


Heefiruy Cogn, Annex til Vreilev, omgivet af dette og Rakkeby 
SG. ſamt BVennebjerg Herred. Kirfen, i Gognets Midte, 2), Mt. ſ. for 
Hjgrring. Avealet, 13842 Tor. Land, er temmelig jeont, begrendfet i 
Norboft af et ftsrre Aalbb. Gognet horer til Byrglum Herreds frugts 
barefte Egne, med gobe Ganbdjorder og bethdelig Blanding af Leer vg 
Muld. Landeveten fra Aalborg til Hjgrring pasferer Gognets gftlige 
Deel. Htf. 701, To. A. og E. og 3%, Zo. Mſt. 

3 Gognet: Byen Heftrup meb Rirfe 0g Sole; Hovedgaarden 
Heftrupgaard, 22 Tdor. Htf., med Vindinglle; Rorſig og Debet 
ere endeel Hufe ved Landeveien fra Aalborg til Higrring; Heftrup 
Binds og Vandmolle. Jalt i Gognet 17 G. og 22 H., hvoraf 
6 G. og 12 H. ubenfor Byen. 

Indvaanere: 267. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer under de famme Aominijtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet. Amtets 31te Legd. Sirfen tilhgrer Cieren af Hefteupgaard. 


Hovedgaarden Heftrupgaard tilherte i det 16de Aarhundrede den abdelige 
Familie Unger, i det 17de Aarhundrede Familien Bildt. 


Rakkeby Sogn, Annex til Harridsle i Vennebjerg H., omgivet 
af bette og Hjprring-St. Hans Gogn i ſamme H. famt af Heeftruyp, 
BVreilen, Vraa og Seiljtrup Gogne. Kirken, paa Sognets Veſtſide, 
1 M. f. f. v. for Higrring.  Arealet, 1985 Zor. Land, er jeont, med 
enfelte Baffer, og for ſtorſte Delen af leermulbet Beffaffenhed. Sognets 
norblige og neftlige Deel begrendſes af Aalob. Ht. 1115’, To. W. og &. 

J Gognet: Byerne Rakkeby med Kirke 09 Skole, 09 Gnarup; 
Gone Kjersgaard, Kjelsgaard, LCundegaard og Hedegaard; 
Riisholmehufe og Holmen, endeel Hufe nordlig i Gognet. Jalt 
i Sognet 32 G. og 78 H., hvoraf 18 G. og 39 H. udenfor Byerue. 

Indvaanere: GOO. Jordbrug er bet overdeiende Erhverv. Tyrv 
affettes af enfelte af Beboerne. J Gognet er et Teglverf. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Sdie Vgkds. Amtets 3dte Legd. Kirken tilhyrer Gieren af 
Hejtrupgaard. 


Ratteby Kirke har tidligere havt Taarn, fom nu er nedbrudt. 


Seilftrup Sogu, Annex til Harridslev S. i Vennebjerg H., omgivet 
af Ralfeby, Vraa og Veiby Cogne famt Veunebjerg Herred. Rirfen, ved 
Sognets Norbveftgrendje, 11/, M. f. vo. for Hjsrring. Arealet, 
1889 Tor. Land, er jeont, omgivet og gjennemffaaret af flere minbre 
Vandlob og af ret gob, leret Beffaffenhed, med lave Engftrefninger i 
ben ſydlige Deel. Hti. 1191), Tr. A. og E. og 47’, To. Wye. 

J Sognet: Geilftrup Kirke, eenligt beliggende; Byen Gmib- 
ftrup med Geilftrup Gogns Stole og en Hpiere Bondeffole; 

ovebgaarden Geilf{trupgaard med Bands og Vindmolle, 22 Tor. 

Bit 247 Tbr. Land leermuldet Ager, 40 For. Land Eng, 10 Dor. 
and Mofe og Kier; Gone Smidftrupgaard, Aagaard og Stags 

fteb; be abfpredt liggenbe Steder Aalftrup og Hebdehufe. Jalt 
i Sognet 26 G. og 50 H., hvoraf 9 G. og 6 H. t Byen Smidftrup. 
Subbaanere: 475, ber neſten ubdeluffende ernere fig ved Sordbrug. 





Seilſtrup og Borglum Cogne. ; 67 


Sognet horer under Borglum Herreds Jurisdictiou (Hjorring), 
Hjorring Amtſtue- og Legediſtrict; Zdie Vgkos. Amtets 36te Legd. 
Med Hovedſognet Harridslev og bet andet Annerſogn Rakkeby cen Com- 
mune. Kirken tilhorer Eieren af Seilſtrupgaard. 


Seilſtrupgaard var i gammel Tid en adelig Sadegaard, ſom i forſte 
Halodeel af det 14de Aarhundrede tilhorte Familien Noſtrup. iden kom Gaarden 
i de borglumſte Biſpers Cie, og flere af disſe Have i bet 14de og 15de Aarhun⸗ 
brede refideret ber og derfra udftedt Documenter. Sagtenge Biſperne eiede Slottet, 
holdt be derpaa deres Fogder eller Lehnsmend. Bed Reformationen hjemfaldt 
Seilſtrup⸗Slot med alt Biſpegodſet til Kronen og blev et kongeligt Lehn, hvoraf 
fiden efter Gouverainitetens Sudforelfe bleo bannet et fongeligt Amt, GSeilftrup 
Amt. Slottet med enveel af Bondergodſet folgtes imidlertin fra Kronen; det gamle 
fe ete lave odelagdes, og den nuverende Seilftrupgaard opfertes iffe langt 

a dets Plads. 


Borglum Sogn omgivet af Annexerne Veiby [og Furcby, Emb, 
Etenum, Vrenſted og Lyngby Sogne ſamt Vennebjerg Herred. Kirken 
ligger ene ved Hovedgaarden Berglumflofter i Sognets Midte, 2 M. 
ſ. v. for Hjorring. Arealet, 7227 Tor. Land, er jevnt, med ſtorre 
Strekninger fide Enge og Kjcer. Jordsmonnet er i det Hele fand- 
muldet, paa enkelte Steder med Leer, paa andre med Gand i Under⸗ 
laget. Htk. 3132,, To. A. og E. og 11/, To. Mf. 

3 Sognet: Berglum Kirke, fammenbygget med Hovedgaarbden 
Borglumflofter; Berne Borglum med Preftegaarden og Gognets 
gjtre Sfole, Oſter- og Vefter«Friftrup med Tegloerl, Skjotte⸗ 
rup 0g Battrup, mellem disſe Byer Sognets veftre Sfole; Hoved- 
gaarden Beg rglumflofter med Parcellerne NielSminde og Hede- 
gaarbd, begge uden ferligt Hartforn, fidftnevnte tillige uden Hoved- 
bogning, 88 Tor. Htf. (3818 Tor. Hit. Bendergods); de adfpredt 
liggende Beboelſer Gteenbjerggaarde, Tinfelbefhufe, Loth, 
Steenbjerghufe; Gbne Hjortnes og Mariegaard med Bind- 
molle. Salt i Cognet 63 G. og 69 H., hvoraf 24 GY. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 1001. Sordbrug er Beboernes udeluttende Erbhverv. 

Sognet Horer under Borglum Herreds Jurisdiction (Hjgrring ), 
Sjsrring Amtſtue- og Leegeriftrict; 4de Vgkoös. Amtets 46de Legd. 
Med begge Aunexfoguene cen Commune. Kirken tilhorer Befidderen af 
Hovedgaarden Borglumflofter. Precftefaldets Reguleringsfum er 1450 Rd. 
Prejtegaardens Areal er c. 224 Tor. Land, hooraf c. 104 For. Ager 
0g 120 Tor. Hede og Kjer, Htf. Yt, Td. 

Borglum var oprindeliqg en Kongsqaard, paa Hvilfen Knud den Hellige 
opholdt fig t Aaret 1086, ba Bendelboerne begyndte deres Opftand imod bam. § 
ben forfte Halvdeel af det 12te Aavhundrede blev Gaarden ſtjenket til et Convent 
af de regelbundne Rannifer af Premonftratenferordenen, ,de hövide Brodre;“ Suhm 
fetter Stiftelfen af vet beramte Borglum-«Klofter til omtr. 1128. Conventet 
udgjorde Stiftets Domcapitel og havde fom faadant Ret til at velge Bifloppen; 
Stiftet fit efter Kloſtret Navn af Berglum Stift, fordi Biſtoppen af Vendfystel i 
Almindelighed refiderede paa en Gaard ved Kloftret, og Borglum Kirke blev Stiftets 
Domfirte. 1252 blew Kofirets Provft, den berygtere Oluf Slob, valgt til Biſtop, 
bvilfen Beerdighed han befladte og vangrede i 8 Aar, indtil han 1260 blev ibjel- 
flagen t Hvivbjerg Kirke paa Thpholm af fin Broverfon Jens Glob „den haarde.” 

priftoffer 11.°8 Tid havde Capitlet heftige Stridigheder med ben volofomme 
Siffop Tyge, der brod ind i Kloſtret og orev Kanniferne ud af dered Govefammer, 
befeftede Kirken og Kloftret mod Kongen og de fordrevne Kanniker, og underholot 
fine Golf af Gods, fom han raneve fra Slibbrudne. Dronning Margrete, der, fom 


€8 Bocerglum og Veiby Sogne. 


befjendt, neerede megen Erbodighed for Kirker og Klofire, lod fig optage i de borg⸗ 
lumſte Premonftratenferes Broderſtab og fiientede dem meget Sordegods famt en med 
Wvelftene befat Guldfrone, fom Capitlet maatte forpligte fig til aldrig at afhbende, 
men paa alle Feſtdage at fette paa Somfru Marias Loved, Hvilfet cafaa fete indtil 
1585, dba Kong Chriftian ML. lod den tilfigemed en Guldkalk borttage og ſmelte for 
at betale fine Golbater dermed. Den finfte berglumfte Biffop var Styge Krumpen; 
ban blew fougflet og affat ved Reformationen, Kloftergodjet blev inddraget, men 
ben affatte Biſtop forlepnet med Kloftret, fom fenere gaves forfiellige Adelsmænd 
i Forlebning, nemlig Albert. Steel, Frants Banner, Crif Kans, Gotslaf Vudde vg 
Mogens Sebefted. Denne firfineonte Adelsmand havde dog fun Kloftret fom Lehn 
ieet Har, da Kong Chriftian 1V. i Aaret 1623 henlagde det til det nyoprettede 
Ridderacademi i Sore, Hvis Hofmefter deraf ſtulde have fin Underholoning. iter 
Acavemtets Nedlaggelle bleo Borglumffofter 1669 privat Ciendom, idet Kong 
Srederif IL. borthyttere famme til Cantsleren Peder Rees (+ 1674) for Hoved- 
gaarben Tygeſtrup i Sjeland. Cantslerens Gon Chriftian Rees Clee om Fam 
ovenfor ved Knudseie i Sffeve Sogn) folgte Borglumkloſter omtr. 1688 til 
Dronning Charlotte Amalie, fom Aar 1690 tillige tjebte Dronninglund og 
Dronninggaard af hans Stedmoder. Bed Oronningens Ood 1714 tilfaldt disſe 
famlede Ciendomme hendes Gon Kong Frederif IV., fom bortbypttede bem 1716 
til fin Softer Sophie Hedevig mod Gjorslev og Crifftrup paa Steons i Sjalland. 
Gamme Aar folgte Prindfesfen Berglumblofler til Generalmajer Mefting til 
Ronnoveholm °g Fuglſig, fom endnu famme Aar transporterede Skijodet til Freverif 
Kier. Denne blev adlet 1722 og udnavnt tif Cancelltraad 1727, men famme Mar 
ble» hans Adelffab og Baaben fadferet for en af ham begaaet fer Forfeelied 
Gfyld; 1785 fit han imidlertid fit Adelſtab igien og et andet Baaben, blew Jufitis- 
raad og dode 1742. Af denne Suftitéraad Kjerfiiolbs Dottre var den ene gift 
med en holſteenſt Adelsmand Johan Henrik Rantzau, der ved dette Giftermaal bles 
Gier af Borglumflcfter. Cfter hand Ded blev Enken gift 1750 med Generalmajor 
Lauritz de Thurah, Chriftiansborgs oq Hixſchholms navntundige Bygmefter, ver 
eiede Borglumllofter tif 1757, da ban folgte Gaarden til Oberft Send de Poulſen, det 
atter folgte ben 1770 til Geheimeraad Grev Rofentrone. Denne eiede Berglum- 
kloſter til 1801, ba Gaarbden blew folgt til Cancellivaad Ovifigaard, der ater Lola 
ben til Kjobmand Hillerup fra Aalborg. Denne Cier anlagve Avisgaarden Riels- 
minde paa Heden nordoft for Klofiret. Ved Hillerups Dod folgtes seg tumnttofier 
med Storftedelen af Strogodfet til den nuverende Eier Cand. jur, Rottboll. Hoved- 
bygningen ex i ben fenefte Tid indrettet {mult og moderne, uden at bog derfor de 

amle Nider og Hvelvinger, fom minde om det beromte Klofter, ere odelagte. 

ettes Mure ere be famme, fom nu i ſyv hundrede Aar have trodfet Tidens 
Omfliftelfer, og fom fpnes at funne ſtage i ligefaa lang Tid endnu. Kirken, der, 
fom ovenfor anfert, i den katholſte Tid var Stiftets Domkirke, og udgiorde den 
nordre af Kloſtrets 4 Læengder, er ftor og anfeelig, 62 Alen lang, 32 Alen bred og 
under Hvalvingerne 27 Men bei, med twende hyelvede Sidefloie; den har aldrig 
havt Taarn, men dens hoie Beliggenhed gior den alligevel til et Merkepunkt for 

Sofarende, ligefom den ogſag er ſynlig for Storftedelen af hele Bendfysfel. De 
- ordre Binduer ere i forrige Aarhundrede tilmurede, hvilket betager den meget af 
pens oprindelige Skjonhed. Biffopperne Sep Friis’s og Niels ivgars Ligfiene 
ere indfatte { den nordre Muur af Kirfen. Den beromte Bygmefter Generalmajor 
Laurig de Thurah til Berglumflofter ligger ligeledes begravet i denne Kirke, hvor 
ban ogfaa bar ladet opfette et Marmor-Cpitaphium over fig og Familie. . 


Veiby Sogn, Annex til Berglum, omgivet af dette S., Geilftruy, 
Vraa og Emb Gogne famt Vennebjerg Herred. Mirten, i Sognets Midte, 
11/. M. f. v. for Hjsrving. Arealet, 13858 Tor. Land, er mob Nord 
0g SOft omgivet af Vandlob og i Henfeende faavel til Overflade fom 
gp ctaffenver iffe vefentlig forffjelligt fra Hovedfognet. Htk. 745/, Zo. 

. 0 


g &. 

J Sognet: Bhen Beiby med Kirke og Sfole; Kirkholm og endeel 
af Leth, hvoraf Reften horer til Borglum Sogn Ctilfammen 2 G. og 
1H.) Salt i Sognet 25 G. og 14 H., hvoraf 11 G. og 14 H. 
udenfer Byer. 


Fureby og Lyngbh Sogne. 69 


Snbbaanere: 294, der alle henhgre til den jordbrugende Rlasfe. 
Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; 4de Bglos. Amtets Mde Legd. Kirken tilhorer Gognebeboerne. 


Veiby Kirke, fom er lille, uden Taarn og Prelinger, flal i den katholſte Tid 
pave hedt St.-Billadfes Rirke, og en Milde der i Nerheden St.-Billadfes Kilde. 


Fureby Sogn, Annex til Borglum, omgivet af dette S., Lyngby og 
Brenfted Sogne famt Sfagerraf. Rirfen, i Sognets Midte, 1/, Me. 
fra Stranden og 2'/o Mt. ſ. v. for Higrring. Arealet, 707 Tor. Land, 
er jeont, med temmelig brat Affald mod Stranden. Htk. 24'/, Td. 
A. og E. og 1 Tr. Nef. 

3 SGognet: Berne Furebh med Kirke, Skole og Ladepladfen 
Lokken. alt i Sognet 12 G. og 111 H., hvoraf 6 G. og 14 H. 
udenfor Berne. 

Sndvacnere: 876. Kun en ringe Deel leve af Agerbrug. Fra 
Lokken drives en betyrelig Handel, ifer med grove Barer og Korn, 
hvoraf erporteres c. 30,000 Tdr. uarlig; ber findes, foruden 6 Kjob⸗ 
ment, enbeel paa Landet iffe almindelige Haandverfere, fom Farvere, 
Bagere, Gadelmagere, Gnedfere, Jernſtebere, Garvere, Pottemagere 
9. fl. Byen har for en ftor Ceel teglhengte Hufe, hvoriblandt er flere 
fore Pafhufe, et bethdeligt Oumpbrenderi, en BVindmoglle og et Tegl⸗ 
“perf og feer ud fom en Kjobſtad; bog figge mange ftraatefte Hufe 
berimeffem og Gader findes iffe. Til Byen hore 11 Fartgier (Sfonnerter, 
Galeafer og Sagter), der ifr fare paa England, Holland og Norge, 
og maae imod Beftenjtorm feile bort elfer —* paa Land, da bet 
ingen Havn er. . 

Gognet herer under de famme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Veiby 
Gogn; 4de Vgtds. Amtets S3de Legd. Rirken tilhprer Gogne- 
beboerne. Bed Lokken er anfat en Foldcontrolleur og 3 Loldasfijtenter. 
Rebning station. 

Fureby menes i Danfle Atlas at have fit Navn af Fyrreffove, fom { tinfhere 
Zid flulle bave flaaet fangs Gtranden. Wf disſe er der nu intet Gpor. Sirfen er, 
ligefom den anden Annerfirfe Beiby Kirke, uden Taarn . Hvelvinger. Davet 
flat langt tilbage i Tiden have bortfiyllet en By ved Naon Kinderup t dette Sogn. 

Lyngby Sogn, Anner til Jelftrup i Vennebjerg H., omgivet af 
Borglum og Fureby Gogne famt Rubjerg S. i Veunebjerg Herred og 
Skagerrak. Sirfen, i Sognets nordveftlige Hjgrne, tet ved Stranden 
og 2M. f.v. for Hjorring. Arealet, 1062 Tor. Land, er jevnt, uden 
nogen betydelig Heide, men med Flyvefand enkelte Steder ved Strauden, 
forreften ret god Agerjord. Htk. 35'/, To. A. og E. 

$3 Gognet: Bherne Norre⸗Lyngby med Kirke, Sonder— 
Lyngby og Lyngby Torp; Slolen ubdflyttet mellem Noyrre-Lyngby 
og Lyngby Torp; Gd. Kodal. Balt i Gognet 18 G. og 25 H., 
hvoraf 3 G. og 11 H. udenfor Berne. 

Snbdvaanere: 244. 3 Gognet er lidt Gifferi. Forferbdigelfe af 
Bjemmegjorte Toier er hyppig. See iporigt Selftrup Sogn. 

Gognet borer under Borglum Herreds Surisriction CHigrring), 
Hiorring Amtftuediftrict og Legediftrict; Sdie Vglds. Amtets 40de Laægd. 
3 Forening med Hovedfognet een Commune. Kirken tilhgrer Eieren 
af Heftrupgaard. 

5 


40 Brenfted og Tife Sogne. 


Lyngby Rirfe er uden Taarn og Hvelvinger. Den ftaner faa ner Havet, at 
man antager, at dette, fom aartig tager flere Alen bort af Landet, om en 50 Har 
eller noget lengere vil bortftylle Kirken. 


Brenfted Sogn omgivet af Anneret Tife famt Fureby, Borglum, 
Stenum og Emb Sogne, Hvetbo Herred og Skagerrak. Rirken, i Sognets 
Midte, Zo M. f.v. for Hjorring. Wrealet, 5487 Tor. Land, er [arte 
liggende, med fide Strefninger fangs alle Udfanterne, hoor der findes 
mindre Aalsb. Den fterfte Deel af Sognets Areal er Eng og Kjer. 
Nogen Sandflugt paa Stranden og Sydvveſtſiden. Htk. 2618,, Bb. 
A. og E. 

3 Sognet: Byerne Vrenſted med Kirke, Preftegaard, Skole og 
Molle, of Aaſendrup med Skole, udflyttet imellem Aaſendrup og 
Vrenſted; Gaardene Sundſted, Holmen, Sondermark, Kryb— 
ily, Roden og nogle Hnſe kaldet Ligbakken. Balt i Sognet 60 G. 
eg 72 H., hvoraf 38 G. og 24 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 967. Jordbrug er Hovederhvervet. Nordoſt i Sognet 
er et Teglverk. 

Sognet Horer under Borglum Herreds Burisdiction (Hiorring), 
Hjgrring Amtftuediftrict og Hvetbo Herreds Leegeriftrict (Norre-Sal⸗ 
tum); Ade Vgkos. Amtets 49de Legd. J Forening med Annezet Life 
een Gommune. irfen tilbsrer 6—7 af Sognets Beboere. Preeftefalrets 


Reguleringsfum er 1323 Rd. Preeftcgaardens Areal er 30 Cor. Land 


udnierfet god Ager, 2 Tor. gobe Enge, Htk. c. 8 Lor. 


Brenfted Kirke flal efter Dane Atlas i den katholſte Tid vere faldet St. 
Thegers Kirke, et Navn, der har veret tilfagt flere Rirfer i Iylland. Den er ftor 
og ſmuk, bygget af KRampefteen, med et Muurveristaarn og Hvalvinger, og har é 
Choret adffilige Ligftene over lidet bekjendte Perfoner. 

Spdoſt i Sognet ligger et gammelt fterft Bolofted med Grave, fom faldes 
„Slottet“, Hvorom Intet vides. J Byen Aafendrup Har tidligere ligget en 
Gerregaard, ſom 1465 tilhorte Hr. Anders Nielfen (Banner) af Kokkedal og Hooraf 
ingen Leoninger ere at fee. 

giife Sogn, Anner til Vrenfted, omgivet af dette og Tolftrup 
> sre ſamt Vildmoſen og Hvetbo Herred. Kirken, midt t Gognet, 
3 M. n. v. for Aalborg, ligefua langt f. v. for Hjsrring og 14/, Di. 
ſ. o. for Lolken. Arealet, 6128 Tor. Land, bar, med Undtagelje af 
Tife Kirkebakke, ingen betydelig Hyibe, men tanner fuarere en jevn 
Flade, ber mod Syd taber fig i ben ftore Vildmoſe. Zordbeffaffenbeden 
er beelS muldſandet, deelS ffarpfanbet, fornemmelig i ben oſtre Ocel af 
Gognet. Cognets nordlige, veftlige og ſydlige Deel er omgivet af 
Aalob (Ryeaa, Asfenbel). Ht 27 Cor. A. og E. og 
17 Tbr. Vey. 

3 Sognet: Tife Rirke, cenligt beliggende; Berne Cife med 
Stole ſyd for Ben, Fiilholm med Teglverk, Mauna, hooraf 
den vefilige Deel fuldes Svingel, Tifeljer; Hovedgaarden Hams 
melmefe med Avlsgaarden Mh-Hammelmofe, under Ctams 
huſet Birkelſe Walborg Amt, 607/, Cd. Htk. A. og E. og 18 Tor. 
Mit., 500 Por. Land fandmuldet Wger, 350 Cor. Eng, 400 Lor. Mtofe 
(35 Tdr. Htk. Feſtegods, 1 Td. Hil. —— — Gone Stares 
vold, Gronborg, Stavad, Broen, Obdbingen og VBeftere 
gaard. Salt i Sognet 64 G. og 42 H., hvoraf 19 G. og 21 H. 
udenfor Byerne. . 


Rife og Tolftrup SGogne. 1 


Subdvaanere: 923. Det almindelige Landbrug er Beboernes enefte 
Grbvery. J Tife holdes Marked eengang Hvert Foraar med Hefte 
og Oveg. 

Sognet borer under be famme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; doe Vgkos. Amtets 52ve Legd. Siren tilbgrer en Privatmand. 

Life Kirke, i den katholſte Tin faldet Bor Frue Kirke, erkhoitliggende og tfener 
fom Gomerfe. 

Den gamle Herregaard Hammelmofe neones allerede i Midten af det Ade 
Aarhundrede. 1836 tilherte den Gare Pebderfen, 1343 hans Gon, Chriftoffer 11.°8 
forrige Marſt, den rige Peder Bendelbo. Aar 1408 ſtjedede Niels Sverjen (Roſen⸗ 
krands) Hammelmofe til Berglumflofter, i Hvis Pefiodelfe den blev til Reformas 
tionen, Da ben med det ovrige Kloſtergods blew feculariferet cg fort efter ved 
Mageflfte overdraget af Kong Chriftian IN. til Albert Steel. J ven flecle Families 
Befiodelfe er Hammelmofe derefter forbleven indtil Nutiden, Og udgier fiden 1696 
en Deel af bemefote Families Stamhuus Birkelſe; beg herte i lang Tid det Halve 
til Stambufet Roſenvold, da vet med en Datter af Familien var fommen til 
Samilien Rangau. Omkring |Gaarden bar i eldre Tid veret Grave, fom nu 
tildeels ere tilgroede. 


Tolſtrup Sogn omgivet af Annerſognet Stenum, Tiſe, Borglum, 
Emb, Serridslev og Veſter⸗Bronderslev Sogne ſamt Vildmoſen. Kirken, 
nordoſtlig i Sognet, 2'/, Mt. ſ. ſ. v. for Hjvrring. Arealet, 5984 Tor. 
Lanb, er jeont, med en t Ghd ubeftemt Grendfe mod ben ftore BVilds 
usofe. Jordsmonnet i ben norbligere bgiere Deel er temmelig flarrt, 
men forgvrigt folot, befocret af ffadeligt Vand. Cognets gftlige Gide 
Begrentfes af en Urm af Rye⸗Aa. Htk. 279 Por. W. og G. og 
27 Tor. Mee. 

J Sognet: Colf{trup Kirke og Sole, ene beliggende og nord 
perfor Breftegaarten og en Vindmeglle; Bherne Wfter-Hjermeslen 
med Siole, Meilfted (8G. og 1H.), Bibfig (3 G.), Timmerby, 
Lindrup, enteel af Holte, hvoraf Reften borer til Cerridslen Sogn, 
og Rykind; Hovedgaarden Hjermeslevgaard med Binds og Bands 
molle og Teglverl, under Stambufet Birkelfe, 53 Tor. Htk. A. eg E. 
og 27 —* Mſt., 258 Tdr. Land Land ſandmuldet Ager, 374 rr. 
Eng, 200 Tor. Mofe, 50 Tor. Hebe (18 Tor. Htk. Feftegods og 
1 op. Htk. Arvefeftegeds); Gone Mol gaard og Taarup; Vand— 
mellerne Gunbders Melle, Odderſtkov Molle og Gonder Miglle; 
Hedehufene. Balt i Gognet 57 G. og 81 H., Hooraf 11 G. og 
42 H. ubdenfor Byerne. 

Snbvaanere: 885. Jordbrng er Hovederboervet. To Tegloerfer 
ere anlagte paa SMfter-Hjermeslen Byes Cientom. Cet ene, der eies 
af Stambufet Birkelfe og er bortforpagtet, drives efter en temmelig 
ftor Maaleſtok. 

Sognet horer under Byrglum Herreds Jurisdiction (Hiorring), 
Hijorring Umiftueviftrict og Hvetbo Herreds Legediftrict (Norre-Saltum) ; 
Ade Vgkos. Amtets 53de Legd. J Hovering med Anneret Stenum 
een Commune. Rirfen tilbgrer Stamhuſet Birkelfe.  Preeftefaldets 
Reguleringsfum er 884 Rd. Preftegaardens Areal er c. 300 or. 
Lanb, hvoraf omtrent Halvdelen Ager, Htk. 8 Tor. 

Tolfirup Rirfe har i tidligere Tid havt Taarn, fom nu er nedrevets den har 
malet Brepbdeloft, men Choret er Hoelvet. J Kirken findes, efter en foreliggende 
Beretning, en Ligfteen over „den adelige Dame, fom ffal have ladet Hiermeslev⸗ 
gaard bygge.” 


72 Stenum og Beran Sogne. 


Hjermeslevgaard horer, fom alt anfort, under Stamhuſet Birkelſe, der til 
horer Familien Steel. Den navnes allerede i det 15de Aarhundrede og har havi 
flere adelige Eiere, hvoriblandt Enevold Kruſe og Frue Elſe Marſviin, fom figes 
at fave bygget en grundmuret Lengde af Borggaarden; iovrigt ere Spgningerne 
Bindingsverf. Hfermeslevgaard var en af Be Herregaarde, fom bleve brendte af 
Slipper Clement 1534; ben tilperte dengang Bagge Griis, ber ogfaa etede 
Klarupgaard. 


Stenum Sogn, Annex til Tolftrup, omgivet af dette, Tife, Vrenſted, 
Borglum og Emb Cogne. Kirken, i Gognets Midte, 2"vo M. ſ. ſ. v. for 
jarring og 14/. Dt. f.o. for Ladeplarfen Lokken. Arealet, 1475 Zhe. 
_ Mand, borer til den fterre Flade, fom indtageS af be foran neeonte 
Vraa, Emb og flere omliggende Gogne, og er dbisfe lig i Beſtaffenhed. 
Stenum Gogn vifer blandt alle Borglum Herreds Gogne det gunftigfte 
Sorboth mellem. Areal og Htk. — 171,. Hartfornsbelpbet 84%/, ZX. 
. og &. 

J Gognet: Bhen Stenum med Kirke og Sfole; Gone Vange— 
gaard og Kokholm. alt t Sognet 20 G. og 31 H., hvoraf 116. 
0g 18 H. ubenfor Byen. . | 

Sndvaanere: 274. Foruden ben almindelige Bondencring findes 
intet ferligt Erhverv t Gognet. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inbbelinger fom Hoved- 
feanet Ade Bgtds. Amtets Sloe Legd. Kirken tilbgrer Stambufet 

irfelfe. 


Gtenum Sirke er nu uden Taarn, fom den fordum har havt. Den er bygget 
af Sampefteen og takket med Bly, gibfet, med Hoeelvet Chor. " 


Braa Sogn omgivat af Anneret Emb, Veiby, Seilftrup, Rafleby, 
Breiled og Gerridsleo Gogne. Rirken, i Sognets Midte, 28/, M. 
ſ. f. v. for Hisrring. Arealet, 3921 Tor. Land, er jeont og danner — 
Forening med flere af be omliggende Gogne een ftor Flade med endeel 
five Engſtreekninger, men ingen meerfelige Bakkeſtrog. Sordbeffaffenheden 
er meer end alminbdelig Helbig for Gegetutionen og giver i frugtbare 
Aar rigelig Wfgrede; Sor. 3monnets Beftanddele er Muld med Leer og 
Mergel i Underlaget. Langs med Sognets oftlige og veftlige Greendfer 
findes mindre Aalob. Landeveien fra Aalborg til Hjorring pasferet 
Gognet. Htf. 184°/, To. A. og G. 

3 Gognet: Kirken, ene beliggende, Preftegaarden, tet ves Kirken; 
Byerne Norrevraa med Stole; Sondervraa med Sfole og 2 Vind 
moller, Borup, noget af Grynderup, bhvoraf Reften horer til 
Breiley Sogn, og Heden; Gone Stenvad, Beftergaard med 
Tegloert, og Oſtergaard. Falt i Sognet 48 G. og 78 H., hvoraf 
12 &. og 51 H. ubdenfor Byerne. 

Sudvaanere: 743. Jordbrug er bet vefentlige Erhverv. 

Sognet borer under Borglum Herreds Qurisdiction (Hiorring), 
Hiorring Amtftuediftrict og Legediftrict; 4de Vgkos. Amtets 42de Lego. 
& Forening Jmed Anneget een Commune. Sirfen tilogrer en privat 
Gier. PBreftefaldets Reguleringsfum er 1101 Rd. Preeftegaardens 
Areal er 81 Tor. Land “ger, 1385 Tor. Land Rjer og Hebe og 7 Tr. 
Land Eng, Htk. 11 Tov. 


Vraa Kirke ex flor og ret fmul, med Taarn. Mirten teffet med Bly, Taarnet 
med Tegl. J Taarnets fondre Side findes et Begravelfescapel med abdftillige 


Emb og Serrideley Sogne. 73 


fierre og minbre Lighifter og et Epitaphium over Gogneprefien Sorgen - Senfen 
Berg, + 2. Altertavlen er ſmuk, af godt —2B og forenitce Herrens 
ravleggelfe. 


Emb Sogn, Annez til Vraa, omgivet af dette, Beiby, Byrglum, 
Stenum, Tolftrup og Serridslev Sogne. irfen, ved Gognets Norboft- 
grenbje, 15, M. f. f. v. for Hjorring. Arealet, 1489 Tor. Land, 
ex fladt, med lave Strelninger af Eng og Mofedrag. Med Henfon 
til Sore ne enbeen jelber, i det mindſte for Sognets veftlige Deel, 
hvad der er fagt om Hovedfognet. Htk. 68!/, To. A. og GE. 

3 SGognet: Bherne Emb med Kirke og Sfole, of Volleruyp. 
Salt i Gognet 19 G. og 23 H., poral 8 @. og 12 H. uden⸗ 
for Berne. 

Subdvaanere: 258. Jordbrug er Hovederbhvervet. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Indbelinger fom Hoved- 
fognet; Ade Vgkos. Amtets 45pe Legd. Rirken tilbgrer en privat ier. 


Emb Kirke ex bygget af Rampefteen med Muurfteens-Taarn, lille og uanfeellg, 
meb Sravvetoit over bet Hele. Kirken ſelv er tekket med Bly, men Taarnet belagt 
med Teal. 


Serridslev Sogn omgivet af Vreileo, Vraa, Emb, Tolftruyp, 
Vefter-Brondersleo og Serslen Sogne. Kirken, i Sognets Mtidte, 2 Mi. 
j. for Hjerring. Arealet, 4296 Zor. and, er jevnt og i det Hele af 
leermulbdet Jorvblanding. Gognets fydlige Side begrendſes af et mindre 
Aalgh. Landeveien fra Aalborg til Hjprring pasferer Cognet. Hik. 
196°/, Td. A. og &. 

3 Sognet: Mherne Serridslev med Kirke, Prefteqaarden Ng r- 
have og Sfole, Kalum med Vindmoglle, Styrftedelen af Holte, 
hvoraf Reften horer til Tolftrup Gogn, med Vindmolle, Underaare, 
Hjelmſted; mindre Samlinger af Beboelfer fom Gmerfted, Bak 
Fen, Nygaarde og Ulv hpi; Gone Mellemhave, Sonderhave, 
Ofteraa med Miglle, Veſteraa, Stenftuebal, Stabe "5 © ar ns 
agergaarb. alt t Sognet 50 G. og 84 H., Hooraf 14 G. og 
21 H. ubenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 839, Jordbrug er Hovederhvervet. J Gognet findes 
et iffe ubetydeligt Teglvaerk. 

Gognet horer under Borglum Herreds Jurisdiction (Hiorring), 
Hjorring Amtftuediftrict og Legediftrict; 4de Vgkos. Amtets 50de Lregd. 
Sognet banner en egen Commune. Sirfen tilbprer 3 Privatmend. 
Preftefaldets Reguleringsfum er 666 Rd. Preftegaardens Areal er 
50 Tor. Land Ager foruden Eng, Kjcer og Hede, Htik. 47/, Xb. 


Serridsleo Kirke er uden Taarn og har malet Loft; den er bygget af Kampe⸗ 
fieen. Altertavlen er fmut; den foreftiller Radverens Bnodftiftelfe, meget govt malet. 
Pal Giden af Tavien findes {mutt forgyldt Billed Ficrerarbeide, foreftillende for- 

ettige Scener af Jeſu Liv. Denne Tavle er opfat 1726. Oa Dane Atl. udfom, 
par Serridslev Gogn Anner til Braa, men udgior nu et eget Paftorat. 


Serslev Sogn omgivet af Anneret Vefter-Bronderslev, Miter. 
Bronderslev, Serridstev, Breilev og Taare Sogne famt Oronninglund 
Herred. Kirken, ved Sognets Sydſide, 3 M. f. f. o. for Hiorring. 
Arealet, 11,534 Zor. Land, har hoie og torre Marfer i det sftlige 
Strgg; Jorderne ere meget ftenede og have ner Overfladen pletteviis 





74 Jersleo 0g BVeftersBrondersleo Cogne. 


AGL; de veftlige og fotlige Lele ere mere muldede, paa fine Steber 
folbe, med Gand og Kveeg til Underlag. Gognets fyrlige Side begrendfes 
af et Aalob. Htk. 33747, To. A. og E. og 6 Tor. Mſt. 
J Sognet: Boerne Ferslev med Kirke, Preftegaard of Vind⸗ 
molle noget veftlig udenfor Byen, Sfole og en Omgangsole, Aalſtrup, 
Rleftrup med Sole, Svennum, Witer«Mellerup med Bands 
mefie, Sterup med Sfole; abdfpredt liggenbe mindre Gamlinger af 
Beboelfer, fom Vefter-Mellerup, Flyovbjerg, Langthjem, Aal- 
holm, Abildgaarde (2 G. og 8H.), Peregaard (1G. 09 3H.), 
Mfters, Mtelleme og Vefter« Hjulffovo, Myrelund, Ss- 
heden, Paiheden og Grydbel; Gone Moelholm, Holtet, 
Soeden, Begenhoved, Befters og Mfter-Ouftrup, Oaare 
bef, Trebholt, Polen, Villeftrup, Smiken, Hsholt, Fals 
ben, Knasborg, Hansbek, Ditilbet, Mufted, Basfebef, 
Torſtendal, Rirkeholt og SGtagen; Witer Vand- og BVBind- 
molle og Vefter Vandmolle. Balt i Sognet 107 G. og 207 H., 
bvoraf 65 G. og 164 H. ubdenfor Byerne. 
Indvaanere: 1858. Jordbrug er ubdeluffende Erhverv. : 
Cognet horer under Borglum Herreds Gurisdiction (Hjsrring), 
Hjsrring Amtftuediftrict og Legediftrict; 4de Bats. Amtets 57de 
Legd. Med Annexet een Commune. Rirfen tilbgrer Eieren af Knudseie. 
PBreftelaldets Reguleringsfum er 1319 Rd. Preeftegaardens Areal er 
c. 250 Lor. Land, hvoraf c. 100 Xbr. Ager og 150 Tor. Land Eng, 
Kier og Hede, Ht. 111/, Tb. 
Efter Jersley havde det gamle Jerslev Herred (i Kong Valdemar 11.6 

Sordebog ,Sarlflefberet’) fit Navn. Dette Herred blew deelt og henlagt til de 
omliggende Horns, Vennebjerg, Berglum og Oronninglund Herreder, Hois Greendfer . 
beftemtes ved Kongl. Refol. af lode Novbr. 1815 eg Vide Septbr. 1925. Jerslev 
Sirfe bar Taarm og er bygget deels af Kampefteen og deels af Muurfteen, uden 
Hvaloinger. J dette Sogn har ligget 3 Gaarde, fom have tilbert Adelige, nemlig 
Abilogaard, Muſtedgaard og Mellerupgaard. Mads Bagge i Abildgaard, Beebner, 
nevned 1519; Muftedgaard tilhorte Hr. Nicolaus Simber til Stintelborg, der 
fevede 1855—1407; Mellerupgaard tilferte 1699 Hans Wulf Mühlheim. 


Befter-Brenderslev Sogn, Annex til Jerslev, omgivet af dette 
09 Oſter⸗-Bronderslev, Serridsley og Toljtrup Sogne famt Vilbmofen. 
Kirfen, i Sognets Midte, 3 M. f. for Hjsrring og ligefua langt 
n. for Aalborg. Arealet, 6450 Thor. Land, er Iavt og fugtigt, ifer 
tod Syd, hoor bet taber fig i Vilbmofen. Jordbunden er folb eg 
fugtig, befocret af ftndeligt Vand og berfor mindre frugtbar. Landes 
beten fra Hjorring til Walborg gjennemffjerer Sognet. Sognet er 
neften paa alle Sider omgivet af Aalsb, mod Vilbmofen af Rye⸗Aa. 
Htk. 2587/, Tr. A. og E. 

3 Cognet: Veſter-Bronderslev RMirfe og Sole, ene 
beliggende imeflem Landeveien og Veſter-Bronderslev By; Byerne 
VeſterBronderslev, Agbrup og Vrangodrup; Hovedgaarden 
Nibftrup, 23 Tor. Htk. (7 Tor. Hel. Feftegods), 400 Tor. Land 
Ager af muldfandet Bonitet, 140 Tor. Land Eng, 24 Zor. Land Mofe 
og 6O Tor. Land Hede; Avlsgaarrene Kornumgaard, 30 br. 
Htk., og Enggaard; adfpredt liggende Gamlinger af Beboelfer fom 
BVeftersRornumgaarde, Grenjted, Skabet og KRjerftederne; 
@Gone.Torsmarf, Bellen og Bogen; Bronderslen KRro og 


Veſter⸗Bronderslev og DitersBrendersleo Sogne. 75 


Teglver! ved Hjsrring Landevei. Bult i Sognet 48 G. og 84 H., 
hvoraf 17 G. og 24 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 1031. Jordbrug er Hoveberhoervet. Af Huusflirs- 
producter afjettes endeel. 

Soguet horer under be famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoveds 
—5 ; dde Vgfos. Amtets 55de Lego. Kirken tilbprer Stamhuſet 

elſe. 


Veſter⸗Bronderslev Kirke er Hoalvet, men nu uden Taarn; da D. Atl. udkom, 
havde den endnu et lidet Taarn. 

Hovedgaarden Nibſtrup eiedes for Reformationen af Familien Gyloenftierne 
paa Aagaard, 1532 af Hr. Predbjorn Podebuſt, ſenere af en Kaas, Urne, Arenfeld 
o. Fl. Borggaarden eller Povedbbygningen med tilhorende 2 Sidebygninger ere 
teglhengte, og de ovrige Bygninger deels nye grundmurede, deels gldre Bindings⸗ 
vers. Hovedbygningen er opfort i forrige Aarhundrede, Udbygningerne ſenere. 


Hfter-Bronderslev Sogn omgivet af Veſter⸗Bronderslev og Jerslev 
Gogne, Annezet Hallund i OQronninglund Herred, Drum S. i famme 
Herred famt Aalborg Amt. Kirken, paa Scegnets Nordveftfide, 34/, Mt. 
ſ. for Hjsrring og omtrent ligefaa langt n. for Aalborg. Arealet, 
8107 Tor. Land, er lavtliggende, med betydelige Enge og Kier, ifer i 
ben fydlige Deel. Jordbunden lider af famme Hindringer for Frugt- 
barbeden, fom befogrer de flefte andre til Vilomofen grendfende Gogne. 
Htk. 2415/, Tr. A. og ©. og 11, To. Mſt. 

J Gognet; Bherne Mfter-Brgnderslev med Kirke, Preeijte- 
—* og Skole, Stubdrup med Ceglver!f, Linderup med Omganggsſtole, 

ifteviis, Hvilshoi og Kraghede med Skole, 2 Vindmoller; Hoveds 

gaarden Buurholt med Vindmolle, 20 Tor. Htk. (7 Tor. Hik. Feſte⸗ 
gods), 232 Tor. Land Ager, gode ſandmuldede Jorder, 183 For. Land 
Gung, 124 Tor. Land Kier, 60 Tor. Land uvpdhrfet Jord, 6 Cr. 
Land Have og Plantage og 100 Tor. Land Skov i Hellum Gogn, 
Tronninglund Herred; Avlsgaardene Mfter-Gjendrup med Vindmelle, 
12 Tor. Htk., Hvilshvigaard med 2 Vindmopller, Neiftgaard; 
Gp. Vefter-Gjendrup. Salt i Gognet 48-G. og 136 H., hvoraf 
6 G. 0g 37 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1190. Jordbrug er Hovederhvervet. Beboerne af 
Huusmandsklasſen affette en betydelig Decl Haveurter paa Efteraarss 
marfederne, faafom Qulergdder, Saal og Rodlog. Endeel Piger, 
jem have faft Zjenefte om Gommeren, beftjeftige fig i Vintertidben med 

ening. 

Sonnet horer under Borglum Herreds Surisriction (Hjgrring), 
Hjorring Amtftuerijtrict og Legediftrict; 4de Vgkds. Amtets GOde Lego. 
J Forening med Annexet Hallund een Commune. Kirken tilhprer Cieren 
af Hovergaarden Buurholt. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1028 Rd. 
Prejtegaardens Areal er 90 Tor. Land, hvoraf 50 Tor. Ager, 10 Lor. 
Hede, 16 Tor. Kier og 14 Tor. Eng, Htk. 41’, To. 


Oſter⸗Bronderslev Kirke ex opfort af hugne Kampefteen, med Taarn, og takket 
med Bly. Altertavien er anbragt for 2 Aar fiven og beftaaer af en Ride, hvori 
en Afftebning af Thorvaldfens Chriftusfigur. —__ 

Hovedgaarden Buurholt har i den aldre Tid hort til Borglumflofter, Hvilfet 
fees af et Santebreo af 1564, bvorved Kong Frederif II. pantjatte Gaarden til 


‘ 


76 Less. 


Chriſtoffer Bit. Siben 1789 tilhorer den Familien Winde. De nuverende By 
ninger ere ganfle nye, opferte efter Gaardens Brand i Gommeren 1853. 
Afbyggergaard */s Kferdingvet fra Hovedgaarden er opfort i de narmeft afvigte Mar. 


Laeso, 


en J t Rattegattet, beliggende 3 Miil o. f. o. for ben neermefte jydſte 
Rivbftad Seby (Sens Hovedkirke, Byrum Rirke, ligger under 570 15 
21° n. B. og 1° 34’ 42" v. L.), over Hvilfen Bh den fedvanlige For- 
bindelfe mellem Less og Ihlland finder Sted ved Hjelp af Ferger og 
Bortfart. Den ligger 4 M. f. o. for Frederifshaon, 7 M. f. o. for 
Gfagen, 7 M. n.o. for Hals, 7 M. n. for Sen Anholt, 21M. n. ov. 
for Helfingsr og 9M. f. v. for ben foenffe By Gotheborg. Den, Hvis 
Fladeindhold er henved 2 () M., og bois Ombreds udgior c. 7 M. 
(ftgrfte Lengde fra ſ. v. til ben bderfte Bont mod n. o. Syrodden 
3 M., Breden varierer fra 1/, til 1'/o M.), er ganffe flab og rundt 
omfring omgivet af tildeels langt udftreffende Rev og Grunde. Tet fyd 
for Leese ligge 3 ſmaa ubebocde Holme eller , Rennes” „Fe⸗Ronnen,“ 
„Kringle-Ronnen“ og „Lange-Ronnen,“ og "/, Me. f. for 
Kringle-Rounen en fjerde, »~HornfiflR punen”; de ere ligefom Hovedsen 
flabdtliggende og meeft begroede med Lyng. Bed bisfe Holme ere flere 
gode Ankerpladſe for {maa Fartgier, ber ere beffendte med Oybene mellem 
Grundene. J en Afftand af 17/6 M. n. n. o. for Syrodden ligger ren 
lille iſolerede Steengrunt Trindelen; da dens Beliggenhed i Heved- 
arvanbet gjennem Sattegattet mellem refund og Sfagerraf gjer ven 
fe meget farligere, er der ſiden 1829 ublagt ct Fyrſkib oft for denne 
Grund fra 1fte Marts til 21de Oecbr., Hvilfet om Dagen fra For 
toppen forer en rod Ballon (i Laage lydes derfra med Rloffen) og om 
Natten har paa Stormaften et For i en Hide af 25 Fod. 

SSen beftaaer af 3 Gogne: Bhrum Gogn, den fydgftlige Deel, 
BVeftery Sogn, fom Navnet betegner, ben veftlige Deel, og Hals 
Sogn, ben nordgftlige Halvo, Hvilfe tilfammen udgjgre eet Paftorat. 
Her findes nu ingen Bher; Gaardene og Hufene ligge ifolerede; fun 
enfelte fammentliggende Steder benevnes i daglig Zale Byer, fom 
Oſterby i Hals Gogn, der tidligere virfelig. ffal have veret endog en 
betpdelig Bh. J Bhrum Sogn ligge 48 Gaarde og 59 Hufe, i Veſters 
Sogn 31 G. og 94 H., i Hals Sogn 16 G. og 117H. Af Gaardene 
merkes Preftegaarden tet n. for Byrum Kirke, Birfedoommergaarden 
Klitgaard, Gjeftgivergaarden Loviſenlyſt og Toldembedsmandens 
Bolig, ſamtlige i Byrum Sogn. Paa Manſas Kort findes anſat over 
60 Vindmoller pad Læeso, ba neſten hver Gaard har fin egen lille Melle. 

Less har 18,720 Lor. Land, anfat til 288%, To. Htk. Ager og 
Eng og to To. Mſt., hvoraf gaaer paa Byrum Gogn 4959 Tor. Land 
med 123, Td. Htk. og 11. To. Mit., paa Veſtero Sogn 6616 Thr. 
and med 1027, To. Htk. og paa HalS Sogn 7145 Tor. Land med 
63', To. Htk. En ftenig Candrevle gaaer midt igfennem Wen. ord. 


Leds. V7 


bunden beftaaer, foruden af nogen dyrkelig og dyrket Marl, af Hede 
og Glyvefand; uavnlig er Hals Sogn, fom tidligere var bet bedfte og 
fterfte af Sens 3 Sogne, ligefom vet ogfaa udgjorde et eget Paftorat, 
for balvtrebie hundrede War fiden blevet neſten ganfte gdelagt af Sands 
flugten. 3 aldre Zid havde Less anfeelige Sfove, men ve ere blewne 
albeles cpbrugte til Brendſel ved ben da fterft drevne, men nu 
neften ganjfe ophorte Salttilvirfning; fun en hoiſt ubethdelig Stov, 
Lunden kaldet, findes endnu midt paa Den, beftanende meeft af Elle, 
foruden en mindre Lund af hoie Chriſttorn. De hoieſte Gjenftande paa 
Less ere: nogle Ganbflitter langs Nordfiden, hvoraf de midterfte og 
hoieſte falbes Heifandene og have to Toppe paa omtrent 100 Fod; 
be gftligite Ritter, lint indenfor Syrodden, heriblandt Segen, fom er 
fptds og 30 Fob hpi, og Danzigmand, 33 Fod hi; endelig paa Veſt⸗ 
og Sydſiden Vefters og Byrum Rirletaarne, Hvilfet fiofte er 97 Fod hoit. 

Indbyggernes Antal er 2554 (ogfaa 1768 i D. Atl. angives 
bet til 2—3000), hvoraf-866 i Byrum Sogn, 895 i Vefterg Sogn og 
193 1 Hal8 Sogn; ven uordlige Deel af Wen er ubeboet. De ernere 
fig, foruden af bet mindre betydelige Agerbrug og Handel, fornemmelig 
— «af Sefart og Fifferi, famt ved den hyppig indtreffende Strandings- 
fortjenefte, tildeels ogfaa af at tiene Jom Lodſer i de farlige Farvanbe 
omfring Sen. Torſt, Rodſpetter og Hornfiff ere de Fiffearter, fom 
fornemmelig antreeffes omfring Les. Hummer fanges ogfaa. Veveriet 
brives fornemmelig af Fruentimmerne. Havedyrfningen er flet; nogle 
Pijtader findes ved enfelte Gaarde og Hufe, men Udbyttet heraf for 
bruges paa Stedet. Rotter funne iffe leve paa Less; be flulle ofte 
vere bragte dertil ved ftrandede Skibe, men ware dgde, faafnart 
be fom paa Wen. Muus findes derimod i Mengde, faavel i Hufene 
fom de faafaldte Mark: eller Jordmuus. 

Om Wens indre Tilftand flal her mebdeles, efter flere fore- 
liggende Yeretninger, folgende tderligere Data. Agerbruget ved- 
liver, fornemmelig fordi Mendene gaae tiljges og overlade Fruen⸗ 
timmerne Storftedelen af Arbeidet, neeften at ftaae pan famme Trin fom 
for Decennier fiden, men ont bet end maaindrgmmes, at det bar iffe faa 
Vanffeligheder at fempe imod, faa er bet bog utvivlfomt, at der funde gigres 
mere, end der bliver gjort, til bets Forbedring. Da Wen er en faa pen 
fom jeon Flade med meget ringe Vandfald, faa behoves der liffe nogen fers 
beles ftor Regnmengde for at ſamle en Masſe Vand, font, da bet intet Aflob 
bar, bliver ftaaende paa Sorden og gjgr benne fuur og uffiffet til Dyrk⸗ 
ning i rette Tid, Hvilfet atter har en flabdelig Indflydelfe paa Hoftens 
Udfald. Naar blot Udgreftning, for iffe at tale om Draining, Lunde 
bline mere alminbdelig, end det er Tilfeldet, vilde ſerdeles meget vere 
vundet for et forbedret Agerbrug, men det Forſte bruges fun lidet og 
bet Cidjte flet iffe. Gn Wtengoe af Hedejorderne ere om Efteruaret 
og Binteren overfopgmmede med Band; ve funde ved en rigtig Bebhand- 
ling afgive en god Hoafgrode, men berpaa tenfes iffe, hoorimod man 
lader Vandet blive ftaaende, til det af fig felv bortbunfter, og Jorden er 
ba atter Hede fom for. Felgen af disſe Omftendigheder er den, at 
Hoften i Regelen neppe er til Dens Behov, iftedetfor at ben ved hen 
figtsmesfig Behandling af Jorderne funde give et, om end iffe betybe- 
ligt, Overſtud. Fiſkeriet ftaner paa et temmelig lavt Standpuntt og 


78 Less. 


trenger baade til Forbedring og Unbderftettelfe, derſom det flal bltve 
til, hvad det ber, en vigtig Snrtegtetilde for en ftor Deel af Befolk- 
ningen. Gn af Warfagerne til Fijferiets ringe Benvttelfe er ven Be- 
foerlighed, ber er forbunren med, at der iffe haves anden Sikkerhed 
for Baade og Redffaber end ved at flebe dem op paa Land, Hvergang 
be have veret i Brug. En liven Baadehavn vilde i denne fom t flere 
andre Henfeender vere af uberegnelig Mytte, men Anleget af en ſaadan 
vilde paa Grund af Localiteterne uden Tvivl blive befofteligere, end at 
ben bed Mens egne Rreefter tor ventes udfort. Udbyttet af Fiſteriet i 
1856 anflaaes til! 3000 Ro. Fangften er, med Unvdtagelfe af Beboernes 
Bebo, affat til ſvenſte Fiſtere, rer i iffe ringe Mangde indfinde fig 
paa Fiſtepladſene og kjobe Fiffen fom ver fanges. 

HanbelSvirffombeden indjfrenfer fig alene til Affetning til 
indenlandſt Sted af Gens faa Producter, og fra famme Sted hjem⸗ 
bringes be fremmebde Barer, fom behoves. 

Folgende bjergede Barer cre i 1856 Elarerede: 17,284 Cbfo. 
arelaft, 70,989 Bd. Kaffe, 215,733 Bo. Fern i Stenger og 143 Lor. 

teenful. 

Til fremmede Sterer er i 1856 Sntet udfgrt; til indenfandffe 
Steder er udfert: 1006 Tor. Rornvarer, 345 Tor. Kartofler, 10 Stk. 
Heſte, 17 Stl. Hornqveg, 1142 Sth. Gjes, 25 Stk. Faar og Lam, 
4577 Bo. Huder cg Sind og 1603 Pr. Uld. 

Skibsfarten har t 1856 veret: i indenlandff Fart mrgaaet 
66 Fartoier af 344''. Lefters Oregtighed meb 1271, Lefters Bejtuv- — 
ning, famt 65 Baade; udgaaet 69 Fartgier af 3633/, Lefters Oreg- 
tighed med 223'/, efters Beftuoning, famt 84 Baade; ben uden: 
landſke Fart har indftrentet fig til, at ber er indgaaet 3 Baare af 
6°’, Lefters Oregtighed med Ballaft, forubden at der er klareret 5 
Havariffibe; for Udgaaende har et Fartgi ved Forbifeiling indtaget 
10 Lejter Gods. | 

Antallet af be paa Wen Hjiemmehsrende Fartoier og 
Baa de ubgjorde ved Udgangen af 1856: 26 af 80/o Lefters Drege 
_ tigher, forurcn 16 ikke maalte Baabe. 

Told⸗ og Slibsfartsafgifterne udgjorde i 1856: 3533 Rr. 

Af Fabriffer gives ingen paa Ven. Hoad Huusflidven angaaer, 
ba omfatter ten fun Beboernes Behov, men i flere Retninger er den : 
tffe uden Betydning for Lesoboerne ſelv. De Flefte have en temmelig 
ubdviflet Haandfervighed i Forferdigelfen af Gjenfrande, font t Regelen 
benhgre unter Haandverfsdrifter, hvilfet fommer bem tilgede ver Dens 
_ neften totale Mangel paa Faandveerfere. 

Lens 4 ſmaa Brendeviinsbrenderier have i 1856 iffe voret i 
Brug. Forbruget af vet fra Faftlandet indfsrte Brendeviin anflaaes — 
til 13 Potter pr. Hoved. 

Paa Less holdes aarlig et Marked i Beghndelfen af Cctober med 
Heſte, Kreaturer, ultne og fede Varer. | 

Lesp har 2 Kirker, hvorefter de to af Sens Gogne benevnes: 
Bhrum Kirke, c. 1/5 Mt. fra Mens Sydkyſt, og Veſtero Kirke, 
Inap 4, Dt. fra Beftftranden. Ferjtncevnte, fom er Paftoratets Hoved- 
firfe, er Hvelyct; Vefters Kirke derimod har Breevdeloft; be ere begge 
pontelige, vel vedligeholrte og forfynede med Zaarne, men habe, med 








_ Leese, 719 


Unbtagelfe af et, formorentlig fra bet 14de effer 15de Aarbhundrede, 
merfeligt gammelt Frescomalert i Borum Kirke paa Chorets Hvelving, 
ingen Gpitaphier eller andet Merkeligt. Foruren Sognepreeften er her anfut 
en refiderende Capellan. Hals Sogn huvde 5* fordum ſin egen 
Kirke, men den er forlengſt bleven odelagt tilligemed Storſtedelen af 
Sognet ved Sandflugt, hvorfor Hals Menighed 1600 blev henlagt til 
Byrum Kirke og de to Paſtorater forenede, med den Forpligtelſe for 
Sognepreſten, at han ſtulde holde en Capellan pro loco, fom 1801 
gif over til at vere refiderende Capellan for Baftoratets 3 Sogne. 
poe Kirfe er faaledes fun tilbage fom Ruin, men Taarnet vedligeholdes 
om Sgmerfe. Preftefalpets Reguleringsjum er 614 Rd.; Preefte- 
gaarbdens Areal er 28 Tor. Agerland med 2 Tor. 1 Sfp. 3 Fok. 1. Wb. 
Hitt. Det refirerende Capellanies Reguleringsfum er 335 Rod. 

Paa Wen finres 4 Soler: Byrum Sfole og Veftero Sele, fom 
begge ere Cobbeltftoler, hver med 2 erere, og i Hals Sogn 2, Hals 
Skole og Oſterby Stole, med een Lever heer. Her er ingen Hofpitater. 

Yess udgisr et eget Birt med en Birfedommer, fom tillige er 
Sfriver; ligeledes et eget Cegediftrict og et Jordemoderdiftrict; 
faavel Diftrictslegen fom Sorbdemoberen boer i Byrum. Bed Told 
befenet er anjat en Toldoppeborſelscontrolleur. Alle 3 Sogne udgjere 
eet Sogneforftanderffab. Sen borer til Hjorring Amis 2den Folke— 
thing s-Balgtreds (Valgfted Seby). Byrum udgjor Amtets 70de, 
Hals dets 8Ode og Vejterg bets 81Ide LKcegd. 


Navnet Less (Hlersey), udleded af Havguden Hler eller Weir, fom 
efter Edda havde fit Gade paa denne H. eng Hiftorie frembprer adffilligt 
Merkeligt. Under den langvarige Krig mellem den danke Konge Gvend Cftridfer 
og ben norffe Ronge Harald Haardraabe forefaldt i Aaret 1051 ved Legs den 
befjendte Begivenbed, der gav et Vidnesbyrd om disſe Kongers modſatte Sinde⸗ 
lag; da nemlig Harald faae fig indbentet af en overlegen danſt $laade, undflap 
pan fun ved at fafte de danſte Sanger overbord, fom ban havde taget paa fine 

evettog i Splland, og Svend gif den visſe Seiler °8 Krigens heldige Udfald af 
Dende ved hand Omhu for at redde de Ulytfelige. Ogſaa den norſte Konge Harald 
Gille holdt under fin Landflygtighed i Danmark 1134 en Setrefning ved Leese; og 
1199 forjulgte Kong Sverre Saglerne, efter at have overvundet bem i et Seflag 
biemme, lige til denne O. At Men fra gammel Tid bar ligget under Viborg 
Stift, veed man af Knytlingas Saga Cap. 32. Mellem Domcapitlet i Viborg og 
Munkene t Vitffel-Klofter, fom fammes Stifter Kong Valdemar I. hapvde ftientet 
noget Geos og adffillige Rettigheder paa Lado, herſtede der ofte Stridigheder; 
faaledes opfom 1219 en heftig Treette imellem dem angaaende Delingen af Engene, 
t Hvilfen Anledning Kong Raldemar I. fendte Abbed Gunner af Om over til Den 
for at domme og ffifte mellem de ftridige Parter. Chriftoffer 1. ftabdferftede i fit 
forſte Regferinggaar 1252 Vitſtol-Kloſter Fierdeparten af Less; men 1274 opfom 
atter Stridigheder mellem Domeapitlet og Kloftret i Anledning af et Capel, fom 
Munkene havde ladet opfere paa Men, hvorved Kanniferne fandt fig fornermede; 
paa Sirfeforjamlingen i Lyon, fom holdtes ſ. A. bleve vel begge Parter enige om 
at bilegge Gagen i Mindelighed, men Kilden til disje jevnlige Tyviſtigheder om 
Lease imellem de to geiftlige Snftitutioner tilftoppedes deg ferft, da Vitſtol⸗Kloſter 
1320 jolgte alt fit Gods og alle fine Rettigheder paa Men til Viborg Domcapttel. 
Under be langvarige Krige mellem Danmark og Norge i Slutningen af det 13de 
og Begpndelien af det l4de Aarhundrede cg i den yaafelgende for Danmart ulykke⸗ 
lige Periode under Holftenernes Herredemme findes oftere Beſtjcrmelſesbreve at 
vere udftedte for de oiborafte RKannifer paa Ladse (fom nemlig vare anjatte ved 
be bervarende Kirker og Gapeller) af de norffe KRonger, ſaaledes i Aarene 1298, 
1304 0g 1882. Gfterat Biborg Domcapitel var tommet { uomtviftelig Befidelfe 
af Lease ved ovennaynte Afftaaelfe fra Vitflel-RKlofters Sive, begyndte en ny Rekke 
Stridigheder med Biſtopperne i Borglum, fom giorde Paaſtand paa Jurisdictionen 


80 Lease, 


over Hen, hvilfen Biffop Svend vel-t det Hele afftod 1394 mod en nartig Afgift ; 
men ben. nefte Bifop af Borglum Peder tilfod fig faa Aar efter faa ftore ofv(om 
beder faavel mod Leseboerne fom mod Biffoppen og Capitlet i VBiborg, at disfe 
1399 maatte Hage til Paven (Sums Oanm. Hift. XIV. S. 480 flg.), 4, enbnra 
fort fer Reformationen, nemlig t Aaret 1523, belagde den finfte katholſte Biffop é 
Berglum Styge Krumpen RKirferne paa Leso med Snterdict, fordi der var neegtet 
ham en Grtraffat, fan gjorde Gordring pana, og Iod Banlpsningen opflaae paa 
Byrum Kirkedor. Kanniferne i Viborg protefterede mod denne egenmegtige Adferd 
og tilvetebragte en Atteft fra andre Geiftlige for, at denne Fordring var ühjemlet; 
imibdlertid fees af bette t Aaret 1524 ubdftedte Document, at Berglum Biffop ned 
Bifpetiende og nogle andre Rettigheder af ,, Bor Frue Land Less,” fom Den 
kaldtes, fordi den fra gammel Zid havde hort til Viborg Domkirke eller Vor Frue 
Kirke, ligeſom ogſaa Vor Frue Kloſters Convent udgiorde ſammes Domcapitel, ſom 
eiede Lede. Efter Reformationen vedbleo Viborg Domcapitel at beholde Den, og 
bet ex forſt i ben nyeſte Tid, at Less er lagt fra Viborg under Aalborg Stifi. 

Efter et gammelt Gagn flal Oronning Margrete engang paa en Reife fra 
Norge vere ftrandet paa Less eller bleven Hjulpet afLesoeboerne ved en Stranding 
ved Sfagen, og i den Anledning have ſtjenket Den adſtillige Privilegier. 

Galttogert var, fom alt bemeerfet, i gamle Dage en af Cessboernes vigtighte 
Naringskilder og har foranlediget Sfovenes Poeleggelfe; af hver Saltpande, her 
var i Brug, belaltes en Afgift t Galt til Domecapitlet, Hoilfet da anvifte enhver 
Brender efter hans Panders Antal et viſt Ovantum Breendfel. Galtet havvde 
forffiellige Benevonelfer, fom Capitel>, Foged⸗, Hellig-Galt o. ſ. v., og Kannikerne 
havde deres eget Stib, fom tre Gange aarlig foer paa Lede for at bente det. J 
bine Tider oppolot fig ſtadig en af Capttlets Medlemmer med Benevnelfe proca- 
rator Lessovie paa Klitgaard, og tReerheden deraf var bygget et Huus for Fogden, 

wilfet berfor kaldtes Capitelsbufet. Da Saltpropnuctionen ved Skovenes fuccedftve 
orfvinden maatte ophore i Midten af det 17de Aarhundrede, blew Afgiften til 
Viborg Domcapitel forandret tif en Landgilde, hvis Belob ved Refer. af 9ve Septbr. 
1735 faftfattes til 309 Ro. 41 GE. (Urfins PBeffriv. af Viborg S. 162 Anm.). At 
Læsoboerne i det Hele Have afholot dered Afgitter med Salt, fan man flutte deraf, 
at Biftop Tyge af Borglum fil t eet Har 14 Leefter Salt for at tillade nogle ellers 
forbudne Mgteflaber (DO. Atl. IV. S. 708 efter et Document af Aar 1830). Paa 
Grund af dve Den omgivende Farvandes Farlighed og den i RKattegattet herſtende 
fteerfe, tildeels uregelmesſige Storm, ifer om Foraar og Efteraar, fom i taaget 
Beir, fneetyffe og morfe Neetter let drive Stibene af deres Cours, have Strane 
dinger alttd veret byppige paa Less, ligefom disſe ogfaa altid have afgivet en 
vigtig Indtegtstiloe for Beboerne. Bing omtaler i fin Befkrivelfe af Less i 
Tidsrummet 1780—1800 iffe ferre end 86 Strandinger. 

Under Krigen med England 1807—14 bannede Lesoboerne en god Kpftmilice 
paa 130 Mand, der afholdt ffendtlige Barkaeſer fra at Lande paa denne SM, hvori⸗ 
mod, fom befiendt, ben anden minbdre og {pdligere liggende O t Rattegattet, Anholt, 
oar befat af Fienden. 

(Sir. L. H. Bing „Phyfiſt og okonomiſt Beffriv. over Den Leese,” Kbhon. 1802.) 


8t 
Huvttbo Herred*) 


omgives af Borglum Herred, Kjer Herred i Aalborg Amt, fra Hvillet 
bet ffilles ved Rye⸗Aa, Liimfjorden, Oſter⸗Han Herred og Sfagerraf. 
Fladeindholdet er 41’, [) M. Men Gjgl i Liimfjorden horer til Herrevdet. 
Denne {J er i Mtidten og mod Veft bafket. Disfe Bakker hore til de 
faa Forhgininger, der findes i Herredet, Hvis ſtorſte Udftrefning er flab. 
Uf Slow findes Her fun en enfelt. Htk. 1387 Cor. A. og E. og 
7 Xor. Mſt. Bed Folfetellingen i 1855 havde Herredet en Folke⸗ 
mengbde af 6071. 3 geiftlig Henfeende banne Hvetbo, Oſter⸗Han og 
VeftersHan Herreder eet Provfti. 


Ingſtrup Sogn omgivet af Anneret Hjermeslen, Saltum S., 
Borglum Herred og Sfagerraf. Kirken, omtrent midt i Sognet, 3 M. 
ſ. v. for Hisrring og 1 M. f. f. o. for Ladepladfen Lokken. Arealet, 
5383 Lbr. Land, er i det Hele hgitliggende, med adffillige mindre Sger 
og temmelig betydelig Gandflugt fangs Stranden. Jordbeſtaffenheden 
er tor paa fine Steder, fugtig paa andre, men i ingen af bidfe 
Griremer ugunſtig for Agerdyrkningen. J den gftligfte Deel af Sognet, 
jamt hiſt og ber i den ovrige Deel, findes endog ſerdeles frugtbar Jord⸗ 
blanding, fom lanner Ohrfningen med fordeelagtig Afgrode, felv be 
fladere Klitjorder indvindes til Agerjord med mere Held War for Aar. 
Htk. 1914/4, Xo. A. og E. og 1/7, Th. Mſt. | 

3 Gognet: Gngftrup Kirke, Preftegaard og Sfole, i 
Rerheden af Bhen af famme Narn; Byerne Ingſtrup med 2 Vind 
miller, Stjulsmark, Trudslev, Brodslev, Synber-Kjet- 
trup, noget af Eierſted, hvoraf Reſten hörer til Saltum Sogn; 
Borupgaarde (2 G. og 1 H.), Veſtermark (6G. og 4H.) med 
Stole, Rringelftederne, KRlithufe (9 H.), Grnhoi (8 H.); ° 
Ablsgaarden Kjettrupgaard; Gdne Rolighed og Havgaard. 
salt t Sognet 42 ©. og 94H., hvoraf 13 G. og 42H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 824. Sordbrug er Hovederhvervet. Af de ved Havet 
eller Rlitterne boende Huusmeend fiftes lidt nu og ba, men for det 
mefte fun tif eget Forbrug. 

Sognet horer under Hvetbo Herreds Jurisdiction (Blofhufene), 
Histring Amtftuediftrict og Hvetbo Herreds Legediftrict (Norre⸗Sal⸗ 
tum); Ste Bats. Amtets 6G2de Legd. J Forening med begge Annexerne 
een Commune. Sirfen tilbprer en ndenfor Gognet Boende. Preefte- 
lalbets =Reguleringsfum er 1545 Rd. Preftegaardens Areal er 
110 Zor. Land Ager, foruden endeel Eng og Hede, Htf. 117/, Lod. 

n Kirke (i den fatholffe Tid St. Marte eer Bor Frue Kirke) er hvglvet 
preter 8 bittet —S for Kirken. Herom ee det i Dante miles 
at i Prefiegaarden boede fordum en Herremand, His Gefter bleo forfert af en 


tinge Perfon ved Navn Cngelbreth, fom va blew undfagt og tog Flugten op t 
Siz — hvor han -af ————— — blev indebreendt. $i Sinde herom fif 


*) Hvetbo Lerred har iffe, fom ſedvanlig, Navn efter en Se. Det bengvnes 
-¢ Sorvebogen 1231 tun »Hwet“, det isl, hid, fom betyder Bolig, Familie. 


82 Ing ftrup, Hjermeslev og Alftrup Sogne. 


Ingſtrup Kirkes Taarn det Saregne i fin Bygningsmaade. Foruden Ingſtruy med 
be to Annerer bar tirligere hort endnu et fierde Sogn til Preeftefaldet, nemlig Kiet 
trup ved Befterbavet, men dette blew efter Kong Frederik JII.“s Rejolutton ay 4de 
Oethr. 1571 nevlagt cg Kirfen afbrudt, fordé bet neften ganfke var grelagt af Sand⸗ 
flugt; Avlsgaarden Kiettruygaard har bevaret Navnet. Yngfirup Precflegaard fal, 
fom alt anfert, i gamle Dage. have varet et Herrefaede og fenere bavt Alylret eller 
veret et ,Bartred” for Forbrydere. Ligeledes flal der efrer DO. Atl. paa Preefies 
qaarbden have veret et ftert rodt Huus med Grave om, hoor Kongerne under⸗ 
tiben tege Logemente, naar de vare 1 Vendipsiel, hvorfor ogfaa Ingſtrup⸗Ss er 
leven lagt til Preeflegaarden, hvilket bevifes af et gammelt Brev, udftedt 1581 af 
Riorn Anderfen, Hevedsmand paa Aalborgbuus, hoor det iblandt Anvdet Heder: 
»Gognevreften Hr. Jorgen Senfen haver med lovligt tolo Mends Vinne beviift, 
at udi 69 Aar og derover bar Fifferiet i Ingſtrup⸗So varet Ciendeel til Ingſtruv 
Geehegaar tif Hs. Majeftects aabne Kjclder og Gfefteherberg fammefteds. + 
enere fom Sifferiet atter til Rronen og blev ubleiet endnu for 20 Aar-fiden. 
Smellem Kirfen og Praftegaarden er en Sei, hvorfra et Gpvftavelfesord gien⸗ 
taged mod Kirken cq Mofen, Hoien taldes Ganbhsi. 
Ingſtrup⸗So er i 1857 ubdtorret. Skjiulsmark flal have fit Naon af, 
at ovenmeldte Adelsmands Softer ſtjulte fig paa Marfen paa det Sted, hvor na 
ben lille By ligger. 


Djermester Sogn, Annex til Sugftrup, omgivet af dette ez dets 
andet Annexſogn Alſtrup, Saltum Sogn og Borglum Herred. Kirken, 
i Sognets Midte, 3 M. ſ. v. for Hjorring og 11’, Me. ſ. ſ. o. for Lokken. 
Arealet, 1670 Tor. Land, er lavtliggende og fugtigt i den oſtre Deel, 
hvorimod Sognets veſtre Deel udgior i Forening med Logſtrup Sogns 
ſydoſtlige og Saltum Sogus oöſtlige Deel et, i denne iovrigt flade Egn, 
eiendommeligt bakket Terrain gjennemffaaret af mange Dale og Vand⸗ 
{9b. Jordbeffaffenheden er, navnlig i ben gftre Deel af Sognet, meget 
god. Hik. 114 Tor. AW. og E. 

3 Gognet: Befter-Hjermeslen Bh med Kirke (Taarn og 
Hvelvinger); Gone Strive (2 G. 09 3 H.), Limmergaard og 
Mhretue; Sfolen, fom er frelles for dette og det andet Annexſogn 
Alftrup, ligger paa Greendfen imellem begge Gognene. alt i Gognet 
31 G. og 30 H., hvoraf 10 G. og 10 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 363. Agerdyrkning er Hovederhvervet. 

Sognet borer under ve famme Adminiftrativ-Suddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ste Vgkos. Amtets 63de Legd. Kirken tilbgrer Eieren af 
Limmergaard. 


Alſtrun Sogn, Annex til Ingftrup og Hjermeslenv Sogne, omgivet 
af fidftnernte og Caltum Sogn famt Berglum Herred. Kirken, paa 
Gognets Nordſide, 3t/g Mi. n. v. for Aalborg og omtrent ligefaa 
langt ſ. v. for OHjsrving. Arealet, 804 Tor. and, er jevnt, Jord⸗ 
beffaffenbeden muldet Overlag med rgdt Gand til Underlag; tog ere 
Kjcerene meget fandede. Rye-Wa danner Sognets Mftgrendfe. Ht. 
50*/, Td. A. og E. 

J Sognet: Byen Alſtrup med Kirke; Skolen, ber er felles 
for bette og Hjermeslev Sogn, ligger paa Grendſen af begge Sognene; 
Langbef (3 H.), Boelſkifte (1 G. og 1H.) Salt i Sognet 20 G. 
og 24 H., hvoraf 7 G. og 15 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 286, ver alle hegre til ben jordbrugende Rlasfe. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet: Ste Bgkos. Amtets 68de Lego. Kirken tilhgrer en Privat- 
mand i Jetsmark Sogn. 


Saltum og Hune Sogne. 83 


Affirup Kirke har Taarn og Hvelvinger og et nyt Al 
Sefus og pe to Dileivle i Gmaus. ° ger og yt Altermaleri foreftiiende 

Saltum Sogn omgivet af Anneret Hune, Setsmarf, Inagftrup, 
Hjermeslev og —38— Sogne ſamt Vildmoſen og Skagerrak. Sitter. 
yaa Sognets Nordfide, 4', Mt. n. v. for Aalborg og 31. M. f. v. 
for Hjsrring. Arealet, 6674 Tor. Land, er mod Wit bakket, forgvrigt 
fladt, begrendfet i ft af Rye-Aa. Borpbeffajfenheden er i ret 
Hele god; Bherne Oſtrups og Sonder-Saltums Jorder ere lerede i 
Overs og Underlag, Norre-Saltums mulofantede med Leer-Unrerlag og 
Faarups mulbede med Cand-Underlag. Htf. 2897, To. A. og E. 
og 124 Td. Diff. 

3 Gognet? Galtum Kirke og Preftegaard; Bherne Norre— 
Saltum med Dijtrictélegebolig og Sfole, Gonder-Galtum med 
Stole og Vinrmolle, Faarup, Cierfter, hvoraf noget horer til Ing. 
ftrup Cogn, Over: og Meber-Sonftrup, Saltum-Mark og 
Galtum-RKjer, Witrup, Bonfen, Torpet, Cangbef, Rend- 
bef og Villerup; Avlsgaarden Veftrupgaard med 2 Vindmoller, 
14 For. Htf., 188 Lor. Land Ager, 46 Tor. Land Eng og 48 Tor. 
vand Wofe; Gone Ngrregaard, Druftrup, Albefgaardé og 
Galtumguard; Albeks Vindmolle. Balt i Sognet 89 G. og 
115 H., bvoraf 4 G. og 26 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 1445. Bed Ciden af Sordbrug drives noget Fiſteri 
af Bebvoerne. | 

Sognet horer under Hvetbo Herreds Jurisdiction (Blokhuſene), 
Hjerring Amtſtuediſtriet og Hvetbo Herreds Legediſtrict (Ngrre-Eal- 


tum); Ste Vgkos. Amtets 66de Lego. J Norre-Saltum ffal nu - 


anlegges et Apothef. J Forening med Anneret cen Commune. Rirfen 
tilhorer 2 ubenfor Sognet Boende. Preftefaldets Meguleringsfum er 
1195 Ro. Prejtegaardens Areal er 100 Tor. Land Ager og YO Cor. 
Land Eng, Kjer og Heve, Hik. 8’, To. 

Saltum Kirke flal nu, efterat Sfagens gamle Kirke er odelagt, sare den lengfte 
Kirke i Vendſysſel, efter Dane Atlas over 60 Alen lang. Den vifer Spor af 
oftere at have veret ombygget eller udvibet, baade med Henfyn til Lengden og 
Hvelvingerne, fom nu ere ſmukke. 

Sune Sogn, Annex til Saltum, omgivet af dette og Jetsmark 
Segne famt Oſter-Han Herred og Havet. Kirken, omtrent i Sognets 
Midte, c. 4 M. n. v. for Malborg og 41, M. f. v. for Hiorring. 
Arcalet, 8260 Tr. Land, er tildeclS noget Hpitliggende, bevirfct 
af Flyvefanden, der optager Hele bette Sogns veftlige Deel; de 4’, 
af Reften er Moſe og Kier. Agerlandet er ffarpfandet, med rert 
Sand-Underlag. ; Langs ined Sognets -veftlige Deel findeS en Aa 
(Hunebef) og i Sognets fydlige Deel flere mindre Indſoer, hvoraf 
Detter. S a ‘na Grendfen er den ftorfte. Htk. 76°/, T. A. og E. 
og ay dD. 3 . 

J Sognet: Hune Kirke, ene beliggende med 5 Huſe, fem 
beneevnes Kirkhuſe; Bherne Huneby, Blokhuus med Gjefigiveri, 
Herredsfogedbolig, Sede for Forligelfescommisfionen og Thingfted for 
Quetbo Herreds Jurisdiction, Bolig for en Toldcontrolleur, Bageri, 

efordringsjtation, Redningsftation, Vindmolle, Pirup, Hunetorp, 
Rodehuſe med Sfole; flere mindre Gamlinger af Beboelfer fom 


84 Hune og Jetsmark Sogne. 


Hverregaard (3 H.), Ribegaarde, Dommerborg Hufe, 
PirupsHoarre, Meelflet, Steenmarf eller Steenhuje 4H.), 
Engesgaarde; Gone Udholm, Kjerfig, Hune-Hedegaard, 
Rifen og Heyien. Salt i Cognet 29 G. og 87 H., Hvoraf 3 G. 
og 30 H. ubenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 819. En halv Snees Familier regnes til Baptift- 
og Mormonfecterne. Foruden Sordbrug, fom er Hovederhvervet, drives 
fra Blothuus Skibsfart paa Norge, Kighmandshandel og adffillig Kisb- 
jtednering., Her Holdes et Foraarsmarfed med Hefte, Kreaturer, Avis. 
redffaber dg Treevare. 

Sognet Herer under de famme Adminiftrativ-Indrelinger fom Hoved- 
fognet; 5te Volos. Amtets 67de Legd. Sirken tilhprer 2 udenfor 
Sognet Boende. 


J den fatholfe Tid var Hune Gogn Anner til Setsmarf, men 1555 bleo det 
lagt tif Galtum, fordi Hunebek, fom lober imellem Hune og Jetsmark, om Binteren 
er aneus at pasſere. Hune Kirke er flarft bygget, deels af Muur⸗, deels af 
Kampeſteen, er hvclvet og har Taarn. J D. Atl. figes ber fordum at have veret 
7 Gaarbe t dette Gogn beboede af Adel, men fom alle ere sdelagte ved Gandflugt. 

Ved Hoien findes mange Oldtidsgravhete. J Hune Kirkegaardsdige findes en 
Runefteen med 3 Sonners Gravfirift over deres Fader. 


Jetsmark Sogn omgivet af Caltum, Hune og Aaby Sogne famt 
BVilbmofen, Mfter=Han Herred og Aalborg Amt. Kirken, i Cognets 
Miidte, c. 3'/, Dt. n. v. for Anlborg og 4 Mt. f. v. for Hjorving. 
Af Arealet, 10,343 Tor. Land, ligge 9802 Tor. Land i Hoetbo Lerred; 
Reften, 541 Tor. Land, i Kjcer Herred, Aalborg Amt.  Overflaren er 
jeon, med Mofeftrefninger mod ©. VB. (Gandwofen) og begrendfet i 
Oſt af Rhe-Aa. Yordblandingen er bedft i dew nordlige Deel; mod 
Syd findes Kveeg ilinderlaget, og folgelig ere Jorderne folde. Ht. 
3028’, To. og 27, Th. Mſt., hvoraf 17°’, To. Htk. A. og E. ligger 
i Ker Herred, Aalborg Amt. 

J Sognet: Jetsmark Kirke, ene beliggende, Preftegaard, 
17, M. nordoft for Kirken; Berne Kaas og Sgnderby med Sfole, 
beliggende imelflem disfe Byer (Sondre-Slole), Stores-Pandrup 
med Gfole (Mordre-Sfole), Lille-Pandrup (13 H.), Kvoruyp 
med 2 Vandmpller, Purkjer (12 H.); adfpredt liggende Gamlinger 
af Beboelfer fom Kjedegaarde, Bundgaarde, Kloftergaarde, 
RNiisagergaarbde, Honsholm, Hebdegaarde og Skadebuk; 
/ Hovedgaarden Lundergaard, 27/4 Cr. Htk. og 2920 Tor. Land, 
booraf 600 Lor. Land Ager fandmuldet og opdyrfet Torvebund, 120 Tor. 
Land Eng, 1600 Tor. Land Mofe og Rjer, 600 Tor. Land uopdhrfet; 
Avl[Sgaaarden Toftegaard, 184, Td. Hif.; Grne Sigsgaard, 
Krogsgaard, Miergelsbef med en Vind- og en Vandmelle, Bed. 
holm, vilftedgaard, Bisgaard, Kilarborg, Meilholm, 
„Skjodsholm, Witer> og BWefter-Bleggrav, Leth. Salt i 
Gognet 75 G. og 183 H., hvoraf 42 G. og 116 H. udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 1619. Borbdbrug er Hovederhvervet. J Gognet findes 
2 Tegloerfer vg 2 Kalfverfer, bet ene af hver Slags ved Lundergaard, 
bet andet Leglverf ved Toftegaard; bet andet Kalfvert tilhgrer et Snte- 
reéjentffab. J Jetsmark holdes et Efteraarsmarfed med Hefte og Rvxeg. 

Sognet horer under Hvetbo Herreds Surisdiction (Biotufenes, 


Jetsmark og Gjol Sogne. 85 


Hjsrring Amtftuediftrict og Hvetbo Herreds Leegediftrict (Ngrre-Sal- 

tum); Ste Vgtos. Amtcts G4re Lego. Cognet banner en egen Com- 

mune. Kirken tilbgrer Stambufjet Birfelfe. Preeftefaldets Neguleringsfum 

— oe Preeftegaardens Areal er c. 200 Tor. Land, Hit. 8 Tor. 
‘9 A p. 


Jetsmark Kirke er ſſtor og ſmukt bygget, med Taarn og Hoalvinger heelt 
igiennem, af hugne Kampeſteen. Den har Sacriſti og Regravetier, deels under 
famme, deels under Alteret og heelt ned abd Kirkegulvet. 3 Danfle Atlas anfores, 
at „i Taarnet er en nu tillukket Gang med nogle Trappetrin til et Hul, ftalvet 
ques Hul, hoor den fidfte Precft for Reformationen, Niels Puus, figes at have 
uttet fig inbe for at fulte ibjel, men tilfirft, fom Andre fige, der heengte fig.” 

Om Lovedgaarden Lundergaard vides Intet i den elore Tid; fom Eiere t 
mere Tider nevner O. Atl. en Dysfel, en Oberfilicutenant Obenhaus og Familien 

erup. 


Gjel Sogn dannes af Ven Gjol i Liimfjorden, hvortil horer 
nogle minbdre ubeboede Mer og Holme. Siren, paa Wens Sydſide, 
1's M. v. n. v. for Aalborg. Arealet, 4114 Tor. Land, bar en 
temmelig Heide i Mens Miidte og i det Lille Hpiland Bjerget paa Oens 
veftlige Deel. Borderne ere ber meget ſandede, ned mod Fjorden 
beftaae be af Eng og Kjaer. Til Sognet horer folgende fterre Holme: 
Sonder-Ron, Gjol Eng, fom dog mu faa at fige er landfaft med 
Ven, Fruensholm, Jisbakken med et Huus famt Bjergebholme. 
Ht. 153 Lor. A. og E. og 1 To. Mie. 

3 Sognet: Byen Gjol med Kirke, Preftegaard, Sfole og Kro; 
Hovedgaarden Birfumgaard med Vindmolle, 24 Tor. Hik. og 
885 Zor. Land, hvoraf 410 Tbr. ſand⸗ og leermuldet Ager, Cdr. 
Land Eng, 15 Zor. Land Have og Lyſtſtov, 10 Tor. Land Mofe og 
Kjer og 100 Tor. Land nopdhrfet, (120 Tor. Htk. Fefteqods); Bjerg es 
gaarbe, Merregaarde, Torp og Skovhuus. Balt i Sognet 
43 G. og 88 H., hvoraf 20 G. og 1 H. ubdenfer Byen. 

Snbdvaanere: 715. Bel er ogfaa her Sordbrug Hovederbhvervet, 
men ved Giden heraf drives iffe ubetydeligt Fiſkeri. Sildefiſteri 
bribes meb Baad, Aalefangften med Rufer og om Winteren ved at 
femge Aalene. Fiſtene affettes tiloeels i Cimegnen, men fornemmelig 
t Aalborg. - 

Sognet borer under Hvetbo Herreds Jurisdiction (Blokhuſene), 
Hjerring Amtftuediftrict og Hvetbo Legerviftrict; Ste Vgkds. Amtets 
Gdde Legd. Gognet banner en egen Commune. Rirfen tilhgrer Cieren 
cf Birfumgaard. Preeftefalbets Reguleringsfum er 466 Rd., hvortil 
lommer et aarligt Tilleg af Finantsfasfen af 100 Rd. Preeftegaardens 
Yreal er 208 Tor. Land, hvoraf 56 Tor. Land Ager, Reften Eng og 
Kier, Htk. 71/, Tb. 


Gjol Kirke er med Taarnet 62 Alen lang, opfert af tilhuggen Granit paa 
Yoerfiden; den indvendige Gide har Muurfteen. Dens indre Rum har, foruden 
Dvelving over Choret, 4 flore Hvelvinger, famt en Satving i Taarnet. 3 dens 
Bygningsmaade er intet Ciendommeligt; men den er uforhologmesfig fav (c. 12 
Alen) efter Lengden, hvorfor Hvelvingerne iffe have noget Oploftende ved fig, 
men fnarere noget Srptfende. Paa den nordre Beg finded et Maleri, foreſtillende 
Jeſu Opſtandelſe, egenpandig udfert og foreret Rirfen af Johan Hasfes Enke paa 
Gjol Aar 1698. f Peder Nielfen Bjerregaard, fom endeel Aar var Godsfor⸗ 
valter paa Gelfegaard i Sjelland, men dede paa Giol cg ligger begraven i Gjol 


6 


86 Gjol Sogn. MftersHan Herved. Lerup Sogn. ° 


Rirkes Chor, er den ſmukke Altertavle ſtjenket Ricken. Den beftaaer af en ftor 
Tavle, foreftiende i udffaarne Figurer de Vifes Offring , famt 4 mindre Tavler 
anbragte tbe to tilhorende Floidore, 2i bver, foreftillehde Barnemordet i Bethlebent, 
Omfferelfen, Flugten til Egypten og Sefus i Templet. Figurerne ere fortrinligt 
udffaarne og forgyldte. 

Birfumgaard horte i Katholici¢mens Tid til Borglumkloſter, og blev ved 
Reformationen inddraget af Songen og bortforlehnet. Naar den fenere er bleven 
privat Ciendom, vides ifte. ygningerne ere beelé Grundmuur, deels Bin- 
dingsvark. 

Fra Haldager forer en Vaſe over Stranden og Giol Eng over tif Gjols ven 
er med Bagere betegnet i Stranden, ba den et temmefig bugtet; om Gommeren 
ex ber ved Lavvanbde fun /, Alen Vand, men om BVinteren fan den for Hoivande 
undertiden iffe pasſeres. Ligelebes foreren Vale over Stranden fra Rengaarbe over 
Sonder⸗Ron til Grol. Nabnet udtales i Egnen Gioll. Paa Mens nordoftlige Side 
er endnu endeel Lyng. 


— — — — — — 


Oſter⸗Han Herred, 


bet ſydveſtligſte Herred i Hiorring Amt, omgives af Hvetbo Herred, 
Skaggerrak, Veſter-Han Herred i Thiſted Amt og Liimfjorden. 
Herredets Fladeindhold udgjsr omtrent 5 (] Mt. Mod Nordoſt findes 
en Sirefning hoie Bakker. Den gvrige Geel af Herredet bar ogfaa 
enfelte Hoideftrefninger, men er bog for fterfteDelen fladt meb betybe- 
lige jcerftretninger, ved Havet Flyvefand. Baa Mand, forhen en O 
i Viimfjorden, men nu ved en Demning forenet med Faftlandet, findes 
en {mut Skov. Htf. 1608 Tor. A. og E. og 19 Tor. Mſt. Ind⸗ 
vaanernes Antal ved Folfetellingen i 1855. var 6614. IJ geiftlig 
Henfeende danne Hvetbo og Mfter-Han Herreder famt Bejter- Han 
Herred i Thiſted Amt eet Provfti. 


Lerup Sogn omgivet af Anneret Tranum, <ovenftrup cg Sfrem 
Sogne famt Vejter-Han Herred og Sfagerraf. Kirken, paa Sognets 
norbdoftlige Gide, 3 Dt. n. o. for Logſtor. Arealet er 3429 Tor. Land. 
Det beftaaer for en Deel af et Hpiland, omtrent 200 Fod over Hav⸗ 
fladen, fom imod Ghd og Aſt har en livt efter lidt aftagende Helding, 
men imod Nordfiren affluttes i fteile Sfrenter. Dybe Dale gjennems 
fijerer dette Höiland. Imellem dette og Havet ligger en flad Strek. 
ning. Sordbeffaffenbeden er i bet Hele ffarp. Htk. 8Ot/, To. A. og E. 
og 21/, To. Mſit. 

" 3 Cognet: Cerup Kirke, tet ſyd for benne Preftegaarden; 
Byerne Telling med Cfole, Mogelvold, endeel af Underline, 
hvoraf Reften herer til Lranum Sogn; Cundegaard; Gbne Paarup, 
Stagftedgaard, Molgaard, Mfter-Linegaard, Beftere 
Linegaard, Bellen, Vildal, Mellemmolle Vanrmelle. Salt 
i Sognet 22 G. og 22 H., hvoraf 10 G. og 12 H. ubenfor Bherne. 


Lerup, Tramum og Brouft Cogne. 87 


Sndvaanere: 260. Udenfor Agerdprfning gives intet vefentligt Erhverd. 

Sognet hyrer under Oſter⸗ og Vefter-Han Herrevers Qurisdiction 
(Gferpingegaard), Hjorring Amtftuediftrict og Hankherredernes Lege⸗ 
dijtrict; Ste Vgkds. Amtets 77de Lego. Med Annerfognet een Come 
mune, Kirken tilbgrer Cieren af Hovedgaarden Kolkedal. Prefſtekaldets 
Reguleringsfum er 956 Rd. PBreefteqaardens Areal-er 315 Tor. Land, 
hvoraf 87 Tdr. Land Ager, 27 Tor. Eng, 169 Tor. Hede, 32 Tor. 


Moſe, Htk. c. 10 Tor. Hesuden eter Kaldet Feeftegods af c. 11 Tor. Htk. 


Lerup Rirke er bygget af bugne Steen, med Taarn, i det Hele vel vedligeholdt 

H fom Landébpfirte ret fmuf. Paa dens Hvelvinger findes gamle Malninger af 
aaben og Skjoldmæerker. Den hed t ven fatholfe Tid Bor Frue Kirke, og 
i Nerheden var en Legekilde, Bor Frue Kilde, hvor der bleo Holt Marked Bor 
Frue Dag ben Sbe Septbr., indtil det paa fongelig Befaling blew flpttet en halv 


Miil bort. Dette Kildemarked har veret den forfte Anledning til det nuverende 


erup Marfed, fom indtil for nogen Tid flden blev Holdt i Lerup, men nu afholdes 
t Strem Sogn paa Tinggaardens Mark. Frue Rilde findes endnu { en fmut Dal, 
„Fosdalen“, 200 Kayne Beft for Kirken. 


Sranum Cogn, Anner til Lerup, omgivet af dette, Gvenftrup og 
Broujt SGogne famt Hvetbo Herred og Nordſoen. RKirfen, midt t 
Sognet, 3 M. n. o. for Logſtor. Arealet, 12,902 Tor. Land, er 
deels bpitliggende (Giftrup Bavnehgi, 273 Fod), deels vidtudftratte 
eldre Slitftrefuinger, temmelig jeone og for en ftor Deel invtagne til 
Dyrkning, deels Wlyvefandsftrefninger ud mod Havet. Jordbunden er 
t bet Hele fandet. En Mofeitrefning kaldes Rolbmofe. Tranum-Aa 
banner endeel af Gognets Shbdgrendfe. Htk. 166 To. A. og E. og 
1, Td. Myf. 

3S Sognet: Bherne Tranum med Rirfe og Sfole, Eiſtrup, 
Jarmfted med et lidet Teglverk, Bellen, Sonder-Bratbjerg, 
Norre-Bratbhjerg, endeel afUnderline (Reften til Lerup Sogn) ; 
abdjpredt liggende Beboelfer fom Brathjerggaarde (5 G. og 1 G., 
2 Leglverfer), Krogen (5 H.), Tranum Klit (20 H.), Mtelfjer 
(11 6.), Stranden (1 G. og 2 H.), Klithufe (13 G. 0g 22 H.) 
med Sfole. Salt 46 G. og 101 H. 

Snbvaanere: 835. Her findes intet feregent Erhverd ubdenfor ben 
egentlige Bondencering. 

Sognet harer under de famme Abdminijtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Ste Bgfos. Amtets The Legd. Kirken tilhorer Aalborg Hofpital. 


Tranum Kirke har Taarn, ex opfort af hugne Steen og ligefom Hovedfognets 
Rirfe ret (mut og venlig og vel vedligeholdt. 


Brouft Sogn omgivet af Torslev, Svenftrup og Tranum Sogne 
famt Hvetbo Herred og Olands Veile. Kirken, i Gognets Sydveftfire 
bed ben minbdre Lanbevei og abd denne 41/, M. v. n. v. for Aalborg 
9c 2 M. n. v. for Nibe. Af UArealet, 9488 Tor. Land, horer 
8971 Tor. Land til dette og 517 Tor. Land til Hvetbo Herred. Overs 
flaben ey jenn, med Overflod af Enge og Rjer, fom Hyde rigelig Hoflet. 
Sordbeffaffenbeden er ¢ det Hele god; Brouft Byes Border med fed og 
bob Muld hvilende pan Kalklag anfees for Hjorring Amts bedfte Ager⸗ 
mart. J Sognets gvrige Sordftrefninger ere Markerne deels ffarpe og 
gtufede, deels Moſejord med Rleeg-linderlag. Af ſtorre RKjerftrefninger 
merkes ifer Norre-Oxre Somoſe paa Nordfiven. Hit. 393 Lor. 





88 Brouſt Sogn. 


A. og E. og 71 To. Mſt., hvoraf 22 Tor. Hil. A. og E. here til 
Hvetbo Herred. , 

J Sognet: Boerne Brouft med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Norre-Oxeby og Sonder-Oxeby (imellem begge Byerne Halv- 
rimmen €fole), Rogild med Sfole; Hovedgaardene Bratffor 
med 2 Vindmoller, 35 Tor. Htf., Langeslund med Vindmelle, 
42 Zor. Htf., 800 Tor. Land ſand- og mergelholdig Agerjord, 600 Tor. 
Lanb Eng, 23 Tor. Land Cov, 470 Ter. Land Mofe og Kier; 
Avlsgaardene BoelSgaard, 14 Tor. Htk. og 146 Tor. Land, Vils—⸗ 
befSminde, 16 Tor. Htk. og 442 Tor. Land, hvoraf 260 Tor. Land 
Ager og Reften Eng og Miofe, Sogaard, Segerumgaard, 161/ Xd. 
Ht. og 378 Tor. Land, hvoraf 223 Tor. Land Ager, Reften Eng og 
Rjerr ; 4 G. 09 2 H. benevnes Fredensoal Parceller, 8 H. 
Langeslund Hufe o9 3 H. Nymarf. Jalt i Sognet 81 G. og 
85 H., bvoraf 15 G. og 31 H. udenfor Berne. Mange af Gaarbene 
eieS af Snteresfentifaber. 

Indvaanere: 1463.  Sordbruget er den vigtigfte Neringsévei. 
Mange Profesfionijter af alle Slags ere her bofatte. Noget Skov⸗ 
arbeide i ben netliggende Dland Skov gives. En privilegeret Handel 
findes t Brouſt By. Huusfliden er god; meget linned og uldent Tot 
forarbeides. 

Sognet horer under Aſter⸗- og Veſter-Hanherreders Jurisdiction 
(Skjerpinggaard), Hjorring Amtſtuediſtrict og Hanherredernes Lege— 
diſtriet; Ste Vgkds. Amtets Tbe Legd. Sognet danner en egen 
Commune. Kirken tilhprer en Mand i Sognet. Prefſtekaldets Regu⸗ 
leringsſum er 1101 Sto. Preſtegaardens Areal er c. 60 Tdr. Land, 
Htk. c. 3 Cov. 


Brouft Kirke er velbpgget, uben Hoelvinger; ven blev ¢ forrige Aarhundrede 

forffjonnet af ben daverende Cierinde Margrefe Hliegaar⸗ Rantzau, gift Grabow, 

ſom ogſaa ſtjenkede den Altertavlen, et ſtort Oliemaleri efter da Vinci, foreſtillende 

Nadveren, hvilfet, ligeſom ogfaa en kunſtig broderet Mesſebagel, med Guld og 

380810 rodt Floil, foreſtillende den —E ſtal vere kommet fra et Kloſter 
alien. 

Bratſkov ex en meget gammel Herregaard, ver formodentlig bar Navn af 
Gognet, Hvort den ligger, ba den t gamle Oocumenter findes ffrevet „Broveſtſtof 
vg Brotfov.. J Middefalderen ffal ben i mere end 300 Aar have varet i den 
avelige Samilie Rotfelds Beſiddelſe; den fivfte Mand af renne Slegt var Sens 
Nielſen Rotfeld i Midten af det 16de Aarhundrede, med hvem Baabenet blev neve 
lagt t Graven. J bet A7de og i forrige Aarhundrede tilhorte Bratſtoo Kamilien 
Rantzau, verefter Oberft Grabow, og noget sfenere Generalfrigscommis{air Ole 
Tender Lange, fom foretog adffillige landekonomiſte Forbedringer i Sognet. 

1/7, Miil fra Bratſtov i den fortige ftore Noro xe⸗So lader Cagnet det 
gamle i KRempeviferne bejungne Glot Brattingsborg have ligget, men dette er Hert 
ufiffert, ba bets Beliggenbed paaviſes mange andre Steder. Bftedetfor denne Borg, 
fom ffal vere funten, ffal Bratftow vere bygget. Noroxe⸗So blev t forrige Aar⸗ 
bunbdrede tilbeels ubterret af ovennevnte Generalfrigscommisfair Lange ved 2 
Canaler ud til Liimfjorden, af hvilke den ene er bleven gfort feilbar af et Par 
Kiebmend, fom have erholdt Handelsprivifeginm, til med fmaa Sfibe at fore 
Barer op til dered Pakhuſe. ; | 

Vilsbeksminde og Langeslund ere Parcelgaarde af Bratflow og fer 
omtrent 70 Aar ſiden byggede af bemelote Generalkrigscommisſair Lange. 


Torsley Gogn omgivet af Anneret Svenftrup, Haverslev, Strem 
og Brouſt Sogne famt Liimfjorden. Sirfen, i Sognets Midte, 4 Mi. 
b. for Aalborg, 2 Dt. n. v. for Nibe og 2/, Mt. n. o. for Logſtsr. 























hid Mi] I {| 4 
van 

Man SHIT 
MMII 


i] 





Yim Kuerentzen k O bik int 





ed 
a et — 


e 


=e. Ths 





——— 


* 


A 


at 2H 








or. 


Wi] 
Hi 
—4 





| 
a 
i 


| 
4 


A Nay del 4 hers ap ath 











KOKKEDAL 





THEN . tO°K 
PUBLIC Lin cA RY 


ASTOR, LF: 
TILDEN FOU! 6...) 6NS 
R . 





Torslev Sogn. 89 


Arealet, 4484 Tor. Land, er meget ballet; Jordbeſtaffenheden er ſand⸗ 
muldet, tilreelS ftarp ved Flegum og Aarup Byer ſamt ved Hover- 
gaarden Kokkedal, Muld med Leer⸗Underlag ved Torslen By og med 
Gand- og Ralf-Underlag ved Attrup. Til Gognet hyre nogle ubeboerve 
Ver, Bredez- Holm, Mellem- Holm og Overbholm m. fi. i 
Gimfjorden. Htk. 192 Tor. A. og GE. 

J Sognet: Bherne Tor slev med Rirke, Hofpital og Sole, Rjcr, 
Slegum, Aarup med Prejteguard, Attrup med Sfole, Alsbjer 
med Legloerk; Hovebdgaarden Kokkedal med Vindmolle o Tegioert 
42 Zor. Htk. og 780 Tor. Land Ager, heels fette og baftede peels 
flarpfandede Jorder, 80 Ter. Land Eng, 50 Tor. Land Skov, 10 Tor. 
Land Moſe og Rjer og 200 Tor. Land uopdhrfet; Gone Haven og 
Cvergaarb. Jalt t Sognet 63 G. og 88H., hvoraf 7G. og 27H. 
udenfor Bherne. 

Indvaanere: 896. Jordbrug er Hovederhoervet. Fra Attruy 
brives lint Giffert og Sfibsfart med fladbundede Kaage over Liimfjorden. 
Camme Bhes Hunsfolf udmerfe fig ved Dyrkning til Salg af gore 
Havefager, ſerdeles Gulerpdder og Hvidfaal, fom kjobes baade i Nabo— 
fognene og i de nermefte Kjobſteeder. Vevning er almindelig Huus- 


flid for Fruentimmerne. 
Sognet hprer under Oſter⸗- og Velter-Hanberreders Jurisdiction 


(Stierpinggaard), Hjorring Wmtftuebiftrict og Hanbherredernes Lege— 
diſtrict; Ste Vgkds. Amtets TOre Legd. SGognet banner en egen Com⸗ 
mune, Rirfen tilhprer Hovedgaarden Kokkedal. Preeftefalvets Regu- 
leringsfum er 995 Rd. Preeftegaardens Areal er c. 100 Tbr. Land, 


hvoraf c. 30 Tor. Land Hede, Htk. 5'., . Tp. 


Torslev Rirfe har Taarn vg er hvglvet heelt igfenneth. Deels i Kijalderen, 
deels i Chorgulvet fintes Begravelfer af flere tioligere Eiere af Kokkedal, deriblandt 
agmarfien Grif Banner med fine 2 Huftruer Mette Rofentrands og Margrete 

ploenttjerne. 

Hovedgaarden Kokkedal nevnes forft 1427 og 1482 fom efet af Gotfalk 
Anderfen og dennes Gon Niels Gotftefen. J Bondeoprorene 1438 og 1441—48 
antaged Rofferal fom faamange andre Herregaarde i det nordlige Iylland at vere 
bleven pdelagt; i al Fald blev en anden Gaard, Freiſtrup, fom var beliggende paa 
Lokkedals Marfer, hvor Stedet endnu falves „Freiſtrup Hei”, afbrendt, dens 
Cier, Niels Oveſen, drobt, og dens Forder verefter forenede med Kokkedal. Dennes 
Bygninger bleve igien opferte af Anders RNielfen Banner, der tillige eiede Herre- 
aarden Mafendrup, om bvilfen ban forte en langvarig Strid med Bifpen i 
‘ergium, der ffatfede bam baade Banjettelfe og Proces, ‘men alligevel magtte 
gine citer for Anders Niclfen, der var en af fin Tids magtigſte Mand. Cfter flere 

mffiftelfer af Beftyrere og Formpndere blev Anders Nielſens Sonnefon Grif 
Griffen Eneeier af Kokkedal omtrent Aar 1510, Denne Erik Eriffen Banner var 
det, der fom Lebnsmand paa Kalle blev betroet det_vanffelige Overy at bevogte 
Guſtav Erikſen Baja, der var fort fom Gidfel fra Gverrig ti! Danmark af Kong 
Chriſtiern H. Oen Sum, fom Erif Banner maatte betale Kongen i Bode for Guftavs 
Slugt, war ben vefentligfte Deel af hand Formue. Ikke deftomindre blew ban 
Songen tro, faalenge Troſtab tunde vere til Nytte, evede ſiden en magtig Inds 
fipdelfe raa fine Gamtidige i bele Frederik 1.°6 Regjeringstid, og var fenere en af 
dem, ver vefentlig bidrog til at fette Chriftian Hi. paa Shronen. J Grevens Feide 
blev Kokkedal atter plyndret og afbrendt, men heldigviis havde Crif Banner fit 
mefte rorlige Gods hos fig paa Kalle. Han blew 1541 Rigsmarſt, ode 12te April 
1554 og Tigger, fom ovenfor anfert, begravet i Torsley Kirke. Crif Banners Gen 
Brands Banner arvede Koftedal, og efterfod ren ved fin Dod til fin Oatter Karen 
Banner, der blev gift med Henrif Lykke til Overgaard. Af dette Egtepar er det 
nuverrende Rotterat opfert Bar 1596. Efter ofte at have fliftet Eier t be to fidfte 


$0 Torley, Svenjtrup og Haverslev Sogne. 


Aarhundreder bley Kokkedal i Aaret 1823 af Arrangements⸗Commisſionen i det 
Fiſcher-Benzonſte Fideicommis overdraget til Kongen, i hvis Befivdelfe ven var til 
1838, da den atter fom { Privates Cie. HOovedbygningen er ftor og anſeelig; den 
beftaaer af 4 fammenbyggede toetages Floie af {oar Grundmuur med ct hott Taarn. 
Beliggenhbeden er ſmuk paa en hei Bakfe med et Par Smaaffove foran cg en vid 
Udfigt over Litmfforben. Fra Fiorden tager Gaarden fig fmuft ud; den feed mifes 
vidt thronende paa den heie Bakke og beberftenbe hele Omegnen, ſom om vet var 
et fongeligt Slot. DHovenbygningen er omgivet af Bolde, der ere benpttede ttl 
Haveanleg, og Grave, over bvilfe ferer en muret Bro. ; 

3 Danfte Atlas Hedder det, at ved Torslev Kirke flal efter Trabitionen 
i ben fatholffe Zid have ligget et Ronneflofter, kaldet Styvels Rlofter, fom 
fiben bleo forflyttet tit Dland. Skjondt dette er blottet for al hiſtoriſt Stotte, et 
bet dog forfaavidt at marfe, fom det gamle Hofpital t Torslev, ftiftet 1740 af 
Suftitsraad Diverif Braés til Kotferal, endnu kaldes »Styvelet. Bed en Bakke 
Ulsbjerg, hoor ber nu ev en Bondeby af famme Navn, har fordum ligget en Herre- 
gaard Alshjerggaard, Hovis Sted endnu, dba D. Atl. udfom, var kiendeligt af 


Gravene, fom havde gaact beromfring. Der neones flere abelige vie af penne 
an, fom laae i 


Gaard i vet lide og 15de Aarhundrede, deriblandt en Laurids 
fladigt Uvenſtab og Procesfer med Bannerne paa Koffedal, Denne Gaard formodes 
at Sere bleven sdelagt i Stipper Clements Feide. 


Svenſtrup Sogn, Annez til Torslev, omgivet af dette S., Stream, 
Brouft, Tranum og Lerup Gogne. Sirfen, i Gognets Midte, 4 M. 
yp. n. v. for Aalborg. Arealet, 2415 Tor. Land, er jevnt, Beſtaffen⸗ 
heden Muld, deels med Leer, deels med Gand iUnderlaget. Tranum—⸗ 
Wa banner enrecl af Sognets Nordgreendfe og gjennemifjerer Gognets 
veftlige Deel. Htk. 84 Cor. A. og G. og 2g Td. Mſt. 

J Gognet: Bherne Oſter-Svenſtrup med Sirke, Sole, 
Kro og Teglverf, Janum med Vind- og Vandmolle; Avlsgaardene 
Norre-Skovsgaard, 14 For. Htf. og 396 Tor. Land, Hvoraf 
253 Lor. Land Ager, 73 Tor. Land Eng, 16 Tor. Land Sfov, 10 Tor. 
Vand Moſe og Kier og 14 Tor. Land uopdyriet, herffabelig Bygning, 
Sonder-Skovsgaard, 121/, To. Htt. og 377 Tor. Land, Hvoraf 
52 Tor. Land Ager, 140 Tor. Land Eng, 11 Tor. Land Sfov, 60 Bor. 
Land Mofe og Kier og 114 Tor. Land uopdyrfet; Gd. Mesgaard. 
Salt t Cognet 18 G. og 47H., hvoraf 4G. og 16H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 372, der alle bere til den jordbrugende Klasſe. Fra 
SHfter-Svenftrup By, hvortil der horer udftrafte Mofer, felges Sfud- 
tord i Mengde, navnlig til Torslen Sogn. Huusflid med Karten, 
Strifning og VBevoning er almindelig hos RKvindefjgnnet. 

SGognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet: 5Ste Vgkos. Amtets 76de Legd. Gognet banner en egen 
Commune. Kirken tilbgrer en privat Gier. 


Dfter-Svenftrup Rirke har Taarn, men fladt Treloft. Altertavlen er ganrmelt 
Treejnitterarbeive. Oa DO, Atl. udfom, var SGvenftrup Anner ttl Brouft. 


Haverslev Sogn omgivet af Annexet Beiftrup, Strem og Torslev 
Sogne famt Liimfjorden. Rirfen, paa Sognets Veſtſide, 17/, M. n. o. 
for Logſtor. Arealet, 4325 Tor. Land, er i det Hele jevnt; bog ere 
enfelte Strefninger temmelig bakkede. Sordbeffaffenbeden er muldſandet 
t Overlaget paa enfelte Steder, dyb Muld paa andre. Unbderlaget t 
hele Sognet er Gand med Ahl Hift og her. Kier findes paa flere 
Steder. J Sognet Ipbe 2 minbre Aaer, der falde ud i Ctimfjorden. 
Hitt. 1711), go. A. og E. og 43/, Td. Mſt. 

J Sognet: Haverslev Kirke, ene beliggende; Byerne Havers 


Haversley, Beiftrup og Stream Cogne. 91 


fev med Prefteqaard, Sfole og Vandmolle, Holmsy, Tanderup 
med Skole, Bonderup med Vindmplle og Teglverf, og Lorfted med 
Bandinsiie; Gone Vanggaard eg Soeophiendal. Salt i Sognet 
43 G. og 86 H., hvoraf 9 G. og 27 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 693. ordbrug er det veefentligfte Erhverv, ved 
Ciden deraf Filferi. Aal og Cild fijfes, de forſte med Rufer, be fidfte 
beelS med Gaud, deelS med Net og ftundom med Bundgarn. Fiſtene 
eee beels til Omegnen, deels foverts til Aalborg, Nibe, Logſtor 
o. fl. St. 

Sognet horer under Oſter og Veſter-Hanherreders Jurisdiction 
(Stjerpinggaard), Hjorring Amtſtuediſtrict og Hanherredernes Lege⸗ 
diſtrict; Ste Vgkds. Amtets 72de Vegd. J Forening med Annexet 
Reiftrup een Commune. Kirken tilhorer Eieren af Birkumgaard. 
Preſtekaldets Reguleringsſum er 1620 Rd., hvortil nn vil komme 
Renten af c. 4010 Ro. for bortſolgt Menſal- og andet Gods. PBreeftes 
gaardens Areal er 290 Tor. Land, Hvoraf c. 100 Tor. Land Ager, 
140 Lor. Cand Eng og Rjer og 50 Tor. Land Hebde, Hit. 10°/, Tb. 


Haverslev Kirke ex bygget af hugne Steen, har Taarn og er Hoelvet. 


Beiſtrup Sogn, Annex til Haverslev, omgivet af detteS., Stream 
99 Aggersborg Sogne, Veſter-Han Herred i Thifted-Amt og Liimfjorden. 
Rirfen, i Sognets Diidte, 114, M. n. o. for Logſtör. Wrealet, 
3225 Tor. and, ex lavtlRgende, med Rjerftrefuinger og fumpige Enge 
fangs Liimfjorden. Jordbeſtaffenheden er omtrent fom i Haverslev Sogn, 
bog med febdere Muld og med Canbd-Underlaget bvilende paa Leer. Hik. 
158 Zor. W. og E. 

J Gognet: Bhyerne Beiftrup med Kirke (Taarn, uden Hvelvinger) 
og Skole veft for Bhen, Manſtrup; en mindre Gaming af Beboelfer 
Blegebrgnbde; Avlégaardene Tandrupgaard nord for Byen, 
Conbderftrupgaard og Kirkensgaard; en Vindmolle. Salt i 
Cognet 47 G. og 88 H., hvoraf 7 G. og 34 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 675. Jordbrug er Hovederhvervet. Sofart og Fifferi 
drives af nogle Enfelte. 

Cognet borer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved⸗ 
jognet; Ste Vgkos. Amtets 73de Legd. Kirken tilbyrer Eieren af 
Hovedgaarden Kokkedal. 


Gognets Navn ſtrives i gamle Breve Bistorp, og har uden Toivl fra fer 
af bedt Biffopstorp. 


Stream Sogn, Anner til Kollerup og Hjortdal i Veſter-Han Herred 
Rhifted Want, omgivet af dette Amt famt Lerup, SGvenftrup, Torslev, 
Daverélen og Beiftrup Sogne. Kirken, omtrent i Sognets Midte, 

M. n. o. for Logſtor. Arealet, 3454 Tdr. Land, er jeont, 8 
BVeffaffenheden fandagtig, tilveels ffarp, med Gand i Unbderlaget. 
gamete norbdoftlige Deel er en Indſo, Henrik⸗So. Hif. 713, Td 
- O ° 


3 Sognet: Bhen Sfrem med Kirfe og Sfole; Avlsgaardene 
Aalegaard, 13%’, To. Htk., og Gundeftrup, 10 Tor. Htf.; Gone 
Toedgaardb med Teglverk, Tinget 0g Bisgaard. Balt i Sognet 
13 G. og 33 H., hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Byen. 


92 Clram og Wggersborg Sogne. 


Indvaanere: 252. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Goguet horer under Wfter- og Vefter=Hanherreders Burisdiction 
(Sfierpinggaarr), Hjorring Amtſtuediſtrict og Hanherrerernes Lege— 
biftrict; Ste Vgkds. Amtets 71de Legd. Cognet banner en egen Com— 
mune. Stirfen tilhorer en PBrivatmand. 


Walegaard bar forben veret en fri Hovedgaard, der allerede 1590 vides at 
have veret i Familien Gyldenftiernes Cie. Genere har den tilhort Familierne 
Marfotin og Levetzau, under Hvilfen firfte ben var forenct med Hovedgaarden 
Orholm paa Oland og forterede under dennes Birk. 


Aggersborg Sogn omgivet af Beiftrup Sogn, Thifted Amt og 
Liimfjorden. Kirken, paa Gognets Sydſide, 3/, Mt. n. for Logſtor. 
Wrealet, 4016 Tor. Land, er i Midten Heitliggende med lave jer 
ftrefninger paa alle Unfanter, ber tfer paa Veſt- og Sydveftfinen ere 
gjennemftaarne af talvige Vige og Veiler. fra Liimfiorden. De banne en 
Mengde ifolerede Holme (Sonderholm, Tranholm, Vadholm, Langholm 
og Borreholm), Hvilfe alle ere meer eller mindre fide og lavtliggenbde. 
Goa adſtillige Steder inde i Gognet findes derimod fortrinlige Jorder 
med fort og dyb Muld og Mergel-Underlag. Htk. 146'/, To. A. og E. 
og 4/4 Sb. Mſt. 

J Gognet: Aggersborg Kirke (bygget i almindelig <Ctiil af 
ftore Rampefteen, med Taarn og Breddeloft), ene beliggende ner ved 
Hovedgaarden Aggersborggaard; Berne Aggersborg med Prefte- 
gaard og Sfole, der er udflpttet, Thorup, Ullerup, Borredige, 
Aggerſundshuſe, hoorfra er Overfart med Ferge til Sondre-Agger- 
fund i Glet Herred, */, Mt. fra Logſter; Hovedgaarten Aggersborg— 
gaarb, 32 Zor. Hif., med 2 Vindmoller; Gone Ottoshvile og Krgl- 
rrup; Kjerhufe. Salt i Gognet 32 G. og 72 H., hvoraf 3 G. 
0g 22 H. udenfor Berne. ; 

Indvaanere: 545. Wf ferlige Erhverd udenfor Agerdyrfning gives 
ber fun Gofart fra Aggerfund, neejten ubeluffende til Aalborg med Korn, 
Rartofler, Smor, Wg o. f. v., og Hifferi, hvilfet bog nu er langt ringere 
end tibligere. Fangſten beftaaer meeft i Silb og Aal, fom affettes 
enten paa Stedet eller t nermefte Omegn. 

Gognet borer under Wfter- og Vejter-Hanherreders Surisdiction 
(Efjerpinggaard), Hjorring Amtftuediftrict og Hanherredernes Lreges 
viftrict; 5te Vgkds. Amtets GOre Lego. Sognet banner en egen Come 
mune. Sirfen tilpprer Gieren af Hovedgaarden Aggersborg. PBreeftes 
kaldets Reguleringsjum er 728 Rb. PBreeftegaardens Areal er 162 Tor. 
Land, Htk. T/o Td. 


Den gamle Kongsgaard Aggersborg, hvid Plads endnu kjendes mellem Kirken 
og Hovedgaarden Aggersborggaard, var i Middelalderen be danſte Kongers ſedvan⸗ 
lige Opholdsſted, naar de bejegte Vendſysſel. Knud ben Hellige opholdt fig faas 
ledes ber i Aaret 1086 under Bendelboernes Oprer, efter at have forladt Sjerring, 
men bleo {nart nedt til at flpgte lengere mod Gyo. Aar 1373 forpligtede Reng 
Valdemar Utterdag Rivder Niels Criffen Gyldenſtjerne til at opbygge „det Slot eg 

afte Aggersborg, famt derudenfor liggende By Borborg ligefaa govt og fuld= 
omment, fom bet havbde veret, ferend det blew afbreendt i fidfte Opror og Feidetid.“ 
Under Oproret mod Kong Chriftoffer af Batern 1441 afbrendte Bonderne Aggers⸗ 
borg Slot, Hoorefter vet ſandſynligviis iffe igfen er blevet opbygget. Den nuverende 
Povergaar Aggersborggaard er af langt yngre Oprindeffe; til den nevner 
. Atl, Ciere af Familierne Bild, Kaas, Bind, Arnfeld, Bentzon og Speier. 


Oland Sogn. 93 


_ 3 Reerheden af Bon Sgaarden Aggersborg havde de berglumfle Biſtopper, 
pgelon einen en Guard, hoor be undertiden opholdt fig, kaldet Bistops- 
orp (Seiftrup). 


Bland Sogn er adjfilt fra bet fafte Cand ved en fmal lavvanbet og 
meget grundet Vig, boorover en Oemning danner Forbindelfen. Kirken, 
mitt t Sognet, 23), M. v. for Aalborg, 1/, Mt. fra Sydkyſten og 
berfra 1 M. over Vandet til Nibe. Arealet, 4452 Tor. Land, hvoraf 
517 Lor. Land Fredſtov, eri Midten Heit og har ved den fodlige Kyſt en 
fteil Balle, falbet Rnudebjerg. Bordbeffaffenheden er ved Hovedgaarden 
Orholm ffarp, gob Muld ved Oſterby og fanbdet ved BVefterby, Hvor 
en kridagtig Ralfgrube er udlugt til almindelig Afbenyttelſe af Byen. 
Til Cognet horer en bethbelig Deel ubeboede Smaager, fom Horsholm, 
Stokholm, Totterholm, Rnudeholm m. fl. Ht. 165 Tor. 
A. og E. og 2 Tor. Wiſt. 

3 Sognet: Orholm Kirke, en Flpi af Hovedgaarden af famme 
Ravn; Gognets Sole omtrent mibt i Gognet; Berne Wfterby 
med Preftegaard, og Veſterby; Hovedgaarden Orholm med 3 Vind- 
moller, 43 Pr. ett (5''o To. Htk. Feftegods), 448 Tor. Land lette 
fandede Agerjorder, 392 Tor. Land Eng, 610 Lor. Land Sfov, 19 Tor. 
Land Mofe og Kjer; Gone Hoolgaard, Boden og Knubdegaard. 
Jalt tSognet 34 G. og 57H., hvoraf 5G. og 17H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 623. Jordbrug er Hovederhvervet. Gn 4—d fluds 
bunbede Fartgier, „Kaage,“ Here Hjemme her. De benhttes iffe til 
dillert, men til Handel paa Nibe og Aalborg og vefterpaa til Mors 
med Brende og Trearbeire. Sfovarbeidet giver, ifer i Oſterby, mange 
Huusmend god Fortjenefte om Binteren. Af Freeffoe og Treeffeer 
udferes iffe ganſte Ubetydeligt. For Befterhavets Gjeunembrud ved 
Agger var Filferiet af Vigtighed paa Oland; nu fijfes ber Intet. De 
ovennennte Raage bygges her. Neſten i hvert Huns findes en Veen, 
og neften alfe Piger funne veve; be flefte Kledningsftyffer og Ager- 
dyrkningsredſtaber forferbiges hjemme. 

Sognet horer under Mjters og Veſter-Hanherreders Jurisdiction 
(Stierpinggaard), Hjorring Amtſtuediſtriet og Hanherredernes Lege— 
bijtrict; Ste Vgkds. Amtets 74de Legd. Sognet banner en egen Com⸗ 
mune. Kirken tilhorer Hovedgaarden Oxholm. Profſtekaldets Regu: 
leringsfum er 800 Rd. Preftegaardens Areal er 36 Tbr. Land 
gob Ager, 24 Tor. Land Kier, begge Dele noget fjernede fra Gaarden, 
* i. Land Eng c. 1 Mt. og en Mofeparcel 11/4 Di. borte, Hik. 

iQ dD. 

Hovedgaarden Orholm er det gamle Okloſter (faa faldet af vets Beligs 
pene paa en O, paa Latin ,,Insulas-), et RNonneklofter af Benedictinerordenen, 
om flal vere ftiftet af den borglumſte Biffop Tyge i det 12te Aarhundrede. Suhm 
nevner 3 Sribersbreve, givne dette Klofter af Kong Erik Glipping i Aarene 
I272—79,. Det beftpredes af en Prior og en Priorinde, og var rigt og anfeeligt. 
3 tiimfjorden eiede Klofteret betydeligt Kifteri, iter Aalegaarde, bvorpaa det 1524 fit 
Stadfeftetfe af Rong Freverif l. Efter at vere blevet feculariferet og fommet under 
Stonen ved Reformationen, fit den forrige og fidfte katholſte Biſtop i Fyen Knud 
Gyldenftjerne 1542 Pantes og Forlepningsbrev paa Okloſter for 4000 Rd. , hviltet 
Pant Aaret efter forhoiedes til 60 Rv., og 1556 fit famme Adelsmand Brevet 
fornyet med den Clauful, at han ffulde ,beforge Somiruerne i Dflofter, fom der 
indgione ere eller herefter indgivne vorde, med tilborlig Underholoning til_Rlade 
og Fode.“ Nogle Aar fenere havde Erik Lykke og efter ham Joſias ». Oualen 


94 Mland Sogn. 


Mtlofter i Panteforlehning. 1573 overlod Kong Freverif ll. Klofiret med tilliggente 
Gods til Frantd Banner til Kokkedal for endeel Strogods i Gjelland, Sylland og 
paa Langeland; efter bane Frue Anna Ore, en Softer til Rigshofmeſteren Pevet 
Ore til Gisfelfeld, HE det nu ttl Lerregaard omdannede Klofter det npe Rava 
Orholm, Fjsndt Gaarben endnu 100 Yar efter i Oane Low bengvnes med fit 
amle Navn DMflofter. Med deres Datter Ellen Banner fil Sorgen Taube eller 

ue, fom fom berind fra Lifland og bleo Gtamfaber- for ben adelige Familie Oue 
i Danmarf, Orholm Gaard og Gods. F fivfte Halvdeel af vet 7de og i forrige 
Yarbundrede eiedes Orholm af Familien Levepau, nemlig Generallieutenant Hang 
Frederik v. <eoepau til Reflrup C+ 1696), bans Gon Generallieutenant TSheodofind 
v. Levepau il Bygholm (+ 1719) og Enkefrue Anna Margrete Brockdorff, fame 
beres Gon Gebeimeragd Hans Frederik v. Levetzau og hans efterlevende Frue, ber 
endnu befad ben 1796, Gamtlige Gaardens Fygninger, faavel Borggaardens fom 
Ladegaardsbygningerne, ere folide og vel vedligeholdte. Borggaarden beftaaer nu af 
3 (tidligere af 4) grundmurede Floie: den fondre let paa 2 Ctager antages at 
hidrore fra Klofirets Stifteltestin eller det 12te Aarhundrede; til den veftre Ende 
af benne ſtoder den anden Flot, ligeledes en toetages Bygning, fom gaaer mob 
Nord og antages at vere bygget t det 16de Aarhundrede; den tredie Floi er den 
gamle Rloftertirfe, fom nu er Gognefirfe for Dlands Menighed. Da denne 
Kirke i den neſte Tid efter Reformattonen var ganfle brofifeldig, tillod Kong 
Grederif WH. Gognefolfene 1562 at afbryde et Capel paa Oland fra den fatholffe 
Zid, ,St. Laurids’s Capel,” og bruge vets Temmer og Steen til at udbedre 
Okloſters Kirke. Den bar et Taarn, fom ffal vere bygget af Generallieutenant - 
Levetzau, og ualmindelig heie og fmuffe Oveelvinger; et ſtorre Taarn med et meget 
fmuft Spiir fandtes forben paa Kloftrets HDovedfacade og blew forft nedbrudt for 
20—30 Yar fiden. Binduerne paa fondre Gide ſidde Heit oppe i Kirken, fom dog 
ex [ys og ſmuk. Paa Kirkens nordre Gide er et Gravecapel for ren levepaufle 
Kamilie, ved en ftor og fmuf Serngitterport adffilt fra Kirken; ber flane 7 ſmukke 
Sifter, deels af Marmor, deels af Robber og Tre, og 8 under Gorden; 7 didfe 
Rifter Hvoife be ovennevnte Ctere af Orholm af ven nevute Familie med dered 
Huftruer. J Muren lige Oſt for Sernporten er et koſtbart Epitaphium af fort og 
hvidt Marmor, fom fal vere forarbeidet i Stalien, med Generallieutenant H. §. 
v. Levetzaus og Hans Frued Statuer t Legemsſtorrelſe. Ay et alore Gandfteenss 
Epitaphtum over ovenneonte Sorgen Due, er nu fun en ubetyvdelig Oeel tilbage. 
Paa ben norbre Stbe af Alteret ftaaer en fardeles vel vedligeholdt Monftranté, 
hvori en Bievandsflaffe og et Malm-Regelfefar. Denne Monſtrants er en 
markelig Levning fra ben fatholffe Tid. Oxholm havde endnu i forrige Aarhundrede 
fra ben gamle Rloftertin fit eget Birk, kaldet O-Birk eller SDlands, ogfaa 
Oxholms Birk. 

Bed i Waret 1857 at vade over Beilen fra Faftlandet til Dland ſtak en Rarl 
Foden i en masfiy Suloring fom bled bam gobrtgjort med Metallets Berd c. 
1200 Rd., og derefter indlemmet i det olpnordiffe Muſeum; efter Gagnet fal i 
gamle Dage paa bette Sted have ftaaet et Soflag. 


. 95 


Chiſted Amt 


ligger paa Norre-Iyllands nordveftlige Hiorne. Det greendfer mod 
Veft og Nord til Veſterhavet, imod Wt til Hjsrring Amt, Liimfjorden 
og imod Syd til Liimfjorden og Ringkjobing Amt, fra bvilfet firfte vet 
janfaldte Poledige midt paa ben nu gjennembrudte andtunge mellem Havet 
og Fjorden adffiller bet. Amtet bejtaner af 3 Hovedvele: 1) Vefter-Han 
Herred med Halvgen Hannes, ber tilligemed bet gftligere beliggende 
Viter-Han Herred i Hjgrring Amt t Wlmindelighed betragtes fom en Deel 
af Vendfysfel*); 2) Thy eller Thyland med Halogen Thyholm og 
Yen Seginds, fom ftreffer fig 9'/, Mil, fra Rerbro, hvor det 
fteder til Hanherred, til Polediget *', Miil fod for Aggercanal; og 
3) Mors, den fiprfte af Werne i Liimfjorden, med tilhorende minbdre 
O Ugerg. Skiondt dette Amt horer til Landets mindfte, har dog 
intet anbet en ſaadan Ubdftrefning og en faa vidt forgrenet Greendfe, 
og fun i faa andre treffed flere Giendommeligheder, frembyde fig 
" mere verlende Sordbundsforhold end her**). Amtets Storrelfe er 
Y/Y, CF) M. Htk. 13,6171, To. A. og E. og 159 Tor. Mſt. 
Amtet er bet enefte i Danmark, der ingen Skovſtylds GHartforn har. 
Gn enefte lille Sfov paa 40 Tor. Land findes ved Hoiriis paa Mors. 
Indvaanernes Antal efter fidjte Folfetelling 51,309, hvilket vifer et 


*) 3 Thy ligefom og i det Hele & Landet nord for Liimfjorden nevnes Hane 
herrederne dog fom en fra Bendfysfel forſtjellig Landsveel. 

**) 3 den Landoeconomiffe Beffrivelfe over Thifted Amt af Provft-C. Djorup 
udtrykker Gorfatteren fig herom ſaaledes: ,Paa den ene Side beſtylles Thifted 
Amt i fin hele Lengde af det for Piet ubegrandfede Hav, hvor be negne, 
golde Rithaffer, det ubpre Sandhav frembyde et forgeligt Stue, medens tun 
hiſt og ber en Gronning fremtreder fom en liden Oafe; eller et Fiſterleie 
pipper frem bag Sandbakkerne, fom tiene det til La; eller et Stibsyrag ftaaer 
nedboret i Sandet fom en Trophe, mindende om Menneflets Gvaghed ¢ 
Kampen mod den oprerte Natur. Paa den anden Side ſtyder Liimfforden 
med fit blanke Band, fnart fmal, faa at de forfjellige]€gne:nerme fig hinanden, 
fnart bred, og ba atter aabnende fig fom et Belte, der tndeflutter dens rige 
0g ſmilende Per; og bag den vife fig bebyggede Egne og frugtbare Marker. 
J vet Indre er et bebygget Landffab, hoor Hoie afverle med Dale, frugtbare 
Marker fryde Diet, og en Kjede af Yndfeer giver Maleriet Afverling; men 
bet afbrpdes og paa fine Steder af ftore Mofer og Kierfiretninger, uopdyrkede 
Heder og af Marker. Hvis afſvedne og gule Udfeende vidner om Gand og 
Gruus. Kun hiſt og her ſlynger en liden Bet fig frem mellem de firaanende 
Hoie, udgydende fit fparfomme Band meeft i Fiordens Bafin, og fun faa 
grennende, blomfterrige Enge frpde Piet. Men frit fluer det fra Hoi tl Het 
over Sletter og Dale, over Marker og Byer, over Fiord og Hav, thi ingen 
Stow begrendjer UWofigten eer formorfer Hortgonten i Baggrunden. 





96 Rhifted Amt. 


Antal af 2,216 paa J Milen. Af bisfe 51,309 Indvaanere levede 
46,800 i Lanbbiftricterne og 4,509 i Rjpbftederne. Det er alt i bette 
Strifts almindelige Deel bemerket, at Kvegavl og Hefteopdret ftaae 
paa et bgit Standpunct i bette Amt, og Heri maa ogfaa fortrinsviis 
Rilden tif Amtets Belftand fyges*). Selve Agerdrfningen fynes 
endnu at ftane Noget tilbage for be flefte anbre Dele af Danmark. 
Med Henfon til Hunsflid ftaaer det derimod hit, ligefom ogfaa 
Fiſteriet, fljondt i bei Grad tilbagetrengt fra fin tidligere Betydning 
ned Aggercanalens Gjennembrud og ben derved forandrede Fiſteſtand i 
Liimfjorden, drives i iffe ringe Omfang, nu ifer omfring ved Havet. 
Landets Rigdom paaieer og Kalk har fremfaldt talvige Teglocerfer 
og Kalfbrenderier. 3 1850 habde Amtet ifglge Stat. Thy. 64 ftgrre 
Giendomme over 12 Tor. Htf., 2954 Bendergaarde, 3230 Hufe med 
1 Hot. Htf. og berover og 1696 med minbre end 1 Fol. Htk. Antallet 
af Feſtegaarde var ben Iſte Sanuar [1856: 146 med 563 Tor. Htk. 

Lhifted Amt har fun tvende Kjobſteder: Thijted og Nykjobing. 
Gfter Herreder ev det inddeelt i: Befter-Han Herred, Hilerslev H., 
Hundborg H., Hadsfing H., Ref H., Mors Rerre H. of Mors 
Sonder H. Amtets famtlige Landcommuner danner eet Amts- 
raabébifftrict, ber har 7 valgte Medlemmer. 

Amtet henbgrer til Bodie Rigsraads-Valgfreds, ubgisr en Deel af 
Bde Landsthingstreds og indbefatter 4 Folfethings-Valgfredfe. 


*) Provft Oferup frembever (i 1842, og fenere er Hert viftnof fun feet Fore 
andring fil bet Bebdre), at Velftand er almindeligt fremberffende i Thifted Amt. 
„Det blotte Syn af Landet vifer det; thi overalt feer man velopbyggede og 
tildeels grundmurede Gaarbe og Huse, Hvilfet ftedfe bliver mere altnindeligt, 
og Almuen lever, om ei overfledigt, faa dog godt, og faaer rigelig og fund 
Neering. Trader man ind i dered Boliger, va moder og der Miet Spor af 
yore Velvere; det folive og rigelige Bohave, bet blantpolerede Mesfingtet 
paa Vegen, Porcellain og Glasvarer paa Dragfifter, RKaffeloon og i den 
aabne Skjank, de flere fmuftmalede og gode Dragfifter, Kifter og Schatoller, 
fom et blot ere til Prydelſe, ia felo Bornenes tykke og rede Kinder, Alt barer 
Preg af, at Armoden et her er tilpufel, fom og vifes, naar man treder ud 
og feer Kreaturerne i deres gode Huld, de velfodrede Fienne Hefte, de folide 
med Sern ſtærkt beflagne Avlsredſtaber, ifer Bognes eller, naar den Reiſende 
paa Veien moder Bonden med hans hurtigt forbtilende Befordring, ve velige, 
unge Defte for ben, om end iffe med Gmag, faa bog ftedfe pent malede, 
flerfe Vogn, hvorpaa Familien finder, vel kledt med varme og gode Reife- 
fapper: ba feer San, at ban er i en Egn, bvor Velftand er alminvdeligere end 
i be flefte andre Egne af Landet.” Naar det her anferes fom et Tegn paa 
Velffand, at Gaarbene ere grundmurede, maa det dog bringes i Crindring, 
at denne Bygningsmaade t det flovlafe Thy, ligefom paa hele Vefttpften lige 
ned til Elben er billigere end Bygning af Vindingsvert. 


Thifted Amt. 97 


Amtet horer i geiftlig Genfeende til Walborg Stift. Thyland 
udgjor 2 Provftier, nemlig Hundborg-Hillersleo Herreders og Refs- 
Hasfing Herreders. Mors danner eet Provfti, og Vefter- Han Herred 
er forenet med Mfter-Han Lerred famt Hvetbo Herred til eet Provfti. 

J jurisdictionel Henfeende indbefatter Amtet 2 Kio bftadjuris- 
bictioner og 3 Landjurisdictioner, nemlig: 1) Hiflerslen og Hunbd- 
borg Herreder, 2) Hasſing og Refs Herreder, 3) Mors Norre⸗ og 
Cynder-Herreder, hvorhos Vefter-Han Herred er forenet med Aſter⸗ 
Han Herred i Hjorring Amt til een Surisdiction. Amtet henhorer til 
6te Ubdffrivningsdiftrict. Thy og Mors ligge under Viborg 
Stiftsphyficat, Befter-Han Herred under Aalborg Stiftsphy— 
ficat. % Amtet findes folgende Leegediftricter: Thifted Diftrict, Has— 
fing og Refs Herreders Diftrict, Nykjobing Dijtrict vg en Deel af Han 
Hervedernes Diftrict. Cerhos horer den Deel af Landtungen mellem 
BVefterhavet og Liimfjorden, der ligger mellem Aggercanal og Peelediget 
til Lemvig Leegediftrict. Med Henfon til be directe Sfatters Oppebprfel 
banner Anitet eet Amtftuediftrict. Cen Branddbirecteur for 
bele Amtet. 


98 


Veſter⸗Han Herred, 


ben ene af be tre Hovebddele, hvoraf Thifted Amt beftaaer, ftreffer fig 
ien Lengde af omtrent 4 Mile mellem BWefterhavet og Liimfjorben, i 
bvilfen udſtyder Halvgen Hannes mellem Han eller Bygholms Veile 
og Veslos Veile. Mod Havet omgives Landet ‘af et Belte af Klit- 
banter af ftgrre eller mindre Brede, fnart 1 Mtiil, ja endog indtil 11%, 
M., fnart fun Miil; mod Fjorben have Kofterne paa den ſtorſte 
Strefning, navnlig paa Hannes, hoie, bratte Brinker; mod Oſt 
ftreeffe fig bog ogfaa lave Rjerftrefninger ned til penne. Det Indre 
af Lanbet frembyder en rig Afvexling af Sfraaninger og DOale, men 
Bakkernes Helding er dog fielben faa braf, at Jordens Ploining derved 
fan forbindres. 3 ben nordoftlige Deel af Herrevet findes en fammens 
hengende Kjcede af fowre Hedebanfer, de faafaldte Hingelbjerghgie, fou 
tilligemed Rliticrne ud mod Havet give denne Egn et faare vildt Ud⸗ 
feende. Imod Nordveſt ſtode ve til Svinklov, en Rekke Kridthjerge ube 
ved Havet, og imod Sonden ftane re i Forbindelfe med St. Borgens- 
bjerg. Disfe Hoider ſtraane imod Veften jeont neb imod en ftor Slette 
af Mojer og Kjerftrefninger, der, fom foranfert, gaae ud til Fjorden. 
Herfra ever Landet fig dog atter til en Bankeryg, fom deels Lyber 
ned gjennem Hannes, beelS gaaer ud mob Havet i det til 350 Fors 
Hoide angivue Forbjerg Bulbjerg. Flyvefandsftrefninger famt Kjecr 
09 Mofedrag optage, fom bet af bet Foranforte alt wil fees, ben figrre 
Deel af Herredet, og hvad be levne er i Regelen ffarpe og fanbdede 
Sorder, blandt hvilfe bog Leerjorder hyppig findes blandede. Unders 
laget er i det Gele taget Ralf, ber fedvanlig er blandet med Leer, og 
famme fommer ofte endogfaa tilfyne tet under Agerfforpen. Herredets 
Fladeindhold er 57, (1) Mt. Oth. 1416 Tor. A. og EC. og 25 or. 
Mſt. Bndvaanernes Antal var wed fidfte Folfetelling 6,446. J geiftlig 
‘Henfeende er Vefter-= Han Herred forenet med Oſter-Han erred og 
Hoetho Herred, begge i Hjorring Amt, til eet Provfti; Strem Sogn 
i Oſter-Han Herred er Annex til RKollerup Sogn. 


Kolleruy Sogn omgivet af Anneret Hjortdal, Kjetterup, Giotterup 
og Kim S. famt Hiorring Wmt og Vefterhavet. Kirken, paa SGognets 
Sydveſtſide, 2 Mt. n. for Lggftar: Gognet er paa en Miils Diftance 
gjennemffaaret af Aalborg-Thifted Landevei. Arealet, 7549 Tor. Land, 
er hoitliggende; ingelbjergene here faaledes til Amtets hoieſte Puncter. 
Boniteten er flarp, fandet, med Kridt i Underfaget og ringe Frugte 
barhed. Klitter, Kjer og Ipnggrocde Streefninger optage en betydelig 


Kollerup og Hjortdal Sogne. 99 


‘Deel af Sognet. Landeveien fra Aalborg til Thiſted pasferer Sognet. 
Htk. 137 Tor. A. og E. 

J Sognet: Bherne Kollerup med Kirke, PBreeftegaard og Sfole, 
Fjerritslev med Pofterpedition og Rro, Brondum, Borup, Ans 
brup, Norre-Aldrup, Sender-Aldrup og Hingelbjerg (meget 
foredt beliggende); Avlsgaarden Marupgaard 8! To. Htf., famt ve 
mindre Gaarbe Norre-Uldrup, Sonder-Uldrup, Norre-Droms— 
have, Sonder-Dromshave, Veſtergaard, Hingelbierg— 
gaard og Gronneſtrand. Jalt i Sognet 42G. og 73 H., hvoraf 
3G. og 16 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 677. Disſes vigtigſte Meringsvet er Agerdyrkning. 
Torv fleres i Mengde og benyttes deels til Huusbrug i Sognet, til 
Zeglverfer og Breendeviinsbrenderier, deels afſcettes til Naboſognene. 
Huusfliden er Her, fom neeften overalt iAmtet, betydelig. „J be flefte 
Gaarde og Hufe er der Veve, fom bentyttes flittigt om Binteren. De 
flefte Gangs og Gengflerer forarbeides i Hjemmet af Almuen. Mand⸗ 
folfene forftane uceften alle at fnroe Reb og Siemer og at flette Kurve, 
men tffun faa funne bruge Oxe, Gaug eller Kniv. De arbeide meget 
maadelig t Tre.“ Fiſteri drives iffe i vette Gogn uagtet bets Belig— 
genbed bed Havet. 

Eognet Hprer under Hanberredernes Burisdiction (Skjerpinggaard) 
0g Legediftrict (Rjetterup) jamt Thifter Amtftuediftrict; 1fte Bgfrs. 
Amtets Ifte Legh. Sognet banner een Commune. Sirfen tilbgrer en 
Privatmand.  Preeftefalbets Reguleringsfum er 869 Rd. Preejtes 
gaarbens Areal er 210 Tor. Lanb, meeft Hebe og daarligt Rjer, belige 
gende paa 5 Steder, Storftedelen fangt borte, Htk. c. 3 To. A. og E. 

Rollerup Kirke har Taarn og Hvelvinger; af de i Danfle Atlas nevnte Bes 
gravelfer findes endnu Henri? Gploenftjernes (tif Aagaard) og Frues Mette Ruds 
t 1599). Aolégaarden Aarupgaard er gammel af Ravn, ba ben allerede 1542 
feo ſtienket af Kong Chriftian Il. til en Peder Spegger (efter DO. Atl.) Den, 


fom hele Gognet, har lidt meget af Ganbdflugt, bvilfet foranlediger, at den, med 
et udſtrakt Areal, fun bar en ringe Harttornstart. 


Hjortdal Sogn, Annex til Kollernp, omgivet af dette S., Hjorring 
Amt og Vefterhavet. Kirfen, i Sognets Mite, 3 M. n. n. o. for Loge 
flor. Arealet, 4648 Tor. Land, er hgitliggende, har ftore Mlite og 
Santflugtsjtrefninger, i bet Hele bog af bedre Bonitet end i Hovers 
fognet. Gn Rekke Krivthjerge fangs med Havet kaldes Svinklov. Hit. 
82 Zor. A. og E. og 1 To. Meiff. 

J Sognet: Hjortbal Kirke, ene beliggende; Bherne Hiortdal 
(nejten gunffe udflpttet), Befter-Svenftrup med Sfole, Sanden 
og Sletteftrand; Hovedgaarden Slettegaard 10 Tor. Hik.; Avls- 
faarden Norre-Torup 141%, To. Htf., 710 Tor. Land, hooraf 340 
dtr. Land Hede; be mindre Gaarde Fasmalieganrd, Hedal, Lilles 
Slette, vᷣ epegaart og Bjerregaard; Slette Vandmelle. Falt 
I Cognet 22 G. og 47 H., Hooraf 5 G. og 19 H. udenfor Bwerne. 

Stibvaanere: 341. Fiſteri drives fom et Bierhverv ved Siden af 
Ugerbruget, dog med mindre Rraft og Held mu end tidligere. Der 
fiffes Torſt, Flynder, Stader og i de fidfte Mar Matrel. Fiffen affettes 
med Lethed til Omegnens Beboere enten ferft, faltet eller tprret. Bed 
Sletteftrand er Redning sjtation. 


100 | Kjetterup Sogn. 


Sognet horer under famme Arminiftrativriftricter fom Hoverfognet. 
Sognet vauner en ferffilt Commune. Amtets Ste Legd. Kirken til- 
borer Gieren af Norre⸗Thorup. 

Hjortdals Kirke var beftemt til at nedbrydes efter Reformationen, men paa 
Sognebeboernes Anſogning blev vet tilladt, at den maatte blive ftaaende, imod at 
be (elo underholdt deres Pref. 3 Kirken, fom er uden Taarn og Ovelvinger og 
flet vedligeboldt, finded en gammel Familiebegravelfe for ben adelige Slagt Grits, 


ber i det 15de og 16de Aarhundrede eiede Slettegaard, fom tidligere var en conrplet 
Povedgaard. 


Kjetterup Sogn ongivet af Anneret Gjstterup og Kollerup S. 
famt Gisrting Amt. Kirken, paa Sognets Veftfire, lo Wt. n. for 
Logſtor. Arealet, 4186 Tor. Land, har adffillige temmelig betyrelige 
Lider, hooriblandt St. Jorgeusbjerg paaOſtſiden, og er t bet Hele 
hoitliggende med ftore Kjer- og Hedeftrefninger. ordbunden er ſand— 
blandet Muld med Rodleer og Krivt, undertipen Gand t Underlaget. 
Htk. 197 Tor. A. og E. og B'/o Tb. Mſt. 

3 Cognet: Berne Kietterup, hvori Kirfen (med Taarn uden 
Hoelving), Prefteqgaard i Neerheden af Byen, Dijtrictslegeboltg, 
Apothel og Skole, Droſtrup, Wslev, Huusby og Truftrup; 
Hovedguarden Aagaard med 50 Lor. Htk. og 1160 Tor. Land, 
hooraf 740 Tor. Land Ager, 160 Tbr. Land Eng, 6O Tor. Land 
Moſe og Kier og 200 Tor. Land Hede, Herredsfogerboligen Skjer— 
pinggaard, bvorved ligger-Zinghufet, Avlsgaarden Veſter-Kjeld— 
gaarb med 8 Zor. Htf.; de minbre Gaarde Oſter-Kjeldgaard, 
Sigaard, Kragholm, Dronningholm og Orebro; Aagaard 
Bandmelle og Huusby Vindmolle. Balt i Gognet 41 G. og 
80 H., bvoraf 16 G. og 35 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 735. Jordbrug er ubeluffende Erhverv. 

Sognet horer under Hanbherredernes Surisdiction (Skjerpinggaart) 
og Legediftrict (Kjettrup), famt Thifted Wmtftueriftrict; 1ſte Vals. 
Amtets Sdie Legd. J Forening med Anneret Gjettrup een Commune. 
Kirken tilbyrer 3 Gaardinend i Rjetterup Vy. PBreeftegaardens Areal 
er c. 109 Zor. Land, hvoraf 59 Tor. Land Ager og 40 Tor. Land 
Kjer. Preftefaldets Reguleringsfum er 1186 Rd. 

Hiftorif— merfoerdig er St. Jorgensbierg og Huusby Hule, %/, Miil sft 
for Kietterup Kirke. Paa St. Sergensbjerg overvandt den oprorffe jpdſte 
Almue pen Sdie Mat 1441 under Henri’ Tagefen Tornefrands den avdelige 
Her og nedhuggede Anfereren Efe Brok. Men efterat Rong Chriftoffer af Baier 
felo havde ftillet fig i Spidfen for fine Tropper, leveredes atter den 6te Sumi 
(Sdie Pintferag) ſ. A. Slaget ved Magaard, hoor Bondeheren blev total flagen, 
Og beng fidfte Levning trengtes fammen i Huushby-Hule og nedhuggedes. Om 
Kongens Lift, at adfplitte ben talrige og velpofterede Bondeher ved —*— om Til 
ivelfe for bem, der, inden Slaget begyndte, vilde nedlægge deres Baaben, og om 

irfningen af denne Lift, indepotber ben gamle Ramypevife „Hertugen af Baier- 
land, Han er en Herre faa rig — bet bekjendte Vers, fom endnu ben Dag i Dag 
Vendelboerne lade Thy⸗ og Morſinglæenderne hore: 
Forſt da romte de Morſinger 
Og faa de Forredere af Thy, 
Efter da ſtode de Vendelboer, 
Os de vilde ikke five! 


Den gamle Herregaard Aagaard, ber i meget lang Tid har veret i Familien — 
Gylodenfifernes Cie, bleo i dette Oprer afbrendt og odelagt, faa at Cieren, Riels 


Gjsttrup og Torup Sogne. 101 


Peverfen (Gyldenſtjerne), ,iffun fom af fin Gaard med en Stav i fin Haand.« 
en fidfte Gyldenſtjerne, fom efede Aagaard, dede i Regyndelfen af det 17de 
Aarhundrede. Den nuverende Hovedbygning, der iffe, fom tidligere, bar Volde 
og Grave, menes at vere bygget af 2 Coftre Reventlow, uvift naar. Fra 1821 til 
1828 etedes Aagaard af Kammerjunfer, fenere Kammerherre Zohan Cafpar Mylius, 
fom anvendte beipdelige Lekofininger paa Giendemmens Drift og Forbedring, 
geiltet bog iffe fom ham tilgode, da denne, tilligemed be famme Gicr tilberende 

jornholm, Lundggaard og Padtiar Godſer paa Grund af ubeldige Tidgomftaendigs 
peter for Reftancer maatte overtages af Staten. Nu er Aagaard igjen { en Privats 
mands Befinvelfe. 


Gijettruy Sogn, Anner til Kjetterup S., omgivet af bette S., 
Rolferup og Klim &. ſamt Hjerring Amt og Liimfjorren. Kirken, i 
Sognets Midte, 1'/o Mt. n. for Logſtor. Arealet, 5129 Tbr. Land, 
eri bet Hele lavtliggende, paa fine Steder ubfat for Overſvommelſe. 
Gegnet har tun liven Agerjord, af fterft fandblandet Bonitet, men 
megen Eng og Overdrev. Hik. (142 Ter. A. cg E. og 2 Gor. Mſt. 
3 Segnet: Byerne Gjsttrup, hvori Kirke og Sfole, Strand, 
Gisttrup Hede, nogle abdfpredt liggende Gaarde og Hufe; Avls- 
aardene Norre-Bjerregaard, 9 Gor. Htk., og Veſter-Droe— 
—— 8Tdr. Htk.; be mindre Gaarde Stjerslevgaardene, 
VeſterBjerregaard, Oſter-Bjerregaard, Norgaard, Meil— 
heden og Koldborg; Veſter-Vind- og Vandmolle. Balt i 
Sognet 41 G. og 69 H., hvoraf 9 G. og 21 H. udenfor Byerne. 
Indvaanere: 617. Ligeſom i Hovedſognet er Jordbrug ude— 
lulfende Erhverv. 
Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativdiſtricter ſom Hoveb⸗ 
fognet; Iſte Vgfrs. Amtets 2det Legd. Kirken tilbgrer en Privatmand. 
J Giottrup Kirke, ver ligeſom Kirken i Hovedfognet har Taarn, men ingen 
Hvalvinger, findes ophengt en Tavle med Præeſternes Navne fra Reformationen 


tif den ſenere fom Sjellands Biſtop bekjendte Nicolai Edinger Balle, ver 1771 blev 
laldet tif Sognepreeft for Rietterup og Gjottrup, hoor ban bog fun var et halvt Mar. 


Torup Sogn omgivet af Annegfognene Kim og Vuft, Bygholme- 
Beile og VBefterhavet. Kirken, i Sogneis Midte, 41/, M. n. o. for ThHt- 
fted og 21/, Mt. n. n. v. for Logftpr. Arealet, 5176 Tor. Land, er ' 
jeont, bar Rit og Flyvefandésftrefninger mod Nord, og Kjwer og five 
Cngftrefninger paa Sydkyſten ved Liimfjorden. Aalborg⸗-Thiſted Landes 
beien pasferer Sognet. Htk. 145 Ter. A. og G. | 

J Sognet: Byerne Torup, hori Kirfen (med Taarn, uden Hvels 
ving) og Sfole, i Nerheden af Byen Torup Preftegaard; Torup 
Holme meb en Biffole; Torup Strand, et Fiſterleie, meget adfpredt 
beliggende, og Ullerup; Gone Torup-Stranbdgaard og Roege. 
Jalt i Sognet 33 G. og 49 H., neften alle beliggende t be navnte Boer. 

' Andvaanere: 474. J ve fyrlige Byer drives Jordbrug fom Hoved⸗ 
ethterd og navnlig give be bethdelige Eng- og Kierſtrækninger Anled— 
“ting til et bethbeligt Rveghol>. Fra Torup Strand, hvor der beer en 
Toldcontrolleur, drives Sofart med Emaafturcr og Fijferi. Der fiffes 
med Sngrer og Kroge, med Bakker eller ubefianente Kroge og med 
Baad. Der fanges Torff, Kuller, Helleflynder, andre Flynder, Rod⸗ 
fpetter, Matrel, Gummer, Hornfiit og Langer. De forteres hjemme. Huus— 
fliven ev ubetydelig. Af timfteen fauges Muurſteen og forfertiges Kar 
ſaavel i bette fom i Anneyfognene. Ved Torop Strand er Redningsftation. 

7 


102 ; Kim og Vuſt Sogne. 


Gognet borer under Hanherredernes Jurisdiction (Sljerpinggaard) 
og Lcegediftrict (Kjetterup) ſamt Thifted WAmtftuediftrict; 1fte Bgtrs. 
Amtets 10de Legd. J Forening med Anneret Klim een Commune. 
Kirken tilhgrer Sognets Beboere. Preftefaldets Reguleringsfum er 
1330 Ro. Preeftegaardens Areal ey c. 150 Tor. Land af c. 7 Cor. Htk. 


Klim Sogn, Annex til Torup S., omgivet af dette S., Gigttrup 
og Rollerup S. famt Liimfjorden og Befterhavet. Kirken, i Gognets 
Midte, 2 Mt. n. for Logſtor og 44/o M. n. o. for Thifted. Arealet, 
7451 Tdr. Land, har en jeon Overflade med Rlit- og Kjerſtrækninger. 
Agerjorden er af letmuldet Bonitet med Kridt i Underlaget. J Cognet 
brydes Liimfteen. Landeveien fra Thijted deler fig i Klim By, faa at 
pen ene Green beraf gaaer til Nerre-Sundby, pen anden til Agger: 
jund. tf. 119 Tor. A. og G. og 1 Th. Mſt. 

3 Sognet: Bherne. Klim, hvori Kirfen (med Taarn, uden Hveel- 
ving), Sfole og Vindmolle, Klim-Strand, et fpredt beliggende Fiſter— 
leie, hvori en Biffole, Klim Terp og Klim-Odde; Gone Gris- 
have, Norre-Faarbek, SGgnder-Faarbel, Sfter-Klitgaard 
og Befter-Klitgaard. Balt t Sognet 32 G. og 93 H., Hvoraf 
7 G. 0g 28 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 655. Jordbrug med betybelig Kvegftand og Fifferi 
ere Erhvervsgrenene. 

Gognet herer under be famme Arminiftrativ-Inddelinger fom Hoved— 
fognet, banne i Forening med bette cen Commune og ferftilt Amtets 
Ore Legd. Kirken tilhorer en Privatmand. 

3 Sognet ffal have ligget en Gaard ved Navn Oddegaard, fom bog har veret 
. Bde t over 100 Aar; den har varet beboet blandt Andre af en Familie Navel, fom 


fenere er gaaet til Norge, hvis Begravelfe og adelige Stamtavle tivligere har varet 
€ Klim Kirke. 


Bult Sogn, Annex til Torup, omgivet af fidftnevute S. og Lild 
S., Hau-Veile og Vefterhavet. Kirken, paa Sognets Veftfite, 4 M. 
n. o. for Thifted og 3 Mi. n. w. v. for Logſtor. WArealet, 4063 Zor. 
Lanb, er jevnt, har Ganbdflitter mod Nore paa tren faafaldte Vuft 
Lange, og t bet Hele fandig Bonitet med ftenet Hvidleer i Underlaget. 
Walborg-Chifted Kanderet pasferer Sognet. Htk. 71 Tor. A. og E. 
—3 Sognet: Byerne Vuft, hHoori Kirfen (ined Taarn, uden Hvel- 
ving) og Sfole, Buftholme og Ellesbol; Gone Morhaven og 
Sonderhaven. Balt t Sognet 26 G. og 23 H., bhvoraf fun nogle 
faa Huſe ubdenfor Byerne. 

Subdbaanere: 310. Agerbrug er overveiende Erhverv. Ved Sider 
beraf drives noget Fiſteri. 

Cognet horer under be famme Adininiftrativdiftricter fom Hoved— 
ſognet; 1fte Vgkds. Sognet banner en egen Commune. Amtets Te 
Legd. Kirken tilhorer en Privatmand. ° 

J Kirken findes et Epitaphium over den aalborgite Rector Geren Wabres *) 
Sorelvre, debe 16°O og 1684. Rector Wahres Son var Jens Wahre til Favders- 
tie By Rerhaaegaard, ber har ftiftet betpdelige Legater i forflfellige veldedige 





— 





*) Dim Rector Geren Wahre fintes adſtillige Notitier i Girderods Dagheger, udgiv. af Molbed 


Temmerbyh og Lild Sogne. 103 


Tommerby Sogn omgivet af Anneret Lilb, Dsls og Vesles S., 
Hilleréleo H. famt Veslos og Bygholms-Veiler. Kirfen, i Gognets 
nordoſtlige Hijorne, 344. Mi. n. o. for Thifted og 3 Mt. n. vw. for 
Regiter. Arealet, 4761 Chr. Land, bar en jeon Hgidejtretning midt 
igiennem Gognet, fandmuldebe Sorder meb Gand til Underlag, ret 
gode tii Dyrkning, men med en temmelig bethdelig Deel lpngbegroet 
Overdrev bed de tvende Veiler i soft og Veſt. Htk. 145 Lor. A. og &. 
og 5 Lor. Wei. 

3 Gognet: Tommerby Kirke, ene beliggende, Bherne: By m- 
merby med Gfole, Hoiſtrup, Langvad, KRierup med Prefte- 
gaard og Froſtru'ſp; Avlegaarden Gelberggaard 11'/, Td. Hit. 
og 253 Lor. Land; de mindre Gaardbe Rodbro, Norre⸗-Skadhave, 
Sonder-Skadhave og Fuglf{ang; flere fmaa Moller. Balt i 
Gognet 48 G. og 103 H., hvoraf 9 G. og 44 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 723. Jordbrug er Hovederhdervet, ved Siden deraf 
ex neget Fiſteri. Beboerne ere vindffibelige. Veven findes neften i 
ethvert Huus; ber forarbeides Vadmel, Lerred og Hvergarn. Humle 
til eget Forbrug dyrkes temmelig hyppig; den plantes ved Hufene og 
flynger fig under Verten op ad lange t Taget til dette Wiemed fafte 
giotte Halmfnore. Bed Rodbro fangs Landeveien holdes i uli Maaned 
et Marked med Hefte, Kram og Trevare. Det falbes efter bet Sted, 
hoor det tidligere holdtes, endnu Oslos Marker. 

Sognet horer under Hanbherredernes Jurisviction (Stjerpinggaard) 
0g Legediftrict (Rjetterup), Thifted Wmtftuediftrict; 1fte Vgkds. Amtets 
She Legh. J Forening med Annexet Lild een Commune. Kirken til. 
—F en Privatmand.  Preftefaldets Reguleringsſum er 817 Mb. 

reftegaardens Areal er 106 Tor. Land, bhvoraf bog en ftor Deel er 

wdrfet, 4 For. 6 Sfp. 14 Alb. Htk. Til Paftoratets Fattige o 
5 ee er penlagt 6 forftjellige fmaa Yegater tilfammen til Belg 
— d. 


Tommerby Kirke har Taarn og er hoglvet i Choret; den antages i den 
katholſte Tid at have veret indviet tif Erik Eiegods Dronning eller en anden St. 
Bodil. 3 Kirken flal efter Traditionen fordum have varet indmuret en Steen med 
Runebogftaver eller en anden gammel Strift, Hvis Sndhold hay veret: ~Seg hedder 
Bidrit Biis, min Fader boede pana Hoieriis. Seg giorde Kirfe for Dig, bed Ou 
godt for mig. Min Fader ligger i Aalehsi, felv vil jeg ligge i Begelbsi” (begge 
disſe Hoie ligge fonden for Kirfen paa Temmerby Mark). Denne Steen fal af 
en $var Krabbe vere boritaget og fort enten til Bjornsholm eller. til Torftedlund. 

ti Danſte Atlas neonte Mindetavler over Preeflerne Xander Chrypftalfen og 
yer Elementin findes endnu i Behold, desuden to andre Mindetavler over 
tefterne Henril Nielfen Sefperfen (+ 1756) og Ole Bagger Praem (+ 1799). 


Lild Sogn, Annex til, Tommerby, omgivet af bette S. og Vuft 
S., Hillerslev H., Han-Veile og Vefterhavet. Mirken, paa Sognets 
Sydſide, 17, Mt. fra Landeveien mellem Thifted og Aalborg, 3'/o M. 
i. 0. for forftneonte By og 3 Mt. n. v. for Logſtor. Arealet, 7256 

t. Land, er mob Sydoſt temmelig Heit, ligefom ogfaa mod Nordoſt 
en Hpiveftretning gaaer ind i Gognet fra Rabolognet Buft og ender i 
bet heie Forbjerg Bulbjerg; dew ftorre veftlige Deel af Gognet er lavt— 
liggende, med bethdelige Enge og Kier. Agerjordens Bonitet er muld—⸗ 
fandet, med Klitter Langs Stranden. Landeveien fra Aalborg til Thifted 
pasierer Sognet. Htk. 113 Tor. A. og E. og 1 To. Mſt. 


104 Bid og Doles Sogne. “ 


J Sognet: Lild Kirke, ene beliggende (med Taarn, uden Hveel- 
vinger), Lilo Sfole i Nerheden af Rirfen; Berne Lund, Kiceret 
med Sfole, Glebe med Cfole, of Bjerget; Bjerget Kro ved 
Lanbeveien (Valgfted for Thifted Amts lfte Balgfrers) og Bijerget 
Vindmolle; Gene Koldkjeer, Rotbel, Myrup, Torbhave- 
gaard, Gresbol, Diernesgaard og Vabesgaard m. fl. For⸗ 
ubden Bierget Molle ligge 3 mindre Vindmoller i Sognet. Jalt i 
Sognet 38 G. og 86 H., hvoraf 32 G. og 79 H. iffe ligge t ſamlede 
Bher (Kjeret og Bjerget ere nemlig iffe at betragte fom faatanne, ba 
be ligge meget ſpredte). 

Snbdvaanere: 645. Bed Siben af Jordbruget er Noegavlen her 
formedelft be ftore Eng- og SKijerftrefuinger af ferlig Betydning. 
Enfelte Perfoner tiene fom Somend; be nermeft Havet boende Huns. 
mend brive Siffert, fom dog iffe er meget indbringende; ben bdriftige 
Cier af Bjerget Melle, har paa fine Jorder under et dybt Sandlag funbet 
et meget bethdeligt Torveſter, hvoraf ban aarlig udbringer og felger 
et anfeeligt Ovantum meeft til Gognets Beboere. Om Huusflid og 
Havecultur gjelder tildeels det famme fom er anfort under Hovedſognet. 
Ved Lild Strand er Rebning station. 

Gegnet borer under de famme Adminiftrativ - Inddelinger fom 
—æe— ljte Vgkos. Amtets 4de Lego. Kirken tilhorer en 

rivatmand. 


Sognet kaldes i gamle Documenter Lille⸗Sogn. 

Forbierget Bulbjerg paa Nordkyſten, med den frit i Havet fremftaaende 
Sfarreflit er Sognets ſtorſte Mearloerdighed. Beftanddelene ere Krivt og Ralls 
ſteen (Limfteen) blandet med ſammenhangende Lag af en guulagtig Flint. Bedakket 
med Gand ſtraaner Bulbjerg, Hvis Heide angives til 350 Fod, feont ned mod 
Landet; men mod Havet frembyber det en neeften lodret Side. Skarreklit, fom 
formodentlig engang er lesrevet fra Bulbjerg, rager i 40 Favnes Afftand 60 For 
op af Havet, dev rundtomfring Rlippen har Dybve for be fterfte Skibe. 


sles Sogn omgivet af Annegfognene BVeslys og Arup, Tom: 
merby ©. og Limfjerben, med bens Vig, Bhygholms Veile. Kirken, 
paa Sognets Shpvefifire, 1 M. n. o. for Feggejund, 21’, M. n. v. 
for Logſtor cg ligefaalangt n. o. for Thifted. Arcalet, 2826 Tor. 
Land, er hpitliggende med Elraaning mod Kft cg Veſt. Boniteten et 
ſandblandet Muld med Rydfand i Underlaget. En ſtor Strefning 
gftlig i Eognet har fun en tynd, lyngſprungen Skorpe og ftere Stene. 
Skjondt den tidligere alene benyttedes til Gresning, blive be dertil 
mere egnete Steder bog nu efterhaanden opdyrkede. Htk. 106 Tor. A. og E. 

3 Segnet: Byen Oslos med Kirken (med Taarn, uden Gvel- 
vinger), Praftegaard og Skole, Gfaarup, en Rete af Hufe kaldet 
Stippergaden; Avl[sgaarden Condergaard, 11 Cor. Htk., Biss 
gaarb og Hjortholms Vandmeaglle. alt t Sognet 38 G. og 
79 H., hvoraf 2 G. og 24 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 571. Jordbrug er PHovcderhvervet. Endeel Beboere 
have ſtore Baade, fom kaldes Kaage, Hvormed re feile til Rjgh- 
fieberne ved Limfjorden, mettagende berfra Bondernes PBrobucter. 
J Fjorden fiffes nogle Aal og Sild. Aalen ftanges eller fanges med 
Warn. Fiftene ajfettes til Sognebeboerne. Lidt Humle avles. | 

Sognet hprer under Hanhcrvederncs Zurisdiction (Skjerpinggaard) 


Regles og Arup Sogne. 106 


og Legediftrict (Kjetterup) famt Thifted Amtftuediftrict; ifte Bofds. 
Amtets Ove Legd. J Forening med Annezfognene VBesles cg Arup een 
Commune. Kirken tilbgrer en Privatmand. Preeftefalbets Regulerings. 
fam er 1355 Rd. Preeftegaardens Hartforn er 5 Cor. 5 Skp. 3 Fork. 
1%, Alb. Arealet fan iffe opgives. Alt Annergodfet er folgt. 


Beslos Sogn, Annex til Oslos og Arup, omgivet af visfe Sogne, 
Rommerby GS. og den under Navnet Veslos Beile betegnede Vig af 
Liimfjorden. Stirfen, paa Gognets Veſtſide ved Stranden, 2', Me. 
n. o. for Thifted i lige Linie og %%y M. n. for Feggefunds- Forge. 
Arealet, 1910 Zor. Sand, er temmelig jevnt med mibdbdelgode Sorber. 
$aa Storholmen midt i Beilen er felles Gresgang —* Sognets 
Faar. Htk. 82 Tor. A. og E. 

_ Sognet: Bhen BVesl ps med Kirke (uden Taarn og Hvelvinger) 
og Sfole; Hovedgaarden Veslosgaard meb 251, To. Htf. og 540 
Ror. Land Chertil nogle Hufe tifammen af 2 Tor. Htk., Veslos Kirke 
og et Teglverk); Gone Albershvile og Obdegaard (2 G.) Jalt t 
Cognet 21 G. og 26 H., hvoraf 2 G. og 14 H. udenfor Byen. 

Sndpaanere: 329. Om Erhvervet gjelder hvad anfert er under 
Hovedfognet. 

Sognet horer under de famme Abdminiftrativ-Sndbelinger fom Hoved- 
fognet; 1fte Vgkds. Amteis Llte Legd. Kirken tilhorer Gierinden af 
Veslosgaard. 


Veslos faa er en meget gammel adelig Sadegaard, fom tidligere lenge 
tifferte Familterne Glob og Krabbe. J forrige Aarhundrede tilborte den Familten 
Serregaard fom en Deel af Stamhuſet Kjolbpgaard { Hillerslen Herred, ber fenere 
er uedlagt og fubftitueret med en Rideicommiscapital. De nuvarende Hovedbyge 
ninger ere alle opforte { be firfte 20 Aar. 3 Havens nordboftlige Ende findes en 
neften cirkelrund Hei af c. 25 Alens Diameter, omgivet af Grave, omtrent 20 Alen 
brede. Paa andre Steder i Haven findes ogfaa Spor af Grave. Bed Gravning 
{ Haven er der fundet Grundſteen og Muurvark, fom tyde paa, at ben gamle 
Gaards Bygninger have ftaaet lengere mod Oſt. 


Arup Sogn, vet fydligfte S. paa Hannes, Annex til Oslos og 
Veslss, omgivet af de thende fornevnte Gogne, Veslos Beile og Fegges 
fund, Kirken, i Gognets Midte, 14, Mt. fra Stranden, M. n. for 
Feggeſunds Feergegaard og 2M. n.o. for Thifted i lige Linie. Arealet, 
1497 Tbr. Land, ex ferdeles frugthart, med en heldig Blanding af 
Leer, Cand og Muld og med Kybleer til Underlag. Ryfterne ere lave 
0g meget udfatte for Overfogmmelfe. Htk. 88 Tor. A. og E. 

Sognet: Bherne Norre-Arup med Rirfen (Laarn, uden 
Hoelvinger), og Stole, Sonder⸗Arup of Amtofte; Feggefund 
Fergegaard, hvorfra er Overfart til Feggellit paa Mors. alt i 
Cognet 26 G. og 29 H., hvoraf 8 H. udenfor Byerne. 

Sndvaancre: 369. Heller iffe i Arup Gogn haves noget Erhverv 
veſentlig forffjelligt fra Hovedſognets. | 

Sognet hgrer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fone ; Iſte Vgkos. Amtets 12te Regd. Kirken tilpprer to af Sognets 

aardmend. 


Holss, Veslss og Arup Sogne danne tilſammen Halvsen Hannes, der, hvad 
Jerdens Bonitet angaaer, har mere tilfelles med Mors end med det egenilige 


106 Thy eller Thyland. 


Thy. Langs Halvsend Oſtkyſt findes en Mæengde ſtore Rampeftene adfpredt liggeude 
aa Stranden. Opbheavningen af didsfe og deres Transport til omliggende Steder, 
poor ber haved Mangel paa Steen, er en vigtig Indtagtskilde for flere Baad⸗ 
0g Raageiere. 


Chy eller Chyland, 


efter hvilket Kjobſtaden Thijted og efter benne igjen hele Amtet har taget 
Mavn, beftaaer af: 1) en fammenhengende ftgrre Landsdeel 
(bet egentlige Thy), ber banner en neeften ret Binfel mod Vefterhavet 
t Nord og Veft, mod Oſt omgives af Vefter-Han Herred og Liimfjordex 
Dg mod Syd begrendfes af denne Fjord; 2) Halvgen Thyholm, 
ber, omgivet af Liimfjorden, fun veb en fmal bed Stormflod overſtyllet 
Landftrimmel, Oravet, er forenet med Hovedlandet; 3) Wen Fegindsg, 
fom ved et fmalt Gund ffilles fra Thyholm, og 4) den ved Aggercanal 
fra bet ovrige Shy adffilte *. Miil lange nordlige Spidfe af den mellem 
Vefterhavet og Limfjorden udffpdende Halvg. 

Paa Thylands nordoftlige Grendfe mod Vefter-Han Herred findes 
en Reffe af Sandflitter, der indtager meften hele Breden fra BVefter- 
bavet til Liimfjorden, omtrent 14/, Mil. Beft for denne hever Lande 
fig til en Hoiſlſettte, Oſtholmen, paa Hvilfen ſtorſte Delen af be 3 
Sogne Hundjteup, Mfterild og Hjardemaal er beliggende. SGhdveft herfor 
firetfer fig Thylands ftorfte Kjerftrefning, der adftiller Thys nordveftlige 
Deel, Hanftholm med Gognene Rer, Hanjfted og Vigss fra bet gvrige 
Land. Hanftholm er ligefom OAſtholm en Kridt- eller Kalkbanke, med en 
Heide af 160 til 180 Fod over Havfladen; de hoieſte Spidfer ere Hanfted- 
bei 171 Fod og Hjertebjerget 200 Fod. Syd for den nevnte Kjerftref- 
ning, i bvilfen ligger en ifoleret Banke med bratte Sider, Gaebjerg, 
bever Lanbet fig atter, og her findes Hov Aas mod Oſt og veftligere 
RKlovhgi, Hoibjerg og Vennebjerg. Nar ved dette fidfte findes tvende 
Indſoer Nors-Cy og Veſter-Vandet-So. Midten af Thy er belgefor- 
migt Land ubden at frembyde mange hoie Puncter eller ftgrre Sletter. 
Her findes den langftrafte Sjprring- Gye og den mindre Sperring⸗Ss. 
Syd for disfe Sper er Landet vel igjen noget Heiere, men gaaer bog 
fuart over til fladere Strefninger med Kjerdrag og Tun enfelte Heider. 
Flere Sudfger here til denne Deel af Landet, faajom den langftrafte 
Ove- Se, Norhaa⸗So og den 1 Miil lange og inbdtil #/, Miil brede 
Slad- Sy eller Orum⸗So. FJ den jhdligfte Deel af det egentlige Thy 
Hever Landet fig atter. Her findes Hjcelpensbjerge, en Rekke longs 
begroede Balfer, ber naae deres ſtorſte Heide i Aashgi, 304 Fod over | 


Thy eller Thyland. 107 


Havfladen. Thyholm er i det Hele taget fladt, fun mod Shr, hvor 
Heibjerg naaer 92 Fob, er det noget hoiere. Gomi alt tidligere bemerfet 
indtage Ganbdflitter mebd afvezlende Brede fra 1'/, Miil til %/, Miil 
Thylands nordlige og veftlige Grendfe ud mod Havet. Run paa Hanft- 
holm gaaer Hoilandet ud til Havbreden og giver iffe Plads til Klit⸗ 
vannelfe. Af Vandlob har Thy fun eet nogenlunde betydeligt, der 
tiener tif Aflob for den ftgrre Deel af be Indſoer, der ligge i Landets 
Midte. Den beghnder fom Forbindelfe mellem Sperrings og Sjprring- 
Goer, gaaer fra fidftnesnte Se mod Shd gjennem Ngrhaa-Ove og 
Flade⸗Soer og falder ved Ladepladfen Rrif t Liimfjorden. 

3 den nordlige Deel af Thy (Hillersleo Herred og en Deel af 
Hundborg Herred), hoor Ganbdet mere end i den ſydlige Deel frem⸗ 
treder i Sordblandingen, er Unbderlaget i det Hele taget Ralf blandet 
med Neer (Hvidleer). Den pvrige Deel af Lanbet har berimod Rodleer 
til Underlag, og ba famme iffe fom Ralfen mobdtager Banbdet, er Sorden 
ofte fold. Sgjennem Midten af Landet ftreffer fig en grufet, tildeels 
endnu meb Lyng begroet Strefning. Indad mod Liimfjorden, ifer mod 
Syd, have Sorderne t Regelen en god Leerblanding. Paa den nordlige 
Deel af Thyholm findes Rodleer i Grunden, den fydlige Deel er fandet 
og let. Jeginds er Lav og flab, meb fandmulbede Jorder. 

Thy beftacer af Kjobſtaden Thifted famt 4 Herreder, ber 
hver for fig udgjgre Welter af Landet fra Veſt til Oſt. De folge i 
efterneonte.Orben fra Mord af: 

Hillerslen Herred, c. 6 () M.; Htf. 1979 Tor. A. og G., 
26, To. Stif., Indvaanere 6454. 

Hundborg Herred, c. 4) M.; Htk. 17401, To. A. og E., 
12 Zor. Sfft.; Indvaanere 7994, hooraf 2763 i Thifted. 

Hasjing Herred, c. 4 () M.; Htk. 1715 Tor. A. og E., 
28 Tor. Mſt.; Indvaanere 6967. 

Refs Herred, c. 4) M.; Hik. 2678 Cor. A. vg E., 184/, 
Xb. Skſt.; Sndvaanere 8751. 


Adam af Bremen falber Thy en H, og dba han ogfaa ben«cvner Vendſysſel 
fom en faadan, ſynes Landet i bet lite Aarbundrede paa alle Sider at have veret 
omflydt af Band. Dermed ftemmer ogiaa Garos BVidnesbyrd, hvor han beretier 
om Geiladfen fra Befterhavet til Liimiforden, hvilfet Udlob bog t hand Tid tgfen 
Yat luttet, famt Rjampevifen om Knud ven Hellige hos Peder Syv. SGelve 
dandets Beſtaffenhed fader, fom foran antydet, endog antage, at det i endnu geldre 

ther har udgfort flere Der, og ve af Kier omgivne hoie anbfiretninget Oſtholm 
% Hanfiholm famt Halvoen Thyholm bere endog endnu ben Dag i Dag i deres 
avne Gpor heraf. Endvidere fynes det rimeligt, at Havet paa flere Steder har, 
Om iffe. heelt giennemſtaaret, faa dog dannet ftore Bugter ind i Landet. Aoffillige 
at Soerne ſynes faaledes at have ftaaet i Forbindelfe med Havet; men Flpvefandet 
bar tilftoppet Udlobene og gfort bem til Indſeer. Men medens Landet paa en vis 
aade faaledesd bar vundet Terrain fra Havet, far dette paa den anden Side 


é 


~F 1731, og Fru Anne Soe, F 1736, Hvilfe have ſtjcenket Alte 


108 Thiſted. 






















i Aarhundreders Lob ved fit Flpoeſand deels bedekket over %, af La 
wed at bortfficre af Kyſterne, fornemlig mod Syd og paa det nordveſtlige 
maaffee formindffet famme ted en tite meget ringere Deel. (See det 
Gogn fenere Anferte.) 


Shifted, 


Kjebſtad, i Hundborg Herred, under 56° 57’ 15" n. B., 3° 5 
v. L. *), ligger nedadjtraanende mod og om en Biig af iim 
En fille Baek, ber Har Udleb i Fjorbden, flifler Byen i 2 Def 
Poftveien 4 Mile fra Nykjobing pan Mtorsg, 6 M. fra Fierrit 
13 M. fra Aalborg. : 

Byen har et Areal af c. 40 Cpr. Land, 28 Gadber og St 
hvoraf 2 ere anlagte i be fenere Mar, 404 brandforſikkred 
ninger (i 1837 fun 284), hvoraf 383 i ben egentlige By. 5 
moller. Gamtlige Bygninger vare i Septbr. 1854 asfure 
768,630 Rb. (den 31te Marts 1843: 393,830 Mb.) 

Thifted Sogn bejtaaer af en Kjgb{tadcommune og en 
commune. Denne fidfie, der beftaner af Byerne Tingftrup, F 
og orp famt nogle Gaarde, vil ferffilt blive at beffrive 
Landfognene. 

Kjobſtadjorderne udgigre ialt 1672 Tor. Rand paa c. 
(} Alen (Bygfereland) af 138 Tor. Hik., Hvoriblandt Com 
Sorder, „Kronens Mark” falvet, ber ere ſtjenkede Byen af Kong: 
af 236 For. Land med 97,, Bb. Ht. Jorderne ere iffe udftif 
Grundene. 

Uf offentlige Bygninger og Inſtitutioner merkes: 

Kirken, beliggende veſtlig i Byen, temmelig anſeelig, hoit 
med Spiir, tvende Hovedgange og 3 Rader Stole. Cpitapbhi 
Marmor over Juſtitsraad Berregaard til Kjolbygaard og Veslos 


og nogle Legater til Kirken. Ber Taarnet ftaaer en Runeftee 
Runeffriftens fildigfte PBeriode (F. M.). Kirken horer til be mer 
muende i Lanbet, da den foruden fin egen Tiende og 4/4 Kong 
af Thifted Sogn eter i Capital og Legater c. 30,000 Rb. 
Raadhufet, opfert i eldre Stiil for nogle Aar firen, fell 
Kjobſtaden famt for Hillersled og Hundborg Herreder; 
Realftolen (for Byen og Amtet) med en anfeelig By 
opfert 1856. Sors Academi tilffpoer 1000 Rd., Amtet 500 
Byen 500 Rd. aarlig; 2 Communalffoler; 
Hofpitalet, for 8 Lemmer, med en Capital af 5000 Rr; 
Fattighuſet. 
— 


*) Det bliver altſaa omtrent eet Ovarteer ſenere Middag i Thiſted 
Kiobenhavn. 


jot 


-« 
— 
— 





Kort 


over 


Thisted Kjébstads Jorder 


1859 


\ 


Tins trup_/ 
Le | \ 


* 


-“ 
7 «* 
ow 
* a 


Wellen Vrat Agre _ 


seco Aim 





Ex. Berreztaer. & (° bth inst 


Rhifter. 109 

Snubvaanere i 1855: 2763 (Midkj. 1368 og Kolj. 1395); i 
1850: 2342; i 1845: 2145; i 1801: 10968; i 1769: 815. 

Handelen. Thijted priver en iffe ubetydelig Handel paa Ud⸗ 
fauvet, navnlig paa England og Norge. Den indenlandffe Handel, 
foregaaer fornemlig med Sjsbenbavn og Aalborg, forftorftedelen 
med Byens egne Cfibe. Som noget Sienbommeligt fortjener at 
frembeves, at paa Toldftedets lange Koftitrefuing fra Ringtisbing 
til Hiorring Amtsſtjel, c. 13 Mile, ere flere Handlende etablerede, 
nogle meb udvidet Handelsret, men be flefte med be faafaldte Skude⸗ 
bandelbevillinger.  Disfe panvtenee eie jelo Sartgier, fom anlgbe 
Ryften, men —* nu alene ſeile pan Norge. Paa Fiordſtrækningen ere 
flere Handlende boſatte, hvoraf nogle have udvidet Handelsret, og driver 
ben ene (i Doverodde i Yoby Sogn) ifer betydelig Handel med grove 
Urtifler og Colonialvarer, famt ubdforer af Landets PBroducter til 
fremmebde Steder. | 

Uf de vigtigere Barer indfertes i 1856 fra Udlaudet: 9523 Bund - 
Bomuldsgarn, 23,412 Po. Vomulosmanufacturvarer, 78,267 Po. Fern 
og Sernvarer, 8287 Pr. Kaffe, 24,554 Pd. Linnebmanufacturvarer, 
28,192 Zor. Steenful (i 1855: 14,537 Tor.), 27,506 Pr. Steentoi, 
18,393 Bo. Sukker (i 1855: 7981), 77,854 Bo. Tobak (i 1855: 
21,833 Br.), Trelaft 260,791 Cbfo. (i 1850: 129,375 Gbfr., i 1845: 
84,960 Ebfd.), 17,343 Bo. Wlomanufacturvarer. 

Af Rornvarer var ben famlede Unforfel til Udlandet i 1856: 
66 288 atte, fornemlig til Gugland, medens Ubdferfelen t 1855 var 
1,102 Zor. 


Gtibsfarten var i 1856: tinbenrigff Fart, indgaaet 7 
gartgier af 1019 Leafters Dregtighed med 5591/, Lefters Beftuoning, 
ubdganet 58 Farteier af 665*/, Lefters Oregtighecd med 416 Lefters 
Beftunning; i udenlandff Fart, indgaact 301 Fartgier af 4484'/, Lefters 
Dregtighed med 3876'/, Lefters Beftuoning , udgaaet 301 Fartgier af 
4190'/, Leefters Dreegtigher med 20067/. Lefters Beſtuvning. 

Ved Toldfteret og i fammes Diftrict var ben Ifte Sanuar 1857 
bjemmebhgrenbe 72 Fartgier af 12561/, Lefters Oregtighed; deraf 
40 i felve Thijted (i 1840: 14; i 1834: 6; i 1801: 3). 

Told- cg Slibsfartafgifterne have belpbet ¢ 1856: 51,719 
Rd, 1 1855: 53,094 Rv., i 1854: 45,303 Rd., efter Middeltal af 
be 6 Aar 1835-40 var Tolben 20,174 Rd. aarlig. 

Af induſtrielle Anleg havde Byen i 1856: et Bogtrhfferi, 
boorfra en Avis udgives, flere Ralfbrenderier, et Sernfteberi, en Tobak—⸗ 
fabrif, 2 Slbryggerier og et Breendeviinsbrenderi. Byen driver enbdeel 
Hal: og Flynbderfijferi, ligefom der optages af Fjorden endeel Gement- 
fteen, ber fores tif Malborg og andre Steder for at brendes. 

Gfter Stat. Thy. brugte i 1850 af Bens egne Andvaanere af 
bennes Sorder 9 et Belob af over 4 Tor. Htk., 12 et Belob af 4 til 
: ar. 1 et Belob af 2 indtil 1 Zo. og 48 et Belpb af under 

d. Hit. 

3 Thifted holdes aarlig 5 Markeder, nemlig: i Februar, Suni, 
Juli, September og October. 


Byens Dorighed er en Byfoged, der tillige er Herredsfoged i 


110 Thifter. 


Hillersted og Hundborg Herreder. 8 Borgerreprefentanter. 
Byſtriveren er tillige Herredsffriver i fornevnte Herreder. 
Conmunen etede (i 1855) Andeel t Raad⸗ Things og Arreft- 
hufet (fee foran), Fattighufet og en anfeelig Sfolebygning famt ben 
forneonte ,Rronens Mark;“ besnden i Capitaler 12,169 Rd., Heoraf 
Sfolevefenet 5262 og Fattigvuefenet 6557 Rb. Dens Gjefld var til 
famme Tid 12,650 Rd., hvoraf Sfolerefenet 3700 Rd. og Fattigvcefenet 
3800 Ro. Det bemeerfes derhos i den foreliggende Beretning, at ber 
foreftod en temmelig betybdelig Forggelfe af Gjeld i Anledning af en 
Hovedgades Omlegning og til Stanbfettelfe af ben gjennent Byen 
Igbende Aa famt til Opforelfe af et fees Sygehuus for Bhen og for 
Amtets 3 nordligfte Herreder. 

Communaludgifterne belobe fig i 1854 til 9702 Rv. Dertil 
bled bed ferlige Snbdtegter udredet 1455 Rd. og ved PBaaligning 
1723 Rod. . 

Bed Communens Zoe Skoler er anfat 5 erere og en Lcererinde; 
veb Realffolen en Rector og 2 Lerere. ; 

Ved allerhgiefte Refolution af Woe October 1853 opheeve 
Shifters Rorgervebning fom et ferligt Corps og forenedes fom en 
feregen Wfbeling med det derderende Brandcorps, ber derefter ferer 
Navn af Brands og Politicorps. Det ferlige Politicorps bejtauer af 
35 Mand. 

Thifted Havn har en Dyubde af indtil 10 Fod. Indtil 1840 
havde Byen ingen Havn, Hvilfet lagde vefentlige Hindringer fer 
‘ Hanbelen og Stibsfarten, da Sfibene maatte ligge paa aaben Rhed 
udfatte for Vind og Beir, fun med Befverlighed kunde fade og Losfe 
og et ber foge Binterleie. Dette Gann foltes ifer ved Seiladfens 
Opkomſt i ben veftlige Deel af Liimfjorden, efterat Canalen ved Agger 
havbe pannet fig. J det nevnte Aar beghndtes Opferelfen af den 
Oenning, fom nu banner Havnen og er udfort i O. S. O. og N. O. 
fra Stranbden ved Byens Sydende. PHavnefasfen havde i 1855 ingen 
Gapitafer, men en Gjeld af 7000 Rb. 

3 geiftlig Henfeende danner Thiſted, hvortil fom foranjert 
borer et Landbdiftrict, med Anneret Tilfted eet Paftorat. Foruden Gogne 
præeſten er for Zhifteds Vedkommende anfat en refiderende Capellan, 
ber tillige er Gognepreft. for Slinnerup Sogn. Reguleringsfummerne 
for disſe 2 Embeder ere refpective 1772 og 663 Ro. Thijted Amt- 
ftue, til Hvis Diftrict Byen Hover, ligger i benne. Diftrict slaegen 
for Thifted Legediftrict boer i Thifted. Wpothef. Wmtets 96de Lego. 
. Balgfted for Amtets lfte Folfething &-BValgtreds. 

Bed Toloftedet er anfat en Inſpecteur, en Oppebgrfelscontrol 
feur og 10 Asfiftenter. En Poftmefter, der tillige bar Tilſyn med 
Befordringsvefenet. Telegraphſtation. 

3 Thifted ev en Gparefasfe, der er oprettet i 1829, men fom 
indtil Udgangen af 1855 (Efterretninger om famme haves iffe fenere) 
berte til be mindjt afbenhttede i Landet, der indeftod faaledes fun c. 
35,000 Rb., medens dew var den enefte Sparefasfe i Danmar og 
Hertugdgmmerne, Hvis Gndffudsfum i Waret 1855 var aftaget (3 pt.) 
_ 3 Byen findes ogfaa en Laanee og Discontobant. 


al 


Miſted. | iit 


Byens Overformbpnderimidfer udgjorde ben Ifte Januar 1854: 
42,132 Rb. (den lfte Januar 1845: 9773 Rb.) 


Udenfor Thifted ved den faafaldte Vinters Molle findes en flere 
bundrede Alen fang, temmelig hoi, men iffun 2—3 Favne bred Jord⸗ 
og Gruusvold, der kaldes paa Stedet „Langlos.“ 

Paa ,Kronens Marl,” ligefom og i Thifted Landſogn famt i 


—* Sogn og Nors Sogn, findes be eiendommelige „Jordfals— 


uller“ eller 15—20 Fod dybe Huller, ofteſt beliggende i lige inter, 
der opſtaae ved Jordſtorpens pludſelige Synken; dens Lengde naaer 
indtil 50—60 Alen med en Brede af omtrent 1/, af Lengden. 


Thifted Cegentl. Thyſtad), ven enefte Kjsbſtad i Thyland, hvorefter den har 
Ravn, beliggende ved Nordſiden af Thifted Bredning, fom Litmfforden her tales, 
perer til Landets pngre Riobflever. Den neones forft t ſidſte Halvdeel af bet l4de 
Rarbundrede fom Landsby (,,villa’), og tilligemed Thifted omtales Hoszhoor“ 
(Povser); begge fynes deg allerede paa den Zid at have varet osfes og Lades 
pladier for Omegnen, og fom faadame at have hast Roget forud for almindelige 
andébyer. Bed Thifted var ogfaa en Bifpegaard, hoor Biftopperne i Berglum 
tefiderede, maar de opholdt fig i denne Egn af Stiftet; denne Gaard (,„Thiſted⸗ 
gaard~ eller „Thiſted Bisgaard:) bled efter Reformationen givet {nart en, ſnart 
en anden Adelsmand ¢ Forlepning og var fenere til forfFiellige Tider Amtmands- 
ag eller privat Ciendom, indtif den 1764 fidfte Gang bleo folgt og nedbrudt. 
Riebftedsprivilegier ſtal Thifted have faaet i Begyndelfen af det Ihde Aarhundrede 
af en af be fidfte katholſte Biſtopper i bemelote Stift (D. Atl.); be bleve ſtad⸗ 
jaftede af Rong Frederif l. ved et Brev af lve ang. lo24, boort ber indrommedes 
Thifted Borgere ſamme Rettigheder fom Borgerne t Viborg, og ſiden oftere baade 
af denne og be folgende Konger, faaledes allerede 1528 og 1545, vel nermeft med 
Henfyn til det narliggende Hovsor, fom vedbleo at rivalifere med Thifted lenge 
efter, at penne By var bleven havet til Kjobftad. Thifted havde allerede 1524 
Sorgermefier 0g Raad; ved Forordningen af 28de Jan. 1682 indffrentedes dens 
Horighed til en Vyfoged, ligeſom der ved famme Forordning ogfaa blot tillodes 
benne By at drive indenlandſt Handel. 

1603 0g 1620 blew Thifted hiemfegt af betydelige Sloebrande og i Febr. 1622 
weft fier anbflod; 1644 0g 1657 pbuferede de Svenſte flemt ber ligeſom i flere 
yofte Byer. 

Meeft Opmarkſomhed har denne affides liggenve Kiobſtad tiloraget fig her i 
Landet ved ben famoſe thifted{fe Beſetteiſeshiſtorie, fom indtraf 1696. 
Byené baverende Sognepreft Mag. Oluf Bjorn, der i Almindelighed blev anfeet 
for en meget gudfrygtig Mand, havde af flette Bevaggrunde faaet endeel Piger 
og Roner i Thifted indbilot, at be vare befatte af Dicevle, og Holdt beim derpaa 
famlede i fit Huus for at funne inftruere dem til at giennemfere hans onde Planer, 
under Paaftud af at befverge Morkets Magter, fom havde taget Bolig i bem. 
Syen og hele Omegnen tom fnart i den ſtorſte Forferdelfe, da man daglig herte, 
at En og Anden var geraadvet blandt be Befatte og optaget i Magifterens ſmukke 
Selſtab, og tilfioft faae man overalt fun Hexeri og Djavelſtab. Da vet ifte vilde 
Ipftes Biftoppen t Aalborg Jens Birdherod, fom Pp havde begivet fig til Thiſted 
ot at eraminere be Befatte, at giere Ende paa dette Uveafen, bleo en fongelig 
Underfogelfescommisfion efter Biſtoppens Begiering nedfat i Aalborg, hvorved 
Bedrageriet tilfioft opdagedes og de foregivne befatte Ovinder bragtes til Bekjen⸗ 
. delfe. De bleve endelig domte den 26de Febr. 1698 af Heiefteret, „Maren Spille⸗ 

mands,” fom var den meeft fremtredende Perfonlighed paa denne uhpggelige Scene, 
0g nogle flere til Tugtoujet, anbre til at flaae aabenbar Gfrifte, og den vordige 
Putt til at Save fit Embeve og geififige Ornat forbrudt famt tif evigt Sengfel, 
vilfen Evighed dog indfrantede fig til eet Mars Ophold paa Hammershuus. Studenten 
Poul Rytter, fom havde veret Preefiens virffomme Haandlanger, blev relegeret 
wfort evig Tid”. (Efterretninger om denne i fin Detail interesfante og i Overtroens 
Hiftorie ret merfelige Gag haves i en allerede 1699 i Kjobenhavn udfommen „Beret⸗ 


a 








112 Rhijted. Rer Sogn. 


ning om Befaitelfen i Thifted’; ogfaa findes i Dauſt Folfeblad” lfte Aarg. 
S. 185—89 en fortere Gremftiting af Provft Rohmann; A tillige Biſtop Birche⸗ 
rods egne Optegnelſer i hans Dagbeger, udgivne af Molbech, ©. $14—48. J Anrtetés 
Archiv findes endnu en Retéprotocol, hvori flere Blade ere giorte ulefelige, for⸗ 
moventlig for at tilintetgiore de beri indeholdte Oplpsninger om denne Sag). 

Uggercanalens Aabning og det nye Anleg af en Havn Have bidraget 
meget ttl Tpifteds Opkomſt. Bunobyggernes Antal, fom ved dette Aarhuudredes 
Begyndelſe tun var c. 1000 og 1840 endnu fun belob fig til c. 1800, er, fom oven⸗ 
for angtvet, nu fteget tif c 2800, altfaa i de fidfte 17 Har foreget med 1000 Indi⸗ 
vider. Mar for Aar opferes ogfaa en Mengde nye Bygninger. Thifteds Omegn 
er ligeledes i den fenere Tid bleven forfennet ved et Sfovanleg, ber fornemlig 
ſtyldes ben for Thifted Amt i faa mange Retninger heldigt virkende Amtmand 
Conferentéraad Faye. 

Den fom Publicift og fenere fom geographiſt Forfatter bekjendte Malte Conrad 
Bruun var efter Erslews Forf. Ler. foot i Thifted ben 12te Auguft. 1775; ban 
bebe ben 14de Decbr. 1826 i Paris, Hoor ban havde tilbragt den ſidſte Halvdeef 
af fit Liv fom politiſt Landfipgtig. 


Hjillersles Herred. ; 


Meer Sogn omgivet af Annexerne Hanfted og Vigso famt Coed 
Sogn og BVefterhavet. Rivfen, i Gognets Midte, 2 Mt. n. for Chijted. 
Arealet, 4606 Tor. Land, er hoitliggende paa Nordfiden mod Stranden, 
hvor Hjertebjerg bever fig c. 200 Fod over Havfladen; indad mod 
Landet er bet berimob jeont afpalende. Sordbunden er fand-s og muld⸗ 
blantet med Ralf. Mor Shd er en Kjerftrefning. Mulden aftager 
mob Oſt. Hik. 1469, To. W. og ©. 0g 49/4 Td. Wei. 

3 Sognet: Bherne Rer med Kirke (uden Taarn og Hveelving, 
og, fom neften overalt i Thy, meb rund Chorafflutning), Preftegaard, 
Sfole og Vindmolle, Nytorp, Hedegaarde, Caarup og Feber 
{ted. Salt i Gognet 41 G. og 44 H. Endeel Gaarde have ferffilte 
Mavne og ligge abdfpredte uden at danne egentlige Byer. 

Subvaanere: 573. Wed Giden af Sordbrug og dermed forenet 
Koceg- of Hefteavl drives her et iffe ubetydeligt Fifferi. Om Foraaret 
ved Pintfetiter brage Fifferne indtil 6 Mile ub paa Vefterhavet paa {maa 
Dekshaade, og der findes ben vigtigfte Fangſt, den ftore Torſt (Kab⸗ 
fiauen), fom da torres ophengt i Luften uden Galt. Desuden fanges 
Sild, Mafrel, Flpnder og Hornfif— famt Hummer m. m. Fiffen 
affettes paa Stedet eller i Thifted. 

Gognet horer under Hillersley-Hundborg Herreders Jurisdiction 
(Thiſted), Thijted Amtftues og Leegediftrict; Tſte Vgkds. Amtets 2Ove 
Legd. J Forening med Annexerne Hanfted og Vigso banner Cognet 
een Gommune. Sirfen tilhorer Beboerne. Preeftefaldets Regulerings- 
{um er 757 2d. Preefteqaardens Areal er 63 Tor. Land, famt 30 Chr. 
Kier og Eng af 5 Tor. 5 Sfp. 3 Fok. 7, Alb. Htk. Sognet bar et 
Legat, 30 Rd. aarlig, ftiftet af Auctionsdirecteur Lemwigh deels til 
SGognebibliothefets Stiftelfe, deels til Cfolen, famt derhos til Bedliges 
boldelfe af en Minbdeftgtte, fom Bonderne under Nortorp Hovedgaard 
habe fat for ham, i Anledning af at han var dem bebjelpelig til Hove- 
rieté Aflosning. 

Kirken antages i ben catholfte Tid at vere faldet ,Gellig Rord Rirke.“ 


Hanfted og Vigse Sogne. 113 


Hanfied Scgn, det nordveſtligſte i Ihlland, tilligemed Bigasy S. 
Annex til Rer S., omgivet af firftneonte og Tved Cogn famt Vefters 
bavet. Sirfen, pan Sognets Nordveftfive, 27/o M. n. n. vb. for Thijted. 
Arealet, 2843 Tdr. Land, er hgitliggende med bratte Affald mod 
Stranten, Hvoriblandt Roshage, Ihllands norrveftligfte Pont, 171", 
AUgerjorben er fand- og muldblantet med Ralf-Underlag, ben ftgrfte 
Deel af Cognet beftaaer ipvrigt af Sandklitter. Htk. 20 Tor. A. og E. 

J Sognet: Bhen Hanfted med Kirke (uren Taarn og Hocelving), 
eg Sfole, Norbh, meget fpredt beliggende; Hanftholms For (Blink 
for med Blin’ boert 1. Minut, Lysvire 5 Miil), Forinjpecteurbolig, 
Berm ngeitation ; Hanfted Vandmelle. Balt i Cognet 9 e 
H 


Indvaanere: 164. Om Erhvervet gjelber, hvad foran er anfort 
om Hovedfegnet. 

Sognet hyrer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
jognet; Ifte Vgfds. Amtets 17de Legd. Kirken tilbgrer Beboerne. 

Hanfled, Rear og Biges Segue have i tidligere Tider dannet en O, hvorfor 
be ogfaa endnu tilfammen bere Navnet Hanfiholmen. Navnet Baadsgaard paa en 
Gaard i Sognet er endnu et Minde om Fergefart derfra tif den fendre Side. Den 
tidligere Havbund er nu en tildeels opdyrket Rierftretning af betydelig Omfang. 
Den tager fin Begyndelſe fra Lonnerup⸗Fjiord, der flpder fig ind fra Hovger Havn, 
gaaer forbi Hillerslev, Kaaſtrup og Tved, deler fig herpaa t 2 Arme, hvoraf den 
ene {ober ud mod Havet ved Bigss, den. anden ved Hanfted. 


3 dette Sogn lane den nu udftyffede Horedgaard Nertorp, fom i det 17bve 
Aarhundrede tilhorte Suulerne med en Stjerne i Baabenet. 


Vigso Sogn, tilligemed Hanſted Cogn Annex til Rer S., 
emgivet af firftnennte Scgn, Toed og Hjabemaal S. famt Befters 
havet, ter ber berer Navnet Vigse-Bugt. Kirken, paa Sognets Belts 
fide, 2 M. n. for Thifted. Arealet, 3094 Tdr. Land, er hoitliggende 
i Midten og brat afdalende med Nord ud til Stranren, beftaaer af 
Harpfanbebe Sorder, mod Nord delete af Flyvefand. Hil. 44 Tor. 

og &. 

J Sognet: Byerne Vigso med Kirke (uden Taarn cg Hvelving), 
og Skole, Bjerre. Ceerffilt benevnte Gaarbe ere: Hesſeldal og 
Cousgaard. Balt i Sognet 14 G. og 35 H 

Snbdvaanere: 190. Crbhvervet er Jordbrug og Fifferi. | 

Eognet horer under de famme Arminiftrativ-Snddelinger fom Hoveds 
fognet; Ifte Vgtrs. Amtets 22de Legd. Kirken tilhorer Beboerne. 


Vigss Kirke kaldtes efter Danfle Atlas i den catholfle Tid St. Peders Capel, 
og menes at vere det fra Rear Kirke fenere bortflpttene Capel. 3 Gognet laae 
efter Danſte Atlas paa Reformationstiden en Rongegaard, Bigs Gaard, med meget 
Gods, fom 1525 af Kong Frederif den J. blew forlehnet til Niele Kjeldfen uel. 
En mindre endnu eldre Gaard, Soborg i Thy, der nevnes i et Document af 1418, 
antages egfaa at bave figget ber. 

Bra Vigse vedligeholdtes iKrigen 1907—14 Forbindelfe med Norge, og havdes 
ber Kornmagaginer til vette Lands Proviantering. 


Mors Sogn omgivet af Anneget Teed, Hillersled, Stinnerup, 
Ofter-Vandet og Veſter-Vandet S. famt Vefterhavet. Kirfen, paa 
Sognets Syrofifire, 1 M. n. for Thifted. AWrealet, 6833 Tor. Land, 
inbdbefatter, foruden adffillige minbdre Sger, Storſtedelen af den '/, Mt. 
fange og 1,, Dt. brete Nors⸗So, er hoitliggende med jeon Sfraaning 


114 RNors Sogn. . 


mob Sift; mod BVeft derimod mere balfet, med brede Gandflitter pae 
henved en Miils Brede. Agerjordens Bonitet ex i Almindelighed gov 
bob Muldjord blanbdet med Yeer, Ralf og Gand, faavel i Jordsmen 
fom i Underlag. Om de i Sognet forefindende. ,, Sordfalshuller” fee 
Chifted Kigbftad. Hik. 260 Tor. W. og E. 

3 Cognet: Byerne Nors med Kirke (Taarn og Spiir, men ingen 
nelving), Breftegaard og Sfole, Hinting med Sfole, og Borring; 
obedgaarden Sogaard 21 Cor. Htf. og 384 Cor. Land; Vendberg 
indmglle. Geerffilt benevnte Gaarde ere Diggaard og SM fters 

Skaarup. Jalt i Sognet 39 G. og 53 H., hooraf 7 G. og 12 H. 
ubdenfor Byerne. 

Sudvaanere: 683. Jordbrug er Hovederhoervet. Den fifferige 
Nors-Sy giver fornemmelig i Marts og April Maaneder godt Urbotte 
bed Fiſteri med Garn og Rroge, ifer af Geder og Aborrer, ogfaa enfelte 
Helt og Adal. 

Sognet Hgrer under Hillerslen-Hundborg Herreders Qurisdiction 
(Thijted), Thifted Amtſtue- og Legediftrict; 2oen Vgkos. Amtecs 23de 
Legd. J Forening med Annezet Tved danner Gognet een Commune. 
Kirken tilhorer Beboerne. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1369 Rb. 
Preftegaardens Areal er 75 Tbr. Land foruden en temmelig ftor Hedes 
F ot 9 Zor. 1 Sfp. Kaldet eier en renteberende Capital af 

; d. 


Hovedgaarden Sogaard har i tibtigere Lid tilhert abdelige Familier. Efter 
Lravitionen ſtal Gaarden tidligere have ligget Veften for hvor ben nu ftaaer ved 
en nuverende Cngheldning, hoor der er Antyoninger af Grave og gamle Kifteparfer, 
ligefom ber er fundet Rudera, fom hentyde paa, at Gaarden er brandt. Eſter 
tidligere at have veret beelt, bleo Gaarbden igfen famlet i Maret 1805 af ben nuve- 
rende Eiers Fader. 

Om Nors⸗So bemarkes i Aagaards Beſtrivelſe af Thy (1802): „Markeligt 
er det, at denne So nu intet ſynligt Udlob bar, men upaatvivlelig bar den for 
Ganpbflugten udgydt fig i Havet, hvortil man og i Klitterne flal have fundet Gpor, 
formodentlig er ved Aaens Tilftopning Vandet opftemmet til fterre Heide; thi me 
ſtaaer det op paa Nors RKirfegaards DOige. Underjordiſt Udlob i Havet maa denne 
Go fiffert have, ba Vandet efter det fterfte Vandflpld i faa Dage falder 
til fit fedvanlige Maal.”  Ctatsraad Forchhammer omtaler ogfaa bet Eien⸗ 
dommelige ved denne Sees pludfelige Synken og mener, at dette fleer giennem en 
underjördiſk Davert, der bar dannet fig t Sordunderlagets Kridtformation. 
Om denne merfelige Go ptirer Provft Ojorup i Beſtrivelſe af Chifted Amt (1812): 
„For en Snees Aar fiden ſteeg Bandet pludfelig i denne Ge til en faadan Heide, 
at ef blot de tilgrandjende Sorbder overfosntmedes, men at endog de narmeſt fig- 

ende Bygninger truedes med famme Sffebne. Men nogen Tid efter traf Bandet 
ig faa betpbeligt tilbage, at det endogiaa ganſte forfoandt i Geens oſtlige Ende. 
Soens Stigen var fandfynligviis foranlediget ved en mere end febdvanlig Til⸗ 
firemning fra fijulte Vandaarer, og, at Vandet igfen falot, tilftrives dybe Jord⸗ 
faloshuller, Hvoraf ber paa Soens Bund gives adftiffige, i Hvilfe vet fynted at 
nedfiramme. Muligt og der gived underfordiffe Haverter, fom forft begyndte 
at virte, ba Soen blev faa opfyldt med Vand, i Lighed med Hoad ber berettes om 
Zirtniger Goen i Hfterrig.” Gens oftlige Deel, der ved en Rende var fFilt fra 
ben veſtlige, og t hvilken forfte Jordfalshullerne befandt fig, er nu ganſte udterret. 


Tved Sogn, Annex til Nors, omgivet af dette S., Hillerslev, 
Raaftrup, Hundftrup og Rer S. Sirken, i Sognets Midte, 14/4 M. 
n. for Shifted. Wrealet, 3763 Tor, Land, har mod Veſt ftore Gand- 
flugtsftrefninger, der virke pdeleggende paa Agerjorden; mob Oſt har 
Sognet en Deel af en ftor Keerftrelning, hvori ogfaa flere af Nabo— 


Tved og ReftersBandet Sogne. 115 


fognene ere Participanter. J benne Rjeritrefning ligger det foran 
nebnte iſolerede Gasbjerg, fom ved fine bratte Sider paa ben flade 
Sjerflette ligner en Baftion eller H. Det er fladt foroven og c. 2 
Tor. Land. Gognets Jorder ere t det Hele fterf fandblandede ſaavel 
i Sordsmon fom i Underlag. Htk. 106 Zor. A. og E. og 11/4, To. Mſt. 

3 Gognet: Tved Kirfe, eenlig beliggende (med Taarn, uben 
Hvelving), Tved Skole; Bherne: Sonderby, Norby og en Deel 
af Ballerum (det Ovrige under Kaaſtrup S.) med Sfole, Vind⸗ og 
Vandmolle; Gmedegaarde, Skjelsgaard med Bindmolle, og 
Langsgaard. Balt i Gognet 22 G. og 39 H., hvooraf 3 G. og 
3 H. ubdenfor Bherne. 

Indvaanere: 349. Foruden det almindelige Landbrug gives Affect. 
ning af en betydelig Deel Torv, men af ringe Bonitet. 

Goguet horer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 2den VBgkos. Amtets 21de Legd. Kirken tilhgrer en Privatmand. 


Befter-Bandet Sogn omgivet af Anneret Oſter-Vaundet og Nors 
©. famt Hundborg H. °6 Befterhavet. Rirken, pax Sognets Sydoſt⸗ 
ſide, 1'/, Dt. n. v. for Chijted. Arealet, 6247 Tor. Land, bar bety- 
delige Strefninger Klitter og Hede, er i fin pftlige Deel temmelig 
bvitliggende, med jennt Uffalb mod Nors-So mod n. o. og Vetere 
Vandet-So Yo Mi. lang og 7/4 M. bred mod f. v. J Forbdblandingen 
findes megen og fterf eer, paa fine Steder med Roedleer, Kalk og 
Ahl i Unverlaget. Htk. 127 Bor. A. og E. og 4 Tor. Mſt. 

J Gognet: Bherne Veſter-Vandet med Kirke, Cole og Preefte- 
gaarden Agerholm; Rlitmglfer, beliggende ved en Lille Bugt af 
Havet, Fifferlete og Ladeplads, Toldcontrolleurbolig, Stole, 2 Binds 
09 2 Vandmoller, 80 Huſe. Sarſtilt benevnte Gaarde ere Nebel, 
Veſter-Skaarup, Bleghule og Vilsbol. alt i Sognet 22 G. 
og 104 H., Hvoraf 14 G. og 20 H. udenfor Byerne. 

anboaanere: 687. Apgerbrug er Beboernes Hovederhvery und— 
tagen t Klitmoller, hvor der, foruden 3 Handel8mend, 2 Mollere og 
I Strandceoutrofleur, neejten iffe boe Andre end Sofolk og Fiffere. 
Sifferiet drives bog iffe med Kraft, da alle be unge og rafte Folf fare 
tilfges, deelS med de 3 til Bhen horende Fartgier, deels fra Thifted 
of andre Steder. Et Par Mand oppe paa Lanbet ſoge Bierhverd ved 
diſteri i Veſter-Vandet- og Nors⸗Soer. Ved Klitmoller er Redningsftation. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction 
Thiſted), Thiſted Amtſtue- og Legediſtrict; 2oen Vgkds. Amtets 24de 
Ldegd. J Forening med Annexet ſter-Vandet udgjgr Sognet een Com⸗ 
mune (fun at Klitmoller banner ew ſerſtilt Skolecommune). Kirken til— 
beter Beboerne. Preæſtekaldets Reguleringsſum er 864 Rd. Praefte⸗ 
gaarden Agerholm hor c. 6 Tor. Htk., 50 Tor. Land Ager, en wbety- 
delig Eng og endeel Klitſtifter. Cn Capitalformue af 2700 Rd. er inds 
bundet bed Galg af Menſalgods. 

_ J Befter-Randet Kirke, fom er ude Taarn og Hvelvinger (undtagen i Choret), 
ligger en Krabbe med Rone begravet. Denne var Eier af Nebel og debe 1559 61 
Hoſmans Efterretn. om danfle Adelém. Il. Tab. ved SG. 21 neones Keld Krabbe 
Ul Rebel, gift med Suſanne Lykke). Krabbe og Rone ere afbildede ¢ ridderlige 


Dragter paa Rigfenene over bem. Gt redt Marmor-Epitaphtum over Midel 
Rigelfen Langdale til Rebel, + L711. Rebel har engang veret en ilke ubetydelig 


116 Refters og Oſter⸗Vandet Sogne. 


Herregaard, men, ebdelagt af Sandflugt, bar den maattet ffptted 8 Gage. Det 
amle Rebel bleo allerede { Maret 1876 af Biffop Svend af Berglum cg enveel 
iddere cg udnevnte Voldgiftemend tilffendt Ebbe Gtrangefend Enke China, 

og bengvntes da Nybbyl (rettere Ny Boel), jfr. Suhms Danm. Lift, XV. 

S. 3! fig. Agersbol cg Vilsbel vare tidligere Benderbyer, der nu for ten fterfte 

Deel ere odelagte af SGandflugten. 

Klitmoller, faaleded faldet efter 4 verligcende Moder, Hooraf ve 2, ver ere 
Vandmoller, drives af en lille Aa, fom fommer fra Veſter⸗Vandet⸗So, ex et eien⸗ 
pommeligt Ctabligjement mellem de golde Klitter, fom contraftere befynbderligt med 
ve teglhangte og alae Sth Hufe. Herfra drives endnu nogen Handel af de 
faafaldte Skudeeiere, der itelge en gammel Rettighed maae optiebe Lantets Pre- 
bucter eg tajen udfelge i ſtorre Partier be growere Barer, fom de paaegne Sfibe *) 
hiemfore. Paa denne Mande blew forhen Herfra dreven ligefaa megen om: ikke mere 
Handel end da fra Thifted Kjebftad. Ler var faaledes i Aaret 1769 14—15 faadanne 
Studer (D. Atl V. S. 445), hvilket Antal i Regpndelfen af dette Aarhundrete 
var aftaget ttl 9 (Magaares Leffrivelfe af Thy S. 165), i 184! var atter fers 
mindffet til 6 (Thifted Amts VBeffrivelfe af Disrup S. 396) og nu, fom foranfert, 
fun er 3. Foruden Befvarligheden af Sfibenes Logning cg Landfetning er tet 
ifer Aabningen af Agger-Canalen, ber bar faameget indffrenfet denne Handel, itet 
bet nu er ulige lettere at fere Barerne til Thifted, Hvis gode Havn nu entmere 
opmuntrer vertil. 

Til Vefter- eg Offer⸗ Vandet Paftcrat here adſtillige Legater: 1) tif Trengende 
af Poul Oluffen Draxbaks Familie, beſtager af et Faſtehuus og 250 Rd.; 2) til 
Befiers cg Oſter⸗Vandet Sfolevefen, et Ferftefted med l'/. To. Hik. cg cmtreat 
IYOU Rd. 5 3) til Klitmollers Sfolevafen omtrent 1300 Rd.; 4) til Paftoratets Fat⸗ 
tigvefen 2 Huſe og omtrent £600 Ro. De flefte og ftorfte Legater ere ſtiftede af 
Pri cohinve Riber cg Prevftinde Ceg, Hois Mand dede fom Gognepracfter fer. 

indre Yegater af Peder Lendiren, gars Knatfergaard, Peder Rnaffergaard eg 

Peder Krogh, Alle af Paftoratet. 


Lfter-Bandet Sogn, Annex til Veſter-⸗Vandet, omgivet af dette S., 
Nors og Skinnerup S. famt Hundborg Herred. Kirken, t Sognets 
Midte, 7/4, Mt. nv. for Thiſted. Arealet, 1956 Tor. Land, er temmes 
lig hoitliggende, undtagen mod Syd, og bar enbeel Eandflugt. Ronis 
teten er omtrent ben famme fom i Devedlegnct dog findes Leret paa 
flere Eteder mere muldblandet. Htk. 113 Ter. A. og E. 

3 Sognet: Berne Mjter-Vandet med Kirke (uden Taarn eg 
Hrvelving) og Skole, og Holme; nogle Hufe falbet Hjardalsh ufe; 
Avisgaarden Tofting; GEandgaardene (2 G.) Balt i SGognet 

13 &. og 12 §., hvoraf 4 G. og 10 H. ubenfer Berne. 
Snbdvaanere: 187. Agervhrfnimg er Hovederhvervet. Cn Mand 
i Sognet har i flere Aar dyrfet Haveverter i vet Storre. 

Sognet herer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 2ren Vgfrs. Amtets 26de Legd. Kirken tilbyrer 3 private 
Mend Felledsſtab. , 


Hillersleyv Sogn omgivet af Annexet Kaaftrup, Hunrftrup,  ennelé, 
Coed, Nors og CSfinnerup S. famt Hundborg erred. Rirken, i 
Sognets Mitte, 1 M. nn. o. for Thifted. Arealet, 5901 Tor. and, 
er bpitliggende, navnlig er Klovhoi ct af Amtets heieſte Puncter. 
Boniteten er meget forffjelligartet, prog er Ralf cg Leer Hoverbejftand- 
belene faavel i Sorrsmon fom Underlag. Cm ,,dordfalebullerne’ i 


») Diéfe Elibe, de faalaltte Skuder, ere fmaae Elibe paa 2—MOToenrer, der, ta te ei kunne fiaye 
pet Befterhavers aabne Etrand, naar Havet oprores, ere indretteve tif at funne fortes’ yoo Sand 
af Balgerne, naar te Qave losſet. Om ven hefvariige remgangémaate ved Loduingen ag anv 
fatningen fee Magaarté Beftrivelfe S. 32 og 33. cre’ Fort ex ifer paa Norge og Hamborg. 





Hillersley og Kaaftrup Cogne. 117 


Sognet fee Thifted Kjobſtad. Til Hillerslev Gogn Hore et Par ifoleret 
beliggende Urmarfer Nord for Cognet, meeft beftaaende af Hede og 
Rjer. Htt. 384 Tor. A. og ©. og 10 Tor. Mf. 

J Sognet: Byerne Store-Hillerslev, hvori Kirfen, Preefte- 
gaard, Sfole, c. 40—50 Gaarde og Hufe, Lille-Hillerslev, Slovs 
fted med Sfole, Brund og Kielftrup, mellem disfe en Sfole; Bro 
Vind- og Vandmolle; Ranftrupgaard, Rortegaarde (2G.), 
Rielftrupgaard, Sensbygaard og Go. Oddershede. Salt i 
Cognet 79 G. og 74 H., hvoraf 24 G. og 19 H. ubdenfor Berne. 

Indvaanere: 1181. Agerdyrfuing er Povederhvervet. Produce 
tionen af Toro er betydelig. Flere Kalkopne (Sensby) og Teglovne 
(Sfovfted). ° 

Sognet horer under Hillerslev- Hunbdborg Herreders Surisdiction 
(Zhifted), Thifted Amtſtue- og Lregediftrict; 1fte Vagos. Amtets 13de 
Regd. J Forening med Annexet Kaaftrup danner Gognet een Coms 
mune. Kirken tilherer Beboerne. Breftefaldets Reguleringsfum er 
1563 Rb. Preeftegaardens Htf. er 12 Cor. 1 Shp. 2 Fok. 3, Ald. 
Arealet er 85 Tor. Land Agerjorb, foruben en ftor Deel Eng og Mofe. 


3 Aaret 1454 borte Hillerslev og Raaftrup Kirker til Mariager Rlofter; den 
forte kaldtes Gt. Peders Kirte. Den er ret anfeelig og rummelig og har et beit 
Zaarn med to Kloffer, af bvilfe den ftore har en ſerdeles ſmuk Klang. 3 Taarnets 
veſtre Mnur en aflang flirfantet Runefteen. Tat ved Hillerdlev By paa en Bakke 
omgivet af en Fordybning har tidligere ligget et Clot eller en Borg, Hillerslev- 
buus, fom Dronning Margrethe tilligemed Wrum Slot afkjobte Niels Strangefen 
0g fagde under Kronen. Naar det fenere er odelagt, vides iffe. Batten kaldes 
nu Gtores Bold (Stuer⸗Wuld). 


Kaaſtrup Sogn, Annex til Hillersleo, omgivet af dette S., Hund— 
fttup og Ted S. Rirken, i Sognets Midte, 1 M. n. n. o. for 
Thijted. Arealet, 1267 Ter. Land, er jeont, af god, mulvleret Beftafe 
fenbed, faaledesd at Agerjorten er boniteret med Amtets Normaltart 
= 21. Til Sognet borer en ifoleret Strefning af Hede og RKjer 
Nord for bet svrige Areal. Htk. 79 Ter. A. og E. 

3S Sognet: Byen Nuaftrup med Kirke (den Taarn) og Sfole; 
en Deel af ben meget fprert liggende BH Ballerum (det gvrige under 
gpet, Sogn) j Gone Bisgaard og Nedergaard. alt i Sognet 

- 03 8H. 

Sndvaanere: 162. Beboerne have intet veſentligt Erhverv udenfor 
Agerdyrkning. 

Sognet horer under de famine Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved— 
ſognet; Ifte Vokds. Amtets 16de Legd. Kirken tilhorer Beboerne. 


„Nedergaard har tidligere veret en Hovedgaard. 3 Kaaſtrup Kirke findes en 

Ligſteen over en af dens Ciere, Anders Pederfen, Slotsfiriver pana Drum Slot og 

Raadmand i Thifted, + 1665, Raaftrup Kirke tilhorte i Catholicismens fildigfte 

Lid Mariager Kiofter, der oppebar Tienden, men ikke holdt ben vedlige, faa at den 

* par 8 forfalden, at Preeften og Sognefolket ikke uden Livsfare kunde 
e derinde. 


Sennels Sogn omgivet af Thiſted og Hillerslen S. famt Liim⸗ 
fiorden. Rirfen, paa Sognets Sydfide, */, Mt. 9. for Thifted. Arealet, 
3942 Thr. Land, er bgitliggende mod Oſt med flere Batter (Hov Aas) 
og lavere mod Veſt. ordboniteten er meget forfejelligartet, men i det 


8 


‘ 


118 Sennels vg Hundftrup Sogne. 


Hele at regne for en bedre Sort Middeljord, bog forekommer paa flere | 





Steder Gruus og fort Ahl i Jordsmonnets nermefte Underlag. Htk. 


287 Ter. A. og E. 


3 Sognet: Byerne Sennels med Kirke, Preftegaard og Sfole, | 
Hov med Sfole, Walle og Hunddal; Hovergaarden ULlerup. 


36 Ter. Htf., Gaarden Momtofte, 29 Tor. Htf., Vilholmgaard. 
Salt i Sognet GO G. og 66 H., hvoraf 138 G. og 22 H. urew 
for Byerne. 

Indvaanere: 715. Agerdyrfning og lidet Fifferi udgigre Erbvervet. 

Gognet horer under Hillerlen- Hundborg Herreders Jurisdictien 
(Thifted), Thiſted Amtſtue- og Legediftrict; Zren Vokds. Amtets 14de 
Yego. Cognet banner en egen Commune. Rirfen tilhgrér en Privat: 
mand. Profſtekaldets Reguleringsjum er 753 Ro. 

Kirken var i Catholicismens Tid indvfet til St. Nicolaus. J Documenter fra 


1646 ſtreves Naonet „Seels“ cg t end elore, fra 1406 0g 1514, Selnes. Hever- 
gaarten Ulflerup bar oprindelig bedt Vollerupgaard og naones allerede 1448. Ft 


gamle adelige Slagter, i dvoid Cie ben tidligere bar veret, merkes blandt Andre 
Daa, Dyre og Arcnfelpt. Den ftaldes almindeligvtid Ullerupgaard i Modſatning 


tif Ullerup paa Mors. 


Hundſtrup Sogn omgivet af Annezerne Oſterild og Hjardemail, 
Kaaftrup og Hillerélen S. famt den bag Hovsor Havn beliggenre Big 
af Liimfjorben, Lonnernp-Fjord kaldet. Kirken, t Gognets Midte, 1'. M. 





n.o. for Thijted. Wrealet, 33850 Cor. Land, er hyitliggende, men jevnt, | 
med endect Stier faavel langs Fiordens Bred, fom midt igjeunem Sognet 
til Hanjtholm og Vigss. Jorderne ere ifer omfring Boerne Hundſtrup 
og lev af ged Bonitet; ved Klaftrup og Lonnerup Byer noget mere 


fanbdblunbede. Htk. 175 Tor. A. og €. og 5 Tdr. Vif. 

J Sognet: Bherne Hundftrap ined Kirke, noget fod for Bhen 
(med Taarn, uden Hvelving), Breftegaard og Sfole, Klaſtrup, 
Klov med Vandmolle, cg Lonnerup ined Sfole ved Hovsor Mart: 


tiels Grenrfe; Hovedgaarden Kjolbygaard 32 Tor. Hth.; hertil 
horer ogfaa Hundjtrup Kirke, ver ligger veo Gaarbden, famt en Bins 


inpfle. Salt t Cognet 31 Y. og 37 H., hvoraf 1 &. og 4 H. ubden- 
for Vyerne. 


Andvaanere: 403. Fornden Agerdyrfning haves intet Bierbverv — 


af nogen Bethdenhed. Kalk og Miuurfteen brendes i Sognet. 

Sognet horer under Hilfersleve-Hundborg Herreders Buvisvictien 
(Thijted), Chifter Amtſtue- og Lcegedijtrict; ljte Vgfrs. Wmtets Lore 
ego. J Forening med Oſterild ranner Sognet een Commune, Kirken 
tifhorer Cieren af Kjolbygaard. Preftefuldets Reguleringsfum er 
1562 Ro. Vreftegaardens Htf. er 10 Tor. ,, Sfp. 2 Frf. 11, Alb. 
Areal er c. 45 Cpr. Land Agerjord, foruden udfiratte Enge, Storſtedelen 
af ringe Bejfaffenhed. 

Kjolbygaard hav t aldre Tid varet i de adelige Familler Krabbes og Langes 


Beſiddelſe. J ferrige Aarhundrede tilperte denne Gaard Familien Berregaard, af 
tvilte pend forſte Cter, Suftiteraad og Borgermefter i Thifted Enevold Berregaarr, 


ver blev adlet Yar 1726, og fom var gift med ben i den thifienhe Befcettelſesdiſtorie 
indviklede, for fin Rigdom bekjendte, Fru Anne Soe, fil fame t Forening med Bese | 


{ égaard t fiofinconte Tar opreitet til et Stamhuus for tine Deſcendenter. Enevold 
Sarreqaard Tote 1731. J Stambufet fulgte verefter Sonnen Conferentsraad Chri⸗ 
firan Berregaard tif Borrveby (+ 1750), Sennefergen Geheimeconferentsraad, 





Oſterild og Hjardemaal Sogne. 119 


Suftittiartus i Hoiefteret Willum Berregaard til Borreby (+ 1769) og Sonneſons⸗ 
fonnen Rammerberre Frederik Berregaard (+ 1°03). Denne finite fit 1797 Tillarelfe 
tif at ſelge Stamhuſet og fubftttuere famme med Fideicommiscapitaler. Stam— 
bufet? gamle Hartfornstifliggende var 78O Tor. Htf. De nuverende Lovers 
bygninger paa Kjolbygaard ere opforte for omtrent 100 Aar fiven. 


Oſterild Sogn, Annex til Hundftrup og Hjardemaal, omgivet af 
disſe Sogne, Bejterhan Gerred og Liimfjorren. Kirken, paa Cegnets 
Shroftiidbe, 17’, M. n. o. for Thiſted. Arealet, 4852 Tdr. Land, er 
fladt og jeont, udjat for Cverfogmmelfe. Jordernes Bonitet er meget 
forjfjelligartct, betft mod Sho ved Hovssr, og mindre god mod Nord, 
hvor en ftor Deel af Sognet optages af Hede og Krat. Sognet gjen- 
nemffere3 paa 1 Miils Diftance af Thiſted-Aalborg Landevei. Ht. 
130 Zor. A. og E. 

X Cognet: Byerne Oſterild ved forneonte Landevei, henved 
100 Gaarde og Huſe meget fpredt beliggende, med Kirke (med Taarn, 
men uden Hvelving), Skole og Kro, Hovsor (Lorer) og Tovſig; 
Gone Abilohave og Veſtergaard. Jalt i Sognet 36 G. og 86 H., 
booraf 2 G. 1g 4 H. udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 640. Foruden det almindelige Landboerbverd drives 
neget Fiſteri, og Muur- og Ralkfteen brendes. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Burisriction 
(Rhijted), Thiſted Amtſtue- og Leegedijtrict; ifte Vgkds. Amtets 18de 
Legd. J Forening med Hovedſognet Hundftrup banner det een Com— 
mune. Sirfen tilfgrer Beboerne. 


Hovsor, ver ligger ved Indlobet til en {mal Big, i Danfle Lods bendvonet 
Lenneruy-Fiord, bar mellem 2 udflprende Rev en Havn paa 9 God, der endnu é 
Mivten af forrvige Aarbundrede og maaflee fenere var Vinierhavn for Thifted, men 
fom nu, efter at Thiſted felo har erbolot en Havn, fun livet benyttes. Havnen 
gav Anledning til, at flere Rorgere fra Thifted i det ISde og Begpndelfen af det 
16de Aarhundreve toge Bopal t Hovsor, og it Danfle Atlas citeres et Privilegium 

a 1532, hvorefter ,Borgerne i Hofſoe udi Thye flulde vare flatfrie i fem Har, 
efterdi de nu bygge og byggende vorde udi Loffse, og paa det de fomme til Nering 
tg Biering og obbyage famme By.” Som det allerede ved at omtale Kiobſtaden 
Zhifted er navut, bleo Horor, fom ben da kaldes, allerede i Maret 1542 atter fra 
fiendt den Kiobftaddret, ſom forngvnte Privilegium fynes at Hjemle ten. Raar 
Byen og Havnen t „Danſte Lors” cg flere Steder benavnes Horer, da ſpnes denne 
Sirivemaade af en altfor fremmed Form, og, fom man let fan lutte, alveles iffe 

emmende med Thybcerned brede Udtale (Hwosſer). RNavnet er uden al Toivl 
fammenfat ai Sow (Byen Hov og Bantefiretningen Hovaas ligge begge { Neer 
pebens og Ore, oer betegner Leliggenbed paa et Res i Kjorden. 


Hjardemaal Sogn, Annex til Hundftrup og Wfterild, omgivet af 
disſe Segue, Kaaſtrup og Hillerslen Unmarfer, Vigso S. oq BVeftere 
abet. Kirken, pada Sognets Sydſide, 1°/, M. un. o. for Thifted. 
Arealet, 9529 Tor. and, har ftore, vidtudftrafte Klitter, med mellem: 
liggende Smaaſoer, RKjer og Gronninger. Agerjordens Benitet er 
ſandig, paa enfelte Steder med Ralf i Underlaget, og meget udfat for 
at forderves af Flyveſand. Htf. 110 Ter. W. og E. og 1. Tr. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Hjardemaal med Kirke (med Taarn, men 
uden Howelvinger) og Sfole, Tved og Raafe (Korss); Hijarde— 
maal Klit med Sfole og et betydeligt Antal adſpredt liggende Gaarde 
og Suje; Gene Oddersbol mer Bintmofle, Nogitdgaard og 


120 Thifted Landfogn vg Tilfted Sogn. 


Damégaard m. fl. Balt i Sognet 44 G. og 38 H., hroraf 9 G. 
0g 15 H. ubdenfor Byerue (iffe indberegnet Hjarremaal Kit). 
Survaanere: 520. Mevingsreie ere ganjfe be famme fom i Hund- 
ftrup cg Oſterild Sogne. 
Gognet horer under de famme Adminiftrativ-Anddelinger fom Hoved— 
fognet; Ifte Vgfrs. Cognet banner en egen Commune. Amtets 19de 
Legd. SRirfen tilhörer Sognebeboerne. 


— — —— — 


Hundborg Herred. 


Thiſted Landſogn omgivet af Thiſted Kjobſtadſogn, Liimforden, 
illerslev Herred ſamt Clinnerup og Tilſted Sogne. Arealet, c. 1500 
dr. Land, er deels ſandmuldet, deels leermuldet med Rodleer og 

Kalk til Underlag. Htk. 167 Tdr. A. og E. 

J Sognet: Boerne Tingſtrup, Torp og Faartoft med Skole; 
Gaarden Landlyfſt (forhen Torp) med Teglvark, Tagſteen- og Drain: 
rorsfabrik, umiddelbart til Haven ſtoder en af Amtet efter Overeenskomſt 
med Gieren i 1847 anlagt ſmuk Naaletræsplantage af Storrelſe 3 Tor. 
Land; Boligen for Amtmanden i Thiſted Amt. Balt i Cognet 14 G. og 
39 H., hvoraf 4 G. og 13 H. ubenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 509. Agerbrug og liret Fifferi afgive Crbvervet. 

Gognet foger Thifted Kirke. Det horer til Hillerslev= Hundborg 
Herreders Burisdiction (Thiſted), Thifted Amtftues og Legeriftrict; 
2den Vgkos. Amtets 29de Lego. Sognet banner en egen Commune. 


Tilſted Sogu, Annex til Thijted Hoved- og Landfogn, omgivet af 
Thiſted Landfogn, Torfted, Sjorring og Skjoldborg S. famt Liimfjorden. 
Rirfen, i Sognets Midte, *, Dt. f. vw. for Thijted. Arealet, 1547 
Tbr. Land, gjenuemffjeres af Lanvevetene fra Thifted til Cttefund og 
Bilfund, er god Muldjord, blandct med Leer og Gruus, og har Hvids 
leer til Underlag unbdtagen mod Croft, hoor et tungere Rodleers⸗ 
unbderlag gior Sorberne mindre frugtbare. Htk. 136 Ter. A. og E. 
* 3 Gognet: Bherne Lilfted med Kirke og Sole, Silftruyp og 
Gaarden Kirftinedal. Balt i Cognet 23 G. og 22H., hvoraf 4G. 
og 4 H. ubenfor Byerne. 

, Indvaanere: 276. Agerbrug, Kalfproduction og lidet Fifferi afgiver 
Erhvervet. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction; 
(Thiſted), Thiſted Amtſtue- og Legevifirict; Dden Vgkods. Amtets 30te 
Legd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhorer Beboerne. 


Fjiordakkerne ved Silſtrup, navnlig ſyd for Byen, udmarke fig ved dered paa 
fine Steder bratte Skræenter og be derved givne baade maleriſte og fer 
Giennemſnit af Moformationen, navnlig af Moleret og Cementſtenen, hvoraf de 
beſtaae, paa andre Steder ved at vere Hedte med Riis og Buſte, det eneſte 
Tevende Minde om Thylands oprindelige Sfoovegetation. 


A 


Cfinnerup og Sjorring Sogne. "421 


Skinnerup Sogn, Anner til det refiderende Gapellani i Thifted, 
omgivet af Oſter-Vandet, Nors og Hillersley Gogne famt Hundborg 
Herred. Sirfen, i Gognets Midte, M. n. for Thijted. Arealet, 
1551 Zor. Land, er af Naturen en god, leerblandet Muldjord med 
Redleer og berunder Ralf. Den veftlige Deel er mere og Noget deraf 
fterft fandblanbet, fom en Folge af, at Sandflugten i ftprre eller 
mindbre Grab har bebdeffet Sognets Marker. Hvor dette ei er blevet 
formeget, bar bet i Lidens Lob forgget Frugtbarheden af be tungere 
fridthlandebe Leerjorder. Htk. 140 Tor. A. og G. 

J Gognet: Bhen Sfinnerup med Rirke og Sfole. Balt 27 G., 
hvoraf en paa 13 Zor. Htk., og 12 H., hvoraf 9 G. og 3 H. ubden: 
for Byen. 

Indvaanere: 300. Sordbrug er ubeluffende Erhverv. 

Gognet horer under Hundborg-Hillerslev Herreders Surisdiction 
(Thiſted), Thifted Amtftues og Leegedijtrict; Voen Vgkos. Amtets Bode 
Legd. Gognet banner en egen Commune. 


Sfinnernp Gogn regnes i Statiſtiſt Tabelvark, Hwilfet her folges, til Hund- 
borg Herred. Ogfaa Dane Atlas henferer det til famme Herred med Bemark⸗ 
ning ,at det i gamle Dage og endnu af nogle er henregnet til Hillersien Herred“, 
tl hvilket forsvrigt baade Aagaard og Djsrup Henfere det. 


Sjerring Sogn omgivet af Annexet Torfted, Tilfted, Skjoldborg, 
Rallerup, Hundborg, Torup og Vang S. famt Hillerslen H. og Sior—⸗ 
ting-Sg, Rirfen, i Gognets Mivte ved Sjorring-Soes gitre Ende, 
1. M. v. for Thifteo. Arealet,, 3983 Tor. Land, indbefatter Sper 
ting-Gg, 3, M. lang. Sordernes Bonitet er i det Hele god Mul, 
afverlende med guult og rodt Leer til Underlag, dog har Gognet endeel 

ede. Der er nu indgaaet en GEntreprife om at udtgrre Sjorring⸗So 
og Sperring-Sger. Htf. 247 Tor. A. og E. 

3J Sognet: Berne Sjorring med Kirke (ubden Taarn og Hvol⸗ 
ving), Preftegaard og Stole, Sperring med Biffole, Neſtrup med 
Biffole, Dollerup og Sforup; Avlegaardene Sonder- og Norre— 
Norbdentoft, hver med c. 12 Tor. Htf., og den fidfte med c. 100 
Abr. Land Ager af meget god Bonitet, foruden betydelig Eng, Torve— 
fier og Hede. Balt i Gognet 60 G. og 75 H., hvoraf 19 G. og 
42 9. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 805. Fornden bet almindelige Bondeerhverv ved 
Ugerdprining og Kvegavl giver noget ubetydeligt Fifferi i Sjerring- 
08 Sperring -Sger, ſamt nogen Production af Muurfteen og Ralf et 
livet Bierhvery for nogle Enkelte. Baa Holmene i Sjorring- og 
Sperring-Gper famles en Mengde Wg af Cerner og Maager (Hatter) 
famt Unger af disfe Fugle. . 

Sognet horer under HillerslensHundborg Herreders Surisdiction 
(Phifted), Thijted Amtftue- og Legedijtrict; 2ren Vgtds. Amtets 33te 
ed. 3 Forening med Annexet Torfted banner Gognet een Commune. 
Rirten tilhorer en Privatmand. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1103 Rd. 
Prefteganrdens Hartforn er 10 Tor. 3 Sfp. 1 Alb., Agerjordens Areal 
& 96 Lor. g. M.; Eng, Mofe og Hebde udgjere ialt c. 41 Tor. Land. 


Storring⸗So, hvoraf en Deel borer til bette Sogn, en af de ftorfte t Ty, 
I'M. lang og 1, M. bred, er meerfelig ſaavel ved fine characteriftifte Omgivelfer 


122 Cjerring Sogn. 


ſom ved fine biftoriffe Minder. Bed dens oftlige Ende, tat ved Kirfen, findes 
Siorringvold eller Boloftedet af den gamle Kongsgaard Sjerring-Borg, Knytlinges 
ſagas ,Gavarende”*), ber blev plyndret og den fongelige Foged drobt af Sentels 
boerne i dered Oprer mod Kong Knud ben penlige, jom opbolet fig ber umiddel⸗ 
bartt fer fin Flugt tif Fyen og Orab i St. Albani Kirfe i Ovenfe 1086. J Anti> 
quartft Tidsſtrift 1846—48 G. 181—192 findes en noiagtig Befkrivelfe med ved⸗ 
fetet Kort over Sjering Volde af A. C. Fabricius. J denne gives folgende Skil⸗ 
pring: „Voldene ligge fpoveft for Rirfen; paa den ofire Gide ſlynger Landeveien 
fig faa tet forbi dem, at den endogfaa bar flaaret et Styffe af den oftre Bold- 
bafte. Jovrigt ere de uforftyrrede 0g henhore til de bedft bevarede Mindesmäarker 
fra Oldtiden. De egentlige Volde beftaae af tre adſtilte Stykker, hvoraf det nord⸗ 
lige og oftlige, ber omtrent danne en Bue, cr langt det heiefte og leengfte; imellen 
bet og det veftlige, fom gaaer fra Nord mod Syd neften uden Krumning, er Ind⸗ 
lobet fra Geen, altſaa paa den nordveſtlige Gide af det Hele; det ſydlige Style 
ganer omitrent lige fra Veft mod Oſt Gravene ere farpt betegnede og Overgangen 
fra Randen af Voldene til dem ex meget pludfelig; ve have en frodig Greesvert 
0G have gierne noget Vand; fun i meget terre Gommere fan man gaae over dem. 
Indlobet et fmallere end Gravene indenfor. 3 Midten ligger en Hei, hvorpaa et 
Slot eller Taarn ubentvivl bar flaaet. Den er naſten af lige Hoide med te doieſte 
Puncter at den nordlige Voldbakke.“ Hele Boldens Omkreds, maalt paa Hoiverne, 
angives af Fabricius til 980 For. Hoien i Midten betegnes fom en Ovadrat med 
en Gide af 50 Foo. Suhm har i fin Danmarks Hiftorie 1V. S. 681, Hvor fan 
ogſag meddeler en Grundtegning af denne Borg, udtalt, at disſe Lewninger ere 
maaffce be Eldſte af noget danſt Slot. At ve aldeles ingen Spor indeholde af 
Mure vijer hen til den Tid, da ogſag Faftningsvarter vare af Tre. Det tan ber 
vere at erindre, at ifolge Suhm (Hiſt. af Danmarf V. S. 431 og 583) den forte 
Steenmuur til Befafining opfortes 1134 af Erif Lam omfring Lund. Det fraaer 
til at antage, at der paa Banfen har ligget et Caftel eller Taarn, og at Boldene 
have veret forfpnede med Palifaderinger eller Planteverf. Det er med Beklagelſe 
at Beſtrivelſen af denne interesfante Sibtibelenning maa flutted med at anjere, at 
der, efter et foreliggende troverdigt Vidnesbyrd, er i de fenefte Mar feet den Overs 
Taft ved at tage Gregtory af famme og ved at pleie den for ner, cg det uagtet 
ben borer til de af Staten fredede Mindesmerfer. At Sjerrings-Se nu, fom forar 
neont, oil blive udterret, hoorom der ogfaa foreligger en Meddelelfe, er en 
Begivenhed man fra det antiquariftle Standpunct maa beflage, medend man glader 
fig over ben Horetagelfegaand, ver Leder bette Forebavende. 

Ogfaa i Sperring- Ge findes en gammel Boldplads. Den findes bencrvnet 
Soegaardé- Borg. 

Gierring Kirke er uden Taarn og Hvelvinger. Runde Granitfoiler, med 
Capiteler og Fonfipfter, ver bare udhugne cphoiede queer (Lover, Drager m. m.), 
flaae paa begge Sider af Sndgangsderen og paa begge Gider af Alteret. Paa 
Rirfegaarden findes en merfelig elogamme! Begravelfe, den faataldte Bifpegrar. 
Monumentet beftaaer af to treſidede Granitprismer med en mellemliggende flad 
Granitfieen og af to rectangulaire Granitplavder, ſtillede for Enden aj de to treftrede 
Prigmer. J Danfle Atlas, ver giver en neget forftiellig Reretning om Monus 
mentets Unfeende, yttres (V. S. 451): „Efter gammel Tradition ftal vette Grav 
mele vere giort over en Biffop, fom paa Veien fra Bremen Hid til Landet leed 
Sfibbrud, og fled til Land ved Torup Strand. Formoventlig har det varet en 
at Vendelbo Stifts ferfte Biffopper, faa meget mere fom den hosftanende Helgen 
fan bore Ct, Catharina, fom var Patronesfe for Hjerring, Hyer ve allerferfte 
Biffopper refiderede. Om Magnus, den forfte borlumſte Biſtop, figer Hiftorien, at 
ban outfom paa Seen, da ban ved 1065 havde veret i Bremen at fade fig indvie.« 
Den antpdede Mening, at det er Biſtop Magnus her hviler, tiltredes af Suhm 
(Danm. Hiſt. 1V. S. 321). See og om dette Monument Marm, Dan, HH, S. 347 


— — — — — ee — 


*) Det islantfle Navn betyder Soens Ende, ligefom vet noget yngre Form „Svorcudce“, hdormed 
Gaarden bencevncé t Kong Valdemars Jordebog Ser. rer. Dan. Vil. p. 940). Den bar altfaa 
faaer Navn af, at ven lace veo Enden at Geen, og iffe, fom man bar antaget efter den ngere 
Gorm af Navnet, af Se cg Ring, Endnu den Dag t Dog urtaler Alminen Navnet Syerind og 
ttfe, ſaaledes fom pen antagne Sfrivemaabe, Sjerring, hvillet fiofte Ravn formorentlig bat 
faaxet Indpas paa Grund ay en fetlagtig Derivation af Navnet og Henforelfe ay verted Ende⸗ 
ſtaveiſe ay Orret Ring. 


Sorted og Shjoldborg SGogne. 123 


og 9. BW. Beders Bidrag til en geographiff-antiquarif® Beſtrivelſe over Vendſysſel 
es Thy ben ſidſte Halvdeel af det Lite Aarhundrede i Nordiſt Tivsſtrift IV. 
- 27 ff. 

RNeftrup Har tidligere tilpert adelige Familier; faaledes neoner D. Atl. 
1630 fru Anna Lptte og bended Gon Mogens Gebefted til denne Gaard. Paa 
Rorventoft har beet den i Riampeviferne omtaite Ebbe Stammelfen, fom drevbte 
baabe fin Gaftems og fin Broder Peder Skammelſen, fordi han havde agtet hende, 
mebdens ban var udenlands. 


Torſted eller Thorfted Eogn, Annex til Sjorring, omgivet af 
bette S., Tilfted og Thifted Landſogn famt Hillerslen Herred. Rirfen, 
t Sogirets Mirte, M. n. v. for Thifted. Arealet, 1567 Cor. Land, 
er en jeon Heide, med Sorrsmon af god Bonitet t Byeus Indmark, 
mien Tettere og torrere og tildeels fterft ſandede t Udmarken, hoor ogfaa 
findes bethdelige Hedeſtrekninger. Unbderlaget af Zand og Gruus naacr 
en Dybde af 20 Alen, Hvorpaa felger Ralf t et Lag af 25 Alens 
Gjennemjnit. Htk. 92', To. W. og E. og 7/, To. Mf. 

3 Sognet: Byen Torfted med Kirke (uden Taarn og Hvelving) 
og Sole; Klat Melle. Salt i Sognet 19,G. og 13 H., hvoraf 4 G. 
og 5D H. ubenfer Byen. 

Indvaanere: 202. SGanvel Hoved- fom Bierhverv ere for dette 
Sogns Beboere ganfle de famme fom i Hovedfognet. 

Gognet horer under ve famme Adminijtrativ-Sndvelinger fom Hoved- 
fognet 2den Bofrs. Amtets Woe Legd. Kirken tilhgrer Cognes 

eboerne. 


Sirfen flal i den catholffe Tid Have weret et Aſyl eller Hrifted for flygtende 
Borbrprere. Tet ocd den ligger Thors Hot, Hverfra haves en vid Udfigt til 
Mors, Hanbherred og vet fydlige Thy; fa endog BVefterhavet ved Agagercanalen fan 
berfra wines. Der ftal efter Gagnet ligge begraven en Hovding Thor, fom har 
givet Byen Navn. 


Sijoldborg Sogn omgivet af Annezet RKollerup, Sjorring og 
Lilfted S. famt Liimfjorden, Stagftrup S. og bet pvrige Hasting H. 
Rirfen, i Sognets Midte, 1 M. ſ. vo for ferftnevute Sted. Arealet, 
2391 Str. Land, er hoitliggende; Sorberne Here til be bedſte t Herrevet, 
ined fande og leerblandet Muld i Cverfladen og eer og Mergel til 
Underlag. J Sognets ſydllge Deel ere Jorderne ſtarpere. Htk. 166'", 
Td. A. og E. og 27’, Co. Mſt. 

3 Sognet: Skjold borg Kirke og tet rerved Skolen famt et lidet 
Fofpital; Boerne Norre-Skjoldborg, hvori Preeftegaarden, Sonder— 
Stjoloborg, Mogelvang og Aas; Ballegaard (Vildfund Kro); 
Stjoldborg Wolle. Balt i Sognet 26 G. og 57 H., hvoraf 3 G. 
og 20 H. ubdenfor Byerne. 

Sndvaancre: 575. Udenfor Agerbhrining have Beboerne intet 
Erhverd undtagen lidt Fijfert ved Vilfund med Vaad Foraar og 
Efteraar. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction 
(Thiſted), Thiſted Amtſtue- og Legediſtriet; 2oen Vgkds. Amtets 34te 
Legd. J Forening med Annezet Kollerup banner Sognet cen Com⸗ 
mine. Kirken tilhörer Sognebeboerne. Preſtekaldets Reguleringsſum 
er 777 Rd. Ved Salg af. en Hedelod er ſenere tilkommet aarlig 88 Ko. 
og 7 Tor. Byg. Prejtegaarden har 56 Tor. Land af 5 Lor. Htk. 


oo 2 — 2 o_o 


124 Kollerup og Vang Sogne. 


Skjoldborg Hofpital, for 4 Enfer af Tobbol Gods, er ftiftet af Juſtits⸗ 
raad Gafpergaarb. 

Skjoldborg Kirke er ret ſmuk og ftor, men fom i Almindeligbed Rirferne i Thy 
nden Taarn og Hvelvinger; dog har den ttoligere havt Taarn, fom blew nedrevet 
1760. 3 Beftenden af Kirken findes et Graveapel. Rifterne ere nu jatte ned i 
Sorden; en Ligfteen vifer, at en Oberfifieutenant v. Kahlen, Cier af Todbol, bar 
Saree oO ber. 3 Sfjoloborg Preftegaard er Jacob Langebek fodt ven B3ve 

an. 1710, 


Kolleruyp Eogn, Annex til Skjoldborg, omgivet af dette S., 
Sjoerring og Hundborg GS. famt Haéfing H. Kirken, midt i Sognet, 
1 M. f. v. for Thifted. Arealet, 1148 Cor. Land, er hoitliggende i 
Sognets Midte, lavere i alle Udkanter, har betydelige Diofe- og Eng: 
ftrefninger, ev forreften af famme Benitet fom Hovedfognet, dog med 
mindre Muld, og med Steen og Gruus blandet t Underlaget. Hf. 
60 Thr. A. og E. 

J Sognet: Byen Kollerup med Mirfe og Sole; Todbol, 
fordum en Hovedgaard, mu udftyffet faaledes, at DHovedparselfen fun 
har 8 Tor. Htf.; Avlsgaarken Hornftrup; en Vindmolle. Salt i 
Gognet 11 G. og 12 H., hvoraf 4 G. og 2 H. ubenfor Berne. 

Sndvaanere: 168. Bebverne have intet ferligt Erhverv udenfor 
Agerdhrfning. 

Sognet herer under de ſamme Abminiftrativ-Sndvelinger fom Hover- 
fognet; 2den Volos. Amtets 37te Legd. Kirken tilhsrer Sogne— 
beboernte. 


Rollerup Kirke ev lille, uden Taarn og Hveelvinger, meget Heitliqgende. 

Den gamle Herregaaardb Todbol eiedes allerede i det I3de og IAde Aarhun- 
drebe af Globernes megtige Familie. Paa Reformationstiden var den et tongeligt 
Lehn. Genere efedes den af ben abdelige Familie Hog. Efterat dens firfte Cier af 
bette Navn, Oberft Mogens Hog, var falden i Krigen 1659, fif Gaarden forſtjellige 
Eiere, hvoriblandt Suftitsraad og Amtéforvalter Cafpergaard, fom betydelig fers 
ggebe 0g forbedrede Gaarden 0g Godfet. Genere var deni Forening med Bodum: 
biggaard et Stambuus for Familien Ring, hvoraf en Datter blev gift med Rammer: 
herre, Amtmand over Janders Amt Fonſs, fom med fongelig Tilladelfe fubftituerete 
Saranoulet med en! Fideicommiscapital, Nu er, fom melot, Todbol en ubetydelig 

vlsgaard. 


Bang og Torup Sogne (af Beboerne kaldet Tvorup), forenede 
efter Torup Kirkes Odeleggelſe af Sandflugt, omgivet af Jannerup S., 
Sjorring⸗So og Sogn, Hundborg Herred og Veſterhavet. Kirken, i 
Sognets Midte, 1'/o M. v. n. v. for Thiſted. Arealet, 10,389 Dor. 
Land, har megtige Klitſtrekninger, henved 1 Miil brede og af c. 8500 
Tor. Lands Storrelſe. Af Naturen er Jordens Bonitet leerblandet 
Muld med Leer i Underlaget, og ere derfor, hvor Sandet ei i ſtor 
Mengde er paafort, meget frugtbart, ja paa fine Steder har denne 
Sordblanding endogfaa fremvirfet en Grundforbedring. En Plantage er 
i 1855 begyndt at anlegges for offentlig Regning i Torup Klit. Ht. 
140 Zor. A. og E. | 

3 Bang Sogn: Bherne Vang med Kirke Carden Taarn og Hoel: 
ving) og Skole, og Vangsaa Fiflerleie beliggenbe dybt- inde i 
Rlitterne, med Stole. Jalt i Sognet 15 G. og 58H., hvoraf 6 G. og 
16 ©. udenfor Bherne. FI Torup Sogn: Bhen Torup; Hovedgaarbene 
Store-Diernes, 24 Tor. Htl., Faergegaard, 15 Tor. Hik. og 





Rang og Hunddorg Gogne. 125 


250 Zor. Land, GI. Ville-Diernes, KRloftergaard og Nyſtrup— 
gaard. Salt i Gognet 11 G. og 75 H. 

Judvaanere: 520. Foruden det almindelige Landboerhverd drives 
noget Fiſteri fra Vangsaa Fifterleie. 

Vang og Torup-Gogne here under Hillerslev-Hundborg Herreders 
Surisdiction (Thifted), Thiſted Amtſtue- og Leegediftrict; Ven Vgtds. 
Amtets 27de (Bang) og B6te (Torup) Lego. Gognene danne een Com: 
mune og eet Cognefogeddiftrict. Bang Kirke tilbgrer Cieren af Diers 
nes. Preftefalbets Reguleringsfum er 747 Rd., forsget fornylig med 
68 Rb. aarlig Rente og 3 Tor. Bog t Fefteafgift. Preftegaardens 
Areal er 83 Tor. Land Ager og 5-6 Tor. Land Eng. Htk. 8 Tor. 
6 Skp. Pajtoratet Vang og Torup bar et iffe ubethdeligt Legat, nemlig 
Magijter Gjesdfens til verdige Trengende, ber eter en Gaard i Bang 
paa 5 Tor. Htf. og en Capttal af 400 Rd., og fom i Forening med et 
fenere af Paftor Madelung (nu Sognepreft i Sjerring) ftiftet mindre 
Legat paa 200 Rd. har gjort det muligt, at Paaligning af Bidrag til 
Sognets Fattige hidtil har kunnet undgaaes. 


3 Vang Rirke ex begravet ben over hele Thyland beffendte og t flere Strifter 
omtalte Mads Badffier, fom dode (761, 87 Aar gl. Han befad ualmindelig Ind⸗ 
figt i Legetonftens forffiellige Grene og fuldferte mange beldige Kure baade i og 
ubdenfor Shy, endog paa langt bortliggende Steder, hvorfra ban blev fegt. Torup 
Sitfe blen nedbrudt 1794, da den var faagodtiom tilfegen af Flyvefand. Bed bens 
Der flal have flanet en merfoerdig Runefteen, fom var Hidfert fra en Hot oſt for 
Sitfen, hoor den var reift til Minde om en Hovding, Tuto Englender, fom der 
havde nedlagt en Biting Isvard. Denne Runefteen var dog allerede borte for 
benved 100 War fiden, da Danfle Atl. udfom, og er fenere forgiaves blevet efters 
inet af det olpnordifte Selffab. Paa en til Gognet herende Holm i Sjorring⸗So 

nded bet 160 Sfridt lange 0g 89 Skridt brede Boldfted af en gammines Borg, 
Fœrgeborg, om hvilfen dog ingen hiſtoriſte Efterretninger eve opbevarede. J Vaaben⸗ 
bufet Ree Kirke ftaner en velbevaret Runefteen, fom er funden paa Sijor⸗ 
ring Mart. 

Diernes var tMiddelalderen en anfeelig Herregaard, fom 1373 blev pantfat 
af fin baverende Gier til Kong Balbemar Atterdag for 816 Mar! Solv. Tet 
ved Sjorring⸗So fees Voldſtedet af vet gamle Dygrnæs. 

-Blandt ve flere Byer, der i Vang Sogn flulle vore sdelagte af Gandflugt, 
nevnes Reelfeby. ' 


Hundborg Sogn omgivet af Anneret Sannerup, Sjorring⸗Ss og 
Gogn, Rallerup S., Hasfing H. og Norhaa GS. famt Velterhavet. 
Kirken, paa Sognets Oſtfide, 1'/, M. f. v. for Thifted. Arealet, 
6040 Tor. Land, har ftore Klitftrefninger og fandfggne Sorder ub mod 
Stranden, er ipvrigt i ben pftlige Deel ſ. for Sjerrings So meget 
hoitliggende og baffet; Sorderne ere fterft lerede. Paa Sydſiden ved 
Ulftrup findes megen Eng og Hobjergning. Htk. 219 Tor. A. og E. 
og 874 To. Wee. _ 

3 Sognet: Byerne Hundborg med SLirke, Preftegaard og Sfole, 
Sorby og Vorupor Fifkerleie med Skele og Medningsftation ; 
Hovedgaardene Ulftrup 17 Tor. Hef. og 224 Tor. Land, Raaftrup 
17 Tor. Htk. og 123 Ter. Land, Fadbersbyl 8 Tor. Hik.; Lands 
bolyft, Barcel af Ulſtrup, 16 For. Htk. og 205 Tor. Land, Mid⸗ 
holm, figeledes Barcel af Ulftrup; Ulftrup Bindmelle og 
Faddersbol Vandmeglle. Balt i Cognet 48 G. og 169 H., hvoraf 
8 G. og 51 H. udenfor Berne. 


116 Refters og Oſter⸗Vandet Sogne. 


Herregaard, men, edelagt af Sandflugt, bar den maattet flptted 3 Garige. Det 

mile Rebel bleo allerede i Maret 1876 af Biſtop Send af Berglum cg ender! 
Riddere cg udnæevnte Vologiftemand tilfjendt Ebbe Strangefend Ente Clina, 
og benavnies da Nybbyl (rettere Np Leel), ifr. Suhms Danm. Hiſt. NIV. 
S. 3! fig. Agersbel og Vilsbol vare tidligere Benderbyer, der nu for ven fterfte 
Deel ere odelagte af Ganvdflugten. 

Rlitmoller, ſaaledes talvet efter 4 derliggende Moller, hvoraf de 2, der ere 
Vandmoller, drives af en lille Aa, fom kommer fra Veſter-Vandet⸗So, er et eien⸗ 
pommeligt Ctabligjement mellem be golde Klitter, fom contraftere befpnderligt med 
be tegiverngte 0g ein See Huſe. Herfra drives endnu nogen Handel af ve 
faafaldte Skudeeiere, der ifolge en gammel Rettighed maae opkjobe Landets Dre. 
bucter cg igfen udfeelge { ſterre Partier be grovere Barer, fom de paa egne Skide *) 
biemfore. Paa benne Maade blev forbhen herfra dreven ligefaa megen om iffe mere 
Handel end ba fra Shifted Kjobftad. Ter var faaledes i Maret 1769 14d—15 faadanne 
Skuder (D. Atl. V. S. 445), Hwilfet Antal i Begyndelſen af dette Aarhundreve 
par aftaget til 9 (Aagaards Feffrivelfe af Thy S. 165), i 1841 var atter for 
mindfet til 6 (Thiſted Amts Reffrivelfe af Diorup GS. 396) og nu, fom foranfert, 
fun ex 3. Foruden Befvoarligheden af Stibenes Losning cg Landfetning ex vet 
ifer Aabningen af Agger-Canalen, der bar faameget indfraenfet denne Hanvel, itet 
pet nu er ulige lettere at fore Barerne til Thifted, Hvis gode Havn nu endmere 
opmuntrer dertil. 

Til Veſter⸗ "6 Ofter⸗ Vandet Paſtorat Here adſtillige Legater: 1) til Proengenve 
af Poul Olufſen DOrarbels Familie, beſtager af et Faftehuus og 250 Rd.; 2) til 
BVefters cg Oſter⸗Vandet Sfolevefen, et Faſteſted med 11/, Td. Htf. cg cmtrent 
1900 Rd. ; 3) til Klitmollers Sfolevafen omtrent 1800 Rd.; 4) til Paftoratets Fats 
tignefen 2 Dufe og omtrent 5600 Rd. De flefte og ſtorſte Legater ere ftiftere af 
| hada Riber og Provftinde Ceg, Hvis Mand dode fom Sogneprafter Her. 

indre fegater af Hever Bendixen, gars Knaflergaard, Peder Knatfergaard cg 
Peder Krogh, Alle af Paftoratet. 


LP fter-Bandet Sogn, Anner til Veſter-Vandet, omgivet af dette S., 
Mors og Slinnerup S. famt Hundborg Herred. Kirken, 1 Gognets 
Midte, */, M. n. v. for Thiſted. Arealet, 1956 Tor. Land, er temmes 
lig Heitliggende, undtagen mod Syd, vg har endeel Candflugt. Boni- 
teten er omtrent ben famme fom i Hovedſognet, dog findes Leret paa 
flere Steder mere muloblandet. Htk. 113 Thor. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Oſter-Vandet med Kirke (uden Taarn cg 
Hvelving) og Efole, og Holme; nogle Huſe falbet Hjardalsh ufe; 
Avlsgaarden BTofting; Ganbdgaardene (2 G.) Salt t Sognet 

13 &. og 12 §., broraf 4 G. og 10 H. udenfor Bycrne. 
: Sndvaanere: 187. Agerdyrkning er Hovederhoervet. Cn Mand 
i Sognet bar i flere Aar dyrfet Haveverter i det Storre. 

Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger Jom Hoved⸗ 
fognet; 2ren Vgkos. Amtets 26de Lego. Kirken tilhgrer 3 private 
Mend Felledsſtab. , 


Hillerslev Sogn omgivet af Annexet Kaaftrup, Hunvftrup, Cennelé, 
Ted, Nors og Skinnerup S. famt Hundborg Herred. Kirken, i 
Sognets Mirte, 1M. n. n. o. for Thifted. Arealet, 5901 Tor. Land, 
er bpitliggende, navnlig er Klovhoi et af Amtets Hgiejte Puncter. 
Boniteten er meget forffjclligartet, bog er Ralf og Neer Hoverbeftand. 
belene faavel i Sorrémon fom Underlag. Cm ,,dordfalebullerne” i 


*) Diseſe Ctibe, de faataltte Sfurer, ere fmaae Eklibe paa 2—ACO Tonder, der, ta te ei funne liage 
pet Befterhavets aabne Etranb, naar Havet oprereé, ere indrettede ttl af funne feetres poa Land 
af Deigerne, noar te have togiet. Om der befoarrlige Bremgangémaate ved Lodningen og Lande 
fatningen fee Hagaarté Beftrivelie S. 32 0g 33. eres Fert er ter paa Norge og Hamborg. 


Hillerslev og Kaaſtrup Cogne. 117 


Cognet fee Thifted Kjobſtad. Til Hillersley Gogn Here et Par ifoleret 
beliggende Udmarfer Mord for Cognet, meeft beftaaente af Hede og 
Kier. Htk 384 Gor. A. og E. og 10 Cor. Mit. 

J Sognet: Boerne Store-Hillerslev, hvori Kirken, PBreefte- 
gaard, Sfole, c. 40—50 Gaarde og Hufe, Lille-Hillerslev, Skov— 
fted med Sfole, Brund og Kielftrup, mellem disſe en Sfole; Bro 
Vind- og Vandmolle; Ranftrupgaard, KRortegaarde (2G.), 
Rielftrupgaard, Tensbygaard og Gd. Oddershede. Salt i 
Cognet 79 G. og 74 H., hvoraf 24 G. 0g 19 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1181. Agerdprfning er Hovederhvervet. Produc⸗ 
tionen af Torv er betpdelig. Flere Kalfoone (Sensby) og Teglovne 
(Sfovften). ° 

Sognet herer under Hillerslev- Hundborg Herreders Surisdiction 
(Thifted), Thiſted Amtſtue- og Leegediftrict; 1ſte Vgkos. Amtets 13de 
Legd. J Forening med Annexet Kaafirup danner Sognet een Coms 
mune. Stirfen tilbgrer Beboerne. YBreftefaldets Reguleringsfum er 
1563 Rd. Preftegaardens Htk. er 12 Cor. 1 Shp. 2 Fok. 3, Alb. 
Arealet er 85 Lor. Land Agerjord, foruben en ftor Deel Eng og Mofe. 


J Maret 1454 borte Hillerdslen og Kaaſtrup Kirker til Mariager Kloſter; den 
forfle kaldtes St. Peders Kirke. Den er ret anfeelig og rummelig og har et hoit 
Zaarn med to Kioffer, af hvilke den ftore har en ſerdeles ſmuk Klang. 3 Taarnets 
veftre Mnur en aflang fiirtantet Munefteen. Tet ved Hillerslev By paa en Bate 
omgivet af en §orrpbning har tidligere ligget et Slot eller en Borg, Hillerslev- 
Sung, fom Dronning Margrethe tilligemed Drum Slot affjebte Niels Strangefen 
0g lagbe under Kronen. Maar det fenere er odelagt, vides ifle. Bakken kaldes 
nu Stores Bold (Stuer⸗Wuld). 


Kaaftrup Sogn, Annex til Hillerslev, omgivet af dette S., Hunds 
ftrup og Tved ©. Rirfen, i Sognets Midvte, 1 M. n. n. o. for 
Thiſted. Wrealet, 1267 Tor. Land, er jevnt, af gob, muloleret Beftaf- 
fenbed, faaledeS at Agerjorden er boniteret med Amtets Normaltart 
= 21. il Sognet horer en ifoleret Strefning af Hede og Kijcer 
Nord for bet gvrige Areal. Htk. 79 Tor, A. og E. 

J Sognet: Byen KRuaftrup med Kirke (uden Taarn) og Sole; 
en Deel af ben meget fprevt liggende BH Ballerum (det vvrige under 
sper ean 5 @Wone Bisgaard og Nevergaard. Balt i Gognet 

. og 8 H. 

Gubsaamece: 162. Beboerne have intet vefentligt Erhverv udenfor 
Agerdprining. 

Sognet horer under de famine Adminijtrotiv-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 1ſte Vokds. Amtets 16de Lego. Kirken tilhyrer Beboerne. 


_ Redergaard har tidligere veret en Hovedgaard. J Kaaſtrup Kirke finves en 
Ligfteen over en af bend Giere, Anders Pederfen, Slotsfiriver paa Drum Slot og 
Raadmand i Thifted, + 1665. Raaftrup Kirke tilhorte i Catholicismens fildighte 
Tid Martager Klofter, der oppebar Tienden, men iffe holdt hen vedlige, faa at ben 
1630 Sar faa forfalven, at Preften og Sognefolket itfe uden Livéfare funde 
bere derinde. 


Sennels Sogn omgivet af Thifted og Hillersleo GS. famt Liim— 
fjorden. Rirfen, paa Sognets Sydſide, */, Mi. g. for Thiſted. Arealet, 
3942 Tor. Land, er hpitliggende mod Wft med flere Batter (Lov Aas) 
eg lavere mod Veſt. erdboniteten er meget forftjelligartet, men i det 


8 


116 Refters og Oſter⸗Vandet Sogne. 


Herregaard, men, edelagt af Gandflugt, bar den maattet fiptted 8 Gange. Det 

mle Sebel bleo allerede i Maret 1876 af Biffop Svend af Berglum cg ender! 
Ribdere cg udneonte Voldgiftemand tilffendt Ebbe Strangefens Ente Elina, 
og Fenavnted ba Nybbyl (rettere Ny Loel), jfr. Suhms Danm. Lif NIV. 
GS. 31 fig. Agersbol og Vildbel ware tidligere Benderbyer, der nu for ven fterfte 
Deel ere odelagte af Gandflugten. 

Klitmoller, faaledes taldet efter 4 derliggende Moller, hooraf de 2, der ere 
Vandmoller, drives af en lille Aa, fom fommer fra Veſter⸗-Vandet⸗So, er et eien⸗ 
pommeligt Ctabligjement mellem de golde Klitter, fom contraftere befpnderligt med 
be tegtbangte og velvedligeboldte Oufe. Herfra drives endnu nogen Handel af de 
ſaakaldte Skudeeiere, der ifolge en gammel Rettighed maae opkjobe Landets Pree 
pucter og tafen uDjertge i Rerte Partter de growere Rarer, fom be paa egne Skibe*) 
biemfore. Paa denne Maade blev forhen herfra breven ligefaa megen om iffe mere 
Handel end ba fra Thiſted Kjobſtad. Ler var faaleded i Maret 1769 14—135 faadanne 
Skuder (D. Atl. V. S. 445):, Hoilfet Antal i Begyndelfen af vette Aarhundrede 
var aftaget til 9 (Aagaards Feffrivelfe af Thy S. 165), i 1841 var atter for 
mindffet til 6 (Shifted Amts Reffrivelfe af Oferup S. 396) og nu, fem foranfert, 
fun ex 3, Foruden Befvarligheden af Skibenes Logning cg Landfetning er ret 
iſer Aabningen af Agger-Canalen, ber har faameget indffrenfet denne Handel, itet 
vet nu er ulige Iettere at fore Varerne til Thifted, Hvis gode Havn nu endmere 
opmuntrer dertil. 

Til BVefters eg Oſter⸗ Vandet Paſtorat here adſtillige Legater: 1) tl Trongende 
af Poul Olufſen Orarbets Familie, beſtager af et Faftehuus og 250 Rd.; 2) til 
Veſſer⸗ cg Mfter-Bandet Sfolevefen, et Faſteſted med 11), To. Ht. eg cmtreat 
1900 Rd. ; 3) til Klitmollers Sfolevafen omtrent 1800 Rd.; 4) til Paftoratets Fat⸗ 
tignefen 2 Hufe og omtrent [600 Ro. De flefte og flerfle Legater ere ftiftere af 
Feoglinze Riber og Provſtinde Ceg, hvis Mend dode fom Gogneprafter ber. 

indre Yegater af Peder Lendiren, gars Knatkergaard, Pever Knakkergaard og 
Peder Krogh, Alle af Paftoratet. 


Liter Bandet Sogn, Anner til Vefter-Vandet, omgivet af dette S., 
Mors og Slinnerup S. famt Hundborg Herred. Kirken, i Gognets 
Midte, 2/4, Mt. n. v. for Thiſted. Arealet, 1956 Tor. Lan’, er temmes 
lig Hgitliggende, undtagen med Syd, og bar endeel Sandflugt. Boni- 
teten er omtrent ben famme fem i Hovedſognet, dog findes Leret pac 
flere Steder mere muldblandet. Ht. 113 Cor. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Oſter-Vandet med Kirke (uden Taarn og 
Hvelving) og Sfole, og Holme; nogle Hufe faldet Hjardalshuſe; 
Avlsgaarden Tfting; Gandgaarbdene (2 G.) alt i Sognet 
13 G. og 12 H., hroraf 4 G. og 10 H. udenfor Byerne. 

Snbvaanere: 187. Agerdyrining er Hovederhoervet. En Mand 
i Sognet bar i flere Har dyrket Havevarter i vet Storre. 

Sognet horer under de famme Admintftrativ-Snddelinger Jom Hoved⸗ 
fegnet; 2ren Vgkos. Amtets 26de Leæegd. Kirken tilbprer 3 private 
Mend i Felledsffab. ; 


Hillersleyv Sogn omgivet af Annezet Kaaftrup, Hundftrup, Cennelé, 
Coed, Nors og Skinnerup S. famt Hundborg Herred. Kirken, i 
Sognets Mitte, 1M. n. n. o. for Thifted. Arealet, 5901 Tor. Land, 
er bpitliggende, navnlig er Klovhoi ect af Amtets hoieſte PBuncter. 
Boniteten ex meget forffjelligartet, bog er Ralf og Lcer Hoverbeftande 
belene faavel i Sorrémon fom Underlag. Cm ,,Sordfalebullerne” i 


*) Disſe Skibe, de faalaltte Sfuter, ere ſmage Elibe pan 240 Tonder, rer, ta te el kunne liage 
ver Veſterhaveis aabre Etranb, naar Havet oproreé, ere indrettere tif at funne feetres pac Land 
af Bolgerne, naar te have tosret, Om den befoarriige Bremaangémoure ved Loéningen og Sande 
fatningen fee Hagaarté Beſtrivelſe S. 32 og 33. ere’ Fort er ifer paa Norge og Hamborg. 


Hillerslev og Raaftrup Cogne. 117 


Cognet fee Thifted Kjobſtad. Til Hillerslev Gogn here et Par ifoleret 
beliggende Udmarfer Nord for Cognet, meeft beftaaende af Hede og 
Sjer. Hik. 384 Tor. A. og ©. og 10 Tor. Mejf. 

3 Sognet: Boerne Store-Hillerslev, hvori Kirken, Preefte. 
gaard, Sfole, c. 40—50 Gaarde og Hufe, Lille-Hillerslev, Skov— 
jtebd med Sfole, Brund og Rielftrup, mellem disfe en Sfole; Bro 
Bind- og Vandmolle; Ranftrupgaard, Rortegaarde (2G.), 
Rielftrupgaard, Sensbygaard og Wb. Codershede. Salt i 
Cognet 79 G. og 74 H., hvoraf 24 G. og 19 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1181. Agerdhrfuing er PHovederhvervet. Broduce 
fionen af Tord er betydelig. Flere Kalkovne (Fensby) og Teglovne 
(Sfovfted). ° 

Sognet herer under Hillerslev- Hundborg Herreders Surispiction 
(Thiſted), Thifted Amtſtue- og Leegediftrict; Afte Vgkds. Amtets 13de 
Regd. J Forening med Annexet Raaftrup banner SGognet een Come 
mune. §tirfen tilbprer Beboerne. YPreeftefalbets Reguleringsfum er 
1563 Rd. PBreeftegaardens Htk. er 12 Tor. 1 Shp. 2 Fok. 3°, Alb. 
Arealet er 85 Tor. Land Agerjord, foruben en ftor Deel Eng og Mofe. 


3 Aaret 1454 horte Hillerslen og Raaftrup Kirker til Mariager Kloſter; den 
forfte kaldtes St. Peders Kirke. Den er ret anfeelig og rummelig og bar et hett 
Taarn med to Kloffer, af hvilke den ftore har en ferdcled fmul Klang. 3 Taarnets 
veſtre Mnur en aflang fiirkantet Nunefteen. Tet ved Hillersleo By paa en Balfe 
omgivet af en Fordphning har tidligere ligget et Slot eller en Borg, Hillerdleve 
buns, fom Dronning Margrethe tilligemed Drum Slot afkjobte Niels Strangefen 
tg lagde under Kronen. Maar vet ſenere er odelagt, vides itfe. Bakken taldes 
nu Store⸗Vold (Stuer⸗Wuld). 


Kaaſtrup Sogn, Anner til Hillerslev, omgivet af dette S., Hund— 
ftrup og Tved ©. Kirken, i Sognets Midte, 1 Mt. n. n. o. for 
Thiſted. Arealet, 1267 Cor. Land, er jevnt, af god, muldleret Beſtaf— 
fenbed, faaledes at Agerjorden er boniteret med Amtets Normaltart 
= 21. il Sognet herer en ifoleret Strefning af Hede og Kjecr 
Mord for bet ovrige Areal. Ht. 79 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byen Kaaſtrup med Kirke (uden Taarn) og Sole; 
en Deel af ben meget fpredt liggende By Ballerum (bet porige unter 
ney Sogm: Gone Bisgaard og Nedergaard. Salt t Sognet 

. 03 8 §. 

Gubsaanee: 162. Beboerne have intet vefentligt Erhverv udenfor 
Agerdyrkning. 

Sognet horer under de ſamme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved— 
ſognet; 1ſte Vgkos. Amtets 16de Legd. Kirken tilbgrer Beboerne. 


Redergaard har tidligere veret en Hovedgaard. J Raaftrup Kirke findes en 
Ligfteen over en af dens Giere, Anders Pederfen, Slotsffriver paa Drum Slot og 
Raadmand i Thifted, + 1665. Raaftrup Kirke tilhorte i Catholicigmens fildigfte 
Tid Mariager Klofter, der oppebar Tienden, men ikke holdt den vedlige, faa at den 
1830 var faa forfalden, at Preftern og Gognefolfet itfe uden Livsfare ftunde 

ere berinde. 


Sennels Sogn omgivet af Thifted og Hillersleo S. famt Liim- 
fiorden. Rirfen, paa Sognets Sydſide, */, Mt. g. for Thifted. Arealet, 
3942 Thr. Land, er hpitliggende mod Oſt med flere Batter (Lov Aas) 
tg lavere mob Veſt. Bordboniteten er meget forffjelligartct, men i bet 


8 


\ 


118 Sennels og Hundftrup Sogne. 


Hele at regne for en bedre Sort Mtiddeljord, bog forekommer paa flere 
Steder Gruus og fort Al i Sordsmonnets nermefte Underlag. Hik. 
287 Tdr. A. og E. 

3 Svgnet: Boerne Sennels med Kirke, Preftegaard og Sfele, 
Hov med Sfole, Malle vg Hunddal; Hovergaarden Ullerup - 
36 Terr. Htk., Gaarden Momtofte, 29 Cer. Htf., Vilbolmgaarr. 
Salt i Gognet GO G. og 66 H., hvoraf 13 G. og 22 H. unden- 
for Berne. 

Sndvaanere: 715. Agerdyrkning og lidet Filfert udgjere Erbvervet. 

Gognet borer under Hillerslev- Hundborg Herreders Burispicticn 
(Thijted), Thijted Amtſtue- og Loegediftrict; 2oen Vgkos. Amtets 14de 
ego. Sognet danner en egen Commune. Rirfen tilhgrér en Privat: 
manb. Profſtekaldets Neguleringsjum er 753 Rb. . 

Sirfen var i Catholicigmens Tid indyfet til St. Nicolaus. J Documenter fra 
1646 fireves Navnet »Seels“ cg t end eldre, fra 1406 og 1514, Selnes. Hovenr- 
gaarten Wilerup bar oprindelig hedt Vollerupgaard og navnes allerete 1443. Ff 
gamle adelige Glagter, i bvié Cie den tidligere har varet, merkes bland Andre 
Daa, Dyre vg Arcnfeldt. Den kaldes almindeligviis Ullerupgaard i Mecvfatning 
tif Ullerup pau Mors. 


Hundftruy Sogn omgivet af Annezerne Oſterild og Hjardemaal, 
Kaaftrup og Hillerslen S. famt den bag Hovsor Havn beliqgenve Big 
af Liimfjorden, Lgnnerup-Fjord faloet. Kirken, i Gognets Mtinte, 1°. M. | 
u.o. for Thifted. Wrealet, 3350 Cor. Land, er beitliggende, men jevnt, 
med endecl Stier ſaavel [angs Fjordens Bred, fom mivt igjeunem Gognet 
til Hanftholm og Vigss. Borderne ere ifer omfring Bherne Hundftrup 
og Klov af ged Vonttet; ved Klajtrup og Lonnerup Byer noget mere — 
ſandblandede. Htk. 175 Tor. A. og E. og 5 Tor. Hilf. 

3 Gognet: Bherne Hundftrup med Kirke, noget foo for Byen 
(med Taarn, uden Hvelving), PBreefteqaard og Sfole, Klaftruy, 
Klov med Vandmolle, cg Lonnerup med Sfole ver Hovsor Mark— 
ſtiels Greenrfe; Hovedgaarden Kjglbhgaard 32 Zor. Htk.; hertil 
horer ogfaa Hundſtrup Kirke, ber ligger ven Gaarden, famt en Binr- 
mpffe. Salt t Cognet 31 GY. og 37 H., Hvoraf 1 G. og 4 H. uden— 
for Byerne. 

Sndvaanere: 403. Foruden Agerdhrening haves intet Bierhverv 
af nogen Bethdenhed. Kall og Miuurfteen brendes i Sognet. 

Gognet horer unter Hilferslev-Hundborg Herreders Burisviction 
(Thijted), Thiſted Amtſtue- og Legediſtrict; Lite BVgfrs. Amtets 15de 
Lego. J Forening med Oſterild ranner Gognet een Commune. Rirfen 
tifhorer Cieren af Kjolbygaard. Preftefalrets Reguleringsſum er 
1562 Ro. VBreftegaardens Htk. er 10 Cor. ,, Sfp. 2 Idk. 11°, Alb. 
Areal er c. 4b Tor. Land Agerjord, foruden udftrafte Enge, Storfterelen 
af ringe Bejfaffenhed. 

Kjielbygaard har i aldre Tid varet t de adelige Familier Krabbes og Langes 
Beſiddelſe. J ferrige Aarhundrede tilperte penne Gaard Familien Berregaard, af 
boiffe peng ferite Cter, Suftitéraad og Borgermefter i Thifted Enevold Berregaard, 
ver bled adlet Mar 1726, og fom var gift med ben i den thiflerfle Beſcettelſeshiſtorie 
indviklede, for fin Rigdom bekjendte, Fru Anne See, fil ſamme i Rorening med Ves- 
{: égaard ¢ firoineonte Nar oprettet til et Stamhuus for fine Dejcenventer. Enevold 
Berregaard vote 1731. J Stambufet fulgte verefter Sonnen Conferentéraan Cort: 
ſtian Berregaard uf Borreby c+ 1750), Sonneſonngen Geheimeconferentsraad, 


Dfterild og Hjardemaal Sogne. 119 


Zuſtitiarius ¢ Hoiefteret Willum Berregaard til Borreby (+ 1769) cq Sonneſons⸗ 
fonnen Kammerherre Frederik Berregaard (+ 1°05). Denne fire ff 1797 Tillarelfe 
Hf at ſelge Stambufet oq fubftttuere famme med Fideicommiscapitaler. Stam⸗ 
huſets gamle Dartfornstilliggende war 78O Tor. Htf. De nuverende Hoved— 
bygninger paa Kiolbygaard ere opforte for omtrent 100 Aar fiten. 


Oſterild Sogn, Annex til Hundftrup og Hjarbeniaal, omgivet af 
disſe Sogne, Vejterhan Herred og Litmfjorren. Kirken, paa Sognets 
Shroftjidbe, 17°, M. n. o. for Vhifted. Avealet, 4852 Bor. Land, er 
fladt og jeont, udjat for Overſpommelſe. Jordernes Bounitet er meget 
ferffelligartct, berft mod Shd ved Hovsor, og mindre god mod Nord, 
hoor en ftor Leel af Cognet optages af Hede og Krat. Sognet gjen- 
nemfferes pan 1 Miils Viftance af Thifted-Aalborg Landevet. Ht. 
130 Zor. A. og E. 

X Cognet: Byerne Wfterild ved forncevnte Landevet, Henved 
100 Gaarde og Huje meget fpredt beliggende, med Rirfe (med Taarn, 
men uden Hvelving), Sele og Kro, Hovsor (Hoxer) og Tovfig; 
Grne Abil dhave og Veftergaard. Salt t Gognet 36G. og 86H., 


hvoraf 2 G. og 4 H. udenfor Byerne. 


Indvaanere: 640. Foruden det almindelige Landboerhyerd drives 
noget Fiſteri, og Muur- og Kalkſteen brendes. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction 
(Thiſted), Thiſted Amtſtue- og Legediſtrict; 1ſte Vgkds. Amtets 18de 
Legd. J Forening med Hovedſognet Hundſtrup danner det cen Come 
mune. Kirken tilhorer Beboerne. 


Hovsor, der ligger ved Indlobet til en fmal Vig, i Danſte Lods benkevnet 
Lennerur-Siord, Har mellem 2 urflydende Reo en Havn paa 9 Fod, der endnu ¢ 
Midten af forrige Aarhundrede cg maaffee fenere bar Vintierhavn for Thifted, men 
fom nu, efter at Shifted felo bar erbolot en Havn, fun lidet benytted. Havnen 
gad Anledning til, at flere Borgere fra Thiftcd i det lode og Begyndelfen af det 
16de Aarhundrede toge Bopal i Hovser, og i Danfle Atlas citeres et Privilegium 
fra 1582, boorefter ,Borgerne iHofſoe udi Thye flulve vere flatfrie t fem Har, 
eiterdi de nu bygge og byggende verde udi Hofſoe, og paa det de Eomme til Nering 
tg Biering og obbyage famime By.” Som det allerede ved at omtale Kjobſtaden 
Thifted er nawut, bleo Horor, fom ben da faldeds, allerede i Aaret 1542 atter fra⸗ 
tiendt den Kijobſtadsret, fon forngvnte Privilegium ſpnes at biemle ten. Naar 
Byen og Havnen i ,Danffe Lord” cq flere Steder benavnes Horer, da ſpnes denne 
Strivemaade af en altfor fremmed Form, og, fom man [et fan flutte, aldeles iffe 
femmende med Thybcerned brede Udtale (Hwosfer). Navnet er uden al Toivl 
famimenjat af Sov (Byen Hov og Bankeftrefningen Hovaas ligge beage i Nar⸗ 
eden) og Dre, ver betegner Keliggenhed paa et Nas i Fforden. 


Hjardemaal Sogn, Annex til Hundftrup og Dfterild, omgivet af 
disſe Sogne, Kaaſtrup og Hillerslev Unmarfer, Vigss S. og Veſter⸗ 
havet. Kirken, paa Sognets Sydſide, 1°7/, M. n. o. for Thifted. 
Arealet, 9629 Tor. Land, har ſtore, vidtudſtrakte Klitter, med mellem— 
liggende Smaaſoer, Kjer og Gronninger. Agerjordens Bonitet er 
ſandig, paa enkelte Steder med Ralf i Underlaget, og meget udſat for 
at forderves af Flyveſand. Htk. 110 Ter. A. og ©. og 1. To. Mſt. 

J Sognet: Berne Hjardemaal med Kirke (med Taarn, men 


uden Hoelvinger) of Sfole, Tred og Raafe (Korss); Hijarde— 


| 
| 


maal Klit med Sfole og ct betydeligt Antal adjprett liggende Gaarde 


| og Huſe; Gene Oddersbol mer Binemolle, Nogitdgaard ag 


120 Thifted Landfogn og Tilfted Sogn. 


Damsgaard m. fl. Balt i Sognet 44 G. og 38 H., hvoraf 9 G. 
99 15 H. udenfor Byerne (iffe indberegnet Hjardemaal Kit). 
Snrvaanere: 520. Mevingsreie ere ganjfe be famme fom i Hund— 
ftrup cg Oſterild Sogne. 
Gognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Ifte Vatrs. Cognet banner en egen Commune, Amtets 19de 
ego. Kirken tilhorer Gognebebcerne. 


Hundborg Herred. 


Thiſted Landfogn omgivet af Thijted Kjobſtadſogn, Ltimfiorden, 
hillerslev Herred famt Stinnerup og Lilfted Sogne. Arealet, c. 1500 
pr. Land, er beelS fandmuldet, deels leermuldet med Rodleer og 

Kalf til Underlag. Htk. 167 Tor. A. og E. 

J Sognet: Boerne Cingftrup, Corp og Faartoft med Sfole; 
Gaarden Landlyſt (forhen Corp) med Legloerf, Lagfteen- og Drain- 
rprsfabrif, umipdelbart til Haven ſtoder en af Amtet efter Cvereensfomft 
med Gieren i 1847 anlagt jmuf Maaletresplantage af Storrelſe 3 Tor. 
Land; Boligen for AUmtmanden i Thifted Amt. Balt i Sognet 14G. og 
39 H., hvoraf 4 G. og 13 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere; 509. Agerbrug og livet Fiſteri afgive Crbhvervet. 

Sognet ſoger Thifted Kirke. Det horer til Hillerslev= Hundborg 
Herreders Jurisdiction (Thijted), Thifted Amtſtue- og Legediſtrict; 
2den Vgkos. Amtets Ve Lego. Sognet banner en egen Commune. 


Tilſted Sogn, Annex til Thijted Hoved- og Landfogn, omgivet af 
Thifted Landjogn, Torfted, Sjgrring og Skjoldborg S. famt Liimfjorden. 
Rirfen, i Sognets Midte, 3’, Mt. f. vo. for Thiſted. Arealet, 1547 
Tbr. Land, gjennemffjeres af Lanteveiene fra Thifted til Cttefund og 
Bilfund, er god Muldjerd, blandet med Leer og Gruus, og har Hvid- 
leer til Underlag undtagen mond Chroft, hoor et tungere Rodleers— 
unbderlag gior Sorderne minbdre frugtbare. Htk. 1386 Tor. A. og &. 
" Sognet: Byerne Tilfted med Kirke og Sfole, Cilftrup og 
Gaarden Kirftineral. Balt i Gognet 23 G. og 22H., hvoraf 4 G. 
0g 4 H. udenfor Bherne. 

Mndvaanere: 276. Agerbrug, Kalfproduction og lidet Fifferi afgiver 
Erhvervet. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction 
(Thiſted), Thiſted Amtſtue- og Legediſtriet; 2den Vgkds. Amtets 3Ote 
Leegd. Sognet banner en egen Commune. Kirken tilbgrer Beboerne. 


Fiordakkerne ved Silſtrup, navnlig (yd for Byen, udmarke ſig ved deres paa 
fine Steder bratte Skrenter og de derved givne baade maleriſte og larexige 
Giennemſnit af Moformationen, navnlig af Moleret og Cementftenen, hvoraf de 
beſtaae, paa andre Steder ved at vere klodte med Riis og Buſte, det enefte 
Tevende Minde om Thylands oprindelige Sfoovegetation. 


\ 


Cfinnerup og Sjorring Sogne. 12321 


Skinnerup Sogn, Annex til bet reſiderende Capellani i Thiſted, 
omgivet af Wfter-Bandet, Nors og Hillersley Gogne famt Hundborg 
Herred. Kirken, i Sognets Midte, Yo Mt. n. for Thifted. Arealet, 
1551 Tdr. Land, er af Raturen en god, feerblandet Muldjord med 
Redleer og derunder Ralf. Den veftlige Deel er mere og Noget deraf 
fterft fanbdblanbdet, fom en Folge af, at Sanbdflugten i fterre eller 
mindre Grab har bedeffet Sognets Marler. Hvor dette et er blevet 
formeget, bar bet t Lidens Lob forgget Frugtbarheden af de tungere 
kridtblandede Yeerjorder. Htk. 140 Tor. A. og E. 

J Gognet: Bhen Slinnerup med Rirke og Sfole. Balt 27 G., 
hvoraf en paa 13 Thr. Htl., og 12 H., hvoraf 9 G. og 3 H. uden⸗ 
for Byen. . 

Snbdvaanere: 300. Jordbrug er udeluffende Erhverv. 

Sognet horer under Hundborg- Hillerslen Herreders Burisdiction 
(Thifted), Thiſted Amtſtue- og Legedtftrict; 2oen Vgkos. Amtets 25de 
Regd. Sognet danner en egen Commune. 


Skinnerup Sogn regnes i Statiſtiſt Tabelvart, hvilket ber folges, til Hund⸗ 
borg Herred. Ogſaa Danſte Atlas henforer vet tif ſamme Herred med Bemark⸗ 
ning „at det i gamle Dage og endnu af nogle er henregnet til Hillerslev Herred“, 
til hvilket forovrigt baade Aagaard og Djsrup henfore det. 


Sjerring Sogn omgivet af Annexet Torfted, Tilfted, Stjolrborg, 
Kallerup, Hundborg, Torup og Vang S. famt Hillersleo H. og Sior⸗ 
ring-Sy. Kirken, i Sognets Mirte ved Sjorring-Soes gitre Ende, 
7, M. v. for Thifted. Arealet,, 3983 Tor. Land, indbefatter Sper⸗ 
ting-Go, 3, Wt. lang. Jordernes Bonitet er i det Hele god Mul, 
afberlende med guult og rodt Leer til Underlag, bog har Sognet endeel 
Hede. Der er nu indgaaet en Entreprife om at udterre Sjorring⸗So 
og Sperring-Soer. Hik. 247 Tor. W. og E. 

3 Sognet: Byerne Sjigrring med Kirke (uden Taarn og Hvels 
ving), Preeftegaard og Sfole, Sperring med Biffole, Neftrup med 
Biffole, Dollerup og Sforup; Avlégaardene Sonder⸗- og Norre— 
Norbentoft, hver med c. 12 Tor. Hik., og den fidfte med c. 100 
Zbr. Land Ager af meget god Bonitet, foruden betydelig Eng, Torve⸗ 
fier og Hede. Galt t Sognet 60 G. og 75 H., Hvoraf 19 G. og 
42 ©. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 805. Foruden det almindelige Bondeerhverv ved 
Agerdyrining og Kvegavl giver noget ubethdeligt Fiffert i Sjorring- 
og Sperring-Sger, -famt nogen Production af Muurfteen og Ralf et 
linet Bierhverd for nogle Enkelte. Baa Holmene it Sjorring- og 
Sperring-Sper famles en Mengde Wg af Terner og Manager (Hatter) 
famt Unger af disfe Fugle. 

Sognet herer under Hillerslev-Hundborg Herreders Surisdiction 
(Fhifted), Thifted Amtftues og Leegedijtrict; Qoen Vgkos. Amtets 33te 
egd. 3 Forening med Anneret Torfted danner Gognet een Commune. 
Rirfen tilborer en Brivatmand. Præſtekaldets Reguleringsfum er 1103 Rd. 
Preftegaardens Hartforn er 10 Tor. 3 Sfp. 1 Alb., Agerjordens Areal 
er 96 Lor. g. M.; Eng, Mofe og Hede udgiere ialt c. 41 Tor. Land. 


: Siorring⸗So, hvoraf en Deel horer til dette Sogn, en af de ftorfte i Zby, 
I'M. lang og 1/, M. bred, er markelig faavel ved fine characteriftiffe Omgivelfer 


122 = Sjsrring Sogn. 


ſom ved fine hiftoriffe Minder. Bed dens oftlige Ende, tat ved Kirfen, findes 
Siorringvold eller Voldftedet af den gamle Kongsgaard Sjerring-Borg, Knytlinges 
fagas „Sgvarende“ *), der blew plyndret og den kongelige Foged drabt af Vendel- 
boerne i deres Oprer mod Kong Knud ben Hellige, fom opbholdt fig her umiddel⸗ 
bartt fer fin Flugt tif Fyen og Drab i St. Albani Kirfe i Ovenfe 1036. J Anti⸗ 
quariſt Tidsſtrijt 1846—48 G. 18i—192 findes en noiagtig Beffrivelfe med ved⸗ 
fotet Nort over Sjoring Volde af A. C. Fabricius, J denne gives folgende Skil⸗ 
dring: „Voldene ligge ſydveſt for Rirfen; paa den oſtre Gide flynger Landeveien 
fig faa tet forbi bem, at den endogfaa bar flaaret et Stykke af den oftre Bolds 
baffe. Sovrigt ere de uforfiyrrede og henhore til de bedft bevarede Mindesmeerfer 
fra Oldtiden. De egentlige Volde beftaae af tre adſtilte Stytter, hvoraf det nord⸗ 
lige og eftlige, ber omirent banne en Bue, er langt det heiefte og lengfte; imellem 
det og det vefilige, fom gaaer fra Nord mod Syd naſten uden Krumning, er Ind⸗ 
lobet fra Geen, altjaa paa den nordveftlige Gide af det Hele; det ſydlige Styffe 
aaer omtrent lige fra Veft mod Oſt Gravene ere ſtarpt betegnede og Overgangen 
ta Randen af Voldene til bem ex meget pludfelig; de Have en frodig Grasvert 
og bave gierne noget Vand; tun i meget torre Gommere fan man gaae over bem. 
Indlobet er fmallere end Gravene indenfor. 3 Midten ligger en Hei, hvorpaa et 
Slot eller Taarn udentvivl bar ſtaget. Den er naſten af lige Hoide med de Hoiefte 
Puncter ay den nordlige Voldbakke.“ Hele Boldens Omkreds, maalt paa Hoiderne, 
angives af Fabricius til 980 Foo. Hoien i Midten betegnes fom en Ovadrat med 
en Gide af £0 Goo. Gubm bar i fin Danmarks Hiftorie 1V. GS. 681, Hvor ban 
ogfaa meddeler en Grundtegning af denne Borg, udtalt, at disſe Leoninger ere 
maaffee be Eldſte af noget danſt Slot. At ve aldeles ingen Spor indeholde af 
Mure vijer ben til ben Tid, ba ogfaa Foſtningsverker vare af Tre. Det tan her 
vere at erinbre, at ifolge Gubm (Hift. af Danmarf V. GS. 431 og 583) ben forte 
Steenmuur til Befafining opfertes 1134 af Erif Lam omfring Lund. Det ftaaer 
til at antage, at der paa Banten har ligget et Caftel eller Taarn, og at Boldene 
have veret forfpnede med Palifaderinger eller Planteverf. Det er med Bellagelfe 
at Beſtrivelſen af denne interesfante Siotidéleoning maa flutted med at anjere, at 
ber, efter et foreliggende troveardigt Vidnesbyrd, er i de fenefte Mar fleet den Overs 
laft ved at tage Grestory af famme og ved at ploie den for ner, og det uagtet 
ben borer tif de af Staten fredede Mindesmerfer. At Sjorring⸗So nu, fom foran 
nævnt, vil blive udterret, hvorom der ogfaa foreligger en Meddelelſe, er ew 
Begivenhbed man fra det antiquarifte Standpunct maa beflage, medens man glader 
fig Over den Foretagelſesgand, der Leder dette Forehavende. 

Ogiaa t Sperring-So findes en gammel Voloplads. Den findes bencvnet 
Segaards-Lorg. 

Siorring Kirke er uden Taarn og Hvelvinger. Runde Granitfeiler, med 
Capiteler og Fodfiykker, der bere udhugne ophoiede Figurer (Lover, Orager m. m.), 
flaae paa begge Sider af Indgangsdoren og paa begge Sider af Alteret. Paa 
Kirfegaarden findes en merfelig celogammel Begravelfe, den faataldte Bifpegrar. 
Monumentet Heftaaer af to trefipede Granitprigmer med en mellemliggende_ flad 
Granitfieen og af to rectangulaire Granitplaver, ſtillede for Enden af de to irefivede 
Prigmer. J Danfle Atlas, der giver en noget forffiellig Beretning om Ponu- 
mentets Udfeende, yttred (V. S. 451): „Efter gammel Tradition ftal dette Grav- 
mele vere gicrt over en Hiffop, fom paa BVeien fra Bremen Hiv til Landet leed 
Skibbrud, og fled til Land wed Torup Strand. Formodentlig har det varet en 
af Behdelbo Stifts ferfte Biffopper, faa meget mere jom den hosftaaende Helgen 
fan vere St. Catharina, fom var Patronesfe for Hjerring, hvor ve alferforfte 
Biſtopper refiderede. Om Magnus, den forfte borlumſte Biffop, figer Hiftorien, at 

an ouikom paa Seen, da fan ved 1065 bavde veret i Bremen at lade fig indote.« 
en antpdede Mening, at det er Biffop Magnus her bviler, tiltredes af Gum 
(Danm. Hift. IV. S. 321). See og om dette Monument Marm, Dan, I, S. 347 


*) Det islandſte Nayn betyder Soené Ende, ligefom ven noget yngre Form ,Syoranda”, hoormed 
WBaarden bengvnes t Kong Vatdemars Yordebog (Ser. rer, Dan. Vil. p. 540). Den har alifaa 
faaes Nuon at, at pent faae ven Enten ar Geen, og iffe, fom man har antaget citer den nygere 
Gorm af Navnet, af Se cg Ring. Endnu den Dag i Dag uttaler Almnen Navnet Sreriad og 
ttfe, ſaaledes fom pen antugne Slrivemaade, Sjerring, hviller firfte Navn formorentlig hat 
facet Indpas paa Grund ay en feilagtig Derivation ay Navnet og Henforelfe at vetted Ende⸗ 
ſtavelſe af Orvet Ring. 





Rorfted og Skjoldborg Sogne. 123 


og 3. W. Beckers Ridrag til en geographiſt⸗antiquariſt Beſtrivelſe over Vendſysſel 
* Iy — ben fitfte Halvdeel af det Lite Aarhundrede i Nordiſt Tidsſtrift IV. 
~ 2 


Neftrup Har tidligere tilhert abelige Familier; faaledes nevner D. Ail. 
1680 Fru Anna Lykke og hendes Gon Mogens Sebefted til denne Gaard. Paa 
Norbdentoft bar boet den i Kjempeviferne omiaite Ebbe Sfammelfen, fom drebte 
baabe fin §aftems og fin Broder Peder Sfammelien, fori han havde agtet hende, 
medens ban var ubdenlands. 


Torfted eller Thorfted Sogn, Annex til Sjsrring, omgivet af 
dette S., Tilfted og Thifted Landjogn famt Hillerslen Herred. Kirken, 
1 Sognets Midte, 2%, M. n. v. for Thifted. Arealet, 1567 Tor. Land, 
er en jeon Hide, med Jordsmon af ged Bonitet i Byeus Indmark, 
men Tettere og torrere og tildeels ftcerft fandere i Udinarfen, hoor ogſaa 
finded betydelige Hedeſtrekninger. Underlaget af Zand og Gruus naacr 
en Dybde af 20 Alen, Hvorpaa folger Ralf i et Lag af 25 Alens 
Gjennemjnit. Htk. 92', To. A. og E. og 3/, Bo. Me. 

J Gognet: Byen Torfted med Kirke (uden Taarn og Hvelving) 
of Sfole; Slat Molle. Balt i Gognet 19,G. og 13 H., hvoraf 4 G. 
og 5 H. ubdenfor Byen. . 

Indvaanere: 202. Saavel Hoved- fom Bierhvervd ere for dette 
Sogns Beboere ganfte de famme fom i Kovedfognet. 

Sognet horer under ve famme Adminijtrativ-Indvelinger fom Hoveds 
fegnet 2den Vgkos. Amtets 28de Legd. Kirken tilhprer Cognes 
eboerne. 


Sirfen ffal i den catholfle Tid have varet et Afyl eller Frifted for flygtende 
Forbrydere. Tet ved den liqger Thors Hol, Hvorfra haves en vid Upligt til 
Mors, Hanherred og det typtige Thy; fa endeg Befterbavet ved Aggercanalen tan 
berfra oines. Der fal efter Gagnet ligge begraven en Hovding Thor, fom har 
givet Byen Navn. 


Sholdborg Sogn omgivet af Annezet Rollerup, Sjorring og 
Zilfted S. famt Liimfjorden, Stagftrup GS. og bet gvrige Hasting H. 
Kirken, i Gognets Midte, 1 M. f. v for forftnevnte Sted. Arealet, 

2391 Thr. Land, er hpitliggende; Jorderne Here til re bedfte i Herreret, 
| med fande og Teerblanbet Muld i Overfladen og Leer og Deergel til 
Underlag. J Sognets ſydllge Deel ere Sorderne flarpere. Ht. 166'/, 
2b. A. og E. og 27, To. Milf. 

JSognet: Stjoldborg Kirke og tet rerved Sfolen famt et lidet 
Fofpital; Boerne Ng rrve-Stjoloborg, hvori Breftegaarden, € gnde rs 
Ctiolbborg, Msgelvang og Aas; Bakkegaard (Bildfund Kro); 
Stjoldborg Welle. Galt i Sognet 26 G. og 57 H., hvoraf 3 G. 
09 20 H. udenfor Bverne. 

Sndvaanere: 575. Ubenfor Agerdhrfning have Beboerne intet 
Erhvery undtagen lidt Fiffert ved BViljund med Baad Foraar og 
Efteraar. 

Sognet horer under Hillerslev-Hundborg Herreders Jurisdiction 
(Thifted), Thiſted Amtſtne- og Legediftrict; Qden Vgkds. Amtets 34te 

egd. J Forening med Annexet Kollerup danner Sognet cen Com— 
mine. Kirken tilhorer Sognebeboerne. PBreejtefulrets Reguleringsſum 
er 7771Rd. Ved Salg af. en Hedelod er ſenere tilkommet anrlig 88 Ro. 
og 7 Tor. Byg. Preeftegaarden har 56 Tor. Land af d Lor. Ht. 


124 Kollerup og Vang Sogne. 


Skjoldborg Hofpital, for 4 Enker af Todbol Gods, er ftiftet af Juſtits⸗ 
raad Gafpergaard. 

Sfioldborg Kirke er ret fmul og ftor, men fom i Almindelighed Rirferne i Thy 
uden Taarn og Hvelvinger; dog har den tidligere havt Taarn, fom blev nedrevet 
1760. 3 Beftenden af Kirken findes et Graveapel. Rifterne ere nu fatte ned i 
Jorden; en Ligfteen vifer, at en Oberftlieutenant v. Kahlen, Cier af Tonbel, bar 
pare digt ber. 3 Skjoldborg Preeftegaard er Sacob Langebef fodt ven 23de 

an. 1710. 


Kollerup Sogn, Annex til Skjoldborg, omgivet af dette C., 
Sjorring og Hundborg S. famt Dashing H. Kirken, midt i Cognet, 
1M. f. v. for Thifted. Arealet, 1148 Lor. Land, er hoeitliggende i 
Gognets Midte, lavere i alle Udkanter, har betydelige Moſe⸗- og Eng— 
ftrefninger, er forreften af famme Bonitet fom Hovedfognet, dog med 
mindre Muld, og med Steen og Gruus blandet i Underlaget. Ht. 
60 pr. WA. og E. 

3 Gognet: Bhen Rollerup med Rirfe og Sfole; Todbol, 
fordum en Hovedgaard, nu udſtykket faaledes, at Hovedpargellen fun 
har 8 Tbr. Htf.; Avlsgaarken Hornftrup; en BVindmolle. Salt i 
Soguet 11 G. og 12 H., Hvoraf 4 G. og 2 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 168. Beboerne Have intet ferligt Erhverv udenfor 
Agerdprining. 

Sognet horer under de famme Wominiftrativ-Sndrelinger fom Hoved-= 
fognet 2den Bgkds. Amtets 37te Legd. Kirken tilbsrer Gognes 
beboertte. 


Kollerup Kirke er lille, uden Taarn og Hvelvinger, meget beitliggende. 

Den gamle Herregaaard Todbol eiedes allerede i det ISde og l4de Aarhun⸗ 
drede af Globernes megtige Familie. Paa Reformationstidven var den et fongeligt 
Lehn. Genere efedes den af den adelige Familie Hog. Cfterat dens ſidſte Eier af 
dette Navn, Oberft Mogens Heg, var falden i Krigen 1659, fif Gaarden forſtjellige 
Eiere, hvoriblandt Juſtitsraad og Amtsforvalter Caſpergaard, fom betydelig for⸗ 
ogede og forbedrede Gaarden og Godſet. Senere var dent Forening meb Bodum⸗ 
bisgaard et Stamhuus for Familien Ring, hvoraf en Datter blev gift med Kammer⸗ 
perre, Amimand over Yanders Amt Fonſs, fom med fongelig Tilladelfe {ubftituerere 
stembulet med en! §ideicommiscapital. Nu er, fom meldt, Todbol en ubetydelig 

vlsgaard. 


Bang og Torup Sogne (af Beboerne kaldet Tvorup), forenede 
efter Torup Kirkes Odeleggelſe af Sandflugt, omgivet af Jannerup S., 
Sjorring⸗So og Sogn, Hundborg Herred og Veſterhavet. Kirken, i 
Sognets Midte, 1'/o Mt. v. n. v. for Thiſted. Arealet, 10,389 Thr. 
Land, har megtige Klitſtrekninger, henved 1 Miil brede og af c. 8500 
Tor. Lands Storrelſe. AF Maturen er Jordens Bonitet leerblandet 
Muld med Leer i Unbderlaget, og ere derfor, hoor Candet et i ftor 
Mengde ex paafort, meget frugtbart, ja paa fine Steder har denne 
Sordblanbing endogfaa fremvirfet en Grundforbedring. En Plantage er 
i 1855 begyndt at anlegges for offentlig Regning i Torup Rit. Hik. 
140 Zor. A. og E. 

3 Vang Gogn: Bherne Vang med Kirke Cuden Taarn og Hveel- 
ving) og Sfole, og Vangsaa Fijferlete beliggende dbybt- inde i 
Klitterne, med Sfole. Bult i Sognet 15 G. og 58H., hvoraf 6 G. og 
16 H. ndenfor Boerne. F Corup Sogn: Byen Torup; Hovedgaarbdene 
Store-Diernes, 24 Tor. Htk., Fergegaard, 15 Tor. Htt. og 





Rang og Hundborg Sogne. 125 


250 Tor. Land, Gl. LillesDiernes, Rloftergaard og Nyftrups 
gaard. alt i Gognet 11 G. og 75 H. 

Judvaanere: 520. Foruden det almindelige Landboerhverd drives 
noget Fiſteri fra Vangsaa. Fifferleie. 

Bang og Torup-Sogne here under Hillerslev-Oundborg Herreders 
Surisdiction (Thifted), Thiſted Amtftue- og Leegediftrict; 2den VBglos. 
Amtets 27de (Vang) og B6te (Torup) Lego. Gognene dbanne een Com⸗ 
mune og eet Sognefogeddiftrict. Bang Rirke tilbgrer Cieren af Diers 
nes. SPreeftefaldets Reguleringsfum er 747 Rd., forsget fornolig med 
68 Rd. aarlig Rente og 3 Tor. Bog i Fefteafgift. Preftegaardens 
Areal er 83 Tor. Land Ager og 5-6 Tor. Land CEng. Hitt. 8 Tor. 
6 Skp. Paftoratet Vang og Corup har et iffe ubetydeligt Legat, nemlig 
Magijter Gjedfens til verdige Trengende, der eier en Gaard i Vang 
paa 5 Tor. Ht. og en Capital af 400 Rd., og fom t Forening med et 
jenere af Paftor Mtadelung (nu Sognepreft i Sjerring) ftiftet minbdre 
Legat paa 200 Rd. har gjort vet muligt, at Paaligning af Bidrag til 
Sognets Fattige hidtil har funnet undgaces. 


3 Bang Kirke ex begravet den over hele Thpland bekjendte og i flere Otrifter 
omtalte Mads Badſtjer, fom dode 1761, 87 Aar gl. Han befad ualmindelig Ind⸗ 
figt i Legekonſtens forffielige Grene og fuldforte mange heldige Kure baade i vg 
udenfor Shy, endog paa langt bortliggende Steder, Hvorfra ban bleo fegt. Torup 
Rirte blew nedbrudt 1794, da den var ſaagodtſom tilfegen af Flyveſand. Bed bens 
Dor flat have ftanet en merfoerdig Runefteen, fom var hidfert fra en Hot sft for 
Sirfen, Hoor ben var reift tif Minde om en Hevding, Tuko Englander, fom der 
bavbe nevlagt en Bifing Jsvard. Denne Runefteen var dog allerede borte for 
benved 100 Aar fiden, da Danfle Atl. udtom, og er fenere forgiaves blevet efters 
—8 af bet oldnordiſte Selſtab. Paa en til Sognet horende Holm it Sftorring-So 

ndes bet 160 Sfridt lange 0g 89 Skridt brede Boldfted af en gammel Borg, 
Fergeborg, om hvilfen dog ingen hiſtoriſte Efterretninger ere opbevarede. 3 Baabens 
bufet meee Kirke ftaner en velbevaret Runefteen, fom er funden paa Sjor⸗ 
tin arf. 

* Diernes par i Middelalderen en anfeelig Herregaard, fom 1378 blev pantfat 
af fin baveerende Gier til Rong Baldemar Atterdag for 116 Mar! Selv. Tet 
ved Sjorring⸗So fees Voldftedet af vet gamle Oyernes. 

- Blauvt ve flere Byer, ver i Vang Sogn flulle vere sdelagte af Sandflugt, 
neones Rakkebp. : 


Hundborg Sogn omgivet af Annexet Sannerup, Sjorrings Se og 
Sogn, Kallerup S., Hasfing H. og Norhaa S. famt Veſterhavet. 
Rirfen, paa Sognets Oſtſide, 1'/, Mt. f. v. for Thifted. Arealet,. 
6040 Tor. Land, Har ftore Klitftrelninger og fandfgyqne Jorder ub mod 
Stranbden, er ipvrigt i den oftlige Deel f. for Sjgrring- Ge meget 
bvitliggende og baffet; Sorderne ere fterft ferede. Baa Sydſiden ved 
Ulftrup findes megen Eng og Hoebjergning. Ht. 219 Tor. A. og E. 
og 86 Td. Ml. . 

J Gognet: Byerne Hundborg med Rirke, Preeftegaard og Sfole, 
Forby og Vorupor Fifferleie med Skele og Mtedningsftation ; 
Hovedgaardene Ulftrup 17 Tor. Hef. og 224 Tor. Land, Raaftrup 
17 Tor. Htt. og 123 Ter. Land, Faddersbgl 8 Tor. Htk.; Lands 
bolyſt, Barcel af Ulſtrup, 16 Tor. Htk. og 205 Tor. Land, Mid—⸗ 
holm, ligeledes Barcel af Ulftrup; Ulftrup Vindmolle og 
Faddersboel Vandmolle. Balt i Sognet 48 G. og 169 H., hvoraf 
28 G. og 51 H. udenfor Bherne. 


126 Handborg og Fannerup Sogne. 


Snbdvaanere: 1117. Foruden af Agerdprfning have Bebocrne et 
vrfentligt Erhvery af Torveproduction. Fifferiet vrives fra Vorupor 
meb roge og Garn, og Fangſten ajffettes for Stgrftedelen til Omegnen 
og navnilig til Thiſted. 

Sognet borer under Hillerslen- Hundborg Herreders Surisdiction 
(Thiſted), Thifted Amtſtue- og Lcegediftrict; 2oen Vgkos. Amtets Site 
Legd. J Forenine med Annexet Sannerup udgjgr pet een Commune. 
Rirfen tilbgrer Cognebeboerne. Breeftefaldets Reguleringsfum er 920 
Rod. Preftegaardens Htf. er 6 Tor. 6 Sfp. 1 Fok. 232., Alb. Areal 
48 Zor. Land Ager og 19 Tor. Land Eng og Gerveffjer. Ved Tiende⸗ 
accord og Galg af Menfalgods er Kalrets Judtegter i be fenere Aar 
forgget meb c. 20 Tor. Bhg og GO Rd. Rente. 


Hundborg Kirke er uden Taarn og HOvelvinger, men forovrigt ret fmul, lys 
og rummelig. 

Ulftrup, Raaftrup og Faddersbol vare i tidligere Tid complette Hoved- 
gaarbe, men ere nu ved Bondergodſets Galg "g Ubparcellering af Oovedgaardée 
marferne funfne ned til Lighed med almindelige Avlsgaarde. Heller iffe te nuve- 
tende Hhovedbygninger have noget Garegent i Formen fremfor andre Gaarde. 
Faddersbol eiedes i forrige Aarhundrede af Seng Bare, der i fit Teſtamente ay 
1765 ftjantede betpdelige Gapitaler til offentlig Belgjerenbed.  Tidligere var 
Gaarden i flere Generationer i den avelige Familie Raas’s Cie. Raaftrup Gods 
er meget gammelt og navnes allerede 1348 blandt det Gods, fom Famifien Glob 
eiede ¢ Thy Fra 1537 til 1631 eiedes Gaarden af ven avelige Familie Sfeel. 


Sannerup Sogn, Annex til Hundborg, omgivet af dette S. og 
Torup S., Sijorring- (eller her Sannerup) So famt Vefterbavet. 
Sirfen, i Sognets Midte, 11/, M. v. for Thifted. Avealet, 2236 Lor. 
Land, bar, ligejom alle Thyes veftlige Gogne, jftore Mlitftrefninger, 
men forreften en jevnere ei fan tung Sndmarf fom Hunrborg Sogn, 
med Hvis Bonitet bet iporigt har meget tiljelles. Htk. 47 Tor. A. og E. 

J Gognet: Bherne Sannerup med Rirfe cg Stole, og Sned— 
ftvup. Salt i Sognet 16 G. og 25 H., hvoraf 10 H. udenfor 
Byerne. 

Indvaanere: 224. Agerdprfning i den Deel af Sognet, Hor 
bette Erhverv fan drives, er Beboernes eneſte Meringsrei. 

Sognet horer under de famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; 2den Vgkos. Amtets 35te Legr. Kirfen tilhorer Staten. 


Sannerup Sirfe, ber i den catholſte Tid var helliget St. Anders, er lille, 
uden Taarn og Ovelvinger; ven har en ſmuk Altertavle med funfligt Billedhugger⸗ 
arbeibe, ber foreftiller den hellige Nadvere, bekoſtet 1648 af Sver Kaas til Ulſtrup 
0g Frue Sophie Krag; paa Loſtet i Choret er et (mutt med Kunſt udfert Malert, 
foreſtillende Enfens Cfiero i Templet. Hele Loftet i Skibet er overmalet med 
mange forftiellige ſindbilledlige Figurer, dog uden fpnderlig Runftverd. Gagnet 
melder, at Maleren ffal have titbragt be tre Aar, ver medgif til Loftets Udſmyk⸗ 
ning, t en liggende Stilling Nat og Dag paa Stillarfet, og at han faldt bod om, 
da ban efter fuldendt Gferning atter ftufde ftaae opreift. 3 Rirfen findesd den alt 
i Danfle Atlas omtalie Sannerup Blof, ,,bvortil pe Sofarende faavelfom andre 
paa Landet, for Djelps vg Helbreds Erholdelſe, pleie ofte at henſende Gaver til de 
Fattige og Kirken, hvorover Kirken er i god Stand cg vel prydet.“ Gn ved denne 
Blof opfamlet Capital angives i Aaret 1802 til 20,000 Ro. D. C. J Prove 
Diorups Amtsbeſtrivelſe (1842) anferes, at Kirken har en Blof baade i felve Kirken 
0g i Zhifted, og at Jndtegterne funne deraf vere FO—100 Rd. aarlig, fom fornem⸗ 
lig ſtienkes af Gefarente i Havsnod. Capitalerne ere in doragne under Seminarie⸗ 
fonden. Der kommer endnu ven Dag i Dag itke Lidet ind tll Kirkens Blot, og 
vet ofte langveisfra. o 


Rerhaa Sogn. Snedſted Sogn. 127 


Nerhaa Sogn, Annex til Snedfted i Hasfing Herred, omgivet af 
vette H., Sunbborg S. og Vefterbavet. Kirken, paa Gognets Sydoſt⸗ 
fibe, 21;, M. f. v. for Chifted. Arealet, 6090 Tor. Land, ér i det 
Hele heitliggende, har henved 1 Miil brede Klitter med 3 Smaafger, 
er ipbrigt t ben dyrkbare Deel af god leerholdig Mtuldjord med Rovleer 
i Underlaget. Htk. 125 Tor. W. og G. 

S$ Sognet: Bherne Norhaa med Kirke (uden Taarn og Hvoelving) 
og Skole; Steenberg Fiſterleie, hvori Sole og Kro famt Bind- 
molle; Avlsgaardene Norhaagaard med Vindmolle, 25 Tor. Htf. og 
910 Zor. Land, hvoraf dog 550 Tor. Hede, Mesgaard, 12'/, Tb. 

tf. og 172 Zor. Land; ve mindre Gaarde Frestilgaard og 
egindgaard med Salfjteensbrud, Tegl- og Ralfbrenberi. Balt t 
Sognet 24 G. og 62 H. for Storjtedelen adfpredt beliggende. 

Snbdvaanere: 535. Agerdyrfning er Bebvernes veefentligite Crhverd 
unbdtagen i Steenberg, hoor de leve neften udeluffende af Fiſteri, fom 
drives med 4 Geilbaade, hver bemandede med 6 Mand, og fanges da 
Silb med Garn, cg Lorff, Sfader (en Art Roker eller Platfift), Helles 
flpnbere og Ruller m. m. med Kroge. 

Sognet horer under Hillerslen-Hundborg Herreders Burisdiction 
Thiſted), Thifted Amtſtue- og Loegediftrict; 2oen Vgtds. Amtets 32te 
tcegd. Sognet danner en egen Commune. Sirken tilhprer deels (°/,) 
Sognets Hartfornseiere, deels (1/,) en udenfor Gognet Boende. 


Norhaa Kirke antages i Catholicismens Tid at have hedt St. Thogers Kirke. 
En Lagekilde i Gognet taldted St. Thogers Rilde. Norhaagaard, der 1733 fit 
Herregaardsret, er nu fun at betragte fom en fterre Aviggaard; den blev ved 
den anforte Tid forenet med Hovedgaarden Faddersbol. Baaningshulet er opfert 
af Grundmuur og teglhengt 1803. Indtil 3die Bunt 1825 var RNorhaa et ſarſtilt 
Gogn, men blev da fagt fom Anner tif Gnedfted i Hasſing Herred. 


Hasſing Herred. 


Snedſted Sogn omgivet af Annexet Nerhaa og det gvrige Hund- 
borg Herred, Sonderhaa, Horfted, Harring og Stagftrup S. Kirken, 
t Gognets Midte, 1', M. f.v. for Thifted. Arealet, 3574 Tor. Land, 
er byitliggende i ben ſydlige og veftlige Deel og har en meget forfejellig- 
artet Bonitet, hvori dog Leret er fremberftende faavel i Sordsmon fom 
t Underlag. Htf. 186 Tor. A. og E. og 7 Tor. Wſt. 

J Sognet: Byerne Snedſted, hvort Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Marup med Sfole, Bind- og Vandmoglle, Elfted, Beerfted og 
Giersbol med Vindmolle. Salt i Gognet 53 G. og 143 H. Det ev 
fun uegentlig, at man inddeler Gognet efter Byer, da neeften alle 
Gaarde og Hufe ere udflyttede fra deres oprindelige Plads og ligge paa 
beres Jorder. 

Sudvaanere: 1038. Jordbrug er Hovederhvervet. Berne Sned⸗ 
fted, Gjersbel og Beerfted have et betydeligt Bierhwerd af Torv, hvor⸗ 


128 Snedſted og Sonderhaa Sogne. 


med de, tilligemed Hundborg og Horſted Bher (fom lodtagne i famme 
Mofe) neften ureluffende forfyne Thifted. | 

Gognet horer under Hillerslen: Hundborg Herreders Jurisdiction 
Thifted), Thiſted Amtftue- og Leegediftrict; 2Zoen Vgkos. Amtets 38te 
egd. Gognet banner en egen Gommune. Sognets Hartfornéetere 
befidde neſten hele Rirfetienden, en mindre Deel eies af en udenfor 
Gognet Boende. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1071 Rod. Preefte- 
gaarbens Areal er 70 Lor. Land; Htk. 5 Cor. 4Slp. 1 Fok. 1°/, Alb. 


Snedfted Gogn var forft annecteret med Sonderhaa og Herfted, men blev 1622 
adffilt fra disfe og gfort til et ſerligt Preeftefald, der ſorſt Sdie Suni 1825 fie 
Rerhaa til Annex. Rirken har Taarn og halvrund Udbygning bag Alteret, men 
fun Hvelvinger under Taarnet og bag Alteret. Taarnet er 20 Alen hoit, men tidligere 
par bet voret meget botere og tient fom Somarke, ſtjondt beliggende omtrent 17/. Mil 

a Kyſten. J Pontoppidans Atlas figes Kirken at have ,,det hoiefte Taarn der i 
Landet.” J Snedfted var fra 1813 til 1848 et Stolelerer-Seminarium, fom ſidſt⸗ 
neonte Har blev fipttet til Ranum i Viborg Stift, Hoorved Sognets Bebvere 
miftede en iffe ubetydelig aarlig Sndtegt, ba Seminariets Clever maatte tinge fig 
t Roft og Logis hos be nermeft boendbe Gaard- og Huusmend. 


Sonderhaa Sogn omgivet af Anneret Horfted, Hoerdum og Haeë⸗ 
fing S., Ove-So jamt Norhaa og Snedfted S. Rirfen, i SGognets 
Midte, 21, M. ſ. v. for Thifted. Arealet, 3094 Tor. Land, har mod 
Beit der 1 Mt. lange, men fun 1/, Mt. brede Ove⸗So, og Norhaa⸗-Ss 
paa Nordgrendfen. Overfladen, ifer fangs Ggerne, er belgeformig, 
Boniteten let, fandblandet Miuld, med Rodleer og Gruus i Underlaget. 
Ht. 156 Tor. A. og E. ° 

3S Sognet: Boerne Sgnderhaa med Kirke, Preftegaard,, Sfole 
og Vindmelle, og Jesſtrup; Hovedgaarden Rouftrup med Binds 
mgfle, 22 Tor. Htk., Ghrupgaard med Vindmoglle. Salt i Gognet 
25 G. og 58 H., hvoraf 8 G. og 25 H. ubdenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 488. Agerbrug er Hovederhvervet. Torveproduc—⸗ 
tionen er bethdelig. Ove- eller Hasſing⸗So indeholder Ferflvandsfijf, 
fom 2de Mend i Sgnderhaa ved Garn fiffe og forhandle, bog fun t 
bet Mindre. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Jurisdiction og Lege— 
viftrict (Veftervig), Chifted Amtftuediftrict; 2oen Bgfds. Amtets 45de 
Yego. J Forening med Annexet Horfted een Commune. Rirfen tilbgrer 
Beboerne. Preeftefaldets Reguleringsjum er 763 Rd. PBreftegaardens 
Areal er 180 Tor. Land, Hhvoraf 70 Tor. Land Ager, 40 Dor. Land 
Eng og 70 Tor. Land Hebe; Htf. c. 9 Toe. 


Sonderhaa Kirke har et livet Taarn, men ingen Hveelvinger. 

DHovedgaarden Kouftrup bleo ferft 1746 complet Hovedgaard, da den kiobtes 
af Major Povel von Klingenberg. Nu er Bondergodſet bortſolgt. J Ove⸗So er 
til forftiellige Tider funbet en betydelig Deel gamle Baaben, fom opbevares i det 
oldnordiſte Mufeum og fynes at tyde paa et Slag eer anden Krigsbedrift der ¢ 
Reerheden, hvorom bog favnes hiſtoriſt Kundftab. 


Horſted Sogn, Annex til Sonderhaa, omgivet af detteS., Sned⸗ 
fted, Harring og Herdum Gogne. Rirfen, i Sognets Midte, 2 M. 
{. v. for Thifted. Arealet, 1018 Tor. Land, er jevnt og Invt med 
tunge, leerblandede Muld-Jorder og Rodleer til Underlag. Ht. 
5O Tor. A. og E. 


Harring og Stagftrup Sogne. | 129 


3 Gognet: Bhen Hyrfted med Rirke (lille og taarnlss), Sfole 
eg en Ctampemolle. alt i Sognet 138 G. og 27 H., hvoraf 5 G. 
og 17 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 195. Foruden Agerdyrkning er Torveproductionen af 
Vigtighed. 

Sognet horer under be ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Dden Vgkds. Amtets 44de Legd. Kirken tilhorer en udenfor 
Sognet Boende. 


Harring Sogn omgivet af Annexet Stagſtrup, Cfyum, Hordum, 
orſted og Snedſted S. Kirken, i Sognets Midte, 13°, M. ſ. v. for 
hiſted. Arealet, 1270 Tor. Land, er en jevn Slette, flav og ſid, 

med jandblantet, paa fine Steder leerblandet Muld i Overfladen og 
eer til Underlag. Htk. 79 Tor. A. og E. 

J Cognet: Bhen Harring med Rirke (uden Taarn og Hval—⸗ 
ving) og Cfole; Preftegaarren Roesholm; PHovedgaarden Oland, 
18 Zor. Htk. og 240 Tor. Land. Salt i Gognet 19 G. og 26 H., 
hvoraf 16 G. og 21 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 343. Udenfor Agerdyrfning gives i Cognet intet 
jerligt Erhverd af nogen Betydenhed. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Surisdiction og Lege⸗ 
diftrict (2seftervig), Thiſted Amtituediftrict; 2pen Vgkos. Amtets 52ve 
Legd. Med Anneret Stagitrup een Commune. Kirken tilbprer Beboerne. 
Breftefaldets Reguieringsfum er 975 Rd. Preeftegaardens Areal er 
46 Zor. Land Ager, 14 Cor. Land Eng og 16 Tor. Land Hede; Hit. 
5 Lor. 2 Sfp. 1 Fel. 11’, Alb. . 

Roes holm, tidligere en Herreqaard, var 1818 og tidligere af bet Gods, fom 
familien Glob eiede i Thy. Af be gamle Bygninger finves dog nu ingen Levning. 
Oland tilhorte ligeledes i Middelalderen Globernes megtige Slagt. Senere tom 
ben i Rronens Cie og bley 1477 pantjat af Rong Chriftian J. til Fru Ingeborg 
Rofenfrands for 100 Mart. Fra Begyndelfern at det 17de Aarhundrede har dew 
veret i Privates Cie, deriblandt flere af Familien Seefeld. Gaardens Bygninger 
afbrendte for endeel Aar fiden og Udhuſene atter i Aaret 1850. J Narheden af 
Gaarden er en merfelig Gravhoi omgivet af Vand, om hvilfen gaaer det Gagn 


pan Egnen, at deri finded en Skat, fom ikke fan haves for Gaardens Bygninger 
ete brendte 3 Gange. 


Stagftruy Sogn, Annex til Harring, omgivet af vette S., Cned- 
fted og Skyum S. famt Hundborg H. og BVilfund. Kirken, i Gognets 
Midte, 1%. Mt. f. f. vw. for CThifted. Af Arealet, 2616 Tor. Land, 
borer 1727 Tbr. under Hasfing og 889 Tor. Land under Hundborg 
Herred. orderne Have en belgeformig, jevnt ffraanende Overflade, 
og fandblandet Leer faavel i Sordsmon fom Unbderlag, anfees derfor 
jom nogle af Thylands bedfte Sorder. Htk. 188 Tor. A. og E. 
Civoraf 126 oe til Hasfing Herred og 62 Tor. til Hundborg H.) 
og br. . 

3 Sognet: Bherne Stagftrup, hvori Kirke og Sfole, Sundby 
og Gjerup; ved Bilfund en Vindmolle. Balt i Cognet 44 G. 
og 77 H., hvordf 26 G. og 52 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 750. Sordbrug er Hovederhvervet. Noget Fifferi 
af Sild og Flynder brives i Liimfjorden af Beboerne ved Bilfund og i 
Gjerup. Gt ſtorre Teglverf er anlagt, hoor baade Muur- og Tagfteen 


130 Skyum og Hordum Cogne, 


brenbdes. Torv haves blot til huusligt Brig og til Crift af endeel 
minbre Leglverfer, fom blot lengrer Muurſteen. Ca Fabrif for Agere 
dyrfningsmajfiner med Sernftgbert er anlagt i Gundby og er i god 
Gang med ftadig Tiltagen af Beftillinger og Wfjcetning. 

Sognet herer under be famme Adininiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
lognet; 2ren Vgkos. Wmtets Aide Legr. Kirken tilbsrer Gegnes 
eboerne. | 


Stagftrup Rirfe er uden Taarn og Hvelvinger, men rummelig og Iyé. Den 
nordre Deel af Kirfegaarden er planeret, og ffal ber, ifolge et i Sognet Levende 
Sagn, Ingen vere begravet ſiden den forte Peft under Kong Valdemar Atterdag. 


Skyum Sogn omgivet af Anneret Hordum og Stagſtrup S. famt 
Liimfjorben. Kirken 2 M. f. v. for Bhifter. Arealet, 2162 Tor. 
Lanb, er jeont og lavt, men af god leermuldet Bonitet med Rodleer 
tif Underlag, faa at Agerlandet anfees for det bedfte i Herredet. Ht. 
177 Tor. A. og E. og 147, Tr. Mſt. 

J Sognet: BSyen Skyum, Hoori Kirke (med Taarn, uden Hveels 
ving), Preefteqaard, Sole og en Vinrmglle. Balt i Sognet 41 G. 
og 52 H. Gaarbene og Hufene ligge meget fpredte, faa at Skyum 
meget uegentlig faldes en By. 

Indvaanere: 595. Beboernes Erhverv er vefentlty Agerdyrkning, 
fom her fyues at ſtage paa et botere Trin end almindelig blandt Bonde- 
ftanden i Thy. Ubetybeligt Fiffert drives i Liimfjorren. Endeel Aal 
fanges af fremmebe Fiſtere i Pulsvaad. Humleavlen er nylig beghndt 
paa 3 Steder t Paftoratet. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Gurisdiction og Lege- 
diftrict (Beftervig), Thifted WAmtftuediftrict; Bvic Vgkds. Amtets 46re 
Legd. 3 Forening med Annexet Hordum een Commune. SKirfen til- 
herer Gieren af Irup. Preejtefalbete Reguleringsjum er 1270 Rb. 
Preftegaardens Areal er 70 Cor. Cand Ager og Eng og 10 Tor. Land 
Overdrev; Ht. 10 Tor. 2 Sip. 3 Fok. Bed Salg af Feftegods ere 
Raldets Indtegter forggede med c. 100 Rd. aartig. 


Skyum Kirke antages i ven catholfle Tid at have heddet St. Laurentit Rirke. 


Hordum Sogn, Annex til Skyum, omgivet af vette S., Harring, 
Horſted, Sonderhaa, Hasfing og Villerslev S. Kirken, i Sognets 
Miidte, 2 M. ſ. v. for Thifted. Arealet, 2806 Tor. Land, er lavt og 
folbt mod Oſt, mod Veſt derimod ſtarpt eg gruſet med magert Leer og 
Cand faavel i Jordsmon fom i Underlag. Hik. 144 Tor. WA. og E. 
og 3 For. Diff. 

3S Sognet: Boerne Oſter-Hordum med Kirke (uden Taarn og 
Hvelvinger), og Slole, Beſter-Hordum med Vindmoplle, Tettrup 
og Kolby; NHovergaarden Irup, 28 Tor. Htk., Gaarden Kolb y= 
gaard; Kolby Rro. Balt i Gognet 25 G. og 90 H., neejten 
alle i Bherne. 

Sudvaanere: 680. Udenfor Wgerdyrfning have Beboerne intet 
jerligt Erhverv. : 

Sognet horer under de famme Wominijtrativ-Anddelinger ſom Hoved- 
fognet; Zdie Bgfds. Amtets 48de Lego. Kirken tilogrer Beboserne. 


Hasfing og Villerslev Gogne. 131 


3 Pntooppidans Atlas figed Hordum Kirke at vere ftor og vid og at have et 
flort Taarn; dette maa altſag fenere ware nedrevet. Sammeſteds figed, at Rirfen 
antageé i ben catholſte Tid at have heddet be fire Evangeliſters Kirfe. J Kirfen 
er begravet Suftitsraad og Yandédommer i Laaland Herman Chriftian Helverſtov 
og Frue tif Grup. Imellem Herdum og Jrup er en Hede faldet Hvirvils Hede, 
hvor den qf Garo i Elutningen ap 4pe Bog omtalte hollandſte Fyrfte Hvirvil og 
bans Stalbrodre Bugge og Saning, fem ſloges med Kong Fridleit i Sielland og 
faldt i et ftort Seflag, antaged at were begravebe { tre Doie. Oen gamle Hoveds 
gaard Srup tilborte ¢ ben catholſte Tid be borglumſte Biffopper. Cfter Reforma⸗ 
tienen tiffalpt den RKongen, fom overdrog den fom Lehn til forffiellige Adelsmend, 
indtif ben 1256 bley ſolgt tif Knud Gyloenfijerne til Magaard. Geneve bar den 
beftantig varet i privat Gie. Ber Gaarden er en ſmuk Have. 


Hasfing Sogn omgivet af Annexet Villerslev, Hordum, Sonder—⸗ 
haa, Bedſted cg Grurup S.. Riven, i Cognets Midte, 27’, Mt. f. v. 
for Thifted. Wrealet, 1507 Tor. Land, er teminelig hoitliggende. Galg ez 
baffen er Herredets hoieſte Punct. Boniteten er meget forffjellig- 
artet, [eermulbet med Cand mod BVeft og Nord, men flarp med magert 
Leer og Gruus i Urmarferne. Htk. 85 Tor. W. og E. 

3 Sognet: Byen Hasfing med Kirke, Preeftegaard og Sfole; 
Gisfelbefgaard. Balt i Coguet 17 G. og 33 H., hvoraf 9 G. 
og 24 H ubenfor Ben. 

Sndvaanere: 285. Agerdhrkning er Beboernes vigtigfte Erhverv. 
Regen Audtegt haves resuren af Servetilvirfning og Torvens Galg t 
Omegnen. 

Sognet herer under Hasfing-Refs Herreders Jurispiction og Lege— 
dijtrict (Veftervig), Thifted Amtſtuediſtrict; Zdie Vgkos. Amtets 41de Legn. 
Med Annexet Villerslev een Commune. Kirken tilhgrer en Privatmand, 
beg faaledes at Gieren af Gisfelbefgaard (ſtorſte Lodseier i Gognet) 


bor Bart i Tienven efter Gaardens Hartforn.  Preeftefaldets Regule— 


ringsjum er 889 Rd. Preftegaardens Areal er 1383 Tor. Land, Hik. 
7 Lor. 4 Sip. 2 Rok. 2, Alb. Bed WAfhendelfe af Villerslen Annex⸗ 
gaard og ct lille Feſteſted har Kaldet faaet en renteberende Capital af 
1850 Rd. og aarlig Afgift af 12 Tov. Bog. 

DHasfing Kirke fom er fille og uanijeelig, med Breodeloft og uden Taarn, anfees 
for at vere en af be eldſte Nord for Liimſjorden; tht Gagnet gaaer, at de forfte 
Chrifine fra Danberredetne, en halv Snees Mile herfra, forte deres Afoode til denne 
Kirke for at faae dem fordede i indviet Jord, og endnu den Dag i Dag kaldes den 
norblige Deel af Kirfegaarden Hanherredernes Kirkegaard. Dg faa den Dinflendigger, 
at Herredet har Navn af vette Gogn, tyder pana, at Kirken er gammel. . De t 
Danfle Atlas navnte Ligftene over Praſterne Peder Mortenfen, fom var Procft her 
i 51 Har (+ 1670), og Niels Chriftenfen Lomborg (+ 1689) findes endnu i Kirken. 


Villerslev Sogn, Annex til Hasfing, omgivet af vette S., Bishy 
og Hordum GS. famt Liimfjorden. Kirken, paa Gognets Veſtſide, 24/4 We. 
ſ. v. for Thifted. Arealet, 2194 Tor. Land, er jevnt og t det Hele 
af ffarp, grunsblandet Bonitet, har paa fine Steder, hoor bet er op— 
dyrket af Hede, rgd Candahl til Underlag. Htk. 142 Tor. A. og &. 
oy 3 Zor. Mit. 

3 Sognet: Byerne Villerslev med Rirke og Sfole, Viberst oft, 
Gubnes med Ladeplars, Gudnæes Vindmolle. Galt t Sogne 
41 G. og 49 H.,' hvoraf 18 G. og 382 H. udvenfor Byerne. 

Indvaanere: 464. Foruden Agerdyrkning drived om Vinteren noget 
Fiſteri af Ilynder og Wal, peels med Garn og decls med et Fiſtered— 








132 Bishy og Bedfted Cogne. 


ffab, fom Beboerne falbe Stangjern. Fangſten afjettes i nermejte 
Omegn. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Zdie Vgkos. Amtets 43de Legd. Kirken tilhorer Eieren af 
Srup i Forening med flere af Sognets Beboere. : 

Villerslev Kirke har Taarn, men ingen Hvyalvinger (Braddeloft); Altertavlern 
indebolder tre Malerier, ber vifinot iffe ere uden funfincriff Berd “9 fiffert fra ten 


catholfte Tid, Hvilfet flutted deraf, at Kalfen iffe er fremflillet ved Nadverens Ind⸗ 
ftiftelfe, fom er afbiloet paa det ene Maleri. 


Risby Sogn omgivet af Annexet Helthorg i Refs Herred, Gruruy, 
Hasfing og Villerslev S. famt Liimfjorten cg Refs Herred. Kirfen, 
it Gognets Midte, 3M. f.f.v. for Thiſted. AWrealet, 1824 Tor. Land, 
_ er jevnt beldende mod Oſt, har fterfe Leerjorder, med Rodleer i 
Underlaget. Hede, Moſe og Eng mangle iffe. Htf. 66 Tor. A. og E. 

J SGognet: Byen Visby med Mirke, Praftegaard og Skole; 
Sonder-Hedegaard, Norre-Hedegaard cg Ambygaard. Jalt 
i Gognet 15 G. og 22 H., bvoraf 4 G. og 14 H. ubenfor Bhen. 

Sndvaanere: 227. Det veefentlige Erbhverd er Agerdyrkning. Gt 
Farveri med 3--4 ftadige Arbeidere, et lille Ralfbrenderi, hvortil 
Ralfen hentes fra Legind i Norhaa Cogn. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Gurisdiction og Lege⸗ 
biftrict (Veftervig), Thiſted Amtftuediftrict; Brie Vgths. Amtets HUde 
Legd. Med Anneret Heltborg een Commune. Kirken tilhorer Bchoerne. 
Preftefaldets Reguleringsfum er 1167 Rd., hvortil fommer Budtegt i 
Capital og WAfgift af noget bortfolgt og bortforpagtet Jorbegods. Preejte- 
gaardens Areal er 70 Lor. Land Ager, 5 Tor. Land Eng, 8 Thr. 
daub Mole og 10 Tdr. Land Hede; Hil. 6 Tor. 3 Sip. 2 Fre. 

4 : 


Kirken er uden Taarn, Vaabenhuus og Sacriſti, med Traloft, opfert af 
Sam efteen, fille og fimpel. Klokken hanger ved dew oftre Ende t et dertil opfert 
ræſtuur. 


Bedſted Sogn omgivet af Annexet Grurup og Hasſing S., Ove— 
So, Doinbierg og Orum GS. jamt Refs Herred. Kirken, i Gognets 
Midte, 3'/, Mt. f. v. for Thiſted. Arealet, 4044 For. Land, er paa 
Veſtſiden begrendfet af Waen mellem Ove⸗ og Flade-Sg, banner en jevn 
Heide og har mod Syd en betydelig Hedeftrefning (Ron Hede). Bord- 
bunden er meeft ffarp, ſand- og gruusblanbdet med magert Leer og livet 
Miuld. Htk. 220'/, Tr. A. og E. og 11 Tor. Mſt. 

J Gognet: Boerne Bedjted med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
0g Horsfeld; Hovedgaarden Tandrup, 50'/4, To. Htf. og 830 Tor. 
Land, hvoraf c. 600 Tor. Ager, 100 Tor. Eng, 40 Tor. Mofe og 
90 Lor. Hede; 8 Tor. Htk. Feftegods.; Maarup Vandmoglle. De 
eldre Landsbyer Fugeljang, Vittrup, Hunslier og Spangbjerg ere 
neften ganffe udflpttere. Salt i Gognet 52 G. og 45 H., booraf den 
allerftgrfte Deel iffe ligge i fluttede Byer. ; 

Snbdvaanere: 719. Foruden Agerdprfning gives intet Crhverv af 
regen Bethdenhed. Adffillige fmaa Tegloerfer findes Hift og ber. 
Ogſaa felges Torv. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Jurisdiction og Lege⸗ 


Bedfted, Grurup og Hvidbjerg Sogne. 133 


viftrict (Veftervig), Thijted Amtftuediftrict; Bdie Bgfdos. Amtets 40de 
Legd. Gognet danner i Forening med Anneret Grurup een Commune. 
Rirfen tilbgrer Beboerne. PBreeftefaldets Reguleringsfum er 930 Rd. 
Preftegaardens Areal er c. 80 Tor. Cand; Htk. 6 Tor. 1 Sfp. 1 Fre. 

Bedſted Rieke har Taarn 0g hvalvet Loft over Choret, paa hoilfet der paa en fort 
Marmorfteen ere afbildede 3 Perfoner, fom fand{fpnligviis fligge der begravne, 


nemlig Riels Lykke til Tandrup, + 1575, meb Huftru Karine Gploenftierne, og et 
Barn, Mogens Lykke. 


Den gamle Herregaard Tandrup nevnes allerede i det 14de Aarhundrede og 
ex en af be fterfte i Thy. Den aldre Hovedbygning havde Grave, men disfe ere 
planerede og udfyldte af den nuverende Gier, der iffe fandt bem pasfende for den 
nye Hovedbpgning. Denne er opfort 1826—27 aldeles af ny, og beftaaer af 4 
Lengbder, dex omflutte Borggaarden. Avlsgaarden, beftaaende af 3 Lengder, Fore 
pagters 0g Meieribygningerne, Kornmagazin, Materialbufe og en Bindmolle ligge 
abffilte fra DHovedbygningen og ere opferte af ny efter 1848 af Tandrups 
muverende Cier. " 

Grurup Sogn, Annex til Bedfted, omgivet af vette S, Hasfing 
og Visby S. famt Refs Herred. Rirfen, i Sognets Midte, 31/, M. 
j. v. for Thiſted. Arealet, 1531 Tor. Land, har ftore Hede- og Mofe- 
ftrefninger, er temmelig ujeont, ifer mod Syd. Boniteten er dyb og 
ſandblandet Muld med Roedleer og Mergel i Unbderlaget. Hit. 
88 Tdr. A. og E 

3 Sognet: Byerne Grurup med Kirke (uden Taarn og Hvel- 
bing) og Skole, Gammelby, hvori Gammelbygaard, af 13 Tdr. 
Htf. og 248 Tor. Land, Abilbgaard, 17 Tor. Htk. og 344 Tor. 
Land; Abildgaard Vandmolle. Balt i Cognet 14 G. og 25 H., 
bvoraf 2 G. og 9 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 295. Om Beboernes Erhverv gjelder ganſte bet 
famme, fom er anfgrt under Bedfted Cogn. 

Sognet hgrer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
jognet; Bdie Bgkos. Amtets 49de Legd. Kirken tilhprer en Privatmand. 


Hvidbjerg Sogn omgivet af Annexerne Drum og Lodbjerg, Beds 
fied S., Ove⸗So famt Hundborg Herred og BVefterhavet. Kirken, paa 
Sognets Sydoſtſide, 3 Mt. f. v. for Thifted. Af Arealet, 7742 Tor. 
Land, beftaae re %/, Dele af Flyvefandsflitter, der have en Brede af 
henved 1 Miil. Agerjordens Bonitet er leerblandet Muld med Rodleer 
til Unbderlag. Sognet bar rigelig Hobjergning og en Mangde Rlit- 
foder i Flyvefandets Gronninger. Htf. 84 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byerne Hoidbjerg med Kirke (uden Taarn og Hvel- 
vinger) og Prefteqaard, Iſtrup, hvori en Biffole, Kjallerup og 
Svankicer, hvori Sogneffolen; Hovergaarden Lyngholm, 14 Lor. 
Htt. og 230 Tor. Land; Madſtedgaarde, Spailsgaarde og Lom: 
borggaarb. Salt i Sognet 23 G. og 50H., hvoraf 14 G. og 3 H. 
udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 465. Jordbrug er Hoveberhvervet. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Surisdiction og Leges 
diftrict (Veftervig), Thifted WAmtftuediftrict; Bdie Vgkds. Amtets 42de 
Lego. Sognet banner i Foreniug med Annererne Orum og Lodbjerg 
een Commune. Kirken tilbprer Beboerne. Preejtefaldets Reguleringsſum 
er 506 Rd. Preftegaardens Areal er 29 Tor. Land Ager og Eng; 
Hit. 3 Tor. 6 Stp. 2 Fok. 7/, . Alb. 


9 


134 Drum og Lodbjerg Sogne. 


Paa Oſtgræendſen af Ovivbjerg og Brum Gogne dannes Sffellet af den Aa 
mellent Oves og Orum⸗Soer, med Henſyn til bvilfen vette Hvidbjerg kaldes Hvid⸗ 
bjerg Beftenaa til Forſtiel fra Hvidbjerg paa Thyholm og Hvidbjerg paa Mors. 

Den gamle Dertegaard Lyngholm var allerede i det I5de Aarhundrede et af 
be anfeeligfte Godfer i Thy, men er fenere i Tidens Lob bleven faaledes forringet 
af Gandflugt, at dend Areal nu fun er en ringe Deel af hoad bet tidligere har 
veret. Af adelige Familier, fom i Fortiden have eiet Lyngholm, er Familten Kaas 
den, ber har befipdet den lengft. Mogens Kaas maatte 27de Juni 1644 flygte fra 
Gaarden og give alt fit Gods til Priis for de Svenſtes Plyndring, da disfe under 
Torftenfens Anforfel holdt deres Rovertog gfennem hele Iplland. 


Hrum Sogn, Annex til Hvidbjerg og Lodbjerg, omgivet af disfe 
Sogne, Bedfted S. og Flade-So, Hvis gitlige Deel bearer Navn af 
Drum-So. Kirken, paa Gognets Sydſide ved Seen, 37/, M. f. v. 
for ZThijted. Arealet, 1269 Tor. Land, er jevnt, bar en muldblandet, 
fed og dyb Madjord, med Leer til Underlag, og er i det Hele af god 
Bonitet. Htk. 82 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byen Wrum, Hvori Kirke og Sfole; Hhovedgaarden 
Orumgaard 33 Lor. Htf. Balt i Eognet 19 G. og 20 H., Hvoraf 
11 G. og 10 H. udenfor Ben; endeel af disje adfpredt liggende 
Gaarde fulbes Hedegaarbdene. 

Subbaanere: 322. Bordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Zdie Vgkos. Amtets 39te Legh. Kirken tilhprer Gieren af 
Orumgaard. 


J Drum Kirke, fom far Taarn, men ingen Hvalvinger, findes den klingen⸗ 
bergſte Familiebegravelſe. a 

Det gamle Drum Slot, fom ofte navnes i Middelalderens Hiftorie, og 
Hvis Borgplads endnu paavifeds ved den oftre Ende af Prum⸗So, bleo i Uroe 
ligheberne under Valdemar Atterdag indtaget og nedbrudt af nogle oprerfte Hexre⸗ 
mend, ber bog atter maatte opbygge det, ganfle fom det for havde veret, og for 
ſyne det med Baaben, Proviant og Snventarium. Lige tif 1661 var Mrum et 
fongeligt Slot og Lehn med Birferet og anden Herlighed, og Beftervig Klofter 
fulgte ſedvanlig med bet i Forlehning; ſaaledes forlehneded den ſidſte fatholfte 
Fifop t Odenfe Knud Gyldenſtjerne med begge 1559*). Af de gamle Oocumenter, 
ber omtale Lehnsforholdet i forfkiellige Periover, indeholder Lebudbrevet til Knud 
Gyldenftierne den Beſtemmelſe, at han iffe maatte ,forhugge Stovene til Upligt,” 
bvilfet -vifer, at der paa Slottets Tilliggende har varet Stove, Hvoraf nu ikke 
findes Epor. Efter Gouverainetetens Yndforelfe bleo Drum Lehn forandret til et 
tongeligt Amt, og Gaard “6 Gods folgt til Conferentéraad Povel Klingenberg, hvis 
Familie eiede Mrum, indtil vet 1738 overgif til Obert Moflorup, fom forenede det 
med Stambufet Veftervig Klofter, nedbrod det gamle Prum Slot og opbyagede den 
nuverende Mrumgaard. Stamhuſet er forlengft fubftitueret med en Fideicommts- 
capital, og faavel BVeftervig fom Orum har fenere flere Gange fliftet Ctere. 


Lodbjerg Sogn, efter Folfetallet bet mindfte t Danmark, Annex 
til Hvidbjerg og OÖrum, omgivet af disſe Sogne, Flade-Soe og Vefters 
havet. Sirfen, paa Sognets Syrfive, 4 M. f. v. for Thifter. Af 
Arealet, 2700 Tor. Land, beftane be 37, af Hlyvefandsflitter, ben 
porige Deel er fanvblandet. Htk. 28 Tor. A. og E. 

J Cognet: Lodbjerg Kirke (eenlig beliggende, uden Laarn og 
Hvelvinger), Byen Tolbol, Hoori en Biffole; Gd. SGveigaard. 
Salt i Sognet 12 G. og 6 H. | 


*) Det er rimeligotié tenne Forbintelfe med Beftervig-RioRer, ber har givet Anledning tl at 
man urigtigt bar anfert, at ogfaa Mrum Har veret et Kloſter. 


Lodbjerg Sogn. Refs Herred. Beltervig Sogn. 135 


Sndvaanere: 101. Beboernes Erhverd er den almindelige Bondes 
ſysſel. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hovev⸗ 
ſognet; Zdie Bgkos. Amtets Sloe Legd. Kirken tilbprer deels Bee 
boerne og deels en udenfor Sognet Boende. 


Blandt alle Sognene paa Ipllands Veſtkyſt er Lodbierg Sogn et af dem, ber 
have lidt ſtorſt Doeleggelfe af Sandflugt. Cn heel By, Skovſted, og en gammel 
_Perregaard, Rotbel, hvoraf Familien Rotbel figes at bere Navn, ere ſaaledes 
allerede langt tilbage i Tiden ebdelagte. Kirken bleo omtrent for halvandet hun⸗ 
drede Aar fiden formedelft Gandflugt flpttet til fit nuverende Sted fra dens tidligere 
Pladé leengere mob Nordveft, hoor dew gamle Kirkes Ruiner i lang Tid vare 
fiendelige; ogiaa den nuverende Rirfe trues ftaerft af famme Doeleeggelte. Gaavel 
Ravnet Sfovfted, fom forfiellige Traditioner tyde hen paa, at der i Middelalderen 
endog bar veret Stove paa flere af de Stretninger, ber nu dekkes af mange Favne 
hoie Flyvefandsbanter eller Vefterhavets Bolger. Dr. Chriften Lopberg, Biſtop i 
Ribe, var fodt af Benbderforelore den 3lte Octbr. 1625 ¢ dette Sogn, Hvis Navn 
han optog og giorbe tif Stammenavn for fin Gamilte Cen.af hans Sonner, Jakob 
Lodberg, bleo Biſtov t Byer). 


Refs Herred*) 


Reftervig Sogn omgivet af Anneret Agger, Gjettrup, YDoby og 
Hurup S. famt Hasfing Herred, Flade⸗So og Liimfjorden. Kirken, i 
Gognets Midte, hvorfra udgaae fire Landeveie i forffjellige Retninger, 
et beliggente c. 4 M. f. for Thifted. Arealet, 8297 Tor. Land, er 
forftjelligartet, dog vefentlig muldleret, med guult Leer til Underlag. 
Overfladen er Hgitliggende. Hgideftrefuingen Hjelpensbjerg, bvortil 
bet Gagn er Enhttet, at ber under gjemmes en Slat, fom ffal blive 
Danmarks Hjelp, naar det engang fommer i Nod og Fare, er for 
Stgrftedelen beliggende i bette Gogn. Htk. 536'/o To. A. og E. og 
7 Lor. Mit. 

J Gognet: Beftervig Kirke, PBreftegaard, Sole, Apothel, 
Dijtrictélegebolig, Chingfted for Hasſing-Refs Herreders Burisdiction 
og Kro; Sfolen Lindahlsminde ved VBeftervig; Byerne Orenbol 
med Herredsfogedbolig, Vefterby, Tygſtrup, Cranfjer med Sfolen 
Foghsminde, Handrup, BVillerup, Staversbgl, Randrup 
med Sfolen Svinthesminde, Taabel med Sfole; Gramftruyp 
(3-G.), Befter-Ulfted, WMfter-Ulfted, Skaarup, Roikjer 
(be 4 fidjtnevnte tildeels fun adfpredt liggende Gaarbde og Hufe), Krik 
Ladeplads ved Liimfjorden; Hovedgaardene Vefterbig Overgaard, 
14 Tor. Hik. og 203 Tor. Land, BVeftervig Medergaard, 27 Cor. 





*) 3 Beſtrivelſen af Thifted Amt af Provft Djsrup gferes den Bemerfning: 
„Naar man betragter dette Herred alene paa Rortet, bar vet en treffende 
Lighed med America, ifer naar Thyholm med Syvd{iptofen dreies lidt mere 
mod Beften. Den nevnte Halve biiver da Sydamerica og Bugten ved Sfib- 
ftedgaard ben mericanfle Havbugt.” 


136 Reftervig Sogn. 


Htk. og 269 Tor. Land; AvlSgaardene Bobbel, 16 Tor. Htk. vg 
297 Tdr. Land, Seiersbol, 15 Tdr. Htf. og 166 Tdr. Land, Top: 
penberg, 10 Sor. Htk., Norbo, 10 Tor. Htk., Beilegaard, 
11 Lor. Htk., Kjergaard, 10 Tor. Htk.; Teglgaarden, Neder— 
Aftrup, Over-Aftrup m. fl.; Gaardhuus Vandmolle. Salt 
i Gognet 116 G. og 230 H., bhvoraf den ftprre Deel iffe Ligge t 
fluttede Byer. 

Indvaanere: 1979. Foruden Agerdhrining drive Beboerne Sofart, 
Siflert paa Fjorden; desuden findes nogle Ceglbreenderier. Paa Ron 
Hede holdes 2 Markeder aarlig i Juni og September med Hefte 
og Woceg. 

6 ognet horer under Hasfing-Refs Herreders Suvisriction og Leges 
diftrict (Veftervig), Thiſted Amtftueriftrict; Soie Vgkds. Amtets 58de 
Lago. J Forening med Annezet Agger Sogn een Commune. Sirfen 
tilhorer Gierne af Veſtervig Nedergaard og Beftervig Overgaard i 
Sellesffab. Preeftefaldets Reguleringsfum er 15388 Rv. Preftegaardené 
Areal er 40 Cor. Land; Htk. c. 7 Tor. 3 Shp. 1 Fok. Beftervig er 
BValgfter for Amtets 3die VBglrs. 


BVeftervig Kirke ex gammel og meget anfeelig, forhen bet bersmte St. 
Thegers Klofters Kirfe, med et hoit Taarn og ferdeles {mutte Hoelvinger, hvilende 
paa 12 runde Granitpiller. Kirken er opfort i det 12te Aarhundrede af Kampe⸗ 

een. Den ex afdeelt {3 Gange 0g har 4 Rader Stole. J Hovedgangen herfter 
Rundbues og i Sidegangene Gpidsbueftilen. Kirken er 110 Alen lang indvendig. 
Det forhen imuffe Chor flal vere borttaget ftrar efter Reformationen. Branden 
b. 30te Decbr. 1708, der forterede Herregaarden Beftervigklofter, odelagde ogiaa 
be flefte af Kirkens Antiqviteter; peg bleve Klokkerne flannede. Altertavlen er 
anfeelig og ſmuk, dog uden egentligt Runfloerd, befoftet 1740 af Oberft Moldrup. 
En ſmuk Lyfefrone er foreret af Jochum Irgens's Enke 1679. J den fondre 
Gang osverft oppe ved Alteret ligger en Gravfteen over Ridder Niels Strangefen, 
fom bebe 1424, og bangs Frue —— + 1440. J den nordre Gang op mod 
Ghoret Hoiler under en ftor affegraa Steen Peder Friis af de Frifer med Sake 
taofen, + 1488, og bans Frue Chriftine Nielsdatter, bed ſ. A. Bed ben fonbdre 
Gide af Shoret, i det faatalote oftre Capel, hviler Oberſt Sens Moldrup til Veſter⸗ 
vig, + 1772. J Kirken findes ogſaa en Ligfteen af Marmor over Gognepreeften C brifter 
Poulfen Reſen, + 1641, Broder til den fiellandfe Biffop Hang Poulfen Rejen. 
Yigeoverfor Preedifeftolen er opfat et Cpitaphium over Provft "9. Gognepreek 
Mag. Peder Goifle, + 1723, og hans tvende Huftruer. Rede i Taarnet Have 
be Fenere Giere af Veftervig af Familien Moldrup deres Begravelfe i det 
moldrupffe Capel med en fmuf Serngitterdsr for. Paa Kirtegaarden udenfor 
ben norbdre Rirfedor ligger en uj@dvanlig lang fmal Steen af graa Kamp med 
to ubdbugne lange Kors paa cg med lating! Sfrift rundtom den pderfte Rand, 
fom nu er udflidt og uffendelig undtagen nogle faa Bogftaver. Efter eldgamle 
Gagn flal den i Kempeviſerne befungne „liden Kirſten“, Rong Valdemar i. Gofter 
eller naturlige Datter, fom blev befvangret af Oronningens Broder, Hertug Buris, 
ber ligge begraven tilligemed fin Elſter. Graven faldtes endnu liden Rirftené 
Grav, og bleo aabnet 1610 af Lehnsmand Sorgen Lunge, 0g befandtes ba Riften 
peelt i toende Rum og Been af et Menneffe t hvert af disſe. Den gamle BVife om 
Zrind⸗ Buris og liden Kirſten ſamt flere Sagn ommelde, at Kong Valdemar, der. 
om Svend Aageſen pttrer, var „mod fin egen Slegt mere haard end han burde“, 
i Vrede over fin Soſters Fetltrin, fod hende, ſpg, fom hun var, kalde op til Dands 
og at ban felv traadte i Dandfen med bende, famt at hun paa ben forbittrede 
Lroders Bud maatte, indtil hun opgav Aanden, ,bandfe og kvaede, for Gfeefterne 
at glede.” Prinds Buris lod ban blinde og temlefte famt henfette paa SGeborg 
Glot (efter Andre Tois Kloſter), og forft fenere, dba Breden noget bavbe lagt fig, 
tillod Songen, at den ulykkelige Fange flptteded til Beftervig Rlofter, Hoor han 
Tenfedes til Kirkemuren tet ved ben Elſtedes Grav. ; 


“15 5/19 suaazma auagiglaare ‘1g TE 2q2Ig “qigiqaaod “Soy saquaawanu yaq Jo 20233320 aaa ranquigg guagrjieg 
‘ayajyaayoyy Gjarajaq i 


alain | 


| * i, os —8 es er ek ht 


— "2 — — — — 


Paver etre peepee eC RS IT Se am ieee Ste LoS SUEDLGNERSER emis coer te — — 


f 


IGNS 22% 











J Say 


Hace 


aC 


S 
Se 


fi 


it 


Ba i a 0 WE : 


Aha itil wee 











Lengdefuit af Yeflervig Rloferkirke. 


(Parti af den aelore Deel). 


THE Wei’ YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R , L 





c 


Beftervig Sogn. 137 


„Kongen ban lop en Cenke ſmedde 
J Ucftervige Alofter lop han den lagge. 


Derved gik Puris i elleve Aar 
Hver Pag ban til Kirſtens Grav monne gaae. 


San maatte det hoer Pag af Kongen tinge 
Han maatte i Aloftret begraves bos hende. 


chile fine Lande maatte ban Kongen give 
forend han maatte i Gloftret gvile.”* 


De hiftoriffe Beretninger afvige dog veefentligt fra Gagnets og Rempevifens For- 
tellinger. Efter denne blew Hertug Buris, en Sonneſonsſon af Svend Eftridien og 
four faadan Valdemar l. Naſiſobſtendebarn, fengflet og grufomt femleftet (Barisius 
captus est et effossis oculis castratus, Chron, Ereci. Scr. R.D, I. pag. 1—163) paa 
Grund af forrederfle Anflag mod Rongen og Riget. Selve Straffen fynes dog at 
hentyde paa en anbden Brove, der ftaaer i Forbindelfe med Gagnet. 

2—300 Skridt Nordveſt for Kirken findes paa den nuverende Hiclpetirlegaard 
Rudera af St. Thogers Kirke, fom i de catholfle Tider var Sogne⸗ eller Menigheds- 
tirfe. Den ffal have veeret en Rordfirte 45 Alen fang, og Taarnet med fit Spiir 
vat midt over Kirken opretft paa 4 Piller. Den blev neddrudt efter Reformationen *). 

Veſtervpig Kloſter — Ravnet hidrorer fra Beltggenheden wed den veftre 
Big af Liimfiorden — var Bolig for regelbundne Chorbherrer af Augufting Orden; 
Brodrenes Antal var 12, med en Provft t SGpidfen. Det blev ftiftet omtrent Aar 
IL1O og indyiet St. Theger, Hvis Helligheds Rygte fae Anledning til Stiftelfen. 
Denne Helgen var en Thpringer af Fodſel, der Jom Misffonair git til Norge, Hvor 
pan bleo Capellan hos Rong Ofaf den Hellige. Efter denne Konges Dod git han 
1080 tif Danmarf. Her tog ban fin Bolig i den Egn, Moor Veftervig Klofter {iden 
bley bygget, og opforte en liden Kirke af Ror og Grene, i hvilken ban fiden opgay 
fin Mand. Efter band Dod vorte hans Helligheds My, og da en peat havde feet 
Lys brende paa bans Grav, kunde der ikke vere Tvivl om, at han fortjente at 
ophoies til en Helgens Bawvigher. Hans Slrinleggelfe flete dog forft War 1197. 
St. Theger havde fit eget Skrin, Hvori be Roftbarheder bleve nedlagte, der 
ſtjenkedes Veſtervig Klofter. At visfe have voret meget betydelige erfarer man af 
be gientagne og flore Udffrioninger, der fort fer Reformationens Indforelſe bleve 
giotte af Rong Chriftian den Tredie (D. Atl. IV. S, 505-6). Det er fra denne 
Kloſtrets Forfolgelfestio, at man har det gamle af Muntene i Veftervig Kloſter 
forfattede Diſtichon: 


Torqvemur, trahimur, toleramns tetra, tacemus, 
Tanta tamen tollet tandem tortura triumphum, 


Gfter Reformationen blev Beftervig Klofter et fongeligt Lehn. Blandt Lehns⸗ 
menbdene ere at morte Knud Gyloenitjerne ben fidfte catholſte Biſtop i Odenſe. 
Ved Souverainitetens Indforelſe bleo Lehnet forandret til et Amt, men ſelve 
Lloſtret med tilliggende Gods blew fort efter af Kongen ſolgt til Oollenderen 
Jochum Srgens. Han blev 1674 adlet af Rong Chriftian den Femte og kaldet Sodium 
Stgens von Beftervig. Han lod, efter Danfle Atlas, de gamle Roftermure nedrive, 
0g opfere en Aion grundmuret Bygning, + 1678, Hands Enke forpagtede Gaarden 
bort til Peder Molorup og folgte denne Gaarden efter hendes enefte Gens Gerhard 
Sugene’é Ded. Aar 1703 brendte Veftervigtlofter, poorved, fom anfert, Rirfen 
ogjaa Teed meget, ligeſom ogſaa Kloſter⸗Archivet ved denne Leilighed gif tabt. 173% 
oprettedes Gaarden til et Stambuus for den Moldrupfle Familie, der famme Aar 
optoges i Adelsftanden. CEt af Peder Moldrup, iftedetfor ven afbrandte Gaard, 
opfert Vaaningshuus blev flaaende til hand Dod 1737, men bans Gen Oberft 
Jens Molorup, hvem han alt 1731 overdrog Gtambufet, havde alt 1732 opfert 
en pregtigere Hovedbygning af Grundmuur ,,100 Alen fangt og 2 Etager hott 
foruden Rielderen,” hvilken Bygning han fenere udvidede. Med Stambulet blev 





*) Sic. om Veſterviz Kirfe i arditectoni® Henfeende eneAMfhandling af Prof. Heyen i Annaler 
fOr nordiſt Oldtyndighed 1640-41 6. 96—102. . 


138 Agger Sogn. 


1761 forenet Orumgaard og opnaaede bet derved en Sterrelfe af henved 1000 Tor. 
Htk. Chter Bevilling af Me Novbr. 1798 forgtes imidlertid Stamhuſet og fubftitueredes 
med en Fideicommiscapital, nu fun 31,806 Rd. Beftervig Kloſters Gors er nu fra⸗ 
folgt og ſelve Hovedgaardens pragttulne Bygninger aldeles nedrevne, Jorderne 
ete Ddeelte mellem tvende Parcelgaarde. 


Agger Sogn, Annex til Veftervig S., omgivet mod Nord og til- 
beelS mod Oſt af dette S., fra hvilket bet paa en Strefning mod Oſt 
ftilles ved Flade-So; mob Shd ftpber bet til Harbopre Sogn i Rings 
tjobing Amt, fra Hvilfet det filles ved Het ſaakaldte Peledige; mod Veft 
banner Vefterhavet og mod Aſt Liimfjorden ben ovrige Grendfe. Gognet 
ubdgjgr en {mal omtrent 15/, M. lang, fra 1000 til 3000 Alen bred 
Landftrimmel, ber i ben ſydlige Deel gjennemftjeres af ben Canal, der 
nu ferener BVefterbavet med Liimfjorben. Gognet har ſaagodtſom intet 
Agerland og fun paa fine Steder nogle ringe Engftrefninger ind mod 
Liimfjorben. Kirken, nordlig i Gognet, 5 M. f. v. for Chifted. 
Urealet er omtrent '/, () Mt.; Htk. fun 9 Tor. 

3 Gognet: Fifferbyerne Oſter-Agger med Kirke (lille, ubden 
Hvelvinger og Taarn, Altertavlen af Fru Gngemann), 2 Kjebmands⸗ 
Gtablisfementer, Bef ters 199 er med Sfole, Redningeftation, Norre⸗ 
og Sgnder-Aalum, alle Nord for Agger-Ganalen, Ron eller Thy bos 
Ron med Sfole, Medningsftation, ſyd for Canalen. alt i Gognet 
92 Hufe, alle i Berne. 

Snbdvaanernes Antal er 478. Beboernes Hovederhoerv er Fifferi, 
fom brives fornemlig i Vefterhavet, men tillige ogfaa i Litmfjorden og 
t ben fifferige Indſo Flade⸗So. 

Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Gndbelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Zdie Vgkos. Amtets 960e Legd. 2 Soler. Thybo- Ron 
horer til Lemvig Legediftrict. J Aggercanal er ftationeret, paa et 
Skib, 1 Toldcontrolleur og 2 Toldasfijtenter. Lodsftation. 


„En ublidere Sordplet end den, hvorpaa Agger Sogn Tigger, findes maaſtee 
neppe beboet. Gandflitter og Flpvefand er Alt Hoad her haves. Man bygger og 
boer ber paa Gand og det ud til det brufende Vefterhav- figer Aagaard i fin Bes 
fitivelfe over Thy (1602), og dengang var bog Agger Sogns Tilſtand i alle 
Henfeender langt gunftigete end nu. J en nyere Stildring*), fom i bet Eſter⸗ 
folgende er benyttet, pttres: „Der er neppe nogen Deel ay Danmark, der har lidt 
aa uafbrudte og voldſomme Forandringer, fom denne [ile Plet. Fra frugtbart 

gerland med dertil horende Byer, en ftor og udſtrakt Engſtrekning med fortrinligt 
nerende Gres langs Liimfjordens ſtille Bredder og en beſtyttende Klitrekke mod 
det brufende Havs Bolger, ex det forvandlet til en viid °9 ode Gruusflette neeften 
uden Ager og Cng, uden befkpttende Klitter, fun med Halvdelen af dens Byer og 
uden Udfigt tif at turbe haabe en bedre Fremtid. Men neeppe have Naturkrefterne 
feller pan noget Sted virfet faa uafbrudt og ubindrede for at fuldbyrde et faadant 
Moeleggelfens Bert. Stormen driver Havet over fine Bredder, og pilot tumle 
bets Bolger fig for at floife Alt, Hoad der moder dem, Storm og Balge arbetde 
uafbrudt for at bane fig Bet dybere ind i Landet, Vinden Hvirvler Gandet frem 
for at bette og tilintetgfere, boad Banbdet ifte funde naae; faaledes har Raturen 
virfet i Aarhundreder, og faaledes virker den endnu og vil ftedfe virte. Hremtiven 
et faalebed iffe Ipfere end §ortiden, men Beboerne fee den med Rolighed tmode og 
elffe deres lille gic beiere end Kongen fine gyldne Gale.” 

Lil Agger Gogn, Hvis nuveerende Kirke er opfort i 1838, efter at ben celdre 
Kirkes Pläds er bortſtyllet af Havet, horte i fin Tid 8 Byer, nemlig foruden de 


*) .Dm Landtungen mellem Befterhavet og Liimiforden fra Agger til Palediget (Ringtiebing Amt) 
dens Fortin og Rutiv” af Kammersaad Andrefen i Agger, mevreett ¢ Tidsſtriſt for populaire 
Fremfillinger af Raturvidenuben” Idie Binds Ste Hefte (1356). 


Agger og Hurup Sogne. 189 


5 nuverende: Bollum, Rabe og Toft; Bolum, der lace lidt nord for Agger+Canal, 
far den forfte, fom bleo et Bytte for Havets Gridkbed, eller bovis Beboere maatte 
-Cuben at man egentlig fan angive tif bvilfen Sid) fortreefte for ifte at falbe i dets 
giubente Svelg; efter den fulgte den omtrent 1, Miil fyd for Hfter- Agger beliggende 

9 Rabe, der ftod indtil hentmod Slutningen, af forrige Aarbundrede; Toft By, 
ver Laae fyd for Ganalen og nermeft denne, flyttedes forſt efter Gjennembruddet 
i 1825 vg dend Beboere nedjatte fig paa Thyholm. 

Haraloseid kaldtes i Oldtiven Lanvdtungen mellem Liimfjorden og Befters 
havet. Det var her at Harald Haarderaade, da ban indefluttedes i Ciimfforben af 
Svend Eſtridſen, fandt en Udvei ved at treffe fine Sfibe over Landftrimmelen. Af 
Garos iite Bog fees, at ber paa Ruud den Helliges Tid maa have varet et 
@jennembrud, og at det var denne Konges Henfigt at fore fin Flaade derigiennem 
til England. Flere Gange er den fenere gfennembrudt, men atter igfen efter ifte 
fang ids Forleh lukket af Flyvefandet. (Om Gjennembrudet 1624 fee Danſte 
Magazin 1V. S. 329—332.) 3 nerverende Aarhundredes forfte Fierdedeel, 
ligejom cg i be nermefte Decennier af det foreganende Aarhundrede, var der 
endnu fangs med Beftiiven, parallel med Havet, en fmal og lav Rlitrette, fom 
Seffyttede ve bagved liggende Enge og Byer. Denne Klitrette bortſtylledes 
for en ſtor Deel, og Davet brod fig en Aabning til Liimfforden i Stormfloden den 
Spie Febr. 1825. enne Aabning ubdvidede uf fuccesfive ſaavel i Brede fom i 
Dybde ex ben nuverende Aggercanal. J Aaret 1831 pasferedes den af det 
forfte Gib, fenere ex dens Afbenyttelfe fledfe tiltaget, enbogfaa af Damypffidbe, 
og i afvigte Mar, 1856, ere 826 Fartoier gaaet ud og 857 fomne ind giennem 
Ganalen. Dens Brede har meget varieret, i 1849 1400 Alen og nu igien tun 
omtrent 1000 Alen. Ogfaa Dyboen af Canalen warierer iffe livet Cfra 5 til 8 Fon); 
i Tilleget til Dane Lods angives den for Suli 1855 at vere ved Hsivandstid 
paa Davrevlerne 8 Fod, paa Me Hemgrunden 77/4 HOd og paa Ffordgrunden 7'/, Fov. 

Gn fenere Stormflod i Januar 1839, der tiDige giennembrod en mindre, fenere 
igien {uffet Canal,-raferede neften Alt, hoad den forrige Flod havde levnet af 

litreffen, og Landtungen ſelv bleo betydeltg affladet paa en Stretning af omtrent 
1 Miil, faa at der fun blew nogle giennembrudte Stumper af Klitrakken tilbage 
neermeft Agger og Thyboron, medens den mellemliggende Strefning udgjiorde en 
aldeles nogen Gruusflade bedaekket af Smaafteen, jeonlig overffpllet ved Hsivande, 
Og derved giennemdraget af mange Rveegfandshuller*). Om der nu endog atter 
begpnbder at danne Kg Klitter tif! Bern mod Havet, faa vilbe be dog faa lidet 
cere Varn mov en fommende Stormflod og Havets aarlige Formindfelfe af Landet 
omfting ved Agger, at man besverre maa med ben forneonte Forfatter antage, 
at benne Bp ,om hundrede Mar iffe mere erifterer.” Det fortiener imidlertin at 
bemerfes, at medens Gognets Areal aarligt formindffes, er Folfemeengden i de 
fenere Mar dog tiltaget. Den var i 1855; 478, i 1850: 457, ¢ 1845: 446, 


Hurup Sogn omgivet af Veftervig, Ydby og Heltborg S. Kirken, 
paa Sognets Oſtſide, 3'/o M. ſ. ſ. v. for Thiſted. Arealet, 2578 Cor. 
Land, har en bakket og bolgeformig Overflade, idet Hjeelpensbjerget 
ftreeffer fig med ſine lyngbegroede Heider tvers igjennem Sognet. Aashoi 
naaer ber 304 Fod. Boniteten er fterft leret, men tillige med god 
Muld og lettere, mere ſandblandet jo hoiere Overfladen ſtiger. Hik. 
164 Zor. A. og E. 

J Sognet: Bherne Hurup med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Ettrup og Refs; AvlSgaarden Refsbisgaard 1O'/, Ld. Hit, 
be mindre Gaarde Aldershvile og Lodal. Balt i Sognet 31 G. 
og 56 H., hvoraf 11 G. og 31 H. uvenfor Byerne. 

Sndvaanere: 476. Agerbrug er Hovererbhvervet. 

Sognet horer under Hasfing-Refs Herreders Burisdiction og Leges 


*) Kveegſand eller Krikſand falveé faadanne Steder i Sandbund, fom ere flerft giennemirengte 
med Band og jaa blode, ar man fynfer i, naar man fommer paa tem. Overflaten ligner ganſte 
ben ii Bund. Man har Exempler paa, at Hejte og Bogue ere heelt netfiuntue i ſaadant 
Rocegfannd. 





140. Heltborg og Boddum Sogne. 


viftrict (Veftervig), Thifted Umtftuediftrict; Zdie Vgkos. Amtets 55de Leegd. 
Rirfen tilhgrer en Privatmand. Præſtekaldets Reguleringsfum er 747 Rod. 

Byen Refs har formodentlig givet Navn til Herredet. 

3 Aagaards Beftrivelfe over Thy S. 210 pytires om Aashoi: .Herfra fan man 
fee Skibene feile i Befterhavet og mod Senden fee mange Rirfer i Harfysfel eg i 
Galling, Oſter paa ud over Mors, og Ror paa de flefte Rirfer indtil Skjoldborg. 
Dette anferes ber ogfaa for at vife, at ,Harfysfel”, da det neonte Sfrift udfom 
i Aaret 1802, af Gorfatteren antages for at vere en almindelig befiendt Bener- 
nelfe for ben nordlige Deel af Ringfisbing Amt, lLigefom det ogſaa endnu er 
alminveligt i Thy, ved dette ldre Ravn at betegne det fyd for Risfum Bredning 
0g Ottefund liggende Land. 


Heltborg Sogn, Annex til Vishy i Hasfing Herved, omgivet af 
bette H., Hurup og Yobh S. famt Mees-Cund i Liimfjorden. Kirken, 
31/, M. ſ. ſ. v. for Thiſted og to Wt. n. v. for Mees Ferge. Arealei, 
2882 Tor. Land, er i det Hele temmelig battet. Boniteten er muld— 
feret med guult Leer t Underlaget, dog med betydelig Forſtjel i Muldens 
Dybde og Righoldighed. Htk. 245 Tor. A. og E. og 1/, To. Mf. 

J Sognet: Byerne Heltborg med Kirke og Sfole, Ginnerup, 
Ullerup og Kjerftrup; Avlegaardene Futtrup, 8 Tor. Hik., med 
et bethdeligt Teglverk, Aſter-Toftum, 10 Tor. Htf., Befter- 
Toftum, 9 Tor. Htl.; Fergegaard$ og Kro ved Nees-Sund 
(Overfart til Mors); Slyngborg Vindmolle. Salt i Sognet 49 G. og 
44 §., hvoraf 18 G. og 29 H. ubenfor Berne. 

Snbvaanere: 624. Yordbrug er Hovebderhvervet. Gognet har 3 
Teglvcerker. Bien Ginnerups Sudvaanere udmerfer fig ved en Her i 
Egnen ufedvanlig Sands for Haveanleg og Treplantning. 

Gognet borer under Hasfing-Refs Herreders Surisdiction og Lege⸗ 
biftrict (Beftervig), Thifted Amtſtuediſtriet; Boie Vgkds. AUAmtets Sdde 
Regd. Kirken tilpprer Cieren af Blidftrup paa Mors. 

Deltborg Kirke Har et 18 Alen Heit Taarn, fom forhen flal have varet 15 Alen 
hoiere, og Gacrifti, men ingen Ovelvinger; den er [ys og ligger ſmukt. 

Ved Ullerup findes et anfeeligt Steentammer Lundhet faldet. Paa de indre 
Vegge findes Figurer, der af Kinn-Magnusfen ere leefte fom Runer. (Gee Bidens 
ae Selflabs Skrifter, philof. heft. Afh. VI., S. 519—23, 538—38, Tavle VIL. 

ig. 5 og 6, Worsaae, Danmarks Olvtinémindesmerfer G. 70.) F. M. 


Boddum Sogn omgivet af Annexet Yoby og Liimfjorden. Kirken, 
paa Sognets Nordoftfive ved Fjorden, 41. Wt. f. v. for Thifted og 
21/, Mt. n. for Ottejunds Ferge. Arealet, 2166 Tor. Land, er en 
hyitliggende Halvg, ber i Mtidten har jterke, tunge og leerrige Muld— 
jorder med Guulleer til Underlag. De ftore Engftrefninger, der tivligere 
fandtes i Sognet, neſten 300 Zor. Land, ere aldeles poelagte af Over: 
fopmmelfe. Otf. 148 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byen Boddum med Kirke, Preftegaard og Sfole; 
Hovedgaarden Boddumbisgaard, 23 Tor. Htk. Jalt i Sognet 
28 G. og 50 H., hvoraf 6 G. og 17 H. udenfor Byer. 

Sndvaanere: 375. Wgerdyrfning ere Beboernes udeluffende Erhverv. 
Nogle af ve fterre Gaardes Eiere Have i de fidjte Par Aar gjort en 
god Beghndelfe med Havecultur og dertil benyttet en Gartner, fom 
opholder fig i Paftoratet, ligefom i det Hele taget Sands for Huvevefen og 
Plantuing af levende Hegn tivligere end andetfteds.i SonderThy have 
faaet Indgang i dette Sogn, og derfra forplantet jig navnlig til Thyholm. 


Bodrum og Ydby Sogne. 141 


Sognet Herer under Hasfing:- Refs Herreders Jurisdiction og Lege⸗ 
biftrict (Veftervig), Thifted Amtituedijtrict; Zdie Vgkds. Amtets 57de 
Vego. J Forening med Anneret een Commune. Sirfen tilhgrer Gogne- 
beboerne. Preftefaloets Reguleringsfum er 1646 Rd. PBreftegaardens 
Areal er c. 200 Thr. Land, hvoraf omtrent 100 Tor. Land Ager, det 
Movrige Eng, Hebe og Kjer; Htk. 13 Tor. 4 Skp. 3 Fok. 11’, Alb. 
Til Fattige i Sognet er fijenket det Commerffe Legat paa 1000 Md. 
_ Boddunt Sogn menes i Fortiden at have varet en O, Hvilfet ogfaa Situas 
tionen ſynes at antyde. Rirfen er uden Taarn, bygget af tilhugne Rampefteen, 
uanfeelig og ubeldigt beliggende. 

Rarnet Boddumbiégaarp er en Sorfortelfe af Boddum Bifpegaard. Denne 
Gaard tilherte nemlig iMiddelalderen de borglumfle Biflopper, og antages dengang 
at pave veret befeftet med Bolve og Grave. Efter Reformationen inddroges 
VBoddumbisgaard fom alt anvdet geifitigt Gone under Rronen, der dog atter afhæn⸗ 
bebe ben. e adelige Familier Steel, Thott og Rofenfrands have derefter til for- 
ffiellige Tider Havt den i Gie. Den var fenere en Deel af Stambufet Todbol 
Cfee Sonbel), men blev folgt derfra i Aaret 1800, dbengang med 2 Kirketiender og 
200 Tor. Htf. Bondergods, for 48,000 Rd. D. C. 


Yoby Sogn, Annex til Boddum, omgivet af dette S., Liimfjorden, 
Heltborg, Durup, VBeftervig, Gjettrup og Helligis S. famt Sfibfter- 
Fjord. Rirken, i Sognets Midte, 4'/, M. ſ. ſ. v. for Thifted. Arealet, 
4917 Zor. Land, har betydelige Ujevnheder, idet hoie Bakker og dybe 
Dale afverle med hverandre, tfer langs Veftfiven, hoorimod et Strog 
mivt i Gognet bar [ave og flade Warfer. orderne have en Hoift fore 
ffjelligartet Bonitet, Hvori dog Leret er fremberjfende, faavel i Overs 
fladen fom i Underlaget. Htk. 336 Zor. A. og E. og 5 Tor. Mſt. 

J Sognet: Bherne Joby med Kirke, Toolm med Sfole og Lro, 
Ginbdrup, Flarup, Dover med Slole, Seierskilde (3 G.), 
Holmegaarde (3 G.); Labepladfen Doverodde; Avl8gaardene 
SGfibftedgaard, 12%, Xv. Htk. og 151 Cor. Land, Dover-Mfters 
gaarb, 17 Zor. Htk. og 221 Tor. Land, Refstorpgaard. Jalt 
it Sognet 65 G. og 104 H., hvoraf 16 G. og 50 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 893. Om Beboernes Erhverv gjelder det famme, 
fom foran er anfort under Hovedfognet. Fra Doverodbe drives en iffe 
ubetydelig Handelsomſetning. 

Sognet herer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets S8de Legd. Rirken tilhgrer 2 Gaardeiere 
t Sognet. - 

Idby Kirke brandte 1712 og blev gfenopbygget vet nafte Aar af Rampefteen, 
Taarnet af Muurfteen. 

De antiqvarifle Merlverdigheder, ben gamle Kirke muligen har havt, ere tile 
intetgiorte ved Sldebrand. Paa Kirfegaarden veft for Kirken finded en ftor fiirkantet 
Forhoining, fom antages at vere felled Gravfted for en Mengde Menneffer, dove 
af Peft eller faldne i et Slag. J Danſte Atlas figes, at Oſten for Byen Flarup ftaaer 
opreift en Runefteen af 2 Alens Heide, fom har fire flavagtige Gider, med Sfrift 
paa be 3 Giver, men intet paa den fferde. Den menes at vere flpttet fra en Hot 
ved Ravn Hellehot, beliggende veft for Yoby. 


Helligſe Sogn omgivet af Annexet Gjettrup, Lyngs S. paa Thyholm 
og Liimfjorden. Kirken, paa Sognets Veftfive mod Stranden, 5 M. ſ. v. 
for Thiſted og 21,, M. n. v. for Otteſunds Ferge. Arealet, 1187 Tdr. 
Land, har Thylands ſtorkeſte og tungeſte Leerjorder, hoitliggende og bolge— 
formige med dybe Dale for Veſten og Oſten. Htk. 92 Cor. A. og E. 


142 Gjettrup og Hvidtjerg Sogne. 


J Sognet: Boen Helligfo med Kirke (uden Taarn og Hoel: 
vinger), Preeftegaare og Sfole, en Gaard paa 13 Lor. Hif. Salt t 
SCognet 22 G. og 26 H., hvoraf 5 G. og 18 H. udenfor Byen. 

Snbdvaanere: 254. Agerbprfning er bet vigtigfte og faa godt fom 
enejte Grbhverd for Gognets Beboere. 

Sognet horer under Hasjing- Refs Herreders Jurisdiction og Lege— 
oiftrict (Veftervig), Thiſted Amtftuedijtrict; Bdie Vgkos. Amtets 59ve 
Lego. J Forening med Annexet een Commune. Sirfen tilhbgrer Sogne— 
beboerne. Preftefaldets Reguleringsjum er 640 Nod. Preftegaardens 
Areal er mellem 40 og 50 Tdr. Land; Hik. 5 Tor. 


Gjcttrup Sogn, Auncz til Helligſo, omgivet af vette S., Dob 
og Veftervig S. famt Liimfjorden. Kirken 41;. Dt. f. vo. for Thiſted. 
Wrealet, 1947 Zor. Land, er jeont, tildeels lavtliggende, af ſterk leret 
Bonitet. Hik. 122 Tor. A. og G. 

3 Sognet: Boerne Gjettrup med Kirke (uden Taarn og Hveel- 
binger) og Skole, Gundtoft med Molen Thaliasminde og 
Robberg; Robberggaard. Balt i Sognet 31G. og 47 H., hvoraf 
9 &. 0g 27 H. udenfor Boerne. 

Sndvaanere: 396. Foruden Agerbdyrfning haves faa godt fom 
intet Grbverd meb Undtagelfe af ubetydeligt Fijferi af Aal og Flynder. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fegnet; Bodie Vgkds. Amtets 56de Leegd. Kirken tilbprer Sognets 

ebvere. 


Gfettrup Kirke tfener be Sofarende i Vefterhavet og paa Liimfforden til Marke. 


Hvidbjerg Sogn omgivet af Annexet Longs, Sondbjerg og Odby 
S. famt iimfjorben. Rirfen, i Sognets Mtivte, 1 Mt. n. for Otte⸗ 
funds Ferge og 3% Mt. n. o. for Lemvig. Arealet, 6472 Tor. Vand, 
er i det Hele fladt, fun mob Oſt findes ftgrre Bakker og bethdelige 
Dale. Boniteten er leret, peels fed med frugtbar Muld, deels mager, 
bed og tung, med Gand og Gruus i Underlaget. Hik. 510 Lor. 
A. og E. og 1 To. Mf. 

J Sognet: Byerne Hvidbjerg med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Gemb, Barésleo med Cole, Palleruy, Flaulev med ro, 
Helligtilbe med Sfole, og Egebjerg; Hovedgaarden Hindfels, 
21 Zor. Htf. og 462 Tor. Land; Avl[Sgaarden Helligkilbegaard, 
19 Tor. Htk., og Borggaard. Balt i Sognet 117 G. vg 160 H., 
hvoraf 52 G. og 92 H. udenfor Berne. 

Snbdvaanere: 1512. Jordbrug og lidet Fifferi -ere Erhvervsgrene 
for Bebvcerne. 

Sognet hyrer til Hasfings Refs Herreders Jurisdiction og Lege- 
biftrict (Beftervig), Thifted Amtftueriftrict; Zdie Vglds. Amtets 6öde 
Legd. J Forening med Anneret Lyngs een Commune. Sirfen tilhorer 
Gognebeboerne. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1408 Rb. 

‘Hvidbferg Kirke er en ftor og anfeelig hvcelvet Rorstirle, tekket med Bly, med 
et 34 Alen heit og bredt Taarn, hvori benger en udmeerfet flor Klokke. Den anfees 
for en af de aldfte i Lanbet og er bleven hiſtoriſt merfelig ved vet Mord, fom Her 
bley udovet Sulenat 1210 paa den berglumfle Biſtop Oluf Glob og hans Felge 
af Bifpens Slegtning, ben fydffe Adelsmand Sens Glob. Da dennes Fader var 
bed, medens ban felo opholdt fig i Udlandet, yppede Bifpen Strid med Enken, 


⸗ 


Hviddjerg og Lyngs Sogne. 143 


banlpfie hende, da bun tte godvillig vilde affiaae ham fine Ciendomme, 0g 
udvirfede tilfinft en pavelig Stevning over bende, faa at bun, efter i flere Aar at 
bave brevet fin Jord ene med en 4 es Hielp, maatte begive fig alene med denne, 
ba Whe flpede den Banſatte, paa Retfen til Hom. Underveis movte hun, forteller 
Srenifen, fin Son, fom paatog fig Reifen for bende, fif Bannet Hevet, og ilede da 
til Iylland for at tage Hevn over Boldsmanden. Da han herte, at Bitpen var t 
Thp paa Bifitats og flulde overnatte i Hvivbierg Kirke, fendte ban Bud til fin 
Svoger, Oluf Hale i Salling, og bad ham mode fig ber med fine Mand. Oluf 
Hafe foemmede med Livgfare over Ottefund, miftede ti af fine Ryttere og fom til 
Kirken ved Midnatstive. Her medte Jens Glob ham og berettede, at ban nu var 
forligt med Bifpen, poorover Oluf blev faa forbittret, at ban angreb Gvogeren og 
vilde bave brebt bam; men denne bad bam gaae indenfor i Kirken, hoor Fan da 
fandt Bifpen og be Geiftlige i hans Belge liggende fonderhuggede paa Kirkegulvet. 
Gor denne Giernings Skyld blev Hvidbjerg Kirke fat i Ban og lukket, og Guds⸗ 
tiene bey imidlertid holdt i et Capel, hvoraf der har veret Gpor endnu i ben 
enere Zid. 

Hovedgaarden Hindfels tilberte i Catholicismens Tid be borglumſte Bifper. 
Cfter Reformationen blew ven bortforlepnet °6 fom fenere i forſtjellige adelige 
Familiers Cie. J et par af be gamle Lehnébreve paalegges det Lehnsmanden 
at freve Sagten 06 iffe forbugge Slovene, Gvilfet vijer, at der ogfaa i disfe 
Gane bar, veret Sfov, bvoraf nu ikke findes Spor. Paa en til Gaarden horende 
ubeboet Holm i Liimfjorden ſamles en ftor Mengde Terneceg. 


Lyugs Sogn, Annex til Hvivbjerg, omgivet af vette Cogn, Slib⸗ 
fted-jord ſamt Nisfum-Brerning og Helligfg S. paa den forte Strek- 
ning, hoor Dravet forener Thyholm med bet ovrige Land. Kirken, paa 
Sognets Nordfide, 14, Me. n. n. v. for Ottefund Ferge og felgelig 
4M. n. o. for Lemvig ab Landeveien og Gergen. Arealet, 1990 Tdr. 
Land, Har fterfe, men lave, tunge og folde Leerjorder. Dravet eller 
BeilesDravet horer for den ſtorre Oeel tif Lyngs Gogn. Denne neften 
1 Mil lange Landftvimmel hever fig fun ubetydeligt over Fjorbden, 
beftaaer alene af Emaafteen og Gruus, bedeffet med en tynd Bord- . 
florpe og fparfomt bevexet med Lyng. Toers over ten gaaer en lang- 
agtig tjoleret Balke faldet Thybjerg. Htk. 139 Cor. A. og E. og 
‘fg Xb. Mit. ” 

J Sognet: Bherne Longs med Kirke (uden Hvelvinger og Taarn) 
03 Sfole, Torp og Jeftrup. Balt i Cognet 40 G. og 42 H., 
hvoraf 12 G. og 35 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 411. Jordbrug er Hovederhvervet. Lidet Fiſteri 
brives ogfaa. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved⸗ 
lognet ; Brie Vgtrs. Amtets 62de Legd. Kirken tilhprer Sogne⸗ 

eboerne. 


. Sondbierg Sogn omgivet af Annerxet Odby og Hvidbjerg S. ſamt 
Liimfjorden. Stirfen, paa Sognets Sydſide, 3/, M. n. 'o. for Otte 
fund’ Ferge og 31/, M. n. o. for Leinbig. Arealet, 1574 Tor. Land, 
et baffet mod Syd og ft, har lettere, fanbdblandede Jorder med 
afverfende Leer og Gand i Underlaget. Ht. 1387 Tor W. og E. 

J Sognet: Bherne Condbjerg, hvori Rirfen (med Zaarn, fun 
boelvet i Choret), Prefteqgaard og Apothef, og Hellergd; mellem 





*) Br. ,Bifloppen’ Drab af T. Peder i ,,Folfefalender for Danmarf, 1852" G. 115-2. 3 
Cone » ; fornotelige Jydſte Citerretninger for Mar 1770 Nr. 4 findes en Geffrivelfe over 
idbierg Sirfe. 


144 Sendbjerg og Odby Sogne. 


Berne Sfolen. Salt i Cognet 38 G. og 62 H., bvoraf 9 G. og 
83 H. ubdenfor Bvyerne. 

Indvaanere: 499. Foruden Agerdhrf{uing drives noget Fiſteri 
ifer af Flpnder og Aal. J Condbjerg Cogu begynver man at inddige 
Marferne med Hegn, Hvori planted Piil, Hvilfet giver Egnen ver et 
meget venligt Udfeenbe. 

Sognet Herer under Hasſing-Refs Herreders Jurisdiction og Laege- 
biftrict (BVeftervig), Thiſted Amtftuediftrict; Sdie Vglds. Amtets GSve 
Lego. 3 Forening med Anneret Odby een Commune. Rirfen tilHgrer 
Beboerne. Preftefaldets Reguleringsfum er 1519 Rd. PBreftegaardens 
Areal er 36 Tor. Land Ager og Eng og 10 Tor. Land Hebe; Ht. 
4 Zor. 6 Shp. 1 Fok. 21/, Alb. For Paftoratet er af afogre Gogne- 
proeft, Niels Ville ſtiftet en „Nod⸗ og Hjcelpefasfe’ med en Capital af 
7 d. 


aa Sognets Nordvefigraendfe ved Hvidbjerg Sogn ligge de bekjendte thyholmſte 
Hvidleersgrave, hvorfra t mange Aar er hentet et fortreffeligt Gisdningsmiddel 
(Pvidleer, en Art fer! Kalkmergel), der har havt en feerdeles helobringende Indflyvdelfe 
aa ben thybolmffe Agerdyrfning, da Hvidleret, fpredt fom Gfeoning i et tyndt 
ag over Jordsmonnet, ¢ hei Grad befordrer dettes Frugtbarhed. HOvidleret bruges 
* aa tif Kalk. Det fandtes forſt i Aaret 1734; dets heldbringende Indflydeſſe paa 
erdyrkningen blev ſnart bekjendt, og bet blev folgelig benyttet ſom Gjodnings⸗ 
middel mange Aar, ſorend Mergelens Brug var bleven almindelig betiendt. De 
fiefie 0g celdfte Dvidleersgrave ligge dog i Hvidbferg Gogn paa Thyholms Heiefte 
andryg. 


Odby Sogn, Annex til Sondbjerg, omgivet af dette S. og Hvtd- 
bjerg S. famt Liinfjorden med Ottefund. Kirken, i Sognets Midte, 
1/, M. n. for Ottefunds-Ferge og 3 Me. g. for Lemvig. Arealet, 
2240 Zpr. Land, har mob Sb temmeliqg hoie, muldlerede Border, 
mod Nord derimod lavere, tunge og folde Leerjorber. Det til Amtets fyd- 
lige Spidſe ved Ottefund (pbende 4/, Mt. lange Orav, Sunddravet, 
beftaaer af Steen og Gruus og er tildeelS uffiffet til Dyrkning. Hef. 
158 Zor. A. og E. 

3 Sognet: Byerne Obby, Hoori Kirfen (med Taarn, uden Hveel- 
vinger) og Sole, Geerup, Ugleod og Bjorndal. Galt i Gognet 
40 G. og 45 §., hvoraf 3 G. og 17 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 483. Foruden Agerdyrfning ev Viffertet iffe ube- 
thbdeligt ifer af Flynder og Aal. Flonderne felges til Gognenes 
Beboere eller til be fremmede fmaa Seilere, fom idelig ere tilftede for 
at opfigbe bem og bringe bem til Kjobſtederne. Walene faltes og felges 
til Malehandlerne, fom rege dem og fore dem tilvogne ifer til Horfens, 
Veile og Skanderborg. 

Sognet horer under de ſamme Wominiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Zdie Vgkds. Amtets 6Ide Lego. Kirken tilhorer Beboerne. 

Otteſund, fom adſtiller Thyholms ſydligſte Ppnt, Gunddravet, fra den lige 
overfor liggende Griſetaa⸗Odde i Harſysſel, er 1/4 DM. bredt og undertiden, ifer 
om Vinteren og ved Hoivande, farligt at pasſere. Det angives efter en Tradition 
at have fit Navn af Keifer Otto, fom i fin Krig med Harald Blaatand ſtal vere 
trengt frem hertil og efter Sagnet faftede fin Landfe i Bandet, da ban iffe tunde 
fomme videre. Rimeligere har Gundet dog, ligefom Byen og Gognet, Ravn af 
pe paa begge Sider fremſpringende Onder, og burde derfor vel (narere rived Oddeſund 


eller Odſund (fom Ovby). Fergegaarden yderſt paa Gunddravets Spids er oftere 
bleven edelagt af Overſvommelſe. . 


Seginds Sogn. Mors. 145 


Jegindo Sogn, for Tiden Annex til Sondbjerg og Coby, beftaaer af 
en 30, *,, M. lang og 2%o M. bred, beliggende Oſt for Thyholm, hoorfra 
den ffilles ved ct jmalt Strede. Rirken, paa Sens Sydveſtſide, 1 Me. 
n. o. for Cttefund og 31/4 M. n. o. for Lemvig. Arealet, 1401 or. 
Land, har jevne, muldfandede Sorber, temmelig frugtbare, men meget 
ubdfatte for Overſpommelſe. Htf. 83 Tor. A. og E. 

3 Gognet: Kirken, fodveftlig paa Landet (uden Taarn og Hvel- 
winger) og Preftegaard; Cfolen omtrent mitt paa Men; Berne 
Ydby og Norby; forgrrigt atfpredt liggende Gaarde og Hufe. 
Salt i Sognet 28 G. og 49 H., hvoraf 20 G. og 37 H. udenfor Byerne. . 

Snbvaanere: 371. Foruden Agerdyrining drives noget Fiſteri, 
om bvilfet gjelber hvad foran er anfert under Condbjerg og Orbs 
Segne. Mens Indvaanere eie ct Par Fartgier med Del, fom feile 
paa Fjordens Rigbfterer. 

Seginds horer under Morse Herreders Jurisdiction og Legediftrict 
(Nykjobing), Thifted Amtftueriftrict; Aade Vgkds. Amtets SOre Leægd. 
Soznet banner em egen Commune. Kirken tilhorer 2de af Sognets 

eboere. 


Indtil 1827 dannede Jegindo et ſarſtilt Paſtorat, men bley da annecteret 
Sondbierg eg Odby. Ifolge Kgl. Refol. af Sve November 1842 vil dette Paftorat 
deg ved indirabentde Bacance atter blive deelt faaledes, at Seginds igjen faaer 
fin egen Praft. At ver tilforn har varet megen Skov pana Men, derom vidne 
mange af Stederned Navne (Senderſtov, Senvertoftfiov, Norretoftftov, Nerffov). 
Det ex Heller ingen urimelig Formopning, at Mens Ravn har fin Oprindelfe af 
sete. Det navnes fom en Meerfelighed, at man paa Seginds fan bere tre 
Stifters Kirkeklokker ringe. 


Mors, 


pen ſtorſte SO i Liimfjorben, 61/, (] Miil ftor, med en Lengde fra 
Seggeflit mod Nord til Hefterodde mob Syb af c. 5 Mt. og en Brede 
af indtil 27/. M. Den adſtilles mod Nord ved Feggefund fra Veſter⸗ 
Han Herred, mod Nordveft og Veſt ved BVilfund og Nesfund fra Thy 
og mob Shboft ved Sallingfund fra Galling*). Mors er temmelig 
byitliggende, i Regelen med hoie ftetle Brinker ub mob Liimfjorden; 
men ba dens Overflade lober t en Langftraft Bglgegang, er den for 
ſtorſte Delen jeon og fun paa enfelte Sterer baffet, dette ijer mob be 
nordlige og fiyblige Grenbdfer. Blandt de hoiere Puncter i Landets 
norblige Deel merkes Salgierbgi, 282 Fod, og Feggellit paa Nord⸗ 


*) Disfe 4 Sunde navnes fra gammel Tid fom Landets Greendfer. Det hedder 
faaledes i et Document af 1485 om Levering af Korn, at det flulde ydes 
pinbden fire Gunde i Morſe.“ 


146 Mors. 


fpipfen fun 48 God hei, men brat nedganende mod Fjorden. J den 
ſydlige Deel naaer Malhpi 210 Fod. Den ſtorſte Deel af Wen inde 
holder et frugtbart, fortmuldet Sordsmon, meer eller mindre blandet 
med eer. Dette fidfte findes dog mere i Jordblandingen i Landets 
nordlige Deel end i den ſydlige Deel, ber paa flere Steder har fandede 
Sorder. Ralfunderlaget treder ifer i Midten af Landet meget ner 
frem til Overfladen, og ber findes flere mintre Ralfbrud. En ffifer- 
agtig hvid Leerdannelfe, Mtoleer, er Haracteriftif— for den nordlige Deel 
af Den. Thijted Amts enefte Sfoo, der angives til 40 Tor. Land, 
findes i Sens fydlige Deel. Bethdelige Gudfeer har Wen iffe. Det 
ftgrfte Vandlob er Dragſtrup⸗Aa, der paa en Strefning gior Grendfen 
mellem Sens to Herreder og falder i DOragftrup Vig, fom fra Bet 
ſtyder fig ind i Landet. 

Mors danner i geiftlig Henfeende et Provfti. J jurisdictionel 
Henfeende er Ieginds under Refs Herred forenet med Morso til een 
Surisdiction. Wen har een Kjobſtad, Nykjobing, og 2 Herreder: 

Norre-Herred, 27/, [D M.; Htf. 1873 Tor. A. og E. og 
9 Tor. Mſt.; Sndvaanere 6103. 

Sgnder-Herred, 357, F] M.; Ht. 2214 Tor. A. og E. og 
39 Tor. Mif.; Indvaanere 6848 og med Kjobſtaden Nykjobing 8594. 

Underfegelfer af Sorddundens Befkaffenbed have ladet opftaae den Mening, at 
Mors har i Oldtiden beftaact af flere Mer *). Dette har dog veeret lenge forend 
pen hiftoriffe Tid. Adam af Bremen navner Morfe fom en DM. J den celdfte 
Hiftorte er Mors bekjendt ved den Fred, fom ber Hlev fluttet mellem Keiſer 
Otto og Kong Harald Blaatand, og hworved denne fiofte blev nodt til at antage 
Chriftendommen. Aar 1340, ba de Holfteenfle Grever vare Herffere i Iylland, var 
Men pantfat til en Rangow. Som alt ved Thy anfert, deeltoge Morfingerne i 
Opftanden mod Chriftopher af Baiern War 1441. 3 ,Danmarls og Norges frugt⸗ 
bare Herlighed” af Arent Berntien (1636, altiaa for Gouverainitetens Indforelſe) 
berettes om Mors: „Dette Land, faavidt ben getftlige Surisdiction anlanger, folger 
Vendelbo Stift, men al verdsltg og Herreds Tingenes Hoihed og Herlighed hen⸗ 
horer under Halos Slots Lehn, fom er i Ommerſysſel i Viborg Stift, alligevel 
at famme Land tvende. ſmaa egne Lehne haver, nemlig Dueholms Klofter og Lunds 

aard (Herregaarden Lund).” Efter Gouverainitetens Sndforelfe blew Den et eget 
mt, Oueholin Amt, ver var forenet med Drum og Veftervig Amter under een 


Amtmand, indtil disſe Soe Amter ved Frd. af 2ide Suni 1791 bleve henlagte 
under Thiſted Amt. - 


9) See Prov Shades Befirivelfe af Mors (1811) S. 71 Ff., Prov Dierups Beffriveife af 
Thifted Amt GS. 67 Ff. 













KORT 


NYKJOBING KJOBS lorstap 
MORS 


1860 








lp we ho Ll m 










| 
| 
Hovedgaard 
| 
| 
| 


— 
T 


| f 


— 
/ 






ya Or” 


jg 
fof 
/ — — 





147 


RyFjobing, 


Risbftad, i Mors Norre-Herred, ab Landeveien 4 Mt. fra Thifted og 
41, M. fra Skive, er beliggende ved en liven Bugt, ber dannes af 
ben flade Dr⸗Odde og den hoie Refs Hammer. Den er bygget paa et 
flabt Terrain, fom for en Deel beftaaer af opfylot Rjer og Engbund. 
Den midterſte Deel, Hvis Grund i Oldtiden var en Holm, har en noget 
hyiere Beliggenhed. Et lille Aalob gjennemftrgmmer Byens nordlige 
Deel*). Nord for Bhen ligger et Lyftankeg. 

Nykjobing, der bar fin ftorfte Udftrefning fra Oſt til Veſt og Hvis 
Areal fan anflaaes tif c. 500,000 (] Alen, veri indbefattet bet ftore 
Antal Privathaver, der ligge inde t Byen, har 11 Gader og (i 1855) 
223 branbdforfiffrebe Grundetendomme (i 1837: 164; i 1811: 116', 
bvoraf 210 i den egentlige Bh. Bygningernes Brandasfurancefum var i 
1855 c. 420,000 Rb. (i 1845: 154,310 Rb.) 

Nykjobing Kjobſtad-Commune er forenet med et Landbbiftrict, : 
fom beftaaer af Hovedgaarden Duecholm af 37 Cor. Htf. og 546 Xr. 
Yond, Oneholm Vindmolle og Rolftrupgaard, 17 Cor. Htk., 
famt nogle Hufe. Htk. ialt 59 Tor. A. og ©. og 2 Tor. Mſt. Ind⸗ 
vaanere 150. anbddiftrictet bar Communalvefen og navnlig Skole⸗ og 
vattignefen felfes med Kjobſtaden, har intet ferftilt Gogneforftander- 
flab efler anden Beſtyrelſe, og er eller iffe ſerſtilt reprefenteret i 
Kisbftadens Communalbeftprelfe. 

Nykjobing By har 58'/, To. Htk. Kijobſtadjord med et Areal af 
162 Lor. Land. Jorderne ere iffe udffiftede. 

pean Byens offentlige Bygninger og Inftitutioner 
meertes : 

Rirfen,-i den fatholffe Tid helliget St. Clemens, beliggende 
tet ved Byens Torv og paa den bgie Grund, fom i Oldtiden har 
beret en Holm, Har en 651/, Alen fang Hovedbygning, der tiflige 
indbefatter Choret, famt paa den norbre Gibe fire fainmenbengende 
Ubbygninger, hrié fremftuaende taffede Gavle give Rirfen, fra denne 
Cibe betragtet, nogen Anfeclighed. Den pftre af disfe Udbygninger 
ev Sacrifti, ben veftre Indgang til Kirken, og be to miberfte tjene til at 
forftorre Kirkens indvendige Rum. Taarn uden Spiir. Ny Altertavle 
ftjenfet af Kongens Gemalinde, Grevinde Danner. Da Rirfen og ifer 
Laarnet tog Gade i Bhens Brand 1715, bley til dens Opbyggelfe 
ivet 1 Rb. D. C. af hver Kirke i Danmark. 1748 afbreendte atter 

aarnet, men blen ved Coflfecter og Sirfernes Hicelp i de 4 jhdffe 
Stifter famt Tilftud fra Borgerne atter opbygget 1750. 

HelligsGeiftes Huus, et Hofpital med 12 Senge, ftiftet i Rong 
Rhriftopher af Bayerns Tid af Byens egne Borgere. Dets Indtegter 
af Tienter belpbe 241 Tor. Bhg. Desuden har bet en Capital af 
c. 10,000 Rb. og nogle fmaa Jordſtykker. 

DetKlingenbergjle Hofpital, ftiftet 1708 af Conferentsraad 


*) Naar det i Danfle Atlas (V. GS. 454) og flere fenere Skrifter er anfert, at 
Byen figger under en hoi Balfe, font indeholder Ralffteen, ba beroer bette 
paa en Mitofarelie. 


148 Nykjobing. 


Poul von Klingenberg til Hoiriis for 4 Fattige. Det eier Kongetiende 
af 4 Sogne paa Mors. 

Things og Arrefthuus felles for Byen og begge Words 
QHerrever. 

Sfolebhgningen, ny opfort i 1855. 

Fattighuſene, 4 i Lallet. 


Indvaanere i Kjgbftaden t 1855: 1746 (854 af Mofj. eg 892 
af Rvfj.); i 1850: 1898; i 1845: 1259; i 1801: 651; 1 1769: 556. 
Desuden i 1855, fom foranfgrt, i Lanvrdiftrictet 130. 

Snbvaanernes Hovederhverd er Handel og Haanbbverfsrrift, 
hvorhos Jordbrug er en vefentlig Erhvervsgreen for Flere. 

Den famlede Indferfel fra Udlanbet af de vigtigfte fremmebde 
Barer var i 1856: Galt 632 Tdr., Bomuldsgarn 27,772 Pund, Bom- 
uldsmanifacturdarer 13,971 Bd, Ulomanufacturvarer 11,094 Pd., 
Gilfemanufacturvarer 472 Pd., Linnedmanufacturvarer 15,240 Ppd., 
Trelaft 169,123 Ebfd. (i 1850: 78,963 Ebfd., i 1845: 45,112 Ebf. ), 
Steenful 9845 For., Sern 36,476 Po. (desuden 244,800 Po. Ruejern). 

AfKornvarer var den ſamlede Udfgrfel i 1856: 62,240 oer. 
(hvoraf til Udlandet 46,007 Tdor.), mebdens Udforſelen i 1855 var 
betydelig ftgrre, nemlig 100,157 <br. 

Skibsfarten var t 1856: i indenlandſk Fart, tndgaaet 80 
Fartoier af 1905°/, Lefters Oregtighed med 4481/, Lefters Beſtuvning, 
ubgaaet 57 Fartgier af 1038'/, Lefters Oregtighed med 4791, Leefters 
Beftuoning; tudenlandfl Fart: indgaaet 201 Fartgier af 2653'/, 
Lefters Cregtighed med 20567/, Lefters Beſtuvning, ubgaaet 218 Far- 
toier af 31937/, Lefters Dregtighed med 13637/, Lefters Beftuoning. 

Colb+ og Skibsfartsafgifterne Have i 1856 ubdgjort 
80,671 Rb. ° 

Bed Coldftedet var den 1ſte Januar 1857 Hjemmebhsrende 34 
Fartgier af 680°/, Lefters OQregtighed. (3 1841 fun 10 Fartgier paa 
121 lft.) Risbmendenes Antal var i 1856: 27, i 1840: 16, i 1811: 
9, t 1767: 16. : 

Uf induftriel{le Anleg markes: et Bogtryfferi, hvorfra ex 
Avis udgives, en Stampemolle, ber drives med Dampfraft, et Ferns 
ftgberi, to Teglverker, et Oampbrenderi, to Slbryggerier, en Cicderies 
farik og et Ulpfpinderi. 

Uf Kisbftadjorbderne bruge blandt Byens Indvaanere 8 et 
Belob af 4 indtil 2 Cor. Htf., 16 et Belob af 2 indtil 1 To. og 65 
et Belob af under 1 To. Hik. 

Af Markeder holdes aarlig 5 i Nykjobing, nemlig 1 i Februar, 
1 t Suni, 1 i Suli og 2 i October. 


Byens Wwrighed er en Bhfoged, der tillige er Byſtriver famt 
berhos Herredsfoged og Herredsffriver i Morse Norre- og Senders 
Herreder. 6 Borgerreprefentanter. 

Byen eter, foruden Sfolebhgningen og Fattighufene famt Anpart i 
Shing: og Arrefthufet, 84 Tor. Land, Bhvangen, famt det forneonte 
Lpftanleg, 6'/, To. Lb. ftort, anlagt for omtrent 40 Aar fiben. Fattig- 
vefenet bar 414, To. Lanb og Sfolevefenet 1 Th. Land. Sidftncennte 


RNyliebing. . 149 


har en Gjceld paa 9707 Rb. (i 1855), beraf 8000 Rb. i Anlerning af 
ben nye Sfolebhgning. 

Bhens Udgifter vare i 1854: 5235 Rd. (i 1839: 2097 Rod.) 
Paa Grund, Neering og Leilighed bled lignet 3787 Rd., bet Ovrige 
bleo utredet af feregne Sndtegter, fornemlig Sordleie af Byens Jorder. 
Udgifterne ere fenere noget forggede, navnlig til Afdrag paa Sfole- 
vejenets Gjeld i Anledning af den nye Sfolebygning. 

Communens Skoler beftaae af en Vetalingsffole med 2 Lerere 
og en Friſtole ligeledes med 2 Lerere. 

Byen har et Brands og Politicorps. 

Havnen, anlagt iſolge Vevilling af 29de Darts 1788 af 3 Kjob⸗ 
mend, Brodrene Oviftgaard og Sepfen, er et med Bulverfer omgivet 
Basfin, 162 Alen fangt og 88 Alen bredt. Den vedligeholdes til 
en Dvybde af 6—8 Fod. Havnen, der fenere er tilkjobt Byen, havde 
Alte Suni 1855 en Gjeld af 5610 Rd. Dens Indtegter vare i 1850: 
1971 Rd., i 1851: 2303 Rd., i 1852: 2174 Rd., i 1853: 2835 Rd., 
1 1854: 3410 Rb. 


3 geif{tlig Henfeende danner Nykjobing, bvortil fom foranfprt 
herer et lidet Landdiftrict, tilligemed Annexerne Lodrerup og Elſs eet 
Paftorat. Foruden Cognepreften er anfat en refiderende Capellan. 


Reguleringsfummerne for disſe toende Embeder ere refp. 1390 Rb. 
og 523 Mb. 


 Byen Horer til Thifted Amtftuediftrict (Amtsforvalteren er 
forpligtet til at fomme til Nykjobing 2 Gange om Aaret for at modtage 
Statterne for Wen) og Nykjobing dea ediftrict. WDiftrictslegen boer 
iByen. Apothek. Amtets 97de Legd. Balgfted for Amtets 4de Folfe- 
things: Balgfreds. 
Bed Toldſtedet er anfat en Toldforvalter, en Toldcontroffeur 


og 2 Loldasfiftenter. En Poftmefter har tillige Tilfyn med Befor⸗ 
bringsvefenet. Telegraphftation. . 


Bhens Overformonderimidler ubdgjorde b. Iſte Januar 1854:. 
42,182 Rd. (Cifte Januar 1845: 9773 Rd.) 

J Byens SGparelasfe, oprettet 1852, indeftod ved Udgangen af 
1854 omtrent 30,000 Rd., fom i 1855 fteg til mere end bet dobbelte. 


Nykjobing herer, fom Navnet vifer, iffe til de eldfte Kjobſteeder i Danmark. 
Den antages i D. Atl. at vere anlagt i SGlutningen af vet 14de Aarhundrede 
under Dronning Margrete, men nevnes bog allerede fom Kiobſtad 1299 under 
Striden mellem Grif Menved og Sens Grand (Suhms Danm. Hift. XI. S. 339). 
Rytfebing fynes at ſtylde det Hosliggende Dueholm Kloſter fin prindelſe. Belige 
penbeden ved den fille Bugt, fom banner Byens gove Havn, bar viftnof ogfaa 
idraget til dens nlagee e. Tidligere lane ber 3 Landsbyer, Vettel, Benner og 
olftrup, for Hilfe Nyfiebing Rirte, St. Clemens⸗Kirke, fom altſaa maa vere 
gammel, bar veret Gognefirfe. Foruden denne RKirfe havde Nykjobing ogfaa ¢ ben 
atholſte Zin en mindre Kirke eller et Capel, talvet ,Helligaands+ Capel” eller 
rPelliggeifthuns-Rirte” (ogiaa „Hellig⸗Trefoldigheds Capel), bygget med pavelig 
Tilladelſe af Prior og Convent i Dueholm=- Klofter i Midten ar vet 15de Aare 
bundrede; det ftod i Forbindelfe med et Hofpital eller ,Heligaands-Huus,” angaaenbde 
doilten Stiftetfe Nyhjobings Borgere under Rong Frevderit I. havde en Strid med 
tedrene { bemeldte Rlofter; efter Reformationen fientede Rong Chriſtian UL. 
146 Borgerne denne Kirke til Raadhuus. Ryuebin bar veret bjemfegt af 8 
betpdelige Sloebrande: i Gommeren 1560, da necften hele Byen brandte, poorved 


10 


150 Nykjobing. Norre⸗Herred. Seiersleo Sogn. 


pens gamle Privilegie» Breve gif tabte, den anden b. 20de Octbr: 1715 og den 
fidſte >. 24de Auguft 1748. 

Snobyggernes Antal, fom ved dette Aarhundredes Begyndelfe fun belob fig til 
650, befandtes ved fidfte Folfetelling forsget med 1100. Hvad der har verret til 
Stabe for Nibe og Legfter ved Sildefiferiets Aftagen, nemlig Aggercanalens Aab- 
ning, bar veret til ftor Fordeel for Nykjobing og Lhifted wed den ſtaærkt tiltagende 
Handel og Sfibsfart. 

Hovedgaarden Dueholm'⸗Kkoſter, beliggende lige udenfor Nykjobing paca 
Byens veftlige Side, var i den fatholffe Sid et —— ſom forſte Gang 
nevnes i Midten af bet 14de Aarhundrede, og var helliget baade Johannes den 
Dober og Marie Magdalene, Hvorfor bet ſnart benevnes efter den ene, fnart efter 
ben anden af disfe Helgener. Da Rlofteret ved Reformationen 1586 hjemfaldt til 
Kongen og Kronen, blev det paa fedvanlig Biis en verdslig Forlehning under 
Naonet Oueholms-Lehn. Den foerfte af de tpngelige Lehnsmend her var Niels 
Lange, ber 1539 fif Dueholm-Rlofter i Forlehning og Pant for 1000 Daler, fom 
ban bavbe forftratt Rongen, paa Bilfaar blandt Andet, at han ſtulde ,,forforge 
Prioren og de Munte, fom ber indgione ere, med tilborlig Underholoning til Klade 
0g Fave,” og at ban tte maatte ,forbugge Skovene;“ deraf feer man altjaa bagde, 
at bette Rlofter bar beholdt Munke nogen Tid efter Reformationen, og at Hen 
Mors, fom nu, paa en entelt ubetydelig Undtagelfe ner, ere aldeles fovled, 
vengang bar havt Sfove, Hvilfet man ogfaa af lignende Oocumenter veed at have 
vpœret Lilfelbet med Thyland. Ved Gouveratnitetens Gndforelfe blev Dueholms⸗ 
Lehn forandret til Oueholms Amt; Kloftret felv folgtes omtrent Har 1654 af Kongen 
os blew faaledes en privat Herregaard. Blandt bens Ciere ere ifer at merfe 

onferentéraad Povel von Klingenberg, der tillige eiede Heirlid. Hans Enke folgte 
Aar 1752 Dueholm med c. 800 Tor. Htk. Bondergods til Forpagteren paa Stebdet 
Anders Totterup for 11,000 Rd. D. C. Tottrups Familie forbleo i Gaardens 
Beſiddelſe indtil langt ind i bette Aarhundrede. Bondergodſet er nu frafolgt. 
Hhovedbygningen, een Etage med hoi Kiwelder, er endnu tildeels Levning af det 
amfe Softer; Rlofterfirten er aldeles odelagt; bet Enefte, der er tilovers af 
amme, er et Par grundmurede Udhufe, fom have varet Capeller, af Hvilfe det 
ene, efter Daugaards Klofterpiftorie, ex forvandlet til — ,et Fas og Svinehuus *). 


Worre-F erred. 


Seierslev Sogn omgivet af Annexerne Gierslev og Bersby, 
Sonder-Draaby og Flare S. famt Liimfjorden. Rirfen, i Gognets 
Midte, 2 M. n. for Nykjobing og 3/4 We. ſ. f. v. for Feggeſunds— 
serge. Arealet, 3600 Tdr. Land, er i det Hele Hgitliggende, med 
muldfanbet, paa fine Gteder ffarpere, paa audre mere leerblandet 
PHonitet. J bette Sogn ligger Morsses nordligfte Pynt, Feggeklit, 
ber banner ben yderſte Ende af en ſmal Landtunge, Feggellithals. 
Gelve Feggeklit er en 48 Fod hoi Banke af aflang Form og c. 40 Tor. 
Lands Storrelfe med bratte tildecls afbrubdte Sider. Ved Kyſten findes 
Gementfteen, fom deels brydes, deels optages af Fjorden. Htk. 215 Tor. 
WM. og E. og 34, Co. Mee. 


*) Allerede for 150 Nar fidew beretter Biſtop Birderod Lignende i fine Dagbager unber 13be Suit 
1706: „Om Citermivrigen lod jeg mig forlyite at fpadiere udenfor Byen tif Duehoimé-Rlofter, 
Boor fea beface, hvad endnu var tifovers af ve Pienne gamle Bogninger. HOvor Munfene t 
gamle Tider have have deres Kamre og Varelſer, dev er nu Feftaiden. Sie volvitar temperem 
ordo, Ar Kloſterkirken, fom for lenge fioen er ruimeret, ftaaer alene et Capel tilbage, fom encoun 
eiter en particulier Fundatſes Tilbold confervereé, dog iffe til gubdeltg Brug.’ 


Seiersley og Gjersleo Sogne. 151 


¥ SGognet: Bhyerne Seierslev med Kirke (temmelig ftor, bar 

Taarn, men iffe Hvelvinger), Preftegaard og Sfole, Nerre⸗Draabh, 

eSfelbjerg, Gfrandrup og Skjerbek (begge disfe fidfinceonte 

her ere nu neſten ganffe udffyttede); Hovedgaarden So, af 20 Lor. 
Htt., So Vandmoglle, Gone Molhave, 9 Tor. Hif., Sfarregaard, 
9 Zor. Htk., Dybdal og Feggeklit; i Narheden af fidftnennte er 
Fergefted over Feggefund til Hannes; ber anleber ogfaa det Dampſtib, 
ber farer paa iimfjorden; tetved ligger Ctedet Chriftiansholm 
med Handels- og Kreprivilegium famt Boftholder?. Balt i Gognet 40 G. 
og 76 H., hvoraf 25 G. og 55 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 660. Udenfor Agerdyrining have Beboerne intet 
vejentligt Erhverv. 

Sognet hyrer under Morse Herreders Jurisdiction og Legediftrict 
(Nykjobing), Thifted Wmtftuediftrict; 1fte Vgfds. Amtets 68de Legd. 
J Forening med Annezerne Giersleo og Jorsby banner bet een Com: 
mune. Stirfen tilbgrer Gieren af Sg. Preeftefaldets Reguleringsfum 
er 1397 Rd. Preftegaardens Areal er 136 Tor. Land. Ht. 9 Vor. 
3 Sfp. 2 Fok. 2 Alb., hooraf 1 To. 7 Sp. 2 Alb. bortfeftet. 


Se, ,Sies,” er en gammel adelig Seadegaard,” der_allerede nevnes i den 
fidfte Dalodeel af det 15de Aarhundrede. 

Efter gamle Sagn (fee »Danmarks Folfefagns af Thiele 1. S. 14, D. Atl. 
©, 566, Schade Beffrivelfe af Den Mors) boede Kong Fengo eller Fegge paa 
Feggellit, Hoorfra han kunde lade fine Skibe lobe ud i VBefterhavet. Han og bans 
Broder, Horvendil. afverlede med hinanden i at regiere tillands og tilvands, ſaa⸗ 
ledes at ben ene flulbe { tre Aar sare tilfeed, medens den anden ſtulde foreftaae 
Regimentet hiemme. Men Feqge blev misundelig over Horvendils Lykke og til. 
tagende Magt og drebte ham famt tog bands Huftru tilegte, Hvilfet Mord fiden 
bles hevnet af Horvendils Gen, Amfet eller Hamlet. (See forsvrigt Sagnet om 
Haardevendel, Kenge og Amilettr hos Garo i Svie Bog.) Stedet paavifes endnu 
hoor Borgen antages at have ligget med Nedgang til Fjorden fra ben ſteile Bante. 


GCierslev Sogn, Annex til Seierslev og Jordsby, omgivet af disſe 
Sogne og Liimfjorden. Kirken, i Sognets Midte, 2 M. n. n. o. for 
Nykjobing og 274 Mt. f. for Feqgefund. Arealet, 1327 Tor. Land, er 
beitliggende og bolgeformigt, har tunge leerblandede Jorder med Leer- 
Underfag. Paa BVeftgrendfen mod Seierslev Gogn findes den 7/, M. 
lange Hund- Gg. Htf. 101 Tor. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Cierslev med Kirke (uden Taarn og Hvel- 
vinger) og Sfole, VBefter-Hunderup; Gaarden Oſter-Hunderup. 
Salt i Sognet 22 G. og 34 H., hvoraf 5G. og 10 H. ubenfor Berne. 

‘Sndvaanere: 312. Udenfor Agerdhrfning findes intet ferligt 
Erhverv, i alt Fald blot ubethdeligt Fijtert i Litmfjorden. 

Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Lfte Vgkds. Amtets 70de Legd. Kirken tilhorer nogle Harte 
fornsbefipdere i Gognet. 


Jordsby Sogn, Annex til Seterslev og Cierslev, omgivet af disfe 
Sogne, Sonder⸗Draaby GS. og Liimfjorden. Ricken, paa Sognets Syd⸗ 
five, 11/, M. n. n. o. for Nykjobing. Arealet, 1204 Tor. Land, er 
* jeont, lavtliggende og ubfat for Overfogmmelfe, tungt og firt, Leer: 

Blanbdet, med Leer til Underlag. Mod Syd lober Sognet ud i en Lav 
og fmal Candtunge, Buksor (Buxer) Odde. Htf. 77 Tor. A. og E. 


152 Jordsby og Flade Sogne. 


SJ Sognet: Bhen Fordsbh med Kirke (uden Taarn og Hoelvinger) 


og Sfole; Hedegaarbde, Jordsbygaard og Nygaard. Salt i. 


Gognet 15 G. og 34 H., hvoraf 3 G. ubenfor Boerne. 

Subvaanere: 250. Jordbrug er Hovebderhvervet. Mogle Beboere 
i Sognet foge ved Fijfert at erhverve fig bet Forngrne til Livets Op- 
bold. Fiſkeriet drives ved Vaad og Kroge; ogſaa fanges en ftor Deel 
Wal om Vinteren med Stangjern. Fiffene affettes faavel i Kjobſtaden 
fom i Omegnen til Beboerne. 

Sognet horer under ve famme Adminifirativ-Inddelinger fom Hoveds 
eit 1jte Vgkds. Amtets 74de Legd. Kirken tilbgrer Cieren af 

gibave. 


Slade Sogn omgivet af Annexet Oraaby, Aljted, Galtrup, Bjerby 
cg GSeierélen ©. famt iimfjorden. Kirken, paa Sognets Oſtſide, 
1', Mi. n. n. v. for Nykjobing og ligefaa langt f. ». for Feqgefund. 
Arealet, 2303 Tor. Lanb, er hoit og baffet mod Mord, hoor Galgjerss 
hot Hever fig til en Heide af 282 Fod, og hvorfra haves en interesfant 
Ubdfigt neften over hele Chifted Amt; mod Syd er Overfladen derimod 
afpalenbe meb Lave muldrige Sorder og betyrelig GHebjergning. Flere 
Baller indeholde Moleer og have et eiendomme\ligt Udfeende (ifr. Forch⸗ 
hammer, Danmarks geognoftiffe Forhold S. 86). Htf. 150 br. 
A. og E. 

% Gognet: Bhen Flade med Kirke, Preefteqgaard og Sfole, en 
@aard paa 14 Tor. Htk., Hovedgaarden Nandrup af 381, To. Ht. 
Salt i Sognet 21 G. og 59 H., hvoraf 7 G. og 28H. udenfor Byen. 

Snbvaanere: 549. Sordbrug er neeften ubdeluffende Erhverv. 
Haveculturen beghnder at interesfere Paftoratets Seboere mere og mere. 
Gn Deel VBiftarer Haves, hvorfor ogſaa iffe ubethbelig Vox og Honning. 
Gnfelte af Beboerne have erholdt Preemie baabe for Biavl og Tres 
plantning. 

Sognet horer under Morss Herreder$ Jurisdiction og Legediftrict 
(Nykjobing), Thiſted Amtftuediftrict; 1ſte Vgkds. Amtets Tide Lego. 
J Forening med Annexet Sonder-Draaby een Commune. Kirken til—⸗ 
borer Sognebeboerne. Prefſtekaldets Reguleringsſum er 867 Rb. 
Preftegaardens Areal er c. 180 Tor. Land. Htf. 10 Tor. 7 Sfp. 
2 fot. 177, Alb., hvoraf dog 3 Tor. 2 Sp. 1'/, Alb. er bortfeftet. 

Flade Kirke har hverken Taarn eller Hvelvingers i den fondre Rirfemuur er 
en Steen, byorpaa med gothiffe Bogftaver Ordene ,Stephanns sacerdos” og Aars⸗ 
tallet 1402 famt Ralf og Diff. 

Nandrup er en gammel Gedegaaed, ber navnes allerede i Midten af det 
15de Aarhundrede fom tilperende den adelige morfingfe Familie Winter. J Dane 
Atlas cnferes den at have 270 Tor. Hitt. Bendergods; i Beffrivelfen af Mors 
ved Provft Sdade fun 200 Tor. Med dette og Flade Gogns Kirketiende folgtes 
ben 1776 for 18,000 Ro. D. C. til Frantz Vogelius Steenftrup, fom indtil Aaret 
1826 efede Gaarden. Familien Buchwald har derefter eet Gaarden. Godfet er 
forleengft bortjolgt. 


Draaby Sogn, Annex til Flade, omgivet af dette Sogn, Seierslen 
0g Jordsby S. ſamt Liimfjorden. Kirken, i Gognets Midte, c. 1%’o Me. 
n. for Nykjobing. Arealet, 1030 Tor. Land, er fuldfommen jevnt, 
har fave, tunge, muldlerede Sorder med Leer til Underlag. Het. 
68 Ter. A. og G. 


SenversDraahy, Alfted 0g Bjergby Cogne. 153 


J Sognet: Byen Sonder⸗Draaby meb Kirke (uben Taarn og 
Hvelvinger) og Stole. Jalt i Seguet 15 G. og 42 H., hvoraf 3 G. 
og 16 H. ubdenfor Berne. 

Indvaanere: 293. Jordbrug er Hovederhvervet. Aal ftanges med 
Plumpjern om Binteren i aabent Vande og med Stangjern paa Bid; 
om Sommeren fijfes ben med Kroge. Aalen ryges og kjsres til Aarhuus- 
eguen, Boor ben affettes. 

Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
—— ljte Vgkos. Amtets 73de Legd. Kirken tilperer Eieren af 

gidave. 


Alfred Sogn omgivet af Sonder-Draaby, Flare, Galtrup og 
Tedje S. famt Liimfjorden. Mirken, paa Sognets Oſtſide ved Stranden, 
3/, M. n. for Nykjobing. Arealet, 1421 Tor. Land, er deels Heit, deels 
it, mep gobde fandmuldede Sorbder og eer til Underlag. Htt. 98 Zor. 

. 0 


g &. 

_ J Sognet: Boerne Alfted, Hvorved Rirken (uden Taarn og Hvel- 
binger) og Sfolen, og Starum, hvori Preftegaarden. alt i Sognet 
17 G. og 42 H., hvoraf 6 G. og 20 H. udenfor Boerne. 

__. Sudvaanere: 339. Jordbrug er Govederhoervet, Fiſteriet, fom 
hibligere var meget betydeligt, er firen Aggercanalens Dannelfe ringe. 
Der fanges Flynder med Net og Storvaad, og Aal med Stangjern. 
Ved Alfted By findes 2 Teglovne. 

Sognet borer under Morso Herreders Surisdiction og Lcegediftrict 
Nykjobing), Thifted Amtftuediftriet; 4de Vgtrs. Amtets 69de Lego. 
¥ Forening med Annexet Bjerghy een Commune. Kirken tilhorer Cieren 
af Ullerup. Preftefalrets Reguleringsfum er 674 Rd. Prefteguardens 
Areal er c. 50 Tor. Land. Hil. 3 Tor. 1 Sp. 1 Fok. 23’, Mlb. 

3 Affled Sogn har efter Dane Atlas i gamle Dage veret en Borg falvet, 
„Alſtedvold,“ fom Rong Grif af Pommern Alentede ever Pychelſen, men bleo 
brendt af Henrif Sfarpenberg, fom verved forbred fit Gods til Kronen. Af 
Borgpladjen vifes endnu Gpor. Tet ved Alfledvold ligger Boldhoi, der ligeledes 
et omgiven af Grave, og et [ie Styfte derfra, Nord for Alfled By, en Plads 
kaldet Grawene, hoor der Fanbfpntignits ogfaa har flaaet en Borg, omgivet af Grave. 


Bjieraby Sogn, Anner til Alfted, omgivet af Flade, Galtrup, 

Sotbjerg og Sunedy S. faint Liimfjorden. Sirfen, i Gogneté Midte, 
It, M. n.v. for Nykjobing. Arealet, 1375 Tor. Land, er bueformigt, 
lavt i Mivten, hoinende mod Nord og Syd, af let, fandig og ffarp 
Bonitet, med entelte lave og fide Mofeftrefninger i Udkanterne. Htk. 
96 Zor, A. og E. 
_ & Sognet: Byerne Bjerghh med Mirfe (uden Taarn og Hveel- 
vinger) og Gullerup. Stolen ligger mivt imellem Byerne. Salt i 
Sogndt 23 G. og 47 H., hvoraf 19 G. og 28 H. udenfor Byerne. 
Indvaanere: 475. Udenfor Agerdyrining have Gognets Beboere 
intet ferligt Erhverv. 

Sognet horer under de ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Ade Vgkos. Amtets Toe Regd. Kirken tilhörer Eieren af 
Ullerup. 

Byen har Navn af de Bakker, hvorpaa den ligger. Paa Kirkegaarden ligger 
en Kampeſteen med et udhugget Kors og derover flaaer Navnet »Tufo Sacerdos.“ 


154 Colbjerg -vg Gundby Sogne. 


Denne Tufo flal efter DO. Atl. have veret Mun’ i Dueholm Kloſter, men Bleo 
pd, ve lutherfle Preeft til Alfted og Bfergbp og lerte Luthers Catehismus for 
enigheden. 


Solbjerg Sogn omgivet af Anneget Sundby, Skallerup, Dragſtrup, 
Oſter⸗Jolby, Galtrup og Bjergby S. Kirken, i Sognets Midte, Ly. M. 
n. v. for Rotjobing Arealet, 2011 Tor. Land, er jevnt, bog hoiere 
og ffarpere mod Syd og Nord, har en fterfleret, tung, men tiflige 
mutbrig ond jerbeles frugtbur Bonitet. Htk. 158 Tor. A. og E. og 


J Sognet: Solbjerg med Kirke, Preeftegaard og Stole, Mellem- 
jelby; Avlsgaarden Jolbygaard, 13 Cor. Htf. og 120 Tor. Land; 
og Vangsgaard; Jolbygaards Molle. Jalt t Sognet 29G. og 
62 H., hvoraf 16 G. og 52 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 529. Agerdprining er faa gobt fom ubdeluffenbde 
Erhverv for Gognets Beboere. 

Sognet horer under Morse Herreders Jurisdiction og Legediſtrict 
(Nykjobing), Thifted Wmtftuediftrict; 4oe Volos. Wmtets 75de Legd. 
J Forening med Anneret Sundhy een Commune. Rirken tilbprer en 
Privatmand. YPreeftefaldets Reguleringsfum er 1018 Rd. Preefte- 
gaardens Areal er 121 Zor. Land. g. m., Ht. 11 Tor. ,, Sly. 2 Fok. 
1/, Ulb., hvoraf dog c. 24 Tor. Land med 2 Ter. Hik. er bortfeftet. 

Solbjerg Kirke har fladt Loft og et Taarn, fom er meget lavt og uforholos- 
meesfigt til dets Omfang, dba der to Gange flal vere taget et Stykke af det;! bet 
tjener imidlertid til Gomerte, da Rirten ligger Heit. aavel i Ritfen fom paa 

irfegaarben ſtal efter D. Atl, vere begravet Gere Medlemmer af en adelig Familie 
Redhals, jom at have havt fit Derrefeede paa en Gaard her i Sognet, Basfehange 
faldet. 3 Chriftian 11.'s og Frederik 1.’ Tid efede Kronen et Gods paa Mors, 
faldet Stredhals Goods, hois Beliggenhed nu ikke lader fig angive. Hvis Refhals 
og Streckhals er Cet, faa fan man vel antage, at Godfet hae veret bet ommeldte 
Basfebauge. Efter en anden Mening flulde et tif Rronen forbrudt Lehn, Skarpen⸗ 
bergs Gods og Stredhals Gods vere eet og famme, og fidfte Bengvnelſe vere 
en Amindelfe om, at den fidfte Sfarpenberg maatte ,ftrefte Hals“ for ors 
brpbelfe, Mordbrand. (See foran Alſted Sogn.) 


Sundby Sogn, Annex til Solbjerg, omgivet af dette S., Skalle⸗ 
rup og Bjerghh S. ſamt Vilfund. Rirfen, i Sognets Midte ved Lande- 
veien fra Nykjobing til Vilfund Ferge, 2 Mt. n. v. for ferftnevnte og 
1/7, M. f. o. for fidjtnennte Sted. Arealet, 2054 Tor. Land, er ifer 
mob Nord og Aſt hoitliggende, baffet og beſperligt at drive, af ftert, 
leret Bonitet, hvori paa fine Steder neften ingen Muld er at fee. Run 
mod Oſt ved Overgaurd finbes ftarpere Jorber. Htk. 168 Tor. A. og & 
0g 3'/, xD. Mſt. 

J Sognet: Byerne Sundby med Kirke (uden Taarn og Hveel- 
vinger, Taarnet nedrevet 1820) og Skole, og Faartoft; Avlsgaarden 
Kirkegaard i Sundby, 13 Tbr. Htk. og 149 Tdr. Land, Overgaard 
i Faartoft, 15 Tor. Htf. og 250 Tor. Land, og Klitgaard; SGundby 
Sergegaard$ med Overfart over Bilfund. Balt i Gognet 24 G. og 
50 H., bvoraf 17 G. 0g 24 H. udenfor Bherne. 

Sudvaanere: 446. Fordbrug er Hovederhvervet. J Vilfund drives 
noget Fiſkeri, navnlig af Sild, med Vaadgarn; besuden fanges Flynder 
af opperlig Owalitet og om Binteren en Mengde Mal, rer dog for 


| Dragftrup og Sfallerup Sogne. 155 


| Storftedelen forteres pan Stedet. Fifferiet antages bog at knnne i 
langt ftgrre Grad benyttes end Tilfeldet er. 
Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved= 
fegnet Ade Vgkos. Amtets G4de Legd. Kirken tilhorer 15 af Sognets 
eboere. 


Yaa ben fondre Side af Gundby Kirke er en Steen med Figurer og Indſtrift, 
fom omtales { Marm. Dan. Tom. Hi. G. 265. 


Dragftruyp Sogn omgivet ef Anneret Slallerup, Solbjerg og 
Oſter⸗Jolbh S., Sonder-Herred, Bilfund og Dragftrup. Big. Rirken, 
i Sognets Midte, 11/, M. v. n. v. for Noylisbing. Arealet, 1613 For. 
Land, er Hpitliggende mod Beft, har omfring Rirfen og fangs Sjorben 
flarpe Sandjorder, Gefter- Aelby Marker have Muld med Roydleer til 
Underlag; dog horer Gognet i det Hele blandt Herredets flarpefte og 
torreſte Strefninger. Htl. 92 Tor. A. og G. 

_ 3 Sognet: Boerne Drag{trup med Kirke (uden Taarn og Hoel 
vinger); Byen er-neeften aldeles udflyttet, og Veſter-⸗Jolby med Breite- 
gaard og Sfole. Balt i Sognet 22 G. og 16H., bvoraf 9 G. og 8H. 
udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 259. Agerdyrfning er neften udeluffende Erhverv 
for Sognets Beboere. Der har tidligere veret betydeligt Fiſteri, men 
meb bert Aar iager bet af, faa at nu ingen af Gognets Beboere 
hovedfageligen leve deraf. 

Sognet horer under Morse Herreders Jurisdiction og Legediſtrict 
(Nykjobing), Thiſted Amtſtuediſtriet; 4de Vgkos. Amtets 77de Legd. 
J Forening med Anneret Sfallerup een Commune. Kirken tilhorer 
Cognebeboerne. Preeftefalrets Reguleringsfum er 754 Rd. Preefte- 
gaarbens Areal er 60—70 Thr. Land opdrfet og c. 30 Tor. Land 
Dede. Htk. 6 Tor. 7 Stp. 2 Fok. 1 Alb. 


3 Veſter⸗Jolby flal i ve catholfle Tider have ligget en Hovedgaard, faldet 
Digisende, vengang tilberende Dueholm Kloſter, men ——58 nu itte finbes Spor. 


Skallerup Sogn, Annex til Dragſtrup, omgivet af dette S., Sols 
Kjerg og Sundby GS. famt Vilfund. Kirken 12/, M. n. v. for Nykjo⸗ 
bing. Avealet, 1085 Tor. Land, har meeft hoie, tildeels batkede Jorder, 
til Sfallerup By for det mefte Lette, muldrige, til Torup By tunge 
Leerjorver. Htk. 91 Tor. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Sfallerup med Kirke (uden Taarn og Hoel. 
vinger), og Torup med Sfole; Rjelgaard. Balt i Sognet 25 G. 
09 26 H., hvoraf 11 G. og 14 H. udenfor Berne. 

Subpaanere: 294. Om Beboernes Erhverv gjelder, hvad foran er 
anfort under Hovedfognet. 

Gognet borer under de famme Adminijtrativ-Sndbdelinger fom Hoveds 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 76de Legd. Kirken tilbprer nogle af 
Sognets Bgnder. 


Galtrup Sogn omgivet af Anneret Oſter⸗Jolby, Solbjerg, Bjergby, 
Slade, Ulfted, Tebſe og Erélev S. Kirken, paa Sognets Sydveſtſide, 
1%, M. n. v. for Nokjobing. Arealet, 2531 Tor. Land, er fladt og 
lavtliggende; Markerne ere i Almindelighed tunge, beg have be paa 
enfelte Steder god, fed leer- og fandblandet Muld med Roedleer i Unders 


156 Galtrup, Selby og Todfe Gogne. 


laget. De bedfte Jorder findes ved Tering By. Ht. 186 or. 
A. og E. og 1 To. Mi. 

3 Sognet: Byerne Galtrup, hvori Rirfen (med Taarn, uden 
Hvelvinger) og Preftegaard, og Toning med Sfole; Hovedgaarden 
Ullerup, 41 For. Htf. og c. 600 Tor. Land (pesubden til Gaarben 
124 Tdr. Htk. Fefteqgods, Bjerghy Rirfe med Tiende og dette Sogns 
Rongetiende famt 2 Veirmeller, opfert paa Hovedgaardsmarfen). Salt 
it Gognet 22 WG. og 35 H., hvoraf 5 G. og 3 H. ubenfor Bverne. 

Sndvaanere: 491. Gognets Beboere have intet ferligt Erhverv 
ubdenfor Agerdprfning. 

Sognet horer under Morse Herreders Jurisdiction og Legediſtrict 
( Nykjobing), Thifted Amtſtuediſtriet; 4re Bats. Amtets T8de Legh. 
J Forening med Annexet Oſter-Jolby een Commune. Rirfen tilhgrer 
flere Privatmend. Preeftefaldets Reguleringsfum er 762 Rd. Preefte- 
gaarbens Areal er c. 60 Zor. Lanb g. Mt. Htf. 7 Tor. 1 Fok. 2 AM. 

Den gamle Herregaard Wilerup vides allerede i Begyndelſen af bet lve 
Aarhundrede at have veret i avelige Familiers Befiddelfe; i O. Wil. nevnes ved 
Har 1502 Albert Muus, Beebner, til „Uldrop.“ Ullerup med 178 Tor. Hit. 
PBonbergods og Jordsby Kirke folgtes i Aaret 1786 for 18,000 Rd. D. C. til Sens 
Stadel og Gaarben er fenere forbleven { dennes Familie. Det nuverende Baanings- 
huus er opfert af Tav{muur i Aaret 1755. Udhufene, fom nedbrandte 1808, ere 
af np opbyggede med Grundmuur. Gaarden har altid veret og er endna omgivet 
med Grave, fom forfynes med Band fra et langt fraltggende Beeld. 


Jelby Sogn, Annex til Galtrup, omgivet af dette S., Erslev, 
Solbjerg og Oragftrup S. famt Sonder-Herred. Kirken, paa Gognets 
Veſtſide, 147. M. n. v. for Nykjobing. Mrealet, 558 Tor. Land, bar 
beels bpitliggende, deelS fide Jorder, med en Let fort Muld og Leer i 
Underlaget. Mod Mord ere be mere flarpe og gruusblanubede. Imod 
Syd har Sognet endeel Kjer og Mofe. Htk. 43 Tor. A. og G. 

3 Sognet: Bhen Wi ter-Solby med Kirke (uden Taarn og Hoel: 
vinger) 0g Sfole; Avlsgaarden Sondergaard, 12 Tor. Htf.; Bis 
Vandmoplle, Salt i Gognet 9G. 0g 9H., hvoraf 3G. og 4H. uden: 
for Bherne. . , 

Snovgqanere: 147. om Beboernes Erhverd gielder det famme 
fort ev anfort ved Hovedfognet, 

Sognet horer under be ſamme Apminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Vgtds. Amtets Gide Legd. Kirken tilhorer Gognebeboerne. 


Todfe Sogn omgivet af Annexet Erslen, Galtrup og Alfted S. 
famt Gynbder-Herred og Liimfjorden. Kirken, i Gognets Midte, 14 Me. 
n. v. for Nykjobing. Arealet, 2705 Tor. Land, er Hgitliggende, men 
jeont, med en neften umerfelig Sfraaning, a gobe, leerblanbdebe, 
bybe Mulojorder med Rodleer til Underlag. Htk. 202 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byerne Todſe med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Bjsrudrup og Vodftrup; Hyloiggaarde (2 G.) famt Longe 
gaard. Salt t Sognet 44 G. 0g 65 H., hHvoraf 17 G. og 26 H. 
udenfor Berne. 

Sndvaanere: 600. Agerdhrfning er Beboernes enefte Erhverv. 

Sognet herer under Morss Herreders Jurisdiction og Lcegediftrict 
(Nykjobing), Thifted Amtſtuediſtrict; doe Vgkds. Amtets Choe Leegd. 
Sognet banner t Forening med Anneret Erslev een Commune. Kirken 





Erslev Sogn. Sonder⸗Herred. Ledderup Sogn. 157 


tilhgrer en Privatmand. Preeftefaldets Reguleringsfui er 1010 Rod. 
Freftegaardens Areal er 22 Tor. Land ubmeerfet god Ford i Indmarken 
tet ved Gaarden og 75 Tor. Land i Udmarfen, ringere, bog ret god 
Sore. Htk. G Ter. 4 Sfp. 3 Fok. 11/5 Alb. 


Todſe Kirke ex en af de anfeelighe paa Mors, meget Heitliggende og har et 
heit Taarn, fom er fynligt i lang Afftand, men er uden Hvelvinger. J Middel⸗ 
—— i Todſe veret-en adelig Hovedgaard, Todſegaard, hvoraf dog nu ikke 

udes Spor. 


Erslev Sogn, Anner til Todſe, omgivet af dette S., Galtrup og 
Selby S. famt Sonder-Herred. Rirken, i Sognets Midte, 1 M. n. ov. 
for ferftnennte og 1'/, M. f. o. for fidftneonte Sted. Arealet, 
1836 Zor. Land, er hoitliggende meb let, fort Muld i Jordsmonnet 
og Ralf i Underlaget. Denne Ralf, ver brydes paa to forffjellige 
Steder i Gognet, er tidligere fom Gjedningsmiddel misbrugt i den 
Grab, at Sorderne paa flere Steder jaa godt fom Intet frembragte. 
Htk. 120 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byen Erslev med Rirke (lille og uanfeelig, ubden 
Taarn og Hveelvinger) og Sfole. Salt i Sognet 29 G. vg 46 H., 
hvoraf 14 G. og 29 H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 459. Erslev Gogn har ben bedfte Tervemofe paa 
Mors, fom forfoner Sen eller en ftor Deel deraf med Bloebreendfel. 
Denne Tervemofe Hder ben arbeidende Rlasfe en frrdeles god Fors 
tjenefte om Commeren. Som en Meerfelighed tan anfores, at uagtet 
Erslev Moſe er meget ftor, er Torvejord i en hoi Priis, thet 1 Xo. 
Land of WM. fortidben fvfter 670 Rb. fom gangbar Priis, ja endeg 
700 Rb. 

Gognet borer under: de famme Abminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vgkos. Amtets G6de Lego. Kirken tilbgrer Cieren af 
Nandrup. 


Sonder-Herred. 


Ledderup Sogn, Annex til Nykjobing og Elſs, omgivet af diefe 
Sogne, Froslev, Veiersley og Lorslev S. famt Salling-Sund og Norves 
Herred. Kirken, i Sognets Miidte, 1% M. v. f. v. for Nykjobing. 
Arealet, 4575 Xr. Land, har mod Nord jevne, fortmuldede Leerjorder 
med Rydlecr i Underlaget, mod Veſt ffarpere og magrere Veerjorder, 
men imod Syd og Oſt meget fandblandede Jorder med rpdt Cand til 
Underlag. Flere Kalk-⸗, Kridvt- 0g Hvidleersgrave findes i Sognet. Htik. 
226 Tor. A. og E. og 15 Tor. Mſt. . 

J Sognet: Berne Lodderup, Hoori Kirken (med Taarn, fur 
Hvelving i dette) og Skole, Fredsy (meget fpredt beliggende) med 
Efole, Kaarnp, Legind og Faarup; Avl[Egaarden Frydsbrond 
med 27'/o Tr. Htk. og B12 Tor. Land; de trende Vandmoller Oſter⸗ 
moglle, Beftermplle og Markmolle; Sallingfund Ferge- 


158 Lodderup, Elſs og Fresleo Sogne. 


gaard med Kro, hvorfra er Overfart tif Salling. Jalt i Sognet 


45 G. og 56 H., hvoraf 19 G. og 23 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 770. Agerdyrkning er Beboernes vigtigſte Erhverv. 
Ubetydeligt Fiſteri drives ved Sallingſund.— 

Sognet horer under Morso Herreders Jurisdiction og Legediftrict 
(Nykjobing), Thiſted Amtſtuediſtrict; Ade Vokds. Amtets Sloe Leægd. 
Sognet danner i Forening med Elſo Cogn cen Commune. Kirken til 
borer Gieren af Glomftrup og Hoiriis. 


3 Danfle Atlas taldes Krpdsbrend en By. Af denne maa ven nuverenve 
Avlsgaard af dette Navn altiaa fenere vere dannet. rovſt Schade anferer, fom 
Exempel paa hoor lay Yordeiendommenes Priis i fin Tid var, at denne Gaard 
med 201, To. contribuabelt Htk. i Aaret 1751 blew folgt ved offentlig Auction for 
: 67 Rd. D. C.; i 1754 folgted ven for 450 Rdb.3 i 1757 for 9OO Rv.; i 1762 for 
1000 Rb.; i 1804 for 7500 Rod. D. C. 


Elſe Sogn, Annex til Nykjobing og Lodderup, omgivet af fidfte 
neonte og Freslen GS. famt NerresDereen. Kirken, i Gognets Midte, 
1°, Mt. n. v. for Nykjobing. Arealet, 928 Tor. Land, har med Oſt 
tunge og lave Sorber, mor Belt hoitliggende og flarpe, navnlig omfring 
Thorshoi, et af MorsHes Hpiefte Puncter. Hit. 84 Ler. A. og E. 

J Gognet: Byen Elſo med Kirke (uden Taarn og Hvelvinger) cg 
Sfole. Salt i Gognet 15 G. og 23 H., hooraf 6 G. og 12 H. uden⸗ 
for Byen. 

Sndvaanere: 272. Ubdenfor Agerdyrfningfer intet ferligt Erhverv. 

Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved⸗ 
Jognet; 4de Vgkos. Amtets 84ade Legd. Kirken tilpprer Eieren af 
Frydsbrond. Hele Elſo Sogn horer under Lodderup Cfoleriftrict. 


Froslev Sogn omgivet af Annexet Mollerup, Veierslev, Lodderup 
og Eliſo S. famt Morre-Herred. Rirfen, i Sognets Mtidte, 1 Di. 
db. n. v. for Nykjobing. Arealet, 2102 rr. Land, er temmelig jeont 
meb liben Hevning imod Syd og Oſt, af gop fort Muldjordsbonitet 
med Leerunderlag og en betydelig Kjerftrefning mod Nord paa Herreds- 
grenbdjen. tf. 166 Tor. A. og E. 

J Gognet: Boerne Froslev, Hoort Kirfen (med Taarn, uder 
Hvelvinger, ſmukt reftaureret i 1857), Breftegaard, Vinrmolle og 
Kalfoerf, Freslevvang, Anbrup og Frgeslevn Sfole, beliggende 
mellem benne By og Annexet Mollernp; Hovedgaarden Froslevgaard, 
18/7, To. Hik. og 220 Tor. Land (dertil borer Frosley og Mollerup 
Rirfer med Tiender); Avlsgaarden Benthinesminde, 14 Cor. Hit. 


og 193 Tor. Land. Salt i Sognet 29 G. og 43 H., hvoraf 14-G. 


og 34 H. ubenfor Byerne. 

Snbvaanere: 459. Agerdrfning er Beboernes overvetende Erhverv. 

Sognet herer under Morsp Herreders Surisdictidn og Legediftrict 
(Nykjobing), Thiſted Amtftuediftrict; 4de Vgkos. Amtets 83de Legd. 
Sognet danner i Forening med Annexet Mollerup een Commune. Rirfen 
tilbprer Gieren af Greslevgaard.  YPreftefaldets Reguleringsfum er 
662 Rd., hvortil fommer en renteberende Capital paa 805 Rd. og 
aarlig Ufgift af 2 Tor. Byg for bortfolgt Menfalgods. Preeftegaardens 
Areal er 68 Tor. Land Ager, 3 Tor. Lanb Kjer og 9'/o To. Land 
opdorfet Hede. Htk. 7 Tor. 4 Sip. ,, Fok. 23/, Alb. 


Mollerup, Tebring og Outrup Sogne. 159 


Den gamle Hovedgaard Froslevgaard nevnes allerede i det 4de Aarhun⸗ 
breve, og par i en fenere Periode tilpert de adelige Familier Hvitfeldt, Raas, Lunge 
og Tarmanbd. 


Mokeruy Sogn, Anner til Froslev, omgivet af dette S., Beierslev 
og Outrup S. Rirfen, paa Sognets Oſtſide, 1 Dt. v. for Nykjobing. 
Yirealet, 1128 Tor. Land, har heie, lette og fandblandede Muldjorder, 
tilbeelS med Gand i Underlaget, ffarpeft mod Syd, hoor be heve fig 
mob Bafferne i Herredets Diidtpunct. tf. 45 Tor. A. og E. 

J Sognet: Bhen Mtollerup med Kirfen og en Vindmolle. alt 
i Segnet 11 G. og 34 g. hvoraf 3 G. og 28 H. ubenfor Byen. 

Subdaanere: 221. Om Beboernes Erhverd gjelder hvad foran er 
anfprt under Hovedfognet. 

Cognet borer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hover- 
jognet; Ade Bafds. Amtets 86de Legd. Kirken tilpprer Cieren af 
Froslevgaard. 


Mollerup Kirke har hverken Taarn eller Ovelvinger;. ven hed i den katholſte 
Tid efter O. Atl. St. Anne Rirke, og har forhen havt Taarn. Denne Kirke er 
bleven godt iftandjat 1855. 


Sebring Sogn ompgivet af Annezerne Cutrup og Rakkeby, Karby 
SG. og Dragſtrup Vig. Kirken, paa Cognets Nordfide, 2 Dt. v. for 
Nykjobing. Arealet, 1097 Tor. Land, er hoitliggende og belgeformigt, 
af ftertt leret og Leermuldet Bonitet. Htk. 75 Dor. A. og E. og 
5 Tor. Mſt. 

J Sognet: Cebring By, beliggende ved Fjorden, med Kirke, 
Preeftegaard og Skole (felled for Rakkeby og og Tebring), Votborg⸗ 
gaarbd med Vandmelle. Balt i Sognet i 15 G. og 23 H. 

Snbdvaanere: 237. Agerbrug og lidet Fifferi afgive Erbhvervet. 

Sognet borer under Morsp Herreders Jurisdiction og Legediftrict 
(Nykisbing), Thifted WAmtftuediftrict; 4de Vgkos. Amtets 9de Lego. 
Med Annerfognene een Commune. Prejtefaldets Reguleringsfum er 
1163 Rd. Kirken tilhorer Cieren af Votborggaard. 


Botborg fal have zveret en Herregaard. Borgpladfen vifes endnu. 


Sutrup Sogn, Annex til Tebring og Rakkeby, omgivet af disfe 
Eogne, Redfted og Mollerup S. famt Ngrre-Herred. Kirken, i Sognets 
Midte, 11 M. v. for Nofigbing. Arealet, 2614 Tor. Land, har ved 
Kirkebyen flarpe gruusblandede Forder, med fandblandet Leer til Underlag, 
mod Nord er Ganbdet predominerende. Htk. 140 Tor. A. og E. og 
2 Thor. Mie. 

3 Sognet: Bherne Outrup med Kirke og Sole, og Fjallers- 
fed; Hovedgaarben Damsgaard, 29 Ter. Htk; Damsgaard 
Vandmolle og Hou Vandmeglle. Balt i Sognet 17 G. og 24H. 

Snbdvaanere: 334. Jordbrug er Hovederbvervet. 

Eognet hyrer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; 4de Bgfos. Amteté Ide Legd. Kirken tilhyrer Cieren af 
Damsgaard. 

Damsgaard er en gammel Derregaard, fom { bet 15de og 16be Aarhundrede 
tilberte Familien Raas. Dens eldre Bygninger ere forlengft nedreone font paa 
alle Herregaarde i Amtet undtagen Heiriis, men ver findes endnu Spor af Grave 
0g Bifteparter. 


160 Ralledy og Karby Sogne. 





Rakleby Sogn, Annex til Tebring og Ontrup, omgivet af disſe 
Sogne famt Rarby, Wfter-Hvidbjerg og Redfted S. RKirfen, i Sogn 
Midte, 2 M. v. for Nykjebing. Arealet, 1096 Tor. Land, er jevut 
med Heoning mod Syd; Voniteten er flarp imod Oſt, midterft, nermeſt 
Byen, Muldjord med Leer, og lengft imod BVeft god, men meget Folv 
Mulbjord. Ht. 59 Gor. A. og E. og 1 To. Vif. 

3 Cognet: Byen Rallebh med Kirke, Blaabjerggaarbde (2G.); 
Mor Vandmolle; Rakkeby Sole (felles for Tebring og Rakkeby 
Sogne). alt i Sognet 11 G. og 21 OH. 

Indvaanere: 204. Jordbrug er ubdeluffende Erhverv. 

Cognet horer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoveds 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 79de Legd. Kirken tilbgrer Gieren af 
Hovedgaarden Srndrup i Rarbh Sogn. 

„Blaabierg eller rettere Blaaborg er en laf Morads omgiven liden Bakfe i 
Ralteby Gogn; dens Omkreds er over 150 Sfridt. Da man for en Deel Aar ſiden 


grow et Lag Sord overſt af denne Balle, bar wan der truffen Muurſteens⸗Brokker.“ 
Shave S. 94—95. 


Karby Sogn omgivet uf Anneret Hvidbjerg, Ralleby og Tœbring 
S. famt Viimfjorben. Kirken, t Sognets Midte, 24. M. v. f. vw. for 
MNyfisbiug. Arealet, 4022 Zor. Land, Har nogle af Herredets bebdfre 
Sorber ifr paa den lille gerg, fom borer til Gognet, nemlig meget 
dybe, forte, frugtbare Mtuldjorder med Leerunderlag. Halogen Mes, 
ber er temmelig hyitliqgenbe, bar ffarpere, mere gruusblandede Sorber. 
Teet ved Karby ligger Aasbjerghgi med en viid Udfigt. Man fan 
faaledes, efter Djorup, her telle 32 Rirfer. Htk. 275 Cor. A. og E. 
og 2 Tor. Hej. 

3 Gognet: Bherne Rarbh med Kirke, Preeftegaard og Cole, 
Torp, Res, hoort en Gaard paa 17 Cor. Htf. og 153 Tor. Land, 
meb Biffole, og Wager med Biffole, paa Agerg; i be tvende fidftnennte 
Hyer eve Biffoler; Hovedgaarben Orndrup, 21 Tor. Htf.; Nes 
Kro og Fergegaard, hvorfra er Kergefart til Thy. Balt i Goguet 55 G. 
og 94 ., hvoraf 25 G. og 55 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 805. Beboerne have intet ferligt Erhvery udenfor 
Agerdyrfning. 

Cognet horer under Morse Herreders Surisdiction og Legediſtrict 
(Nykjobing), Thifted Amtftuediftrict; 4de Vglos. Amtets 87de Lego. 
Sognet banner i Forening med Annexerne Hvidbjerg og Redfted een 
Commune. Sirfen tilbprer nogle af Gognebeboerne. Prefſtekaldets 
Reguleringsfum er 1616 Rd. YBreftegaardens Areal er 85 Thr. Land 
Ager og Eng og 51 Tor. Land Overdrev — ialt 186 Tor. Hik. 
11 Zor. 1 Sfp. 1 Fok. 4/, Alb., Hvorunder dog horer et Afbyggerfted 
med 1 Xb. 7 Sfp. Hit. 


Karby Kirke feer udentif ud omtrent fom en Korskirke. Den har en Udbyg- 
ning mod Nord og en mod Syd, dog ligge ve iffe i lige Linie, da hiin er opfert 
ofifigere end benne. Indeni er den tun en halo Korskirke; thi i Unbdygningen mov 
Nord er Gacriftiet indvettet. Kirken ex bygget af RNampefteen, deels Hugne deels 
ubugne, og bar Taarn, men ingen Hvelvinger. 

Den gamle Hovedgaard Orndrup tilhorte allerede i Begyndelfen af det 16de 
Aarhundrede den adelige Familie Kaas, af hytlfe flere Medlemmer ere begravede 
i Rarby Kirke. J forrige Aarhundrebde tilhorie Gaarden Familien Stfernbolm, af 
hvilken ogfaa Flere have HOvilefted i denne Kirke. . 


Hvidbjerg og Redfted Segue. 161 


Karby, ver forhen flal have heddet Karlby, ligger ligeoverfor Heltborg i Thy. 
Der findes, fligefom ved Prliborg, nogle ftore Gtene, tildeels med Huller og 
Meerfer af Fingre i, fom Morsland Karle og Thylands Helte, efter gammel 
Tradition, pave faftet over Bandet til hverandre.“ (D. Atl. V. GS. 561.) 

Hvidbjerg Sogn, Annex til Karby og Redjted, omgivet af visfe 
Sogne famt Ralfebh S. og Liimfjorden. Kirken, paa Cognets Oſtſide, 
bed Landeveien mellem Nykjobing og Nes Ferge, 2 Mt. wv. f. v. for 
forſtncevnte og 1M. 9. for fidftnennte Cted. Arealet, 2655 Tor. 
Rant, er noget bgitliggende, men bar gode frugtbare Leerjorder. Hoved⸗ 
zaarden Glomftrup ffal have ben bedfte Norns og Gresmarf paa Mors. 
Ht. 190 Cor. A. og E. og 31, Ko. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Mfter-Hvidbjerg, Hvorved Kirken (med 
Taarn, uren Hvelving) og Cfole, og Befter-Hvinbjerg; Hoved- 
gaarden Glomftrup, 452 Tor. Land, hvoraf 327 Tor. Land Ager, 
10 Tdr. Land Eng, 15 Tor. Land Plantage, 100 Tor. Land uopdhrfet 
Vand, 32';. Tp. Eth Chesuden til Gaarden 1 Vindmelle, 141 Tor. 
Htl. Feftegods, Ager Bhes Kirketiende, ſamt den halve Rongetiende af 
Stagftrup og Dragftrup Sogne); AvlSgaarden Ciftrup, 300 Tor. 
Rand og 15 Ter. Hil; Hvidbjerggaard med Vindmoplle; Sender 
Bandmolle. Balt i Goguet 32 G. og 48 H., hvoraf 6G. og 15H. 
ndenfor Byerne. 

Indvaanere: 483. Agerdyrfning er beres udelulfende Erhverv. 

Cognet borer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vgkos. Wmtets 9de Leegd. Rirfen tilhorer nogle af 
Eognebeboerne. 


Glomiftrups nuverende Hovedbygning er opfert 1797 af Grundmuur med 
Tegltag; Udhuſene ere af famme Bygningsart, og Laden Grundmuur med Straatag. 
En Big af Liimjforden antages i aldre Tid at have lobet ind til og tildeels 
omgivet Gaarden. Den forefommer allerede 1424 under Navnet Glymstorp. Blandt 
adelige Samilier, fom i det 16de og 17de Aarhundrede have eiet Glomftrup, 
nerones Krag og Sdytie. Gaarden folgtes 1805 for 41,000Rd.D. C. til A. Gjedde 
og bar fenere vedblevet at vere i bans Families Befiddelfe. 


Rediedb Sogn, Annex til Karby og Hvibbjerg, omgivet af dette 
Gogu, Ralkeby, Outrup, Veierslev og Blidftrup S. famt Liimfjorden, 
med dens Underafdeling Glomftrup Big. Kirken, i Gognets Midte, 
2M. ſ. v for Nykjobing. Arealet, 2752 Tor. Land, er temmelig hoit—⸗ 
liggenbe (faaledes er Malhygi, mod Mord, 210 Fod, et af Mens hoieſte 
PBuncter), med Lette, forte og fanbdblandede Muldjorder, pasjende til 
Kornavl. Ht. 113 Tor. A. og E. 

J Sognet: Byerne Redfted med Kirke (af RKampefteen, uden 
Taarn og Hvelvinger), og Gindbjerg, mellem Byerne Sognets Sfole; 
Parcelgaardene Sindbjerggaard og Mariesminde. Salt i Sognet 
17 &. og 69 §., hvoraf 7 G. og 37 H. ubenfor Byerne. 

Judvaanere: 502. Om Beboernes Erhverv gjcelrer hvad foran er 
anfgrt under Hovedfognet. 

Gognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Karby 
og Hvidbjerg Sogne; 4de Vgkos. Amtets B8de Legd. Kirken tilbprer 
Gieren af Blidftruy. 

Paa Gindbferg Hede er anlagt en Plantage af Naaletrewer af c. 26 Tor. Lands 


Gierrelfe, ber er i ret god Fremgang og beftaaer ved Actiefammenftud i Forentng 
med Vidrag af Statskasſen og Amtsfonden. 


162 Reiersle eg Blidftrup Sogne. 


Peierslev Sogn omgivet af Anneret Blidftrup, Redfted, Mollerup, 
Froslev, Lodderup, Lipréler og Ording S. Kirken, i Sognets Midte, 
11/, M. v. ſ. v. for Nykjobing ved Landeveien til Res Ferge. Arealet, 
3404 Thor. Land, er hoitliggende. Boniteten er ſandblandet Muld, med 
ſand⸗ og gruusblandet Leer til Underlag. Mod Nordveſt ere Jorderne 
ſtarpere, med mere Gand og Gruus i Underlaget. Htf. 169 Lor. 
A. og ©. og 2 Cor. Met. 

J Sognet: Veierslev Kirke (med Taarn, ubden Gveelvinger), 
Heit og eenligt beliqgende, i Merheden deraf Preftegaarden; Veterslev 
By med Sfole, Vind- og Vandmolle, Vils By (nu neeften aldeles 
udflpttet); Wolsgaardene Vilsgaard, 18 Lor. Htk., Veierslev— 
gaarbd, 11'', Xb. Hif., Ballegaard; Vils Kro, ved Lanbdeveien 
mellem Nykjobing og Nes Ferge. Jalt i Sognet 29 G. og 36 G., 
hooraf 6 G. og 25 GH. ubenfor Berne. 

Sndvaanere: 459. Der Haves intet vefentligt Erhverd udenfor 
Agerdhrfuing. 

Gognet horer under Morso Herreders Surisdiction og Legediftrict 
(Nykjobing), Thifted Amtfiuediftrict; 4oe Vgfds. Amtets 89de Legd. 
Sognet danner i Forening med Annexet Blidftrnp een Commune. Kirken 
tilbprer Cognebeboerne. Prejtefaldets Reguleringsfum er 830 Rb. 
Preeftegaardens Areal er 69 Tor. Land Ager og 94 Tor. Land Hede 
og Rjer, booraf 16 Tor. ere oprhrfede. 


Veierslevgaard, ber nu er en almindelig Bonbegaard, flal i gamle Dage have 
peret en adelig Dovedgaatd fom Song Hans tilbsmte Ridder RielS Krabbe fra 
Biſtop Seppe Friis i Borglum. 

Sydoft for BVeterslevgaard paa Kanten af et Kier ligger Voldftedet Gammel: 
old. „Denne Tomte, der feer ud fom en Forflandsning med fire lige Giver, er 
omgiven af Grave, fom ere 12 Sfridt brede; inden for famme er den 48 Skridt 
fang og bred og indenfor dens ſmaa Volde omtrent 26 Skridt.“ (Schade S. 95.) 


Hlidftruy Sogn, Annex til Veierslev, ontgivet af dette S., 
Ording, Witer= og Veſter-Asſels famt Tisfing Vig, en Arm af iim: 
fjorben. Stirfen ligger i Gognets Dtidte, 1°/, Mt. f. v. for Nykjo⸗ 
bing. Urealet, 1560 Tdr. Land, har i den nordlige Deel meeft fandige 
Muldjorder, men t den fHolige og veftlige Deel god Sord med fed 
Muld og Leer-Underfag. Htk. 88 Tor. A. og E. 

J Sognet: Bliditray Kirke; Byen Emb med Sfole; Hhoveds 
gaarden Blidftrup ved Rirken, med 26 Tor. Htk. og 441 Tor. Land, 
bvoraf 254 Tor. Land Ager, 73 Gor. Land Eng, 2 Cor. Land Sfoo, 
74 Zor. Land Mofe og Rjer og 38 Tor. Land Hede (besuden til 
Waarden 141 Cdr. Hel. Feftegods, 41’, Co. Arvefeftegods, Blivftruy, 
Redfted og Heltborg Kirker og Rirketiender, BWlidftrup og Beierslev og 
1:. af Heltborg Gognes Rongetiender, Blidftrup Vindmoglle); Avls- 
gaarden Moutrup, 141/. To. Htf. og 280 Tor. Land; Noraagaard 
og Gammelgaare. alt i Sognet 11 G. og 16 H., hvoraf 5 G. og 
14 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 184. Beboernes Erhverv er udeluffende Agerdyrkning. 

Sognet hgrer under be famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Vgkos. Amtets Nde Legd. Kirken tilbprer fom ovenfor 
anfert Gieren af Blidftrup Hovedgaard. 


Lisrsleo Sogne. 163 


Blidfirup Rirke har Taarn og er Hoelvet over Choret. J Taarnhveelvingen 
flane 3 Ligtifier, i hvilke hvile Etatsraad Frederik Chriftian v. Klingenberg til 
Lund, Blidſtrup og Glomftrup, f. 1704, + 1750; Obert Philip Gotfried v. Samig, 
Herre til Lund °¢ Blivftruy, fod i Augéburg 1703, ped paa Lund 1762, gift med 
Foerfinevntes Enle, fod Bülow, famt hendes Broder Major v. Bülow. 

Den gamle Hovedgaard Blidſtrup, tidligere firevet Blirtorp, tilhorte allerede 
i Begyndelfen af det 18de Aarhundrede adelige Familicr. Blandt fenere Ciere 
merfes Conferentéraad Povel v. Klingenberg (fee Hoiriis), bans Gon Ctatéraad 
F. C. v. Rlingenberg, Hans Enfe foot v. Bulow, dennes anden Mand Oberft 
v. ok og nu i benved et Aarbundrede Familien Riis. Bygningerne ere gode, 
for Storftedelen opferte, forandrede og fornpede efter 1824. g Hovedbygningens 
umindelbare Narhed findes adftillige Damme og Parker. Lige op til Gaarden 
ligget, fom ovenfor bemerfet, Rirfen, og efter et Gagn i den nuverende Eiers 
Familie fal Blinftrup i de catholfle Sider Have varet et Filial til Stubberqaards 
Riofter og da have veret beboet af Munte; men vette Gagn faoner — faavibt 
pides — hiſtoriſt Begrundelfe. 


Lierslev Sogn omgivet af Annexet Ording, BVeierslen og Lodde— 
rup S. famt Sallingfund. Stirfen, i Sognets Midte, 1'/, Mt. f. f. v. 
for Nykjobing. Arealet, 1787 Tor. Land, hvoraf 40 Tor. Land Fred 
ffov, er af ringe Bonitet, flarptfandet med rodt Gand i Underlaget, 
fulp af Hoie og lyngbegroede Gandbaffer, Hvorimeflem den dyrkede 
Jord er opbraffet. Oth. 70 Tor. A. og E. og 2 Ror. Mf. 

3 Sognet: Ligrslev med Kirke, Preftegaard, Stole; Hoved- 
gaarden Hsiriis med Afbhggergaarden Rirftinedal, 33 Tor. 1*, 
Sfp. Htf., 906 Tor. Land, hvoraf 319 Tor. Ager, 91 Zor. Eng, 35 Tor. 
Sfov og 389 Tor. Hede og Moſe (besuden 123 Tor. Hil. Feftegods, 
en Gindmolle, be tre Cogne Liorslev, Ording og Lodderup Kirke⸗ og 
Rongetiende); Vittrupgaarde. Balt i SGognet 13 G. og 18 H., | 
booraf 3 G. og 3 H. ubenfor Ben. . 

Sndvaanere: 188. Udenfor Agerdyrfning have Beboerne intet 
ferligt Erhverv. 

Sognet herer under Morss Herreders Surisdiction og Cegediftrict 
(Nykjobing), Thifted Amtftuediftrict; doe Bgtds. Amtets 85de Legd. 
Sognet banner i Forening med Ording een Commune. Kirken tilhgrer 
Gieren af Hoiriis Hovedgaard. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
600 Rd. Preftegaardens Areal er 39 Tor. Land. Htf. 2 Tor. 
7 Stp. 2 Foe. 

Liorslev Kirke ex bygget af tilhugne Kampefteen og Muur, med Taarn, men 
ubden Hvalvinger. 3 Kirken findes 9 flore Malerter af bibelſt Indbold. De have 
Berd, ogiaa fra Kunſtens Side betragtet, men begynde nu at forfalde. J Rirkens 
Capel findes 2 ftore Ligtifter af Steen, foruden een af Fre. De to forfinevnte 
indeflutte Stovet af Conferentdraad Paul von Klingenberg og Huftru Coove refp. 
1723 0g 1754). Det er foftbare Mindesmarker og af funfinert? Berd. 

Hovedgaarden Hetriis er fmutt beliggende t en Dal, omgiven af Slow og 
Have, men morte Lyngbalfer i Baggrunden og Fforden til Sider. Dens Hoved= 
bygning, den enefte eldre Derregaardébygning 1 Thifted Amt, beftaaer af 4 ſammen⸗ 
byggede Lengder, af Hvilfe Hovedfloien er af foer Grundmuur, to Ctager het 
foruden Rielberen, de ovrige Langder ere een Etage hoie, de to af Grundmuur, 
pen tredie af Bindingsverf. Hele Borggaarden, ver er adffilt fra Labegaarben, 
er omgiven af dybe Grave, fom vift i celdre Tider have ſtaget med Vand, men 
nu ere fuldkommen tilgroede i Eng. Paa den oſtlige Side af Borggaarden er 
endnu Levninger af Volde. En gammel Midderfal er mu reſtaureret og til⸗ 
foarende meubleret med antique Meubler. Af denne Gals ydre Sidemuur imellem 
Binduerne nedfiprtede i Maret 1816 et Style og berved bleo et Rum fynligt af 
omirent 4 Alens Heide og */, Alens Brede, paa de 3 Sider befledt med Cgeplanter. 
Dette Rum var igfen afpeelt omtrent 8 Alen fra oven, faa at der bannedes tvende 


164 Ording og Oſter-Asſels Sogne. 


Rum, det ene over det andet. J det vverſte fandtes Levninger af Menneſtebeen, 
fom benfmuldrede ved Beroring; i det nederfte funde derimod Intet opdaged (fee 
Gfterretninger. om de gamle Borge i Danmar og Hertugdemmerne af 3. G. Burs 
man Seder, Zdie Gamling G. 9). J Thieleds Folfejagn 1. S. 294 anfores det 
Gagn, at en Mand paa Hoiriis ffal have Cadet fin utro Huftru indmure. 1387 
finded Johan Scharppenberg at have veret Gier af Heiriis; fra ham ſtal Gaarven 
were fommen til Berglum-Rofter Aar 1413; 1445 har den tifport Anders Rielien 
Banner; en Gon af ham var Erif Anderfen Banner, Hovis Ente Karen Gjoe giftere 
fig med Niels Hegh, Danmarks Riges Raad, fom etede Hoiriis 1488. Cn Een 
ap Erik Anderfen og Stiffon af Niels Hegh, Crit Criffen Banner, bejad den 1524. 
Han fijedede Gaarden 1535 til Sens Thomafen Sebefted. Dennes Son Malte 
Senfen 1555. Dennes Gon Claus Malteſen 1587. Hans Enke Ane Lyfte beholdt 
Gaarden til 1636, da hendes Gvigerfen Erik Quel, O. R. M., udbetalte Soogrene 
dered Deel i Gaarden. Han deve 1657 og efterlod betydelig Giald, hvorfor Hoiriis 
blev udlagt tif en af Creditorerne, Dr. med. Niels Bengon, Ridder af St. Marco. 
Denne aitob Gaarden 1664 til Mogens Iverſen Kaas, fom atter 1669 ſolgte den 
til Conferentsraad von Klingenberg, der gforde fig fortient af Poftoefenets Ind⸗ 
ferelfe, og t den Unleduing entere Kong Chrifttan den Femte ham Herlighers- 
retten over Gallings og Bilfund med Met til at beve Sundkorn for Over- 
farten over hele Mors — en Rettighed, fom er gaaet over til ben nuverende 
Beſidder. Hand Billede i fuld Legemsftorrelfe findes endnu paa Gaarden. Hans 
Enfe Ultica Augufta von Spefhan eiede 0g beboede Gaarden til fin Ded, Hvorejter 
den gif over til bended Stiffens Gen Major von Klingenberg, fom folgte den til 
Conferentgraad og Amtmand Fr. Haud. Af ham ſolgtes den 1768 til Major 
Albrecht Winding, fom maatte giere Opbud, Hyorved den fom tilbage til Hauch. 
fan folate ben 1778 igen til Riebmand D. Galtrup i Thifted for 2,000 Rod. 

» ©. Dens Tilliggende var dengang 203'/, Vo. Hit. Bendergods famt Lisrsle 
0g Lovderup Gognes Sirfetiender og Yodderup Gognes RongesRorntiende. Gals 
trups Datter blev gift med A. Gjedde til Glumftrup, og fidftnevnte Familie eter 
endnu begge Gaarbe. 


Vrding Sogn, Annex til Liorslev, omgivet af dette S., Veierslen, 
Blidfirup og Oſſer-Asſels GS. famt Liimfjorden. Kirken, i Cognets 
Mivte, 15/, M. f. f. v. for Mykivbing. Arealet, 2458 Tor. Land, 
ex opbretfede Hebdejorder, men jeonere og bedre end Hovedfognets. 
Den pftlige Deel har Gandmarfer, den veftlige foldt fog magert Leer 
meb liven Muld. Hik. 125 Tor. A. og G. og 1 To. Weft. 

J Sognet: Bherne Mrding med Rirfe vg Sole, og Storup; 
Avlsgaarden Storupgaard, 11 Lor. Htf.; Aarbel Vindmelle. 
Salt i Sognet 35 ©. og 55 H., hvoraf 9G. og 38 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 449. Jordbrug er enefte Erbverv. 

Sognet horer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hover: 
fognet; Ade Gatos. Amtets 82de Lego. Kirken tilbgrer Cieren af 
Hoiriis. 

Ording Kirke, med Taarn og uden Hvalvinger, antages i Danſte Atlas i de 
catholſte Tiber at have varet indviet til de 11,000 Somfruer, fordi man i Aaret 


168! fandt indmuret i Alterbordet en Blyafke med en latinſt Snfeription, ifelge 
hvilken Wien indeholdt Reliqvier af disſe Helgeninder. . 


Oſter⸗Asſels Sogn, det ſydligſte Sogn paa Mors, omgivet af 
Annexet Vefter-Asfels, Blidfirup og Ording GS. famt Liimfjorden. 
Rirfen, paa Gognets Nordfide, 2 Me f. v. for Nykjobing. Arealet, 
2949 Thor. Land, er jeont, meb en liden Helding mod Shbdveft, har 
frugtbare og mulbdrige Jorder med Leerunderlag og Herer til Herrvedets 
bebdfte Rornmarfer. Htf. 165'/, To. A. og E. og 2'4, Zo. Mii. 

3 Sognet: Berne Oſter-Asſels med Kirke, Preefteqaard cg 
€fole, og Gillerslev med Sfole; Parcelgaardene Gammellund, 


Veſter⸗Asſels Sogn. 165 


Peterslund, Nylund, Cathrinelund. (Alle Dele af den gamle 
Rongsgaard Lund.) 2 Fergefteder, ved Hefterodbde med Over: 
fart til Seginde og ved Sillerslevore meb Overfart til Nymolle i 
Salling. Salt i Sognet 34 G. og omtrent 100 H., hvoraf 20. G. og 
68 H. wdenfor Berne. | 

Indvaanere: 710. Foruden af Agerdhrining have Beboerne, ifer 
Hunsmend og Indfiddere, vefentligt Erhverd af Fiſteri. Hlonderfifferiet 
ex iffe ubetybeligt, og om Ginteren ftanges mange Wal baabe paa Sfen 
og paa Baade. Sognet har Overfigdighed af Torv. 

Sognet horer under Morss Herreders Jurisdiction og Regediftrict 
(Nykjsbing), Tbhifted Wmtftuediftrict; 4de Vgkos. Amtets 9de Leegd. 
eS ognet banner i Forening med Annezet Vejter-Asfels een Commune. 
Kirken tilbgrer Gognebeboerne. Proefſtekaldets Reguleringsfum er 
1134 Rd., hvortil fommer en renteberende Capital paa 4125 Rd., 
indfommen for bortfolgt Menfalgods. Preftegaarbeng Areal er 60 Tr. 
Land, Hooraf c. 20 Tor. Land Hede og Moſe; Htk. 7 Tor. Bed 
Preeftegaarden findes en ſmuk Have med Plantage, 3 Mor. Land, anlagt 
i opfoldte Leergrave og Ufsre af ben nuverende Beneficiarius. 


Pfter-Asfels Kirke ex bygget af hugne Kampeſteen F bar et hoit, ſiirkantet og 
fmutt Taarn med to fpidfe Gavle, Kirkens indvendige Lengde er 411/, Alen og t 
Bredven 11 Alen. J Paarnet er Hvelving, men i den ovrige Kirke Loft. 

Lund var i Middelaloeren et fongeligt Slot ° Gods, bavde fom faadant fit 
eget Birk og var i flere Aarhundreder bortforlepnet til forſtiellige Adelsmeend, tndtil 
Gaarden efter Souverainitetens Indforelſe bleo af Rong Frederif Ul. overdraget 
Hl Hollenderen Srgens, fom atter folgte den til Conferentéraad Rlingenberg til 
Hoiriis. Hans Sen Etatsraad F. €. Klingenberg arvede Gaarden, fom efter 
bans Ded, 1752, tilfaldt bans Enfe Anna Catharina von Bilow. Hun giftede 
fig anden Gang med Oberft P. G. v. Samiz. Fra Samiz ſpnes Gaarden at 
sere fommen til Ascanius, der neoned blandt be Gobdseiere, der i forrige Aar⸗ 
hundredes fidfte Halvdeel afflaffede Hoveriet og tndferte friere Principer i Gods⸗ 
abminiftrationen.*) Dennes Ente, dex i Statsfortegnelſen for 1796 endnu anferes 
fom Gierinde af det complette Gods Lund folgte dette i det meonte Mar for 
56,000 Rd. D. €. Til Hovedgaarden horte dengang fri Hovedgaardstart 52/, Tp. 
Htt., Bendergods 420 Tor. Htk., Oſter⸗ og Veſter⸗Asſels Sognes Konge⸗ og 
Rixfetiender og Seginds Sogns Rirketiende. J 1798 folgtes ben atter efter at 
c. 300 Tor. Hik. Bendergods og Vefter-Asfels Segne Songetiende var bortfolgt 
for 60,000 Rv. D. C. Den nye Kiober udſtykkede Gaarden ¢ 4 Parceller og bort- 
folgte Reften af Bendergodfet. 


Veſter⸗Asſels Sogu, Annex til Mfter-Asfels, omgivet af dette S. 
og Blidſtrup S. famt Lisfing Vig og ben egentlige Liimfjord. Rirken, 
i GognetS Mtidte, 21/, We. ß v. for Nykjobing. Arealet, 1576 Lor. 
Land, er lavtliggende, udſat for Overſvommelſe, har lerede, tunge 


) Det er i Modfatning til den bedre Behandling, ber fra bette Tidspunct af Godébeſidderne blew 
Bonderne tildee! og for hvilken H. ©. Bernftorff foregif med et (yfende Erempel, at her citeres 
et Brudſtykke af en gammel Bife fra Moré, der beffriver en morslandſt Avelémandé Forhold 
til fine Bender i det 17e Aarhundrede: 


„Han pleier at gfenne fine Bender tt! Baas. 
pan fliver bem udi Arbeid og Freel, 
aa kiedes be ved dereé fattige Stel. 
Han flider dem udt Torne-Kiey, 
Gaa er ber paa dennem ef hele Lap. 
Thi faner de Slant baabe ude og ind 
Der holber med Hannem et Mar til @ub. 


166 Veſter⸗Asſels Cogn. 


Sorbder, mod Beft fure og kolde formedelft ben lave Beliggenhed. Htk. 
106 br. A. og G. 

3 Gognet: Bhen Veſter-Asſels med Rirke og Skole. Jalt i 
Sognet 32 G. og 58 H., hvoraf 20 G. og 18 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 421. Wefter-Wsfels Beboere have iffe faa betydeligt 
Erhverv af Fifferi fom Wfter-Asfels, ligeledes har Sognet Mangel pac 
Cervo, fom derimod findes rigelig i Sfter-Asfels. DOerimod har Befter- 
ASfels flere Teglbrenderier, hoor ber produceres et betydeligt Cvantum 
Muurſteen. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hover- 
ſognet; 4de Vgkos. Amtets 9de Legd. Kirken tilbgrer Eieren af 
Peterslund. 


Veſter⸗Asſels Kirke har et hoit fiirkantet Taarn, fom Leber op i 4 ſpidſe Gavle. 
Den er noget mindre end Kirken i Hovedfognet. Ligefom i denne har Taarnet 
Pvealving, men den ovrige Kirke Loft. 


Tilfeininger, Mettelfer og Trykfeil. 


— — 


Alm. Deel S. 248, 249. Under éte Mat 1857 er der ved 
Kgl. Refolution fleet en Omordning af Legediftricterne i Randers og 
tilſtddende Wmter. Herom fee Dep. Tid. for 1857 S. 515—518. 
Spec. Deel GS. 593, @ 25-31. J en forffjellige Rettelfer inde- 
holdende Beretning fra en Embedsmand i Odenfe bemeerkes at „Vie— 
holm” formodentlig maa bethde Vidieholm, da Buffen Bidie paa Fynſt 
falbeS Bie, og ba der t Omgivelferne findes Vidier i Mengde; CS. 595, 
L. 1. Landeveien fra Obdenfe til Bogenfe l. Rugaards Landevei; 
S. 612, L. 7 f. n. „og 72de“ udelades; S. 599, & 6. Norre⸗Aaby 
l. Noerre⸗Soby; GS. 626, &% 3 og 4f. n. Eſtelund l. Hesſum; 
S. 630, & 1 Nefted l. Nifted; S. 631, & 15 f. n.: i Krogsbolle 
Sogn er ingen Vandmoglle, men en Dampmolle, fom alene er beftemt 
til at male Band af ben under Ginfidelsborg horende inddemmede 
Strand; ©. 646, L. 12 Morud Melle er baade Vand⸗ og Binds 
molle. Bind Il. S. 25, & 10 Sognet l. Herredet; B. I. S. 49, 
66—69: web Refolution af 22de Novbr. 1857 er bet beftemt, at ber 
af Sognefalbene Boerglum, Veiby og Fureby famt Harridslev, Seil- 
-ftrup og Rakkeby ftulle, naar Annergaarden i Veiby, der er beftemt til 
at indrettes til Breftegaard, bliver fefteledig, oprettes 3 Prefteembeder, 
nemlig: 1) Boerglum og Furreby; 2) Harridslen og Rakkeby ; 3) Veiby 
og Seilftrup. 


167 


Aalborg Amt 


er beliggende paa begge Sider af Liimfjorden. Den ftyrre Deel, der 
ligger ſyd og sft for Fjorden, og Hvis fydlige Grendfe Martager- 
Fjiord paa en Strefning af henved 4 Mile danner, faldes endnu blandt 
Sudvaanerne Himmerfysfel eller Himmerland, ogfaa Himmel: 
fanb. Den nord for Liimfjorden liggende mindre Deel, Kjcer Herred, 
henregnes til Venfysfel. Af de i Liimfjorden beliggende Wer henhpre 
Egholm, Klofterhelmene, Vaar- og Ryg-Holm, Candgsholm og Livg 
til Amtet. Dets Areal er 531), (] Wile. Htk 18,291 Tov. 
YW. og ©, 66 Lor. Clif. og 354 Tor. Mſt. Sfove findes nord for 
Liimfjorden og i den gftlige Oeel af Himmerfysfel, hoorimod pen vefte 
lige Deel af dette er aldeles blottet for Sfov. Bndvaanernes Antal 
efter Folfetellingen i 1855 var: 70,934, boilfet vifer et Antal af 1333 
paa (J Milen. Af Amtets famtlige Indpaanere levede 60,613 i Land-. 
viftricterne og 10,321 i Rjgbftederne. J 1850 havbde Amtet ifplge Stat. 
Tabo. 88 ſtorre Jordbrug over 12 Tor. Htf., 4016 Bendergaarde, 3490 
Hufe med 1 Fok. Htk. og berover, 2130 Huſe med mindre end 1 Fok. Hk. 
| Aalborg Amt indbefatter Kjobſtederne Aalborg og Nibe, famt 
Herrederne Kjer, Fleffum, Hornum, Hellum, Hinfted, Slet, Aars 
og Gislum. Amtets Landfogne banner en Nmtécommune med et Amts- 
raad af 7 valgte Medlemmer. Aalborg Wmt Hoerer til Bvie Rigs— 
raads-Valgkreds, banner med Hjsrring Amt The Lands thing 8- 
Valgkreds og iudbefatter 5 Folfethings-Balgtredfe. 

Amtet herer i geiftlig Henfeende deels til Aalborg Ctift (Male 
borg Provfti beftanende af Kjer Herred og Aalborg Kjobſtad med Norre— 
og Sonder-Tranders Landfogue), deels til Viborg Stift. Det ind- 
befatter 4 Provftier, nemlig: 1) Aalborg Provfti; 2) Fleffum og 
Hornum Herrevers Provfti; 3) Hinfted og Hellum Herreders Provfti; 
4) Mars, Slet og Gislum Herreders Provfii. 

3 jurisdictione! Henſeende indbefatter Mmtet, foruden de 2 
Rigbftadjurisbictioner, 'Landjurisdictioner, nemlig: 1) jer 
Herred; 2) Aalborg Birk og Fleffum Herred; 3) Hornum Herred; 
4) Aars og Slet Herreder famt Logftar Birk; 5) Hinfted og Hellum 
Herreder med Lindenborg Birk. Amtet henhorer til Ste Udffrivnings- 
bifirict og deels til Aalborg deels til Biborg Stiftsphyſicat— 
DOiftricter (til dette firofte Gislum Herred); i Amtet findes felgende 
Qegediftricter: Aalborg Stadslegeriftrict, Nibe og Logſtor Diftrict, 
Aalborg fondenfjordite Diftrict, Kjer Herreds Diftrict. Med Henfon til 
de birecte Skatters Oppebsrfel udgior Amtet Aalborg Amtſtue⸗ 
Diftrict. For Aalborg Amt er der en Vranddirecteur. 


1] 


168 


Aalborg, 


den trebie ſtorſte By i Rongeriget Danmark, beliggende under 57% 
52" n. B. 0g 2° 39’ 28" v. L. (Budolphi Kirke) paa et jeont Terk 
ved Liimfjorben, ber er dens nordlige Grenbdfe, medens hoie Be 
neften banne en Halvfreds om Byen paa de gorige Sider, 4 Mii 
Liimfjordens Indlob ved Hals, 34 WM. n. v. for Risbenhavn, 27,9 
fra Ribe, 1O Wt. fra Viborg, 64/. Mt. fra Hobro og 10 M. fra Randch 
Byen har fin ſtorſte Udftrefutng fra Oſt til Veſt; flere Vandlob, hy 
blandt Oſteraa, fom gjgr Grendfen mellem Aalborgs to Segue, 
Vefteraa, lobe gjennem den ud i Liimfjorden og give i Forening BF 
be gamle Bygninger (hvorom nebenfor) denne Bh et -eiendomme 
Preg. Ligeoverfor Aalborg paa den nordlige Gide af Fjorben, 
ber Inn er henimod 1000 Alen bred, ligger ben ftore Fleffe Nor 
Gundby, hoormed den ftaner t ftatig Forbindelfe ved Fergefart. 

Bhen har 2 Torve: Gammel-Torv og My-Torv, hvert pag 
Give af Vfteraa. Antallet af Gaber, Gyder, Strebder og Sms 
er 72, ber ere beelte i 4 Kvarterer. De brandforſikkrede Bygning 
Antal er 939 (efter Mumereringen egentlig 686 Numere, men 
Mumere have forjfjellige Litr.), hvoraf 13 udenfor Byen. Boguinge 
Asfurancefum var bd. 30te Septbr. 1854: 2,557,160 Rod. 
Marts 1843: 1,388,600 Rd. ). 

Aalborg Har efter Stat. Tabv. My Reffe Ste Bind 99 I 






















daily, 


famt Gaardene Scheelsminde og Befterladegaard med Par 
Land⸗Communen har fit eget Communaloefen uafhengigt af Keb 
og danner et ferffilt Gogneforftanderffab. Folfemangden i Land 
munen ubdgjpr 702 Sudvaanere. Hik. er c. 221 Cor. WM. og 
2) Frue Sogns Landcommune beftacer af den i Liimffe 
beliggende O Egholm og Horer under Kjer Herreds Jurisdic 
Men har fit eqet Communalvefen uaffkengig af Kjobſtaden og daun 
ferffilt Gogneforftanderffab. Folfenrengden t Landcommunen wt 
135 Sudvaanere; Ht. er c. 42 Tor. A. og &. 
Ved Low af 16ve Februar 1856 angaaende Norre-Sund 
Neringsforhold er bet faftfat, at Handlende og andre Mert 
brugere, ber have Borgerſtab i Aalborg, ffulle vere berettigede 4% 
poe beres Nering enten tillige eller afene i Norre⸗Sundby, paa 
Maabe fom be ere berettigede til at ove famme i Aalborg. 


Af offentlige Bogninger og Snftituttoner merkes: 


St. Budolphi Kirke, Stiftets Hovedkirke og ben ftgrfte 
Byens to Kirfer. Naar denue Kirke er bygget, vides iffe; den neey 





—— en ee ee 





— — — — 


Tame Apothek. 


Jens B ADUES rctrhaaus 














et 


ery . 
Vales 2.6 


B: ey eee a 
PU re On Sa a 


ASTOR, LENOX AND 


TILDEN FOUNDATIONS 
L 





— — — eg 


— ‘WE BAS) 7 Weenmegur 


—X — —— — — — — — — 
‘eo : 

“a 

™ YsECNOL SAV.LSAONL SNOTTVV 




















Sires... 
on oe 


in Cy 180 Bee, | = — * r a: 
12348 —— fae ——" ot —— — Baa ese To | 


9 

+ 

nf 
re ß 


¥ 
BN Se a NEY 
x 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTU”? TENOX AND 
TILDEN FuUlINDATIONS 
R L 





Walborg. " 169 


ber Slutningen af det 14de Aarhundrede. J Beghyndelfen af det 16de 
larhundrede findes Budolpht Rirfe at have wveret Annex til den efter 
Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke. Rirfen har et anfeeligt 
kaarn, fom blev opbygget, efterat det gamle mindre Taarn var afbreendt 
ed ben Slbebrand, fom bjemfsgte Aalborg d. lite Auguft 1663; ved 
t Jordſtjeld Natten mellem 21de og 22de Decbr. 1759 nevftprtede de 
o pberfte Ramme af Taarnet, men de bleve igien opfatte 1764, og i 
farene 1777—-80 blevo bet Hie og ſmukke Spiir opbygget, boortil Peder 
tyndes Enke Clifabeth Himmerig ved Teftament af 30te Novbr. 1773 
avbe ftjenfet 4000 Rb. Spiret, ber er gjennembrudt og opfort efter 
Rodel af vet tidligere Raadftuetaarn i Rigbenhaou, naaer med fin 
Dpidje 190 Fob over Jorden. Kirken ſelv undergik en Hovedreparation 
186. Den beftaner af et Heit Midtſtib og 2 lavere Cideffibe, alle 
ned Hvelvinger. Dens Indre ev ifer merfelig ved Mengden af 
Sulpiturer og ved adffillige billedſtaarne Arbeider, fom iffe have veret 
ven Berd i fin Tid. Af Cpitapbhier findes ingen ferlig meerfelige. 
Mange, nu tilfaftere, Begravelfer findes it denne Kirke, faaledes flere 
if be evangeliffe Biffopper, Byens Borgermeftere, Kirkens PBreejter o. Fh 
tirfen havde i 1856 en Cupitalformue af 19,614 Rd., fom vil blive 
orgget med 2500 Rb., der ere den teftamenterede af afogde Viinhandler 
FdHiinemann * ). 

Bor Frue Kirke, bethdeligt elbre end Budolphi Kirke, maaffee 
iprindelig bygget i Korsform (nu fun Midtſtib og eet fenere tilbygget 
dideſtib), i pen katholſte Lid en Rlofterfirfe, der horte til Vor Frue 
Ronneflofter. Dens Bogning falber ſammen med Kloſtrets Stiftelfestid 
Ner Beghndelfen af pet 12te Marhundrede, og iffe lenge efter i famme 
larhundrede vides to norſte Partibevdinger af fongelig Wt at vere 
egrabede i denne Kirke (fee nedenfor). Frue Rirfe mevnes i det 16de 
g 17de Aarhundrede fom Domkirke og var uden Tvivl dengang Bhens 
hovedlirke, ligeſom flere Grunde fynes at tale for, at den har veret 
ette gjennent hele ben fatholffe Tid. Bed Rloftrets Secularifation var 
kirken imidlertid faa aldeles forfalben, at Rong Cbriftian Il. 1554 
efalede, at den flulde nedbrydes og i dens Sted Helliggeifthuns Rirke 
were Sognekirke, til bovis Reparation Steen, Teminer cg Bly af Frue 
tirfe ffulbe anvendes, og vad der blew tilorers, fomme til Slottet 
Lalborghuus’s Behovd; men paa Menighedens Forbon fom der neefte 
lar fongelig Tilladelſe til at ben maatte beholde fin gamle Gognefirfe 
mod forfoarlig at iftandfette den. Kirkens fmuffe Alter tiligemed Alters 
avlen er ffjenfet 1582 af Bjgrn Anderfen til Steenalt, Lehnsmand paa 
lalborghuus, fom i det Hele hjalp meget til at forſtjonne Ricken; 1723 
ob Krigsraad Bertel Hauch Altertavlen meget ſiirlig forgylde vg ftaffere. 
Beb gjentagne Reparationer, ifer i forrige Marhunbdrede, bar Rirken 
munbet i indre Sktjonhed. Taarnet er oftere blevet ombhgget, fidfte 
hang 1766, hvorhos det blew forfynet med fit nuderende Spiir 1767, 
tfaa nogle Mar, ferend Budolphi Kirke fit fit. Frue Kirke bar to 
BegravelfessGapeller: bet ene, Skeelernes, bygget 1612 af Ove Lunge 
il Odden, Lehnsmand paa Aalborghuns, med 4 Cpitaphier over abdelige 





*) Sfe. Stifteprovt Halos -Budolpht Kirkes Formues Korfatning,” Aalb. 1880. 


170 Aalborg. 


Perſoner, deriblandt over nyonconte Adelsmand og hans Huftru Yew 
Maltesdatter Seheſted, fom ere afbildede i Legemöſtorrelſe, omgtone af 
deres Forfeedres Vaaben. De ligge i den underjordiite aabne Begravelfe 
med flere af deres Glaegt. J Capellet ſelv ftaaer i masſive Stes 
fijter Dolger Gfeel, Geheimeraad og Stiftébefalingsmand i Sjellan 
(f 1764), og Huftru Regige Sophie Baronesfe af Gylvenfrone (f 1779), 
jamt i Treefifter Kammerherre Sophus Peder Frederif de Sfeel (F 182) 
og Jens Poulfen de Sfeel (+ 1832). J det andet Capel, Heeghs 
Gapel, ligger blandt Flere Gregers Hoegh til Vang med Huſtru; udev 
paa Muren, faavelfom paa Serndgrene, der fille Capellet fra Kirken, 
ftane Heeghernes og Holdernes Vaabener. Ct tredie Gapel, det Peng, 
blew nedbrudt 1805, du den til Cgpellets Vedligeholoelfe legerede Capital 
iffe var ‘tilftrelfelig til en npdvendig Reparation ; be deri vorende toend 
Marmorfifter, hvori hvile Gotfred v. Peng, Stiftamtmand t Aalborg q 
Dultes Maren Grotum, ere fenere flyttede ind i Rirfen. J det [hove 
ige Hisrne af Kirken er 1747 inbrettet en aaben Begravelfe af Cow 
merceraad Gleerup, fom tilligemed fin Huftru Sohanne Trap ber lage 
i Steenfifter med Guldforſiringer. Foruden be neonte er en fe 
Mengde, ifer af Kirkens Velgjprere, begravede i Frue Kirke, tilberls 
under Epitaphier og Ligftene. Kirkens Capitalmasfe var 1841 w 
Gaver fra Forffjellige fteget til 15,658 Rd., Hooraf ben nyder Renta 
af 14,082 Rv. ; Capitalmasfe 1856; 16,994 Rd. Blandt denne Kids 
Velgjorere fortiener ferlig at neones Kjobmand Diderif.Chriftian Jing 
ling (f 1798), fom til forffjellige Tider fijenfede den betydelige Gummer, 
ialt 8428 Rd., for at opfylbe fit „Hjertes Onſte, at fee Kirken i Frew 
déden forgjulpet til en fajtitaaenbde, perpetuerende og urtggelig Carita 
per til alle Tider funde vere denne til Nytte, uden at Rirken do 
hoer forefaldende Reparation ftal vere fom fer i den yderfte Forlegenhed’ 
og fun funne bjelpe fig ved Forbrug af Capitaler, der iffe dertil vor 
shetyoebde ben, eller ved at falbe Menigheden til Byrde;“ Hvilfet fromm 
Mafke af den ceble Giver ogfaa fuldftendig er opnaaet **). 
Aalborg Slot, Aalborghuus, beliggende paa Byens nordsity 
Side ved Pjorden. Det er en uanfeelig Slotsbygning, fom u 
beſtaaer af 2 Flpie; ren Gide, der vender tnd imod Gaarven, er Bw 
pingsverl. Her boer Stiftamtmanden. En tredie veftre Floi, hot 
indtil for nogle Bar fiden Amtſtuen Har weret, er nu nedbrat 
‘med Undtagelte af nogle jowre Hveelvinger. Af be Slottet omgivenk 
Volde ex en Deel flvifet og anvendt tif Opfyloning af de forbs 
aunddrede og ftinfende Grave. Om Aalborghuus’s Hiftorie fee nedenfet 
. ' Gathedralffolen, Byens lerde Cole; den exiſterede allerete! 
deu katholſte Zid. 1542 tillagde Chriftian HI. denne Gfole be Su 
tegter, fom forben havde ligget til Altere, Mesfer, Calenter og Gila 
i Aalborg, og 1554 flienfede famme Ronge en af Helligaands-Rlofirel 
Hogninger til Skolehuus, Hvortil pet beuhttedes indtil 1847, dacet! 
Marene 1814-15 opfort Bygning i ,,Somfru Anna Gade" blev fie 





*) 3D. Atl. V. S. 137 figes Budolpht Kirke endnu dengang (1769) at maul 
„asfiſtere Frue Kirke, fom er fattig.« 
) Sir. C. Sruuad -Oplpsninger om de Frur Kirke i Aalborg tiherende Capitater- 


Aalborg. 171 


og inbrettet med et ubetydelig Befoftning til en dog langtfra tide. 
fearende Stolebhgning, efterfom Berelferne ere for faa og det cubiffe 
Ram for lidet, i Forhold ttl Sfolens fterfe Freqvents; i Guni 1857 
sogjorbe nemlig DOifcipeltaflet, fom i be ſidſte Har er fteget betydelig, 
146. Sfolens Rector. har Rolig i Slolebygningen. Foruden bam er 
‘ot Tiden anfat ved denne Sfole 1 Overlerer og 10 Adjuncter famt 
togle Zimelerete. Siden 1853 ere ferlige Realclasfer oprettede ved 
Biden af be ftuberende. 

Communeffolerne. Borgerffolen har en i 1845 opfert Byge 
ting, ligefom ogſaa Gathebdralffolens forrige Locale i en af Hofpitalets 
Bidebhgninger er af dettes Direction ubdleiet til Borgerffolen og afbes 
iptted af en af dens Afvelinger. Friffolen har fin egen Bygning; det 
© paatentt at opfgre en ny Sfolebygning, ba den nuverende, ſtjondt 
et rummer over 400 Born, iffe fan optage det flolepligtige Antal. 

Ch Ravigationsfole bar beftaaet i flere War og er godt frequenteret. 

Berneafylet, ftiftet 1847, taldet „Frederik ben Shvendes Bornes 
fy" fiden Kongens Befgg 1852. Det eier fin egen Bygning, der er 
leregnet paa at funne optage 100 Berit, men agtes udvidet; bet beftaaer 
ed frivillige aarlige Bidrag. En Haandgjerningsffole for Piger er fore 
iunbet med famme. 

Aalborg Stifts og Amts offentlige VBibliothe® har Locale i 
Hofpitalet. Det er grundlagt ved Fundaté af 2loe April 1818 med 
000 Bind, fom for ſtorſte Delen vare tilveicbragte ved Gaver, efter 
erudganende Opfordring fra daverende Stiftamtmand Fr. Moltke, 
Biftop R. Janſen, Borgermefter D. Hornfyld og Rector E. Tauber. 
Det er fenere fuccesfive forsget ved indfomne Bidrag i Bgger og Penge, 
aa at bet nu udgjor c. 23,000 Bind. En faft aarlig Indtegt (278 Rr.) 
v fiffret Bibliothefet, idet der ved Kgl. Refol. af 4re Auguft 1819 er 
malagt ethoert Gognelald t Stiftet og Amtet en efter Ralbets Beſtaf⸗ 
enbed befternt Afgift til pets Vedligeholdelfe. Blandt Stifteljens fenere 
Belgjgrere fortjener at frembeves den i 1851 afdode Biffop Dr. It. Fogt⸗ 
hann, fom teftamenterede ben fin hele betydelige verdifulbe Bogfamling. 
BibliothefetS Direction er Stiftsovrigheden, der anfetter en (utonnet) 
Bibliothefar og Rasferer. Et nyt fuldftendigt Catalog vil udfomme ĩ 1858. 
+ DHofvitalet. Denne Stiftelfe har fin Oprindelfe fra det fatholfte 
Delligaands-Huus, et omtrent 100 Aar for Reformationens Indfsrelſe 
tiftet Kloſter, fom tillige underholdt Fattige og Syge. Efter Refor⸗ 
nationen blev dette Kloſter omdannet til et almindeligt Hoſpital, hvortil 
ets ſterke grundmurede Bygninger i 4 Floie fiden den Lid have veret 
rugte. Hertil er endnu i 1849 fommet den forrige Latinffoles Byg⸗ 
ting, ber er ſammenbygget med Hoſpitalets nordre Floi. Hoſpitalet 
ier: 1) i Jorder og Tiender 7Ot/, Ld. Land paa Aalborg Kiobſtads 
Mark af Htk. A. og E. 9, Td., 434/, To. Land Engjorder i Budolphi 
tandfogn, Ronge-Rorntienden af Veſter-Torup, Buft, Aiftrup, Badum, 
Svenftrup og Dal Gogne, en Refufion af BVefter-Hasfing Sogns 
Rongetiende famt Rirke- Rorntienderne af Dal og Tranum SGogne og 
Ronge-Roegtienden af 167 Gogne; 2) i Bendergods 13 fmaa Gaarde 
19 4 Hufe, tiljammen af Htk. 39 Tor. ; 3) i Capitaler (1857) 136,842 Ro., 
joori bog er indbefattet tvende Legater paa tilfammen 1200 Rd. 3 
Stiftelfen har ver hidtil veret 60 fafte Gemmer, men fra 1fte Januar 


1% Nalborg. 


1858 vil Mntallet blive forgget med 4 eller ialt 64 fafte Lemmer, nemlig 
5O Fruentimmer og 14 Mtandfolf. De nde alle en Underſisttelſe af 
7 ME. heer om Ugen og fri Bloebrendfel og Sygepleie famt Betig, 
i AUlmindelighed 4 om et Verelfe; naar Mand og Rone begge ere optagne, 
bave visfe et Beerelfe for dem felo. Foruden be fafte Lemmer nybe 
17 Fattige nogen Underitgitelfe, Hvilfen dog nu ved disfes Ded fel 
inddrages. J Forbindelſe med Hofpitalet ftaaer en Daareanſtalt, bron 
SGinrsfoage funne indlegges mod Refufion, fortiven 8 Sindéjvage, 
Beſtyrelſen er overdraget en Hofpitalsforftander (tivligere brugte | 
ben fra loftertiben nedarvede Bencevnelſe Prior). Hofpitalet bar a 
Kirke, fom ex tilbygget under Rong Chriftian V. Den refiderene 
Capellan ved Budolphi Kirke beſorger PBreefteforretningerne. Funda 
Bdie Febr. 1852. 

Raadbhufet, beliggende paa Hjprnet af Gammel-Tory og Gaver 
bed Oſteraa ligeoverfor Bens Bangs Steenhuws (Svane⸗Apotheleh), 
opfert 1762; et ferifilt Shing- og Arrefthuus vil nu, blive opfort. 

- @Wompagnibufet eller det gamle Gildehuus, oprindelig opfert i 
vet 15de Aarhundrede af det ſaakaldte Papegvie-Gilde, ber mreeft befr 
af Byens Kjobmend (fee nedenfor), beliggende paa Hjgrnet af Gara 
ved Wfteraa og Vifpens-Gade. Siden Gildets Ophor bar dette Hurl 
beret be aalborafle Risbmends Bers og baglige Gamlingsfted. Ta 
nuverende fmuffe Bygning er opfort 1847. Byens Klub  ,, Enighe’ 
bar ogfaa ber fit Locale*). 

Aalborg Bombebosfe eller ,, Frederifs Somandsbolig“ for troengene 
Sofolk, ftiftet 1827; den nuverende ſmukke og rummelige Bygning « 
opfort 1854 og afgiver tillige Yocale for Navigationsffolen. 

Af andre offentlige Bogninger merkes: Bifpegaarben, rer 
ceerbufet, Toldkammeret, bet ctvile Shachuus, Det milt 
taire Sygehuus (opfort 1856), Hovedvagten, Shnagogen (a 
fmut ny Bogning), S}parefasfens Fribolig for Enker og ugifte 
Fruentimmer, opfgrt 1857. 





Indvaanernes Antal var ved Folfetellingen i 1855: IC 
-(bvoraf 4499 af Moki. og 4603 af Kok.); i 1850: 7745, i 186: 
T4717; i 1801: 5579; i 1769: 4776. 

Aalborgs vigtigfte Erhvery er Handel og Sofart. 

Udforſelen af be vigtigere Barer fra Aalborg Toldſted, Sunt 
og Hals berunder indbefattet, til fremmede Steder og til indenlandf 
Steder udenfor Iylland, var i Aarene: 


1855 1856 1857 
Rornvarer, Tor. . . . 154,453 116,692 156,854 
Ulo, Pp........ 168,820 197,709 232,316 


left og jar, Bo. . 147,616 148,067 272,762. 


*) Klubbens Sommerlocale ,Enigheds{und” ligger udenfor Byens Veflerport da 
Hobro Landevei. 


Nalborg. 173 
Skind o 9 Huver i 1856: c. 160,000 $d., 11857: c. 400,000 Bb. ; 


Smgr i 1856: 2393 Tor., i 1857: 2515 Thr. 
Indforſelen fra fremmede Steder af de vigtigfte Barer var: 
1856 1857 
Bomuldsgarn, Pd. ... 2.2... 293,401 153,665 
PHomuldsmanufacturvarer, Pd. . 62,705 46,699 . 
Drnebrendeviin, Genever og Rom _ 

a 8°, Botter see ee wee 28,252. 92,160 
Rujern, Bo. kee ew ew ewe 377,097 . 788,336 
Stang-, Baands og Pladejern, Pb. 2,680,653 1,415,104 
Sernjom, Po... 2... ee ee 275,588 202,468 
Hamp og Her, Po... . 2... . 668,847 506,132 
Linnedgarn, PP.......... 16,804. 13,359 
Lerreder og andre Linnedbarer,. Bd. 91,924 47,570 
Steenfalt, Poo... 1. ee ee ee. 254,850 913,800 
Galt, alm., Tor... 5... we 3,713 6,356 
Do. bo. t Coffe, Boo... ... 23,162 34,708 
Cilfevarer og Syeſilke, Bo... .. 3,500", 2,590 
Gteenful, or. 2... ee 91,511 16,754 
Steentgi (Fajance), Pd...... 77,717 56,284 


Tobak, ufabrif. og fabrif., Po. . . O16, 201 494,319 
Tommer og Tre af For og Oran, 


Glefter........4- 4,359 4,272 
og G Gbfob........ J 160, 308 156,893 
Ulbne barufactirbaver, Bo... 47,769 35,067 
Vin, Potter 2... 2.2.2.2. , 143, 680 27,920 


Naar Importen f. Sx. af Rom, Caffe og Viin vifer fig faa ringe, 
naa bet bemerfes, at bethdelige Partier heraf indfores fra Kjobenhavn, 
deels fra Greditoplagene peels fortoldede. 

Uf visfe 3 Vareartifler er ber fortolbet: 


1856 1857 
Druebreendeviin , Genever og Rom 
24°, Vtir. ......... 11,086 11,833 
Viin, Str. 2... we ee ee 12,308 13,923 
Gaffe, Boo... 2. eee ee eae 89,036 87,115. 


Slibsfarten var i 1857, fammenlignet med 1856, fom felger: 
3 indenrigff Fart: 
Antal. Drgthd. Beſtuvn. 


Leefter. Leefter. 
Jubgaaende......... 655 17,405'/, 4,8511/, 
— § 1856 ...... 575 15,4401/, 38,885 
3 1857 flere 80  1,9651/, 9661/, 
Udganende ......... 644 18,472 3,7451/, 
31856 ...... 595 16,483 3,1031/, 


3 1857 flere 49 1,989 - 6413/4 


174 Nalborg. 
·I ubdenrigſt Fart: 


Subgaaende. 
Antal. Drgtho. Beſtuvn. 
Leſter. Leſter. 
Fra Altona .. 2... 7 7 we 13 2631/g 181 
— Bremen. .... . 5 122 88 
— G@ngland ...... . 116 4,841 4,510'/, 
— Holland... .....22- 8 3151/5 1 
— ibed ... 2... ee 2 . 27 13 
— Norge .....6-20- 252 4,385'/,  4,355%/, 
— Portugal ........- 337 
— reusfen... 2... 26. 8 358", 3581/, 
— Ruélaund . bes eee 8 318 287'/, 
— G@panien ......... 1 58 
— Gperrig.........- 81 1,236'/, 1,081%/, 
500 12,2621/, 11,3897), 
$1856 ...... 521 12,666°/, 11,949%/, 
Udgaaende. 
Til England... ....... 91 3,835 3,131'/, 
— Holland.......... 3 93 79 
— MNorge. ...s. 2.2. eae 286 5,3881/, 180" /, 
— Preusſen ...... “... 11 598 2 
— Ruslan’ ......... 4 195 15 
— Gwerrig.......06- 108 2,191 979 
503 =«12,300'/, 5,987'/, 
31856 ...... 5387 812,414", 3,8584/, 


¥ Aaret 1857 have folgende fremmede Nationers Skibe clarerd 
ber ved Toldſtedet: bremente 1, 58 efter; engelffe 6, 320 itr; 
hamborgffe 1, 23 Lſtr.; bannoveranffe 12, 415 Litr.; Hollanbdffe 4, 
1221/, Lſtr.; lübeckſte 1, 26 Vjtr.; norfle 257, 47217/, Litr.; preusſite 
2, 38 Ltr., og foenffe 81, 18271/, Ltr. 
De ved Aalborg Toldfted hjemmeherende Stibes Antal nar i 

1856: 75 af 2879 Elſt.; i 1857: 76 af 3220 Gift. 
| Told- og SGlibsafgifternes Mettobelgb var i 1855: 

158,551 Rd., i 1856: 169,386 Rd., i 1857: 161,395 Rd. Brenre 
viinsafgiftens Nettobelpb var i 1855: 54,640 Rd., i 1856: 
58,805 Rd., ¢ 1857: 55,016 Rb. 


Wf induftriel{le Anleg meres: 1 Camphinfabrif, 1 Cement: 
fabrif, 1 chemiſt Fabrik forenet med et Treffjereri, 3 ODampbreenderia 
foruden endeel mindre Breenberier (Cbuctet var i 1857: 1,167,948 Potter, 
2 Dampbagerier, 1 Dampfarvert og Valfemglle, 1 Oampmeelmsi 
(et nyt og ftorartet Anleg), 1 Glasverf, 1 Sernftgberi og Wafer 
vertited, 1 Rledefabrif og Valkemolle paa Kjers Molle tet ved Byes, 
1 Galtraffinaderit, 1 Gvinefaltert, 1 Sebetyberi, 2 Tobalsfabriffer 

3 Teglbrenderier, flere Veverier og 3 Olbryggerier. To Rornmes 


Matborg. 175. 


drives i felve Bhen af dens to Hovedaaer. Bewydelige Skibsbyggerier. 
Byen Har 2 Bogtrotferier; fra det ene af disſe udgives Aalborg Stiftss 
tidende, fra bet andet Aalborg Amtstidende. 


Uf Kjobſtadjorderne bruge blandt Byens egne Iud- 
vaanere 3 et Belob af over 4 Tor. Htt., 3 et Belob af 4 indtil 
2Tdr., 3 et Belob af 2 indtil 1 To. og 54 et Belob af under 1 Xo. Het. 

3 Aalborg holdes aarlig 6 Markeber: 2 Dage i Januar og 2 
Dage t Marts med Hefte, 3 Dage i Suni, i Geptember med Honning 
0g Devvere, 3 Dage i October med Roeg, i December med Hefte 
og Rveg. 


Aalborg Communalbeftyrelfe beftaner af en Borgermefter, 
2 fongelige og 2 borgerlige Raabmend, 18 Borgerreprefens 
tanter. Foruden af Borgermefteren, ber tillige er Auctionsdirecteur, 
beftaner Bens SWorighed af en Byfoged, der tillige ev forfte fonge- 
lige Raadbmand, og en Bhe og Raadftueflriver, der tillige er 
anben fongelige Raadmand. 

Communens Elendomme eve: Raadhufet, 2 Sfolebygninger, et 
Fattighuus, Jens Bangs Stiftelfe eller BVefterports Fattighuus, det 
militaire Sygehuus, et Sprgitehuus, Bandverfet udenfor Byen, 
GubelS Gaard, der blev kjobt for et Par Aar fiden formedelft dens 
ftore Grund, paa Hvilfen tenfes udlagt en Gade, opfort Thing. 
og Arreſthuus, endeel afhendet eller derover disponeret til offentlig 
Brug, ligefom vgfaa den paa Grunden verende Bygning benvttes: til 
Caſerne, forfaavidt den afgiver Plads. Gommunen eier ingen Capitafer, 
men Jorder. Dens Geld var ved Udgangen af 1856: 152,415 Ro. 

Gommunens Udgifter vare i 1856: 112,673 Rd.; deraf til 
Efolevefen 9729 Rv.,  Fattigoefen 13,259 Rd., Delingqventvefen 
1858 Rd., Afgift til Helbredelfesanftalten for Sindsfyge 3594 Rd., til 
Bygningers Opfoerelfe og Vedligeholdelfe 18,589 Nv. (faa godt fom hele . 
Summen til Opferelfen af det militaire Sygehuus), Renter og Capi- 
talafprag 26,353 Rd., Gasbelysning 3360 Rd., Brokegning 8399 Rd., 
Vanevertets Drift 6334 Rd., Indqvarteringsvefen 12,932 Ro. Udgif- 
terne tilbeiebragtes deels ved Kemnerkasſens ordinatre Indtegter, fors 
nemmelig Leie af Bens Jorder, Hvilfen 1856 udgjorde 12,208 Rd., 
beelS veb Ligning paa Nering (4917 Rd.), paa Formue og Leilighed 
(28,566 Rd.) o. f. v. Blandt Indtegterne i det anforte Aar var 
ogfaa et Laan paa 35,000 Rd., optaget til Opferelfe af det militaire 
Shgehuns, Bhens Brolegning m. m. Det er derhos bemerket, at 
ber foreftod endnu ftprre Udgifter i 1857. . 

Borgerffolen og Friffolen have tilfammen 13 Lerere. 

Malborg har et Borgercorps paa 142 Mand med en Stadsu 
hauptmand, 3 Gapitainer o. ſ. v., og et Brandcorps paa c. 750 
Mand; 10 Spregiter. 

Havnevefenet beftyres af et Havnecommisfion. Havnelasfens 
Goud udgforbde ved Udgangen af Aaret 1856: 24,527 Rd., dens Ind⸗ 


tegter i bet nevnte Mer 15,500 Rd. Havnen er opmuddret til 10—12 - 
Fods Dybde, altfaa for faa ftore Slibe, fom kunne pasfere Barres 
ved Indlobet til Ltimfjorven. . 
Bands og Gasverfet (dette fidfte tilpprende bet danſte Gas 
compagni) anlagbes famtidigt i Aaret 1855. Det fortrinlige Bant, 
hvormed Byen fiden den Tid er forfnet, er ledet fra de jaafaldte Bley 
kilde-Bakker, paa hvis Heiderhg er gravet og ubdmuret en Beholder, til 
hvilfen Vandet ved Camp oppompes fra de rigelige Beeld ved Bakkernes For. 


3 geiftlig Henfeende banner Aalborg By med tilhgrende Lan 
communer og Annezer famt Rjer Herred et Provſti. Byen indbefatter 
2 Sogne: Budolphi (het veftlige) og Bor Frue (det pftlige); 
Oſteraa danner Grenbdfen imeflem bem. Ved Bubolphi Kirke er anje- 
en Gognepreft, der tillige er Stiftsprovft for Walborg Stift CRgll 
2160: Rd.), og en refiderende Capellan, der tillige beſorger Prefie 
forretningerne ved Hofpitalet (Rglf. 1192 Rd.), famt en orbdinere 
Catechet, rer tillige er * Lerer ved Borgerſtolen. Ved Frue irks 
der bar Norre⸗ og Sonder⸗Tranders til Annerer, er anfat en Gogne 
preft, ber tillige er Sognepreeft til Norre-Tranders (Rglj. 2173 Rd.) 
og en vefiderende Gapellan, der tillige er Cogneprejt til Cynder 
Tranders (Rglſ. 977 Rd.). 

Stiftamtmanden ober Aalborg Stift, der tillige er Amis 
mand over Aalborg Amt, boer paa Aalborghuus; ogfaa Stiftets Biſkop 
boer 1 Aalborg. — 

Byen horer til Aalborg Amtſtuediſtrict (Amtſtuen i Byen, 
Den har fin egen Hoſpitals- og Stadslege; ogfaa Stiftsphyficus 
for Aalborg Stift boer t Aalborg. 2 Apothefer: Cvaneapothelet 
(Sens Bangs Steenhuus) ved Wfteraa og Loveapothefet i WAlgaven. 
Gelve Staden er Amtets 115de Legd, Frue Landfogn Llte Legd cy 
Budolphi Landfogn 160e Legd. Balgfted for Amtets 2de Folfethings 
Valgtreds. . 

Bed Aalberg Toldfted er anfat en Toldinfpectenr, en Told 
fasferer, 3 Toldcontrolfeurer og 15 Toldasfiftenter; ved Poftvefenet 
en Pojtmefter og ved BefordringSvefenet en Opſynsmand. 

3 Aalborg garnifonerer Lite Linie-Snfantert-Bataillon. 

J Disconto-, Laane⸗- og Sparebanten i Aalborg var Total: 
Omſetningen i Regnffabsaaret Iſte Suli 1856 — 30te Suni 1857: 
2,028,861 Rd., i det foreganende Regnffabsaar: 1,783,176 Rd. 

3 Byens Sparefasfe, oprettet 1824, indeftod 30te Sunt 1857: 
1,975,243 Rd., hvoraf 72,150 Rb. var Sparefasfens Overſtud. 

J Aalborg Overformynbderi indeftod d. 1fte Sanuar 1854: 
203,410 Rb. (bd. Slte Oecbr. 1844; 123,699 Rod.). 

Ved Aalborg findes flere ſmukke Lyftanleg, faaledes Skovbakken 
med en fortrinlig Udfigt over en Deel af Liimfjordterrainet, Frederils 
tilde, bet faafaldte militaire Anleg m. fl. Forftneonte Anleg 
ſtyldes fornemmelig ben i 1847 afpgde Apothefer Asfesfor Kayerod. 
Anlegenes Vedligeholdelfe fleer ved frivillige Bidrag af Byens Bnd- 
vaanere. 


. Telborg. 177 


Riden for Aalborgs Anleggelfe er ganſte ubefiendt; Piendt denne By ille 
ndtager Plads blandt Landets celofie SGteder (Odenſe, Roesfilde, Lumb, Slesvig, 
Ribe, Aarhuus, Biborg o. fi.), neeones den dog allerede t fivfte Halvdeel af det 
ite Aarhundrede af den bremiffe Cannif Adam i pans lille Strift om Danmarts 
detiggended, og blev tidlig en vigtig Handelsplads, der iſer tom i megen Beroring 
led Norge. Peri ex Grunden at foge tit den ellers markelige Omftendighed, at 
0 norffe Bartibonbinge i bet 12te Marhundrede ere blevne begravede i denne Byes 
dſte Kirke, St. Marie eller Bor Frue Kirke, nemlig Sigurd Slemmedegn, fom 
ordrevet fra Norge fom til Aalborg, hoor ban opholdt hg en Binter, og Hvis Ltg, 
a ban 1139 var bleven fangen og benrettet i et Slag t det fpdlige Norge mod 
darald Gilles Sonner, af hans danfte Benner blev bragt hertil, og Hatteſyendenes 
Inferer Olaf taldet Ulykke, fom, efter at vere overoundet ¢ et Slag af Erling 
3kakke 1168, Riygteve til Aalborg, hoor ban bode bet nafte Mar. Under den tiaarige 
Borgerfrig i Danmart i Midten af det 12te Aarhundrede flpgtede ogſaa den af 
spderne valgte Ronge Knud Magnusfen, efter at vere flaaet ved Viborg af Mcv- 
ongen Gvend Griffen (Grathe) i151, til Aalborg og derfra til Norge; og i 
Begpnbdelfen af det ucefte Aarhundrede var bet atter t denne By, at en norſt Kron⸗ 
retendent, Erling Steenveg, jamledes med fine Tilbengere af Baglernes Parti, 
g derfra ved band Pialp fatte fig faft i det fydlige Norge fom Ronge. J Rog 
Balbemar 11.’ Jordebog 1281 nevnes ,Aleburgh” under Fleftum Herred, Hvorti 
en sftlige Deel af Byen (Bor Frue Gogn) herte, medens den veftlige (Budolphi 
Sogn) horte til Hornum Herred*). Hvilfe Privilegier Aalborg i gldre Tid har 
jant, Seed man ligeſag lidt, fom man kjender Byens Oprindelſe. J det Forlig, 
liom Kong Valdemar Atterdag ved fin Thronbeftigelfe indgif med Hertug Valdemar 
4 Sonder⸗Iplland 1340, nevnes Walborg tilligemed Vendſysſel, Himmerſpsſel, 
Toylpéfel og Hanberred, fom firar efter. 4 Ugers Forleb ſtulde overgives Kongen, 
ba ban begpndte at indleje Iylland, fom i ben fidfte Tid havde varet pantfat til 
be bolfteenffe Grever; hexaf flutter D. Atl., at Byen lenge for den Tid har havt 
Kiobfiadsprivilegier, hvilket ogſaa fynes at funne udledes deraf, at i den fidfte Halve 
beel af det 18de Aarhundrede opholdt Kongerne Erif Glipping og Erif Menved fig 
oftere i Aalborg og ubftedte der Breve. Gin Stadsret fit Aalborg af nysnevnte 
Song Valdemar 1342; Privilegierne ere givne Byen af Kongerne Chriftiern f. 
1462 cg 1470 eller 1480, Dans og Chriftiern I. (de findes famtlige trykte i 
SKolderup-Rofenvinges Saml. af jamie danfle Love V. SG. 278—93), ligeſom Safa 
af Coriftian III. under denne Konges Opbhold ¢ Aalborg 2ide Febr. 1546 (Reg. 
dipl, II. p. 75), efterat dens celore Privilegier vare forfomne under Byens Celet- 
telje af Stipper Clement, hvorom nedenfor. Aalborgs Betydning i Middelalderen 
fees ogiaa deraf, at den, ligeſom Lund, Biborg, Ovenfe, Hierring, Ride, Malme 
0, fl. St., war et fongeligt Myntſted; den flal have varet dette allerede i det 12te 
Aarhundrede under Svend Grathe, og i det fongelige Myntkabinet paa Nofenborg 
opbevares flere Solvmynter proegede ¢ Aalborg faavel under Kong Hans (udeu 
Aarstal), fon under Dans Broder Frederif 1. med Aarene 1524 0g 1525, ligeſom 
en Myntmefter i Aalborg efter DO. Atl. nevnes 1492 og en Myntergaard { et 
Document af 1506. Kongerne Hané og Chriftian Wl. vides at have holdt Retter- 
thing i Aalborg; den forſtnevnie Konge var efter den ſtibyſte Kronike (Script. rer. 
Dan, Il. p. 564) fodt i denne By, fom man rigtigf antager den Febr. 1455, og 
gan eth ber Woe Febr. 1513, chet SGagnet i en grundmuret Gaard paa Gammel- 

ory **), 


Stiendt Aalborg igfennem Aarbundreder Har veret en aaben By, og der 
albeles ingen Gpor — af eldre Feftningsverfer, ſtal den dog efter Documenter, 
fom neones i D. Atl., fra Aarene 1481 0g 1506 dengang have veret omgivet af 
Grave, 0g 1513-af Bolde. 1534 blew Staden end mere befeftet af den fangne 
Song Chriftiern II.“s befjendte Tilpenger Slipper Clement, fom fatte fig faft her 
 Septbr. , ng giorbe Aalborg til Hovedpladfen for Vendelboernes Opftand; men 
allerede 18de Decbr. f. A. blev den tagen med Storm af Gohan Rangau (fom 
ved denne Leilighed ner havde miftet Livet), et grucligt Blodbad anrettet, Hoort 





) 3 be tidlighe Ragdſtuearchiver Prive’ Boens Navn ,Ofdeborigh.” Under Bens aeldfte Baaben 

we, Vit ter 3 blaae Baand, der flulve betyde 3 Maer, Hvilfe man ſenere Har forandret tit Bal, 

) Efter flere Kildeſeriſter deve Rong Hans derimor paa Aalborg-Siot. De to fore flade Stene 
med Yudfirifter, der ere opreiſte udenfor det Huus, hoor Kongen flal vere deb, ftaae ifte i For- 
bindeife med bané Dodéfald; be indehoide en Paataldelfe af Ehrifius og Helgene. (F. M.) 
Sit. E. Eréiev: „Gamie Hufe i Malborg” i ,.Danmarté ifufr, Almanak for 1856° 6. 40—35. 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTO®? TENOX AND 
TILDEN FUUNDATIONS 
R L 








Aalborg. — 169 


fiben Slutningen af det 14de Aarhundrede. J Begyndelſen af vet 16de 
Aarhundrede findes Budolphi Kirke at Have wveret Annex til den efter 
Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke. Kirken Har et anfeeligt 
Zaarn, fom blev opbygget, efterat bet gamle mindre Taarn var afbrendt 
ved den Slrebrand, fom bjemfegte Aalborg b. Lite Auguft 1663; ved 
et Sordffjely Natten mellem 21de og 22de Decbr. 1759 nedſtyrtede be 
to gverfte Ramme af Taarnet, men de bleve igjen opfatte 1764, og i 
Warene 1777—80 bleo det hoie og fmutfe Spiir opbygget, bvortil Peder 
Kyndes Enke Clifabeth Himmerig ved Teftament af 30te Novbr. 1773 
bavbe ſtjenket 4000 Rd. Gpiret, ber er gjennembrndt og opfort efter 
Movel af det tivligere RNaabdftuetaarn i Kjobenhavn, naaer med fin 
Spidſe 190 Fod over Jorden. Kirken ſelv unvdergif en Hovedreparation 
1786. Dern beftaner af et hoit Midtffib og 2 lavere Cideftibe, alle 
med Hvelvinger. Dens Indre er ifer merfelig ved Mengden af 
Pulpiturer og ved adffillige billerffaarne Wrbetder, fom iffe have veret 
ubden Berd i fin Tid. Af Cpitapbhier findes ingen ferlig merfelige. 
Mange, nu tilfaftere, Begravelfer findes i denne Kirke, faaledes flere 
af be evangceliffe Biffopper, Byens Borgermeftere, Kirkens Preejter o. Fl. 
Rirfen havde i 1856 en Gapitalformne af 19,614 Rd., fom vil blive 
forgget vied 2500 Rd., der ere den teftamenterede af afdode Biinhandler 
Sdiinemann*). 
Bor Frue Kirke, betydeligt elbre end Bubdolphi Kirke, maaffee 
oprindelig bygget i Korsform (nu fun Midtſtib og eet fenere tilbygget 
Sideſtib), i ven Fatholife Tid en Klofterfirfe, der hyrte til Vor Frue 
Nonneflofter. Dens Bygning galber fammen med Rloftrets Stiftelfestid 
eller Begyndelſen af det 12te Aarhundrebde, og iffe lenge efter i famme 
Warhundrede vives to norffe Partibgvdinger af fongelig Wt at vere 
begravede i benne Stirfe (fee medenfor). Frue Kirke nevnes i bet 16ve 
og 17de Aarhundrede fom Domkirke og var uden Trivl dengang Bhens 
Hoverfirte, ligefom flere Grunde fynes at tale for, at den har veeret 
bette gjennem bele ben fatholfte Tio. Ved Rloftrets Secularijation var 
Kirken imidlertid faa aldeles forfalben, at Rong Cbriftian IH. 1554 
befalede, at ren ffulde nedbrpdes og i dens Sted Helliggeiſthuus Rirke 
vere Sognetirfe, til hvis Reparation Steen, Tommer eg Bly af Frue 
Kirke flulbe anvendes, og hvad ver bled tilovcrs, fomme til Slottet 
Aalborghuns’s Beboo; men paa Menighedens Forbon fom der neefte 
Aar fongelig Tilladelfe til at ben maatte behelde fin gamle Gognefirfe 
imod forfoarlig at iftandfette ben. Kirkens ſmukke Alter tilligemed Alters 
tavlen er ftjenfet 1582 af Bjorn Anderfen til Steenalt, Lehusmand paa 
Ualborghuus, fom i bet Hele hjalp meget til at forffjsnne Kirken; 1723 
lod Krigsraad Bertel Hauch Altertavlen meget fiirlig forgylbe vg ftaffere. 
Bed gjentagne Reparationer, ifer i forrige Aarhundrede, har Kirken 
vundet i indre Sktjonhed. Taarnet er oftere blevet ombhgget, fidfte 
Gang 1766, hvorhos det blev forfynet med fit nuverende Spir 1767, 
altfaa nogle Mar, forend Budolphi Kirke fit fit. Frue Kirke har to 
Begravelſes⸗Capeller: det ene, Sfeelernes, bygget 1612 af Ove Lunge 
til Oden, Lehnsmand paa Aalborghuns, med 4 Epitaphier over adelige 





*) Se. Stifteprovt Halds -Bubolpht Kirkes Formues Forfatning,“ Aalb. 1880. 


‘170 Aalborg. 


Perſoner, deriblandt over nysncevnte Adelsmand og hans Huftru Ame 
Maltesdatter Seheſted, fom ere afbildede i Legemsſtorrelſe, omgivne af 
deres Forfedres Vaaben. De ligge i ben underjorbiife aabne Begraveffe 
med flere af deres Glegt. 3 Capellet. felv ftaner i masſive Oteen- 
fifter Holger Sfeel, Gebheimeraad og Stiftsbefalingsmand i Gjefland 
(7 1764), 0g Huftru Regige Sophie Baronesfe af Gyloenfrone (fF 1779). 
jamt i Sreefifter Rammerherre Sophus Peder Frederif de Sfeel (F 1820} 
og Sens Poulfen de Sfeel (f 1832). J det andet Capel, Hoegbe 
Capel, ligger blandt Flere Gregers Hoegh til Vang med Hnjtru; uber- 


paa Miuren, faavelfom paa Serudgrene, der fille Gapellet fra Kirken, 


ftane Heeghernes og Holdernes Vaabener. Gt tredie Capel, det Penge, 
blev nedbrudt 1805, du den til Cgpellets Vedligeholvelfe legerede Capital 


iffe var ‘tilftretfelig til en npdvendig Reparation; de deri verende tvende 


Marmorfifter, hvori Hvile Gotfred v. Peng, Stiftamtmand i Aalborg og 
ult Maren Grotum, ere fenere flyttede ind i Kirken. J bet ſydveſt⸗ 
ige Hisrne af Kirfen ev 1747 inbdrettet en aaben Yegravelfe af Com: 
merceraad Gleerup, fom tilligemed fin Huftru Sobanne Crap her higger 
i Gteenfifter med WGuldforfiringer. Foruden de nevnte er en fier 
Miengde, ifer af Kirfens Velgjprere, begravede i Frue Kirke, tildeeis 
under Cpitapbier og igftene. Kirkens Capitalmasfe var 1841 ver 
Gaver fra Forffjellige fteget til 15,658 Rd., hvoraf den nhder Renten 
af 14,082 Ro.; Capitalmasfe 1856: 16,994 Rv. Blandt denne Kirkes 


Belgisrere fortjener ferlig at nevnes Ripbmand Diderif Chriftian img: - 


fing (¢ 1798), fom til forftjellige Tider ſtjenkede den betydelige Gummer, 
jalt 8428 Rd., for at opfylde fit ,, Hjertes Onſke, at fee Kirken i Frem: 
déden forbjulpet til en faftitanende, perpetuerende og uryggelig Capital, 
pen til alle Tider kunde vere denne til Motte, uden at Kirken ved 
hoer forefalvende Reparation ffal vere fom fer i den yderfte Forlegenhed*) 
og fun funne bjelpe fig ved Forbrug af Gapitaler, der iffe dertil vare 
shetyoede ben, eller ved at falde Mtenigheden til Byrde;“ Hvilfet Fromme 
Malte af den cedle Giver ogfaa fuldftendig er opnaaet **). 

Aalborg Slot, Aalborghuus, beliggende pan Lens nordgftlige 
Give ved Fjorden. Det er en uanfeelig Slotsbygning, fom as 
peftaaey af 2 Floie; den Side, ber vender tnd imod Gaarren, er Bin 
pingsvart. Her boer Stiftamtmanden. En tredie veftre Floi, hvor 
indtil for nogle Aar ſiden Amtftuen Har wveret, er nu nedbratt, 
med Undtagelſe af nogle fore Hvelvinger. Af be Slottet omgivende 
Bolbe er en Deel flyifet og anvendt. til Opfyloning af be . forbes 
muddrede og ftinferde Grave. Om Aalborghuus’s Hiftorie fee nedenfer. 
«.:’ CathedralfFolen, Byens ferde Cole; den ezijterede allereve i 
den fatholife Zid. 1542 tillagde Chriſtian HI. denne Gfole be Sure 
teagter, fom forhen havde ligget til Altere, Mesfer, Calenter og Gilder 
t Walkarg, og 1554 Hienfeds famme Ronge en af Helligaands-Rlojtrets 
Hoghinger til Sfolehuus, hvortil vet beuhttedes indtil 1847, daeen i 
Marene 1814—15 cpfort Bygning i „Jomfru Anna Gade" blew fipdt 





° yz) motte . a 


*) 3 OD. Atl. V. S. 137 figes Budolpht Kirke endnu dengang (1769) at maatte 
—* „asſiſtere Frue Kirke, fom er fattiq. gang (1769) 


wv 


Sic. C. Bruuad -Oplpsninger om de Ftur Kirke i Aalborg tilberendé Capttater.* 


Aalborg. 171 


g tnbrettet med et ubethbelig Befoftning til en dog langtfra tins. 
varende Sfolebhgning, efterfom Varelſerne ere for faa og det cubiffe 
Rum for lidet, t Forhold til Sfolens fterfe Freqvents; i Suni 1857 
ibgjorbe nemlig Difcipeltaflet, fom i be firfte Har er fteget betydelig, 
146. GSfolens Sector. har Rolig i Sfolebygningen.  Foruden bam er 
or Tiden anfat bed denne Sfole 1 Overlerer og 10 Adjuncter famt 
wale Zimelerere. Siden 1853 ere ferlige Realclasfer oprettede ved 
Biden af be ftuberende. 

Gommuneffolerne. Borgerffolen har en i 1845 opfort Byg⸗ 
ting, ligefom ogfaa Gathebralffolens forrige Locale i en af Hofpitalets 
Sidebygninger er af detted Direction udleiet til Borgerflolen og afbes 
ihttes af en af dens Afdelinger. Friffolen har fin egen Bhgning; det 
t paatentt at opfpre en ny Sfolebygning, ba den nuverende, ſtjondt 
en rummer over 400 Born, ikke fan optage det ffolepligtige Antal. 

Cn Ravigationsffole har beftaaet i flere Mar og er godt frequenteret. 

Borneaſylet, ftiftet 1847, faldet ,,Frederif den Shvendes Byrnes 
iſyl“ fiden Kongens Befog 1852. Det eier fin egen Bhgning, der er 
etegnet pada at funne optage 100 Born, men agtes udvidet; bet beftaaer 
ed friviflige aarlige Bidrag. En Haandgferningsffole for Piger er fors 
Mtndet med famme. 

Aalborg Stifts og Amts offentlige Bibliothe® har Locale i 
Hofpitalet. Det er grundlagt ved Fundaté af 21de Aprif 1818 med 
00 Bind, fom for fterfte Delen vare tilveiebragte ved Gaver, efter 
orudganende Opfordring fra davcerende Stiftamtmand Fr. Moltke, 
Biffop R. Banfer, Borgermefter D. Hornſyld og Rector E. Tauber. 
Det er fenere fucceéfive foroget ved indfomne Bidrag i Boger og Penge, 
aa at bet nu ndgjsr c. 23,000 Bind. En faft aarlig Indtegt (278 Rr.) 
v fiffret Bibliothefet, idet ber ved Kgl. Refol. af 4de Auguft 1819 er 
malagt ethvert Gognelald i SEtiftet og Amtet en efter Ralbets Beffafs 
enbed beftemt Afgift til pets Vedligeholbelfe. Blandt Stiftelfens fenere 
Belgjorere fortjener at fremhceves den i 1851 afdode Biffop Dr. N. Fogt- 
nann, fom teftamenterede ren fin hele bethdelige verdifulde Bogfamling. 
Bibliothefets Direction er Stiftssvrigheden, der anfetter en eulgnnet) 
Bibliothefar og Rasferer. Gt not fuldftendigt Catalog vil urfomme t 1858. 

- DHofpitalet. Denne Stiftelfe har fin Oprindelfe fra bet Fatholfte 
Delligaands-Huus, et omtrent 100 Aar for Reformationens Indfsrelſe 
tiftet Kloſter, fom tillige underholdt Fattige og Syge. Efter Refors 
nationen blew dette Kloſter ombannet til et almindeligt Hofpital, hvortil 
et8 ſterke grundmurede Bygninger i 4 Floie fiden ben Lid have veeret 
rugte. Hertil er endnu i 1849 fommet den forrige Latinffoles Byg- 
ting, ber er ſammenbygget med Hofpitalets nordre Fle. Hofpitalet 
‘ier: 1) i Jorder og Tiender 701/, 2d. Land paa Aalborg Kiobſtads 
Mart af Htk. A. og E. 91/, Td., 431/, To. Land Engjorder i Budolphi 
lanbfogn, Ronge-Rorntienden af Veſter-Torup, Vuſt, Aiftrup, Vadum, 
Svenftrup og Dal Gogne, en Refufion af Befter- Hasfing Sogns 
rongetiende ſamt Rirke- Rorntienderne af Dal og Tranum Gogne og 
donge-Kocegtienden af 167 Gogne; 2) i Bondergods 13 ſmaa Gaarde 
1g 4 Hufe, tiljammen af Htk. 39 Tr. ; 3) i Capitaler (1857) 136,842 b., 
dori dog er indbefattet tvende Legater paa tilfammen 1200 Rd. 3 
Stiftelfen bar der hidtil veret 60 fafte Lemmer, men fra 1fte Januar 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTU? TENOX AND 
TILDEN FuUlINDATIONS 
R , L 





Aalborg. — 169 


ſiden Slutningen af det 14de Aarhundrede. J Begyndelſen af det 16de 
Aarhundrede findes Budolphi Kirke at have veret Annex til den efter 
Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke. Rirken Har et anfeeligt 
Zaarn, fom blev opbygget, efterat bet gamle mindre Taarn var afbrenodt 
bed ben Ildebrand, fom hjemſogte Aalborg d. Lite Auguft 1663; ved 
et Sorbdffjely Natten mellem 21de og 22de Decbr. 1759 nedftyrtede be 
to gverfte Kamme af Taarnet, men be bleve igien opfatte 1764, og i 
Warene 1777—80 blev det hoie og ſmukke Spiir opbygget, bvortil Peder 
Kyndes Enke Clifabeth Himmerig ved Ceftament af 30te Novbr. 1773 
havde ffjenfet 4000 Rd. GSpiret, ber er gjennembrudt og opfert efter 
Morel af det tivligere Raadftuetaarn i Kigbenhavn, naaer med fin 
Spidje 190 Fod over Jorden. Kirken ſelv undergif en Hoverreparation 
1786. Den beftaaer af et Heit Midtſtib of 2 lavere Sideſtibe, alle 
med Hvelvinger. Dens Andre ev ifer meerfelig ved Mengden af 
Pulpiturer og ved adffillige billedffaarne Arbeider, fom iffe have veeret 
uden Berd t fin Tid. Af Cpitaphier findes ingen ferlig meerfelige. 
Mange, nu tilfaftere, Begravelfer findes i denne Kirke, faaledes flere 
af be evangeliffe Biffopper, Byens Borgermeftere, Kirkens PBreejter o. Fl. 
Rirfen havde i 1856 en GSapitalformue af 19,614 Rd., fom vil blive 
forgget med 2500 Rd., ber ere den teftamenterede af afdsde Viinhandler 
Sditnemann *). 

Bor Frue Kirke, bethdeligt eldre end Budolphi Kirke, maaftee 
oprindelig bygget i Korsform (nu fun Midtſtib og eet fenere tilbygget 
Sideſtib), i den fatholffe Tid en Rlofterfirfe, der hyrte til Vor Frue 
Nonneflofter. Dens Bygning alder jammen med Rloftrets Stiftelfestid 
eller Begyndelfen af det 12te Aarhundrede, og iffe lenge efter i famme 
Aarhundrede vires to norſte Partibovdinger af fongelig Wt at vere 
begrabede i denne Stirfe (fee nedenfor). rue Kirke nevnes i det 16de 
og 17de Harhundrede fom Domkirke og var uden Toivl dengang Bens 
Hovedlirke, ligefom flere Grunbe ſynes at tale for, at den har veret 
bette gjennem hele ven fatholffe Tivo. Ved Kloſtrets Secularifation var 
Kirken imiplertid faa aldeles forfalben, at Rong Cbriftian Tl. 1554 
befalede, at ben ſtulde nebbrpdes og i dens Sted Helliggeifthuns Kirke 
vere Sognekirke, til huis Reparation Steen, Temimer eg Bly af Frue 
Kirke ftulbe anvendes, og hvad der blev tilovers, fomme til Slottet 
Aalborghuus’s Behovd; men yaa Menighedens Forbon fom der neefte 
Aar fongelig Tilladelfe til at dew maatte beholde fin gamle Sognekirke 
imod forjoarlig at iftandfette den. Kirkens ſmukke Alter tifligemed Alters 
tavlen er ſtjenket 1582 af Bjorn Anderfen til Steenalt, Lehnsmand paa 
Malborghuus, fom i bet Hele hjalp meget til at forſtjonne Rirfen; 1723 
fob Rrigérand Bertel Hauch Altertavlen meget ftirlig forgylde vg ftaffere. 
Bed gientagne Reparationer, ifeer t forrige Aarhundrede, har Rirken 
bundet i indre Efjonbed. Taarnet er oftere blevet ombygget, fidfte 
Garg 1766, hoorhos. det blew forfynet med fit nuverende Spiir 1767, 
altfaa nogle Mar, forend Budolphi Kirke fit fit. Frue Rirke har to 
Vegraveljes-Capeller: det ene, Steelernes, bygget 1612 af Ove Lunge 
til Odden, Lehusmand paa Aalborghuus, med 4 Epitaphier over adelige 





*) Ifr. Stifteprov Halos Bubolphi Kirkes Formues Gorfatning,“ Malb, 1880. 


170 Aalborg. 


Perſoner, deriblandt over nysnconte Adelsmand og hans Huſtru Vom 
Maltesdatter Seheſted, fom ere afbildede i Legemsjtprrelfe, omgivne a 
beres Forfeedres Vaaben. De ligge i den underjordiffe aabne Begravelk 
meb flere af deres Slegt. J Capellet fel ftaner i masfive Steer 
fifter Holger Sfeel, Gebheimeraad og Stiftsbefalingsmand i Sjcllam 
(f 1764), 0g Huftru Regige Sophie Baronesje af Gyloenfrone (+ 1779), 
jamt i Treefifter Kammerherre Sophus Peder Frederif de Skeel (fF 1820) 
og Sens Poulfen de Sfeel (f 1832). J det andet Capel, Heeghs 
Gapel, ligger blandt Flere Gregers Hoegh til Vang med Huftru; uder 
paa Muren, faavelfom paa Serndgrene, der ffille Gapellet fra Kirken, 
ftane Heeghernes og Holdernes Vaabener. Ct tredie Capel, bet Penglle, 
blew nedbrudt 1805, du den til Copellets Verligeholdelfe legerede Capitel 
iffe var ‘tilftreltfelig til en nodvendig Reparation ; be deri berende ivend 
Marmorfifter, hvori Hvile Gotfred v. Peng, Stiftamtmand t Aalborg og 

uftru Maren Grotum, ere fenere flyttede ind i Rirken. J vet fidbeft 
ige Higrue af Kirken er 1747 iubrettet en aaben Vegravelje af Gem 
merceraad Gleerup, ſom tilligemed fin Huftcu Sohanne Trap her ligge 
i Steenfijter med Gulbdforfiringer.  Foruden be neevnte er en {tet 
Mengde, ifer af Kirkens Gelgjprere, begravede i Frue Kirke, tilbeclt 
under Epitaphier og Ligftene. Kirkens Capitalmasfe var 1841 ot 
Gaver fra Forffjellige fteget til 15,658 Rd., hooraf ben nhder Renter 
af 14,082 Rd.; Capitalmasfe 1856: 16,994 Rv. Blandt denne Kmles 
Velgjorere fortiener ferlig at neones Kjobmand Diderif. Chriftian Iing 
ling (f 1798), fom til forftjellige Liver ffjenfede den betydelige Gummer, 
falt 8428 Rd., for at opfylde fit „Hjertes Onſte, at fee Kirken i Frem 
tiden forbjulpet til en faftitanende, perpetuerende og uryggelig Capital, 
per til alle Lider funde vere denne til Motte, uden at Kirken vA 
hver forefalvende Reparation ftal vere fom fer i den yderfte Forlegenhed*| 
og fun funne bjelpe fig ved Forbrug af Capitaler, der iffe dertil var 
shetyoebde den, eller bed at falde Menigheden til Byrde;“ Hvilfet fromme 
Duſte af den Edle Giver ogfaa fuldftendig er opnaaet **). 

-: Malborg Slot, Aalborghuus, beliggende pan Lens nordofilige 
Side ved Hjorden. Det er en uanfeelig Slotsbygning, fom ns 
beſtager af 2 Flgie; den Side, ber vender ind imod Gaarren, er Bw 
dingsvoerk. Her boer Stiftamtmanden. En tredie veftre Floi, Huet 
inptil for nogle Aar fiden Amtſtuen har weret, er nu nedbratt, 
med Unbdtagelfe af nogle foere Hvelvinger. Af de Slottet omgivente 
Bolbe ex en Deel flyifet og anvendt. til Opfyldning af be  forket 
muddrede og ftinfende Grave. Om Antborghuus’s Hiftorie fee nedenfer. 
. * CathedralfFolen, Byens lerde Cole; den exijterede alferere | 
den fatholife Zid. 1542 tillagde Chriftian HI. denne Gfole be Subs 
teagter, fom forben bavbe ligget til Altere, Mesfer, Calenter og Gilder 
& Walharg, og 1554 fienfede famme Ronge en af Helligaands-Rlojtrett 
HBoghinger til Sfolehuns, hvortil det beuyttedes indtif 1847, dave! 
Marene 1814—15 opfort Bygning i ,Somfru Anna Gade" blew fjrtt 





td wm ee 


*) 3 D. Atl. V. S. 137 figes Budolpht Kirke endnu dengang (1769) at maatte 
„asfiſtere Frue Kirke, fom er fattig.. 
oF) Sir. C. Brunas -Oplysninger om de Frue Kirke i Aalborg tiſho rende Capttater.” 


Aalborg. 171 


og indrettet med ef ubetydelig Bekoſtning til en bog langtfra tids⸗ 
ſvarende Sfolebhgning, efterfom Brerelferne ere for faa og det cubiffe 
Rune for lidet, t Forhold til Sfolens fterfe Freqvents; i Suni 1857 
wudgiorbe nemlig Difcipeltaflet, fom i be fidfte Har er fteget betydelig, 
146. GSfolené Rector. har Rolig i Sfolebygningen.  Foruden Ham er 
for Tiden anfat ved denne Sfole 1 Overlerer og 10 Adjuncter famt 
nogle Zimelerere. Ciden 1853 ere ferlige Realclasfer oprettede ved 
Siden af de ftuderende. 

Gommuneffolerne. Borgerffolen har en i 1845 opfert Byg⸗ 
ning, Tigefom ogfaa Gathedralffolens forrige Locale i en af Hofpitalets 
Sidebygninger er af dettes Direction udleiet til Borgerffolen og afbeo 
nottes af en af bend Afdelinger. Friffolen har fin egen Bhgning; det 
er paatentt at opfgre en ny Sfolebygning, da den nuderende, ſtjondt 
dew rummer over 400 Bgrn, iffe fan optage det ffolepligtige Antal. 

En Navigationsffole har beftaaet i flere Mar og er godt freqventeret. 

Berneafylet, ftiftet 1847, kaldet „Frederik den Syvendes Byrne 
afl” fiden Kongens Beſeg 1852. Det eier fin egen Bhgning, der er 
beregnet paa at funne optage 100 Born, men agtes udvidet; bet beftaaer 
ved friviflige aarlige Bidrag. En Haandgjerningsffole for Piger er for⸗ 
bundet med famme. 

Aalborg Stifts og Amts offentlige Bibliothe® har Locale i 
Hofpitalet. Det er grunblagt ved Fundats af 21de Mpril 1818 med 
3000 Bind, fom for fterfte Delen vare tilveiebragte ved Gaver, efter 
forudgaaende Opfordring fra daverende Stiftamtmand Fr. Moltke, 
Biſtop R. Banfen, Borgermefter D. Hornfyld og Rector E. Tauber. 
Det er fenere fuccesfive forgget ved indfomne Bidrag t Boger og Penge, 
faa at bet nu ndgjgr c. 23,000 Bind. En faft aarlig Indtegt (278 Rr.) 
er fiffret Bibliothetet, idet ber ved Kgl. Refol. af 4de Auguft 1819 er 
paalagt ethvert Gognefald i Stiftet og Amtet en efter Raldets Beffafe 
fenbed beftemt Afgift til pets Vedligeholbelfe. Blandt Stiftelfens fenere 
Belgivrere fortjener at frembceves den i 1851 afdede Biffop Dr. N. Fogt- 
mann, font teftamenterede ren fin hele bethdelige verdifulde Bogfamling. 
BVibliothefets Direction er Stiftsevriqheden, der anfetter en (ulpnnet) 
Vibliothefar og Rasferer. Et nyt fulbftendigt Catalog vil udfomme t 1858. 

- Hofvitalet. Denne Stiftelfe har fin Oprindelfe fra det fatholfte 
Helligaands-Huus, et omtrent 100 Aar for Reformationens Indfsrelſe 
ftiftet Kloſter, fom tillige underholdt Fattige og Syge. Efter Refors 
mationen bley dette Rojter ombannet til et alminbdeligt Hofpital, hvortil 
bets fterfe grunbdmurede Bygninger i 4 Floie fiden den Tid have veeret 
brugte. Hertil er endnu i 1849 fommet den forrige Latinffoles Byg⸗ 
ning, ber er fammenbygget med Hofpitalets nordre Floi. Hofpitalet 
eter: 1) i Border og Tiender 701/, To. Land paa Aalborg Kigbjtadsé 
Mark af Htk. A. og E. 91’, Tr., 431/, To. Land Engjorder i Budolphi 
Landfogn, Ronge-Rorntienden af Veſter-Torup, Buft, Aiftrup, Vadum, 
Svenftrup og Dal Gogne, en Refufion af Vefter-Hasfing Sogné 
Rongetiende famt Rirfe- Rorntienderne af Dal og Tranum Sogne og 
Ronge-Rvegtienden af 167 Gogne; 2) i Byendergeds 13 ſmaa Gaarde 
09 4 Hufe, tiljammen af Htk. 39 Tor. ; 3) i Capitaler (1857) 136,842 Rb., 
vwori bog er indbefattet tvende Legater paa tilfammen 1200 Rd. J 
Stiftelſen har ver hidtil veret 60 faſte Lemmer, men fra Iſte Januar 





1% Nalborg. 


1858 vil Antallet blive forgget med 4 effer ialt 64 fafte Lemmer, memlig 
5O Fruentimmer og 14 Manvfelf. De nde alle en Underftsttelfe af 
7 Mk. hver om Ugen og fri Sloebrendjel og Shgepleie ſamt Belig, 
i Ulmindelighed 4 om et Verelfe; naar Mand og Kone begge ere optagnue, 
have visfe et Berelfe for bem felv. Foruden pe fafte Lemmer nyde 
17 Fattige nogen Underitgttelfe, Hhvilfen bog nu ved disſes Dod flal 
indbrages. 3 Forbindelfe med Hofpitalet ſtager en Oaareanftalt, Hoon 
Sindsſvage funne indlegges mob Refufion, fortiben 8 Sindsjvage, 
Beftyrelfen er oberdraget en Hofpitalsforftander (tidligere brugtes 
ben fra Kloftertiden nedarvede Veneonelfe Prior). Hofpitalet Har en 
Kirke, fom er tilbpgget under Rong Chriſtian V. Den refinerenre 


Gapellan ved Budolphi Kirke beſorger Preefteforretningerne. Fundats 


Bvie Febr. 1852. 
Maadhufet, beliggende paa Hjprnet af Gammel-Tory og Gaden 


bed Oſteraa ligeoverfor Sens Bangs Steenhuns (Svane-Apothelet), . 


opfort 1762; et feerffilt Thing⸗ og Arrefthuus vil nu blive opfert. 


Compagnibufet eller pet gamle Gildehuus, oprindelig opfert i. 


vet 15de Aarhundrede af det faafaldte Papegsie-Gilde, ber meeft beftod 
af Byens Kjobmend (fee nedenfor), beliggende paa Hjgrnet af Gaden 
ved Oſteraa og Biſpens-Gade. Siden Gildets Opher bar dette Huns 
veret de aalborgffe Kjobmcends Bers og baglige Gamlingsfted. Den 
nuverende fmuffe Bygning er opfert 1847. bens Klub ,,nighed* 
bar ogfaa ber fit —2 
Aalborg Bombebosſe eller „Frederiks Somandsbolig“ for trengenve 
Sofolk, ftiftet 1827; den nuverende ſmukke og rummelige Bygning a 
opfort 1854 og afgiver tillige Locale for Navigations{folen. 

Af andre offentlige Bygninger merfes: Bifpegaarden, Exer⸗ 
ceerbufet, Toldfammeret, det civile Shaebuus, det mili— 


taire Sygehuus (opfert 1856), Hovedvdagten, Shnagogen (en | 
ſmuk ny Bygning), Gparefasfens Fribolig for Enfer og ugifte | 


Fruentimmer, opfgrt 1857. 


Indvaanernes Antal var veb Folfetellingen i 1855: 9102 
-(Gvoraf 4499 af Mok. og 4603 af Kok.); i 1850: 7745, i 1845: 
7477; i 1801: 5579; i 1769: 4776. 
Aalborgs vigtigfte Erhverd er Handel og Sofart. 
Udforſelen af de vigtigere Varer fra Aalborg Toldfted, Gundby 
og Hals derunder indbefattet, til fremmede Steder og til indenlanbdffe 
Steder udenfor Sylland, var i Aarene: 


1855 1856 1857 
Rornvarer, Tor... . 154,453 116,692 156,854 
Ulb, Poo... 2... 168,820 197,709 232,316 


Ficeſt og Ried, Bo. . 147,616 148,067 272,762. 


*) Klubbens Sommerlocale ,Enighedslund” ligger ubenfor Byens VBefterport ved 
Hobro Lanvevei. | 


Aalborg 173 


Skind og Huder i 1856: c. 160,000 Pd., i 1357: c. 400,000 Pb. ; 
Smor i 1856: 2393 Tdr., i 1857: 2515 Tor. 
Indforſelen fra fremmede Steder af de vigtigfte Barer var: 


1856 1857 


Bomulbsgarn, Pd. .. 2... 2... 293,401 153,665 
BHomuldsmanufacturvarer, Pd. . . 62,705 46,699 . 
Drnebrenbdeviin, Genever og Rom 


48°, Botte... .. 2... 28,252 92,160 
Mujern, PB... .. 2... ee ee 377,097 788,336 
Stang-, Baand⸗ og Pladejern, Pp.. 2,680,653 1,415,104 
Sernfom, Po... 2... ee ee 275,585 202,468 
Hamp og Her, Pd... . 2.2.2... 668 847 506,132 
Linnedgarn, Bo... 2... ee 16,804 13,359 
Lerreder og andre Linnedbarer,. Bd. 91,924 47,570 
Steenjalt, PP.......... 254,850 913,800 
Galt, alm., Dor... 2. ew eee 3,713 6,356 
Do. bo. i Celle, Po... .... 23,162 34,708 
Gilfevarer og Shejilfe, Pd. . . . . 3,5001/, 2,590 
Gteenful, Cor... 2... 2. ee ee 91,511 76,754 
Steentgi (Fajance), Po... ... 77,717 56,284 


Tobak, ufabrif. og fabrit., Po... 276,201 494,319 
Tommer og Lre af Fyr og Gran, 


Glefter. 2... 2.220 e 4,359 4,2721/4 
6 CEbfod......... .. 160,308 156,893 
Uldne Manufacturvarer, Po... . 47,769 35,067 
Viin, Potter.......... , 148,680 27,920 


Naar Importen f. Sr. af Rom, Caffe og Viin vifer fig faa ringe, 
maa bet bemerfes, at betydelige Partier heraf indfpres fra Kjobenhavn, 
beelS fra Srebditoplagene deels fortoldede. 

Uf visfe 3 Vareartifler er her fortoldet: 


1856 1857 
DOruebrendeviin, Genever og Rom 
48°, Vtlir.......... 11,086 11,833 
Biin, Slr. ww we ee ee ee 12,308 13,923 
Gaffe Poo... 2... ee ee ee 89,036 87,115. 


| StibSfarten var i 1857, fammenlignet med 1856, fom folger: 
3 indenrigff Fart: 
Antal. Drgthd. Beſtuvn. 


Leefter. Leefter. 
Subdgaaendbe......... 655 17,405'/, 4,8514/, 
31856...... 575 15,4401, 38,885 
3 1857 flere 80 1,9654/, 9661/4 
Ubdganende ......... 644 18,472 3,7451/, 
J 1856 ...... 595 16,483 3,1031/, 


% 1857 flere 49 1,989 641%/, — 





174 Aalborg. 
I udenrigſt Fart: 


Indgaaende. 
Antal. Drgtho. Beſtuvn. 
Laſter. Leſter. 
Fra Altona.......... 13 2631 /g 181 
— Bremen. ......26. 5 122 88 
— G@nglamb ......... 116 4,841 4,510'/, 
. — §olland.......... 8 315'/ 1 
— ibe 2.0... 22.26- 2 27 13 
— Morge ......2.2666- 252 4,385'/,  4,355°/, 
— Portugal .......6.6- 337 
— —** cet ter wee 8 358! /, 3581), 
— Ruslan’... .5....-. 8 318 2874), 
— G@panien ......... 1 58 58 
— @Owerrig.......2.. 81 1,236';, 1,081%/, 
500 12,2621/, 11,3887), 
31856 ...... 521 12,6668/, 11,949*), 
Ubdgaaende. 
Til England.......... 91 3,835 3,131, 
— Holland. ........4. 3 93 719 
— Morge.. . 2s. eevee 286 5,3881/, 780" /, 
— Preusſen ...... ... 11 598 2 
— Ruslan’ ......... 4 195 15 
— GOverrig.........6. 108 2,191 _ 979 
503 12,300'/, 5,987'/, 
31856 ...... 537 «=612,414'/, 3,858), 


J Aaret 1857 have folgende fremmede Mationers Sfibe clarertt 
her ved Tolbftedet: bremenffe 1, 58 efter; engelffe 6, 320 Ltr; 
hamborgffe 1, 23 Lſtr.; bannoveranffe 12, 415 Lſtr.; bollandffe 4, 
1221/, Lſtr.; lübeckſte 1, 26 Lftr.; norfle 257, 47213/, Lſtr.; preusfiffe 
2, 38 Lſtr., og foenffe 81, 13271/, Ltr. 

De ved Aalborg Toldfted hjemmehsrende Stibes Antal var | 
1856: 75 af 2879 Glft.; i 1857: 76 af 3220 Gift. 

: Told- og Slibsafgifternes Nettobelsb war i 1850: 

158,551 Rd., i 1856: 169,386 Rd., t 1857: 161,395 Ro. Brende 
Diinsafgiftens Nettobelſb var i 1855: 54,640 Rd., i 1856: 
53,805 Rb., 1 1857: 55,016 Rb. 


Af induftrielle Anleg merfes: 1 Camphinfabrif, 1 Cement 
fabrif, 1 chemiſt Fabrik forenet med et Treffjerevi, 3 Dampbreenderitt 
forubden endeel mindre Breenderter (Cductet var i 1857: 1,167,948 Potter!, 
2 Dampbagerier, 1 Dampfarvert og Valfemplle, 1 Dampmeelmslle 
(et nyt og ftorartet Anleg), 1 Glasverf, 1 Jernſtoberi og Maſtin⸗ 
pertited, 1 Rledefabrif og Valkemglle paa Kjcers Molle tet ved Bye, 
1 Galtraffinadert, 1 Goinefaltert, 1 —— , 2 Tobatlsfabritter, 

3 Teglbrenbderier, flere Veverier og 3 Olbryggerier. To Kornmoller 


Nalborg. 175. 


drives i felve Byen af dens to Hovedaaer. Betwrelige Stibsbyggerier. 
Byen har 2 Bogtrytferier; fra det ene af disfe udgives Aalborg Stifts- 
tibende, fra det andet Aalborg Amtstivende. 


Uf Kisbftadjorderne bruge blanbt Byens egne Iubz 
vaanere 3 et Belpb af over 4 Tor. Htt., 3 et Belob af 4 indtil 
2Xbr., 3 et Belvb af 2 indtil 1 Xo. ° 54 et Belvb af under 1 To. Htk. 

J. Aalborg holdes aarlig 6 Markeder: 2 Dage i Januar og 2 
Dage i Marts med Hefte, 3 Dage t Suni, i September med Honning 
og Savbere, 3 Dage i October med Roeg, i December med Hefte 
og Rvwg. 


Aalborg Communalbeftyrelfe beftaaer af en Borgermefter, 
2 Fongelige og 2 borgerlige Raabmend, 18 Borgerreprefens 
tanter. Foruden af Borgermefteren, der tillige er Wuctionsdirecteur, 
beftaner Bhens MWorighed af en Byfoged, der tillige er forfte fonge- 
lige Raadmand, og en Bh- og Raadſtuefkriver, der tillige er 
anben fongelige Raadmand. 

Gommunen6 Eiendomme ere: Raadhufet, 2 Stolebygninger, et 
Wattighuus, Fens Bangs Stiftelfe eller Vefterports Fattighuus, det 
militaire Sygehuus, et Sprgitehuus, Vandverket udenfor Byen, 
GubelS Gaard, ber bled fight for et Par Aar fiden formedelft bens 
ftore Grund, paa bHvilfen tenfes udlagt en Gade, opfert Thing. 
og Arrefthuué, endeel afhendet eller derover disponeret til offentlig 
Brug, ligefom vgfaa den paa Grunden verende Bygning benbdttes. til 
Gaferne, forſaavidt ben afgtver Plads. Communen eter ingen Capitaler, 
men Sorber. Dens Geld var ved Udgangen af 1856: 152,415 Ro. 

Communens Ubdgifter vare i 1856: 112,673 Rd.; deraf til 
Cfolevefen 9729 Rv., — Fattigvefen 13,259 Rd., Delingventvefer 
1858 Rd., Afgift til Helbredelfesanftalten for Gindsfyge 3594 Rd., til 
Bhgningers Opforelfe og Vedligeholdelfe 18,589 Rv. (faa gobt fom Hele 
Summen til Opforelfen af det militaire Sygehuus), Renter og Capt. 
talaforag 26,353 Rd., Gasbelysning 3360 Rd., Brolegning 8399 Ro., 
Vanbverfets Orift 6334 Rd., Indqvarteringsvefen 12,932 Rv. Udgif- 
terne tilvetebragtes beels ved Remnerfasfens ordinaire Andtegter, fors 
nemmelig Leie af Byens Sorder, Hvilfen 1856 udgjorde 12,208 Rd., 
beel3 ved Ligning paa Nering (4917 Rd.), paa Formue og Leilighed 
(28,566 Rv.) o. f. v. Blandt Indtegterne i det anforte War var 
ogfaa et Laan paa 35,000 Rov., optaget til Opferelfe af det militaire 
Shgehuns, Byens Brolegnuing m. m. Det er derhos bemerfet, at 
ber foreftod endnu ſtorre Udgifter i 1857. , 

Borgerffolen og Friffolen have tilfammen 13 Lerere. 

Aalborg har et Borgercorps paa 142 Mand med en Stads— 
hauptmand, 3 Capitainer o. f. v., og et Brandcorps paa c. 750 
Mand; 10 Spreiter. 

Havnevefenet beftyres af en Havnecommisfion. Havnefasfens 
Fond udgjorde ved Udgangen af Aaret 1856: 24,527 Rb., dens Inds 


1%6 | ; Malborg. 


tegter i bet neonte Mar 15,500 Rd. Havnen er opmuddret til 10—12 
woos Dybde, altfaa for faa ftore Slibe, fom kunne pasfere Barrer 
bed Indlobet til Liimfjorden. . 
Vand- og Gasverlet (bette firfte tilpprende bet banffe Gat 
compagni) anlagdes famtidigt i Maret 1855. Det fortrinlige Van, 
hvormed Byen ſiden ben Tid er forfpnet, er ledet fra de faakaldte Bley 
kilde-Bakker, paa hvis Hoideryg er gravet og ubmuret en Bebolber, til 
hvilfen Vandet ved Camp oppompes fra be rigelige Veld ved Bakkernes Fer. 


-_ 


3 geiftlig Henfeende banner Aalborg By meb tilhgrende Lan 
communer og nneper famt Rjer Herred et Prov Byen indbefatter 
2 Gogne: Budolphi (vet veftlige) og Vor Frue (vet pftlige); 
$Ofteraa banner Grendfen imellem rem. Ved Budolphi Kirke er anje- 
en Gognepreft, der tillige er Stiftsprovft for Aalborg Stift CRgl- 

160: Rd.), og en refiderende Capellan, der tillige beſorger Prejte 
forretningerne ved Hofpitalet (Rglf. 1192 Rb.), famt en orbdinere 
Catechet, ver tillige er forfte Lerer ved Borgerffolen. Ved Frue Kirke, 
der bar Norre- og Sonder⸗Tranders til Annerer, er anfat en Gogne 
prejt, der tillige er Gognepreft til Norre-Tranders (Rglj. 2173 Ro.), 
og en refiderende Gapellan, ner tillige er Cognepreft til Cynder 
Tranders (Ralf. 977 Rd.). 

Stiftamtmanden over Aalborg Stift, der tillige er Ami 
mand over Aalborg Amt, boer paa Aalborghuus; ogfaa Stiftets Biſkop 
boer i Aalborg. — 

Byen horer til Aalborg Amtſtuediſtrict (Amtſtuen i Byen). 
Den har fin egen Hoſpitals- og Stadslege; ogſaa Stiftsphyſicue 
for Aalborg Stift boer i Aalborg. 2 Apothefer: Cvaneapotheld 
(Sens Bangs Steenhuus) ved Wfteraa og Leveapothefet i Algaden. 
Selve Staden er Amtets 115de Legd, Frue Landfogn 1lte Legd og 
Budolphi Landfogn 16de Lego. Valgſted for Amtets 2de Folfethinge 
Valgkreds. 

Ved Aalberg Toldſted er anſat en Toldinſpecteur, en Tol 
kasſerer, 3 Toldcontrolleurer og 15 Toldasſiſtenter; ved Poſtveſenet 
en Poſtmeſter og ved Befordringsoefenet en Opſynsmand. 

Aalborg garnifonerer llte Linie-Snfanteri-Bataillon. 

¥ Disconto-, Qaanes og Sparebantfen i Aalborg var Total: 
Omfetningen i Regnſtabsaaret 1fte Suli 1856 — 30te Suni 1857: 
2,628,861 Rb., i det foregaaende Regnffabsaar: 1,783,176 Rd. 

J Byens Sparefasfe, oprettet 1824, indeftod 30te Suni 1887: 
1,975,243 Rd., hvoraf 72,150 Rd. var Sparefasfens Overffur. 

3 Aalborg Overformbnderi indeftod d. 1fte Banuar 1854: 
203,410 Yb. (bd. Site Decbr. 1844; 123,699 Rd.). 

Bed Aalborg findes flere ſmukke Lyftanleg, faaledes Skovbakken 
med en fortrinlig Udfigt over en Deel af Liimfjordterrainet, Frederilé 
tilde, bet faatalote militaire Anleg m. fl. Forſtnævnte Anley 
fiplbes fornemmelig ben i 1847 afdode Apothefer Asfesfor Ravers. 
Unlegenes BVedligeholdelfe ſteer ved frivillige Bidrag af Bens Ind⸗ 
baanere. , 


. Aalborg. 177 


Tiden for Aalborge Anleeggelfe er ganſte ubekjendt; Piendt denne By itte 
indtager Plads blandt Landets alofte Stever (Odenſe, Roesfilde, Lund, Slesvig, 
Ribe, Aaxrhuus, Biborg o. fl.), nævnes den dog allerede i fivfte Halvdeel af vet 
Hite Aarhunbdrede af den bremiffe Cannit Adam t pans lille Strift om Danmarls 
Beliggended, og blew tidlig en vigtig Handelsplads, dex iſer tom i megen Beroring 
med Morge. Heri er Grunden at fege til den ellers markelige Omftendighed, at 
to uorfte aribevbinge i det 12te Aarhundrede ere blevne begravede i denne Byes 
Eldſte Rirfe, St. Marie eller Bor Frue Kirke, nemlig Sigurd Slemmedegn, fom 
fordrevet fra Norge fom til Aalborg, hvor ban opbolot ng en Binter, og pvié Lig, 
ba ban 1139 var bleven fangen og henrettet i et Slag ¢ vet fydlige Rorge mod 
Parald Gilles Sonner, af hans danfte Benner blev bragt hertil, og Hattefyendenes 
Unferer Olaf kaldet Wiptte, fom, efter at vare overnundet i et Slag af Erling 
Sfatfe 1168, fipgtede til Aalborg, hvor ban dode det neefte Mar. Under den tiaarige 
Borgerfrig i Danmarf i Midten af vet 12te Harhundrede flpgtede ogiaa den af 
Syderne valgte Ronge Knud Magnusien, efter at vere flaaet ved Viborg af Mod⸗ 
fongen Gvend Griffen (Grathe) 1151, til Aalborg og derfra til Norge; og i 
Begondelfen af det nefte Aarhundrede var bet atter 1 denne Vy, at en norſt Krone 
pretendent, Erling Steenvag, famleded med fine Tilbeengere af Baglernes Parti, 
pg derfra ved bank Hialp fatte fig faft i det fydlige Norge fom Konge. J Kon 
Baldemar U.'s Yordebog 1231 nevnes ,Aleburgh” under Fleftum Herred, Hoorti 
ben ofilige Deel af Byen (Bor Frue Gogn) horte, medens den veftlige (Budolphi 
Sogn) horte til Hornum Herred*). Hvilfe Privilegier Aalborg i elore Tid har 
havt, veed man ligefaa lidt, fom man kjender Byens Oprindelſe. J det Forlig, 
fom Song Valdemar Atterdag ved fin Thronbeftigelfe indgif med Hertug Valdemar 
af Sonder⸗JIplland 1840, nevneéd Walborg tilligemed Vendſysſel, Himmeriysfel, 
Thyoſpsſel og Hanherred, fom ftrar efter 4 Ugers Forled fluloe overgives Kongen, 
ba ban begyndte at indlofe Sylland, fom i den fidfte Tid havde varet pantfat til 
be bolfteenffe Grever; Heraf flutter D. Atl., at Byen lenge fer den Tid har havt 
Kiobftadsprivilegier, hvilfet ogſaa ſynes at iunne udledes deraf, at i den fidfte Halve 
beel af det 18de Aarhundrede opholdt Rongerne Crif Glipping og Crit Menved fig 
oftere t Aalborg og ubftedte der Breve. Gin Stadsret fit Aalborg af nysnævnte 
Kong BValvemar 1342; Privilegierne ere givne Byen af Rongerne Chriftiern I. 
1462 cg 1470 eller 1480, Hand Chriftiern I. (de findes famtlige tryfte i 
Kolderup⸗Roſenvinges Saml. af gamle danſie Love V. S. 278-93), ligeſom ogſaa 
af Chriftian II. under denne Konges Ophold i Aalborg 2ide Febr. 1546 (Keg. 
dipl, II. p. 75), efterat dens celdre Privilegier vare forfomne under Byens Bejete 
telſe af Skipper Clement, hvorom nedenfor. Aalborgs Betydning i Middelalderen 
fees ogfaa vera, at den, ligefom Lund, Biborg, Odenfe, Hierring, Ride, Malme 
0. fl. St., var et fongeligt Myntſted; ben Mal Have veret dette allerede i det 12te 
Aarhundrede under Svend Grathe, og i det fongelige Mypnttabinet paa Rofenborg 
opbevares flere Solvmynter proegede i Aalborg faavel under Rong Hané (uden 
Aarstal), fom under bans Broder Frederit 1. med Aarene 1524 0g 1525, ligefom 
en Myntmefter i Aalborg efter D. Atl. nevned 1492 og en Myntergaard i et 
Document af 1506. Kongerne Hans og Chriſtian Wi. vided at have holdt Retters 
thing i Aalborg; den forſtnevnie Ronge var efter ben ſtibyſte Kronike (Script, rer. 
Dan. Il. p. 564) fodt ¢ benne By, fom man rigtigf antager 2den Febr. 1455, og 

an ers ber Woe Febr. 1513, het Sagnet i en grundmuret Gaard paa Gammele 
ory **). 

Stiondt Aalborg igfennem Warhundreder har weret en aaben By, og der 
aldeled ingen Spor Babes af gldre Ferfiningsverfer, flal den dog efter Documenter, 
fom nevnes i D. Atl, fra Marene 1481 0g 1506 dengang have veret omgivet af 
Grave, og 1513-af BVolde. 1534 blev Staden end mere beferftet af den fangne 
Song Chriftiern 11.'6 befjendte Tilhenger Stipper Clement, fom fatte fig fat her 
i Septbr., og giorde Aalborg til Hovedpladfen for VBendelboernes Opftand; men 
allerede 18de Decbr. ſ. A. blev den tagen med Storm af Johan Rantzau (fom 
ved denne Leilighed ner havde miftet Livet), et grueligt Blodbad anrettet, Hvort 





*) J de tidligfte Raabftueardiver Prive’ Boens Navn wOloeborigh.” Under Boens aldfte Baaben 
var ter 3 blace Baand, ber flulde betyde 3 Maer, Hvilfe man fenere hat forandret til Mal, 
0) Efter flere Kilderifter dede Rong Hans derimod paa Aalborg~Slot. De to ftore flade Stene 
med Qndfirifter, ber ere opreifte udenfor det Huns, Hoor Kongen lal vere dod, ftaae iffe i Fore 
bindeife med hans Debdéiald; be indeholde en Paataldelfe af Chriftu’ og Helgene. (F. M.) 
Sr. E. Eréleo: ,Gamle pute i Malborg” i ,Danmarlé iluftr. Almanak for 1856" 6. —35. 


178 Aalborg. 


2000 Benver flulle vere nevfablede, og Byen givet tl Priis for Landsincegtene. 
DOet neſte Aar bleve be af Clement opferte Feefiningsoerter efter fongetts Befalin 
geen nedrevne. Uf et Brev af Chriſtian IV. fra 1634 fees, at en Befefining 
yen dengang har veret paatenft; men noget nermere herom vides ikke. & 
ar af Byens meverende Bandleb ere fiffert fremftomne { Anledning af dens 
efeftetfe. Gaaledes Hasferiidaa eller Vefteraa, der indlededes af Lehnsmand Mande⸗ 
rup Parsberg 1566, for at flaffe tilfiretteligt Band til ben veftre Feeftningsgrav. 
En Gade langs-dette Aalob faldes endnu ,Gravens Gade”, og Nvarteret veſt for 
benne er af nyere Oprindelfe. 1627 bleo Aalborg udplyndret af vore rane Sropper 
paa eres Flugt for de Ketferlige, og i de foenfle Rrige 1644 0g 1657 blev Staden, 
lottet for ethvert Forfoar, hjemſogt og haardt medtaget af be fiendtlige Herre. 
Naar Slottet Aalborghuus fore et opfert, er ligeſag uvift fom faa meget 
andet Aalborg BVedfommende i Mivdelalberen. AF et eldre Slot, fom har ligget 
haa ben mobdjatte Gide af Byen mod Spd, er nu ethvert Spor forfoundet. Efter 
O. Atl. flat pet vere neont i Oocumenter fra 1868 og 1872; derjom den Pibyffe 
Kronikes Angivelfe om Kong Hans's Fodfel t Aalborg er rigtig, maa han vere 
fodt paa dette Slot, og i et Brev af Chriftiern IM. forefommer endnu .Bypens 
gainle Slot.” D. Atl. bemeerfer, at , hoor dette Slot har ftacet, ere bpageve negle 
tinge Huſe, men den mefte —* bruges nu til en Have, og Eieren kaldes endin 
Dreeneceren paa Slottet; for nogle Mar ſiden fandtes der nede i Grunden mang: 
oldige bugne Rampefteen og Muurfteen fom Rudera af dette qamle Slot.” Cndna 
levende Perjoner have paa benne Grund feet det udgravede Kugle +» Gjentmefted og 
ben dev fundne ftore Masſe fore Steentugler. Slottet laae avdffilt fra Staden 
bed Volde og Grave; men uagtet dets Befeeftelfe blev bet bog ftrar overgivet tif 
Stipper Clement 1584 af Peder Lykke, fom ba hapde bet i Forlehning. Rimelig⸗ 
viis bar Slottet lidt meget i dette for Aalborg faa uheldige Aar; tht allerede 
5 Aar efter, 1589, begyndte Rong Chriftian UI. at nedbryde bet og opfere et nyt 
fra Grunden af, og dette er det nuverende Slotsbygning. 1644 bleo Aalborghuns 
indtaget af be Svenſte, men f. A. bombarbderet af Borgermefter Ginkels Spanie⸗ 
farer, font lage i Litmfjorben, faa at Ffenden maatte dräge bort. For Gouverainis 
teten var GSlottet Gaede for den fongelige Lehnsmand, og det har fidben veret 
Bolig for Stiftamtmanden. Filfled Ladegaard (nu Hovedgaarden Sohngaardsholm, 
fee benne) udenfor Aalborgs Dfterport var fordum Ladegaard til Slottet. 
Aalborg herte igiennem hele Midvelalderen til Viborg Biſpedomme og Slee 
forft ſtilt derfta 1554, ba Rong Chriftian I. giorde den til Hoverftad og Bifpes 
tefibents for Berglum eller, fom det fra den Tid kaldtes, Aalborg Gtift. 3 
Fone mets Tider Havde denne By 3 Rioftre: Bor Frue Klofter, et Ronnes 
Cofter, ftiftet allerede i Begyndelſen af det 12te Aarhundrede, uvift af hvilken dant 
Konge (dets Kirke, hvorom ovenfor, er endnu den ene af Aalborgs to Gognefirter) ; 
bet beſtyredes af en Priorinde og en Prior eller Korftander, men efter Reforma: 
tionen lagde Chriftian IU. dets Gods under Aalborghuus, og 1555 fifenfede fan 
Byen baade Kofiret, ver af endnu tilftedeverende Regnflaber fees at were nede 
brudt 1568, og dets Kirke; et Graabrodre⸗ eller Francifcanertlofter, 
fitftet ved Midten af det 13de Aarhundrede; det beftod til 1530, ba Munfene bleve 
uddrevne af Lehnsmanden Arel Gjee*); og et Helligaandsllofter, ſtiftet 
¢. 1484, baade for Munke og Nonner, der beſtjcftigede fig med S 9e8 09 Saale 
ain med dette Kloſter⸗Hoſpital blev efter Rong Hans's fiofte Billie St. Jorgens 
ofpital, ogfaa taldet St. Sorgens Gaard, der laae lige udenfor Byens Befters 
port og var oprettet tif at modtage Gpedalffe og dem, ber fed af andre faabdanne 
Sygdomme, fom iffe tunde taales { Hofpitalet tnde i Byen, forenet 1513 og var 
derefter Kloſtrets Ladegaard; ved Reformationens Sndforelfe blew Helligaands⸗ 
Kloſtret aldeles ophevet og dets Bygninger anvendte deels til Cathedralffolen, 
deels til Hofpitalet, til hvilket firfte de, fom ovenfor anfert, endnu benpttes **). 
Af Kirker har Aalborg i Middelalderen havt 5, nemlig foruden de 2 nuveerende 


*) Graabrodreffofteret Sar upaatvivielig ligget yaa ben lide Pladé, fom endnu kaldes „Graabrodre⸗ 
toro’; veden i Anledning af en Ombygning i Muguit 1857 foretagen Udgravning yaa dette 
Sted er der ogfaa fundet betudelige Qeoninger af gamle Mure og Hoelvinger m. m., fom 
tober pana, at ber engang bar veret et Riofter. 

*°) Birderod omtaler t Bre Dago., urs. af Molbed, G. 110 endnu ved Mar 1672 ,,Prioren eller 

orftanteren udi ten Helligaands Kloſter t Aalborg”, og S. 402 en flor hvalvet Kielder anter 
ofpiralspuet fammefteds, oor han en Day gif ned, „dens meyet gamle og befynderitye 
yaning at be tue.’ 


Aalborg. 179 


Sognekirker Frue Kirke og Budolphi Kirke: St. Peders Kirke, en Sogne⸗ 
Tirke, fom efter Reformationen blev nedbrudt, formodentiig fords den da bar veret 
forfalden, og Gognet, fom derefter kaldtes Rye Budolphi Sogn, lagt til fidftnevonte 
Cogn og Kitte, Graabrodrekirken og Helligaandstirten, fom herte til 
Kloſtrene af famme Ravn, famt 2 Capeller udenfor Byen, St. Jorgens Capel, 
fom horte til ovenneonte. Hofpital af ſamme Ravn, og Helligtors-Capel, 
poorom forevrigt faagodtfom Intet vides. Blandt flere Gilder, fom Aalborg havde 
i den katholſte. Tid, ex iſer at morte det faataldte Papegoies Gilde eller Guds 
Legems Laug*), fom befton af Kremmere og Rieshmend i denne By, danffe og 
tpdfte, hvorfor det kaldtes »Conviviam institorum Aiburseasium” ; dog findes ogfaa 
Biftopper og andre Preelater, faaveliom Rivdere og Adelsmend med dered Hruer 
at have varet indtegnede t dette Broderſtab. Det var ftiftet 1431 med fin egen 
Straa eller Gildelow af 144, og beftod lenge efter Reformationen, tilfioft under 
Ravn af ,Compagniet’, lige til benimod Slutningent af det 17de Marhundrede; det 
gam’ Gildehuus eller „Compagnihuſet“ bles vererter, fom ovenfor anfert, de aal⸗ 
orgſte Kiohmands Berd og daglige Gamlingsfted **). 

Af alt Ovenftaaende vil det lettelig ſtionnes, at Aalborg i Mivvelalderen har 
veret, ligefom den nu er, en af Landets forfte Steder. Gin Betyoning ſtylder 
. benne By fra gammel Tid fin udbredte Handel, Hwiltet ogfaa feed af, hoad der 

nylig ex bemerfet om „Papegoie-Gildet“; navnlig var ven Hoverplarfen for 
Dandelen med Rorge. 1769 caracteriferes Aalborg ¢ D. Atl. fom ,en gammel, 
fior, vel bebygget og folferig Sy cg neeft Kjobenhavn ben bedfte og meeft formuende 
Rjebfiad i Danmarf, cg jom driver en anfeelig Handel med Landets Producter 
og andre Barer.” Bed Folfetellingen ſ. A. var Aalborg, ligefom nu, den tredie 
Stad it Landet med 4776 Sndvaanere, og ved den ſidſt affoldte Foltetelling 1855 
vat Sndbygger-Antallet neften fteget til det Dobbelte; iſer var det tiltaget meget 
i bet fidfte Decennium (med henved 2000 Menneffer). Men det ligeoverfor liggende 
Norre⸗Sundbys ſterke Opkomſt finder for en ftor Deel Sted paa Aalborgs Vekoſt⸗ 
ning, navnlig fiden Gundby 1856 har fanet udvidet Handels⸗ og Reringsfriped, 
boorved denne Ly trakker meer og meer at den Handel fra Vendſysſel til fig, Jom 
forgen git til Aalborg, bvorfor ogfaa mange Risbmend og Haandverrfere fra Male 
borg i bet fidfie Aars Zid ere flpttere over til Gundby. Den furcesfine Aftagelfe 
al og fenere det neften fuldfomne Ophor af Sildefifteriet i Liimfforden, der i forrige 
Aarhundrede var faa betydeligt, at Udferfelen i Aarene 1720—30 angives til 
231,079 Tonder, Har ogfaa fladet Aalborgé Fremvyert, ligefom det Heller tffe Har 
veret uden Indflydelſe paa denne, at Aggercanalens Aabning, famtidig med at 
svelagge Sildefifteriet, aabnede en ny Handelévei for Reftliimffords-Kiabftederne 
Og derved undbrage disſe en Afhengighed af Aalborg, bvilten Stad indtil ba 
pavde giort fig gieldende nefter fom en Stapelſtad for hele Liimfforden. Af 
alle Danmarfs Kjobfteder er Aalborg vel omtrent ven encfie, ber i nogen 
veefentlig Grad har bevaret Preeget fra en founden Tid; her findes en Mengde 
Gader og „Gyder“ (der opregnes i D. Atl. ialt 68. og Tallet er nu, fom ovenjor 
anfort, 72), poilfe ſidſte eve meget inevre og {noe Ng be meeft forftjellige Ret⸗ 
ninger, ligefom de ogſaa have beholdt deres gamle Jayne, for en ftor Deel efter 
nu ubefiendte Perfoner af beage Kien; over be 5 Smaabetfe ,Aaerne”, fom 
giennemſtjgre Byen, fore mange Smaabreer. Foruden en Mengde gamle Dindings- 
verksbygninger, fom for en ſior Deel ſynes faldeferdige, og hvoraf et udmerfer 
fig ved en „Svale“ eller et lange pele Facçcaden lobende Galleri, bar fornemmelig 
Gammel-Tory og ben tilgrendfende Deel af Byen ved Mfteraaen flere anfeelige Hufe 
09 Gaarde fra det 16de 0g 17de Aarbundrede; fer er at merke ».Sens Bangs ***) 





*) Ravnet er fommet af, at St. Balborgs Dag (ifte Mai) blev en Papegoie opreift, beortil 
Brediene, efter at have udvalgt en Waigreve, Piede i Lighed med Rutirené Slovelerflater. 
Middelalverené Gilder havde, fom befjenve. et qeiitligt Prag, og deraf er det anvet Raen fommet ; 

ac, Chtitti Legemsrag var ogfaa en af Wilders florite Fetter. 

) Det {multe Anteg ,,Freverifstilte’’ urenfor Veſterport og ligeoverfor Klubſelſtabets Sommers 

. locale ,,nighedélund’’ taldes endun af gamle Foil i Malborg » Papegeien.’’ 

Jens Bang var en rig Kiobmandei Aalborg, efier hoem endnu en af Byené Gorer gar Ravn, 
og fom 1637 oprettete et Fattighuus uderfor Veflerport for 26 af Byens Faitiye. Hané Gaard 
tt tiigemed ben Gaard, hvor Rong Hans deve, og et Par andre gamle Bogninger afbildet i 
Ovennaonte Mrtifel af Eréleo i ,,.Danmarlé iMuftrerede Almanat f. 1856." iter en gammel 
Travition ſtal Jens Bang wave boggtt fig fanig og vare bed t bet Fattighuué, fom han felv 
bande ſtiftet. Hans Fattighom forflareé mcalee bog rettere deraf, at Han faa godt fom alene 
utrevede GrandMatten ttl Hein’ Wrangel, ta ingen reve Penge Yare fofhaanren, og at dette 
Udieg itte bley bam refunderet. 


180 Aalborg. Ribe. 


Steenhuus” eller Svaneapothefet, opfort, ſom Indfkriften vifer, i Aarene 162s—2W, 
i famme Stil fom den omtrent famtidige Sdhouftrups Gaard paa Kjsbenbavné 
Amagertory, en af de ſtjonneſte borgerlige Bygninger i hele Landet. Et anbdet 
ammelt grundmuret Huus med udbuggede Figurer og Aarstallet 1616, ogſaa ved 
—2* lengere nede mod Fforden, figes at have tilhort Chriſtian 1V.°6 Sviger⸗ 
moder Ellen Marſviin. J vet allerede nevnte Huns paa Gammel⸗Torv, hoor efter 
SGagnet Kong Hans dode, vifes endnu det Berelfe, fom fal have veret Kongens 
Govefammer, i den Flei, der vender ud til Budolphi Rirfe, og fom altfaa maa 
pave undgaaet Ildebranden 1663, der efter Qufcriptionen paa en i Gaarden inds 
muret Steen forterede Floien ud til Torvet; i dette Berelfe bevared en gammel 
Steenindfatning om en Ramin, forefttllende to vebnede Figurer, foriellige Baabener 
0. f. v., og med Overſtrift: ,,Protectio Domini fundamentum stabile." Ildebrande 
bave diemfegt Aalborg 1501, 1530, hvilken Brand var faa betydelig, at Byen ved 
- et Rongebred i 10 Aar bled fritaget for Sfatter og Accife, famt ilte Muguft 1668. 
J Gommeren 1853 anrettede Cholera, fom man funde vente, Moeleggelfer i 
Aalborg, hoor be locale Forhold: be mange ofte ftagnerende Gmaabelte, de Fnevre, 
ureenlige Gyder 0g Smoger og den fattigere Befolfnings indftrentede Hunsram, 
afgive de gunftigfte Betingelfer for flige Sygdommes Udbredelfe. Oe Angrebnes 
Antal var 762, be Dodes 409 eller henved 5 pt. af den daverende Befolkning. 


Nibe, 


Kjobſtad i Hornum Herred, beliggende under 56° 58’ 59” n. B. og 2° 
56‘ 20" v. &. wed dent bredere Deel af Liimfjorben, fom efter Byen 
benevnes Nibe Bredning, omgivet mod Shd af hoie Baker, 23/, Diiil 
fra Aalborg og 8°/, Mil fra Viborg. 

Byen har 27 Gader og 260 brandforfiffrede Bygninger, paa 
2 ner alle t Byen. De vare b. 30te Septbr. 1854 asfurerede for 
231,210 Hd. (3lte Marts 1843: 84,450 Rd.). Byens Areal er c. 
800,000 D Alen. 

Nibe Kjobſtads Tilliggende, fom ikke er Kjobſtadjord, men lige 
fom Landeiendommene foarer Skatter til Amtſtuen, udgjor efter Stat. 
Sabo. My Rakke Ste Bind 48 Tor. 3 Sfp. 21’, Alb. Hef. med et 
Areal af 619 Lor. Land. Til offentligt Brug (Kirkegaard, Lyftanleg 
o. desl.) er anbendt 1 Sfp. 1 Gof. 27/, Alb. 

Wf offentlige Bygninger og Snftitutioner merfes: 

Rirfen, i ven fatholife Sid fuldet „St. Juſts“ eller „Jodoci 
Capel,” efter et Gagn bygget og befoftet af cn lybeſt Skipper ifolge et 
Lofte, haw havde gjort, men, efter en ffriftlig Opteqnelfe, af en Breeft 
blandt Gilvebrgdrene i Guds Legems Laug i Aalborg, Hr. Lofle. St. 
Jodoci Gapel i Mibe nevues i et Document af 1513; forporigt er 
denne Kirke fille og uden noget Markeligt. Wt ber i den fatholife Tid 
har veret noget feregent Helligt ved den, maaffee den nevonte Helgens 
Reliqvier, og at ber derfor er ‘tet Pilegrimsfarter bertif, fees af bette 
gamle Vers: 


ssckf Pilgrims-Weife hommer intet Godt, 
Det hommer dem ftundom felv til Spot; 
Somme gaaer til Sanct Jolt i Wibe, 

Os Somme til Sanct Sambert i Vibe; 
Gil Sfenbch vilve gane og Somme, 

Pet hommer Ingen af dem til Fromme.” 


LAM FFI OR YD SE SN 


Nibe kjébstad 


1659 





} \ 

| 

| % 

4 = 

— 4 

Sh 

# «oo Ader 

— Chih Fst. 








fF Arrken 


Kort 


Nibe Kjobstads Jorder 


1830 


Grelstrup 


) af Upeled rai 





En Boreontiem. & CP bth Ince. 


Ribe. 181 


Nibe Kirke eies af Grevffabet Linbenborg. 
orembeles merkes Raadhuſet. 


Indpaanernes Antal var i 1855: 1219 (8S af Mok. og 
634 af Rofj.); i 1850: 1161; i 1845: 1203; i 1801: 1044; i 
1769: 1029. 

Denne lille By har lidt et ftort Tab ved Gjennembrubdet af Agger 
canalen i Waret 1825, da det forhen temmelig betydelige, men allerede 
bengang bog noget aftagne Sildefiſteri i iimfjorben, fom i Ware 
hundreder var bleven brevet af Byens Bndvaauere, neeften aldeles 
maatte ophere, idet Cilden fun i ringe Grad fra den Lid af bar ſogt 
Fjorden. Fiſkeri og Sofart horer dog endnu til Byens Hoved: 
neringsveie; Folfetellingen for 1855 vifer faaledes, at der i Bhen er 
52 Hovedperfoner (forubden disſes Familier og Chende, 130 Berfoner, 
altjaa talt 182 Perfoner), ber leve af Goen.. Oe i Bhen Hhjemme:- 
herende Sfibes Antal angives veb Udgangen af 1856 til 30 med 518 
Glftr., hvoraf 16 under 7 Gift. Gt enfelt Handelshuus (3. C. Wibroe) 
eiepe 7 Skibe af 207 Gift. Til Nibe imdpasferede i 1856: i indene 
fanbff Fart 59 Skibe af 645 lft. med Beftuoning 389 Glft., i uden- 
landſt Fart 60 Sfibe af 1150 lft. med Veftuoning 1066 CElſt.; udpas- 
ſerede famme Yar: i inbenlandff Fart 61 Sfibe af 591 lft. mer 
Beltuoning 383 Elſt., t udenlandſt Fart 74 Skibe af 1525 Gift. med 
Beſtuvning 709 Sift. Uagtet nu vel endeel af disfe Sfibe, der ere 
flarerede til Udganende, have veret optagne af be omliggende Legl- 
verfers og Fiſteriets Productioner, toder bog ben famlede Sfibsfart 
paa en iffe ringe Handel8virffombed. Af Udforjelsartifler, 
naar Teglſteen og Fiſt iffe regnes hertil, er fun Norn og Uld af nogen 
Betydning. Heraf udfortes i 1855 refp. 18,235 Tor. og 417,029 Bd. 
Told- og Stibsfartsintradernes Nettobelyb har udgjort i 1855: 9942 Rd., 
11856: 10,558 Ro. Af induftrielle Foretagender meerfes en 
betydelig Rradsuldfabrif, en Fabrik for Agerbtyfningsredffaber og en 
Tobaksfabrik. 

Uf ve Border, fom udgisre Byens Tilliggende, drive blandt 
Byens egne Kndvaanere 2 et Belob af over 4 Tor. Htk., 3 et Belgd 
af 4 indtil 2 Tdr., 13 et Belob af 2 indtil 1 Sod. og 12 et Belpb af 
under 1 Zp. Hik. 

J Nibe afholdes aarlig 5 Markeder: i Marts med Hefte, Kveg 
og landlige Fabrifata, i April med Kram, Kreature og Fiſt, i Septbr. 
med Korn, Kram og Hefte, i Octbr. med Kveg og landlige Fabrifata, 
i Novbr. med Koveg. 


Bhens Ovrighed er en BhHfoged, ber tillige er Byſtriver famt 
Perredéfoged og Herredésffriver i Hornum Herred. 6 Borgerrepres 
entanter. 

Communen eter Raadhuſet famt en til Toldkammer bortleiet Byg⸗ 
ning. Kemnerkasſen eier ingen Capitaler og har ingen Gjeld, men 
Sfolefasfen har en Gjeld af 6686 Rd., fom afbetales ved aarlige Afdrag. 
Communaludgifterne udgjorde i 1854: 4537 Rd., fom meeft til- 
beiebragtes ved Paaligning. - 

Ved Byens 2 Sfoler, en Betalingsffole og en Friffole, ere anfatte 
foruden Gatecheten 2 Lerere. 


182 Nibe. 


Byen har et Brandcorps paa c. 220 Mand. RNibe har iffe 
nogen Havn. Skibe med. 7 Foros Dybde kunne anlobe Rolverfet. 

J geiftlig Henfeende er Voxlev Sogn Annex til Nibe Kiobſtad. 
Preftefaldets Reguleringsjum er 1119 Nd. En orvineret Catechet a 
tillige Foerftelerer ved Borgerjfolen. 

Byen horer unver Aalborg Amtftuediftrict og Nibe Lege: 
biftrict. Diftrictélegen bocr i Byen. Apothek. Amtets 116de 
Legd. Balgfted for Amtets Ste Folfethings-Lalgfreds. 

Ber Tolpvefenet er anfat en Toldoppeborſelscontrolleur og 2 
Lolvasfiftenter; ved Poſtvcſenet en Poftmefter, fom tillige har Tilfen 
med Befordringsvefenct. 


_ Ribe fiplder Kt tidfigere betydelige Sildefiſteri fin Optom fom Rjobfat, 
idet famme foranledigede Rong Frederif iV. til under 19de Deebr. 1727 at gire 
Byen Kjobftadsprivilegier. Indtil da var Mibe et Fiſterleie, og Hifferiet her var 
i bet 16te Aarhundrede af faadan Bigtighed, at SGildepriferne t Nibe bleve anfect: 
fom en RNorin for de andre Kifferier tif at tarere Gilden efter, og Kong Frederit ll. 
bavbe i Fiſtetiden ber fine Galtere liggende, fom flulde indfiebe for Kongens Ree 
ning 0g falte en. vis befalet Kvantitet af Gild til ve fongelige Slottes og Krige- 
flibenes Behov *) 3, fa endog til Sverrig afbentede man t tin Tid herfra baa 
ferffe 0g faltede Cild i Mengde. Com. Kiebftad RK Nibe derfor cafaa 3 Stirs 
fit Baaben. Men allerede 1769, da Ste Bind af Danſte Altas udkom, var Hittena 
betpdelig ajtaget; hvorfor ber bemertes, „at Ribe, fom for var i Velftanr, a 
bleven alt mere og mere forarmet; fort efter bet 1727 allernaadigſt gione kongelist 
Kivdfteds-Privilegium vare her endda YO Kiffere, fom ſadde inogenlercs god Stast, 
boiltet Tal effer ben Tid har faaledes formindffet fig, at der nu fun finded 19, fem 
ete iſtand til at bruge Giffertet, faa at nogle hundrede Fiſteſteder derover ftace 
ledige i Fforden.” En fenere Forfatter L. M. Wedel (Indenlandſt Reife igjennen 
be betydeligſte og ſtionneſte Egne af de danſte Provindſer i Aarene 1799—18h, 
Il. S. 95 og 96) angiver Fifernes Antal til 40, Skippernes til 10 og Kjobmændenes 
Tigeledes til 10 (nu efter Mercantilcafenderen 19). Genere har Nibe Heller ille 
funnet holde Gfridt med Dammarks flefte ovrige Kjobſteder, og denne By, {em 
endnu ved Golfetellingen i det anferte Aar 1769 indtog ben 2e Plads bland 
famtlige 68 banfle Rivbftader, var ved fidfte Kolketelling 1855 funfen ned tif den 
Hive, idet Indbyggernes Antal i vette Lange Tidsrum iffe engang var tiltaget met 
200 Menneffer — et Forhold fom iffe har fundet Sted ved nogen anden af Lanteié 
Kiobftedver. Liimfjordens Gjennembrud ved Agger 1825 og Sildefiſteriets beri 
felgende betydelige Uftagen bar, fom foranfort, neften aldeles tilftoppet Pyend 
pefentligfte Crhvervdtiloe, faa at denne Kjobfiads Forjatning for Tiden flulde verte 
aldeles fortryft, naar iffe vet omgivende Lands Fremblomfiring atter heewede Til 
ſtanden noget, hvortil et i Byen etableret ferdeles virkſomt Handelshuus, der 
bar pprettet ben betpdelige Kradsuldfabrik, i ikke ringe Grad har bidraget. 

en 22de Mai 1765 biemfogtes Nibe af en Heftig Ildebrand, fem lagdt 8 
Gaarde og Hufe i Afte; cgiaa 1806 albrendte ben ftorfte Deel af Byen. 

ivligere var Nibe Annex tif Vorleo Gogn; nu er, fom ovenfor anfort, go 
holdet omvendt. 


) At Nibe i denne Periode Korte til be ſtorre Fiſterleier, der funde eqvivatere en lie Kiehher 
fees ogfaa deraf, at ten ligefom dieſe indfaltres til Rigétagen 1538; og f en wedem Malbery 
0g Nibe opfommen Striv, idet Borgerne i hiin Bw vilde rormene Mike at hole Haantvarins 
beorimod ,,Underfaatterne’ paa fidiinavate Sted meente, at vet vide falbe meget be(oariigt 
„for ven ftore Sogning der tt, naar Sildefiſteriet Renter paa”, heis te iffe havde Haanvvat te 
folf rer til at arbeide faavel for Sndvaanerne feiv, fom for Kremmebe og Udlantinge, der fe 
bid, famt for Rongens egne Folf (Gatrere), hvilfe bleve itfede derben, refotverede Lona 
Breverit il, under 22te Qanuar 1587, at da Receéfen tilod, at flige Handvarksfolt meant 

be og arhetbe pad Santer, og ban fete fanbt, ar tet var fornetent i Nibe, faa bevilgede het 
at der i Nibe By Herefter maatte biive boence 2 Grovimede, 2 Gromagere og 2 Etreervere, (eh 
ubindret maatte bruge deres Nearing der. Ofr. P. B. Joccbſens ,Bibran til Fremia. al bl 
panfle Kiebfladvafen unter Kongerne Chriftian lll. og Frederit u.“ t Hijt. Tivsfty. V. S. BW he 


183 


Kjocr Herced 


ligger nord for Liimfjorden, omgivet af denne, Rattegattet og Hjorring 
Amt. Den ftprre Deel af den ftore Vilbmofe Hprer til Herredet og 
banner dettes veftlige Deel. Dtidten af Herredet i Retuingen fra Syd 
til Nordnordoft gjennemffjeres af den Heiderhg, per fortfettes i „jydſte 
Has." Efter at Have pannet et flarpt fandet Jordsmon i be Egne, 
igjennem hvilke ben gaaer, ffraaner den ned mod Mften i et baflet og 
fanbdet Terrain, medens ben mod Veften gaaer ud i en Slette ned mod 
Bilomofen. Foruden Vildmofen findes her flere udftrafte Mjerftret- 
ninger. Det er efter disfe, at Herredet har faaet Navn. Mod Shdoft 
ligger et temmelig betydelig Sfovterrain, ligefom ogfaa flere mindre Skov⸗ 
partier ere fprebte over be gorige Dele af Herrevet. Den i Liimfjorden 
beliggende  Ggholm, fom er benlagt til Frue Sogn i Aalborg (fr. 
GS. D. HW. GS. 168), hover til Kjer Herred. Arealet er 9/4 (] Mile, 
hvoraf omtrent 3 (] Mt. ere Mofe og Kier. Htf. 2964 Tor. A. og E., 
8 Zor. SEF og 18'/, Xo. Mſt. Indvaanernes Antal ved Folke⸗ 
tellingen i 1855 var 14,319. 3 geiftlig Henſeende er Kjaer Herred 
forenet med Aalborg Kjobſtad og tilliggende Annexer til eet Provfti. 


Nerre-Sundby Sogn omgivet af Annezet Hvorup, Vadum S. 
og Liimfjorden. Kirken, paa Cognets Syrgrendfe tet ved itm 
fjorden, c. Ye WM. nord for Aalborg. Arealet, 2810 Tor. Land, 
er baffet med iffe ubetybdelig Helding mob Cognets fhdlige Deel, og 
ſandmuldet med Etrandfand t Unrerlag, meb Undtagelfe af Lindholm 
Byes Sorder, fom have Ralf i Underlag. Cognets fydoftlige Deel 
Giennemfijcereé af Landeveien fra Norre⸗Sundby til Hjsrring og Seby, 
og ben fydveftlige Deel af Landeveien til Thifted. Lindholms Aa, 
ber Ipber fra Jord til Shd i Sognets Veſtſide, falder her ud i Liim⸗ 
fiorben. tf. 157 Tor. A. og E, og L'v_ Xo. Mſt. J 

J Sognet: Byen eller Fleffen Norre⸗Sundby, beliggende ved 
Liimfjordens nordlige Bred ved Foden af meget hoie Bakker med Over- 
fart af omtrent 900 Alen til Malborg; i Byen. findes Kirken, Prefſte⸗ 
grarp Sfole, Tingfted for Kier Herred, Bolig for Derrendlogben, 

olig for Diftrictslegen for Kjer Herret, et Apothel, omtrent 20 Kjob⸗ 
mend, et ftort Sernftpberi, flere Haandverfere, en Discontobank oprettet 
i 1857 for Byen og Omegnen. Omtrent 12 ſtorre og mindre Gader og 
Ctreder; et nyt Ovarteer anlegges nordlig i Byen. Et ſmutkt lille 
Sfovanleg findes veft for Byen. Bigtig Fergefart til Aalborg. Aarlig 
5 Markeder, i Sanuar og April med Hefte og Kveg, i Mat med Cres 
varer, i October med Slagtefveg og i Dechr. med Hefte og Koeg. 
Omtrent 1000 Snbvaanere. Gndvidere i Sognet: Landsbyerne Lin ds 
holm med Sole, en Vindmolle, VBaarbjerg og Gilfig; Avlegaarden 
Vaarbjerggaard, 12 Tor. Hit. 


12 


184 Norre⸗Sundby og Hoorup Gogne. 


Indvaanere: 1709 (i 1850: 1512). Neſt det fornevnte Jcringé- 
brug i Norre-Sundby og Jordbrug, er Fifferiet i Liimfjorden af Big— 
tighed. Scergevefenet fsfelfetter 30—40 fafte Arbeidere. Flere Potte- 
magere bave Bolig t Cognet. 

Sognet horer til Kjaer Herreds Jurisdiction (Ngrre-Suntby), Aal: 
borg Amtituediftrict og jer Herreds Leegeviftrict (Norre-Sundby); 
Ifte Vgkos. Amtets 13de Legd. Gognet banner med Annexet Hvorup 
een Commune. Rirfen tilbgrer Seminariefondet. Zil Fattige t Paftoratet 
ev ftiftet folgende Legater: PBreeften Knud Sdott’s 1312 Iv. 5 ME. 
61/, St., 400 Rd., Legatum Tale Kilian 250 Rd., Erif Senfens 616 Kr. 
3 ME. 6 SE., Kjeld Nielfens 200 Rd., Jens Jacobſen Hvorups 1000 Rd., 
Lars Chriſtenſen ODyfffovs 500 Rd. og Ane Madsdatters Legat SOO Rr. 
Til Sfolevefenet: Knud Scotts Legat pan 500 Rb. og Ane Margrete 
Pebderdatters Legat til fattige Gonfirmanbder 381 Rb. 5 Wik. 8B SE. 
Preftelaldets Reguleringsfum er 870 Rd. Preffegaardens Areal er 
c. 40 Tor. Land af 4'/, To. Hik. 


Norre-Sundbyes Neeringsforhold ere nu ordnebe ved Lov af 16re | 
Febr. 1856, Hvis Beftemmelfer dog hvad Neringsbrug angaaer nu fer — 


en ftor Deel blive overflpdige, efter at almindelig Neringsfrihed ved 
Lov af 29de December 1857 er indfert. 


Kirken har Taarn og er bygget fornemmelig af Rampeftern; den er Hwocelvet t 
Choret. Efter Danſte Atlas er den fiofte Ahbed af Vitlol-RKlofter Anders Anderſen 
(+ 1572), begravet under Altergulvet.  CEpitaphier findes over Seognepreefterne 
fnup Shott, Hans Hanfen Bare, Kjeld Nielfen, Laurip Senfen Lemvig og Jaceb 

aurigen. 

erresSundby, ber i Lighed med de mange andre Steder af Ravnet Gundby 
i vort Fedreland, har Navn af fin Beliggenhed, ligger, fom anfert, under en 
Reekfe hoie Balter, fra Hvilte haves en fortrinlig Udfigt. Paa dieſe Batter findes 
Spor af Forflandsninger, fom bleve opfaftede af be Ketferlige under beres Occupa⸗ 
tion af Iplland i Trediveaarstrigen, og i den neſte Krig med Sverrig brugte af 
BVendefboerne mod Wrangels Corps, der havde befat Aalborg. J den fatholfFe Tid 
horte Sundby under Vitſtol⸗Kloſter lige fra Begynvdelfen af det 13de Aarhundreve, 
ba Song Valdemar Seier ftientede alt fit Fedrenegods her til dette af hans Fader 
fliftede Qlofter. Kirken bled fifenfet Klofiret 1290 (iffe 1293, ifr. Regesta diplom. 
I, p. 175) af Biffop Niels i Borglum. 

D. Atl. omtaler i Sundby-Kier ved Liimfforden en Borgpladé, boor der fial 
bave ftaaet en lille Feſtning ,Stidborg,” faa falvet efter en Ridder Stig Hvide, 
fom ftal have boet der, og anlagt til Vern mod SGereveres Fremtrengen i Liim⸗ 
fjorden. Ogſaa Byen Baarbjerg formodes at Have fit Navn af en Bare eller et 
hoit Sted, hvorfra man i gamle Dage havde Uotig over Seen. 


Hvorup Sogn, Annex til Norre-Sundby, omgivet af vette S., 
Babum, Sulfted og Hammer Sogne famt Liimfjorden. Kirken, omtrent 
midt i Gognet, c. 3/4, Dt. n. for Aalborg. Arealet, 277 Lor. Land, 
der er meget bgitliqgende fydlig i Sognet ved Hoorup By, men Larts 
liggenbe med Nord ved Hvorup Moſe, er af fandmuldet og ved Hvorup 
By af ftarpfanbet Beffaffenhed med Gand i Underlaget. Langs med 
og i Nerbeden af Sognets Veftgrendfe lober Lindholms Aa. SGognets 
gitlige Deel gjennemifjeres af Landeveien fra Norre-Sundby ttl Hjorring 
og Seby. Htf. 97'/, To. A. og E. og t/, To. Mif. 

J Gognet: Byerne Hvorup med Sirke og Sfole, Utterup med 
Sfole og Vindmolle; Avlsgaardene Hooruptorp og Hvorupgaarr. 
Yalt i Soguet 27 G. cg 60H., hvoraf 5G. og 14H. udenfor Byerne. 


Vadum Sogn. 185 


Sabdvaanere: 566. Erhvervet er Agerdyrkning famt Affetning af 
Tero fra Hvoorup Mofe. 

Gognet horer under de famme Abminiftrativ-Intdelinger fom Hoveds 
— Iſte Vglos. Amtets 12te Legd. Kirken tilhorer Seminarie⸗ 
ondet. 


Hvorup kaldes i gamle Documenter ,Hothorp’; i D. Atl. fErives det endnu 
Horup. Kirken, der ligeſom den i Nerre⸗Sundby bar Taarn 3 fun er hoglvet i 
Choret, blew 1495 af Biffop Riels Stygge af Borglum ved et Mageſtifte overladt 
til Vitſtol⸗Kloſter (ifr. Aaftrupgaard, Aaby Gogn). 


Vadum Sogn omgivet af Aaby, Bjergfted, Gulfted, Hvorup og 
Norre⸗Sundby Cogne famt Litmfjorden og Hjerring Amt. Kirken, midt 
i Sognet, 1 M. n. n. v. for Aalborg. Arealet, 7496 For. Land, 
hvoraf 52 Tor. Land Sfon (BVrorholt og Bjorum Sfove), der iffe 
er Fredſtov, er lfavtliggende og fandmnlret med dyb Madjord. Lind- 
bolms Aa lober fangs med Sognets Wftgraendfe. Lanbdeveien fra 
Cundby til Thifted pasferer Gognet. Htk. 340 For. A. og. E. og 
17/, To. Mſt. 

J Sognet: Vadum Kirke (med Taarn og Hvelvinger), belig- 
gende ved Landsbyen Torpet, wed penne et Hofpital og en Sfole; 
Byerne Vadum, Torpet med Preftegaard, Wfter-Holme med 
Stole og Vindmolle, Vefter- Holme og Halbager med Stele; Hoveds 
gaarben Rodſlet, 405 Tor. Land Ager, 130 Bor. Eng, 52 Dor. 
Cfov, 250 Tor. Mofe, med be tilhgrende 2 Avlsgaarde Gronflet, 
224 Zor. Land Ager og 95 Tor. Eng, og Teglgaarden, TW Tor. 
Land Ager og 20 Lor. Eng famt et ftort Teglvcerk, tilfammen 1246 Tor. 
Land af 411/, Tb. Htk.; til Hovedgaarden horer endvidere Vadum 
Sogns Rirketiende, matr. for 48 Tor. Htk., fom foares af 292 Tor. 
6 Stp. 27/7, Alb. Htt.; Avlsgaarden Bigrumgaard, 16 Tor. Htik., 
6 For. Htf. Feftegods, og Vadumtorp, 12 Tor. Htk.; Ghrne 
Rrorholt, Stjerfig, KRnepholt og Revsgaard; Rodſflet 
Vindmolle, beliggende paa Rerflet Hovedgaards Mark. Balt i 
Sognet 70 G. og 144 H., hvoraf 17 G. og 67 H. ubdenfor Byerne. 

Andvaanere: 1318. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet Horer under Rjer Herreds Surisdiction (Norre-Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Rjer Herreds Legediftrict; lite Bats. 
Amtets 14pe Legd. Cognet udgisr en egen Commune. Kirken tilhorer 
Gieren af Hovergaarten Rodſlet. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
851 Rb. Preftegaardens Areal er 251/, To. Land Ager, 21", TZ. 
Land Eng og 643’, To. Land Overdrev og Rjer, hvoraf meget er 
opdyrket, med Htk. 71/, Xb. 


Hovedgaarden Rodſlet tilherte i det Ide og 17de Aarhundrede Familten 
Budde, af Hoilten Gotzlev urbe (+ 1616) tilligemed fine to Fruer tigger egravet 
i Badum Mirfe, og fenere Cancklliraad Peder Thegerfen Lasfen (+ 1787). Sipvſt⸗ 
neonte eiede, foruden Rodſlet, Gudumlund, Herningsholm, Dybvad, Vosborg og 
Reballegaard. Han ftiftede det ved Kirken beliggende Hofpital. Han og Hufira 
pile i toende Marmorfifter t en aaben Begravelje med Gerngittervar! i Taarnet 

Vadum Kirfe (Danie Atlas V. GS. 296). J SGlutningen af forrige Aarhundrede 
tilhorte Rodilet Familien Glerup. Borggaarden beftaaer af 3 Floie, hvoraf dey 
mellemſte i en foreliggende Beretning antages at vere bygget 1540 (der bemarfes 
tillige, at Redilet var ben fiofle Herregaard t Bendfyefel, fom de oprerfle Bonver 
havde afbrendt i Grevens Feide), reftaureret 1782. J en Gal i denne Flot af 


— — — — 


186 Aaby Sogn. 


Bygningen finded meget gamle, men veleonferverede oliemalede Tapeter med furufte 
bibelffe Stykker af det Gamle Teftament. Om Gaarden ligge meget brede Grave, 
ber omfluite faavel Borggaarden fom Ladegaarden. Paa en Eng imellem Gaardens 
Have og Liimfforden findes en Art Sfandje omgivet med dybe Grave, Hoor enter 
pais Abad et Forfvarstaarn mod Ffordfiven i ldgammel Tid formodes 
at Dave facet. 


Aaby Sogn, der deels hover til Kicer Herred, deels til Hvethe 
Qerrep i Hjsrring Amt, omgivet af Annerfognet Bijergfted og Vadun 
ogn i Rjer Herred, Broujt, Tranum og Jetsmark Gogne i Hvetbe 
erred famt Liimfjorten og Vildmoſen. Kirken, pftlig i vet famlede 
ogn og mibt i ben Deel af Sognet, fom horer til Kjcer Herred, 
21/, M. n. v. for Aalborg. Arealet, 12,286 Tor. Land, Hvoraf 
241 Tbr. Land Skov (Ulvffonen og SGfeelSlund), ber Me 
er Hredffov, og hvoraf 4990 Tor. Land horer til Kjer Herred, er 
lavtliggenbe og fandet. Rye-Aa banner midt i Gognet Groendfes 
mellem Rjer og Hvetbo Herreder. Landeveien fra Gundby til Thifted 
pasferer Gognet fra Sydoſt indtil Herredsgrenudjen i Gognets Mirte, 
og fortfettes berfra over Rye⸗Aa ved Aaby-Bro fydveftlig igjennen 
pen Deel af Sognet, fom herer til Hvetbo Herred. Gognets famlere 
Htk. udgior 437 Bor. A. og E. og 1'/, To. Mſt., hvoraf 232%/, Xb. 
A. og E. og 1 To.. Mſt. til Kjer Herred. 

J -Cognet: Byerne Aaby med Kirke, Preftegaard, Cfole, Kro og 
Vindmolle, Vedfted med Sfole, Friftrup med Stole; Hovedgaarden 
Birfelfe, der horer under Stambufet af famme Navn, 51'/g To. Hit. 
A. og E., 1 Mo. Mſt., 600 Dor. Land fandmuldet Wer, 150 Tor. 
Eng, 11 Zor. Sfov, 72 Tor. Hebde (554, To. Htk. Feefteqods, 121/, Bd. 
Htk. Arvefeftegods, Aaby, Bjergited, Setsmarf, Tolftrup, Veſter⸗ 
Bronderslen og Stenum Sognes Kirker og Kirketiende, Haversler, 
Tolftrup, Vefter-Brenderslen, Thife og Wrum Sognes Rongetiende, et 
Tegloerl), med den underliggende Avlsgaard Skeelslund, Gt’g A. 
Htt., 166 Tor. Land, og Birkelfe Vindmolle; Hovedgaarden 
Revfjergaarb, der ligeleres Hgrer under Ctambunfet Birfelfe, 
2214/4 Td. Hik. A. og E., 157 Tor. Land Ager, 73 Cor. Eng, 161 Tor. 
Skov, 46 Tdr. Mofe, 372 Tor. Hede (21 Lor. Htk. Feftegods, 8 Tbr. 
Hitt. Arvefeeftegoos, et Teglverf); Avlsgaarden Waftrup, 147/, D. 
Htl., 286 Tor. Land, Hvoraf 70 Tor. Land Eng, 52 Tor. Mofe; 
mindre Samlinger af Beboelfer fom Revhede, Hovgaarbe med 
Vindmolle, Torngaarde, Migllegaarde, Knosgaarde, Mume 
gaarbe, Gfalgaarbe, Riglvoring og Rongaarde; Gbne 
Bjerget, Rendebel, SGovbalfen, Leilladen, Mellems, 
Ofſter- og Vefter-Hoven, Kneppet, Englandshuus. Jalt i 
Gognet 85 G. og 135 H., hooraf 46 G. og 40 H. udenfor Berne. 

Snbdvaanere: 1512. Foruden Jordbrug, fom er HovederHvervet, 
afjettes endeel Torv til Walborg. | 

Gognet horer under Kjer Herreds Jurisdiction (Norre⸗Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Kjier Herreds Lregediftrict; Ifte Wgkos. 
Amtets Sbe Legd. Med Annexet Bjergfted een Commune. Kirken 
tilherer Stamhuſet Birkelfe. Breeftefaldets Reguleringsfum er 1205 Rd. 
Preftegaardens Areal er 52 Tor. Land Ager, 21 Zor. Eng, 75 Tor. | 
Kjicer, hvoraf 24 Tor. ere bertfeftede, Htk. c. 8 Tor. 


Aaby Sogn. Den ftore Bildmofe. 187 


Aabp har Ravn af Rye-Aa, fom lober tgiennem Gognet og nomunber i Liim⸗ 
fjorden Ligeoverfor Den Gjel. Kirken er Hveelvet og har Taarn; til famme er i de 
fenere Aar bygget et {mult Graveapel, hvori den i 1849 afdode Befioder af Birkelſe, 
Kamrmerherre Skeel, hviler. 3 Aaby Sogn var efter O. Atl. Vendelboernes 
merfelige Anforer i Grevens Feide 1584, Stipper Clement, fedt. 

Birkelſe, med en grundmuret Hovedbygning i 3 Fleie, beliggende ved den 
sfilige Bred af Rye⸗Aa, ex en meget gammel Prrregaary, ber allerede forefommer 
{ Documenter fra Begondelfen af det 18de Aarhundrede, da Valdemar Seiler 
——n Vitfol-Rofter Beſiddelſen af „Birkils“ m. m. Gaard og Gods fom 
enere tif Borglum Biſpeſtol og bleo 1534 brendt af de oprerfle Benders ved 
Reformationen tilfalot vet tilligemed de andre geiftlige Godfer Rronen; men 
allerede 1540 folgte Rong Chriftian MI, det til Peder Ehbefen Galt til Tpreftruy, 
gots Familie derpaa etede det nogen Tid. J Begyndelfen af det 1%oe Aare 
hundrede tilferte Birkelſe Rigsmarſten Jorgen rung⸗ til Odden, ſom dode her 
1619, og derpaa hans Enke Fru Sophie Brahe, e Brahes Broderdatter og 
en Softer til den bekjendte fyenfle Magnat Jorgen Brahe. Deres Datter Joa 
Lunge bleo gift med Otto Skeel til Ratholm, fom hun tilbragte Birfelfe, ver fiden 
ac veret i denne Families Beſiddelſe. Etatsraad Otto Steel oprettede 1696 af 

txfelfe, Ofermeslevgaard og Hammelmofe Stambufet Birkelfe, fom fenere ex 
blevet forsget med den ogfaa i Aaby Gogn beliggende Revliergaard. 

Stambufet Birlelfe bar efter Statspaandbogen for 1857 1284'/, To. Hik., 
procat undet Hovedgaardene 198'/, Td., bortfeftet Hovedgaardsjord 1167/, Tb., 

enbdergods 590 Tdr., matr. Kirke⸗ 0g. Rongetiende S2) Tor.; i Banfactier 
10,700 Rd., i Fivetcommiscapitaler 154, Rd 


Waftrupgaard bled ved et Mageffifte af 10d¢ Febr. 1495 af Vitſtol⸗Kloſter 
overladt Borglum Biſpedomme for Hvorup Kirke. 


Den ftore Bilbmofe, paa Greendfen imellem Aalborg og Hjgrring 
Amter, 1°/, Miil n. n. v. for Aalborg, har et Areal af c. 1244 C) Miil 
eer 12,266 Tor. Land, af hvilfe 9399 Tor. Land af 51/, To. Ht. er 
beliggende i fer Herred, og 2867 Thr. Land af 21%, Tb. Htk. i 
Borglum Herred Hjsrring Amt. J bens pftlige Deel lober Lind- 
bolms Aa, og en ftor Deel af Rye⸗Aa's Vande gfennemftrgmme 
fra Nord af Mofen. Aſtlig i Bilomofen findes nogle Smaafger; de 
kaldes Luner ellerLunder, nemlig Gaafe-Lun, Stores og Lilles 
tun. De ferfte 7—8 Ovarteer af denne iffe dybe Lyngmofe beftaae overalt 
af aldeles Igft og temmelig fort Sphagnummos, fom endnu er ganffe 
frifft og faa feigt, at den neppe fan graves; og iffe nogen Fortorv⸗ 
ningsproces fones i dette Lag at vere beghndt. Under bette Lag findes 
der 1.—1 Fod thf, foampet Masfe af et mere bruunligt Udfeende, og | 
benne foampede Sphagnum -Toervemasfe gaaer paa enfelte Steder lige 
tif Bunden. Paa de flefte Steder findes der imiblertid under famme 
en Vandmasfe, paa hvilfen BVilomofens Teppe forftgrftedelen Hviler, 
og fom er opfylbt med bruunlige fra Teppets Underflade nedfalone 
Lorvepartiffer, hvorved den er forvanbdlet til en overordentlig tynd og 
veflingagtig Masfe. Det faftere Bundfald af penne bruunlige Masfe 
er ben enefte gobe Torv, fom findes t Vilomofen, men bens meget 
afverlende og altid ringe Thffelfe overftiger neften aldrvig 3 Torv, og 
t Regelen er ben tun 1—2 Torv thf. Bmellem denne brune Torv 
og Mofens Bund Tigger ber en bladet Masfe af 1—1%/_ Torve 
Lottelfe, fom indeholder en Mengde Sir og Fleg. Bunden paa denne 

asſe beftaaer af Havfand, efterfom Havet engang bar indtaget ben 
Hele Strefning, fom nu optages af Mofen. De mange Birfeftubbe, 
fom overalt, hoor man har havt Geilighed til at underſoge Mofen, 
findes ftanende i famme i dered naturlige Stilling, gjer bet fanbdfyn- 


188 Den ftore Vildmofe. Bjergſted Gogn. 


ligt, at hele Mofens Bund i Fortiven har veret bedelket med Birkelrat. 
Torvedannelſen i Vilbmofen tan iffe anfees for fluttet, og ftore Strel 
ninger i ſamme befinde fig endnu t be tidligere Stadier. Storſtedelen 


af Overfladen er faaledes vel i Begreb med at gaae over t en tat | 


Longbedefning, deels vel endnu fun af Mofelyng, deels dog ogfaa af 
Penelongen men Lhngbefleduningen er idelig afbrudt af ſtorre og minbre 

rag og Pletter af Moſeſiv og Kjeruld, -hvilfe, naar man konmer 
fenger ind i Mofen, forlenge fig i Sphagnumtepper, hvori der cfte 
finbes ftgrre og mindre Partter, der iffe ere tervede, men dyndede oy 
forte af bet henfmuldrende Gphagnummos. Hele Vilbmofens Cmbredé 
er af Kreaturer optraadt i en Mengde ftprre og mindre Tuer, og detiz 
Tuebelte er defto brebere, jo nermere det er ved be om Mofen liggente 
Perregaarve, For at gjore det i Mtofen, ber er deelt imellem be omfring 
iggende Gogne, indebolote Torveforraad mere tilgengeligt, bar vet 
oftere veret fereflaaet at udvide ben fra dens ſydoſtlige Gide i Sim 
fjorden udlobende Lindholms Ma tif en Canal, der flulde frettes i For 
binbelfe med flere minbre Canaler i Mofens Indre (ifr. DBergiees 
Statijtif 1. S. 158 og 180). 


Bjergſted Sogn, Annex til Aaby, omgivet af vette Sogn, dea 
ftore Vilomofe, Aiftrup, SGulfted og Vadum Gogne. Kirken, nordoſtlig 
t Sognet, c. 17/, M. n. n. v. for Aalborg. Arealet, 5591 Zr. 
Land, hvoraf 32 Tor. Land Skob (Bjornkjcer Sov), er fladt ma 
enfelte minbdre Bakkeſtrog og af fandmuldet Beffaffenhed. Den forncevnte 
Sfon, ver iffe er Fredſtov, beftaner af El, Hesfel, Bevereſt og noget 
Gg. Lindholms Aa lober fra Vilbmofen langs med Sognets Vt 
grendfe. Landeveien fra Cundby til Thifted pasferer Gognets fydveftlige 
Deel. Htf. 1843', To. A. og &. og 3/4 To. Mp. 

3 Sognet: Byerne Biergfted med Kirke, uoget oftlig ubenfer 
Byen, Sfole og Vindmolle, NorresHolme med Slole; Hove 
gaarden Bigrntjergaard, 115, Cd. Htk., 315 Tor. Land Ager of 
Eng og 32 Lor. Land Sfov; Gd. Nordkjcer; Norre⸗Holme Bind 
mplle ved Nordtier. Salt i Sognet 33 G. og 105 H., hvoraf 11 G. 
og 21 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1014, hois Erhverv ligefom i Hovedfognet er Ager 
borfning famt Affetning af Tord til Aalborg. 

Sognet herer under be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hove 
fognet; lfte Vgkds. Amtets Toe Legd. Kirken tilhorer Stambulet 
Birkelſe. 

Bjergſted ſtal have Navn af, at Kirken, fom er Hoelvet, men uden Taarn, 
ex bygget paa en Balle, der er omgivet af 7 Kempehoie. Af Hovedgaarder 
Biornt{ers Ciere martes blot Jens Jorgenſen Glerup, ogiaa Eier af Redie, 
t fidfte Halvdeel af forrige Aarhundrede; han legerede S00 Rv. til Sognets Slole⸗ 
vefen og 200 Rd. til vets Fatligvefen, og ligger begravet i Bfergfted Kirke. 


Eulfted Sogn omgivet af Anneret Aiftrup, DBijergfted, Badin, 
Hvorup og Hammer Sogne. Kirken, nordoftlig i Sognet, 11/4, R 
n. n. o. for Aalborg. Arealet, 5964 Tor. Land, hvoraf 120 Tr. 
Land Sfoo (Vang Slow), der iffe er Fredffov, er lavtliggende i dea 
nordlige, ſydlige og veftlige Deel, men temmelig baffet i den ofttige 
Deel af Sognet, i det Hele af fandmuldet BVeftaffenhed. Lindholmé 


— — — 


Eulſted og Aiſtrup Sogne. 189 


Wa lober langs med Sognets Veftgrendfe og banner for en Deel Grendfen 
imeffem bette Sogn og Biergfted og Vadum Sogne. Lanbeveien fra 
Sundby tit Hjsrring pasjerer midt igjennem Gognet. Htf. 215 Tor. 
A. og E. og 23/, To. Mſt. 

J Sognet: Bherne Gulfted med Rirke, beliggende c. 1/, ME. 
ſydoſt for Byen, Preftegaard og Sfole, Hoftrup, Meelfted og 
Weftbjerg med Sole; Hovedgaarden Sönder⸗Elkjæer, 301/, TX. 
Htt., 430 Cpr. Land, Bang med Afbyggergaardene Nielsminde og 
Sulianebolm, 46'/, Td. Htk. (120 Dor. Land Sfov, ¢. 100 Tor. Hit. 
Bondergods); AvlSgaarden Agedrup, 15 Cor. Htk.; Stapriiss 
gaarbde, Gone BHrholt, Toebden og Langelund; Bat Vind- 
moplile. Salt i Cognet 48 G. og 72 H., hvoraf 14 G. og 25 H. 
ubenfor Byerne. ; 

Sndvaanere: 891. ordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Kjer Herreds Jurisdiction (Norre⸗Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Kjaer Herreds Legediftrict (Norre⸗Sundby); 
1fte Bgfrs. Amtets Ode Legd. Med Annexet Miftrup een Commune. 
Rirfen tilbprer CGognebeboerne.  Preftefaldets MNeguleringsfum er 
1015 Rd. Preeftegaardens Areal er 1071/4 To. Land, booraf 291,, To. 
Eng, Hik. 6 Xr. 


Sulfted Rirfe har Taarn og Hveelvinger, hotlle fidfte ere udſtyrede med Freſco⸗ 
malerier, fom foreftille Gcener af Ghriftt tiv. Skiondt viſtnok meget gamle ere 
ve endnu temmelig vel vedligeholdt, paa Taarnhvglvingen nar, hoor de ere tildeels 
overtalfede; under de enfelte Billeder findes Snfcriptioner med Angivelfe af Sufettet. 
J Chorhveloingen er afmalet Helgene. Ligfteen og Leoninger af et pregtigt Cpis 
taphium over Safod Hog tif Vang og hans to Fruer. Sulfted Gogn var forhen 
Annex til Hammer. 

Gender-Elffer er en gammel Herregaard, fom forefommer allerede i 
Begyndelfen af vet 14de Aarhundrede. O. Whe April 1855 tilegnede Rong Balde- 
mar Atterdag fig ,efter hederlige Mends og Reoningers Vidnesbyrd Gaarven 
Ellekyer i Kyerrce Herred” tilligemed 11 andre Gaarde t Vendſysſel, Hvilte hans 
Farbrober Kong Erik Menved bavoe fiebt og faaet Skjode paa af fin Droft Hr. 
Nicolaus Olufien, men fom i de felgende urolige Tider uretmesfigt vare tomne i 
Adelens Befiddelfe (Suhms Danm. Hift. XIII. S. 807). Citier tan vog iffe 
lenge have bert under Kronen; thi efter D. Atl. nevnes 1407 ,,dom. Nicoleus 
Jacobi de Elkier miles.“ 3 forrige Aarhundrede tilferte denne Gaard Familten Rods 
fteen, og fom derpaa ved Gijtermaal til Shad Wittinghof Greve af Holt, fom ogfaa 
eiede Braa. Den far ſiden havt forftiellige Elere. Gaarden er omgivet af Grave. 

Hovedgaarden Bang tilhorte t bet lode, 7de og Begyndelien af det 18de 
Aarhundrede Familfen Hog. Der har ogfaa tidligere varet en Bondeby Bangs. 
torp i dette Gogn, der omtales ved Aar 1514, beftaaende af nogle Gaarde, hvilte 
{ D. Atl. formodes at vare afbrudte og unbderlagte Hovedgaarden. Familien 
Glerup har nu fiden Slutningen af forrige Aarhundrede eiet Gaarden. Den er 
omgivet af Grave og har en gammel Hovedbygning i 3 Floie, een Ctage, fom for⸗ 
mobentlig, ganffe eller tildeels, er ben af Send Hog ¢ bet 17be Aarhundrede opforte, 
fom Danffe Atlas ommelder. 


Aiſtrup Sogn, Anner til Sulfted, omgivet af vette S., Hammer 
og Biergfted Sogne, den ftore Vildmoſe famt Oronninglund Herred. 
Rirfen, ſ. f. o. i Sognet, 2 M. n. for Walborg. Arealet, 8153 or. 
Land, er lavtliggende og fandmulbdede Jorder. Kijerſtrækninger findes 
baabe mod Mordveft (en Oeel af Vilomofen) og mod Wit. Lindholms 
Aa banner Gognets Veftgrendfe; Landeveien fra Myrres Gundby til 
Hjgrring pasferer midt igjennem Gognet fra Ghd til Nord. Htt. 
256 Tbr. A. og E. og 1L'/q To. Mei. 


190 Aiftrup og Hammer Sogne. 


J Sognet: Bherne Miftrup med Kirke (beliggende noget fra 
Bhen ved Landeveien fra Nprre-Sundby til Hjprring) og Slole, Tht 
ftrup med Sole og Sro, beliggende ved famme Landevei, oy 
Ultved; Hovedgaarden Gammel-BVraa, 37 Tor. Htk.; AvlSgaarde 
Ny⸗Vraa; GEdne Miilbakken, Folfted, Kaarslund, Ry gaarr, 


Bilgaard, Brandenborg, Norre-Bakken, Grisboholt, Stiee | 


bolt, Heden, Bredholt, Sindholtgaard, Rjergaard, Lasſe 


gaard og Kirkegaard; Vraa Vindmolle, AiſtrupVind molle 
og 3 Teglvorker. Jalt i Sognet 54 G. og 124 H., hvoraf 19 G. 


og 91 H. udenfor Byerne. 
Sndvaanere: 1076. Jorbbrug er Hovederhvervet. 





Sognet borer under de famme Adminiftrativ-Jaddelinger ſom Hoved- | 
fognet; 1fte Vgkos. Amtets doe Legd. Mirken tilhgrer Sognets 


Beboere. 
Aiſtrup Kirke har Taarn og Bialkeloft. Altertavien er fra 1618, meget fter, 


af Treeft{ererarbeide, med Rodftenernes og Bedernes Vaabener. Stoleftaderne pare 
endnu befoldt ben gammeldags Maling med Guirlander af Rofer og Dulipaner. 
aa nordre Beg af Kirken ev ophangt en meget gammel Altertavle fra den Latholke | 


ib, med godt Treefiicererarbeide ¢ fritftaaende Figurer. J en Udbygning pas 
fendre Side er et Begravelfescapel, ftiftet 1719, Hvort ftaae flere Rifter med vig 
- af Familter, fom have eiet Vraa. J Kiften bod Jorgen Bille ligger em gammel 
rod Klædes Kjole, Hoorom bet Sagn gaaer, at ben, hver Gang en ny Eier Fommer 
til Gammel-Braa, af fig felv bliver fipttet op pana Gaarden, og at der et Sliver 
Ro ver, ferend den ‘glen ex lagt t Riften. Ct Pulpitur i vefite Ende af Riria 
er udftyret med gode ! 
nogle, der findes paa et Pulpitur i St. meat Ab Kirke i Aalborg. 

Hovedgaarden Braa (Gammel BVraa) forefommer allerede 1855, da dea 
eiedes af en Fru Elfe; den tilherte i Begyndelfen af vet l7be Aarbundrede Rige- 
rand Hané Lindenov til Hunbdslund, fom lod afbryde 4 Bendergaarde aj 
ſamme Ravn og lagbe dem under Hovedgaarden. Hans Svigerion Steen Bed, 
fom efter bam arvede Gaarden, opferte den grundmurede Hhovedbygning. Ber 
Giftermaal tom Braa derpaa til Familien Rodfteen, fom ogſaa etede Citier, 09 
begge Gaarde vare ligeledes forenede under den felgende Eler, Shak Wittingde 
Greve af Holf, paa ven Tid, da DO. Atl. udkom; ligeledes nevnes i Stats: 
Fortegnelfe” (1796) KRammerjunterinde oon ber Lühe fom Cier af begge Gaarde; 
men digere fenere tgfen bleone adffilte. Hovedbygningen er ¢ een Etage med Kjclder 
og Kviſt. 


Hammer Sogn omgivet af Anneret Horfens, Hjorring Amt, Stim 
fiorden, noget af Norre-Sundby Sogn, famt Hoorup, Sulfted og Aiftrup 
Gogne. Kirken, nordvejtlig i Gognet, c. 15, M. n. n. v. for Walborg. 
Arealet, 5265 Tor. Land, er Lavtliggende, naar undtages Mfterbjerg 
Batter, der ere beliggende midt t Gognet og tunne anjees for be Hyiefte 
BPuntter i Kjer Herved. Jorderne ere neeften overalt af fremberffende 
fandet Beffaffenhed. Landeveien fra Norre-Sundby til Seby pasferer 
Sognets fydlige Deel. Ved Gaarden Sfovlund fydlig i Cognet et 
anlagt en fmut Lille Stov af Eg og Bog, ber er t god Opvert; Lyng- 
bakkerne i Sognets Mivte have flere Steder Egefrat. Htk. 1037’, Td. 
A. og E. og 17/4 To. Mſt. J 

3 Sognet: Hammer Kirke, der tilligemed Præſtegaarden ligger 
ved Sognets Veftgrendfe nordlig i Sognet; Byerne Grindſted med 
Stole, Vodſkov med Slole, Solgaarde, Bredland og Mfter: 
bjerg; Avlegaarden Mttrupgaard med Vindmolle, Gone Bilidt, 
Mogelmofe, Slovlund, Eget, Birket (3 Gaarde) og Lange 


alerter af Apoftfene, fom markeligt not ere aldeles lige 


Hammer og Horfens Sogne. | 191 


bro Kro. Salt i Sognet 34 G. og 114 H., hvoraf 12 G. vg 70 H. 
udenfor Berne. 

Indvaanere: 732. Foruden Agerdyrfning, fom er Hovederhvervet, 
affettes endeel Torv fra Vodflov By, og i den Deel af Hammer Cogn, 
fom grenbdfer til Liimfjorden, haves noget Fifferi, navnlig af Sil, men 
ikkun til Sognets eget Forbrug. 

Sognet horer under Kjaer Herreds Jurisdiction (Norre⸗Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Kjer Herreds Legediftrict (Norre⸗Sundby); 
1fte Bgfds. Amtets lfte Lego. ed Anneret Horfens een Commune. 
Sirfen tilggrer Cieren af Attrupgaard. Preftefaldets Reguleringsſum 
er 954 Rd. Preftegaardens Areal er 124!/, To. Land Ager, 6114/5 Tb. 
Land Eng, 267 Tor. Land Hebe, Overdrev og Kjaer, Htk. 5*/g Xo. 


Hammer Kirke er file og bar Taarn og Hvelvinger. Taarnet ex imidlerttd 
neppe balvt faa bredt fom Kirken felo og flaner ſaaledes fun til Vanziir uden at 
plore Nytte, ba iffe engang Rotten tan benge beri. Forhen havde Dammer Sogn, 
g ben Dorfent , ogfaa Sulfted og Aiftrup til Annerer, faaledes endnu, da 

- Mtl. udkom. 

Attrupgaard har tidligere veret en adelig Sedegaard, fom 1350 tilhorte 
Sens Ralf og 1897 Olaf Tygefen Lunge; om ve fenere Etere i den celdre Tid vides 
Intet med Beftemthed. 

Generalprocureur, fenere Statéminifter Henrlf Stampe (1713—1789) er fedt 
i Hammer Praſtegaard. 


orfené Sogn, Hvoraf endeel horer til Dronninglund Herred t 
Hjsrring Amt, Annex til Hammer S., .omgivet af bette, Liimfjorbden, 
BVefter og Miter-Hasfing Sogne, famt Dronninglund og endeel af Helles 
' pad og Orum Gogne i Dronninglund Herred. Kirken, midt i Soguet, 
c. 11/, Di. norbdoft for Aalborg og 21’, Mt. n. v. for Hals. Arealet, 
6393 Tbr. Land, Hvooraf c. 50 Tor. Land Sov (Langholt Sfov), 
ber iffe er Fredſtov, er lavtliggende og af flarpfanbdet Beffaffenhed. 
Htk. 2143/, Td. A. og E., 1/, To. Mſt., hvoraf 499/, To. Htk. med 
1346 Tor. Land til Dronninglund Herred. Landeveien mellem Sundby 
og Eeby pasferer Sognet. 

J Sognet: Byerne Horfens med Kirke, Sfole og VBindmolle, 
Oſter- og BVefter-RKRinderup, Lyngdrupgaarde, Lranholm; 
Hovedgaarden Langholt, 382 Tor. Htf., ¢. 500 Zor. Land, hvoraf 
50 Tbr. Lanb Sfov, 122 Tor. Hit. Bendergods; Avisgaarden Vefter- 
laden bed iimfjorden, 1314, To. Htt., 210 Tor. Land Ager, 90 Tbr. 
Eng, 6 Tor. Mofe og Langs med Fjorben 34 Tor. uopdyrfet Jord, 
ber benbttes til Gresning; Gd. Favrholt. Balt i Sognet 43 G. og 
78 H., hvoraf 14 G. og 33 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 765. Agerdyrfning er Indbyggernes enefte Erhverv. 

Sognet horer under be famme Adminiftrativ-Indbdelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ifte Vgkds. Amtets Brie Legd. Rirken tilfyrer Cieren af 
Hovedgaarden Langholt. 


Horfens Kirke bar Taarn og ex iffe Hoeloet. Her findes en {mul Altertavle, 
malet af Etatsraadinde Ingemann i Gores. 

Hovedgaarden Langholt ev en gammel Gaard, der allerede findes novnet { 
et Document af 1855, men ved Hvis Ciere, fom o fan fun tildeels kjendes i den 
nyere Sid, der ikke er noget hiſtoriſt Markeligt. forrige Aarhundrede tilhorte 
denne Gaard Oberſtlieutenant Halkhaus og hans Son Juſtitsraad Halkhaus, hvilken 
Sidſte forbedrede Bygningerne 1765. 


192 Refters og MftersHasling Cogne. 


Refter-Hasfing Sogn omgivet af Anneret Mfter-Hasfing, Liim⸗ 
fjorden, Horfens Gogun og Hjsrring Amt. Kirken, omtrent mibdt i 
Gognet, 11/, Mt. o. u. o. for Malborg og 1°/, Mt. un. v. for Hals. 
Arealet, 8223 Tor. Land, er lavtliggende med en betydelig Erg ftret- 
ning fangs med Giimfjorden, af fanbdmuldet og flarpfandet Beſtaffenhed. 
Landeveien fra Norre⸗Sundby til Hals pasferer midt igiennem Sognet 
fra Beft til sft i dettes bredefte Deel. Htf. 361 Tor. A. og E. og 
2'', Lb. Diff. 

3 Sognet: Bherne Vefter-Hasfing med Rirke (fmul, mer 
Zaarn og Hvelvinger), Kreftegaard, Sfole, Kro og, Bindmolle, Gtaa 
med Cfole, Ganbrup med Sfole og Bindmglle, Nerup og Dover. 
bhgaarbe ved Staa; Gone Ny- cg Gammel-Ctriben, Vogh aven, 
Knold med Vindmolle, Vefter-Aslund, LCunbenborg, Sor: 
huus, Kaglos, Ogftau, Mollegaard, Bierregaard, Staas 
gaard, Elleren, Mjter-Laden med Farge, Hasfingg aarde, 
Pepgaare med Vindmolle, Lunden, Grydelund, Stores og 

illesHavrefrog, Befter-Heden, Ganbrup Haver (3 Gaarde 
og et Huns), Skrold, Forlund og Raabhgi. Jalt iCognet 99 G. 
og 113 H., hvoraf 27 G. og 41 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1172. Agerdyrining er faa godt fom Indbyggernes 
udelutfende Erhverv, ba Fifferiet, der tidligere bar voret betydeligere, 
nu iffe er af nogen Bigtighed. 

Sognet herer under 
Aalborg Wmtftuediftrict og Neer Herreds Leegediftrict (Norre⸗Sundby); 
Ifte Vgkos. Amtets Poet Legd. Med Annexret Witer-Hasfing een 
Commune. Kirken tilhorer Statstasfen, men vebligeholbes ned Refufioa 
fra Aalborg Sfole, der eter Sognets Konge⸗ og Sirfetiender. Preefte 
kaldets Reguleringsfum er 1688 Rd.; i Marene 1846—47 bleo Tienden 
bed Gommisfion beftemt tif 148 Dor. 5 Sfp. 2 Fok. Rug, 220 Tor. 
1 Sfp. 2 Fol. Byg, 73 Tor. 2 Sfp. 1 Fol. Havre, hoilke Sede 
forter reduceret til Bog ubdgjer c. 492 Bor. Preftegaardens Areal er 
49 — Land Ager, 13 Tor. Land Eng, 100 Tor. Land Rr, Hede 
og Felled. 


Pavretrog tilberte i det 17de Marhundrede en tydſt Oberſt Loreng Sturfe ved 
bet jydſte Rytterregiment, fom dode paa denne Gaard 1691 og tilltgemed fin Grae 
ligger begravet i Veſter⸗Hasſing Kirke. Haus Raarde og Sporer famt to ftore 
Giffefaner, ben ene med Indſtrift, opbevaredes fordum { Rirfen, men ere nu ben 


flengte i Taarnet. 
noldegaard ffal efter D. Atl. forhen Have varet beboet af Adel, Hwilfet 
fluttes af, at ber 1478 nevnes »Belbprdige Svend Niels Palnefen af Knolde.- 


Vfier-Hasfing Sogn, Annex til Vefter-Hasfing, omgivet af dette 
Sogn, Hjsrring Amt, Ulfted og Hal’ Sogne famt Liimfjorden. Kirken, 
gitlig t Cognet, c. 2 Mt. fra Aalborg og 1'/g M. fra Hal8. Arealet, 
T1740 Tor. Land, er lavtliggende og Ligefom i Hovedfoguet af fand- 
mulbet og ftarpfandet Beffaffenhed.  Landeveien fra Sundby til Halé 
pasferer t den fodlige Deel Sognet fra Veft til Wt. Htk. 296'/g Te. 
A. og E. og 14/, To. eff. 

J Sognet: Boerne Wfter-Hasfing med Rirke (med Taarn, 
uden Hvelvinger), beliggende noget veft for Byen, og Sfole, Gaafeby 
med Cfole, og Holtet; Uolsgaarden Oſter⸗Aslund, 15°/, Td. Hit., 


jer Herreds Surisdiction (Ngrre+Sundby), | 


Wifted Sogn. . 193 


c. 600 Thr. Land, hvoraf 350 Tor. Hebe og Mofe; Gone Myhren, 
Witerz-Reifig, BWefter-Neifig med Vindmolle, Neifighro, 
Abildholt, Egen, Holund med Vindmglle, Povelftrup, Felt. 
ved, Ryborg, Diget, Rugholm, Hebdegaard, Stindbjerg. 
gaarbe, Mfter-Heden, Starbef, Haven og Mfteraa Vind. 
molle. Salt i Cognet 64 G. og 97 H., Hvoraf 22 G. og 37 H. 
udenfor DByerne. 

Indvaanere: 986. CErhvervet er ligefom i Hovedfognet Ager⸗ 
dyrkning famt ubethdeligt Fifferi. 

Gognet borer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Lfte Vgkos. Amtets Gte Legd. Kirken tilhsrer Statstasfen 
n dugeboldes ved Refuſion fra Aalborg Skole, der eier Sognets 

irketiende. 


Ulſted Sogn omgivet af Oſter⸗Hasſing og Hals Sogne, Higrring 
Amt og Kattegättet. Kirken, paa Sognets Veſtſide, c. 2°/, M. v. n. v. 
for Aalborg og c. 11/, M. n. for Hals. Arealet, 7621 Tor. Land, 
hvoraf c. 120 Tor. Land Sfow (Gjettrup og Meelholt Sov), 
der tie er Fredſtov, er lavtliggende, af fandet og Fanbmutbet Beſtaffenhed. 
Htt. 246 Tor. A. og E. og 11/4, To. Mek. 

3 Gognet: Berne Ulfted med Kirke, Preeftegaard, Sole og 
Vindmolle, Ulftedlund og endeel af Meelholt (Mfter-Meel- 
bolt), hvoraf Meften herer til Dronninglund Gogn i Hjsrring Amt. 
Hovedgaarden Gjettrup, 311, To. Hik., 260 Tor. Land Ager, 
300 Zor. Eng, 120 Tor. Stow, 50 Tor. Mofe og 293 Tor. Hede; 
Avlsgaarden Rlitgaard, 17 Tor. Htt., 453 Tor. Land; Rottrup⸗ 
gaarde, Gone Vadsholt, Hyllen, Norljer med Vindmglle, Rim⸗ 
men, Gravbholt, Vendelborg, Cangtved, Norre- og Sgndere 
Deven, Haven, Sloven, Bredheden, Svinellemmen, Krab- 

esbro med Vindmolfe, Lille-Broven, Bovet, Bogftedgaard, 
Elsnab, Sgonderlund, Norre- of SGgnder-Badbjerg. Balt 
i Sognet 54 G. vg 77 H., hvoraf 32 G. og 26 H. ydenfor Berne. 

Sndvaanere: 851. Agerdyrfning er faa godt fom. Indbyggernes 
enefte Erhverv. 

Sognet borer under Kjcer Herreds Surisdiction (Rgrre- Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Kjer Herreds Legediftrict (Nerre-Sundby) ; 
Ifte Bgfrs. Amtets 10de Lagd. Cognet udgigr en egen Commune. 
Kirken tilbgrer med nogle faa Undtagelfer Gognebeboerne. Prafſtekaldets 
Reguleringsfum er 905 Rd. Til Preeftegaarden horer et Areal af 
40 Zor. Land Ager og c. 150 Tor. Land Eng, Moje, Rar og Hede⸗ 
ford, af Hit. 57%, Td., famt et Menfalgors af c. 2 Dor. Hitf. 


Ulfted Kirke ex meget ile, navnlig meget fnever, uden Taarn og fun bvelvet 
- Chore. Altertavlen er malet og fifentet Kirken af Ctatéraadinde Gngemann i 
8 


Dovedgaarden Gfettrup tilporte i det 16de Aarhundrede (wed War 1579) 
Denrit OGyldenftjerne og efter Ham Preben Gploenftferne, i det 17de Aarhundrede 
Bamilierne Bed og Rodfierh, og da D. Atl. udfom, Grev Holl. Denne Gaard 
bar ſaaledes tildeels havt Ciere faelles med Braa og Elkjcr, indtif den 1798 af 
Grevinde Hold blev folgt med 460 Tor. Bondergods tit v. Sdmidten tif Udrup. 
udm i Aaret 1808 fade Gjettrup 204 Tor. Htk. Bondergods. Borggaarden 
—5* F Bote, hvoraf Hovedbygningen, een Etage med Ovift af Grundmuur, 

gget 1847, 


194 Hale Sogn. 


al6é Sogn banner VBendfysfels -fydoftlige Hiorne mod Nattegattet 
og Litmfjorben ; den ſydoſtligſte Landfpidfe Falbes Normandshage. Mod 
Nord begrendfes Gognet af Ulfted Cogn, mod Beft af Mfter-Paéfing 
Cogn. Hals Kirke ligger 3 Mile oft for Aalborg. Arealet, 10,724 Zor. 
Land, hooraf 1769 Tor. Fredffov (Hals Sonderfkov, Hals Ryerre 
ffon of Hou Son), er jevnt, mod Syd muldfandet, mob Row 
temmelig ffarpfanbdet. Betydelige Gng-, Kjcer- og Mofeftrcefminger. 
Htk. 217 Grr. A. og E., 8 Tor. SHE. og */, To. MWſt. 
J Sognet: Bhen eller Fleffen Hals, beliggende ved Litmfjorden, 


hvori Kirken, Preeftegaard, Skole med 2 Lerere, 5 Kjobmend, flere 
Haandverfere, 2 Gjeftgiverier, en Slibsbro (paa hvis Brohoved breender 


en Lygte 25 Fod over Vandfladen), Lodsftation, Toldcontrol, Ferge⸗ 
fart til den ſydlige Liimfjordbred ved Egenfe, en Vindmolle; Lande 
byerne Hou med Sfole og Skovshoved (meget fpredt beliggende); 
Avlsgaardene Wfteraagaard, 27 Tor. Htk., Halse Labdegaardi 

als, 20 Tdr. Htk., Bloden, 11/, Tb. Hif., Vefterheden, 10 Xr. 

tf., Norſtkovgaard; ved Oſteraagaard, Blyden og Vefterheden fintes 
Vindmegller. Oſtlig for Hals ligger Hals Skandſe, ber Har ber 
Bejtemmelfe, tifligemed et Batteri paa Shbfiden af Fjordmundingen, 
at pelfe Indlobet. Hverfen Sfandfen eller Batteriet er fortibdes 
monteret. ‘t/, Miil wveften for Hals ligger Bladen Havn, der a 
dannet ved tvende Relfer Pele, fom ftaae parallele med hinanden t 
©. N. O. og BV. S. B. Retning; ved de 4 nordligſte af visfe ea 
4—5 Fods Dyboe, men tet ved de fodligfte er 12 Fod Band. Jalt 
i Gognet 51 G. og 219 H., hvoraf 23 G. og 64H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 1592, Hvoraf benved 1000 i Been Hals. Fornden 
Sordbrug og Tilvirtning af Torv drives i Cognet Sefart og Fiſteri 
famt nogen Handel. De flefte Huuseiere og Bndfiddere i Hals og Hou 
ere Somend eller Fiſtere. Fiſteredſtaberne beftaae i Baller og Bund⸗ 
arn, bvori fornemmelig fanges Tort; dberhos files ogfaa Sild og 

lynder. Fiſtene affettes deels til Landet, deelSs til Bande, fom komme 
fra Aalborg og de ovrige CiimfjordDsftebder famt til be faafaldte Qrailere 
fra de ſvenſte Rofter. J Hals holdes i September Maaned et Marked 
meb Rrambare, Crevare, pie og Kveg. 

Gognet horer under Ker Herreds Surisdiction. (Norre-Sundby), 
Aalborg Amtftuediftrict og Rjer Herreds Legediftrict; 1fte Bgkrs. 
Amtets Ste Legd. Cognet danner en egen Commune. Sirken eies af 
flere. Privatmend. PBreeftelaldets Reguleringsfum er 950 Rd. PBreefte 
gaardens Areal er 230 Zor. Land, hvoraf 44 Tor. er Ager, med 
G Zor. Htk. Til Sfolen i HalS er henlagt et Legat af Prindfesfe 
Sophie Hedevig fom Gierinde af Oronninglund, under byilfen Gaard 
pas ba horte. Det ubdredes af Hals Ladegaard med 4 Tor. Rug, 

Tdr. Bog og 20 Rd. aarlig. 


Hals Kirke, med Taarn og Hvelvinger, er opfert af Muurfteen. J Danfle 
Atlas anfores, at den veſtre Deel af Kirken med Taarnet flal vere befoftet af Jomfte 
Anna Viffert, fom havde varet Nonne i Okloſter og bode i Hals 1578. Hendes 
Gravfteen ligger i Vaabenhuſets Gulv lige for Doren. En Sidebygning til Rirten 
par tidligere Begravelfe for Familien Skeel, men bleo ved Kirkens aration { 
Aaret 1724, da ingen af Familien meldte f , tnddraget under Kirken og Ligene 
nedfentede. Taarneis Tag vender i mobfat Retning af Kirkens ligeſom pas 
Ingſtrup Rirke. 


Sleftum -Herred. Norre⸗Tranders Sogn. 195 


Den norfe Ronge Harald Graafeld bleo c. 965 flaget ved Hals af Guldhärald. 

Mar 1647 begyndte Chriſtian lV. at bygge en ny Stanave ved Hals, hyilken Frederif 

NI. fulbferte; men jamme Songe havde en endnu ftorre Plan, nemlig at anlegge 

en Stad og Feftning paa Rormanrshage ved Hals. Den fvenfle Krig fynes at 

pave forhindret Udforelfen af denne Plan (Gee Scheels Krigens Stueplads S. 275, 
. A. V. S. 256 og Dalbergs Plan hos Puffendorf Rr. 


66. 
(Deconomiſt Stiloring af Hou i Hals n af D. ©. Moller, Stevets Stole 
lever, ifte Defte, Aalborg 41638.) 8 * 


Fleſtum Herrtd. 


omgives af Hornum, Hellum og Hindſted Herreder ſamt Kattegattet og 
Liimfjorden. Langs med Liimfforden findes Kjerſtrækninger, hvilke 
ftaae i Forbindelſe med den lille Vildmoſe (c. 10,000 Lor. Land), der 
fun ved en fmal Hyiveftretning ftilles fra Rattegattet. Ogſaa veftlig t 
Herredet findes jer. Det er i Modfetuing til visfe betydelige Lav- 
ninger, at toende byiere Strefninger i Herredet bencevnes Holme, faa- 
ledes Tranbersholm med Sognene Norre⸗ og Sonder⸗Tranders og 
Gubdumbolm med Gognene Gudum, Lillevorde, Romdrup, Klarup, 
Storvorde og Seglflod. Baa visfe faafaldte Holme findes i bet Hele 
taget falfblandet Muldleer med Ralffteensbund. De gvrige Dele af 
Herredet ere deel muldlerede, deels muldfandede med Hedeftrelninger 
paa flere Steder. Glove findes neeften iffe. Arealet er 61, ) M. 
Ott. 2594 Tor. A. og E. og 62 Tor. Mſt. YJndvaanernes Antal i 
Landfognene var ved fidfte Folfetelling 7496. En Deel af Kiobſtaden 
Aalborg ligger pan Herredeté Grund. J geijtlig Henfeende danner. 
Hornum og Fleſtum Herreder eet Provfti. Gognene Norre⸗ og Souder⸗ 
Rranders Here fom annecterede til Kirker i Kighftaden Aalborg under 
Aalborg Provfti i Aalborg Amt. 


Rerre-Tranders Sogn, Annex til Aalborg Frue Sogn, omgivet 
af bette ng Budolphi Sogn, Liimfjorden, Nomerup Sogn, hyorfra det 
ftilles ved Rombrup-Aa, og Synder-Tranders Sogn. Kirken, fydlig 
t Gognet, c. 1/5 Dt. o. f. 0. for Aalborg. Arealet, 5857 Tor. Land, 
er nordlig i Gognet temmelig bakket; navnlig findes en Balle gift 
for Aalborg, ber er 222 Fod hei, og Hoorpaa er anbragt en Telegraph 
for at fignalifere Dampftibencs Antomft til Indlobet af Liimfjorden. 
Jordsmonnet er af falfblandet muldleret Beflaffenhed. Htt. 396*/, Tb. 
A. og E. og 4 Tor. Wſt. : 

3 Sognet: Byerne Norre⸗Tranders med Kirke og Sole, 
Witer<Sundby, Utterup med Skole; Hovedgaarden Sohn— 
gaardsholm, 552 Tr. Land, hooraf 531 Tor. Ager, 13 Tor. Eng 
09 8 Zor. Moje, af Htk. 39 Tor.; Avlsgaarden Ferdinandinesdal 


196 Norre⸗Tranders og Sonder⸗Trauders Cogne. 


eller Roͤrdal, 594 Mor. Land, hvoraf 400 Tor. Land Ager, 100 Tr. 
Eng og 80 Tor. Mofe, af Htk. 24 Tor.; Gone Hennedalgaarde, 
Balfegaard, Stisngaard, Vetgaard, Utterupgaard, Marien 
bal, Tornſted, Brixgaard, Ledbjerg, Frydendal; Carleby 
minbe (7 H.), Altona (2 H.). Balt i Sognet 65 G. og 110 H., 
booraf 16 G. og 34 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1145, hvoraf efter fidfte Folfetelling 24 Mormone | 
og 33 Baptifter. Foruden Bordbrug, fom er Hovederhvervet, give 
ubetydeligt Erhverv ved Aalefiftert ved MWiter-Utterup. Fra Nene 
Tranbers felges enbeel Sfudtery og nogle Qvantum Havregrpn, malede : 
paa —— 

ognet borer under Aalborg Birks og Fleſtum Herreds Jurisdic⸗ 
tion (forenet med Aalborg Kjobſtads Jurisdiction), Aalborg Amtſtune⸗ 
viftrict og Aalborg Leegediftrict; 2oen Vgkds. Aalborg Amts S2te Lege. 
Sognet udgisr en egen Commune. Rirken tilhorer Gognebeboerne. 

NerresTranders Kirke er fuffifant bygget af bugne Steen, overalt bvalve, 
ftor, lys og vel vedligeholdt. Choreis nordre Side er tilbyaget et Begravelfescape, 
vori ftaae Lig af Sopngaardshotms Ciere. Taarnet, 30 Alen Hoit, opfert af Muar 

een, ex Somarke ved Fjordſeiladſen. 

Sobngaardsholm ffriver fig fom Herregaard fra Slutningen af det 1% 
Aarhundrede; den herte Hiptigere under Raonet Kilfted Ladegaard til Aalbor: 


huus, men Johan Sohn fit 1688 fongelig Tilladelfe til at indrette ben til en Here: 


aard, fom ban gav Navn efter fig. J forrige Aarhundrede eiedes den af Families 
engon, af hvilken Conferentsraad Sohannes Bengon forfifennede Norre⸗Tranders 
Kirke; ban tigger med fin Familie begravet i Capellet ved denne Kirke. 
3 en Dal, faldet „Dybdal“, fom omgiver Gaarden Rordals Mark, . Mil 
8. for Aalborg, feed ved bet oftlige Hiorne en opfaftet Forhsining med Bolde 4 
Grave om, fom man antager at bave veret et Vagttaarn, 0g hoor Gagnet larer 
Mart Stig en Tid have opholdt fig; det er dog fnarere Boldftedet for ben gamle 
Herregaard Rerdal, fom allerede nevnes t det 14de Aarhundrede. 


Sender-Tranderd8 Sogn omgivet af Budolphi Landfogn, Noxrre— 
Tranders, Klarup og Romdrup Sogne. Kirken, omtrent midt i Sognet, 
8/, M. f. o. for Aalborg. Arealet, 2454 Tor. Land, er bolgeformigt, 
af falfblandet mulbleret Beifaffenbed. Htk. 153°/, Lo. A. og GE. 

J SGognet: Bherne Gonder-Lrandbers med Kirke (Taarn cf 
Hvelvinger), Sfole og Kro, Gug med Skole; Ablsgaarden Poft 

aard, 10 Zor. Htf. og 176 Tor. Land; Gone Hedegaard, Peter’ 

org, Beatesminde, Belagergaard, Dudalsgaard og Niel 
minbde. Salt i Gognet 27 G. og 38 H., hooraf 10 G. og 11 $. 
ubdenfor Byerne. . 

Sndvaanere: 453. Yordbrug er Hovederhvervet, enbsel Trt 
affettes til Aalborg Kjobſtad. . 

Gognet horer under Aalborg Birks og Fleffum Herreds Jurisédic⸗ 
tion (Aalborg), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Legebdiftrict; Lden 
Bgkos. Amtets 33te Legd. Gognet dauner en egen Commune. Kirken 
tifbgrer Gognebeboerne. Preeftefalbets Reguleringsfum er 977 MR. 
Preſten, der tillige ex refidberende Gapellan til Frue Kirke i Aalborg, 
boer i denne By, og til Kaldet horer iffe nogen Jord. 


Ferslev Sogn omgivet af Annexfognene Dal og Volfted, Novpling 09 
Gunderup Sogne famt Hornum Herred. Kirken, norbveftlig i Sognet, 
11, M. f. for Aalborg. Arealet, 3301 Tor. Land, er it Mtidter af 


Sersleo, Dal og Volfted Sogne. 197 


Gognet beitliggende og med Undtagelfe af endeel af Ferslen Byes 
Sorder, ber er falfolandet Dtuldleer, af fandmulbet Beſtaffenhed. Hik. 
1511/4, Td. A. og &. 

J Sognet: Bvyerne Ferslev med Kirke, Preeftegaard vg Sfole, 
Notten og Miels; WAvlégaarden Vennersborg, 14 Tor. Htf. med 
234 Lor. Land, hvoraf 22 Tor. Eng, 17 Tor. Mofe og 65 Cor. Hede; 
Gp. Peber{trup. Balt i Gognet 21 G. og 26 H., hvoraf 4 G. | 
og 13 H. udenfor Berne. . 

Sndvaanere: 292. Bordbrug er Indbyggernes enefte Erhverd. 

Sognet borer under Hornum Herreds Burisdiction (Nibe), Aale 
aed Amtftuediftrict og Walborg fondenfjordffe Landlegediftrict; Ben 
Vgkos. Amtets 42de Legd. Cognet banner med Annexfognene Dal 
og Bolfter een Commune. Sirfen tilhorer Gognebeboerne.  Preefte- 
falbets Oeguleringsfum er 1033 Rb.; ved Liendens Faftfettelfe er 
denne bleven reguleret til 49 Zor. 14), Stp. Rug, 122 Cor. 1'/, Fok. 
Bog, 146 Tor. 11’, Fok. Havre efter Capitelstarten. Breeftegaardens 
Areal er 634. Ld. Land Ager, 14'/, To. Land Eng og Kjaer, 
69'/, To. Land Henved 1/, Mil fra Preeftegaarden beliggende Dobe, af 
Ott. 67, Td. 

Ferslev Kirke har Taarn og er hvclvet i Skibet. Bed Chorsderen er ind⸗ 
muret en Runeſteen. 


Dal Sogn, Anner til Ferslev, omgivet af dette og Novling Sogn 
ſamt Hornum Herred, hvorfra det ſtilles ved et mindre Vandlob. Kirken, 
paa Sognets Veftgrendfe, 1 Mt. f. for Aalborg og c. 2 Mt. v. for 
Nibe. Arealet, 2857 Tor. Land, er hgilendet med talrige Cyngbaffer, 
og med Unbdtagelfe af enbeel af Dal Byes Border, der er falfblandet 
Muldleer, af fandmuldet Beffaffenhed. Htk. 98 Tor. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Dal, beliggende, fom Navnet anthber, i en 
Dal, med Kirke (med Taarn) 09 Sfole, Bovelftrup; Gone Finftrup 
og Sfudshale, 12'/, Ld. Htk. og 230 Tor. Land. Balt i Sognet 
19 ©. oy 12 H., hooraf 7 G. og 7 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 217. Vigefom i Hovedfognet er Agerdhrining Hoved- 

ethvervet. 
_ Gognet horer under de famme Aominiftrativ-Inddeltnger fom Hoved⸗ 
Jognet; 2oden Vgkos. Amtets 39te Legd. Kirken tilbgrer Aalborg 
Hoſpital. 

3 Aaret 1601 erhvervede Rong Chriſtian IV. Gaarden Finſtrup med mere 


Stregods ¢ Span ved Mageftifte med Sver Friis ttl Orbek mod andet Jorde⸗ 
gobs i Kalls⸗Lehn. 


Volſted Sogn, Annex til Ferslev, omgivet af dette og Gunde⸗ 
tup Sogne, Hellum GHerred, hvorfra det filles ved Lindenborg~ (Store 
vorde⸗- eller Seglflod⸗) Wa, famt Hornum Herred. Rirfer, omtrent 
midt i Sognet, c. 2 Mt. f. for Aalborg. Arealet, 2262 Tor. Land, 
er byitliggende og med Unbdtagelfe af endeel af Marferne tif Volfted 
By, ber er faltblaudet Muldleer, af ſandmuldet Beffaffenhed. Ht. 
195), xd. A. og E. 

J Sognet: Byen Volſted med Kirke og Skole. Balt 15 G. 
os 20 H., hvoraf 3 G. og 6 H. udenfor Byen. 


198 Gunterup Sogn. 


Yndvaanere: 219. Agerdprining er ligefom i Hovedfognet Bur- 
byggernes enefte Erbverv. 

Gognet herer til de famme Adminijtrativ-I3uddelinger fom Hovet- 
fognet; 2den Vgkos. Amtets 40de Legd. Kirken tilhsrer Sogne— 
beboerne. 


Volſted Kirke er uden Taarn; Pradikeſtolen i denne Kirke ſtal veere en af d 
œldſte i Landet. 


Gunderup oan omgivet af Anneret Novling, Romdrup, Lille 
vorde, Gudum, Volfted og Ferslev Cogne famt Hellum Herred, Hvorfra 
bet ffilfes ved Lindenborg-Aa. Kirken, midt i Sognet, 2 M. f. o. 
for Aalborg. Wrealet, 9435 Tor. Land, er jevnt, med Undtagelfe af 
be faafalote Lundby Baler, i Sognets ſydlige Oeel ved Boerne 
Fjelrad og Vaarſt ftertt leret, i ben gftre Oeel af Sognet ved Berne 
Sfovftrup og Torderup falfblandet leret og ipvrigt af muldfandet og 
muldleret Beffaffenhed. Web Lundby Bakker ligger en (tlle Sow eller 
Krat. Hik. 4574/. To. A. og E. og 2’, To. MiP. 

3 Sognet: Verne Gunderup med Kirke, Preftegaard og Sele, 
Fjeldrad, (Fjelrad eller Fjellerad) med Thingfted for Grevſtabet 
Lindenborg Birks Surisdiction, Gfole, Oppelf{trup, Lund by mer 
Tegloert, Skovſtrup med Sfole, 2 Ralfbrenderier og Ceglveri, 
Torderup, BVaarft med Skole, Haals med Sfole; Krat Huje 
(2 H.); Gone Fjelradgaard, Flamftedgaard (2 G.) med Band- 
og Vindmolle, Lundbygaard, 11 Tor. Hit., Ruderfonge. ZJalt i 
Gognet 89 G. og 91 H., hvorvaf 28 G. og 33 H. udenfor Boerne. 

Snovaanere: 129%, hvoraf 70 Baptifter, der holde Hyppige For—⸗ 
famlinger og have beres eget Sfolevefen. Sordbrug er Hovederhvervet; 
en iffe ubetydelig Deel Huusmend ernere fig ved Corvoeffjering , ifer 
i Lundby Torvemoſer, ligefom ogfaa endeel af Sndbyggerne erneere fig 
ved Torveljgrfel til Aalborg. Ved Lundby Balter —58 aarlig et 
Foraars⸗ og et Efteraars Marked. 

Gognet Hyrer under Grevflabet Lindenborg Birks Burisriction 
(Fjelrad), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fondenfjordjfe Lands 
legebiftrict (Guoumlund); 3die Vgkos. Amtets Z7te Legd. Gognet 
banner med Annexet Ngvling eer Commune. Rirfen tilhgrer Grevftabet 
Lindenborg. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1706 Rd. Preeftegaardené 
Areal er c. 80 Dor. Land Ager, c. 80 Tor. Land Hebe, af 10 Lor. Hit. 

Gunderup Kirke ex ftor og anfeelig, med Taarn og Hvelvinger; den fan kaldes 
eee ba den er udvidet mod Syd for at give Rum for den talrige 

underup og Novling Sognekald, blev henlagt tf Biborg Bifyeftol 1000 af 
Keng Shriftian V. Dr. Seren Glud, der var gift med en Softer til Sophie Amalie 


Moth, var bengang Biffop. Biflopperne Holot t ben Tid en refiderende Capellan 
paa Stevet. 


Revling Sogn, Annex til Ganderup, omgivet af dette S., Ferslev 
0g Dal Sogne, Budbolphi Landfogr, Sonder⸗-Tranders og Romdrup 
Gogne. Kirken, fydlig i Sognet, 11/, M. f.f. 0. for Aalborg. Avrealet, 
4220 or. Land, er temmelig beitliggende og med Unbdtagelfe af endeel 
af Visfe Byes Jorder, oer er fal€blandet Muldleer, af ſand⸗ og leer: 
muloet Beffaffenhed. Htt. 154*/, To. A. og E. og 51 To. Mſt. 


Reviing og Romdrup Cogne. 199 


3 Gognet: Berne Novling med ire (Taarn og Hvelving) 
og Sfole, Bisſe, Giftrup med Vindmglle, Gederup; Gultentorp 
(2G. og 1 H.), Lundegaarde (2 G.); Avlsgaarden Visfegaard, 
10 Tor. Htf., med Teglverf og Kalkverk, Gd. Sinesminde. Salt i 
Sognet 34 G. og 55 H., hvoraf 9 G. og 26 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 518. Ligefom i Hovedjognet udgipr Jordbrug Ind⸗ 
boggernes Hoveberbvery; nogen Fortjenefte haves ved Terveffjering i 
Ryvlings betydelige Servemofer famt ved Torvekjorſel til Aalborg. 

Gognet horer under Aalborg Birks og Fleſtum Herreds Jurisdic—⸗ 
tion (Aalborg), Aalborg Amtftuedijtrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte 
Landlegediftrict (Gubumlund$ pr. Aalborg); 2den Vgkds. Amtets 38te 
Legd. Kirken tilhorer Grevſtabet Lindenborg. 


Nomdruy Sogn omgivet af Annexſognene Klarup og Storvorde, 
Lillevorde, Gunderup, Novling, Sonder⸗ og Norre-Tranders Sogne 
famt Liimfjorden. Kirken, ſydlig i Sognet, 19/, M. ſ. o. for Aalborg. 
Arealet, 2181 Tor. Land, er foblig i Sognet heitliggende og af kalk⸗ 
blandet muldleret Beffaffenhed; mod Nord ftore Engftrefninger. Rome 
drup-⸗Aa begrendfer Sognets veftlige Deel, Landeveien fra Aalborg 
til Halé Feerge gjennemnffjerer Sognets Midte. Htk. 148*/, To. A. og E. 

Gognet beftaaer af Byen Rombrup med Kirke (uven Taarn og 

velvinger), Preftegaard og Sole, (felles for Romdrup og Klarup 
Sogne); Kjwragergaard. Balt i Sognet 20 G. og 18 H., hvoraf 

- og 2 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 246. Foruden Soerdbrug er Tprveproductionen en 
bethdelig Sndtegt for Sndbyggerne. 

Gognet Hyrer under Grevffabet Lindenborg Birks Jurisdiction 
(Fjelrad), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte 
Landlegebiftrict (Gudumlund); 2den Vgirs. Amtets 36te Legd. Sognet 
Danner med Annexet KRlarup een Commune. Kirken tilbgrer Cieren af 
Klarupgaard. Rombdrup-RKlarup Sogne har et Legat paa 480 Rd., ftjentet 
af Sognepreft Malling til Fattignefenet, og et Legat paa 120 Rod. 
til Skolevceſenet. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1216 Rd., Hvilfen 
nu paa Grund af Preeftejordens bedre Dyrkning og Tiendebeftemmelfer 
anfees for altfor ringe. Gfter Blocy»Subrs Raldslezicon udgiore 
Subdtegterne 19 Tor. Rug, 1751), To. Byg, 168%/, Cv. Havre i 
Rorntiende, Kvegtiende 24 Rd., Smaaredfel 65, Id. Rug, 26 Ol 
%g, 24 Lpd. Oft; af Ager 41/, Td. Bhg og 1 Rd.; af 3 jordlofe Hufe 
26 Rd., af et Afbyggerfted 15 Rd., 6 Hoſidage, 4/, Bantheftelfe ind⸗ 
ftiet ved Laan, hvoraf 4 pCt. Rente, Offer 200 Rd. Udgivter 175 Rd. 
Preftegaardens Areal er 147 Tor. Land med 10°), Tr. Het. 


Klarup Sogn, Annex til Rombrup, omgivet af dette S. og Stor: 
vorde Sogn famt Liimfjorden. Kirken, fodveftlig i Sognet, c. 1 M. 
[. 0. for Walborg. Wrealet, 1323 Tor. Land, beftaner for den ſtorre 
Deel af Eng- og Kjeerftretninger ud mod Liimfjorden, ben fydlige og 
Mindre Deel af bgilendet Agerjord af muldleret og kalkblandet Beflaf- 
fenhed. Gognets fpdlige Deel gjiennemftjeres af Landeveien fra Aalborg 
til Hale Ferge. Hit. 957/, To. A. og E. . 

J Sognet: Byen Klarup med Kirke (med Taarn og Hveelvinger); 
Dovedgaarden Rlarupgaard, 25 Cor. Htf. (Bendergods 170 Lor. 

13 


200 Karup og Storvorde Sogne. 


Hit.); Avlsgaarden Chriftiansminbe, der herer til Klarupgaard, 
161/, To. Htt., 330 Gor. Land Ager, 80 Tor. Eng, 10 Sor. Torve⸗ 
mofe og 80 Zor. Salteng Langs meb Liimfjorden. Salt i Sognet 136. 
og 21 ., hvoraf 3 G. udenfor Bhen. 

Snbdvaanere: 266. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Gognet horer under Aalborg Birks og Fleffum Herreds Jurié: 
biction (Aalborg), Aalborg Wmiftuediftrict og Aalborg Amts fonben: 
fjordffe Lanbdlegediftrict (Gubumlund); 2den Vals. Amtets BHte Legd. 
Gognet banner med Hovedfognet Romdrup een Commune. Kirken til 
horer Gieren af Rlarupgaard. (Om Legater og Sfole fee Romdrup. 


Hovedgaarden KRilarupgaard war en af ve forfte Herregaarde, forr bled 


brendt i Sfipper Clements Oprer under Grevens Feide 15384. Eieren Bagge 


Griis var iffe bjemme dengang; faafnart fan erfarede, hvad ber var fleet, ilede 


ban til Aalborg, fegte Clement og vilde have gfennemboret bam med fin Daggert; 
men denne bar et Pantfer under fin Rledning, faa at ban ingen Gave fi. 
Derimod blev Bagge Griis felo ramt af en Sfomager (Aalborg med en Tagfees 
i Hovedet, faa at han ikke naaede lenger end til Hasſeriis Rier, hoor man 

fandt bam ded af fit Gaar. J Slutningen af famme Aarhundrede og Begyndeller 
af bet 17de tilhorte Rlarupgaard Familien Heg, og ben bar efter ben Tid Hart 
Giere af forffiellige Familier. Siden 1848, da Gaarden var i faldeferdig Tilſtand, 
ex ben neeften heelt opbygget af Grundmuut, idet Hovedbygningen, fom beftaaer aj 
3 Lengder, bar facet to nye grundmurede Fleie, jaa at fun den gamle Pivtfisi, 


fom er iftandfat, endnu er tilbage. Ogfaa Ladegaarden er faa godt fom at 


nyt opfert. 


Storvorde Sogn, Annex til Romdrup og Klarup, omgivet af disfe. 
Liffevorde 09 Seglflod Gogne famt imfjorden. Kirken, fodoftlig i 


Sognet, 115 Mt. o. f. o. for Aalborg. Arealet, 3008 Tor. Lanb, eri | 


Sognets fpdlige Deel jeont, af falfblandet, mulbleret Beſtaffenhed oy 
beftaner i bets nordlige Deel af Enge, der gjennemffjeres af Stor: 
vorbe- eller Segiflod- a, fom ber it Gognet falber ub i iim: 
fjorben. Sognet har tiffige en Engftrefning, fom er indbefattet i bet 
anforte Areal, men er beliggende c. Mo M. fra Sognets Veftgreentfe 
paa Veſtſiden af Seglflod Sogn. Landeveien til Hale Ferge fra Al 
borg giennemftjerer Sognets Midte. Htk. 1381/, To. A. og E. 

Gognet beftaner af Bhen Storvorde med Kirke (med Taarn, 
uden Hoelvinger) og Skole. Balt i Cognet 25 G. og 41 H., Hvoraf 
2 G. 09 6 H. ubenfor Bren. 

Sudvaanere: 422, hvis Grbhverd ubelulfende er Jordbrug. 

Sognet herer under be famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 2den Vgfos. Amtets Z4te Legd. Sognet danner en egen Com⸗ 
mune. Kirken tilbgrer Eieren af Klarupgaard. 

Det flal have veret en Bonde i Storvorde ved Navn Esbern Nielſen CHviif. 
falber fam Sefper Riimand, D. Atl. Esbern Senfen), fom gforde Ende paa Skipper 
Clements Volbsgijerninger ſamme Aar fom han var optraadt, 1581, seb at gribe 
bam og udlevere bam til Kienden, for bvilfen Daad ban belonnedesd med en Rrenen 
tifherende Gaard { Storvorde, fri for alle Afgifter. Fangen blev behandlet ſon 

orbryder, halshugget og ſteilet. (Ifr. C. Pal.⸗Müller Grevens Feide 1. S. 296 f.) 
torvorde udgiorde fordum et eget Birt. 


Gudum Sogn omgivet af Annexet Lillevorde, Seglflod og Mov 
Sogne ſamt Hellum Herred, hvorfra det ſtilles ved Lindenborg⸗Aa, der 
folger hele Sognets Shdgrendfe. . Kirken, veftlig i Sognet, c. 2 M. 


ſ. o. for Aalborg. Arealet, 3920 Tor. Land, er t den nordlige, ſydlige 


Gudum Sogn. 201 


g veftlige Deel af Sognet balgeformigt med enfelte ſtorre Kalk⸗ eller 
bridtbanfer og af falfblanbdet fanb- og muldleret Beffuffenbed, hvorimod 
[realet i Gognets gitlige Deel ene beftaaer af Enge og Mofejord. 
dognet gjennemffjereé i Midten fydfra af Gudumlunds Canal, 
er gaaer fra Lindenborg-Aa ved Vaarſt-So og fortfettes nordpaa 
jennem Geglffod og Storvorde Gogne. Htf. 226'/, To. A. og E. 
g 267/, To. Mf. J 

J Sognet: Byerne Gubum med Kirke, Preftegaurd og Sole, 
g Gudumlund med Sfole og Kro; Hovedgaarden Gudumlund, 
er Herer til Grevffabet Lintenborg, af Hilf. 23 Tor. A. og E. og 
7 Zor. Mſt. (4384 Tor. Bondergods), og be Hovedgaarden under— 
iggende Avlsgaarde Lovifendal, 26 Tor. Htt., Tiendegaarb, 
WY, Td. Ht; Guoumlunds Teglverl og Ralfbrenderi, 
Almindelighed kaldet Gudumlunds Fabrif, (1 G. og 18 H.); de 
nindre Gaarde Rildegaarbde, Mtarfgaard, Bakgaard, Blok 
ard, Beokersholm, Henrifsdal, Borgenftrup, Palsgaard, 
Janftgaard, Hjulgaurd og Lovifegaard; Gudumlunds Vand— 
nelle og 1 Vindmölle, beliggende nordlig i Gognet ved Tiende— 
jaarben. Salt i Gognet 32 G. og 69 H., hvoraf 23 G. og 40 H. 
ibenfor Berne. 

Sndvaanere: 776. Foruden Agerdhrining, fom er Hovederhvervet, 
Hsfelfettes en ftor Deel Arbeidsfolf ved Gubumlunds Fabrif, famt 
eb den dermed forbundne Porvegravning. 

Sognet herer under Grevitabet Lindenborg Birks Jurisdiction 
Fielrad), Aalborg Amtſtuediſtrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte Lands 
egebijtrict (Gubumlund); 3die Vgokds. Amtets 30te Legd. Sognet 
danner med Annexſognet Lillevorde een Commune. Kirken tilbgrer 
Beſidderen af Grevſtabet Lindenborg. Preeftefaldets Reguleringsſum er 
1132 Ro. Preſtegaardens Areal er 133 Tdr. Land, hvoraf 42 Tor. 
Ager og bet gvrige Eng og Kier, af Htk. 9°/, Tr. 


Gudum Rirfe figger paa cn boi Bate; den par et hsit Taarn, ex hvglvet og 
ret anjeelig. Her findes en ſmuk Altertavle, et Oliemalert (Gravlegningen), og 
m aaben Begravelfe for den budwalnfle Familie, fom har elet Gudumlund. 

Gudumlund er en meget gammel Herregaard, der oftere forefommer i Rong 
Valdemar Atterdags og Dronning Margretes Tider, og kaldes fnart alene Guthum 
ligefom Gognet, ſnart Guthumlund efter en lille Stoo, fom ligger ved Gaarden. 
1345 flal en Adelsmand Johannes Ryning have folgt og ſtjodet Gudumlund til 
ben betfendte Marf— Ludvig Albertfens Bern Peder Ludvigfen og Jomfru Margrete. 
3 Slutningen af det 14de Aarhundrede ngavnes Nicolaus Johannis Slet og hans 

on Johannes Niclesfen, Bebnere, til Gudumlund. 1425 ffentede Fru Yoda 
Lydersdatter Gaarden til Viborg Bifpeftol for Sjelemesſer, ver flulde holdes i 
Domkirken for hendes Familie, Efterat ben ved Reformationen med det ovrige 
Bifpegods var tilfaldet Kronen, forfebnede forſt Kong Chriftian 111. Fru Anna Friis, 
lormobentlig en Gofter til ven fidfte katholſte Biffop i Biborg Sorgen Friis, og 
derpaa Kong Frederi—f H. Sens Kaas til Borgaard med Gudumiund, fom fiofineonte 
Ronge fenere aldeles afbeendede til Gamme 1578. 3 den felgende Tid tilhorte 
Gaarden ben holftenfle Familie Buchwald igiennem flere Generationer. Siden 1800 
horer Gudumlund under Grevflabet Lindenborg. 

Gudumlunds Ralfbrenderi er anlagt paa et meget begvemt Sted, da det tet 
ved fig bar paa ben ene Side den Kridtbante, hvoraf Kalken brendes, 0g paa ben 
anden Gide en uopfijerlig Torvemoſe, ber benytted baade til Kallbreenderiet og 
Teglocerket. Gudumiunds Canal blev anlagt i Slutningen af forrige Warhundrede 
af Rammerberre Stiftamtmand over Fyens Stift v. Budbwald tif Gudumlund, der, 
foruben at have indfert flore Forbedringer paa felve Godfet, tillige fegte ved fin 


7% . we wae 


— ia. eh ee ee 


202 Liillevorde, Seglflod og Mov Sogne. 


Hovedgaard at ftifte en Fabrifby. Her var faaledes foruden Kalkvgrk og Tegivart 
et Linnedveaveri, et engelff Blegeri, et Garveri m. m. (Sir. «Reiſe⸗Jagttagelſer⸗ 
af 3. R. Wilfe V. S. 265—268 og -Sndenlandf® Rete af L. M. Wedel 1. 
S. 100—101. Om Tiendegaarden fee ,Lurdorfiana” af Nyrup.) 


Lilevorde Sogn, Annex til Gudum, omgivet af dette S. og 
Annerſognet Seglflod, Gunderup, Romdrup og Ctorvorde Cogne. 
Kirken, veftlig t Gognet, c. 14> Mt. f. 0. for Aalborg.  Arealet, 
1678 Tor. Land, er, med Unbdtagelfe af nogen Cng og Mofejord, det 
er beliggenbde fom Gnclaver i Gudum og Geglflod Sogne, belgeformigt 
med enfelte temmelig hoeie Baffer (Fembyi) og ligejom i Hover 
fognet af falfblandet muldleret Beffaffenber. Ht. 98, To. A. og E. 

Cognet beftaaer af Bhen Lilleborde med Kirke (uden Taarn, 
hoelvet) og Stole; Svendsgaarde (2 GY.). Salt i Gognet 21 G. 
og 19 H., hvoraf 11 G. og 12 H. udenfor Boen. 

Supvaanere: 271. Erhvervet er ligefom i Hovedfognet Jordbrug 
og Arbeidsfortjenefte ved Gudumlunds Fabrif. 

Gognet horer under be famme Adminiſtrativ⸗Inddelinger font Hoved- 
fognet; Sbie Vgkds. Amtets Blte Legd. Gognet danner med Hoved- 
fognet een Commune. Sirfen tilbprer Grevffabet Lindenborg. 


Seglflod Sogn, Anner til Gudum og Lillevorde Sogne, omgivet 
af disſe og Storvorde Gogn famt Liimfjorden og de ved Gognets 
Sydoft- og sMftgrendfe beliggende Rlarupgaards, Storvorde og Ville 
vorde Gognes Enge. Kirken, nordveftlig i Sognet, c. 17/, M. ſ. o. 
for Malborg. Axrealet, 2265 Tor. Land, er i Sognets veftlige Deel 
hoitliggende, af falfblanbet fand- og mulbleret Beffaffenhed, og beftaner 
i Sognets pftlige Deel af Engjorder. Sognet gjennemffjeres af Gudum⸗ 
funds Ganal, der i bets nordlige Deel optages af Geglflond= eller 
Storvorde-Aa. Ht. 1019/, To. A. og E. 

J Sognet: Byen Seglflobd med Rirfe (med Taarn, fun Hvelvet 
t Ghoret), Skole, en Clibemplle og et Hammerverf; Av[sgaarden 
Kildalsgaard, en Feftegaard, beftaaende af to fammenlagte Bonder⸗ 
gaarde, af 14°;, Tb. Hif. Salt i Sognet 11 G. og 18 H., bveraf 
1 G. og 2 H. ubdenfor Bien. 

Indvaanere: 237. Yordbrug og Terveproduction famt Arbeite 
ved Gudumlunds Fabrif er Indbyggernes Erhverv. 

Sognet hover til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Volos. Amtets 43de Legd. Cognet udgjer en egen 
Commune. Kirken tilhgrer Gieren af Klarupgaard. 


Moy Sogn omgivet af Gudum Sogn, Storvorbde og Karupgaards 
Enge i Seglflod Sogn, famt Liimfjorden og RKattegattet. Rirken, nordlig 
i Gognet, 27/, Wt. f. o. for Aalborg. Arealet, 19,933 Tor. Land, 
beraf omtrent 10,000 Tor. Land Moſe (Lille- eller Lindenborg 
Bildmofe). Oſtlig i Sognet umiddelbart op til Rattegattet ftreffer 
fig en Rekke af heie Bakker, Dokfedals eller Mov Bjergene, almin⸗ 
velig falbet Diuldbiergene. Heftemarl Skov og Mov Veſter 
Stow, tilfammen omtrent 1000 Tor. Land. Htk. 2657/, To. A. og E. 
og 3*/, To. Mit. 

J Sognet: Byerne Mov med Kirke, Preeftegaard og Stole, 
Stebel, Egenfe med Sfole, og Dokledal med Sfole; Hoved⸗ 


Mov Sogn. 2038 


gaarbene Hoſtemark, 38 Tor. Ht. A. og E. og 39/, To. Mſt. 
(12 Zor. Ht. Bondergods) mbb et Areal af c. 1700 Tor. Land; 
Egenfeflofter, 11 Tor. HtE. A. og E. (42 Cor. Htk. Bonbdergods), 
oy Vildmoſegaard, 345, To. Htt.; hvortil hörer c. 9260 Tor. Land 
af Rindenborg Vilbmofe; Gone Rnarmovgaard (2 G.); Hsftemart 
Tegloerf og Vindmolle. Balt i Gognet 71 G. og 148 H., hvoraf 
30 G. og 53 H. udenfor Byerne. 

Inbvaanere: 1136. Foruden Fordbrug, fom er Hovederhvervet, 
gives i Sognet Erhverd ved Baadfart, noget Fiflert, Skovhugſt, Affet- 
ning af Riiskurve og Rofte famt af Torv. Galget af Fiffene fleer deels 
til Aalborg og deelS til Sverrig, hvortil be afhentes af foenffe Baars 
ferere. fra Sognets norboftlige Bont mellem Rattegattet og Liimfjorden 
er Gergefart til Hals. : 

Gognet horer under Aulborg Birks og Fleflum Herreds Jurisdic— 
tion (Aalborg), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fondenfjordffe 
Landlegediftrict; Bbie Vgkds. Amtets 41de Legd. Cognet banner en 
egen Gommune. Sirfen tilhorer Gieren af Hovedgaarden Hoſtmark. 
Preftefaldets Reguleringsfum er 972 Rd. Preefteqgaardens Areal er 
128 Zor. Land med 3'/, Tr. Ht. 


Mov Rirfe er langagtig, med et Vaabenhuus mod SpdJog en Hlobygning mod 
Rord; ben Har Taarn 3 ex hyalvet, men forovrigt meget fimpel. ognet bar 
forbum havt fin egen Birferet, fom ſtal vere givet det af Rong Chriftiern 1. 1450, 
men dette Birk er i fenere Tider, ligefom Stordorde Birk og de andre fmaa Birke, 
afftafiet og Iagt under Derredsthinget. 1521 har Rong Cpriftiern HU. veret { Mov 
9 jelo üdviiſt Markeſtjel imellem Mariager⸗Kloſters og Viborg Domcapitels 

iendomme ber i Sognet. 3 dette Sogn var forhen ſtort Sildefiſteri, og Chriſtian 
Il. og Frederik 11. Holdt ber, ligeſom paa flere Steder i Iylland, Saltere, fom 
for fongelig Regning ſaltede Sild til Hoffet og Flaaden. 

Hovedgaarden Hoſtemark hed t celdre Tider Hogſted feller Hoiſted af de 
mange omliggende Heie. For Reformationen tilberte Hegfted Mar! Domecayitlet 
t Biborg. Gaarden ſtal vere bygget 1698, ; 

Hovedgaarden Egenſekloſter horte i den fatholfle Tid til Mariager⸗Kloſter, 
og ba denne Gaard var en Avi[égaard og Hhovedgaard for det Bendergods, fom 
bemeidte Kloſter bavbe ber i Egnen, er den felo af Almuen bleven faldet Kloftret, 
pviltet Ravn ven fiden har beholdt, faa at den, fom D. Atl. bemarker, „er uſtyldig 
fommen til Rlofters Navn.” Egenſekloſter tilperte i forrige Aarhundrede tilligemed 
pefemart Suftitgraad Thoger Lasfen og hans Gon Peder Thogerfen Lasfen. Her 

noes Spor af Sfandfer, anlagte under Krigen i det forfte Decennium af dette 
Aarhundrede for at befirpge Indlobet til Liimfjorden fydfra. 

BVilbmofegaard, beliggende paa en Holm t den nu udterrede Molle⸗So, ex 
tn Hovedgaard af nyere Oprindelfe, der horer under Grevffabet Lindenborg. Den 
blev oprettet af Grevflabets ferfte Beſidder, Baron og fenere Greve Heinr. Carl 
Sdhimmefmann, fom [ob udgrave 8 Seer i Molen og paa Soebunden 1767 med 
tongelig Bevilling indrette en Hovedgaard paa 30; Zor. Hit. med grundmurede 
Bygninger og Sordtilleg af fortrinlig Beſtaffenhed. 

Den lille tet ved Stranden beliggende By Oolledal fpnes efter et Brev fra 
1560 bengang at have varet Kisbftad, da dert nevones Borgermefter og Byfoged 
ber baa Steret, men forovrigt findes intetfombelft andet Spor til, at denne By 
bar veret anfeet fom Kjobſtad, fijendt dens Betpdning viſtnok tivligere har varet 
forte end nu; jfr. Hiſt. Tidsſtr. V. S. 29 fig. 


Den lille Vildmoſe eller Lindenborg Vildmoſe, ſyd for 
Indlobet af Liimfjorden, er i det BVeefentlige « Vegetation overeens- 
ftemmenbde med ben nordre Bilomofe, kun at Lindenborg Bilomofe er 
not faa fremmelig, og er benne ogfaa fra Havbund gaaet over tit Birkekrat 
bg derpaa til Dtofe (fee herom ben ftore Vilbmofe Sp. D. If. S. 187— 88). 


194 Hals Sogn. 


Halé Sogn danner Vendſysſels -fydoftlige Hjsrne mod Rattegattet 
og Litmfjorden; ben ſydoſtligſte Landfpidfe falbes Normandshage. Mod 
Nord begrendfes Gognet af Ulfted Cogn, mod BVeft af Wfter-Hasfing 
Sogn. Hals Kirke ligger 3 Mile oſt for Aalborg. Arealet, 10,724 Sox. 
Land, hooraf 1769 Tor. Fredftov (Hals Sguderffov, Hals Norre— 
ffov og Hou Sov), er jevnt, mob Shd muldfanbet, mod Nord 
temmelig ffarpfanbet. Betydelige Eng-, Kier- og Mofeftrefninger. 
Ht. 217 Tor. A. og E., 8 Toe. SHE. og */, To. Mſt. 

J Sognet: Byen eller Fleffen Hals, beliggende ved Liimfjorden, 
hvori Rirfen, Prefteqaard, Skole med 2 Lerere, 5 Rigbmend, flere 
Haandverfere, 2 Gjejtgiverier, en Skibsbro (paa Hvis Brohoved broeenber 
en Lhgte 25 Fod over Vandfladen), Lodsftation, Tolbcontrol, Ferge- 
fart til ben ſydlige Liimfjordbred ved Egenfe, en Vindmolle; Lands- 
byerne How med Sfole og Sfovshoved (meget fpredt beliggende); 
Avlsgaardene Oſteraagaard, 27 Gor. Htf., Hals Ladegaard t 

als, 20 Tdr. Htf., Bladen, 111/, To. Hik. Befterheden, 10 Tor. 

tf., Nerffovogaard; ved Mfterangaard, Bloden og Befterheden findes 
Vindmoller. Witlig for Hals ligger Hals Sfandfe, der har ben 
Beftemmelfe, tilligemed et Batteri paa Sydſiden af Fjordmundingen, 
at delfe Indlobet. Hverfen Sfandfen eller Batteriet er fortider 
monteret. ‘/. Miil veften for Hals ligger Bloden Havn, ver er 
bannet ved. tvende Rekker Pele, fom ftace parallele med hinanden t 

. N. O. og B. S. B. Retning; wed de 4 nordligfte af disſe er 
4—5 Fods Dybde, men tet ved de fodligfte er 12 Fod Band. Jalt 
i Soguet 51 G. og 219 H., hvoraf 23 G. og 64 H. udenfor Boerne. 

Indvaanere: 1592, hvoraf henved 1000 i Byen Hals. Foruden 
Sordbrug og Tilvirtning af Torv drives i Cognet Sefart og Fifferi 
famt nogen Handel. De flefte Huuseiere og Indfiddere i Hals og Hou 
ere Somend eller Fiſtere. Fifferedffaberne bejtace i Balker og Bunb- 

arn, hvori fornemmelig fanges Torſt; berhos fiffes ogfaa Sild og 

fonder. Fiſtene affettes deels til Landet, deels til Baade, fom komme 
fra Aalborg 4, be porige Liimfjorbsfteder famt til be ſaakaldte Krailere 
fra be foenffe Rofter. J Hals holdes i September Maaned et Marked 
med Rrambare, Crevare, — og Kveg. 

Sognet horer under Kjer Herreds Surisdiction. (Norre⸗Sundby), 
Aalborg Amtſtuediſtriet og Rjer Herreds Leegediftrict; Iſte Bgkds. 
Amtets Ste Legd. Cognet banner en egen Commune. Kirken eies af 
flere Privatmend. PBreftefaldeis Reguleringsfum er 9560 Rd. Preefte- 
gaardenS Areal er 230 Zor. Land, hvoraf 44 Tor. er Ager, med 
6 Tor. Htk. Til Sfolen i Hals er henlagt et Legat af Prindfesfe 
Sophie Hedevig fom Gierinde af Dronninglund, under boilfen Gaard 
Halé da herte. Det udredes af Hals Ladegaard med 4 Cor. Rug, 
4A Tdr. Bog og 20 Rd. aarlig. 


Hals Kirke, med Taarn og Hvelvinger, er opfert af Muurfteen. J Danſte 
Atlas anferes, at den vefire Deel af Kirken med Taarnet flal vere befoftet af Jomfru 
Anna Biffert, fom havde varet Ronne i Okloſter og bode i Hals 1578. Hendes 
Gravfieen ligger i Vaabenhufets Gulo lige for Doren. En Sivebygning ttl Kirken 
var tidligere Begravelfe for Familien Skeel, men bleo ved Kirkens Separation i 
Aaret 1724, da ingen af Familien meldte ‘ , tnddraget under Ricken og Ligene 
—— aarnets Tag vender i modfat Retning af Rirkens ligefom paa 

sgftrup Kirke. 


Sleflum Herred. Norre⸗Tranders Sogn. 195 


Den nore Konge Harald Graafeld bleo c. 965 flaget ved Halé af Guldharald. 
Mar 1647 begyndte Vhriftian IV. at bygge en ny Stanaye ved Hals, hoilten Frederif 
I. fuldferte; men famme Ronge bavde en endnu fierre Plan, nemlig at anlegge 
en Stad og Kefining paa Rormandshage ved Halé. Den fvenfle Krig fynes at 
pave forhindret Uodferelfen af denne Plan (Gee Scheels Krigens Stueplads S. 275, 
D. A. V. S. 256 0g Dalbergé Plan hos Puffendorf Rr. 66.) 

(Deconomiſt Stildring af Hou i Halé Sogn af P. E. Moller, Stedeis Stole- 
lerer, ifte Hefte, Aalborg 1838.) 


Fleſtum Herred. 


omgives af Hornum, Hellum og Hindfted Herreder famt Rattegattet og 
Liimfjorden. Langs med Liimfjorden findes Rjerftrefninger, hvilke 
ſtage i Forbinbelfe med den lille Vilomofe (c. 10,000 Tor. Land), der 
fun ved en ſmal Hoideftrefning ftilles fra Rattegattet. Ogſaa veftlig i 
Herredet findes Kjer. Det er i Modfeetning til visfe betydelige Lav- 
hinger, at toende hoiere Strefninger i Herredet benevnes Holme, faa- 
ledes Trandersholm med Gognene Norre⸗ og Sonder⸗Tranders og 
Sudumbolm med Sognene Gudum, Lillevorde, Rombrup, Rlarup, 
Storvorde og Seglflod. Paa bisfe faakaldte Holme findes i bet Hele 
taget kallblandet Muldleer med Ralffteensbund. De pvrige Dele af 
Herredet ere peels muldlerede, heels muldfandede med Hedeftretninger 
pac flere Steder. Skove findes neſten iffe. Arealet er 64’, CT] M. 
Ott. 2504 Tor. A. og E. og 62 Tor. Mſt. Indvaanernes Antal i 
Randfognene bar ved fidfte Folfetelling 7496. En Deel af Kiobſtaden 
Malborg ligger pan Herredets Grund. J geijtlig Heufeende danner. 
Hornum og Fleftum Herreder eet Provfti. Gognene Norre⸗ og Sender: 
Tranders Hore fom annecterede til Kirker i Kjobſtaden Aalborg under 
Aalborg Provfti i Aalborg Amt. 


RerreTranders Sogn, Annex til Aalborg Frue Sogn, omgivet 
af bette og Budolphi Sogn, Liimfjorden, Romerup Sogn, hoorfra bet 
filles bed Rombrup-Aa, og Sonder⸗-Tranders Sogn. Kirken, fyvlig 
i Sognet, c. 1/, Mt. o. f. o. for Aalborg. Axrealet, 5857 Tor. Land, 
er nordlig i Gognet temmelig baffet; navnlig findes en Balle oft 
for Walborg, ber er 222 Fob byt, og boorpaa er anbragt en Telegraph 
for at fignalifere Dampftibenes Antomft til Gndlebet af Liimfforder. 
Vordtmonnet er af talfblanbet muldleret Beflaffenhed. Htt. 396*/, Td. 
A. og E. og 4 Tor. Mit. . 

3 Sognet: Bherne Norre⸗-Tranders med Kirke og Sfole, 
Ojter<Sunbdby, Utterup med Stole; GHovedgaarden Sohn— 
zaardsholm, 552 Thr. Land, hooraf 531 For. Ager, 13 Dor. Eng 
og 8 Zor. Mofe, af Htf. 39 Tdr.; Avisgaarden Ferdinandinesdal 


196 NerresSranders og Sonder⸗Tranders Sogne. 


eller Rordal, 594 Tor. Land, hvoraf 400 Tor. Land’ Ager, 100 Tor. 
Eng og 80 Tor. Mofe, af Htk. 24 Tor.; Gone Hennedalgaarvde, 
Ballegaard, Stigngaard, VSeigaard, Utterupgaard, Mariens 
bal, Pornfted, Brizgaard, Ledbjerg, Frydendal; Carlebys 
minbde (7 .), Altona (2 H.). Balt i Gognet 65 G. og 110 H., 
booraf 16 G. og 34 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 1145, hvoraf efter fidfte Folfetelling 24 Mormoner 
og 33 Baptifter. Foruden Bordbrug, fom er Hovederhvervet, gives 
ubethdeligt Grhverd ved Aalefifferi ved Wfter-Utterup. Fra Nerre- 
Tranders felges endeel Sfudtpro og nogle Quantum Havregryn, malede 
paa Qaandqverne. 

ognet horer under Aalborg Birks og Fleſtum Herreds Surisdice 
tion (forenet med Aalborg Kjobſtads Jurisdiction), Aalborg Amtftue- 
diftrict og Aalborg Lagediftrict; 2oen Vgkds. Aalborg Amts 32te Lege. 
Gognet udgjor en egen Commune. Kirken tilhorer Gognebeboerne. 

Norre⸗Tranders Kirke er fuffifant bygget af hugne Steen, overalt boelvet, 
flor, lys og vel vedligeholdt. Choretés nordre Sive er tilbygget et Begraveljescapel, 

vori ftaae Lig af Sobngaardshormé Eiere. Taarnet, 30 Alen Heit, opfert af Muure 
een, er Somarke ved Fjordfeiladfen. 

SGobngaardsholm flriver fig fom Herregaard fra Slutningen af det 17re 
Marhundrede; den horte tidligere under Navnet Filfted Ladegaard til Aalborg⸗ 
huus, men Soban Soon fik 1688 fongelig Tilladelfe til at tndrette den til en Herre⸗ 

aarb, fom San gav Navn efter fig. J forrige Warhundrede eiedes den af Familien 
engon, af hvilken Conferentéraad Johannes Bengon forfffonnede Norre⸗Tranders 
Kirke; ban ligger med fin Familie begravet i Capellet ved denne Kirke. 

S$ en Dal, talvet ,Dyboal”, fom omgiver Gaarden Rordals Mark, 7%, Miil 
8. for Aalborg, feed ved det oftlige Hierne en opfaftet Forheining med Golde og 
Grave om, fom man antager at bave veret et Vagttaarn, 09 hvor Gagnet lader 
Marl Stig en Tid have opholdt fig; det ex dog ſnarere BVoldftedet for den gamle 
Herregaard Fterdal, fom allerede nevnes i det lade Aarhundrede. 


Sonder-Tranders Sogn omgivet af Budolphi Landſogn, Norre⸗ 
Tranders, Klarup og Rombrup Gogne. Kirken, omtrent midt i Sognet, 
3/, M. f. o. for Aalborg. Arealet, 2454 Tor. Land, er belgcformigt, 
af talfblanbdet muldleret Beifaffenbed. Htk. 1535), To. A. og E. 

J Gognet: Bherne Sonder⸗Tranders med Rirke (Taarn og 
Hvelvinger), Sfole og KRro, Gug med Cfole; Avlsgaarden Poft- 

aard, 10 Tdr. Htf. og 176 Cor. Land; Gdne Hedegaard, Peters 

org, Beatesminde, Befagergaard, Oudalsgaard og Niels. 
minbde. alt i Sognet 27 G. og 38 H., hvoraf 10 G. og 11 OH. 
udenfor Bvyerne. 

Snbdvaanere: 453. Jordbrug er Hovcderhoervet, endeel Tro 
affettes til Nalborg Kjobſtad. 

Gognet herer under Aalborg Birks og Fleftum Herreds Jurisdic⸗ 
tion (Halborg), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Lcegedijtrict; Ben 
Boos. Amtets 33te Legd. Gognet dauner en egen Commune. Kirken 
tilbprer Gognebeboerne. BPreftefaldets Reguleringsjum er 977 Wd. 
Preften, der tillige er refiderende Gapellan til Frue Kirke i Aalborg, 
boer i denne Bh, og til Naldet horer iffe nogen Jord. 


Ferélev Sogn omgivet af Annexſognene Dal og Volfted, Nopling og 
Guuderup Gogne famt Hornum Herred. Kirken, nordveftlig i Goguet, 
11, M. f. for Aalborg. Avealet, 3301 Tor. Land, er i Mtidten af 


Serslev, Dal og Bolfted Sogne. 197 


Gognet bgitliggenbe og med Unbtagelfe af endecl af Ferslen Byes 
Sorder, der er falfblandet Muldleer, af fandmuldet Beſtaffenhed. Hik. 
151%, Zo. A. og E. 
| Sognet: Boerne Ferslev med Kirke, Preftegaard vg Sfole, 
“Rotten og Miels; Av[sgaarden Vennersborg, 14 Thr. Htk. med 
234 Tor. Land, hvoraf 22 Tor. Eng, 17 Tor. Mofe og 65 Tor. Hede; 
G. Pederftrup. Balt i Gognet 21 G. og 26 H., hvoraf 4 G. 
og 13 ©. ubenfor Byerne. . 

Indvaanere: 292. Jordbrug er Indbyggernes enefte Erhverd. 

Sognet horer under Hornum Herreds Jurisdiction (Nibe), Aal- 
He Amtftuediftrict og Aalborg fendenfjordffe Landlegediftrict; 2den 
Bgfos. Wmtets 42bde Yegd. Sognet banner med Annerfognene Dal 
og Volfted een Commune. Sirfen tilhorer Sognebeboerne. Preeftes 
kaldets Reguleringsfum er 1033 Rd.; ved Liendens Faftfettelfe er 
denne bleven reguleret til 49 Zor. 11), Sfp. Rug, 122 Cor. 1'/g Fok. 
Bog, 146 Tor. 11%, Fok. Havre efter Capitelstarten. Præſtegaaurdens 
Areal er 6347, Zo. Land Ager, 14'/, Bo. Land Eng og Kier, 
69'/, To. Land Henved '/, Miil fra Preeftegaarden beliggende debe, af 
Hit. 67’, Td. 

Ferslew Rirfe Har Taarn og er Hoclvet i Shibet. Bed Chorsdoren er inde 
matet en Runefteen. 


Dal Sogn, Annex til Ferélev, omgivet af dette og Novling Gogn 
famt Hornum Herred, hoorfra det ſtilles ved et mindre Vandlob. Kirken, 
pan GognetS Beftgrendfe, 1 Mt. f. for Aalborg og c. 2 M. v. for 
Ribe. Arealet, 2857 Tor. Land, er Heilendet med talrige Lyngbakker, 
og med Undtagelfe af endeel af Dal Bes Border, ber er falfblandet 
Muldleer, af fandmuldet Beffaffenhed. Htk. 98 Tor. W. og E. 

3 Sognet: Byerne Dal, beliggende, fom Ravnet antyder, i en 
Dal, med Kirke (med Taarn) og Stole, Povelftrup; Gone Finftrup 
og Sfuoshale, 12'/, Lo. Htt. og 230 Tor. Land. Balt i Sognet 
19 G. og 12 H., hooraf 7 G. og 7 H. ubenfor Boerne. 

Indvaanere: 217. Ligefom i Hovedfognet er Agerdhrining Hoved- 
erhvervet. 

Sognet horer under de ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Qden Vgkos. Amtets 39te Regd. Kirken tilhorer Aalborg 
Hoſpital. 

„J Aaret 1601 erhvervede Rong Chriſtian IV. Gaarden Finſtrup med mere 
Strogods i Illand ved Mageſtifte med Iver Friis til Orbaek mod andet Jorde⸗ 
gods i Kalls⸗Lehn. 


Bolſted Sogn, Annex til Ferslev, omgivet af dette og Gunde⸗ 
Tap Sogne, Hellum Herred, hvorfra det ſtilles ved Linden borg⸗ (Store 
borbdes eller Seglflod-) Ha, ſamt Hornum Herred. Kirken, omtrent 
midt i Sognet, c. 2 Dt. f. for Aalborg. Arealet, 2262 Tor. Land, 
et bgitliggende eg med Undtagelfe af endeel af Markerne tif Volſted 
Bp, dex er Yaltblandet Dtuldleer, af fandmuldet Beffaffenbed. Htk. 
19%. Xd. A. og E. 

J Soguet: Byen Volſted med Kirke og Skole. Jalt 15 G. 
og 20 H., hvoraf 3 G. og 6 H. ubenfor Ben. 


198 Bunterup Sogn. 
Sndvaanere: 219. Agerdprfning er ligefom i Hovedfognet Ind⸗ 
byggernes eneſte Erhverv. | 
Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Devers 
fognet; 2oen Vgkos. Amtets 40de Legd. Kirken tilbsrer CGognes 
beboerne. 


Volſted Kirke ex uden Taarn; Preedifeftolen i denne Kirke fal vere en af ve 
œldſte i Landet. 


Gunderup Sogn omgivet af Annexet Novling, Romdrup, Lille⸗ 
vorde, Gudum, Volſted og Ferslev Sogne ſamt Hellum Herred, hvorfra 
bet ſtilles ved Lindenborg-Aa. Kirken, midt i Sognet, 2 M. ſ. o. 
for Aalborg. Arealet, 9435 Tdr. Land, er jevnt, med Undtagelſe af 
be faafaldte Lundby Bakker, i Sognets fodlige Deel ved Byerne 
Fjielrad og Vaart fterft leret, i ben oſtre Deel af Gognet ved Berne 
Sfovftrup og Lordernp falfblanbet feret og ipvrigt af muldfandet og 
muldleret Beffaffenhed. Wed Lundby Bakker ligger en lille Sfow eller 
Rrat. Htt. 4571/. To. A. og E. og 2, To. Wei. 

3 Sognet: Vyerne Gunderup med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Fjeldrad, (Fjelrad eller Fjellerad) med Thingfted for Grevffabet 
Lindenborg Birks Burispiction, Glole, Oppelftrup, Lundby mer 
Tegloerf, Skovſtrup med Sfole, 2 Ralfbrenderier og Tegloert, 
Torderup, BVaarft med Skole, Haals med Sfole; Krat Hufe 
(2 .); Gone Fjelradgaard, Flamftedgaard (2 G.) med Band- 
og Vindmelle, Lundbygaard, 11 Tor. Htt., Ruderkonge. .Salt i 
Gognet 89 G. og 91 H., hvoraf 28 G. og 33 H. ubdenfor Bherne. 

Indvaanere: 1298, hvoraf 70 Gaptifter, der Holde hyppige gor: 
famlinger og have deres eget Sfolevefen. Jordbrug er Hovederhoervet; 
en iffe ubetydelig Deel Huusmeend ernere fig ved Terveftjering, ifer 
i Lundby Torvemofer, ligefom ogfaa endecl af Indbyggerne ernare fig 
ved Torvekjorſel til Aalborg. Ved Lundby Balfer ap oltes aarlig et 
Foraars⸗ og et Gfteraars Marked. 

Gognet Herer under Grevffabet Linbenborg Birks Jurisdiction 
(Fjelrad), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fondenfjordjfe Land⸗ 
legebiftrict (Gudumlund); 3die Vgfos. Amtets 37te Lego. Sognet 
banner med Annexet Novling een Commune. Kirken tilhgrer Grevffabet 
Lindenborg. Breftefaldets Reguleringsfum er 1706 Ro. Breeftegaardené 
Areal er c. 80 Tor. Land Ager, c. 80 Tor. Land Hede, af 10 Cor. Hit. 

Gunderup Kirke ex ftor og anfeclig, med Taarn og Hoelvinger; den fan falves 
Menge ba den er udvidet mod Spd for at give Rum for den talrige 

underup og Novling Sognekald, blev henlagt til Viborg Bifpeftol 1600 af 
Keng Chriſtian V. Dr. Soren Glud, der var gift med en Soſter til Sophie Amalie 


Moth, var dengang Biffop. Biflopperne Holdt ¢ ben Tid en refiderende Capellan 
paa Stedet. 


Novling Sogn, Annex til Gunderup, omgivet af vette S., Ferslev 
og Dal Sogne, Budolphi Landfogr, Sonder⸗Tranders og Romdrup 
Sogne. Kirken, ſydlig i Sognet, 11/, M. ſ. ſ. o. for Aalborg. Arealet, 
4220 Zor. Land, er temmelig hoitliggende og med Undtagelſe af endeel 
af Visſe Byes Border, oer er fal€blanbdet Muldleer, af ſand⸗ og leer⸗ 


e 


muldet Beffaffenhed. Htk. 154*/, To. A. og E. og Sty To. Mik 


Reviing og Romdrup Cogne. 199 


J Gognet: Boerne Novling med Kirke (Taarn og Hvcelving) 
og Sole, Bisfe, Giftrup med Vindmolle, Gaederup; Gultentorp 
(2@. og 1 H.), Lundegaarde (2 G.); Avlsgaarden Visfegaard, 
10 Tor. Htk., mer Tegloerf og Ralfoesl, Gd. Ginesminde. Jalt i 
Gognet 34 G. og 50 H., hvoraf 9 G. 0g 26 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 518. Ligefom i Hovedjognet udgjsr Jordbrug Ind⸗ 
boggernes Hoveberhverd; nogen Fortjenefte haves ved Torveſtjcering i 
Novlings betydelige Torvemoſer famt ved Torvekjorſel til Aalborg. 

Gognet Hprer under Aalborg Birks og Fleftum. Herreds Jurtsdic- 
tion (Aalborg), Aalborg Amtftuedijtrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte 
Landlegediftrict (Gubumlund pr. Aalborg); 2den Vgtds. Amtets Z8te 
Legd. Kirken tilhorer Grevftabet Lindenborg. 


Klarup Sogn, Anner til Romdrup, omgivet af dette S. og Stor⸗ 
dorde Sogn famt Liimfjorden. Kirken, fydveftlig i Sognet, c. 1M. 
Co. for alborg. Arealet, 1323 Tdr. Land, beftaaer for den ſtorre 
Deel af Enge og Kjerſtrekninger ud mod Liimfjorden, den ſydlige og 
minbre Deel af hoilcendet Agerjord af mulvleret og kalkblandet Belfaf- 
ſenhed. Gognets fydlige Deel gjennemftjeres af Landeveien fra Aalborg 
til Hals Ferge. Htf. 957/, Td. A. og E. . 

Sognet: Byen Klarup med Kirke (med Taarn og Hvelvinger); 
Hovedgaarden Rlarupgaard, 25 Tor. Htf. (Bondergods 170 Lor. 


is 





200 Marup og Storvorde Sogne. 


Hit.); Avlsgaarden Chriftiansminde, der Herer til Klarupgaard, 
16%/, Tb. Htf., 330 Tor. Land Ager, 80 Tor. Eng, 10 Tor. Torve⸗ 
mofe og 80 Lor. Salteng fangs med Liimfjorden. Salt i Gognet 136. 
og 21 H., hvoraf 3 G. udenfor Bhen. 

Indvaanere: 266. Agerdhrfning er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Aalborg Birks og Fleffum Herreds Juris⸗ 
diction (Walborg), Balborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fondens 
fjordffe Landlegedijtrict (Gudumlund); 2den Vgkos. Amtets BH5te Legr. 
Gognet banner med Hovedjognet Rombrup een Commune. Kirken tile 
borer Gieren af Klarupgaard. (Om Legater og Sole fee Rombrup.) 

Hovedgaarden Rlarupgaard var en af ve ferfie Herregaarde, fom blev 
brendt i Sfipper Clements Oprer under Grevens Feide 1594. Eleren Bagge 
Griis var iffe hiemme dengang; faafnart ban erfarede, hvad ber var fleet, ilede 
ban til Aalborg, ſogte Clement og vilde have gfennemboret bam med fin Daggert; 
men denne bar et Pantfer under fin Rledning, faa at ban ingen Skade Gf. 
Derimod bleo Bagge Grtis felo ramt af en Sfomager i Aalborg med en Tagfteen 
i Hovedet, faa at han itte naaede lenger end til Hasferiis Kfer, hoor man fider 
fandt fam ded af fit Saar. J Slutniugen af famme Aarhundrede og Begynodelfen 
af bet 17de tilberte Rlarupgaard Familien Hog, og ven bar efter den Sid hart 
Giere af forffiellige Familier. Siden 1848, da Gaarden var i faldefardig Tilftand, 
ex den neeften beelt opbygget af Grundmuut, idet Hovedbygningen, fom beflaaer af 
3 Lengder, har faaet to nye grundmurede Fleie, faa at fun den gantle Midtflsi, 
fom et iſtandſat, endnu er tilbage. Ogſaa Ladegaarden er faa godt fom af 
npt opfert. 


Storvorde Sogn, Annex til Rombrup og Klarup, omgivet af diéfe, 
Lillevorde og Seglflod Gogne famt Liimfjorden. Kirken, fydoftlig i 
Sognet, 11’ Mt. o. f.o. for Aalborg. Arealet, 3008 Tor. Land, eri 
Sognets fpdlige Deel jeont, af falfblandet, muldleret Beffaffenhed og 
beftaaer ¢ bets norbdlige Deel af Enge, der gjennemffjeres af Stor: 
vorde- eller Segtflod- Wa, fom her i Gognet falber ub i im: 
fjorden. Cognet har tiflige en Engftrefning, fom er indbefattet i bet 
anfgrte Areal, men er beliggende c. Mo M. fra Sognets Veſtgrendſe 
paa Veftfiden af Seglflod Sogn. Landeveien til Hals Ferge fra ale 
borg giennemffjerer Gognets Midte. Htf. 1381/, To. A. og G. 

SGognet beftaner af Byen Storvorde med Kirke (med Taarn, 
uden Hvelvinger) og Sfole. Balt i Cognet 25 G. og 41 H., Hvoraf 
2 G. 09 6 H. udenfor Bhen. 

Sudvaanere: 422, bois Erhverv udeluffende er Jordbrug. 

Gognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
ſognet; 2oen VBgfds. Amtets 34te Legd. Sognet banner en egen Come 
mime. irfen tilhgrer Eieren af Klarupgaard. 

Det flal have veret en Bonde i Storvorde ved Navn Eébern Nielfen CHvilf. 
falder Sam Sefper Riimand, D. Atl. Esbern Senfen), fom gforde Ende paa Slipper 
Clements Voldsgjerninger ſamme Aar fom han var optraadt, 1584, ved at gribe 
bam og ublevere bam til Fienden, for hvilken Daad ban belonnedes med en Kronen 
tilberende Gaard i Storvorde, fri for alle Afgifter. Fangen blev behandlet fom 

orbryder, halshugget og ſteilei. (Ifr. ©. Pal.⸗Müller Grevens Feide 1. S. 286 f.) 
torvorde udgiorde fordum et eget Birk. 


Gudum Sogn omgivet af Annexet Lillevorde, Seglflod og Mov 
Sogne ſamt Hellum Herred, hvorfra bet filles ved Lindenborg-Aa, det 
folger hele Sognets Sydgræendſe. . Kirken, veftlig i Sognet, c. 2 M. 
ſ. o. for Aalborg. Arealet, 3920 Tor. Land, er i den nordlige, ſyodlige 


Gudum Sogn. 201 


og vefilige Deel af Sognet belgeformigt med enfelte ſtorre Ralf- eller 
Gridtbanfer og af falfblandet ſand- og muldleret Beffaffenhed, boorimod 
Wrealet i Sognets gftlige Deel ene beftaaer af Enge og Mofejord. 
Sognet gjenneinifjeres i Mibdten fpdfra af Gudumlunds Canal, 
ver -gaaer fra Lindenborg-Aa ved Vaarſt-So og fortfettes nordpaa 
gjennem Seglflod og Storvorde Gogne. Htf. 226'/, To. A. og E. 
og 2677, Fb. Mſt. y 

J Sognet: Bherne Gudum med Kirfe, Preftegaurd og Sole, 
og Gudumlund med Sfole og Kro; Hovedgaarden Gudumlund, 
ber herer til Grevſtabet Lintenborg, af Htf. 23 Tor. A. og E. og 
27 Zor. Mit. (434 Cor. Bondergods), og be Hovedgaarden under 
liggende Avl[Sgaarbe Lovifendal, 26 Tor. Htt., Tiendegaard, 
21, Ld. Htk.; Gudoumlunds Teglverf of Kalkbrenderi, 
iUlmindelighed kaldet Gubdbumlunds Fabrif, (1 G. og 18 H.); ve 
mindre Gaarde Rilbegaarbde, Marfgaard, Bakgaard, Blok: 
hard, Bodkersholm, Henrifsdal, Borgenftrup, Palsgaard, 
Hanftgaard, Hjulgaurd og Lovifegaard; Gudumlunds Vand- 
molle og 1 Bindmoglle, beliggende nordlig i Gognet ved Tienvre- 
gaarben. Salt i Gognet 32 G. og 69 H., Hvoraf 23 G. og 40 H. 
udenfor Berne. 

Sndpaanere: 776. Foruden Agerdhrining, fom er Hovederhvervet, 
Wosjelfettes en ftor Deel Arbeidsfolf ved Gudumlunds Fabrif, famt 
veb ben dermed forbunbne Torvegravning. 

Gognet horer under Grevflabet Lindenborg Birks Jurisdiction 
(Sieltad), Aalborg Ammtftuediftrict og Aalborg Amts fondenfjordfte Lands 
legedijtrict (Gubumlund); Z3die VBgtds. Amtets 30te Legd. Sognet 
banner med Annerfognet Lillevorde een Commune. Sirken tilhgrer 
Vefidderen af Gredffabet Lindenborg. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
1132 Ro. PBreeftegaardens Areal er 133 Tor. Lanb, Hvoraf 42 Tor. 
Ager og bet gorige Eng og jer, af Htk. 93/, Tb. 


Guoum Kirke ligger paa en hei Baltes den har et Heit Taarn, er poaloet 0g 
tet mageelig. Her findes en ſmuk Altertavle, et Oliemalert (Gravlegningen), og 
tn naben Begravelfe for den buchwaldſke Familie, fom har eiet Gudumlund. 

Gudumlund er en meget gammel Herregaard, ber oftere forefommer i Rong 
Saldemar Atterdags og Dronning Margretes Tider, og falded {nart alene Guthum 
ligefom Gognet, {nart Guthumlund efter en lille Stow, fom Ligger ved Gaarden. 
1845 fal en Adelsmand Sohannes Ryning have folgt og ſtjodet Gudumlund til 
ben befjendte Marl Ludvig Albertſens Bern Peder Lubvigien og Jomfru Margrete. 

Slutningen af det lade Narpundrede nxvnes Nicolaus Johannis Slet og bans 

on Johannes Niclesfen, Bebnere, til Gudumlund. 1425 fjenfede Fru Ida 
YWoersdaiter Gaarden til Biborg Bifpeftol for Sjelemesfer, ver ftulde holdes i 

omkirken for hendes Familie. Efterat den ved Reformationen med det ovrige 
Viſpegods var tilfalbet Kronen, forlehnede forſt Kong Chriftian Ul. Fru Anna Frits, 
formobentlig en Soſſer til den fidfte katholſte Biffop { Biborg Sorgen Frits, og 
derpaa Rong Frederik HW. Send Kaas til Borgaard med Gudumiund, fom ſidſtnævnte 
Ronge ſenere aldeles afheendede til Gamme 1573. J den folgende Zid tilperte 

aarben ben holftenfle Familie Buchwald igiennem flere Generationer. Giden 1800 
herer Gudumlund under Grevflabet Lindenborg. 

Gudumlunds Kaltbrenderi er anlagt paa et meget begvemt Sted, da bet tet 
ved fig bat paa ben ene Gide den Kridtbanke, hvoraf Kalken breendes, 0g paa den 
anden Gide en uopfijerlig Tervemofe, ver benyttes baade til Raltbranderiet og 
Zegloertet. Gudumlunds Canal blev anlagt { Slutningen af forrige Aarhundrede 

Rammerherre Stiftamhmand over Fyens Stift ». Bud wald til Gudumlund, der, 
foruven at bave indfort ftore Sorbedringer paa felve Godfet, tiMige ſogte ved fin 


202 Lillevorde, Seglflod 0g Moov Sogne. 


Hovedgaard at ftifte en Fabrifby. Her var faaledes foruden Kalfoer! og Tegtoard! 
et Linnedveveri, et engelſt Blegeri, et Garveri m. m. (Ifr. «oReifesSagttagelfer= 
af 3. RN. Wilfe V. S. 265—268 og „Indenlandſt Reifer af L. M. Wedel 1 
S. 100—101. Om Tiendegaarden fee ,Lurdorfiana” af Nyrup.) 


Lillevorde Sogn, Annex til Gudum, omgivet af dette S. og 
Annerſognet Seglflod, Gunderup, Romdrup og Storvorde Sogne. 
Rirfen, veftlig t Goguet, c. 14, Mt. f. o. for Aalborg.  Arealet, 
1678 Zor. Land, er, med Undtagelfe af nogen Eng og Mofejord, der 
er beliggende fom Gnclaver i Gudum og Seglflod Gogne, belgeformigt 
meb enfelte temmtelig hoie Baffer (Femhsi) og ligefom i Hover 
fognet af kalkblandet muldleret Weffaffenbed. Htk. 98, To. A. og E. 

Cognet beftaner af Byen Lillevorbde med Sirfe (uden Taarn, 
hoelvet) og Sfole; SGvendsgaarde (2 G.). alt i Gognet 21 G. 
og 19 H., beoraf 11 G. og 12 H. udenfor Ben. 

Subvaanere: 271. Erhvervet er ligefom i Hovedfognet Jordbrug 
og Arbeidsfortjenefte ved Gudumlunds Fabrif. 

SGognet borer under de famme Adminiftrativ-Iuddelinger fom Hoved= 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets 31te Legd. Gognet danner med Hoved- 
fognet een Gommune. Sirfen tilhorer Grevffabet Lindenborg. 


Seglflod Sogn, Annex til Gudum og Lillevorde Sogne, omgivet 
af disſe og Storvorde Gogn famt Liimfjorden og be ved Gogneté 
Sydoſt⸗ og sSftgrendje beliggende Klarupgaards, Storvorde og Ville 
horde Sognes Enge. Kirken, nordveftlig i Sognet, c. 17/, De. f. o. 
for Malborg. Arealet, 2265 Tor. Land, er i Gognets veftlige Deel 
hoitliggende, af falfblanbet fand- og muldleret Beffaffenhed, og beftaaer 
i Sognets gftlige Deel af Engjorder. Sognet gjennemffjeres af Gudums 
lunds Ganal, der i dets nordlige Deel optages af SGeglflo d= eller 
Storbvorde-Aa. Ht. 1017), To. A. og E. 

3 Sognet: Byen Seglflod med Rirke (med Taarn, fun Hveelvet 
t Ghoret), Sole, en Clibemgplle og et Hammerverf; Avlsgaarden 
Kildalsgaard, en Feftegaard, beftaaende af to fammenlagte Bender: 
gaarde, af 147", Zb. Hif. alt i Sognet 11 G. og 18 H., Hveraf 
1 G. og 2 H. ubdenfor Byen. 

Snbvaanere: 237. Jordbrug og Torveproduction famt Arbeite 
ved Gudumlunds Fabrif er Gndbyggernes Crhverv. 

Gognet hgrer til be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vglds. Amtets 43de Legd. Cognet udgjer en egen 
Commune. Sirfen tilhorer Eieren af Klarupgaard. 


Mov Sogn omgivet af Gudum Sogn, Storvorde og Klarupgaards 
Enge i Seglflor Sogn, famt Liimfjorden og Rattegattet. Kirken, nordlig 
i Gognet, 2°/, M. f. o. for Aalborg. Arealet, 19,933 Tbr. Land, 
deraf omtrent 10,000 Tbr. Land Moſe (Lille- eller Linbenborg 
Vildmoſe). Wftlig t Sognet umiddelbart op til Rattegattet ftreffer 
fig en Rekke af heie Bakker, Dokkedals eller Mov Bjergene, almin- 
belig falbet Mulbbjergene. OHpftemarf Slow og Mov Befter 
Stow, tilfammen omtrent 1000 Tor. Land. Htk. 2657, To. W. og E. 
og 3°/, To. iif. 

J Sognet: Bhyerne Mov med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Stebel, Egenfe med Sfole, og Dokkedal med Sole; Hoved- 


Mov Sogn. 208 


gaarbene Hsſtemark, 38 Tor. Htf. A. og E. og 33, To. MP. 
(12 Tyr. Htk. Bondergods) mbd et Areal af c. 1200 Tor. Land; 
Egenfjeflofter, 11 Zor. Htk. A. og E. (42 Tor. Htf. Bondergods), 
og Vilbmofegaard, 345, To. Htf.; hvortil bgrer c. 9260 Tor. Land 
af Lindenborg Vilomofe; Gone QRnarmovgaard (2 G.); Hejtemart 
Teglvert og Vindmolle. Balt i Sognet 71 G. og 148 H., booraf 
30 G. og 53 H. udenfor Byerne. ; 

Snbvaanere: 1136. Foruden Yordbrug, fom er Hovederhvervet, 
gives i Cognet Erhverv ved Bandfart, noget Fiffert, Skovhugſt, Affet- 
ting af Riisfurve og Rofte famt af Torv. Galget af Fiffene fleer deel 
til Aalborg og deels til Sverrig, hvortil be afhentes af foenffe Baad: 
forere. Fra Gognets norboftlige Pont mellem Kattegattet og Liimfjorden 
et Fergefart til Hals. 

Sognet horer under Aulborg Birks og Fleſtum Herreds Jurisdic— 
tion (Aalborg), Aatborg Amtftueviftrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte 
Landlegebdiftrict; Bdie Vgkds. Amtets 41de Legd. Cognet danner en 
een Gommune. Stirfen tilbprer Cieren af Hovedgaarden Hoſtmark. 
Preftefaldets Reguleringsfum er 972 Rd. Preftegaardens Areal er 
128 Tdr. Land med 3'/, To. Het. 


Mov Kirke er langagtig, med et Vaabenfuus mod SydJog en Hobygning mob 
Rord; ben har Taarn og er Hvelvet, men forsvrigt meget ¥ mpel ognet har 
forbum havt fin egen Birferet, fom flal were givet det af Kong Chriftiern 1. 1450, 
men dette Birt er i fenere Tider, ligefom Storvorde Birt °9 be andre ſmaa Birle, 
aflaffet og lagt under Herredsthinget. 1524 Par Rong Cpriftiern i. varet { Mov 
a ſelv üdviiſt Marteftfel imellem Mariager-Rlofters og Viborg Domcapitels 

lendomme ber i Sognet. 3 dette Sogn var forhen ftort Gildefifert, og Chriftian 
Il. og Frederik I. holdt ber, ligeſom paa flere Steder i Iylland, Galtere, fom 
for fongelig Regning faltede Sild til Hoffet og Flaaden. 

Hovedgaarden Heftemarf hed ¢ cefdre Tider Hogfted feller Hoiſted af de 
Mange omliggende Hoie. For Meformationen tilherte Hegfted Mark’ Domcapitlet 
t Biborg. Gaarden fal vere bygget 1698. ; 

Hovedgaarden Egenfetlofter horte i den fatholfle Tid til Mariager-Rofter, 
0g ba denne Gaard var en Avl[sgaard og Hovedgaard for det Bendergods, fom 
bemeldte Kloſter Havbe ber i Eguen, ev ben felo af Almuen bleven ifaldet Kloſtret, 
villet Raon den fiden har beboldt, faa at den, fom O. Atl. bemarker, ,er uftploig 
ommen til Rlofters Navn.” Cgenfeflofter tilhorte i forrige Aarhundrede tiligemed 
Peftemart Suftitéraad Theger Lasfen og bans Gon Peder Thogerfen Lasfen. Her 
ndes Spor af Sfandfer, anlagte under Rrigen i det ferfte Oecennium af dette 
Aarhundrede for at befteyge Sndlobet til Liimfjorden ſydfra. 

Vilbmofegaard, beliggende paa en Holm i den nu udtorrede Molle⸗So, er 
mn Hovedgaardé af nyere Oprindelfe, der horer under Grevffabet Lindenborg. Den 
blev oprettet af Grevflabets forſte Beſidder, Baron og fenere Greve Heinr. Carl 
Sdimmelmann, fom lod udgrave 3 Geer i Molen og paa Sobunden 1767 med 
tongelig Bevilling indrette en Hovedgaard paa 30, Zor. Hit. med grundmurede 
Bygninger og Yordtilleg af fortrinlig Belaffenher. 

Den lille tat ved Stranden beliggende By Dolled al fynes efter et Brev fra 
1560 bengang at have varet Kjobſtad, ba deri navned Borgermefter og Byfoged 
ber paa Stedet, men forovrigt findes intetfombelft andet Spor til, at denne By 
bar veret anfeet fom Rfobftad, fliendt bend Betpdning viftnol tidligere har veret 
forte end nu; jfr. Hiſt. Tidsſtr. V. S. 29 fig. 


Den lille Vildmoſe eller Cindenborg Vildmoſe, fyd for 
Indlobet af Liimfjorden, er i bet Beefentlige t Vegetation overeens⸗ 
ftemmende meb ben nordre Bilomofe, fun at Lindenborg Vildmoſe er 
nok faa fremmelig, og er denne ogfaa fra Havbund gaaet over tit Birkefrat 
og derpaa til Moſe (fee herom ben ftore Vilbmofe Sp. D. II. S. 187— 88). 


204 


Hornum SHerred 


‘ 


omgives af Aars, Hellum, Hindfted og Fleſtum Herreder famt Liim⸗ 
fiorben meb dennes Afoelinger Nibe Bredning og Sebberfund. Den 
norblige Deel af Herredet har bethdelige Rjcrftretninger, i Hvilfe hœve 
fig Norholm og Sonderholm it Gognene af famme Navn. Disfe Holme, 
ligefom flere enfelte bgiere Partier i de neonte Rjerftrefningers Oa 
givende bave falfblandet Muldleer paa Ralkfteensbund. Den fterre 
ſydlige Deel af Herredet er i bet Hele bakfet med ſandede Gorber og 
betydelige Hedeftrefninger. En ſtorre Sfovftrefning findes i Herrebdets 
fydligfte Deel. Arealet 77, (1) Mt. Htl. 2998 Tor. A. og E., 6 Tor. 
Skſt. og 98 Tor. Mſt. Indvaanerantallet i Landfognene war ved fidfte 
vyolfetelling 7496; Rjgbftaden Nibe med 1219 Indvaanere famt en 
Deel af Kjobſtaden Aalborg ligge paa GHerredets Grund. J geifttig 
Henfeende danne Hornum og Fleffum Herreder eet Provfti under 
Biborg Stift. _ 


Aalborg Budolphi Landfogn omgivet af Aalborg Frue Sogn, 
Fleſtum Herred, Svenftrup, Freiled og Nerholm Sogne famt Liimfjorden. 
Urealet, 4370 Tor. Land, er i den veftlige Deel af Cognet flant, 
mere byitliggende i ben gorige Deel, ifer mod Nord, hoor der findes 
ben 218 Fod heie Mollebakke ved Aalborg. Jorderne ere af fanbet 
og fandmuldet Seffaffenbed. Lanbdeveiene fra Aalborg til Nibe, famt 
til Biborg og Randers pasfere Sognet. Oſteraaen Ipber langs med 
Sognets Oſtgrendſe 09 Hasferiis-Aa veftlig i Sognet. Htk. 2925, 
Td. A. og &. og 16 Xbr. Mſt., hvoraf 711/, Td. A. og E. og 16 Bor. 
Mſt. hviler paa den til Budolphi Sogn hyrende Deel af Aalborg Rjgb- 
ftabjorber. 

J Sognet: Byerne Hasferiis med Sfole og Gophiendal eller 
Ny-Hasſeriis; Clalborggaarde-(3 G. 09 3H.); Hovedgaarden 
Befter-Ladegaard, 5%, Sd. Hil., 45 Tor. Land Ager, 56 Tbr. Vand 
Eng og 39 Tor. Hede; Avlsgaarden Scheelsminde, 20'/, To. Htk., 
135 Tbr. Land Ager og 38 Cor. Eng; Mariendal med Teglverf, 
1 Vindmolle og 1 Dampmolle i Nerheden af Aalborg. Balt i Cognet 
38 G. og 67 H., booraf 4 G. og 13 H. udenfor Byerne. 

Snbvaanere: 702. Qordbrug er Hovederbhvervet. 

Gognet byrer under Aalborg Birls og Fleffum Herreds Jurisdic⸗ 
tion, Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Stads Leegediftrict; 2den 
Vgkos. Amtets 16de Legd. Sognet banner en feregen Commune. 


Vefter-Labdegaard, beliggende lige udenfor Aalborg Byes Befterport, 
bar efter D. Atl. fordum veret Ladegaard enten til Slottet eller til Hellige 
Aands RKofter og Hofpitalet, og taldes derfor af Refen Klofters Ladegaard. Den 
tilferte Kronen indtil 1675, ba den blev boriſtjodet tl Adfesfor Theger Lasfen, og 
bar fiden bavt forftiellige Eiere. Efter Stat. Tabelverk, Ry Reefle Ste Bind, er 
Gaarden opfert fom Hovedgaard, da ben anfees fom Hovedparcel af den udfipfiede 
Hovedgaard Aalborg Befterladegaard; men der tilfeies, at det dog not tan anfees 


— — 


Senderhoia Cogn. 206 


teielfomt, om iffe {narere Lunbbygaard { Gunderup Sogu i Fleſtum Herred, af 
Htt. 13%, Td., ex Hovedparcelfen af bemeldte Hovedgaard. 

Aviggaarden Scheelsminde har Ravn af Juftitéraad Scheel, fom har bygget 
ben for omtrent 40 War fiden. 


Senderholm Sogn omgivet af Annezfognene Norholm og Freilev, 
Svenftrup, Wfter-Hornum og Voxlev Cogne famt Liimfjorden. Kirken, 
omtrent mitt i Gognet, 1';, M. f. v. for Aalborg og c. 1M. g. for 
Nibe. Arealet, 4617 Tor. Land, beftaaer for en flor Deel af Engs 
jord, ber omgiver den ftore Hoideſtrekning, hvorpaa Hovedbyen ligger 
(Senvderholm), mob Syd findes belgeformede Baller. -Agerjorderne 
ere deels fandmulbdede, deelé fundede. Hasferiis-Aa Ipber pftlig t 
Sognet fra Shd til Nord, og Landeveien fra Aalborg til Nibe gjennem⸗ 
fticerer Gognets Midte fra Oſt til Veft. Htk. 305, Tr. A. og E. 
og LI Zp. Mit. 

J Sognet: Byerne Sonderholm med Kirke, Preſtegaard og 
Skole, beliggende ved Landeveien fra Aalborg til Nibe, Nyrup og 
Toftrup. Balt i Sognet 44 G. og 44 H., hvoraf 12 G. og 9 H. 
ndenfor Byerne. 

Sndvaanere: 638. Yordbrug og Trveprobduction udgigr Inds 
byggernes Erhverv. a 

Sognet horer under Hornum Herreds Jurisdiction (Nibe), Aal⸗ 
borg Amtftuediftrict og Nibe Lcegediftrict; Ste Vgtos. Amtets 17de 
Lego. Died Annezet Freilev een Commune. Sirfen tilhgrer en Privat. 
mand. Af en Bonde i Senderholm er for c. 50 War ſiden legeret et 
Huus, oprindelig fom Bolig for 4 Enker af Teftators Familte; men 
ba biéfe ere uddode, bruges bet fom almindeligt Hofpital for Communen, 
og er fenere Blevet ndvidet til Brug for flere Fattige. Prefſtekaldets 
Reguleringsfum er 1162 Rd. Preftegaardens Areal udgjgr 484/, Tb. 
Land Agerjord og omtrent ligefaa ftort Areal Eng, jer og Hede, 
bviffet fidfte Areal ev beliggende paa 3 forſtjellige Steder langt fra 
Breftegaarden, af Htf. 7*', To. J Sfolevefenet foreftaaer en Fors 
anbdring for Sonderholms og Annexfognet Norholms Vedkommende, og 
vif formeentlig en ny Skole blive opfert for Sonderholm Sogns fydlige 
og deftlige Deel. Hovedgaarden Reftrup, der ligger i Norholm Sogn, 
borer i geiftlig Henfeende til Sgnderholm Sogn. 

Senderholm Kirke har Taarn og Hvalvinger, og er meget ſmuk indvendig. 
J den veſtre Ende af Kirken findes Familien Levehaus ſmukke Begravelſe, hvori to 
fofibare Ligkiſter af italienff Marmor og en med Fleiel overtrukket Cgetreees Kiſte, 
Sviffe giemme Stevet af Generallieutenant Grev Levefau til Reftrup og hans to 
Fruer Familien Rantzau), ere henſatte; og ved den nordre Side er en Tilbyg⸗ 
ning, hovori Lindenover og Thotter ere biſatte i 4 med Leder overtrukne Egetræes⸗ 
Kifter. 3 Kirken findes ogfaa markelige Ligftene over Gabriel og Hannibal Gylden⸗ 


fijerne, Herrer til Reftrup i det 16de Aarhundrede, tilligemed dered Fruer; de ere 
nedlagte ¢ Gulvet ved Alteret og udhuggede & Legemsftorrelfe. 


Freiley Sogn, Annex til Conderholm, omgivet af dette S. og 
Annexfognet Norholm, Aalborg Budolphi og Svenftrup Sogne famt 
Fleſtum gerted. Kirken, midt i Sognet, 1 WM. f. ſ. v. for Aalborg 
og 1, Dt. o. n. o. for Nibe. Arealet, 2062 Tdr. Land, er bolge—⸗ 
formigt og af ſandet og ſandmuldet Beſtaffenhed. Hasferiis-Aa 
banner Gognets Nordgrendje; Landeveien fra Aalborg til Nibe pasſerer 
midt igjennem famme. tf. 851/, To. A. og E. 


206 Sreileo og Rerholm Gogne. 


J Sognet: Boerne Freilev med Mirfe (meb Taarn, uden Hvwecel- 
ninger) og Draftrup; Freiled Skole, beliggende midt tmellem begge 
Berne. Ved Freilev er et Tegl- og Ralfverf. Balt i Sognet 18 G. 
og 19 H., bvoraf 2 G. 0g 3 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 307. Foruden Agerdyrining udgisr Torveproduc⸗ 
tionen en vefentlig Grhvernsgreen for Sndvaanerne. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ste Volds. Amtets 19pe Legd. Sognet banner med Hoveds 
fognet een Gomtmune. Kirken tilfgrer en Brivatmanbd. 


Norholm Sogn, Annex til Sonderholm og Freilen Gogne, omgivet 
af bisfe og Aalborg Budolphi Gogn famt Liimfjorden. Rirfen, nordlig 
i Sognet, 1p M. v. for Aalborg og 1M. n. n. o. for Nibe. Arealet, 
6579 Tbr. Lanb, er t ben gftlige Deel af Sognet og Langs med Liim- 
fiorden, fom ubdgjer Sognets nordlige og veftlige Grendſe, Engjord, 
ben gorige Deel (Norholm) Hgitliggende og af fandmuldet Beflaffenhed, 
beelS meb Sand, deelS med Ralf i Underlag. Htk. 1969/, Zo. A. og E. 
og 11/, To. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Norholm med Rirfe, Stole og Teglveert, 
KQlithufeby eller Klitgaards Fifferlete med Sfole og ro; 
Hovergaarden Reftrup, 77 Zor. Htk. A. og E., 2 Tor. Mſt., en 
liven Skov veb Gaarben, 18 Tor. Hik. Byndergors; Avlsgaarden 
RKlitgaard med Vindmeglle, af Htk. 20 Por. W. og E. og 11/4, Br. 
Mſt.; Brohuus Kro. Balt i Sognet 38 G. og 59 H., bhvoraf 
11 G. og 17 H. udenfor Bherne. : 

Indvaanere: 593. Foruden Agerdyrkning haves betydeligt Erhverv 
ned gifferi i Liimfjorden og affettes Fiffene faavel til Aalborg fom til 
Helfingesr og Sverrig, ligefom en betydelig Deel faltede Aal forfendes 
til Kjobenhavn og flere Steder. | 

Sognet hgrer til be famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 6te Vgtds. Amtets 20de Legh. Cognet banner en egen 
Commune. Sirken tilbgrer en Privatmand. Communens Fattigocefen 
eter Urfind Legat, ftort 416 Rr. , 

Norholm Rirte har Taarn og ex {fe hoelvet. Her findes en ret meerfelig 
Altertavle fra den fatholfte Tid: SGlulpturarbeide { Tre, foreftifende Korsfeſtelſen. 

—— ogſaa kaldet Store-Reftrup (til Adſtillelſe fra en mindre Hoved⸗ 

aard af ſawme Navn i Hvam Sogn, Rinds Herred), er en gammel og anſeelig 

erregaard, fom i det 15de og 16de Aarhundrede tilhorte Familien Gpyloenftferne 
0g t det 17de °8 ISbe Aarhundrede Familferne Lindenoy og Levetzau. Generals 
Lieutenant og Glefantridver Chriftian Frederik Greo Levetzau oprettede 1756, tort 
for fin ſ. A. tndtrufne Dod, af Reftrup og flere Godſer Stambufet Reftrup, fom 
efter hans og Frues barnloſe Dod gif over til en CEfterfommer af hans Brover, 
Rammerherre Sver Rofenfrandé-Levepau, og da denne ligeledes dode uden Bern, 
tif en Gonnefon af Erectors Gofter, Geheimeraad Siegfr. Victor Raben-Levepau. 
ISL! bleo Gtambufet fubftitueret med en Fidetcommiscapital (nu 109,000 Rov.), 
fom er i fidftnevnte Families Befiddelfe, medens MNeftrup Gaard og Gods ved 
Galg er fommet { andre Eieres Hender. Den har nu fiden 1851 tilpert Familien 
Stemann. Paa Gaarden findesd et Capel, i Hvilfet Preeften for Hornum Sogn 
eng nd maanedlig forretter Gudstfeneften. 


for Sonderholm ligger en Steenfetning faldet Trolotirfen, der nu fredes. 
Ellidshei Sogn omgivet af Annexet Svenftrup, Mfter-Hornum 

og Buberup Sogne ſamt Fleffum Herred. Rirfen, omtrent midt i 
Sognet, men noget gftlig, c. 2 Mt. ſ. for Aalborg og 2 M. f. o. for 





Edidebsi og Svenſtrup Sogne. 207 


Ribe. Arealet, 3039 Tor. Land, er bakfet, af fandet og fandmuldet 
Beſtaffenhed i den ſydlige Deel af Gognet, blanret med Rall, og 
bar Ralf og Mergel t Underlag. Endeel Kratſtov findes. Landeveien 
fra Aalborg til Hobro pasferer midt igiennem Gognet fra Nord til 
Syd. Htk. 110%, Fo. A. og E. 

3 Sognet: Bhen Ellinos hpi med Rirke (hoclvet, uden Taarn), 
Preftegaard og Sfole; Aviégaarden Raatildegaard eller Annerup 
med 307/, Xo. Hif., c. 500 Tor. Land Ager, 140 Tor. Eng, 180 Tor. 
Mofe, c. 150 Tor. Hede og et Teglocerk; Gone Bonderuyp (2 G.), 
Holmegaard og Pinborg; Hebdehufene. Balt i Sognet 15 G. 
og 15 H., hvoraf 5 G. og 8 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 231. Borbbrug er Hovederhvervet. 

Gognet Hgrer under Hornum Herreds Surisdiction (Nibe), Aal- 
borg Amtftuediftrict og Nibe Legediftrict; Ste Bghos. Amtats de 
Legd. Meb Anneret Svenftrup een Commune. Kirken tilhorer Linden⸗ 


‘borg Grevſtab. Preſtekaldets Reguleringsfum er 674 Rd. Preefter 


gaardens Areal er 62 Tor. Land Ager, 15 Tor.. Eng, 70 Tor. Hede 
og Mofe, 7°/, Tb. Hit. 


Svenfirup Sogn, Annex til Ellidshgi, omgivet af dette S., Oſter⸗ 
Hornum, Senderholm og Freileo Gogne famt — eftum Herred. Kirken, 
midt i Sognet, 1'/, Dt. f. for Halborg og 19/, M. 9. for Nibe. 
Arealet, 3431 For. Land, er fladtliggende; Jordsmonnet nord for 
Witeraaen, der lober midt igjennem Gognet fra Geft til Wft, er 
deels ſandmuldet, deels meget ſtarpt med flet Unbertag , hvorimod 
Jorderne ſonden for Agen ere ſandmuldede og i Almindelighed bedre. 
Paa Frederikshei Mark haves en liden Plantage af Gran og Fyr. 
Landeveien fra Aalborg til Hobro pasſerer Sognets sgftlige Deel fra 
Nord til Syd. Htf. 141%/, Tr. A. og E. og BWt/o To. Peff. 

J Sognet: Bhyerne Gvenftrup (Ngrre+ og Sander-Sven— 
ftrap) med Kirke (fvelvet, med Taarn), Sole og Kro, beliggende 
ved Lanbebeien fra Aalborg til Hobro, Leere; Flodalsgaarde 
(2 G.); Avlsgaarden Frederifsh pi eller Svenftrupgaard, 13*/, 
Xd. Htk., 210 Tor. Land Ager, 32 Tor. Eng, 4 Tor. Granflov og 
84 Zor. Hebe; Gd. Lyngbjerggaard; Ridemanns Vandmelle | 
bed Oſter⸗ Hornum Gogns Grendfe, i Hvillet Gogn de Mollen til. 
horende Sorder ere beliggende, Befter Vand- og Bindmpll€ og Oſter 
Vandmolle, begge ved Svenftrup. alt i Sognet 25 G. og 30 H., 
beoraf 3 G. og 17 H. udenfor Byerne. 7 

Subvaanere: 406. Jordbrug er Hovederhoervet; til Walborg 
atfettes nogen Toro. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
— cote Bofrs. Amtets 18de Legd. Kirken tilhgrer Lindenborg 

tevflab. 


3 Svenfiruy bleo den jydſte Adel, font opholdt fig ber Natten til 16de Octbr. 
1534 paa Toget til Aalborg, overfaldet af Sfipper Clement og Bendelboerne og 


Web et ftort Nederlag (Hvitf., C. Pal.-Maler Grevens Feive I. S. 261 flg.). 


— Ofter-Hornum Sogn omgivet af Senderholm, Svenftrup, Ellis. 
boi, Buderup, Veggerby og Borlev Sogne. Kirken, omtrent midt i 
Sognet, 11/, M. {. 0. for Nibe og 2'/, M. ſ. v. for Aalborg. Arealet, 


208 MitersHornum Sogn. 


8908 Tor. Land, hooraf %/, er Hede, er deels heitliggende med flore 
Batter, hvoriblandt Frenderup Nihsi (Navnet hidrorer fra, at pac 
Bakken findes 9 Kempehoie), per er 300 Fod hei, Jogerdalshoi, 
Oſter-Solhoi, Heiheden, deels lavtliggende med ſide og kolde 
Jorder. Jordsmonnet er deels ſandartet med gruſet og ſandet Underlag, 
deels ſandmuldet. Landeveiene fra Aalborg til Viborg og fra Nibe 
til Hovedlandeveien mellem Aalborg og Randers pasſere Sognet og 
gjennemffjere binanden i Gognets fodlige Deel. MWfteraaen lpber 
igjennem Sognets gftlige Deel fra Syd til Nord, og i Soguets fydtige 
ae ee et Par Smaafger (Hornum-Sger). Htk. 2822/y ZX. 
. og &. 

¥ Gognet: Bherne Oſter-Hornum med Kirke, Preftegaard og 
Sfole, Molbjerg, Volftrup med Sfole (mellem Volftruy og Guld- 
bef paa Gulobefjorder), Vefter-Gulobek, Hefum med Sfole, og 
Eftrup; Abildbgaarde (2 Gb.); Gone Frendrup og DMislle 
gaard; Godthaab Paptirmglle (Vandmoglle). Salt 1 Sognet 48 G. 
og 64 H., hvoraf 17 G. og 34 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 576. Agerdprfning er Hovebderhvervet; fra Hefum 
Mofe felges aarlig c. 1 Million Torv. 

Gognet herer under Hornum Herreds Jurisdiction (Nike), Aal- 
borg Amtftuediftrict og Nibe Legediftrict; Ste Vgkos. Amtets 21de 
Legh. Sognet banner en egen Commune. Sirfen tilbprer en Privat 
mand. Gognet har et egat, ftort 400 Rd., ftiftet Blte Suli 1808 af 
Paftor L. ©. Milling til Fordeel for 6 af de meeft Trengende i Sognet. 
Preeftelaldets Reguleringsfum er 728 Rd. Preftegaardens Areal e 
83 Xor. Land Ager, 8 Tor. Eng, 300 Tor. Hede, Htk. 10%/,. To. 


PitersHornum anfeelige Kirke flal efter Marm. Dan, Hl. p. 234 og D. Mil. 
vere bygget c. 1172; men der bar viftnot tidligere varet en fimplere Tretirfe, fom 
ifelge fin Beliggenhed har veret ben forfte i vette Herred, Hvilfet ogfaa derefter 
per fit Raon, ligefom ben nuverende Steenfirte rimeligviis ogfaa Har varet den 
orfte af fin Art her i Herredet. Det i Iylland ufedvantigt breve Taarn famt bee 
hvcelvede Kirkes Storrelfe, der ſpnes beregnet paa en dobbelt faa flor Menighed 
tyder ben paa, at Hornum Gogn, der, fom ovenfor anfort, tun teller imellem 5 o 600 
Perfoner, i celore Tider har varet meget flerre, og at flere omliggende Kirker ſenere 
ere fremftaaede. Gognet, hvoraf, fom anfort, %, nu er Dede, har ogfaa tidligere 
peret, med pderft faa Undtagelfer, opdyrtet, og der er tybelige Spor tilbage af, 
at tbetmindfte 5000 af be 6000 Tender Land Hede have forhen veret under Plover. 
Taarnet hat isvrigt ¢ en tidligere Periode veret meget hoiere end nu; men dA 
Rirten, fom tivligere horte under Reftrup, endelig, efter at have henflacet t ea 
Rectte af Aar uden orbdentligt Tilfyn, blev unbertanet en Hovedreparation i Aarent 
1768—71 i Enfegrevinde LeveGaus Tid, blev den sverfte Deel nedtaget, og be Hugne 
Steen, hoormed bet var bekladt, for en flor Deel forte til Reftrup og fatte fom 
Grunbdfteen i Broen over Gravene. Denne Reparation blev forsvrigt beift maade- 
ligt udfert, og i Gommeren 1844 nedfiprtede pludfeligt 3 Kamme af Taarnel, 
poorpaa en forfvarlig Reparation Aaret derefter blev foretaget. 

Abildgaardene ere nu to Bendergaarde under Hovedgaarden unvdet 
(i Bisleo Gogn), men have tidligere veret en Herregaard, hvor efter D. Ail 
Familterne Marjolin, Gpylbenfiferne og Parsberg flulle have boet. 


Aarefirup eller Aardeſtrup Sogn omgivet af Annerfognet Gravleo 
famt Hellum, Hindfted og Aare Herreder. Kirken, midt i Gognet, 22/, M 
{. ſ. o. for Nibe og 3 M. n. n. v. for Hobro. Arealet, 5719 Lor. 
Lanb, Hvoraf c. 1500 Tor. Lanb Slow (Torſtedlunds Sov), et 
lavtliggende og deels af muldfanbdet, deels af ftarpfandet Beſtaffenhed. 


t 
' 
' 


Aareſtrup Sogn. 202 


Sangs meb Sognets Wftgrendje lober en mindre Aa, fom ferere i Fleflum 
Perved under Navn af einben borg Seglflod⸗ og Storvorde- 

a lober ud i Liimfjorden. Htk. 1931/, To. A. og &., 51/, Tr. Elkſt. 
og 34, Sb. Mſt. 

3 Gognet: Bherne Aareftrup (Wardeftrup) med Rirke, Stole 
og Hofpital, Erfted og Torfted; Hovedgaarden Torftedlund med 
mberliggenbe Sorder af Bondegaarden Dalsager i Haverslen Sogn 
i Mars Herred, 377’, Tb. Htk. A. og E., 57, To. Skſt., 459 Tor. 
Land Ager, ber er gode muldſandede Jorder, med Unbdtagelfe af 
Udmarfen, fom er of flarpfandet og maabelig Bonitet, 247 Tor. Eng, 
$3 Tor. Moſe og Rjer, 1500 Tor. Slow og 27 Tor. Sfovenge; Stove 
riderftedet Charlottenlund og Slovfogedftederne Hiortefpring og 
Cépelund; Stubberupgaarde (2G. 09 3 H.), Folbagergaard 
(1 G. og 8 H.) og Rode Vandmolle. YJalt i Sognet 40 G. og 
58 H., hvoraf 17 G. og 32 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 578. Jordbrug er Hovederhvervet; dog have iffe fae 
af Beboerne Erhverv ved Fabrication af Treffo. 

Gognet hgrer under Hornum Herreds Jurisdiction (Nibe), Aal- 
borg Amtituediftrict og Nibe Leegediftrict; Ade Vgkos. Amtets 15de 
Regd. Died Annerfognene Gravlev og Buderup een Commune. Kirken 
tilhgrer Gieren af Hovedgaarden Albek. Sognet har et Hofpital for 
5 Lemmer, ftiftet 20de Auguft 1637 af Gregers Rrabbe. Preeftefaldets 
Reguleringsfum er 1307 Rd.; efter Faftfettelfen af Reguleringsfummen 
et Vienden bleven beftemt til 120 Lor. 3 Sip. 2 Fok. Rug, 98 or. 
Bog-og 179 Tor. 4 Shp. 1 Fol. Havre. Til Preftegaarden, Juul 
ſtrup kaldet, ber er beliggende i Buderup Sogn, horer et Areal af 
328 Zor. Land, hvoraf 125 Tor. Ager, 7 Tor. Eng, 14°’, To. Moſe, 
13 Zor. Greesning og Reften Hede, Htf. 9, Xb. 


Aareſtrup Kirke ex fmult bygget og Hoelvet, med Taarn, hvorpaa mu et Kors; 
fidligere bar Taarnet meget hoiere med et {mutt Spitr, men det afbrendte for 
nogle Har fiben ved Lynild. Bed ven fondre Side af Kirken var ber et Gravcapel, 
ber udgforde en Sidefloi, indtil 1863, ba det bleo nedrevet; det var meget folidt 
bpaget med Hvelving, tykke Mure og Blytag; under Capellet var atter en ftert 
elving, hoor endeel Lighifter, tilberende Familien Rrabbe, Henftodes Her laae 
ogſaa Gregers Krabbe, Gognets Belgforer, begravet, men hans, faavelfom de 
ovrige Rifter, bleve ved denne Leilighed flpttede ud paa Rirkegaarden. J Kirken 
tre to merfelige Ligftene: en { Ehoret og en (tidligere i Capelet) nu nedlagt i 
Gangen, over Son Madſen (Biffert) og Hans Gen Niels Gonfen, Etere af Torfted- 
lund i det 16de Aarhundrede. J forrige Aarbundrede holdtes i Aarefirup Birtes 
thingsret for Stambufet Refirup, hvorunder Torftedlund da herte. 
Hovedgaarden Torftedlund har en ſmuk Beliggenhed ved Sfoven, fom der⸗ 
et har-Ravn; den var allerede i Slutningen af det 14de Aarhundrede et Herre 
fade med Tilliggende af endeel Bendergons, fom efterhaanden blev formeret og 
artonderet faalenes, at det i forrige Aarbundrede uüdgjorde c. 350 Tor. Htk. og 
ludbefattede hele Mareftrup og Sterftedelen af Sonderup Gogn foruden endeel 
Stregods. Godfet tilberte i bet L5de og 16de Aarhundrede Familien BViffert, af 
vilten be ovenncevnte Jon Madſen (+ 1560) 0g Niels Sonfen Ct 1595), bvilfen 
dite var fongelig Lehnsmand paa Hald. Medens Torftedlund var i denne Families 
efiddelfe, blev denne Gaard, ligeſom be nerliggende Herregaarde Nerlund og 
Albek, aforendt i Stipper Slementé Oprer 1584. Sgiennem bet 17de Aarhundrede 
lilherie Torſtedlund Familien Krabbe, af hvilken Rigsraad og fongelig Befalingss 
mand paa Hindsgavl, fenere paa Riberhuus, Gregers Vrabbe (+ 1655) oprettede 
1637 det ovennevnte Hofpital for & treengende Perfoner i Aareftrup, ligefom 
ogſaa en Stole for Sognets Ungdom. Henimod OSlutningen af bet nevnte Aare 
handrede tom Torftediund ved Giftermaal, ferft til Mdmiral Chriftian Bielfe, verpaa 





210 Aareſtrup, Sravfev og Buderup Sogne. 


Hl Bernt Oue til Krafiruy, gift med Slifabeth Krabbe. Deres Son Major Avert 
Chriftoffer Due, fom ogfaa eiede Halkjer og Albek, giordeOpbud, hoorpaa Godferue 
1724 bleve fatte til Auction, og Torftedlund ill geme Nabogodſet Albet blev 
tebt af Gebeimeraad og Generallientenant Grev Chr. Fred. Levesau og henlagt 
under det af bam oprettede Stambuus Reflrup, hvorved det forbleo indtil fammes 
HOplesning. Torftedlund har derefter veret forenet med og havt famme Ciere fom 
det fybligere beliggende Rabegors Nerlund (ifr. dette, t Ravnkilde Sogn). Borge 
gaarben, fom er omgivet af Grave, har tidligere havi 3 fammenbyggede Floie, men 

eftaner nu af 2 Hufe, det ene en gammel Cgebindingsvarfsbygning, der benypttes 
fom Meieri, og det andet et grundmuret Saaningshuus med Hocwlvede RKieldere, 
opfert af den forrige Gier af Norlund og Torftedlund. 


Gravlen Sogn, Annex til Aareftrup, omgivet af bette S. og 
Binueglognet Buderup, Suldrup Gogn og Hellum Herred. Siren, 
gftlig i Sognet, 25/, Dt. ſ. o. for Nibe, 3 Di. n. for Hobro og 34/, M. 
ſ. for Aalborg. Arealet, 3526 Gor. Land, er fladtliggende, og ligefom 
Povedjognel af fandmulbet og ffarpfanbdet Beffaffenbed. Lindenborg- Aa 
gber langs med Gognets oftlige Grendfe mod Nord igjennem Grav 
lev⸗So. Bed Gravleyn By, tet ved Landeveien, findes en righoldig 
Gilde. Hovedlandeveien fra Malborg tit Hobro pasferer Goguet. Hit. 
113°/, Lo. A. og E. og 3%, To. Mſt. 

J Sognet: Berne Gravlevd med Kirke (Taarn, uden Hvelving) 
og Skole, Oplen; Borup (2 G. 09 1 H.), Oplev Toed \ H.); 
Tinbæek Vandmolle. Jalt i Sognet 29G. og 37H., hvoraf 12 G. 
og 19 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 432. Jordbrug er Indbyggernes eneſte Erhverv. 

Sognet horer til de ſamme AdminiftrativeIndbdelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 4de Vgkos. Amtets 27de Legd. Kirken tilhorer Eieren af 
Buderupholm. Sognet har i Forening med Buderup Sogn 2 Legater, 
ſtiftede af Fru Bjorn til Buderupholm, hvoraf Renten udgigr 60 No. 


Buderup (Budderup) Sogn, Annex til Aareſtrup og Gravlev S., 
omgivet af Gravlev, Suldrup, Veggerby, Oſter⸗Hornum og Ellidshoi 
Sogne ſamt Hellum Herred. Kirken, i Sognets ſydoſtlige Hijorne, 
23/, M. ſ. o. for Nibe, 3M. ſ. for Aalborg og 34/o M. nu. for Hobro. 
Urealet, 5696 Tor. Land, er lavtliggende; Jorderne ere muldſandede 
og fanbdet Hede med Ralf. og Sand-Underlag. Bubderups (Linben: 
borg) Aa Ipber fangs med Sognets pftlige Grendfe. Landeveien fra 
Mibe til Hovedlandeveien fra Aalborg til Hobro, fom pasferer Gogneté 
ftlige Deel, ftoder til denne fydoftlig i Sognet. Htk. 158%/, Lo. 
A. og E. og 5 Tor. Mſt. 

J Gognet: Buberup Kirke, eenligt beliggende i Nerheden af 
Ponedgaatden Buderupholm, Juulſtrup PBreftegaardb, mibdt i 

ognet (f. Aareftrup S.); Boerne Stovring med Sfole, Vandmelle 
og Kro, Maſtrup og Sorup med Sfole; Hovedgaarden Buderuyp: 
holm, af Htt. 3414, Td., 500 Thr. Land Ager, beftanende deels af 
obe Muldjorder og deelS af muldfanbdede opdyrkede Hedejorder med 

alf og Gand i Underlag, 137 Tor. Eng, 20 Tor. Sfow, 100 Vor. 
noget Fr Gaarden liggende Moſe og Kjer, 1385 Thr. Hede, 165 Cor. 
Het. Feeftegods, Hvorunder er indbefattet Avl[6gaarden Teglgaard 
og en Skov paa c. 60 Tor. Land, begge i Slisrping Gogn i Hellum 
Herred; til Hovedgaarden hpre endvidere Frer og Sfjsrping Cognes 
Rouges og Rirfetiender, der udgjgre ialt 682 Tor. Bhg, og en Band: 


Buderup og Sonderup Gogne. 21% 


molle, beliggende i Gognet i Nerheden af Gaarden ved Buderup⸗Aa. 
Salt i Soguet 32 G. og 47 H., Hooraf 12 G. og 19 H. udens 
for Byerne. 

Jndvaanere: 539. Jordbrug er Hovederhyervet. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
ſognet; 4bde Vgkos. Amtets 28de Legd. Rirken tilogrer Eieren af 
Ouderupholnm. Gognets Fattigoefen har i Forening med Gravlev 


Sogn 2 Legater, ftiftede af Fru Bjorn til Buderupholm, (fee Grav- 
leo Gogn). 


Buderup Kirke ex ſimpel, med Taarn, iffe bvelvet. D. Atl. bemarker, at 
vet for Sorup Mark er at fee Nudera af et Capel eller en lille Kirke. 

Hhovedgaarden Buderupholm ligger ved BuderupsAa, fom lengere nede 
ſorer Raon af Lindenborg-Aa og lober ud i Ltimfforden. Ifolge gamle Documenter 
fal Iver Lyfe, fom 1378 folgte Egholm Slot i det tilgrendſende Stisrping Gogn 
— Herred), af hvilket Ruiner endnu findes paa den med Buderupholm under 
amme Cier forenede Ciendom Tegigaard, til Kong Baldemar 1V., have havt 
S Gaardé Cie” i Buderup. Muligt er dette Buderupholms forfle Oprindelſe, til⸗ 
med da flere af Familien Lykke efter Hoerandre vides at Have eiet denne Gaard { 
det 16be Aarhundrede. Oe nuverende Bindingsverls-Bygninger ere opferte 173), 
dterat Gaarden var afbrendt 1729, af ben daverende Eier Thoger Benjon. 


Ved Juulſtrup Preeftegaard laae forben et Ge, ber for nogle Aar fiden er 
udterret ved at aflede Vandet. 


Senderup Sogu omgivet af Annexet Sulorup og Aareftrup Gogne 
jamt Aaré Herred, fra hviltet Herred det ffilles ved et Aalob, der 
gaaer langs med Sognets Shd- og Geftgrendfe. Kirken, fodlig i 
Gognet, 27, M. f. for Nibe og 3 Mt. n. v. for Hobro. Arealet, 
4088 Lor. Lanb, er fladtliggende, af maabdelig BWeffaffenbed; Jords⸗ 
monnet beftaaer af et med en tynd Muldſtorpe bedeffet Gruusunderlag. 
Landeveien fra Aalborg til Viborg gjennemftierer Gognet fra Norbdoft 
til Sydveſt. Htk. 1725, To. A. og E. og 25/7, To. Mſt. 

3 Sognet: Boerne Sonderup med Kirke, Preeftegaard og Cfole, 
Bravlſtrup, Tetterup og Rodſted; Rebftrup (8G. og 1 H.) 
med Vandmglle, Munfholm (3 G.), Rnolde (2 G.); Gone Game 
melholm, Srangftrup og Pleiftrup. Balt i Sognet 40 G. og 
25 H., hvoraf 15 G. og 10 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 360. Agerdyrfning er Hovederhoervet. Fiſteriet | 
be Sognet tilgrendfende Aaer er af mindre Betydenhed. 

Gognet herer under Hornum Herreds Surisdiction (Nibe), Aal- 
borg Amtſtuediſtriet og Nibe Vegediftrict; 4roe Vgkos. Amtets Wve 
Rego. Med Annexet Suldrup een Commune. Kirken tilhorer Gieren 
a Hovedgaarden Norlund. Prefſtekaldets Reguleringsſum er 809 Mb. 
Preftegaardens Areal er c. 100 Ter. Land, hvoraf 58 Tr. Ager og 
Eng, Reften maadelig Hede, Htk. 51/. To. ; Bantheftelfen 937 Rd. 89 St. 
er inbdfriet med 1/,, ber ubdgisr 156 Rd. 31 CE. 


Sonderup Kirke tig er ved Landeveien mellem Aalborg og Biborg; den par 
Taarn. 3 Gulvet af Foret findes en Ligfteen over Balger Maltefen Rifert, Herre 
til Rebfirup, fom fordum var en abvelig Gaard (+ 1579), og band Frue DOorthea 
Clansoatter; de ere begge afbiloede i Stenen med en Hund imellem fg, over 
villen flaacr Navnet ,poftnit,” 0g adelige Baabener ere indhuggede paa Slderne. 
Gulvet { Stibet ex en anden Lighteen over to Proefter for bisſe Menigheder, 
ther Mouritſen (+ 1597) og gag Senfen med begges Hu 
ed R 


ſtru. 
Efter D. Atl. fal ver v odſted By findes Rudera af en Kirke og Kirkegaard. 


212 Suldrup og Veggerby Sogne. 


Suldrup Sogn, Annex til Sonderup, omgivet af dette S. og 
Wareftrup Gogn famt Wars Herred, Hvorfra det ffilles ved et Aaleb 
langs meb GognetS BVeftgrendfe. Kirken, omtrent midt i Sognet, 
21), M. f. for Nibe, 29/, Me. n. v. for Hobro og 3'/, Mt. f. v. for 
Aalborg. Arealet, 4140 Cpr. Land, er temmelig baffet og, naar undtaged 
Albef Hovedgaarhs Border fydoftlig i Gognet, ber er mere mnlbede, 
af famme maabdelige Beffaffenhed fom Hovedfoguet. Lanbeveten fra 
Aalborg til Viborg pasferer midt igjennem Gognet fra Nord til Spr. 
Noget af Hjeds-Sy og Veſter-So, hvoraf Styrftedelen ligger i 
Veggerby Gogn, og endeel mindre Andfger findes i Gognet. Hit. 
1114/, Zo. A. og E. og 27/, To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Suldrup med Rirfe og Sole, og HH lle- 
fted; Qovedgaarden Albek, 221/, Cd. Htf., 560 Tor. Land muld⸗ 
fandet Aer, 50 Gor. Eng, 50 Lor. Naaleplantage, TOO Tor. Here, 
bvoraf 16 Tbr. er opdhrfet og Henlagt under 6 Hufe, Albef Hede- 
Buje (62'', Tb. Htk. Feftegods, Suldrup Cogns irfetiende og 
Aareftrup Sogns Konge⸗- og Rirketiende); Hyldal med Vandmelle 
(4 G.), Oftrup (2 G. og 1 H.), Hjedsbef (2 G.) med Band- 
molle og ro, Frend{trup (1 G. og 4 H.); Gone Svanehuus og 
Dalumgaard. Gt Tegloerf paa Suldrup Mark. Jalt i Gognet 
22 G. og 26 H., hvoraf 12 G. og 15 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 279. Jordbrug og ubethdeligt Fiffert er ligefom 
t Hovedfognet Indbyggernes Erbhverd. Til Hovedgaarden Wlbel Herer 
et Brendeviinsbrenderi. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Bglds. Amtets 26de Legd. Kirken tilhorer Cieren af 
Hovedgaarden Albek. 

Suldrup Kirke er lille og uden Taarn. Klokken henger endnu, fom ba D. Atl. 
nofom, i et Trevert ved Kirkens vefire Ende. 

Hovedgaarden Albek (tidligere flrevet ,Wlebet’) nævnes allerede i Bes 
gynbetien af bet 15de Aarhundrede. Albak var en af be Herregaarde, fom 1534 
lew afbrendt i Gfipper Clements Feive. Den tilhorte dengang Familien Viffert, 
fenere Familierne Krabbe og Due, og bleo 1724 tilligemed det neerliggende Torſted⸗ 
und kſobt af Generallieutenant Grev Levetzau og indlemmet i det ar ham oprettede 
Stampuus Reftrup, efter hvis Oplesning 1811 Albek ved Galg flere Gange Har 
fliftet ier, . 

Beggerby Sogn omgivet af Annexfognet Bislen, Vorlev, Aſter⸗ 
Hornum, Buderup og Sulorup Gogne famt Aars Herred, hvorfra bet 
flilles ved et Aalob fangs med Gognets ſydveſtlige Grendfe. Kirken, 
noget ſydlig i Sognet, 1'/, Mt. f. f. o. for Mibe og 3 M. f. v. for 
Aalborg. Arealet, 7969 Tor. Land, er for ſtorſte Oelen jevnt, dog 
i en Strefuing midt gjennem Gognet fra Nord til Shd temmelig bakket, 
og Sordsmonnet i den nordre Deel af Sognet leerblanbdet, men igvrigt af 
fandmuldet Beffaffenbed. Midt i Sognets fydlige Grendſeſtjcel ligge de 
3 Sndfoer Flafgerne, Veſter-og Hjeds-SGwer, og mindre Aaer 
lobe mibdt igjenuem Sognet og Tangs med bets fydveftlige og norbdre 
Greendfer. Landeveien fra Aalborg til Viborg pasferer Gognets sftlige 
Hjorne fra Nord til Syd. Htk. 207 Tor. A. og E. og 71/, Co. IME. 

J Sognet: Veggerby Kirke, der er beliggende pan Preeftes 
gaardens Mark noget gftlig for Veggerby, og tet ved Kirken Sfolen ; 
Kirketerp Præſtegaard, ligeledes beliggende udenfor Bhen, ſydoſt 


Reggerty og Biker Sogne. 213 


for denne; Bbherne Veggerby, Byrfted, Brafted, Hfeds, 
Lyngſo med Teglocerk; Aaftrup (5 Gaarde, hooraf 1 over 12 Tr, 
Hik. 0g 2H.); Gd. Torndal, Buftedgaarde, Hgiriis og Ral 
jtrup Bandmoller. Jalt i Sognet 52 G. og 58 H., bvoraf 26 G. 
og 29 H. ubenfor Bverne. 

Subdbaanere: 677. Foruden Mgerdyrtning bar en iffe ubetndelig 
Deel af Sndvaanerne Erhvervd ved Torveproduction. 

Gognet horer under Hornum Herreds Jurisdiction (Nibe), Aals 
borg Amtſtuediſtriet og Nibe Leegediftrict; Ste Vglds. Amtets 22de 
Legd. Sognet banner en egen Commune. Kirken vas a Gieren af 
Hovebgaarden Lundbel. Preeftefaloets Yndtegter ere forsgede, fiden 


de anſattes til Reguleringsfummen 1008 Rd., med en aarlig Afgift af 


Communen af 6 Gor. Byg, betalte efter Gapitelstarten, for afftaaet 
Jord til Stolen, figefom ogfaa Kaldets Indtegter ere -forggede ved 
SGognebeboernes bedre Kaar og et ftgrre Udbytte af Preeftegaardens 
Avling. PBreefteqaardens Areal er 80 Tor. Land Ager, 80 Tor. Eng 
eg omtrent ligefaamange Zor. Land. Hede, Htf. 10°/, Tb. 

Beggerby Kirke har et af Muurfteen bygget Taarn, men Hoi⸗ og Lavfirten, 


ſaavelſom en dertil bygget Rotunde, ere opforte af frerdeles fmutt tilpugne Kampe⸗ 
f 


ſteen med ftionne Ge 


mſer og Goffeler. Kirkens Indre er fimpels den er ikke 


| proelvet og uforboldsmesfig lang efter bens Breve. Paa vet Sted, hoor der fordum 
var et Epitaphium over Subellereren Anders Ged, fom var Pret ber fra 1560 
HT 1618, findes nu en Tretavle, hvorpaa er antegnet Preefternes Navne og Embeds⸗ 
aar ſiden Reformationen. 


Bisley Sogn, Anner til Veggerby Sogn, omgivet af dette og 
Voxlev Sogn, Ciimfjorden, Sebberfund og Aars Herred, Hvorfra det 
filles bed en Aa, der falder ud i Sebberfund. Rirken, noget norbdlig 
i Sognet, 3/, Dt. f. for Nibe og c. 3M. ſ. v. for Aalborg. Arealet, 
4982 Zor. Land, hooraf 32 Tor. Slow, der iffe er Fredffov, er jeont 
og af fandmuldet Beſtaffenhed. Landeveien fra Nibe til Logſtor pasferer 
midt igjennem Gognet fra Nord til Syd. Hr. 208'/, Tr. A. og E. 
og 9 Sor. Mſt. . 

J Gognet: Berne Bisled med Rirke of Skole, Djrup 
09 Holmager; Hedegaarde (6 G. og 2 H.) med Binter- 
Hole, Briorboderne (5 H.), CThreftrupgaarde (2 G.), Lund— 
bethufe (5 H.); Hovedgaarden Lundbel, 30'), To. Hik., 310 Tor. 
Yand Ager af fandblandet Muld med Mtergel i Underlag, 100 Tor. 
and Eng, 32 Tor. Lanb Sfov, 5 Tor. Land Mofe, 236 Tor. Hert. 
Feſtegods (Veggerby og Bislev Rirker og visfes Tiender, famt en Vande 
molle tet nord for Gaarden); Gone Pinftrup, Snorupgaard og 
Ilſoggaard; Halljer Vandmolle; 2 Teglverfer. Balt i Sognet 
39 G. og 56 2 hvoraf 21 G. og 19 H. udenfor Berne. 

Sudvaanere: 510. Agerdyrfning og Torveproduction er Indbyg⸗ 
gernes Erhverd.  Forinden Liimfjordené Forening med Befterhavet 
bande 31 Beboere i Gognet deres Hovederhverv ved Sildefiferi; mu 
driver fun en Mand i Lundbelhufe Sild⸗ og Aalefiftert, i ve fidfte War 
med god Fordeel; een Mand i Hedegaarde har en iffe liden Bifortjenefte 
ved Ortefangſt. 

Sognet horer til de famme Adminiftratin-Snddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Ste Bats. Amtets 24de Legd. Sognet banner en egen Com⸗ 
mune. Kirken tilhorer Eieren af Hovedgaarden Lundbef. Af Legater 


214 Bisler og Borleo Sogne. 


eier Sognets Fattigvefen 5/, af Juels Legat, Hvoraf de *;, tilfalde 
Veggerby Sogus Fattige, og Roefteds Legat paa do Rod. 

Bisley Kirke er bygget af hugne Kampefteen, med Taarn af Munrfteen. Lave 
kirken er boelvet, Hoikitken gibfet, og det er i det Hele en ſmuk Kirkebpgning. 
Altertavlen, der foreftiller Jeſu Nedtagelfe af Rorfet, omtaled; i den foreliggende 
Beretning fom uleboantig ſmuk. | 

Hovedgaarden Lundbef har en fiion Beliggenhed tet ved Ltimfjorden, */_ R. 
ſIv. for Ribe, med venligt ſtionne Udfigter fra de Heider, font omgive den. 
Git Navn har den faaet af de omliggende jmaa Skove og en Beef, fom lober der 
forbt. Den hed tidfigere Rorsrits og laae f. ». for den nuverende Gaard; 


&, 


c. 1568 fipttedes den a} Chriftoffer Miffelfen Tornefrands og Fru Dorthe Quel, cg 
fit ved ſamme Leilighed fit npe Navn. Bed Overgangen fra det 6de til vet 172e 
Aarhundrede fom Lundbef til Familien Suel, fom endnu eier den. Den ferfte 
Gier af denne Familie var ovennevnte Fru Dorthe Quels Broverfon BVicecantsler 
Ove Buel; hans Gen Oberft Chriftian Zuel blev gift med den t det danfke Fors 
tificationsvejeng Hiftorie befjendte, fra Holland indvandrede Generallieutenant 
Baron Henr. Rufes enefte Datter og Arving Johanne Marie og fik med hende 
Barontet Rypfenfteen (i Ringtiebing Amt), bvorpaa han af Kong Chriftian V. bler 
opheiet i Friherreftanden under Navnet Baron Quel- Ryfenfteen. Den nuverende 
Hovedbygning er opfort 1804 i to Etager meb Rielder af Grundmuur i een Lengde 
og er ved Grave adffilt fra Ladegaarden. Lundbak drew tidligere betpdeligt Sifter 
i Liimfjorden og havde tilligemed det nerliggende og med famme forenede Gore 
Pandum fit eget Birlething. 


Borlev Sogn, Annex til Kjobſtaden Nibe, omgivet af Nibe Kjeb- 
ftadjorber, Sonderholm, Wfter»Hornum, Beggerby og Bislen Sogne 
famt iimfjorden. irfen, midt t Gognet, 4/, M. f. 0. for Vibe og 
21/, M. f. v. for Aalborg. Avealet, 6679 Tor. Land, er belgeformigt 
med enfelte ſtorre Balter, blandt bvilfe Rleiftruplunds Hot, 3/, M. 
ſ. o. for Vibe, der er 236 Fod hei, og Madhoi, fodvefilig i Gognet. 
Jordsmonnet er af fandmuldet Beſtaffenhed med Leer- og tildeels Kalts 
Underlag. Binderup-Aa [pber mod Nord, hoor den nordveftlig t 
Gognet falder ub i Viimfjorden. Landeveiene fra Mibe til Walborg og 
fra Nibe til Logſtor, famt Landeveien fra Mibe til Hovedlandeveien fra 
Aalborg til Hobro pasfere Sognet. Ht¥. 3817/, To. A. og E, og 
20'/, Lob. Mit. " 

J Gognet: Bherne Vorleb med Kirke og Sfole, Grhfted med 
Gfole, Gjelftrup med Moylle, Yorres of Sonder-Binderup 
med Baudmglle, Caarup, Kleftrup med Kartemglle og Stampe 
molle; Hovedgaarden Pandum (Panum), 335, To. Hit. og c. 300 
Tr. Land; Gimefted (2 G. og 3H.) med Biffole, Rodftrup (2 G. 
og 2H.), Harild (3G. og 3H.), KRleftruplund (3G. og 1 H.) 
med 2 Salfbrenderier; Gone Mftergaard, LCongbjerggaard, den 
nedlagte Preftegaard Dalsgaard; Gubffifte Vandmolle ver 
Voxlev. Salt i Sognet 64 é. og 58 H., hvoraf 32 G. og 31 H. 
ubdenfor Byerne. 

Sndvaanere: 768. Agerdyrining er Hovebderhvervet. J SGognet 
er 3 Ulofradfefabriffer. 

Sognet hprer under de famme Adminiftrativ-Snodelinger fom Kjob⸗ 
ſtaden Nibe. Amtets 23de Legd. Sognet danner en egen Commune. 
Rirken tilbprer Grevffabet Lindenborg. 

Borleo Kirke Har Taarn og er Hoeelvet; ben har tiotigere vœret ftorre og en 

eo var 


Korskirke; ben fondre Sideflsi bleo borttaget 1815. Bor { gamle Dage 
Cpaa Rong Freverif 11.°8 Tid) Hovedfognet og Ribe Anneret dertil. 


bd 
~ 


Hellum Herred. CendersRongersleo Cogn. 215 


Pandum Hovedgaard berte { clove Tiver til Vitſtol⸗Kloſter og fom ved 
Reformationen tif Kronen, hvorpaa ten blev givet forfiellige Aveldmand i For- 
lehning. Saar denne Gaard er afbeendet fra Kronen, vides ikke. J Stutningen 
af det 170e og i forrige Aarhundrede tilherte den tifligemed Nabogodſet Lundbak 
Familien Zuel tif Baroniet Nyfenfteen, men Har fenere faaet fin egen Eier. 


Hellum Herred 


emgives af Hornum, Fleffum og Hindfted Herreder. Fra den lille 
Bilomofe ftretfer fig flave Kier, Enge og dyrfere Kjcrjorder ind t 
Herredets nordoſtlige og pfttige Deel, forgvrigt er Herredet temmelig — 
baffet, meb deels mulofandebde, reels ffarpfandede Sorder, disfe firfte 
mere i ben forlige Deel end i den nordlige. Skov findes paa flere 
Eteder i Herredet, ifer mod Beft og Syd. Lyngen er temmelig 
udbredt t Herredets ſydlige og veftlige Deel. Arealet er 4°/, () M. 
Hi. 198L Tor. A. og E., 17'/, Io. Sf. og 297/, Td. Mil. Ind⸗ 
taanernes Antal var ved fidfte Folfetelling 6165. J geijtliy Henfeende 
danne Hellum og Hinfted Herreder eet Provfti unter Viborg Stijt. 


Sonder-Kongerslev Sogn omgivet af Annerfoguene Norre Kon⸗ 
gerslev og Rombrup, Sfibfted og Belum Sogne famt Fleſtum Herred. 
Rirten , — i Sognet, c.“3 M. ſ. o. for Aalborg og 21/, M. 
ſ. f. . for Hals. Arealet, 1960 Tor. Land, er noget baffet og af 
mulofandet Beftaffenhed. Htk. 1245, Tr. A. og E. ; 

J Sognet: Byen Sonder-Kongerslev med Kirke, Preejtegaard 
og Stole; Hovedgaarden Kongſtedlund, 28 Tor. Hil. og c. 450 Tor. 
Land; Avlsgaarden KRjellingberggaard, 14 Tor. Htf. og 183 Tor. 
and; Riisgaard. Balt i Sognet 15 G. 0g 29 H., hvoraf 3 G. og 
4). udenfor Byen. 

Indvaanere: 306. Agerdyrfning er Hovederhvervet. a 

Sognet Herer under Hellum og Hindſted Herreders Jurisdiction 
(Velum), Aalborg Amtituediftrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte Land- 
legeviftrict; Sdie Bgtds. Amtets Hdpe Legd. Wed Annerſognene 
Rorre⸗Kongerslev og Komdrup een Commune. Rirken tilhorer Sognets 
Gaarbmend. PBreejtetaldets Reguleringsfum er 942 Wd. Preftegaardens 
Mreal er 67 Tor. Land af 5°, Tp. Ht. 


Sanver-Rongerslev Kirke har Taarn og Hvelvinger; den ſiges i D. Atl. 
m at sare faldet Bor Frue Kirke. Sydveft for Byen findes en Langdysſe 
omfat med Stene. Skjondt fav ſynes den bog at indeholde flere Gravfamre> Den 
faldes ,Store Mons” og menes at vere Hvileftedet for den Konge, fra hvem 
Ravnet Kongerslev har u Oprindelſe. 
Povedgaarden Kongſtediund ftrives i eeldre Documenter Kongislofflundt; 
Wen tilferte idet 16be og 17de Aarhundrede Familierne Juul — af böilken Niels 
dtſen Juni blew dræbt 1600 i Aaiborg af en anden Adelsmand Albert Steel — 
abbe og Hog. Iver Hog til Kongſieblund blev af Song Chriftian V. ophoiet i 
meftanden. Gaarden har fiden ocret etet af Familien Bronsdorf i to og 
damilien Deven i to Generationer. 


14 


? 


216 NerresRongersleo og Romdrup Sogne. 


Norre-Kongerslev Sogn, Annez til Sgnder-Rongersleo Gogn, 
omgivet af bette og Annexſognet Kombrup famt Fleffum Herred. Siren, 
fydvefilig i Gognet, c. 29/, Mt. f. o. for Aalborg 6 2 Mt. f. f. »v. 
for Hals. Arealct, 2713 Tor. Land, er i ben fydlige Oeel noget baller 
og i ben ovrige Deel af Gognet mod det gamle Aalob, der Panner 
ben naturlige Fortjettelfe af Lindenborg-Aa og lober langs med orbs 
grenbdfen, og mod ben it Fleſkum Herred beliggende Vilomofe, ber 
ftgder til Sognets Oſtgrendſe, lant med Kier og Enge (Vibe Ege). 
Sorbsmonnet cr deels fandmuldet og deelS falfblandct Muld med Ralf. 
underfag. Gt Par ſmaa Vaadlob, fom have beres Udfpring fra nogle 
Gmaafger, Lunerne, gjennemftjere Gognets nordlige Deel og falve 
ub i det gamle Aalob. Htf. 1287/, Go. W. og E. 

J Sognet: Byen Norre-Kongerslev med Rirfe (med Taarn) 
og Sfole, og Orſtubben, 4 adfpredt liggende Gaarde; Avlsgaarden 
Gigsgaard, 1254, To. Htf., 120 Tor. Land falfblandere WMulr- 
jorder, 70 Tor. Land Eng, 30 Tor. Land Mofe og 191’. To. Hef. 
Fceſtegoss; WvlSgaarden Stenisgaard famt LumbalSgaarde. 
Salt i Gognet 31 G. og 36H., hvoraf 13 G. og 8 H. udenfor Byen. 

Sudvaanere: 459, Hvis Erhverv ligefom i Hovedfognet er Ayer: 
bhrining. " 

Sognet borer under de ſamme Adminiftrativ«Inddelinger fomt Hover: 
fognet; 3die Vokds. Amtets 47de Legh. Rirken tilhorer Grevftabet 
Linbenborg. 


Komdrup Sogn, Annex til Genders og Norre⸗Kongerslev Gogne, 
omgivet af didfe, Skibſted og Blenftrup Gogne famt Fleffum Herrer. 
Rirfen, fydlig t Gognet, 21’, Mt. f. f. o. for Aalborg og 21/, M. 
f. f. v. for Hals. Arealet, 1880 Tor. Land, er i den nordlige Deel 
fladt, i ben fydlige Decl Hypitliggende, af fandmuldet Beffaffenhed med 
Stridt-, Walf- og Sand⸗Underlag. Lindenborg-Aa lober fangs med 
Gognets nordlige Grendje, hoor ben banner Herredsffjellet, og en 
minbdre Ya, der fra Norre-Kongerslev Sogn, hvor den har fit Udfpring, 
gjennemffjerer Cognets norvlige Deel, falder nordveſtlig i Gognet ud 
i Lindenborg-Aa. Hik. 1287, Tp. A. og E. og 1144 To. Mf. 

J Gognet: Bhen Komdrup med Kirke og Skole; Hevergaarden 
Refsues med Brendeviinsbrenveri og Vindmelle, 514%, Co. Htk., 
220 Tor. Lund fandmulbede Jorder, 26 For. Land lette fandede Jorder 
paa en Helm i Kjeret, 488 Cor. Land Eng, 10 Tor. Land Birkelrat 
0g 200 Tor. Miofe og Kier. Balt i Sognet 18 G. og 14 H., hvoraf 
4 G. 0g 9 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 237. Agerdhrkning er ligefom i Dovedfognet Ind—⸗ 
boggernes Hovederhyerd. 

Sognet horer under be famme Udminiftrativ-Anddelinger fom Hoveds 
fognet; Zdie Vokds. Amtets 57de Legd. Kirken tilhgrer Baronesſe 
Juul i Aalborg. 


Komdrup Kirke ev fuset, lille 0g uanfeeligs Klokken henger t to opmturede 
ee paa Kirkegaarden. Altertavlen i denne Kirke er gammel; beftaaer af 
culpturarbeide, fom foreftiller Chriſti Korsfeftelfe, Apoftlene og mange Helgene. 
Hovedgaarden Refenas ex en gammel Gedegaard, fom i et Par Hundrede 
War — fra Slutningen af det lore til Slutningen af det 17de Aarhundrede — tile 
horte Gamilien Seefeld, og fiden far havt Giere af forftiellige Familier. Den 


Belum og Solbjerg Sogne. 217 


nuverende Hovedbygning beftaaer af en grundmuret eenetages Hovedflei, bygget 
N91, ° to mindre Bindingsverfs Sidefisie. 
3 Komdrup har fligget en DHerregaard, ber i bet 16de Anrhundrede tilhorte 
Gamilierne Hvas og Munk. 
® 


Beelum Gogn omgivet af Anneret Colbjerg, Lyngby, Skibſted, 
Ggnder-RNongersleo Cogne og Fleſtum Herred. Kirken, omtrent midt i 
Eognet, 31: M. n.o. for Mariager og 377, M. f. f. o. for Aalborg. 
Arealet, 4776 Tor. Land, er ujevnt og belgeformigt, af fandmuldet 
og leerblandet Beſtaffenhed. Af Smaaſtove findes Hale Skov, Belum 
Buife og Dragsgaards Skov. Af Judſoer findes Smidie⸗So 
og ben nu neſten ganffe udtgrredbe Bleg-So. Htk. 231 Tor. 
A. og ©. og 51, To. Dif. 

$3 Sognet: Byerne Belum med Kirke, Preftegaard, Cfole, 
Thingſted for Hellum og Hindfted Herreders famt Lindenberg Birks 
Surisdiction, Kro, LillesBroudum, Smidie og Brohuſe (en Deel 
af Belum); Hovedgaarden Vorgaard, 17 Tor. Htk. og c. 300 Tor. 
Land, med en Bandmolle; Avlsgaarden Dragsgaard, 265, Tb. 
Htk., 270 Gor. Land leer- og fandblandede Mulvjorrer, 200 Tor. Land 
Eng, 30 Tor. Slov, 40 Tor. Moje og Kjer, 2 Tor. Hit. Feftegors 
og et Tegloerf; Norgaard, en Parcel af Vorgaard, tiendefri, med 
Vindmolle, Tegloert, en iffe ubetydelig Plantage af Naaletreer anlagt 
af Gaardens nuverente Cier Bujtitéraad, Herredsfoged Hvaſs, Het. 
15 Tor. A. og E., 5 Tor. Mſt., Areal 200 Tor. Land, noget Feftee 
gods (4 Gaarde og nogle Hufe); Belumgaarde, Flougaarde og 
Brogaard. Salt i Sognet 45 G. og 91 H., hvoraf 25 G. og 37 H. 
ubdenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 802. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet Hever under Hellum og Hindfted Herreders Jurisdiction 
(Velum), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fendenfjordfte Cand- 
legediftrict (Gudumlund); Zdie Vgkds. Wmtets 46de Legd. Med 
Anneret Solbjerg een Commune. Kirken tilhorer de flefte af Gognets 
Hartfornebejidoere i Forening. Preeftefaloets Reguleringsfum er 1275 Rd. 
Preftegaarden har et Areal af 80 Tor. Land med 6°’, To. Het. 

Belum forefommer i Valdemar II.'s Sordebog 1281, ſtrevet „Beflum.“ 

Sirten bar Taarn famt et Gravcapel fra 1602 for Crif Raas og Anne Krabbe. 

BVorgaard er en gammel Herregaard, fom i Slutningen af det love og Bee 


pm af det 16de Aarhundrede tilherte den adelige Familie Bisrn og fenere 
amilierne Kaas, Arnfeld, v. Deden o. ff. 


Solbjerg Sogn, hvoraf endeel hyrer til Hindfted Herred, Annex 
til Belum, omgivet af bette og Lyngby Gogn, Aftrup, Vishorg, Sfee 
lund og Als Gogne i Hindfted Herred, famt Fleſtum Herred, Kirken, 
nordlig i Gognet, 27/, Dt. n. n. o. for Mariager, 4 M. f. f. o. for 
Yalborg og ligeſaa fangt n. n. 0. for Hobro. Af. Arealet, 6379 Thr. 
Land, booraf 2023 Tor. Land ligge i Hindfted Herred, er 8—900 Tor. 
Land Stow (Tved Skov og Sonder-Skov), der iffe er Fredffov. 
Jordsmonnet er ujeont og boelgeformigt, af let fandmuldet Beſtaffenhed. 
Hovedlandeveien fra Malborg til Hadfund gjennemifjerer Sognets veftlige 
Deel fra Norbveft til Sydoſt. Htf. 160 Tor. A. og E., Hvoraf 
537, Tp. Hik. horer til Hindfted Herrev. 

J Sognet: Byerne Solbjerg med Kirke og Sole, Veſter— 


218 Solbjerg Sogn. 


Rorrup 0g Oſter-Korrup; Hovedgaarden Gammel-Vifferts- 
holm, 62 Tor. Hif. WM. og E., 30 Tor. Htk. Feftegods, 360 Ter. 
Land Ager, 6O Tor. Eng, 700 Tor. Skov, 9O Tor. Moje og jer, 
90 Zor. Hede, med den underliggende Avlsgaard PBorsgaard, af 
5 Tor. Htk., 1678 Gor. Land Ager, 100 Tor. Land Eng, 60 Tr. 
Mofe og Kier, 100 Lor. Hede, og et Tegloerf; Parcelgaarden Ny⸗ 
PBiffertsholm, 18'/, To. Htk. A. og E., 40 Tor. Hil. Feftegors, 
242 Tor. Land Ager, 188 Gor. Eng, 135 Tor. Sfov, 212 Tor. Mofe 
og Rjer og 144 Tor. Hede; Graverhufene (3 G. og 18 H.), 
Hedehufene (1 G. 09 7 H.), Korrup Skovhuſe med Tegloert 
(14 .), Sonderholtgaarde (2G.),Rorrupgaarde (2 G.). Salt 
i Gognet 36 G. og 86 H., hvoraf 12 G. og 59 H. ubdenfor Berne. 

Sndvaanere: 739. Jordbrug er bet overveicnde Erhverv. 

Sognet borer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoveds 
fognet; Sdie Vglds. Amtets 54re Leegd. 


, J Solbjerg Kirke ere flere af Gammel-BViffertsholms Ciere med dered Familier 
egravede. 
8 Hovedgaarben Gammel-Biffertspolm blew oprettet 1570 af Arel Biffert 
— efter D. Atl. af 4 Bondergaarde — og fik Navn efter hans Familie. J et 
Kjier, tilborende to under Navnet Korrupgaarde betegnede Feſtegaarde til Gl. Vif⸗ 
jertsholm, bar ber i gammel Zid ftanet en Borg, fom fra Localiteterne at futte 
bar varet ganfle omgivet af Band, og Hvoraf Boldftedet med Rudera af Muurs 
og Tagfteen famt forfullet Tre endnu er fuldkommen fFfendeligt. Efter Traditionen 
al Borgen vere nedfludt ,t Fiendetid” (Cmaaflee med de mange andre Herregaarde 
t denne Deel af Splland i Grevend Feide), og per er Sandſynlighed for, at 
Piffertsholm ex fommen iftedetfor ben odelagte Borg. Efter Arel Bifferts Ded 
1580 arvede hand Datter Margrete Viffert Gaarden; hun blew gift forft med Envold 
Seefeld, fenere med Jorgen Urne, hvorved Viffertsholm fom til visfe Familier, og 
fra bem til Ove Quel til Villeftrup. Dennes Arvinger folgte 1687 Gaarden, fom 
ba var anfat for 67 Tbr. Harttorn, med bens meget betydelige Stowe famt 274 Tor. 
Harttorn Bondergods til Laurids Kjerulf for 10,000 Rd., Hviltet ex et meerfeligt 
Beviis for, at Nutidens Ciendomeprifer ere neeften 30 Gange hoiere, end Eiendoms⸗ 
priferne Dare paa hiin Tid; tht — efter en foreliggende Beretning der fra Stedet 
— wilde disſe Ciendomme, endog uden at tarere dem til de ſidſte Aaringers hoie 
Prifer, for Tiden have havt en Verdi af 450—500,000 Ro. Efter Kferulf eiede 
pans Ente Viffertsholm; og efter hendes Dod lode Arvingerne 174) Gaard og 
Gods ved Auction bortfalge til Chriften Gerenfen for 28,000 Nd. Ciendonrmens 
Verdi var altfaa da allerede ftegen til over bet Dobbelte; og det ſtal endda have 
peret Spotpriis, hvortil Gaarden folgted. Aarfagen dertil figes i nysanferte 
Beretning at have veret felgende. Chriſten Gerenfen var Herrepsfoged i Rindd- 
Gislum Herreder; men uagtet denne fin Stilling Medte ban fig fom Bonde, ligefom 
han ogfaa talte Bondedialect. Da han nu tillige tom kjorende til Viffertsholm 
med en meget fimpel Refordring, faa antog man ham iffe for anbdet end fimpef 
Bonde og tenkte mindft, at ban funde kiobe Gaarven. Han ceendfedes endog faa 
lidt, at man neegtede ham at faae fine Hefte indftaldede. Dette tog han fig imid⸗ 
lertid iffe videre nar; men efter at have ombyttet fine Traeffo med et Par gamle 
Stovler, fom ftove i hand Vogn, begay han fig op til Rorggaarden, Hvor Bucs 
ticnen ſtulde holdes. Bed hans Indtravelſe i Auctionsveercliet ſtudſede alle Til» 
ftedeverende, der beftode af AdelSmend og andre Stormend, 6 visfe tilfaftere 
ben hovpmodige Bonde, fom de anfaae ham for, forbitirede Blitfe, da han efter 
Opraabet giorde Bud. Da Alle fandt det under dered Verdighed at byde med 
pam cpfordrede Auctionsreqvirenterne Auctionarius til at give bam Tilflag, for, 
om be baabede, naar ban iffe funde ftile Caution, at faae Leilighed tif at bort⸗ 
viſe bam. Auctionarins [od Hammerflaget falde; Chriften Gorenfen bleo firar 
abfpurgt, om ban havde Caution, og da ban gay et bencegtende Svar, blev gan 
med Haanlatter bortvtift, og man fordrede Ciendommen paany opraabt; men hers 
imod nedlagde ban beftemt Proteft, og idet ban i fin Bondedialect yttrede: „A troer 
nof, Caution er unodvendig, naar a bar Stillingen at betale med,” raabte fan ud 


Solbjerg og Skibſted Sogne. 219 


af Vinduet til en Mand, der var Herende med fam: „Jens, fom ind med det bitte 
rede Sfriin,« hvorpaa Sfrinet bleo bragt ind, Siobefummen betalt, og Chriften 
Sorenfen flat feende have fagt: Den, der leer fioft, leer bedft. Ru maa a vel 
not bebde om at fane mine Peſte i Stalden.” Biffertsholms nye Eier ex mere 
befjendt under Tilnavnet Teftrup, fom han fenere antog efter fit Fodeſted. Han 
blep udneont til Cancelliraad, men ſtal ftedfe have vedblevet at Here fig fom 
Bonde; iovrigt var ban en meget flog, indfigtsfuld og kundſtabsrig Mand, der 
endog betraabdte Forfatterbanen, 0g af hvem to Sfrifter ere temmelig bekjendte, 
nemlig: ,Om Thingene, Zbingfteverne og Rettens Betiening,” famt „Danmarks og 
Rorges Krigsarmatur” (jfr. Nyerups Litteraturler. ©. 6019. Hvorlenes han har 
kumet tilegne fig be Kundſtaber, fan befad, er ubegribeligt; thi han var bondefedt, 
Og fra fin tidlige Ungdom foer fan tilfoes, hvilket ban vedblen neften lige til ban 
beffitfedes fom Herredsfoged. Paa Geen og navnlig ved at drive Handel paa 
Holand ftal han have erhvervet 6 fin betybdelige Formue. Gin Priginalitet vifte 
ban ogfaa ved fit Frieri; thi der fortelles, at da ban bavde friet til en Froken ¢ 
Aalborg, fom gav ham Rurven, modte Han ved at gaae bort bended Dige paa 
Trappen, tif Hoem han dba friede. Digen betentte fig iffe lcenge, og Maren Rielse 
patter (faaledes hed fun) blev band Kone, med hvem han levede et iykkeligt Wates 
flab. Hand og hendes Ravne ftaae indhuggede i en Steen over $n angsberen 
paa ben gamle Dorggaard, fom af fam er opbygget 1750. Efter Cancelliraad 
Teftrup fil band Gen Land- og Sokrigscommisſair Geren Tefirup Gaarden og 
Gopſet, fom igien overgit til denned Gen, efter Hvem Rammerraad og forhen= 
oerende Amtéforvalter i Aalborg Hans Svanholm 1821 erholot Gaarden og den 
fierfie Deel af Govfet, fom nu eied af denned Brodreborn. Den nuveerende 
eenetages, men ved 3 temmelig ftore Ovifte ret anfeelige Stucbpgning er opfort 
1845; den ligger c. 300 Alen Hft for de af Cancefiraad Teftrup i Mivten af forrige 
Aarhundrede opferte Borggaardsbygninger, hvoraf Halvdelen ex nedbrudt, og fom 
bare og endnu ere omgivne af temmelig brede Grave. En Aa, fom lober igiennem 
Haven, danner Vandfiellet mellem Hellum og Dinvfted Herreder. 

J en af Gammel⸗Viffertsholms Skove, Tvedſtovmark kaldet, har ver i eldre 
Tider ligget 2 Gaarde. 1424 tilhorte de Biſtop Lage i Viborg, men dengang lace 
be i Solbierg By, Hoorfra be ſenere bleve udflyttede Sfoven. Hvad Tid diéfe 
Gaarde ere blevne nedlagte, vides ikke med Bished, men det er efter al Sandſyn⸗ 
lighed fleet for henved 300 Mar fiden. Paa flere Steder i Stoven funne Agrene 
endna tydeligt fees. 3 en anden af Gammel⸗Viffertsholms Sfove, der kaldes 
Senderffoven, flal ver langt tilbage i Tiden have ftaaet en Borg eller Herregaard, 
hoor der nu er fluttet Sfow med ftore Treer. Borgen har veret omgivet af meget 
brede og dybe Grave, fom nu ogfaa ere floobevorede. Disfe Grave faldes endnu 
„Gaardſens Kjicer,“ og Stedet, hoor Borgen har ligget, benevnes ,Gaardfens 
Vold.“ Skjondt Gammel-Viffertspolms Sfove endnu Here til ve bedfte i Iylland, 
maae be bog fun vere nbetydelige i Sammenligning med, Hoad de i tidligere Tider 

ave veret. 

' Ry-BViffertsholm. Gaarden ev opfert i Aarene 1834—86. Baanings- 
huſet ex een Etage af Grundmuur med Tegltag. Sorberne have forhen ligget under 
Gammel-Biffertsholm og ere en Parcel deraf. 


Skibſted Sogn omgivet af Annerfognet Lyngby, Blenftrup, Komdrup, 
Sgonder-Rongerslen og Belum Sogne. irken, fydveftlig i Gognet, 
c 3 M. f. f. o. for Aalborg og 3144 M. n. n. o. for Mariager. 
Arealet, 2902 Tor. Land, er midt i Gognet fladt og ipvrigt baffet af 
falfblandet, muldleret og fandmuldet Beſtaffenhed. Langs med Cognets 
Beſtgrendſe lober Skibſted-Aa, der udfpringer i Heden i Nerheden 
of Tifted (Aſtrup S.), og i fit Lob fra Syd mod Nord efterhaanden 
kaldes Terndrup, Lyngby og Skibſted-Aa indtil den falber t 
Linbenborg-Aa. Ht. 207%", To. A. og E. . 

J Sognet: Boerne Slibfted med Kirke (uber Taarn, vanfeelig), 
Breftegaard, Stole og Tegloerf, og Svanfolf; Hovedgaarben Ran- 
drup, 377/, Tb. Hit. A. og &., c. 600 Tor. Land (et Tegloert, et 
Ralfvert, en Vindmolle, c 100 Tor. Htl. Feftegods); Avlsgaarden 


N 


220 Slibfted, Lyngby og Brendum Sogne. 


Goanholmsminde, 1514, To. Htk. A. og E., 2 Tor. Hik. Fefſte⸗ 
gods, 160 Tbr. Land Ager, 42 Tor. Laud Gung, Kjaer og Moſe; 
Wagaarb, Kjergaard, Holmegaardb, Dourgaard, Slots 
gaarbd, Loigaard og Bjerregaard. Salt i Gognet 26 G. og 
39 H., hvoraf 9 G. og 11 H. udenfor Byerne. 

Subdvaanere: 458. -Ugerdprining er Hovebderhvervet. 

Sognet horer under Hellum og Hindfted Herreders Jurisdiction 
(Belum), Aalborg Amtſtuediſtrict og Aalborg Amts fondenfjordffe Land- 
{egediftrict (Gudumlund); 3die Rath. Amtets 48de Loegd. Weed 
Unnexfognet Lyngby een Commune. Sirfen tilbyrer en Gaardfefter t 
Gudumlund. PBreeftefaldets Reguleringsjum er 1050 Rd. Preejte- 
gaardens Areal er 70 or. Land af 77, To. Hil. 

Povedgaarben Randrup tilverte t fang Tid i vet 16de og 17de Aarhundrede 
Familien Seefeld. Jacob Seefeld affendede den ved Skjode af 30te Hag. 1637 
til Iver Krabbe til Albek og Kongftedlund. Iver Hoeg til Bjornsholm, Kongfied- 
fund og Randrup findes den 80te Septbr. 1675 at have ſolgi den til Peder Pederſen 
Bronsdorff, der tillige bleo Eier af Kongſtedlund. Hans Gon K. S. Bronsvvdorff, 
adlet 1723, bod 1749. Mafor H. G. v. Deden gift med Gidftnevntes Datter. 
Grosferer Ryberg i Aalborg (Brover til ben bekfendte Handlende, Conferentsraad 
Ryberg). AF Rpberg folgtes Gaard og Gods 1794 til Frank Hvaſs. Hans Ente 
egtede 1807 T. Thygefen til Dalsgaard, der 1888 folgte Randruy til fin Stedfon, 
ben nuverende Cier. 

Congby Sogn, Annex til Stibfter Sogn, omgivet af dette S.,, 
Blum, Solbjerg og Brondum Sogne famt Hindfted Herred. Kirken, 
norblig i Cognet, 3 M. n. un. o. for Mtariager og 3t/, Me. ſ. f. o. 
for Aalborg. Arealet, 3507 Tor. Land, er fladtliggende, af muldfandet 
BVeffaffenhed. Ct mindre Aalob gjennemffjerer Gognet og danner for 
en Deel dets veftlige Greendfe. ovedlandeveien fra Aalborg til 
Gobre pasferer midt igjennem Gognet fra Mord til Syd. Htk. 1747/, xd. 
- OF E. og 81/, Td. Mſt. 

J Sognet: Byerne Lyngby med Kirke (uden Taarn, nanſeelig) 
og Skole, Tvorup, Terndrup med Skole, Apothek, Kro og- Vand— 
molle; Lyngbygaard, Lundsgaard med Teglverf, Skovhuſe. Jalt 
i Sognet 31 G. og 45 H., hvoraf 12 G. og 19 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 501. Ligefom i Hovedfognet er Agerdyrkning Hoved- 
erbvervet. 

Gognet horer under de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Zdie Vglds. Amtets 49de Legd. Kirken tilbprer en Gaard⸗ 
fejter i Gudumlund. 7 


Brondum Sogn omgivet af Annezfognene Siem og Thorup, Freer, 
- Blenftrup og Lyngby Gogne famt Hindfted Herred. Kirken, omtrent 
midt i Gognet, 3 Mt. n. for Mariager og 31/4, Mt. f. f. o. for Aal—⸗ 
borg. Arealet, 3156 Tor. Land, yvoraf 111 Tor. Land Fredſtov 
teortehs Krat) ſydligſt i Gognet, er ujeont, med enfelte hoie Batter 
Loftshoi) og af fandmuldet Beffaffenhed. Af mindre Aalgb findes 
2 Aaer fydlig i Cognet og en Langs med Sognets Sftgrendfe. Hit. 
147 Zor. A. og G., 2'/, Cd. Skſt. og 4°, To. Mſt. 

J Sognet: Boerne Store⸗Brondum med RKirfe, Preejtegaard 
sg Sfole, Mglbolm og Eiftrup; NordresHebdegaarde (3 G.), 
Gone Loftshvigaard og Kjeldbjerggaard. Salt i Sognet 356. 
og 46 H., rorar 16 G. og 27 H. udenfor Byerne. 


J 


Siem og Thorup Gogue. 221 


Indvaanere: 470. Foruden Agerdyrfning, fom er Hovederhvervet, 
have iffe faa Boelsmeend og Huusmend Erhverd ved Pottemageriet 
og Affetning af dette Product til Malborg og Hobro. Et Teglverf. 

Gognet hörer under Grevffabet Lindenborg Birks Burisviction 
(Selum), Aalborg Amtftuedijtrict og Aalborg Amts fondenfjordfte Lanv- 
legediftrict (Gudumlund); Bdie Vgfos. Amtets 44de Legd. Med 
Aunexjognene Giem og Thorup een Commune. Sirfen tilbgrer Grev⸗ 
flabet Linbenborg. Preftefaldets Reguleringsfum er 826 Rv. Preefte- 
gaarden$ Areal er 90 Tor. Lanb af maadelig Beffaffenhed af 51/, Tb. 
Hil, og c. 45 Tor. Land hoiſt maadelig Hede. 

Brondum kaldes GtoresBrondum i Modſaetning til Liles Brendum i 
Setun Sogn. 3 Rirlen, fom har Taarn, men ikke er Hvalvet, ex 1852 ophengt 
en Mindetavle over de ay Gognet, fom ere falone i firfte Rrig. 

Ciem (Sim) Sogn, Anner til Brondum S., omgivet af dette, 
inelognet Thorup og Hindfted Herred. Kirken, nordlig i Sognet, 
2g M. n. for Dtariager og 3'fo M. f. for Aalborg. Mrealet, 1347 Tor. 
Zand, hvoraf 268 Tor. Land Fredſtoo (Giem Skov), er ujeont og 
af ſtarpſandet Beſtaffenhed. Htk. 32%/, To. A. og E. 

3 Sognet: Bhyen Siem med Rirfe (lille, uden Taarn og Hvek- 
vinger) og en Hjelpeffole; Gd. Bredal. Balt i Sognet 12 G. og 
17 ., hvoraf 1 G. og 6 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 145. Agerdyrkning og Pottemageriet udgjor ligefom 
t Hovedfognet Sndbyggernes Erhverv. 

Gognet horer under de famme Abminijtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgkos. Amtets 56de Legd. Rirken tilhorer Grevflabet 
kindenborg. 


Thorup (Torup) Sogn, Anner til Brondum og Siem Sogne, 
omgidet af disſe Sogne, Frer Sogn og Hindſted Herred. Kirken, 
ſydoſtlig i Sognet, 21/, M. n. for Mariager og c. 31’. M. ſ. for Aal⸗ 
borg. Arealet, 3049 Tor. Land, hvoraf 61 Thr. Fredſtov (endeel af 
Moldrup Gov, Norfkov), er ujewnt, med adfpredt liggende Baller 
og af ſtarpſandet Beffaffenher. Sydveſtlig i Sognet ligger Madum- Se, 
hoorfra en Ma i den veftlige Deel af Gognet lober mod Nord gjennem 
Freer 8 ieee Gogne til Lindenborg-Wa. Htk. 941i, To. W. og E. 
ogc. 1 Xb. . 

JISognet: Thorup Kirke, beliggende fyd for Byen Chorup (med 
Laarn og Hvelvinger); Byerne Thorup, Hellum med Sfole, Asp; 
Gone Tulfted, Thorup-Hedegaard, Fregelund; Rauf (5 H.). 
Salt i Gognet 25 G. 0g 29 H., bvoraf 3G. og 13 H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 327. Erhvervet er ligefont i Hovedfognet og bet andet 
Annezfogn Agerdyrkning og Pottemageri. 

Sognet herer under de famme AUbminijtrativ«Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Bote Vglds. Amtets 52de Leegd. Kirken tilhyrer Grevdflabet 
Lindenborg. Endeel af Hellum By under Mylenberg Gods er deelagtig 
tet af Kammerherre Mylius ftiftet Legat for Skole⸗ og Sattiqvoeten 

Tulfted har fordum veeret beboet af adelige Familier: Buel, Kruſe, Kaas 
6. fl. Den bleo 1766 tjebt af Baron (fenere Greve) Heinr. Carl Sdhimmelmann, 
og horer, ligeſom ogfaa Thoruphedegaard i dette Gogn, under det 1731 erigerede 


Greokab Lindenborg, men et nu bortarvefeftet. Paa Tulfted Mark er en Balle, 
„Capelbakken,“ poor der bar veret en Rirfe og Kirkegaard. 


222 Gjerding og Blenftrup Sogne. 


Af Byen Hellum i dette Sogn har Herredet faaet fit Ravn (i Balvemar 11.6 
Sordebog ,Hellpumberet”). 


Gjerding Gogn omgivet af Annerfognet Blenftrup, Frer og Skjor⸗ 
ping Sogne —* leſtum Herred. Kirken, midt i Sognet, c. 24/, M. 
ſ. for Aalborg, 4 M. n. n. o. for Hobro og 4 M. n. for Mariager. 
Arealet, 1194 Tbr. Land, er ujevnt, af ſandet og muldſandet Beſtaffenhed. 
Rindenborg-Aa banner Sognets nordlige Grendfe mod Fleffum 
Herred. Hit. 543;, To. A. og E. 

Gognet beftaner af Bhen Gjerbing meb Rirke, Preftegaard og 
Sfole; Riisgaarde (2G.). alt i Gognet 12 G. og 11 H., hvoraf 
4 G. 0g 9 H. udenfor Byen. 

Kndvaanere: 166. Agerdhrfning er Inbbyggernes enefte Erhverv. 

Gognet horer under Grevffabet Lindenborg Birks Jurisdiction 
(Balam), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fandenfjordfe Land⸗ 
egediftrict (Gudumlund); 3die Vgfos. Amtets 45de Legd. Med 
Annexet Blenftrup een Commune. Kirken tilhorer Grevffabet Linden⸗ 
borg. Preæſtekaldets Reguleringsfum er 817 Rd. Prefſtegaardens Areal 
er c. 70 Tor. Land Ager, 15 Tor. Lanb Eng, foruden en Deel Hede, 
af Hit. c. 6 Tbr. , 

Gjerding Rirke er ufedvantig lille og pasfer forfanvidt godt tl ben lille 
Menighed; den er uden Taarn, men ret hyggelig indvendig og nylig forfynet 
med Saabenhuus. 3 ven fatholffe Tid flal den efter D. Atl. vere taldet St. 
Jorgens Kirke. 

Blenſtrun Sogn, Anner til Gjerding S., omgivet af dette S., 
Fræer, Brondum, Lyngby, Skibſted og Komdrup Sogne ſamt Fleſtum 
Herred. Kirken, midt i Sognet, 20/, M. ſ. ſ. o. for Aalborg, 4 M. 
n. n. o. for Hobro og 4 M. n. for Mariager. Arealet, 4141 Dor. 
Land, ef ujednt, og Jordsmonnet, med Undtagelſe af Blenſtrup og 
Aſtilddrup Byers Border, der indeholde en ftor Deel Leer, af fand> 
muldet Beffaffenbed. Lindenborg-A%a danner Sognets nordlige Grendfe 
mob Fleſtum Herred. Hovedlandeveien fra Aalborg til Hobro pasferer 
Sognets oſtlige Deel fra Nord til Sydoſt. Htk. 2837, To. UW. og E. 

J Sognet: Byerne Blenftrup med Rirke og Sfole, Dollerup, 
Horfens, Aftilddrup; Hovedgaarden Lindenborg, 287/, Tb. 
A. og &., under Grevffabet Lindenborg; Gone Ernftpriis, 17 Tr. 

tt., Henrifsdal, 20 Xr. or. (begge under Grevffabet Lindenborg), 
— edegaarbe (3 G. og 1 —B Lindenborg Kro. Jalt 
i Gognet 43 G. og 27 H., hvoraf 10 G. og 8 H. udenfor Byerne. 

Subdvaanere: 552. Jordbrug er Hovederhvervet. 

SGognet borer under de famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 3die Vgfos. Amtets 51de Legd. Rirken tilhgrer Grevſtabet 
Lindenborg. 

Blenſtrup Kirke er, | Movfeatning til Hovedfognets Kirke, rummelig, dertil 
ret ſmuk, hvclvet, forfynet med Orgel, Taarn og Blytag, bygget af Kampefteen. 
En adelig Begravelfe for Cierne af Nes eller Lindenborg har veret tilbpaget; den 
omtales allerede i D. Atl. fom brefifeldig og uden Capital til at verligeholoes 
af, og ex nu nedrevet. Et Steen-Cpitaphium, foreftillende Corfig Viffert til Res 
(+ 1592) og bans Huftru Anna Gyldenftierne, har tidligere havt Plads i fornevnte 
Pegravelfescapel, men er nu indmuret i Vaabenbufets oftre Beg. Et t. Caarns 


bvelvingen berngende Maleri fremftiller den danfle Rigémarf Jorgen Urne (+ 1642 
0g hans Frue Margrete Marfoiin med deres talrige Berneflot. Ogſaa ven af 


Blenſtup ogne. | 223 


Bibliothek betiendte Jorgen Seefeld horer efter D. Atl. blandt be merkelige Mend, 
ber ere begravebde i Blenfirup Kirke. 

Hovedgaarden Lindenborg, Hovedfedet i Grevftabet Lindenborg, havde 
forgen Ravnene Raesholm, Res og Daashelm efter hverandre. De nuverenve 
Hovedbygninger udgfere 3 Huſe, af hvilte den mellemfte oftlige Floi, en eenetages 
grundmuret Bygning med taffede Gavle, er den eldſte, opfort i det iSde Mars 
punbrede, ba Gaarden Forte under Biborg-Bifpeftol; den nordre Flei, en fmnul 
file Bygning fra dette Aarhundrede, er nu Forvalterbolig; men den egentlige 
Hovedbygning er den fondre Flot, beftaaende af et toetages grundmuret Hund 
med hoclvede Rielvere og 8 Taarne, to paa den udvendige og eet pan den ind» 
vendige Side, bygget 1583 af Corfig Biffert. Nesholm tilberte i fidfte Halvdeel 
af det Ibe Aarhundrede den for lenge ſiden uddode abdelige Familie Kirt: 
Riels Rirt og hans Gon Jafob eller Sep Kirt, Hvilfen Sivite efter ven Tids 
Yndagt 1404 Pienteve fin Hovedgaard Ras, fom den da falotes, med tidiggende 
Govs til Bidorg Bilpeftol for Sjelemesier for Np 6 fin Familie; dog har 
ban rimeligniis forbebotot fig Gaardené Befidveife for fin Livétin, tht 1 0g 
1411 ſtrev ban fig endnu til Res. Det var i det Tidsrum, da Rees tilhorte de 
viborgfe Biffopper, at den tilligemed de flefte andre Herregaarde i denne Deel af 
— blew brendt i Grevens Feide af Skipper Clement og hans Anhang 1531. 

a den to Har efter ved Reformationens Sudferelfe tilfaldt Srouen, blew den forſt 
boriforlebnet og fenere pantfat til Jver Grits, en Broder til ven firfte fatholfte 
Bifop i Biborg Sergen Frtié, og verpaa til Holger Tonneſen Biffert, til Poem 
ben 1561 ved et Mageftifte overlodes af Rong Frederif il. for endeel Stregors i 
Sjeland og Sfaane, og da denne Adelsmand allerede dode 1564, arvede bané 
Srover Corfig Biffert baade Rees i: Broverens Forlovede Anna Gyldenftierne. 
Det var denne Eier, der forft gforde Nas til en anfeelig Hovedgaard, tdet ban ved 
Ried 0g Mageffifter famlede betydeligt Gods i dens Omegn, ligeſom det ogfaa var 
bam, der, fom ovenfor bemerfet, opforte den endun ftaaende ſmukke Hovedbpgning. 
Efter nara Riffert (+ 1592) og Anna Gylvenfijerne (+ 1594) arvede Datteren 
Chriftentfe Viffert Res; hun var forft gift med Henrif Bille tit Dogeniirup, berpaa 
med den bekjendte Rigsraad, Ridder og Statholder i Kiobenhbaon Breide Rantzau 
tif Rangausholm (i Fyen), en Gon af den larde holfteenfle Avelémand Henrif 
Ranfau og Sonneſon af den beromte Feltherre Johan Rantzau; deres enefte Son 
bar Frants Rangau, den neefte Eier af Rees, fom blev forlovet med Chriftian 1V.’s 
alofte Datter af hans Egteſtab med Kirſtine Munf, Anna Catharine, og ophoiet 
hl Rigéhofmefter, men ¢ en ung Alber fom af Dage ved i Morket at falde i Rofens 
borg⸗Slotsgrav 1682. De folgende Ciere af Ras ere iffe mindre meerfelige; efter 
Rigehofnefterens Dod blev nemlig Gaarden folgf til Ri émarffen Jorgen Urne til 
Alslev, fom i fin Ungdom favre indlagt fig krigerſt Berommelſe i Udlandet og 
fenere blew jeonlig brugt af Qbriftian IV. i Gefandtftaber og anbre Siatige Fore 
fanblinger; 0g da ban var ded paa Ras 1642, fom den ligeledes ved Galg til 
ben af fit udmerfede Bibliothet befiendte Rigsraad Jorgen Chriftofferfen Seefeld 
til Refones, Landsdommer i Sfelland og Befalingésmand paa Ringftedflofter 
(ifr. 1. S. 373). Sergen Geefelds Formue blev figefaa meviaget i den utykkelige 
&tig med den foenfle Ronge Carl Guftay fom hans Bibliothet, og efter bans 
Ded — han deve ugift i Klobenhavn 28de Febr. 1662 — folgte bans Credttorer 
Res til Claus Olufjen Daa til Borreby, fom gav Gaarden det nye Navn Daas- 
bolm efter fig, og fom er bleven mere befjendt af fit ulpffelige Egteſtab med 
Sophie Amalie Sinbenov, Chriſtian IV.'s Datterdatter. Det endte med, at 
denne fornemme Dame, der er ligefaa berpgtet for fit uſedelige Levnet fom for fin 
umettelige Haveſpge, fod fin Mand rydde af Velen, wel ligemeget for at fomme i 
Refiddelfe af Hang ftore Formue cg af ubunden Frihed. Cfter Traditionen, der har 
Yedligeholdt fig paa Egnen, flete Morbet ved „rode Led” (Indkiorſelen til Linden 
borg Howmart paa Veien fra Blenftrup), og det flete da Claus Daa med fin Frue 
Yerte fra Rirte; Gjerningsmanden opdagedes aldrig, men Fruen tilftod i fin Devs. 
fund fin Deelagtighed i Morvet. Cfterat hun paa denne Maade var fommen i 
Befiddelfe af Daasholm, foragede hun Godfet betpdeligt ved Kish, og fit det Site 

antar 1681 af Kong Chriftian V. opheiet til et Baroni under Navnet Linden- 
org, imod det Lofte at indfette Kongens celdfte uegte Son Grev Chriftian Gylden⸗ 

love til Arving af Baroniet, hvorpaa Kongen vifte hende ftore Begunftigelfer t 
pendes BVefirebelfer for at udvide famme. Friherrinden dode 1688 under frpgtelige 

idelfer og Gamvitighedsnag i Aalborg, hvorhen Hun var bleven bragt for at faae 


AY 


224 Blenftrup og Skjorping Cogne. 


Leegehjelp™); og Baroniet tiffalot verpaa ifolge Erectionen Grev Chriftian Gplden⸗ 
love til Cameés, Feltmarfdhallieutenant cg Midder af Clefanten, eg hans Familte, 
indtil hans Gonnefon, Grev Frederif Chriftian Danneftiolo» Gamse, 1753 ijelge 
fongelig Bevilling folgte Baroniet til Grey Anam Gottlob Moltke til Bregentved, 
hvemt Kong Freverik V. flientede Kronens Anvdeel i Vildmoſen, men fom allerede 
1764 igfen folgte Lindenborg tif Baron Heinr. Carl v. Schimmelmann. Dette 
merfoerdige Handelggeni, hvvis Fader var SGmaahandler i Oemmin i Pommern, 
og fom beapute fin glimrende Carriere fom Kremmerdreng i Stettin, havde lagt 
OGrunden tif fin umaadelige Formue ved Handelsfpeculationer med Preusferne under 
ben ofterrigfe Guccesfionsfrig og Syvaarskrigen; derpaa bofatte ban fig i Dame 
borg, hoor ban drev en anfeelig Handel, tfobte i Holfteen Govferne Uprenéborg og 
BWandsbed, bleo 1764 forlebnet med Raroniet Lindenborg, fom fan havde kjobt 
f. A., og fom ban 18de Sunt 1781 fit cpbeiet til et Grevftab, kiobte Gevœer⸗ 
fabritfen Hammermollen af Megieringen, blew fongelig danſt Statmefter, Geheime- 
raad og Clefantridder; men hans Finantsoperationer vare, fom befjendt, ifte til 
Landets Bedfte. Han dode Ide Febr. 1782, og hans aldſte Gen, til hyem Grev⸗ 
ſtabet gif i Aro, var ben 1851 afdode, ved fin noble Characteer og Begeiſtring 
for alt Welt og Godt befiendte Geheime-Statsminifter og tidligere Finantsminifter 
(under den forgelige Statébanferot 1813) Greo Ernft Henrif Sdimmelmann; Fan 
tiebte 1793 Gudumlund og indlemmede det ifelge fongelig Bevilling 1900 i Grev⸗ 
flabet. Efter bands barnlefe Ded tilfalot dette hand Broderſon Grev Carl Schim⸗ 
melmann til Wandsbed og Ahrenshorg, Hvis Gon er ben nuverende Lehnsbeſidder. 
Greven boer paa Abrensborg og befeger tun af og til Lindenborg, dex ikke ex ind⸗ 
rettet til herſtabelig Reboelfe og Heller ikke har veret beboet af noget Herffab ſiden 
Friherrindens Dod 1688. 

Grevſtabet indbefatter (fee Stat. Tabelv. Ny Raekke Gte Bind S. 102) Hoved- 
aarbene Lindenborg, med underliggende Avisgaarde Henrifsdal og Ernſtpriis, 
uftrup og Gudumlund, famt Gaardene Vilomofegaard, Louifendal cg Tiendegaard. 

Disſes Htf. udgjor eiter Statshaandbogen for 1857 187 Tor. Fremdeles til Grev- 
flabet Bondergods 1492 Tdr., matr. Tiende⸗Htk. 829 Tor. 5 i Fideicommiscapitaler 
8000 Rov. og i Bankactier 16,100 Ro. 


Sierping Sogn omgivet af Annexet Frer og Gjerding Sogu 
famt Gindfted, Hornum og Fleſtum Herreder. Lindenborg-Wa og den af 
famme gjennemftrammende Gravlev⸗-So banner Nort og Veftgrendfert. 
Kirfen, norblig i Gognet, 23/, M. f. for Aalborg og 3'/, Mt. n. n. v. 
for Mariager. Arealet, 7094 Tor. Land, hvoraf 1600 For. Fredftov 
(VWebfted Skov, Bjerge Skov, BVrende Stow, Teglgaard 
Skov, Sfindbjerglund og noget af Rold Slow), er baffet, af 
ſand- og muldfandet Beffaffenhed med Gruus i Underlag; flere ftore 
Pedelivetninger. J Gognet er enfelte miudre Maer og Sudfger (Store 

r⸗So, Bro-Sp). Ht. 138Y, Io. WM. og E., 141, Cd. Sef. 
rg 1 Fb. Mſt. 

J Sognet: Byerne Skjorping med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Rebbild med Sfole, og Slindbjerg; Avlégaardben Teglgaard, 
13 Lor. Htk., 256 Tor. Land muldfandede Sorder, 115 Tor. Land Eng 
og Mofe, 52 Zor. Land Skov og 215 Tor. Land Here; Skov— 
ftederne (3 G. og 20 G.); Gone Hellumtved og Slettinge; 
Moffoohufe med Sfovriderbolig for den Kongl. Sfovridver for Budes 


*) Sagnet om §riberrinden paa Lintenborg, hendes Forbrydelſer og flraflelige Dod — hun’ lal 
bave lidt faa meget, at bun iffe kunde fored til Aalborg yaa anten Muarte end t et Bayen, ber 
var fpendt medem AOefie, men felv tenne Bevegelſe var bende faa ſmerteſuld, at hun waflate- 
lig maatte ſtrige, huorfor en tevente Muſik iulgte med, forat Heitene ikke ſtulde blive flse — 
ec endnu ten Dag idag meget bekiendt i Aalborg-Egnen, og der fortes, at boer Qulenat 
gaaer tet ſamme fleiente Tog fra Hufet, hvor hun dere, gjennem Luiten over Aalborge Olter⸗ 
port ud tif Linrenborg ; ogfaa ber figes bun at vanle giennem Galene med udflagne Haar og 
fiapprende Tefler, og fal harks Silat rer, faalenge Berden ſtaager. Jir. T. A. Weders 
Beſtrivelſe af Lindenborg i yané „Danſte Herregaarde.”’ 


Skjorping og Frer SGegne. 225 


rupholm Sfovridertiftrict (3000 Thr. Land), Sverrighuus (1 G. 
og 1H.), Slindbjerglund (2G.). Balt i Sognet 39G. og 56H,., 
pvoraf 14 G. og 36 H. udenfor Byerne. 

Sndoaanere: 587. Foruden Agerdprfning haves bethdeligt Erhvers 
ted Sfovarbeide og Salg af Gavntommer. 

Sognet borer unter Hellum og Hindfted Herreders Burisdiction 
(Belum), Aalborg Amtjtueviftrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte Land- 
legediftrict (Guoumlund); 3die BVglrs. Amtets 5Ode Lego. Gognet 
banner en egen Gommune. Sirfen tilbgrer Gieren af Buderupholm og 
Keglgaard. Fru Bjorns Legat, aarlig 30 Ro. 9 S¥., uvdeles lige 
mellem gamle verdige Zrengente og flittige Sfolebsrn af Buderup⸗ 
helms Gods. Proefſtekaldets Reguleringsfum er 962 Rd. Preeftes 
gaardené real er 75 For. Land Ager, 25 Tor. Eng og 8O Tr. 
Hede, hvoraf omtrent 30 Tor. Hede opdyrfet og bebygget med 3 Hufe; 
Ht. 6, Xb. A. og E. 


_ Stierping Kirke er en Korskirke med Taarn og flirfantet te thengt Spiir. Paa 
Rirfegaarden findes en hellig Rilde, fom beſoges St. Hans Rat. Cfter O. Atl, 
fal der fordum i denne Kirke bave veret et Hellig-Rors’s Alter, hvortil Familien 
Limbef har givet Jordegods, ligefom ogfaa Dronning Margrete for en ugentiig 
Fredags⸗Preedikens Afholdelſe { Stjorping Kirke flal Have givet en Gaard, fom 
med fongelig Tilladelfe 1705 er bleven bortfolgt. 

Teglgaard, fom i de fidfte 100 Aar har Hert fom Avl[égaard under den 
NM, Miil veftligere beliggende Hovedgaard Buderupholm i Buderup Sogn, Hornum 
Hered, var i Slutningen af bet 14de Aarhundrede Tegigaard til vet Fongelige 
Slot Egholm, fom Valdemar Atterdag 1873 kjobte af Sver Lykke, og Dronning 
Margrete 1891 ſtjenkede til Frue⸗Kloſter eller Nonnekloſtret i Aalborg for daglige 
Sjelemesfer for Hende ſelv og hendes Foreldre. Herom haves Priorindens og 
Ronventets Berv, hvorved de glore vitterligt, at Dronningen har ſtjienket dem denne 
Gaard med dens Tilliggende; bend Bygning flal nedbrydes og anvendes til Kloſtrets 
Sfandfettetfe, imod at Priorinden forpligter fig til at lade holde de omtalte Mesfer 
(it. Oaugaards Klofterhiſt. S. 379). Ruiner af vette Slot, fom Hvitfeldt og 
dter bam Flere urigtigt lade ligge i Bendfysiel, findes endnu inden Teglgaardens 
Gnemerfer i Ranten af Engene. Efter Reformationen vides fun meget Lidet om 
venne Gaard; nogle af dens Eiere i det 17de og 18de Aarhundrede neoneé i 
D. Atl. J Reerbeden af det Sted, hvor Slottet har flanet, er en Hei, fom endaw 


kaldes Margretehoi eller Fruerhoi, og nogle Batfer, betjendt under Navnet „Fruer⸗ 
lunds Satter.“ “4 


Frer (Freer) Sogn, Anner til Stiorping S., omgivet af dette, 
Gjerding, Blenftrup, Brondum og Thorup Sogne famt Hindſted Herred. 
Sitten, nordlig i Gognet, 3'/, M. f. for Aalborg og 34/4 WM. n. for 
Mariager. Arealet, 4405 Tor. Land, hvoraf 600 Tor. Land Fredſtov 
(noget af Segeréborg Skov), er ujeont og buffet, af ſandet, muld⸗ 
ſandet og muldleret Betkaffenbed; paa flere Steder Hedeftrefninger. Gu 
Ya oſtlig i Gognet lober fra Thorup Sogn mod Nord, Hvor ben 
igieunem Blenftrup Gogn falder ud i Lindenborg-Wa. Hik. 1279/, Xd. 
A. 0g ©. og 8t/o To. Miff. 

J Sognet: Berne Freer med Kirke (med Taarn og Hvelvinger) 
09 Stole, og Seilftrup; Hovedgaarden Tuftrup, Arvdeforpagters 
gaard unber Grevſtabet Gindenborg, med Bind- og Vandmolle fant et 
ſtor Dampbrenbdeviingbrenbderi, 188/, Tp. Htt., 320 Tor. Land Ager, 
26 Tor. Eng, 3 Tor. Mofe, 16 Tor. udyriet Gord, Hvoraf 8 Tdr. er 
beplantet med Fyr. Salt i Gognet 32 G. og 30 H., hvoraf 10 G. og 
15 9. ubdenfor Byerne. | 


226 Srar Sogn. Hindfted Herred. Als Sogn. 


Snbdvaanere: 416. Bndvaanernes Erhverd er ligefom i Hover- 
fognet Agerdyrining, Cfov- og Treearbeive. 

SGognet horer under Grevftabet Lindenborg Birks Jurisdiction 
(BSelum), Aalborg Amtftuediftrict 0g Malborg Amts ſondenfjordſte Lane- 
lcegediſtrict (Gudumlund); 3die Vglds. Amtets“ 53de Legd. Gogn: 
banner en egen Commune. Kirken tilhorer Grevſtabet Lindenborg. 

Tuſtrup, blandt Hvis tidligere Eiere den markeligſte er den af fit ft-- . 
Bibliothel bekjendte Rigsraad Sorgen Seefeld til Nas (nu Lindenborg, fee dette), 
bley 1775 Yebt af Baron (fenere Greve) Heiner. Carl Schimmelmann og af at 
— Hrevſtabet Lindenborg, hvortil Gaard og Gods endnu horer, wert 

Seilfteup By har i gamle Tider havt fin egen Kirke, og i Documenter ra 
Slutningen af det 14de og Begyndelſen af det 15de Aarhundrede neones »Sere 
ſtorp Sogn.“ Blandt de Rirfer, fom Kong Chriftian Ul. i fine ,Klemmebreve” - 
3555 befalede at flulle „legges ode”, var ogfaa Seilſtrup Kirke. 


Hindſted Herred 


omgives af Fleſtum, Hellum, Hornum, Aars og Gislum Herreder, 
Biborg Amt, Randers Amt, fra hvilfet det pan en Ctrefning af 4 
Mile flilfes ved Mariager+ Fjord, og Kattegattet. Jordbeſtaffenheden 
er i bette Herred, der bar bethdelige Hedeftrefninger, fun med enfelte 
Undtagelfer, navnlig mod sft, flarpfandet; Gand og Gruus, ja enbdog 
Ahl danne bet fedvanlige Underlag. J Hervedets pftlige Deel, ligefom 
ogfaa i bets norbveftlige Hjorne, findes bethydelige Sfovftrefninger. 
Arealet er 8'/, (] Mt. Htf. 2679 Tor. A. og E., 2414, To. Skſt. og 
64°/, To. Mſt. BIndvaanernes Antal var ved fidfte Folfetelling 9216. 
3 geiftlig Henfeende banne Hindfted og Hellum Herveder eet Provfti 
under Biborg Stift. 


Als Sogn omgivet af Vishorg og Sfelund Sogne, Hellum og 
Fleſtum Herreder famt Rattegattet og Martager-Kjord. Kirken, midt 
paa Cognets gftlige Gide ved Kattegattet, 31/, Mt. n. o. for Mariager- 
Arealet, 12,148 Zor. Land, hooraf 253 Tor.. Fredftov (Als Stow), et 
fladtliggende. Jordsmonnet er, med Undtagelfe af Ale Bhes Forder 
ſamt Sorberne fydligere i Gognet til Byerne Buddum, Helberſtor og 
Odde, der ere muldſandede med fterf Muld og hvad Als Byes Jorder 
angaaer leerblandede, for bet Meſte af ſandet Beſtaffenhed med Gand og 
Gruus i Underlag og indeholber for endeel Flpvefand. Sydlig i Gognet 


*) Omtrent mivt i Vilomofen ligger Toft Stow, der er et yndet Tilholdsſted 
for bet Kronvildt, ber endny Reelfer om mellem Skovene paa Ranten af Mofer. 


f 


Mls og Slelund Sogne. 227 


er en mindre Gndfs, Store Flaffe-SGy. Htl. 480%, Th. A. og E. 
og 517, Td. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Als med Kirke, Preejtegaard, Sfole og Kro, 
Onde, Helberſkov med Chole, Burdum (Norre-, Sonder⸗- og 
Oſter-⸗), Hurup med Cfole og Kro, Fruerlund og Tofte; Gone 
Rragelund, Gjeldbenglad, Sophienlund, Vibef og Brohnſet; 
Haslengaarde, Haslevgaards Vand- og Vindmoglle, Gelle 
gaarbe, Hedegaarde, Als Hede, Strandhufene cg Strands 
mgllen, en Bindmglle ved Bhen Als. Aalt i Gognet 125 G. og 
127 H., hvoraf 22 G. og 18 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 1650. Agerdyrfning og Fifferi udgior Indbyggernes 
Erhverv. Ved Hurup er et Upffibningsfted, hvorfor ogfaa en Told. 
aéfiftent er ftationeret fammefteds. Flere af Bynderne i Als Sogn 
have talrige Ricjebertreer i deres Haver, Hooraf be drage en iffe nbe- 
thdelig Sudtegt. 

Gognet Herer under Hellum og Hindfted Herreders Jurisdiction 
(Selum), Aatborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts fonbenfjordffe Lands 
legedijtrict; Brie Vgkds. Amtets 67de Legd. Sognet banner en egen 
Commune. Girfen tilbgrer Gieren af Visborggaard. Preftefaloets 
Reguleringsfum er 1336 Rd. Preeftegaardens Areal er 40 Tor. Land 
Ager, 20 Tor. Land Gresning, 20 Lor. Land Eng og en opdhrket Udmarks⸗ 
lod pan c. 17 Tdr. Land; Hik. 64/, Tb. Sognet har to Sognefogder. 

Als faldes i gamle Documenter ,Alnes”. Kirfen er fmul, bygget af Muurfteen, 
med Hoelvinger 0g Taarn, fom er teffet med Bly, og Hvis Sag vender med 
Gavlene i Nord og Syd. J Choret findes et Epitaphium over 8 Preefter, fom 
foreſtiller Shrifti Rorefeftelfe mellem de to Revere. 

3 dette Gogn var i eldre Tider, fligefom paa flere andre Steder i Iylland 
wed Strandfanten, Galtfogerier; blandt Andre flal Biffoppen af Biborg i Slute 
ningen af bet Lode Aarhundrede ber Have havt en Galtfferel. En ftor Gaard, 
Darslengaard, fomt fordum har ligget i Alé Gogn tet ved Stranvden, var allerede, 
va D. Ail. uvfom, nedlagt og ombdannet til to Bendergaarde (Haslevgaarde, fee 
Ranlas Kort), ligefom ogfaa de Hosliggende Meller have bevaret Navnet. 


Sfelund Sogn omgivet af Annexet Visborg, Als Sogn og 
Hellum Herred. Kirken, fydlig i Sognet, 21, M. n. o. for Mariager. 
Urealet, 4684 Tor. Land, er fladtliggende, af muldſandet Beltarfenbed, 
tilbeefs med nogen eerblanding, og udmeerfet Eng 0g Mofe. Langs 
meh Styrftedelen af Gognets f{ydlige Grendfe Igber en mindre Aa. 
Hit. 2611, To. A. og E. 

3 Sognet: BHerne Skelund med Mirke (Lille Taarn, Hvelvinger), 
Preftegaard, Stole og Kro, Veddum med Stole; Gd. Haanvad. 
Salt i Sognet 80 G. og 102 H., hooraf 36 G. og 29 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 982. Foruden Agerdyrining gives i Sognet intet 
andet Erhverv end Stovarbeide og Forarbeidning af Treefager. 

Sognet horer under Hellum og Hindfted 8 
(Setun), Aalborg Amtftuediftrict og Aalborg Amts ſondenfjordſte 
Landlegediftrict; Zdie Vgkds. Wmtets 65de Lego. Med Anneret 
Visborg cen Gommune. Kirken tilhorer Gieren af Bisborggaard. 
Sommunens Fattigoefen eier: Arenftorfs, Fru Arenftorfs, Rofentrones, 

illings, Lars Smiths og Sohannes Svanes Legater, til et ſamlet 
Belsh af 1087 Rd. 29S. Preſtekaldets Reguleringsfum er 1318 Rd. 
Brejtesaardens Areal er c. 50 Tor. Land af 4'/, Cd. Ht. 


a 


erreders Jurisdiction 


228 Visborg Sogn. 


Visborg Sogn, Annex tit Sfelund S., omgivet af dette, Ale, 
Ajtrup, Roſtrup og Vive Cogne famt Hellum Herred og Martager: 
Fjord. Sirfen, omtrent midt i Gognet, c. 2 M. n. o. for Mariager. 
Wf Wrealet, 7775 Lor. Vand, er en bethdelig Deel Sov (Bron 
Skov, Canenfjer og Lunden), hvoraf 184 Tor. Land Fredffov. 
Jordsmonnet er noget ujeonut, og, med Unbtagelfe af Visborg Byes 
Sorder, der ere muldjandede, og Visborggaards Jorder, hvoraf endeel 
er [eermuldet, af fandet Beffaffenbed, med Gruns og Gand i Unders 
lag. Landeveien fra Aalborg til Hadfund pasjerer midt igfennem 
Goguet fra Nord til Syd. Htk. 27H'/, To. A. og E. og 8'/, Td. Mf. 

SJ Gognet: Byerne Visborg med Kirke, Sole, Kro og Band: 
mole, Glerup med Sfole; Hovergaarden Visborggaard, 713/, Lb. 
Htk., c. 450 Cor. Land Ager, Hvoraf */, ere leermuldede Jorber og 
Reften af fandet og mofeagtiq Beffajfenber, c. 300 Tor.. Land Eng, 
c. 1000 Zor. Land Sfov, hvoriblandt endeel Ellekjer, 274 Bor. Htk. 
Hejtegods og c. 80 Tor. Land Hovedrgaardsjord af 3°/, Td. Hik., der 
tilpeel8 ere bortfeftede; Hovedgaarden Havugy med en Vinrmelle, 
beliggende tet ved Dlariagerfjord, 54 Zor. Htk., c. 350 Vor. Land 
Ager, 760 Cor. Land Eng og 650 Tor. Land Skov; Gd. Ubrenbholt, 
Korrup Binds of Vandmolle, Gone LCysholt, Glerupvad, 
Sransbergholt, Gindholt, Holtet, Myllegaarde, Glare 
gaarde og Sondergaarde. Jalt i Gognet 54 G. og 88 H., hvoraf 
22 ©. 0g 21 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 895. igefom i Hovedfognet udgisr *gerdyetuing, 
Sfovarbeide og Forarbeibning af Trefager Indbyggernes Erhverv. 

Soguet borer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hover 
fognet; 3bie Vgkos. Amtets 6G4de Leegd. Kirken tilhorer Eieren af 
Visborggaard. 


Visborg Kirke har Taarn og Hvelvinger. Under Gulvet er en Begravelſe, 
indeholdende Lig af den ſeefeldſte Familie, ſom fordum har eiet Bisberggaar. 
Blandt visle Jakob Seefeld, + 1599, med hans tvende Huftruer Sophie Mofen- 
frandé, + 1571, 0g Sophie Bilbe, + 1603. 

Bisborggaard er en af be eldre og anfeeligere Herregaarde i Iplland. 
Den nevnes iden Midten af vet tdve Harhundrede og tilhorte i mere end 300 War 
Familierne Munk og Seefeld, til bvilfen fivfte den fom fra den forfte i Begpnbdelfen 
af det 16de Aarhundrede ved Giftermaal. 1534 blev Visborggaard afbrendt af 
Slipper Clement og bans Benderfkarer. Gaardens markeligſte Eier, Rigsraad 
Satob Seefeld, opferte 1575 en pragtig grundmuret Hovedbygning med Taarne 09 
Gpiix, belagte med Robber; Spirene ere nu forjoundne, og Gaarbden fit ved en 
Ombygning ¢. 1766 et movdernere, men tillige langt fimplere Prag. Jakob Geefeld 
- fit ogfaa Birteret af Rong Frederik I1.; Birtethinget holdtes paa Gaarden. Efter 
GCantésleren Niels Kaas's Ded var Jakob Seefeld i Aarene 1595 og 1596 en af 
de 4 RNegieringsraader i Chriftian 1V.°6 Mindreaarighed, blew fenere Oronning 
Anua Catharines Hofmefter og bar fom faadan ved hendes Kroning 1598 Kronen 
for bende, han bebe det nefte Aar pan Gavno fort efter at Have Holdt fine to 
Dottres Bryllup { Kiobenhavn, ved Hvilfet Kongen og Oronningen vare tilftede. 
§ 100 Aar (1730—1880) tilberte Bisborggaard igiennem 8 Slegtled Familien 
Arenftorf, nemlig Ctatéraad Frederik v. Arenftorf, Capitain Andreas v. Arenſtorf, 
fom foreiog ben ovennepnte Ombygning af Gaarden, og Kammerherre Frederik v. 
Arenſtorf, fom i den ufedvantig flange Tid fra 1764 til fin Ded 1829 beboede 
Risborggaard. Hans Arvinger Poigte 1830 Gaarden til JZuſtitsraad Safob Kielle⸗ 
tu, Risbmans i Aalborg, hvis Gennefon nu eier den. Gaarden er endnu omegivet 
af Grave. ; 

Hovedgaarden Havne ligger paa en Odde ved en Big af Mariager-Fiord, 


Rive Sogn. 229 


og Sar en Beaqvem Ladeplads og en {mul Uofigt over Fforden. Den har ofte ved 
Salg fliftet Eiere: i Glutningen af det 16de Aarhundrede tilherte den Familien 
Lykke, derpaa i nogen Tid Familien Seefeld og ¢ forrige Aarhundrede Arenftorferne, 
fom ogfaa etede Visborggaard. Gaardens nuverende Bygninger, navnlig Hoved- 
bygningen og de flefte af Unbygningerne, ere opforte af Grundmuur af den nuva⸗ 
tende Gier 1846. Bed Havno findes den fterfte Kjokkenmodding fra Oldtiven. 


Bive Sogn omgivet af Annezet Ove Sogn, Roftrup og Visborg 
Gogne famt Mariager-Fjord. Kirken, fodveftlig i Sognet, c. 1 Me. 
n.n.o. for Mariager. Arealet, 4966 Tor. Land, hvoraf endeel Son, 
ver iffe er Fredſtov, er noget balfet, af fandmuldet og fandet Beffaf- 
fenbed, med Cand og Gruus i Underlag. Htf. 128%, To. A. og E. 
og 33/, Zo. Mit. 

3 Sognet: Bherne Give med Kirke (jimpel og uden Hvelvinger, 
med Taarn), Prejtegaard, WMarienborg faldet, Stole, Kro og Vand⸗ 
melle, Dftergaard, Stevn, Rodehuus og Grevelund; Hoveds | 
gaarden Dalsgaard med Bindmolle og Teglvcerk, 18°/, Lo. Hitk., 
330 Zor. Land Ager, 9O Cor. Land Eng, 57 Tor. Land Sfov og 
3 Xor. Land’ Moſe; BVivebrogaard, Hadfund Fergegaard, 
hoorved er beliggende flere Kjobmandsgaarde og Pakhufe, og bvorfra er 
Hergefart til Hadfund Kro paa ben fyolige Side af Fjorden; Gdne 
Lygeslund, Stevnhoved og Nybro. Jalt i Sognet 42 G. og 
64 H., hvoraf 12 G. og 26 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 615. Agerdprfning er Hovederhvervet. Fra Habfund, 

ber er at betragte fom en Art Handelsplads ifglge Bevilling af 1fte 
Decbr. 1854, drives bethdelig Stibsfart og en iffe ubetydelig Kjobmands. 
handel findes fammefters. Ubffibningen af Norn bar i be fenere Mar 
veret 20—40,000 Tbr. aarlig. Tommerhanbelen er ogfaa bethydelig. 
Fiſteriet Mariager-Fjord er af mindre Betydenhed. Et Tegloerf paa 
Dalsgaards Hede. 
_ Cognet horer under Hellum og Hindfted Herreders Surisdiction 
(Velum), Yalborg Amtſtüediſtrict og Hobro Legediftrict; 4de Vgkds. 
Amtets G6de Legd. Med Annerſognene Ove og Valsgaard een Com- 
mune. Sirfen tilfprer Gieren af Vivebrogaard. -Gognets Fattige har 
Theſtrups Legat, hroraf Renten, 12 Rd. aarlig, ubdbetales af Viborg 
Stiftssvrighed. Preſtelaldets Reguleringsfum er 1364'Rp. Tienden 
Ugigr in natura 85 Tor. 41/, Sfp. Rug, 92 Tor. 7/, Sip. Bog, 
123 Dor. 77/4 Skp. Havre og efter Capitelstaxten 38 Tor. 31/, Sfp. 
Rug, 38 Tor. 63/, Sp. Byg, 51 Tbr. Havre eller ialt 434 Tor. 
2°, Stp. Bog. Ged Hadfunds Fergefted, er ifelge Bevilling af 1fte 
Decbr. 1854 oprettet en Filial-Handelsplads for Mariager og Hobro, 
hvorved Offer og Accidentfer er i betydelig Tilvert. Preeftegaardens 
tireal er 30 Tor. Land Ager, c. 50 Tor. Land Hede og en goo Torve⸗ 
mole; Htk. 27/, To. Ved Preftegaarden en ftor og ſmuk Plantage, 
anlagt af ben forrige Breejt, Baftor Hoff. 


De fore Stove, fom t aldre Tider have varet i Paftoratet Vive, Ove og 
Balégaard, ver ftreffer fig fangs med Mariager=Fiords nordre Bred, ere nu tildeels 
udryddede. Kun en lille Reft af Bogeftow er tilbage i Bive Gogn ved Bivebro» 
gaatd (Tigefom en anden i Ove Gogn ved Ovegaard), og c. 60 Zor. Land 
ordentlig Begefloo horer tif Gaarden Tygeslund, der er en Parcel af Dals⸗ 
zaard. Eieren agter wed Plantning at udvive Sfovarealet indtil 100 Tor. Land. 
„Der findes — efter den foreliggende Beretning ver fra Stedet, fom ligger til 


2380 Bive og Ove Sogne. 


Grund for nerverende Sfildring — {tte fmulfere Punfter ved Fredensborg eller 
Frederiksverk end i dette Paftorat ved Marlager+ Fjord, navnlig Strefningen fra 
Tygeslund (Hvis fmuffe nye Hovedbygning har en ſtjon Seliggenbed paa en Sfrent 
mod Fiorden i Udtanten af en Skov) til Fergeftedet Hadfund og et Parti ved Vives 
brogaard, hoor man pasferer langs med Fiorden med fmuf Udfigt over den ttl den 
modfatte Riorbbred og med fteile Bafter, hvis Sfraaning er bevoret med hoie 
rante Begetraer tet op til Veien. Men naar man fierner fig lint fra Fjiorden, 
ex Egnen negen og bar, og norbdligf gjennem alle tre Gogne ftreffe fig ftore 
Lyngheder. Bondernes Boliger ere endnu af yderft maadeligt Udjeende med daarligt 
Bindingsvark og Elinede Bagge; men ber begynder dog at vife fig hiſt J her ret 
ſmukke grundmurede Bondergaarde, da brendie Steen nu kunne faaes i Reerbeden 
fra de flere i de ſenere Aar anlagte Teglvarker.“ 

DOalSgaard er en gammel Herregaard, befiggende tet ved Mariager>Fjord. 
Den nevnes allerede i Midten af vet 14de Aarhundrede og tilhorte verpaa t et 
an bunbdrede Aar den ſeefeldſte Familie, fom tittige etede Visborggaard og i nogen 

id Haons, Randrup, Refenes, Biffertsholm og Rees. Familien üdgik her i Cgnen 
fra Dalggaard. 3 gamle Documenter nevnes Thamig Megenfen, bans Gon Sené 
Thomeſen, bans Gon Tyge Senfen Geefeld (1484), bans Gen Sens Tygefen, fem 
egtede Snger Bjorn, der bragte bam Visborggaard. Ogfaa Dalsgaard var en aj 
be Herregaarde, fom bleve brendte af Sfipper Clements Tilbengere 1534. Fra 
Samilien Seefeld fom denne Gaard ved Overgangen fra det I7be til det 18de Aar⸗ 
bundrede ved Giftermaal til Kamilierne Gedde og Hog, fom etede den til 1759, 
- beorefter ben bar havt forffiellige Ciere. Af den gamle Hovedbygning er Midtfleien 
nedbrudt, Sidefloiene, to gamle Bindingsverfshufe, flane endnu. 


Ove Sogn, Annex til Vive S., omgivet af bette og bet andet Anne: 
fogn Valsgaard, Roftrup S. og Mtariager-Fjord. Rirfen, nordoftlig i 
Gognet, 3/4 Mt. n. for Mariager. Arealet, 4966 Tor. Land, hvoraf 
nogen Gfov, ber iffe er Fredſtov, er i ben nordlige, gftlige og fydlige 
Deel noget bafket, men ipvrigt fladtliggende og af fandet Beftaffenbed. - 
Sydlig i Gognet er en Sudfp (Kjelſtrup⸗So). Htk. 224 Tor. 
WM. og ©. og 9F/, Td. Mſt. 

J Sognet: Byerne Ove med Kirke (fimpel og uden Hvelvinger, 
med Zaarn), Sfole og Kro, Stubberup med Vandmolle, Kjelſtrup 
med Gfole, Hovtved og Barsbol; Hovedgaarden Ovegaard med 
. Bandmolle og Teglverf, 24", To. Hif. W. og E., 7%, Xb. pit. Mif., 

489 Zor. Land Ager, 25 Tor. Land Plantage og Sfov, 70 Tdr. Land 
Eng og 45 Tor. Land Lyngjord; Gone Lovdal, Carlseie, Laans 
huus med Teglverf, Nagentoftgaard med Teglverf, Over-Rarls 
og Neder-Karls Vandmolle. alt i Sognet 61 G. og 61 H., 
bvoraf 19 G. og 19 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 753. Hovederhvervet er Agerdyrining.  Fifferiet i 
Mariager-Fjord cg Mrtefangften ved Ovegaards Vandmolle er af minbdre 
Betyrenhed. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hore: 
fognet; 4de Vglos. Amtets 62de Vegd. Rirfen tilhorer Gteren af 
Viffertsholm. 


Ove figes i D. Atl. at vere en ftor By, Hois Beboere brande Kall, der 
anſees for bedre end Gullandé Ralf, naar den er vel brendt, poilfet dog under- 
tiden kan flaae feil af Mangel paa Brenvfel til Kaltovnen. 

Ovegaard tilhorte i ben katholſte Tio Mariager> Klofter og benimod Refor- 
mationen Biffopperne i Viborg, af pvilfe den fidfte, Gergen Frits, forlehnede fin 
Brover, Ridder Chriften Friié, med denne Gaard, Hvorpaa han 1542 fit tongelig 
Stadfeftelfe, ba den ved Reformationen var tilfaldet Kronen. 1564 fit Serger 
Lykke til Overgaard af Rong Freverit 11. Stfede paa Ovegaard o6 Gods, fom 
derpaa en Tid lang tilperte denne Familie, deriblandt Frands Lykke , den Rige” 


Ove og Valsgaard Sogne. 231 


(fee om fam ifte Bind S. 127). Derpaa eiedes Ovegaard af Mogens Rofentrands 
til Glimminge, en Broder til ven beffendte af Kong Chriftian V. forfulgte Baron 
Olut Rofenfrands, og hans Datter Fru Lene Rofentrands, gift med Chriften Seefeld 
til Stenalt, og har fiden havt forf¥fellige Ctere. Ligefom Dalégaards, faaledes er 
ogſaa Ovegaards gamle Hovenbygning deelt neddbrudt og ingen np fenere opfert. 
Paa RKielftrup Maré flal i gamle Dage have ftaaet en Kirke, ,Opleo Kirke“, 
0g Stedet faldes endnu ,Opley Rirkegaarden” eller ,,den abe Rirfegaard.” Hertil 
Enptter fig felgende, i den forefiggende Beretning fra Gognet meddeelte Gagn, fom 
optages navulig med Henfyn til vets locale Characteer. Under Batten veft 
or zFriisdal (Balégaatd S.), i Reerbeden af Bakken, Hvor der endnu findes 
fiendelige Tegn paa, at der bar fiaaet Bygninger, laae Friisdal Slot. Det traf 
fig engang, at Ammen eller Barnepigen fpadferede med fit Herflabs Barn i den 
fore Stov, hvoraf SGlottet var omgivet. Her blev et af Bernene Pigen fraranet 
af Revere. Der blew forgieves anvendt al Umage for at opbage Revernes 
Opholosfted. Bornene vorede imidlertin til, og Foreldrenes Gorg over det 
Pasferede lindredes Tid efter anden; men nu traf vet fig engang, at Herflabets 
8 vorne Dottre vilde bivaane Gudstjeneſten i Oplev Kirke, og va be fom t Kirke⸗ 
dalen — faaledes kaldes Dalen endnu, lidt nordoft for Bramslen — bleve de i 
Sfoven voldtagne og ihielflagne af Revere. Paa Stederne, Hoor be bleve myr⸗ 
dede, fremfprang 3 Rilder, der indtil benne Dag falves ,de hellige Kilder“ eller 
pSretentifberne;” den ene ex nu tilgroet, men dog fiendelig; den anden begpnder 
ogiaa at groe til, men den tredie giver endnu Band. Herflabet paa Friisdal Slot 
opbod Alt for at fomme tif Kundſtab om, hvor deres 3 Oottre vare, "6 omſider 
opdagede de Bevertulen, fom flal have ligget i Mariager⸗Kloſters Stoo i Rerheden 
a} Gaarden Gilfeborg. Wed noiere Underfogelf[e og Forher befandted Hoved- 
anfereren for Comyplottet at were de myrdede Pigers Brover. For at afverge 
faadanne Grueligheder i Fremtiden og bringe Gud et Gonoffer [od Herflabet bygge 
en Rirte ved Balsgaard, fom dengang flal have varet cn enfeft ftor Gaard. ¢ 
byggede Sirfen lige for Slottet og lode Alt indrette faaledes, at de om Sendagen 
fra Slottet kunde fee ind i Kirken og tele, hoor Mange der git derind. 7 
Balégaard Sogn, Annex til Vive rg Ove Sogne, omgivet af 
ſidſſtneevnte S., Horby, Vebbeftrup og Roftrup Sogne famt Mariagers 
Fiord. Kirken, midt i Sognet, 3/, M. n. o. for Hobro og 1 Mt. nv. 
for Mariager. Arealet, 5294 Tor. Rand, er i Midten, den nordlige 
og fpdlige Deel noget baffet, men iporigt fladt og af fandet Beſtaffenhed. 
Omtrent midt igjennem Gognet fra Nord til Sydveft inotil Mariagers 
ford lober en mindre Wa; Hovedlandeveien fra Aalborg til Hobro 
pasferer Segnet. Hik. 1741/, Tb. A. og E. og 38/4 To. Mſt. 
. 3 Sognet: Byerne ValBgaard med Kirke og Skole, Redsy, 
Ulftrup eller Ulftrupgaarde, Tofte, Hjerritsdal med Vand- 
melle, Sondergaarde, Rokkendal, Skopsbo, Staverslund 
og Krogen; Gr. Bramslev, c. 12 Tor. Hth., 320 Tor. Land 
Ager, 180 For. Land Eng, Kjer og Moſe; Gone Nakkedal, Friis- 
bal og Hjedsgaard. Galt i Sognet 54 G. og 52 H., hvoraf 5 G. 
og 14 H. ubenfor Byerne. 
_ Snbvaanere: 521. Foruden Agerdyrining, fom er Hovederhverdet, 
sides ubethdeligt Erhverv ved Fifferi i Mtariager-Fjord. 
Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 63de Legh. Kirken tilhorer Eieren af 
Biffertsholm. ° 


Angaaende Balégaard Kirke, ver, ligefom Bive og Ove Kirker, ex fimpel o 
uben Hvelvinger, med Taarn, famt angaaende Friisdal, der i gamle Dage fla 
bave beret et Herreſcede, fee det ovenfor ved Ove Sogn anferte Sagn. Bygnings- 
fommeret til Balsgaard Rirke flal vere feldet i den fore Stov, pvoraf Hriisdal 
vat omgivet; og endnu den Dag idag figes det, at de Egetrees Bielfer, fom ligge 


15 


282 Aſtrup Sogn. 


t Rirfen, ere tagne af det Egefrat, ver endnu fom den allerfirfte Reft findes paa 
Tofte Byes Bakker. 


Aftrup Sogn omgivet af Annexfognene Roftrup og Store-Arden, 
Vishorg Sogn famt Hellum Herred. Kirken, midt i Gognet, c. 2 M. 
n. for Mariager. Arealet, 8279 Tor. Land, hvoraf 670 Tor. Land 
Fredſtoo (Moldrup, Moldrup Norſkov og Kjerby Skov), er 
fladt, og Jorderne deels ſandmuldede og deels ſtarpe med Sand⸗ og 
Gruusunderlag. Sydoſtlig i Sognet er et mindre Aalgb. Htk. 
2787/, Zo. A. og E., 13'/, To. Skſt. og 82/, To. Mſt. 

J Gognet: Byerne Aftrup med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Borup, Moldrup, Arelterp, Tiſted med Sfole, Lille-Arden 
og Triunerup; Hovedgaarden BVilleftrup med Bandmelle og 
Parcelgaardben Gophiendal, 288, To. A. og E., Bt/g To. Mſt., 
14°), Zo. Skſt., c. 500 Tor. Land Ager, 1000 Zor. Land Son, 
30 Tor. Land Eng, 80 Tdr. Land Mofe og Rjer, 289 Tor. Hit. 
Feftegods; Grne Engholt, Madumboved, Laulundgaarde og 
Horsmofegaarde. Salt i Sognet 90 G. og 47 H., hvoraf 41 G. 
0g 19 . ubenfor Byerne. 

Erh Indvaanere: 889. Agerdyrkning og Skovarbeide er Iudbyggernes 
rhverv. 

Sognet horer under Hellum og Hindſted Herreders Jurisdiction 
(Selum), Aalborg Amtſtuediſtrict og Hobro Legediſtrict; Bvie Vgkds. 
Amtets Glre Legd. Med Annexſognene Roſtrup og Stor-Arden een 
Commune. Kirken tilbgrer Eieren af Hovedgaarden Villeſtrup. Flere 
mindre Legater ere bhenlagte- til Fattig- og Skoleveſenet i Sognet. 
Preæſtekaldets Reguleringsſum er 1488 Rd. Prefſtegaardens Areal er 
70 Tor. Land Ager og Eng og 40 Cor. Lanb Hede, af 7 Ter. Het. 


Aftrup Kirke, ber tan anfees for en af be ſmukkeſte Landsbykirker i Danmarf, 
et bygget 1542 af Arel Quul til Villeſtrup af hugne Rampefteen; ben er forfpnet 
med et ottefantet Taarn, hvori to gode Kloffer, og Spiir, HOvelotnger og ftore 
Vinduer. J Choret findes en Ligfteen over Bygherren og hans Frue, ligeledes et 
fmuft Cpitaphium over band Gen Rigsraad Iver Juul og tvende Huftruer. Aaber 
Begravelje for Familierne Juul, Sebhefted og Rofenfrands, fom have efet Billefirup. 

Povedgaarden BVilleftrup ligaer i en Oal, omgivet af Sfove, ved en lille 
Aa, fom driver Gaardens Molle og fylber dens Grave. Bygningerne ere opforte 
af Axel Quul t 4 Floie, hvoraf ben ene udgforde et Capel, med Taarn (den Floi, 
fom indeholdt Capellet, faavelfom Taarnet ere nedbrubte i dette Aarhundrede); de 
bleve fuloferte 1542 — jamme Aar fom Afirup Kirke, i Hvillet Aar Bygherren 
ogſaa holdt Bryllup med Kirfline Lunge. Indtil Arel Juul havde denne ſiden faa 
rige 0g magtige Familie (LillesSuulerne) fun veret linet anfeet, cg da han 1585 
arvede Billeftrup efter fin Fader, oar det iffe anbet end en almindelig Brydiegaard; 
men ved at benytte fig af den ubeldige Stilling, Hyori Bonderne i disfe Egue vare 
komne ved deres Deeltagelfe i Skipper Clements Opror, famlede han efterbaanden 
beiydeligt Bonbergers 0g gjorde Villeſtrup til en Herregaard. Axel Suul var 
Lehnsmand paa Aalborghure, og blev fenere udnaynt til Landébommer t Splland 
og forlehnet med Asmild-Klofter; Han var bekjendt fom en af fin Tids forfte Lov⸗ 
kyndige og bley brugt af Rongen i flere vigtige Sendelſer; ſaaledes bleo ban og 
to andre Adelsmend i Begyndelfen af Foraaret 1551 fendt op til Sdélandb med 
3 Krigstibe cg 500 Mand t Anledning af det der udbrudte Oprer, fom dog var 
dœmpet inden deres Anfomft. Cfter Are! Suuls Ood 1577 git Billeftruy t Arv til 
bans gugfte Gon Iver Quul, der bley udneont til Rigsraad, og efter bans Dod 
1627 ttl bans Gen Ove Juul, ber til Belonning, fordi Han ftrar fluttede fig til den 
-abfolute Rongemagt, blew Ridder af Danebrog, Gtatholber i Norge, BVicecantéler, 
Geheimeraad m, m. Ctatsraad Frederif Juul, en Son af Ove Juul (+ 1721), 
var Billeficups ſidſte Befioder af den Familie, fom havde oprettet den til Herres 


Aftrup, Noftrup og StorsArden Sogne. 288 


gnard; ved band Enfe Elifabeth Sehefted tom den til denne Familie, hvorfra den 
bog fnart ved Giftermaal gif over tif Rammerherre og Geheimeraad Vernet Roſen⸗ 
frandé til Rrabbesholm og Skivehuns, fom Toe Marts 1757 oprettede Billeftrup 
filet Baroni, Hvis Sterrelfe beg fun var 619 Tor. Hik., °6 fom hans Sou, 
Baron Soer Rofentrands, 1811 fit fongelig Bevilling til at fubftituere med en 
Gideicommiscapital paa 200,000 Rd., der ved Pengeomffrivningen 1813 reduceredes 

_ Hf 50,000 Rd., og nu er i Familien Düring-Roſenkrands's Befiddelfe, hvorhos 
Defidderen af vette Fidetcommis 1845 er ophoiet i Friberreftanden. Det faaledes 
oppevede Baroni Villeſtrups Godſer bleve tisbte af Kammerherre de Mylius og Land⸗ 
maaler, fenere Generaltrigécommis{air Schukart, fom deelte Ciendommen, —* 
den Sidſte fik Hovedgaarden. Han boede paa Villeſtrup, Hvis Bygning han foretog 
flere uheldige Forſog paa at forſtjonne; ſaaledes var det bam, ber nedbrod Taarnet 
og ben fierde Floi med Capellet, hvorved Gaarden miſtede fit tidligere anſeelige 
Udfeende. Bed hans Ded 1819 var Boet fallit, og ba fan havde dptaget et Laan 
af Statskas ſen, maatte Staten overtage Gaard og Gods, fom 1826, efter at have 
paafert Statskasſen betydeligt Tab, athanbedes for 100,500 Rv. tif ben nuverende 
Gier, af Familien Suel til Gtambufet Taaftnge (med en Stjerne i Vaabenet), der 
ved omhyggelig Drift og med flore Befofininger har bragt Billeftrup til en Opkomſt, 
fom man neppe tidligere flulbde pave tenft mulig, ba Sanen i fig felo er temmelig 
ufrugthar. J Gaardens Enge findes vifinol det ftertefte Vaeld, ver haved her 
Landet, det er meget betydeligere end Maglekilde ved Roeskilde. 


Roftrup Sogn, Anner til Aſtrup Sogn, omgivet af dette og det andet 
Annerfogn Store-Arden famt Rold, Vebbeftrup, Valsgaard, Ove og Vive 
Sogne. Kirfen, midt i Sognet, 11'o Mt. n. for Mtariager. Arealet, 7288 
Apr. Land, hvoraf 57 Gor. Land Fredffon (Bernerslund), er njevnt, 
og Sordsmonnet er muldfandet med Leer- og Raltunderlag. Gognet 
giennemffjeres af et Aalob fra Mordveft til Sydoſt. Htk. 239 Tor. 
A. og E., 12/, To. Skſt. og 114, To. Mſt. 

J Cognet: Bherne Roftrup med Kirke (Korskirke med Taarn), 
Stole og Koo, Brgndbjerg, Blegedby, Steenftrup, Lunds 
gaardbh med Vandmolle, Viveterp, Toſtrup og Monftrup; 
Gone Marienborg, Viveterpgaard, Toidmofegaard, Dams 
ftedgaard, Havrehgi, Vraagaard med Vandmolle, Hedegaarvde; 
Stubberup Vandmolle. Salt i Sognet 56 G. og 24 H., hvoraf 
12 G. og 1 H. udenfor Byerne. 

Snbvaanere: 541. Ligefom i Hovedfognet er Agerdyrfning og 
Sfovarbeive Hoveberhvervet. 

Sognet herer til de famme AdminiftrativeSnddelinger fom Hoved= 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets 58de Leegd. Kirken tilbgrer Cieren af 
Villeftrup. 

D. Atl. bemearfer, at der i Roftrup Sogn findes Rudera af to Kirker paa 
Steenfirup og Toſtrup Marter. 

Store-Arden Sogn, Annex til Aftrup og Roſtrup Sogne, omgivet 
af disfe Sogne, BVebbeftrup og Rold Sogne famt Hellum Herred. 
Ritten, fpdoftlig i Gognet, 2 M. n. v. for Mariager og 2 MW. n. o. 
for Hobro. Arealet, 3841 Tor. Land, hvoraf 1108 Tor. Land Fredffow 
(Dele af Hesfelholt og Segersborg Slove), er fladt, og Sordse 
Monnet er for ftgrfte Delen fandmulbdet og ffarpt med fandet og grufet 
Underlag. Hit. 88 Tor. A. og E. og 97/, To. Vif. 

3 Sognet: Boerne Store-UArten med Kirke og Ekole, Skov⸗ 

| bufene eller Holthufene og Hesfelholt; Gone Veierholt og 
Claralund. Salt i Sognet 27 G. vg 21 H., hvoraf 9 G. og 6 G. 
wenfor Bherne. : 


234 StorsArden og Rold Sogne. 


Indvaanere: 274. Agerdyrkning og Skovarbeide ubdgigr Ind⸗ 
byggernes Erhverv. 

Sognet borer til de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger ſom Hoved⸗ 
ſognet; 3Zdie Vgkds. Amtets 69de Legd. Kirken tilbprer Eieren af 
Mylenberg Gods. 


Stor⸗Arden Kirke er lille, men efter den foveliggende Beretning vel vedligeholdt 
* med Taarn. J D. Atl. figes den at vere „liden og fullet”; Taarnet maa 
altfaa, hvis denne Angivelf[e forevrigt er rigtig,~vcere tilbygget efter 1769. 


Rold Sogn omgivet af Anneret Bebbeftrup, den Deel af Ravnkilde 
Sogn, font Horer til Hindfted Herred, famt Wars, Hornum og Hellum 
Herreder. Kirken, omtrent midt i Sognet, c. 2 M. n. for Hobro, 21/, M. 
n.b. for Martager og 41/, Mt. f: for Aalborg. Wf Wrealet, 4116 Tor. 
' Mand, er c. 2500 Lor. Land Skov (Rolo Slow), der iffe er Fred 
ffov, og fom tidligere bar lidt meget af gdeleggende Hugft, men nu 
behanvdles forftmesfig og er paa ftore Strefninger beplantet med 
Naaletreer. Jordsmonnet er fladt og af fandet Belfaffenhed. Hoved⸗ 
landeveien fra Aalborg til Hobro pasferer midt igjennem Gognet fra 
Nord til Shd. Norboftlig i Sognet i Rolb Sfow findes en mindre 
Indſo (Faare-Gs). Sognets veftlige Oeel begrendfes af et Aalgd. 
Htk. 99 Tor. W. og E. og 4°/, To. Mit. 

3 Gognet: Bherne Rolb med Kirke (med Taarn, fun hoelvet i 
Choret), Preeftegaard, Sfole og Kro, og Toeden; Mylenberg Lades 
gaarbd, Sfillingbrogaards Kalkverk, Fogedgaard med Bind= 
molle, Stjelhufene. Jalt i Sognet 25 G. og 40 H., hvoraf 11 G. 
og 19 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 392. Foruden Agerdyrkning udgjor Skovarbeide og 
betydelig Treeffofabrifation ſamt Pottemageri Indbyggernes Erhverv. 

Sognet horer under Hellum og Hindſted Herreders Jurisdiction 
(Belum), Aalborg Amtftuediftrict og Hobro Legediftrict; 4de Vgkos. 
Auitets 59de Legd. Med Annexet Vebbeftrup een Commune. Rirfen 
tilhgrer Gieren af Diblenberg Gods. Sognets Feftere under Mylen- 
berg Gods Have Adgang til at nyde Godt af bet Mylius-Holftein- 
Rathlowffe Legat til Cfolevefenets Fremme og ſyge Fattiges Pleie. 
Preejtefaldets Reguleringsfum er 809 Rd. Preeftegaardens Areal er, 
indbefattet Hede, ialt 180 Thor. Land med 51/, To. Het. 

Godſet Mylenberg, Hvortil regnes Mylenberg Ladegaard, af S—400 For. 
Land, 600 br. Land Sfov, enbdeel Feflegods, oprindelig fterre, nu fun 
c. 100 Zor. Hif., Gandrupgaards Glasverf og S Ungbrogaards Saltvert, 
Rolo, Storarden- og BVebbefirup Kirker med Tiender famt Kongetienden af be to 
fidfineonte Gogne, ex famlet i den npefie Tid af Familien de Myltus, Hvorefter 
bet er benevnet. Det har forhen henhort deels under det 181! nedlagte Baront 
Billeftruy, deels under Hovedgaardene Albel, Torftedlund 8 Reftrup. n 
nuverende Eier, Kammerjunker de Mylius, har i Februar 1957 tilkjobt fig de 


to Nabogodfer Norlund (i Raonkilde Sogn, Aars Herred) og Torftedlund (i Aare 
firup Gogn, Hornum Herred). 


Bebbeftrup Sogn, Annex til Rolb S., omgivet af dette, Store- 
Arden, Roftrup, Valsgaard, Hyrby og Doſtrup Gogne, Gislum Herred, 
ben Deel af Mavntilbe Sogn, fom horer til Hindfted Herred, fame 
Maré Herred. Ricken, nordveſtlig i Cognet, 14/, M. n. for Hobro 
og 17/4, M. n. v. for Mariager. Arealet, 6197 Tor. Land, er ujevnt, 


Vebbeftrup, Mis og Gorbh Sogne. 235 
af fanbdet Beffaffenbed. J Sognet er 2 mindre Indfger. Hit. 984), 
Zo. A. og & 


. og &. 

J Gognet: Bherne Bebbheftrup med Rirke (med Taarn og Hoel: 
vbinger) og Sfole, Ganbrup med Tegloerf, Hvoarre, Fregdrup, 
Xrue, Veſter- og Witer-Doenfe og Hondrup; Avlsqaarden 
Hoarre Gdeferigaard, 11 Thr. Hif., Gandrupgaard med 
Glasvcerk. Salt i Sognet 34 G. og 57 H., hvoraf 27 G. og 53 H. 
udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 559. Foruden Sordbrug udgjior Sfovarbeide og 
Lreftofabrifation famt Tyrveproduction og Arbeide ved Glasverfet 
vefentlig Erhverd for Indbyggerne. 

Gognet byrer til be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
jognet; 4de Vgtds. Amtets GOde Legd. Kirken tilbgrer Eieren af 
Mblenberg Gods. 


„Paa en Landtunge i den Tie Se veo Gandrupgaarh fees endnu tydelig 
Ruinerne af et gammelt Slot, der kaldtes Hoarreflot, og ſom t ſin Tid fal Have 
beret beboet af en Ridder Houmann, efter hvem en Dal i RNearheden flal have 
erholdt fit Navn, Houmannsdal, Hoor efter Gagnet Ridderen med fine 30 Svende 
falot i en Ramp med Ridderen paa Stubberuphuus. Ruinerne af dette fidfte ere 
beliggende i Skoven ved Rold-Aa, og Volde og Grave ere endnu ffendelige. 


Ols Sogn omgivet af Annerſognet Horby og Stenild Sogn. Kirken, 
jodligft i Gognet, */, M. v. f. v. for Hobro. Arealet, 1830 Tor. 
Land, er bakket (Overbatfen), af fandet og flarpfanbdet DBeffaffenbed. 
Ht. 573), Bo. A. og E. 

3 Gognet: Bvyerne Ols med Kirke (med Taarn, ubden Hvel- 
vinger) og Preftegaard, og Hald⸗Toſtrup; Ols Stole, beliggende 
midt imelfem begge Bherne; AvlSgaarden Toftrup>Hovgaard, 
c. 12 Zor. Htk. Jalt i Sognet 16 G. og 11 H., Hvoraf 5 G. og 
2 H. ubdenfor Byerne. . 

Sndvaanere: 135. Agerdprining er Hovederhvervet. 

Sognet hgrer under Hellum og Hindfted Herreders Jurisdiction 
(Selum), Aalborg Amtftuebiftrict og Hobro Lcegediftrict; 4be Vgfs. 
Amtets 68de Legd. Med Annexfognene Horby og Doſtrup een Conts 
mune. Sirfen tilbgrer en Gaardeier i Hald-Toftrup. Preeftefaldets 
Reguleringsjum er 923 Rd. Preeftegaardens Areal er 33 Tor. Land 
A. og E., af Htk. c. 3 Tor. 


perby Sogn, Annex til Wis S., omgivet af dette og det andet Anner⸗ 
fogn Doſtrup, Stenild, Rerbet og Valsgaard Sogne, Mariager-Fjorb 
og Rgbftaden Hobro. Kirken, omtvent midt i Gognet, c. / Mt. n. v. 
for Hobro.  Arealet, 4259 Tor. Land, er i den fydoftlige Deel af 
Sognet noget balfet, men igvrigt fladtliggende. Sorderne ere mulb- 
ſandede og beffede med et dybt Muldlag. Fra Bakkerne fydoftlig i 
Sognet lober mod Syd en mindre Aa til Veſter-Ss. Landeveiene fra 
obro til Logſtor, til Aalborg og til Hadfund Fergefted pasfere Gognet. 
tf..146'), Tp. A. og E. og 1 To. Mee. 

J Sognet: Byerne Horby ved Landeveien til Logſtor, med Kirke 
med Taarn, ubden Hvelvinger) og Slole, der er beliggende noget fra 
hen omtrent midt t Gognet, Taabberup, Hegebal, Rirketerp 
og Hoftrup; Hodals Vandmeglle med Tegloerf, Uldfpinderi og 


236 Deftrup Gogn. Slet Herved. 
Heglefabrif, Apothefergaarbden og Horby Hufe. Balt i Sognet 
39 ©. og 60 H., bvoraf 10 G. og 43 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 713. Foruden Agerdhrining gives i Sognet Erhverd 
for endeel Haandveerfere og ved noget Fiſteri i Mariager-Fiord. 

Sognet horer til be ſamme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ade Vgkos. Amtets 70de Legd. Kirken tilbyrer Gogne- 
eboerne. 


Ved Kirketerp har ftaaet en Kirke, hvorefter Stedet har fit Navn. 


Defirup Sogn, Annex til Ols og Horby Sogne, omgivet af 
orby, Stenilo, Rorbek og Vebbeftrup Gogne famt Gislum Herred. 
irfen, midt i Gognet, c. 9/, M. n. n. v. for Hobro. realet, 

3302 Lor. Land, er noget baffet, af fandet og ſtarpſandet Beffaffenbed. 
Nordlig i Gognet udfpringer en minbdre Wa, der lober mod Sydveſt og 
forener fig med en ftgrre Aa vange med Sognets veftlige Greendfe. 
Htk. 69', Lo. A. og E. og 51/, Xb. Mſt. 

3 Sognet Bherne Doſtrup meb Kirke (uden Taarn og Hvel- 
vinger), Stole og Vandmelle, og Finnerup. Balt i Sognet 22 G. 
og 28 H., hvoraf 13 G. og 16 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 297. Agerdhr¥ning er Hoveberhvervet. 

Sognet herer til be famme Abminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 40e Bglds. Amtets 71de Legd. Kirken tilbgrer Cieren af 
Volftrupgaard i Rerbel Sogn. 


— — — — — — — 


Slet Herred, 


det nordveſtligſte i Himmerſysſel, omgives af Aars Herred, Hornum 
Herred og Liimfjorden. Baa dets nordlige Grendje mod Liimfjorden 
findes ſtore Stierftrefninger; ben gvrige Deel er heilendet, Bakkerne 
neften overalt beflebte meb Long, der ogfaa banner en ſtorre fammens 
hengenbe Hede i Herredets fydlige Deel. Sfove findes neſten aldeles 
iffe. Arealet er c. 5 () Mile. Htk. 2078%/, Th. W. og |, Ny To. 
Skſt. og 38 Tor. Mſt. Indvaanere ved fidfte Folfetelling 7376. 8 
geiftlig Henfeende banner Slet Herred med Aars og Gislum Herreder 
eet Provfti under Viborg Stift. 


Sandels- og Ladepladfen Logſtor, der nu i de flefte Henfeender 
ex at betragte fom et eget Gogn, ligefom den alf i en Warreffe bar 
havt fin egen Gommunalforfatning i Lighed med Rjgbftederne, ligger 
paa en [av Grund ved Liimfjorden, Hvor denne fra det fmalle Ager- 
funb ubvider fig tif ben Bredning, fom har Navn efter Logſtor. Cemmes 
lig heie Bakler, ber fornemmelig indeholbe Kridt, omgive Byen mod 


BSandels⸗ 0g Ladepladfen Logfer. 237 


Spd. Dens Afftand ab Lanbeveien fra Nibe er 4 Mile, fra Hobro 
7 Mile og fra Viborg 8 Mile. 

Bhen bar 165 Gaarde og Hufe (i 1769 efter Danfle Atlas 
32 G. og 39 H.). Dens Forder ubgigre 34 Tor. 2 Shp. Htk., 
hooraf 2 Tor. 1 Sfp. ere Bens uubjtiftede Fellesjorder; det Worige 
tilhgrer forffjellige Geboere af Bvyen. Gamtlige Jorder here efter 
Matriflen til Logſted Sogn. 

Logſtor bar endnu ingen Kirke, men et midlertidigt Bedehnus, 
ret fmuft udſtyret, indviet 4d¢e Gondag i Advent 1851; Zoe Soler. 

Indvaanernes Antal var efter Folfetellingen i 1855: 1038. 
Byen har 17 Kjbmend famt endeel Haandverfere. 2 Skib⸗⸗ 
byggerier. 39 Fartgier af 461 Elſt., bvoriblandt endeel Deksbaade, 
ber fare paa Liimfjorden. Af Ubferfelsartifler ere de vigtigfte: 
Sorn (i 1855 c. 19,000 Tor., i 1856 9--10,000 Tor.) og Uld 
(i 1855 12,200 Bund, i 1866 26,200 Bund). Fifferiet i den omlige 
gende Deel af Liimfjorden, fom er Domaine, blev ved fidfte Borts 
forpagtning iffe indbudt fra Logſtor, hoor denne Neringsvei fun i ringe 
Grad drives. Told- og SGlibsafgifterne udgjorde i 1856: 
12,943 Rd., i 1856: 16,051. 3 Logſtor holdes aarlig 3 Markeder: 
i April med Hefte, Koweg og Landbovarer, i Begyndelſen af October 
med ram og Trevarer og t Slutningen af famme Maaned med Koeeg. 
Bra Legftgr gaaer ber efter ,Danffe Lods“ Farge over til Ferges 

olmen, fom ligger tet til Dybet, paa ben vidtudffydende Landgrund 
aAggersborg, hvorover Ferdfelen fleer mellem denne By og Holmen. 
20. Mil nordojt for Logſtor gaaer ligeledes en Ferge over Agerfand. 
Lenne fidfte benvttes nu fornemmelig, medens den forſtnœevnte Frergevet 
finder fun ringe Anvendelfe. Der bemeerfes i en foreliggende Berets 
ning: „Logſtsr bar en forbdeelagtig Beliggenbed, men dens Optomft 
benter alene paa, at Forbindelfesmidlerne med Hanbherrederne, ber ere 
bens naturlige Opland, enten ved Forbedring af den mangelfulbe Forg⸗ 
ning ved Agerfund eller paa anden Maade blive faaledes, at be funne 
benyttes tilftretfelig.” Der ſtal nu foreligge en Plan om at forene 
Danherrederne. med Logſtor ved en Oemning over Grunden. 

Byen Har 2 Havne, nemlig: Vefterhavnen med T—8 Fods Dybde 
og Rum for c. 40 Sfibe, anlagt 1852 med en Ungift afc. 10,000 Rb., 
og Oſterhavnen af minbdre Omang og Dybde. Havnelasfens Bndtegt 
er 2— Vid. aarlig. 
Den Barre, fom '/o Miil veft for Logſtor adifiller det dybe Lob 
mellem Aggersborg og Logſtor (Aggersborgfund) fra Logſtor Bredning, 
et bed en ringe Dybde (i Regelen fun 3—4 Fod) en vefentlig Hindring 
for Sjordfarten mellem Liimfjordens veftlig liggende Steder og Aalborg, 
fom ogfaa for Basfagen tvers igiennem itmfjorden. Da Grunden 
beftaaer af {98 Ganb, er bet dybefte Lob over Barren idelige For⸗ 
andringer unbderfaftet, ifer med Storm af veftlig Vind, og et Forſog 
paa at tilveiebringe ftgrre Dybde ved Oprivning af Grunden (1843) 
et iffe lykkedes. Skibe, fom ftiffe pybere end 31/, Fod, funne iffe 
pasſere Barren uden ved Legtere fra Logſior, og maae, naar de fomme 
befter fra, anfre i 12 Fod Band udenfor Barren, hoor be med veftlige 
Vinde ligge udfatte for Sgen fra hele Bredningen. For at fjerne disfe 
Velverligheder for den vigtige Vitmfjordsfart er det nu ved Lov af 


238 Gandelss og Ladepladſen Reger. 


18be Marts 1856 beftemt, at ber meflem det gftre og veftre 
Basfin af Liimfjorden veb Lo gitsr udgraves en Canal 
igjennem det fafte Land paa ben ſydlige Fiordbred fra et Punkt veft 
for Logſtor By til noget fonden for Steengrunden Lemdrup⸗Ron. 
Arbeidet er paabeghndt i Finantsaaret 18°%/,, og fremmes faaledes, at 
det feneft fan tilendebringes i Finantsaaret 185°/,, *). 

Skjondt Logſtor ite er nogen Kjobſtad — ben har faaledes ingen 
feregen Bhfoged og dens neeringsdriveude Borgere forfynes iffe meb 
Borgerflabsbreve — maa ben bog i flere Henfeender fettes i 
Qlasfe med Kjobſtéder, ibet der tilftedes bens derom anfegenre 
Beboere Ret til Handel, Brenderi og anden Rjgbftadnering og Har 
ifelge Allerhgiefte Refol. af 17de Novbr. 1841 en egen Communal. 
beftyrelfe liig Kjobſtedernes, ligefom ben ogfaa i Henfeende til Brand- 
forfiffringen henhsrer under Kjobſteedernes ASfurance og har et orgas 
niferet Brandcorps. Wt cen har fit eget Toldvefen og Poftocefen 
characteriſerer ben ogfaa fom Kjobſtad. 

3 jubiciel Henfeende danner Logſtor By et eget Birk. Birfe- 
bommeren, der tillige er Dirfeffriver, forener hermed Embedet fou 
Dervevefage 0 pabiagd are i Aars og Slet Herreder. Communal: 

efthrelfen beftaaer af Birledommeren og 3 valgte Reprefentanter. 
Communenudgifterne bare i 1854 c. 3000 Rd. Fattignefenet bar P. C. 
Thaarups Legat, hoortil borer Nongetienden af Hellevad Sogn, famt et 
minbre Legat ftiftet af D. Jverfen. 

J get{tlig Henfeende banner Logftgr med Rornum og Lggfted 
Gogne ect Pajtorat. SGognepreeften boer t Logſtor (ifr. Refol. af 12te 
April 1856). 

Logſtor Herer under Aalborg Amtf{tuediftrict, Nibe og Logſtor 
Legediftrict (Diftrictslegen boer ¢t Nibe). Ste Bgkos. Med 
Logſted Amtets We Legd. Apothel, Filial af Nibe Apothef. Bed 
Toldvefenet er anfat en Oppebsrfelscontrolleur og 3 Toldasfijtenter ; 
ved Poftvefenet en Poftmefter, der tillige har Tilfon med Befor- 
dringsvefenet. 


— — — — 





©) Af de med dette Canalanleg forbundne Omkoſtninger, fom ved den udarbeidede 
Plan ere anflaaede til et Belob af c. 400,000 Rd., udreder Statslasfen de 
#/,, ven ovrige /, fordeled paa be til Liimfforden ſtodende Riobfteder og 
Landdiftricter. Efter Sees ta sinfpecteurens Plan (ifr. Departements- 
tidenden for 1856 6. 36—38) ffal Canalen graves i en Langde af omtrent 
6000 Alen og i en Dybde af 10 Fod famt med en Breve i Bunden af 25 Alen 
og i Bandfladen efter Terrainets Beſtaffenhed af mellem 37'/, og 45 Alen. 
Heb heer Side af Canalen anlegges en Tretvet af 9 Fods Brede. For at 
filfre Sndfeilingen til Canalend Endepuntter fal opferes Moler, faaledes at 
per paa begge Sider inbdrettes Basfiner eller Havne. Det oftre af disſe 
Basfiner flal indefluttes af den nuverende veftre Haonemole i Legfer Hava 
og en Demning bygget ud fra Land veft for Canalmundingen. Set veftre 
Basfin dannes ved at fore toende Demninger ud fra Land til 10 Fods 
Dybbe. Langs den nordlige Ocmning fortfettes Canalen med en Rende af 
80 Alens Brede med en Udvidelfe indenfor Oavnehowederne for at tilveies 
bringe det fornsdne Sveie⸗ ° Stopperum. Deels for at flaffe roligt Band 
i Renden, deels for at fiffre tndganende Skibe for at torne mod den fondre 
Demning, vil der blive givet den nordre Demning 2 Knek, hvorhos den 
faa {pringer omtrent 80 Alen frem for Hovedet af den fondre Demning. 


Legfted og Kornum Sogne. 299 


Logſtor 2: Logſtedor ſpnes fer at fave vundet Beiyoning fom Handels⸗ og 
Ladeplads i Glutningen af det 17de og Begyndelfen af det 18de Aarhundrede. 
Hos Arent Berntfen findes den ifte ommeldt. Danfle Atlas pttrer fig faaledes 
om Dyen: ,Logfter er en liden Flokke, fom ingen Kivbftedéprivilegium har, ends 
Piondt den af Rogle faldes Kjobſted og har et Glags Anfeende deraf, formedelft 
‘Confumptionen og ben Losfes og Ladeplads Mettighed, fom den har. Bel figes 
Byen at have havt et gammelt Frihedsbreo paa at fore Handel, Hvilfet i Ilde⸗ 
branden 1747 ſtal vere blevet forteret, men be nuvarende Sndbyggere vide dog 
et at giore retfaffen Rede derfor.” Byen Har foruden den nevnte Bidebrand t 1747 
atter lidt betydelig Ildsvaade i Maret 1751. Medens den leed ftort Tab ved 
Gildefifferiets Aftagen, var Aggercanalené Aabning ven Heller iffe fordeelagtig, da 
den formindffede den for Legfter vigtige Seiladés { Liimfforden. Dens Oplands 
tiltagende Belftand, bens nye Havn og nu Forbinvdeffescanalen mellem Liimffordens 
wende Basfiner afgive imidlertid langt overveiende Fordele for Byen, Hvis til. 
tagende Ro ltemengre noffom vifer dens Fremfkriden. 

Die Remers beremte Difcipel Peder Horrebor (f. 1679, 4 1764) var Sen af 
en fattig Giffer i Logfter. 


Legted Sogn, forenet med Kornum Sogn til eet Paftorat, 
omgivet af dette Sogn, Malle S. og Llimfjorben. irfen omtrent 
'h M. fod for Lsgſtor. Gognet, der efter Matriculen omfatter Handels- 
og Ladepladfen Logſtor, har et Areal af 3018 Tor. Land, af fandet 
Beltaffenbed, med Htk. 196 Tor. A. og E. og 1 To. Miff. 

3 Sognet: Logfted Kirke (med Taarn, uden Hvelvinger), ene 
beliggende; Boerne Logfted med Sfole, Logſtor (om denne fee 
foran), Mielleruyp, Borm{tray, Raunftrup med Sfole, og 
Veſter-Orbek; Gd. Toftebjerg. Balt t Gognet 44 G. vg c. 
200 H., hooraf, fom foranfert, 165 G. og H. i Lggfter. 

Sndvaanere: 1369, hvoraf 1038 i Logftor. J Landjognet er Yord- 
mg Dodeberfivervet. Endeel Huusmend have Arbeide fom Dagleiere 
i Seftor. 

Sognet hsrer til Aars og Slet Herrederd Jurisdiction (Logſtor), 
Jalborg Amtftuediftrict, Nibe og Legfter Lcegediftrict; Hte Bets. 
Amtets 90de Legd. Med Nornum Gogn een Commune, dog faaledes 
at Logſtor banner en ferffilt Commune. 


Kornum Sogn omgivet af Logſted, Vindbles, Salling og Nes- 
borg Sogne famt Liimfjorden. Kirken, fydoftlig i Sognet, 1/g M. o. f. o. 
for Logſior. Arealet, 1319 Tor. Land, er fladt og af fandmulbet 
Beflaffenbed. Norbveftlig i Sognet er en mindre Ma, fom falder ud i 
Lümfjorden. Landeveien fra ogiter til Aalborg pasferer Sognet. 
Hit. 955/, Tp. A. og E. og 3/, Kd. Mſt. 

J Sognet: Bherne Kornum med Kirke (uden Taarn og Hvels 
binger) og Skole, og Oſter-Orbeæk; Avisgaarden Veftergaard, 
13°, To. Htt., 141 Tor. Land, 24 Tor. Land Eng, 3 Tor. Land 
Mofe og 30 Thr. Land Hebe; Smal Vand- og Vindmelle. Balt 
t Sognet 18 G. 0g 18 H., hvoraf 5 G. og 9 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 268. Agerdpriuing og noget Fifferi udgior Ind⸗ 
byggernes Erhverv. 

Sognet horer under Aars og Slet Herreders Surisdiction (Logſtor), 
Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Logſtor Legediſtrict (Nibe) ; Ste Bgks. 
Umtets Wire Legh. Gognet banner med Logſted Gogn (dog herfra 
undtaget Legfter) een Commune. irken tilbprer Eieren af Rraftrup 


240 Biernsholm Sogn. 


Hovedgaard. SGognepreeften for Kornum og Logſted Sogne med Logſtor 
boer i Logſtor. 


Indtil 1856 boede Sognepreeften for Sornum og Legfted Sogne i KRornum, men 
ped Refol. af 12te April 1856 blew pet beftemt, at Preeftegaarden flulde affeendes 
0g Preeften for de forenede Gogne boe i Logftor. 


Bjernsholm Sogn, hvoraf Storftedelen efter Matriflen horer til 
Wars Gerred, og en minbdre Deel til Slet Herred, omgivet af Anner⸗ 
fognet Malle, Vilfted Sogn, Aars og Gislum Herreder famt Liimfjorden. 
Rirfen, paa Sognets veftlige Gide ved Liimfjorden, 1'/, WM. f. for 
Logſtor. Arealet, 10,800 Tbr. Land, hvoraf 6798 Tor. Land til 
Mars Herred, og hvoraf c. 100 Lor. Land Skov, er fladtliggenbe og 
af ſandmuldet Beffaffenbed. Til Sognet borer Wen Livy, beliggende i 
Liimfjorden 1/, Mt. fra Sognets veftlige Kyſt, 14/. M. fra Logſtsr og 
2M. fra Nykjsbing paa Morsy. Nordoftlig i Sognet er en Judſs 
(Sgnder-Gg), der ftaaer i Forbindelfe med ben ved Gogucts nord. 
oftlige Grendfe beliggende Vilſted⸗So, hvorfra en Aa (ober midt 
igiennem Gognet og falder ud i Liimfjorden. Trend-Aa danner 
Gognets fydlige Greendfe.  Lanbdeveien fra Loegiter til Biborg 
pasjerer mibdt igjennem Gognet fra Nord til Shd. Hik. c. 398 Tor. 
A. og &., 37, To. Skſt., 12%/, Td. Ml, Hooraf 185 Tor. A. og E, 
3'/, Zo. Sf. og 67/, Td. Mſt. til Mars Herred. 

S$ Gognet: Bjyrnsholm Rirle, der ubgjsr ben ene Floi af 
Hovedbhgningen til Hovedgaarden Bjsrnsholm; Byerne Ranum med 
Sfolelererfeminarium, Preftegaard og Sfole, Neshy, Ronberg, 
Borregaard, Munl-Sjgrup, Overlade med Sfole, og Sonder⸗ 
fade; Hovedgaarden Bigrnsholm, 4214, To. Htk. og 1050 Lor. 
Land, booraf 520 Tor. Ager, 150 Lor. Eng, 5 Tbr. Slow og 220 Tor. 
Hede, famt endeel Gandjorder ved Fjorden (4 Rirfer med Ctender og 
nogle Rongetiender, 2 Vandmoller, 100 Tor. Ht. Arvefeftegods) ; 
Hevedgaarden Lundgaard af 25'/, Td. Htk. og 420 Lor. Land, 
hvoraf 226 Tor. Ager, 9O Tor. Eng, 55 Tor. Mofe og Kier og 
50 Tor. Hebe; Hovedgaarden Pabljer af 84/, To. Hef. med 632 Tor. 
Land, hvoraf 160 Tor. Ager, 50 Tor. Eng, 50 Tor. Mofe og jeer, 
372 Lor. Hede; Faldgaarbe, Kjergaarbe med Tegloerf, Norre⸗ 
og Sgnder-Molle, 2 Vandmgller ved Hovedgaarden Bjornsholm; 
Men Livg meb Livggaard, 17'/, To. Htt., 560 Cor. Land, bvoraf 
113 Tor. Land Sfov, et Teglver! fyd paa Wen, et Steenhuggert for 
Brofteen nordlig paa famme. Balt i Gognet 62 G. og 85 H., Hvoraf 
26 ©. og 14 H. udenfor Bhen. 

Sndvaanere: 1010. Jordbrug er Hovederhvervet. Noget Fiſteri 
bribes paa Liimfforden. Livg Teglverf, der probucerer c. 1'/o Million 
Steen aarlig, og bet dervæerende Steenpuggeri beffjeftige endeel 
Arbeidere. Ved Bjornsholm afholdes et aarligt Marked i Slutningen 
af September Maaned. 

Sognet herer under Aars og Slet Herreders Jurisdiction (Logſtor), 
Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Logſtor Lcegediftrict; 40e Bars. 
Amtets Spe og 86de Legd. Med Anneret Mtalle een Commune. Kirken 
horer under Bisrnsholm. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1137 Ro. 
Ranum Preftegaards Areal er c. 50 Tor. Land, af 4'/, Tb. Htk. 


Bisrnsholm Sogn. 941 


3 Ranum var i Begyndelſen af Aarhundredet i flere Har et Skole⸗ 
fererfeminarium, ber imiblertid atter ophevedes 1818. Det 
nuderende Seminarium oprettedes ifglge Refol. af Ste Febr. 1847 
iftedetfor Seminariet i Snedfted i Thifted Amt. Det er nermeſt beftemt 
for Walborg og Viborg. GSognepreften for Bjsrnéholm og Walle 
Menigheder er Forftander og forfte Lerer; desuden er anfat en anden 
og en tredie Lerer famt en Gpmnaftiflerer. 


Biernsholm ligger ved en Arm af Liimfforden ved Landeveien mellem 
Legſtor og Biborg. Denne Herregaard, ver har givet Kirten og Sognet Ravn, 
var indtil 1573 det anfeelige Bitflol«Rlofter, et af Landets beromtefte Ciſter⸗ 
cienſer⸗ Abbedier, fom blew ftiftet 1158 af Rong Balbemar den Store, der paa denne 
Maabe vilde vife fin Tatnemmelighed mod Gud, fordi han lykkeligt vax undfluppet 
Snigmerbet i Rosfilde vet foregaaende Aart, og derfor flientede aj fit Fedrenegode 
Lanbsbyen Withſcuele“ med alt dens Tilliggenve til Oprettelfen af et faadant 
Rlofer*), Gine forfle Munte fil Kloſteret fra Barnhem-Klofter i Svervig; fenere fom 
en ny Coloni dertil fra Esrom⸗Kloſter, under hvis Abbeds Tilſyn Vitſtol blev fat. 
Af vet Vanfle Navn dannede Munfene det latinfle Vite schola (Livets Sole). 
Stifterens onner, Rongerne Knud Vi, og Baldemar Il., ſtjenkede Koftret betpdes 
lige Privilegier, Hvilfe bleve ftadfeftede og forogede af de folgende Konger. 1287 
afbrendte Rfofiret. Det havde fra gammel Tid en Slole, fon vedblew at beftaae 
dter Reformationen, lige til Kioſtret blew afhendet fra Kronen. Da den fidfte 

bhed — eller rettere Klofterforftander, thi han var gift °9 fungerede fom luther# 
Pret der paa Stedet — Anders Anderjen refignerede 1568, forlebnede Rong 
Breverit 11. Henrik Gploenfijerne til Aagaard med Bitflel-RKlofter; men allerede 
1573 bortbyttede Kongen det til Rigsraad og Ridder Bjorn Anderfen tif Steenalt 
(+ 1588) for Vinſtrup Hovedgaard og andet Gove i Sjelland. Da faaledes det 
pamte beromte Ciftercienfer-Abbedi forvandledes til et Hervejade, fit bet ogſaa 
om faadant efter den ferfte Cier fit nye Navn, fom det fiden har beholdt. Truid 
Biorn (4 1590) arvede Bfernsholm efter Faberen. Han var gift med Ermegaard 
Gyloenftjerne. J Anledning af deres Bryllup ſtrev vaverende Lector, ſiden Biſtop 
Hegelund fin ,,Elogia mulierum.“ Da Fru Ermegaard lenge efter Mandens Her 
havde fodt en Gon og ladet denne dobe med Navnet Truid Bjorn, beffplote hendes 
Svogre Gotzlev Budde og Mikkel Tornefrands bende for at Have ladet en Dukke 
af Bor bebe for at beholde Gaard og Gods. Hun vandt dog Sagen og giftede 

1597, da Hun var fommen i rolig Beſiddelſe af Gaarden, med Gjord Kaas (med 
Sparren i Baabenet). Cfter fin Farbroder Niels Kaas arvede denne Torupgaard. 
31) Mar levede han i Xgteſtab med fin Frue uden Bern, men da han indlod fig 
Cet ulovligt Forhold til fit Sodſtendebarn Riels Kaas's Ente til Starupgaard, 
med hvem han havde 2 Born, og dette blev fundbart, bleve de tiftalte, og baade 
han og Gru Birgitte bleve Citte for Wgteffabshbrud, men fom for ner beflegtere, 
altjaa for Blodſtam) halshuggede i dover aon. Fru CErmegaard levede dere 
iter enbnu i 24 War og overfod ved fin Oed Gaarden til fine Soſterſonner 
Holger Bille og Belper Friis. Hele Ciendommen forenedes igien tite lenge efter 
under Aref Suul (af LilliesSuulerne) og gif i Arv til dennes Sen og Sonneſon 
famt Givftneontes Datterſon Claus Below (+ 1700), der ajhandede den ba meget 

indflede Ciendom 1687 til Anders Kierulf (+ 1735), fom tilligemed fin Brover 
dauritz Kjerulf til Biffertsholm bleo adlet 1724. Denne driftige Cter oprettede 
Hovedgaarden Lundgaard, bebpggede denne 09 Padlfergaard, famt foregede Eien⸗ 
bommene til Bfernsholm betyveligt. Alle hand Bern dode for ham, og hans 
nyerhvervede Baaben ble nedlagt med ham i Graven. Bjernsholm overlod han 
alt 1726 til Sennen Geren Kjerulf, efter Hvis Ded 1780 Gaarden ved Auction 
bley folgt til Cancelliraad Peder Thogerſen de Lasfon til Rodflet med 498 Bor. 
Dif, for 28,080 Rd. Den eiedes derefter af Sennen Matthias de Lasfon og Senne 
fonnen Gtiftamtmand over Lolland-Falfters Stift Peder de Ladfon. Sidſtnævnte 
bebe Mar 1808 uden at efterlade fig Bern, og hans Arvinger folgte Aaret efter 
Biernsholm, Lundgaard og Padkier Gods og Tiender, talt 635 Vor. Hit., fot 





*) En udferlig Befrivelfe af vette Rioters Hiftorie findes i Danfle Magagin I. 6. 133—53, 
1Ti-—88, 199—211. 


242 Biornsholm og Malle Sogne. 


206,100 Rod. til Johan Cafpar de Mytins tif Gfiruplund (+ 1852). Han var en 
briftig Landmand, men blew bragt tilbage ved be efterfelgende Aars lave Korn⸗ 
prifer, og berfor nodt tif i Aaret 1828 at overdrage be nevnie Godfer tl Stats⸗ 
fasfen for 214,216 Rd. De ere endnu Statseiendom; Feftegodfet er frafolgt t 
ben fenefte Zid. De nuverende Hovedbygninger, 2 Etager af Grundmuur, ere deelé 
Leoninger af ben gamle Klofterbygning, deels opferte i Midten af forrige Aarhundrede 
af Matthias de Lasfon. Gaardens Pautte 0g ubdftratte Dave ſtylder fit Anleg til 
Peder de Lasfon. Langt tivligere var den gamle Kloſterkirke, fom fFal have vœret 
en af be ſtjonneſte Rirfer i Norden og bygget efter Model af en af de gamle Rirfer 
{ Rom, gaaet tilgrunde; efter at verre blevet berovet fit foftbare Robbertag ved en 
af be fiendtlige Snvaffoner i Iylland under Kong Chriftian 1V., forfaldt den aldeles, 
0g 1668 bleo ben nuverende Kirke, Hvortil Bfernsholms dvaverende Cier Riels 
Arelfen Juul havde ladet en Floi af Gaarden indrette, indvtet af Viborg⸗Biſtop. 
Mange abelige Lig af be Famifier, fom have etet Bjsrnsholm, ere her Henfatte. 

jornépolm var forhen Anner til Strandby i Gislum-Herred, hovilken MRirte t 
ben fatholfle Tid tilberte Vitſtol⸗Kloſter, men et nu et Hovedfogn. paa Marken 
tet ved Gaarden bar i Mibddelalderen flanet en Kirke, Aal eller, fom den fer 
Reformationen hed, Ale Kirke; vet var ogfaa en af de Rirker, fom tilperte Kloſtret. 
Det Sted, Hoor ven har ftaaet, kaldes endnu i O. Atl.: „Aal⸗Kirkegaard“ og ſtal 
Sree gine Collectanea vere omirent der, hvor Bisrnsholms eller Klofter⸗ 

arfed holdes. 

Live nevnes { et Beſtjæermelſesbrev af Rong Chriftoffer 1. for Vitſtol⸗Kloſter 
fra c. 1252 (,,tola insula Ligh") blandt dette Kloſters Ciendomme, ligeſom den 
ogſaa i den nyere Tid har hort til Bfernsholm Hovedgaard; nu har den fin egen 
Gier. Livegaard er den enefte Gaard paa Pen, beliggende paa dens oſtlige Side. 
Her findes endeel Skov, fom tivligere har veret meget fterre og af Arent Berntſen 
omtales for fin Rigbom paa Nodder. Til Eiendommen horer betydelig CTegloerks- 
bedrift, poortil Hen leverer fortrinfigt Materiales; ogfaa et Steenhbuggert af Bro- 
fleen er, fom anfert, nylig paabegpndt, da Rampefteen forefindes her { ftor Mengde. 
Bed Gaarben er et lille Capel eller Bedehuus. 


Male Sogn, Annex til Bjornsholm S., omgivet af bette, Bilfted 
og Logſted Sogne famt Liimfjorden. Kirken, sftlig i Gognet, 3/, M. 
{. for Logſtoer. Arealet, 2334 Tbr. Land, er fladt og af fandmulbet 
Beflaffenbed. Til Sognet horer den ubeboedre Gandy Holm eller 
Nendrop Sando, beliggende noget nord for Gognet t Liimfjorden, og 
endeel af Vilſted-⸗So i Sognets fydligfte Deel. . Landeveien fra Logſtor 
it Siberg pasferer Sognet fra Nordoſt til Sydveſt. Htk. 114%/, TX. 

. og &. 

3 Gognet: Bherne Malle med Kirke, Vandſted, Bryettrup 
og Lendrop; Avlsgaarden Wftergaard, 20 Tor. Htt. og 330 Xr. 
Rand (4 Tov. Htk. Feftejord); Gvenftrupgaard og Hedegaard. 
Salt i Gognet 19G. og 12 H., hvoraf 6 G. og 2H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 212. Bordbrug og lidet Fijteri ere Erhvervsgrenene. 

Sognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddeligger fom Hoved- 
fognet; Ste Vgtds. Amtets 97de Legd. Rirken Horer under Bjornsholm. 


Male har ligefom Biornsholm forhen veret annecteret til Strandby { 
Gistum Herred. 


Vilſted Sogn omgivet af Unnexet Vindbles, Lggfted, Malle og 
Bjornsholm Sogne famt Aars Herred. Rirfen, omtrenc midt t Cognet, 
1 M. f. for Logſtor. Arealet, 4377 Tor. Land, er fladt, og Jorderne 
ere deelS fanbmulbede og deels, navnlig ved Byen Vilfted, af god leer⸗ 
muldet Bejtaffenhed med Sand og Leer til Unterlag. Den fydlig t Sognet 
beliggende Vilſted⸗So udgigr omtrent 1 Miil t Omkreds og affetter 
til Nabofognene et Par mindre Aalsb. Htk. 1641/, To. A. og E og 
91/, Xo. Mſt. | 


Billed, Bindstes og Nesborg Sogne. 248 


J Sognet: Byen Vilfted med Kirke, Preæſtegaard, Skole og 
Vandmolle; Avlsgaarden Holksminde, der udgior 2 ſammenlagte 
Bondergaarde, Mellem- og Vefter-Street, 16 Tor. Hik., 190 Tor. 
Land Ager, 14 Lor. Land Eng og 6 Tor. Land Hede, Hylleſted— 
gaard, 12'/, Td. Het. Ager og 1 To. Htk. Eng, 170 Aor. Land Ager 
foruben en betydelig Deel Hebe og Eng i Resborg S., Halbruyp- 
gaarbe, Gone Gaafted og Grynning; Galten Mollegaard. 
Salt i Gognet 35 G. og 28 H., hvoraf 15 G. og 6 H. ubdenfor Byen. 

Indvaanere: 373. Foruden Agerdhrining, fom er Hovederhvervet, 
haves i Vilſted⸗So et iffe ubethdeligt Erhverv veb Fiffert. 

Sognet horer under Aars og Slet Herreders Jurisdiction (Logſtor), 
Aalborg Amtftuebiftrict, Nibe og Logſtsr Lregediftrict (Nibe); Hte Bets. 
Amiets 95de Leegd. Med Annexret Vindbles een Commune. Kirken 
tilhyrer Gognebeboerne. PBreeftefaldets Reguleringsfum er 746 Rb. 
Preftegaardens Areal er 64 Tor. Land Ager, 20 Tor. Land Eng og 
en Hedelod, Htk. 74/, Xb. 

Rilfied ligger ved Rordfiden af den derefter benevnte Ss. Kirken bar Taarn 
med flirfidigt t en Spids oplebende Tag med Spiir og er hvalvet. Bed Bilfted 
bar ber i celpre Tid fliggef en Herregaard, fom Dronning Margrete tobte til 


Kronen og [od nedbryde. Godfet vedblev dog at vere et fereget Lehn indtil Rong 
Chriftian 1V.°3 Tid. Af Borgen findes endnu Spor: Pladfen, Fifledamme m. m, 


Vindblæœs Sogn, Annez til Vilſted Sogn, omgivet af dette, Logfted, 
Rornuin, Galling og Outrup Sogne. Sirfen, midt i Sognet, 9/, Me. 
ſ. o. for Logſtor. Arealet, 2882 Lor. Land, er ujeont og af fandmulbet 
Beſtaffenhed. Langs meb Gognets fydlige Grendſe lober en Aa til 
Lilfted-Syp i Hovedjognet. Htk. 1284/, Vo. A. og E. og 4°/, To. Mſt. 

3 Sognet: BVindbles Kirke (med Taarn, uden Hveelvinger), 
eenligt beliggende; Byerne Vindbles med Sfole, og Engelftrup; 
Wlégaarden Aarupgaard med Vandmolle, 137/, To. Hil. A. og E., 
43), To. Mſt., 390 Tor. Land; Gone Mfter-Street og Bigrum- 
flei. Salt i Sognet 29 G. og 13 H., hvoraf 14 G. og 6 H. uden⸗ 
for Byerne. 

Indvaanere: 273. Agerdhrfning er Hovederhvervet. 

Sognet hsrer til de famme Abdminiftrativ-Gndvelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 5te Bglrs. Amtets 98de Leegd. Sirken tilhsrer nogle 
Privatmeend. 


Aarupgaard har tilhort Rammerherre Sohan Cafpar de Mylius, fom lagde 
den under Bjfernsholm, og ven vedblev, efterat fidfinevnte Gods var overtaget af 
Staten, at tilgere hans Familie indtil 1855. 


Nesborg Sogu omgivet af Anneret Salling S., Kornum og 
Farftrup Sogne famt Liimfjorden (Aggerfund). Rirfen, foolig i Sognet, 
*/, M. g. for Logſter. Arealet, 4112 Tor. Land, er i den nordveft- 
lige, veftlige og ſybveſtlige Deel af Sognet henad Nesborg By hoit⸗ 
Hagenbe men ipvrigt fladtliggende med ftore Eng- og Rjerftrefninger 
(Rorreljers Enge), der gjennemffjeres af flere mindre Aalsb. 
Sordsmonnets Beffatrenbed er deelS god Muld og Muldleer, navulig 
tl Byen Nesborg, deels mulpfandet. Htk. 2117/, To. W. og E. 

J Gognet: Bherne Nesborg med Rirle, Preftegaard og Sfole, 
ten Gaard paa 15 Thr. Hil., og Tolftrup; Aggerfundgaarde 


244 Nasborg, Salling og Outrup Sogne. 


(Kro og Fergefart). Balt i Sognet 38 G. og 35 H., hooraf 7 G. 
0g 9 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 505. Agerdhrfning er Hovederhvervet. Fra Tol 
ftrup drives noget Fiſteri i Liimfjorden. 

Gognet borer under Aars og Slet Herreders Jurisdiction (Lsgftsr), 
Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Lo gfter Legediftrict (Nibe); 5te Bgkos. 
Amtets 93de Legd. Med Annexfognene Salling og Outrup een Come 
mune. Sirfen tilbprer Gieren af Brondumgaard t Salling Sogn. Preeftes 
falbets Reguleringsfum er 1242 Rd. Prejtegaardens Areal, fom er bort- 
forpagtet for 9 War fra April 1853, udgisr 67 Tor. Land Ager, 40 Thr. 
Land Eng og 40 Tor. Land Rjer, af Ht. 105/, Tb. 

Neashorg Kirke Har Taarn, ver paa Grund af Sirfens hoie Beliggenhed 


benyttes fom Somarke fra Nordisen og derfor iffe ter nedlegges; den har tidligere 
oeret Korskirke. 


Salling (Slarpfalling) Sogn, Annex til Nesborg Sogn, omgivet 
af dette og Annexjognet Outrup famt Vindbles, Kornum, Farftrup og 
Lundby Gogne. Kirken, fydveftlig i Gognet, 1 M. f. o. for Logſtsr. 
Arealet, 3170 Tor. Land, er ujevnt, af muldleret og muldfandet Beffaf- 
fenhed. Veiene fra Logſtor til Nibe og fra Logſtor til Aalborg-Biborg 
Laudevei pasfere Sognet. Hif. 211°/, Zo. A. og G. 

3 Sognet: Bherne Galling (Sfarpfalling) med Kirke og 
Sfole, Broͤndum og Hemdbrup; Avl{Sgaarden Brondumgaard, 
22 Tor. Htt., Gd. Puutrupgaard. Balt i Sognet 38 G. og 32 H., 
hvoraf 14 G. og 1 H. ubenfor Bverne. 

Indvaanere: 475. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Sognet horer under de famme Aonriniftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
foguet; 5te BVgfds. Amtets 94de Legd. Kirken tilhyrer Cieren af 
Kraſtrup. 

Salling Kirke er efter den foreliggende Beretning pderft tarvelig, men kunde 


were en ſmuk Kirke, da den har Hvelvinger og Sidegange. Den er uden Taarn. 
«Den nye Altertavle er en Parodl paa en Altertavle.« . 


Dutrup Sogn, Annez til Nesborg og Salling Sogne, omgivet af 
fidftuevnte Sogn, Vindbles, Bilfted, Lundby og Gunderited Sogne 
fem Aars Herred. Kirfen, nordlig i Gognet, 11/, M. ſ. o. for Logſtor. 

realet, 4337 Dor. Land, er ujevnt og af flarpfandet Beſtaffenhed. 
Landeveien fra ogiter til Malborg og fra Logfter til Aalborg + Viborg 
Landevei pasfere Gognet. Htk. 859/, Tb. A. og E. 

3 Sognet: Outrup Kirfe (uden Taarn), beliggende noget norbdlig 
for Byen Outrup; Berne Outrup med Sfole, og Braarup; Horne 
befgaarde, Mfterhedegaarb, Gone Braarupholm, Lolhohm 
(faaledes paa Manfa’s ſtort, OD. A. Lukholm), Bradshave (hos M., 
iD. A. Bredhauge). Balt i Sognet 22 G. og 18 H., hvoraf 10 G. 
og 18 H. udenfor Berne. . 

Sndvaanere: 234. Agerdprfning er Hovederhvervet. 

. Sognet herer under de famme Abminiftrativ-Inbddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Dte Vgkos. Amtets 96de Lego. 


Gunbderfted Sogn, hvoraf omtrent 2/, borer til Mars Herred, 
Annex til Ulſtrup Gogn i ſidſtnevnte Herred, omgivet af dette, Blere 


Gunderſted og Farftrup Sogn. 245 


og Gibrup Gogne, famt Gognene Outrnp, Lundby og Aiftrup i Slet 
erred. Kirken, omtrent midt i Gognet, c. 2 M. f. v. for Nibe og 
“1M. f. o. for Logſter. Arealet, 5164 Dor. Rand, hvoraf 3725 Lor. 
Land til Glet Herred, er ujeont og af fandet og flarpfandet Beftaf- 
fenbed. Langs med Herredsgrendfen midt i Gognet lober en minbre 
Aa tilen ved Gognets fydveftlige Grendfe beliggende Indſo (Mavn-S 9g). 
Landeveien fra Yegfter til Nibe og Aalborg pasferer Sognets nordlige 
Deel. Htk. 924, To. A. og E. og 11/, To. Mſt., hooraf 63°/, To. 
A. og €. og 14/, To. Mſt. til Slet Herred. 

3 Sognet: Gunderfted Kirke (med Taarn, uden Hvcelvinger) 
ved Hovedgaarden Gunderfted; Boerne Borup med Sfole (nu udflpttet), 
tille-Hiftrup og Bigrnftrup med Omgangsſtole; PHovedgaarden 
Gunderfted, 17 Tor. Htk., 200 Tor. Land Ager, 100 Tor. Land 
Eng. 1400 Tor. Land Hede, 100 Tor. Land Rjer og Tervemofe, 
Gunderfted Sogns Konge⸗ og Mirketienve; Gone Vormftrup, Smeg re 
gaard og Borupgaard. Yalt i Sognet 26 G. og 14 H., Hvoraf 
12 @. og 7 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 278. Agerdyrkning er ligefom i Hovedfognet Hovet- 
ethoervet. Bed Navn⸗So afholdes et aarligt Marked. 

Gognet herer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 5te BVgfos. Amtets 89de Legd. Kirken tilherer Cieren af 
Hovedgaarden Gunderfted. 


Gunderſtedgaard har tidligere Hert til Kraftrup Hovedgaard og havt famme 
Eiere fom denne. 


Sarftruy Sogn omgivet af Annezet Lundhy S., Aijtrup, Sebber, 
Salling og Nesborg Gogne famt Liimfjorden. Kirken, omtrent midt t 
Sognet, 13, M. g. for Legfter. Arealet, 8681 Tor. Land, bvoraf 
72 Zor. Land Fredffon (Baar Slow), er t Narheden af Byen Kjolby 
noget bgitliggende, men igvrigt fladtliggende med en betydelig Engftrels 
ning (Vaar Enge), gjennemffaaren af et Par mindre Aalsb, og i 
ben veftlige Deel af Sognet en ſtorre Indio (Kjolby-⸗-So). Yords- 
Monnet er af muldfandet og paa endeel af Rjslby Byes Forder af muld- 
leret Beffaffenbed med Gand og Ralf i Underlaget. J Liimfjorden er 
nogle ubeboede Ser (Horngaardsholm, Tetterne og Halvdelen 
F Vaar- og Ryg-Holm), fom hore til Sognet. Hik. 328%/, LX. 
A. og E., 7%, To. Skſt. og 3'/, To. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Farftrup med Kirke, Preeftegaard noget fyb 
for Byen, Stole beliggende imellem denne By og Kjolby, Stavn 
med Stole; Hovedgaarden Rraftrup, 43%/, Tb. Htk., 300 Tbr. Land, 
80 Tor. Mofe, 20 Tor. Hede (55 Tor. Htk. Feftegods, en Vandmolle, 
Ry Molle, beliggende paa Hovedgaardens Mark, Salling og Kornum 
Sognes Kirke- og Rongetiender, Nesborg Sogns Rongetiende og Konge⸗ 
tienden af Kjolby i Faritrup S.); Hovedgaarden Baar, 32'/, Ld. Hik., 

Tbr. Land Ager af let, fandmuldet Beftaffenhed, 100 Lor. Land 
Gig, c. 80 Tor. Land Sfov, 330 Tor. Land Mofe og 50 Tor. Land 
Dede, Teglverfet Fredensdal; Avlégaarden Hornsgaard, 16%, 
24>. Hif., 154 Tor. Land Ager, 42 Tor. Land Eng, 41 Tor. Land 
Mofe og 62 Tr. Land Hede, Riisgaardb, Ornesgaard (2 G.), 
Hornflongaard (2 G.), Lundegaarde og Skovhuſe. Jalt i 


, 246 Serkrup og Lundby Gogne. 


Sognet 56 G. og 82 H., hvoraf 20 G. og 28 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 860. Agerdyrkning er Hovederhoervet. J Stavn By 
ved Liimfjorden er et Par Sofarende og Fiſtere. 

Gognet herer under Aars og Slet Herreders Surisdiction (Lsg{tgr ), 
Aalborg Amtftueriftrict, Nibe og Logftor Legediftrict (Mibe); Ste Bgkds. 
Amtets 87de Legd. Sognet banner en egen Commune. Kirken tilbprer 
Cieren af Baar Hovedgaard. Under 28de Juli 1624 er af Chriften 
Friis til Kragerop ſtjenket den aarlige Landgilde og Tiende af 2 Gaarde t 
Barmer, Sebber S., Munkgaardene faldet, til Fattige, og leveres 
beraf aarfig til Farftrup Sogns Trengende 414 To. Rug og 47/o Td. 
Bog efter Sognepreftend Beftemmelfe og under Tilfon af VBiffoppen 
for Biborg Stift. PBreeftelaldets Reguleringsfum er 961 Rd., men et 
ſiden Reguleringsfummens Faftfettelfe bleven forgget i Tiende 2 br. 
Bog, t Offer 20O—30 Md. og i Forpagtningsafgift c. 100 Rd., ligejom 
ned at ber er funben Torvejord til Preeftelopden, hvilken Hidtil bar 
veret Leiet, og fom afgiver Torv for flere Aar. Prefteqaardens Areal 
er 80 Zor. Land Ager, 40 Tor. Land Eng, 11 Tor. Land jeer, 
3 Zor. Land Hede, Htf. T4/, Td. 


Garfirup Kirke har Taarn; den ex tfte Hoelvet uden i Taarnet.  Tidligere 
bar den veret en Rorstirte; den ene Side er Baabenhufet, fom endnu ftaaer; den 
anden modfatte Udbygning ev nedtaget; under denne var Begravelfer i Kjelderen, 
fom endnu ere bevarede. 

Hovedgaarden Kraftruyp, egentlig Kragstorp eller Rragfirup — fom RNavnet 
firives i gamle Documenter — tilborte ¢ den fatpotfte Tid Vitſtol⸗Kloſter. 1522 
jolgte Rloftret denne Gaard til dem fidfte fatholffe Biffop i Biborg Sorgen Friis; 
Skjodet, udftedt af Abbeden, Haves endnu. Cfter Sorgen Friis eiedes Krafiru af 
pang Slegtninge; fra Familien Friis tom den til Familien Oue, af Hotlte Oberſt 

anderup Due falbt i Slaget ved Helfingborg 1710. Borggaarden beftaner af 4 
fammenbpggede Floie paa een Etage af Grundmuur med Tegltag, famtlige omgivne 
af Grave, pvorover ferer en muret Bro til Ladegaarden, af Hvis B gninger en 
Deel er meget gammel fmaaftee 300 Aar). Af Borggaarden ere de to foie opferte 
4 Degyndel en af dette Aarhundrede, be to andre ere noget celdre. 

aar var {Middelalderen og i den nermefte Tid efter Reformationens Ind⸗ 
ferelfe en Avlsgaard under Vitlol-Rlofter; ved det Mageffifte, fom Kong Frederif Ul. 
1573 foretog med Bjorn Anderjen, fom Baar tilligemed Kloſtret under denne Eier 
Cifr. Biernsholm), fom deraf oprettede en Hovedgaard. Han bpagene Gaarbden 
paa en Bakke, hoor Ladegaarden nu flaaer; men dba Baaningspulet, fom var af 
Dindingsvert, efter faa Wars Forleb afbrendte, opferte hand Eafe Fru Karen 
Brits en ny folid toetages Hovedbygning af Grundmuur nedenfor Ladegaarden ved 

agen, prydet med Spiir og omgivet med brede Grave, Hvilfen bleo farbig 1590. 

fidfte Dalodeel af 17de og Begyndelfen af ibe Aarhundrede tilhorte Baar 

amifien Benjgon, nemlig Dr. med. Rielé Benzon, hans Gon Gebheimeraad Niels 

enzon og dennes Gon Conferentsraad Peder Bengon. Den nefte Cier, Zufſtits⸗ 
raad Sodhum Poulfen, ombyggede 1722 Gaarden, fom ba var ganfle fortalden; 
efter hand Ded var Baar i nogen Tid forenet med Kraftrup og Gunderftedgaard 
tinder famme Eier. 


Lundby Sogn, Annex til Farftrup S., omgivet af dette, Aiſtrup, 
Gunrerjted, Outrup og Salling Gogne. Kirken, omtrent midt i Sognet, 
1*/, M. o. f. o. for Logſtor og figevaa langt v. f. ». for ibe. Arealet,. 
3166 br. Land, er ujeont og af fandmuldet Beffaffenbed. J 
Sognets veftlige Deel ex et Par mindre Aalsb. Lanveveien fra Aab' 
borg til Lggftyr pasſerer Sognet. Ht. 81 Tor. A. og E. og 
6*/, To. Mf. . 

J Sognet: Bherne Lundbh med Kirle (med Taarn, uben Hvoelk 


⸗ 


Qundhy og Sebber Sogne. - 247 


binger, meget fimpel) og Skole, Freiftrup; Gon. Cffildftrap- 
gaarde, Beltofte, Lundby Vandmeslle, Malgaard med Vanr- 
mole, Dybvadgaard med Tegloerf, Fridsgaurd, Hylkjer— 
gaard, Brobefaa Vandmolle (Gryn⸗ og Stämpe⸗Moölle). Balt i 
Eognet 19 G. og 24 H., hvoraf 10 G. og 13 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 273. Agerdyrfning er disſes Erhverv. 

Gognet horer under de famme Adminiftrativ-Indbdelinger Jom Hoved- 
foguet; Ste Bgtds. Amtets Woe Legd. Sognet udgisyr en egen 
Commune. Sirfen tilhgyrer Sognets Beboere. 


Sebber (Sebberflofter) Sogn omgivet af Anneret Aiftrup, 
Farſtrup S., Liimfjorden og Sebberfund. Kirken, i Sognets fydveft 
lige Deel, 1 Dt. f. v. for Nibe. Arealet, 2200 Cor. Land, er ujeont, og 
af flarpfanbet og fandmuldet Beffaffenhed. Til Gognet hore flere ube- 
boede Holme eller Wer i Liimfjorden (Rlofter Engholme og Sters 
tetterne). Bed Bhen Volfted ligger en lille Skov. Ht. 112%, Tp. 
A. og ©. og 1/4 To. Mie. 

3 Gognet Sebber Kirke, der ligger veb Hovedgaarden Sebbers 
flofter; Byerne Barmer med Preltegaard, Balfted med Rro, 
Sebberfundbh med ro; Gebber Stole er beliggende mivt imeem 
alle 3 Boer; Hovedgaarden Sebberflofter, 20 Tor. Htf., 230 Tor. 
, Land Ager af fandmuldet Reffaffenhed, 130 For. Land Eng, 100 Zor. 
Zand Hede, 50 Tor. Land Moſe, 19°/, To. Hit. Fejtegods, Sebber Sogns 
Kirke-⸗ og Rongetiende, en Vintmoglle og et Tegloerf; Gd. Bandfted. 
Salt i Gognet 26 G. og 139 H., hvoraf 5 G. og 67 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 772. Agerdyrining er Gognebeboernes Hovederhverv. 
Caagodtfom alle Beboerne i be to folferigefte Byer, Gebberjund og 
Volfted bare oprindelig Fiffere, men med Sildens Forfoinden fra Liim⸗ 
fiorden Maret 1828 og bed "ggercanateng Aabning formindffedes 
Bifteriet, og iffun faa Familier i Gebberfund ernere fig for Tiden ved 
Fiſteri. Endeel Sfippere og Sofolk boe i Sebberfund. : 

Sognet herer under Aars og Slet Herreders Surisdiction (Logſtor), 
Aalborg WAmtjtucdiftrict og Logſtor Leegerifirict (Nibe); Hte Vgkos. 
Amtets Bde Lego. Gognet banner en egen Commune. Kirken tilhgrer 
Eieren af Gebberflofter. PBreftefaldets Neguleringsfum er 729 Rb. 
deh zaagezne Areal er c. 30 Tor. Land Ager og 19 Tor. Eng, af 

. 41/, Xd. 


Sebbertlofter eller Gebbergaard er nu en Herregaard, beliggende ved 
den veſtre Bred af den derefter benaonede Arm af Liimfforden, Sebberfund. J 
Middelatderen var det et Ronneflofter *), fom horte under Viborg Bifpeftol, men 
pois Stiftelfestin er uvis (det nevnes forfte Gang 1268); Ravnet findes ffrevet 
meget forftielligt. 1528 forlehnede Biffo_p Jorgen Friis med Kongens SGamtytte 
Rloftret til Mag. Riels Friis, Cantor i Viborg, Hvem det Bee fort efter ved en 
dettil nedfat Commisfion frademtes paa Grund af utilberlig Bebandling af Godſet 
99 Nonnerne. Bed Reformationen bleo Kloſtret 1536 inddraget under Kronen og 
Maret efter givet Ridder Chriften Friis i Forlehning, imod at han ſtulde underholve 
Munkene“,“ hvilken Beretning i D. Atl. Daugaard anfeer for en Sfrive eller 
Trykjeil iftedetfor »~RNonnerne’. Kong Frederif UW. forlehnede 1561 fin Movers Hof- 
meferinde Fru Anna Glob med SGebberflofter, og 158! afhendede famme Konge 





*) Efter Danfle Atlas var Sebberflofter baade et Nonne⸗ og et Munkekloſter, men Daugaard 
antager det Sidfte for urigtigt. ; 


248 Aiftrup Sogn. Wars Herd. 


bet ved et Mageffifte fra Kronen til Oluf Brotlenhbuns, i poillen Families Be- 
fiddelfe det vides at have varet til 1660 eller ben Tid, ba Gouverainiteten ind- 
fortes, hvorefter Gaarden P% havt forftiellige Ciere. Den nuverende Hovedbyg⸗ 
ning er opfert i 8 Fleie af Grundmuur, fom det antages i forrige Aarhundrede; 
Ladebygningerne ere nye. Den gamle Rlofterfirfe er nu SGognefirfe; ben Har 
Taarn og Svatvinger, er ftor og ret fmuf, men bar forovrigt intet Merteligt fra 
ben fatholffe Tid. Her finded en ſmuk Sighteen over Oluf Brottenhbuus (+ 1608) 
og bang Frue Elfe Steen (+ 1616), i fin Vid Ciere af Gebberflofter, fom her ligge 
begravede, og en anbden over en fenere Eier Sorgen Senfen Gleerup (+ 1727). 

Tet ved Sebberfund er en Balfe, hvor ber fordum ffal have ftaaet en Kirke, 
fom var indviet til St. Nicolaus, og Hvoraf Rudera endnu vare kjendelige paa 
_ den Tid, da Danke Atlas udkom. 


Aiſtrun Gogn, Annexr til Sebber Sogn, omgivet af dette, Gunder- 
fted, Lundby og Farftrup Sogne famt Gebberfund. Kirken, noget sftlig 
i Gognet, 1'/, M. f. v. for Nibe og 2'/, M. gy. for Logſtor. 
Arealet, 2333 Cor. Land, hvoraf 6 Tor. Land Slow, der iffe er Fred- 
ffoo (Kys Sov), er flavtliggende og af flarpfandet og muldſandet 
Reffaffenbed. Halvdelen af den nord for Hovedfognet Sebber i Liim— 
fiorbden beliggende BVaar- og Kyvy- Holm horer til dette Sogn. Syd— 
veftlig i Sognet er en mindre Aa, der falder ud i Gebberfund. Ht. 
W177, Tb. A. og EC. og 38/, To. Mſt. 

J Sognet: Byen Store-Aiftrup med Rirke (med Taarn) noget 
fpdoft for Byen, og Cfole; povedgaarden Nyy, 178/, To. Htk., 
200 Lor. Land Ager af fandmuldet Beffaffenhed, 70 Tor. Vand Eng, 
6 Tdr. Land Sfov, 50 Tor. Land Moſe og 250 Tor. Land Hebe; Rode 
Vandmolle, Stonhufe; 2 Tegloerfer. Balt i Gognet 21 G. og 
36 H., hvoraf 11 G. og 14 H. ubdenfor Byerne. 

Indvaanere: 374. Agerdyrfning er Hovederhvervet. Kyo Tegl⸗ 
vert probucerer aarlig 2—3 Millioner Steen og beffjeftiger mange 
Arbeidere. Til Hovedgaarden Kys horer et Brendeviinshrenderi. 

Sognet horer under be. famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ste Vgkos. Amtets 91de Legd. Gognet danner en egen 
Commune. Sirfen tilherer Cieren af Hovedgaarden yg. 


Kye flat allerede i Begyndelfen af bet 15de Aarhundrede have tilhort ben 
abdelige Familie Tornefrands, fom uddode med Mikkel Rielfen Tornefrands 1662. 
Gaarden har fiden havt Ciere af forftiellige Familier. 


Aars Herred 


omgives af Slet, Hornum, Hinfted og Gislum GHerreder famt Liim⸗ 
fiorben. Herredet er i det Hele bakket og fandet, fom ofteft meb Sand 
effer Gruus, flere Steder endog med Abl til Underlag, aldeles blottet 
for Sfov, undtagen mod sft, hoor ber findes en famlet Sfovftrefning. 
Den ftprre Deel af Herredet er endnu befledt med Lyng. Arealet er 
bY, () M. Htf. 1663", To. A. og C., 97/, To. Skſt. og 22'/, Zr. 


VeftersHornum og Ghllebjerg Sogne. 249 


Mil. Iudvaanernes Antal var ved-fiofte Foelketelling 4299. J geiftlig 
Henfeende banner Aars Herred med Slet Herred og Gislum Herred 
eet Provfti under Viborg Stift. 


Befter-Hornum Sogn omgivet af Annerfognene Hyllebjerg og 
Fleisborg, Uljtrup og Haubro Gogne famt Slet og Gislum Herreder. 
Sirfen, i Sognets fydlige Deel, 2'/, M. f. f. o. for Logſtsr. Arealet, 
2649 Tor. Land, er ujeont og af ffarpfandet Beftaffenhed. Landeveien 


fra Nibe til Logſtor⸗Viborg Kanbeve| baslerer Sognet. Sjgrups 


Gees ſydlige Deel gaaer ind i Sognets nordoftlige Deel, og 
Trend-Aa dauner Soguets fydlige Grendfe mod Gislum Herred. 
Ott. 927/, Td. UW. og E. og 57/4, Vb. Meff. 

J Cognet: Boerne Vefter-Hornum med Kirke, Preeftegaard og 
Chole, Krogſtrup, Riife eer Ritfegaarde; Hovedgaarden Dr ne 
drup, 14, Zp. Ht, 146 Tor. Land Ager, 56 Thr. Land Eng, 
29 Zor. Lanb Moſe og 239 Tor. Land Hede; Hornumbro Bands 


| mettle. Salt i Gognet 18 G. og 14 H., hvoraf 8 G. og 7 H. 


— wdenfor Boerne. 

Indvaanere: 207. Agerdhrfning er Hhovebderhvervet. 

Sognet horer under Aars og Slet Herreders Surisdiction (Logſtor), 
Aalborg Amtftnediftrict, Nibe og Logſtor Legediftrict (Mibe); 4be 
Bohs. Amtets B3de Legd. Med Annegfognene Hpyllebjerg og Fleiss 
‘ borg een Commune. Sirfen tilhgrer Gieren af Hvanftrup t Farſo S. 
Præeſtekaldets Reguleringsfum er 620 Rb. Preftegaardens Areal er 
54 Tor. Land Ager, 22 Tor. Land Eng og Kjer og 20 Tor. Land 
Hede; 6'/, Bo. Hik. 


Kirken bar hverken Taarn eller Hoelvinger; da D. Atl. udtom, havbe ben et 


anfeeligt Zaarn. Den er, ligefom Kirkerne i Annexfognene, lille og uanfeelig, med 
fimpelt Bræddeloft. 


Solebjerg Sogn, Annex til Veſter-Hornum Sogn, omgivet af bette 
Sogn og Annerfognet Fleisborg ſamt Gislum og Slet Herreder. Rirfen, 
midt i Sognet paa en hoi Balle, c. 2 M. ſ. for Logſtor. Arealet, 
1989 Tor. Land, et noget beitliggenbe, navnlig i Midten af Sognet, 
og af flarpfanbet Beſtaffenhed. Trend⸗Aa danner Sognets fyvlige 
Grendjfe mod Gislum Herred. Htt. 66'/, To. A. og G. 

3 Gognet: Hyllebjerg Rirke; Bhen Hy llebjerg nord for 
Rirfen, med Sfole; Gon. Holmsgaarbde, Boltrup og Gvenf{trupe 
gaarbe. Yalt i Sognet 18 G. og 14 H., hvoraf 9 G. udenfor Byen. 

Indvaanere: 170, Hvis Erhverv ligefom i Hoverfognet udelutfende 
ev Ugerdhrfning. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
lognet 5 Ade Vgkos. Amtets BObe Legd. Rirken tilhgrer Bjornsholm 

ods. 


Kirken ligger eenligt paa en meget bot Batte; den er bygget af Muurfleen og | 


ar Taarn, men ingen Hvelvinger. Byens Ravn flat egentlig vere ,Hugletd= 
ane efter en Rong Huglet, fom figes at vere begraven i en Hei paa bemelote 
atte, 


250 Fleishorg, Ulſtrup og Aars Sogne. 


Fleisborg Sogn, Annex til Veſter-Hornum og Hpllebjerg Gogne, 
omgivet af disfe og Uljtrup Gogn famt Slet Herred. Rirfen 12/, M. 
f. ſ. o. for Logſtor. Wrealet, 2440 Tor. Land, er ujebnt og af ſtarp⸗ 
fanbet Bejfajfenhed: Endeel af Sirup-So herer til Gognet. Hel. 
501/, Tb. A. og G. 

J Sognet: Byerne Fleisborg med Kirke (uden Taarn og Hvels 
binger), Gleisborg-Gvenftrup, Ctftrup, Lille-Sjorup og 
Galten. Galt i Sognet 13 G. og 8 H., bvoraf 1 G. og 4 H. udens 
for Bherne. . 

Sudvaanere: 138. Ligefom i Hovedfognet udgisr Agerdyrkning 
Hovederhvervet. 

Gognet herer til be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 76de ego. Fleisborg Gogn Har ingen 
fat Sfole, men Bornene undervifes af en Cmgangslerer. 


Ulfiruy Sogn omgivet af Annexet Gunderfted i Slet Herred, 
Fleisborg, Vefter-Hornum, Haubro, Aars og Blere Sogne. Kirken, 
fyoveftlig i Sognet, c. 2*'4 Dt. f. f. o. for Lpgiter og 3 M. ſ. f. v. 
for Nibe. Arealet, 4865 Tor. Land, er ujevnt og af fandet Beffaffenber. 
3 pen norbdlige Deel af Sognet er 2 Andfger (Gjprups og Wie- Sg), 
og 2 minbdre Walgb forene fig i den fydveftlige Deel af Sognet til 
Trend-Aa. Landeveien fra Logſtor til Hobro Race igjennem Sognets 
gftlige Deel. Htk. 129%/, Ir. A. og E. og 11/, To. Mſt. 

J Sognet: Bherne Ulftrup med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Spttrup, Hvorvarp, Graarup; Gdinninggaard, Lere- 
gaard, Gone Tavdal, Gondrup, Rubelgaard, Helming- 
gaard, Toftgaard og Mygaard; Fadeftrup Vandmolle. alt 
i Sognet 32 G. og 41 H., Hvoraf 21 G. og 21 H. udenfor Byerne. 

ndvaanere: 391. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Sognet borer under Aars og Slet Herreders Jurisdiction (Logſtor), 
Walborg Amtſtuediftrict, Nibe og vogſtor Legediftrict (Mibe); 4oe Vgkdo. 
Amtets Toe Legd. Med Annexet Gunderfted een Commune. Stirfen 
tilbgrer Gieren af Hvanjtrup i Farſo S. Preftefalocts Reguleringsfum 
er 663 Rd. Preeftegaarrends Areal er 58 Tor. Land Ager, 2 Vor. 
Land Eng, 100 Tor. Land Hebe, af Hik. 6 Tor. 

Ufftrup Kirke har Taarn med et lide Sptir, men ingen Hvelvinger; den ſtildres 


i den forelig tnde  Beretning fom «bod, folo og trift * vanſtelig at tale i, 
ba Preeviteftolen, ligefom t Annexkirken, ſtager i det ſydveſtlige Hiorne af Kirten.+ 


Mars (Lille-Aaré) Sogn omgivet af Annerfognet Haubro, Ulftrup, 
Blere og Giver Gogne, den Deel af Binderup S., fom horer til Aare 
Herred, og Gislum Herred. Kirken, noget ſydlig, 3 M. f. f. v. for 
Nibe og By Me. f. f. o. for Logftgr. Wrealet, 6984 Tor. Land, er 
ujeont og af fandet og fandmuldet Beffaffenbed. Oſtlig i Gognet er en 
‘Wa, ber lober fra Shd mod Mord. Lanbdeveien fra Logſtor til Hobro 
pasferer Sognet fra Rorbdveft til Sydoſt. Htk. 185*/, To. A. og & 
og 3°/, Lb. Mſt. 

3 Sognet: Boerne Aars meb Kirke (hpitliggende, med Taarn og 
Bjiælkeloft), Prejtegaard, Skole og Kro, Tolftrup, Tanbdrup, 
Pitſelhei, Gundeftrup og Sjgftrup; Svenftrupgaarde, 
@one Befter-<Ouftrup, Dfter-Ouftrup med Vandmeglle, Rev- 


Lars og Saubro Sogne. 251 


bale, Bugholm, Dybvads Bandmolle, Balgaard, Stenild, 
Slemftrup og Dronningholm. Jalt i Sognet 53 G. og 49 H., 
hvoraf 35 G. og 36 H. udenfor Boerne. 

Subvaanere: 533. Agerdyrining er Hovederhvervet. 

Sognet herer under Aars og Slet Herveders Surisdiction egten 
Aalborg Amtſtuediſtrict, Nibe og Logſtor Legediſtrict (Nibe); 4de Vglos. 
Amtets 73de Lego. Med Annexet e, een Commune. Kirken til⸗ 
borer Eieren af Hovedgaarden Melgaard i Haubro Sogn. Sognet har 
Meilings Legat, cfrm. 13de Dechr. 1743, nw reduceret til 457 Rb. 76Sk., 
hvoraf Renten fremfendes fra Aalborg Stiftamt og uddeles til fattige 
Sfolebsrn og andre Nodlidende i Aars Gogn. Preeftefalbets Regus 
leringsfum er 912 Rod. Preeftegaardené Areal er 53 Tor. Land Ager, 
14 Zor. Land Eng, af 5°;, To. Htk.. 


Gaavel i Aard Sogn fom i Annerfognet ere ftore Heder med mange 
Rempehoie. J Aars Kirke findes en Runeſteen. (F. M.) 


Haubro Sogn, Annex til Hare S., omgivet af dette, Ulftrup og 
Befter-Hornum Sogne famt Gislum Gerred. Kirken, midt t Sognet, 
3M. f.o. for Logſtor og 31/, Mt. f.v. for Nibe. Arealet, 3113 Lor. 
and, er ujevnt og af fanbet og ſandmuldet Beffaffenbed, paa enfelte 
Steder med godt Seerunberlag, Langs med Sognets fydveftlige og veſt⸗ 
lige Grendje lober en Aa, der ved Sognets Nordgrendfe —* ſig 
med Trend-Aa. Hik. 1257, Td. A. og E. 

J Gognet: Boerne Sonder-Haubro med Kirke (med Taarn og 
VBielkeloft), Selftrup og Nerre-Haubro; Haubro Skole; Hoveds 
gaarden Molgaard, 25 Tor. Hik., c. 300 Tor. Land Ager folbe og 
jandmulbede Sorder, 100 Zor. Land Eng, 400 Tor. Land Kjaer, Moje 
og Hede (150 Tor. Het. Feftegods, Aaré og Haubro Gognes Kirke— 
tiende, Haubro og Hornum Sognes RKongetiender, famt Fadeftrup 
Vandmolle i Ulftrup Sogn); Thorsgaarde, Haubrogaard, Oo. 
Bandsholm. YJalt i Gognet 22 G. 0g 21 H., Hvoraf 10 G. og 
16 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 274. Ligefom i Hovedfognet udgjgr Agerdyrfning 
Hovederhoervet. 

Sognet herer under de famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
jognet; 4de Bglds. Amtets Sloe Legd. Kirken tilhprer Cieren af 
Pavedgaarden olgaard. Sognet har Celger Nielfens Legat, 166 Rb. 

ME, Hvis Renter tilfalde Fattige i Sognet. 
DHovedgaarden Molgaard tilborte efter D. Atl. i Slutningen af bet 16de og 


i det 17de Marhundrede Kamilien Munk. Af ve felgende Ciere meerfes Conferenté- 
Taad Hjelmftjerne, fom folgte Gaarden 1749. Bygningerne ere nye, ftorftedecls 


Opferte af den nuverende Eier 1845—48, 

Haubrogaard var en gammel adelig Sedegaard, fom Hvis Ciere igiennem 
hele det 15de Aarhundrede D. Atl. nevner Flere af Kamilien Munk; den lev 
fenere lagt under Molgaard. Nu er ben, fom anfert, en Bondegaar 


bd. 
St gammelt Gagn beretter, at i dette Gogn dar i ben bedenfe Oldtid voret 
en ferlig Dyrkelſe af Thor, hvoraf Thorsgaarbve flal have Navn. 


Blere Sogn omgivet af Annexfognet Eidrup, Gunderfted, Ulftrup, 
Wars og Stivum Gogne. Sirfen, omtrent midt i Gognet, 24/4 We. 
ſ. ». for Nibe. Arealet, 4026 Sor. Land, er fladtliggende vg af ſand⸗ 
muldet Beftaffenhed. J Sognets gftlige Deel er et Par Aaer, hvoraf 


252 Blere og Eidrup Sogne. 


ben ene lober fangs med Gognets Sftgraendfe fra Syd mod Nerd 
igjennem en mindre Gy. Landeveien fru Logſtor⸗Viborg Hoverlandevet 
til Mibe og Aalborg pasferer Gognet. Htt. 1079/, Lo. A. og &. 

J Sognet: Bvyerne Blere med Kirke (med Taarn, uden Hvel- 
vinger), Breftegaard og Sfole, Troelftrup og Langbal; Avls- 
gaarden Poppelholm eller Povlholm, 14 Tor. Hif., c. 100 Tor. 
Land Ager, 30 Tor. Land Eng, 10 Tor. Land Mofe og 50 Lor. Land 
Hede, Kjiergaard, Faelledgaardb og Hesbjerggaard. alt i 
Sognet 28 G. og 35 H., hvoraf 18 G. og 18 H. udenfor BhHerne. 

Snbvaanere: 366. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Mars og Slet Herreders Surisdiction (Lgygitsr), 
Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Logſtor Legediftrict (Nibe); Ste VBgtds. 
Amtets 77de Legd. Med Annezet Civrup een Commune. Kirken til 
herer Sognets Beboere. Preejtefaldets Reguleringsjum er 670 Mtb. 
Preftegaardens Areal er c. 70 Tor. Land Ager, 8 Tor. Land Eng, 
c. 122 Zor. Land Hebe; 41/, Tr. Hit. 


Langdal har i gamle Dage veret en Herregaarbd. 


Cidrup Sogn, Annex til Blere S., omgivet af dette, Gunderfted 
og Sfivum Sogue, Gebberfund, Slet og Hornum Herred. Kirken, 
ſydlig i Sognet, 13/, M. ſ. ſ. v. for Nibe. Arealet, 3939 Tor. Land, 
er fladtliggenbe med enfelte ifolerede Hpidepuncter (paa en af disfe 
trigonometriff Station); Sordbunden er mulbdfandet. Landeveien fra 
Logſtor til Nibe og Aalborg pasferer Gognets nordlige Deel. Langs med 
Sognets pftlige og veftlige Side er to Aalob, ber falde ub i Sebber- 
fund. Bed Soved aarben Halfjer er en Skov. Htf. 1384/, Xb. 
A. og E. og 51 —* Mſt. 

J Sognet: Byerne Eidrup med Kirke (med Taarn, uden 
velvinger), Skjorbek med Skole og Kro; Hovedgaarden Hal⸗ 
jer, 13°/, Fb. —F 153 Tr. Land Ager, 70 Tor. Land Eng, 

3 Zor. Land Mofe og 70 Tbr. Land Hede; Gone Lovifendal, 
Jacobfensminde, Elbefgaard, Kjersgaard, Kjeldalgaarbe 
med BVandmoplle, Roppes Vandmolle og et Teglverf nordlig it 
Sognet ved Sebberfund. Balt i Sognet 35 G. og 30 H., hvoraf 
18 G. 0g 14 H. udenfor Byerne. eg 

Sndvaanere: 433. Agerdprfning er Hovebderhvervet; Fiffertet i 
Liimfjorden og Ortefangſten ved Galfier ber tidligere var betydeligt, 
er nu iffe af nogen Bigtighed. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 5te Vgkos. Amtets S4de Leegd. 

Halkjar var i den tatholfte Tid en af ve Herregaarde, fom tilhorte Viborg⸗ 
Siſpeſtol, og fom ved Reformationen tilfaldt Kronen. Den forfte Cier i den. neefte 
Periode var Riels Axelſen Rofentrands. J vet 17de og ind i det: 18de Aarhun- 
drede tilhorte Halkjer Familien Due, og har ſiden havt forſtjellige Ctere. 

Stioum Sogn omgivet af Annezet Giver, Blere og Eidrup Sogne 
famt Hornum Herred. Rirfen, omtrent midbt i Gognet, 2 Mt. ſ. for 
Nibe. Arealet, 4048 Tor. Land (hvoraf et betybeligt Krat af c. 1 Miil 
i Omkreds, og en Naaletreesplantage af c. 4 Tor. Land, anlagt i 
Aarene 1831—37), er ujevnt og af ſandmuldet Beffaffenhed. Landes 
veien fra Nibe til Aalborg-Biborg Landevet og Landeveien fra Logſtor 


Stioum, Giver og Vrorftrap Sogne. 253 


| til Nibe pasfere Sognet. Sognets nordlige, sfilige og veftlige Cider 
begræendſes af Aaleb. Htt. 103%, Td. A. og © 

| 3 Sognet: Ben Skivum med Kirke (med Taarn), Preftegaard, 
Bro og Sole; Beggergaarde, Lynnerupgaarde og Gonder 
fund. Salt i Gognet 27 G. og 27 H., hvoraf 17 G. og 20 H. 
udenfor Byen. 

Subdvaanere: 305. Jordbrug er udelutfende Erhverv. 

Gognet horer under Aars og Slet Herreders Surisdiction (Logſtor), 
Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Logſtor Leegediftrict (Nibe); Ste Vghds. 
Amtets T4de"Laegd. Med Annezet Giver een Commune. Preeftefaldets 
Reguleringsfum er 786 Rod, Prefteqgaardens Areal er c. 50 Tor. Land, 
of 31/, Td. Htk. 

3 Kirken findes en Runefteen. (F. M.) 


Giver Sogn, Annex til Skivum S., omgivet af dette, Blere og 
Aars Sogne, den Deel af Binderup Sogn, fom horer til Aars Herred, 
famt Hornum Herred. Kirken paa en Balle, noget nordveftlig i Sognet, 
2, M. ſ. for Nibe. Arealet, 2683 Tor. Land, er ujeont og af fanbds 
muldet Beffaffenhed. Lanbeveien fra Nibe til Aalborg-Biborg Hovedlandes 
bei pasferer Sognet. Sognets oftlige og veftlige Gide begrendfes af 
Aalsb. Htk. 63°), To. A. og E. 

3 Sognet: Giver Kirke (uden Taarn), beliggende lidt nord 
for Bhen Giver; Boerne Giver, Mosbet, Kathy og Aftrup; 
Katbygaard og Aagaard; Giver Skole. Salt i Sognet 13 G. 
og 15 3, booraf 9 G. 09°12 H. ubdenfor Berne. 

Snbdvaanere: 157. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
— a Ste Vgkos. WAmtets THe Legd. Kirken tilhgrer Cieren af 

gtlund. 


, Brorſtrup Sogn omgivet af Annexfognene Navnfilde og Haverslev, 
Giver Sogn og den Deel af Binderup Gogn, fom horer til Aars 
Perred, famt Hornum og Gislum Herreder. Kirken, omtrent mibdt i 

oguet, 21/4 Mt. n. n. v. for Hobro og 31/, M. ſ. f. o. for Nibe. 
Arealet, 3434 Tor. Land, er ufeont og af fandet og ftarpfandet Beſtaf—⸗ 
fenhed. Sognets nordlige og ſydveſtlige Deel begrendfes af Aulgb. Ht. 
105%), Td. A. og E. 

J Sognet: Byerne Brorftrup med Kirke (uden Taarn) og 
Stole, og Meilby; Preftegaarden Smorup nordveftlig i Sognet, 
Ablsgaarden Brorftrupgaard, 15 Tor. Htt., Beirhgigaarde, 
Holmegaarde. Salt i Sognet 26 G. 0g 2336., hvoraf 15 G. og 
14 9. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 290. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Gognet horer under Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction 
(Hobro), Aalborg Amtftuediftrict, Nibe og Logſtor Legediftrict (Nibe); 
4de Botds. Amtets Tbe Legd. Med Annexfognene Haverslev og 
Ravntilde een Commune. Kirken tilhgrer Cieren af Hovedgaarden Nore 
lund. Breftefaldets Reguleringsfum er 1417 Rd. Preejtegaardens 
Areal er c. 900 Tov. Land af 165, To. Htk. Selve Preeftegaarden 
borer til be anfeligfte Embedsboliger i Danmark; den beftaaer af en 
Dovedgaard og en Avlegaard, heer paa 3 Floie. 


254 Gabversleyv og Ravnkilde Cogn. ; 


Tet ved Smerup Preeftegaard far t den fatholfle Tid varet et St. Anne 
Capel, fom Kong Chriftian III. tifod at nedbrybe og anvende til Brorftrup Mires 
Behow og Bygning. 


Haverslev Sogn, Anner til Brorſtrup og Ravnfilbe Gogne, 
omgivet af disfe Sogne og Hornum Herred. Rirfen, oſtlig i Gognet, 
21, M. n. n. v. for Hobro. Arealet, 1774 Tor. Land, er ujeont og 
af fandmuldet Beffaffenhed. Langs med Gognets nordveftlige Greendfe 
og midt i Sognet findes flere mindre Aalob. Htk. 675/, To. A. og E. 

3 Gognet: Bherne Haverslev med Kirke (med Taarn) og 
Skole, Veſterby og Greftager; Avl[sgaarden Havefslevngaarn, 
12 Zor. Htf.; Gone Gammels og Rh-Overvad og Staus: 
gaard. Salt i Sognet 17 G. og 19 H., hvoraf 22 G. og 6 H. 
ubdenfor Byerne. 

Subdvaanere: 241. Agerdyrfning er Hovederhvervet. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Goveds 
fognet; 4de Bgfrs. Amtets 82de Legd. Kirken tilggrer Cieren af 
Hovedgaarden Norlund. 


Ravutilbe Sogn, af hvilfet omtrent '/, borer til Hindfted Herred, 
Annex til Brorftrup Sogn, omgivel af bette og bet andet Annexſogn 
Haverslev, famt Hornum og Gislum Herveder. Kirken, midt i Gogneté 
gftlige Deel, 2 M. nn. v. for Hobro. Af Arealet, 7102 Tor. Land, 
hvoraf 1201 Lor. Land Herer til Hindfted Herred, er c. 1040 Dor. 
Land Gfow (Norlund Skov). Gognet er temmelig ballet; Jords⸗ 
monnet af fanbet og muldfanbdet Belffaffenbed. J Gognet er to Maer, 
hooraf ben ene [gber fangs med Gognets oſtlige Grendfe og den anten 
i Gognets veftlige Deel; fydlig i Sognet ex en Sndfo Braſtrup⸗So). 
Hit. 2037’, Tb. UA. og E., 57/g To. SEkſt. og 3's Bo. Mſt., Hvoraf 
311/, Zo. A. og E. og 34, To. Mſt. til Hindfted Herred. 

J Sognet: Byerne Ravnkilde med Rirke og Stole, Nyſum, 
Rirfegaarde eller Over-Ravnkilde, Sfaarup, Lille-Rorbak, 
Fyrkilde og Braftrup; Hovedgaarden Norlund (Norlund 
Mebergaard og Qadegaard), hvortil borer Norlund Sfow med 
Sfovfogedftederne Trads og Damborg, Kalk- og Teglbrenderiet 
Damfkoolyng, Norrevads Vandmolle, Hl. 43 Tor., 640 Tor. 
Land Ager, 1040 Tor. Land Sfov og 137 Yor. Land Moſe (til Hoved⸗ 

aarben byrer enbdvidere c. 70 Tor. Htf. Feftegods famt Brorftruy, 

avnkilde, Haverslen, Senderup og Giver Sognes Rirketiender, famt 
de fire forftnennte Gognes Rongetiender, ber talt belobe c. 906 Tor. 
Rorn). Salt i Gognet 47 G. og 50 H., hvoraf 24 G. og 32 9. 
udenfor Berne. | 

Sndvaanere: 794. Foruden Ugerdyrfning ubgigr Sfovarbeide og 
Fabrifation af Treſto Indbyggernes Erhverv. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Indbelinger fom Hover- 
fognet; Ade Vgkos. Amtets Thre Laegd. Kirken tilbgrer Cieren af 
- HGHovedgaarden Norlund. Et Legat paa 800 Rd., hvoraf Renten uddeles 
til Fattige paa Norlund Goods, er prioriteret i Hovedgaarden Norlund. 

Ravnkilde Kirke ligger pada en hoi Bakke og har et anfeeligt Taarn. Ct 
Begravelfescapel er tilby pet Kirfen, hvori findes en Mengde Lig af be adelige 


Bamitier, fom til forſtjellige Zider have eet Norlund. J O. Atl. bemerfes, at 
igene fordetmefte ere uforraadnede, hoilket tilſtrives Grundens falpetrifte Egenfiab. 





WU YI.) PUIZMIIH UY 


SS eee ———— 








ANA TYON 














—R 
















THE eee YORK 
PUBLIC LIBRARY 






ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 


R , L 


Ravnfilde Sogn. 256 


Rerlund ex en af ve celofte og mearfelighe Herregaarde i denne Deel af 


. fanbdet. BHorggaarden, der ligger i en Laoning omgivet af Enge, beflaaer af 3 


foertbyggede grundmurede Rleie, to Etager hete foruden Kielderetagen, ber tilliges 
med endeel af Beerelferne har hvclvet Loft, famt med et 50 Alen hoit Taarn, og 
er omgivet af @rave. Ladegaarden, der ligger paa en Balfe ¢ en Afftand af c. 
1000 Alen fra Rebergaarden (Borggaarden) mod BVeft. og fom nu udgjer en fers 
ſtilt Forpagtergaard, beftaaer af 4 celdre fammentyggede, af fver Rampefteensmuur 
epferte Lenger, famt af to i ben nyefte Lid opferte grundmurede Hule til For- 
pagterbolig, Meieri og Stalde. Borggaarden og den gamle Deel af Ladegaarden 
tt opfert i Lebet af Aarene 158i—O7 af Ludvig Mun, i fin Tid Lehnsmand t 
Throndpiem, 0g Borggaarbens Beliggenhed — den blev opfert midt i en_ Sump, 
med en pderft befverlig Byggegrund — flal efter Gagnet hidrere fra den Omften- 
vighed, at Ludvig Munks Huftru, den bekjendte Ellen Marfviin, der var ung og 
ab medens han var temmelig tilaarg, havde, ba han friede til hende, giort fit 3a 


_ afhengig af, at ban byggede bende en Borg paa dette Sted, Hoor bun faftede Kn 


Danefie, med et Taarn jaa hoit, at man derfra tunde fee Budolphi Kirkeſpir i 
Aalborg *). Dette fife Vilkaar fynes dog neppe at tunne have veeret opfyldt; men fors 
svtigt har Bygherren hverken fparet Moie eller Penge, hviltet er faa meget marke⸗ 
ligere, fom be ubyte Befofininger, Pygningernes Opforelſe og dexes lururiofe 
Udſtyrelſe udfordrede, maae have oplobet til flere Gange Vardien af felve- Cien- 
vommen, ber dengang var meget mindre og ringere i Cultur end nu, og Hvortil 
ber iffe berte Tiender eller andre Extraindtegter end et meget adfplittet Benders 
gods; og denne Odſelhed fan maaftee have foranlediget den Udpresning af Beboerne 
tUrondhiems Lehn, Hvorfor Ludvig Munk miftede fit Embede. Bygningerne flulle 
vere opferte pan Begepele, fom dog itfe ved de fenere Tiders Arbeider i og ved 
Grunden Have viift fig, Hvorimod bet Har veret fiendeligt, at ber til Grundens 


3 Drfioaing er anvendt en umaabdelig Mengde ftore Rampefteen. Gaarden var 
e 


endun ¢ 


— — 


gyndelſen af forrige Aarhundrede forſpnet med en Vindelbro over 
Graven ſamt en Tvorbygning mellem Floihuſene og et Porttaarn; i dette fidfte, 
det tillige var forfpnet med Zirater og Snfcriptioner i Gandfleen, flal have varet 
Kobberporte faa fvere, at dered Lutning funde heres i be narmeſte Landsbyer. 
Midtfeien, eller maaftee fun Hjornebygningerne i famme, har varet een Etage 
poiere endnu og belagt med Robbertag; men da Faget lev nedrevet og Kobberet 
bortfert af de Pac dered Boldsgferninger bekjendte polfle Hialpetropper, fom i den 
lwenfie Krig 1658--59 under General Czarniezki vare herinde t Landet, forfaldt 
yaningen, og den sverfte Etage fiprtede ud i Gravene, Hoor endnu t be fenere 
at ftore Muurſtykker deraf ere fundne. Paa forſtjellige Steder faavel i Gaarben 
fom i Berelferne har der veret anbragt Billedpug erarbeide i Gandfteen og Ege- 
te, flerftedeel{s med Ludvig Munks og Ellen Marjviins Baabener, Hvoraf endeel 
endnu er conferveret. Paa Gaarden har forhen vcret et Capel, bois fmutfe 
nventarium er blevet bortflpttet til Capellet paa Store» Reftrup (fee nedenfor). 
det ldre Taarn, fom var forfonet med en ſerdeles ſmuk Gandfteens Bindel- 
trappe, og fom o tindelig ſtal have veret meget Heit, blev den overfte Haloveel 
Rebrevet formedel Brofijeldighed i SGlutningen af forrige Aarhundrede (efter 
D. Atl. var Gaarden giret med 8 Taarne) og Reften af famme Grund i Foraaret 
1855, hvorefter bet nuverende Taarn f. A. ex opfort. Ladegaarden afbrendte 
848, men blev igien opfert paa be gamle Sampefteenémure. Fra Midten af forrige 
indtil en Tio lang ind i nuverende Aarhundrede, da deels de flefte Ciere ikke felo 
eboede Gaarden, deels de verlende Conjuncturer forringede Vardien af og 
Snteresfen for Giendommen, forfaldt Gaarden i den Grad, at deu neeften var en 
in; og forft under den Gier, jom nylig bar affendet Norlund, ex ben med 
betpdefige Befoftninger igfen fat i folin Stand **). . 
aarben er, fom an ott, meget gammel. Cfter et Thingsvidne af 1484, der er 
fundet ; Godfets Archiv, flal Rorlund ovrindelig have varet bygget, ikke til et Derres 
@de, men til et „Noverſtjul“, hvorfor Dronning Margrete lod det „nedber legge. 
Under Grevens Feide tilhorte Norlund Peder Lykke, Lehnsmand paa Aalborghuus, og 
i ben ved Skipper Clement foranſtaltede Reisning af Almuen i Aalborg⸗Egnen 1534 


— — — — 


*) Lignende Gagn findes ogfaa om andre Herregaarde, fom ere opforte paa en fumpig Bund, mcd 

sa, QEAfgn til veres Oprindelſe, faateres f. Ex. om Spatrrup i Salling. tee 

*) Ovenftaaende Beffrivetfe qrunver ſig paa en Udg. vefvillig tilſtillet üdforlig Beretning fra gr. 
Geréjorvalter Amigtod paa Nerlunr, 


256 Ravnkilde Sogn. Gislum Herved. 


blew denne tiffigemed mange andre Herregaarde afbreendt. Sin beremtefte Cier havde 
Rerlund i Slutningen af famme Aarhundrede i Ludvig Munt, fom opferte de ovenfor 
beffreone merfvardige Bygninger. Aaret efter at be vare bleone faerdige fedtes Her 
Gte Juli 1598 Bygherrens Oatter Kirfline Munk, der i en Alder af 17 Aar blew Rong 
Chriſtian IV.s til venftre Haand agteviede Huftra og Grevinde af Slesvig-Holfter 
— et Weteffab, ber, fom betiendt, var rigt paa Bern, men forevrigt ingenlunde 
Tytteligt, og endte med Stilemisfe. Ludvig Munk eiede ogfaa Lundegaard t Fpen, 
boor ban dode Sde April 1602; endnu 1614 flal bans Frue Ellen Marfviin, ber 
imidlertid anden Gang var bleven Enke efter Rnud Rud tif Gandholt og eiede 
fore Befiddelfer i og ved Fyen (ifr. Holdenhavn, da Ellenshorg), Have gereret fig 
fom Eier af Nerlund. De neefle Etere vare Gude Galde (+ 1626), gift med 
Helvig Marfoiin, en Gofter tif Een; deres Datter Anna Galde tilferte Berner 
| fae erg Gaarden, fom fra dem fom til deres Gon Gude Pardsberg, Hvis Enke 
aten Srag fenere giftede fig med Admiral Knud Rees, fom derved i Begypndelfen 
af forrige Aarhundrede fom i Befiddelfe af Norlund. Cn folgende Cier, Jorgen 
Mord e+ 1758), forfijennede Ravntilde og Haverslev Kirker, Hvilfen fiofte ban 
valgte til fit Dvilefted, og fans Enfe fortfatte fin Mands Fordedringer ved Godſets 
Sirfer. Hun fotgte imidfertid 1778 Nerlund tif Rammerherre, Heiefteretsadfedsfor 
0g Ridder Over Rofentrands-LeveBau, Befidder af Stambufet Reficup, med Hoilfet 
Norlund derpaa bleo forenet, og hvortil det vedblev at hore under be to neefte 
Stambuusbeftodere, Gehetmeronferentsraad og Storfors af Danebrog Siegfried 
Bictor Raben-Levepau og Hans Broder ‘Kammerherre Frederif Raben, Hvoilfer 
Sinfte afhendede Norlund 1812, En folgende Cier, Krigsraad Rasmus Conradfen, 
tidligere Forpagter paa Gunderslevholm (4 1837), anlage ved en Mofe i Stover 
Glasverfet ,Conradéminde”, fom nu ev nedlagt. J Februar 1857 ere Godferne 
Nerlund og Torftedfund, fom allerede i en lang Aarrcekke havde varet forenede, 
med alt Underliggende (Sfovene, 9 Kirker, Glasvertet ,Conradsminde”, et Glas⸗ 
cert ¢ Aalborg, 0. f. v.) af Jegermefter Schütte folgte for 625,000 Ro. til Cieren 
af Mylenberg Kammerjunker de Mplius; 1839 vare disfe Ciendomme blevne 
tiobte af Sehiitte, hvis Intelligents og Det ghee be fiplde faa meget, med S—400 
Tor. Htt. Bondergods, der nu for fterfte Delen er bortfolgt, for 168,000 Fd. 


Gislam Herred 


omgives af Aars Herred, Hindfted Herred, Viborg Amt og Liimfjorden, 
ber Her indfncevrer fig mellem Himmer[ysfel og Sallingland til Hvalp⸗ 
fund. Herredet er neſten overalt baffet og fandet med betydelige Hede- 
ftrefninger og uden Stov. Gand og Mruus famt paa fine Steder AGl 
banne Unbderlaget. Arealet er 5 (] M. Hk. 1332 Tor. AW. og G. 
og 208/, To. Mf. Indvaanernes Antal var ved fidfte Folfetelling 
4246.  geiftlig Henfeende danne Aars, Slet og Gislum Herreder eet 
Provfti under Viborg Stift. Teftrup Gogn i Rinds Herred, Viborg 
Amt, er annecteret til Gislum og Vonfild Sogne i Gislum Herred. 


Strandby Sogn omgivet af Annexfognet Farſo og Fovlum Sogn 

famt Liimfjorben (Ntisgaarde Bredning). Kirken, veftlig i Sognet, 

M. n. o. for Nykjobing og 5°/, M. n. n. v. for Viborg. Arealet, 
7852 Tor. Land, er baffet, af fandmuldet og fandet Beffaffenhed. Landes 


Strandby Sogn. 257 


veien fra Biborg til Logfter pasferer Sognets veftlige Deel fra Syd til 
Nord. Sognets nordlige Deel begrendfes af Trend⸗Aa. Hik. 159 Dor. 
A. og E. og 49/, To. Mf. 

3 Gognet: Strandby Rirke, eenligt beliggende ved Landedeien 
fra Biborg til Legfter, Badgaard Preftegaard, Strandby 
Slole i Neerheden af Rirfen; Berne Tandrup, Strandby, 
Pefter-Gronderup, Myrhsi og Ertebglle; Hovergaarden Gun- 
berup med Dampbrenderi, Hik. 279/, To. A. og E., 42/, To. Mſt., 
c. 70 Tbr. Htt. Byndergods og c. 600 Thr. Land; Beftergaarde, 
Riisgaarde, Sjgrupgaarde, Gd. Kjersgaard; Trend Vand- 
mglie. Balt i Gognet 49 G. og 50 H., hvoraf 25 G. og 15 H. 
udenfor Byerne. 

Indvaanere: 590. Foruden Agerdhrfning, fom er Hovederhvervet, 
gives nogen Fortjeneſte ved Fiſteri i Liimfjorden. 

Sognet borer under Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction 
(Hobro), Aalborg Amtſtuediſtrict, Nibe og Logſtor Legediſtrict (Nibe); 
Pe Vgkos. Amtets 106te Legd. Med Anneret Farſo cen Commune. 
Lirklen tilbprer Eieren af Hovedgaarden Gunderup. Sognet eier Gjertrud 
eee Legat, fljenfet af Major Boulfen og indeftaaende i Gunderup 

Dovedgaard, bvoraf Renten, 15 Rd. aarlig, paa Gjertrudsbag uddeles 
ti 4 verbdige Trengende af Strandby Sogn; desuden et mindre Legat 
tl Fattige. Preeftefaloets Reguleringsfum er 1038 Ry. Preeftegaardens 
real er 50 Tor. Land Ager, 27 Tor. Vand Eng og Kjaer, foruden 
Hebe; Htf. c. 644 TX. 


_ Strandhy Sogn har Navn af Liimfjordens Strand, fom det ligger langs med. 
Kirlen par Taarn og er fterftedeels tckket med Bly; over Choret er Hvelving, 
men over Sfibet Lojt. Henimod Midten af forrige Marhundrede er denne Kirke 
bleven betpdelig forftionnet af Gunderupgaards daverende Cier Major Niels 

dulſen, Hworfor ben ogſaa i D. Atl. figes indvendig at vere en af de ſmukkeſte 

ittet i Herredet. Her findes endnu 8 Tavler ophengte med Navnene paa 

Bifopperne i Viborg-Stift, Provfierne i Gislum Herred og Stedets Gognepreefter 

a Rejiormationens Indforelſe til ovennevnte Tid, da Kirken blew reftaureret. 3 
ven fatholfle Tid tilperte Strandby Kirke Vitflol-Rlofter, Hvis Munte havde Ret 
i med Biffoppens Gamtytfe at udnevne en BVicarius til venne Rirte (Danfle 
Rag. 1. S. 189); i ben forfte Tid efter Reformationen var dette Gogn et Preeftes 
lald for rq jelo, men fit fenere Bjernsholm og Malle Sogne i Slet⸗Herred til 
Mnnerer, faaleded { forrige Marhundrede endnu paa ben Tid, ba Danfle Atl. 
—* vite Farſo til Anner, hvorimod Bjsrnsholm og Malle udgiere 

Gftorat. 

Badgaard Preeftegaard ligger /, Miil fra Kirken og har efter D. Atl. Navn 
Mt endeel Band og Kier deromfring. 

Povedgaarden Gunderupgaard. 1584 ble» Strandby Sogn efter Danſte Atl. 
wWidot Bjorn Anderfen til Hjsrnsholms Dettre Sidfel og Margrete, og dermed 
gfaa denne Gaard. Paa Gaardens Mark fees en flor firtantet Plads med Bolde 
ree. hvor Gaarden figes forft at flulle vere bygget. Den tilborte i det 17de og 

ve Aarhundrede Familierne Juul, Hofman og Pouljen, og fenere Conferentsraad 

Ofentrone tif Noragergaard. Gaarden afbreendte 1715, og blev derpaa igfen 
preset: Borggaarden i 3 teglhengte Floie og en ftor Ladegaard af Muur- og 
dingevært. nder den nuverende Eier er der for nogle Aar ſiden anlagt et 
ivbetigt Dampbrendert ved Gaarden, og der fedes et ftort Antal Stude. Cn 

ven gammel Herregaard i dette Sogn, Strandbygaard, fom allerede forefommer 

16, var, ba D. Atl. udfom, forvandlet til 4 Bendergaarde. 


Sarfe Sogn, Annex til Strandhy S., omgivet af dette, Bonfild 
% Folum Sogne famt Aars Herred og Viborg Amt. Kirken, ſydoſilig 


258 Sarfe og Ullits Sogne. 


i Gognet, 31’, M. f. for Logſtor og 54. M. n. for Biborg. Arealet, 
8291 Zor. Land, er bakket og af fandet og fandmuldet Beflaffenged. 
Trend-Aa begrendfer Sognets nordlige og norbdoftlige Deel. Hit 
2383/, Td. A. og E. 

3 Gognet: Byerne Farſe med Kirke og Skole, Fandrup, 
®ragtrup, Fredbjerg, Gjettrup med Sfole, beliggende mellem 
denne By og Stgottrup, Vandrup; Hovedgaarden Hvanftrup- 
gaard, 191’, Tp. Hif., c. 556 Gor. Land af alle Slags, Hooraf i be 
fiofte 4 Aar er opdyrfet c. 120 Tor. Land Hede; Gon. Holme, 
Chorupgaarde, Damgaarbde, Thorup og Holmegaard. Balt 
i Sognet 56 G. og 60 H., hvoraf 22 G. og 31 H. udenfor Byerue. 

Indvaanere: 673. Ayerdprfning er Hovebderhvervet. 

Gognet horer til de famme Avminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vofos. Amtets 112te vg 113de Legd. Kirken tilhorer 
Lerfenfeldt Gods. 


Farſo Kirke har Taarn med Sptir, Hoclving over Sfibet, men over Choret Leff. 
Murene eller Bygningsmaaden maa i fin Tid have varet anfeet for foag; (hi der 
ex fra gammel Tid indlagt adffillige vangirende Bjelfer fra den ene Side til dex 
anden ¢ en Hoide fra Gulvet, fom et Loft vilbe Have indtaget. Denne Kirke ſtildres 
t den foreliggende Beretning fom ftor og tung at tale i. 

Grevbferg var t gamle Dage en Rirte, Hvor efter Gagnet to abelige 
Somftuer paa en Gondag efter Mesfen flak veres Elſtere ihjel. Til Bod for denne 
lgierning gave Somfruerne dered Gaard til en Preftebolig, fom bleo faltt 
Taaruyp (Cegentlig TaaresTorp). Freobjerg Rirke blev nedbrudt og Byen lagt tif 
Farfo Rirfe. Forhen horte Farſo og Vonſild Sogne fammen, 0g Gognepreefien 
boebde ferft i Vonſild, fom ba var Hovedfognet, fenere i Taaruy Preefiegaard; 
nn ere begge disſe Gogne Annerer, Faris tif Strandby og Vonkld tif Grélum. 
GForuden den ovennevnte Herregaard, fom efter Gagnet blew omdannet til, Preeftes 
gaard, og ben endnit beftanende Hvanftrupgaard, fom oprinbdelig ffal bare 
veret 4 Boendergaarde "4! Midten af vet 17de Aarhundrede tilporte Farmilterne 
Lyffe og Munk, nevner D. Atl. flere Herregaarde, ſom tidligere flulle Have ligaet 
i Farfo Sogn, nemlig Veftergaard i Gjettrup, Stettrupgaard i Stettrup, Holm 
og Dolmgaard, men Hoorom forovrigt Lidet eller Intet vides. D. Atl. beretter, 
at Freobjerg By er bleven merfelig ved den ulpttelige Gandflugt, fom neeften pat 
ervelagt bele Byené Mark, der forhen var ben bedfte Jord ver i Egnen. For et 
ben hundrede Aar fiden flal den Have begyndt at udbrede fig fra Myprhet By % 

ede t Strandby Sogn (der fortelles, at denne Ulykke flal vere opfommen derved, 
at to Tyre flangedes og opfaftede em ftor Masfe Jord, fom foranledigede Sand⸗ 
flugten), og derfra have udbredt fig mere end 1, Mill i Lengden over Freodierg 
Mark, „og fireffer fig hvert Aar frengere hen imod Gjettrup. Hvor den fommet, 
forvandler den Marten til en Udorken, borttager den overſte Skjold af Jorden og 
efterlader fig fun Gruus og Steen.” Denne Gandflugt er nu ganffe vempet. 


Ullits Sogn omgivet af Annerfognet Fovlum, Aljtrup ©. og 
Biborg Amt. .Kirken, fydveftlig i Gognet, c. 4%/, Me. n. for Viborg, 
c. 5M. f. v. for Nibe og 5 M. v. n. v. for Hobro.  Arealet, 
2127 Tr. Vand, er baffet og af fandet og muldfandet Beffaffenver. 
Gjedſted- eller Cerfenfeldt- Aa (gber Langs med Sognets ſydoſtlige 
Grendfe. Landeveien fra BViborg til Logſtor pasferer Sognets ſydveſt⸗ 
lige Deel. Htk. 661;, Zo. A. og E. og 4%, Td. DVijf. 

J Sognet: Byerne Ullits med Kirke, Breeftegaard og Slole, 
Selbet; Tinghuſe. Balt i Sognet 24 G. og 11 a hvoraf 86. 
og 6 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 220. Agerdyrkning er Hovederhvervet. V 

Sognet hprer under Gislum og Rinds Herreders FJurigdictiot 


Fovlum og Louns Cogne. 260 


(Hobro), Aalborg Amtftucdiftrict, Nibe og Logſtor Legediftrict; dre 
Belds. Amtets 111te Legd. Wed Anneret Foolum een Commune. 
Krken tilhsrer Gieren af Hovedgaarden Lertenfeldt. Preeftefaldets 
Reguleringsfum er 548 Rd.; men PBreeften har et aarligt Tilleg af 
50 Ro. af Finantferne. Preeftegaardend Areal er 40 Tbr. Land, af 
tt. 43', Sd. , 

UMits Rirfe ex bygget paa en Gandbatfe, fom ved ben fpdlige Side er meget 
fii, Den har et five Zaarn og er iffe hvglvet. ,Trabditionen beretter” — figes 
br i D. Atl — ,at en Enfefrue, fom har boet veft for Kirken, har ladet den 


bpage, fordi bun en Sulenat, da bun vilde kjore til Fovlum Kirke, valtede paa en 
fer Steen, fom endnu faldes Suleftenen.” 


Fevlum Sogn, Anner til UMits Sogn, omgivet af dette, Alftrup, 
Strantby og Farſo Sogne famt Liimfjorden. Kirken, fydlig i Sognet, 
c. 410 M. on. for Viborg og c. 4 Mt. f. for Logſtor. Arealet, 
2215 Tor. Lanb, er i ben veftlige Deel af Sognet noget baffet, men 
lsvrigt flabtliggende og af fandet og ſandmuldet Veffaffenhed. Nordveftlig 
tZognet er en mindre Wa, og Landeveien fra Viborg til Logſtor pasferer 
Sognet fra Syd til Nordveft. Htt. 661/, Th. A. og E. og 41/o Td. M 

3 Sognet: Foolum Kirke, beliggende ved Landeveien fra Viborg 
til Legſter; Berne Fovlum med Sfole, Dollerup og Stiftruy; 
Stiftrupgaard, Stiftrup Vandmoglle. Salt i Sognet 17 G. 
03 12 H., hvoraf 6 G. og 8 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 203. Foruden Agerdhrining, fom er Hovederhvervet, 
goes iffun ubethdeligt Erhverv ved Fifferi i Liimfjorden. 

Sognet horer til he famme Adminiftrativ-Anddelinger fom Hoved- 
ſognet; doe Vgkos. Amtets 104de Legd. Kirken tilhorer Eieren af 
Hovedgaarden Gunderup i Strandby Sogn. 


ertum Rirfe, fom ffal vere meget gammel, er uden Taarn og Soaloinger 5 
her findes et (mult Epitaphium over en af Preefterne for disſe Menigheder Mag. 
Ctiftrups Familie, Bag Alteret er en aaben Begravelfe, hoor en af ve Eeldre 
pater, Sr. Mads, ligger begravet. Denne Pret, der levede under Kong 
rederik I., har veret Gfenftand for megen Omtale med Henfpn tif den Medfart, 
ban figes at have lint af Ridder og Rigsraad Sorgen Lplfe til Bonderup (nu 
Xerfenfeldt}; ba Preeften Havde i en Preedifen flarpt angrebet denne Adelémand, 
ferdi fan bavde nedrevet en Kirke og brugt Stenene til vermed at opfere fin Herres 
vm flal ben forbittrede Herremand have forfulgt Precften faa lenge, til ban fit 
m domt fra Livet ved en Herredsthingsdom, og derpaa have ladet ham hals— 
bugge i Reerheden af den nedbrudte Kirke. Om denne Hiftories Rigtighes, fom 
lenge bar veret mistenft, er ber endnu fterre Grund til at totole, efterat det 
T oplyſt veb et i Danfle Magazin Bdie Refte, IV. S. 17% indrpkkei Oocument, 
at Rong Frederik II. felo 1566 har tifladt Sergen Lykke, paa dennes og den viborgfte 
Viflop Kield Juels Andragende, at nedrive den i Fortellingen om Hr. Mavs 
Mmeldte Svingelbjerg Kirke, fordi den var aldeles forfalben og ber fun var 7 
Gaarde, fom gave Tiende til famme. 


Round Sogn, en i Liimfjorden udgagende Laundtunge, Hvis Hderfte 
Spids falbes Rnudshoved, omgivet af Wnneret Alftrup og Liim⸗ 
jorven. Rirfen, norbdoftlig i Gognet, 21/. M. n. n. o. for Skive 
4M. n. n. v. for Viborg. Arealet, 2078 Tor. Land, er meget 
batfet (Meelbjerg); Jorderne ere fanbede og for endeel muldfandede. 
Rerdoftlig i Gognet er en Indſo (Louns⸗So). Lanbeveien fra Hvalp- 
fund tif Hovedlandeveien fra Viborg til Logſtor pasferer Gognets nord- 
veltlige Deel. Htk. 81, To. A. og E. 


260 Louns, Alftrup og Gislum Sogne. 


J Gognet: BHerne Couns meb Kirke, Preftegaard og Sfole, og 
Hole; Hovedgaarden Hesfel, 137/, Lod. ae 263 Zor. Land Ager, 
20 Tbr. Land Moſe, 80 Tor. Land Eng og 80 Cor. Land Hede; Gon. 
Ovenffovgaarde, Skovgaarde, Corpgaarbde, Hvalpfund 
Sergegaard, Liingaard, Overgaard, Bregnedal; Skov— 
huſene. Salt i Gognet 17 G. og 43 H., hvoraf 12 G. og 22 H. 
ubdenfor Bbherne. 

Snbdvaanere: 385. Foruden Agerdyrening gives i Sognet betydeligt 
Erhverd ved Fiſteri i Liimfjorden, og affettes Fiffene i Hobro, Randers, 
Aalborg og tildeelS i Viborg. Ved Hvalpfund afholdes aurlig 2 
Markeder. 

SGognet horer under Gislum og Rinds Herrederé Jurisdiction 
(Hobro), Aalborg Amtftuediftrict, Mibe og Logſtor Lcegediftrict; Ade 
Vgkos. Amtets 105te Legd. Med Annexet Alſtrup een Commune. 
Kirken eies for Storſtedelen af Hesſel Hovedgaurd og iovrigt af Sogne⸗ 
beboerne. Preſtekaldets Reguleringsſum er 589 Rd. Preeſtegaardens 
Areal er 59 Tdr. Land af 51, Td. Hik. 

ovedgaarden Hesfel er meget gammel; den omtales allerede i Oocumenter 
fra Dronning Margretes Tid eller Slutningen af vet 14de Marhundrede. 3 


Begpndelfen af det U7de Aarhundrede tilhorte den Rigsraad Jorgen Lunge til 
Orden; dens ovrige Ciere ere neeften ganfle ubelfendte. 


Alfiruy Sogn, Annex til Couns Gogn, omgivet af dette Sogn, 
Liimfjorden, Fevlum og Ullits Sogne famt Viborg Amt. Kirken, fydlig 
Gognet, c. 4 M. nn. v. for Viborg og 23/, Mt. n. n. o. for Sfive. 
‘Arealet, 2569 Tor. Land, er hygitliggende, af fandet og fandmuldet 
BHeffaffenhed. Htk. 7O'/%, To. A. og E. 0g 21 Vo. Mei. 

Sognet: Byen Alftrup med Kirke og Slole; Heftbefgaarde 
med Vindmolle, Jilrtisgaard, Gd. Kaldal ogLundgaard. Salt 
i Sognet 20 G. og 24 H., Hvoraf 11 G. og 15 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 262. Ligejom i Hovedjognet udgisr, foruden Agere 
gerborining, Fifferiet vefentlig Erhverd for Inbvaanerne. 

Gognet Hgrer til de famme Adminijtrativ-Gnddclinger font Movers 
fognet; 4de Bgfos. Amtets 103die Vegd. Kirken tilbgrer for Storſte⸗ 
belen Hovedgaarden Hesfel og igvrigt Cognebeboerne. 


Alfirup Kirke er bygget af Hugne Steen; ben har forhen havt Taarn, fom 
dog allerede var nebbrudt t forrige Marhundrede, dba O. Atl. udfom. 


Gislum Sogn, omgivet af UAnnezfognet Vonfild og det andet Anner⸗ 
fogn Teſtrup i Minds Herred, Viborg Amt. Kirken, nordoftlig i Gognet, 
34/, M. n. vb. for Hobro. Wrealet, 2938 Tor. Land, er ujeont og af 
ffarpfandet Beffaffenhed. Lerkenfeldt-Aa lober langs med Sognets 
ſydlige Grendſe. Htf. 849/, Td. A. og G. | 

J Sognet: Byerne Gislum med Kirke (med Taarn), Brefte- 
gaard og Sfole, og Nyrup; Kjellingtandgaarde. Jalt i Goguet 
26 &. og 24 H., bhvoraf 13 G. og 10 H. udenfor Bwerne. 

Sudvaanere: 258. Agerdyrining er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Gislum og Minds Herreders Jurisdiction 
(Hobro), Aalborg Umtftuediftrict, Nibe og Logſtor Legediftrict; 4be 
Vgkos. Amtets 107de Legd. Med Anneret Bonfild udgigr Gognet 
een Commune, hvorimod Annexſognet Lejtrup it Rinds Herred, Viborg 


Gonfild og Tiſted Sogne. 261 


Amt, udgigr en ferffilt Commune. Kirken tilbgrer 2 Gaardmend t 
Wars Sogn, Mars Herred. Preftelaldets Reguleringsfum ex 873 Rod. 
Preftegaardens Areal er c. 156 Tbr. Land Ager, Eng, Hede og Feelled, 
af Hit. c. 44/, Xo. 


Bonftlds Sogn, Annez til Gislum Sogn famt Teftrup Sogn i 
Rinds Herred, Biborg Amt, omgivet af disfe og Farſe Sogn, Aars 
Herred og Viborg Amt. Kirken, omtrent midt i Sognet, 37/, WM. xn. v. 
for Hobro. Arealet, 5946 Tor. Land, er ujennt og af ftarpfandet 
Beftaffenhed. Lerfenfeldt-Aa lober Langs med Sognets fydlige 
Grendfe. Hik. 145°/, To. A. og E. 

3 Sognet: Byerne Vonfild med Kirke og Slole, Svoldrup, 
Morum, BVeftrup (fpredt beliggende) og Oſtrup; Aarupgaarde, 
Gd. Meilftrup. Balt i Sognet 42 G. og 43 H., hvoraf 8 G. og 
19 H. ubenfor Berne. 

Sudvaanere: 440. igefom i Hovedfognet udgior Agerdhrining 
Hovederhoervet. J Gognet var Ulobindning tidligere iffe ubetydelig, 
hvoraf Productet affattes i Aalborg og Vibe, men denne Erhvervsgreen 
(ti be fenere Yar meget aftaget. 

Sognet hyrer til be famme Adminiftrativ:Inddelinger fom Gpved- 
fognet; 4de Vgkds. Amtets 110ve Legd. Kirken tilbgrer Eieren af 
Lerkenfeldt i Veſterbolle Sogn. 


Bonfild Sogn Har forhen oeret Anner tl Farſo. Kirken bar et lidet Taarn 
og et hvglvet over Lavkirken. 


Tiſted Sogn omyivet af Mnnegfognene Binderup og Duruyp, 
Sronderup Gogn og Aare Herred. Kirken, fydveftlig t Gognet, 
21, Dt. n. n. v. for Hobro. Arealet, 3224 Tor. Land, er baffet 
og af fandmulbdet Beffaffenhed. Sydveſtlig i Sognet er et mindre Aalob. 
Htt. 811, To. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Tifted (Rongens Tifted) med Kirke, 
Preftegaard og Efole, og Bouderup; Alftrup-Hedegaard$ og 
SteenSberggaard. Salt i Sognet 23 G. og 17 H., bvoraf 9 G. 
eg 7 H. ubdenfor Byerne. 

Indvaanere: 229. Agerdhrkning er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Gislum og Riuds Herreders Inrisdiction 
Gobro), Aalborg Amtftuediftrict og Hobro Legediſtrict; A4Ade Vgkds. 
Amtets 108de Legd. Med Annexſognene Binderup og Durup een 
Commune. irfen tilogrer Gognebeboerne. Preſtekaldets Regulerings⸗ 
lum er 781 Rd. Preftegaardens Areal er c. 45 Tr. Land Ager, 

Tor. Land Eng og 80 Tor. Land Hede, med Htk. 4%/, Tb. 

| Bencvnelfen ,, Kongens Lifted’ er i Modfetning til ren I—4 Mile 
sitligere beliggende By Tiſted i Aftrup Cogn, Hindfted Herved, under 
Rilleftrup Gods. 


x —— ex uden Taarn (der findes Spor af, at ber tidligere far varet et) 
velvinger. 
Df for Lifted og Durup Sogne ligger en ftor Hevefize ining, fom tilhorer 
age Sogne, falbet Alftrup Hede, hvilken findes tydelige Spor af en forfounden 
jinbeby. gen feet ver 4 Gaardspladfer, forſtjellige Qnoeluller derved, Brond⸗ 
0 end Gade. 
3 Preftegaardens Have findes den ſaakaldte Ravnkilde⸗Runeſteen. (F. M.) 





262 Binderup og Durup Sogne. 


Binderup Sogn, hooraf omtrent Halvdelen horer til Aars Herred, 
Annex til Tifted Sogn, omgivet af dette og det andet Annexſogn Ourup, 
Gislim Sogn, Aars Herred og Viborg Amt. Kirken, omtrent mibdt i 
Gognet, c. 3M. n. v. for Hobro. Arealet, 2687 Tor. Land, hooraf 1222 
Tor. Land i Aars Herred, er noget baffet, af muldfandet Beſtaffenhed. 
Gognets fydlige og fyrveftlige Deel begrendfes af Aaleh (Binderup: 
Wa). Landebeien fra Aalborg til Viborg pasferer Gognet og giennem- 
ftjeres nordlig i Gognet paa Grendfen imeflem Gislum og Aars 
Herred af Landeveien fra Hobro til Logſtor. Htf. 821/, Tro. A. og E., 
21/, To. Miff., bvoraf 39 Tor. A. og &. til Aars Herred. 

J Sognet: Bherne Store-Binderup med Kirke (Laarn, uden 
Hvelvinger) og Kro, og Lille-Bindernp; Binderup Sole mitt 
imellem begge Bherne; Hoislev Vandmolle. Balt i Sognet 196. 
og 12 §., bvoraf 6 G. og 9 H. udenfor Berne. 

Snbvaanere: 176. Agerdyrfning er Hovederhvervet. Fiſteriet 1 
Pinderup-Wa er ubetydeligt. 

Sognet horer til de famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Bgfos. Amtets 102det Lego. Kirken tilbgrer Gieren af 
Rafteupgaard i Teftrup Sogn. 


Durup Sogn, Anner til Tifted og Binderup Gogne, omgivet af 
bisfe, Grynderup og Stenild Sogne famt Viborg Amt. Rirfen, mitt i 
Sognet, c. 2 Mn. v. for Hobro. Arealet, 3291 Tor. Land, et 
baffet og af fandmultet Geffaffenbed. J Sognet er et Par mindre 
Aalob (Norager-Aa). Landeveien fra Hybro til Logſtor pasferer 
Sognet. Htf. 91°’, To. A. og E. og 25’, To. Mſt. 

J Sognet: Bherne Ourup med Kirke og Sfole, Norager med 
Tegloerl; Hovedgaarden Noragergaard, 211/, To. Htf., 212 Tr. 
Land Ager, 108 For. Land Eng, 15 Tor. Land Sfov, 50 Tor. Land 
Moſe og 152 Tor. Land Hede; Gb. Lifentorp og Torupgaard; 
Tardals Vandmolle. Galt i Sognet 20 G. og 16 H., Hvoral 
9 G. og 9 H. urenfor Byerne. 

Indvaanere: 219. Agerdrfning er Hovederhoervet. Fiſteriet t 
Norager⸗-Aa er ubetybeligt. 

Gognet horer til.de ſamme Abdminiftrativ-Auddelinger fom Hover- 
fognet; Ade Vgkos. Amtets 109de Legd. Kirfen tilherer en Privatmant. 


Durup Kirte har et anfeeligt Taarn og ſmukke Hvelvinger; det Indre er vel 
vedligeholdt. J Taarnet er en aaben Begravelfe, adftilt fra Kirkens Stib ved en 
vobbelt Gitterport af Sern; midt i famme ftaaer en fimpel, men ret {mul Marmor⸗ 
tifte, hvori hviler Conferentsraad Rofenfrone til Reragergaard (+ 1774). 

ovedgaarden Noragergaard antages i D. Atl. at have veret blandt det 
geifilige Gods, fom ved Reformationen tilfaldt Rronen. 155] fit Hans Styoge ped 
et Magefftite med Rongen denne Gaard, fom hand Gen Rielé Stygge 1601 folgte 
til Glaus Maltefen Seheſted og Fru Anna Lyfe. Deres Gon, den beremte 
Hannibal Sebefted, Rong Chritian IV." Svigerfon, folgte 1640 Reragergaard 
til fin Broder Mogens Sehefted, hvis Born efter ham eiede Gaarden.  forrige 
Aarhundrede tilherte ben Biffop Covard Londeman Mofentrone og hané Cen 
Conferentsraad og Hoieſterets⸗Asſesſor Hans Chriftoffer Rofentrone, der, fem 
ovenfor anfert, ligger begravet i Durup Kirke. 

DOurup Sogn var forben — da DO. Atl. udfom — et Hovedfogn, fom favbde 
Stenild til Anner. 


Rerbel og Srynderup Sogne. 263 


Norbeek Sogn, hooraf omtrent 1/, horer til Hindfted Herred, 
omgivet af Annexſognene Grynderup og Stenild famt Mars og Hindfted 
erreder. Kirken, omtrent midt i Sognet, 1'’, Dt. n. n. v. for Hobro. 
tealet, 2219 Tbr. Land, hvoraf 419 Lor. Land i Hindfted Herred, 
er ujeont og af fanbdet Beffaffenbed. Langs med Sognets Wftgreendfe 
lober en Wa, ber danner Herredégrendfen mellem Gislum og Hindfted 
Herreder. Htk. 68'/, To. A. og E. og 41/, To. Mejt., hvoraf 11'/, To. 
og E. og 41/, Co. Mit. til Hindfted Herred. 

3 Gognet: Byen Store-Ryrbel med Kirke og Preeftegaard; 
Rerbefl Sfole, ber er felles for pette og Gronderup Sogn, ligger 
mellem Bherne Grynderup og Rerbel; Hovedgaarden Rorbel-H ovs 
gaard, 614, To. Hik. og c. 125 Tor. Land; AvlSqaarden Bolftrup 
med Vandmolle, 15°/, Ib. A. og &., 41/, To. Mſt., c. 12 Tor. Htk. 
Befiegode, c. 150 Tbr. Land. alt i Sognet 17 G. og 13 H., hvoraf 
8 G. og 3 H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 183. Agerdyrfning ex CGovederhvervet. : 

Sognet horer under Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction 


Gobro), Aalborg Amtftuediftrict og Hobro Legediftrict; 4de Bgtds. 
Amtets 101fte Qegd. Med Annerfognene Grynderup og Stenild een 


Commune. Sirfen tilhsrer Gieren af Volſtrupgaard.  Preeftelaldets 


Reguleringsfum er 712 Rv. Preeftegaardens Areal er 37 Tor. Land 
Ager, 2 Lor. Land Eng og 40 Tor. Land Hebe, af 3°/, To. Htk. 


Rorbak Kirke ex lille og meget fimpel, uden Taarn og Hvelvinger. . 
Hovedgaarden Rerbel-Hovgaard tilherté t det 16de Aarhundrede Familten 
frufe, fra hvilken den 1616 blev folgt til Claus Maltefen Sehefteds Enke Fru 
Yana Lykke til Reragergaard, hvormed den derpaa en Tid lang var forenet. 
Sol{trup er en flor Avisgaard, fom forben flal Have veret en adelig Sade⸗ 
—F Pine tilperte ben Sens Schmidt og Barbara Helene Klog, fom fordedrede 
n irke. 


Gronderup Sogn, Anner til Rorbek Sogn, omgivet af dette Sogn 
0 det andet Annerfogn Stenild, Durup og Tifted Sogne famt Aars Herred. 
Sitten, veftlig i Gognet, 11/44 M. n.v. for Hobro. Arealet, 2587 Tor. 
tand, ex fladtliggende, af fandmuldet og fandet Beffaffenhed. Sydlig 
que! ved Byen Alleftrup er en mindre Indſo. Htt. 571/, Xo. 
og E. 

J Gognet: Bherne Grynderup med Rirke, Wiemtrup og Alles 
ſtrup; Gd. Tulfirup. Balt i Sognet 18 G. og 15 H., Hvoraf 
G. og 3 H. udenfor Bherne. 

Sndvaunere: 143. Agerdyrfning er ligefom i Hovebdfognet Ind⸗ 
byggernes Erhverv. 

SGognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
eget Ave Vgkos. Amtets 114de Legd. Kirken tilbgrer Sogne⸗ 
tooerne. 


Grynderup Kirke er ligefom Rirfen i Hovedfognet [ile og meget tarvelig, 
iden Taarn * Hveelvinger —** den har tidligere havt —*** 6 


Stenild Sogn, Hooraf omtrent '/, horer til Hindfted Herred, 
Hiner til Rorbet og Grynderup Sogne, omgivet af disfe og Durup 
Sogn famt Hindfted Herred og Viborg Amt. Kirken, ſydlig t Soquel, 
MN. n. v. for Hobro. Arealet, 3864 Tor. Land, hooraf 956 Tor. 

17 


264 Stenild’ Cogn. 


Lanb i Hindfted Herred, er baffet, af muldfandet Beffaffenbed. Sognets 
gftlige, ſydlige og veftlige Deel begrendfes af Aalsb. J Stenild By er 
en mindre Indſo og norbdlig t Gognet Lille⸗So. Landeveien fra 
Hobro til Logſtor pasferer Cognet. Htf. 94*/, To. A. og E., hvoraf 
17'’, Zo. A. og E. til Hindfted Herred. 

3 Sognet: Bherne Stenild med Kirke og Sfole, Boldrup og 
RKeidrup; Boldbrup Hufe; Gb. Hannerup. Salt i Soguet 30G. 
0g 21 H., hvoraf 6 G. 0g 3 H. ubenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 265. Foruden Agerdprfning udgjisr Torveproduc⸗ 
tionen et iffe uvefentligt Erhverv. 

Gognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Bglos. Amtets 100de Legb. Kirken tilhorer Sogne⸗ 
beboerne. 

Gtenild Kirke er fimpel, men bog noget ſtorre end Kirkerne i Rerbef og 


Grynderup, og har Taarn. Sognet har forhen veret Annex til Ourup, fom na 
felo ex Annex til Tifted. 


265 


Viborg Amt 


imbbefatter ben midterfte Deel af Norre⸗Jylland og er det enefte af be 
10 jydſte Amter, der iffe bergres af Havet. Wmtet begrendfes mod 
Rord af det veftlige Liimfjordés - Beeffens fydlige Indvige famt af 
Yalborg Amt, Hvorfra det tildeels adſtilles ved Lerfenfelds- effer 
Ojedjted-Aa, mod Mfwaf Randers Amt og paa en fort Strefning 
mod Shdoft af Aarhuus Amt, mod Sydoſt og Syd af Sfanderborg 
Amt, hvorfra det paa en Stretning adſtilles ved Guden-Aa og Gilles 
borg-Rangfg, mob Weft af Ringkjobing Amt, mod hvilfet Amt Karup⸗ 
ler SfivesAa paa ele fit Lob banner Grendfen. Baa Amtets nord⸗ 
beſtlige Side banner Gallingland en i Liimfjorden udgaaende Halvg, 
| werd for boilfen Sen Fuur er beliggende. Amtets Fladeinbhold er livt 
wer 55) M. Htk. udgjor 19,853 Tor. Ager og Eng, 66 Tbr. 
Cit. og 3531.5 Xp. Mſt. Skovarealet, der omfatter c. 10,000 Sor. 
fand, ev ifcer fordeelt over Amtets midterfte, gftlige og fydlige Deel, 
| % paa Beftfiven ere flere offentlige Hedeplantager anlagte; t ben nord⸗ 
lige Deel ex derimod Rinds Herred neeften ganfte ſtovlss. Amtet er i 
det Hele. hgitliggende, mod Nord mere fladt, mod ft og ifer mob 
Cyd temmelig baffet med afverlende Dalftrgyg fangs Guden⸗Aaens 
bugtede Lob; t flere af Amtets Herreder findes ftore Strefninger af 
lnugfledte Heder, og pan Beftgrentfen banner den faatalbte Alhede en 
bidtjtvaft, eensformig Slette, ber ftraaner jeont mod Veſt og Syd nedad 
til Rarup-Ma. Medens Agerbruget her, ligefom i Danmarts gvrige 
danddiſtrikter, vel er bet overveiende Erhverv, afgiver dog i Amtets 
ſydveſtlige Deel (den faatalote Bindeegn) Strifning af uldne Barer og 
Uldens Tilberedning en vefentlig Beffjeftigelfe og Erhvervskilde for 
Beboerne, og paa Kyſterne omfring iimfjorden drives Fiffertet i ret 
betydeligt Omfang. J 1850 bavbde Amtet ifolge Stat. Tabv. 68 ſtorre 
dandbrug over 12 Tov. Htk., 4586 Bondergaarde, 3097 Huſe med 
1 §dt. Htk. og derover famt 1685 Hufe med mindre end 1 Fok. Hik. 
Antallet af Feeftegaarde var ved Udgangen af Waret 1856: 357 med 
1369 Tor. Het. 

Efter den fidfte Folfetelling i 1855 var Indvaanernes Antal 65860, 
Woraf 59,857 i Qanbdbdiftrifterne og 6003 i Amtets 2 jgbfteder. Af 
Amtets hele Befolfning levede 1196 Menneffer pua 1 (] M. 

Viborg Amt beftacer af Kjobſtederne Biborg og Sfive, famt af 
Perrederne Hindborg, Norre, Harre og Redding (hvilte fire Herreder 
Wgjore Sallingland), Fiends, Rinds, Rerlyng, Sonderlyng, 
Redelfom, Lysgaard, Hids og Goulberg. Amtets famtlige Land- 


266 Riborg Amt. 


communer banne eet Amtsraabsvdiftrict, ber Har 7 valgte Meds 
femmer. 

Amtet hyrer til Sdie Rigsraads-Valgkreds; bets norbveftligit 
Deel med Kjobſtaden Skive, Gallinglands 4 Herreder ow 
Fjends Herred udgjesr en Deel af Soe Landsthingskreds, hver 
imod Righb{taden Biborg og de gorige 7 Herreder af Amte 
udgiere en Deel af Ode Landsthing streds; Hele Amtet indbefatte 
Ste Folfethings-Balgtredfe. 

J geijtlig Henfeende er Amtet deelt i felgende 5 Provftier: 
1) Biborg Kjobſtad med Annexer, 2) Gallinglands 4 Herreder of 
Hjends Herred, 3) Norlyng og Rinds Herreder, 4) Sonderlyng of 
Medelſom Herreder, Hvilfe 4 Provftier bore til Viborg Stift, o 
5) Lysgaard, Hids og Houlberg Herreder, Hvilfet Provfti horer ti 
Aarhuus Sttft. ; 

J juridiff Henfeende omfatter Amtet foruden de 2 Kjobſtad 

jurisdictioner felgende Lanbjurisbicttoner: 1) Gallingland 
4 Herreder, 2) Norlyng og Fjenbs Herreder, 3) Sonderlyng o 
Medelfom Herreder, 4) Losgaard og Hids Herreder, hvorhos Rind 
Herred er forenet til een Jurisdiction med Gislum Herred i Aalbor 
Amt, og Storftedelen af Houlberg Herred udgjer en Deel af Frifen 
borg Birk, (hvis porige Dele ere beliggende i Aarhuus og Sfanderbor 
AUmter), 
Amtet henhrer til Cte Udffrioningsdiftrift AF Amte 
benbgrer Gallinglands 4 Herreder famt Fjends, Rinds, Norlyhng 
Sonderlyng og Medelſom Herreder under Viborg Stifts-Hhofi 
cat, medens be tre Herreder, Lysgaard, Hids og Houlberg hore t 
Aarhuus Stifts-Phyficat; i Amtet findes 2 fuldfteendige Lage 
biftricter: Viborg Diftrict og Skive Diftrict, famt Dele af folgend 
4 Negediftricter, nemlig Hobro, Randers, Silkeborg og Frifenbor 
Diftricter. Med Henfyn til de directe Slatters Oppeborſel danne 
Amtet Viborg Amtftuediftrict. J Amtet findes for Tiden folgend 
3 Brandbirectorater: 1) Sallinglands 4 Herreder og Fiend 
Herred, 2) Rinds, Norlyng, Sonderlyng og Medelfom Hervever, e 
3) Lysgaard, Hids og Houlberg Herreder. 

Af Viborg Amts hele Sfovareal benhgre c. 3000 Tor. Land ti 
Statsffovene, der indbefatte Alhedens Sfovplantager, Vindum Sfov o 
Biborg Rrat, Hvilfe banne tilfammen vet Viborgfte Skovriderdiſtric 
undet 4de Overforfterdiftrict, ber omfatter hele Norre⸗Iylland. 


_—_~— 








UBLIC J.7- 


ASTOR I: 
TILDEN Fo::: 
R . 








THE NEW cr 


— —— — 


Ae 


a ⸗ 
< 
& ~ 
¢f 2 
* 
1 
= 
= 
— —— _™ 
— <a 








—— — ee ee 


Em 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIERARY 


ASTOR, ' FNOX AND 
TILDEN FuoUNWATIONS 
R L 





1 


267 


- 


Viborg, 


Robftad i Norlyng Herred, ligger c. 1!/. Miil ſyd for en fra ims 
X dybtindgagende Vig, omtrent i Midten af Norre⸗Ihlland, under 
o 27 30” n. B. og 3° 9" 52’ v. L. fra Kjobenhavns Meridian, 
Pi,M. fra Skive, 4°/, M. fra Hobro, 51/, M. fra Randers, 13 WM. 
Grenaa, refp. over Ans elfer Randers 87/, eller 10 M. fra Aare 
us, 164. M. fra Rolding og Fredericia, 21 Mt. fra Ribe, 13 M. 
a Ringkjobing, 11 M. fra Lemvig, 6'/, M. fra Holftebro, refp. over 
inderup eller Hobro. 10 efler 111/, M. fra Aalborg, 12%/, WM. fra 
ifted, 167/, Dt. fra Hisrring, 20 Mt. fra Frederifshaon og 25 WM. 
ta Sfagen. ) 
| Biborg, der er beliggende pan den hele Landrhg, fom gaaer fra 
d til Nord gjennem Iylland op imod Liimfjorden, er tildeels bygget 
aen Bakke, der ftraaner ned mod Oſt og Syd, boorfor flere af 
yens Gaber ere temmelig fteile, og enfelte i den fpdoftlige Deel ere 
ften Huulveic. Byen begraendfes paa den gftlige Sire af en c. 7000 
en lang og c. 1200 Alen bred Indſo, Viborg⸗So, der har Tillob 
Thfra og Aflob mod Shbdoft til Nerre- elfer Sfjern-Aa. Sen, paa 
18 gftlige Side Hovedgaarden ASmildflofter ligger paa Sfraaningen 
Balterne, er igvrigt deelt i to mindre Norre- 0g Sonder⸗So), efterat 
fmal Demning og en Trebro i 1812 opfertes af Asmildkloſters 
er, og nabnilig efterat Beivefenct i Aarene 1854—55 bar anlagt en 
edere Demning, noget Syd for den forrige, med en Steenbro, hvor⸗ 
rf Povedlandebeten nu gaaer fra Randers gjennem Viborg til 
olftebro. ; 

Bhen indtager det betydelige Fladeindhold af 1,850,000 () Alen 
fer c, 132 Tor. Land), og er faaledes neſt Kjobenhavn og Fredericia 
tn omfangsrigefte By i Ganbet: men indenfor dens Omkreds, der 
ngives tif 6700 Alen, ligge flere ubebyggede Pladfer, beftanende deels 
Bf betydelige Haver, deels af Markjorder; dens figrfte Udftrefning fra 
Rord til Syd (Nordoft til Norrveft) ftal vere 1960 Alen og fra sft 
fh Belt 1320 Alen i lige Linie mellem Yderpunkterne. Efter Magiftratens 
Pgivende i 1824 til Generaltoldkamret har Byen et Antal af 36 Gadber, 

Streder og Gyder, hvis Navne anfsres i Urfins Beffriv. S. 7 
11849), men flere af biéfe ere tildeels ubebyggede og nermeſt at betragte 
om Beie; og efter Byfogbens Opgivende i 1857 har Bhen tun et Antal 
f 21 egentlige Gaber, (i Danfte Atlas, dre Tome, 1768, nevnes 
n 16 reelle Gader“ famt en Deel fmaa Streder og Gyder, tilfammen 
13 i Tallet). J Bhen findes desuden 3 Torve, famt 2 offentlige 
aveanleg, nemlig Tauſens Minde (paa ben forrige Graabrybre 
Rirtes Plads, beplantet i 1835) og ben faafalote Stenderplads 
(udenfor Dombufet, planeret 1834 eg beplantet 1845). 

Bed den fidfte Omasfurering i 1857 fanbdtes et Antal af 434 
Grundeiendomme inbenfor Byens Omfreds famt 68 Gaarde og 
Oufe udenfor Byen pan dens Grund, tilfammen asfurerede for 
1,576,610 Rb. (i 1847: 405 Bhgninger i Ben og 47 Gaarde og 
Dufe pag ubenbyes Grund, asfurerede refp. for 895,520 Rb. og 
33,170 Ro. ; i 1767: c. 310 Bygninger, asfurerede for 280,570 Rd.) 





268 Riborg. 


Gfter en Vurderingsforretning fra 1682 med Henfon til Grund 
tarten ffal Byen dbengang have -talt 366 Gaarde og Hufe famt 244 
Boder eller mindre Baaninger, ialt 610 Giendomme, ber med Undtagelfe 
af Byens tre Kirker, Cathedralffolen, Hofpitalet, Dombufet og Raadbhnfet, 
taxeredes ialt til 33,368 Ro. 3 Mt. D. C. (Urfin, S. 9). 

Viborgs Kjobſtadjorder udgjorde, efter Stat. Tabv., ny Rekke, 
5te B. (i 1850), af Ager og Engs Ht. 267 Tor., famt 14'/g Td. 
Mſt., og indbefattede et Areal af 9606 Tor. Land, hvoraf 2631 Tor. 
Laud Ager og Eng, 1755 Tor. Vand Moſe, 5039 Tor. Land Hede og 181 
Abr. Land Sfov. Markerne, Hvis Omfang er ftgrre end nogen andea 
Stabs Tilliggende i Danmark, omgive Byen mod Nord, Belt og Syd 
i en Ufftand af indtil 3 Fjerdingvei, hvorhos to mindre Sthffer ved dex 
nordlige og fyrlige Ende af Sgen ftretfe fig noget mod Wit. Af visfe 
Jorder eier Gommunen dog fun enfelte Sordlodder, fom ubdleies til 
Dyrkning og Gresning, tilligemed en fiden Marene 1853—54 til Plart- 
ning indhegnet Sordlod af Heden paa c. 300 Tor. Land, kaldet Undalls⸗ 
lund, beliggende nordveft for Byen langs med Landeveien til Olive. 
Enfelte Dele af Agermarfen have allerede fra gammel Tid af tilbert 
forffjellige offentlige Stiftelfer eller ere blevne afhendede til private 
Giere, fom ber bavbe opfort ftprre eller mindre Avlégaarde, og efters 
haanden toges ogfaa enfelte Hedelodder under Ophyrkning, men forft i 
Aarene 1851—55 blev hele det gvrige ftore Areal af Hede og Kjcer 
udftyffet og folgt i flere forfffellige Lodder; wed denne Afhendelfe 
afftodes berhos c. 63 Lor. Land af Heden til be nermefttilgrendfende 
Landsbyer fom Crftatning for en dem tilfommende Ret til Gresning, 
famt Longs og Torveffjer, og det anforte Belob udgif faaledes af Bh⸗ 
jordernes Areal, ber oprindelig ubgjorde 9669 Tor. Land. Bed Salget 
af Hebden forggede be ldre pau Byens Border liggende Gaarde dereé 
Areal temmelig betydeligt, figefom der ogfaa opfortes en Deel minbre 
Hufe paa de til Opdyrkning fisbte Hedelodder. Af de fra-celdre Tider 
paa Markerne opforte Avlsgaarde funne nevnes: pan ben nordre Mark 
Morres Malle (Vandmolle ved Sgens nordre Ende), Norre⸗-Tegl— 
gaard og Beringholm, og paa den fydlige Mar! Bintmellegaard 
(nebdlagt Vandmolle ved Glittrup-So), Sonder⸗Teglgaard og ved 
Soens fydlige Ende Oſter⸗Teglgaard (med et ved tilkjobte Hedeftreel- 
ninger ubvidet Areal, forbundet med et betydeligt Tegloerf, og af dea 
nubverende Gier i 1856 forfynet med en i gothiff Stiil opfort fmuf 
Hovebbygning); enbdvidere fra en yngre Tid paa den norbdveftlige Gide 
af Bymarfen: Gaarden Engelsborg (opfert 1776) med et ved fenere 
Tilkiob af Heden temmelig forgsget Areal. Den betydeligfte af de ubdenfor 
Byen liggende Avlsgaarde er Gaarden Lifeborg (opfert 1793 paa den, 
veftlige Bymark), bvortil er benlagt en ſtorre Andeel af Hebden of 
af bet faafalbte Meygelfjer, ber i 1853 kjobtes af Hanbdelshufet Joſeph 
Owen & Conner i Kjobenhavn. Gaardens Tillingende, Hvis Opdhrk⸗ 
ning i Warene 1856 og 1857 er fremmet meb ftor Virkſomhed, indbe 
fatter ialt c, 1190 Tor. Land (nemlig Lifeborg Agermarf c. 100 Tor., 
Lifeborg Hede c. 40 For., af Biborg Hede c. 570 Tdr., af Mogeltier 
480 Zor.), foruben en c. 34 M. fraliggende Hede ved Norre⸗Molle 
paa c. 200 Thr. Land. Efter den for Opyyhrkningen beftemte Drifts 
plan er Gaarden Lifeborg tiflagt c. 780 Tor. Land (hooraf bog 250 Tov. 


Viborg. 269 


Rand ere inbtague til Beplanining, der ved Slutningen af Maret 1857 
neeften var fulbfgrt), medens c. 400 Tor. Land ere beftemte til at hen⸗ 
legges under en Parcelgaard; det bele i Marene 1856 og 1857 opploiede 
Areal af Hede og Kjer belober fig til 568 Tor. Land, og med Anvendelſe 
af ben famme raft fom bidtil vil Opdyrkningen af det hele Tilliggende 
funne ventes fulbdfgrt i Efteraaret 1861. 

Det hele udenbyes Diftrift har fiden Beghndelſen af bette Ware 
§undrede og navnilig i bet fidfte Decennium udviflet fig betydeligt; i 
1805 fandtes nemlig fun 11 Ubdfiyttergaarde pan Bymarken, i 1847 
berimod 47 Gaarbde og Hufe og i 1857 endog 68 Gaarde og Hufe. J 
communale Forhold bere disſe Afboggerfteder endnu ganſte ind.under 
Rigbftad-Communen. 

Med Viborg Domſogn er dervimod forenet et minbre Lanbdkiftrilt, 
bet ſaakaldte Graabrgbdre-Landfogn, der tidligere horte til ren t 
Maret 1812 nedlagte Graabrodre⸗ eller Norre⸗Sogns Menighed. Lands 
diftriftet beftacer fun af 4 Gaarde, Norgaard, tvende Loldrupgaarde 
0g Tougaard, beliggende Nord for Byen og Seen, tilfammen af Hik. 
11/5 Tp. Ager og Eng, og i 1855 med et Antal af 42 Indvaanere. Det 
bar Skole⸗ og Fattigvefen felles med Domfognet, til Hvis Udgifter 
bet bivrager, men bet har intet Gogueforftanderifab eller anden Bes 
fterelfe, ligefom det eet iffe er repreefenteret i Kiobſtadens Communal. 
befthrelfe eller bend jerffilte Commisfioner. Diftriftet horer iovrigt tnd 
under Risbftadens Politi⸗Jurisdiktion, medené det i civilvetlig Genieenbe 
ligger under Norlyng⸗Fjends Herreders Jurisdiktion. 

UF Kivbftadjorderne ev, ſom obenfor bemerfet, et Areal af 181 
Ror. Land anvendt til Sfov, det faafalote Viborg Rrat (i eldre Lid 
bencevnt Oymends Riis’), ber ligger ved den fydveftlige Udkant af 
den udenbyes Grund. Sfoven, ver beftaaer meeft af Eg, Birk og Efp, 
et ifelge kgl. Refol. af 238de Juni 1846 gaaet over til at vere Stats- 
flov, bog med Refervation af Communens Anpart i Indtegterne deraf, 
og en tilgrendfende Hedeftrefning af Byjorderne paa 4—500 Lor. Land, 
ber nu er tilplantet veefentligft med Itaaletreer, er ligeledes pana famme 
Betingelfer overtaget af Statslasfen. En nordveſt for Byen liggende 
Jordlod paa c. 180 Tor. Land, Miargretelund faldet, der tildeels var 
bevoret med gammelt Egepur, er fiden Foraaret 1853 gaaet over i 
privat Eie og er nu indbegnet og tilplantet meb forffjellige Treſorter. 

Gu Plantning, ber beghndtes 1843 paa nogle Communen tils 
horende aflagte Beie udenfor Miffelsport, langsmed Landeveien til Wars 
buus, banner nu et ſmukt Anleg med beplantede Spadferegange. 


Uf offentlige Bygninger og Suftitutioner markes: 

Domfirfen (forhen kaldet Vor Frue Kirke eller Marie Kirke), der 
fidenefter nil vcere Gjenftand for en ferlig Beffrivelfe. 
Senderſogns Kirke (Gortebrpdre-Rirke), oprindelig Kloſterkirke for 
Sortebrodrene eller Dominicanerne og formodentlig bygget famtivigt 
ed Kloſtret, omtrent Aar 1230, fra hvilken Tid den dog fun bar havt 
et mindre Omfang, medens nabnlig den gftlige Deel, Choret, fynes at 
vere af pngre Oprindelfe. Efter Reformationens Indforelſe bleo den 


270 Biborg. 


i Aaret 1529 ſtjæenket Byen til Sognefirfe, og udvidedes i Marene 167 
og 1577 med tvende Tilbygninger paa hen nordre Side og noget fered 
meb en Tilbygnihg paa den ſondre Gide. Et Spiir paa den veftre Ex 
af Rirfen opfertes 1605, men afbrendte 1615 tilligemen Rirkens Overded 
Hoorpaa et muret Taarn, 36°/, Alen Heit, opfprtes fra 1696—1701 6 
prydedes Maret efter med et 34 Alen Heit Sptir, ter fenere blev heelt tek 
med Bly. Ved den ftore Blbebranb, der i 1726 overgif Boen, afbrendé 
imibdlertid Kirken, fom derefter ved en fongelig Refolution beftemtes # 
Nedleggelfe, hvilket dog afvergedes ved fraftige Beftrebelfer fra Menig 
hedens Side; og Kirkens Opbyggelf[e fremmedes berefter faa burtigt 
at ben paanh tunbe indvies ben 25de Suni 1728, netop to Aar efte 
Branden; fenere bar ben abdffillige Gange veret underfaftet Hore qq 
inbre Hovebreparationer, navnlig i Aarene 1835 og 1836 og feneft i 1853 
hvorved dens Indre har faaet et boageltgt og verbigt Urfeende. Kirken 
ber for Stgrftedelen er opfert af rede Muurſteen, banner en langagtéy 
Fiirkant med ivende lavere Sidebhgninger, bvoraf den midterfte Deel ella 
Hoikirken har fem fpidsbuede Hvelvinger (den gftligfte bog fun af Tre), 
ben norbre Lavfirfe to Hvdlvinger og den fondre to’ halve. Rirverse 
indvenbige Lengde, uden Taarnet, er 69%/, Alen, Breden med Lavfirfes 
eller Gibefapellerne 27 Alen, og uden visfe fun 14 Alen; Taarnet er 
ubvendig 37 Alen hoit til Gefimfen, og er tekket med Tagfteen, der 
banne en fiirfidig Boramibe, paa Hvis Spidfe en Floi med Marstallet 
1835. Kirkens vefentligfte Merkelighed er en {mult udarbeidet og 
pregtig Wtertavle, hvis Midterparti beftaaer af cegte forghldt Billeds 
fijcrerarbeibe, medens Alterffabets Sidefloie eller Core ere prydede 
mebd 6 ftore Malerier, Alt indeholbende Billeder af Jeſu Leonets- og 
Lidelfeshijtorie. Runftarbeidet, der rimeligviis ffylder fin Oprindelfe til 
tydſte Kunſtnere fra Antwerpen eller Libedd i Slutningen af 1Hde effer 
Beghndelfen af 16de Aarhundrede, blev t Aaret 1728 foreret til den 
nyopbyggede Kirke af Rong Frederik IV., og havde indtil den Tid veeret 
opfat i Frederiksborg Slotsfirfe, hvorhen den udentvivl oar bleven 
flyttet fra en nedlagt Klofterfirfe. Arbeibets Kunſtvæerdi gjor det snffeligt, 
at bet kunde blive underfaftet en ombhggelig Reftauration, fom Kirken 
meb fine egne tarbelige Sndtegter bog neppe vil vere iftand til at afholbe. 

Rirfen er omgivet af fin forrige Rirfegaard, der iffe er bendttet til 
Begravelfe fiben Bhen i 1808 erholdt en ny' almindelig Rirfegaard 
udenfor St. Hans Port. Ved Indretning af de tildeels mnreve Be. 
gravelfer, ber fra celdre Tid finbes under Kirkens Gulv, ligefom ogſaa 
bed Ubgravning til Taarnets Opferelfe, frembragte Opdhngningen af 
Muldet en Hei paa den fydoftlige Rant af Rirfegaarden, Hvorfra man 
bar en livlig og vid Udfigt ub ober Landet; fiden Aaret 1847 er den 
ontliggende Plads anlagt med Gange og beplantet. Sonderſogns Rirfe 
eter nogle minbre Sorblodder paa Byens Mark, tilfammen af Areal 
21 Tbr. Land med 21/, To. Htk., famt et Capitalbelpb af ialt 1814 Rd.; 
og desuden en offentlig Brond, faldet Leonis Kilde (beliggende ved det 
neorboftlige Hjsrne af en til Rirfepladfen ſtodende Toft, der i eldre Tid 
har veret Gortebrgdrenes Rlojterhave). 

Gathedralffolen bleo ved Reformationstiden dannet af den tidligere 
beftanenbde lerde Sfole, Hvis Oprindelfe maa ſoges allerede i den forfte 
Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Skolen blew ved Rong Frederif Il.’s 





* Biborg. 271 


Bavebred af 2ven Febr. 1574 tiflagt meget bethdelige Tiender, foruden 
e mindre Dotationer i 170e Aarhundrede, og er nu i Befiddelfe af 
e Songetienden af 23 Sogne i Salling og Fjendé Herred, tilligemed 
ug- og Bhog-Rongetienden af 138 Sogne, Byg⸗ og Havre-Kongetienden 
Wl Gogn og Byg-KLongetienden af 5 Sogne, hyoraf ben famlede Inds 
hegt anbrager aarlig 8511/5 Tb. Rug, 8H9!/, To. Byg og 4451/, Xp. 
Babe famt i Penge 21 Rd.; endvivere ubgipre be Sfolen tilbprende 
apitaler , wcefentligft bidrgrende fra Galg af bens forrige Jordegods, 
et Belgb af Henved 45,000 Rd., hvorhos Sfolen endun eier nogle Yorb- 
fodder paa Viborg Bymarf, af Htk. 7 Tor., med et Areal af 55'/, Tb. 
Rand; Overffudet af famtlige biéfe Gntrader tiffalder imidfertid den i 
Maret 1806 oprettede almindelige Slolefond. Som Cfolens ferlige 
Tiendom betragtes derimod Stipendies og Legatfonden, Hvis Belpb ben 
Site Marts 1856 vat 24,658 Rd. 24 Sf., og Hvoraf Storſtedelen 
yldes tvende gavmilde teftamentariffe Dispofitioner fra den fenere 
Zid, nemlig af Gonfiftorialraad og Preft ved Bemmetofte Kloſter C. A. 
Bjorn (en af Stolens forhenverende Difciple, dod d. 2de Mai 1847), 
ter teftamenterede Slolen 5000 Rd., og Proprietair Nis Nisfen til 
Spgttrup (rgb b. 29de Zuli 1848), der legerede til Viborg og. de tre 
andre jhdffe Cathebralffoler famt Randers lerde Sfole hver /o, af fin 
efterladte Formue, hoilken Andeel for Viborg Sfoles Vedkommende 
belsb fig til c. 13,100 Ro. 

Sfolen benyhttede i noget over to hundrede Aar efter Reformationen 
ti Bogning, ber laae fydveft for Bifpegaarden paa ben faakalete Sfole- 
baffe, inbdtif dens nuverende anfeelige Bygning (kjobt efter afdsde 
Stiftamtmand Heinen 1760 og fenere underfaftet fornsden Ombygning) 
>. 14de Octbr. 1772 bled inbviet til Sfolens Brug; den beftaaer af 
en grundmuret Hovedbygning paa 2 Etager meb to Sidefigie, og inbdes 
Holver tiflige Bolig for Rektor og en af Overlererne. Bed Sfolen er 
anfat en Rektor, 2 Overlerere og 6 Adjuntter famt 2 Timelerere. 

Communal ffolerne indbefatte Borgerffolen og Friffolen, der hver 
benbtte fin ferffilte Bygning, bvilfe begge tillige indeholde Bolig for 
Gatefeten famt en af Lererne, hvorhos en tredie nerliggende Bygning 
afgiver Veboelfesleilighed fer to andre Lerere. 

Hofvitalet er ftiftet i Reformationstiden fom en Forfergelfesanftalt 
jor Trengende i Viborg Stift. Bel omtales alferede ſiden Midten af 
bet 12te Marhundrede flere Forfergelfesindretninger for Shge og Ned⸗ 
livende, ber ftode i ner Forbindelfe med Rloftrene, men disfes Birken 
ftandfere med de geiftlige Etiftelfers Ophor. Bhens proteftantiffe 
Borgere fandt bet derfor fnart ngdvendigt til Underhold for Trengende 

at oprette et eget Hofpital, hvortil henlagdes nogle nebdlagte Gilders 
Gods og Indkomſter, hvilket Rong Frederif J. ftadfeftede ved Fundats 
af 18pe Octbr. 1528, hvorhos Rongen i Slutningen af famme Aar 
beftemte et ved St. Hans Kioſter liggende Huus til Hofpitalebyguing ; 
denne fidfte Dotation fom imidlertid paa Grund af den fatholfte Biffops 
Modſtand ikke til Udforelfe. Forſt ved et af Kong Chriftian Il. udftert 
Sonfirmationsbrev af 28be Octbr. 1541 blew bet forrige Graabrodre⸗ 
Lloſter beftemt at ftulle anvendes fil et Hofpital, der i eidre Dofumenter 
beneones bet alminbdelige Hofpital t Viborg. Kongen gav dere 
hos fenere under fit Ophold i Viborg d. 10be Febr. 1545 Hofpitalet 


272 Biborg. 







et Eiendomsbrev paa ben egentlige Kloſterbygning og ſtjcenkede det te 
abffilligt Sorbegobs, der ſenere forogedes ſaavel ved Gaver fom 
Riad. Sfetge en af Frederi€f Ul. given Fundatée af Sde Januar 
beftemtes, at to Trediedeel af Lemmerne fluloe vere fra Byen og « 
Trebiedeel fra Stiftet. Antallet af Lemmerne, der i celbre Cider 
habe veret 60, var imidlertid imob Slutningen af det 17de Aarhundres 
aftaget tif bet Halve og bleo fenere endnu mindre, da Indtegterne 
Godſet vare fomne i Forfald; og ifglge kgl. Tilladelfe blev det Hels 
Bondergods afhendet i Aaret 1723. J Beghndelfen af dette Way 
hundrede var Hofpitalet udfat for at blive inbdbraget under Byendt 
Fattigveſen, indtil endelig en kgl. Refol. af Me Octhr. 1841 anerkjende 
Hofpitalets Berettigelfe fom en feregen Stiftelfe. Bed den nuverende 
Beſtyrelſes Nidtjerhed ere Hofpitalets Pengemidler paanh blevne bragte 
i gob Orden, ligeſom Bygningens Indre har modtaget flere henſig 
mesfige Foranbringer. En nh Fundaté af 15de Marts 1855 har faſtſ 
be nugjelbende Regler for Hofpitalets Beftyrelfe. Stiftelfen ex nerm 
beftemt for Berfoner, der iffe bere til den ringere Almueflasfe, naonlig 
Perfoner af Borgerftanden, Landmend og de, der have bekledt offentligg 
Beftillinger, famt ſaadanne Perfoners Enfer og Bern; i Reglen mae 
Ingen optages i en yngre Alber end 60 Aar fer Mandfolf og 50 Aar 
for Frueutimmer. Hofpitalélemmerne, hvis Antal i 1856 var 20 (nemlig’ 
6 Mandfolf og 14 Fruentimmer), erholde frit Husly, Varme, Lys 4 
Vadſt of Brendfel til Madfavning ſamt en ugentlig Underſtottelſe af 
8 Mk. 12 Sk. for ve 12 celvfte og 4 Me. for de porige, desuden i 
Spygdomstilfelde fri Legebjelp og Medicin. Af Hofpitalets Kasſe 
udbetaltes besuden i Waret 1856 en Underſtottelſe af 73 Rd. til 
9 Perfoner udenfor Hofpitalet; ligefom Renten af nogle med Hofpitatet 
. forbundne egater tildeels tilfalber Forſtjellige udenfor Stiftelfen. Direl- 
tionen, der beftacer af Stiftamtmanden og Biffoppen, befetter de Ledige 
Plarfer; en Snfpeftion, beftanende af Borgermejteren og Byens to 
—— — har Tilſyn med Beſtyrelſen, Hvis Detail er overdraget 
Hofpitalsforftanderen, der tillige befprger Regnftabsforelfen. Dex 
refiderende Rapellan ved Domkirken er tillige Preeft ved Hofpitalet. 
Hoſpitalet eier af Forder og Tiender 76 Cor. Land paa Viborg 
Righjtads Mark (af Htf. 10 Tor.), hele Kongetienden af Teftrup Sogn 
og endeel af Gislum Sogn famt Ronge-Rvegtienden af 32 Gogne t 
Biborg Stift; af Rapitaler: ex Grundfond, der -i den nugjeldende 
Fundats er faftfat til mindft 30,000 Rv. og fom ultimo Decbr. 1856 
udgjorde 30,416 Ro. 57 SF. (pesuden nogle Legater med ferlige Diemed, 
der ialt belgb fig til 2270 Ro.) BIndtegterne have i Aaret 1856 
anbdraget 2788 Rb. 44 St. og Udgifterne 2300 Rd. 18 St. Byge 
ningerne ere alle af Grundmuur, 0g Hovedbygningen, der paa ben gsitre 
og veftre Ende er prydet med taffede Gavle, er en Levning af det gamle 
@raabropreflofter; en Xverbygning mob Gyo, med en Kirkeſal famt 
Veerelfer for Bortneren og Gangfonen, og nogle mindre Mfonomibygninger 
ere ombyggede i en fenere Lid. 

_  Dombufet, Lanrs-Overrettens Sede, beliggende tet ved ben nord⸗ 
lige Gide af Domkirken, er oprindelig en Deel af det forrige Marie: 
flofter. Af dette Kloſters vidtloftige Bygninger bleo ben Gaard, der 
feneft havde tient til Reſidents for be fatholffe Biffopper, ved Rong 














Viborg. 273 


weberif II's Gavebrev af 22pe Novbr. 1586 ſtjæenket til et Domhuus 
w Landétinget famt tif en Gaard for den jydffe Abel, ber her holdt 
arlige Moder i Forretnings-Anliggenvder, ligefom ogfaa ved forftjellige 
pitivelige Leiligheder, navnlig Bryllupsgilder, her feiredes pragtfulde 
santmenfomfter. Denne Bogning, ver faae noget norbligere end det 
uderenbe Dombuus, gif imidlertid i Begyndelfen af 17be Aarhundrere 
bev t privat Gie, og bleo 1745 af Enfefru Benjzon til Eftvadgaard 
prettet tif en Gnfeftiftelfe; men da Gaarden fenere forfaldt, bled dea 
terat Stiftelfen var nedlagt ifglge kgl. Reffr. af 280e Auguſt 1801 
ertfolgt og er efterhaanbden bleven ganffe nedreven og dens Plads nw 
KreelS anvendt til Have for Bifpegaarden. 
Iſtedetfor det elpre Dombuus blev den naverende Bhgning rimelige 
hé i Haret 1639 beftemt til Brug for Landstinget famt tjente tillige 
t Samlingsfted for den jydſte Aref, indti{ rend Moder opherte efter 
fnevolosmagtens Indfgrelfe. Dombufets Omfang, ber ſyntes for vidts 
pftig alene til Qandstingets Brug, ligefom ogfaa Bygningens tiltagende 
Breftfelbighebd, ba ben tilmed ved Domfirfens Brand i 1726 bavde lidt 
etydelig Stabe, bevirfede, at man paatenfte anbden Anvendelje deraf, 
aonlig til et Tugt- og Manufacturhmis; men da vet iffe fandtes 
enfigtSmesfigt bertil, blev det i Aarene 1740—43 underkaſtet en fulrs 
tendig Sftandfettelfe, bvorefter Landéstinget, ver i Mellemtiven var 
pvt paa Raadhuſet, paanh aabnede fine Moder i ben reftaurerede 
ygning paa bpitidelig Maade d. 26de Aunt 1743. Fra Landstinget 
i" Domhuſet over ben til ben i Aaret 1805 indftiftede Qands-Overret 
or Norre⸗Iylland, og har fiden veret denne Domftols Sede. Bed 
Siden af fin oprindelige Bendttelfe blev Dombufet i 1834 tillige udfeet 
fil Forſamlingsſted for ben jydffe Etenderforfamling, og undergik i ben 
Unledning en fuldftendig indre Ombygning, hoorved tillige Murene for» 
heiedes noget og Bygningen fit et nyere Udſeende; ligeledes blew Pladfer 
ubenfor planeret og er fenere bleven beplantet. Stenderforſamlingen 
aabnede fin ferfte Sesfion d. 10ne April 1836 og fluttede fin fyvende 
0g fidfte Sesfion b. 23ve Sunt 1848 i Dombujet. Af Bygningens 
twende Etager optages ben sverfte tages oſtlige Halvdeel af Retsſalen 
ined tilhgrende mindre Berelfer og i ben veftlige Halvdeel findes dex 
forrige Stenbderfal, ber for Tiden iffe har nogen beftemt Anvendelfe; i 
ben nebderfte Gtage ere nogle Berelfer i de fenere Aar afbendttede til 
Lingftuer for be to Lanbdjuriédittioner for Norlyng-Fiends og Gonders 
lyug-Medelfom Herreder. . 
Raadhufet, beliggende paa Gammeltory fydveft for Domlirken, 
blev oprindelig opfort i Midten af 16de Aarhundrede, men er efterat 
bere gdelagt ved Byens Brand i 1726 gjenopbygget fom en een Etages 
Vygning med hei Ricelder og Kviſt famt- et lidet Spir midt paa Taget; 
ha Forſiden er over Indgangsdoren, Hoortil en bred Steentrappe foret 
), anbragt et Portal med Rong Frederik 1V. Navnechiffer og Aars⸗ 
tallet 1728. Bhgningens Midte optages af Naadftuefalen, og paa begge 
Cider of penne findes flere mindre Beerelfer, hoor Bytinget holdes og 
gerreprefentationen famt be commmnale Commisfioner forjamles. 
Stroffeanfialten er oprettet ifglge kgl. Fundats af 14de Novbr. 
1743 under Navn af „Tugt⸗ og Manufacturbufet i Viborg;“ bet var 
‘ptinbelig afene beftemt for inddgmte Forbrybere fra Norre⸗Jhylland, 


274 Biborg. 


















men ſtulde tillige benyttes fom Arbeidsanſtalt for Byens Fattige, or 
dog fnart efter opberte. Anftaltens Fabrifprift, vefentligft beftaa 

i Forferbigelf[e af Klede, uldne og linnede Barer, har tillige 
Fangernes linderhold i bet forſte Aarbundrede fra Tugthuſets Oprett 
peret overdraget forjfjellige private Entreprenenrer og Suteresfentifa 
bog unber bet Offentliges Tilfon og med enfelte Mellemrum af 
Offentliges Tiltreden; men fiden d. Ifte Suli 1845 er Beftyrelfen 
hele Anftalten fremtidigen overtaget af Staten og er nu, ligefom 
Landets anbre Ctraffeanftalter, Henlagt under -Overinfpectionen 
Feng felsvefenet. 

Anftalten benyttes, ſiden Tugthuſet i Horfens i Aaret 18563 t 
i Brag, alene fom Forbedringshuus for Mandsfanger, men for Frues 
timmerfanger baade fom Tugt⸗ og Forbedringshuus. Antallet af Fanga 
war d. 31te Docbr. 1855: 263 (nemlig 172 Mf. og 91 Fruent. 
b. 31te Decbr. 1856: 251 (nemlig 178 Mrdf. og 73 Fruent.), db. 3 
Deecbr. 1857: 251 (nemlig 182 Midf. og 69 Fruent.) J Aaret 1856 
Arbeids⸗Udbyttet folgende: fpundet 5200 Pund Strgmpegarn; vevet 
tilvirfet af Strgmpeveverarbeibe: 565 DOufin Crier, 294 Par Be 
fleder, c. 800 Par Stromper og 1404 Par Wrmer; fabriferet af ulput 
Barer: 34,784 Alen Klæede og Kirfai, af Bomuldstgier 23,161 Ales 
og af linnede Barer af forifjellig Slags 5640 Alen. 

Den locale Befthrelfe beftaner af en Direfteur og en InfpeFtemy 
ber tillige er Rasferer; Preefteembedet er forenet med Gogneprafs 
embebet ved Sonderſogns Rirfe, og Legepoften befarges af Diftrifte 
legen i Viborg; ved Anjtalten er desuden anfat 1 Bogholver, 1 Okonomi⸗ 
ſtriver, 1 Stontorift, 1 Oververfmefter, 2 Berfmeftre, 1 Farver, 
1 Spifemefter, 1 Overbetjent, 14 Opfynsbetjente (hvoraf 6 bevebnede 
for den ydre Bevogtning), 1 Portner, 1 Bud, 3 Opfynésfoner og 4 
Natvegtere. 

Bygningerne, ber opfortes i Aarene 1740—43 med fire ſammen- 
boggede Floie af Grundmuur, Hver paa to Etager og Kjelder, udvidebdes 
1843 med en i Flugt med ben celbre Bygnings Forfidve opfert grunbs 
muret Tilbogning paa tre Etager famt — paa hoer Ende; flere 
mindre Bygninger til Dkonomibrug og Fabrifdriften findes paa des 
Tugthuſet tilbprende betydelige Grund, ber ftreffer fig Heelt ned til 
Sgen. 3 den elbre Bygning have Infpefteuren og Portneren Beboelfess 
leiligheder,-og i den overſte Ctage af Hovedfigien er en Kirkeſal indrettet. 
Gn mindre Bygning ved Siden af Tugthujet inbeholber Boliger fer 
fire Opfynsbetjente. 

Endvidere frembeves folgende tvende Embedsboliger: 

Stiftamtshuſet, en ſmuk anſelig Bygning, beliggende paa 
Nytorv paa Hijornet af St. Hans Gade, omtrent hvor Forbin St. 
Hans Rirke ftod. Den celbre paa dette Sted opferte Gaard tilhgrte 
imod Glutningen af 17de Aarhundrede Apothefer Daniel Friedenreid, 
Gier af Hovedgaarden Palftrup, i hois Families Befiddelfe den lenge 
forblev; og efterat ben i 1726 var afbrendt, bleo ben niverenbde 
Bygning opfert i Aaret 1757 af Fornevntes Gens Enke, Fru Anne 
Margrete fodt Linde, hvis Familie-Vaaben endnu fees paa Forfiten af 
Bygningen. Gaarden blev ferft 1824 kjobt af Statskasſen til Embeds 
bolig for Stiftamtmanbden; en Deel af dens vibtlpftige Grund med en 








Viborg. 275 


Hbebbgning ud tif St. Hans Gade afhenbdedes 1844 til privat Giendom. 

Bifpegaarbden, beliggende pft for OQomfirten, var oprindelig en 
| Marieffoftrets tilhorende meaning (maaffee Klofterets Ladegaard), 
i Maret 1558 beftemtes til Embersbolig for Biftoppen. Gaarden 
orendte albeles 1726 og bled derefter opbygget af Biffop Trellund 
mirent ¢ fin nuverende Cfitfelfe. Den beftaaer af en grundmuret een 
tages Hovedbygning med en Sideflsi mod Nord paa to Etager foruden 
) andre Gibdelengrer af Bindingsverf, der indeflutte en rummelig 
aardsplads; til den nordlige Floi ftyder en betydelig Have, der 
itrent indtager ben Grund, hoor be fatholife Biffoppers Reſidents var 

iggende. 

Endelig kunne nevnes: bet ſaakaldte militaire Sygehuus 
epfert 1805 til Vagtbygning for den daverende Garniſon cg ſenere 
uvendt til Sygeſtue), to Fatti Guſe (hvoraf det ene af Grundmuur 
ha to Etager, opfort 1844 ved Siden af den fornevnte Bygning), og 
et ubdenfor St. Hansport, dog paa Byens Grund, er Amtsſygehuſet 
pfort i Marene 1855—56 for Amté-Communernes Regning.. 


/ 

Indvaanernes Antal var ved Folfetellingen i 1855: 4579 ( bvoraf 
B63 af Mokj. cg 2216 af Kokj.); i 1850: 4039; i 1845: 3828; t 
1840: 33433 i 1834: 3419; i 1801: 2379; 0g i 1769: 1990 (foruden 
(0 Mand af Garnifonen). 

Viborgs Beliggenbed fom en Candftad, ber er c. 117, Miil fjernet 
ra fin Ladeplans og Havu, Hjarbel ved Liimfjorden, er ifte heldig for 
Dandelsvirffombeden, fom derfor vefentligft ex indftrentet til Omfetning 
af be for Landmanden nodvendigſte Forbrugsgjenftande. De Beſtrébelſer, 
Dyen i be fenere Aar Har viift for Sudretningen og Ubdvidelfen af 
Havnen i Hjarbel tilligemed Anleget af en ny Landevei dertil have dog 
\ orbindelje med Tidens for Landboftanden hidtil gunjtige Vilkaar 
bidraget ikke ubethdeligt til Handelens og Stibsfartens Fremme, ligefom 
bet er at vente, at be i be fenefte Har tildeels fuldfgrte Chausfeer fra 
Viborg til Randers og til Holftebro famt Forbedringen af Amtets ovrige 
Landeveie ville ttre en gaonlig Indflydelſe paa at tilveiebringe en Livligere 
Horbindelfe med Byens vidtftrafte, om end noget tyndtbefolfede, Opland. 

Lolbintraberne, ber i Aaret 1846 udgjorde 16,742 Rd., have 
ſaaledes i Aarene 1855, 1856 og 1857 anbdraget refp. 26,673 Rb., 
29,913 Rb. og 28,674 Rb. 

__Af de vigtigere Varer var Indforſelen, refp. i Warene 1856 og 
1857 folgende: 492 eg 417 Tor. Galt, 3466 og 11,078 Pd. Raffe, 
39,620 og 31,590 Bo. Tobal, 389 Clit. famt 16,439 Cbfr. og 419 Gift. 
famt 17,458 CEbfd. Crelaft, 22,712 og 21,748 Po. Bomulysmanufacturs 
barer, 11,090 og 12,115 Bo. Ulomanufacturvarer, 33,037 og 15,767 Bod. 
Somuldégarn, 12,927 og 9957 Tor. Steentnl, 110,777 og 113,780 Po. 
Stangjern, 110,400 og 128,000 Bd. Rujern. 

Hen vefentligite Udforſel, refp. i Aarene 1856 og 1857 ubdgjorde: 

cg 788 Tbr. Rornvarer, 85,668 og 64,485 Po. Kradsuld. 

., Baa Hjarbet Havn var Slibsfarten i Aaret 1857 folgende: 
nindenrigſk Fart: indgaget 18 Fartpier af 2931/, Elſtrs. Oregtighed 





274 ‘ Biborg. 


men ſtulde tilfige benyttes fom Arbeidsanftalt for Byens Fattige, Hvillet 
dog fnart efter opberte. Anftaltens Fabriforift, veſentligſt beftaaende 
i forferdigelfe af Rede, uldne og finnede Barer, Har tilligemed 
Fangernes Underhold i det ferfte Aarhundrede fra Tugthufets Oprettelſe 
peret overbdraget forffjellige private Entrepreneurer og Snteresfentiftaber, 
bog under det Offentliges Tilfyn og med enfkelte Mellemrum af det 
Offentliges Tiltrceeden; men fiden d. lfte Suli 1845 er Beftyrelfen af 
pele Anftalten fremtidigen overtaget af Staten og er nu, ligefom for 
anbetS anbdre Ctraffeanftalter, henlagt unber -Overinfpecttonen fer 
Fenagafelsocefenet. 

Anftalten benhyttes, firen Tugthufet i Horfens i Maret 1853 toges 
it Brug, alene fom Forbedringshuus for Mandsfanger, men for Fruen- 
timmerfanger bande fom Tugt⸗ og Forbedringshuns. Antallet af Fanger 
var b. Site Docbr. 1855: 263 (nemlig 172 Mof. og 91 Fruent.), 
b. 31te Decbr. 1856: 251 (nemlig 178 Mbdf. og 73 Fruent.), bd. Site 
Decbr. 1857: 251 (nemlig 182 Mof. og 69 Fruent.) J Aaret 1856 war 
Urbeids-Udbyttet felgende: fpundet 5200 Pund Strempegarn; vevet og 
tilvirfet af Strompeveverarbeibe: 565 Dufin Croier, 294 Bar Been: 
flebder, c. 800 Par Stremper og 1404 Par Xrmer,; fabriferet af uldne 
Barer: 34,784 Alen Rlere og Kirfai, af Bomuldstgicr 23,161 Alen 
og af linnede Varer af forffjellig Slags 5640 Alen. 

Den locale Beftyreffe beftaaner af en Direfteur og en AInfpefteur, 
ber tillige er Rasferer; Preefteembedet er forenet med Gognepreeft 
embebet bed Sonderſogns Rirfe, og Legepoſten beſorges af Diftrifts- 
legen i Biborg; ved Unjtalten er desuden anfat 1 Boghelder, 1 Mfonomic 
ftriver, 1 ontorift, 1 Oververfmefter,, 2 Berkmeftre, 1 Farver, 
1 Spifjemefter, 1 Overbetjent, 14 Opfynsbetjente (hvoraf 6 bevœebnede 
for ben ydre Bevogtning), 1 Portner, 1 Bud, 3 Opfonsfoner og 4 
Natvegtere. 

Bygningerne, ber opfortes i Anarene 1740—43 med fire ſammen⸗ 
boggede Floie af Grundmuur, hver paa to Etager og Rjelder, udvidedes 
1843 meb en i Flugt med ben eeldre Bhgnings Forfibe opfert grund⸗ 
muret Tilbygning paa tre Etager famt Kvift paa Her Ende; flere 
mindre Bhgninger til Wfonomibrug og Fabriforiften findes paa den 
Tugthufet tilhgrende betydelige Grund, per ftreffer fig beelt ned til 
Sgen. 3 den eldre Bhgning have Infpefteuren og Portneren Beboelfes: 
leiligheder, og i den gverfte tage af Hovedfigien er en Kirkeſal indrettet. 
En mindre Bygning ved Siden af Tugthufet inbeholber Boliger for 
fire Opſynsbetjente. 

Endvidere frembheves felgende tvende Embedsboliger: 

Stiftamtshufet, en ſmuk anfelig Bygning, beliggende paa 
Nytorv paa Hjgrnet af St. Hans Gade, omtrent Hvor Poebumt St. 
Hans Kirke ftod. Den eelbre paa dette Sted opferte Gaard tilherte 
imod Glutningen af 17de Aarhundrede Apothefer Daniel Friedenreid, 
Gier af Hovedgaarden Palftrup, i hvis Families Befiddelfe den lenge 
forblev; og efterat ben i 1726 var afbrendt, bleo ben nuvcrenbe 
Bygning opfert i Aaret 1757 af Fornevntes Sons Enle, Fru Anne 
Margrete fodt Linde, hvis FamiliesVaaben endnu fees paa Forfiten af 
Boygningen. Gaarden blev ferft 1824 kjobt af Statsfasfen til Embeds⸗ 
bolig for Stiftamtmanden; en Deel af dens vidtigftige Grunb meb en 


é 


Viborg. 275 


Sidebygning ud til St. Hans Gade afhendedes 1844 til privat Eiendom. 

Bifpegaarden, beliggende pft for Domkirken, var oprindelig en 
if Marieffoftrets tilhprende Bygning (maaffee Klofterets Labegaard), 
per i Maret 1558 beftemtes til Embersbolig for Biffoppen. Gaarden 
ifbreendte aldeles 1726 og bled derefter opbygget af Biffop Trellund 
omirent i fin nuverende Cliffelfe. Den beftaaer af en grundmuret een 
Stages Hovedbygning med en Sideflsi mod Nord paa to Etager foruden 
to andre Gibelengrer af Bindingsverf, der indeflutte en rummelig 
Gaardsplads; til ben nordlige Floi ſtoder en bethdelig Have, der 
smtrent inbdtager ben Grund, hvor te fatholffe Biffoppers Refidents var 
beliggende. 

Gudelig kunne nevnes: det ſaakaldte militaire Sygehuus 
(opfort 1805 til Vagtbygning for den daverende Garniſon og ſenere 
anvendt til Sygeſtue), to Fatti goute (hvoraf bet ene af Grundmuur 
paa to Gtager, opfgrt 1844 ver Siden af den fornevnte Bhgning), og 
tet udenfor St. Hansport, dog paa Byens Grund, er AmtsfHgehufet 
epfert i Aarene 1865—56 for Amts-Communernes Regning. 


/ 
Snrvaanernes Antal var ved Folfetellingen i 1855; 4579 (Greral 
2363 af Mokj. og 2216 af Kvfj.); i 1850: 4039; i 1845: 3828; 
1840: 3343; i 1834: 3419; i 1801: 2379; og ¢ 1769: 1990 (foruben 
170 Mand af Garnifonen). 

Viborgs Beliggenbed fom en Landftad, ber er c. 117, Miil fjernet 
fra fin Ladeplads og Havn, Hjarbel ved Liimfjorden, er iffe heldig for 
HandelSvirkfombeden, fom derfor vefentligit er indffrentet til Omfetning 
af be for Landmanden ngdvendigfte Forbrugsajenftande. De Beftrebelfer, 
Bhen i be fenere Aar har viift for Gndretningen og Udvidelfen af 
Havnen i Diarbat tilligemed Anfeget af en ny Landevet dertil have bog 
t Forbinbdelfe med Tidens for Landboftanden hidtil gunjtige Vilkaar 
bibraget iffe ubethdeligt til Handelens og Stibsfartens Fremme, ligefom 
bet ec at wente, at be t de fenefte Aar tildeels fuldfprte Chausſeer fra 
Viborg til Randers og til Holftebro famt Forbedringen af Amtets ovrige 
Ranbeveie ville yttre en gavnlig Indflydelſe paa at tilveiebringe en livligere 
Horbindelfe med Byens vidtftrafte, om end noget tyndtbefolfede, Opland. 

Rolbintrabderne, der i Maret 1846 udgjorde 16,742 Rd., have 
ſaaledes i Aarene 1855, 1856 og 1857 anbdraget refp. 26,673 Rb., 
29,913 Rd. og 28,674 Rb. 

Af be vigtigere Varer var Indforſelen, refp. i Anarene 1856 og 
1857 folgende: 492 og 417 Tor. Galt, 3466 og 11,078 Bo. Kaffe, 
39,620 og 31,590 Po. Tobak, 389 Cljt. famt 16,439 Ebfd. og 419 Clit. 
famt 17,458 Cbfp. Trelaft, 22,712 og 21,748 Po. Bomulysmanufactur- 
| barer, 11,090 og 12,115 Bo. Ulpmanufacturvarer, 33,037 og 15,767 Pd. 
Somuldégarn, 12,927 og 9957 Tor. Steenfnl, 110,777 og 113,780 Pod. 
Clangiera, 110,400 og 128,000 Bd. Rujern. 
en vœeſentligſte Udforſel, refp. i arene 1856 09 1857 udgjorbde: 
835 og 788 Tor. Rornvarer, 85,668 0g 64,485 Po. Rradsuld. 
_, Baa Hjarbet Havn var Slibsfarten i Maret 1857 folgende: 
Vindentigit Fart: indgaaet 18 Fartgier af 2931/, Elſtrs. Dregtighed 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIERARY 


ASTOR, ! FEF NOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R L 








. 261 


Viborg, 


Sjsbftad i Norlyng Herred, ligger c. 14), Miil fod for en fra Liim⸗ 
fiorden dybtindgaaende Vig, omtrent i Midten af Norre⸗JIylland, under 
56° 27° 30” n. B. og 3° 9" 52’ v. L. fra Kjobenhavns Meridian, 
3*/, M. fra Skive, 48/, M. fra Hobro, 51/, M. fra Randers, 13 M. 
fra Grenaa, refp. over Ans eller Manders 8"/, effer 10 M. fra Aar- 
buns, 164. M. fra Kolding og Fredericia, 21 M. fra Ribe, 13 M. 
fra Ringkjsbing, 11 M. fra Lemvig, 6'/g M. fra Holftebro, refp. over 
Pinderup eller Hobro. 10 eller 111/, Mt. fra Aalborg, 12%/ M. fra 
Thijted, 16%/, M. fra Hjorring, 20 M. fra Frederifshavn og 25 M. 
fra Sfagen. . 

Viborg, der er beliggende paa den hoie Landryg, fom gaaer fra 
Syd til Nord gjennem Iylland op imod Liimfjorden, er tildeels bygget 
paa en Balfe, der ffraaner ned mor Oſt og Std, Hvorfor flere af 
Bens Gader ere temmelig fteile, og enfelte i ben fydoftlige Deel ere 
neften Hunlveie. Byen begrendfes paa den pftlige Side af en c. 7000 
Wien fang og c. 1200 Alen bred Indſe, Biborg-Se, der har Tillob 
hordfra og Aflob mod Sydoſt til Norre⸗ eller Skjern-Aa. Soen, paa 
hois gftlige Side Hovedgaarden Asmildkloſter ligger paa Sfraaningen 
af Balferne, er ipvrigt deelt i to mindre (Norre- og Sonder⸗So), efterat 
mn fmal Demning og en Trebro i 1812 opfortes af Asmildkloſters 
Gier, og navnlig efterat Betvefenet i Aarene 1854—55 bar anlagt en 
brebere Deemning, noget Syd for den forrige, med en Steenbro, hvor⸗ 
pal Doveblanbeveien nu gdaer fra Randers gjennem Biborg til 

olftebro. ; 

Byen indtager det bethdelige Fladeindh old af 1,850,000 (_) Alen 
(eer c. 132 Tor. Land), og er faaledes nceft Kjobenhavn og Fredericia 
ben omfangérigefte By it Ganbet ; men inbdenfor dens Omkreds, der 
angives til 6700 Alen, ligge flere ubebyggede Pladfer, beftaaende deel’ 
af betybelige Haver, deels af Markjorder; dens fterfte Udftrefning fra 
Rord til Syd (Nordoft til Norrveft) flal vere 1960 Alen og fra wife 
til Veft 1320 Alen i lige Linie mellem Yderpunkterne. Efter Magiftratens 
Opgivende i 1824 til Generaltolofamret har Bhen et Antal af 36 Gader, 
Strebder og Gyder, Hvis Navne anfores i Urfins Beſtriv. S. 7 
(1849), men flere af disſe ere tildeels ubebyggede og narmeft at betragte 
jom Beie; og efter Bhfogdens Opgivende i 1857 har Bhen fun et Antal 
nf 21 egentlige Gabder, (i Danffe Atlas, 4de Tome, 1768, nevnes 
lun „6 reelle Gader“ famt en Deel fmaa Streder og Gyder, tilfammen 
13 i Talfet). J Bwen findes deSuden 3 Torve, famt 2 offentlige 
pareantoes , nemlig Tanfens Minbde (paa den forrige Graabrgdre 

irfes Plads, beplantet i 1835) og ben faafaldte Staenderplads 
(udenfor Dombufet, planeret 1834 og beplantet 1845). 

- Bed den fidfte Omasfurering i 1857 fandtes et Antal af 434 
Grundeiendomme inbdenfor ‘Bhens Omfreds famt 68 Gaarde og 
Hufe udenfor Byen pan bens Grund, tilfammen asfurerede for 
1,576,610 Rb. (i 1847: 405 Bhgninger i Byen og 47 Gaarbe og 
Hufe paa ubenbyes Grund, asfurerede refp. for 895;520 Rb. og © 
33,170 Rv.; i 1767: c. 310 Bygninger, aSfurerede for 280,570 Rd.) 





268 Viborg. 


Efter en Vurderingsforretning fra 1682 med Henfhn til Grund 
tarten ffal Byen bengang have -talt 366 Gaarde og Hufe famt 24 
Boder eller mindre Vaaninger, ialt 610 Giendomme, ber med Undtagelf 
af Byens tre Kirker, Cathedralffolen, Hofpitalet, Dombufet og Raadhuſet 
taxeredes ialt til 33,368 Ro. 3 Mi. OD. C. (Urſin, S. 9). 

Viborgs Kjobſtadjorder udgjorde, efter Stat. Tabv., ny Reekle 
5te B. (i 1850), af Ager og Engs Hit. 267 Tor., famt 14'/g Td. 
Mſt., og indbefattede et Areal af 9606 Tor. Land, hooraf 2631 Zor. 
Laub Ager og Eng, 1755 Cor. Vand Mofe, 5039 Tor. Land Hede og 181 
Zor. Land Skov. Marferne, Hvis Omfang er ftprre end nogen andes 
Stabs Tilliggende i Danmark, omgive Byen mod Nord, Beft og Shyt 
i en Afjtand af indtil 3 Fjerdingvei, hvorhos to mindre Sthffer ved dex 
norbdlige og ſydlige Eude af Soen ftretfe fig noget mod Oſt. Af viele 
Jorder eier Gommunen dog fun enfelte Sordfodder, fom udleies til 
Dyrkning og Gresning, tilligemed en fiden Warene 1853—54 til Plant 
ning indbegnet Sordlod af Heden paa c. 300 Tor. Land, faldet Undallé 
lund, beliggende nordveſt for Ben fangs med Landeveien til Give. 
Enfelte Dele af Agermarten bave alferede fra gammel Tid af tilhert 
forftjellige offentlige Gtiftelfer eller ere blevne afhendede til private 
Giere, fom her havbde opfert ftgrre eller mindre Avlégaarde, og efter: 
baanden toges ogfaa enfelte Hedelodder under Opdyrkning, men forft i 
Warene 1851—55 blev hele det gvrige ftore Areal af Hede og Kjcer 
udſtylkket og folgt i flere forftjellige odder; ved denne Afhendelfe 
afftodes derhos c. 63 Zor. Land af Heven til be nermefttilgrendfenbe 
Landsbyer fom Erftatning for en dem tilfommende Ret til Gresning, 
famt Longe og Trveffjer, og det anforte Belob udgik faaledes af Bhs 
jorbernes Areal, ber oprindelig udgjorde 9669 Tor. Land. Ved Salget 
af Hebden forggede be elbre pau Byens Border liggende Gaarde deres 
Areal temmelig betydeligt, ligeſom der ogfaa opfertes en Deel mindre 
Hufe paa ve til Opdyrkning fisbte Hedelodder. Wf ve fra-celore Tider 
paa Markerne opforte Avlsgaarde funne mevnes: paa ben nordre Mark 
Norre-Molle (Vandmeglle ved Soens nordre Ende), Norre⸗Tegl⸗ 
gaard og Beringholm, og paa ben fydlige Mark Vintmsllegaard 
(nedlagt Vandmelle ved Glittrup-Se), Sender-Leglgaard og ved 
Soens fydlige Ende Wfiter-Teglgaard (med et ved tilkjobte Hedeftreb 
hinger udvidet Areal, forbundet med et betydeligt Tegloerf, og af bea 
nuberende Gier i 1856 forfpnet med en i gothiff Stiil opfort fmut 
Hovedbygning); enbvidere fra en yngre Tid paa ben nordveftlige Gide 
af Bymarfen: Gaarden EngelSborg (opfort 1776) med et ved fenere 
Tilkjob af Heden temmelig forgget Areal. Den betydeligfte af be udenfor 
Byen liggende Avlsgaarde er Gaarden Lifeborg (opfert 1793 paa den, 
beftlige Bymark), Hvortil er henlagt en ftprre Andeel af Hebden og 
af bet faafalbte Moegelkjcer, der i 1853 kjobtes af Handelshufet Iofeph 
Owen & Conner i Kjobenhavn. Gaardens Tillingende, hvis Opdyhrk—⸗ 
ning i Aarene 1856 og 1857 er fremmet med ſtor Birkfombed, mbdbe- 
fatter ialt c. 1190 Tor. Land (nemlig Lifeborg Agermarf c. 100 Tor., 
Lifeborg Hebe c. 40 Tdr., af Viborg Hebe c. 570 Tdr., af Mogelkjcer 
480 Zpr.), forubden en c. 374 Mt. fraliggende Hede ved Nyrre- Melle 
poaa c. 200 Thr. Land. Efter ben for Opdhrfningen beftemte Drifts⸗ 
plan er Gaarden Lifeborg tillagt c. 780 Tor. Land (hvoraf bog 250 Lor. 


Viborg. 269 
Laud ere indtague til Beplantning, der ved Slutningen af Maret 1857 


neeſten var fulbfert), medens c. 400 Zor. Land ere beftemte til at hen⸗ 


leggeé under en Barcelgaard; det bele i Aarene 1856 og 1857 opplgtebe 
Areal af Hede og Nicer belober fig til 568 Tor. Land, og med Anvendelfe 
of ben ſamme Rraft fom bidtil vil Opdyrkningen af det bele Tilliggende 
funne vented fuldfort i Efteraaret 1861. 

Det hele udenbyes Diftrift har fioen Beghndelfen af dette Bars 
§undrede og navnlig i det fidfte Decennium udviflet fig betydeligt; i 
1805 fandtes nemlig fun 11 Ubdfipttergaarde paa Bymarfen, i 1847 
derimod 47 Gaarde og Hufe og t 1857 endog 68 Gaarde og Huje. J 
communale Forhold hore disſe Afboggerfteder endnu ganſte ind. under 
Sisbftar-Communen. 

Med Viborg Domſogn er derimod forenet et mindre Lanbdkiftrift, 
bet ſaakaldte Graabrgdre-Landfogn, der tidligere berte til pen i 
Maret 1812 nedlagte Graabrgbdre- eller Norre⸗Sogns Menighed. Lande 
bifiriftet beftaaer tun af 4 Gaarde, Norgaard, wende Loldrupgaarbe 
eg Lougaard, beliggende Nord for Byen og Seen, tilfammen af Hit. 
lity Tb. Ager og Eng, og i 1855 med et Antal af 42 ndvaanere. Det 
ber Skole⸗ og Fattigvefen felles meb Domfognet, til Hvis Udgifter 


bet biorager, men bet bar intet Gogneforftanderffab eller anden Vee 


fterelfe, ligefom det beller iffe er repreefenteret i Kjobſtadens Communal. 


beſtyrelſe eller bens fcrffilte Commisfioner. Dijtriftet horer arte ind 


under Kjobſtadens Politi⸗Jurisdiktion, medens det i civilretlig Henjeende 
ligger under Norlyng⸗Fjends Herrebers Jurisdiktion. 

Uf Kjebſtadjorderne er, fom ovenfor bemeerfet, et Areal af 181 
Zor. Land anvendt til Skov, det faafalote Viborg Krat (i eldre Tid 
bencevnt ,Bymendés Riis"), der ligger ved den —* Udkant af 
ben udenbhes Grund. Skoven, ver beſtager meeſt af Eg, Birk og Eſp, 
et ifglge Egl. Refol. af 23de Suni 1846 gaaet over til at vere State- 
lev, bog meb Refervation af Communens Anpart i Indtegterne deraf, 
oq en tilgrendjende Hedeftrefning af Bojorderne paa 4—500 Cdr. Land, 


der nu er tilplantet vefentligft med Naaletreer, er ligeledes paa famme 


Vetingelfer overtaget af Statefasjen. En norbveft for Byen lLiggende 
Jordlod paa c. 180 Tor. Land, Miargretelund Faldet, der tildeels var 
bevoget med gammelt Egepur, er fiden Foraaret 1853 gaaet over i 
Privat Gie og er nu indbegnet og tilplantet med forffjellige Treſorter. 

Gn Plantning, der begyndtes 1843 paa nogle Communen tils 
herende aflagte Veie ubdenfor Titteleport, langsmed Landeveien til Aar⸗ 
huus, banner nu et ſmukt Anleg med beplantede Spapdſeregange. 


Uf offentlige Bygninger og Suftitutioner meres: 
Domkirken (forhen faldet Vor Frue Kirke eller Marie Kirke), ber 


 fidenefter vil vere Gjenftand for en ferlig Beffrivelfe. 


Senderſogns Kirke (Sortebrodre⸗Kirke), oprindelig Kloſterkirke for 
Sortebrsdrene eller Dominicanerne og formodentlig bygget ſamtidigt 


mied Kloſtret, omtrent Aar 1230, fra hvilken Tid ben dog fun bar havt 


 mindre Omfang, medens navulig den gitlige Deel, Choret, fyneds at 
vere af bngre Oprindelfe. Efter Reformationens Jndferelfe bleo den 


270 Viborg. 


i Aaret 1529 ſtjcenket Byen til Sognekirke, og udvidedes i Aarene 157% 
og 1577 med tvende Tilbygninger paa hen nordre Side og noget fene® 
med en Tilbygning paa ben ſondre Side. Et Spiir paa den veſtre Eudt 
af Kirken opfortes 1605, men afbræendte 1615 tilligemed Kirkens Overdedh 
hvorpaa et muret Taarn, 36°/, Alen hoit, opfortes fra 1696—1701 9 
prydedes Aaret efter med et 34 Alen hoit Spiir, rer ſenere blev heelt teeth 
med Bly. Ved den ftore Ildebrand, der i 1726 overgif Byen, afbrœudig 
imibdlertid Rirfen, fom berefter ved en fongelig Refolution beftemtes M 
Nedleggelfe, hvilket dog afvcergedes ved fraftige Beltrebelfer fra Menig 
bedens Gide; og Kirkens Opbhggelfe fremmedes berefter faa Hurtigg 
at ben paany kunde indvies ben 25de Suni 1728, netop to Aar efte 
Branden; fenere har ben abdffillige Gange veret underfaftet bore 
indre Hovedreparationer, navnlig i Aarene 1835 og 1836 og feneft i 1868 
hvorved dens Indre har facet et boggeltat og verbigt Ubdfeende. Kirken 
ber for Gtgrftedelen er opfort af rgde Muurſteen, banner en langagt} 
Fiirfant med tvende Lavere Sidebhgninger, hooraf den midterfte Deel elle 
Hoikirken har fem fpidsbuede Hvelvinger (den gftligfte dog fun af Tre}. 
ben norbre Lavkirke to Hvelvinger og den ſondre to’ halve. Kirkens 
inbvenbige Mengde, uden Taarnet, er 69%/, Alen, Breden med Lavklirke: 
eller Sidefapellerne 27 len, og uden bisfe fin 14 Alen; Taarnet a: 
udvendig 37 len Heit til Gefimfen, og er teffet med Tagfteen, ber. 
banne en fiirfidig Byramide, paa Hvis Spidfe en Floi med Marstallet: 
1835. Stirfens veefentligfte Merfelighed er en ſmukt udarbeidet og 
pregtig Wtertavle, Hvis Midterparti beftaaer af egte forghlot Billed: 
ftjcererarbeibe, mebens Alterſtabets Gidefigie eller Dore ere prydede 
meb 6 ftore Malerier, Alt indeholbende Billeder af Defu Lewnets- og. 
Lidelfeshiftorie. Runftarbeidet, der rimeligviis ſtylder fir Oprindelfe til 
thoffe Runftnere fra Antwerpen eller Lübeck i Slutningen af 15de eller 
Begyndelfen af 16de Aarbundrede, blev t Aaret 1728 foreret til der 
nhopboggebe Kirke af Rong Frebderif 1V., og havde indtil den Tid veret 
opjat i Frederifsborg SGlotsfirfe, hvorhen ben udentvivl var bleven 
fipttet fra en nedlagt Kloſterkirke. Arbeidets Kunſtverdi gjor det onffeligt, 
at bet kunde blive unbderfaftet en ombyggelig Reftauration, fom Kirken 
med fine egne tarvelige Sndtegter bog neppe vil vere iftand til at afholde. 

Rirten er omgivet af fin forrige Kirkegaard, der iffe er benyttet til 
BHegravelfe fiben Bhen i 1808 erholdt en ny' almindelig Kirkegaard 
udenfor St. Hans Port. Ved Indretning af de tildeels mureve Bee 
gravelfer, der fra celbre Tid findes under Kirkens Gulv, ligefom ogfae 
ved Udgravning til Taarnets Opferelfe, frembragte Opdhngningen af 
Mulbet en Hpi paa den fydoftlige Rant af Kirfegaarden, bvorfra man 
bar en livlig og vid Ubfigt ud over Landet; fiden Aaret 1847 er den 
oniliggende Plads anlagt med Gange og beplantet. Sonderſogns Kirke 
eier nogle minbdre Sorbdlodder paa Bhens Mark, tilfammen af Areal 
21 Tor. Land med 24/o To. Htk., ſamt et Capitalbelpb af ialt 1814 Rd.; 
og desuden en offentlig Brond, falbet Leonis Kilde (beliggende ved det 
nordoſtlige Higrne af en til Rirkepladfen ftpdende Toft, der i celdre Tid 
bar vœret Sortebrydrenes Rlofterhave). 

Cathedralffolen blev ved Reformationstiden dannet af ben tidligere 
beftanende lerbe Sfole, bois Oprindeffe maa ſoges allerede i den forte 
Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Sfolen blev ved Kong Frederit H.'s 


Bitorg. 271 

'Mavebrev af 2den Febr. 1574 tillagt meget bethdelige Tiender, fornden 

e mindre Dotationer i 170e Aarhundrede, og er nu t Befivdelfe af 
ele Nongetienden af 23 Gogne i Salling og Fiends Herred, tilfigemed 
Nug⸗ cg Byg-Rongetienden af 13 Sogne, Byg⸗ og Havre-Kongetienden 
1 Sogn og Bog-Longetienden af 5 SGogne, hyoraf den famlede Ind⸗ 
t andrager aarlig 851'/, Tb. Rug, 859'/, To. Bog og 445'/, Xd. 
ore famt i Benge 21 Rd.; endvidere ubgisre be Sfolen tilbgrende 
apitaler, vcefentligft bidrgrende fra Galg af bends forrige Sordegods, 

Belsb af henved 45,000 Rd., hoorhos Sfolen endnu eier nogle Jord: 
= paa Viborg Bymark, af Htk. Tor., med et Areal af 55'/, Tb. 












and; Overftudet af famtlige disfe Intrader tiffalber imidlertid den i 
Maret 1806 oprettede almindelige Sfolefond. Som Cfolens feerlige 
Miendom betragtes derimod Stipendies og Legatfonden, Hvis Belsb den 
te Marts 1856 vat 24,658 Rd. 24 Sk., og Hooraf Styrftedelen 
eS tvende gavmilde teftamentarifte Dispofitioner fra den fenere 
, nemlig af Confiftorialraad og Breeft ved Venrmetofte Kloſter C. A. 
Bjorn (en af Stolens forhenverende Difciple, dod b. 2880e Mai 1847), 
eer teftamenterede Sfolen 5000 Rd., og Proprietair Nis Nisfen til 
Spsttrup (dod b. 29de Auli 1848), der legerede til Viborg og de tre 
bre jydſte Gatbedraljfoler famt Randers leerde Sfole hver */o, af fin 
efierladte Formue, Hvilfen Anbeel for Viborg Stoles Vedfommende 
belsb fig til c. 13,100 Rb. 
| = STolen benvttere i noget over to hundrede Aar efter Reformationen 
en Bygning, ber laae fydveft for Bifpegaarden paa ben faafalete Sfoles 
bate, indtif bend nuverende anfeelige Bygning (febt efter afdode 
'Stiftamtmand Heinen 1760 og fenere underfaftet fornsden Ombygning) 
d. 14de Octbr. 1772 blev indviet til Sfolens Brug; pen beftaaer af 
tf grunbmuret Hovedbygning paa 2 Etager med to Sidefiste, og indes 
holder tillige Bolig for Rektor og en af Overlererne. Ved Sfolen er 
anſat en Rektor, 2 Overlerere og 6 Adjunkter famt 2 Timelerere. 
—  Commaunalffolerne indbefatte Borgerffolen og Friffolen, der hver 
benytte fin feerffilte Bygning;, ville begge tillige indeholde Bolig for 
Gatefeten famt en af Lererne, hvorhos en tredie merliggende Bygning 
afgiver Reboelfesleilighed for to andre Rcrere. 

Hofpitalet er ftiftet i Reformationstiven fom en Forforgelfesanftalt 
for Trengende i Viborg Stift. Bel omtales allerede ſiden Midten af 
det 12te Marhundrede flere Gorforgelfesindretninger for Syge og Node 
lidende, ber ftode i ner Forbindelfe med Rloftrene, men disſes Virken 
‘flandfere med de geiftlige Etiftelfers Ophor. Byens proteftantifte 
Vorgere fandt bet derfor ſnart nedvendigt til Underhold for Trengende 
at oprette et eget Hofpital, hvortil henlagdes nogle nedlagte Gilders 
Gods og Indkomſter, hoilket Rong Frederif |. ftadfeftede ved Fundate 
Af Ube Octbr. 1528, hvorhos tongen i Glutningen af famme Aar 
beftemte et wed St. Hans Mlofter liggende Huus til Hofpitalsbygning ; 
denne fidfte Dotation fom imiblertid paa Grund af den fatholffe Biffops 
| Modftand iffe til Udforelſe. Forſt ved et af Kong Cbriftian HI. ubdftedt 
Gnfirmationsbrev af 28re Octbr. 1541 blew bet forrige Graabrobre- 
|“ Mofter beftemt at ftulle artvendes til et Hofpital, der i eidre Dotumenter 
beneones bet alminbdelige Hofpital i Biborg. Kongen gav bere 
Wot ſenere under fit Ophold i Biborg b. 10be Febr. 1545 Hofpitalet 


272 | Viborg. 


et Eiendomobrev paa ben egentlige Kloſterbygning og fijenfede det tillig 
adftilligt Serdegobs, der ſenere forggedes ſaavel ved Gaver fom vel 
Riab. Ifolge en af Frederif WU. given Fundatée af 8de Januar 1584 
beftemtes, at to Trebiedeel af Lemmerne ftulde vere fra Bhen og @ 
Trediedeel fra Stiftet. Antallet af Lemmerne, der i celore Tiber fla 
have veret 60, var imidlertid imod Slutningen af pet 17de Aarhundredy 
aftaget tif bet Halve og blev fenere endnu mindre, ba Sndtegterne a 
Godſet vare fomne i Forfald; og ifglge kgl. Tillanelfe bled det Hels 
Bondergods afhendet i Aaret 1723. J Begyndelfen af dette Aas 
hundrede var Hofpitafet udfat for at blive inddraget under Byent 
Sattigvefen, indtil endelig en fgl. Refol. af Moe Octhr. 1841 anerkjendt 
Hofpitalets Berettigelfe fom en feregen Stiftelfe. Bed den nuverend 
Dejtorelfes Nivkjerhed ere Hofpitalets Pengemidler paany blenne bragh 
i gob Orden, ligefom Bygningens Snore har modtaget flere henfigt? 
meesfige Forandringer. En nb Fundats af 15de Marts 1855 bar faftie 
be nugjeldende Regler for Hofpitatets Beſtyrelſe. Stiftelfen er mere 
beftemt for Berfoner, der iffe bere til den ringere Almueklasſe, navnli; 
Perfoner af Borgerftanden, Landmend og de, der have bekledt offentltg 
Veftillinger, famt faadanne Perfoners Enfer og Bern; i Reglen ma 
Ingen optages i en yngre Alrer end 60 Aar fer Mandfolf og 50 Aa 
for Fruentimmer. Hofpitalélemmerne, hvis Antal i 1856 var 20 (nemlt, 
6 Mandfolf og 14 Fruentimmer), erholde frit Husly, Varme, Lys " 
Vadſt of Brendfel til Madlavning famt en ugentlig Underftottelfe a 
8 Ml. 12 Sf. for ve 12 celdfte og 4 Me. for de gvorige, desnden 
Sygbomstilfelde fri Legebjelp og Medicin. Af Hofpitalets Rasf 
udbetaltes besuden i Maret 1856 en Ulnbderftsttelfe af 73 Rd. ti 
9 Perfoner udenfor Hofpitalet; ligefom Renten af nogle med Hofpitale 
. forbundne egater tildeels tilfalder Forſtjellige udenfor Stiftelfen. Direkt 
tionen, ber beftaaer af Stiftamtmanden og Biffoppen, befetter ve ledig 
Plarfer; en Bnfpeftion, beftanende af Borgermefteren og Byens tk 
CGogneprefter, har Tilſyn med Beftyrelfen, Hvis Detail er overdragel 
Hojpitalsforftanderen, der tillige befprger Regnffabsfyrelien. Der 
refiderende Rapellan ved Domfirfen ev tillige Preeft ved Hofpitalet. 

Hofpitalet eier af Sorder og Tiender 76 For. Land paa Viborg 
Risbftads Mark (af Htk. 10 Tor.), hele Nongetienden af Teſtrup Sogn 
og endeel af Gislum Sogn famt Ronge-Roegtienden af 32 Sogne | 
Biborg Stift; af Rapitaler: en Grundfond, der -i den nugjeldende 
Fundats er faftfat til mindft 30,000 Ro. og fom ultimo Decbr. 1856 
ubgjorde 30,416 Rd. 57 SE. (desuden nogle Legater med ferlige Diemed, 
der ialt beleb fig til 2270 Rd.) Indtegterne have i Aaret 1856 
andraget 2788 Ro. 44 SP. og Udgifterne 2300 Rd. 18 St. Byg- 
niugerne ere alle af Grundmuur, og Horedbygningen, der paa den gitre 
og veſtre Ende er prydet med taffede Gale, er en Levning aj det gamle 
Graabrgdreflofter; en Tverbygning mod Syd, med en Kirkeſal ſamt 
Veerelfer for Portneren og Gangfonen, og nogle mindre Mfonomibygninget 
ere ombyggede i en fenere Lid. 

Dombufet, Lands⸗Overrettens Sede, beliggende tet ved ben nord 
lige Gide af Domfirfen, er oprindelig en Deel af det forrige Diaries 
Hlofter. Af dette Kloſters vidtlpftige Bygninger bled ben Gaard, ver 
feneft havde tient til Reſidents for be fatholffe Biffopper, ved Rong 



















Viborg. 273 


if 11°83 Gavebrev af 22ve Novbr. 1586 fijentet til et Dombhuns 
Landstinget famt til en Gaard for den jydſte Abel, ver her holot 
lige Meder i Forretnings-Anliggender, ligefom ogfaa veb forftjellige 
itivelige Geiligheder, navnlig Bryllupsgilder, her feiredes pragtfulde 
mmenfomfter. Denne Bygning, ver faae noget nordligere end det 
verente Domhuus, gif imidlertid i Beghndelfen af 17de Aarhundrede 
ett privat Cie, og blev 1745 af Enfefru Benzon til Eftvadgaard 
ettet til en GEnfeftiftelfe; men ba Gaarden fenere forfaldt, blev ver 
erat Stiftelfen par nedlagt ifglge kgl. Reſtr. af We Auguft 1801 
rifolgt og ex efterhaanden bleven ganffe nedreven og dens Plads nu 
eels anvendt til Have for Bifpegaarden. 
Sitedetfor bet celpre Dombuus blew ben nuverende Bygning rimelige 
t Haret 1639 beftemt til Brug for Landstinget famt tiente tillige 
Samlingsſted for den jydſkte Adel, indtil bens Moder ophgerte efter 
evoldsmagtens Indforelfe. Dombufets Omfang, ber ſyntes for vidts 
ig alene til Landstingets Brug, ligefom ogfaa Bygningens tiltagende 
sitfeldighed, ba den tilmed ved Domfirftens Brand i 1726 havde lidt 
velig Stabe, bevivfede, at man paatenfte anden Anvendelfe deraf, 
nlig til et Tugt- og Manufacturhuus; men da det ifte fandtes 
gtemesfigt bertil, bleo bet i Aarene 1740—43 underfaftet en fults 
big Sftandfettelfe, hvorefter Landstinget, der i Mellemtiden var 
t paa Raadbhufet, paany aabnede fine Moder i den reftaurerede 
Aging paa beitivelig Maade b. 26de Sunt 1743. Fra Landétinget 
il Dombufet over den til ben i Aaret 1805 indftiftede Qands-Overret 
a Norre⸗Iylland, og har fiden veret denne Domftols Sede. Bed 
Siden af fin oprindelige Benvttelfe bleo Dombufet i 1834 tillige ubdfeet 
fl Forfamlingsfted for ben jhdfte Etenderforfamling, og undergif i ben 
Anledning en fuloftendig indre Ombygning, hvorved tillige Murene fore 
heiedes noget og Bhgningen fit et nvere Udfeende; ligeledes blev Pladfen 
ubenfor planeret og er ſenere bleven beplantet. Stenderforſamlingen 
cabnede fin ferfte Sesfion b. 10de April 1836 og fluttede fin ſyvende 
og fidfte SeSfion d. 28de Juni 1848 i Dombufet. Af Bygningens 
wende Etager optages den pverfte tages sitlige Halvdeel af Retsfalen 
med tilbgrende mindre Beerelfer og i den veftlige Halvdeel findes dea 
ge Stenderfal, dex for Tiden ikke har nogen beftemt Anvendelfe; i 
ben nebderfte Gtage ere nogle Berelfer i de fenere Aar afbenhttede til 
Lingftuer for be to Landjurisdiftioner for Norlyng-Fjends og Senders 
lhngeMedelfom Herreder. . 
Raadhufet, beliggende paa Gammeltory fydveft for Domfirfen, 
blev oprindelig opfert Midten af 16de Aarhundrede, men er efterat 
bate gdelagt ved Byens Brand i 1726 gjenopbygget fom en een Etages 
Bagning med hei Kjicelder og Nvift famt: et livet Spir midt paa Taget; 
baa Forfiben er over Gndgangsdsren, hvortil en bred Steentrappe feret 
ep, anbragt et Portal med Rong Frederif IV. Navnedhiffer og Aars⸗ 
tallet 1728. Bygningens Midte optages af Naadftuefalen, og paa begge 
Sider af denne findes flere mindre Verelſer, hoor Bytinget holdes og 
otgerreprefentationen famt de communale Commisfioner forfamles. 
Straffeanftalten er oprettet ifglge fgl. Fundats af 14de Novbr. 
1743 under Navn af ,,Tugts og Manufacturhufet i Biborg ;“ det var 
optindelig alene beftemt for inddgmte Forbrydere fra Norre⸗Ihlland, 


274 ‘  Biborg. 


men ffulve tillige benyttes fom Arbeidsanftalt for Byens Fattige, Hoitk 
deg fnart efter opherte. Anftaltens Fabrifprift, veefentligft beftaaenb 
i Forferdigelfe af Klede, .ulone og linnede Barer, bar tilligeme 
Fangernes Underhold i det forfte Aarhundrede fra Tugthufets Oprettel{ 
neret overdraget forffjellige private Entreprenenrer og Snteresfentifaber 
bog unber det Offentliges Tilfyn og med enfelte Mtellemrum af de 
Offentliges Tiltreeden; men fiden bd. lfte Juli 1845 er Beftyrelfen 
pete Anftalten fremtidigen obertaget af Staten og er nu, ligefor fo 
andets anbre Ctraffeanftalter, henlagt under Overinfpectionen fe 
Fengſelsveſenet. 

Anſtalten benyttes, ſiden Tugthuſet i Horſens i Maret 1853 toge 
i Brug, alene fom Forbebringshuus for Mandsfauger, men for Fruen 
timmerfanger baade fom Tugt⸗ og Forbedringshuus. Antallet af Fange 
nar d. 31te Docbr. 1855: 263 (nemlig 172 Mof. og 91 Fruent.) 
d. 31te Decbr. 1856: 251 (nemlig 178 Mof. og 73 Fruent.), bd. 31t 
Decbr. 1857: 251 (nemlig 182 Mof. og 69 Fruent.) J Maret 1856 va 
Arbeids⸗Udbyttet felgende: fpundet 5200 Bund Strgmpegarn; vevet o; 
tilvirfet af Strgmpeveverarbeide: 565 Dufin Breier, 294 Bar Been 
fleber, c. 800 Par Strgmper og 1404 Par Wrmer; fabriferet af uldn 
Barer: 34,784 Alen Rlere og Rirfai, af Bomuldstgier 23,161 Ales 
og af linnede Garer af forffjellig Slags 5640 Alen. 

Den locale Befthrelfe beftaaer af en Direkteur og en Infpefteur 
ber tillige er Kasſerer; Prefteembedet er forenet med Gognepreeft 
embebdct ved Sonderſogns Rirfe, og Legepoften beſorges af Diftrifts 
legen i Biborg; ved Anftalten er besuden anfat 1 Bogholver, 1 Okonomi 
ffriver, 1 ontorift, 1 Oververfmefter, 2 Berkmeftre, 1 Farver, 
1 Spifemefter, 1 Overbetjent, 14 Opfonsbetjente (hvoraf 6 bevebned 
for ben ydre Bevogtning), 1 PBortner, 1 Bub, 3 Opfynsfoner og 4 
Natvegtere. 

Bygningerne, der opfortes i Aarene 1740—43 med fire ſammen 
byggede Floie af Grundmuur, hver paa to Etager og Kjelder, udvidede 
1843 med en i Flugt med den eldre Bhgnings Forfibe opfert gru 
muret Zilbpgning paa tre Gtager famt Kviſt paa boer Ende; fi 
mindre Bygninger til Okonomibrug og Fabriforiften findes paa 
Tugthujet tilbgrende betydelige Grund, ber ftreffer fig Geelt ned 
Sgen. J den eldre Bygning have Infpeftenren og Portneren Beboelf 
leiligheder,og i ben poerfte Etage af Hovedfigien er en Rirfefal indrett 
Gn mindre Bygning ved Siden af Tugthufet inbeholder Boliger 
fire Opfonsbetjente. 

Endvidere frembheves folgende tvende Embedsboliger: 

Stiftamtshuſet, en ſmuk anſelig Bygning, beliggende p 
Nytorv paa Hijornet af St. Hans Gade, omtrent hvor —* 
Hans Kirke ſtod. Den eeldre paa dette Sted opforte Gaard tilh 
imod Slutningen af 17de Aarhundrede Apotheker Daniel Friedenrei 
Eier af Hovedgaarden Palſtrup, i bois Families Beſiddelſe ben le 
forblev; og efterat ben i 1726 var afbrendt, bled ben nuveren 
Bygning opfert t Maret 1757 af Fornevutes Sons Enke, Fru An 
Margrete foot Linde, hvis Familie-Vaaben endnu fees paa Forfiten 
Bygningen. Gaarden blev ferft 1824 kjobt af Statsfasfen til Embe 
bolig for Stiftamtmanden; en Deel af bens vidtleftige Grund med 









Viborg. 275 


Sidebygning ud til St. Hans Gabe afhœendedes 1844 til privat Eiendom. 

PBifpegaarden, beliggende sft for Domfirfen, var oprindelig en 
af Mariekloſtrets tilbprende Bygning (maaffee Klofterets Lavegaard), 
ber i Maret 1558 beftemtes til Embersbolig for Biffoppen. Gaarven 
afbtendte aldeles 1726 og blev derefter opbygget af Biffop Trellund 
omtrent i fin nuverende Cfilfelfe. Den beftaaer af en grundmuret een 
Gtages Hovedbogning med en Sideflsi mod Mord paa to Etager foruden 
to andre Sibdelengter af Bindingsverf, ber indeflutte en rummelig 
Gaartsplads; til den nordlige Floi ſtoder en bethdelig Have, der 
emtrent indtager ben Grund, hoor ve fatholffe Biffoppers Refidents var 
eliggende. 

Endelig kunne nevnes: det ſaakaldte militaire Sygehuus 
(opfort 1805 til Vagtbygning for ben daverende Garnifon cg ſenere 
anvendt til Shgeftue), to Fatti goal e (hvoraf det ene af Grundmuur 
haa to Etager, opfort 1844 ved Giden af den forneonte Bygning), og 
tet udenfor St. Hansport, bog paa Byens Grund, er Amtsſygehuſet 
‘tert i Marene 1855—56 for Amts-Communernes Regning. 


Indvaanernes Antal var ved Folfetellingen i 1855; 4579 ( hvoraf 
2363 af Mvfj. og 2216 af Rvfj.); i 1850: 4039; i 1845: 3828; i 
1840: 33433 i 1834: 3419; i 1801: 2379; og i 1769: 1990 (forubden 
10 Mand af Garnifonen). 

Viborgs Beliggenbed fom en Landftad, ber er c. 11’, Miil fjernet 
fra fin Ladeplads og Havn, Hjarbeef ved Liimfjorden, er iffe heldig for 
HandelSvirffombeden, fom derfor veſentligſt ex indffrentet til Omfetning 
af be for Landmanden nodvendigſte Forbrugsgjenftande. De PBeftrebelfer, 
Byen i be fenere Mar har viift for Indretningen og Udvidelfen af 
Havnen i Hjarbak tilligemed Anleget af en ny Landevet dertil Have dog 
t Forbinbdelfe med Tidens for Landboftanden hidtil gunjtige Billaar 
bibtaget iffe ubetydeligt til Handelens og Sfibsfartens Fremme, ligefom 
bet er at vente, at be t be fenefte Mar tildeels fuldforte Chausfeer fra 
Viborg tif Randers og til Holftebro famt Forbedringen af Amtets gsvrige 
dandeveie ville gttre en gavnlig Indflydelſe paa at tilveiebringe en livligere 
sorbindelfe med Byens vidtitrafte, om end noget tondtbefolfede, Opland. 

Zoldintraderne, der i Aarét 1846 udgjorde 16,742 Rd., have 
ſaaledes Warene 1855, 1856 og 1857 anbraget refp. 26,673 Rb., 
29,913 Rd. og 28,674 Rd. 

Uf de vigtigere Varer var Indforſelen, refp. i Aarene 1856 og 
1857 felgende: 492 og 417 Tor. Salt, 3466 og 11,078 Pd. Kaffe, 
39,620 og 31,590 Bo. Tobak, 389 Clit. famt 16,439 Ebfd. og 419 Clift. 
famt 17,458 Ebfd. Srelaft, 22,712 og 21,748 Bo. Bomulysmanufacturs 
barer, 11,090 og 12,115 Pd. Ulomanufacturvarer, 33,037 og 15,767 Pd. 
Somuldsgarn, 12,927 og 9957 Tor. Steenknl, 110,777 og 113,740 Po. 
Otangjern, 110,400 og 128,000 Bo. Rujern. 

en vefentligfte Udforſel, refp. iMarene 1856 og 1857 udgjorde: 
835 og 788 Thr. Rornvarer, 85,668 og 64,485 Po. Kradsuld. 
_. Baa Hjarbef Havn var Sfibsfarten i Aaret 1857 folgente: 
iindenrigſk Fart: indgaget 18 Fartgier af 293'/, Cljtrs. Dregtighed 


276 - Viborg. 


mer 1222, Elſtrs. Beſtuvning, udgaget 6 Fartgier af 49", Glftrs 
Dregtighed med 3 Clftrs. Beftuoning; i ubenrigfl Fart, indgaae 
72 Fartoier af 1189'/, Elſtrs. Oregtighed med 1028'4 Clftrs. Beftu 
ning, udgacet 46 Fartgier af 553'/, Elſtrs. Oregtighed med 1011, Clftrs 
Beftuoning. . 

S Tolddiſtriktet var refp. i Aarene 1855, 1856 0g 1857 hjem me 
horenbde 6 Fartgier af 481/, Clftrs. Oregtighed, 7 Fartgter af 731. Cljtrs 
Dregtighed og 9 Fartgier af 841/. litrs. Oregtighed. 

Af inbuftrielle Anleg fandtes i 1855 i Viborg By og pai 
pens Grund felgende: 1 Bogtrylferi (Stifts-Avifens) med 5 Arbetdere 
3 Olbryggerier; 4 Brendeviinsbrenbderier (hvoraf 2 Dampbrenderier 
med 29 Arbeidere, af aarlig Educt 433,000 Potter; 4 Garverier 
1 Handffefabrif med 7 Arbeidere (og 83 Sterffer), af aarlig Produc 
1200 Dufin Handffer; 1 Jernſtoberi (anlagt i Juni 1854) med 11 

Urbeidere; 1 Kardefabrif med 5 Arbeidere, af aarlig Product 275 Stl 
Maffinfarder, 1056 Wlen Baandkarder og 240 Par Haandfarder, fam 
1215 Alen Serntraads-BVeoning ; 2 Kledefabriffer, hvoraf ren ene mel 
66 Arbeidere, af aarlig Proruct 25,600 Alen Rede; 1 Maltinfabri 
meb 8 Arbeidere; 2 finaa Mtaltgisrerier; 1 Vandmolle (Norremolle) o; 
1 Viddmolle (udenfor St. Hansport); 1 Stivelfefabrif (Vintmollegaard) 
2 Strompefabrikker med 8 Arbeidere, af aarlig Product 210 Duſu 
Troier og Beenkleder; 1 Teglbrenderi (ved Wfter-Teglgaard) met 
15 Arbeidere, af aarlig Product 700,000 Stk. Muurfteen, 50,000 Stt 
Tagfteen og 50,000 Stl. Orainrgr; 1 Tobafsfabrif med 22 Arbeibere; 
af aarlig Product 40,000 Bo. Regtobaf, 10,000 Po. Straatobal o¢ 
5000 Stk. Gigarer; 1 Batfabrif. 

Wf Rigbf{tabjorderne brugte i 1850 blandt Bens egm 
Snbvaanere 17 et Belob af over 4 Tor. Htt., 30 et Belgb af 4 
indtil 2 Tor. Htf., 37 et Belob af 2 indtil 1 To. Htf., og 79 a 
Belob af under 1 Tr. Hik. 

3 Biborg holdes aarlig 6 Marfeber: Tirsdagen i tredie Ug 
for Faften og i anden Uge efter Faften med Hefte; i Mat met 
Koeg; Snapstingsmarfed, omtrent d. 22de Sunt og tvende felgendt 
Dage, med Kram, Kveg og Hefte; Coftemarfed (i Slutningen ai 
Eeptember) med Kram, Trevarer og Kveg; 09 Mortensdagsmartet 
(¢ Slutningen af October) med Kveg. 

En for Norre⸗Iylland almindelig Benge-Lermin, bet faakaldte 
Gnapsting, er fra gammel Lid af bleven afholdt i Viborg, og Har 
oprinbelig vceret anfat til Beghndelfen af Januar famtidigt med ethvert 
Aars forjtafholdte Landsting, men flere Gange foranbdret til fenere fot 
Omfetningen beletligere Tider paa Aaret, indtil Omſlags⸗Terminen blew 
bed fFrb. af 22de Geptbr. 1786 faftfat at holdes fra d. 13de Sunt til 
d. 24de Juni, og endnu antydes Terminens Beghndelfe og Slutning 
ved- Ringning i een Time med Domfirfens fterfte Rloffe, medens bo 
Urringningen ferft finder Sted b. 29de Juni, der efter gammel S 
anfees for Zerminens egentlige Slutning; forgvrigt ere be Penge! 
Omfetninger, der tidligere knyttede fig til dette Omflag, allerede 
fengere Zid fiden neeften ganffe ophgerte, ligefom bet dermed forbund 
Marked nu er uden al Betydning og beſoges faagodtfom flet iffe 
Omegnens Beboere. 


Viborg. 277 


Byens Derigher beftuaer af en. Borgermefter, der tiflige er 
Bhfoged og Politimefter famt By- og Raadftueffriver; den 
prige Communalbefthrelfe bannes af en borgerlig Raadmand 
eg 9 Borgerreprefentanter. 

Communens Ciendomme ware i 1856: Raadhufet, Telegraf- 
bygningen med Sproitehuus, ben forrige Bagtbygning, to Fattighufe, 
to Sfolebygninger med Lererboligen, famt ben under Naon af Undallés 
lund til Beplantning indtagne Hedelod paa c. 300 Tor. Land, foruden 
negle mindre Lorber af Rigbftadjorderne. Kemnerkasſen eiede derhos 
aj Rapitaler: en Banfactie paa 100 Rd. og i Hartfornsegalifations- 
Obligationer 625 Rd., famt Prioriteté-Obligationer for Udlaan i 
‘forffjellige Eiendomme og for afheendede Lodder af Kigbftadjorberne, talt 
‘fil et Belob af 21,389 Rd.; heraf ubdgjorde navnlig Handelshufet 
‘Jofeph Owen & Sonners Obligation for Kjobet af et ſtorre Areal af 
KLyhens Hede med det faafaldte Megelkjcer 12,560 Rd., hooraf der bog 
ferft foares Rente fra Aaret 1859 af; desuden er Gommunen ved 
Calget af be porige Parceller af Heden fiffret en aarlig Afgift i Byg, 
beregnet eftet Gjennemſnit af de foregaaende 10 Aars Rapitelstarter, der 
nt ferft efterhaanden med et vift aarligt ftigende Forhold forfalber tif 
Fal Betaling efter 10 Aars Forlgb fra Kisbets Afflutning. Endelig 
bemerkes, at Statéfasfen ifolge fgl. Refol. af 23de Suni 1846 kjobte 
'f Byen det ſaakaldte VBiborg Krat med Rrathufet og tilbgrende Forder 
‘fmt ben dermed forbundne Strefning af Byens Hede, der nu er fulds 
ftendigt tilplantet, paa Vilkaar, at Gommunen ¢ de 10 ferfte Aar fra 
‘Tfte Octbr. 1846 til 1fte Octbr. 1856 flulbe oppeberre hele Netto⸗Ind⸗ 
legten deraf, og berefter frembeles den Halve Deel af Iudtegten. 

Gfter Kemner-Regnſtabet for AWaret 1856 anbrog Communens 
famtlige Sn dtee gter 31,147 Rd., der veefentligft vare tilveiebragte paa 
felgende Maade: de Communen paalignede Sfatter 18,907 Rd. (nemlig 
Perfonelffat, paa Formue og Leilighed 12,374 Rd., By⸗ og Neringss 

flat: a) paa Asfurance 924 Rd., b) paa Grundtart 3092 Rd., c) paa | 
Rering 1281 Md. og d) paa Hartforn 891 Rd. ; Rirketienveftat 246 Ro. 
4 Ziendeafford med enfelte Hartfornseiere 98 Rd.; Jordleie og Jord⸗ 
afjifter 1100 Rr. og Recognition af Hedeparcellerne (i Bygafgift fom 
ovenfor anfyrt) 102 Rd.; tilfeldige Sndtegter (herunber Godtgjgrelfe 
for Snbqvarteringen i 1855 etc.) 2045 Rbd.; og endelig ere Reftancerne 
tf Statter og Afgifter fra forrige War tagne til Sndtegt for Aaret 1856 
med 8102 Rb. 

Communens famtlige Ub gifter t Anret 1856 udgjorde 24,774 Rd., 
Wvoraf Kemnerkasſens ordinaire Udgifter (faafom Lonninger, Gratifica- 
loner, Sfatter af Byens Giendomme, Brande og Politicorpfet, forftjellige 
beftemte Ubgifter, hvoriblandt til Beplantningscomiteen 100 Rd. og 
tl Plantagen Undallslund 200 Rd.) tiffammen 2988 Rd., igningse - 
flat til Statsfasfen 1384 Rd., Brolegningsvefen 617 Kv., Lygievcefen 

D4 Rd., Beivefen 2088 Rd., Indqvarteringsvefen 908 Rd., Afgift 
il Byens Rirfer 280 Rd., Fattigvefenect 4300 Rd., Sfolevefenet 
400 Rd. (nemlig bet budgetterede Belgh 4040 Nd. og Bidrag til 
Stolefonden 260° Rb.); Udlaan og Tilbagebetaling af Laan 2529 Rb. ; 
Reftancer af Skatter og Wfgifter for Aaret 1856 ere derhos forte til 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIERARY 





ASTOR.) FNOX AND 
TILDEN FUUNUATIONS 





— —— — — — — 


. 26T 


Viborg, 


Risbftad i Norlyng Herred, ligger c. 11/, Miil ſyd for en fra Liim⸗ 
orden bbbtindgaaende Vig, omtrent i Midten af Norre⸗Iylland, under 
36° 27° 30" n. B. og 3° 9" 52’ v. L. fra Risbenbaons Meridian, 
314M. fra Sfive, 49/,M. fra Hobro, 51/, M. fra Randers, 13 M. 
ra Grenaa, refp. over Ans eller Randers 8*/, eller 10 M. fra Aar⸗ 
puns, 164; M. fra Kolding og Fredericia, 21 M. fra Ribe, 13 M. 
ta Ringfisbing, 11 M. fra Lemvig, 6'/, M. fra Holftebro, reſp. over 
Binderup eller Hobro 10 eller 114/, Mt. fra Aalborg, 12%/. WM. fra 
Thifted, 164/, M. fra Gjgrring, 20 M. fra Frederifshavn og 25 M. 
ta Sfagen. | 

Viborg, der er beliggende paa den heie Landrhg, fom gaaer fra 
Bod til Nord gjennem Ihlland op imod Liimfjorden, er tildeelé bygget 
ma en Bakke, der flraaner ned mob Wit og Syd, Hvorfor flere af 
Byens Gader ere temmelig fteile, og enfelte i ben fpdoftlige Deel ere 
reften Huulveie. Byen begrendfes paa den gftlige Sire af en c. 7000 
Men fang og c. 1200 Alen bred Indſo, Viborg⸗So, der har Tillob 
torbfra og Aflob mod Sydboft tif Norre⸗ eller Sfjern-Ma. Soen, pac 
jis gitlige Side Hovedgaarden ASmildflofter ligger paa Sfraaningen 
ij Bafferne, er igvrigt deelt i to mindre (Norre- 0g Sonder⸗So), efterat 
m fmal Deenining og en Trebro i 1812 opferted af Asmildkloſters 
Eier, og navnlig efterat Beivefenct i Aarene 1854—55 bar anlagt en 
brebere Deemning, noget Syd for ben forrige, med en Steenbro, hoor. 
bolt Doveblandeveien nu gaaer fra Randers gjennem Viborg til 
olftebro. ; 

Byen indtager vet betydelige Fladeindhold af 1,850,000 ( Alen 
(eller c. 132 Tor. Land), og er faaledes neſt Kjobenhavn og Fredericia 
ben omfangsrigefte By i Landet; men indenfor bens Omfreds, der 
mgives til 6700 Alen, ligge flere ubebyggede Pladfer, beftaaende beels 
uf betydelige Haver, deel af Markjorder; dens fterfte Udftrefning fra 
Rord til Syd (Nordoft til Norrveft) ftal vere 1960 Alen og fra Oſt 
it Veſt 1320 Alen i lige Linie mellem Doerpunfterne. Efter Magiftratens 
Dpgivende i 1824 til Generaltotdfamret bar Byen et Antal af 36 Gaber, 
Streber og Gyber, Hvis Navne anfgres i Urfins Beſtriv. S. 7 
1849), men flere af bisfe ere tilbeelS ubebyggede og nermeft at betragte 
om Veie; og efter Byfogdens Opgivende i 1857 har Byen fun et Antal 
Y 21 egentlige Gader, (i Danffe Atlas, 4de Tome, 1768, ncevnes 
‘un 6 reelle Gader“ famt en Deel fmaa Sireder og Goyder, tilfammen 
13 i Tallet). J Ben findes desuden 3 Torve, famt 2 offentlige 

aveanleg, nemlig Tauſens Minde (paa ben forrige Graabrgdre 
. kes Plads, beplantet i 1835) og ben faafaldte Stenderplads 
udenfor Dombufet, planeret 1834 og beplantet 1845). 
- Bed ven fidfte Omasfurering i 1857 fandted et Antal af 434 
Brunbdeiendomme indenfor Bhens Omkreds famt 68 Gaarbde og 
pute udenfor Byen pana dens Grund, tilfammen asfurerede for 
76,610 Rb. (i 1847: 405 Bhygninger i Ben og 47 Gaarde og 
huſe paa ubenbyes Grund, aéfurerede refp. for 895,520 Rb. og © 
170 Ro.; i 1767: c. 310 Bygninger, asfurerede for 280,570 Rb.) 


268 Biborg. 


Gfter en Burberingsforretning fra 1682 med Henfon til Grunt 
taxten ffal Byen dengang have -talt 366 Gaarbe og Hufe famt 24 
Boder eller mindre Vaaninger, ialt 610 Ciendomme, ber med Undtagel 
af Byens tre Kirker, Cathedralffolen, Hofpitalet, Dombufet og Raadhufe 
tarerenes ialt til 33,368 Rd. 3 Mk. D. C. (Urjin, S. 9). 

Biborgs Kjobſtadjorder udgjorde, efter Stat. Tabv., ny Dekh 
Bte B. (i 1850), af Ager og Engs Htk. 267 Tor., famt 14'/g VD 
Mft., og indbefattede et Areal af 9606 Tor. Land, hvoraf 2631 Zoi 
Laud Ager og Eng, 1755 Tor. Land Mofe, 5039 Tor. Land Hebe og 18 
or. Land Slow. Markerne, Hvis Omfang er ftprre end nogen anbe 
Stadé Tilliggende i Danmark, omgive Byen mod Nord, Beft og Gy 
i en Afftand af indtil 3 Fjerdingvei, hvorhos to mindre Stoffer ved de 
nordlige og fydlige Gude af Sgen ftreeffe fig noget mod Oſt. Af viel 
Sorber eier Gommunen dog fun enfelte Jordlodder, fom udleies f 
Dyrkning og Gresning, tilligemed en fiden Aarene 1853—54 til Plan 
ning indbegnet Sordlod af Heden paa c. 300 Tor. Land, faldet Undalfé 
lund, beliggende nordveft for Bhen fangs med Lanbdeveien til Give 
Enfelte Dele af Agermarfen have alferede fra gammel Tid af tilhor 
forftjellige offentlige Gtiftelfer elfer ere blevne afhendede til privat 
Giere, fom ber bavbde opfgrt ftgrre eller mindre Avlsgaarde, og efter 
baanben toges ogfaa enfelte Hedelobder under Opdhrining, men forſt 
Warene 1851—55 blev hele det gvrige ftore Areal af Hede og je 
udſtykket og folgt i flere forftiellige Lodder; ved benne Afhendelf 
afftodes derhos c. 63 Gor. Land af Hebden til be nermefttilgrendjenk 
Landsbyer fom Erftatning for en dem tilfommenbde Ret til Gresning, 
famt Lyng⸗ og Torveffjer, og bet anferte Belob udgik faaledes af By 
jordernes Areal, der oprindelig udgjorde 9669 Tor. Sand. Veo Salge 
af Heden forggede de celbre pau Bens Jorder liggende Gaarde dered 
Areal temmelig betydeligt, ligefom der ogfaa opfortes en Deel minbdri 
Hufe paa de til Opbyrfning kjobte Hedefodder. Af be fra-albre Tides 
paa Marferne opforte Avlsgaarde funne nevnes: paa den norbre Dar 
Norre⸗-Molle (Vandmolle ved Sgens nordre Ende), Norre-Tegl⸗ 
gaarb og Beringholm, og paa ben fydlige Mark Vintmsllegaard 
(nedlagt Vandmolle ved Glittrup-Se), Sonder⸗-Teglgaard og ved 
Soens ſydlige Ende Dfter-Teglgaard (med et ved tilfjsbte Hedeftre’ 
ninger ubdvidet Areal, forbundet med et betydeligt Tegloerf, og af bea 
nuvcerende Gier i 1856 forfynet med en i gothiff Stil opfort fmuf 
Hovedbygning); endvidere fra en yngre Tid paa den nordveftlige Gide 
af Bomarfen: Gaarden Engelsborg (opfert 1776) meb et ved fenere 
Tilkjob af Heden temmelig forsget Areal. Den betydeligfte af de udenfor 
Byen liggende Avlsgaarde er Gaarden Lifeborg (opfert 1793 paa ber 
veftlige Bymarf), hvortil er benlagt en ftprre Andeel af Hebden of 
af det faafaldte Msgelkjcer, ber i 1853 kjobtes af Handelshuſet Iofepd 
Owen & Conner i Kjobenhavn. Gaarbens Tilliagende, Hvis Opdyhrk⸗ 
ning it Aarene 1856 og 1857 er fremmet med ftor Virkſomhed, indbes 
fatter ialt c. 1190 Tor. Land (nemlig Lifeborg Agermarf c. 100 Tdr., 
Rifeborg Hebe c. 40 Tor., af Biborg Hede c. 570 Tor., af Mog elfjcr 
480 Tor.), foruden en c. 34 Mt. fraliggende Hede ved Norre⸗Molle 
paa c. 200 Tbr. Land. Efter den for Opdhriningen beftemte Orifts 
plan er Gaarden Lifeborg tiflagt c. 780 Tor. Land (hvoraf bog 250 Lor. 


Viborg. 269 


Loud ere indtague til Beplantning , ber ved Slutningen af Aaret 1857 
nefien var fuldfert), medens c. 400 Tor. Land ere beftemte til at ben 
legged under en Parcelgaarbd; det hele i Aarene 1856 og 1857 opplytede 
Wreal af Hede og Kjaer belpber fig til 568 Tor. Land, og med Anvendelfe 
af den famme Sraft fom bidtil vil Oppyrtuingen af det hele Tilliggende 
fuane ventes fulbfgrt i Efteraaret 1861. 

Det Hele udenbyes Diftrift har ſiden Begyndelfen af dette Aar⸗ 
hundrede og navnlig i det fidfte Decennium ubdviflet fig betyveligt; i 
1805 fanbdtes nemlig fun 11 Udfipttergaarde paa Bymarfen, i 1847 
derimod 47 Gaarde og Hufe og t 1867 endog 68 Gaarde og Hufe. J 
communale Forhold hore disſe Afbyggerfteder enduu ganfle ind. under 
, Kiebftay-Communen. 

Med Viborg Domfogn er derimod forenet et mindre Landbiftrilt, 
bet ſaakaldte Graabrgbre-Landfogn, der tidligere borte til pen t 
Maret 1812 nebdlagte Graabrgbre- eller Norre⸗Sogus Menighed. Lande 
biftriftet beftaaer fun af 4 Gaarde, Norgaard, tvende Loldrupgaarde 
| 99 Lougaard, beliggende Nord for Byen og Sgen, tilfammen af Hil. 
L11/, To. Ager og Eng, og i 1855 med et Antal af 42 Gndvaauere. Det 
far Skole⸗ og Fattignefen felles med Domfognet, til Hvis Udgifter 
bet bidrager, men bet bar intet Sogneforſtanderſtab eller anden Bee 
fterelfe, ligefom det Beller iffe er reproefenteret i Rjigbftadens Communal. 
beſtyrelſe eller dens jerffilte Commisfioner. Diftriftet horer igvrigt ind 
Baber Kjobſtadens Politi-Surisdiftion, medené det i civilretlig Denfeende 
ligger under Norlyug⸗Fjends Herreders Surisdiftion. 

Uf Kigbftadjorderne ex, fom ovenfor bemerfet, et Areal af 181 
Zr. Land anvendt til Stov, det faafaldte Viborg Rrat (i elvre Tid 
bencevnt „Bymends Riis"), der ligger ved den ſydveſtlige Udfant af 
; ben udenbyes Grund. Sfoven, der beftaaer meeft af Eg, Birk og Efp, 
| ex ifplge kgl. Refol. af 23ve Suni 1846 gaaet over til at vere Stats- 
; floo, dog med Refervation af Communens Anpart i Sndtegterne deraf, 
| og en tilgrendfende Hedejtrefning af Byjorderne pan 4—500 Tor. Land, 
| der nu er tilplantet vefentligft med Naaletreer, er ligeledes paa famme 
| Setingelfer overtaget af Statstasfen. En nordveft for Byen liggende 
| Jordlod paa c. 180 Tor. Land, MDiargretelund faldet, ber tildeels var 

bevozet med gammelt Ggepur, er fiden Foraaret 1853 gaaet over i 
, privat Gie og er nu indbegnet og tilplantet med forffjellige Treſorter. 
| Gn Plantning, ber beghndtes 1843 paa nogle Communen til- 
| berende aflagte Beie udenfor Mtiffelsport, langsmed Landeveien til Aar⸗ 

huus, danner nu et fmult Anleg med beplantede Spadferegange. 


| Af offentlige Bygninger og Inſtitutioner merkes: 
| Domfirfen (forhen faldet Vor Frue Kirke eller Marie Kirke), der 
| fidenefter vil vere Gjenftand for en ferlig Beffrivelfe. 
Senderfognés Kirke (Sortebrpdre-Rirke), oprindelig Kloſterkirke for 
Sortebrydrene eller Dominicanerne og formodentlig bygget famtivigt 
| med Rloftret, omtrent Har 1230, fra hvilken Tid ben bog fun bar havt 
 ¢ mindre Omfang, medens navnlig den oſtlige Deel, Choret, ſynes at 
bere af yngre Oprindelfe. Efter Reformationens Indforelſe blev den 


270 Biborg. 


i Aaret 1529 fijenfet Byen til Sognelirke, og udvidedes i Marene 1576 
og 1577 med tvenbe Tilbygninger paa hen nordre Side og noget ſenere 
med en Tilbygning paa den fendre Gide. Et Spiir paa ben veftre Ende 
af Kirken opfyrtes 1605, men afbrenbte 1615 tilligemed Kirkens Overded, 
hoorpaa et muret Taarn, 36°/, Alen hoit, opfgrtes fra 1696—1701 og 
prydedes Aaret efter med et 34 Alen hit Spiir, rer fenere blev heelt teeftet 
med Bly. Bed den ftore Ildebrand, der i 1726 overgif Ben, afbreenbdte 
imiblertid Rirfen, fom derefter ved en fongelig Refolution beftemtes ti 
Nedleggelfe, hvilfet dog afvcergedes ved fraftige Beftrebelfer fra Mtenige 
hedens Gide; og Rirkens Opbyggelſe fremmedes derefter faa hurtigt, 
at ben paanh kunde indvies ben 25bde Suni 1728, netop to Aar efter 
Branden; fenere har ben abdffillige Gange voret underfaftet hore og 
indre Hovebreparationer, navnlig i Aarene 1835 og 1836 og feneft i 1853, 
hvorved bens Indre har faaet et boggeligt og berbdigt Udfeende. Kirken, 
ber for Storſtedelen er opfort af rode Mtuurfteen, banner en langagtig 
Siirfant med tvoende lavere Sidebhgninger, hvoraf ben mibterfte Deel eller 
Hoikirken har fem fpidsbuede Hocelvinger (den gftligfte dog fun af Tre), 
ben norbre Lavfirfe to Hocklvinger og ben fondre to’ halve. Kirkens 
indvendige Lengbe, uden Zaarnet, er 69%/, Alen, Breden med Lavkirfen 
eller Gidefapellerne 27 Alen, og uben visfe fun 14 Alen; Taarnet er 
ubvendig 37 Alen hoit til Gefimfen, og er teeffet med Tagfteen, der 
banne en fiirfibig Phramide, paa Hvis Spidfe en Floi med NarStallet 
1835. Kirkens vefentligfte Merkelighed er en ſmukt udarbeidet og 
pregtig Wtertavle, Hvis Midterparti beftaaer af cegte forghlot Billed- 
ſtjererarbeide, medens Alterffabets Sidefisie eller Dore ere prydede 
med 6 ftore Malerier, Alt indeholbende Billeder af Befu Levnets⸗ og 
Lidelfeshiftorie. Runftarbeidet, der rimeligviis ſtylder fin Oprindelfe til 
tydſte Kunſtnere fra Antwerpen eller Lübeck i Slutningen af 1Hde eller 
Beghndelfen af 16de Aarbundrede, bled i Maret 1728 foreret til den 
nhopbyggebde Kirke af Rong Frebderif 1V., og havde indtil ben Tid voret 
opfat i Frederiksborg Slotstirfe, hvorhen ben udentvivl var bleven 
flyttet fra en nedlagt Rloftertirfe. Arbeidets Kunſtverdi gjor bet onffeligt, 
at det funde blive underfaftet en ombhggelig Reftauration, fom Kirken 
meb fine egne tarvelige Sndtegter dog neppe vil vere iftand til at afholde. 

Rirfen er omgivet af fin forrige Kirkegaard, ber iffe er benbttet til 
Begravelfe fioen Bhen i 1808 erholbt en ny' almindelig Rirfegaard 
udenfor St. Hans Port. Bed Yndretning af be tilbeels murede Bes 
gravelfer, ber fra celbre Tid findes under Kirkens Gulv, ligefom ogſaa 
ned Udgravning til Taarnets Opforelfe, frembragte Opbdyngningen af 
Muldet en Hei paa ben fydoftlige Rant af Rirkegaarden, hvorfra man 
bar en livlig og vid Ubdfigt ud over Landet; ſiden Maret 1847 er ben 
omliggende Plads anlagt med Gange og beplantet. Sonderſogns Rirfe 
eter nogle minbdre Sorblodder paa Byens Mark, tilfammen af Areal 
21 Tor. Land med 21/. Tb. Htk., famt et Capitalbelob af ialt 1814 Rd.; 
og besuden en offentlig Brond, faldet Leonis Milde (beliggende ved det 
norbdoftlige Higrne af en til Rirkepladfen ftpdende Toft, ber i celdre Tid 
bar veret Sortebrgdrenes Rlofterhave). 

Cathedralffolen bled ved Reformationstiden bannet af ben tidligere 
beftanende lerde Sfole, hvis Oprindelfe maa ſoges allerede i den forfte 
Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Sfolen blev ved Rong Frederil 11.76 


* Biborg. 271 

@avebred af 2oen Febr. 1574 tillagt meget bethdelige Tiender, fornden 
flece mindre Dotationer i 17pe Aarhundrede, og er nu t Befirdelfe af 
hele Songetienden af 23 Sogue i Salling og Fiends Herred, tilligemed 
Rugs cg Bog-Rongetienden af 138 Sogne, Byg⸗ og Havre-Rongetienden 
ef 1 Segn og Byg-Kongetienden af 5 Sogne, Hooray den famlebe Ind⸗ 
Aegt anbrager aarlig 851'/, Tb. Rug, 8H9'/, To. Byg og 4451/, Xb. 
Havre faut i Penge 21 Rd.; endvidere udgiore be Skolen tiloprende 

apitaler, veefentligft bidrerende fra Galg af dens forrige Jordegods, 
et Belsb af benved 45,000 Ro., hvorhos Stolen endan eter nogle Ford⸗ 
ledder pan Viborg Bymark, af Htf. 7 Mor., meb et Areal af 55'/, Tp. 
Raub; Overſtudet af famtlige disfe Intrader tiffalder imidlertid ben i 
Maret 1806 oprettede almindelige Slolefond. Gom Skolens jertige 
Gienbom betragtes derimod Stipendies og Legatfonden, Hvis Belsb den 
Site Marts 1856 vat 24,658 Rd. 24 Sk., og Hvoraf Stgrftedelen 
ſtyldes toende gavmilbde teftamentariffe Dispofitioner fra den fenere 
Ziv, nemlig af Gonfiftorialraad og Preft ved Vemmetofte Kloſter C. A. 
Bjorn (en af Sfolens forhenverende Difciple, vod b. 28de Mai 1847), 
der teftamenterede Stolen 5000 Rd., og Proprietair Nis Nisfen til 
Spottrup (dsd bd. 29de Juli 1848), der legerede til Viborg og. de tre 
andre jydſte Gathebdralffoler famt Randers lerde Sfole bver '/25 af fin 
eſterladte Formue, Hvilfen Anveel for Viborg Soles Vedfommende 
beleb fig til c. 13,100 Rb. 

Sfolen benhttede i noget over to Hundrede Aar efter Reformationen 
en Bygning, der lage fydveft for Bifpegaarden paa den ſaakaldte Skole⸗ 
baffle, indtil bens nuvcerende anfeelige Bygning (fight efter afdsbde 
Etiftamtmand Heinen 1760 og fenere underfaftet fornsden Ombygning) 
d. U4de Octbr. 1772 blev indviet til Sfolens Brig; ben beftaaer af 
en grundmuret Hovedbygning paa 2 Etager med to Sidefigte, og inde⸗ 
helder tillige Bolig for Reltor og en af Overlererne. Wed Sfolen er 
anfat en Reftor, 2 Overlerere og 6 Wdjunkter famt 2 Timelerere. 

Communal folerne indbefatte Borgerffolen og Friffolen, ber hver 
benbtte fir foerftilte Bogning, ville begge tillige indeholve Bolig for 
Catefeten famt en af Lererne, hvorhos en tredte merliggende Bygning 
afgiver Reboelfesleilighed for to anbre Lerere. 

Hofpitalet er ftiftet i Reformationstiden fom en Forfsrgelfesanftalt 
ſer Trengende i Viborg Stift. Bel omtales allcrede firen Midten af 
bet 12te Aarhundrede flere Forfergelfesindretninger for Syge og Nob⸗ 
ſidende, ber ftode i ner Forbinbelfe med Kloſtrene, men disfes Virken 
ſtandſede med de geiftlige Etiftelfers Opher. Byens proteftantiffe 
Vorgere fandt vet derfor fnart nodvendigt til Underhold for Treengende 
at oprette et eget Hofpital, Hvortil henlagdes nogle nebdlagte Gilders 
Gods og Indkomſter, hvilket Rong Frederif J. ftadfeftede ved Fundate 
of 18te Octbr. 1528, hvorhos Rongen i Slutningen af famme Aar 
beftemte et ned St. Hans Kloſter liggende Huus til Hofpitalsbygning ; 
denne fidfte Dotation fom imiblertid paa Grund af ben fatholfte Biffops 
Rodſtand itfe til Udforelſe. Forſt ved et af Rong Chriftian HI. ubftert 
Lonfitmationsbrev af 28re Octbr. 1541 blev bet forrige Graabrodre⸗ 
Mofter beftemt at ftulle anvendes fil et Hofpital, ber t elpre Dokumenter 
beneones bet alminbdelige Gofpital i Biborg. Songen gav bers 
hes fenere under fit Ophold i Biborg b. 10de Febr. 1545 Hofpitalet 


272 a Viborg. 


et Eiendomsbrev paa ben egentlige Kloſterbygning og flienfede bet tillige 
adſtilligt Jordegods, ber ſenere forggedes faavel ved Gaver fom ved 
Kjob. Ifolge en af Frederif MU. given Fundats af 8de Januar 1583 
beftemtes, at to Trebdiedeel af Lemmerne ftulde vere fra Byen og @w 
Trediedeel fra Stifter. Antallet af Lemmerne, der i celbre Tider fl 
have veret 60, var imidlertid imob Slutuingen af det 17de Aarhundrede 
aftaget tif det Halve og blev fenere enduu mindre, da Gndtegterne of 
Godjet vare fomne i Forfald; og ifelge tal. Tillanelfe blev det Hele 
Bondergods afhendet i Aaret 1723. J Begyndelfen af dette Aaw 
hundrebe var Hofpitalet udfat for at blive indbraget under Ghens 
Fattigvefen, indtil endelig en kgl. Refol. af Ge Octhr. 1841 anerkjendte 
Hofpitalets Berettigelfe fom en feregen Stiftelfe. Ved den nuberende 
Dejtorelfes Nidtjerhed ere Hofpitalets Pengemidler paanh blevne bragts 
i gob Orden, ligeſom Bygningens Snore har mobdtaget flere henfigté 
mesfige Foranbdringer. Gn nh Fundaté af 15de Marts 1855 har faftfa 
be nugjelbende Regler for Hofpitalets Beftyrelfe. Stiftelfen er nermeß 
beftemt for Berfoner, der iffe hore til ven ringere Almueflasfe, navmlig 
Perfoner af Borgeritanden, Landmend og de, der have bekledt offerrtligs 
PVeftillinger, famt faadanne Perfoners Enfer og Born; t Reglen mas 
Sngen optages i en yngre Alber end 60 Aar for Mandfolf og 50 Aa 
for Sruentimmer. Hofpitalelemmerne, hvis Antal i 1856 var 20 (nemlit 
6 Mandfoll og 14 Fruentimmer), erholde frit Husly, Varme, Lys " 
Badf— og Brendfel til Madlavning famt en ugentlig Underftettelfe a 
8 Mf. 12 St. for be 12 cldfte og 4 Me. for de pvrige, desubden | 
Sygdomstilfelde fri Legebjelp og Medicin. Af Hofpitalets Rash 
udbetaltes deSuden i Waret 1856 en Unbderftpttelfe af 73 Ro. t 
9 Perfoner udenfor Hofpitalet; ligefom Renten af nogle med Hofpitale 
forbunbdne Legater tildeels tilfalder Forſtjellige udenfor Stiftelfen. Direk 
tionen, der beftaner af Stiftamtmanden og Biffoppen, befetter de ledig 
Pladfer; en YInfpeftion, beftaaende af Borgermefteren og Byens t 
Sogneprefter, har Tilfon med Beftyrelfen, Hvis Detail er overdrage 
Hojpitalsforftanderen, der tillige beferger Megnifabsferelfen. Det 
refiderende Rapellan ved Domkirken er tillige Preſt ved Hofpitalet. 

Hofpitalet eter af Jorder og Tiender 76 Tor. Land paa Vibor— 
Kjisbſtads Mark (af Htk. 10 Trv.), hele Rongetienden af Teſtrup Gog 
og endeel af Gislum Gogn famt Ronge-Rvegtienden af 32 Sogne 
Biborg Stift; af Rapitaler: en Grundfond, der -i den nugjeldendi 
Fundats er faftfat til mindft 30,000 Ro. og fom ultimo Decbr. 185 
udgjorde 30,416 Rb. 57 SF. (esuden nogle Legater med ferlige Diemed 
ber ialt belgb fig til 2270 Mv.) BInbtegterne have t Maret 185k 
andraget 2788 Rb. 44 Sf. og Ubgifterne 2300 Rd. 18 SF. Byg 
ningerne ere alle af Grunbmuur, og Hovedhygningen, der paa den gitr 
og veftre Ende er prydet med taffede Gavle, er en Levning af det gaml 
Graabrodreflofter; en Tverbygning mod Ghd, med en irkefal fam 
Veerelfer for Bortneren og Gangfonen, og nogle mindre Mfonomibygninge: 
ere ombnggede i en fenere Tid. 

Dombufet, Lands⸗Overrettens Creve, beliggende tet ved den nord 
lige Gide af Domfirfen, er oprindelig en Deel af det forrige Marie 
Hofter. Af dette Kloſters vidtlsftige Bygninger bleo ben Gaard, be 
feneft havde tjent til. Refidents for be fatholffe Biffopper, wed Kon, 


Bisorg. 273 


Grederif U's Gavebrev af 22pe Novbr. 1586 fijentet til et Domhuns 
fer Candétinget famt til en Gaard for ven jydſte Abel, ver her holdt 
earlige Moder i Forretnings-Anliggender, ligefom ogfaa ved forſtjellige 
Gpitivelige eiligheder, navnlig Bryllupsgilrer, her feiredes pragtfulde 
Sannnenfomfter. Denne Bygning, der face noget nordligere end det 
auverente Dombuus, git imivlertid i Begyndelſen af 17de Aarhundreve 
ever i privat Gie, og bled 1745 af Enfefru Benzon til Eftoadgaard 
oprettet til en Enfeftiftelfe; men da Gaarden fenere forfaldt, blev dex 
efterat Stiftelſen var nedfagt ifolge kgl. Reſtr. af 28de Muguft 1801 
bortſolgt og er efterbaanden bleven ganffe nedreven og dens Pladé nw 
tifreels anvendt til Have for Bifpegaarden. 
Ijtedetfor det celpre Dombuns blev den nuvcerende Bygning rimelige 
mis i Aaret 1639 beftemt til Brug for Landstinget famt tjente tillige 
Samilingsfted for den jydſte Adel, indtil pens Moder ophorte efter 
Exevoldsmagtens Indferelfe. Dombufets Cmfang, ver ſyntes for vidts 
boftig alene til Landstingets Brug, ligefom ogfaa Bhgningens tiltagende 
Broſtfceldighed, da den tilmed ved Domkirkens Brand i 1726 havde lidt 
betydelig Sfabe, bevirfede, at man paatenfte anden Anvendelje deraf, 
navnlig til et Tugt- og Manufacturhuus; men ba bet iffe fandtes 
fenfigtsmesfigt bertil, bleo det i Aarene 1740—43 underfaftet en fults 
ſtendig Sftandfettelfe, Hvorefter Landstinget, ber i Mellemtiden var 
holdt paa Raadhufet, paany aabnede fine Moder i den reftaurerede 
Bygning paa bgitidelig Maade d. 26re Bunt 1743. Fra Landstinget 
k Dombufet over ben til den i Aaret 1805 indftiftede Lands-Overret 
c Ryrre-Splland, og har fiden veret denne Domftols Gade. Ved 
Siden af fin oprindelige Benyttelſe blev Oombufet i 1834 tillige udfeet 
' td Forfamlingsjted for den jydffe Etenderforfamling, og undergif i ber 
Anledning en fuldftendig indre Ombygning, hvorved tillige Murene fers 
hoiedes noget og Bygningen fit et nyere Udfeende ; ligeledes ble Pladjen 
| ubenfor planeret og er fenere bleven beplantet. Stenderforſamlingen 
aabnede fin ferfte Sesfion d. 10ne April 1836 og fluttede fin fovende 
og fidfte Cesfion d. 23ve Suni 1848 i Dombufet. Af Bygningens 
toende Etager optages den pverfteCtages oftlige Halvdeel af Retsfalen 
med tilhgrende mindre Vaerelſer og i ben veſtlige Halvdeel findes den 
| forrige Stenderfal, der for Tiden iffe har nogen beftemt Anvendelfe; i 
ben neberfte Gtage ere nogle Bereljfer i de fenere Aar afbenyttede til 
| Zingftuer for be to Landjurisdiftioner for Nyrlyng-Fiends og Genders 
lyng⸗Medelſom Herreder. 

Raadhufet, beliggende paa Gammeltory fydveft for Domlirken, 
ben oprinbdelig opfyrt t Midten af 16de Aarhundrede, men er efterat 
vere gdelagt ved Byens Brand i 1726 gjenopbygget fom en een tages 
Bogning med hei Relber og Kvift famt- et livet Spir midt paa Laget; 
paa Forfiden er over Indgangsdoren, hvortil en bred Steentrappe forer 
ep, anbragt et Portal med Rong Frederif IV. Navnediffer og Aars- 
tallet 1728. Bhgningens Midte optages af Raadftuefalen, og paa begge 
Giver af denne findes flere mindre Verelfer, hoor Bytinget holdes og 
Borgerrepreefentationen famt be communale Commisfioner forjamles. 

Etraffeanftalten er oprettet ifglge fal. Fundats af 14de Novbr. 
1743 umber Navn af „Tugt⸗ og Manufacturhufet i Viborg;“ bet var 
eprindelig alene beftemt for inddgmte Forbrydere fra Norre⸗Jyhlland, 








— — — — 


274 ‘ Siborg. 


men ſtulde tillige benyttes fom Arbeidsanftalt for Byens Fattige, boiled 
deg fnart efter opherte. Anftaltens Fabrifprift, veefentligft beftaaent 
i Gorferdigelfe af Rebe, uldne og finnede Barer, bar tifligemea 
Fangernes Underhold i bet ferfte Aarhundrede fra Tugthufets Oprettelß 
vœret oberdraget forffjellige private Entreprenenrer og Interesfentflades 
bog under bet Offentliges Tilfyn og med enfelte Mellemrum af de 
Offentliges Tiltreden; men fiden d. 1fte Juli 1845 er Beſtyrelſen a 
hele Anftalten fremtibigen overtaget af Staten og er nu, ligefom fa 
Lanbets andre Ctraffeanftalter, henlagt under -Overinfpectionen fe 
Fengſelsveſenet. 

Anſtalten benyttes, ſiden Tugthuſet i Horſens i Aaret 1853 toge 
i Brug, alene ſom Forbedringshuus for Mandsfanger, men for Fruen 
timmerfanger baade fom Tugt⸗ og Forbedringshuus. Antallet af Fange 
var d. 31te Docbr. 1855: 263 (nemlig 172 Mof. og 91 Fruent.) 
b. Bite Decbr. 1856: 251 (nemlig 178 Modf. og 73 Fruent.), d. Bit 
PDecbr. 1857: 251 (nemlig 182 Modf. og 69 Fruent.) J Aaret 1856 va 
Urbetds-Udbyttet felgende: fpundet 5200 Bund Strempegarn; veevet o 
tilvirfet af Strgampeveverarbeibe: 565 Duſin Troier, 294 Bar Been 
flebder, c. 800 Par Strgmper og 1404 Par Xrmer; fabriferet af uldn 
Barer: 34,784 Alen Riere og Kirſai, af Bomuldstgier 23,161 Ale 
og af linnebe Varer af forffjellig Slags 5640 Alen. 

Den locale Befthrelfe beftaaer af en Direfteur og en Inſpektem 
ber tillige er Qasferer; Breefteembedet er forenet med Gogneprefi 
embedet ved Sonderſogns Kirke, og Legepoften beſorges af Diftrifté 
legen i Biborg; ved Unjtalten er desuden anfat 1 Boghelder, 1 $Sfononti 
ffriver, 1 Sontorift, 1 Oververfmefter, 2 Berlmeftre, 1 Farver 
1 Spijemefter, 1 Overbetjent, 14 Opfonsbetjente (hvoraf 6 benebned 
for ben ydre Bevogtning), 1 Portuer, 1 Bud, 3 Opfonsfoner og - 
Natvegtere. 

Bogningerne, ber opfertes i Aarene 1740—43 med fire fammen 
boggede Floie af Grundmuur, Hver paa to Etager og Rjelder, udvidede 
1843 meb en i Flugt med den celbre Bygnings Forfide opfert grunt 
muret Zilbpgning paa tre Gtager famt —* paa hver Ende; fler 
mindre Bygninger til Okonomibrug og Fabrikdriften findes paa de 
Tugthuſet tilbgrende betydelige Grund, der ſtrekker fig heelt ned ti 
Soen. J ben elbre Bygning have Inſpekteuren og Portneren Beboelfed 
leilighebder,og i den poerfte Etage af Hovedfloien er en Kirkeſal indrettel 
Gn mindre Bygning ved Siden af Tugthufet inveholder Boliger fo 
fire Opfpnsbetjente. 

Endvidere frembeves folgende tvende Embedsboliger: 

Stiftamtshufet, en fmuf anfelig Bhgning, beliggende pa 
Mytord paa Hjsrnet af St. Hans Gade, omtrent hvor Pe bunt St 
Hans Kirke ftod. Den eldre paa dette Sted opforte Gaard tilhoört 
imod Glutningen af 17de Aarhundrede Apothefer Daniel Friedenreid 
Gier af Hovedgaarden Palftrup, i Hvis Families Befiddelfe ben Leng 
forblev; og efterat ben i 1726 var afbrendt, blev ben nuverend 
Bygning opfgrt i Aaret 1757 af Fornevntes Sons Enke, Fre Ann 
Margrete fodt Linde, hvis Familie-Vaaben endnu fees paa Forfiten a 
Bogningen. Gaarden blev ferft 1824 kjobt af Statstasfen til Embeds 
bolig for Stiftamtmanden; en Deel af dens vibtlsftige Grund meb e 


e 


Viborg. 275 


Sidebygning ud til St. Hans Gade afhendedes 1844 til privat Ciendom. 
Bifpegaarden, beliggende oft for Domfirfen, var oprindelig en 
ef Marieffojtrets tilbgrende Bygning (maaffee Kloſterets Labegaard), 
ber i Maret £558 beftemtes til Embersbolig for Biffoppen. Gaarden 
afbrendte aldeles 1726 og blev derefter opbygget af Biffop Trellund 
gmirent i fin nuverende Cfiffelfe. Den beftaaer af en grundmuret een 
Stages Hovedbygning med en Siteflgi mod Nord paa to Etager foruden 
to andre Cirelengter af Bindingsverf, ber indeflutte en rummelig 
Gaardsplads; til den nordlige Floi fteder en bethydelig Have, der 
—* indtager den Grund, hvor be katholſte Biſtoppers Reſidents var 
deliggende. 
Endelig kunne nevnes: det ſaakaldte militaire Sygehuus 
(opfart 1805 til Vagtbygning for den baverende Garniſon og ſenere 
mvendt til Shgeftue), to Fatti giute (hvoraf bet ene af Grundmuur 
joo to Gtager, opfort 1844 ved Siden af ben fornevnte Bygning), og 
et udenfer St. Hansport, bog paa Byens Grund, er Amtsfhgehufet 
epfort i Marene 1855—56 for Amts-Communernes Regning. 


Indvaanernes Untal var ved Folfetellingen i 1855; 4579 (hvoraf 
2363 af Wrij. og 2216 af Rvfj.); i 1850: 4039; i 1845: 3828; i 
1840: 3343; i 1834: 3419; i 1801: 2379; og i 1769: 1990 (foruden 
® Mand af Garnifonen). 

Viborgs Beliggenhed fom en Landftad, ber er c. 147, Miil fjernet 
ifta fin Ladeplads og Havn, Hjarbel ved Liimfjorden, er iffe heldig for 
Handelsvirkſomheden, fom derfor vefentligft er indffrentet til Omfetning 
af be for Landmanden nodvendigſte Forbrugsgjenftande. De Beltrebelfer, 
Byen i be fenere Mar bar viift for Sndretningen og Udvidelfen af 
Havnen i Hjarbel tilligemed Anleget af en ny Landevet dertil have bog 
't Gorbindelfe med Tidens for Landboftanden hidtil gunjtige Vilkaar 
bidraget iffe ubetydeligt til Handelens og Skibsfartens Fremme, ligefom 
det er at vente, at be t be fenefte Mar tildeels fuldforte Chausfeer fra 
| Biborg til Randers og til Holftebro famt Forbedringen af Amtets gorige 
Landeveie ville yttre en gavnlig Indflydelſe paa at tilveicbringe en livligere 

Ferbindelſe med Byens vidtftrafte, om end noget tondtbefolfede, Opland. 
| Toldintraderne, ber i Maret 1846 udgjorde 16,742 Rd., have 
ſaaledes i Aarene 1855, 1856 og 1857 anbraget refp. 26,673 Rd., 
| 29,913 Rb. og 28,674 Rb. 
| Af ve vigtigere Varer var Indforſelen, refp. i Aarene 1856 og 
| 1857 felgende: 492 og 417 Tor. Galt, 3466 og 11,078 Pv. Kaffe, 
' 39,620 og 31,590 Pd. Tobaf, 349 Cljt. famt 16,439 Ebfd. og 419 Gift. 
ſamt 17,458 Ebfd. Trelaft, 22,712 og 21,748 Bo. Bemulrsmanufacturs 
barer, 11,090 og 12,115 Po. Ulomanufacturvarer, 33,037 og 15,767 Pod. 
— Somulbsgarn, 12,927 og 9957 Tor. Steentnl, 110,777 og 113,740 Bo. 
| Stangiern 110,400 og 128,000 Bo. Rujern. 

: en vefentligfte Udforſel, refp. i arene 1856 og 1857 ubdgjorbe: 

8 og 788 Tor. Rornvarer, 85,668 og 64,485 Po. Kradsuld. 
.Paa Hjarbe! Havn var Sfibsfarten i Aaret 1857 folgende: 
Linbenrigft Fart: inrgaaet 18 Fartgier af 293'/, Clftrs. Oregtighed 


276 - Viborg. 


















med 122°), Glftré. Beſtuvning, udgaget 6 Fartoier af 49'/, Clytré 
Dregtighed med 3 Clftrs. Beftuoning; i udenrigſk Fart, indgaa 
72 Fartgier af 1189'/, Clfirs. Dregtighed med 1028'. ltrs. Be 
ning, udgaaet 46 Fartgier af 553'/, Clftrs. Oregtighed med 10114 Cl 
Beftuoning. 
Tolddiſtriktet var refp. i Aarene 1855, 1856 og 1857 bjemm 
horende 6 Fartgier af 481,. Clitrs. Dregtighed, 7 Farteter af 734, hf 
Dregtighed og 9 Fartgter af 84'/, Elſtrs. Oregtighed. 

Af induftrielle Anleg fandtes i 1855 i Viborg Bh og yp 
dens Grund felgende: 1 Bogtryfferi (Stifts-Avifens) med 5 Arbeiver 
3 Olbryggerier; 4 Brendevitnsbrenbderier (hooraf 2 Dampbrenderi 
med 29 Arbeidere, af aarlig Enuct 433,000 Potter; 4 Garveri 
1 Handftefabrif med 7 Arbeidere (og 83 Sherffer), af aarlig Produ 
1200 Dufin Handffer; 1 Jernſtoberi (anlagt i Suni 1854) med 
Urbeidere; 1 Kardefabrif med 5 Arbeidere, af aarlig Product 275 S 
Maffinfarder, 10566 Alen Baandfarder og 240 Par Haandfarder, fa 
1215 Alen Serntraads-Veoning ; 2 Kledefabriffer, hvoraf den ene 
66 Arbeidere, af aarlig Proruct 25,600 Alen Rede; 1 Maſtinfab 
med 8 Arbeidere; 2 ſmaa Maltgjigrerier; 1 Vandmolle (Norremolle) 
1 Vitdmolle (udenfor St. Hansport); 1 Stivelfefabrif (VBintmollega ar 
2 Strompefabrikker med 8 Arbeidere, af aarlig Product 210 On 
Trier og Beenkleder; 1 Teglbrenderi (ved Mfter-Leglgaard) 
15 Arbeidere, af aarlig Product 700,000 Stf. Muurfteen, 50,000 
Tagfteen og 50,000 Stl. Drainror; 1 XTobafsfabrif meb 22 Arbeide 
af aarlig Product 40,000 Bo. Regtobaf, 10,000 Po. Skraatobak oj 
5000 Stk. Gigarer; 1 Batfabrif. 

Af Rivbf{tabjorderne brugte i 1850 blandt Bhens egn 
Snbdvaanere 17 et Belob af over 4 Tor. Htt., 30 et Belgb af ¢ 
indtil 2 Tor. Htf., 37 et Belob af 2 indtil 1 Tro. Htf., og 7 e 
Belob af unter 1 To. Htk. 

J Biborg boldes aarlig 6 Marfeber: Tirsdbagen i tredie Ug 
for Faften og i anden Uge efter Faften med Hefte; i Mat mel 
Koceg; Snapstingsmarfed, omtrent b. 22de Suni og tvende felgend 
Dage, meb Kram, Kveg og Hefte; Toftemarfed (i Slutningen a 
Eeptember) med Kram, Trevarer og Kveg; og Mortensdagsmarte! 
(i Slutningen af October) med Kveg. 

Gn for Norre⸗Iylland almindelig Benge-Lermin, bet faafaldt 
Gnapsting, er fra gammel Tid af bleven afholdt i Viborg, og bar 
oprindelig veret anfat til Begyndelfen af Januar famtidigt med ethver 
Aars forjtafheldte Landsting, men flere Gange forandret til fenere fo 
Omfetningen beleiligere Tider paa Aaret, indtil Omflags-Terminen ble 
wed Frb. af 22de Septbr. 1786 faftfat at holdes fra d. 13de Suni ti 
db. 24de Juni, og endnu antydes Terminens Beghndelfe og Slutnin: 
ved Ringning t een Time meb Domfirfens ftprfte Klokke, medens dbo, 
Urringningen ferft finder Sted b. 29de Juni, ber efter gammel Ski 
anfees for Terminens egentlige Slutning; forgvrigt ere be Penge 
Omfetninger, der tidligere Inpttede fig til bette Omflag, allerede fo 
fengere Tid fiden neften ganffe ophorte, ligefom det bermed forbundn 
Marked nu er ubden al Betydning og befyges faagortfom {let iffe a 
Omegnens Beboere. 


Biborg. 277 


Byens Dorighed beftuaer af en Borgermefter, ber tillige er 
Byfoged og Politimefter famt By- og Raabftueflriver; den 
svrige Communalbefthrelfe danneés af en borgerlig Raadmand 
eg 9 Borgerreprefentanter. 

Communens Eiendomme vare i 1856: Raadbhufet, Telegraf- 
bogningen med Sproitehuns, ren forrige Vagtbygning, to Fattighufe, 
to Sfolebygninger med Lererboligen, famt ben under Navn af Undallss 
{und til Beplantning indtagne Hedelod paa c. 300 Tor. Land, foruden 
nogle mindre Lodder af Kjobſtadjorderne. emnerfasfen eiede derhos 
af Rapitaler: en Banfactie paa 100 Rd. og i Hartfornésegalifations- 

DObligationer 625 Rd., famt Prioriteté-Obligationer for Udlaan t 
'forftiellige Eiendomme og for afbenbdebde Lodder af Rigbftadjorderne, ialt 
tif et Beleh af 21,389 Rd.; heraf ubdgjorde navnlig Handelshufet 
Zoſeph Owen & Sonners Obligation for Kjobet af et fterre Areal af 
Byens Hede med det faakalote Moygetfjer 12,560 Rd., hvoraf der dog 
ferft foareé RNente fra Aaret 1859 af; desuden er Gommunen ved 
€alget af be svrige Barceller af Heden fitfret en aarlig Afgift i Bog, 
beregnet efter Gjennemſuit af de foregaaenbe 10 Maré RapitelStarter, der 
ee forſt efterhaanben med et vift aarligt ftigende Forhold forfalder til 
julb Betaling efter 10 Aars Forleb fra Rigbets Afflutning. Endelig 
bemerfes, at Statefasfen ifolge fgl. Reſol. af 23de Suni 1846 kjobte 
ef Byen det faafaldte Biborg Krat med Rrathufet og tilbgrende Border 
famt ben dermed forbundne Strefning af Byens Hede, der nu er fuld⸗ 
ſteudigt tilpfantet, pan Vilfaar, at Gommunen i be 10 fyrfte War fra 
Lite Oetbr. 1846 til 1fte Octbr. 1856 flulde oppebcere hele Netto⸗Ind⸗ 
tegten deraf, og derefter fremdeles den halve Deel af Indtegten. 

Efter Nemner-Regnflabet for Aaret 1856 anbrog Sommunens 
famtlige Sn dte gter 31,147 Rd., ber veefentligft vare tilveiebragte paa 
felgende Dtaabe: de Gommunen paalignede Sfatter 18,907 Rd. (nemlig 
Perfonelffat, paa Formue og Leilighed 12,374 Rd., By- og Neeringss 
flat: a) paa Asfurance 924 Rb., b) pan Grundtart 3092 Rd., c) paa 
Rering 1281 Rd. og d) paa Hartforn 891 Rd. ; Rirketiendeffat 246 Rod. 
tq Tiendeafford med enfelte Hartfornseiere 98 Rd.; Fordleie og Bord 
efgifter 1100 Rv. og Recognition af Hedeparceflerne (i Bygafgift fom 
evenfor anfprt) 102 Rd.; tilfeldige Indtegter (herunder Godtgjorelſe 
for Inbqvarteringen i 1855 etc.) 2045 Rb.; og endelig ere Reftancerne 
af Sfatter og Afgifter fra forrige Har tagne til Sudtegt for Waret 1856 
med 8102 Rd. | 

Communens famtlige Udgifter t Maret 1856 udgjorde 24,774 Rd., 
bboraf Remnerfasfens orbdinatre Ubdgifter (faafom Lonninger, Gratifica- 
toner, Sfatter af Byens Giendomme, Brand: og Politicorpfet, forſtjellige 
beftemte Udgifter, hvoriblandt til Beplantningscomiteen 100 Rd. og 
fil Plantagen Undallslund 200 Rv.) tilfammen 2988 Rd., Ligningss - 
flat tif Statsfasfen 1334 Rd., Brolegningsvefen 617 Rd., Lygteveeſen 
4 Rd., Beinefen 2083 Rd., Indqvarteringsvefen 908 Rd., Wfgift 
tl Byens Kirker 280 Rd., Fattignefenet 4300 Rd., Sfolevafenet 
4300 Rd. (nemlig bet budgetterede Belgh 4040 Rd. og Bidrag til 
Sfolefonden 260° Rd.); Udlaan og Tilbagebetaling af Laan 2529 Rb. ; 
Reftancer af Skatter og Afgifter for Aaret 1856 ere derhos ferte til 





278 Biborg. 


Udgift med fun 734 Rb. Rasfebeholdningen ved Udgangen af Aaret 
1856 var faaledes 6373 Rod. 

Communen har, fom foranfgrt, toende offentlige Gtoler, der 
ere folles for Byens tvende Kirfefogne med tilhorende Landviftrict. Bed 
Begondelfen af Aaret 1857 var Antallet af Elever i Borgerficlen 104 og 
i Friffolen 243; i ben forfte udgjorde den aarlige Betaling 10 Rd., 
8 Rd. 3 Dif. og 7 Rb., t den firfte erlegges Sfolepenge ifplge Lev 
af 8de Marts 1556 fra 1 Ro. 3 Mik. til 3 Mk., men forreften er 
Underviisningen her gratis. Bed begge Sfoler ere foruden Ratefeten 
anfatte 6 Lerere, for Tiden 3 ved hver Cfole. J Borgerſtolens 
Bygning, ber bled kjobt og indrettet til Sfolevefencts Brug i Aaret 
1816, bar 2den Lerer Bolig; i Friffolens Bygning, der er opfert 
1847, men neppe opfylder alle billige Forbringer til et goot Sfolelocale, 
bar Ratefeten Bolig; i et til Sfolegaarden ſtodende Huus, ver ligeleres 
er opfort 1847, have to gifte Lerere Beboelfesleiligheder. Cfolevcjenet 
eter et Bar fmaa egater til Belob c. 1250 Rod. Sfolernes Beftyrelfe 
er obverdraget en Commisfion, beftaaende af Sognepreften for Sondre⸗ 
fogn, ben refiderende Rapellan ved Oomfirfen, Borgermefteren, en Borger⸗ 
teprejentant og to Borgere. 

Byens Fattigvefen eiede i Aaret 1856, forubden de to foranferte 
Fattighuſe, negle Sorder paa Bhens Mark, af Areal c. 50 Vor. Land. 
med 7 Lbr. Htl., hvoraf den aarlige Leite udgjorde 549 Rd., famt 
renteberende Sapitaler, til Belob 7173 Rod. 36 Sf. SGamtlige aarlige 
Sndtegter, inebefattet bet Communen paalignede Bidrag, udgjorve 
6088 Rb. 58 SF. og Ubdgifterne androg 5563 Rd. 91 Sk. 

Under Communalbeftyrelfens Tilſyn henhorer Ctiftelfen ,, Lars 
Worres Minde,“ oprettet ifglge Fundats af 13re Octbr. 1851 af 
Agent cg Remner L. Worre (F 1856) og Huftru, og beftemt til Fri- 
bolig for 8 Enker elfer ugifte, eenlige Fruentimmer, der i be fidfte 
5 War have havt ftadigt Ophold i Biborg Bh og itfe eve under 35 Aar 
eller bore til Embedsftanden. J en nvopfert grundmuret Bygning paa 
1 Gtage bave hver af Reboerne en Stue, Govefammer, Kiokken og 
Spifetammer. Til Stiftelfen er ftjenfet en Rapital pax 2000 Rd., 
bois Renter andendes til Bhgningens Vedligeholdelfe, Satter etc., eg 
Rejten uddeles til Beboerne. 

Byens forrige Borgervebning blev ophevet ifplge tgl. Refol. af 
140e Suli 1843, og i dens Sted organiferedes ved Regl. af 18rve Mai 
1844 et Brandcorps (paac. 400 Mand) med en ferffilt Afdeling fom 
Bolittcorps (60—70 Mand). 

BViborgs Havn er, fom foran bemerfet, beliggende ved Hjarbel, 
hoor Liimfjorden i en Afftand af 14/,—1'/, Mtiil frembyder pet næermeſte 
Udffrbningsfted for Byen. Allerede fra eldre Tid af havde Viborg Vy 
berfor ogfaa erhvervet Ret til ubindret Losfen og Laden paa Hjarbeels 
Forftrand, men Snbs- og Udffibningen fandt ¢ en lang Aarrcekke Sted paa 
aaben Rhed med fladbundede Pramme, hvorfra Godfet atter hentedes 
med Bogne paa det Sted t Fjorden, hoor Prammene toge Grund. 
Efterat Piborg i Aaret 1841 var paany oprettet til Teldfted, hvorved 
Bhens Handel og Clibsfart meget tilteg, feltes Ulemperne vg Tides 
ſpilden ved benne Maade at losfe 0g labe pan mere og mere, og Viborg 
Commune opferte derefter med minifteriel Approbation HavnesAnleget 


Viborg. 279 


iDjerbel, der panbeghndtes 1847, men forft fuldfortes og toges i Brug 
1991. Havnen er opmuddret til 8 Fods Dybde med baglig Vanrftand, 
eg afgiver befvem Losfeplads for 4 Fartsier, der funne ligge med Siden 
til Bolverfet, men fan ogfaa uden Vanffelighed benyttes af 6, enten ved 
at losfe fra Bougen eller fra det ene Fartei over det andet. Det til 
Havnebasfin inddammebde Rum udgjisr vel c. 14,000 () Alen, men 
Hadnens pecuniaire Rrefter have hidtil fun gjort det muligt at anbringe 
Polvert og opmurdre Grund til Plads for 6—7T Fartgier. Den til 
Unleget merganede Cum, fem Communen bragte tilveie ved Laan deels 
af Statétasfen, reels af Bhens Sparelasfe, urgjorde ialt 13,195 Rd., 
ber forrentes og amortiferes med 6 pt. aarlig, og hvoraf ved Udgangen 
af Maret 1856 ftod til Reft fom Gavnefasiens Gjeld 11,712 Rb. 
Haonens aarlige Sndtegter ved Afgifter af Stibe famt inds og udgaaende 
Gods anbrage ¢. 1500 Rd., og Ubdgifterne udgisre aarlig: Renter og 
Aforag paa Havnens Gjeld c. 800 Rd., Opmudpring 200 Rd., Repara- 
tioner og Bedligeholdelfesomfoftninger c. 300 Rd. og Lon til Havne- 
fogden 5O Rd., ialt c. 1350 Rd. Havuneveefenet beftyres af en Commi s- 
fion paa 5 Medlemmer, nemlig Byfogden fom Formand og Tolbds 
inſpecteuren, 1 Medlem af Communalbeftyrelfen og 2 Medlemmer, 
valgie af Borgerne ved Raadftuevalg; ved Havnen er anfat en lonnet 
Havnefoged. 
| il Toldvcefenets Brug er en Toldbodbygning og et Pakhuus 
| wnfert i Sjarbeet. 


3 geiftlig Henfeende indbefatter Viborg By to Rirkefogne, 
Domtirtens Gogn, hvortil Graabrgdre Landfogn benberer, og Sonder⸗ 
fogn; Domtirfens Gogn er desuden forbundet med de tvende Annezer 
Asmild og Tapdrup i Norlyng Herred. BViborg By med be to Annerx⸗ 
fogue banne derhos et eget Brovfti. Gognepreefteembedet ved Domkirken 
tt forenet med Stiftsprovftiet for Biborg Stift og Provjtiet for Viborg 
By (Regnleringsfum 1567 Rod.); det refiderende Sapellani er forenet med 
Prefteembedet ved Hofpitalet (Nglf. 775 Rd.). Sogneprefteembedet ved 
Sonderſogns Kirke er forenet med Preefteembedet ved Tugthufet (Rglf. 
1342 Rd.) Bed Domfirten ex besuden, anfat en orbdineret Gatechet, der 
lillige er Fprftelerer ved Borgerffolen. 

Byen horer til Viborg Umtftuediftrict CAmtftuen i Byen). 
Stiftsfoficus for Viborg Stifts-Fyficat og Diftrictslegen for 

Biborg By og Diftrict have Bolig i Ben. 1 Apothel. Amtets 
1b2be Regd. Balgfted for Amtets 2oen Follethings-Balgtreds. 
Byen henborer under Ode Landsthing streds og Sdie Rigsraadés 
kreds (Balgfted for begge i Randers). 

Bed Viborg Toldfted er anfat en Toldinfpecteur, en Toldoppes 
berſelscontrolleur og 3 Toldasfiftenter (hvoraf ben ene har Bone i 
Djarbef); ved Botty et enet en Poftmefter, der tillige har Opſyn 
met Vefordringsvefenet. En Telegrafjtation (aabnet d. Ade Decbr. 
857) er anlagt for Communens Regning t Forbindelfe med Stive, 
Rylisbing og Thiſted Communer, og er over Hobro fat i Forbindelfe 
wed Stats-Lelegrafen. 

Stiftamtmanden over Viborg Stift, der tillige er Amtmand 


18 


a 


280 Viborg. 


over Viborg Amt, og Biſkoppen over Viborg Stift boe i Viborg. 

Lands⸗Overretten for Norre-JIylland (oprettet ifolge Fron. 
af 25de Januar 1805 med Gere i Viborg) beftaaer af en Juſtitiarius 
og 6 Asfesforer famt en Suftitsjecretair. 

J Viborg Byes OverformHuderi indeftod ved SGlutningen af 
Maret 1855: 24,522 Ro. (ved Slutningen af Maret 1845: 14,525 Rd.) 

vor Viborg BH og Omegn (Amtet) bleo en Spares og Laane— 
kasſe oprettet 1828; be indeftanenbe Gapitaler udgjorde bed Udgangen 
af Maret 1856 c. 678,056 Rb., hvoraf opfparet Fond 35,047 Rod. 
(ved Ubdgangen af Yaret 1854 c. 343,535 Rd., hvoraf opfparet Fond 
26,621 Rb.) 

De jhoffe Kjebſteders Brandforfiffring for rgrlig 
Giendom, ber bar fit Gontor i Viborg, havde b. 31te October 18H6 
en Forſikkringsſum af 20,518,322 Rd., med en Grunbfond af 85,201 Rv. 

Rrebditforeningen for jydffe Landeiendomsbefidbere 
(ftiftet 1851) bar ligeledes fit Gontor i Viborg. 


Viborg horer baade tif Danmarts elnfte og til dets merkeligſte Steder. 
Navnet fireved i eldre Tid Viberg (i latinfle Sfrifter Viberga eller Vidbergum, i 
Balbemar U.S Yordehog ,,.Wibiergh~), og udledes af vet oldnordiffe ve, fom 
betyder bellig og navnlig bruges om Offerfteder { den hedenſte Oldtid, faa at det 
' * betegner en bellig Hot eller Offerhoi; ogfaa er det af Oldffrifterne bekjendt, at her 

bar t Hedenold Sovebofferttenet for Sorte Sppane og tillige Hovedthingftedet, hvor 
Kongevalget for Sylland, ligefom fenere for hele Danmart, fra clogammel 
Zid gif for fig. Hertil bidrog Stedets Beliggenhed midt i Sylland, og herved 
foranledigedes atter Byens Anleggelfe, hvis Alber faaledes taber fig i Fortidens 
Morte. Hvad Ringfted i gamle Dage var for Sjelland, det var BViborg for 
Spland: Midtpunftet og Samlingsftedet for Provindfens Befolfning ved vigtige 
Leiligheder; og ligeſom fer Gouverainiteten Rongerne, efter at vare valgte, pletede 
at modtage Hylding af Sjclenderne paa Landsthinget i Ringfted, faaledes hyldedes 
be af Spberne paa Biborg-Landsthing; den fidfte Hyiding i Viborg var Chriftian V.'s 
(fom ben flofte udvalgte Thronfelger) d 2Ode Septbr. 1655. tandflabe! hvori Viborg 
Taae, bed i Oldtiden Omungers eller Ommer⸗Sysſel: Sadnet fetter allerede Rong 
Dans Hylding i Forbindelfe med Viborg; ogiaa det ved Shakſpeare forevigede Brodere 
mord med paafelgende Devon over Kong Fengo (eller Fegge) af den myrdede Ronges 
Gen Amlet i den dunkle Kortid, hvorom leſes i Suhms Danm. Hift. 1. S. soi— 
95, ffal efter vore gamle Annalifter vere forefaldet i Viborg (hvorimod Shakſpeare, 
fom befjenvdt, benlegger Scenen tif Delfinger). 3 fidfte Halodeel af bet 10de Aars 
bundrede under Harald Blaatands Regering var Riborg allerede en betydelig By, 
hvor Sélanderen Gisle Surjen, der paa Handelens BVegne var fommen bertif’ 
blew omvendt til Chriftendommen, fom der beretted ¢ hand Gaga. Man fan fore 
ovrigt viftnof med Urſin i bans Viborgs Beffrivelfe antage, af venne Byes Ind—⸗ 
Daanere neppe have veret meget mobdtagelige for Chriftendommen, da de bavde 
ikke Liven Gortienefte ved den iſex paa dette Sted blomftrende Afgudsdyrkelſe, og 
at be chriſtne Misfionerers Birkfombed i Iylland derfor fornemmelig far veret 
rettet paa denne Stad, faa at ber, ligefom paa andre Hovedofferfterer i Norden 
(Leire, Upfala, Gigtuna) ethvert Minde om Hedenflab og Afgudsdyrfelfe tivlig er 
blevet udryddet. J det Ute Aarhundrede fandt flere meerfelige KRongevalg Sted ¢ 
Biborg. Under Knud b. Stores Fraverelfe 1027, ba Danmar truedes med Angreb 
af den norſte og den foenfle Ronge, fit Ulf Sarl, fom flprede Riget, Foltet til paa 
Viborg⸗Thing at udraabe Barnet Hardefnud, fom fiden fulgte fin Fader paa 
Thronen, til Konge; og efter Hardefnuds Dap blev den norfle Konge Magnus 
ven Gove ifelge Forliget ved Gothaelven taget til Konge over hele Danmarf paa 
Viborg- Thing 1042; men allerede det nefte Aar gave Ipderne Gvend Eftridjen, 
der. havde ſammenkaldt bem til et nyt Thing i Biborg, Kongenavn, Hvilfet han 
atter fit fammefteds efter Magnus’s Ded 1047, begge Gange ved Hfelp af den 
meegtige Hovding Thorkil Geifa. Af Knud ov. Store og Hardefnud har man 
Py ater pregede i Bthorg (ined Myntmeſternes Navne), fom tifligemed dem, der 


Riborg. 281 


ere myntede i Lund, ere be celdfte betfendte i Danmark pragede Mynter, Hviltet 

faa er et Bidnedbyrd om Biborgs Wide og dens Anfeelfe i den tidfige Middel⸗ 
alber*). Svend Cftridfen, ber har ordnet Stiftsinddelingen i Oanmarf, faaledes 
fom ben ſiden den Zid t det Vaſentlige har beftaaet, gjorde Biborg til en Stifts- 
fad, idet fan c. 1065 grundede ber et af de 5 jydſte Biſpebommer (Slesvig, Ribe, 
Aarhuus, Biborg og Vendelbo eller Berglum Stift), og ,havde Byen fer veret 
tig paa Offerfteder, Gudebifleder og Gudehufe, wvarede det ei lenge, inden den 
udmerfede fig ded fin ftore Mengde af Kirker og Kloſtre, Hvilfet atter tfente til 
Byens Fremoert, ba Mange, ogiaa Murere, Temrere, Snedfere og flige Haand⸗ 
vertere, berved droges hertil. Biborg funde nu igien foare til bet Ravn, det 
pavde facet i Olotiden, „det hellige Bjerg,” og med Mette figer Winothus, at 


venne By var ven beromtefte i hele Iylland. Oa Pilegrimsreiferne til Rom bleve | 


almindelige i Norden, var Byen en af Stationerne for visfe Vandringsmend; de 


fom nemlig tilfees tif Aalborg og derpaa efter to Dages Reiſe til Biborg, bvor 
' be iffe fannede Rlofterbredrenes Gſaſtfrihed; fra Biborg var der atter (yo Dages 
Reife til Hadebp eller Slesvig.” (Urfins Beftriv. af Biborg GS. 264.) Eſter 
Svend Eſtridſens Oey 1076 beilede ve to eldfte af hans mange Genner, Harald 
tg Knud, begge til Kronen paa Biborg« Thing; Harald gif af med Geiren, men 


ba fan dode alferede 1080, bleo Knud (v. Hellige) uden Modſigelſe taget til Konge 
egfaa paa Biborg « Thing. ligefom efter denne Ronges Mord 16 den fra et 
Bangen(tab i Flandern tilbagevendte tredie Broder Oluf (Hunger). Det var ogſaa 


daa et Thing i Viborg, at be Danfle i Aaret 1108 gave et {mutt Beviis paa 


underfaatlig Kjcerlighed ved at tilbpde deres Ronge Erif Ciegod at give en Tredie⸗ 
bel af dered Eiendom for at frifjebe bam fra hans Lefte om en Pilegrimsreife, 


ba de Intet havde udrettet ved Taarer 0g Knefald; Kongen lod fig imidlertid heller 
, tte ved dette Tilbud bevege til at afftaae fra fit Forfet; han dode, fom befjendt, 
ſamme Mar paa Reifen fangt fra Danmarf, paa Cypern. Da Erif Lam havde 


nedlagt Kronen 1147, gav et ftridigt Rongevalg Anledning til en tiaarig Borgertrig 
i Danmarf, bois Hiftorie for en ftor Deel er tnyttet til Biborg Byes Hiftorie. 
Spbetne valgte nemlig, fom fedvanlig i Biborg, Rnud Magnusfen, men Sjel- 
leuderne ware denne Gang fomne dem i Forkjobet og havde ved gbore taget en 
auden Prindd Svend Erikſen (Grathe) til Konge, hvilket Valg tiltraadtes af de 
andre Hboere og Skaaningerne. Den GSidfte hävde { Begyndelſen Overmagten og 
drog i Foraaret 1151 over til Iylland, hvor ban fik Borgerne i Viborg til at 
futte fig til ham og ved dered Hielp vandt et Slag udenfor Byen over Knud, fom 
nebies til at flygte og forlade Danmark; hvorpaa Svend lod Biborg omgive med 
olde og gav den adftillige Privilegier (Guhbm mener endog en Stadéret); og ba 
nud endnu famme Mar om Hoften fom tilbage med ſachſiſte Tropper, blev ban 
igien flaaet i Nerheden af Viborg, i hvilfen By Svend atter havde taget fit Gaede 
fomen By, der nu var faft og tunde udholde en Beleiring. Det var ogfaa i 
Biborg, at der neefte Mar fluttedes et ved den tydſte Reifer fremtounget Forlig 
mellem de to Mobdfonger, hvorved Svend maatte overlade Knud en Deel af Riget; 
men Striden udbrod fnart igien. Da den tredie Prinds Valdemar Rnudfen (den 
Store), fom tidfigete havde veret paa Svends Parti, havde fluttet fig tif Kyud, 
lobe be fq begge hylde fom Ronger paa. Biborgs Thing 1151; til Biborg begav 
daldemar fig ogiaa, da pan 1157 lykkelig, iondt itfe ufaaret, var Andfluppet 
Songemordet i Rostilde, ved hvilket Knud falot fom Offer for Svends Herfeefyge, 
0 fremvifte paa Thinget fine Gaar, hvorpaa Ipderne floffede fig om bam; pet 
beldt ban nu Bryllup med fin Forlovede, Knuds ſtjonne Halvfefter Sophie, og iffe 
langt fra Biborg gif han fort efter feirende ud af Rampen fom Enefonge i Slaget 
van Grathehede i Octbr. 1157. J Begynvelfen af denne Borgerfrig levede t 
borg den hellige Domprovft Kjeld eller Ketil (+ 1150); han bleo 1189 canoniferet 
0% derefter byrfet fom Helgen, til hvis Grav i Viborg Domkirke (fee nedenfor) 
der giordes byppige Balfarter, hvilfet ogfaa gav Byen Anfeelfe. Siren Valdemar 
b. Stores Tid blew det Sif, at Rongerne i levende Live love deres eldfte Gonner 
telge til Thronfelgere, Hvorved Folfets celogamle Valgfrihed indftrentedes ; 
umndlertin vedbleo dog Biborg, fom alt bemerfet, t hele Valgtiven at vere Stedet, 
joor Danmarfs Konger love fa hylde for Provindfen Rerre-Sy lands Veofommende. 





*) See en Afhandting ,,om Mynt, preget i Viborg“ af Conferentéraad Thomfen i Urfine Beſtriv. 
af Viborg S. 270 fly. 





— ee — — — 


282 Biborg. 


Erit Glipping, dec fun 10 Aar gammel befteg Thronen 1259, biev fronet Suled 

f. A. i Biborg Domkirke, hvor ban 27 Aar fenere ogfaa fandt fin Grav; faave 
denne Konge ſom hans Gon og Efterfelger Crit Menved opholdt fig ofte i Biborg, 
hvor den Gidfte, efter at have dempet et jydſt Vondeopror 1813, lod opfere et 
befeftet Slot*). Efter denne Konges barnlofe Ded blev Broderen Chriftoffer il., 
hvem man med Rette har betegnet fom ,Danmarts flettefte Regent,“ fom 
nermefte Arving taget tif Ronge i BViborg d. 25de Gan. 1820, men maatte tiabe 
Kronen wed at underfirive og beedige Forpligtelfer, der til Fordeel for Geiftlighed 
og Adel tun leonede Kongen liden Magt; i Viborg udftedtes faaledes nygneevate 
Dag den forfte Daandfeftning fom Betingelfe for en Konges Balg. Allerede, 
6 Aar derefier, da Chriftoffer havde maattet forlade Riget, blew ved den Holfteenfle 
Grev Geerts Foranftaltning den unge Hertug Valdemar af Gender-Splland Toe Sunt 
1326 egſag t Biborg valgt tif Konge efter der at have udftedt en ny Haandfefining; 
men paa BiborgsThing oprandt atter, efterat Riels Chbefen havde feldet den 
tullede Greve, en Treftens og Gladens Dag for vort Fedreland, thi det var ogfaa 
der, at Valdemar, den vduelige Chriſtoffers dygtige Son, fom atter bragte Dag her t | 
Landet, d. 24de Sunt 1340 blev udraabt og byloet fom Konge i det da blandt | 
Fremmede udfipffede, men af denne RKonge atter famlede danfle Rige. Ligefom fine 
Horgengere paa Thronen opholdt Valdemar Atterdag fig ofte i Viborg og udftedte 
Breve famt holdt Retierthing her. Cfterat Chriftoffer af Bayern var bleven hyldet og | 
havde udftent fin Rongeed paa Viborg-Landsthing d. Ade April 1440, ftadfeeftere . 
ban allerede lite April Byens gamle Tepe Bet ea.” ligefom benne Songe ogſaa 
ved et Brev af Ive Suli 1444 fegte at fiftre BViborg og bend Borgere mod Geift- 
lighedend Anmasſelſer, ,efterdi Prolater, Kanniter, Prefer og Klerker pave kjobt 
Gaarde udi vor Kjobſtad VBiborg og spiere der ingen Dielp eller Tonge af, og derved 
maa vor Kiobſtad foredes og vore Borgere forarmes,” hvad ban dverfor forbed; 
blandt de folgende Ronger var det iſer Hans, der i flere Henfeender beſtyttede 
PViborgs Indvaanere mod Geiftlighedens Overgreb. Ctifteren af det oldenbore te 
Kongehuus paa den. danſte Throne Chriftiern 1. bleo 6. Wpe Geptbr. 1448 Hplbet . 
t Biborg °6 aflagde ved denne Hylding fin Cd fom Ronge i Danmar! ***). Det var 
en Gorfamling i Biborg, fom gav Anledning til, at Chriftiern I. flygtede fra fine 
Riger; de jydſte Biffopper og nogle verdslige Rigsraader bleve nemlig der d. Vide 
Decbr. 1522 enige om at opfige Rongen Huldſtab og Troſtab og udftedte fammefteds 
d. 2Obe Januar 1523 et Opfigelfesbrev, fom blev overbragt Rongen i Veile af Lands» 
bommer Mogens Munf. Ct pat Maaneder derefter, d. Whe Marts 1528, lev 
hans Farbroder Frederik I. hyldet paa BViborgs Landsthing, wed Hvilfen Leilighed 
ban ogfaa ubftedte fin Haandjeftning, og Byens Borgere maatte fee paa, at de 
bumane Love, fom den af be privilegerede Stender affatte Landsherre Havde. givet 
til Fordeel og Beſtyttelſe for Borger» og Bondeftanden, bleve paa Landstoinget 
opbrendte „ſom ſtadelige og ſtridende mod gode Geder” (!). 

Inden vt forlade Mindelalderen, vil det findes pasſende at fafte et Blik paa 
Viborgs talrige Kicker og Klofire ¢ den fatholffe Tivo. Af Kloſtre nevner Days 
gaard felgende 64): Ot. Marie eller Bor Frue KRlofter, det aldfte, ba det 
antageé at vere ftiftet allerede af Knud bv. Store, og det anfecligfte, da bets 
Convent upaforde Domcapitlet, fom var et af de 6, Kongen lod vedblive at beftaae 


*) Det var eiter Hvitieldt bygget ved St. Bilars’s Kirke Ci den oftlige Deel af Buen) pea en 
Hoi, falber Borgevold, fom nu er beplaniet med Naaletreer; Glotégraven er endnu fieantelig. 
Raar Biborg Slot er gaaet tiigrunde, vires iffe; vet findes fiofteGang omtalt 1483. Forevrigs 
bar Bibory ogfaa t eldre Tider havt et Slot; allerede i Hamle:s Historie navnes et Stoe é 
Biborg, fom da bien opbrand:s (Suhms Danm. Hift. 1, G. 395), og tf den tidligere Deel af 
Middetalderen lal Svend Ejtriofen eller, fom man ogfaa par meent, Svend Grathe have bygget 
et Glor der (Urfiné Beffriv. af Biborg 6. 31). 

**) Det ex Viborgé cidfte Privilegier, fom nu fjendes; be fiades tryfte & Urfind Beffrivelfe af 
Biborg GS. 59—62 efter Originaten t RaadRueardivet. 

eee) Hvitfelos Angivelfe, at Orldingen v. Woe Septbr. 1448 fandt Sted paa Viborg Landéthing, ex 
riztig z dvorimod Angivelfen i ben lundſte Biſpekrsnile og deretter ¢ fl. Rr., at Rongen denne 
Deg ftulve vare bleven byltet t Lund, maa anfees for urigtig; ifr. Conferentéraad Wegener 
Qndlebning tit Diplomatariam Christiern! I. S. XH! ffq. 

+) Urfin antager vel S. 30, at ber har vertt idetmindſte 10 Kloſtre (i Fortegnelfen over Kirker 
Rioftre S, 13—29 opferer han af de Sine endog 12), og at Bibory faaleres har varet den 
danſte By, der var rigeft paa ben Slags gutelige Snftirutioner; men benne Forfatter er viftnol 
for rundhaandet t at tildele Biborg Rirfer og Kiofire. wet han bar ſtolet altror meget pau en 
temmelig upaalivelig Borgenger t depne Goes Beffrivelfe, Mag. Thr. Erichſen. an afer 
derfor bedre t at felge D. Ati. 4, Dangaard; ifr. .ogfaa Regtftrator H. Knudſens Bemarts 
ninger i Kirkehiſt. Gaml. 1. GS. 378 fig. ‘ 





| Boe Febr. 1529 fi 


Viborg. 283 


efter Reformationen for ved deres Prabender at tunne beneficere Larde og belorme 
froe Tjenere; vette Kloſter var fer en Bolig for Benedictinermunfe, mew efter 
Bifpedommets Oprettelfe for regelbundne Rannifer af St. Auguftind Orden (12 
feruben be S Prelater, Provften, Erfedeguen og Cantoren); deté Kirke var i 


den katholſte Tin ligefom endnu Stiftets Domtirfe (hvorom nedenfor); i Aarene 


1890—40 tog Biffoppen fin Refidents i Kloſtret (Provften maatte fiptte til den 
gamle Bifpegaard i St. Nicolai Sogn), og her ex endnu Biſperefidentſen, opfort 
af ny efter den ftore Ildebrand 1726, ligefom ogfaa endeel af Rloftret efter Reforma⸗ 
nonen blev ombannet til Overrettens Dombuus; et Sohannitertlofter eller 
Rorsbredregaard, St. Hans«RKlofter*), bekjendt af Hans Tanfens Ophold 
per under Forvaring og ben ferfte evangeliffe Prediken, fom her led fra hans 
Leber (fee nedenfor); efter Reformationen var dette Klofter i nogen Tid bortfors 
lepnet til Adel@merd, men i Aaret 1573 tillod Kong Frederif 11, at vet maatte 
nedbrydes (det Har ligget mellem St. Ibsgade og Seen); et Francifecaners 
ter Graabradretlofter, ftiftet 1235, hois Rirfe ogfaa ex bieven betjendt af 
Laufens Previfen, og fom ved et Kongebrev af Whe Febr. 1529 blev overlavt 
Siborgs Borgere til Sognefirte, hvad den derpaa var under Navnet Rorrefogns Kirke 
indtil 1812, da den blew nedlagt, og fenere 1830 ganſte nedreven (Pladfen, hoor den 
far ftacet, kaldes „Tauſens Minde”); i venne Rirte vare blandt andre Begravelfer 
Grevinde Mariane af Cherfteins og hendes to Gonners, ben danfle Marit Ludvig 
Uibertfens (+ 1328) og Albert Albertſens, hvilken Familie dette Rlofter fornemmelig 
filote fin Stiftelfe og Fremgang; Kioſtret ſelv blew 15435 af Rong Chriftian MU. 
fienfet Borgerne til Hofpital, fom det endnu ev; et Dominicaners eller Sortes 
brebdretlofter, hvis Kirke ved famme Rongebrev af 1529 blev givet Borgerne 
til Gognetirfe, og fom endnu er Byens anden Kirke, Sondreſogns Kirke; St. 
Sudolphi Kloſter, et Nomneflofter, fom forfte Gang nevnes t et Teftament af 
1963, og et Helligaandés-Huus. Ogſaa det paa den anden Side af Biborgs 
Ge beliggende Asmild-Rlofter var oprindelig ftiftet i Biborg, og bet var i dette 
Mofters til St. Margrete indpiede Kirke, at Erik Emun under den forfte Borger⸗ 
frig fod ben anden viborgſte Biſtop Eſtil myrde d. 2Ove Octbr. 1133, medens han | 
ber holdt Morgengudstienctte; men Sloftret maa endnu i famme Aarhundrede vere 

blevet forflpttet til Asmild. Endnu rigere end paa Rlofire var Biborg i Middel⸗ 
alderen paa Kirker; paa Reformationstiven war her alene 12 Gognetirter 
Eirkehiſt. Samiinget I. S. 887), hoilke Borgerne ved ovennevnte Kongebrev af 
Tilladelfe ti{ at nedbryde og iftedetfor disſe at benytte Klofter- 
fitterne fom Gognetirter. Urfin angiver Tallet paa Kirker og Capeller i det Hele til 


| = ,tted ben flcertefte Reduction” — 22; men ogfaa dette Tal maa dog viftnof endnu 
| gteduceres” noget. Foruden de 3 efter Reformationen tilbagebleone Kirter, nemlig 
de ovenneonte gamle Rofterfirter: Bor Frue eller Domtirfen, Sortebrodre 


tee Sondrefogns Kirke of Graabrodre> eller Norreſogns Kirke, 


| feilfen fidfte, fom alt anfert, i dette Aarhundrede ex bleven nedlagt og nedbrudt, 
| Mons endnu St. Hans Rlofterlirte, ven derfra foriellige St. Hans 
: Cognetirte, boor Taufen preditede efter at have forladt Kloſtret 1626 (efterat 
denne Rirfe tilligemed alle de andre Gognefirfer var bleven neddrudt af Borgerne 


1629, bleo Taarnet, Hyori Byené Stormfloffe var ophengt, ftaaende indtif 1584, 


da Hlavfen — det nuverende Rytory — blev ryddeliggtort til Prindfens, fiden 
| Rong Chriftian 1V.8, Hplding og Mfenfet Byen til Areltoro), St. BudolpHt 
—«RMoftertixrfe, St. Milkels Rirke, en af Byens celdfte Kirfer, da ven allerede 


var til i Begyndelfen af det 12te Aarhundrede, St. Peders Kirke, Trinitatis 


ther Drottend Kirke, St. Nicolat Kirke, St. Matthias Kirke, St. 
| Rogens-Rirte, St. FHs-Rirte, St. Mortens Rirte, St, Billavs- 


Rirte, St. Jorgené Capel og St. Laurentii Capel, de to flofte udenfor 
Byen, De ovrige af Urfin anferte Kirters Tilverelfe vil neppe tunne bevifes. At 





*) Sanniferne af Biborg Domcapite! udgiorde tiligemed bem af Lund be fornemfte griftige Colles 
gier ber i Landet og Fabbe avert t alle Kolfeforfamlinger (Gubmé Danm, Hift. Vil. G. 172) 5 
ttl deres ſtore Befidveifer horte 61. A. Derne Lets og Fuur (fee disſe). 7 

“*) Urfin gier beraf urigtigt to- for@iellige Rieftre, ligeſom Gané Forganger Chr. Eridfer; at 
de tte anforte Benavnelfer fan ere forfietlige Navne for et or famme Kioſter, bar Regiftratoe 
H. Raurfen paaviift t Kirtehiſt. Gaml. 1 G. 376 ff. Den forſte Anterning til Fetltagelfen ev 
vel given i den Omſtendighed, at der t Biborg foruden Gt. Hané-Riofter og dets Rirte Har veret 
et Et. Hans- Sognefirte, beliggende paa vet Sted, fom Urfin anvifer bet af bam i Mode 
fatning til Rorébrovregaard falte Johanniserflofter. 


284 Biborg. 


-en faa anfeelig. Bp egiaa bar havt flere Gilder eller Calenter, er naturligt; 
‘af faabanne nœvnes St. Knuds, de 11,000 Somfruers eller St. Urfulas, St. Mjelds, 
St. Anna’ eller Proftegilde, St. Birgittes o. fl. Af ve fatholite Biflopper 
ere ogfaa flere ikke livet merfelige, nemlig foruden den neonte Biffop Ctl, der 
fom en Tilbenger af Rong Niels blew myrdet t St. MargretesRirfe 1183, hand 
Gitermand Svend, en Broder til Erkebiſtop Afker i Lund, fom dode paa en Piles 
grimsreiſe i det hellige Land 1153 og blev begravet i Paternoftertirfen i Serufalem, 
ben ferde °9 fromme forhbenverende Abbed i Om⸗Kloſter og af fin Deelagtighed t 
Ippſte Lovo befiendte Gunner (+ Bde Auguft 1251, 100 Aar gammel, paa Asmild⸗ 
gaar?), ben Rong Erif af Pommern Hengione Normand Thorlat, ver fenere fom 

iffop t Bergen bleo drebt ¢ Hanfeaternes Oprer 1455, hans Cfterfelger, den 
Verde Surift og betiendte Statsmand Dr. jur. Knud Miffelfen, fom jeonlig brugtes 
af Rong Chriftiern |. i vigtige diplomatiffe Forhandlinger og paa Geſandiſtabsreiſer, 
og endelig den fiofte, Sorgen Friis, Hovis Forfeg paa at opretholde RKatholicidmens 
falbeferbdige Bygning firandede paa Biborgs Borgeres traftige Modftand, og Hvis 
Fald fom Kirkefyrſte Reformationens endelige Indforelſe medforte 1536. 

Gom Viborg i Oldtiden var Hedenffadets og i Middefalderen den. tatholfte 
Culturs Hovedfeve i Splland, faaledes ſtulde denne By nemlig ogfaa blive Vuggen 
for ben forbedrede Rirfelere og Gudédyrkelſe i vort Fedrefand. J Biborg var 
det, at Kampen for den aandelige Frihed t Danmark flulde begynde og vinde fine 
forte Geire, og i den Henfeende ex Byen iſer bleven navntundtg. «Her, hvor den 
papiftifte Overtro herſtede i al fin Velde, fremtraadte ogfaa ve falffe Lerdomme 
med den fterfte Driftighbed, faa at der fun behovedes et fraftigt Bindpuft for at 
bringe den lenge ulmende Glod ¢ Klamme.” Og dette Bindpur fom fra en fpen# 
Bondeſon Hans Tauſen (fee ifte Bind S. 617 fig.), fom fjeloen begavet og fra 
fin ferfte Ungdom oplert i boglige Runfter, paa en Tid, da der overalt var Gjering i 
Gemptterne, ex bleven .Danmarfs Luther,“ idet han med Luthers Frimovighed og 
Srpgtloshed optraadte t denne By fom den forfte evangelifle Pradikant. el var 
vet den tilfeldige Omftendighed, at ben unge Munt i Antvorffon- Rlofter af fin 
Prior blew fendt til det viborgſte Gohanniterflofter for at holdes i Forvaring af 
bets Prior Peder Jenſen, fom nermeft foranlevigede, at Biborg bley den forſte 
pr ptettantifte By it Danmar; men en ftor Deel af Wren tilfommer dog 

iborgs Borgere paa Grund af dered ftore Movtagelighe for Evangeliet og den 
Enighed og Kraft, hvormed de, endog med Baaben ¢t Heender, belpttede dered 

redifant mod Biffop Sorgen Friis og band vobnede Sfarer. De Steder i Biborg, 
vor Tauſen fuccesfiv preedifede, vare Sohannitertloftrets Kirke, St. Hans⸗Sogne⸗ 
firfe, og ba denne iffe tunde rumme hans talrige Tilhorere, tilfioft Graabrodre⸗ 
tirfen, bor Muntene bleve faaledes fortrengte, at de t det fidfte Aar fer deres 
Udjagelfe af Moftret maatte holde Gudstjeneſte i et lille Capel { Rirfens Omgang *). 
Dans Birkfombed begynder i Maret 1525; allerede i October det neefte Aar udftedte 
Kong Frederif i. et Beſtjermelſesbrev for den enangelife Previfant og udnevonte 
48 til fin Capellan, dog med Tilladelſe og Befaling til indtil videre at proevife 

Viborg, og i Sommeren 1529 blev han kaldet til Preeft ved Nicolai Rirke i 
Risbenfavn, men havde, inden han forlod Biborg, ven Glade at fee Reformationen 
alminbdelig antagen i denne By, de gamle fatholfte Afgudstempler nedbrudte og 
Kloſterkirkerne forvandlede til evangeliſte Sognekirker. Han havbde heller ikke favnet 


dygtige Medarbeidere: hans forrige Ordensbroder Thoger Lovenbalk, den viborgſke 


Borgerſon Sorgen Jenſen Sadolin (ſiden 1537 den forfte evangeliſte Biſtop i Fyen), 
Hvis Soſter Tauſen cegtede under fii Ophold i Viborg, og Rectoren ved Bpens 
Latinflole Safob Sfjening, fom 1537 blev Stiftets forfte evangeliffe Biffop. Aaret 
efterat Taujen havde forladt Viborg fatte de -lutherfke Procfter endog Byens fathoifle 
Irzehet i Ban, og Borgerne bemagtigede fig Domkirken og forjoge bens Preefter. 

ben under Navnet Grevens Feide bekiendte Guccesfionds og Borgerfrig efter 
Frederik J.'s Ded par Viborg, Hois Indbyggere alvrig pleiede at holbe fig tilbage 
ved flige Leiligheder, upaatvivlelig ogfaa deeltaget i den almindelige Reisning af 


*) Sfr. H. Rnudfen | Annaler for nord, Oldtyndigh. og Hift., 1847, G. 112-31 og & RirkehiR. 
amlinger 1. G. 371-83. Den gengfe Fortelling, at Tauten flal bave preedifet pea en Lig⸗ 
fteen paa Graabrodre⸗Kirkegaard, hvilten Geretning ftammer fra Chr. Erigfen, og ſidſt er 
fentanct af Urfin, bekemper Rnudfen yaa beyge Steer ; paagieldende Steen Har imiviertid nx 
acet Plads i „Tauſtns Minden, e¢ Haveanleg, hoortil Kirkegaarden og Kirkens Pladé i dex 
nyefte Ted er bleven forvandiet, foran Taufens paaReformationsfefien 1836 opreifte Mindeitotte. 


Viborg. 285 


Sprderue ved Slipper Clemens og hyldet den affatte Konge, ligeſom det ogiaa var 
i Biborg. at bemeldte Oprordftifter tilligemed band Zilbenger Adelsmanden Jens 

vad itl Kaas i Salling blev henrettet paa Gammeltory 1536, efterat be ved 

tborgsLandsthing vare domte fra Livet. 3 Tidgrummet fra Reformationens til 
Gouverainitetens Indforelſe opholdt Kongerne fig, ligefom i Midvdelalderen, ofte i 
Biborg, og navnlig Chriftian III. holdt ofte Retterthing der; be udvalgte Thron⸗ 
folgere vedbleve at hyldes i Iyllands gamle Hovedſtad — i Anleoning a} Chriſtian 
IV.’ Splving ff BSyen, fom ovenfor anfort, fit ftore Tory (Nytord) — og ben 
var i denne Adelariftofratiets Periove Gamlingsi[tedet for den magtige 
jydſte Adel, fom her holdt aarlige Gammenfomfter for at forpandle om Standens 
Zary, om Privilegierned Overholdelfe 9 Bileggelte af optomne Toiftigheder, til 
poilfe Forfamlinger den havde fin egen Gaard, faloet „Adelens Gaard,” ligeſom 
cgjaa mange Adelémend havde Ciendomdgaarde i Byen, hoor de opholot fig for 
vemmelig paa Gnapsthings og Landsthings Tider*), 0g valgte eres Gravfteder 
i Domkirken. Gnapsthinget eller, fom det fra forſt af taloted, Snapslands⸗ 
thing, ber var den aldre Benevnelfe paa det forſte og fornemfte Landsthing efter 
Suul og den dermed forbundne Omictningstermin**), var af fterfte Bigtighed for 
Biborg; bet var Pengeomiatningsterminen for Iylland, der Holdtes een Gang om 
Maret, forft t Januar, men fiden rpffeded lengere ind i Aaret, tilfinft til Suni, og 
fom famlede en ftor Reengve Menneſter i Viborg, iffe blot af Provindfens Betolte 
ning, men endog Urlendinge, hvilfet var en vefentlig Sndtaegistilde for Byen. 
Men i den neonte Periode begyndte dog allerede Viborgs Tilbagegang, Hvorttl 
funne paavifes flere Aarfager. Pore et Par betydelige Sloebrande, d. 16de Mat 
167 0g 27de April 1615, fom lagde ftore Partter ay Byen i Afke og forarmede 
mange Familier, hvorfor der begge Gange maatte tilftaaed be Sfavelipte flere 
fettelfer; dexrnaft og fornemmelig Krigens tunge Tryk, da Viborg, under den tre 
Gange med forte Mellemrum gjentagne Jnvafion i Syfland i det 17de Aarhundrede 
af Yanbets Siender, i lengere Tidsrum holdtes bejat af fiendtlige Tropper og var 
ſammes jedvantlige Hovedqvartecr, forſt 1627 af be Reiferlige under Tilly, Olid 
B eamito Strojats derpaa 1644—45 af be Svenfle under Guſtav Horn, Helmuth 

rangel og Lorftenfon, og endelig 1657--58 af de Gamme under Generalmajor 
Hans Berveter. Da Fienderne finfte Gang havde forladt Byen, blew den beſat 
af , Venner“, Brandenborgere, Reiferlige, Polatfer o. fl., der fom Hjelpetropper 
vate fomne herind ‘i Landet, men forsvrigt i Henfeende til Udfugelfer neppe ftove 
tilbage for bine; ,,den ſtore Kurfprſte“ og den beromte feiferlige General Montes 
cuculĩ reſiderede faaledes i nogen Tid i Biborg. „Bpens Tab wed at hufe og 
beſpiſe i lang Tid baade Benner og Fiender Far upaatvivlelig veaeret meget 
betpbeligt; bog er det rimeligt, at Boldjombederne mod de entelte Sudvaanere 
have veeret ferre, efterfom Hovedqvarteret var her; Communen maatte for at 
rede fig ud af fin Gjeld fra Feidetiden felge ap ftitige af fine Ciendomme 0g 
optage Laau.“ 1659 eller 1660 boldt Byllandd Adel ft fiofte Mode i Viborg; 
t fidftnevnte Aar joregif, fom befiendt, ben meerfelige Siatsomvelining, Hvorved 
Adelens Magt blev knekket, Egeiom tinligere Geiftlighedens ved Reformationens 
sndferelfe; ogfaa derved feed Biborg betydeligt Staar i fin Belftand, thi Avelens 
Sammentomfter havde fo veret en vigtig Sndtegtstilde for Byens Reerings- 
brivende***), Hvorfor D. Atl. (IV. S. 595) ogfaa antager, ,at Biborg for Sou⸗ 
verainiteten fkal have langt overgaaet be andre jydſte Kjobſteder baade i Formue 
og Sndbpggernes Antal”; men den var dog, fom fagt, allerede dengang begyndt 
at gaae tilbage. D. 18de April 1667 blev atter en Deel af Byen sdelagt ved 

{pebrand, og i Marene 1676—79 under den flaanfte Krig flal Byens Tilftand 

ve veret faa flet, at Gaardene, hvoraf mange fiode ledige og vare ode, folgtes 
for en Trediedeel af Pagftenenes Berdi, og alligevel, hvad der vel maa faldes 
en medvirkende Aarfag til Elendigheren, maatte Byen betale 6000 Ro. i Krigsftyr. 
Ren Head der endmere bragte Byen i en fergelig Tilftahd, var dog den {tore 
Sldebrand, fom udbred Tirspagen db. Ve Suni 1726 Kl. 4 Eftmidd. (to Aar 


*) Endeel af vide adelige Gaarde i Biborg findes navnte t Urfins Beſtr. 6. 33. 
°*) Oprindetfen ttl Navñet er antydet £ Urfing Beftr. S. , boot ogfaa forftiellige andre For- 
ffatinger ere paavifte fom vilfaarlige og grundloſe. 
***) , Ost var ure Tviol ogfoa et Eted, heer ben jovfte abeltge Ungdomé Opdragei(e fylveudtes, 
forſaav idt tet kunde flee hertillands; (thi der var i diin Tid bofiodende & Biborg baade en 
HegtemeRer, en Dandfemefter og en italienſt Sfolemefter™ (Urſin S. 31). 


284 Biborg. 


-en faa anfeelig By ogfaa har Havt flere Gilder eller Calenter, er naturligt; 
af faabanne nevnes St. Knuds, de 11,000 Jomfruers eller St. Urfulas, St. Kjelds, 
St. Anna’ eller Praftegilde, St. Birgittes o. fl. Af ve Latholfte Biſkopper 
ere ogfaa flere ikke livet merfelige, nemlig foruden den neonte Biffop El, der 
fom en Tilhenger af Kong Niels blev myrbdet i St. MargretesRirfe 1133, hans 
Eftermand Gvend, en Broder til Erkebiffop After i Lund, fom dode paa en Piles 
grimsreiſe i det hellige Land 1153 og blev begravet i Paternoftertirten i Serufalen, 
ben lærde °6 fromme forhenverende Abbed i Dm-Rlofter og af fin Deelagtighed i 
Spofte Lov beliendte Gunner (+ 2bde Auguft 1251, 100 Aar gammel, paa Asmild⸗ 
gaard), ven Kong Erik af Pommern hengivne Rormand Thorlak, der fenere fom 

iffop it Bergen blev vrebt t Hanfeaternes Oprer 1455, hans Cfterfetger, dea 
Serbe Juriſt og befiendte Statémand Dr. jur. Knud Mittelfen, fom fevnlig brugtes 
af Rong Chriftiern |. i vigtige viplomatiffe Forbandlinger og pan Gejandtfabsret(er, 
og enbdelig den fidfte, Sergen Friis, Hvis Forſog paa at opretholde Katholicismens 
faldeferdige Bygning ftranbdede paa Biborgs Borgeres traftige Movftand, og Hvis 
Fald fom Rirtefyrfle Reformationens endelige Indforelſe medfoerte 1536. 

Gom Biborg i Oldtiven var Hevenflabets og i Mivdelalderen den. Fatholfe 
Culturs Hovedfede t Splland, ſaaledes ſtulde denne By nemlig ogfaa blive Buggen 
for ben forbebrede Sictelare og Gudsdyrkelſe i vort Fedreland. J Viborg var 
bet, at Kampen for den aanbdelige Frihed i Danmark flulde begynde og oinde fine 
forfte Seire, og i den Henfeende ex Byen ifr bleven navnfundig. «Her, hvor den 
papiftifle Overtro herſtede i al fin Volde, fremtraadte ogfaa de falffe Lerdomme 
med den ftorfte Driftighed, faa at der tun bebevedes et fraftigt Biudpuft for at 
bringe den lenge ulmende Glod i Klamme.” Og dette Bindput fom fra en fyen? 
Bondefon Hans Taufen (fee ifte Bind S. 617 fig.), fom fjelven begavet og fra 
fin ferfte Ungdom oplert i boglige Runfter, paa en Tid, da der overalt var Gicering i 
Gemptterne, er bleven . Danmarks Luther,” idet Han med Luthers Frimovighed$ og 
Frygtloshed optraadte i denne By fom den forfte evangelifte Pradikant. ef var 
det den tilfeldige Omftendighed, at den unge Munt i Antvorſtov⸗Kloſter af fix 
Prior blew fendt til det viborgfle Sohanniterflofter for at holdes i Forvaring af 
dets Prior Peder Senfen, fom narmeft foranledigede, at Biborg blev den forſte 
proteftantiffe By t Danmark; men en Bor Deel af Wren tilfommer vog 
Viborgs Borgere paa Grund af deres ftore Movtagelighe for Goangeliet og den 
Cnighed og Kraft, hvormed de, endog med Vaaben i Heender, beftytiede dered 

teditant mod Biffop Sorgen Friis og hans vebnede Sfarer. De Steder i Viborg, 
vor Taufen fuccesfiv predifede, vare Sohanniterfloftrets Kirke, St. Hans⸗Sogne⸗ 
kirke, og da denne iffe tunde rumme pang taltige Tilhorere, tilfivft Graabredres 
firfen, bvor Muntene bleve faaledes fortrangte, at ve i det ſidſte Mar for dered 
Udjagelfe af Koftret maatte holde Gudstienefte i et lille Capel i Rirfens Omgang *). 
Hans Virkſomhed Pegpnver i Aaret 1525; allerede i October det nefte Aar udftedte 
Kong Frederif 1. et Bekiermelf[edbrev for den evangelifte Previfant og udnevute 
ie til fin Gapellan, dog med Tilladelfe og Befating til indtil videre at preedite 
BViborg, og i Gommeren 1529 blev han kaldet til Preeft ved Nicolat Rirke f 
Kjobenhavn, men havde, inden ban forlod Biborg, den Glade at fee Reformationen 
almindelig antagen i denne By, de gamle fatholffe Afgudstempler nedbrirdte og 
Kloftertirterne forvandlede til evangelifte Sognekirker. Han havde heller ikke fannet 
dygtige Medarbeidere: hang forrige Ordensbroder Theger Lovenbalf, den viborgſte 
Borgerſon Jorgen Senfen Sadolin (fioen 1537 den ferfte evangelifte Biffoy & Fyen), 
Hvis Softer Tanfen eegtede under ſit Ophold i Biborg, og Rectoren ved Byens 
Latinflole Jakob Sfjening, fom 1537 blev Stiftets ferfte evangelifte Biffop. Aaret 
efterat Taujen havde forladt Viborg fatte de lutherſte Praſter endog Byens fatholffe 
Irzſeat i Ban, og Borgerne bemagtigede fig Domfirfen og ſoriog dens Preefter. 
den under Navnet Grevens Keide bekjendte Succesſſons- og Borgerfrig efter 
Frederik 1.'8 Dod har Biborg, Hvis Indbyggere alorig pleiede at holde fig tilbage 
ved flige Leiligheder, upaatvivlelig ogfaa deeltaget i den almindelige Reigning af 


*) Ifr. H. Knudſen t Annaler for nord, Oldtyndigh. og Hifk., 1847, GS. 112-31 og i Kirkehiſt. 
amlinger I. ©. 371-83. Den gengfe Forteling, at Tauten flal bave preedifet pea en Lig⸗ 
fteen paa Graabrodre⸗Kirkegaard, heilten Geretning flammer fra Chr. Erimfen, og firit ex 
fentanct af Urſin, befemper Qnudfen yaa beyge Stever ; yaayjaldende Steen har imidiertid ns 
aaet Plads i „Tauſens Minve’, et Haveanieg, hvortil Kirfeqaarden og Rirtens Pladé i dex 


nyefte Tid er bleven forvandlet, foran Tauſens paaReformationsfeften 1 opreifte Mindeſtotte. 





Viborg. 286 


Spberae ved Slipper Clemens og hyldet den affatte Rouge, ligefom vet ogfaa var 
t iborg, at bemeldte Oprorsftijter tilligemed hans Tilbenger Avelsmanden Sens 
vag til Raas i Galling blev henrettet paa Gammeltory 1536, efterat be ved 
iborg-Landsthing vare demte fra Livet. J Tidsrummet fra Reformationens til 
Couverainitetens Indforelſe opholdt Rongerne fig, ligefom i Mivdelalderen, ofte i 
Biborg, og navnlig Chriftian II. holdt ofte Retterthing ver; de udvalgte Throne 
felgere vedbleve at hyldes i Iyſllands gamle Hovedftad — i Antedning ay Chriſtian 
iv.s Sypbing fif Byen, fom ovenfor anfort, fit ftore Toro (Nytoro) — og ben 
war i denne Adeldariftofratiets Periode Gamlingsitedet for den magtige 
jydſte Adel, fom her holdt aarlige Gammentomfter for at forbandle om Standens 
Lary, om Privilegiernes Overholdelfe og Bileggelfe af opfomne Tviftigheder, til 
poilfe Forfamlinger den havde fin egen Gaard, faldet „Adelens Gaard,” ligeſom 
ogjaa mange Avelsmeand havde Ciendomségaarde i Byen, Hvor de opholot fig jore 
nemmelig paa Snapsthings og Landsthings Tider*), og valgte deres Gravfteder 
i Domtirfen. Gnapsthinget eller, fom det fra ferft af falotes, Snapslands⸗ 
thing, der var ben celore Benevnelfe paa det ferfte og fornemfte Landsthing efter 
suul og ben bermed forbundne Omictningstermin**), var af ſtorſte Vigtighed for 
Biborg; bet var Pengeomfatningsterminen for Splland, ber poldtes een Gang om 
Maret, forft i Januar, men fiden ryffedes lengere ind i Aaret, tilfioft til Suni, og 
fom famlede en ftor Mangde Menneſter i Biborg, ikke blot af Provindſens Beſolk⸗ 
ning, men endog Unlendinge, hyvilket var en vefentlig Snviagtétitve for Byen. 
Men i den neevnte Periode begyndte dog allerede Biborgs Tilbagegang, Hvortil 
kunne paavifes flere Marfager. Forſt et Par betydelige Sloebrande, d. 16de Mai 
IS67 0g 27de April 1615, fom lagde ftore Partter a} Byen i Affe og forarmede 
wange Familier, Hvorfor der begge Gange maatte tilftaaed be Sfavelidte flere 
Lettelſer; berneft og fornemmelig Krigens tunge Tryk, da BViborg, under ben tre 
Gange med torte Mellemrum gientagne Ynvafion i Spiland i det 17de Aarhundrede 
a Landets Fender, i lengere Tingrum holdtes befat af fiendtlige Lropper og var 
fammed febdvanlige Hovedavarteer, forſt 1627 af de Keiferlige under Tilly, chlick 
Camillo Strozziz derpaa 1644—45 af de Svenſte under Guſtav Horn, Helmuth 
tangel og Torftenjon, og endelig 1657--58 af de Gamme under Generalmajor 
Pans Beddefer. Da Fjenderne fife Gang havde forladt Byen, bleo den befat 
af ~Benner”, Brandenborgere, RKeiferlige, Polatfer o. fl., dex fom Hjelpetropper 
vare tomne herind ‘i Landet, men forsorigt i Henjeende til Uofugelfer neppe ftove 
tibage for bine; „den ftore Rurfyrfte” og den beromte feiferlige General Montes 
cucult refiberede ſaaledes nogen Tid i Biborg. „Byens Tab ved at huſe og 
beipife i fang Tid baade Benner og Fiender har upaatvivielig varet meget 
betpdeligt; dog ex det rimeligt, at Boldfombederne mod de enfelte Indvaanere 
have veret ferre, efterfomt Hovedgvarteret var ber; Communen maatte for at 
tede fig ub af fin Geld fra Feidetiven felge afi ige af fine Ciendomme og 
sptage Yaan.” 1659 eller 1660 holdt Iyllands Adel fit fiofle Move i Viborg; 
t ſidſinevnte Aar foregit, fom bekjendt, den mertelige Statsomvelining, hvorved 
Avelens Magt blew tneftet, Hgelom tidligere Geiftlighedend ved Reformattonens 
Indforelſe; ogfaa derved leed Biborg betydeligt Saar t fin Belftand, thi Adelens 
Cammenfomfter havde fo veret en vigtig Gndtegtstifoe for Byens Narings⸗ 
brivende ***), hvorfor D. Atl. (1V. S. 595) ogſaa antager, ,at Viborg for Sou⸗ 
verainiteten ſtal have langt overgaaet de andre ipdfte Risbfieder baade i Formue 
og Indbyggernes Antal”; men den var bog, fom fagt, allerede dengang begyndt 
at gaae tilbage. ©. 18de April 1667 blev atter en Deel af Byen evelagt ved 
Ildebrand, og i Aarene 1676—79 under den flaanfte Krig ſtal Byens Tilftand 
pave veret faa flet, at Gaardene, hvoraf mange ftode ledige og. vare ode, folgtes 
or en Tredtedeel af Tagftenenes Berdi, og alligevel, hvad der vel maa kaldes 
en medvirfende Aarfag til Ctendigheden, maatte Byen betale 6000 Rd. i Krigsſtyr. 
Ren Hoad ber endmere bragte Byen i en forgelig Tilftahd, war bog den ftore 
Ildebrand, fom udbrod Tirsdagen d. Bde Suni 1726 Kl. 4 Eftmidd. (to Aar 


. 





“) Endeel af dieſe adelige Gaarde i Biborg findes nevnte { Urfiné Ser. S. 33. 

**) Oprindelfen rif Manet er antydet £ Urfing Beſtr. S. 267, vor ogſaa forfkielige andre For- 
klaringer ere paavifie fom vilfaarlige og grundloſe. . 
*) „Her var eden Toivi ogfea et Sted, hoor ben jodſte adelige Ungbomé Opdrageife fyleerdtes, 
forfaavint bet tuade flee hertillands; thi ber var i biin Tivo boflodende ¢ Biborg baabe en 

Fagtemefier, en Dandfemefter og en itallenſt Skolemeſtet“ (Urſin S. 312). 


286 Biborg. 


fox den forfte ftore Sloebrand i Kjobenhavn) hos en Handlende paa Ofultorve 
0g fom forft ftandfedes Ratten mellem d. We og 2be Suni efter at Have lag 
pen fterre Halvdeel af Byen i Affe med ve to af dens tre Kirfer, Domkirken 
og Sortebrodrefirfe, Bifpegaarden, Raadhuſet og en Flot af Hofpitalet, of 
Port over 200 Familier, deriblandt neften alle Byend Embedsmend og ve anfee 
tafe Borgere, huudsvilde, Hoorved mange tidligere velhavende Familter mu fan 
{ fulofommen Armod. Til Byens Gjenopbyggelfe bley udffrevet en Sfat ove 
hele Danmark og Rorge paa 52,700 Rd.; begge Kirkerne og de andre offent 
lige Bygninger bleve opferte af en Bygmefter fra Altona, Kammerraad Stall 
tnedht, for benved 38,000 Rd.; men af de private Brandlidte maatte mange undlad 
at bygge, frorfor endnu adſtillige Pladfer benligge ubchyggede. Bed Folfetceedinges 
1769 var Biborg, fom i Mivdelalderen Horte tll Landets bedft befolkede Stover 
funfet ned til et Sndbygger-Antal af fun fidet over 2000 og til at vere ben foagef 
befolfede af alle Stiftsfieeder, medens den i Omfang var ven fterfte. J fler 
Anvdragenver fremfom Byens eligerede Borgere med forfPielligartede Projecter tt 
at opbielpe den og raade Bod paa den almindeltge Rod; faaledes anfegte de 17% 
om Confumtiondfrifed for Viborg, 1788 om, at der maatte opfreves Portpenge a 
dem, font pasferede ub og ind af Byen, og famme Aar, at SGortebredre- o¢ 
Graabrodre⸗Kirke maatte nedlegges og Tienden ophore, Hvilfet naturligotis alt 
afffoges ; be gave derhos en hoiſt bedrevelig Skildring af Byens Vilfaar: „af Ind⸗ 
byggerne, hvis Tal var 2000, maatte 300 underholdes fom Fattige; hos 50 Perfones 
maatte der aarlig gieres Udpantning for Sfalter, og det Gamme vilde fnart blio 
Tilfeldet med Alle.” J dette Aarhundrede har Viborg dog ved flere gunftige Omften- 
bigheder efterhaanbden havet fig iffe Iivet, og dens Indbygger⸗Antal er fteget til 
over bet Dobbelte af hvad det var ved Folfetellingen i 1769. Da de gamle Lands⸗ 
thing, Hvis Sede for Splland Viborg fra eldgamme!l Tid havde veret, opharedes 
1805, 0g ber iftedetfor indftifteres to Landésowerretter, for Derne og for Norre⸗ 
Spland, bleo Biborg fra den Tid af Sadet for den fidfte; ven Forandring, fom 


herved indtraadte med Henſyn til Oocumenters Thinglesning ved Hfemthinget, lagde 


pel Grunden til det gamle Snapsthings Aftagelfe og Ophor;*men i den fort efter 
(1807) paafelgenbe ang var Byens Handel bog temmelig betydelig; den blew ogfaa 
enpttet fom et Depot for Krigsfanger. Kong Frederif VI. befegte ofte Viborg paa 
fine Sommerreifer omfring { fit Rige (1824, 1826, 1828, 1882, 1884); i Marene 
[SSiI—85 holdtes her Veddekjorſler og Vedderidt, hvortil Son en felo ved fin Ner⸗ 
perelfe be to fidfte Gange udbeelte Premierne. Ogfaa Kong Chriftian VIN. og vor 
nuverende Ronge have oftere gfeftet Biborg. Bed Stenderinfittutionens Snoferelfe 
funbde intet mere pasfende Sted velges for Norre⸗JIyllands Stenderforfamling end 
Spandés gamle, tilmed midt i Provindfen beliggende Hovedftad; d. Ilte Aprif 1886 
aabnedes ogfaa her den forfte jydſte Stenbderforjamling, og ,bet var da, fomt om 
nogle af Fortidens Minder ſtulde oplives, thi, ligefom bengang, ſaaes ogfaa nu 
Udvalgte fra Iyllands forfffellige Egne at famles i Viborg for at udfere et for 
Landet vigtigt Hvero.” Ru here vel ogfaa visfe Forfamlinger til Biborgs 
Erindringer; men Byen maa funne finde Troſt i den Tanke, at Hoab Frederif VI. 
begynbdte, bet Far hans anden Efterfolger fuldfert til — fom vi trygt ter haabe — 
alminbelig Held og Lykke for Fedrelandet, for Hvilfet fo faavel de entelte Stevers 
fom enfelte Perfoners fpecielle Snteresfer maae treve tilbage. J Aaret 1841 havedes 
en iffe ubetyvelig Dinvring for Handelen, fom drives over Ladepladfen Hfarbeef ved 
€limfforven, ba Byen atter blev et Toldfted. 

igefom Viborg ved fin Beliggenhed ipneg at vere fortrinlig ſtikket tif et 
Eentralpuntt for den hoiere videnfFabelige Dannelſe i Provindfen, faaledes har 
ogſaa noget Saadant oftere veret profecteret. Baade Chriftian IV. of Frederif iII. 
paatentte ber et Gymnaſiums Oprettelfe ved Siden af Latinflofen, ligefom i be 
andre Stiftsſteder, men Planen bled tgfen opgivet. Da Univerfitetets Bygninger 
{ Riebenbaon vare brendte 1728, ſtal vet Save deret paatentt at forlegge Univerfi- 
tetet til Biborg, og da denne Idee iffe tom til Udforelſe, androg Stiftéprovit 
Tychonius paa, at der maatte oprettes et Univerfitet i Biborg, boortil der ogfaa 
{ den nyefte Tid gientagne Gange har veret giort 3 — f Biſtopperne efter 
Reformationen ber foruden den ovennconte ferfte, Jakob Skjoning, en af de viborgfte 
Reformatorer, anfoxes, Piondt mere meerfelige i den politi ° Sitorle end i ftirfelig 
Henfeende: Peder Billadfen, ber fom Prafſt i Slagelſe ſpillede en betydende Rolle 
{ Gonveratnitetshiftorien (+ 167%), Henrik Gerner, fom Pree i Birferan bekjendt af 
fix Deeltagelfe i Planen til Kronborgs Befrielfe og af fit ſvenſte Fangenſtab (+ 1700), 





THE NOY POPS 


ASTOR, LENGA II 
TILDEN FOUN DA.i:: 
R 














veeee 





come e owe. 


—2 








* 
hs . os i, 
‘ 7 * ie y 
: ‘ * tho 
. eos os 4 
. ~ oti os 
' 1 









A * 
X * 
—E nerd 
i) aa . —R 
— han 
⸗ * 
as . 





fe 0 AS. 





Efter H. Hansen. 


Grundplan af Domkirken { viborg. 
Det morteft Angivne er det Oprindelige. 





PENT YORK 
PUr!.. ; wet ARY 


R 





| 


Domkirken i Viborg. 





00 we mee tae — 


4 


ee oer 








——— 


p a? - al 
. g 
— 
i | 
: 7 
— « | — . *. . . . + . . - . J + 
— 
4 
moe we mom — 6m + at @ sme — —— — = + = © ee — — — ·2*— J “| 
eiiwite oa, 2c ene oe { : 





*2 

1 
1? 
3 


3 
4 


~~ 


Partie af Langshibet (restonreret). 








Efter H. Hansen. 





— 


J Wr 
| 


9 


7 
Vl 


“61091 } Hayaryinog 














‘mesuBey 40113 


282 Biborg. 


Grit Glipping, der fun 10 Aar gammel befteg Thronen 1269, blev fronet Sulebog 
f. A. i Biborg Domtirfe, Hoor ban 27 Aar fenere ogfaa fandt fin Grav; faave 

penne Konge fom hans Sen og Efterfolger Crit Menved opholdt fig ofte i Viborg, 

yor ben Gidfte, efter at have dempet et jydſt Bondeoprer 1813, lod opfere et 

efeftet Glot*). Efter denne Konges barnloſe Ded blev Broderen Chriftoffer II., 
byem man med Mette bar betegnet fom „Danmarks flettefte Regent,“ fom 
nermefte Arving taget til Ronge i Biborg d. 2de Jan. 1820, men maatte kiobe 
Sronen ved at underfirive og beedige Forpligtelfer, der til Fordeel for Geiftlighed 
og Adel fun levnede Kongen liven Magt; i Biborg udftedtes faaledes npsnevnte 
Das ven forſte Daandfeftning fom Betingelfe for en Ronges Balg. Allerede, 
6 Aar vderefter, da Chriftoffer havde maattet forlade Riget, bleo ved den Holfteente 
Grev Geerts Foranftaltning ben unge Hertug Valdemar af GendersSplland Zoe Suni 
1326 egfaa i Biborg valgt til Ronge efter der at Have udftedt en ny Haandfeftning; 
men paa BiborgsThing oprandt atter, efterat Niels Ebbeſen havde fœldet den 
tullede Greve, en Troftens og Gledens Hag for vort Fedreland, thi det var ogſaa 
ber, at Valdemar, den ubuettge Chriftoffers dygtige Gon, fom atter bragte Dag her t 
Landet, d. 24de Suni 1340 bles udraabt og hyldet fom Ronge t det da blandt 
Fremmede udfiptfede, men af denne Songe atter famlede danfle Rige. Ligeſom fine 
Forgengere paa Thronen opholdt Valdemar Atterdag fig ofte i Viborg og udftedte 
Breve famt holt Retierthing her. Efterat Chriftoffer af Bayern var bleven Hyloet og 
havde udftedt fin Rongeed pan Biborg-Landsthing d. Ade April 1440, ftadfeefiede 
ban allerede ilte April Byens gamle Privilegier**), ligefom denne Konge ogfaa 
wed et Brev af Ope Suli 1444 fegte at ſikkre Viborg og dens Borgere mod Geifis 
lighedend Anmasgfelfer, ,etterdi Pralater, Kanniter, Preefter og Klerfer have kiobt 
Gaarde udi vor Kiebftad Viborg og opine der ingen Hjelp eller Tonge af, og derved 
maa vor Kiobſtad forodes og vore Borgere forarmed,” hvad han derfor forbed; 
blandt be felgende Ronger var det iſer Hans, der i flere Henfeender befkyttede 
PViborgs Indvaanere mod Geiftlighedens Overgreb. Stifteren af det oldenbor 
Kongehuus paa den. danfle Throne Chriftiern 1. blew 6. Woe Septbr. 1448 hyldet 
t Bibor og aflagbe ved denne Hylding fin Ed fom Konge i Danmart ***). Det vat 
en forfamling ¢ Biborg, fom gav Ankedning til, at Chriſtiern I. fingtede fra fine 
Riger; de {pole Biffopper og nogle verdslige Rigsraader bleve nemlig der d. 2lde 
Decbr. 1522 enige om at opfige Kongen Huldftab og Troflab og udftedte fammefteds 
db. LObe Januar 1523 et Opfigelfesbrev, fom blev overbragt Rongen i Veile af Lands 
bommer Mogens Munk. Ct par Maaneder derefter, d. Woe Marts 1528, blev 
bans Farbroder Frederif I. Hyldet paa ViborgsLandsthing, ved Hvilten Leilighed 
ban ogfaa udftedte fin Haandfefining, og Byens Borgere maatte fee paa, at ve 
humane Love, fom den af de privilegerede Stender afjatte Landsherre havde. givet 
til Fordeel og Beffyttelfe for Borgers og Bondeftanden, bleve paa LandsthHinget 
opbrenbdte „ſom ſtadelige og firivende mod gode Geder” (!). 

Inden vi forlade Mivdelalderen, vil det findes padfende at fafte et Blif pac 
Viborgs talrige Kirker og Kloſtre i den fatholfle Tid. Af Kloſtre nevner Daw 
gaard folgende 64+): St. Marie eller Vor Frue Klofter, bet eldfte, dba det 
antages at vere ftiftet allerede af Knud d. Store, og det anfeeligfte, ba dets 
Convent upajorde Domeapitlet, fom var et af de 5, Kongen lod vedblive at beftaae 


*) Det var efter Hvitieldt bygget ved St. Bilare’s Mire (i den efitige Deel af Bven) pea en 
pri, falber Borgevdold, fom nu er Seplanter med Raaletraer; Slotégraven er endnu kiendelig. 
aar Biborg Slot er gaaet tligrunde, vides iffe; det findes finite Gang omtalt 1483. Forsvrigt 
bar Biborg ogfaa t elore Tider havt et Glot; allerede & Hamleis Hiptorie navnes et Slot i 
Biborg, fom va bev opbrend:s (Submé Danm. Hift. 1. S. 395), og t ven tivtigere Deel af 
Widdelalderen fal Evend Eſtridſen efler, font man ogſaa yar meent, Goend Srathe have bygget 
et Slor der (Urſins Beſtriv. af Biborg 6. 31). 
oo) Det er Biboras Eidſte Privitegier, fom nu fjendeé; be fiades tryfte t Urfiné Seflrivelfe af 
Biborg S. 59—62 efter Orininaten { Raadfueardivet. 

eee) Hvitfeſds Angiveife, at Hyloingen d. Woe Septbr. 1448 fandt Srev yaa Biborg Landsthing, et 
Tiztig; Qvorimod Angivelfen i den lundſte Gifpelronife og dereiter i fl. Kr., at Kongen denne 
Dag Rule vere bleven hyldet t Lund, maa anfees for urigthg; ifr. Conferentéraad Wegencré 
Snviledning til Diplomatariam Christiernl 1. S. XU fig. 

4) Urfin antager vel S. 30, at her har vearet idetmindſte 10 Kleftre (i Fortegnelfen over Kirler og 
Rioftre S. 13-29 opferer han af de Gide endog 12), og at Bibory faatereés har veret den 
danſte Gy, der oar rigeft paa den Slagé gurelige Inſtitutloner; men benne Gorfatter er viftnel 
for tundjaanbet ¢ at teldefe Biborg Ricfer og Kioftre. wet han har ftolet altroe meget pau en 
temmelig npaalivelig Borgenaer i denne Goes Beflrivelfe, Mag. Thr. Eridfen. an gfjet 
vetfor bedre i at folge D. Atl. af Dougaard; fir. .ogfaa Regifirator H. Knudſens Bemartl- 
Ninger ¢ Kirkehiſt. Gamt. 1. 6. fig. , 


Riborg. 283 


eter Reformationen for ved deres Prebender at tunne beneficere Lerde og betonne 
free Zjenere; dette Kloſter var ferft en Bolig for Benedictinermunte, men efter 
Bifpedommets Oprettelfe for regelbundne Rannifer af St. Augufting Orden (12 
foruden de 3 Prelater, Provften, CErfedegnen og Cantoren); dets Kirke var t 
den katholſte Tid ligefom endnu Stifteté Domfirfe (hvorom nedenfor); i arene 
3302 40 tog Bifloppen fin Refidents i Kloſtret (Provfien maatte flytte til den 
gamle Bifpegaard i St. Rieolat Sogn), og her ex endnu Bifperefidentfen, opfert 
af ny efter ben fore 3ldebrand 1726, ligefom ogfaa endeel af Klofiret efter Reforma 
tionen blev ombannet til Overrettens Dombuus; et Johannitertlofter eller 
Lorsbredregaard, St. Hans+RKlofter*), betjendt af Hans Taufens Ophold 
fer under Forvaring og den forfte evangeliffe Prediten, fom Her (ed fra hans 
Reber (fee nedenfor); efter Reformationen var dette Kloſter i nogen Tid bortfors 
lehnet til AdelSmard, men i Aaret 1578 tilod Rong Frederit 11, at bet maatte 
nedbrydes (det har ligget mellem St. Ibsgade og Seen); et Francifcaners 
eller Graabrodrekloſter, fiiftet 1285, hois Rirfe ogfaa er bleven betjendt af 
Laufens Previten, og fom ved et Rongebrev af 28de Febr. 1529 blev overladt 
Siborgs Borgere til Sognekirke, hvad den derpaa var under Navnet Rerrefogns Kirke 
indtil 1812, dba den blev neblagt, og fenere 1830 ganffe nedreven (Pladfen, hoor den 
far ftacet, faldes „Tauſens Minde”); i denne Kirke vare blandt andre Begravelfer 
Grevinde Mariane af Cherfteins og hendes to Gonners, den danfle Mari Ludvig 
Aibertfené (+ 1328) og Albert Albertiens, hvilken Familie dette Kloſter fornemmelig 
fyldte fin Stiftelfe og Fremgang; RKloftret felo biev 1545 af Kong Chriftian Il. 
fientet Borgerne til Hofpital, fom bet endnu er; et Dominicaners eller Gortes 
brebdreflofter, §vis Rirte ved famme Rongebrev af 1529 blev givet Borgerne 
til Sognetirte, 0g fom endnu er Byens anden Kirke, Sondreſogns Sirfe; St. 
BSudolphi Rlofter, et Nonnetlofter, fom forte Gang nevnes i et Teftament af 
1263, og et Helligaandés-Huus. Ogfaa bet paa den anden Side af Biborgs 
Ge beliggende Asmild-RKofter var oprinvdelig ftiftet i Biborg, og det var i bette 
Mofters til St. Margrete indviede Kirke, at Crit Emun under den forſte Borger⸗ 
trig fod ben anden viborgfle Biſtop Eſtil myrde d. 2ve Octbr. 1138, medens han 
ber holdt Morgengudetiencite; men Rloftret maa endnu ¢ famme Aarhundrede vere 
blevet forfipttet til Asmild. CEndnu rigere end paa Kloſtre var Biborg i Middel⸗ 
alderen paa Kirker; paa Reformationstiven var her alene 12 Gognetirter 
(Rictepift. Samtinger 1. S. 387), Hvilte Borgerne ved ovennæevnte Kongebrev af 
uve Febr. 1529 fil Tillavelfe til at nedbryde og iftedetfor disſe at benytte Kloſter⸗ 
titferne fom Gognetirter. Urfin angiver Tallet paa Kirker og apeller i vet Hele til 
— „med ben fteerfefte Reduction” — 22; men ogiaa dette Tal maa dog viftnof endnu 
eteduceres” noget. Foruden de 3 efter Reformationen tilfbagebleone Rirfer, nemlig 
de odenmevnte gamle Mofterticfer: Vor Frue eller Domtirten, Sortebrevdre 
eler Sendrefogns Mirfe og Graabredres eller Rerrefogns Lirke, 
poilten fidfte, fom alt anfert, { dette Aarhundrede er bleven nedlagt 6 nedbrudt, 
nevnes endnu St. Hans Kloſterkirke, den derfra forfielige St. Hans 
Gognetirte, hvor Taufen preeditede efter at have forfadt Rioftret 1526 (efterat 
denne Rirfe tilligemed alle de andre Gognetirfer var bleven nedbrudt af Borgerne 
1829, bleo Taarnet, hvori Byens Stormtlotte var ophengt, flaaende indtif 1584, 
ba Pladfen — det nuverende Nytory — blew ryddeliggiort til Prindfens, ſiden 
aad Chriftian 1V..¢, Hylving og ftienfet Byen til Areltoro), St. Budolphi 
Rlojtertirfe, St. Mitlels Kirke, en af Byens aldſte Kirfer, da den allerede - 
var til i Begyndelfen af det 12te Aarhundrede, St. Peders Kirke, Trinttatts 
eller Drottené KRirte, St. Ricolat Rirte, St. Matthias-Rirte, St. 
Mogens-Mirte, St. Fos-Rirle, St. Mortens Kirke, St. Billads- 
Rirte, St. Jorgens Capel og St. Qaurentii Capel, de to firfte udenfor 
Syen. Oe ovrige af Urfin anferte Kirkers Tifverelfe vit neppe tunne bevifes. At 


— — — — 


*) Ranniferne af Biborg Domcapitel udgiorde tilligemed bem af Lund de fornemfte gelfttge Colles 
gier ber i Landet og Fapbe vert { alle Folfcforfamlinger (Suhme Danm. Hit. Vil. G. 172) 3 
til deres ſtore Befiddelfer herte SI. A. Derne Lats og Fuur (tee viéfe). ; 
Urfin gier beraf urigtigt to- forfliellige Rioftre, ligefom bané Forganger Chr. Eridfen; at 
be tre anferte GSenconelfer fun ere forfieliae Noone for et ou ſamme Riofter, har Regiftratoe 
D. Rnurfen paavitft i Kirkehiſt. Sami. 1 G. 378 fl. Den forte Anterning til Feiltagel(en ex 
del given i den Omſtendighed, at der | Biborg foruden St. Hans⸗Kloſter og beté Kirke har veret 
et St. Hands Sognefirle, befiggende paa vet Sted, fom Urfin anvifer det af bam i More 
fatning til Rorebredtegaard falbte Johanniterflofter. 


— — 


284. Biborg. 


-en faa anfeelig Bp ogfaa bar havt flere Gilder eller Calenter, ex naturligt; 
af faabanne nevnes St. Rnuds, de 11,000 Somfruers effer St. Urfulas, St. Kjelds, 
St. Anna’ eller Preftegildoe, St. Birgittes o. fl. Af ve fatholite Biffopper 
ere ogfaa flere iffe lidet merfelige, nemlig foruden den nevonte Biffop Eſtilt, der 
fom en Tilhenger af Kong Riels blew myrdet i St. Margrete-Rirke 1133, Hans 
Eftermand Svend, en Broder til Erkebiſtop After i Lund, fom dode paa en Piles 
gtimsreife i bet hellige Land 1158 og blev begravet i Paternoftertirfen i Serufalem, 
ben ferbe °9 fromme forhenverende Abbed i Om⸗Kloſter og af fin Deelagtighed i 

 Spvfle Yoo belfendte Gunner (+ 25de Auguft 1251, 100 Mar gammel, paa Asmild⸗ 
gaare), ben Rong Erik af Pommern Hengione Normand Thorlak, der fenere fom 

iffop i Bergen blew vrebt ¢ Hanfeaterned Oprer 1455, hans Cfterfefger, den 
lærde Surift og betiendte Statémand Dr. jur. Knud Miklelfen, fom feonlig brugtes 
af Rong Chriftiern I. i vigtige diplomatiffe Forhaublinger og paa Gefandtfabsrecfer, 
og endelig den fldfte, Jorgen Friis, hvis Forfeg paa at opretholde Ratholicismens 
faldeferdige Bygning ftrandede paa iborgs Borgeres fraftige Modſtand, og Hvis 
Fald fom Kirkefyrſte Reformationens endelige Indforelſe medferte 1536. 

Som Viborg i Oldtiven var Hedenffabets og i Middelalderen den. fatholffe 
Culturs Hovedfaede i Splland, faaledes Pulde denne By nemlig ogfaa blive Buggen 
for den forbedrede Stirfelare og Gudsdyrkelſe i vort Fedreland. J Biborg var 
det, at Kampen for ben aandelige Friped i Danmark ſtulde begynde og vinde fine 
ferfie Geire, og i ben Henfeende er Byen ifer bleven naontundig. «Her, hvor den 
papiftifte Overtro herſtede i al fin Beelde, fremtraadte ogfaa de falffe Lerdomme 
med den ſtorſte Oriftighed, faa at ver fun behovedes et Frattigt Bindpuft for at 
bringe den lenge ulmende Glod i Klamme.” Og dette Bindpuft fom fra en fpenſt 
Bondefon Hans Taufen (fee ifte Bind S. 617 fig.), fom fielden begavet og fra 
fin forfte Ungdom oplert i boglige Runfter, paa en Tid, dba der overalt var Giering i 
Gemptterne, er bleven .Oanmarls Luther,” idet han med Luthers Frimovighed og 
Srpgtleshed optraadte i denne By fom den forfte evangelifte Preedifant. ef var 
det den tilfeldige Omftendighed, at ben unge Munk i Antvorſtov⸗Kloſter af fin 
Prior blew fendt til det viborge Johannitertlofter for at holdes i Forvaring af 
dets Prior Peder Jenſen, fom naermeſt foranledigede, at Viborg blev den forſte 
proteftantiffe By t Danmark; men en ftor Deel af Wren tiltommer dog 
Biborgs Borgere paa Grund af deres ftore Movtagelighed for Cvangeliet og den 
Cnighed og Kraft, hvormed be, endog med Vaaben ¢ Heender, beſtyttede vderes 
—— mod Biſtop Jorgen Friis og hans vebnede Skarer. De Steder i Viborg, 

por Tauſen ſuccesſiv prædikede, vare Johanniterkloſtrets Kirke, St. Hans⸗Sogne⸗ 
kirke, og ba denne ikke kunde rumme hans talrige Tilhorere, tilſidſt Graabrodre⸗ 
kirken, bvor Munkene bleve ſaaledes fortrengte, at de i det ſidſte Mar for dered 
Udjagelfe af Kloſtret maatte holde Gudstienefte i et lille Capel i Kirkens Omgang *). 
Hans Virtfombed begynder i Maret 1525; allerede i October det neefte Aar udftedte 
Kong Frederit |. et Beſtjermelſesbrev for den evangelifte Predifant og udnœvute 
bam til fin Capellan, dog med Tilladelfe og Befaling tit indtil videre at prædike 
J Biborg, og i Gommeren 1529 bley han faldet til Preeft ved Nicolat Kirke i 
Sivbenbaon, men havde, inden han forlod Biborg, den Glave at fee Reformationen 
alminbelig antagen i denne By, de gamle katholſte Afguostempler nedbrirdte og 
Kloftertirterne forvandleve til evangeliffe Gognetixfer. Han havde Heller ikke favnet 
bygtige Medarbeidere: hans forrige Ordensbroder Thoger Lovenbaik, den viborgfe . 
Dorgerfon Sorgen Senfen Sadolin (ſiden 1537 den forfte epangetitte Biſtop pen), 
Hvis Gofter Taufen cegtede under fit Ophold i Biborg, og Rectoren ved Byens 
Latinflole Jakob Sfioning, fom 1537 bleo Stifteté ferfte evangelifte Biffop. Aaret 
efterat Tauſen havde forladt Viborg fatte be futberfle Prefer endog Byens fatholffe 
—S— i Ban, og Borgerne bemegtigede fig Domkirken og ouiog bens Preefter. 

ben under Navnet Grevens Feide bekiendte Guccesfionss og Borgerfrig efter 

Fredexik J.'s Ded har Viborg, Hvis Indbyggere aldrig pleiede at holde fig tilbage 
wed flige Leiligheder, upaatvivlelig ogfaa deeltaget i den almindelige Reigning af 


*) Sr. H. Rnudfen i Annaler for nord. Oldtyndigh. og Hik., 1847, S. 112-31 og i Kirkehiſt. 
amlinger I. 6. 371-83. Den gaengfe Fortallina, at Tauten fal bave præediket pea en Lig⸗ 
fteen paa Graabredre-Rirlegaard, hvilfen Beretning flammer fra Chr. Erigfen, og fir er 
ientaget af Urfin, befemper Qnudfen yaa beyge Stever ; paayieidende Steen har imidiertid ax 
aaet Pladé t „Tauſens Minde“, et Haveanieg, hvortil Kirlegaarden og Kirkents Plads i den 
nyefte Tid er leven forvandlet, foran Taufene paaReformationéfefen 1 opreifte Mindefertte. 


Biborg. 285 


Spderue ved Slipper Clemens 4 hyldet den affatte Ronge, Ligefom det ogfaa var 
i Biborg, at bemelote Oprersfifter tilligemed hans Tilbenger Adelsmanden Jens 
pres tif Raas i Salling blev aes Sa paa Gammeltory 1536, efterat be ved 
iborg-Landsthing vare domte fra Livet. 3 Tidsrummet fra Reformationens til 
Couverainitetens ndforelſe opholdt Rongerne fig, ligefom i Mivdelalderen, ofte i 
Sibotg, og navnlig Ehriſtian Ill. holdt ofte Retterthing ber; be udvalgte Thron- 
lelgere vedbleve at Hyloed i Iyllands gamle Hovedſtad — i Anlevning ay Chriſtian 
V's Syibing RE Byen, fom ovenfor anfort, fit flore Lory (Nytorv) — og den 
var t denne Adelsariftofratiets Periodve Gamlingsftedet for den magtige 
jpdife Adel, fom her holdt aarlige Sammentomfter for at forhandle om Standens 
Tarv, Om Privilegiernes Overholdelfe % Bileggelfe af opfomne Tviftigheder, tit 
poilte Forfamlinger den havbde fin egen Gaard, faldet „Adelens Gaard,” ligeſom 
ogiaa mange Avelsmend havde Ciendomsgaarde i Byen, Hvor de opholdt fig for⸗ 
nemmelig paa Gnapsthings og Landsthings Tider*), og valgte dered Gravfteder 
i Domtirten. Gnapsthinget eller, fom det fra forft af kaldtes, Snapslands⸗ 
thing, dex var den elore Beneonelfe paa det forfte og fornemfte Landsthing efter 
Suul og den dermed forbundne Omictningstermin**), var af ftorfte Vigtighed for 
Bibotg; vet var Pengeomiciningsterminen for Iylland, ber Holdtes een Gang om 
Maret, foxft t Januar, men fiden rykkedes [engere ind i Maret, tilfinft til Suni, og 
fom ſamlede en ftor Meengve Mennefler i Viborg, ifte blot af Provindfens Befolk⸗ 
ning, men endog Unfendinge, bvilfet var en vefentlig Jndtegtstilde for Byen. 
Men i ven nevnte Periode begyndte dog allerede Biborgs Tilbagegang, Hvortil 
tunne paavifes flere Aarſager. ork et Par betpdelige Sldebrande, d. 16de Mat 
1567 og 27de April 1615, fom lagde ftore Partier af Byen i Afle og forarmede 
mange Familier, hvorfor der begge Gange maatte tilftaaed ve Skadelidte flere 
Lettelfer; vernaft og fornemmelig Krigens tunge Trpf, da BViborg, under den tre 
Gange med forte Mellemrum gientagne Snvafion i Sytland i vet 17de Aarhundrede 
af Landets Fender, i leengere Tidsrum holdtes befat af fiendtlige Lropper og var 
ſammes foedvanlige Hovedavarteer, forft 1627 af be Reiferlige under Tilly, chlick 
3 Gamillo Strozziz derpaa 1644—45 af de Svenſte under Guſtav Horn, Helmuth 
rangel og Zorftenfon, og endelig 1657--58 af be Gamme under Generalmajor 
Hans Bedvefer. Da Fienderne fife Gang havde forladt Byen, bley ben bejat 
af , Benner”, Brandenborgere, Keiferlige, Polatter o. fl., ber fom Hjelpetropper 
vate komne perind ‘i Landet, men forsorigt i Henfeende til Udfugelfer neppe ftove 
tilbage for bine; „den ftore Kurfyrſte“ og den beromte feiferlige General Montes 
cucult refiderede faaledes i nogen Tid i Biborg. „Byens Tab ved at huſe og 
befpife i lang Zid baade Benner og Fiender har upaatvivlelig veret meget 
betydeligt; bog et det rimeligt, at Boldfombederne mod de enfelte Sndoaanere 
gave väret farre, efterfom Hovedqvarteret vat ber; Communen maatte for at 
tedve fig ud af fin Gjeld fra Feidetiden falge adftillige af fine Ciendomme og 
optage Yaan.“ 1659 eller 1660 holdt Ipyllands Abel fit fidfte Mode i Viborg; 
i fipfineonte Aar foregit, fom betiendt, den merfelige Statsomvelining, hvorved 
Adelens Magt blev knaekket, Higejom tidligere Geiftlighedené ved Reformationens 
Indforelſe; ogfaa derved leed Viborg betyveligt Staar i fin Belfland, thi Abelens 
Gammenfomiter havde fo veret en vigtig Sndtegtstiloe for Byens Nerings- 
privende ***), hvorfor D. Atl. (IV. GS. 595) ogiaa antager, ,at Biborg for Sous 
werainiteten flal have Iangt overgaaet de andre jydſte Kjobſteder baade i Formue 
og Sndbyggernes Antal”; men den var dog, fom fagt, allerede dengang begyndt 
at gaae tilbage. D. 18de April 1667 blew atter en Deel af Byen edelagt ved 
Sloebrand, 0g i Aarene 1676—79 under den flaanfle Krig fal Byens Tilftand 
bave varei faa flet, at Gaardene, hvoraf mange ftode ledige og sare ode, folgtes 
for en Trediedeel af Tagfenenes Verdi, og alligevel, hvad der vel maa faldes 
en medvirkende Aarſag Lit Clendigpeden, maatte Byen betale 6000 Rv. i Krigsftyr. 
Men Hvab der endmere bragte Byen i en forgelig Tilflahd, var bog ben ftore 
Sl{pebrand, fom udbred Tirédagen db. Bde Sunn 1726 SI. 4 Eftmidd. (to Aar 


¥) Endeel af disſe adelige Gaarde i Viborg findes uevnte t Urfins Beſte. S. 33. 
®*) OHprindelfen tif Navnet er antodet | Urfine Beſtr. S. 27, hoor ogfaa forfkielige andre For- 
flatinger eve paarvifte fom vilfaarlige og grundloſe. 
vet) Der var uben Toivl ogfoa et Sted, Hover hen jyrfle adelige Ungbomé Opdrageife fylderdtes, 
forjaavidt bet fumbde flee bertillancé; thi ber var i biin Zid bofiodende i Biborg baade ex 
FegtemeRer, en Dandfemefter og en italien Stolemefter” (urſin S. 31}). 


286 Viborg. 


fer ven forfte ftore Sloebrand i Kjiobenhavn) Hos en Handlende paa Hjultorvei 
0g fom forft ſtandſedes Ratten mellem d. 26de og WZoe Suni efter at have lagi 
pen fterre Halvdeel af Byen i Affe med be to af bens tre Kirfer, Domkirken 
0g Sortebrodrefirfe, Bifpegaarden, Raadhufet og en Flot af Hofpitalet, og 
ort over 200 Kamilier, deriblandt neften alle Byens Embedsmend “8 ve anfee: 
thafte BHorgere, huusvilde, Hoorved mange tidligere velhavende Familler nu fant 
i fuldfommen Armod. Til Byens Gfenopbyggelfe bley uvdffrevet en Sfat over 
hele Danmar og Rorge paa 52,700 Ro.; begge Rirferne og be andre offent⸗ 
lige Bygninger bleve opforte af en Bygmefter fra Altona, Kammerraad Stall⸗ 
knecht, Pe benved 38,000 Rd.; men af be private Brandlidte maatte mange undlade 
at bygge, gerfor endnu adftiflige Pladfer henligge ubchpggede. Bed FolfeteMingen 
1769 var Biborg, fom i Mivdelalderen horte tl Landets bedft befolfere Steever, 
funtet ned til et Indbygger⸗Antal af fun lidet over 2000 og til at vere ben ſvageſt 
befolfede af alle Stiftéfteder, medens den i Omfang var ben fterfte. J flere 
Andragender fremfom Byens eligerede Borgere med forffielligartede Profecter til 
at opbjelpe ben og raade Bod paa ben almindelige Rod; faaledes anfegte de 1776 
om Confumtionsfribed for Biborg, 1788 om, at der maatte opfreves Portpenge af 
bem, font pasferede wb og ind af Byen, og famme War, at Gortebredres o 
Graabrodre⸗Kirke maatte nedlegges og Lienden ophore, Hvitltet naturligviis alt 
afffoges ; be gave berhos en hoiſt bedrevelig Sfildring af Byens Vilfaar: ,af Ind⸗ 
byggerne, hvis Tal var 2000, maatte 300 underholdes fom Fattige; bod 50 Perfoner 
maatte det aarlig giexes Udpantning for Skatter, og det Samme vilde ſnart blive 
Tilfeeldet med Alle.” J dette Aarhundrede har Viborg dog ved flere gunftige Omſten⸗ 
bigheder efterhaanden havet fig ikke lidei, og dend Sndbygger-Antal er fteget til 
over bet Dobbelte af hvad det var ved Folletellingen t 1769. Da de gamle Lands⸗ 
thing, hvis Seve for Splland Viborg fra eldgammel Tid havde veret, opheredes 
1805, 0g ber iftedetfor indftiftenes to Landsoverretter, for Perne og for Rorre⸗ 
Iylland, blew Biborg fra den Tid af Sadet for den fiofte; den Forandring, fom 
herved tndtraabdte med Henſyn til Documenters Thinglesning ved Hfemthinget, lagde 
vel Grunden til det gamle Snapsthings Aftagelfe og Ophör; men i den fort efter 
(1807) paafelgende aig var Byens Handel bog temmelig betpdelig; ben blew ogfaa 
enpttet fom et Depot for Krigéfanger. Rong Frederié Vi. befogte ofte Viborg paa 
fine Sommerreifer omfring t fit Rige (1894, 1826, 1828, 1882, 1884); i Aarene 
1831—85 holdtes ber Veddekjorſler og Bedderidt, hvortil Songen felo ved fin Ner⸗ 
werelfe be to ſidſte Gange udbeelte Premierne. Ogfaa Rong Chriftian VIN. og vor 
nuverende Konge have oftere gfeftet Biborg. Bed Stenderinftitutionens Indforelſe 
funde intet mere pasfende Sted velges for Norre⸗JIyllands Steendverforfamling end 
JIyllands gamle, tilmed midt i Provindfen beliggende Hovedftad; d. Lite April 1836 
aabnedes ogfaa ber ben forfte jydſte Stenderforjamfing, og „det dar ba, fom om 
nogle af Fortibené Minder ſtulde oplives, tht, ligefom dengang, faaes ogfaa nu 
Undvalgte fra Ipllands forſtjellige Egne at ſamles i BViborg for at udfere'et for 
Landet vigtigt Overy.” Ru here vel ogfaa disfe Forfamlinger til BViborgs 
Erindringer; men Byen maa funne finde Treft i den Tanke, at Hoabd Frederik VI. 
begpndte, bet bar hans anden Cfterfelger fuldfert tif — fom vi trpgt ter haabe — 
almindelig Held og Lykke for Febrelandet, for hvilket fo faavel de enfelte Steders 
fom enfelte Perfoners fpecielle Snteresfer mane treve tifbage. 3 Aaret 184! hœovedes 
en iffe ubetydelig Dindring for Handelen, fom drives over Ladepladfen Hfarbeef ved 
Ltimfforden, da Byen atter blew et Toldfter. 
igefom Biborg ved fin Beliggenhed ignes at vere fortrinlig ffiffet til et 
Centralpunkt for den hoiere vibenfabetige annelfe ¢ Provindfen, faaledes har 
ogſaa noget Gaadant oftere veret projecteret. Baade Shriftian IV. of Frederif TM. 
paatentie ber et Gymnaſiums Oprettelfe ved Siden Latinffofen, Ligefom i de 
andre Stiftsfteder, men Planen bleo igien opgivet. Da Univerfitetets Bygninger 
i Kjobenhavn vare brendte 1728, flal det have veret paatentt at forlegge Univerfi- 
tetet til Biborg, og dba denne Idee ifte fom til Udferelfe, androg Stiftsprovft 
Tychonius paa, at ber maatte opretteé et Univerfitet i Biborg, hvortil ber ogfaa 
{ ben nyefte Zid gfentagne Gange har veret giort orflag. f Biffopperne efter 
Reformationen ber foruden den ovennevnte forſte, Jakob Skjening, en af de viborgfte 
Reformatorer, anfores, fiiendt mere meerfelige i den pottt eDiftorte end i tirtelig 
Henfeende: Peder Pitladfen, ber fom Pret i Slagelje ſpillede en betydende Rolle 
{ Souveratnitetshiftorien (+ 1672), Henrit Gerner, fom Preeft i Birkersd bekſendt af 
fir Deeltagelfe i Planen til Rronborgs Befrielfe og af fit Joenfle Fangenſtab (+ 1700), 


TO Wit ce yn 
THE Ni ve } Vv Ly 
PUBLIC Libel. > 

aw La wd beau ace 


AST’ R./LE*:f Xe 
TILDEN FOU iA. 
R 





— —— — — 


ö— — — — — — 


— 


we wee OO —— —— — — —- 









— 


—— a ~~ 


—— Pre 


— 


5 
eo. 








ha shew ocomes 


wer ewaes wot ies agg — 
a’ 







‘ 
‘ os 
secae — 


‘ , 
.. eee ee eee 
rN 
o —8 
* ay 


’ 
’ 8 
—* 8 


10 








Grundplan af Domkirken it Viborg. 
Det morkeſt Angione er det Oprindelige. 


Efter H. Hansen. 








THE NO C' YOPK 
PUT CARY 


AST. Polos, 


TILDEN rl vor , . 
R L. 


——— — — 


— — — - ee 


—_ >_> - 


280 Viborg. 


over Viborg Amt, og Biffoppen over Viborg Stift bee i Viborg. 

LandssOverretten for Ngrres Sylland (oprettet ifolge Fron. 
af 25de Sanuar 1805 med Gere i Viborg) beftaaer af en Suftitiarius 
og 6 UASfesforer famt en Suftitsfecretair. 

J Viborg Byes Overformpnderi indeftod ved Slutningen af 
Waret 1855: 24,522 Rv. (ved Slutningen af Maret 1845: 14,525 Rb.) 

Hor Viborg By og Omegn (Amtet) bled en Spares og Caan es 
fasfe oprettet 1828; be indeftanende Gapitaler udgjorde ved Udgangen 
af Maret 1856 c. 678,056 Rb., hvoraf opfparet Fond 35,047 Ro. 
(ved Ubgangen af Maret 1854 c. 343,535 Rd., hvoraf opfparet Fond 
26,621 Rd.) 

De jooffe KRigbftevers Brandforfiffring for rgrlig 
Gienbdom, der har fit Contor i Viborg, havde d. 3lte October 1856 
en Forſikkringsſum af 20,518,322 Rb., med en Grundfond af 85,201 Ro. 

Kreditforeningen for jydffe Landeiendomsbefiddere 
(ftiftet 1851) bar ligeledes fit Contor i Viborg. 


Viborg horer baave tif Danmarks eldfte og til dets merlelighte Ste der. 
Navnet fireves i Eldre Tin Viberg (t latinſte Strifter Viberga eller Vibergum, i 
Balbemar 11.°3 Jordebog ,Wibtergh“), og udledes af det oldnordiffe ve, fom 
betyder bellig og navnlig bruges om Offerfteder i den hedenſte Oldtid, faa at det 


’ betegner en reg Hoi eller Offerhei; ogfaa er det af Oldſtrifterne betjendt, at ber 


par i Hedenold Hovedofferftedet for RorvesSpuane og tillige Hovedthingftedet, hvor 
Kongevalget for Splland, ligefom fenere tor bele Danmark, fra clogamme} 
Tid gif for fig. Hertil bidrog Stedets Beliggenhed midt i Sylland, og Herved 
foranledigedes atter Byens Anlaggelfe, Hois Alder faaledes taber fig i Fortidens 
Morte. Hvyad Ringfted i gamle Dage var for Sjelland, bet var Viborg for 
JIylland: Mivtpunktet og Gamlingsftedet for Provindjens Hefoltning ved vigtige 
Letligheder; og figefom for Gouverainiteten Rongerne, efter at vare valgte, pletede 
at modtage Sylving a Sjelenvderne paa Landsthinget i Ringfted, faaledes hyldedes 
be af Iyderne paa Biborg-Landsthing; den fidfte Hyloing i Biborg var Chriftian V.'s 
(fom den fidfte udvalgte Thronfolger) b 2bde Septbr. 1655. Landſtabet, hvori Viborg 
{aae, bed i Oldtiven Omunger= eller Ommer⸗Speéſel: Gatnet fetter allerede Rong 
Dans Hylding i Forbindelfe med Viborg; ogfaa det ved Shaki peare forevigede Broder 
mord med paafelgende Hevn over Kong Fengo (eller Kegge) af den myrdede Konges 
Gon Amlet i den dunfle Kortid, hvorom leſes i Suhms Oanm. Hift. 1. S. 3 
95, flal efter vore gamle Annalifter vere forefaldet i Viborg (hvorimod Shalfpeare, 
fom befiendt, benlagger Scenen til Helfinger). 3 fidfte Halvdeel af det Ove Aare 
bundrede under Harald Blaatands Regering var Riborg allerede en betyvdelig By, 
poor Sslenderen Gigle Surfen, der pan Handelens BVegne oar fommen bertil, 
lev omvendt til Chriftendommen, fom der berettes i hans Gaga. Man tan for- 
ovrigt viftnof med Urfin i hand Viborgs Beffrivelfe antage, at denne Byes Ind⸗ 
vaanere neppe have veret meget modtageltge for Chriftendommen, Da de bavde 
{tte {iden Sortjenefte ved ben iſer paa dette Sted blomfirende Afguosdyrfelfe, og 
at ve chriſtne Misftonarers Virlfombed i Iylland derfor fornemmelig har veeret 
rettet paa denne Stab, faa at ber, ligefom paa andre Hovedofferfterer i Norden 
(Leire, Upfala, Gigtuna) ethvert Minde om Hedenflab og Afguosdprtelfe tivlig er 
blevet udrpddet. 3 det Ute Aarhundrede fandt flere marfelige Rongevalg Sted i 
Viborg. Under Knud d. Stores Fraverelfe 1027, dba Oanmark truedes med Angreb 
af ben norffe og den ſvenſte Ronge, fi ULF Sarl, fom ſtyrede Riget, Foltet til paa 
Viborg⸗Thing at ubraabe Barnet Hardefnud, fom fiden fulgte fin Fader paa 
Thronen, til KRonge; og efter Hardefnuys Dep blew den norffe Konge Magnus 
ven Gove ifelge Forliget ved Gothaelven taget til Konge over hele Danmart paa 
Viborg- Thing 1042; men allerede det nefte Mar gave Jyderne Svend Eftridfen, 
der habde fammentaldt dem til et nyt Thing i Biborg, Kongenavn, Hvilfet han 
atter fif fammefteds efter Magnus’s Ded 1047, begge Gange ved Hfelp af den 
megtige Hovding Zhortil Geifa. Af Knud vb. Store og Hardefnud har man 
Mynter proegede t Btborg (med Myntmeſternes Navne), fom tilligented dem, der 


— 


Biborg. 281 


ere mpntede i Lund, ere de celdfte betfendte i Danmarl prægede Mynter, Hvilfet 
egſaa er et Bionesbyrd om Biborgs Xlde og dens Anfeelfe t den tivlige Mivdel- 
aler*). Svend Cftridfen, der Sar ordnet Stiftdinddelingen i Oanmart, faaledes 
fom ben ſiden den Tid t det Vaſentlige bar beftaaet, giorde Biborg til en Stifts⸗ 
fab, idet Han c. 1065 grundede ber et af de 5 {ode Biſpedommer (Glesvig, Ribe, 
Aachuus, Biborg og BVendelbo eer Borglum Stift), og „havde Byen fer veret 
rig paa Offerfteder, Gudebilleder og Gudehufe, wvarede det ei lenge, inden dew 
udmarfede fig ved fin ftore Mengde af Kirker og Kloſtre, Hvilfet atter tiente til 
Spend Fremvart, da Mange, ogiaa Murere, Temrere, Snedfere og flige Haand⸗ 
vertere, berved droges hertil. Biborg funde nu igjen foare tif det Ravn, det 
jande facet i Oldtiden, „det hellige Bierg,” og med Mette figer Winothus, at 
denne By var ben beremtefte i hele Iylland. Oa Pilegrimsretferne til Rom bleve 
cminbelige i Morden, var Byen en af Stationerne for disſe Vandringsmend; de 
fom nemlig tiffees til Aalborg og dverpaa efter to Dages Reife til Biborg, bvor 
be iffe faonede Rlofterbrodtenes Gjeftfribed; fra Biborg var der atter (yo Dages 
Reife til Hadeby elley Slesvig.“ (Urfine Beftriv. af Biborg S. 28s.) Efter 
Svend Eftridfens Ded 1076 beilede de to eldfte af bans mange Genner, Harald 
 Rnud, begge til Kronen paa Biborgs Thing; Harald fit at med Geiren, men 
ta ban dode allerede 1060, blev Knud (dv. Hellige) uden Modfigelfe taget til Konge 
ogiaa paa Biborg « Zing, ligefom efter denne Songes Mord 106 den fra a 
dangenſtab i Flandern tilbagevendte tredie Brover Oluf (Hunger). Det var ogfaa 
ywaet Zhing i Viborg, at de Danfle i Aaret 1108 gave et {mult Beviis paa 
underſaatlig Kjœorlighed ved at tilbyde dered Konge Crit Ciegod at give en Tredie- 
beef af dered Giendom for at frikjobe bam fra hans Lofte om en Pilegrimsreife, 
ta de Intet havde udrettet ved Taarer og Kneefald; Kongen fon fig tmivlertid eller 
tie ved dette Tilbud bevege til at afftaae fra fit Forlet; ban dode, (om beljendt, 
fanme Aar paa Reifen langt fra Danmart, paa Cypern. Da Grif am Havde 
mrlagt Kronen 1147, gad et firidigt Rongevalg Anledning til en tiaarig Borgertrig 
iDanmart, Hvis Hiftorie for en ftor Deel ex fnyttet til Biborg Byes Hiftorie. 
Iderne valgte nemlig, fom fedvanlig i Biborg, Knud Magnusjen, men Sjel- 
leaderne vate denne Gang fomne dem i Forkjobet og havde ped gbore taget en 
arden Prindd Svend Erifjen (Grathe) til Konge, Hvilfet Balg tiltraadtes af de 
anbre Oboere og Sfaaningerne. Den Sidfte havde i Begyndelſen Overmagten og 
tog i Foraaret 2151 over til Iylland, hoor han fif Borgerne i Biborg til at 
Hutte fig til ham og ved dered Hielp vandt et Slag udenfor Byen over Knud, fom 
hevies til at flygte og forlade Oanmart; hvorpaa Gvend lop Viborg omgive med 
Solve og gav den adftillige Privilegier (Guom mener endog en Stadéret); og da 
fad endnu famme Aar om Heften fom tilbage med ſachſiſte Tropper, bleo fan 
igen flacet i Nerheden af Viborg, i hvilten By Svend atter havde taget fit Seve 
men By, der nu var faft og kunde udholde en Beleiring. Det var ogfaa t 
Biborg, at ber neefte Mar fluttedes et ved ben tydfle Keifer fremtvunget Forlig 
mellem ve to Modkonger, hvorved Svend maatte overfade Knud en Deel af’ Riget; 
men Striden udbrod fnart igien. Da den tredie Prinds Baldemar Knudfen (den 
Store), fom tidligere havde varet paa Svends Parti, havde fluttet fig til Knud, 
lode be ſg begge pyle fom Ronger paa. Biborgs Thing 1154; til Bihprg begav 
Salvemar fig ogfaa, da ban 1157 lykkelig, ffiondt iffe ufaaret, var Andſluppet 
Rongemordet i Rostiloe, ped bvilfet Knud falot fom Offer for Svends Herfkefyge, 
4 Iremvifte paa Shinget fine Gaar, hvorpaa Syderne floffede fig om pam; pet 
holdt han nu Bryllup med fin Forlovede, Knuds ſtjonne Haloſoſter Sophie, og ikke 
langt fra Viborg gik han kort efter ſeirende ud af Kampen ſom Enekonge i Slaget 
Paa Grathebede { Octbr. 1157. 3 Begyndelfen af denne Borgerfrig fevede i 

borg ben bellige Domprovft Kjeld eller Ketil (+ 1150); han blev 1189 canonitferet 
% berefter dyrket fom Helgen, til pois Grav ¢ Viborg Domkirke (fee nedenfor) 
bet giordes byppige Balfarter, Hvilfet ogfaa gav Byen Anfeelfe. Siden Valdemar 
d. Stores Tid blev det Stif, at Kongerne i levende Live lode dered eldſte Sonner 
velge til Thronfolgete, hvorved Folkets eldgamle Valgfrihed indſtræenkedes; 
midlertid vedblev dog Biborg, fom alt bemertet, i hele Valgtiden at vere Stedet, 
hoor Danmarks Ronger love fig hplde for Provindfen Nerre-Sy lands Veofommende. 


— — — 


) Ste en Afhandling ,,om Mynt, praget t Biborg’” af Conferentéraad Thomfen i Urſins Beſtriv. 
at Viborg G. 270 fig. 


—— ee ee gee ee owe. 


| 


280 Viborg. 


over Viborg Amt, og Biffoppen over Viborg Stift bee i Viborg. 
Lands-Overretten for Norre-JIylland (oprettet ifglge Fron. 
af 25de Sanuar 1805 med Seve t BViborg) beftaaer af en Suftitiarius 
og 6 ASfesforer famt en Buftitsfecretair. 
J Viborg Byes Overformbhnderi inbdeftod ved Slutningen af 
Aaret 1855: 24,522 Rv. (ved Slutningen af Maret 1845: 14,525 Md.) 
wor Viborg BH og Omegn (Amtet) blen en Spares og Laanes 


- fasfe oprettet 1828; de indeftaaende Capitaler udgjorde ved Udgangen 


af Maret 1856 c. 678,056 Rd., hvoraf opfparet Fond 35,047 Fo. 
(ped Udgangen af Maret 1854 c. 343,535 Rd., Hooraf opfparet Fond 
26,621 Rb.) 

De jydſke Kiebſteders Brandforfiffring for rgrlig 
Gienbom, ber har fit Gontor i Viborg, havde d. Blte October 18456 
en Gorfiffringsfum af 20,518,322 Rd., med en Grundfond af 85,201 Rod. 

Kreditforeningen for jHoffe Landeiendomsbefidbdere 
(ftiftet 1851) bar ligeledes fit Gontor i Viborg. 


Piborg herer baave tif Danmarfs eldfte og tif vets merkeligſte Ste der. 
Navnet fireved t eldre Tid Viberg (i lattnfle Sfrifter Viberga eller Vibergum, i 
Baldemar 11.°3 Jordebog ,,Wibtergh”), og ubdledes af det oldnordiffe ve, fom 
betyder hellig og navnlig bruges om Offerfteder i den hedenſte Oldtid, faa at det 


betegner en ties Hoi eller Offerhoi; ogfaa er det af Oldfrifterne befjendt, at ber 


par t Hedenold Hovedofferftedet for bad Abad ool og tillige Hovedthingftedet, hoor 
KLongevalget for Splland, ligefom fenere for hele Danmart, fra elogammel 
Tid gif for te. Hertil bidrog Stedets Beliggenhed midt i Sylland, og herved 
foranledigedes atter Byens Anlaggelfe, hvis Alder faaledes taber fig i Fortinens 
Merte. Hvad Ringfted i gamle Dage var for Sfelland, det var Biborg for 
Splland: Midvtpunttet og Gamlingéftedet for Provindfens Befolfning ved vigtige 
Leiligheder; og ligeſom fer Gouverainiteten Rongerne, efter at vare valgte, pleiede 
at mobdtage Hylding af Sjellenderne paa Landsthinget i Ringfted, faaledes hyldedes 
be af Spberne paa Biborg-Landsthing; den fidfte Hyloing i Viborg var Chriftian V.'s 
(fom den ſidſte udvalgte Thronfolger) b. 2ode Geptbr. 1655. Landffabet, hvori Viborg 
Taae, bed t Oldtiden Omunger= eller Ommer-Sysfel> Gagnet fetter allerede Rong 
Dans Hylding i Forbindelfe med Viborg; ogfaa det ved Shakſpeare forevigede Brodere 
mord med paafolgende Deon over Kong Fengo (eller Kegge) af den myrdede Konges 
Gon Amlet i den dunfle Fortid, hoorom leſes i Suhms Oanm. Hift. §. S. sgl — 
95, ftal efter vore gamle Annalifter vere forefaldet i Viborg (hvorimod Shalfpeare, 
fom betjendt, henlagger Scenen til Dellinger). J fidfte Halvdeel af bet lOve Aare 
bundrede under Harald Blaatands Regfering var Viborg allerede en betyvdelig By, 
hvor Sélanderen Gisle Surfen, der paa Handelens Vegne var fommen bertil, 
blew omvendt til Chriftendommen, fom der berettes ¢ fans Gaga. Man tan for 
ovrigt viftnof med Urfin i hans Viborgs Beffrivelfe antage, at venne Byes Ind—⸗ 
vaanere neppe have veret meget mobdtagelige for Chriftendommen, ba de havde 
{ffe liven Fortjenefte ved den fer paa dette Sted blomftrende Ufguoddprfelfe, og 
at be chriſtne Misfionarers Virlfomben i Iylland derfor fornemmelig har veret 
rettet paa denne Stab, faa at her, ligefom paa andre Hovedofferftener i Norden 
(Leire, Upfala, SGigtuna) ethvert Minde om Hedenflab og Afguosdyrfelfe tivtig er 
blevet ubdryddet. 3 det Hite Aarhundrede fandt flere merfelige Rongevalg Sted ft 
Viborg. Under Knud d. Stores Fraverelfe 1027, da Danmark truedes med Angreb 
af den norfte og den ſvenſte Ronge, fif ULF Sarl, fom ſtyrede Riget, Folfet til paa 
Biborg- Thing at udraabe Barnet Hardetnud, fom fiden fulgte fin Fader paa 
Thronen, til Konge; og efter Hardeknuds Dep blew den norite Konge Magnus 
ben Gode ifelge Forliget ved Gothaelven taget tif Ronge over hele Danmarf paa 
Biborg- Thing 1042; men allerede bet neefte Mar gave Iyderne Svend Eftridfen, 
der bavde fammentalot bem til et nyt Thing i Viborg, Kongenavn, Hviltet ban 
atter fit fammefteds efter Magnus’s Dod 1047, begge Gange ved Hfelp af den 

e@gtige Hovding Zhorkil Geifa. Af Knud vb. Store og Hardefnud bar man 
Myater praegede i Biborg (med Dipntmefternes Navne), fom tifligemed dem, der 


| 
| 
| 


| 


Viborg. 281 


cre myntede i Lund, ere de afofte bekjendte i Danmark wraegebe Mynier, hvilket 
agian er et Vidnesbyrd om Biborgs Wide og dens Anfeelfe t den tidlige Middel⸗ 

*). Svend Cftridfen, der bar ordnet Stiftsinddelingen i Oanmart, faaledes 
fom den ſiden den Tid t vet Vaſentlige har beftaaet, giorve Viborg til en Stifts- 
fad, idet han c. 1065 grundede her et af de 5 jydſte Bifpedemmer (SGlesvig, Ride, 
Aarhuus, Biborg og Bendelbo eer Borglum Stift), og „havde Byen fer varet 
tig paa Offerſteder, Gudebillever og Gudehufe, varede det ei lenge, inden den 
ubmatfede fig ved fin ftore Mengde af Kirker 0g Kloſtre, Hvilfet atter tiente til 
pens Fremvext, da Mange, ogiaa Murere, Temrere, Snedfere og flige Haand- 
verfere, derved droges hertil. Biborg funde nu igjen foare til det Ravn, det 
pavde faaet i Oldtiven, ,,det Hellige Bierg,” og med Rette figer Wlnothus, at 


denne By Dar ven beromtefte i hele Iylland. Oa Pilegrimsreiferne til Rom bleve 


aminbdelige i Rorden, var Byen en af Stationerne for disſe Vandringsmend; de 
fom memtlig tilfeed tif Aalborg og derpaa efter to Dages Reife til Biborg, Hvor 
ve iffe faonede Rlofterbrodrenes Gieftiriped; fra Biborg var der atter fyo Dages 
Retfe til Hadeby eller Slesvig.” (Urſins Beftriv. af Biborg SG. 28s.) Cher 
Svend Gfirivfens Ded 1076 beilede de to celdfte af hans mange Sonner, Darald 
og Ruud, beage til Kronen paa Viborg« Thing; Harald gif at med Geiren, men 
ba Han dode allerede 1080, bleo Rnud (bd. Hellige) uden Modfigelfe taget til Ronge 
faa paa Biborg - Thing ligefom efter denne Ronges Mord 10k6 den fra et 
Sangenfiab it Flandern tilbagevendte tredie Broder Oluf (Hunger). Det var ogfaa 
pa et Shing i Biborg, at de Danſte t Aaret 1108 gave et ſmukt Bevtis paa 
anderfaatlig Rjarlighed ved at tilbyde beres Ronge Crif Ciegod at give en Tredie⸗ 
veef af deres Ciendom for at friffebe fam fra band Lofte om en Pilegrimsreife, 
ba de Inutet Havde udrettet ved Taarer og Knefald; Kongen lod fig imidlertid heller 
iffe ved dette Tilbud bevege til at afftaae fra fit Forfet; ban oede, fom befjendt, 
famme Mar paa Reifen langt fra Oanmarf, paa Cypern. Da Grif Lam bavde 
nevlagt Nronen 1147, gav et ftridigt Rongevalg Anledning til en tiaarig Borgertrig 
iDanmarf, hois Hiftorie for en ftor Deel er tnyttet til Viborg Byes Hiftorte. 
Spderne valgte nemlig, fom ſedvanlig i Biborg, Knud Magnusien, men Sjel- 
landerne vare penne Gang fomne dem i Forkjobet og havde ved Ibore taget en 
anden Prindd Svend Griffen (Grathe) til Ronge, Hvoilfet Valg tiltraadtes af de 
anbre Sboere 0g Sfaaningerne. Den Gidfte havde i Begyndeljen Overmagten og 
drog i Horaaret 1151 over tif Iylland, hvor ban fif Borgerne i Biborg til at 
flutte fig til bam og ved veres Hielp vandt et Slag udenfor Byen over Knud, fom 
nodtes til at flygte og forlade Danmarf; hvorpaa Gvend fod Biborg omgive med 
Bolde og gav den adftillige Privilegier (Guhm mener endog en Stadsret); og da 
Kaud endnu famme Aart om Heften fom titbage med ſachſiſte Tropper, bleo fan 
igien flaaet i Rarheden af Biborg, i hvilken By Svend atter Havde taget fit Greve 
fom en By, der nu var faft og kunde udholde en Beleiring. Det var ogfaa i 
Biborg, at der nefte Aar fluttedes et ved den tydſte Keifer fremtvunget Forlig 
imeflem de to Modfonger, hvorved Svend maatte overfade nud en Deel af Riget; 
men Striden udbrod fnart igien. Da den tredie Prinds Valdemar Knudfen (den 
Store), fom tidligere havde veret paa Svends Parti, havde fluttet (tg til Kyud, 
fede ve ſg begge Hylde fom Souger paa BViborg« Thing 2154; tif Bilgrs begav 
Salvemar fig ogfaa, dba ban 1157 lykkelig, ſtjondt iffe ufaaret, var Andſluppet 
Rongemordet i Roskilde, ved Hvilfet Knud faldt fom Offer for Gvends Herſteſyge, 
og fremvifte paa Thinget fine Saar, hvorpaa Syderne floftede fig om ham; per 
bofet ban nu Bryollup med fin Forlovede, Knudé ſtjonne Halvfefter Gopbhie, og iffe 
langt fra Biborg gif ban fort efter feirende ud af Rampen fom Enefonge t Slaget 
paa Grathebede i Octbr. 1157. § Begynvelien af denne Borgerfrig levede t 
Biborg den hellige Domprovft Kjeld eller Ketil (+ 1150); han bleo 1189 canoniferet 
og derefter dyrket fom Helgen, til Hvis Grav i Viborg Domkirke (fee nevenfor) 
ver giordes Spppige Balfarter, hvilket ogſaa gav Byen Anfeelfe. Siden Valdemar 
d. Stores Lid blev det Stit, at Kongerne i levende Live love deres celdfte Sonner 
velge til Thronfelgere, hvorved Folkets eldgamle Balgfrihed indſtræenkedes; 
imidfertid vedblev dog Viborg, fom alt bemarket, i hele Valgtiden at vare Stedet, 
poor Danmarfs Ronger lode fig Hylde for Provindfen Norre⸗Jyllands Vedkommende. 





*) Gee en Afhandling ,,om Mynt, preget i Viborg“ af Conferentéraad Thomfen i Urfind Defiriv, 
af Biserg S. 270 fig. 


bw - ae de “6 18 am Oe 


om? hee bh CCE eee = sg ⸗ ⏑ we) Binge inet 9s — - 


282 Viborg. 


Erik Glipping, ber fun 10 Aar gammel beſteg Thronen 1250, bley kronet Julel 
ſ. A. i Viborg Domkirke, hvor ban 27 Aar ſenere ogfaa fandt fin Grao; faa 
denne Konge ſom hans Son og Efterfolger Erik Menved opholdt ſig ofte i Vibo 

vor ben Sidſte, efter at have dempet et jydſt Bondeopror 1313, lod opfore 

efeftet Slot*). Efter denne Konges barnloſe Ded blev Broderen Chriſtoffer 
hvem man med Mette har betegnet fom „Danmarks ſletteſte Regent ,~ f 
nermefte Arving taget til Ronge i Viborg d. 2Zde San. 1320, men maatte ki— 
Kronen ved at underfirive og beedige Forpligtelfer, der til Fordeel for Geiftlig 
og Adel tun levnede Kongen liden Magt; i Viborg udftedtes faaledes nys næœv 
Dag den forſte Haandfæſtning fom Betingelſe for en Konges Valg. Aller 
6 Aar berefter, da Chriftoffer havde maattet forlade Riget, blew ved den Holftee: 
Grev Geerts Foranftaltning den unge Hertug Valdemar af Sonder⸗JIylland Toe F 
1326 ogſaa t Biborg valgt tif Ronge efter der at have udftedt en ny Daandfecfints 
men paa Viborg⸗Thing oprandt atter, efterat Niels Chbefen havde feldet } 
kullede Greve, en Troſtens og Gledens Dag for vort Kedreland, thi det var og! 
ber, at Valbemar, den uduelige Chriftoffers dygtige Gen, fom atter bragte Dag pe 
Landet, d. 24de Suni 1340 blev udraabt og hyldet fom Konge i det da bias 
Bremmede udfipffede, men af denne Konge atter famlede danſte Rige. Ligefom f 
Forgengere paa Thronen opholdt Valdemar Atterdag fig ofte i Biborg og udſte 
Breve famt holbt Retierthing her. Efterat Chriftoffer af Bayern var bleven byldet 
havde udftedt fin Rongeed paa Biborg-Landéthing b. Ode April 1440, ftadfeeft 
ban allerede Lite April Byens gamle Privilegier**), ligefom denne Konge og{ 
ved et Brev af Ove Juli 1444 fogte at fiffre Viborg og dens Borgere mod Get 
lighedens Anmasfelfer, ,efterdi Prafater, Rannifer, Prefter og Klerker have je 
Gaarde udi vor Kiobftad Viborg og giore der ingen Hjelp eller Tynge af, og vere 
maa vor Riobftad forodes og vore Borgere forarmes,” hvad han derfor fords 
blandt de folgende Konger var det ifer Hané, der i flere Henfeender beftytte 
Viborgs Indvaanere mod Geiftlighedens Overgreb. Ctifteren af det oldenbor 
Kongehuus paa den. danfke Throne Chriftiern 1. blew 6. Whe Septbr. 1448 hy 
t Bibor of aflagde ved denne Hylding fin Ed fom Konge i Danmar ***). Det» 
en Forjamling i Biborg, fom gav Anledning til, at Chriftiern Il. flygtede fra fi 
Riger; de jydſte Biffopper og nogle verdslige Rigsraader bleve nemlig ber d. 21 
Decbr. 1522 enige om at opfige Kongen Huldffab og Troffab og udftedte fammeftel 
b. Ode Januar 1523 et Opfigelfesbrev, fom blev overbragt Rongen i Beile af Land 
bommer Mogens Munf. Et pat Maaneder derefter, d. Whe Marts 1528, bl 
bans Garbroder Frederik I. hyldet paa Viborgs andsthing, ved Hvilfen Leiligh 
ban ogfaa udftedte fin Daandfefining, og Byens Borgere maatte fee paa, at. 
humane Love, fom ven af be privilegerede Stender affatte Lanbésherre havde. giv 
til Forbeel og Beſtyttelſe for Borgers og Bondeftanden, bleve paa Landsthing 
opbrenbdte „ſom ffadelige og firipende mod gode Seder” (!). 

Inden vi forlade Mivdelalderen, wil det finded padfende at fafte et Blik px 
Viborgs talrige Rirker og Klofire i den fatholfle Tio. Af Kloſtre navner Da 
gaard felgende 64+): St. Marie eller Vor Frue Kiofter, det eldfte, ba db 
antages at vere fliftet allerede af Knud bd. Store, og det anjeeligfte, ba be 
Convent upgjorde Domceapitlet, fom var et af de 5, Kongen lod vedblive at befta 


*) Det var citer Hoitielde bygget ved St. Billads's Kirke Ci ben oftlige Deel af Ben) pea 
Hoi, talder Borgevold, fom nu er beplantet med Raaletraer; Slotégraven er endnu fienreli: 
Raar Biborg Slot er guaet tilgrunvde, vives itfe; det findes finfte Gang omiait 1483. Forevri 
bor Bibory ogfaa € eldre Tider havt et Slot; allerede i Hamleis Hijtorie navnes’ et Slot 
Biborg, fom da blew ophriends (Subms Danm. Hift. 1. S. 395), og tf ven tiviigere Deel 
Midveialderen Pal Svend Eſtridſen efler, fom man ogfaa yar meent, Svend Grathe have bygg 
et Glor der (Urfiné Berio. af Biborg 6. 31). 

*°) Det ev Biborgé aldfte Privilegier, fom nu ijendes; be fiades trykte t Urſins SGeffrivelfe | 
Bibsorg S. $9—62 efter Orininalen { Raadfueardivet. 

eee) Hvitfeſds Angiveife, at Holdingen d. Woe Septbr. 1448 fandt Sted pac Biborg Landéthing, | 
Tistig; Hvorimod Angiveifen i den lund le Gifpefronife og derefter i fl. Kr., at Kongen dens 
Dag Autre vere bleven hyldet t Lund, maa anfeeé for wrigttg; ifr. Conferentéraad Wegener 
Sndledning til Diplometariam Christierni 1. S. XUI fq. 

1) Urfin antager vel S. 30, at her har vavet idetmindhe 10 Kloſtre (i Fortegnelfen over Rirter o 
Rioftre S. 13-29 opforer han aif de Sidſte endog 12), og at Biborg faaleres har varet be 
danfle By, ber var rigeft paa den Slags gurelige Inſtitutloner; men benne Forfatter ex viftns 
for rundbaanbet i at tridele Biborg Ricler og Rioftre. tet han bar flolet altror meget pan e 
temmellg upaalidelig Borges er t denne Goes Beffrivetfe, Mag. Thr. Eridfen. an gifs 
perfor bedre i at felae D. Atl. og Dangaard; jit. .ogfaa Regiftrator H. Kuudfené Gemarl 
ninger ¢ Rirfegift. Sami. I. 6. 378 fig. ' 


Viborg. 283 


eer Reformationen for ved deres Prebender at tunne beneficere Lerde og belenne 
tree Zienere; dette Kiofter var ferf en Bolig for Benedictinermunte, men efter 
Diſpedommets Oprettelfe for regelbundne Rannifer af St. Auguftiné Orden (12 
ſeruden de 3S Yrelater, Provften, Erfedegnen og Cantoren); dets Kirke var i 
ven katholſte Lid ligefom eudnu Stifteté Domfirte (hvorom nedenfor); i Aarene 
1830—40 tog Diffoppen fin Refidentés i Kloſtret (Provften maatte fiptte tif den 
gamle Bifpegaard t St. Nicolat Sogn), og her ex endnu Bifperefidentien, opfert 
af ay efter ben fore Ildebrand 1726, ligefom ogſaa endeel af Klofiret efter Reforma⸗ 
tienen blev ombannet til Overretiens Dombhuus; et Johanniterflofter eller 
Rorébredregaard, St. Hané-Rlofter*), betjendt af Hané Tanfens Ophold 
fee under Korvaring og ben ferfte evangeliffle Prediken, fom her led fra hans 
teber (fee nedenfor); efter Reformationen var dette Klofter i nogen Tid bortfors 
lehnet tif Adelsmerd, men i Aaret 1573 tilod Rong Frederif Il, at det maatte 
wedbrpdes (det far ligget mellem St. Ibsgade 0g Seen); et Francifcaners 
tler Graabrodrekloſter, fitftet 1285, hois Kirke ogfaa er bleven betiendt af 
Zaufend Preeviten, og fom ved et Kongebrev af Whe Febr. 1529 blev overladt 
| Bibergé Borgere til Sognefirte, hvad den derpaa var under Navnet Norreſogns Kirke 
indtil 1812, da den bleo nedlagt, og fenere 1830 ganfle nedreven (Pladfen, hoor den 
fer ftacet, falbes „Tauſens Minde”); i denne Kirke vare blandt andre Begravelfer 
Grevinde Mariane af Eberſteins og Hendes to Sonners, den danfle Mark Ludvig 
Alberiſens (+ 1328) og Albert Albertiens, hvilken Famille dette Kloſter fornemmelig 
Hldte fin Stiftelfe og Fremgang; Kloſtret felo blew 1545 af Rong Chriftian Ml. 
| Plentet Borgerne til Hofpital, fom det endnu er; et Dominicaners eller Gortes 
bredretlofter, hvis Mitte ved famme Kongebrey af 1529 bleo givet Borgerne 
U Sognetirfe, og fom endnu er Byens anden Kirke, Sondreſogns Kirke; St. 
| Sadolppi RLoj tex, et Ronneflofter, fom ferfte Gang navnes i et Teftament af 
(6S, og et Helligaands-Huus. Ogiaa det paa ven anden Side af Viborg⸗ 
| Ge deliggende Asmild-Klofter var oprindelig ftiftet i Biborg, og bet var i dette 
Aoſters il St. Margrete indviede Kirke, at Erit Emun under den ferfte Borger 
fig [od ben anben viborgſte Biſtop Eſtil myrde d. Mde Octbr. 1183, medens han — 
bet holdt Morgengudetienefte men Kloſtret maa endnu t famme Aarhundrede vere 
Kevet forfipttet til Asmild. Endnu rigere end paa Rloftre var Biborg i Middel⸗ 
tren paa Kirker; paa Reformationstiven war her alene 12 Gognetirter 
(Rixtehit. Gamlinger J. S. 887), hville Borgerne ved ovennavnte Kongebrev af 
Tre Febr. 1529 fil Tillavelfe til at nedbrode og iffedetfor dieſe at benytte Kloſter⸗ 
fitterne fom Gognelirter. Urſin angiver Tallet paa Kirter og Capeller t det Hele til 
~ sed den fteerfefte Reduction” — 22; men ogſaa dette Tal maa dog viſtnok endnu 
etebuceres” noget. Foruden de 3 efter Reformationen tilbagebleone Rirter, nemlig 
de ovennevnte gamle Kloſterkirker: Bor Frue eller Domtirfen, Sortebrodre 
(ee Gondrejogns Kirke og Graabrodvre= eller Norreſogns Kirke, 
jilfen fidfte, fom alt anfort, ¢ bette Aarhundrede ex bleven nedlagt og nedbrudt, 
tetnes endnu St. Hans Kloftertirfe, den derfra forftiellige St. Hans 
Gegnetirte, oor Taufen previfede efter at have forladt Kloßrei 1526 (efteras 
denne irte tifligemed alle de andre Sognefirfer var bleven nedbrudt af Borgerne 
1829, blev Taarnet, Hvori Byené Stormklokke var oppangt, flaaende indtif 1584, 
ba Pladfen — det nuverende Nytorv — blew ryddeliggiort til Prindfens, fiven 
Song Chtiftian 1V.s, Hylding og Afenfet Byen til Axeitoro), St. Buvolphi 
Rloftertirfe, St. Mittels Kirke, en af Byens aldſte Kirker, da ven allerede 
bar til i Begondelfen af vet 12te Aarhundrede, St. Peders Kirke, Trinitatts 
tle Drottené Rirte, St. Ricolat Kirke, St. Matthiade Rirte, St. 
nfenssSicke, St. Ibs⸗Kirke, St. Mortens Kirke, St. Billans- 
fitte, St. Jergens Capel og St. Laurentit Capel, de to ſidſte udenfor 
dyen. De ovtige af Urfin anferte Kirkers Tilvarelſe vit neppe tunne bevtfes. At 


— — — 


*) Sanniferne af Viborg Domeapitet udgiorde tiligemed bem af und be fornemfte getftlige Cole 
giet ber i Landet og fadbe everft t alle Rolfcforfamlinger (Suhms Danm. Hift. Vil. S. 172) 3 
tl deres Pore Befiddelfer herte 61. A. Merne Lake og Fuur (fee disfe). . 
Urin gior Heraf urigtigt to- forffiellige Mioftre, ligefom bané Gorganger Chr. Eridfen; at 
be tre anforre Gencwvnelfer fun ere ſorſtiellige Navne for et og famme Riofter, har Regiftracor 
. Quurfen paavitft t Rirfesift. Gaml. 1 G. 378 fl. Den forke Mateoning til Feiltagelfen er 
vel given i den Omſteendighed, at der i Biborg foruden St. Hané-Riofter og dete Kirte har væeret 
m Et Sang. Sognefirte, beliggende paa det Seed, fom Urfin anvifer vet af Sam i More 
fering til Rorsbredregaard talbie Johanniterfloter. 


oahu OE 28 wt eR we — OE Ld 


- ome ™ §§ BS af ie Bo « we 


oh eB 


284 Biborg. 


-en faa anfeelig By ogfaa bar havt flere Gilder eller Calenter, ex naturh 
‘af faabanne nevnes St. Knuds, de 11,000 Somfrueré eller St. Urfulad, St. Riel 
St. Annas eller Preeftegiloe, St. Birgittes o. fl. Af de fatholffe Bif ko py 
ere ogjaa flere iffe livet merfelige, nemlig foruden ben neonte Biftop Cte, 
fom en Tilhenger af Kong Niels blew myrdet i St. Margrete⸗Kirke 1133, Hs 
Eftermand Svend, en Broder til Erkebiſtop Afker i Lund, fom dode paa en Pi 
grimsreife i bet hellige Land 1153 og blev begravet i Paternoftertirten i Serufal 
den ferde oß fromme forhenverende Abbed i Om⸗Kloſter og af fin Deelagtighe 
Iydſke Low bekiendte Gunner (+ 25de Auguſt 1251, 100 Aar gammel, paa Aſsmi 
—5 — ben Kong Erik af Pommern hengivne Normand Thorlak, der fenere f 

iffop it Bergen blev drebt t Hanfeaternes Opror 1455, hans fterfolger, | 
Verde Surift og betiendte Statémand Dr. jur. Knud Mikkelſen, fom jeonlig brug 
af Rong Chriftiern |. i vigtige viplomatiffe Forhandlinger og paa Gefandtitabsret! 
og enbdelig den ſidſte, Sorgen Friis, bois Forſog paa at opretholde Ratholicism 
faldeferdige Bygning ftrandede paa Biborgs Borgeres Eraftige Movftand, og H! 
Fald fom Kirkefyrſte Reformationens endelige Indfsrelſe medforte 1536. 

Gom Viborg i Oldtiven var Hedenftabets og ¢ Middelalderen ven. katho 
Culturs Hovedfede i Splland, faaledes Fulde denne By nemlig ogfaa blive Bugs 
for ben forbedrede Sirfeleere og Gudsdyrkelſe i vort Fedreland. J Viborg 3 
bet, at Kampen for den aandelige Frihed i Danmark flulde begynde og vinde f 
forfte Seire, og i den Henfeende ex Byen iſer bleven naonfundig. «Her, Hoor t 
papiftifte Overtro berffeve t al fin Valve, fremtraadte ogfaa de falfte Lerdom 
med den fterfte Driftighbed, faa at ver fun behovedes et fraftigt BVindpuft for 
bringe den lenge ulmende Glod t Flamme.“ 4 dette Vindpuft fom fra en fe 
BDondefon Hans Taufen (fee ifte Bind S. 617 fig.), fom fjelden begavet og — 
fin forfte Ungdom oplert i boglige Runfter, paa en Tid, da der overalt var Gfeerin: 
Gemytterne, ex bleven „Danmarks Luther,” ivet han med Luthers Frimovighed 
Frygtlosbed optraadte i denne By fom den forfte evangelifle Preeditant. ef 
det den tilfeldige Omfcendighed, at den unge Munk i Antvorſtov⸗Kloſter af 
Prior blew fendt til vet viborgſte Sohanniter#lofter for at holdes i Forvaring 
dets Prior Peder Jenſen, fom neermeft foranledigede, at Viborg bleo den for] 
proteftantiffe By ¢ Oanmart; men en ftor Deel af Wren tiltfommer d 
Biborgs Borgere paa Grund af deres ftore Modtagelighed for Evangeliet og 
Enighed og Kraft, Hoormed de, endog med Baaben i Heender, beffpttede dee 
—— Mod Biſtop Sorgen Friis og hans vebnede Skarer. Oe Steder 1 Vibor 

vor Taufen ſurcesſiv predifede, ware Sohanniterflofirets Rirte, St. Hans⸗Sogn 
firfe, og da denne iffe tunde rumme band talrige Tilhorere, tilfioft Graabreds 
kirken, Poor Munkene bleve faaledes fortrengte, at de i det ſidſte Aar for der 
Udjagelfe af Kloſtret maatte holde Gudstienefte i et lille Capel i Kirkens Omgang * 
Hans Birkfombed begynder i Maret 1525; allerede i October det neefte Aar udfter 
Kong Frederif J. et Beſtjermelſesbrev for den evangeliſte Predifant og udnævr 
bam til fin Capellan, bog med Tilladelſe og Befaling til indtil videre at previ 

J Biborg, og i Gommeren 1529 bleo han faldet til Præſt ved Nicolat Rirke 
Rivbenbaon, men havde, inden han forlod Biborg, ven Glade at fee Reformation 
alminbdelig antagen i denne By, be gamle fatholfte Afguostempler nedbrirdte + 
Klofterfirferne forvandlede til evangelifte Gognefirfer. Han havde heller ikke ſavn 
dygtige Medarbeidere: hans forrige Ordensbroder Thoger Lovenbalf, den viborg| 
Borgerfon Jorgen Jenfen Gadolin (ſiden 1537 den forfte evangelifte Biſtop i Fyen 
bvis Gofter Tauſen cegtede under fii Ophold i Biborg, og Rectoren ved Byer 
Latinflole Jakob Stjoning, fom 1537 blevy Stiftets forfte evangeliffe Biffop. Aar 


efterat Tauſen havde forladt Viborg fatte be lutherſte Preſter endog Byens tatholf 


Irzſeat i Ban, og Borgerne bemegtigede fig Domkirken og lorioge bens Preefte 
ben under Navnet Grevens Feide bekjendte Guccesfiond= og Borgerkrig eft 
Srederif 1.’3 Dod har Viborg, Hvis Indbyggere aldrig pleiede at holde fig tilbat 
ved flige Leiligheder, upaatvivlelig ogfaa beeltaget i den almindelige Reigning « 


*) Sfr. H. Knudſen i Annaler for nord. Oldtyndigh. og Hiſt. 1687, S. 112—31 og i RKirkesif 
amlinger I. 6. 371-83. Den gengfe Fortelling, at Taufen flal have preedifet paa en Lig 
fteen paa Graabrodre⸗Kirkegaard, bvilten Beretning flammer fra Ehr. Erichſen, og fidrit 
jentaget af Urſin, befamper Knudſen vaa beyge Stever ; paaufeldende Steen har imidiertid n 
aaet Hladé i „Tauſens Minde’, et Haveanieg, hvortil Kirkegaarden og Kirkens Plavé i de 
nyefte Tid er Sleven forvandlet, foran Taufené paaReformationsfejten 1836 opreifte Mindeſtottt 


Biborg. 28 


Zederne ved Skipper Clemens og boldet den affatte Konge, ligeſom det ogſaa var 
i — at bemeldte Oproréftifter tilligemed hand Tilhäenger Adelsmanden Sens 
Peas til Kaas i Salling bleo henrettet paa Gammeltory 1596, efterat de ved 

iborgsLandéthing vare demte fra Livet. 3 Tidsrummet fra Reformationens til 
Couveraizitetens Indforelſe opholot Rongerne fig, ligefom i Mivdelalderen, ofte i 
Siborg, og navnlig Shriftian II. holdt ofte Retterthing ver; de udvalgte Thron⸗ 
felgere vedbleve at hyldes i Spllands gamle Hovedftad — i Anleoning af Chriftian 
Iv.’s Dytving At Byen, fom ovenfor anfort, fit flore Toro (Nytory) — og den 
war i denne Adeléariftofratiets Periode Gamlingsftedet for den magtige 
jpdite Abdel, fom her holdt aarlige Gammentomfter for at forhandle om Standens 
Tarv, om Privilegiernes weet botvelle 8 Bilaggelfe af opkomne Toiſtigheder, til 
poilfe Forfamlinger den havde fin egen Gaard, faloet ,Avelend Gaard,” ligeſom 
ogiaa mange Adelsmæend havde Ciendomsgaarde i Byen, hvor de opholot fig for- 
uemmelig paa Snapsthings og Landsthings Tider*), 0g valgte dered Gravfteder 
i Domfitfen. Snapsthinget eller, fom det fra forft af falptes, Snapslands⸗ 
thing, Der var den aldre Beneonelfe paa det forfte og fornemfte Landsthing efter 
Suul og ben dermed forbundne Omictningstermin**), var af fterfle Bigtighed for 
Siborg, det var Pengeomfciningsterminen for Iylland, der holdtes een Gang om 
Raret, forft t Januar, men fiden rytteded leengere ind i Aaret, tilfioft til Sunt, og 
jom famlede en ftor Meengre Menneffer i Biborg, ifte blot af Provindfens Beſolk⸗ 
Ring, men endog Udlandinge, pvilfet var en vaſentlig Indtagtskilde for Byen. 
Men i ven nevnte Periode begyndte dog allerede Viborgs Tilbagegang, Hvortil 
tunne paavijes flere Aarjager. Forſt et Par betydelige Jldebrande, d. 16de Mat 
15667 0g 27de April 1615, fom lagde flore Partier af Byen i Afle og forarmede 
mange Familter, Hoorfor der begge Gange maatte tilftaaed de Slavelinte flere 
Lettelfer; derneft og fornemmelig Krigens tunge Tryf, da Viborg, under den tre 
Gange med forte Mellemrum gientagne Snvafion i Sylland i det Tede Aarhundrede 
af Landets Fiender, t lengere Lidsrum holdtes bejat af fiendtlige Tropper og var 
ſammes ſædvanlige Hovedgvarteer, forft 1627 af de Seiferlige under Tilly, Schlick 
8 Camillo Strojgis derpaa 1644—45 af de Svenſte under Guftav Horn, Helmuth 

rangel og Torftenfon, og endelig 1657--58 af de Gamme under Generalmajor 
Hans Beddefer. Da Fjenderne fife Gang havde forladt Byen, bley ven befat 
at „Venner“, Brandendorgere, Reiferlige, Polatter o. fl., der fom Hjelpetropper 
vate komne herind t Landet, men forsvrigt i Henfeende til Udfugelfer neppe ftove 
tilbage for bine; „den ftore Qurfyrfte” og den beromte feiferlige General Montes 
cuculi refiderede faaledes i nogen Tid i Biborg. ,Byens Tab ved at huſe og 
beipife i fang Tid baade Benner 0g Fiender har upaatvivielig vaeret meget 
Setpdeligt; dog er det rimeligt, at Boldfombederne mod de enfelte Sndoaanere 
gave wceret ferre, efterfom Hovedgvarteret var ber; Communen maatte for at 
tede fig ud af fin Giald fra feidetiven ſalge an fitige af fine Ciendomme 0g 
sptage Yaan.” 1659 eller 1660 holdt Iyllands Adel ft fidfte Mode i Viborg; 
i finfineonte Aar foregif, fom befiendt, den merfelige Statsomvelining, hvorved 
Adelens Magt blev tnektet, figefom tidligere Geiftlighedend ved Reformationens 
Indforelſe; ogiaa derved leed Biborg betyveligt SGtaar ¢ fin Belftand, thi Avelens 
Gammenfomfter havde fo veret en vigtig Sudtegtstiloe for Byens Rerings- 
brivende ***), hvorſor D. Atl. (IV. S. 595) ogfaa antager, ,at Brborg for Sous 
verainiteten ffal have langt overgaanet be andre ipdfte Riobfteder baade i Formue 
og Snobpggernes Antal”; men den var dog, fom fagt, allerede bengang begpyndt 
at gaae tilbage. D. 18de April 1667 ble atter en Deel af Byen ovelagt ved 
JIldebrand, og i Aarene 1676—79 under den flaanfle Krig ſtal Byens Tilftand 
gave veret faa flet, at Gaardene, hvoraf mange flode ledige og. vare ode, folgtes 
for en Zrebdtedeel af Tagftenenes Verdi, og alligevel, hvad ber vel maa faldes 
en medvirkende Aarſag til Glendigheden, maatte Byen betale 6000 Ro. i Krigsſtyr. 
Men Hoad der endmere bragte Byen i en fergelig Tilftand, var dog den ftore 
Ildebrand, fom udbrod Tirsdagen d. Ve Juni 1726 KI. 4 Cftmidd. (to Aar 


*) Endeel af diéfe adelige Gaarde i Biborg findes naevnte t Urſins Beller. G. 23. 

**) Oprindeiſen ttf Naonet er antodet f Urfins Beſtr. S. 267, hoor ogfaa forſtielllge andre Fors 
flatinger ere paavifte fom vilfaariige og grundloſe. ; 
wee) Her var wren Toivl ogfaa et Eted, heer ben jodſte cpettae Ungdomé Opbrageife fuldendtes, 
forfacvide vet kunde flee hertillands; thi dex var i bliin Pid bofindende ¢ Biborg baade en 

FegtemeRer, en Dandfemefter og en itallenſt Slolemefter”™ (Urftn S. 311). 


oa b . me 


a ee) ee eee 


286 Biborg. 


% 


for den forfte flore Sloebrand i Kjobenhavn) Hos en Handlende paa Hfultor 
og fort forft ftandfedes Natten mellem d. Whe og Zoe Suni efter at have fT 
pen ftorre DSalvdeel af Byen i Afle med de to af bend tre Kirfer, Domkir 
0g Gortebrodrefirfe, Bifpegaarden, Raadvhufet og en Floi af Hofpttalet, 
jort over 200 Familier, deriblandt neeften alle Byends Embedsmend “p ve anf 
igfte Borgere, ꝓuusvitv hvorved mange tidligere velhavende Familler mu fi 
i fuldtommen Armod. Til Byens Gienopbpggelſe bley udſtrevet en Sfat o 
hele Danmark og Norge paa 52,700 Rv.; begge Kirkerne og de andre offe 
lige Bygninger bleve opferte af en Bygmefter fra Altona, Kammerraad Sta 
tnedt, for henved 38,000 Rd.; men af de private Brandlidte maatte mange undli 
at bygge, goorior endnu adftiflige Pladfer henligge ubchyggede. Bed Foltete Hine 
1769 var Biborg, fom ¢ Mivdelalderen herte til Landeté bedft befolfere Steed 
funtet ned til et Indbygger⸗Antal af fun {idet over 2000 og til at vere den ſvag 
befolkede af alle Stiftsfleder, medené ben i Omfang var den fterfte. J fl 
Andragender fremfom Byens eligerede Borgere med forPielligartede Projecter 
at opbjelpe ben 0g raabe Bod paa ven almindelige Nod; faaledes anfogte de 17 
om Confumtionsfriped for Viborg, 1788 om, at der maatte opfreves Portpenge 
dem, fom pasferede ud og ind af Byen, og famme Aar, at Gortebrodre= — 
Graabrodre⸗Kirke maatte nedlegges og Tienden ophore, boilket naturligvits ¢ 
afffoges ; be gave derhos en hoiſt bedrovelig Skildring af Byens Vilfaar: ,af In 
byggerne, Hvis Tal var 2000, maatte 300 underholdes fom Gattige; hos 50 Perfon 
maatte bet aarlig giores Udpantning for Sfatter, og vet Gamme vilde fnart bli 
Tilfeeldet med Ade.” J dette Aarhundrede bar Viborg bog veb flere gunftige Omifter 
bigheder efterhaanden havet fig ikke (ivet, J dens Indbygger⸗Antal er ſteget 
over det Dobbelte af hvad bet var ved Kolfetellingen i 1769. Da de gamle Lands 
thing, hvis Sede for Iylland Viborg fra eldgammel Tid havde veret, ophered 
1805, og der iftedetfor indſtiftedes to Landésoverretter, for Perne og for Rerr 
Iplland, blew Biborg fra den Tid af Sadet for den fidfte; den Forandring, fo 
herved indtraadte med Henfyn til Documenters Thinglesning ved Hiemtbinget, Lag! 
vel Grunden til bet gamle Snapsthings Aftagelfe og Opher;°men i ben fort eft 
(1807) paafolgende ang var Byens Handel dog temmelig betydelig; ben blev ogfc 
enpttet fom et Depot jor Krigsfanger. Kong Frederié VI. beſogte ofte Biborg po 
fine Sommerreifer omfring t fit Rige (824 1826, 1828, 1882, 1884); i Mare: 
ISS3I—35 holdtes ber Veddekjorſler og Vedderidt, Hvortil Son en felo ved fir Far 
perelfe de to fidfte Gange udbeclte Premierne. Ogfaa Kong Chriftian VIN. og vc 
nuverende Konge have oftere gieftet Biborg. Bed Stenderinftitutionens Indforel 
tunde intet mere pasfende Sted velges for Norre⸗Jpyllands Stenbderforfamling en 
Splandé gamle, tilmed midt i Provindfen beliggende Hovedftad; d. Lite April 168 
aabnedes ogfaa her ben forfte jydſte Stenderforfamling, og ,,det var ba, fom v1 
nogle af Fortibens Minder ſtulde oplives, thi, ligeſom dengang, ſaaes ogfaa n 
Udvalgte fra Ipyllands forftfellige Egne at famled { Viborg for at ubdfere et fo 
Lanbet vigtigt Hoery.” Mu Here vel ogfaa dieſe Forfarntlinger til Biborg: 
Grindringer; men Byen maa funne finde Troft i den Tanke, at Hoad Freverit Vi 
begyndte, bet bar Fans anden Efterfolger fuldfort tif — fom vt trygt ter haabe — 
almindelig Held og Lykke for Fedrelandet, for hoilket fo faavel de enlelte Steder 
fom enfelte Perfoneré fpectelle Interesſer maae treve tifbage. J Aaret 1841 heveres 
en ikke ubetypelig, Sindring for Dandelen, fom drives over Ladepladfen Hfarbeet vel 
timfforben, ba Byen atter blev et Toldfted. 
tgefom Biborg veb fin Beliggenhed ſynes at vere fortrintig ſtikket til e 
Eentralpunft for ben hoiere vibenfrabelige annelfe t Provindfen, faaledes bar 
ogſaa noget Gaadant oftere veret projecteret. Baade Chriftian IV. of Frederif in 
paatentte ber et Gymnaſiums Oprettelfe ved Given af Latinffolen, ligeſom i ve 
andre Stiftéfteder, men Planen bleo igen opgivet. Oa Univerfitetets Bygninger 
i Kjobenhavn vare brendte 1728, ftal bet Have veret paatentt at forlegge Univerf: 
tetet tif Biborg, 0g da denne Idee ifte fom til Udforelfe, androg Stiftsprovfi 
Tychonius paa, at ber maatte oprettes et Univerfitet i Biborg, bvortil der ogfaa 
{ Den nyefte Tid gfentagne Gange har veret gfort 3 — f Biſtopperne efter 
Reformationen ber foruden den ovennevnte forſte, Jakob Stjoning, en af de viborgfte 
Reformatorer, anfores, fifendt mere meerfelige ¢ den politifte Dihorie end ¢ kirkelig 
Henfeende: Peder Villadfen, ber fom Preeft t Slagelſe (pillede en betydende Rolle 
{ Souverainitetshiftorien ( + 167%), Henrit Gerner, fom Preeft i Birteran betfendt af 
fit Deeltagelfe i Planen til Rronborgs Befrielfe og af fit foenfe Fangenſtab (+ 1700), 





ASTLR LEMOK ¢ li 
TILDEN FOUNWA.LIS OC 
R ’ L. 
















Efter H. Hansen. 





of 


— 


BOOM 
t 






. ⸗ 
Of 
. ee) ee . 





ars 
. 
we 
“ : 
ee 
x 





10 30 PAS. 


Grundplan af Domkirken t Vtborg. 
Det morteft Angione er det Oprindelige. 





AST 


R 


TILDEN r_... 






















a ee ee ean et Pp 7 F % 
i, J | EE * x 
; * _ a 
‘ ae Mi vee . 
— — — 
J TO — — 
——— —— 44 
ee PF Le dh te, a tert — — — 
: 
-womemen: ae ee ee ee od 
6 5 een 
i 
vVv— 
ahs 
ae 
o> 
he 
° 3 
ar a 
2 = 
L—) 
& z 
= — 
apa 
he 
— 
as 
Fe = 
te * 
ard ae 
22 & 
= — 
a e 
i" * 
me 
= 
e 


Efter H. Hansen. 





"61 

0 

q} 

q 
} u9¥ 
an 
tit 
0 
& 


w 
os 
ue 
H 
"H d 
a 
a 




















| 


9 





mi 
y 





TILDEN FOUNDA OS 








AST ore 
TILDi§ ro 


fo | 


| 
| , 
| | 


—— ane el | 
7 a 


Pate 


a Sail 


oprinbelige Nebdgange. 


b. 


Hoelvinger. 
Plan. 
Arnplen i Piborq Dombirke. 


fenere Zrapper. 


fh. 


Efter H. Hansen. 





—— —— — — — — ee ae ee — — 


— —— ae Nees * 





a EN eae 


“= 8 rs SPS a SOT vee 5 2 BP. 





ees. ae — — — Te 4 


— 


Viborg. 287 


eg §rederif (V.°6 bekjendte Indling Bartholomaus Deichmaun, der fenere for- 


antedes til Chriftiania og byppig benyttedes af Rongen i Statsanliggender, men 
zeis Fald Kongens Dod medferte. Ogſaa ven for fin theologiſte Lardom befjendte 
Rifop Seren Lintrup (1720—25), ber bog fnart igfen vendte tifbage tif Univerft- 
tetet, og den (erde Stiftsprovſt Tychonius (+ 1740) bor iffe vere uomtalte blandt 
em, ber have virfet i denne By. Fyens ferfte proteRantifle Biffop Jorgen Jenſen 


Sadelin, Tauſens trefafte Medhielper i Reformationsoerfet, oar fedt i Biborg 


1499, eg den lerde fiallandffe Biftop Hans Wandal, Son af den viborgfle Biffop 
fané Wandal, fodt i Viborg 1624. 

Ran har troet pasfende at funne flutte ovenflaaende hiſtoriſte Beffrivelfe, der 
yaa Grand af Siborgs feregne Merforrdighed i hiſtoriſk Henfeende ligefra den 
fernefte Oldtid indtif den fidfte Ziv har faaet et ſterre Omfang, end der ellers fan 
Mice de biftoriffe Dveriigtes veb Kjobſtoderne tildeel i dette Strift, med Stiftéprovft 
Iirfné Slutningsord t Beffrivelfen over Biborg: „Saaledes er Byens Hiftorie fort 
acd til vore Dage, og (det denne Far viift, hvad Betponing ben har havt, har den 
tgfaa maattet viſe, hvorledes den ex funten fra den Unfeelfe, Belftand og Magt, 
be eengang bar beſiddet, thi Byer have ligejaavel fom Menneſter deres Skjebner; 
mm man ter bog wente, at de Dage eller iffe ſtulle fomme igien, hvilke ei ere 
faa meget langt Sorte, at der ſtulde bores Klager over Byens Clendighed og 
Ueſelhed, og at det enefte Redningsmiddel Ruloe vere at giore Stifteftaden Biborg 
fl en fandéby. Ban fan derimod vel have Haab om, at, ligelom Bpen i be 
ſenere Har er t Opkomſt, vil den og, under Forudfatning af, at Regferingen og de 
fanmende Rigsdage ville yde Riebftederne den Beffpttel[e, poorpaa de have billigt 
fray, ſtadig fremftrive i BVelftand cg Belvere.” 


Gelgende Beffkrivelſer haves over Biborg: _ 
Mag. Chriſten Erichſen, Viborg Byes Beſtrivelſe, Rbhon. 1727; Cet trykt 
Rot 9 Forfatterens ſtorre Manuſtript; ukritiſt og upaafidelig). 
C. Krog, Efterretning om Viboörg By, Bib. 1779; (vefentligh Perſonal⸗ 


Eterretninger om geiftlige og verdslige Embedsmend i Byen). . 
M. R. Urfin, Stiftsſtaden Biborg, en topographiff, hiſtoriſt og fratiftif? 
Leſtrivelſe, med Grundtegning, Vib. 1849; (udferlig, grundig og ombyggelig). 


Viborg Dombirke, 


Sor Frue eller St. Marie Rirke*), horte i den fatholffe Lid til 
Moftret af famme Navn, og dens forfte Sogning falber fammen med 
Moftrets Stiftelfestin eller den forſte Halvdeel af bet Lite Aarhundrede. 
$ fin eldfte Ctiffelfe borer denne Rirke faaledes til Landets meget gamle 
Sitter. Men efterat Rlofterfirfen ved Bifpefedets Oprettelſe var bleven 
Stiftets Domfirfe, foretog man fig at ombygge ben, da ben fandtes for 
file og iffe pusfende til fin nye Beerdigher. bvilfen Ombygning Suhm 
autager at vcere beghnet under Rong Niels's Regjering c. 1128. Til 
denne Tid omtrent fan man med temmelig megen Gilferhed henfore 
Lryptkirken; noget lengere hen i famme Aarhundrede bleo St. Kields 
Spel tilbygget Kirkens norbre og HelligeAands Capel dens fendre Side ; 





*) En udforligere Beffrivetfe af Kirken og dens Hiftorte findes i Urfins Biborgs 
Beſtriv. ©. 104—32. 





\ 


288 Biborg. 


bet fidfte antage@ at vere opfort af Biffop Niels 1169. De to Taarn 
hidrpre biftnof ogfaa fra famme Tidsrum. Gom noget Geregent, hvilke 


Kirken beholdt indtil dens fidfte Reftauration efter Branden 1726 


nevnes en Lobekreds omfring Overdelen af Rirfen, hoor man fund 
gaae Sirfen rundt, og bvorfra man ngd en vid Udfigt. Bygningen 
ber i fine Hovedpartier var opfert t famme rundbuede forgothijfe Sti 
fom Domfirfen i Ribe, med hvilfen den Har Meget tilfelles*), antage: 
at have bavt enten en tydſt Bygmefter (navnlig fra Medrerhin), eller ogſa 
maaffee en hollandſt, ba Viborg Domkirke fal have megen Lighed me 


PedersKirken i Utrecht. Inden Kirfen endnu var ganjfe ferdig, blev de 


for fin Hellighed bekjendte viborgfte Provft Rjelb (+ 27de Septbr. 1150 
begravet her, og et Capel, fom allerede omtalt, opfort over hans Grab 
efter at vere canoniferet ved en pavelig Bulle, bled ban b. lite Bu! 
1189 hoitidelig ſtriinlagt i Domkirken, og Helgenffrinet, en fterH for 
gyldt mesfingbeflagen Rifte, fom indtil Reformationen ffal have bhaeng 
i det til Helgenen indviede Capel under Hvelvingen i forghlote Kjeder 
bevaredes i Kirken lige til 1726, ba det breendte tilligemed benne. A 
be gamle banffe Songer have be to, fom fom af Dage paa en voldſon 
Maade i Nerheden af Viborg, faaet beres Hvilefted i Kirken, nemli, 
Svend Criffen (Grathe), fom blev prebt paa Flugten efter Slage 
paa Grathehede 1157 og forſt begravet i et Capel paa Hebden, met 
fenere flpttet til Biborg og henfat i St. Kjelds Capel ver Siden a 
denne Helgen, og Grit Glippin , fom bled myrdet i Finderup Lad 
1286, og for hoem der i ben Fatholfte Tid hoer Morgen holdtes Sjicele 
mesfer it Kryptkirken, ligeſom der ogfaa efter Reformationen fortfatte 
en Morgengurstjenefte til bans Erindring lige tif 1630. Blanbdt d 
beromte Perfoner, fom i den tidligere Periode af Middelalderen blev 
begravete t Viborg Domkirke, var ogfaa Biffop Gunner (f 1251) 
Sgjennem hele Middelalderen betenktes Rirfen rundelig med Gaver a 
be danffe Ronger, Adelsmend og Andre, ligefom ogfaa til forffjellig 
<ider af PBaverne med Aflad. Den 17be Juni 1501 antendte: 
Domfirfen ved Lynilb, og efter at were reftaureret bled ben 


*) Den bar ligefom Ribe Domkirke fiirfantede Piller af hugne Steen imeflen 
Hoved⸗ og Sideftibene, "6 over disſes Buer et Galleri, Hvis Aabninger ere 
— hines, ved fmaa Soiler deelte i 3 mindre. Gaaer man til Formern 
af Entelthederne, Gefimfer, Capiteler o ſ. v, vif man finde famme paafaldend 
HOovereensftemmelfe. Cn merfelig Omfteendighed ere Capitelerne ved dey 
fondre Sndgang; de ere af Ganbdfteen, de nen Stykker af vette Materiale 
pele Rirten, faavidt man nu fan opbage, og funde paa Grund heraf og fo: 
deres meerfelige Ligheds Skyld med Capitelerne i Ribe neeften antages a 
vere forferdigede ber og forte hertil. Med alt bette bar Biborg Domkirk 
bog i fit Anlag nogle Geregenheder, fom navnlig i det offre Parti giere e 
aſeeuigt Indiryk fra hiin. Medens i Ribe den halvrunde Chorflutnin, 
ſtotter fig umiddelbart ttl Korsfloiene, er den her ſtudt frem mod Oſt og for: 
fynet med io fiirfantede Trappetaarne mod Nord og Gyd. Hertil tomme: 
endnu Materialet; medenés man i Ribe finder Granit, Tuf- og Muurfteer 
anvendte tmellem hverandre, bar Biborg Domkirke fiftert oprindelig vere 
bygget heelt af Granit, idetmindfte hvad den pore Side af Murene angaaer. 
Dette fortreffelige Materiale (fom dog ex fardeles vanffeligt at behändle, 
reites bear vaære funbdet i flor Mengde, for at et faadan Bygning kund 
reiſes deraf. 





° Biborg. 289 


Refermationstiden blandt alle Rigets Domfirfer den forjte, -bvor 
den proteftantijfe Gudstjeneſte indfgrted, nemlig allerede 1530, 
Bed ben Ildebrand, fom d. 16de Mat 156% Hhiemisgte Viborg, blev 
jaa Domkirken meget beffadiget, ivet begge Spirene brenvte, og 
Kobbertaget og Klokkerne fmeltede; vel bleo bet Sndventige af Kirken 
denne Gang reddet, men det varede lenge, inden ben blev fulbftendig 
reflauveret. Endelig maatte Domkirken ogfaa dele Sfjebne med den 
fisrfte Deel af Byen, at blive lagt i Affe ved den ftore Bloebrand 
25ibe—26de Juni 1726. Kirken blev rerpaa, under Bendttelfe af det 
gamle Muuroerf, gienopfert*) af Rammerraad Stalitnedt fra Altona 
og indviet paa Subelbagen for ben augsburgſte Sroesbeljendelfe d. Bode 
dunt 1730, ba netop 4 Mar ware forlobne, ſiden Branden havde odes 
lagt den celbre Bygning. Bed en i Aarene 1773—74 foretagen Hoved- 
reparation viſte fig ogfaa ber ben for biin Lid iffe ujedvanlige Lige- 
gulbighed for Oldtidsmonumenter og be Afdodes jordiffe Leoninger, fom 
er omtalt ved St. Knuds Kirke i Odenſe (ifte Bind S. 578); af be 
mange Ligftene, der lane i Gulvet t Kirkens Skib, bleve fun et Par 
filbage, ber endda lagdes omvendt, og forat Begravelferne i Kirkegulvet 
lunde opfyldes, tog man endog Ligene ud af Rifterne og faftede dem 
filfammen i en Rule paa Sirfegaarden. Genere Reparationer have 
fundet Sted i Aarene 1796—98 og 1828—35**). 

Domfirfen ligger i den gftlige Deel af Byen paa en temmelig hoi 
eg nogenlunbde fri Plads, og bar, naar man tenfer fig ben ftore Lil- 
bygning paa ben ſondre Gide borte, Form af et Kors, Hvis Lengde, 
fom fedvanlig , ftreffer fig fra Oſt til Veſt. Den sftre Ende danner 
en Halvcirfel, og ved den veftre bar Kirken to Taarne med vangirende 
Wiytetfede Calotter. Dens Lengde ubdvendig er 113 Alen, dens Brede 
i Rorfet 49 Alen, i Sfibet 36 Alen; den indvendige Lengde er 
% Alen og Skibets Grede 314/, Alen. Den egentlige Kirkebygning 
er neften ganſke opfert of Granit,. pan ben fydlige Side og sftlige Ende 
teitet med Bly, men ellers med forte glasferede Steen. Baa det nordre 
Taarn, 10 Alen fra Borden, ex et Basrelief i Steen, foreftillenre en 
tindorm eller Drage med et mindre Dyr under fig; Betydningen kjendes 
iffe. Chorafflutningen, fom banner Kirkens oftre halvcirfelformede Ende, 
og fom anſees for at bore til bet Smulfefte af Rirkebygninger i Dane 
matt og Sverrig fra den gothiffe Stiils celdre Periode, er ziret med 
3 rundhvcelvede Buer over 4 flante Halvfgiler; ved Foden af de toende 
mdterjte af bisfe eve anbragte to i Gasrelief udhuggede Lgver og 
odenover dem i Hautrelief og i Hgide med Capitelerne to Mandshoveder 
wen Hals, befledte med en Slags Hue***). Hovedindgangen til Rirken 





*) Det var egentlig tun Hvglvingerne og Tagvertet, der blew opbygget paany. 

) 3 fin nuverende Stiftelfe giver Rirten et aldeles falſt Billede af, hvad den 
har veret. Galleriet i Hovenflibet er tilmuret; de plumpe ottefantede Halv⸗ 
ſoiler, fom vanzire dette, ere paatliftrede hveranden af be fmuffe fraftige 
Granitpiller, of Hvelvingerne maae tanfes borte og erftattede ved et fladt 
Bjelfeloft. Dog ere ve 4 Giordbuer t Rorfet og Halvtuppelen over Chore 
flutningen oprindeliges timeligviis ogfaa en Deel af Hvoelvingerne i Sides 
flibene, bvilfe t bet Hele bedre Have bevaret dered elore Characteer. 


eꝛe) Disſe Hovever ſtulle efter Sagnet betegne to Kemper, der vare ligefaa hoie, 


fom Affanden er fra Jorden, nemlig 14 Alen, og fom havde bygget Rirten 
Md Hielp af dDeato ligeledes afbildede Lover. 





\ 


288 Biborg. 


pet fidfte antage® at vere opfort af Biffop Niels 1169. De to Taarn 
hirrpre viſtnok ogfaa fra famme Tidsrum. Gom noget Seregent, hvilfe 


Kirken beholdt indtil dens fidfte Reftauration efter Branden 1726. 


nevnes en Lobekreds omfring Overdelert af Ricken, hoor man fund 
gaae Sirfen rundt, og boorfra man ned en vid Udfigt. Bygningen 
ber i fine Hovedpartier var opfert i famme rundbuede forgothiffe Stit 
fom Domkirken i Ribe, med hvilfen den har Meget tilfelles*), antage: 
at have bavt enten en tydſt Byqmefter (navnlig fra Nedrerhin), eller oghac 
maaffee en hollandſt, ba Viborg Domfirke ffal have megen Lighed ures 


‘PedersRirfen i Utrecht. Inden Kirfen endnu var ganffe ferdig, blev des 


for fin Hellighed befjendte viborgffe Provſt Kjeld (f 27de Septbr. 1150 
begravet ber, og et Capel, fom allerede omtalt, opfort over bans Grab 
efter at vere canoniferet ved en pavelig Bulle, bled han b. lite Jul 
1189 bgitidelig ffriinfagt i Domkirken, og Helgenffrinet, en fterH for 
gyldt mesfingbeflagen Rifte, fom indtil Reformationen ffal have beng 
i det til Helgenen indviede Capel under Hvelvingen i forghlote Kjeder 
bevaredes i Rirfen lige til 1726, ba bet breendte tilligemed denne. A 
be gamle banffe Ronger have be to, fom fom af Dage paa en voldfon 
Maade t Nerheden af Viborg, faact deres Hvilefted i Kirken, nemlli 
Svend Criffen (Grate), fom Bley prebt paa Flugten efter Slage 
paa Grathehede 1157 og forſt begravet i et Gapel paa Hebden, mei 
fenere flpttet til Viborg og henfat i St. Rjelds Capel ver Siden a 
denne Helgen, og Cri® Glipping, fom blev mbrbdet i Finderup Lad 
1286, 0g oe hvem der i. ben fatholfte Tid hver Morgen holotes Sjeele 
mesſer i Kryptkirken, ligeſom ver ogfaa efter Reformationen fortfatte: 
en Morgengudstjeneſte til hans Erindring lige tif 1630. Blandt b 
bergmte Perfoner, fom i ben tidligere Periode af Middelalderen blew 
begraveve i Viborg Domkirke, var ogſaa Biffop Gunner (fF 1251) 
Sgjennem hele Middelalderen betenftes Rirfen rundelig med Gaver a 
be danſte Ronger, Adelsmend og Andre, ligefom ogfaa til forffjellig 
iver af Paverne med Aflad. Den 17de Suni 1501 antendte 
Domfirfen ved Lynild, og efter at were reftaureret blev den 


*) Den har ligefom Ribe Domkirke fiirfantede Piller af hugne Steen imellen 
Hoved⸗ og Sideſtibene, "6 over didfes Buer et Galleri, Hvis Aabninger ere 
eats bines, bed fmaa Soiler deelte i 3 mindre. Gaaer man til Formern 
af Enkelthederne, Gefimfer, Capiteler o f.., vil man finde famme paafaldend 
Overeengftemmelfe. Gn merfelig Omftendighed ere Capitelerne ved de 
fendre Indgang; be ere af Sandfteen, be enefte Sipffer af dette Materiale 
hele Rirfen, faavidt man nu tan opdage, og funde paa Grund heraf og fo 
beres moerfelige Ligheds Stylo med Capitelerne i Ribe neeften antages a 
Deere forferdigede ber og forte heriil. Med alt dette har Viborg Domkirk 
dog i fit Anlag nogle Geregenheder, fom navnlig i det oftre Patti gfere e 
forſtjelligt Indiryk fra hiin. Medens i Ribe den halvrunde Chorflutnin, 
ſtotter fig umiddelbart tit Korsfloiene, er den her fludt frem mod Dft og for 
fynet med io fiirfantede Trappetaarne mod Nord og Syd. Herti{ tomme 
endnu Materiatet; medens man i Ribe finder Granit, Tufe og Muurfteer 
anvenbdte imellem hverandre, bar Viborg Domfirfe fitlert oprindelig vere 
bygget beelt af Granit, idetmindfte hvad den pore Side af Murene angaaer 
Dette fortreffelige Materiale (fom dog er frerdeles vanffeligt at behandle 
tee enone ere fundet i flor Mengde, for at en ſaadan Bygning fund 
reiſes beraf. . 


ca 








Biborg. 289 
Nefermationstiden blandt alle Rigets Domtirfer ben forite, hvor 
ben proteftantijfe Gudstjenefte indfortes, nemlig afferede 1530. 
Bed den Sloebrand, fom d. 16de Mai 156% Hjemisgte Viborg, blev 


 ogfaa Dombirten meget beftadiget, idet begge Spirene brendte, og 


Robbertaget og Klokkerne fmeltede; vel bled det Indvendige af Rirten 


denne Gang reddet, men det varede lenge, inden ben blev fulbftcendig 
| Yeftaureret. Endelig maatte Domlirken ogfaa dele Sfjebne med den 


ſtorſte Deel af Byen, at blive lagt i Affe ved den ftore Sloebrand 
25de—26de Juni 1726. Kirken blew terpaa, under Benvttelfe af det 
gamle Muurverk, gjenopfert*) af Rammerraad Stallfnedt fra Altona 
og indviet paa Subelbagen for ben augsburgife Troesbekjendelſe b. 25de 
Sunt 1730, da netop 4 Mar vare forlobne, fiden Branden havde gsbee 
lagt ben celore Bygning. Bed en i Aarene 1773—74 foretagen Hoved- 
reparation viſte fig ogfaa ber ben for biin Zid ilfe ujedvanlige Lige- 
gyldighed for Oldtibsmonumenter og de Afdodes jordiffe Leoninger, form 
er omtalt ved St. Knuds Kirke i Odenſe (ifte Bind S. 578); af be 
mange Ligftene, der lane i Gulvet i Rirfens Stib, bleve tun et Par 
tilbage, ber endda lagdes ombvendt, og forat Begravelferne i Kirkegulvet 
lunde opfpldes, tog man endog Ligene ud af Rifterne og faftede bem 
filjammen i en Rule paa Sirfegaarden. Senere Repurationer have 
fundet Sted i Aarene 1796—98 og 1828—35**). 

Domfirfen ligger i ben gftlige Deel af Byen paa en temmelig bei 
og nogenlunde fri Plads, cg har, naar man teenfer fig den ftore Til⸗ 
bygning paa ben ſendre Gide borte, Form af et Rors, his Lengde, 
fom fedvanlig, ftretfer fig fra Oſt til Veſt. Den oſtre Ende banner 
en Halvcirfel, og ved den beftre har Kirken to Taarne med vangirende 
blyſcellede Galotter. Dens Lengde udvendig er 113 Alen, dens Brede 
i Rorfet 49 Alen, i Skibet 36 Alen; ben indvendige Lengde er 
% Alen og Sfibets BVrede 311/, Alen. Den egentlige Kirkebygning 
er neften ganffe opfort af Granit,. paa ben ſydlige Side og gftlige Ende 
teffet med Bly, men eflers med forte glasferede Steen. Baa det nordre 
Zaarn, 10 Alen fra Gorden, er et Basrelief i Steen, foreftillente en 
Yindorm eller Drage med et mindre Dyr under fig; Betydningen kjendes 
ilke. Chorafflutningen, fom banner Rirfens sftre balvcirfelformede Ende, 
og fom anfees for at bore til det Smukkeſte af Rirfebygninger i Dan⸗ 
mart og Sverrig fra den gothifle Stiils eldre Periode, er ziret med 


| 3 rundhvcelvede Buer over 4 ſlanke Halvfgiler; ved Foden af de tvende 
— midterfte af bisfe ere anbragte to i Basrelief udhuggede Lover og 


ebenover dem i Hautrelief og i Heide med Capitelerne to Mandshoveber 


| uden Hals, befledte med en Slags Hue ***). Hovedindgangen til Kirken 





*) Det var egentlig tun Hoelvingerne og Tagvertet, der blev opbygget paany. 
**) J fin nuverende Gfitfelfe giver Rirten ct aldeles falſt Billeve af, hvad ben 
bar veret. Galleriet i Hovedftibet er tilmuret; de plumpe ottefantede Halv⸗ 
ſoiler, fom vanzire bette, ere paafliftrede hveranden af be ſmukke fraftige 
Granitpifer, og Hvelvingerne mace tenes borte og erftattede ved et fladt 
DBielteloft. Dog ere de 4 Gfordbuer & Korſet og Halvtuppelen over Chor- 
flutningen oprindeliges rimeligviis ogfaa en Ceel af Hvoelvingerne i Sides 
fibene, Hvilfe i det Hele bedre have bevaret deres aeldre Characteer. 
88) Disſe Hovever flulle efter Gagnet betegne to Kemper, der vare ligeſaa heie, 
fom Afftanven ex fra Jorden, nemlig 14 Alen, og fom havde bygget Rirten 
Ved Hfelp af deeto ligeledes afbildede Lover. 


om we ee PM oe wd-bb os: 
7 ⸗ 


290 Viborg. 


er paa ben ſydlige Side giennem et Portal med Frederik IV.'s Ciffer 
der hviler paa 4 tynde Granitſoiler; men foruden den er ber enbdm 
to andre Indgange. Kirke deler fig i 3 Slibe. Dens Hvoelvinger, de 
tilbeelS ere af forffjelligt Ubfeende fom en Folge af be Ombygninger 
be gjentagne Ildebrande have foranlediget, beres af 12 murede Piller 

Den oftligfte Deel af Kirkens Chor bag Alteret udgisr ben Sal 
hoor Landemodet Holbes. Her befindes henimod Alteret en mturet For 
begining i Form af en ftor Lighifte med Trelaag, hvori ſtal findes, hve 
ber efter Slbebranben 1726 funde famles af Rong Erif Glipping: 
Been. Ilkke langt fra Kiften henge i en Fordybning paa Alterets Bag 
five Sverd, Hjelm, Brbft- og Ryg⸗Pandſer, hvilfe urgives for at Hav 
beret ben myrdede Ronges Vaaben; men deres Form vifer thdelig, 0 
be hidrore fra en langt pngre Tid. Ban Alterets Bagfire ere desude 
Luther og Bugenhagen afbildede i naturlig Sterrelfe, med latinffe Int 
firifter, fom angive beres Fodſels- og Dydstid m. M.; imeflem begg 
er anbragt en, ftjenbt iffe ganffe correct, Fortegnelſe paa Latin ove 
Stiftets Biffopper. Bed et Gitterveerf er Landemodefalen abdffilt fra de 
egentlige Chor, Hvis Hvoelving banner en Halvfuppel; den herverend 
Altertavle, foreftillende Chriftus paa Rorfet med Maria og Johanne? 
malet af Gancellirand Rrod, blev jtjenfet Kirken, da dens Reftauratio 
var tilenbe 1730. 3 Midtftibet ftaner midt i Gangen en fyoarm 
Lyfeftage eller LH skloven, en Efterligning af Gulb-Lyfteftagen i Serr 
falems Tempel*); den er halofemte Alen hei og hviler paa 3 Love 

Rirfen har flere Capeller og Tilbygninger, nemlig paa de 
nordre Gide af Lanbemodefalen et Begravelfescapel, der tidliger 


kaldtes Brevfammeret, og paa ben ſondre Sibe af famme en lil 


Ubbygning, der nu tjener til Gjemmefted for Rirfens vasa sacra, ¢ 
forben forte til bet daaſte Capel**); paa ben nordre Side af Ehoret | 
Capel, fom fordum faldtes Qectoriet eller Qefefammeret, og fide 
1835 benhttes fom Sfrifteftol, og paa fammes fondre Side det i be 
fatholffe Tid faafaldte Hellig-Aands Capel, hvor ſiden 173 
Daaben er; paa ben nordre Side af Sfibet bag Preedifeftolen det lil 
Gapel, der i den katholſte Tid kaldtes St. Kjelds Capel og vi 
Gjemmeftedet for denne Helgens og Svend Grathes Lig, og ligeoverf 
et endnu minbdre, forben falbdet — ſom antages i de 
katholſte Tid at have veret St. Annas Capel, ſamt endelig den fto: 
Tilbygning mod Syd, ber nu kaldes pet jesfenffe Capel og ind 
holder Lig af benne og flere Familier, tidligere Vor Frue Capel. Osi 
under det nordre Taarn er en Begravelfe, indrettet 1665 af Kield Krag 
ben famtidig dermed inbrettede febheftenfte Familiebegravelfe mellem beg: 
Saarnene, har deels berpvet Kirken fin cprindelige Hovedindgang, dee! 
vanjiret bens Udfeenbe. GForuden be ovenneonte merfelige Perfoner, bd 


_t ben tidligere Deel af Mtiodelalderen ere begravebde i Domfirfen, ha 


*) Foruden denne ſindes der fun to lignende her i Landet, en i Ribe og en 
Aarhuus Domkirke. 

#*) Dette Capel, fom tidligere udgiorde Convent⸗ eller Capitelshuſet og 18% 
bleo nebdrevet formedelft Brofifeloighed, havde Naon efter den i Glaget ve 
Gadebuſch 1712 falone General Gregers Daa til Hald, Hots Lig var db 
-forfte, fom bleo indfat i Capellet. ° 








Viborg. 291 
nemlig til forſtjellige Tider en Mengde Adelsmend, Biffopper o. m. Fl. 
fundet deres Hoileſted her; blandt be Adelige maa fremfor Alle nevnes 
Frederik 11.°8 og Chriſtian IV.’8 bergmte Cantsler Niels Kaas til 


| Laarupgaard (fF 1594), hvis Begravelfe er under Chorets Gulv paa 


ben nordre Gibe. ‘ 
Under Bagcoret eller den nuverende Landemorefal i Viborg Dom- 
firfe er, for bet Mtefte i Jorden, Rryyt- eller, fom man ogfaa talder 


| faadanne Bygninger, Rraftfirfen, der er faa meget mere merfelig, 


| fom bet er den enefte af ren Slags i bet nuverende Danmar! og Norge. 
Den hidrorer viftnof fra Beghndelfen af det 12te Aarhundrede ligefom 


Rrbpten unber Lunds Domkirke, med hvilfen ben viborgfte har megen 
Lighed. Kryptkirkerne bleve byggede i det 11te og 12te Aarhundrede 
(men iffe fenere), fom man antager, til Grindring om be underjordiſte 
nee eller Gapefler, hoor de Chriſtne i Forfelgelfens Tid hemmelig 
oldt beres Gudstienefte, hvorpaa ogfaa Navnet, fom betegner ben 
Fiulte Kirke, ſynes at tyde; muligt have disfe Bygninger veret beftemte 
fil Sjelemesferne eller ben Deel af ben fatholffe Gudstjenefte, ber er 
belliget til be Afogres Crindring og Hujvalelfe. Den viborgffe Krypt⸗ 
lirfe bar 7 Vinduer, tet ovenfor den Vordflade, ber omgiver Domlirken, 
er 61/, Alen hei, 22 Alen lang og 131’, Alen bred; bens 12 Hvel- 
vinger vile paa 6 fritftaaende og 10 halve Piller med afrundere 
Capiteler, af bviffe be to midterfte Piller ere af Porphyr, be gvrige, 
ligeſem og Sibdeveggene, af Granit*). J ben veftre Ende er en Ride, 
hoori forben bar ftanet en Helgenfigur, og ved hver Sire et lille Capel; 
bet ſondre Gapel, ber berer Spor af megen Fugtighed, ſtal have havt 
en Kilde, ber faldtes, ligeſom felve Gapellet, den bellige Rjelds. For 
bindelfen mellem Krypten og den ftore Kirke finder Sted ved en hvelvet 
Redgang fra Ghoret til Kryptens fondre Capel. Det er allerede omtalt, 
ati ben fatholffe Tid holdtes i Kryptfirfen hHver Morgen Sjaelemesfer 
for Rong Grif Glipping, og endnu 100 Aar efter Reformationen er 
Morgengudstjenefte („Vaadeſang“) til Erindring om ben faa ynkeligt 
myrdede Konge. Efterat benne Gudstjenefte var ophgrt 1630, blev 


Lrypten i lengere Tid benvttet til Begravelfescapel, men er 1828 


atter bleven reftaureret i anjtendig Sliffelfe. 

J BViborg Domfirfe har ber forben vœret abffiflige baade Roftbar- 
heder og Meerfoervigheder, hvilke efterhaanden ere forgaaede, tildeels 
ved be hyppige Bloebrande. Navnlig var denne Kirke i den fatholfte 
Lid forfynet med en betydelig Samling af viftnof ſjeldne og. for fin Tid 
verdifulbe Reliqvier, ſaaſom et Sthffe af pe 5 Bred, hvormed Chriftus 
befpifte be 5000 Mand, Moget af vor Frues Haar og Rieder, ja 
endog af bended Melk (!), nogle Fender af de 7 SGovere og andre 


ſaadanne Rariteter, Hvilfe findes opregnede hos Daygaard S. 356 og 
Urſin GS. 120. Wt en ſaadan — af foregivne Helligdomme maa 
e 


have bidraget meget til ſtirkens Anſee 
betvivles. 


Domfirten blev forſt Sognekirke, efterat Graabrodre⸗ eller Norre⸗ 


i Overtroens Tid, kan ikke 


*) En Afbildning af den viborgſte Kryptkirke findes i Annaler for nord. Old⸗ 
tyndigh. 1840—41. 





299 tive. 


fogns Sirfe var nedlagt, ba bennes Menighed ved Refeript af 2b 
Auguft 1813 henlagdes tif Domfirfen; for den Tid havde denne fur 
havt en ganſte lille Mtenighed, beftaaenbde af Abelige, Rangsperfoner fam 
nogle Embedsmenr. ° 


Dive, 


Kjobſtad i Hindborg Herred, ligger under 56° 33” 54/ n. B. og 3 
33" 16’ v. L. fra Kjobenhavns Vieridian, 3°/, Miil fra Viborg, 5 M 
fra Holftebro, 4'/, M. fra Nykjobing paa Mors og 81/, Mt. fra Thiſted 
Byen, ber ligger i den ſydoſtlige Unfant af Callingland, har en re 
ſmuk Beliggenhed paa et med Nordveſt opadffraanende Terrain ved de 
nordlige Bredde af Efive- Wa, omtrent 2500 Alen fra bens Udlpb 
Liimfjorben. 

Skive indbefatter et Fladeindhold af 325,000) Alen, og dens 
Omfreds udgiegr 3150 Alen; den har et Antal af 7 Gader fam 
1 Tory. Under Kjgbftadens Jurisdiction fandtes i Geptbr. 1855 e 
Antal af 212 brandforfiffrede Bygninger, bhvoraf 174 Grundeien 
bomme under Byens Grundtart og 38 paa Byens Sorbdeiendomm 
(i 1837: 143 ByHgninger, og i 1767: 91 Gaarde og Hufe, asfurered 
for 65,970 Rb.) J de fivfte to eller tre Decennier ere navnlig fler 
Dygninger opferte udenfor Bens forrige Vefterport henad mod Kirke 
atfen. 

RKjobftadfognet er forbundet med et Landdiſtrict, ber bar et ege 
Sogneforftanderffab og nermere vil blive beffrevet blandt Landfognen 
i Hindborg Herred. 

Sfive KRigbf{tabjorber ubdgjgre, efter Matriflen, 24 Tor. 6 Sfp 
Ht. med et Areal af 221 Tor. Land, foruden 18 Zor. 7 Sip. Hil 
med 162 fbr. Land af de faafaldte BraarupsBorder, der henhgre unde 
Sfive Landfogn, men fra eldre Tid have tilbprt Byens Sudvaanere 
Byens hele Lilliggende faavel af Kjvbjtadjord fom Bondejord udgie 
faaledes noget over 43 Cor. Htf. med et Areal af 443 Tor. Land 
ber paa en vinge Deel ner alle ere udjtiftede. 


Af offentlige Bogninger og Gnftitutioner merfkes: 

Rirfen, foroum faldet St. Perers Kirke, fom den bencevnes t e 
Document fra Aar 1304, ffal efter Cagnet vere opfort af en Somfru 
der blep redbet fra Havéngd. Sfibet, der ligefom Choret har Hoel 
vinger, er temmelig fmalt, men bar et byggeligt og venligt Udfeende 
en Udbygning mod ben fondre Gide giver Rirfen Rorsform. Gom er 
af Kirkens faa Prydelſer omtales i O. Atl. [V. et fmutt udtaflet Stil 
foreret af Byens Sgfarende og ophengt under Hvelvingen. En ni 
Altertavle, foreſtillet Forkyndelſen af Frelferene Fodſel for Hyroerne 
malet af Dalsgaard, er anffaffet i Waret 1855. Vaarnet ved Rirken 
veftre Ende har intet Spir. Kirken er ipvrigt Hpitbeliggende paa et 
Bakke, noget udenfor Bhen mod Sydveſt, eller nu fnarere ved Udfanter 
af Byen. Fra Kirkegaarden har man en god Udfigt over Aaen, de 


Kort 


over 


Skive Kjébstads Jorder 


1959. Krabbesholtm 


= 
0080 Ben 


Kort hy ~, fg Ae wn he rh al fi 


Skive Kjobstad 
Lane 


ver ip ramet . 
i? Peder Age 


i eppty Deeper tient, 


fa Hap Pid date 
ifs Ayer —— 


Mart —e— — 





Ve a al P j Keath 















THE KEW YoRK 
PUBLIC LIB Any 








ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R L 









Stive. 293 


nedenfor Baffen har fit Leb fra-Beft giennem Engene i en lang og dyb 
Dal henimod Fjorden. 

Raadhuſet, en ſmuk toetages grunbmuret Bygning, opfert i 
ne(tforrige Decennium paa Torvet. Et eldre Raadhuus Har ligget 
omtrent paa famme Sted, men afbrendte allerede 1715, og fiden ren 
Lid benyttedes forffjellige leiede Localer, indtil den nuverende Bygning 
epfertes web forenede Bidrag fra Kjobſtad⸗ Communen og Sallinglands 
Jurisdiction. 

PBorgerftolen, nhopbygget i Maret 1852 og henfigtémesfig ind- 
rettet, famt med gode Beboelfesleiligheper for Lererne. Preftes 
gaarden (opfert af en Brivatmand ‘for c. 40 Mar ſiden og fort efter 
febt til EmbedsSbolig for Sognepreften). 


Sndvaanernes Antal ved fidfte Folfetelling i 1855 war: 1424 
(nemlig 720 af Wok. og 704 af Kokj.); i 1850: 1256; i 1845: 
1151; i 1801: 520; i 1769: 441. 

Boen har med Henfon til Handelen et meget godt Opland, 
beftanende af hele Sallingland, den norbveftlige Deel af Fjends Herred 
famt ben nordgftlige Deel af Ginding Herred i Ringkisbing Amt. 
Umjetningsforholbene have derfor ogfaa t be fidfte 10—20 Aar taget 
ct bethdeligt Opfoing. En vefentlig Hindring for Stibsfarten er dog 
Rangelen af en Havn, da Aaen fun fan befares af Baade, og den egents 
lige Losſe- og Ladeplads er i Henimod '/, Miils Afftand fra Byen paa 
Stranden ved Hovedgaarden Rrabbesholm, til Hvis ier erleegges en 
carlig Afgift. J Danfle Atlas IV. (1768) omtales vel, at „Aaen paa 
ben Zid blev opmuddret, indplanfet og gjort ſeilbar, faa at Sfibene 
fan gaae lige op til Byen, lave og losſe ved Broen, og finde i Maen 
en beqvem og fiffer Havn“; men bivtil have bog be forffjellige derom 
tteone Forhandlinger iffe tilvetebragt noget Havneanleg. 

Af be vigtigfte Barer var Indforſelen i 1857: 1177 Tor. Salt 
(i 1856: 1122‘Tor.), 200,808 Bd. raffineret og uraffineret Guffer 
(1856: 81,795 Bd.), 37,938 Bo. Sirup, 50,123 Bo. Raffe, 2288 Br. 
Thee, 52,098 Bo. Tobat, 1223 Clft. og 61,672 Ebfd. Treelajt (i 1856: 
1160 Gift. og 55,850 Ebfd.), 21,756 Bo. Riis, 8834 Po. Bomulds- 
manufacturvarer, 6058 Po. Ulbmanufacturvarer, 41,854 Po. Bomulds- 
‘gam, 13,097 Zor. Steenful (i 1856: 11,046 Tor.), 254,152 Bod. 
Stangjern. 

Den ſamlede Udforſel af Kornvarer udgjorde i Aarene 1855, 
| 1856 og 1857 refp. 46,298 Tor. uformalet Norn og 68,900 Pr. Gryn, 
25,442 Tor. Korn 0g 38,400 Po. Gryn og 31,028 Tor. Rorn og 
10,280 Pr. Gryn. a 
Anntallet af de ved Toldftedet hjemmehorende Skibe var i 
1854: 6 med 123'/, CElſt., i 1855: 7 med 144'/, Glft., i 1856: 

8 med 180 Glft. og ¢ 1857: 12 med 257 Gift. : . 

Stibsfarten bar i 1857: i indenlandſk Fart indgaaet 41 
dartsier af 6411/, Clit. Dreegtighed med 392'/, Lefters Beſtuvning, 
uüdgaaet 35. Fartgier af 6031/, Lefters Oreegtighed med 508'/, Lefters 
Veituoning; iardenlandff. Fart indgaaet 181 Fartgier af 2482*/, 
afters Dregtighed med 2107%/, Lefters Beſtuvning, udgaaet 154 Fare 
tyier af 1891'/, Lefters Dreegtighed med 708 Lefters Beſtuvning. 


294 Skive. 


Colds og Skibsfarts-Afgifterne belob i Aarene 1855, 186 

og 1857 reſp. til 23,825 Rd., 28,059 Ro. og 26,952 Rp. 

Wf induftriel{le Anleg fandtes i 1855 fylgende: 1 Baad 
byggeri, 2 Wlbryggerier, 2 Brendevtiusbrenderier med 13 Arbeivder 
og et aarligt Educt af 143,000 Potter, 5 Farverier, G6 Garverier o 
Feldberederier med 7 Arbeidere og aarl. Product af 9570 StF. Skin 
og Huber, 1 Vind- og Dampmolle, 1 Lobaksfabrif med 7 Arbeider 
og aarl. Brod. af 25,000 Bo. Tobak; 1 Bomuldsveveri. 

Af be egentlige Kjobſtadjorder brugte efter Stat. Tabv. 
1850, blandt Byens Indvaanere 1 et Belob af 4 indtil 2 Cor. Hit 
5 et Belob af 2 indtil 1 Td. og 51 et Belpb af under 1 Td. Ht 
‘Wf be faafalote Braarup Jorder brugte desuden blandt Byens Int 
vaanere 2 et Belpb af 4 indtil 2 Tor. Htf., 4 et Belph af 2 indt 
1 Tb. og 57 et Belob af unrer 1 To. Hit. 

3 Sfive Holdes aarlig 8 Marfeder, i Januar med Kram, 
Marts med Hefte, i Mai med Hefte og Kveg, i Suni med Kram, Koa 
og Hefte, i Auguft med Roweg, Hefte og Kram, i Septhr. med Rove 
og Rug, i Novbr. med Hefte og Trevarer, i Oecbr. med Heſte. 


Byens Ovrighed er en BwHfoged, der tillige er Herredsfoged 
Gallinglands Herreder. 6 Borgerreprefentanter. Desubden ¢ 
anfat en Byffriver, der tillige er Herredsftriver i Sallinglands Herreder 
_  Communens Ciendomme i 1855 vare: Borgerffolen, Anpart 
Raadhuſet for en Fjerdedeel (medens be tre Fjerdedele tilhgre Lant 
jurisdictionen), 12 Emaaparceller af Bojorderne, tilfammen af Are 
112,158 (_) Alen, famt en Capital paa 150 Rd.; men ben havde derho 
en Gjelb i Anledning af Raadſtuens Opferelfe paa 500 Rd. og 
Anledning af Sfolens Opforelſe paa 6300 Mb. 

Communens Udgifter it Maret 1855 androg ialt 6829 Rb. 
(bvoraf navnlig Remnerfasfens egentlige Udgifter 2355 Rd., Lygt 
09 Sprogitevefenet 351 Rb. , Sfolevefenet 2040 Rd. og Fattigvefen 
959 Rv.) Det famlede Belob af Indtegterne udgjorde 8650 Rt 
og var veefentligft bragt tilveie paa folgende Maabe:. ved ferlige Su 
tegter 952 Rd.; ved Ligning: a) paa Formue og Leilighed 3658 Rd 
b) paa Nering 178L Rd., c) paa Grundtaxt og Hartforn 1816 Ri 
og d) paa Ubdjfiftningsjorder 272 Rod. 

Byens offentlige Stole, Borgerffolen, beftaaer af to Betalings 
klasſer "8 en Friſtole foruden en Haandgjerningstlasfe, der tilfamme 
have et Antal af 115 Elever. Catecheten er Forſtelerer og desuden et 
2 Lerere anfatte, famt en Lererinde. J Sfolebygningen have Catechete 
og begge ererne fri Bolig. Sfolevefenet eier Nongetienden af Zi 
Gogn, hvié aarlige Udbytte udgior c. 24 Tor. Rug, 36 Tor. Bog c 
79 Aor. Havre. 

J Bhen er ingen Borgervebning, men et Brandcorps pa 
210 Mand, hvoraf en Afoeling paa 24 Mand tillige banner | 
Polittcorps. - 


F geiftlig Henfeenbe er Skive Kjobſtad med Landfogn foren 
med Relen Gogn fom Anner (Ralf. 1247 Rd.) FJ Wyeen ex desude 
anſat en orbineret Gatechet, der tillige er Forftelerer ved Borgerſtoler 

Ben herer under Biborg Amtftuediftrict. Diſtrictt 





Sfive. 295 


legen i Skive Legediftrict har Bolig i Boen. 1 Apothek. Amtets 
153de Lego. Valgfted for Amtets lfte Folfethingslreds og for 8de 
Landsibingstreds; Byen hprer til Zdie Rigsraadstreds. 

Bed Tolvftedet er anfat en ToldoppebprfelScontroflenr og 3 
Hefiftenter; ved Poftvefenet en Boftmefter, der tillige er Opfons. 
mand ved Bejordringsvefenct. Privat Telegrafftation (Thifted. 
Viborg Linien til Statstelegrafen i Hobro), aabnet i Decbr. 1857. 

Bhens Overformoynderimidler ubdgjorde b. 31te Decbr. 1855: 
13,734 Rd., (d. Bite Decbr. 1845: 5649 Mb.) 


S tive, ,Stiffue-, næevnes forfte Gang i Hiftorten i et Teflament fra Waret 
1904, Hoorved der bleo doteret tre Mart til St. Peders Rirfe i Skive.“ Byens 
tidligft befjendie Privilegier, der indeholde Stadfeftelfe af endnu elore ſaa⸗ 
danne, ere givne af 3nterimétongen, den Hesviggte Hertug Valdemar Griffen, paa 
Danehoffet i Apborg db. 1de Auguft 1826 (trpfte i Suhins Danmarks Hift. XM. 
©. 367); en Confirmation og Unvidelfe deraf er udftedt af Rong Chriftoffer af 
Baiern under hans Dphold paa Sfivehbuus Slot bd. 2pve San. 1443, og fiven oftere 
at be felgende Ronger. Cfter Hvitfeldt horte en Trediedee! af Byen og Aaen med 
til bet Gods, der paa Danehoffet i Nyborg d. 10de Sult 1327 tildomtes den ſvenſte 
prindé Grif Valvemarfen fom Modrenearv Her i Lanvdet, og Byen omtales liges 

e6 1329 fom en Deel af det Gods, der bled givet i Pant til Marflen Hr. Ludvig 
ibectiend Arvinger. Jovrigt kjendes ingen hiſtoriſt Begivenhed af Betydning, 
pois Minde er fnypttet til Bpen. Efter Souverainitetens Sndferelfe blew Amtſtuen 
for Sfivehuus og Halds Amter oprettet i Slive, Hoor ogfaa Amtmanden over 
Stivehuus Amt havde Bolig; men ved Sndretningen af de nuverende Amter i 
1794 inddroges Skivehuus Amt under Viborg Amt, og Amitftuen flyttedes ogfaa 
fort efter til Biborg. Bed et fal. Reftript af i2te Mat 1727 forordnedes 
Herrensthinget for Gallingland at flulle holdes i Stive By, og fiden den Tid 
bar Herredsfoged-Embedet ftedfe veret forenet med Vivfogers Embedet. 3 forrige 
Aarhundrede var Byen unbderfaftet en farlig uheldi tfebne, idet den odes 
lagdes Sed 4 paa Hrerandre i fort Tidsrum folgende Slosvaader, nemlig i- arene 
1715, 1725, 1748 og 1749; ved Folfetellingen t 176D talte Byen derfor ogfaa tun 
441 Indbyggere. Den var faaledes den tredie mindfte B ——— og indtog blandt 
alle G8 Kjobſteder i Danmark tun den 59de Plads i Rakken; endnu ved Folke⸗ 
teflingen i 1801 var Skive den femte mindſte By i Spllan. J dette, Aarhundrede 
bar den dog bavt en hHeldigere Fremgang °8 var ved Folfetellingen { 1855 den niende 
mindfte blandit Kjobſteederne i Iylland, idet dens Indbygger⸗Antal fiven 1769 havde 
fersget fig tif mere end det Tredobbelte. 

Sfive har navnlig i be wende fidfte Decennier varet heldigt paavirket af den 
giennem Agger-Canal aabnede Stibsfart, ber har yttret en helpbringende Yndflydelfe 
paa Handelsvirffombeden i alle Byerne ved det veftlige Liimffords- Belfen, og t 
Maret 1841 oprettedes den til Info ftenvist Toldſted. Byen fynes ogfaa derved at 
pave forffaffet fig en mere udvidet Omietning med dens udfirafte og velbavende 
DOpland; de i be fenere Aar opferte nye Bygninger, faavel i et Par Gader, der 
tinligere vare neeften ode eller meget ringe bebpggede, fom paa flere udenbyes 
Grunde, vidne tydelig om, at Byen er t god Opfomft. 


Stivehbuns var fordum et fongeligt Slot, beliggende ved den oſtre Gide af 
Stive Kjobſtad; vet faloes i et Document af 1407 „det Slot og Fete Stypve,“ 
bviltet fynes at tyde paa, at det efter Tidernes Stil har havt en Slags Defefming. 
Zong Cbriftoffer af Batern far, fom foran bemertet, opholdt fig ber og b. 22de 
Sanuar 1448 fra Skivehuus Slot udftedt Fornyelfen af Bpens Privilegier. Sovrigt 
vites tun, at vet tfente til Bolig for Lehnsmendene over Sfivehuus Lehn. Efter 
Sonverainiteten blev Stivebuné med underliggende Gods af Rong Frederif Il. overs 
braget 166! til Rigs⸗Admiral Ove Ojeddes Arvinger iftedetfor tabt Arvegovs i 
Staane. Dennes Son Cancelliraad Chriftian Gerde folgte fiden Gaard og Gods 
til Oberft Berner Parsterg til Eétjer og Aftrup, cg hans Enke giftede fig anden 
Gang med Geheimeraad Claus Reventlow, der faaledes blev Cier af de tre nevnte 


19a 





296 Sfive. 


Godſer. Reventlow folate imidlertid i Midten af forrige Aarhundrede Skivehn 
med 28 Zor. Htk. Hhovedgaardstart og 287 Vor. Htk. Bendergods for 12,000 F 
DH. ©. til Amtmand i Sfivehuus Amt, Kammerherre Baron Berner Rofentrands 
Villeſtrup, tillige Cier af Krabbesholm. Bed Slutningen af forrige og Begyndelf 
af dette Aarhundrede tilberte Gaarden Ctatéraad Axel Lasfen, forben Eier 
Aftrup, og fenere eiede Generaltrigstommisfair Schuchardt den i nogle Har. Efter 
Godfet paa denne Tid var bortfolgt, henlagdes Storftedelen af Gaardens Sort 
ti! en np Hovedgaard, ber under Ravn af Np-Skivehuns opfertes midt 
Marterne nordveft for Byen, men forft i Aarene 1820—2I blev fuldftenvig bebyge 
af Propriectair Gjeode, hvis Familie endnu eier denne Hovedgaard. 

Den nuverende Eiendom Gammels Slivebuus har tun et mindre T 
liggende. Bygninagerne ere af Muur- og Bindingsvert i almindelig S.iil, Gaard 
bar en bebage ig, Deliggended ved Skive⸗Aa tet ved den oftre Sndkiorfel til Bye 
foage Spor af Grave giore Skiellet imod Kjebftavens Grund. 3 communale Fe 
hold henhore igvrigt faavel Gammel⸗Skivehuus fom Ny-Stivehuus til Stive Landfog 





297 
Salling eller Sallingland, 


ber udgjer ben norbveftligfte Deel af Viborg Amt, banner en t Liim⸗ 
fforben udgaaende Halvo, der mod Syd begrendjes af Fjends Herred 
eg Ringfjobing Amt, men mod Veſt adſtilles fra Thifted Amt ved 
Salling- Gund og mod ft fra Aalborg Amt ved Hvalpfund; ved 


Gallings Nordkyſt ligger Sen Fuur eller Fuurland, adffilt berfra 


bed Fuur-Cund. Jordsmonnet beftaaer afverlende af Hoininger og Lav- 
ninger, i WLmindeligher med gode Agerjorder, Hvis Muld og Gand har 
mpasjende Blanding af Meer; ver findes iffun c. 400 Tor. Land Sion, 
jem iffe er Gredffov; ingen fterre Aner, 5 fmaa Indſoer. 

Salling inddeles efter Matriflen i 4 Herreder, nemlig: 

Hindborg Herred, bvortil horer Stive Kjobſtad, c. 14/, 1] M.; 
‘Of 1146 Dor. A. og EC. og c. 73/4 To. Mſt.; Indvaanere 4372, 
hooraf i Rigbftaden Skive 1424. 
Noorre Herred, c. 27/7, 1] M.; Hit. 1592 Tor. A. og E. og 
9 Zor. Mf. ; Sndvaanere 4165. . 
Harre Herred, hvortil horer Sen Fuur, c. 21/, ) M.; Heel. 
Ulb Dor. A. og E. og c. 294, Xo. Mſt.; Indvaanere 3896. 

Redding Herred, c. 27, () M.; Hik. 1245 Mor. A. og E. 
gc. 19, Sb. Mſt.; Indvaanere 3324. 

Den fedvantlige Snddeling blandt Lanbets Beboere er t Norre⸗ og 
Refter-Salling efter en Greendfelinie, ber fan teenkes dbragen fra Stive 


i nordveſtlig Retning gjennem Hindborg Herred til Hjerk-Noer, paa 


ten ene Gide mellem Norre og Harre Herreder famt Stgrftedelen af 
Hindborg Herred, og paa ben anden Gide Rodding Herred og be fire 
veftlige Sogne af Hindborg Herred. J juridiſt Heafeende danne Salling: 
lands 4 Herreder een Jurisdiction. 

3 geiftlig Henfjeende er Sallingland forenet med Fjends Herred til 
tet Brovfti. 


Hindborg Hered. 


Skive Landfogn, en med Skive Kjobſtad forbunden Land-Commune, 
Omgivet af Reſen og Hem Gogne, famt Fends Herred, Ringtiobing 
Unt og Stive-Fjord. Arealet udgjor, indbefattet de faakalote Braarup 
dorder, der findes omtalte ved Sfive Kjobſtad, 3849 Tor. Land, hvoraf 
2504 Thr. i Fjends Herred; Sordsmonnet er deels ſandet, deels leret 
eg muldet. % Gognet findes, forubden nogle mindre Aaer og Be'fe, 

live-Aa, ber, Prinben ben falder i Skive⸗-Fjord, danner Nord⸗ og 
Reltgrendjen for Landſognets ſydlige Deel, fom horer til Fjends Herred. 


19b 


. - 
-— Se @ 


298 Clive Landfogn og Refen Sogn. 


Lanbeveien fra Skive til Holftebro pasferer Gognet. Htk. er 169 Dor 
A. og E., hvoraf 102'/, To. i Matriflen henfores til Hindborg Herre’ 
0g 661/o Lb. til Fiends Herred. 

J GSognet: Byerne Jegerriis med Sfole, Bilftrup, Vinde 
Lund; Hovergaarden Ny-Skivehuns, af Htk. 237/, To. A. og E. 
Gone Gammel-Sfivehuus, Engeborg, Gammelgaard, Aar 
bjerg, Glattrup, Gvanfggaard; Skive Vindmoglle. Balt 
Cognet 40 G. og 56 H., hvoraf 22 G. og 44 H. udenfor Bherne 

Sndvaanere: 440. Hovederbyervet er Sordbrug. J CGognet e: 
2 Tegloerfer, hvoraf det ene producerer c. 200,000 Stf. Muur⸗ oy 
Tagfteen famt c. 3000 St. Orainrgr. 

Landfognet, per er henlagt til Sfive Kjobſtads Kirke, hyrer ti 
Salling Herreders Jurisdiction (Sfive), Biborg Amtftuediftrict og Sfiv 
Leegedijtrict; Ifte Vgkds. Amtets 35te Legd. J Forening med Refer 
banner Gognet een Commune. ' 

Hovedgaarden Ny-SGfivehuus er oprettet i Begpndelfen af vette Aar: 


hundrede og tillagt Storftedelen af Qorderne til ben eldre Herregaard Skivehuus 
(ver iovrigt er omtalt under Skive Rjobftad). 


Nefen Sogn, Annez til Skive S., omgivet af dette, Dalby S. 
Norre eg Fjends Herred famt Slive- Fjord. Kirken, pftlig i Cognet 
1, M. n. for Sfive. Arealet, 1483 Tor. Land, Hvoraf 116 Tor 
Land Slow til Hovedgaarden Krabbesholm, er ujevnt, og FJordsmonne 
er for ftprfte Delen ffarpfandet Muld. Lanbeneien fra Sfive ti 
Pytiebins pasſerer Sognet. Htk. 73%, Td. A. og E. og 38/ 

b. Nit. : 

J Gognet: Bhen Refen med Kirke og Sfole; Hovedgaarder 
KrabbesSholm, af Htt. 217/, To. A. og E., med 210 Tor. Lan 
Ager, 94 Cor. Land Eng, 116 Tor. Land Cfov, 20 Tor. Land udyrke 
Jord, famt af Htk. Feſtegods 4°/, Td.; Gone Refengaard med. e 
betybdeligt Teglvert, Regild; Hagens Vandmolle. Balt i Sogne 
17 G. og 14 H., hvoraf 11 G. og 8 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 22%, Hvis Hovederhoery er Jordbrug. Refengaark: 


Teglvcrk producerer aarlig c. 777,000 Stf. Muurfteen, c. 184,000 Stl 


Tagfteen og c. 12,000 Stk. Sforfteensfteen og Flifer. 

Gognet hyrer til be famme Aminiſtrativ Snpbelinger jom Skiv 
Landfogn; 1ſte Vgkos. Amtets 37te Legd. Kirken tilbprer Sognet: 
Beboere. 


Reſen Kirke har Taarn; fun Taarnet har Hvelving. Bed denne Kirkes Byg 
ningsmaade et at marke, at ben ingen Lavkirke har, ſaaledes fom neeften alle andr 
Landsbykirker; ogfaa bar den et Beenhuus. Tidfigere har der veret et Safriftt ve 
Enden af Sirten, men det er hu nedrevet. Der findes et Epitaphium over Rofen 
trandferne, fom etede Rrabbesholm, opfat 1759. 

Hovedgaarden KRrabbesholm har en {mut Beliggenhed Ye Miil oft fo 
Stive ved Skive⸗-Fiord eller den Arm af Liimfforden, der gaaer ned fil Skive; 
Baggrunven er en Skov og hoie Baller, hvorfra man har en vid Udfigt ove 
Galling-Land, Fiends Herred, Pen Mors og langt ind i Ribe Stift; paa de 
ſydlige Gide af Gaarden omtaler O. Atl. wen deiltg Eng og en Havn, Hvori or 
Binteren ligge Skibe, og paa Fiorden om Sommeren daglig kommende og gagend 
Fartoier.“ Det ſtal fra, forſt af have veret to Bondexgaarde af Kronens Gods 
Sonder⸗ og Norre-Skovshoved, fom Rigsmarſken Niels Hog, Lehnsmand pa 
Skivehuus, tilffiftede fig af Rong Hans, Hvorpaa han fammenlagde dem og giord 
deraf en Hovedgaard, ſom den naſte Cier Rigsraad ver Krabbe til MPftergaart 


Refen, Hem og Delby Sogne. 299 


Lefusmand paa Stivehuus, der var gift med Riels Hage Stifoatter Magdalene 
Banner, faldte efter fig Lrabbesholm; fan opferte Borggaarden i gothif— Stiil, 
med taffede @®avle og 8 Taarne. Bed Iver Krabbes Oatter Dorthe Krabbes 
Gijtermaal med Erik Lykke tom Krabbesholm til denne Familie, verpaa til Familien 
Raas, og fra_bdenne igen ved Salg 1719 for 15,0 Rv. D. C. til Major Frederik 
Sebefted til Ryhave, hois Enke overdrog Gaarden til fin Svigerfen Kammerherre og 
Amimand Garon Berner Rofentrands, fom ogfaa tiltiebte fig bet neerliggende 
Skivehuus. Baron Roſenkrands flyttede Ladegaarden, fom tidligere laae paa en 
pet Bakke bag Sfoven, ned til Borggaarden; han indrettede Gaarden paa moderne 
Sis, og antages ogfaa at have nedbrudt et Taarn, fom forhen var midt paa 
Povedbygningens Daghive. En af ve fenere Ciere var i Slutningen af forrige og 
Begyudetien af dette Aarhundrede Oberfilieutenant de Paulfen, der ligger begravet 


| i Hem Sirfe. JI de forfte Oecennier af dette Aarhundrede eiedes Gaarden af 


optietair Masmusfen og gif fra bam for mere end 30 Har fiden over til hans 


 Svigerfon, ben nuverende Cier. Et gammelt Maleri paa Gaarden vifer, at det 


re — nner rec a” 


ere af be nuverende Taarne far Havt et beit Spiix, famt at Unfferfelen fra 
Borggaarven over Gravene far veret giennem en giirlig Port. Borggaarden er 
endnu tildeels omgivet af Grave, fom dog ikke er meget breve. Hvor Ladegaarden 


m fligger, var forben Have, og fra det omtalte nedbrudte Taarn forte en Vindebro 
over til ſamme. 


Paa Krabbesholms Strand har, fom foran bemarket, Stive Kjobſtad fit 
Unfibsningsfted, for hvis Benpttelfe Byen udreder en aarlig Afgtft til Gaardend Cier. 


Hem Sogn omgivet af Annerfognene Dolby og Hindborg, Bron- 
bum, Hvidbjerg og Sfive S. famt Ringlisbing Amt. Kirken, mint i 
Eognet, */, M. n. v. for Skive. Arealet, 1918 Tbr. Land, er i ben 
fovlige Deel noget baffet med tildeels leerblandede Muldjorder. Af 
Bandlob findes i Sognet en Be, der falder i ben paa Veſt⸗ og Syd⸗ 
grendfen Ipbende mindre Aa. Htk. 1407;, To. A. og E. 

J Sognet: Bherne Hem med Kirke, Preefteqaard og Sfole, og 
Rrarup; Gone Srondumbel, Rurgaard og Haldborg. alt 
i Gognet 32 G. og 18 H., hvoraf 19 G. og 11 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 327. Nordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet borer til Salling Herreders Surisviction (Skive), Viborg 
Amtjinediftrict og Clive Legediftrict; Afte Vgkds. Amtets 31te Legd. 
Gognet banner i Forening med Annegfognene Dolby og Hindborg een 
Commune. Sirfen tilhsrer Gognebeboerne. Preeftelaldets Regulerings- 
fam er 1149 Rd. Prejtegaardens Areal er c. 30 Tbr. Land, af 
3':, Xd. Hit. 

Hem Kirke har et Heit og ſmukt Taarn, FKfelletoft; i Taarnet er en aaben 
Begravelfe med 2 Kifter, hvor Oberfilieutenant de Paulfen og Huftru Hvile. 


Dolby Sogn, Annex til Hem S., omgivet af dette, Hindborg, 
Opdenfe, Refen og Skive S. famt Norre Herred. Rirken, veftlig i 
Gognet, 9/, M. un. n. v. for Sfibe. Arealet, 2241 Tor. Land, ex 
belgeformigt, med deels lerede og deel muldfandede Agerjorder. Et 
mindre Aalgh findes i Sognet. Hovedlandeveien fra Skive til Nykjo⸗ 
bing pasjerer Gognet. tf. 1307/, To. A. og E. og */g To. Mſt. 

J Sognet: Byen Veſter-Dolby med Kirke (temmelig ftor, 
med Taarn, uden Hoelvinger) og Sfole (felles for Dolby og Hindborg 
Gogne), Oſter⸗Dolby, Orenvad, Cruftrup og Eiskjer ere 
fnarere fpredte Beboelfer end egentlige Landsbyer; Ge. Veſtergaard, 
Zolftrupgaarde; Rud Vandmolle. Balt i Gognet 36 G. 
og 19 H. 

Snbbaanere: 362. Hovederhvervet ex Jordbrug. 





300 Hindborg, Oddenſe og Otting Sogne. 


Eognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved 
fognet; lfte Bgtrs. Amtets 30te Legd. Kirken tilbgrer Gogne 
beboerne. 


Hindborg Sogn, Annex til Hem S., omgivet af dette, Oolby 
Oodenfe, Otting og Brondum S. Kirken, midt i Sognet, 1 M. n. x 
for Gfive. Arealet, 1270 Tor. Land, er jeont, med deels leret o 
-peelS ſandmuldet Sordsmon. Htf. 85 Tor. A. og G. 

J Sognet: Byen Hindborg med Kirke (lille, med Taarn, Fijelle 
[ofte); Gone Hostjergaard og Gravgaard. Jalt i Soguet 19 G 
0g 19 §., hvoraf 11 G. og 7 H. udenfor Byen. 

Jndvaanere: 196, bois Hovederhoerv, ligefom i Hovedfoguet, ¢ 
Jordbrug. 

Sognet horer til be ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved 
fognet; 1ſte Vgokds. Amtets 36te Lego. Kirken tilhorer Sognet 
Beboere. 

Efter Hindborg (tidligere Honborg, i Eldre Tider ogſaa ſtrevet Herborg o 
Hernborg) har Herredet Ravn. 


Oodenfe Sogn omgivet af Anneret Otting, Hindborg og Deol 
Gogne famt Norre, Harre og Rodding Herreder. Kirken, midt 
Sognet, 11/. M. n. v. for Sfive. Arealet, 3488 Lor. Land, er bolge 
formigt, med leerblanbdede og fandblanbdede Muldjorder. Htk. 2121, Tr 

. og &. 

J Sognet: Byerne Oddenfe med Mire, Preftegaard og Sfol 
(felles for Oddenfe og Otting Gogne), desuden en privat Bondebhpiffole 
Frammerslev, Neftild, Kaaſtrup, Lille-Ramſing; nogl 
adſpredt liggende Gaarde og Huſe under Benevnelfen Veſtergaarde 
Savſtrupgaarde og Holmhuſe; Gd. Ramfinggaard, af 147, 
Zo. Htf., med 140 Cor. Land Ager, 16 Tor. Land Eng og 40 Tor 
Land Hede, Bligaard. Balt t Sognet 40 G. og 26 H., Hvora 
12 G. og 17 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 407. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet hgrer til Galling Herreders Jurisdiction (five), Vibor 
Amtftuedijtrict og Skive Legediftrict; 1fte Vgfos. Amtets Whe Lege 
J Forening med Anneret Otting danner Gognet een Commune. Kirke 
tilbgrer Gognets Beboere. Preeftefaldets Reguleringsfum er 968 Rd 
Preftegaardens Areal er c. 50 Lor. Land, af Htk. 51/, To. 

Oddenſe Kirke anſees for den ſtjonneſte i Salling, i Betragtning af den ed! 
Stiil, hvori den er bygget af ſtjont hugne Granitfteen, med Taarn og Hvelvinges 
hvilke endnu ere girede med Malerier fra den fatholfle Tin — bibelfle Stykker - 
vel ifte udferte of Kunfinerbaand, men eiendommelige ¢ fit Slags. Byens Rave 
ſtrives i O. Atl. Odinfe. 


Otting Sogn, Annex til Oddenfe Sogn, omgivet -af dette, Hind 
borg os Brondum S. famt Rodding Herred. Kirken, midt t Goguet 
1'/g WM. n. v. for Sfive. Arealet, 955 Tor. Land, er bolgeformigt 
med leers og ſandmuldet Sordsmon. Htf. 59, To. A. og E. 

Sognet beftaaer af Bhen Otting med Kirke (almindelig, mel 
Taarn og Loft). Balt i Sognet 13 G. og 13 H., hvoraf 1 G. o 
7 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 167, der ligeſom i Hovedjognet ere Jordbrugere. 


Brondum og Hvidbjerg Sogne. 301 


Sognet herer til de famme Nbminiftrativ-Gnddelinger fom Hoved- 
fognet; lfte Vgkos. Amtets 33te Legd. Rirken tilberer Sognets 
Beboere. 


Brondum Sogn omgivet af Annexet Hvivbjerg, Hem, Dolby, 
Otting og Bolling S. ſamt Rodding Herred og Ringkjobing Amt. 
Kirken, midt i Sognet, 1 M. v. n. v. for Skive. Arealet, 1983 Tor. 
and, er bolgeformigt med leer- og ſandmuldet Jordemon. Htk. 
1391, Td. A. —* 

J Sognet: Byerne Brondum meb Kirke, Preftegaard og Skole, 
Grove og Rettrup; Gr. Norregaard. Balt i Sognet 29 G. og 
29 H., hooraf 10 G. og 3 H. ubdenfor Byerne. : 

Indvaanere: 304. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Sfive), Viborg 
Amtftuerviftrict og Sfive Legediftrict; 1fte VBgfos. Amtets 32te Leægd. 
Soguet banner it Forening med Annezet een Commune. Kirken tilborer 
Eognets Beboere. Gognet hav Andeel i det i Haaſum S. i Nodding 
ferred liggende Chriftens Hofpital. Preftefalvets Reguleringsfum er 
1051 Rv. Preftegaardens Areal er 67!', To. Land, hvoraf c. 35/, Tb. 
and Gng, c. 114/o To. Land Here, af c. 77,4 To. Hit. 

Brondum Kirke har Taarn og fladt Bjelfeloft. J Choret hanger en ftor 
Tavle af Tree, fom foreftiller Preften Morten Brondum med 2 Huftruer og 8 Born ; 
gan ffal i en Srig med Sverrig have kjobt Gogneté Beboere frie for Jndqvartering. 

Af de flere Landsbper { Ltimffordend Rerhed af Navnet Brondum *) 
antager Prof. C. Paluban. Milter i fin Leonetsbeffrivelfe over den fyenfte Biftop 
Sené Anderien Beldenal, Ovenfe 1837 (2den iba.) GS. 99, at bet ev ber, at denne 
merfelige Prelat, fom netop oplevede Ratholiciémené Undergang her i Landet 
(ban deve Mde Jan. 1537 i Lybek), var fedt (Aaret er ubefjendt); band Fader 
par en fattig 2andsby-Sfomager. - 


Hvidbjierg Sogn, Annex til Brondum S., omgivet af dette og 
Hem S. famt Ringfisbing Amt. Kirken, midt i Sognet, */, Mt. v. 
for Sfive. Arealet, 1993 Tor. Land, er belgeformigt, med leers o 
ſandblandede Agerjorder. Htk. 937, To. A. og E. og 3%’, Tb. Mit 

Sognet bejtaaer af Byen Hvidbjerg med Kirke (lille, med Taarn, 
fladt Bijelfeloft) og Stole; nogle Hufe eller Gaarde under Benevnelfen 
Bending; Gone Mol gaard og Dolmgaarn; Rrarup Bands 
mellbe. Salt t Cognet 25 G. og 14 H., hvoraf 14 G. og 8 H. 
ubenfor Byen. 

Indvaanere: 313, hvis Hovebderhverd er Jordbrug. J Sognet et 
lille Teglverf. 

Sognet horer til de famme Adminijtrativ-Bnodelinger fom Hoved- 
lognet ljte Bgkos. Amtets 29de Legd. Kirken tilhgrer Sogne⸗ 

eboerne. 


Boling Sogn, Annex til Balling Sogn i Rodding Herred, 
omgivet af dette Herred og Brondum S. Kirken, i Gognets Nordveft - 
fide, 11/, Mt. vb. n. v. for Sfive. Arealet, 1187 Tor. Land, er belge- 


*) En anden Kirkeby Brondum (Store-Brendum) ligger i Hellum Herred i Malborg Amt, og Liles 
rendum { Balam Gogn famme Herred, men begge temmelig tangt fra Qtimiforden; beéuden 
faves er Brondum i Galling Sogn i Siler Herred, Aalborz Amt, iffe langt fra Leger. 





302 - Rorre Hervred. 


formigt. Jordsmonnet er deels fand= og deelé leermuldet. GHtf. 835’, 
Td. A. og E. 

Soguet beftaaer af de famlet liggende Bher Solling-Wfterby og 
eGefterbh med Kirke (fimpel, med Taarn, ubden Hvelvinger) og 
Skole; Gd. Refsgaarde. YJalt i Sognet 20 G. og 22 H., hvoral 
10 G. og 11, H. ubdenfor Berne. 

Sndvaanere:* 213. Hoveberhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Sfive), Viborg 
Amtftuediftrict "4 Skive Legediftrict; 1fte Vgkds. Amtets 34te Regd. 
Rirten tilhgrer Gognets Bebvere. 


Marre Herred. 


Selde Sogn omgivet af Annexet Aafted i Harre Herred, Junget 
og Forum S. famt Ltimfjorden. Kirken, veftlig i Sognet, 3 M. n. 
for Skive. Arealet, 2819 Tor. Land, er noget battet og deels af 
fanbdet, deels af leermüldet Beffaffenhed. Htk. 2015,, To. A. og EC. og 
21/, Td. Diff. 

J Sognet: Byerne Selde med Kirke, Preftegaard, Sfole og Vind— 
molle, Floutrup og Lendum; Hovedgaarden Sielvgaarb, af Htk. 
25'/g Td. A. og E. med 336 Tor. Land Ager, 40 Tor. Land CEng, 
4 Tor. Land Skov, 70 Tor. Land Mofe, Rjer og Herve (famt Selve 
Sogns Konge⸗ og Mirketiende); Gone Eſkovgaard, Veſter-Moi— 
bef, Branden (hvorfra Overfart til Fuur) og Badum. Jalt i 
Sognet 45 G. og 40 H., hvoraf 19 G. og 20 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 503. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Skive), Viborg 
Amtftuediftrict og Skive Legediftrict; 1fte Vgkds. Amtets 2det Lego. 
Med Anneret banner Sognet een Commune. Kirken tilhorer Cteren af 
Hvvedgaarden Rjeldgaard. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1347 Rod. 
Preftegaardens Areal er 73 Xr. Land, af 11 Tor. Hik. 


Selde Kirke beffrived i O. Atl. fom en ſmuk og anfeclig Landsbykirke, overalt 
teffet med Bly, i Koréform, med Taarn, hvorpaa et fiirfantet Gpiir. Under den 
fondre Udbygning en hvalvet Begravelfe med et Cpitaphium af Marmor, for 
Familien Que, fom har etet Kieldgaard. Forend Selde Kirke blew bygget, flal ber 
paa RKieldgaards Mart have ftanet en Kirke, kaldet Lund Rirfe, paa en Bakke, 
fom endnu, ba O. Atl. udtom, hed Lunds Hoi. J Moferne findes Spor af fordums 
Sfove t dette Gogn, fom nu ere aldeles forfoundne. 

DHovedgaarden Kieldgaard, egentlig Kildegaard, har Navn af en Kilde, ſom 
bar fit Udfpring tet ved Gaarden. Den horte i den ftatholfle Tid til Biborg 
Bifpeftolsé Gods, fom ved Reformationen tilfaldt Kronen. 1558 fom Kifeldgaard 
ved Mageffifte fra denne til Jorgen Hog; derpaa tilperte ben Ove Suul, Jens 
Sunl, Statholder i Norge, hvis Datter Chriftenze Juul bragte den til Jergen 
Rofenfrands Hofmefter i Gores, Cancelliraad Bernt Due, Cier af Kraftrup og flere 
@aarde, (+ 1669), hans Gon Oberft Manderup Due, fom 1709 folgte Gaarden 
tif Herlovy Stjernbolm, Hvis Familie berpad efede den indtil Slutningen af forrige 
Aarhundrede. Dennes Sonneſon Frederik Stjernholm opferie, efter en paa Muren 
anbragt Inſcription, 1787 den nuverende Hovedbygning af ſolid Grundmuur, een 


Sunget Sogn. 303 


Gtage med Ovift, med to Floie af Bindingsvert. Bygningsmaaden er Rutidens 
alminbdelige. Mellem Borggaarden og tabegaatben findes endnu dobbelie Grave, 
paa be 3 andre Giver enfelte. Nord og velt for Gaarden maa i eldre Tid have 
paret Morads udenom Gravene; visfe folded alle af den ovennevnte tet ved 
Gaarden udfpringende Kilde. Paa et Sted i Haven hoor Gaarden tidligere har 
facet, rimeligviid paa ben Tid, da den efter Sagnet blev beleiret og indtaget af 
Stipper Clemens (1554), findes Spor af Muurverf og Grave. Bed Begyndelfen 
af dette Aarhundrede tilporte Kjeldgaard tifligemed Dftergaard Rammerraad Moller, 
ber bortfofgte en Deel af Godjet. Gaarden etedes derefter i et Par Decennier af 
preprietait Rysfum, Hvis Ente folgte ben 1838 for 38,000 Rd. til Jegermeſter 
osfel, dex atter folgte ben 1858 for c. 70,000 Rv. tif den nuveerende Eier. 
Eſkov flal efter D. Atl. tidligere undertiden vere faldet Sfovgaard. 


Junget Sogn omgivet af Annexet Torum, Selde, Grinderslev 
og Tife Cogne famt Liimfjorden. Kirken, nordlig i Sognet, 2°/, M. 
n. for Skive. Arealet, 2339 Tor. Land, er noget baffet, med deels 
fandmuldede og deelS leermuldede Agerjorder. Htk. 1445/, To. A. og E. 
og a’, 2D. Wee. 

3 Sognet: Bherne Funget med Kirke (med Taarn) og Bind- 
mele, PBreeftegaarden noget fyd for Byen, Grettrup og Stove: 
Hovedgaarden Sungetgaard, c. 30 Tor. Htk. A. og E. (c. 120 Bor. 
Ht. Bendergods, famt Kirketienden af Junget, Torun og Tife Sogne); 
Gone Sfammergaard, Brofholmgaarde. alt i Gognet 20 G. 
0g 24 H., bvoraf.6 G. og 5 H. udenfor Byerne. 

Snbdpaanere: 350. Hovederhvervet er Sordbrug; desuden iffe ube- 
tydeligt Fiffert og nogen Affetning af Vor og Honning. 

Gognet horer til Salling Herreders Qurisdiction (Sfive), Viborg 
Amtftuediftrict og Skive Legediftrict; 1ſte Vglds. Amtets 6te Lregd. 
Sognet banner i Forening med Anneget een Commune. Kirken tilbgrer 


— « Gerne af Hovedgaarden Sungetgaard. Til Fattige i Sognet ere nogle 


Legater henlagte. Preeftefaldets Reguleringsjum er 1314 Rd. Prefie⸗ 
gaardens Areal er 75 Tor. Land, af c. 9'/, Tr. Hik. 


3 Grettrup By, fom fordum har veret et oan for fig felo, bar ftanet en 
Rirfe, fom Rong Chriftian IT. 1552 befalede-at flulle afbrpdes, og SGognefoltet at 
fege Sunget Kirke. Efter D. Utl. IV. faaeds endnu dengang Rudera af Grettrup 
Rirfe, ,og Benderne” — figes der — ,beere endnu et Slags Erbodighed for Kirke⸗ 
gaarden, ed det be iffe grave paa ben.” Den forrige Preftegaard i Grettrup 
vedbley derimod indtil Aar 1824 at benyties fom Preefiegaard for Rabofognet Life, 
faalenge dette var et eget Gognefald (fee dette). 

Hovedgaarden Jungetgaard, beliggende ved Liimfforden, er en gammel 
Derregaard, der ligefom den nerliggende Herregaard Hegnet i SGlutningen af det 
lode 0g igfennem det 16de Aarhundrede tilhorte Familien Skeel. Den ſidſte Cier af 
denne Slaegt var Albert Steel, der for fin voldfomme Adferd omfider maatte bode 
med Livet; i Maret 1600 havde han paa Pintfemarfedet i Aalborg drobt Niels Juul 
til Rongftedfund, hvorfor han ifelge Forlig erlagde en Mandebod af 2000 Rr., 
fom ved den juulfle Families Dotation af 1604 endnu tilperer Viborg Stole fom 


odet juulſte Legat.“ Albert Skeel bleo vel berefter ved Kong Chriftian IV.'s Reers 


verelie i Viborg 1608 udnavnt til Ritmefter af den gule Fane (et Par Kompagnier 
heervede Soldater); men efterat ban fenere paa Viborg Landsthing havde ihjel⸗ 
faftet en Landsthin Sherer eller Stokkemand, blev ban henrettet ¢ Januar 1608 
(jft. Urfing Beffr. af Biborg S. 198). Hand Datter bragte ved Giftermaal Gaarden 
il Familien Bilde, fom etede den i det 17de 0g Begpndelfen af det 18de Aare 
hundrede. 1765 ijobte Hofjunter Holger Gebefted den for 29,000 Rv. D. C. 
Den havde dengang. 39 Tor. Htk. Hovedgaardstart, 308 Tor. Htt. Bondergods 
3 72 Tor. matr. Tiende-Htf. J SGlutningen af forrige Aarhundrede fiebtes 
Gaard og Gods af A. M. Ovifigaard og ex fenere forbleven hos dennes Familie. 





304. | Torum og Mybjerg Sogne. 


Torum Sogn, Annez til Junget S., omgivet af dette, Rybjerg 
eg Selbe S. famt Harre Herred. RKirfen, ſydveſtlig i Gognet, 244 We. 
n. for Skive. Arealet, 2909 Tor. Land, i Oſtſiden neget hpitliggende, 
ec belgeformigt med muldſandet og muldferet Jordemon. Cn Aa, 
inn ccnp ea a, danner Gognets Sodgreæendſe. Htf. 196*/, Xd. 

. og &. 

J Gognet: Bherne Forum med Kirke, Mogeltorum med 
Sfole (felles for Sunget og Corum Gogne), Lille-Torum og Hinnes 
rip; nogle Gaarde og Hufe under Benevnelfen Wfter-Migibek; 
Avlsgaarden Aagaardsholm, af Ht. 17 Tor. WA. og E.; Gd. 
Lorum Praftegaard. Galt i Sognet 41 G. og 61 H., hooraf 
16 G. og 32 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 501, hvis Hovederhoerd er Jordbrug. Desuden Have 
Beboerne negen Affetning af Vor og LHonning. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved— 
fognet; 1ſte Vgkds. Amtets 19de Legd. Rirfen tilbgrer Cierne af 
Hovedgaarden Sungetgaard i Hovedfoguet. | 

Forum Kirke bar Taarn og en Uvbygning paa nordre Side med Hvalving. 
Gra LilleeTorum ftriver fig Familien Torm; her var nemlig dens Stamfader Mag. 
Grif Oluffen Torm, Stiftsprovft i Sfelland og SGognevreeft til Frue Lirke i 
Kjobenhavn, foot 18de Septbr. 1607, (fee Dftergaard i Aafted Gogn). 


Mybjerg Sogn, Annex til Roslev S., hvoraf Storftedelen horer 
til Garre H., omgivet af dette, Torum, Grindersled og Sebjerg Gogne. 
Siren, midt t Gognet, 21/, Mt. n. for Skive. Arealet, 2620 pr. 
Lanb, er bolgeformigt, med deels muldblandede Ganbdjorder, deels leer 
blandede Muldjorder. Gn Wa, Hinnerup⸗Aa, banner Sognets Mord 
graendſe. Landeveien fra Skive til Nykjobing pasferer Gognet. Hik. 
165*/, To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Kirkeby med Kirke og Skole, Rybjerg, 
Ilbjerg, Yttrup og Heftbetk; Gone Rybjerggaard og Holm= 
gaard. Salt i Sognet 42 G. og 37 H., hvoraf 15 G. og 26 H. 
ubdenfor Berne. 

Snbdvaanere: 463. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet borer til Salling Herreders Jurisdiction (Sfive), Viborg 
Amitftuedijtrict og Skive Legediftrict; Ifte Vals. Amtets doe Læegd. 
Sognet banner i Forening med Hovedfognet een Commune. Kirfen 
tilbgrer Sognebeboerne. 


Sognet benevnes efter Rybjerg, i Hotlfen By dog ikke Kirken Tigger, men, 
fom ovenfor anfert, i Rirfeby. Det er en gamme! og ftor Bygning med Taarn 
og Fielleloit, famt et Graveapel, der danner en Udbygning paa ven fondre Gide, 
for Familten Haftrup tit Estier, fom i Midten af forrige Aarhundrede etede denne 
give ; be i Capellet forhenftanende Lighifter eve i Efteraaret 1854 nedgravede pad 

rkegaarden. 
Rybjerg Sogn er den bekjendte Kiobmand Eonferentsraad Niels Rydberg, 
Gon af en Keftebonde i dette Sogn, foot 1725, fiden Grosferer i Kjobenhavn og 
Gter af Objerggaard og Frederifsgave Godfer, + 1804 (jfr. lfte B. S. 678). 


Grinderslev Sogn omgtvet af Annezfognene Gronning og Tiſe, 
Sebjerg, Rybjerg og Junget S. famt en Arm af Liimfjorden (Ooatp 
Gund). Kirken, midt i Sognet, 2 M. n. for Skive. Arealet, 5052 

Tor. Land, Hooray enveel Sfow (Eskjcer Skov, Skjerriis Skov) 


Grindersleo Sogn. 306 


ber iffe er Fredſtov, er bylgeformigt, med muloleret og muldfandet 
Sordsmen. Nordlig i Gognet findes Brokholm⸗So. Landeveien fra 
Halborg til Nykjobing og Skive pasferer Cognet. Htk. 299 Tor. 
A. og E. og 27/,, To. Mit. 

3 Segnet: Boerne Grindersled med Rirke og Sfole, Breum 
med Srejtegaard, Miogenftrup med Sfole, Rerup, Stoubh og 
Beismark; Hevergaurdene Grinderslevflofter, af Htf. 32 Tor. 
Ager og Eng; Norgaard med Vindmelle, af Htk. 411, To. A. og E., 
booraf 2 Lor. Htk. Fejtegods; Aftrup med Vindmolle og Udſtibningsſted 
ved Aftrup-Vig, af Htk. 27°/, To. A. og E.; Eskjcer med et Tegloerf, 
af Hf. 31%, To. A. og &., 3), To. Skſt., med et Areal af 547 Tor. 
Zand, Hroraf 301 Tor. Land Ager, 23 Tor. Land Eng, 120 Tor. Land 
Gfov, 18 Tor. Land Moje og Kier, 85 Tor. Land udbhrfet Sord 
(Werne Stores og LillesRotholm i Ltimfjorden nordoft for Tife 
Cogn, famt en Lyngbakke med Leer og Mergel); Avlsgaarden Lange ss 

aarp, af Htf. 22 Lor. Ager og Eng med et Areal af 354 Tor. 
fan ; Gene Havgaard, Vibgigaard, KRnudsgaard, Sleitrups 
gaard, Ottoborg, Arellund; Estjer Vinomglle, Rufted 
Banbs og Vindmolle. Balt i Sognet 45 G. og 82 H., hvoraf 
19 G. og 29 H. udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 834. Sordbrug er Hovederhvervet. Ved Eskjcer 
Teglveerf produceres aarlig c. 500,000 Stk. Muurſteen. 

Sognet herer til Salling Herreders Jurisdiction (Skive), Viborg 
Amitftuediftrict og Skive Legediftrict; 1fte Vgkds. Amtets lfte Lego. 
Gegnet banner med Grenning Gogn een Commune. Sirfen tilbgrer 
Beboerne i Cognet. Med Unbtagelfe af, at en Capital, ftor 50 Rd., 
er indvunden ved Overbragelfen af et Feftebunés til en anden Fefter, 
ex Prejtefaldets Reguleringsfum 1544 Rd. uforandret. PBreftegaardené 
Areal er 49 Tor. Land Ager og 19 Cor. Land Hebe, af Htk. c. 6 or. 


Den nuverende Herregaard Orindersleollofter var i Middelalveren et 
Rlofter for regelbundne Rannifer af St. Augufting Orden, vet enefte Klofter i 
Salling. Det omtales forſte Gang 1176, da Biffop Niels af Viborg ftiftede et 
Broderſtab eller Patronatéforhold mellem fin Domkirke og St. aes Kirke i 
Grinderslev. 1531 fik Hans Pogviſt af Kong Frederik 1. Stadfaſielſe paa dette 
Rlofter, hvormed han af den fidfte fatholffe Biffop i Biborg Sergen Friis var 
bleven forlebnet, og Maret derefter oplod den fidfte Prior det til Seppe Friis, Lehns⸗ 
manp i Gfive. Efter Reformationen, da det med det ovrige geiftlige Gods blev 
inddraget under Qronen, var dette Klofter forft pantfat til forPjellige Adelsmæend, 
og blev 1581 af Kong Frederif Il. ved et Mageffifte overlant Chriftoffer Lykke, hvis 
Familie derpaa lenge eiede det nu til en Herregaard forvandlede Rlofter. J denne 

amilies Beſiddelſestid, der udficatte fig tif Glutningen af det 17d0e Aarhundrede, 
{eo Gaarden af ny opbpgget, faa at ben nuverende Herregaardsbygning er fore 
fliellig fra den gamle Rlofterbygning. Gaarden blev omtrent 1760 ſolgt med 
$1 Tor. Htf. Hovedgaardstart, 208 Tor. Htt. Bondergods og 26 Tor. matr. Tiendes 
Hit. for 19,000 Rv. D. C. til M. Biorn, Hovis Famille eiede den indtil for et Par 
Decennier ſiden, Hoorefter den fenere et gaaet over tif andre Eiere. 

Den ved Herregaarden liggende Sognekirke er Kloftrets gamle, St. Peder 
indviede Kirke. Den horer tffe til de ſtorre Kloſterkirker, men er forsvrigt ſmukt 
bygget af tilhugne Rampefteen og hvelvet, med Taarn, og har en Udbpgning mod 
Rerd, dex ligner en Roftergang. J Daugaards RKofterhiftorie anferes derhos, at 
Rirfen par en herlig Refonants, men endeel uffignne lutte Stole og Pulpiturer 
vempe Gienlpden noget. Flere Begravelfer findes i denne Kirke for be forrige 
Giere af Herregaardene Grinderslevtlofter, Norgaard, Aftrup og Estier. En fmul 


20 





306 Grindersleo og Grenning Gogne. 


Altertavle (Chriftus og Difeipfene i Emaus) bleo i Aaret 1841 forceret Kirken 
Dronning Caroline Amalie. - 

Norgaard er en gammel Dervegaard, fom Hvis forfte beffendte Eier D. A 
nepner Sti Munk 1471, derpaa Bertel Kaas, og fenere Folmer Rofentrands, Obe 
Valdemar Lyfe ttl Grinderslevflofter, Knud Ulfeld, Corfits Ulfelos gldſte Brove 
hvorefter flere andre Ciere. 3 dette Aarhundrede eiedes den, efterat Bondergodt 
par afbenbdet, i Lengere Tid af Proprietair M. Opiſtgaard, og derefter af Pr 
prietair Edermann, der for et Par Aar fiden atter har afhendet Gaarden. 

Uftrup er ligeledes en gammel Herregaard, fom baade for og efter Reform 
tionen Tenge bar tilhort be Suuler med Stfernen. Allerede c. 1440 nevnes Sov 
Suul til Aftrup, Fader til Biffop Hartvig Quul i Ribe. Fra Familien Suul fo 
ben til Gamilien Friis, og tilberte berpaa Oberftlieutenant Rrufe, Oberft Bern 
Parsberg til Eskjer, Gebeimeraad Claus Reventlow, fom blev gift med Sid: 
neonted Enfe; af pam folgtes Aftrup 1749 til Peder Malling, fenere Borgermeft 
i Viborg (Faber til Stataminifteren Gehetmeraad Ove Malling), ber gienopbygge 
den ba ganffe forfalone Borggaard; han afhendede igfen Ctendommen 1766 | 
Ctatsraad Arel Lasſen, ber etede den til Slutningen af forrige Aarhundrede | 
bortfolgte en Deel af Bondergodſet. J dette Aarhundrede tilherte den i et P 
Decennier Kammerraad Tram, fenere Proprictair Moldenhawer, og ſiden Nar 
1845 Cancelliraad Th. Funder. 

Hovedgaarden Esticr, beliggende i Nerheden af Hvoalpfunw, fom fett 
Liimfiorden i Forbinvelfe med Sfivefford, nevned i O. Atl. fom en af ve bed 
Gaarde i Salling, med god Sfov, Fiſteri i Liimfforden, Teglbranderi o. f. 
Denne Gaard tilberte lenge Familierne Hog, Lykke og Parsberg, derpaa Geheim 
raad Glaus Reventlow, fom 17560 folgte ven til Suftitéraad Mads Haftrup (+ 1767 
der 176] opferte en ny, {mul og velindrettet Hoveddpgning af Grundmuur, 3 Fle 
med Kielder; under endeel af den midterfte Flot er Kielderen Hoelvet med fve 
Piller og Buer, fom efter Bygningsmaaden at bemme er meget gammel, og fe 
banner Fundamentet for ben berpaa opferte Bygning. Borggaarden er Hee 
vingiven af Grave af 7-8 Fors Dpbde og 27—30 Alens Bredde; disſe Gra 
have Afleb igiennent Sfoven tif en Eng, fom dermed overrisles, og Aflob 
erftattes ved Beeld, fom ere t Gravene. 0b Slutningen af forrige Aarhundre 
tifherte Est{er Suftitsraad, fenere Generalfriggcommisjair O. tange, og dereft 
eiedes den i langere Lid af Ctatéraad og Suftitéfecretair it Viborg Overret Hem 
Soban de Leth (+ 1845); han afhæendede Bondergodfet og folgte omtrent i Aar 
1830 Gaarven til Rammerraad Gronbech (+ 18585, hvis Ente nu eter den. 

Avlsgaarden Langesgaard er en i Slutningen af forrige Aarhundrede 
Suftiteraad Lange opfert Parcelgaard fra Hovedgaarden Estjer; den bleo 18: 
folgt for 60,000 Rv. til fin nuverende Cier. 


_ Grenning Sogn, Anner til Grinderslev S., omgivet af dette 
Lyby og Bebjerg Gogne famt Sfive- Fjord. Rirfen, mit i Gogne 
1*/, M. n. for Sfive. Arealet, 1964 Tor. Land, er noget baffe 
med beels lerede og deels fanrede Mtuldjorder. J Sognet findes | 
mindre Aalob, der falder i Sfive- Fjord. . Htf. 108, So. M. og 
0g 3/4, Sd. Mſt. 

3 Sognet: Gronning Kirke, Berne Siter-Gronning me 
Sfole, Veſter-Gronning og Gronriis; Go. Tordal. Salt 
Sognet 21 G. og 26 H., hvoraf 3 G. og 12 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 296. Hovederhvervet er Sordbrug. 

Cognet berer til de ſamme AdminiftrativsInddelinger fom Hovet 
fognet; 1ſte Bgfrs. Amtets Bdie Lego. Kirken tilhgrer Gogn 
beboerne. 

Gronning Kirfe har Taarn, men ingen Hvelvingers den befirives i den fore 


liggende Reretning fom [ys og venltg. Sftedetfor Altertavle findes en Niche me 
ben hebraiſte Snfcription: Herren. 


Fife Cogn, Annex ttl Grindersleo S., omgivet af dette og Sunget S 
jamt Hvalp-Sund. Kirken, fydlig i Gognet, 2'/, Dt. n. for Sfive 


Rife, Febjerg og Lyby Sogne. ; 307 


Arealet, 2646 For. Land, er noget baffet, med leermuldet og ſandmuldet 
JerbSmon. Lanbdeveien fra Aalborg til Nykjobing og Skive padsferer 
Gognet. Htk. 1357), Io. A. og E. 

3 Gognet: Tiſe Kirke (med Taarn, ubden Hvelvinger, tekket 
med Bly); Bherne Sonder⸗Tiſe med Sfole, Norre- Life og Tifes 
Zerp; Gone Dalsgaard, Gundepre, Hedegaarde, Ofter— 
Heguet og Berjtinggaard. Balt i Sognet 42 G. og 28 H., 
 bperaf 16 G. og 18 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 410, der, med Undtagelf: af at be Have noget 

Erhverv ved Fijferi, ere Jordbrugere. 

SGognet herer til de famme Aominiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fegnet; ifte Vgkds. Amtets Hte Legd. Gognet banner en egen Com— 
mune. Stirfen tilbgrer Gierne af Hovedgaarden Sungetgaard i Sunget S. 

Rife Sogn var tidligere et eget Gognetald, hvis Preeftegaard, Gretterup, dog 


face i Sunget Gogn (fee foran); tfelge fol. Refkr. af 12te Mai 1824 blev Sognet 
heulagt jom Anner til Grinderslev Paftorat. 





Jebjerg Sogn omgivet af Annezet Lyby, Grenning, Grinderslen 
og Rybjerg S. famt Harre Herred. Kirken, ſydlig i Sognet, 1* > M. 
t. for Clive. Arealet, 2204 Tor. Land, er belgeformigt med leer⸗ 
atigt Sorpsmon. Sydveſtlig i Gognet har en Arm af Hinnerups 
Ha fit Udſpring. Htt. 1267/, To. A. og G. 

3 Sognet: Byerne Sebjerg med irfe (mer Taarn og Rielle. 
left), Brejtegaard og Stole, Nannerup og Tuftrup; Gd. Bro 
aing. alt i Gognet 32 G. og 35 H., bhvoraf 13 G, og 18 H. 
wenfor Berne. 

Sndvaanere: 409. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (five), Viborg 
| Umtftuedtjtrict og Sfive Legediſtrict; Ifte Vgkds. Amtets Sbe Legd. 
Eognet banner een Commune i Forening med Annegfognet. Rirken til- 
herer Gognebeboerne. Preftefaldets Reguleringgjum er 1152 Rd. 
' Rreftegaardens Areal ubgior, foruden nogen Hede, c. 40 Tor. Land 
Ager, af Htt. c. 6 Tor. 


Lyby Sogn, Annex til Gebjerg S., omgivet af dette og Gronning 

G., Harre og Hindborg Herreder famt Skive-Fjord. Kirken, veijtlig i 
Cognet, 1 Mt. n. for Skive. Arealet, 3044 Tor. Lund, er bolge— 
| formigt med lerede Muldjorder. Ved SGognets Mitgrendfe lober en 
‘Wa, ver bar Udlyb i Sfive-Fjord. Landeveien fra Sfive til Aalborg 
pasjerer Gognet. Htk. 1951/, To. A. og E. 

3 Sognet: Byerne Veſter-Lyby med Kirke, Oſter-Lyby med 
Ekole, Boftrup of Intrup; Gv. Dalgaard; Lyby Bind= og 
vandmolle. Salt i Sognet 38 G. og 21 H., hvoraf 17 G. og 
ld H. udenfor Berne. | 

Indvaanere: 399, bois Hovederhverv er Sordbrug. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
Fanet; Ifte Byfos. Amtets Toe Legd. Kirken tilhorer Sognebebocrne. 
| 2ybp Kirke har Taarn og Fielleloft; efter ven foreliggende Beretning er der 
| for ite * ange Wathen no Ons a ei vtte af om are Ende; boa er det 
| ttdnu en fang Kirke. Denne Kirke er bleven hiſtoriſt meerfelig derved, at i Kong 
Valdemar Atterdagé ſidſte Regieringstin forfamfede fig her Adelen og de fornemfte 


20 * 





ere EEE IEEE EI 





306 Grindersleo 0g Grenning Gogne. 


Dronning Caroline Amalie. 
Norgaard er en gammel Herregaard, fom Hvis forfie beffendte Eier DO. At 
neoner Sti Munk 1471, derpaa Bertel Kaas, og fenere Folmer Rofentrandé, Ober 
Valdemar Lykke til Grinderslevflofter, Knud Ulteld, Corfits Ulfelds celofte Brove 
hvorefter flere andre Eiere. 3 dette Aarhundrede eiedes den, efterat Bondergod| 
var atbendet, i lengere Tid af Proprietair M. Ovifigaard, og derefter af Pr 
prietaic Edermann, der for et Par Aar fiden atter har afhendet Gaarden. 

Aftrup er ligeledes en gammel Herregaard, fom baade for og efter Meforme 
tionen feenge har tilfpert be Suuler med Stiernen. Allerede c. 1440 neones Iv 
Juul til Aftrup, Fader tif Biffop Hartvig Juul i Ribe. Fra Familien Juul fo: 
ben til Familien Friis, og tilberte derpaa Oberftlieutenant RKruje, Oberft Bern 
Paréberg ttl Estfer, Gebeimeraad Claus Reventlow, fom blev gift med Sidi 
neonted Enke; af bam folgted Aftrup 1749 til Peder Malling, fenere Borgermeft 
i Viborg (Fader til Statsminifteren Geheimeraad Ove Malling), ver gienopbygget 
ben ba ganffe forfaldne Borggaard; han afbanbdede igfen Ctendommen 1766 | 
Ctatéraad Arel Lasfen, ber etede den til Glutningen af forrige Aarhundrede ¢ 
bortjolgte en Deel af Bondergodſet. J dette Uarhundrede tilhorte ben i et Pr 
Decennier Kammerraad Tram, fenere Proprietair Moldenhawer, og ſiden Aar 
18145 Gancelliraad Th. Funder. 

Hovedgaarden Eéffer, beliggende i Nerheden af Hvalpſund, fom fertte 
Liimfiorden i Forbinvelfe med Sfivefford, nevnes t DO. Atl. fom en af de bedf 
Gaarde i Galling, med god Sfov, Fiffert i Litmfforden, Teglbranderi o. f. % 
Denne Gaard tilherte lenge Familierne Hog, Lykke og Parsberg, derpaa Gehetme 
raad Claus Reventlow, fom 1750 folgte ben tif Juftitsraad Mads Haftrup- (+ 1767, 
der 1761 opforte en ny, fmuf og velindrettet Hovendygning af Grundmuur, 3 Flsi 
med Kjelder; under endeel af den midterfte Flot er Kielderen Hocelvet med [ve 
Piller og Buer, fom efter Bygningsmaaden at domme er meget gammel, og fo 
banner Funbdamentet for ben derpaa opferte Bygning. Borggaarden er heel 
vmgiven af Grave af 7-8 Fors Dpbde og 27—30 Alens Bredde; disſe Grav 
have Aflob igiennem Stoven til en Eng, fom dermed overrisles, og Aflobs 
erftattes ved Bold, fom ere i Gravene. nod Glutningen af forrige Aarhundret 
tilhorte Estjer Suftitsraad, fenere Generalfrigécommisjair O. Lange, og derefte 
eiedes den i langere Tid af Ctatsraad og Suftitejecretatr i Viborg Soerret Henr 
Soban de Leth (+ 1845); han affeenvdede Bondergodfet og folgte omtrent i Aare 
18380 Gaarven til Rammerraad Gronbed (+ 18585, hvis Enfe nu eter den. 

Avlsgaarden Langesgaard er en i SGlutningen af forrige Aarhundrede ¢ 
Suftitéraad Lange opfert Parcelgaard fra Hovedgaarden Estjer; den bley 185 
folgt for 60,000 Rov. til fin nuverende Cier. 


— Grenning Sogn, Annex til Grinderslev S., omgivet af dette 
Lyby og Sebjerg Gogne famt Sfive- Fjord. Kirken, midt i Gognet 
11/, M. n. for Sfive. Arealet, 1964 Tor. Land, er noget baffet 
med beels [erede og deels fandede Wtuldjorder. J SGognet findes e 
mindre Aalob, der falder i Slive- Fjord. Ht. 108, Cd. A. og E 
eg 3°), So. Mſt. 

3 Sognet: Gronning Kirke, Bherne Oſter-Gronning met 
Skole, Befter-Gronning og Gronriis; Gr. Tordal. Falt 
Gognet 21 G. cg 26 H., hvoraf 3 G. og 12 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 296. Pernt otvarin er Jordbrug. 

Sognet borer til de famme AdminijtrativsInddelinger fom Hoved 
fognet; Ifte Vokds. Amtets Bdie Lego. Kirken tilhgrer SGogne 
bebverne. 

Gronning Kirke bar Taarn, men ingen Hvelvingers den beffrives i den fores 


liggende Reretning fom [ys og venltg. Bftedetfor Wltertanle findes en Riche mek 
den hebraiſte Inſcription: Herre. 


Rife Cogn, Unnez til Grinderstev S., omgivet af bette og Sunget ©. 
famt Hvalp-Sund. Kirfen, fydlig i Gognet, 2'/, Dt. n. for Sftve. 


Altertavle (Chriftus og Difciplene i Emaus) blev ¢ Aaret 1841 foreret Kirken 


Rife, Febjerg og Lyby Gogne. . 307 


Arealet, 2646 Tor. Land, er noget bakket, med leermuldet og ſandmuldet 
gordsmon. andeveien fra Aatborg til Nykjobing og Give pasferer 
Gognet. Htk. 135*/, To. A. og G. 

3 Gognet: Tife Kirke (med Taarn, uden Hvelvinger, tekket 
med Bly); Bherne Sonbe r-Tife med Sole, Norre⸗-Tiſe og Tife- 
Terp; Gone Dalsgaard, Sundsore, Hebegaarbe, Ofter— 
Hegnet og Borſtinggaard. Jalt i Sognet 42 G. og 28 H., 
bporaf 16 G. og 18 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 410, ber, med Undtagelfe af at be Have noget 
Erhverd ved Fiſkeri, ere Dordbrugere. 

Gognet Horer til be famme Avminiftrativ-Sndvelinger fom Hoved⸗ 
fegnet; 1fte Vgkos. Amtets Ste Legd. Sognet danner en egen Come 
mune. Stirfen tilbgrer Gierne af Hovergaarden Sungetgaard i Sunget S. 

Tiſe Gogn var tidligere et eget Gognefald, bois Preftegaard, Gretteruy, dog 


lage i Qunget Gogn (fee foran); tfolge tgl. Refer. af 12te Mat 1821 blev Sognet 
penfagt jom Anner til Grinderslev Paftorat. 


Jebjerg Sogn omgivet af Anneret Coby, Gronning, Grinderslev 
og Rybjerg S. famt Harre Herred. Kirken, ſydlig i Sognet, 14. Mi. 
a. for five. Arealet, 2204 Tor. Land, er bolgeformigt med leer: 
agtigt Sordsmon. Syrveftlig i Sognet Har en Arm af Hinnerups 
Xa flt Udfpring. Htk. 1267/, To. A. og G. 

3 Sognet: Byerne Sebjerg med irfe (med Taarn og Fielle⸗ 
loft), Brefteqaard og Sfole, Nannerup og Tuftrup; Gd. Bro 
ning. Salt t Gognet 32 G. og 35 H., hvoraf 138 G, og 18 H. 
wenfor Berne. 

Snbvaanere: 409. orbbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Sfive), Viborg 
Antituediftrict og Skive Legedijtrict; 1ſte Vglds. Amtets Sde Lego. 
Eognet banner een Commune i Forening med Annerfognet. Kirken til- 
berer Gognebeboerne. Preeftefalrets Reguleringsjum er 1152 Ro. 
Preftegaardens Areal udgior, foruden nogen Hede, c. 40 Tor. Land 
Ager, af Htk. c. 6 Tor. 


Lyby Sogn, Anner til Febjerg S., omgivet af dette og Gronning 
©., Harre og Hindborg Herreder ſamt Stive-Fjord. Kirken, vejtlig t 
Segnet, 1 M. n. for Sfive. Arealet, 3044 Tor. Land, er bolge— 
formigt med lerede Muldiorder. Ved Sognets Witgrendje lober en 
Aa, der har Udlob it Skive-Fjord. Landeveien fra Skive til Aalborg 
pasſerer Sognet. Htk. 1951’. To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Veſter-Lyby med Kirke, Oſter⸗-Lyby med 
Llele, Boftrup og Intrup; Gv. Dalgaard; Lyby Vind-og 
Sandmoltle. Salt i Sognet 38 G. og 21 H., hvoraf 17 G. og 


1D H. udenfor Byerne. 


Indvaanere: 399, hvis Hovederhverv er Jordbrug. 
. Sognet horer til de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hoved- 
ſegnet; Iſte Vgkds. Amtets Toe Legd. Kirken tilhgrer Sognebeboerne. 


Lyby Kirke har Taarn og Fielleloft; efter den foreliggende Beretning er der 
fer ilie mange Aar ſiden nedbrudt et Stykke af vend oſtre Ende; dog er det 


eadnutſen lang Kirke. Denne Kirke er bleven hiſtoriſt merkelig derved, at i Kong 


Valdemar Atierdags ſidſte Regjeringstid forſamlede fig her Adelen og de fornemſte 
2) * 


* —3 — 
= . 


Be Neg 
. . @ Bow 


308 Nafted Sogn. 


Indbyggere i Salling og ubdftedte b. 2oen Febr. 1875 et Document, Hvorved 
forbanbdt fig tif at holve „Guds Kirke og Kirtens Perſoner“ ved dered Ret 
Friheder, hvori de flulde vere forurettede; idet be troede, efter hvad Geiftlighe 
havde indbildt dem, derved at funne afvende de Landeplager, fomt i ben ſenere 
havde hjemſogt Landet, af hvilke opregnes » Rov 4 Brand, Korneté Ufrugtfomr 
lighed, Fiendernes Grumbed, Bratded og Guds forfommende Vrede, Feder 
Filtens Formindſtelſe,“ og frygtede for, nat vores Sfabers Trujel og Grumbed | 
endnu faae Overhaand og dagligen opfomme” af ovennaonte Grund (Hvitfel 
— et godt Vidnesbyrd om, hvorledes Geiftligheden vidfte at benptte Middelatder 
Overtro til fin Fordeel. 


Harre Herred. 


Aaſted Sogn, Anner til Selde Cogn j Norre Herred, omgivet 
dette, Tondering, Durup, Nautrup og Ceby S. ſamt Fuur-Su 
Kirken, i Sognets Oſtſide, 3 M. n. for Skive. Arealet, 3960 T 
Rand, er noget bakket, med afvexlende muldleret, muldſandet, fandmut 
og ſandet Jordsmon. Foruden Hinnerup-Aa findes i Coynet fi 
mindre Aacr, Bekke og Damme, ſamt Storſtedelen af Grynder 
Sg, hvoraf Reſten Herer til Seby Cogn. Hik. 217*/, To. A. og 

JSognet: Aafted Kirke, Boerne Aafted med Sfole, Nisſu 
Noreng Corp, Rifum; Hovedgaarden Oſtergaard, bvortil be 
Nisfum BVindmeglle, af Hf. 43 Tor. med 3857 Tor. Land A 
126 Tor. Land Eng, 21/, Td. Land Beplantning, 20 Tor. Land WM 
57 Tdr. Land Border under Opdyrkning, 3'/, To. Hik. Feeftego 
Gene Aaftedffovgaard, Segaard, Gebhgaard med Ba 
molle, Hoilbolingaarde. Balt i Gognet 40 G. og 37 H., hve 
16 G. og 16 H. udenfor Bherne. 

Sudvaanere: 477. Jordbrug er Hovererhvervet. Fifferiet 
ubethdelig. : 

Gegnet borer til Calling Herreders Surisdiction (Sfive), Vib 
Amtftuedijtrict og Skive Lcegediftrict; lfte Vgfs. Amtets 12te Le 
Sognet udgisy med Hoverfognet een Commune. Kirken tilhorer Cie 
af Hovedgaarden Wftergaarr. 


Aafted har Navn af den Aa, fom lober igiennem Gognet, "8 fom er en Levt 
af en Big af Liimfjorden, der i eeldre Tid har udffaaret be 4 Gogne Aafted, Se 
Sunget og Torum fom en D fra det ovrige Salling, faa at man af de ftore M 
firefninger fangs Aalebet endnu fan tiende Fiordend gamle Lob. Kirken beſtr 
iD. Atl. fom en ſmuk Landsbykirke, tettet med Bly, med et bait Taarn, en 
bygning paa fendre og Vaabenhuus paa nordre Side; Choret og Unbygningen | 
murede Howlvinger med Harstal 1563, den ovrige Kirke Fielleloft. Under Chore 
en boelvet Begravelfe, ovenover Hoilfen en ftor Ligfteen med udhugne Afbifone 
og Aarstal 1558 over Iver Krabbe til Pftergaard og hans Frue Magdalene Ban 
nedenfor Ghoret en anden Lighteen med Aarstal 1548 over Nydnevntes Fore 
Lucas Krabbe og Inger Crifsnatter Sfram. J den Mofe, fom ligger veft 
Aafted By, flal t gamle Dage have ftaaet et Slot, kaldet Sallingholm. 

Byen Nisfum, ,Nesfum,” forefommer 1327 blandt vet Good i Rigets 
ſtjellige Provindfer, fom ben ſvenſte Kongeſen Crit Raldemarfen paa Dane} 
i Nyborg fit fig udlagt fom Cfterfommer af en danſt Prindfesfes han fyned ir 


_ fertid fnart at have afpenbdet alt dette Gods, og i Begyndelſen af det neefte 2 


Mafted og Durup Sogne. . 809 


faudrede paa Dronning Margretes Tid havde den gamle fydfle Familie Krabbe, 
fem ſynes at have bavt biemme i denne Egn og paa Hen Fuur, her en faft Borg, 
ber bed Nesſum ligeſom Byen, Hyorved den lace. Lucas Rrabbe eller, fom ban 
egſaa kaldes, Glob Kradbe, nedbrod ben gamle Borg og opferte 1516 iftedet derfor 
np Gaard %, Miil ſ. o. for famme, Hvilfen pan gav Navnet Oſtergaard. 
Det et denne, faaledes henved halvfierde hundrede Aar gamle Bygning, fom 
endan flaaer: 4 fammenbyggede toetages Hufe af masfio Grundmuur med taffede 
Gavle, hovilket imidlertid har til Folge, at Gaardspladfen er fille og ſtummel, 
faa lille at en Vogn neppe fan vende der; den var omgiven med anfeelige Bolde 
byte Grave med en Bindebro over, men i Begyndeljen af dette Aarhundrede 

deve Voldene floifede og Gravene fyldte paa de to Gider, faa at ber nu tun findes 
Grave med forevrigt fun fivet Band paa ben nordre og veftre Side. Lucas 
Lrabbes enefle Gon Sver Krabbe arvede Dftergaar og fit med fin Frue Magdalene 
Sanner blandt andet Gods Slovshoved ved Sfive, —* han begyndte at opfore 
ovedbygningen, fom efter bam kaldes Krabbesholm, og fom bans Enke fuld⸗ 
te; Ban var Lehnsmand paa Sfivehuus og fil Dftergaard Gods godt arronderet 
wd at boribytte endeel Strogods over hele Satling til Tronen for Asmild-Klofters 
frrige Gods i Aafted Sogn, Hvilfe Mageftifter heldigt fortfattes af hans Ente, 
fom ogſaa ombyggeligt fergede for fin Gognetirte Aafted. De neefte Ciere af Oſter⸗ 
ard efter Magdalene Banner, fom i en lang Aarretle overlevede fin Mand, vare: 
ttren Fru Anna Krabbe, der forft var gift med Arel Biffert til Areloold, verpaa 
med Crif Raas hendes Gofterdatter Fru Anna Brabe, Enke efter Otto Lindenov 
il Borreby; veres Gon Holger Lindenov; hans Broder Otto Lindenov; dennes 
tafe Fru Vibeke Povebul. fom anden Gang par gift med Snud Uffeld til 
Soenfirup (langt ude beflagtet med Corfits Ulfeld), Ridder, Lehnsmand paa 
{mdétrone-Slot og commanderende General i Staane, poor ban falot i Begyndelfen 
u ven ſvenſte Arig 1657. Hans Stiffon Hofjunter Chriftian Lindenov, fenere 
Sammetherre og Amtmand i Norge, hvor ban dbede, fil fin Formve odelogt i Krigen, 
or fan 1660 maatte pantfette Dftergaard til Mag. Crit Oluffen Torm, Pref 

Hl Grue Lirke i Kiobenhavn og Stiftsprovſt i Sjelland, en Bondefen fra det neers 
figgende Torum Gogn, fom fenere fit fig Gaarden ublagt til Ciendom. Efter hans 
Ded 1667 tilfaldt SDftergaard bans Datter Mette Torm, gift med Jens Henrikſen. 
tg deres Gon, den befjendte Erif Senfen Torm, der giorde en jaa befynderlig 
Rarriere, er fodt paa denne Gaard 1634; fom Gtudent blev han forft Tiener hos 
& Privatmand, berpaa ſuccesſiv Laquai hod Rong Frederif 1V., fom han fulgte 
pa hans Felttog i Nord⸗Tydſtland og ¢ Slaget ved Gadebufdh, Regimentsftriver 
thee Amtéforvalter ved Rypttergodfet, Livtfener hos Kongen, i Hvilten Siting ban 
mgang reodede Kongens Liv, Borgermefter. og Politimefter i Kiobenhavn, og dode 
fom Gtatéraad 1764 *). Da det var gaaet tilbage for bans Foreldre, maatte de 
ſelge Dftergaard, blandt Hvis folgende Ciere Anders Ovifigaard, ber arvede denne 
Gaard efter fin Fader, var indviflet i jeonlige Stridigheder med Praft og Bender, 
udtil hans Credttorer 1760 giorde Sndferfel i Gaard og Gods. Ved Begyndelfen 
af bette Aarhundrede tilporte Pftergaard i Forening med Kjeldgaard Rammerraad 
eller, 0g fenere eiede Captain Thomfen i nogen Tid Mftergaard; i Narene 
3-36 tilherte Gaarden den rige og for fin velgiorende Gavmildhed befjendte 
hroprietair Nifs Nisfen til Spottrup, jenere Har den hyppigt ved Galg Piftet Eier. 


Durup Sogn omgivet af Anneret Tendering, Aafted, Nautrup, 
parce og. Roster S. Kirken, paa Oſtſiden af Sognet, 2'/o Me. n. 
Clive’ Arealet, 1302 Tor. Land, er bylgeformigt, med fandmulbede, 
leermuldede og muldſandede Agerjorder. Htk. 851. Tr. A. og E. 

J Sognet: Byerne Durup med Kirke (med Taarn), Preſtegaard 
6% Sfole (felles for Durup og Tondering Sogne), Touftrup; Gone 
Rurupgaarde og Qund. Bult i Sognet 23 G. og 30 H., hvoraf 
2G. og 18 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 312. Jordbrug er Hoveberhvervet. 

Cognet herer til Salling Herreders Jurisdiction (Clive), Biborg 


— 





) Ifr. om denne Mand »Benealog. og biograph. Archiv“ S, 252—58. 





310 Rendering og Roslev Sogne. 


Amtftuediftrict og Skive Leegediftrict; Ifte Vgkds. Amtets 17de Leg 
Sognet danner med Annerfognet ee Commune. Kirken tilberer 
Privatmand. PBreeftefaldets Reguleringsfum er 878 Ro. Preftegaarben 
Areal udgior 47 Tor. Land. Ager og Eng, c. 30 Tor. Land Hede, « 
c. 61/, Td. Htk. 


Tondering Sogn, Annex til Durup S., omgivet af dette, Rosle 
og Aaſted S. ſamt Norre Herred. Kirken, nordveſtlig i Sogne 
217, Mi. n. for Skive. Arealet, 1600 Tor. Land, er bolgeformigt me 
fandede og Terede Dtuldjorder. Oſtlig i Gognet Ipber Hinneruy 
Wa. Hif. 110 Lor. A. og E. og 144%, To. Wſt. 

JSognet: Byen To ndering med Kirke (foruden flere ner ved Hir 
anden liggende Hufe i den nordveftlige Deel ar Gognet); Hovergaarde 
Hegnet, af Htf. 245°, Ip. med 204 Tor. Land Ager, 501/, To. Lan 
Eng, 19%/o Td. Land Moſe, stjcer og Hede, ialt 274 Tor. Land (i Nautru 
S. endvidere 20 Tor. Land Hede); Hegnet Vandmolle, Bjerr 
Vandmolle. Salt i Sognet 25 G. og 24 H., hvoraf 18 G. o 
14 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 292, Hovederhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hovet 
fognet; 1ſte Vokds. Amtets Yoe Leegd. Kirken eies af Cogn 
beboerne. . 

Ea rpering Kirke er af almindefig Bygningsform, med Taarn. J Muren 
Epitaphium af Gandfteen, hvori findes udbugget ¢ Legemefterrelfe Anders Seel t 
Hegnet og hangs tvende Huftruer Karen Flemming °6 Birte Rofenfrands. 

Hegnet er en gammel Herregaard, der ügeſom Sungetgaard allerede fr 
Begyndelfen af det lode Aarhundrede og indtil Midten af det 16de Aarhundret 
tilhorte Famifien Sfeel. J Aaret 1892 nevnes Evert Moltefe til Hegnet (uhm 
Danm, Lift. XIV. SG. 301, 303); 1400 Anders Albertfen Skeel; en Efterkomme 
af ham var den ovennavnte Anders Sfeel, der nevnes fom Cier omtrent ved Aart 
1560. J ferfte Halvdeel af forrige Aarhundrede tilherte Hegnet Familien Benzor 
af hyvilken en Oberftlieutenant Benzon efter D. Atl. LV. fal have kjobt ben 175 
med 31 Tor. Htk. Hovedgaardstart, 280 Tor. Hil. Bondergods, TW/_e To. Het 
MF. og 50 Tor. matr. Tiende-Htk. for 16,000 Rod. O. C. Genere ligefom 
bette Barhundrede bar den oftere ffiftet Eier. Godſet ev efterbaanden, tildeels 
det andet og tredie Decennium af dette Aarhundrede, bleven ganfle bortſolgt. 


Moslev Sogn, Hooraf en Deel horer til Norre Herred, omgive 
af Annexſognet Rybjerg famt Sebjerg S. i dette Herred, Hierf, Harve 
Durup og Tondering ©. Kirken, i Sognets Litfire, 2 Mt. n. fo 
Skive. Arealet, 1458 Tor. Land, hvoraf 346 Tor. Land i Norr 
Derred , er bolgeformigt. Jordsmonnet er fandblandet Mtuld. Bar 
Sognets Mftgrendfe (pber en Arm af Hinnerup⸗-⸗Aa. Hik. 89%/, Cor 
A. og E., hvoraf 19 Tor. i Norre Herred. 

J Sognet: Byerne Roslev med Kirke, (temmelig lille, med Taarn. 
Hjelleloft), Preſtegaard og Sfole, Gamftrup; Go. Roslen-Gnabe 
Salt i Gognet 26 G. og 14 H., hvoraf 10 G. og 7 H. udenfor 
Byerne. 

Indvaanere: 248. Hovederhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Skive), Viborg 
Amtſtnediſtrict og Skive Leegediftrict; Iſte Vglds. Amtets 10de Laegd. 
Sognet udgjor med Aunexet een Commne. Kirken eies af Sognebeboerne. 
Præſtekaldets Reguleringsſum ey 1024 Rd. Proefſtegaardens Areal c. 





Hierf, Harre og Rautrup Sogne. 311 


60 Zor. Land Ager, 30 Tor. Land Hebe famt en Englor, af Ht. 
ialt c. 6 Tor. 


Sierk Sogn omgivet af Annexet Harre, Roslev S., Hindborg, 
Rerre og Ryrring Herrever, fumt Harre-Vig og Hierk-Noer, Bugter af 
iimfjorden. Stirfen, i Gegnets Veſtſide, 2M. n. n. v. for Ekive. 
Mrealet, 2911 Tor. Land, er noget baffet, med fandede og ferede Muld⸗ 
jorber. Gt Aalob, der falder i Hierk-Noer, Danner Gognets Cyrgrendfe. 
Yandeveien fra Cfive til Nyfjsbing pasferer Gognet. Htk. 1784/, Td. 
A. og G. og 49/7, Cd. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Meber= og Over-Hierk med Kirke (med 
Zaarn, uden Hvelvinger), Breftegaard og Sfole, Vium med Bands 
wmolle, Bailum; Gone Railumgaadog Thinggaard. Balt i Gognet 
| 40 G. og 38 G., hvoraf 9 G. og 18 H. ubdenfor Byerne. 

Snpvaanere: 438. Hovederhvervet er Jordbrug. J Harre-Vig 
ubetydeligt Oſtersfiſteri. 

Sognet horer til Salling Herreders Jurisdiction (Clive), Viborg 
Amtſtuediſtrict og Clive Legediſtrict; Iſte Vgkds. Amtets Llte Lego. 
Sognet danner med Annexet een Commune. Kirken tilhorer Sognets 
Beboere. Preftefaldets Reguleringsſum er 1149 Rd. Preeftegaardens 
Areal ubdgjsr 63 Lor. Land, af c. 7°’, To. Hit. 

Bailumgaard nevnes i D. Atl. fom en gammel adelig Savdegaard, men 
uben Bendergods, Hvis Ciere havde deres Begravelfe i Hier’ Kirke. Baanings- 
bufet figes at vere nyt opbygget 1730. Gaarden havde dengang i nogen Tid famme 


Eiere fom Hovedgaarden Haafirup i lem Gogn; men blew fenere atter en felvftendig 
Giendom, der nu fun er en mindre Avlsgaard. 


Harre Sogn, Annex til Hier— S., omgivet af dette, Roslev, 
Curup, Nautrup og Vile S., famt Harre-Vig ved Liimfjorden. Sirken, 
midt i Sognet, 21/, Di. n. n. v. for Sfive. Arealet, 1950 Tor. Lane, 
ex belgeformigt, med muldfandet og leermuldet Jordsmon. Landeveien 
fra Skive til Nykjebing pasferer Gognet. Htf. 937/, To. A. og E., 
hooraf 7, Fb. Vif. 

J Sognet: Byerne Harre med Rirfe (med Taarn, uden Hvel- 
vinger) og Gfole, Dalftrup, Sonderup. Balt i Gognet 24G. og 
29 H., hvoraf 3 G. og 14 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 285. Bordbrug er Hovederhyervet. Desuden ligefom 
i Hovedfognet ubetyreligt sSftersfiffert i Harre- Big. 

Gognet herer til be famme AUAbdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
legnet 1fte Vgtos. Amtets 13de Lego. Kirken eies af Beboerne i 

ognet. 


Nautrup Sogn omgivet af Annerſognene Vile og Seby, Harre, 
Durup og Aafted S. ſamt en Arm af Liimfjorden (Salling⸗Sund). 
Kirken, midt i Sognet, 2°/, Mt. n. n. v. for Sfive. Arealet, 2678 Tor. 
Yanb, er noget baffet, med flarpfandede Diuldjorder og med betydelige 
Kjcer⸗, Hede⸗- og Mlofeftrefninger. Landeveien fra Sfive til Nykjsbing 
pasferer Sognet. Hik. 828/, To. A. og E. og tg To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Nautrup med Kirke Calmindelig Bygningsform, 
uden Zaarn) og Sfole, Glynge med Preftegaard, Dalgaard med 
Vandmolle, Byf{ted med Vandmolle, Hogedal; Gd. Pinen Kro 
ved Salling-Cund, hvorfra Cverfart med Forge til Salling-⸗Sund Ferge- 





312 Nautrup, Bile 0g Ceby Cogne. | 


gaard paa Morss. Balt i Gognet 29G. og 55H., hvoraf 10 G. 
34 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 417.  Foruden Sordbrug, ber er Hovederhoere 
bribe Beboerne meget bethdeligt Fijferi og have ftor Torveafſetning 

Sognet horer til Salling pe te Jurisdiction (Sfive), Bibe 
Amtftuediftrict og Slive Legediſtrict; [jte Vgkds. Amtets 15de Lee, 
3 Forening med Annezfognene banner Cognet een Commune. ir’! 
eies af en Privatmand. Prefſtekaldets Reguleringsfum er 728 9 
Preftegaardens Areal ubdgjsr, foruden en bethrelig Hedeftrefnir 
c. 30 Zor. Land Ager, 12—14 Tor. Land Moſe og Rjer, 
Htk. 37/, Tb. 


Bile Sogn, Annex til Nautrup S., omgivet af dette og Ha: 
6. famt Liimfjorden (Salling-Sund og Harre-Big). Kirken, mid 
Sognet, 27/, M. n. v. for Skive. Arealet, 1591 For. Land, er no, 
baffet. Gognet har endeel Hedeftrefninger, afverlende med Rjer 
Mofe; Jordsmonnet er ffarpfandet. Htk. 344/, To. A. og E. 

3 Sognet: Bhen Vile med Rirke (lille, med Taarn) og Sfol 
Kybe Hufe, Norupgaard, Beftergaardb, Tangelevgaar 
Stranbgaard, Sfylodalgaard. Jalt i Sognet 11 G. og 32 . 

Sndvaanere: 228. Jordbrug er Hovederhvervet. Oesuben me: 
bethdeligt Fiſteri. 

Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hove 
fognet [fte Bgfs. Amtets 14de Lego. Kirken tilhorer Gogr 

eboerne. 


Seby Sogn, Annex til Nautrup S., omgivet af dette og Aaſt 
S. famt Liimfjorden. Rirken, i Gognets ſydlige Deel, IM. n. n. 
for Skive. Arealet, 1492 Tor. Land, er i den fodlige Deel nos 
baffet, og Jordsmonnet, der har betydelige Hedeftrefninger, afverlen 
med jer og Mofe, ev ffarpfandet. Til Gognet horer endeel 
GO rynverupe Ss, hvoraf Reften ligger i Aaſted S. Htk. 45 Br 
. og E. 
4 Sognet: Bherne Gebt med Kirke (almindelig Bhgningsfor 
uden Taarn), Grynderup med Sfole; Hellegaard, Hols 
aarbe. Salt i Gognet 12 G. og 24 H., hvoraf 6 H. udenf 
erfte. ; 
, Sndvaanere: 194, Hvis Hovebderhverd ey Yordbrug. Desude 
ligeſom i Hovedfognet, meget betydeligt Fiſkeri og ftor Affetning af Tor 
Sognet horer til ve famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hove 
fognet; 1fte Vgtds. Amtets 16de Legd. Kirken tilhgrer Beboerne 
Sognet. 
; 3D. Atl. IV. bemertes, at omtrent fra Aar 1747 er en ftor Deel af Gog: 
sbelagt af Sandflugt, fom idelig tiftager. Denne Gandflugt er dog nu forlen 
Dempet. 


Fuurland er en OH i Liimfjorden, 1 Miil lang, paa det Bredet 
henved */, Miil bred og 3 Mile i Omkreds, adffilt fra Salling v 
Fuur-⸗Sund, beliggende 11 Mile fra Hals, 8 M. fra Aalborg, 2D 
fra Logſtor, ‘4 Mt. fra den mod Nord liggende lille  Livg, hvorf 
den adjfilfes ved Favnedybet, og 9 M. fra AggereCanal. Kirke: 


Fuurland. 313 


yor Dens Sydoſtſide, 31’, M. un. for Skive. Arealet, 4012 Tor. Land, 
er i den gitlige og ſydlige Deel temmelig flart; men pan Nordfiven 
fates en Gruppe af beie lyngfledte Baffer, der ende i flarpe Rlinter 
lange ben nordlige Kyſt; det hoieſte Punkt, Lille Jenſes Hoi, ligger 
beg fun 242 Fob over Havet; mindre Heivepuntter ere Store Fenfes 
Hoi, Man Hei, Lifes Hoi, og flere. J en lang Dal, der omgivet 
ef Longbatterne ftreffer fig ud til Fjorden, hever den befjendte Rod⸗ 
fteen fig op af Sorden i en Heide af 6—7 Alen; dens Lengde angives 
il omtrent 16 Skridt, og Omfredfen til omtrent 46 Clrivt, hvorvidt 
ben ſtrekker ſig under en Deel af Qandet og muligviiés ud i Fjorden, er 
iheljendt. En i Etenen bybtindgaaende tragtformig Hule har hidtil iffe 
teret Gjenftand for nogen Underfegelfe; Steenarten ſynes nermeft at 
wre en Cammenfetuing af Sernfand og forftjellige Smaaſtene i For- 
ming med bindende Yeerarter, Sernoffer famt Gibsdele og erholder 
wat ved Luftens Paavirkning megen Fafthed. Agerjorderne ere muld⸗ 
ſandede. Fra Oft til Veſt Ipber en Beef, der udfpringer fra en Torve⸗ 
mie oppe iLandet. De fra Wen ubdgaaende Odder ere: paa Veftfiver 
fiuds-Hoved, paa Oſtſiden Ferker⸗Odde 0g Cngelit-Ovue, 
we Sydoſtſiden Gronner-Odde og paa Sydſpidſen Oegen= eller 
harvarp⸗Odde. Htf. 196/, To. A. og E. og 89/, To. Mit. 

Bae Wen: Rirfen, ved ben Preftegaarden; Bherne Debel 
ue Stole, Hoirp med Sfole, Sundsgaarde, Mavsbad, Nederbh, 
Grindfelgaarde, Vojel, Engelit; Gv. Lundgaard; Fuur 
Lindmolle og Faergehuus ved Syvofttyften; paa Veſtkyſten et 
Tegloert. Salt iSognet 61 G. og 113 H., hvoraf 24 G. og 51H. 
tenfor Boerne. 

. Snbvaanere : 1005. De jordloſe Beboere leve udelulfende af 
Giteri, Hvilfet af Yordbrugerne, Hvis Hovederherv er Agerdyrtning og 

degavl, fun drives til eget Forbrug. Desuden noget Erhverv ved 
ifetning af Box cg Honning. Toenre Kjvbment i Nykjobing have 
t privilegeret Gandeléetablighement paa Wen. 

Wen borer til Salling Herreders Burisviction (Stive), Viborg 
Intfuediftrict og Skive Regeriftrict; 1fte Bgtrs. Amtets 18de Legd. 
vu banner en egen Commune. Kirken tilfprer Hartforuseierne. Et 
‘tat, ftort 1000 Rd., der indeftaner fom Prioritet Hos Hartforns- 
heme, ex oprettet 1739 af Enfefru Margrete Dorthea Kjerulf, fodt 
Brae til Sodal (i Norlyng Herred); af Renten nyder Sfolelereren i 
Dirp 12 Rd. aarlig. Reften uddeles til Sognets Fattige. Preftefalbets 

tguleringsfum er 916 Rd. Preftegaardens Areal udgior 40 or. 
Yd Ager, 6 Tor. Cand Kjcer, 70 Bor. Land Hebe, af Htf. c. 5°/, Xd. 
Peng Navn — vet ftrives ogſaa i gamle Documenter „Phuur“ — har man 
voy: flere —S ſaa 2 tf Roe, poral ber Ae die ſtal ave veret 
att Stove paa denne 3 fFfendt. igfennem Aarhundreder aldeles flovied lige til den 
wee tid, da man gar begyndt at legge Bind paa Sfovanteg 8 DHavecultur, 
toe nemlig i gamle Dage veret flerft bevoret med Skov, Hvilfet be mange 
rele oe af Tre, jom endnu findes overalt i Moſerne og opgraveé af Grunden, 
in forftenet, deels giennemtrutfet med en (vovlagtig Materie, udvife. De fidfte 
th nget af Stovene flulle vere bleone ombhuggede og sdelagte af de feiferlige 

Asfolf, fom under Treviveaarétrigen overfvemmede Iylland. 
ion Quur tilberte i Middelalderen Domcapitlet i Biborg; allerede 1164 ſtadfæſtedes 

ses Befidvetfe af Sen af Pave Alerander III., og den vedvarede indtil lenge 

Reformationen (Suhms Danm. Hi. VU. G. 171). Dog nævnes ogfaa 


\ 
op 


en 2. hs 


314 Suurland. Redding Sogn. 


Adelige, fom have boet paa Men, bvoriblandt Mitfel Aagefen af Fuur 1319 c 
Ridder Sohannes Miffelfen af Funr 18655 efter D. Atl. ſtal ver have vaeret .2 effi 
3 Herrefeder, hvilfet fan ſynes trovardigt af ve indrettede Fiffeparfer og Kielde 
unber Qorbden, fom endnu fees paa visſe Steder i Landet,” men Hvoray nu int 
Spor er tilbage. 3 forfte Halovdeel af Worrige Aarhundrede neones fom GCier . 
Den proprietatr Anders Kjerulf og Huftru Margrete Oorthea, fedt Bred, | 
Sodal (i Norlyng Herred), verefter Cnevold, Rriues til Kokkedal (i Han Herred 
fenere flere Andre, tndtil Beboerne i Begyndelſen af dette Aarhundrede bleve Selveter 

Kirten, fom er meget gammel (fra Begyndelfen af det 2te Aarhundrede) : 
t den fatholfte Tid var indviet til St. Morten, er bygget i ſedvanlig Form, m 
Taarn, men ualmindelig lang og fmal; fun over Shoret findes Hvelving. Mure 
beftaae deels af Rampefteen, deels af den ovenneevnte faafaldte rede Fuurho+ Stee 
forevrigt findes ber ingen Meerkeligheder. 

Sra Mens hoieſte ants ven ſaakaldte „Lille Senfed Hoi’, bar man en vtid | 
flion Udfigt, fom i en joreliggende Beretning endog fammenlignes med den bere 
Udfigt fra Bregninge Kirke paa Taafinge, og fom i Forening med ben rede Stee 
hoortil Enytte fig forftiellige Gagn, loffer mange Fremmede til Men. 

Gom merfelige Steenfetninger anfores i en af Landflabémaler Krufe p 
Fuur til oldnordiſt Mufeum indfendt antiqvariff Befkrivelfe over Den: „Emme 
ftenene” paa Debel Byes order tet ved den nordre Kyft med 67 fynlige Steer 
Omfetningen, foruden nogle fterre og mindre midt inde; desuden: „Prammen“ p 
Sunbgaards Mart, ,Stennerbafte” paa Madsbad Mart, og ,Steendpngen” { 
pan Sen. 


Rodding ferred. 


Redding Sogu omgivet af Annexet Kreibjerg, Balling, Ramfin 
Veiby og Lime S. famt Liimfjorden. Kirken, fyvlig i Gognet, 2 9 
n. v. for Cfive. Arealet, 4796 Tor. Land, er belgeformigt, med de 
fandmulbet og deels flarpfandigt Jordsmon med Leerunderlag. 3 Gogr 
ligge Mollerup- og Spottrup-Soer, og ber (ober flere mint 
Aner. Htf. 2335), Tr. A. og E. og 3, Td. Wilf. 

J Sognet: Rodding Kirke, Bherne Rodding med Preef 
gaard og Cfole, Ciftrup med Sfole, Mollerup, Kjaer og Knu 
Hovedgaarden Spottrup med Vindmoglle, af Htf. 447/,, Td., med 
Areal af 880 Lor. Land, hvoraf 480 Tor. Land Ager, 150 Tor. La 
Eng, 100 Tor. Lanb Mtofe og Kjaer og 150 Tor. Hede (til Gaard 
enbvidere Rodding Sogns Ronges og Mirletiende}; Heftehavegaar 
af 121), Tb. Htf., med ialt c. 161 Mor. Land, hvoraf c. 153 ZT 
Land Wger og Eng og c. 8 Tor. Lanb Hede; Gone Grundova 
Molvadgaard, Skovhoigaard, Hellerupgaard, Gamme 
bebe, Gfjergaarde, Ny-Molle (Vandmelle). Balt i Sogr 
55 G. og 30 H., bvoraf 22 G. og 12 H. udenfor: Byerne. 

Indvaanere: 652. Sordbrug er Hovererfoervet. 

Gognet horer til Salling Herreders Jurispiction (Sfive), Vibo 
Amtfiuediftrict og Sfive Leegediftrict; 1fte Vgkds. Amtets 26de Lees 
Cognet banner en egen Commune. Rirfen tilbprer Gieren af Spgttr 
Hovergaard, Det Nisfenffe Legat yaa 13,152 Rd. 4 Mk., Hvor 
Renten aarlig ffal uddeles til verdige Srengende, og tvende mint 
Yegater ere Henlagte til Gognet. Prefſtekaldets Reguleringsfum 
1440 Rd. PBreftegaardens Areal er 641/, Tb. Land Ager og En 
291/, Tb. Land Hede og Overdrev, af c. 85/, To. Hik. 


THE ye — 

ad a a . 
ID. L rT, 

PUBL. CS aa 


ASTOR, Lb 


TILDEN FO.w:. 


R 


. . ve 
oe fue 


rtaval 


i 





a MBL 


= 


5a7 


— — 











AY nan ieee} ish 


te LUM ro ww 44 Or" 
hee pet ' Tae alt illo aE * —— 


Nhe, He AAG W F 
eon Mr Cale nearer 





Jere -- beeen Woe 7 
































Pl aS EALe — alan tg hall 9 * 
= “MN Ne —B ANY ine ( i, th Axlu, — Teel Ne ane z =: 
Fy — iy ie J aed i the, "i —*8— ad — Hal ai yi 

: = — = 
= eg \ iy : z 
| : — — ra wt br 
4 —2* — 


E 
— 
rw 
— oan : 


MBIT 





= Fi 

ul 

i 
7 — ———— 7 Mm l al MT Tie 
Ae ‘ Mi ay it 


= * * Tho AL- 








a a 


Glennemſuit og Grundrids af "Spetternp”. 


—_— —— —— 








"CO wayyy Ja NUjMIUNII® “G2 aA “V UIpUIy a22 sujwmauutg@ °] °2Y% 
Anaaueas. 





sha 


* — 

+ — La fe : 
* Se 
i a — 





— — —— — 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R . L 





Redding Cogn. 315 


Redding, Hvoraf Herredet har Navn, fireves tivligere Ryttinge; i Sordebogen 
1231 neones ,Rythingéheret.” Kirken ex bygget i fadranlig Stil med en Til- 
bpgning, af hugne Rampefteen; den er Hoelvet og bar et Taarn, 361, Alen hoit, 
hvoraf Spiret, teffet med Cpaan, udgjer 16" Alen foruden den nedfiprtede lois 
fang, fom Sngen bar vovet fig til igien at opjette, af Frygt for at flige op i faa 
for en Hoide. Kirken er bleven malet 1653. Regravelfer findesd i Rirfens Gulv 
med balfamerede Lig (Flere af Familien Below ligge begravede i denne Kirke, fee 
nedenfor); cg Tilbygningen er en aaben Begravelie med en funftig Sernport for, 
pocr Aref Rofentrands til Spottrup med Frue cg Born Hvile. Simple Cpitapbier 
af Tre findes over Stedets forfte evangeliſte Prat Knud Brynnild (+ 1589) og 
to andre Preefler i Glutningen af bet I7ve Aarhundrede, ligeledes en Mindetavle 
over ben ſidſt afdode Gognepreft, Confiftorialraad Rasmus Henriffen Rofendahl 
(+ 1847); endelig er en Marmorfieen indfat i Muren i Choret over Gognets Vel⸗ 
isrer, Spottrups finft afoebe Eier Riid Nisfen. Prevvdifeftolen har veret meget 
mut, med tunftigt, nu forcldet, Gnitvert; paa famme ftaaer Aarstallet 1595 og 
Ravnet ~-Henrid Billow.~ 

Den merfeligfte af ve gamle Herregaarde i Salling er upaatvinleligt det ¢ 
Rerbeden af Kaas Bredning (en Arm af Liimfjorden) beliggende Spottrup eller 
Spotterup (Spydtorp), Paavel ped fin Xlde og den ferdeles Omforg, der ved 
dette Herreſſedes Opforelſe er anvendt paa at give det Fafthed mod Angreb og 
Bienbevold, fom og fordi det er en af de gamle befeftede Gaarde her i Landet, ber 
bedſt vife, hvorledes en faadan Borg face ud i gamle Dage, da dens oprindelige 
Udfeende og Befeftning neften uforondret er vedligeholot lige til Nutiden. Saa 
meget deflo merrfeligere er bet, at man er aldeled uvidende om, naar og af hvem 
denne Gaard er opfert — man antager benimod Midten af det 16de Aarhundreve. 
Yigefem faa mange andre af de gamle Gaarde er Spettrup, der fom Typus paa 
m befeRet adelig Borg gist Rrav paa en noget ubjerligere Beftrivelfe, bygget paa 
en Grund, fom har veret enten ganffe eller for en ftor Deel omgivet med Vand; 
en Ge deffer endnu hele Veftfiven af Gaarden, °6 en fid Eng eller Mofegrund, 
jem for iffe meget lenge fiden endnn var en Deel af Seen, gaaer °p til den 
ophemmede Bet, der leber nar forbi Gaardend yore Grav. Hovedhygningen 
belaner af 3 fammenbyggede Floie (og en fierde Forbindelfesfloi, hoorom nedenfor), 
aT hvilke Hovedfivien ligger i Syd og Nord og Gidefloiene gaae ub mod Beft; de 
tte alle lige hoie (30 Alen), 2 Etager med Hvelvede Kieldere under dem alle; 
bie er Kjelderen under den oftlige Floi, hvor DOvelvingerne heelt igiennem vile 
paaen Rad Piller af hugne Steen. J ven fpdlige Flor ere ogfaa Varelſerne i 
ferfte Etage Hvelvede cq meget hete og rummelige. Uagtet Murenes Tyttelfe, der 
i Ajelderne er 4 Alen, i fore tage 3l’g og i anden 3 Alen, ere dog Berelferne 
meget Ipfe, da Vinduerne ere flore og, Murene trace meget fterft indad. De to 
Sidefleie ere forbundne ved en for Muur, hviéd Heide naaer op til Vinduerne i 
anden Etage; overſt i denne Forbindelfesmuur er anlagt en faafaldet „Vagter⸗ 
ang" eller bedeeffet Gang med Sfydehuller, og midt paa den er cpfert et vert 

orttaarn eller en fiitfantet, taarnagtig Lygning med en hei og Hvalvet Indkjor⸗ 
eleport, ligeledes vel forfynet med Gfydebuller i pobbelte Rader, ve nederfte for 
at funne befiryge Broerne og Indgangen mellem Voldene, be overfte for at kunne 
Ryde ever Boldene paa Beleirerne; Fratergangen ferer fra begge Glotene ind ¢ 
Porttaarnet. 3 ve to Hiorner inde i Gaarden flaae 2 mindre Taarne, et fiir⸗ 
lantet i bet fpdefilige og et rundt, i hvis everfte Rum ogfaa Stydehuller ere 
anbragte, med Spiir i bet nordeftlige Hjerne; i begge disfe Taarne danne Vindel⸗ 
Rapper af Tre Opgange til Rarrelferne i ferfte og anben Gtage og til Loftet. 
denom Borggaarben lobe toende rybe og brede Grave, og imellem disſe en i 
eldre Tider meget Hei og (ver Sordyold, fom endnu er heieft paa den aftlige Sire, 
wemlig 14—15 Alen, og hoor endnu en Deel af Rrpfivernet er titbage. De murede 
Torr over begge Gravene paa Veſtſiden ere derimod forfoundne, og en opbemmet 
dordvei er anfagt over famme, ab bvilfen Indkjorſelen nu finder Sted. Lades 
oar tr lagt ubenfor Befefiningen; dens Lygninger ligge fpd for den pderfte 


Spbitrup tilherte for Reformationen Viborg Bifpeftol og beftyredes ved en 
meal eller Foged, fom Biffopperne ee paa Gaarden. Den firfte tatholfte 
Bikey Sergen Friis fit 1523 Birkeret af Kong Frederit t. for „dans Gaard Spyts 
terup· under Navn af RKregeberg cd. ¢. Kreibjerg) Birk. Hos Hvitfeldt ngvnes 
Sreitrup blandt de Herregaarde i Salling, fom Stipper Clement afbrendte 1534; ¢ 


316 Redding Sogn. 


ben nermeft felgende Tid er rimeligviis den nuverende, ovenfor beffreone, me 
lige Bygning bleven opfert. Spottrup ffal ogfaa engang efter Sagnet have udh 
en Beletring og vere bleven beffudt fra Kaas Bredning; forholder dette ga 
Sagn fig rigtigt, maa Spottrup⸗So vel dengang have ftaaet ¢ Forbindelfe | 
Florden, fom nu ligger henved en Kjerdingvei fra Gaarden. Cfter Reformatic 
var ben befjendte feng Otto Krumpen til Trudsholm den forfte, fom 1 
ay Rong Frevderif il. bleo forlehnet med Spsttrup; og va ban bode 1569, fit Jc 
Roftrup denne Konges Brev, at Han maatte indlofe Me bans Enfe Fru Anna & 
Kronens Gaard Spottrup; men allerede bet neefte Aar blev Grev Ginther 
Barby, der havbde tient Rongen i Syvaarstrigen fom Krigseverfte og tilftoft 
Marſtalk, arvelig forlebnet med Spsttrup Gaard og Gods, og da han var forl 
med Sver Krabbe til Dftergaards Datter Dorothea, men odode fer Brylluppet 2: 
beholdt bans Forlovede Gaarden, endog efterat Hun havde giftet fig med Bene 
v. Ahlefelot og fom Ente efter bam. 1579 blev Rigsraad Henrif Below af far 
Konge arvelig forlehnet med Spettrup, hoor han deve 1606; han ligger begrav 
Rodding Kirke, ligefom ogfaa bans Gen Claus Belov, ber arvede Gpstirup ¢ 
Haderen og debe 1620, Fra Henrik Belovs Tid haves ved Gaarden en Rekk— 
Thingsvidner, Herredsdomme og andre Oocumenter angaaende en Trette, 
1595 opftod med Cieren af Badum Melle og By i Lime Gogn om Fiffert 
Spottrup⸗So, og fom fornyedes under Sennen Claus Below. Dennes Enke Kc 
Yange eiede Spoitrup feenge efter hans Dod; men dered Gonner, fom efter he 
arvede Gaarden, folgte den 1650 til Fru Sophie Staverflow til Refſtrup, Enle « 
Yaurits Ebbefen til Gonnerup. De neefte Ciere vare Oberft Mogens Krufe, | 
maatte gfore Opbud 1664 eller 1665, den forftelig holfteenfle Amisffriver Joac 
Kohlblatt t Kiel, Poul Kohlblatt (formodentlig Sivftneontes Gen), der 1702 fo 
Gaards og Gods til Arel Rofenfrands (en Sonneſon af den rige Holger Ro 
frands til Glimminge i Staane, fee ifte B. S. 111, og Broderfon af den larde 
ulyffelige Baron Oluf Rofentrands, fee (mit. GS. 640), hans Gen Gebheimeraard 
Suftitiarius i Heiefteret Mogens Rojentrands (+ 1776), KRammerraad Matthias Rid 
Peder Nisfen, hans Enke Bodil Hillerup og dered Gon Niſs Nisſen. SGidftneonte 
erhvervet fig et berommeligere Ravn hos Efterflegten end Nogen af bans ad 
baatne Formend i Beſiddelſen af Spottrup. Han var beftemt til Studeringer 
git t Ribe Cathedralffole; men da hans Fader, fom 1784 havde kjobt Spotty 
bebe allerede 4 Har efter, blew den da fyttenaarige Niſs Nisfen faldt fem fo 
fiaae Moberen bi ved Gaardens Befiprelfe. „Da han i faa ung en Alder | 
bragen ind i et reent praktiſt Liv, maatte bang energiffe Characteer tage fin 9 
ning efter dette, og band Aand maatie venne fig tl det Gnevre, ligefom h 
Die til den omgivende Borgvold, der er Spetirups Horizont. 1799, 4 War 
Moderens Ded, overtog han Gaarden og Godfet med betydelige Forpligtetfer 
hans Medarvinger (3 Seftre og en Brover, fom alle ere deve uden at eftert 
hg Affom); men ban overvandt alle Vanfteligheder ved kraſtig Virkſomhed og 

Dtonomi, og gif derefter fremad til den betydelige Formue, han efterlod 
Spstirup er en ſaakaldt Studegaard, faaledes fom mange findes i BVefteregr 
ben bele Drift er indrettet paa Opdret og Regt af Stude, og frever en egen 
af —— neften kunde man ogſaa ſige, af Sindelag Heri viſte han en fr 
ragende Dygtighed og virkede trindtom ved Raad og Exempel til Fremgang i de 
Deel af Landbruget. Saaledes uddannedes han tif en ſtarp Typus af det ale 
lige, frugale, ftrebfomme, noiefeende Golf, ber ved fin Klogt og Moie afvir 
Veſter⸗JIyllands fparfomme Natur Rigdomme, men ogfaa ligner denne Ratu 
Sparfombed. Men Hoad ver hos mange Andre tommer af fig felv, blew igfent 
hans vafte Reflerion til arp udtalt Grundfetning, og han ftod faaledes for Ver 
jom en ftreng redelig Mand, der aldrig veg fra fit Ord og aldrig tillon fig et Sf 
jra den fnorlige BVei, men tiflige fom en Mand, der ogfaa forlangte fin Ret af Ar 
med ben famme ubvsielige Neoiagtighed endog i Smaating. Dog var Hjertet 

ubdeluft fra hand Termingforretninger; paa forftandig Hfelpfombed mod Ber 
og endog betydelige Offre til erffendt gavnlige Diemed manglede det iffe, og n 
man befegte Spsttrup, bled man modtaget med rundelig Gjeftfribed- *). A 


*) De citerede velſtrevne biographifte Notitfer om en Mand, Hvis Velgiorenked nu og i Freme 
vil fomme faa Mange tilgore, findes « Prof. Olfens „Indbydelſesſtrift til Viborg Carher 
floleé aarlige Examina 1852” 6. &5 fly. 


Redding og Kreibjerg Cogne. 317 


BEpirfaber efterfod ban fig ingen Bern*); „han ajorde dberfor be Fattige og 
Sfofrungdommen til fine Bern.” Ifolge hand Teftament ſtulde nemlig hans efters 
fabte Rormue, efter Fradrag af arftillige Donationer, deles i 50 Lodder, hver paa 
6582 Rd. 76 Sk.; af disſe fif hans Fedefogn (Bilsleo ved Ride) 3 og Rodding 
Gogn 2 „til veerdige Fattiges Underholoning”; og at pan fatte Priis paa den 
videnſtabelige Dannelfe, fom Omfteendighederne havde hindret ham ſelv i at nyde 
peli fees deraf, at ban Pienfede 5 larde Sfoler i Iylland (Ribe, Aarhus, 
Maldorg, iberg 0g Randers) Hver 2 Lodvder, ialt en Capital af 65,527 Rd. v8 Sf. 
til det ferde Sfolevefen. Niſs Nieſen deve den Woe Suli 1848 og blew begravet 
yaa Redding Rirfegaard, bvor et Monument med Serngitter er opfat over ham; 
smn i fit Teftament har han felv fat fig den ſtjonneſte Gravfrift, og hans Minve 
wl blive bevaret med Tafnemmelighed. —- 

Om Spsttrup findes Cfterretninger (af Molbech) i Hift. Tidſtr. 1. S. 226—38, 
fifligemed en Afbildning af Hovedbygningen, ligeleded i T. Beers vanfle Herre- 
gaarde, Sde Bind. 

DHeftehavegaarnd lane forben under Hovedgaarden Gyettrup; i D. Att. 
ike Tome (1768), hvor den henfores til Annerfognet KRreiberg, faldes den ,en ſmuk 
fvlggaard, fom fan flalde 50 Stude.“ Rifs Nisfen folgte den til fin Svoger 
Suftitsraad Gtadel til Ulleruv paa Mors. Til Gaardens Drift herte fordum 
peverigiorende Fœeſtebonder, fom have fiebt dered Feftegaarde af Nisſen. 


Greibjerg Sogn, Annex til Rodding S., omgivet af dette og 
Balling, Oddenſe, Ctting og Hjerk Eogne, Liimfjorden famt en Arm 
af denne, faldet Hjerk-Noer. Rirfen, fyrlig i Sognet, 2 M. n. n. v. 
jor Clive. Mrealet, 3355 Tor. Lanb, er noget balfet, med fand> 
Mandede Muldjorder. Foruden et minvre Aalob norvoftlig i Gognet 
ligger ben tif Hoverfognet herende Mollerup-Sp ved den veftlige 
Grendfe. Htf. 186 Tor. A. og &. 

3 Sognet: Bherne Rreibjerg med Kirke og Sole (beliggende 
mellem “benne og be to andre Byer), Over= og Neder-Ginderup, 
RorresAndrup; Gbne Grundvad, Gjedholm, Baasgaard, 
Valgaarbd, Overgaarde, GI. og Ny Rreibjerggaard, Humle- 
faard og Morsgaard. Salt i Sognet 37 G. og 42 H., hvoraf 
18 G. og 28 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 448. Ligefom i Hovedfognet er Fordbrug Beboernes 
Hovederhverv. 

Sognet hoörer til de ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Ifte Bgfos. Amtets 23de Legd. Sognet danner en egen 
Commune. Kirken tilbprer Beboerne i Sognet. 

Kreibjerg hed tidligere Krogeberg, og en Borg af vette Navn antages fordum 
at have ligget noget oft for ben nuvarende Bondegaard, Kreiberggaard, ved et 
Siet, ber bar ftanet { Korbindelfe med Liimfforden, hvor en Borgplads, bog af 
indfirentet Omfang, endnu fan vaavifes. Rreiberg Gogn dannede i aldre Tid tile 
ligemed Rodding Soan et eget Birt, kaldet Kregeborg Birt, der i Aaret 1523 blew 
— tif Hovedgaarden —ã indtil det efter Söuverainiteten tillige med flere 
maa Birfer bley underlagt Salling Herreds⸗Thing. Kirken er bygget i fadvanlig 
Still af hugne Rampefteen, med Taarn og Hvelvinger, undtagen i Choret. 
Den ex ligefom Kirken {| Hovedfognet bleven malet i Aaret 1853. 


Baling Sogn omgivet af Annexet Volling, Brondum og Otting 
©. i Hindkorg Herred famt Kreibjerg, Rodding og Ramfing Sogne. 
Ritfen, midt i Sognet, 11/4 M. n. v. for Slive. Arealet, 2400 Lor. 





*) Risfen havde hadt flere Bern, men be vare alle bebe fom ſmaa. Er Gagn beretter, at en 
arelig Frefen paa Spettrup i gamle Dage var bleven befvangret og bavde bragt Barnet af 
Daye; fiven ben Tid flulve ven Sfjatne hvile orer Gaarden, at intet Barn, fom feted der, 

nee leve. 


518 Baling og Haaſum Sogne. 


Land, er belgeformigt, meb afverfende fandmulbet, Teermuldet, mn 
jandet og mulpleret Jordsmon. ogle mindre Aalob findes i Gog 
Htt. 172'/, To. A. og E. og 91’, Bo. Mee. 

3 Gognet: Balling Kirke, Berne Guuft med Preftegac 
Egnder-Balling med Sfole, Norre-Balling, Moby, Bri 
Norreby og Befterby; Gone Nesbekgaarde, MNittrup 
Faarkrog; Balling-Over= og Neder-Vanodmegller. Ba 
Sognet 38 G. og 23 H., hvoraf 7 G. og 19 H. udenfor Bverne. 

Indvaanere: 357, Hvis Hovererhverd er Jordbrug. J Gognet 
et Leglverf, der provucerer c. 500,000 Stk. Muurſteen. 

Gognet Horer til Calling Herreders Burisviction (Sfive), Bib 
Amtſtuediſtrict og Skive Loegediftrict; 1ſte Vgkds. Amtets 22de La 
3 Forening med Annexſognet danner Sognet een Commune. Kir 
tilhprer Gognebeboerne. Preeftefaldets Reguleringsſum er 1115 § 
Preftegaardens Areal er 40 Tor. Land, af c. 4°, Bo. Htk. 

Rirfen er fimpel, uden Taarn og Hvelvinger; den har fordum havt Ta 
men bet er nedfaldet; t en Udbygning paa den fondre Gide bar forben veret 
aaben Begravelfe. 3 Norre⸗Balling By fal — efter O. Atl. — ,figge en Ga 
faldet Biigrav, Hvor en Biffop i ve katholſte Tider (tal have boet, (formoden 
bar ben tilhort Bijpeftolen t Viborg); og paa famme Byes Ciendom, naften 
Fierdingvei veftenfor t Heren, fees endnu Rudera af en anden gammel Bygn 
jamt hvor Snvkisrjelen og Gravene derom har varet; dette Sted kaldes en 
DHolmgaard-SGlot.” 

Haafum Sogn omgivet af Anneret Ramfing, Volling og Brond 
S., famt Ringkjobing Amt. Kirken, nordlig t Gognet, 11/, Ml. v. 
Clive. Arealet, 2434 Tor. Land, cer noget baffet. Jordsmonn 
Beffaffenhed er t dew oſtlige Oeel muldet med Leerunderlag, i 
veftlige Deel ffarpfandet. J Sognet findes Trevel-Wa. Hik. 11- 
Tp. A. og G. og 1 To. Mſt. | 

J Sognet: Bherne Haafum med Kirke, Preftegaard, Hofp 
og Skole, og Corp; Hovergaarden Kjergaardsholms Hovedpa 
(nu en mindre Gaard) og fammes 4 andre Barceller, Nyholm, 
16%, Td. Htf., med et Areal af 284 Ter. Cand, hooray 146 7 
Land Ager, 46 Tor. Land Eng, 23 Tor. Land Moſe eller Kjer, 69 T 
Yand Hede; Vellumgaard, af Htk. c. 15 Tdr.; Lundbholm, 
Htk. c. 10 Tor.; Grenholm; Gone Aldershvile, Rjergaar' 
holm Sro, Rjergaardsholm Vindmolle (med Farveri, Trykl 
og Bomuldsveveri). Balt i Sognet 24 G. og 21 H., hvoraf 9 
oy 12 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 327. Sordbrug er Hovederhvervet. | 

Sognet herer til Galling Herreders Jurisdiction (Sfive), Bib: 
Umtftuerijtrict og Skive Legedijtrict; 1fte Vgkds. Mmtets 21de Ler. 
Sognet banner i Forening med Annezfognet een Commune. Sir 
tifhyrer Sognebeboerne. Hofpitalet i Haafum er ftiftet 1757 af Jory 
Hvaſs og Huftru Maren Lofs, og kaldet ,,Chriftens Hofpital”, til Mei 
om Sidjtnevntes forſte Mand Chriften Linde. 5 Fattige fra Rj 
gaardeholm og Landting Hovergaardes forrige Wodfer nde | 
Renten, 5 pGt., af en Capital, ſtor 2000 Rd., fom ere prioriter 
i Kjergaardsholms Parceller, famt desuden Bloebrendfel af Godf 
Bonder. Preeftefaloets Reguleringsfum er 732 Ro. Preejtegaard« 


Haafum og Ramfing Cogne. 319 


Areal er c. 23 Tor. Land Ager cg omtrent ligefaa meget Eng, Mofe, 
Kjer og Hede, af Htf. 37/, Td. 


Haafum Kirke er lille, med Taarn, men ingen Hvelvinger. Begravelfer for 
Selumgaards ldre Ciere have veret under Gulpet, men findes ikke mere. 

Hovedgaarden KRiargaardéholm, der nu er udftyffet, var oprindelig oprettet 
af en welore Herregaard, der bed Vellumgaard. Som denned forfte bekjendte 
Giere nevner D. Atl. Peder Hole og Oluf Peverfen i fivfte Halodeel af vet ide 
Yarhundrede, derpaa Familien Glob; Meldhror Glob, med hvem denne Familie 
ubdede i Slutningen af det 16de Aarhundrede, var ogfaa den Sidſte, fom boede paa 
bet gamle Sellumgaard. Hand Enke Fru Anna Lange giftede fig med Gregers Uifs⸗ 
fand, fom nedbrod Bellumgaard og opbpggede Riergaardshelmepaa et andet Sten. 


Den nye Gaard blew fenere foreget med den nedfagte Bellum By, Hvis Marter 


bleve underfagte famme. De naſte Ciere af Kjergaardsholm efter Gregers Ulfs⸗ 
tand vare Gonnen Meldhior Ulfetand cg Fru Elſebet Viffert, hans Gefter Fru 
Ginna Ulf¢tand og hendes Mand Styge Hog, dered Gon Rigsraad Mogens’ Hog 
tg Fruer Helvig Lindenoy og Chriftenge Rofenfrandés, Oberft Mogens RNofenfrands 
(en BSrover til den lerde Baron Oluf Rofentrands) og Frue Sophie Bilbe (Rigs. 
marfien Anders Bildes Datter), deres Gon Anvers Rofenfrands til Tirsbek 
(t 1740), hvis Datter Fru Karen Rofenfrands var gift med Niels Linve til Tirs⸗ 
WE Landting og Rygaard (+ 1746), der [od Gaarden ganfle ombygge og opforte 


Borgegaarden med tre Gleie af Muur> og aie denen famt to Ladegaarde; dered 





Con Chriften Lindes Enke Maren Lois giftere fig anden Gang med Suftitsraad 
Jetgen Hvas de Lindenpalm, der folgte ben for 46,000 Rov. D. C. til Ritmefter 


| Johan Glud, efter hvis Dod 1766 Peder Obel kjobte Kiergaardsholm, dengang 
wed 43 Tor. Htk. Oovedgaardstart, 350 Tor. Htf. Bendergods og 7 Tor. matr. 
Liende-Htk., for 51,000 Ro. D. C. | ve forfle Decennier af dette Aarhundrede 


iberte Riergaarbsholm Proprietair Holft, der efterhaanden atpendede Bonder⸗ 
pele Og udſtykkede Hovedgaarden i flere Parceller; ver alle fenere ere blevne 
ſeloſtendige Ciendomme. De gamle betydelige Bygninger ere nu ogſaa neeften ganfle 
Ietjoundne og erftattede med andre af ringere Omfang. 


KRamſing Sogn, Annex til Haaſum S., omgivet af dette, Lem, 
veibhy, Rodding, Balling og Volling S., ſamt en Arm af Liimfjorden 


Eonder-Lem Wig). Kirken, mibt i Sognet, 1'/, Mt. v. n. v. for 


Stee. Arealet, 2281 Tor. Land, er bolgeformigt, med ſand⸗- og leer—⸗ 
muldede Jorder. Paa Sognets fydveftlige Grendfe er en mindre Aa, 


der bar Udlob i Liimfjorden. Htk. 182 Tor. A. og E. og 51’, Tr. Mej—. 


3 Sognet: Bherne Ramſing med Kirke (lille, med Taarn, og 
flabt Loft med malede Bredder) og Sole, Sonder-Andrup; Hoved- 
guarden Buftrup med Band- og Vindmelle (efter Stat. Tabv. 41°%/, 
2. A. og ©. og 455, To. Mſt.); Gone Hedegaard og Viis— 
helm. Salt i Gognet 29 G. og 15 H., hvoraf 3 G. og 13 H. 
ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 326, hvis Govederhoery er Dordbrug. 

Sognet Horer til be famme Adminijtrativ-Indvelinger fom Hoved- 
legnet; Ifte Byfos. Amtets 27de Legd. Kirken tilhörer Gognets 
Beboere. Sognet har tilfelles med Hovedſognet det ſaakaldte, Chriſtens 
Dofpital” og en Legatcapital, ftor 2000 Rb. | 

„Buſtrup er en gammel og anfeelig Gerregaard, fom baade fer og efter 
Reiormationen Tonge tilberte Familien Krabbe, der i det Hele havde betydelige 
Leſiddelſer i Salling (jfr. Krabbesholm, DRergaard, Spottrup). Det flal fra ferft 
et have veret to Gaarde, den ene beliggende i Ramfing Gogn og den anden i Lem 

n, beboede af to Bredre og efter den Enes Dod af den Anden ſammenlagte. 
4] Marterne, fom ſtrakke fig ben til Liimfiorden, ligger ogſaa endeel i Ramfing, 
(deel t Lem Gogn, Hvorfor Gieren af Buftrup ved tot. Refcript af 17de Sanuar 
lia7 fit Tilladelfe til at fege, Hvilfen af disſe Kirker han vilde; Gaarden hen⸗ 
tegnes derfor ogfaa i flere communale Forhold (Sfole- og Fattiguefer) til Yem 





320 Ramfing og Lem Sogne. 


Gogn. Bufirups Ciere af Familien Rrabbe have veret Morten Krabbe og F 
Karen Glob c. 1460; deres Gon Mogens Krabbe (Broder tif Lucas Krabbe 
Pftergaard) og Frue Clfebet Lunges; dered Gon Tyge Krabbe til Buftrup og F 
holm, Lehnsmand paa Helfingborg og fenere Rigsmarff, der dode 154! efterat f 
tient med Harder under 4 Konger, Hans, Chriftiern II., Frederifl. og Chriftian 
Ci bané Beſiddelſestid bleo Buftrup afbrendt under Sfipper Clements Oprer 152 
bang Gen, den larde og af fine mange Udenlandéreifer befjendte Rigsraad og Ri 
Grif Krabbe (+ 1564) med fine Fruer Karen Lptte og Margrete Reventlov*); b 
Gon Tyge Krabbe den Yngre, fom gienopbyggede Lem Kirke, efterat den var afbra 
(fee dette Sogn) og Frue Sngeborg Suel. Cfter Familien Krabbe har Buf 
weret eiet af Sens Heg, Cafpar Gersdorf, Conferentéraad Poul Klingenbe 
Gebeimeraad Barou Sens Suel, Geheimeraad Gyldenkrone, Oluf vo. Lasfen, Et 
raad Gerh. de Lidtenberg, fom 1763 folgte Gaarden, med, 41 Tor. Hit. Hovgaar 
tart, 875 Tor. Htk. Boendergods og 131 Tor. matr. Tiende-Htf. for 20,000 

D. &. til Rammerraad Peder Stow, der opforte baade en ny Borggaard pa 
runpmurede Floie og Labegaarbden, m. Fl. og bos hans Familie er Gaarden fe 
orbleven. 

Gainle Breve fra det 15de Aarhundrede novne to andre Herregaarde i Ram 
Gogn, nemlig Trevbensgaard og Blesberg. Den Sidfte finder mani K 
Chriſtiern 11.°8 Tid at have tilhort Kronen og veret et fongeligt Lehn; den — 
modes i D. Atl. fenere at vere fommet under Buftruy. 


Lem Sogn omgivet af Anneret Veiby, Ramfing og Lime S. fi 
Liimfjorden og den fra famme indffpdende Bugt Sonder-Lem Y 
Kirfen, i Sognets Oſtſide, 2 M. wv. for Sfive. Arealet, 3021 7 
Land, er i Nord og Shd noget balfet (vet hyiefte Punk er Ki gv 
boi). Jorderne, hvoraf en ftor Deel Kier, Mofe og Eng, ere mult 
meb tilbeels dybt Leerunderlag. Paa Cognets fhdveftlige Greendfe 
er mindre Ya, ber har Udlob i Sender-Lem Vig. Hik. 167%/, | 

. og E. 

3 Gognet: Lem Kirke, i Nerheden Preftegaarden, Be ft 
Lem, Opperbh med Sfole, Norre-Lem med Efole, og Sond 
Lem; Hovedgaarden Poftrup (Haaftrup) med Teglbrenderi, 
Dif. 179/, Td., med ialt 328 Tor. Land, hvoraf 180 Tor. Land A; 
20 Tor. Land Eng, 40 Lor. Land Moſe og Kjer cg 88 Tor. & 
Hede; Gd. Kurup. Balt i Sognet 38 G. og 49 H., hvoraf 9 
og 21 . udenfor Bherne. 

Sudvaanere: 515. Foruden Bordbrug, der er Hovederhverv, b 
Huusmendrene i Sgnder-Lem og Norre⸗Lem noget Erhverv ved Fiff 
Bed Hoftrup Teglverf produceres aarlig c. 240,000 Stk. Muurſteen 
c. 24,000 Stl. Tagſteen. 

Gegnet horer til Salling Herreders Surisdiction (Sfive), Bik 
Amtftuediftrict og Skive Legediftrict; lfte Vgkds. Amtets 25ve Le 
J Forening med Annexet banner Cognet een Commune. Rirfen tilhs 
Sognebeboerne. Preftefaldets MReguleringsfum er 947 Rd. - Pra 
gaarbens. Areal er 90 Ter. Land, af Htf. c. 88/, Td. 

Den gamle Lem Kirke, fom var takket med Siraa, afbrandte i bet 16de ¥ 
hundrede ved en Karls Uforfigtighed, fom fied efter Ouer paa Taget. Kirfen | 
gienopbygget 1588 af Tyge Krabbe (den Yngre) til Buftrup, hvilken HOovedge 
tildeels Horer tif Lem Gogn (ffr. Ramfing Gogn). Rirten er efter den foreliggs 
Beretning fimpel og uden Prydelſer, men ret lps og vel vedligeholdt, bar Ta 


fom efter D. Atl. er 38 Alen Heit, Hoelvet Gacriftt og Hwelvet Gravcapel | 
Udbygning paa Rirfens fendre Gide, under Hvis Guly ovenneonte Tpge Kre 


*) Sfr. om Toge og Exif Krabbe Hofmans Hift. Siterretn. om danfle Adelsm. U. GS, 203—1C 


” 


Veiby og Lime Sogne. 321 


med Frue Ingeborg Juel og en fenere Cier af Bufirnp Oluf v. Lasſen med fine 
te Hufirner ligge begravede, men uden Cpitaphier eller andre Monumenter. Paa 
Rarfen mellem Veſter⸗ og Norre⸗Lem Kyer navner D. Atl. Levninger af et gammelt 
Capel eller en Kirke, af hvis hugne Steen endecl figes at vere brugt til Buftrups 
Lygning; paa fammes Sictegaarp bar ber veret en hellig Kilde. 

Sof trup (i D. Atl. flrives det Haaſtrup) er en lille Dovedgaard, beliggende 
lat ved Liimfforden og den af famme indffydende Sonder⸗Lem Vig, Hvor den har 
odt Kifferi, ligefom cgfaa god Sagt borer tif Gaarden. Gom bens Giere i forrige 
arhundrede nooner D. Atl. Etatsraad Chriftoffer Bartholin til Raas, Capitain 
—* Forſt, Etatsraad Miller, Krigésraad Peder Panderup, der opforte en ny 
ovedbygning, o. Fl., fom eiede den ükort Tid efter hverandre; blandt disſe Rit⸗ 
mefer Glud tif Bufirnp, efter pois Dod 1766 Hoftrup folgtes med 16 Tor. Htk. 
Hevedgaardstart, 224 Tor. Htf. Bondergodd og 27 Tor. matr. Tiende> Hef. for 
HCO) Ro. D. C. tif Jofum Toiftrup, i Hvié Familie den forbfew indtil for faa 
dar ſiden. Bondergodſet blew bortfolgt i Slutningen af forvige og Begyndelſen 
af dette Aarhundrede. 


Reiby Sogn, Annex til Lem S., omgivet af bette, Ramfing, 
Redding og Lime GS. Kirken, fydoftlig i Gognet, 13, Mt. v. n. v. 
for Clive. Arealet, 1197 Tor. Land, er i Syd og Oſt noget buffet. 
Gognet har betydelige Mofer, og Jorderne ere ſandmuldede. Ht. 
0%, 2d. WM. og E. 

Gognet, der beftaaer af Bhen Veibh med. Kirke (lille og fimpel, 
med Taarn, uden Hvelvinger) og Sfole, bar ialt 14 G. og 17 H., 
hooraf 2 G. og 15 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 202. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet Hgrer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hoved⸗ 
_ ligne Ifte Vgkds. Amtets 24de Vegd. Rirken tilherer Gognes 
beboerne. 


Lime Sogn omgivet af Rodding, Lem og Veiby Sogne ſamt 
kümfjorden. Den veftlig i Liimfjorden ubdgaaende Deel af Sognet 
beneones Raas-Hoved. Rirken, midt i Gognet, 2'/g Mt. v. n. v. 
for Stine. Arealet, 4402 Trr. Land, bvoraf c. 150 Tor. Land Sfov, 
ber iffe er Frepffov, er bolgeformigt, med ſandmuldede og muldfandede 
Server. MNordlig i Sognet Kaas⸗So, der har Aflob til Liimfjorden. 
Hil. 1677/, To. A. og E. og Vo To. Mſkt. 

3 Sognet: Bherne Lime med Rirke. og Sfole, Aalbek med Preeftes 
pear og Sfole, Smedemarf (fpredt beliggende), Sonderhede (fpredt 
cliggende), Wefters 09 Oſter-Herup, Vadum med Binds 
nglle, og Ginding; Hovedgaarden Raas med Vindmolle og et lille 
Zeglvert, af Htk. 281/, Td., med ialt 1100 Tor. Land, hvoraf 350 Tor. 
Rand Ager, 150 Tor. Land Eng, 141 Tor. Land Efov, 100 Tor. Land 
Nofe og Rjer og 360 Tor. Land Hede (desuden Lime Sogns Kirke⸗ 
fende); @one Nyorrehedegaarde, Bandborg, RKok-Huus, 
Baunsgaard, Treerup. alt i Sognet 36 G. og 44 H., bvoraf 
29 G. og 41 H. udenfor Bherne. 

_ Indvaanere: 497. Foruden Jordbrug, der er Hovederhvervet, 
brine Beboerne Fiſteri og have nogen Affetning af Trearbeiber (Toire⸗ 
pele) til be nermeſt liggende ſtovloſe Egue. 

Sognet horer til Galling Herreders Burisdiction (Skive), Viborg 
Untftuediftrict 0g Sfive Legedijtrict; Iſte Vgkos. Amtets 20de Lego. 
Cognet banner en egen Commune. Kirken tilbyrer Eieren af Raas 
Hovedgaard. Flere Legater, til Belgh 1600 Rd., ere henlagte til 


21 


322 Lime Sogn. 


Sognet. Preeftefaldets Reguleringsfum er 885 Rd. Preftegaards 
Areal er 20 Tor. Land Ager, 5 Cor. Lanb Eng, 18 Tor. Land He 
1 Tp. Land Kier, af Htf. 27/, To. 


Lime eller Liim, fom Navnet tidligere freves, Har muligviis famme Oprind 
ſom Rtimfforden, efter Sordarten Ltimfteen. Rirfen, fom i den fatholfke Tid tilhs 
Viborg⸗Domcapitel og hed St. Vincentii Kirke, er bygget af Rampefteen med Taarn 
ret ſmuk; den er tffe hvglvet, undtagen i Choret; cen (ile Tilbygning er en aa 
Feqravelfe for tidligere Ciere af Kaas med fammenfalone Stumper af Kifter. 
D. Atl. omtales en Gaard tet ved Kirken, faldet Limegaard, fom ba var 
alminbdelig Bondegaard, men i gamle Oage en anfeelig Bygning; ben anta 
jammefteds at have seret de viborgfte Kannikers Lyſt⸗ eller An{sgaard, og, da | 
inaaffee berfor fan have veret faldt Kloftergaarden, at have givet Anleoning 
ben urigtige ae at ber fordum flulbe have varet et Rlofter. 

Hovedgaarden Kaas ligger paa den yderfte Odde af Vefter-Salling (Kac 
Hoved) tet ved Lilmfforden, hooraf den Deel nord for KRaas-Hoved faldes Ra 
Bredning; den bar godt Fifferi, og til Gaarden herer en {tlle Stow paa Odd 
hoilfet allerede Denne Deel af Veſter⸗Iylland er en SGfeldenhed, ligeſom ov 
bovedet i Salling. Kaas er en meget gammel Herregaard, efter bvilfen en af 
ainfte og anfeeligfte Avelsfamifier her i Landet Har optaget fit Stammena 
Allerede paa Kong Erif Glippings Tid nevnes „Johan Nidlesfon” (Jens Rtelfe 
,a) Kaas", Hvis g tru „Fru Mariane” efter Hvitfeldt pede 1278; han forefontn 
egiaa 1807 fom Medlem af Kongens Raad, og endnu 1320 findes hans Ra 
blandt be Riddere, fom have undertegnet Chriftoffer II.“s Haandfeftning. J det 1s 
Aarbundrede neoner D. Atl. Bebnerne Jens Kaas og Thomas Senfen fom Ciere 
Kaas. 3 Stipper Clements Feide 1534 blev Kaas, fom da tilhorte Bens Hvas, | 
jenere blew benrettet fom en Tilhenger af Clement tilligemed bam, afbrendt, ligef 
de to nerliggende Herregaarde Spottrup og Buftrup; da Gaarden gienopbygged 
blew ben flpttet noget lengere ned mod Kiorden. 100 Aar fenere opforte Rigsra 
Niels Krag til Trudsholm og Frue Spit Hog den nuverende qrundmurede Hove 
byqning paa 2 Ctager; begged BVaabener med Aarstallet 1635 ftaae endnu o' 
Indgangen. Efter Niels Krags Dod 1650 git Kaas i Arv til hans Gen Ob 
Megens Krag, ber udmerrfede fig under Kjobenhavns Beleiring 1659, i hoilket 2 
ban faavel i D. Atl. fom paa Stamtavlen hos Hofman urigtigt figes at vere ded’ 
efter bam fit bans Gon Oberfilieutenant Niels Krag Gaarden. De neefte Ci 
vare Etatsraad og Landsdommer Cbriftoffer Bartholin og hans Gon Conferentéra 
Hartholin, hvilfen Sidſte 1745 folgte Gaarden med 27 Tor. Htf. Hovedgaardsta 
22% Tor. Hit. Bondergods, 68 Tor. matr. Tiende⸗Htk., for 12,200 Ro. D. C. 
Asſesſor Jens de Hofman, en Broder til de to befjendte hiſtoriſte Forfattere Co 
jerentéraad Hans de Hofman (Forfatter af Fundationerne og ve 4 ſidſte Dele 
D. Utl.) og Suftitsraad Tycho de Hofman (Forf. af Hift. Cfterretn. om dan 
Adelsm. paa Fran), actor ogfaa tif Conferentéraad Niels de Hofman, 1 
oprettede Stambufet Hofmansgave i Fyen. Asfesfor Hofman_opbyggede Kaas 
Yabeqaard og fatte Borggaarden i bedre Gtand. Hans Svigerion Asfes| 
Watthtas Vandborg navnes paa Stamtavlen over den hofmanffe Familie t 21 
Bind af bet nylig anforte Verk om danſte Adelsm. (1778), ligefom og endnu 
„Statsfortegnelſe“ (1796), fom Eier af Kaas, og efter bam gif Gaarben over 
ben med ham befleegtede Familie Colding, i Hvis Beſiddelſe den endnu er, 


*) Mogens Krag omtales Arr 1669 (Hit. Tidéſtr. 1. S, 237), og Gan’ Datter Dorothea Kr 
fom forſt var gift med General-Anmiral Baron Yené Quel og dverpaa med Grev Chriſti 
Bylrentave, Kong Chriftian V.'s wegte Son, ved hvem hun er bleven Stammover til Greve 
Danneſtjold⸗Samss, var fedt 1675. 


323 


fiends Herred*) 


' omgives af Norlyng og Lysgaard Herreder, Sallingland, Ringtivbing 

Amt og Liimfjorden. Overfladen er i den pftlige Side af Herredet 
temmelig baffet, men t den langt ftprre veftlige Deel jeont og ſenker 
fig mod Rarup-Wa, ber danner Veftgrendfen; ved Daugbjerg Aas 
i Daugbjerg Gogn findes te hoieſte Punkter. Dordbeffaffenheden er 
fjandet og meer eller mindre muldet; Wlheden ftreffer fig ind i 
HerredetS fydlige Deel og Hedeſtrekninger gaae fra ben nord paa 
igiennem Hele Herredet, bog med mange Afbrydeljer af Marker, Dale 
og Enge, men fun forboloémesfig lint Mtojejord. Af Skove findes 
iftun c. 120 Sor. Land, der iffe er Fredifov. Herredet er rigt paa 

Aalsb, ſom gjennemitrgmmer dette t mangfoldige Retninger; af Ind⸗ 

ſoer finbes Taftum- eller Dommerby-So, den ftorfte i Amtet, 
of de mindre Rosborg- og Orlevkloſter-Soer. Hele Flade- 
intholbet ubdgjer omtrent 8'/, ([] Mtile. Indvaanernes Antal ved 
Folfetellingen i 1855 var 5874. 3 geiftlig Henfeende banner Fjende 
Herred i Forening med Sallinglands fire Herreder eet Provfti. 


| Hoisles (Hogslev) Sogn omgivet af Annerfognuene Dommerby 
og Lunds, Srslevflofter, Drum og Feldingbjerg Sogne famt Skive-Fjord. 
Kirken, midt i Sognet, 11/, Di. v. for Skive. Arealet, 6126 Tor. 
and, er mod Nord baffet, forsvrigt temmelig jevnt, med endeel Moſe⸗ 
0g Rjerftrefninger og for ſtorſte Oelen fandmuldet. Htk. 2241/, Tr. 
A. og &. og 41/, To. Mſt. 
_ Sognet: Byerne Hgisled med Sirk, PBreftegaard og Sole, 
Ctaarup med Skole, Binkel med Sfole, Geiftrup, Halffon, 
Svendftrup og flere arfpredt liggende Gaarde og Hufe, under 
Benevnelfen Dfterrits, Maigaarde; Hovedgaarden Staarupe 
gaard, med tilfhgrende Teglverf, Vindmolle og Vand-Valkemolle, 
Bageri og Maltgivreri, 500 Tor. Land A. og &., 150 Tor. Land 
Mofe og Hede, af Htk. 24 For. 5 Skp., hvoraf 20 Tor. 3 Shp. 
4.09 E., 4dr. 2 Sfp. Mſt.; Avlsgaarden Baadsgaard, c. 164/, 
Xb. Hth., med 180 Tor. Land Ager, 57 Tor. Land Eng, 13 Tor. 
Yond Rratffov, 73 Tor. Land Mofe og Kjer og 30 Tor. Land Hede; 
Gone Skovgaardélund, Degnsgaard og Bruddal. Balt i 





*) Siends Herred falded i Valdemar I.°s Jordebog (Scr. rer. Dan. VII. p. 518) 
„Fyrallanshæeret.“ Subm pttrer i fine Anmecrfninger hertil den Mening, 
at Ravnet fan vere fommet af det gamle Ord , Fiol”, Mengde, megen, 
faa at det betpder meget Land eller et Land af ftor Unftrefning. Herredet 
forte paa Valdemar lf.'s Tid til GallingsSysfel; fenere fyned det at 
vere benregnet til Ommer⸗Sysſel. 

21% 


324 Heisleo Sogn. 


Sognet 60 G. og 78 H., bvoraf 29 G. og 42 H. ubdenfor Byer 

Sndvaauere: 704. Foruden Sordbrug, fom er Hovederhvert 
drive Beboerne af Staarup By iffe ubetyveligt Fifferi. 

Cognet Hprer til Norlyng og Fjends Herreders BJurispdict 
(Viborg), Viborg Amtituediftrict og Give Legedijtrict; 2den Bgt 
Amtets SBde Lego. 3 Forening med Annexſognene banner Cognet | 
Commune. Kirken tilbgrer Cieren af BVellumgaard it CGallingla 
Gieren af Staarupgaard og 3 af Sognets Beboere. Preftefald 
Reguleringsfum er 1305 Rv. Prejtegaardens Areal er 190 T 
Land, hvoraf 130 Tor. Land Ager, af Hik. 87, Xb. 


Hoislev ſtrives i Valdemar I.’ Jordebog (1231) ,Hogheflef,” i D. Atl. 
(1768) „Hogsley.“ Kirken er ftor, bygget paa ſedvanlig Maade af Rampefteen, 1 
Taarn af Muurſteen, uden Hoelving ; men et Begravelſescapel, fom er tilbygget Kirk 
fondre Give af Rigsraad Ajorn Kaas til Gtarupgaard, ex hvelvet. Han og b 
Frue Chriflenge Nielsdatter Rotfeld ere Her nedfatte under en ftor Ligfteen, 4'/, 2 
lang 0g 2'/- Alen bred, paa hvilken foruden en Mengde Baabener Bjorn Kaas 
Frue ere udhuggede i Legemsftorreffe, ban i fuld Harniſt. Preevifeftolen er af ! 
1585 (efter D. Atl. 1583), befoftet af Biern Kaas's Enfe. 

Staarupgaard (tivligere kaldet Starupgaard) beliggende ner Sfive-Fio 
oſtre Bred, med fmuf Udfigt over Fiorden til Stive og Hovedgaardene Krabt 
holm, Aftrup og Eskjcr og disſes Sfove t Salling, berer tif ve aldſte Hor 

aarde i Splland og var {t det I5de og I6de Aarhundrede i Familien Rac 

efiddelie. Den er omgivet af Grave faavel om Hovedbygningen fom om Lc 
bygningerne. Danke Atlas giver en Lifte over Gaardens Beſiddere; efter de 
4 efter_en Meddelelſe fra ben nuverende Eier ftulle de ber nevnes: a) Lo 
Sbfen Saltenfee og Fru Sve Juul; disſes Oatter Edel gift med u) Sens Rie 
Kaas, + 1459; c) bans Gon Landédommer Niels Kaas, + 1535; d) Sen 
Bjiorn Kaas, Danmarté Riges Raad, gift med Chriftenge Rotfeld Chegge, 
foranfert, begravede i Dvidleo Sirfe); han ombyggede Gaarden for omt 
300 Aar fiden faa folivt, at af hans Bygninger endnu ftaae tvende, nemlig Hos 
bygningen, i 2 Etager med Hoelvede Kjeldere, 09 Teerffeladen, og udenom Gra 
drog ban en Bold, af hvilfen der endnu findes Spor; af Kong g veberit II. ftt 
1564 Dirkeret for Starupgaard, + 1581; ¢) Sennen Niels Kaas, fom deve v 
Livgarvinger, hvorefter Gaarden gif over til Hand Suul til Meilgaard, en « 
af Grants Quul og Karen Roftrup, Hvilfen fivfte var en Datter af Anna K 
(den celdre Riel Kaas's Datter) og Albert Roftrup; g) Datteren Gophie 3 
gitt md Henrik Friis; bh) deres Oatter Elifabeth Friis, gift forft med Mande 

ue og derefter i 2det Egteſtab med Baron FKrederif Chr. Hold til Holckenh« 
poem hun overlevede, og befad Gaarden tif fin Dod Aar 1745; i) hendes Si 

isbet Grits, Priorinde ved Roeskilde adelige Jomfruflofter; Hun jolgte Aar } 
@aarden tif! k) Rammerherre §. Berregaard; der debe 1757 font danſt Gejc 
wed det polffe og ſachſiſte Hof; ban eiede tillige Orslevkloſter og Strandet; h 
Enke folgte 1759 disſe 3 Godfer til 1) Juftitéraay og Amtsforvalter Bartholom 
Bertelfen de Cederfeld i Nyborg; men allerede ſamme Mar ffiftede de igien E 
Mrélevklofter og Strandet med 445 Tor. Hif. Bondergods og 4 Kirker, "8 St 
rupgaard med 269 Tor. Htk. Bondergods og 2 Kirker bleve kjobte af m) Cane 
raad Safob Lerke Borgermefter i Nyborg for 78,000 Rd. DO. C.; efter at have 
Gagrdene i 9 Aar folgte Lerfe de to forftnevnte til Svigerfonnen H. H. Serge: 
0g Staarupgaard med 219 Tor. Htk. Bondergods famt Hveisley og Domm 
Kirker (hvilke ligefom Godſet alt forlengft er frafolgt) til n) Hans v. Molde: 
ber 1782 atter affendede Staarupgaard tif o) 3. DO. Greve af Trampe; 
Lrampe fusgte fra Maret 1787 med forte MeLemrum p—u) C. Kondrup, B. Li 
C. Friis, M. Sommer, M. Revsgaard, og fra Aaret 1880 Kammerraad F. 
Bering, der eiede Gaarden i 25 Aar og oparbeidede dens aldeles forfemte Mar 
han nedrev 2 Taarne paa den gamle Hovedbygning; 1855 folgte ban Eiendom— 
til v) nuverende Beſidder Stiftamtmand { Viborg Stift, Rammerherre Bx 
%. de Bretton, der yderligere har forbedret Ciendommen og ved Tilkiob foreget 1 
Areal, opfort en grundmuret Koftald, anlagt et Teglvert, indrettet Bageri 
Maltgioreri, famt tilfiebt ve toende foranneonte Moller. 





Dommerby, Lunds og Drelevklofter Cogne. 325 


Dommerby Sogn, Annex til Hoislev Sogn, omgivet af dette og 
Seldingbjerg Sogn famt Cfive Landfogn og Skive⸗Fiord. Rirken, 
nordlig i Gognet, 1/- Mt. f. o. for Skive. Arealet, 1713 Tor. Land, 
ex noget baffet, med fandmulbede Jorder. J Sognet findes endeel af 
Taſtum- eller Dommerby-So, hvoraf Reften horer til Robberup 
Gogn. Htf. 67°/, To. A. og E. 

J Sognet: Byen Dommerbhy med Kirke °6 Sfole; DalSgaarbe 
oj Segftrup ere Beneonelfer paa fpredte Beboelfer. Balt i Cognet 
22 ©. og 16 G., bvoraf 7 G. og 1 H. ubenfor Byen. 

Snbdvaanere: 165. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hhoveds 
fognet; Dden Bgtds. Amtets S4de Legd. Kirken eies for ftorfte 
Delen af Beboerne i Sognet. 

Dommerbp (i D. Atl. ,Domerdy”) fal i gamle DOocumenter findes ftrevet 
Oungerby.« Sirfen er lille og ubetydelig, uden Taarn og Hvelvinger, bygget 
meet af Muurfieen. 

Lunde Sogn banner en Halvg i Liimfjforben og begræendſes paa 
Laudfiben af Hovedfognet Heislen og af Mrslevflofter Cogn. Kirken, 
emtrent midt t Gognet, 13°, Mt. n. o. for Sfive. Arealet, 978 Tor. 
and, er jevnt, med tildeels fandmuldede Sorder. Noget Kratffov findes. 
Hitt. 26 Tor. A. og E. ; 

Sognet beftaaer af Bhen Lundy med Kirke og Sole, og Har talt 
13 ©. og 21 H., hvoraf 4 G. og 4 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 147. J Forbindeffe med Sordbrug, fom er Hoved- 
erhvervet, drives iffe ubetydeligt Fiſteri. 

Sognet Horer til be famme Adminijtrativ-Sndvelinger fom Hoved- 
fognet; 2oen Vgkos. Amtets 47de Legd. Kirken tilhyrer Sognets 
Beboere. 

Sirten ex lille, med et lidet Taarn og iffe bvalvet, undtagen i Taarnet; ben 
bar i den katholſte Tid et Capel, fom tilberte Viborg Domkirke og var indviet til 
St. Clemens. J DO. Atl. figes om Lunde: ,,Sognet, fom ev tffun 20 Tor. Htt., 
ren fiden $), af Litmfforden omringet, eller rettere Peninfel, thi man fan Hore 
tide og bade over Bandet dertil. Ay den liven Lund eller Krat, fom er der paa 
Yandet, er Ravnet Lunde. Grunden er meeft Sand, og Leboerne fan ikke avle 

oden af Landet, men maae nere fig af Vandet.“ Ctymologien er imidlertid ttfe 
aa fiffer, fom ben ved forſte Diekaſt fynes; thi i Valdemar 11.°s Jordebog 123! 
taldes Stedet ,Logne”, og Suhm formovder i fine Anmerfninger dertil, at Navnet 


tan vere kommet af det gamle Ord ,Lugn,” Luunhed, fordi Luften maaffee der 
et luun“ (1). 


HrélevFlofter Sogn omgivet af Anneret Srum, Hpislen Sogn og 
Riimfjorden med Birkfund og Hjarbel-Fjord. Kirken, midt i Gognet, 
2, M. n. o. for Sfive og 3 M. n. n. v. for Viborg.  Arealet, 
5955 Thr. Land, noget baffet, er afvexlende fandmuldet, Leerblandet 
og mager Gand; c. 40 Zor. Land Siow. J Gognets pftlige Deel 
Orlevkloſter-So Htk. 1951, To. A. og E. 

J Sognet: Orsleokloſter Rirfe, der udgisr den ene Floi af 
Hovedgaarden Orslevkloſter, Byerne Heilffon med Preftegaard og 
Ctole, Berftrup, Lund med Kro, Hald med Sfole; Hovergaarden 
Wrelevtlofter, af Htf. c. 357/, To. A. og E., med 400 Tor. Land 
Ager, 65 Tor. Land Eng, 40 Tor. Land Sfow, 27 Tor. Land Mofe 
0g Kjer, 290—300 Tor. Land Hede (til Gaarden dbesuden Mrslev- 


: 


326 . Drelevflofter Cogn. 


flofter Cogn Konge- og Mirfetiende); Avlsgaarden Lerfenbor 
Virffund Fergehuus., Balt 1 Gognet 60 G. og 67 H., Hvor 
29 G. og 27 H. udenfor Byerne. 

Supvaanere: 725. ordbrug er Hovederbvervet. Desuden ub 
tydeligt Fiſteri og lidt Affetning af Torv. 

Sognet horer til Norlyng og Fiends Herreders Surisvicti: 
(Viborg), Viborg Amtſtuediſtriet og Skive Legediſtrict; 2den Vgkd 
Amtets 45de Legd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhor 
Eieren af Orslevkloſter Hovedgaard. Preſtekaldets RNeguleriugsjum 
852 Rr. Preftegaardens Areal er 62 Tor. Land, hvoraf 52 Xe 
Land Ager, Eng og Kier, af Ht. c. 37/, Ld. 


Den nuverende Herregaard Orslevkloſter, beliggende ikke langt fra Liir 
fforben, var i den fatholffe Tid et Nonneflofter, uvift af hvad Orden. Dette Klof 
ffal efter D. Atl. vere omtalt t et Document af 1268 under Navnet „Hoſtſelsf“ Chr 
ellers Navnet maatte vere left eller ſtrevet rigtigt), isvrigt bencevnes det i elt 
Sfrifter ofteft „Oſterlof“, Oſle,“ „Ofloff“ eller ,Dreflef” Kloſter. Som Fe 
ftanbere for Kloftret omtales baade en Prior og en Priorinde; i Gaardens Ard 
opbevares efter den foreliggende Beretning endnu et Document fra 1468, udft 
af Koftrets Priorinde Sngeborg Mogensdatter. Efter Reformationen var det bo 
forlepnet til forft{ellige Uvelémand; bog vedblev den fidfte Priorinde Kirftine Thoma 
patter lenge (endDnu 1565) at foreftaae Sloftret. Da Klofterjomfruerne eft 
haanben vare uddode, bled bet 1581 af Rong Frederif I. mageffifter bort 
Hans Lindenov, Hvis Efterfommere, ſtjondt af forfkiellige Familier, eiede Orsle 
flofter t over 180 Mar. Fra den eldre Hand Lindenoy gif nemlig Gaarven i % 
til hans Gon af famme Ravn, der var Rigsraad og dede 1612; derpaa til dent 
Datter Chriftenge Lindenov, forſt gift med Arel Gyldenftjerne, derpaa med Cla 
Cebhefted; hun etede ben til 1679, Efter bende arvedes Orslevkloſter af Hen 
Datterdatter Gophie Amalie Friis, der var gift med den fom Anforer for be dar 
DHijelpetropper i den fpanfke Cuccesfionstrig beromte Generallieutenant Joh 
Rangfau (+ 1708); be ombyggede Hovedgaarden og indrettede den i fin nuveret 
Gorm; dered Datter Chriftenge Lindenoy Rangay bragte Gaarden til fin Da 
Generallieutenant Grey Chriftian Frederié Levesau til Stambufet Reftrup, og ef 
heres Befiddelfestin gif Ciendommen bort fra Lindenovs Defcendenter. Levet 
folgte nemlig 1718 Orslevkloſter til Major, fenere Etatsraad og Landsdomn 
Iver Nicolai Seheſted til Neragergaard, ber atter folgte den 1728 til Ober 
lieutenant §rederif Berregaard (+ 1724), hvis Ente Fru Marie Lasſon deref 
eiede ben i flere Aar (+ 1747), fenere dered Gon vanſt Gefandt ved det polffe 
furfadfiffe Dof, Rammerherre Frederif Rerregaard (+ 1757) og dennes Enfe, uni 
hvilke Ciere Prslevtlofter var forenet med Hovedgaardene Staarupgaard og Strand 
ben famlede Ciendom udgforde da 3 Hovedgaarde med over 700 Tor. Bondergo 
og 7 Ricker. Drslevtlofter tilperte derpaa en ganfle fort Tid (1759—60) Sufti: 
raad B. B. de Cederfeldt, og fom derefter til Cancelliraad Satob Lerfe, fom 17 
folgte den tif fin Svigerſon H. H. Sergenfen, ver allerede 1777 igjen afbenbds 
Gaard og Gods til M. Bering. 1794 kjebte Rammerraad M. P. Richter Orsle 
Hofter med Kirken og 288 Sor. Htk. Bendergods for 68,000 Mv. D. C.; h 
folgte den fterfte Deel af Govfet tif Benderne. Hand Ente folgte 1828 Orsle 
flofter Hovergaard med Gognets Konge⸗ og Kirketiende for 15,000 Rd. til Svige 
fonnen Juſtitsraad 5, 3. R. de Fonſs, der ſiden den Tid Har eiet Gaarven. 

Mrslevklofters Hoverbygning, faaleded fom den i Begyndelſen af forrige Ac 
hundrede bleo ombygget af General Mangan, beftaaer af 3 eenetages Flete af fv 
Grundmuur; be ubvendige Mure, der formodentlig ere Kloftrets gamle Mure, ¢ 
1',,—2 Alen tyffe; Berelferne ere 7—8 Alen hoie og tilneels prydede med Freſc 
malerier paa Loftet, fom foreftifle Gjenftande af den romerffe Mythologi; a 
Kielderne ere hvalvede. Den fierde Flot af Rygningen er den gamle Ri of{tertir' 
bet Cnefte, ber i uforandret Gfiffelfe er tilbage af ben gamle Bygning; den er | 
Sognekirke og ftaaer faaledes i Forbindelfe med Borggaarden, at Gaardens Beboe 
fra den faafalnte Rirfegang have Indgang i Kirken. Den har et Taarn af Udfeen 
fom Zaarnene paa Landsbytirfer t Almindelighed, og fom i wlore Tider ftal ha 
havt Spiir; Kirken har forhen veret hvelvet, men nu er der fun Brevdeloft. D 


Orslevkloſter og Mrum Sogne. 327 


findes ingen Merteligheder fra den katholſte Tid; men i Choret er et af den eldre 
Hans Lindeno opfat og af Fru Marie Rerregaard refaureret Cpitaphium paa Veggen, 
tiligemed en Yigfteen i Gulvet over den under Rong Chriftian 1V.“s Mindres 
aarighed 1589 uretferbigt henrettede tappre Gebane Magnus Hetnefen fra Fore 
eerne, hvis Stev, efterat ban paa Herredagen t Kjobenhavn det neafte Aar var 
Bleven frifjendt, i denne Kirke fif en bederlig Begravelfe*). Fra nordre Give i 
Ghoret, ver et ualmindelig ftort, danne to fmuft udarbeidede ſnirklede Serngitter- 
porte, Snogang til et Gravcapel for Familien Berregaard, fom i forrige Aarhun⸗ 
drede etede Orslevkloſter; men Indgangen til Capellet er nu tilmuret bagved 
Gitterportene, efterfom Hvglvingen for en Snees Aar fiden fiyrtene ned i Capellet 
| og sdelagde be der ftaaende Ligfifter af graat Marmor. {tertavfen er 1734 
| Yeftaureret af Gru Berregaard, paa flere Steder cegte forgplot, temmelig ftor og 
fager fig godt ud. . 

Gaarben ligger paa en Banke, og fra ‘Berelferne Haves en vid Unfigt ifer 
mod SDft over den af Liimfforden indffydende Arm til langt ind i Rinds Herred. 
Yabegaarden, der flutter fig untiddelbart til Borggaarben, er meget ftor og rundt 
omgivet af Bygninger, fom ere opforte deels af Grundmuur, deels af Bindings» 
vert. 1749 afbrændte famtfige Ladegaardsbygninger; de bleve igien cpbyggede af 
Sammerherre Berregaard i Aarene 1750—53. Til Gaarden Herer en ftor, (mul 
Have, vet flaner i Forbindelfe med en Deel af Stoven. 


Drum Sogn, Annex til Orslevkloſter, omgivet af dette Sogn, 
Laarup, Feldingbjerg, Robberup og Hpislen Cogne famt en Arm af 
Liimfjorden imellem Virkfund og Hjarbel- Fjord. Kirken, nordoftlig i 
Gognet, 21), M. n. n. vb. for Viborg. Arealet, 2818 Thr. Land, 
temmelig baffet, er tildeelés fandblandet Diuld. Baa Sognets oftlige 
Grendfe lober Sordbro-Aa, der naaer Liimfjorden ved Stranvdets 
gaard. Den har en Bro ved Bordbro Molle, hoor Landeveten fra 
Viborg til Skive gjiennemffjerer Sognets fydlige Deel. Htk. 677/, Xb. 
A. og &. og 5/, To. Met. 

3 Gognet: Bherne Drum (Norre⸗- og Sonder⸗O.) med Kirke 
og Sfole; Hovedgaarben Strandet, 6 Lor. Htk., Gone Lilles 
Strandet og Orumgaard; Strandet og Oront Vandmeller. 
Salt i Sognet 28 G. og 14H., hvoraf 7G. og 5 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 248. Foruden Bordbrug, fom er Hovederhvervet, 
dtive Sudbyggerne, ligefom i Hovedfognet, ubetydeligt Fifferi og have 
lidt Affetning af Torv. 

Sognet herer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; 2den Vgkos. Amtets 49de Legd. Sognet banner en egen 
Sommune: Rirfen tilhorer en Gaardmand it Norre-Orum og Cieren 
af Stranbetgaarb. 


Prum Kirke, beliggende ved NorresSrum By, er lille, bygget af Kampeſteen 
med et lidet Taarn af Muurfteen, forsvrigt uden noget Meerteligt, J D. Atl. 
omtales en Begravelfe i denne Rirfe under Alteret, Hoilfen antages at vere ind⸗ 
rettet af Strandeté gamle Giere. Drum var itoligere et Hovedfogn, med Gammels 
frup cg Borris fom Annerer, indtil dette Paftorat ved Hl. Refol. af 19de Octbr. 
1825 oploſtes og Drum henlagdes fom Anner til Mrslevtlofter Gogn. 

Strandet har efter D. Atl. fit Navn af, at ven ligger tat ved Liimfjordens 
Strand. Det var fordum en Herregaard, beboet af Juuler, Friifer, Sebefteder og 
flere adelige Familier. Gaarden var derefter omtrent ¢ Lobet af hele forrige Aare 
pundrede fotenet med det narliggende Drslevflofter, faaledes under Familien Berres 
gaard, og flere felgende Gicte af den naonte Hovedgaard. CEndnu t forrige Aar⸗ 
bundredes fidfte Halvdeel var Strandet en complet Hovengaard med 191’, To. Het. 
Hovedgaardstart, 20s Tor. Htf. Bondergods 0g 2G Tor. Htf. Tiender. 1795 blev 





") Gee om Ham F. Barfors Fortadinger af Fadrelantets Hiftorie ©. 013 fig. 


828 | Raarup Cogn. 


Gaarden med Drum og Gammelfirup Kirker famt 8 Tor. Htf. Bendergods ( 
porige Gods var fort forinden affeendet) folgt for 10,000 Ro. D. C. til Cie 
aj Drélevttofter, Kammerraad Ridter. Denne udftylfene Hovedgaarden, af Hvil 

mat — Strandet fun er Hovedparcel, der i dette Aarhundrede oftere | 
iftet ter. 


Taarup Sogn omgivet af Annerfognene Kvols og Borris, Gamm 
ſtrup, Feldingbjerg og Drum Gogne famt af Hjarbef-Fjord. Kirke 
ſydoſtlig Sognet, 2 M. o. f. o. for Sfive og 1°74, M. n. n. v. f 
Viborg. Arealet, 4732 Tor. Lanb, er bakket, og Jordsmonnet af Lec 
blandet, ſandmuldet og ffarpfanbdet Beffaffenbed. J Cognet findes. 
lille Sfoo (Kvolſtedlund), der dog iffe er Fredffov; desud 
Taarupgaards Plantage. En minbre Aa falder i Sordbro- A 
ber udgior Grendfeffiellet mellem Drum og Taarup Sogne. Htf. 105° 
Zp. A. og C. og Ti/, Td. Mit. : 

3 Sognet: Taarup Rirke ved Hovedgaarden Taarupgaar 
Bherne Knudby med Dalsgaard Preftegaard, Borup med Sfo! 
Koolfted; Hovedgaarden =e med Leglverf-og Lar 
plads, af 28'/ Tb. Htk., meb c. 550 Cor. Land Ager, c. 80 Dor. La 
Eng, c. 20 Tdr. Land tildeels ung Skov og Naaleplantage, c. 70 Zt 
Land Moſe og Kjer eg c. 780 Tor. Land Hede (til Gaarden desud 
Kirketienden af Kvols Sogn og Storſtedelen af Konge- og Kirketiend 
af Taarup Sogn); Gone Teilsgaard, Moesgaard og Riisgaar 
Sonder- of NMorre-Revind (ved disſe en Biſtole); Jordb 
Vandmohle ved Landeveien fra Viborg til Skive. Bult i Sog: 
33 G. og 21 H. 

Indvaanere: 363. Sordbrug, Sofart og Fiſteri udgior Sn 
vaanernes Erhverv. Taarupgaards Teglvark producerer aarligt 
400,000 Stk. Muurſteen og 30,000 Stk. Tagſteen. 

Sognet hoörer til Norlyng og Fjends Herreders Jurisdieti 
(Viborg), Viborg Amtſtue- og Legediftrict; Dden Vgkds. Amte 
52de og 9de Legd. Sognet danner it Forening med Annexrſogne 
Kvols og Borris een Commune. Kirken tilhorer Eieren af Taaru 
gaard. Preſtekaldets Reguleringsfum er 619 Rod. Dalsgaard Pref 
gaards Areal er c. 50 Cor. Land Ager, af 37/, To. Hik. 


Taarup Kirke ligger idan lige ved Hovedgaarden Taarupgaard. Den | 
Hvoelvinger og et Taarn, fom forhen fal have havt 5 Spiir, der funde fees lar 
borte; ve 4 ftulle vere nedtagne; det Ste blev flaaet ned af Lpnild 1742, V 
Rirfens ſondre Side er tilbygget et Gapel; herunder findes en aaben Begravel 
boort blandt Andre Tonne Juul til Taarupgaard og Huftru Anna Catarine Fr 
hvile. Smut gammel Altertavle af BilledPFjererarbeive, 

Hovedgaarden Taarupgaard eller, fom den tidligere flreves, Torupgaar 
neones alt 1541 da den tilhorte Mogens Kaas, Kannif i Viborg, og er if 
bleven — ved ſin navnkundige Eier i Slutningen af ſamme Aarhundre 
Kong Frederik II.'s Cantsler Niels Kaas, yngſte Gon af Landsdommer Ri 
Kaas til Starupgaard og febdt efter Faderens Dod 1535. Denne for fin « 
Characteer og fin Statsmandsdygtighed lige beremmelige Adelsmand var, f 
beffendt, den Serfte af be 4 Regieringsherrer under Chriftian 1“.'s Mindreaarigt 
og dode to Aar forend den unge Konge felv tiltraadte Regferingen, bd. 2de Bu 
1594; han blew begravet i Viborg Domfirfe*). Riels Kaas opferte Gaarde 
nuverende Hovedbygning; ba han bode ugift, gif Taarupgaard i Ary til ha 


*) Sfr. om Rielé Kaas Hofmané Hift. Efterretn. om danſte Adelsm. l. E. 158—61. 


Saarup og RKvols Sogne. 329 


Sroverfan Gjord Raas, gift med Fru Ermegaard Gploenfiferne; deres Egteſtab 
it barnfeft, men fan befvangrede fin Fetter Niels Kaas til Starupgaards Enke 
Firgitte Rofentrandés, og havde med hende Sennen Riels Kaas, talvet .den ucegte 
Saas" (fee Gtamtavlen over Familien Kaas i Hofmané Cfterretn. om danfle 
Adelsm. 1. S. 157). Hans Huftru fit 1602 Skilsmisſedom. Gaavel Gjord Kaas 
fom Birgitte Rofenfrands, der vare fiernt beflaegtene, bleve efter den Tids Love 
bemte for Blorflam og henrettede. Genere fom Taarupgaard til Sver Juul af 
Villeſtrup og Frue Ingeborg Paréberg, og derefter til deres Gen Tonne Suul, fom 
var gift -med Anna Catarine Friis, en Datter af Cantéleren Chriftian Friis til 
Rragerup. Han dode 168! og hang Frue 1606, og da de iffe havde Born, teſtamen⸗ 
tetede de Gaard og Gone til en veldarig Stiftelfe, af hvis Jnotomfter 6 Træengende 
 Familien altid ſtulde nyde Underhoidning. Directionen over denne Stiftelfe 

(be efter den oprindelige Gundation af 2lde Januar 1698 verelviis fered af 

ges Paarsrende, nem ig be Juuler med Lilien og de Friiſer med Skaktavlen, 
0g vere iri for at giore Regnflab, uden alene fom be for Gud og med en god 
Camvittighed fan forfvare.” Hovedgaarden var bortforpagtet indtil Aar 1806, 
ba bet ved fgl. -Refolution blev tilladt, at den bortfolgtes mod Gubftitution af 
m Fideicommiscapital. Godſet fiebtes af Capitain €. Moller tif Mollerup, der 
eiterhaanden bortfofgte en Deel af Feſtegodſet 0g Roget af Hovedgaardens Hart. 
torn. Efter band Dod maatte Statégiceldsdirectionen overtage Ciendommen, fom 
ven atter afhendede i Maret 1826 til den nuverende Cier. 

Yaa Laarupgaard er Statéminifter Ove Malling fodt d. 1I0de Decbr. 1746, 
medens hans Fader Peder Malling var Forpagter af Hovedgaarden, indtif ban faa 
efter, leo Eier af Hovedgaarden Afirup i Galling og fenere blev Borger 

er i Viborg. 

Gardens Hovedbygning ex opfort af tykke rede Muurfteen, med Hvelvede 
Siclbere og taffede Gavle, den har fan 1 Gtage, men dev figes pan Siedet, 
at der tidligere Har beret en anden Ctage, hvilfen flal vere taget ned for omtrent 
1M Har ſiden. Gaarden er omgivet med en Grav, i hvilfen paa 2 Sider endnu 
a Sand; tidligere ffal den Have veret heelt omgivet med Band, °¢ ved Ind⸗ 
Herfeten have vœret en Bindebro. Uagtet ingen Stow fra celdre Tid horer til 
Grarden, er dog { Forbindelfe med Haven c. 12 Tor. Land beplantet dbeels med 
Raales, dee{é med Lovtraer, bvilfen Beplantning er begyndt for SO Mar fiden, faa 
aten Deel deraf nu evr temmelig ftor; desuden er af den til Gaarden herende, 
men langt bortliggende Hede c. 10 Tor. Land beplantet med RNaaletreer, og benne 
Veplanining agtes ligeledes fortfat. 

Sundatien for Taarupgaards Stiftelfe er bleven forandret ved ny Fundaté af 
Ife Rovbr. 1814, ftadfarftet den 21de Marts 1815. Sielge denne heve 6 Frokener 
Vyerfte Klasſe Hyer Renten af 4000 Ro., 6 i anden Klasfe hver Renten af 8000 Ro, 
12% tredte Klasſe Hover Renten af 2000 Rd. Under Izte Marts 1817 er med 
Sg Approbation oprettet 2 Pladfer for Familien alene, bver med Having 120 Rd., 
fom fan ftige tif 160 Rd. Ingen fan indfrives i Stiftetfen uden at vere af Adel 
eller Datter af en Mand i de 4 ferfte Rangttasier. De Indſtrevnes Antal et faftfat 
N86, Stiftetfens Capital udgforde ved Udgangen af Maret 1855: 115,500 Rd. 


Svolé Eogn, Annez til Taarup Sogn, omgivet af bette, Norlyng 
Herted og Hjarbel-Fjord. Kirken, nordoftlig i Gognet, 117, M. n. v. 
for Biborg og 2%/, M. o.f. o. for Sfive. Arealet, 1199 Ter. Land, 
et neget baffet, med tildeels flarpfandede Dtuldjorder. Fiſ fbet-Aa, 
langs Gognets fydoftlige Græendſe, banner indtil fit Udlob i Liimfjorden 
Grendfen mellem Fjends. og Norlyng Herreder. Hit. 447/, Tor. A. og E. 

JSognet: Byen Rools med irte (heitliggende ved Fjorden, lille, 
med Taarn, uden Hoelvinger), Stole og Hofpital; Gd. Ruurgaarde; 
Rybro Kro, hoor Lanveveien fra Viborg til Skive pasferer Fiffbets 
—— i Sognet 16 G. og 15 H., hvoraf 6 G. og 1H. uden⸗ 
T Vyen. 

Indvaanere: 192. Indbyggerne, Hvis Hovederhverv er Sorbbrug, 
Rane tillige Erhverv af Sofart og Sifter. 

Cognet horer til be famine Aominiftrativ-Suddelinger fom Hoved⸗ 


330 Borris og Kobberup Cogne. 


jognet; 2ren Vgkos. Wintets Hide Legd. Kirfen tilhörer Taarupgaa 
Ger. J Sognet findes Kvols Hofpital, ſtiftet 1698 af Tonne Si 
Enfe Anna Catarine Friis til Taarupgaard, for 5 Lemmer, der 
uden fri Bolig og Breendfel nyde hver 12 Sip. Rug og 26 Rd. aar 


Borris Sogn, Annex til Taarup Sogn, omgivet af dette, Gam 
jtrup og Monſted Sogne famt Norlyng Herred. Kirken, uordofil 
Sognet, 1'/, Mt. v. n. v. for Viberg. Arealet, 1993 Zor. Land 
noget baffet, med fandmuldet Jordsmon; mod Nord en Hedeftrefn 
Ved Sognets gitlige Greendfe lober Fiſtbek-Aa. Hik. 42 Tor. A. oy 

3 Sognet: Borris’ Kirke; Byen Sparljer med Sfole; G 
Borrisgaard og Cilles-Taarupgaarde (2 G.). Salt i So, 
11 G. og 5 H., hvoraf 6 G. og 3 H. uvenfor Bhen. 

Sndvaanere: 115, ber, foruden Sordbrug, fom er Hevederhy 
beffjeftige fig med Sabrifationen af de faafaldte Sydepotter. 

Sognet herer til de famme Arminiftrativ-Snddelinger fom Ho 
joguet; 2den Bgkds. Amtets 44de Legd. Kirken tilhgrer Cog 
Beboere. 

Sirten ev fille, uben Taarn, fun Hocelvet over Choret. Denne Kirke v< 
Kong Chriftian WI. beftemt tif at nedbrpdes (Gognefolfet flulbe foge Gammel 
Kirke) ,formedelft Raldets Befverlighed, da Preeften Hover Previfens Dag har 
3 fterfe Mile at reife, og Sognets Ringhed.” Gognet vedblev imidlertid tillig 


Gammelftrup Gogn at vere et Anner til Mrum Gogn, indtil det ved fol. 
af 19de Octbr. 1825 blev benlagt fom Anner til Taarup og Kvols Paftorat. 


Kobberup Sogn, der med Gammelftrup og Feldingbjerg S 
banner eet Paftorat, er omgivet af Annexet Feldingbjerg, Fly, Domme 
Hoislev og Orum Cogne. Kirfen, omtrent mirt i Sognet, 2°5/, 
van. v. for Viborg og 1 Mt. f.o. for five. Arealet, 4762 Tor. L 
ex noget bgttliggende, med muldfandede Sorber; Hede findes paa | 
Steder. Den ftprre Deel af Taſtum-So, hvoraf Reften ligg 
Dommerbh Cogn, horer til bette Cogn, hvori desuden findes 
mindre Aalob. Htf. 1225/, Tr. WM. og E. og Gy, Tr. Mſtk. 

3 Eognet: Bherne KRobberup med Kirke og Preftegaarr, S: 
med Gfole, Taftum med Sfole; Aiftrupgaarde (4 G.), Kar 
(2 G.); Gone Rogind, Gamslier; Soby Vandmolle. Be 
Cognet 36 G. og 15 H., booraf 8 G. og 6 H. ubdenfor Vyerne. 

Sudvaanere: 327. Erhvervet er Jordbrug. Desuden ubetyd 
Herffoandsfiffert og negen Affetning af Skudtorv. 

Sognet horer til Norlyng og Fjends Herreders Aurisdic 
(Viborg), Viborg Amtftueriftrict og Clive Legediftrict; 2oen Vg 
Umtets 46be Legd. Sognet banner i Forening med Annexſognene 
dingbjerg og Gammelftrup cen Commune. Sirfen tilhprer Cieren 
Soby Vandmolle og en Gaardmand i Kobberup. Preeftefaldets R 
leringsfum er 1067 Rd. BPBreftegaardens Areal udgigr c. 100 & 
Land Wger, Eng og Hede; Htf. c. 5 Cor. 

Kebberup Kirke bed i den Fatholfle Tin St. Mikkels Kirke; den har fladt 
og et hoit Taarn, fom ffal vere et Marte for Sefarende, der fomme fra Aal 
til Stive. 3 en Dal n. o. for Kirten omtaler D. Atl, en Kilde faldet „St. Mi 
Frend”, fom fordum ffal have varet meget befegt St. Hans Aften af Syg 
Kreblinger. Paa Taftum-Lede lader Sagnet Dronning Margrete have bar 
Krigsleir mod Kong Albrecht af Swerrig, ligefom overhovedet Crindringen 


Heldingdjerg og Gammel(trup Sogne. 331 


denne Dronnings Krigéforetagender endnu fynes at vere tnypttet tif flere Steder f 
Fiends Herred; vet Sande heraf fan maaffee have varet, at Dronningen ber i 
Gonen har famlet fine jpoſte Tropper for at [ade bem hHerfra gaae tilfoed over 
fiurfjordeen til Sverrig, hvor Rrigen ferted. 

Seldingbjerg Sogn, Annex til Kobberup Sogn, omgivet af vette, 
Gammelftrup, Zaarup, Srum, Menfted, Smollerup og Fly Sogne. 
Rirfen, midt i Sognet, 217, M. v. n. v. for Viborg og 1'/, Me. f. o. 
for Stive. Arealet, 3326 Tor. Land, er baffet, med fanomuldet Jords⸗ 
‘mon; den fiprre Deel af Cognet indtages af Hedeftraefninger. Cognet 
‘gennemftjeres af en minbre Aa, der ftaaer i Forbindelfe med den paa 
‘Cognets Oſtgreendſe lobende Jordbro-Aa. Htk. 757, To. A. og E. 
At, To. Wit. 

ILSognet: Berne Norre-Felbing bjerg med Kirke (med Taarn, 
‘flatt Loft) og Skole, Sonder-Feldingbjerg, Elalmftrup og 
froel{trup; Gone Groentjer, Stobolm (2 G.), Thorsg- 
gaard, Tinghoigaard; Slalmftrup Vandmolle. Balt i 
Lognet 23 G. og 10 H., hvoraf 7 G. 0g 9 H. udenfor Bherne. 
andvaanere: 224. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden fabriferes 
ferte Leerfar (Iydepotter). 

| Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
et 2den Vgrs. Amtets 48re Legd. Kirken tilhprer Sogne⸗ 
cboerne. 


Gront{er antages i D. Atl. tidligere at have veret en Herregaard, af hvis 
adelige Ciere Altertavien Fulde vere —8 — med 4 forovrigt ubekjendte Vaabener. 


Gammelftruy Sogn, Annex til Kobberup Sogn, beftaaende af 
teende bed Monſted og Borris Cogne adjfilte Dele, er omgivet af disfe 
Cogne, Smollerup, FKeldinghjerg og Taarup Gogne famt Norlyn 
Hered. Sordbro-Ha danner Gognets Veſtgrendſe. Kirken, veftlig t 
ben norbdlige Deel, c. 2 M. v. n. v. for Biborg og 13/4 We. ſ. o. for 
‘Clive, Arealet, 2963 Tor. Land, ubethdeligt baffet, er deels ftertt 
‘Ieerjorbet, deels middel og let muldjordet; Hebe findes dog paa flere 
SEteder. J dette Gogn findes Birke-So. Hif. 687/, Td. A. og E. 
| Sognet: Bherne Gammelftrup med Kirke og Sfole, Fuus- 
ager (i Sognets fodlige Deel); Hovedgaarden Lundgaard, 16/4 Ib. 

t., med 220 Tor. Land Ager, 30 Tor. Land Eng, 50 Tbr. Land 
jer og Mofe; Gnne Betlegaard og Drengsgaard. Falt i 
Eognet 22 G. og 12 H., hvoraf 6 G. og 8 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 232. Jordbrug er Hovederhvervet; men Beboerne 
[ave tiflige betydeligt Erhverv ved Productionen af forte Leerfar. 
| Gognet Herer til Norlyng og Bjends Herreders Jurisdiction 
Viborgſ, Biborg Amtftue- og Leegediftrict; Qren Vgkds. Amtets 43de 
Legd. Zognet bar felles Commune med Hovedfognet. Kirken tilhorer 
Sognets Beboere. 

Gammelfirup Kirke er efter DO. Atl. den mindfte Kirke i hele Herredet; ben har 
fatt Loft og intet Taarn, men ftal engang have havt et, fom for fenge fiden er 
wtrevet, J en aaben Begravelfe under Altergulvet flal en Preben Bilde (fore 

| Motentlig Gier af Lundgaard) vere nedfat omtrent 1647; herom findes dog Sntet 
_ den foreliagende Beretning. Gammelftrup Gogn var fordum Anner til Drum 
| Cogn, boortra net adffiltes ifelge fgl. Refol. af 19de Octbr. 1825 og henlagdes 
fom AÄnner tif Kobberup og Feldingbjerg Paftorat. 

Dm Hovedgrarden Lundgaard, der indtil Slutningen af fortige Aarhun⸗ 





332 Daugbierg Sogn. 


drede havde complet Gods, haves fun fparfomme Cfterretninger. En af de tid 
befiendte Giere af denne Gaard, var rimeligdiis den ovennevnte Preben Bilde 

D. Atl. nevnes en Fru Vibefe Bilde ved Aar 1647; mod SGlutningen af far 
Aarhundrede tilhorte ben Oberft Volf Bucwald; — af forrige Aarhund 
Thoger Oſtenfeld, fom forſtjennede Gammelſtrup Kirke, og i Midten af for 
Aarhundrede eiedes den af Asſesſor Chriften Friis, der forbedrede Ciendomr 
Gs bans Familie beholdt indtil Beayndelfen af vette Aarhundrede, Hvorefter 

lengere Tid tilhorte Rammerraad O. Bering, ber for omtrent 20 Aar fiden fo 
ben til ben nuverende Eier. 


~ Daugbjerg Sogn omgivet af Annerfognene Monfted og Smoller 
Brou, Rejen og Frederifs Cogne famt Norlyng Herred. irken, ae 
weftlig i Cognet, 21/, M. v. for Viborg og 2 Mt. f. f. o. for SE 
Arealet, 6321 Gor. Land, booraf c. 50 Tor. Land Rratifov, er m 
baffet (Daugbjerg-Was, fra hvilfen en viid Unfigt til alle Sir 
Flintbjerg Hoi), med flarpfandige Sorder, hvoraf en betydelig T 
er uopdyrfet og befledt med Lyng; flere Mofeftretuinger. 3 Geg 
findes Gogaard-Gg, famt Sorbbro-Aa, der lober Langs Segr 
weftlige Grendſe. Hth 110%, To. A. og G. og 11/g To. Mſt. 

3 Gognet: Boerne Daugbjerg med Rirfe (med Taarn), Pra 
gaard, Stole og Vandmelle, Engevad, Sovſo, nogle eenligt ligge 
Steder Rnudsgaarde med Sfole, Geibefgaarde og Vedhon 

aarbe; Gone Harreftrup, Segaard og Nygaard. Fa 
ognet 33 G. og 36 H., hvoraf 18 G. og 21 H. udenfor Bye 

Intvaanere: 394. Agerbrug er Hovederhvervet, men i Forbine 
bermed afgiver Brydning, Brenring famt Forhandling af Kalf vig 
Indtegtskilder for Befolfningen. Kalkſtenen, paa Stedet Fuldet Ble, 
(ee herom forporigt Alm. Deel S. 40), brydes i 5 under Jorr 

verflade udhulede Gruber (falbet Rover) og brendes i 5 Onne; 
afbrudte Ralf beres ub af Roverne. Arbeidernes Antal er 5 Hugs 
og 30 Berere. Aarlig foretages omtrent 42 Brenbinger (a 140— 
Chr. Ralkfteen), ber faaledes afgive c. 6000 Tor. Steenfalf; 
Ornen er Prifen c. 7 ME. pr. To. Ralfgruberne eies i Fellesfak 
12 Gaardmend. Gaavel Brydningen af Kalfen fom Anbdretninger 
Ovnene kunde viftnof udfpres paa en Henfigtsmesfigere Maave | 
Et. Bliders Beffriv. over Viborg Amt S. 195 ff.) 

Sognet horer til Norlyng og Fjends Herreders Buriésdic 
(Viborg), Viborg Amtſtue- og Lcegediftrict; 2oen Bgfos. Amtets 4 
Legd. J Forening med Annerfognene Monſted og Gmollerup dar 
Sognet een Commune. Kirken tilhorer nogle af Daugbjerg B 
Beboere. Preejtefaldets Reguleringsfum er 1158 Rd. Preftegaart 
Areal er c. 70 Tor. Land, af Htk. 45/, To. 

Reerheden af Harreftrup ligger en Hei, fom bearer Ravn af Droft Pel 
—— peter wee — Ber hae ecb soto! fig paa Sina, ben —* 


Erik Menveds Hiſtorie bekjendte DroſtPeder Hesſel eller Hoſeol har havt fin Bc 
Pladſen viſer ikke Spor af Muurvark. 


Monſted Sogn, Anner til Daugbjerg Sogn, omglvet af de 
Smollerup, Feldingbjerg, Gammeljtrup og Borris Gogne famt Norl 
Herred. Rirfen, veftlig i Sognet, 12/, M. v. for Biborg og 2, 
j. o. for Sfive. Arealet, 5157 Tr. Land, er belgeformigt med fe 
holdigt Sordsmon. J Sognet findes Rosborg-Ss. Hik. 116%/, | 
A. og ©. og 47, To. Dijf. 


Menfted og Smollerup Sogne. 333 


S$ Sognet: Bherne Monfted med Rirke (med Taarn), Skole og 
Kro, Gundelund, nogle eenligt liggende Steder Rrogsgaarde med 
Efele eg Vaudmolle, Mornpgaarde, Molgaarde, Bryrup— 
gaarde, Rosgaarde; Gone Rosborggaard, Cougaard, Rous 
ftrupgaard og Mogelbjerggaard. Balt i Sognet 39 G. og 
36 H.e, bvoraf 9 G. og 15 H. ubenfor Bverne. 

: Indvaanere: 419. Ligefom i Hovedfegnet have Beboerne Erhverv 
bed Sordbrug og ved Bryrning, Brending og Forhandling af Rall 

(10 Gruber, 7 Cone); Arbeidernes Antal er 7 Huggere og 35 Berere; 
aarlig foretaged omtrent 55 Breuvinger (& 140—150 Tor.), ialt 
c. 8000 rr. Steenfalf. Ralfgruberne tilhpre 22 Gaardmend. Et 
mindre omfattende Bierhverd er Gorferdigelfen af forte Yeerfar. Fiſteriet 
ex uübetydeligt. 

SGognet hoerer til de ſamme Adminiftrativ-Inedelinger fom Hoveds 
fognet; 2den Bgfos. Amtets 40de Lego. Kirken tilhprer Gieren af 
Luntgaard i Gammelftrup Gogn. 

Rosborggaard, nu en Bondegaard, beliggende ved Rosborg⸗So, har fors 
modentfig i alpre Tid veret en anfeligere Gaard, efterfom D. Atl. beretter, at der 
iet Document af 1406 novnes det ,Slot og Feſte Rotsborg,” ligefom ogfaa af 
ben Oinflendighed, at Sefper Lunov til Refirup i et Brev ay Kong Chriftian 1V. 
1687 forundes at beholde fri paa Livstid ,en Kronens Gaard i Halds Lehn taldet 
Rodtz borg.“ ,,RNorbdveft fra Bpen Monſted vifes en lang Groft, kaldet Margretes 
Grav, hvorom den urigtige Fabel er, at Oronning Margrete der overvandt Kong 
Abert af Sverrig; imidlertid vifer dog Heden_tydelige Riendetegu af et Feltflag 

6 Balfted, fiiendt Pladfen ſpnes vel iden” (D. Atl). 


Smolerup Sogn, Annex til Daughjerg Gogn, omgivet af dette, 
Moönſted, Felvingbjerg, Fly og Vrou Gogne. Kirken, i Sognets Wfts 
fire, 21/, Mt. v. for Viborg og 2 Mt. f. o. for Skive. Arealet, 
3385 Zor. Land, er i Mit vg Syd noget hgitliggende, i Nord og Beft 
tildeels fiadtliggende med for det mefte fandmuldet Jordsmon; flere Hedes 
ftrefninger. Gn Arm af Jordbro⸗Aa gjennemffjerer fra Veft Sognet, 
indtil den paa Mftgrendfen forener fig med Hovedaaen, der endvidere 
har Tillob fra den fyvligfte Deel af Sognet. Htf. 100’, Tb. A. og E. 

3 Sognet: SGmollerup Kirke (med Taarn); Berne Smo lles 
tap, Qaanum med Skole, OAſter-Borſting; Gone Rorgaard og 
Morbjerggaard. Balt i Sognet 37 G. og 29 H., hvoraf 23 G. 
eg 20 H. udenfor Bberne. 

Sndvaanere: 342. Hovederhvervet er Jordbrug. Beboerne have 
tiflige noget Bierhverv ved Forferdigelfen af forte Leerkar. 

Sognet horer til be famme AdminijtrativeInddelinger fom Povede 
foguet; 2den Byfbs. Amtets HSdde Lego. Kirken tilbprer Sogne⸗ 
beboerne. 


Bridfted Sogn omgivet af Annexet Fly, Grou og Refen Sogne 
famt Ringkjsbing Amt, fra Hvilfet det (tiles ved Rarup-Aa, her kaldet 
Sridfted-Aa. Rirken, midt i Sognet, 1°’, Mt. f. for Sfive og 31’, Me. 
v. for Viborg. Arealet, 2459 Cor. Land, noget baffet, er flarpjandet 
Sordsmon med endeel Eng⸗ og Kjerſtræekninger ved Vridfted-Aa; til. 
denne Ipber en mindre Ma, der gjennemffjerer Gognet; mod Syd en 
Hedeſtreekning. Htl. 74 Lor. A. og E. og 5. To. Mſt. 

5 Gognet: Byerne Bridfted med Kirke, Prejtegaard og Sele, 


334 Rridfted og Fly Sogne. 


Egebjerg og Trevad med Vandmolle; Hagebro Kro ved How 
landeveien fra Viborg til Holjtebro, omtrent hoor denne pasferer Vr 
jted- Ma (UWmtsgrendjen). Salt i Gognet 24 G. og 7 H., hvo 
12 G. 0g 6 H. ubdenfor Berne. 

Sndvaanere: 186. Hoveberhoervet er Sordbrug. Ubetydel 
Ferſtvandsfiſteri. 

Sognet hoörer til Norlyng og Fjends Herreders Jurisdicti 
(Viborg), Viborg Amtſtuediſtrict og Skive Legedijtrict; 2oen Vgk! 
Amtets HOde Legd. Sognet danner i Forening med Fly Sogn « 
Sommune. Kirken tilhprer Gognets Beboere. Preeftefaldets Regu 
sug e}um a 786 Ro. Preeftegaardens Areal er 68 Tor. Land A. og | 
Hik. 44% Xd. 


Vridſted Kirke, ber i ldre Tider kaldtes St. Ebbes Kirke, Har et meget 
Taarn, men er tle Hoelvet; den bar forben veret en Korskirke med Udbygnin 
baabe paa norbre 0g paa fondre Side, i Hwilfen fidfte var en Begravelfe for Ster 
Preefter. Denne Kirke er i de fidfte Mar meget forflisnnet indvendiq. 

Byen Trevad forefommer allerede 1231 t Sordebogen under Navnet „Trywat 


Sly Sogn, Annex til Vridfted Gogn, omgivet af dette, Bre 
Smollerup, Feldingbjerg og Robberup Gogne famt Sfive Landfogn 
Ringkjobing Amt. Kirken, midt i Cognet, 1M. f. for Sfive. Areal 
4747 Zor. Land, er, med Undtagelfe af Veftfiven henimod Karup⸗ ef 
Bridfted-Wa, der (ober omgivet af Enge og Kier langs Sognets Gren 
mod Ringkjobing Amt, noget baffet med meget flarpfandede Border, | 
for en ftor Deel endnu ligge uopdyrfede og bekledte med Lyng. H 
1573 /, Td. A. og E. 
3J Sognet: Bherne Fly med Kirke og Skole, Sldsy med Sle 
Aakjer; Gone Srbefgaard og Bregndalgaard. Jalt i Gog 
37 G. og 27 H., hvoraf 12 G. og 7 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 443. Hovederhvervet er Jordbrug. Desuden ubeth 
ligt Gifferi og nogen Torveproduction. : 

Gognet horer til de famme Adminijtrativ-Andbdelinger fom Hov 
joanet 5 2den Vgkos. Amtets 39te Legd. Mirken tilbgrer Gogn 
Beboere. 


Kirken bar en Udbbygning paa ſondre Side og et bait Taarn, men er 
bwelvet, Den har i veſtre Ende (under Caarnet) en Regravelfe for Familien F 
tif Lundgaard i forrige Warhundrede. Ligefom Hovedfognets Rirke er ogſaa de 
Kirke i be fidfte War bleven meget forſtjonnet indvendig. 

Ildso (Ctivligere „Jelsſo“) har fordum havt fin egen Kirke udenfor By 
hvorom D. Atl. TV. (1768) beretter, at ,Rirfegaard og Rudera endnu (vengar 
vijes, men Stedet er nu begroet med Lyng.“ : 

Den nuverende Bondegaard, Bregndalgaard, nevnes hos Arent Bernt 
jom en Herregaard, og ffal efter D. Atl. tidligere Have tilport Familien Ra 
per havde betydelige Ciendomme i Fiends Herred (SGtaarupgaard og Taarupgaar 


Brou Sogn omgivet af Annexet Refen, Vridfted, Fly, Smoller 
og Daughjerg Sogne. Sirfen, veftlig i Gognet, 2 Mt. ſ. for SE 
of 3 M. v. for Viborg. Arealet, 4511 Cor. Land, i Midten og p 
Sydſiden noget bakket, er fandmuldet og fandet, for den ftgrre D 
“enduu uopdyrket Hede. Blandt Hpiverne merkes Gmedebjerg m 
Syd og Thorshoi ved Borſting, hvorfra man ffal funne telle — 
Kirker. Htk. 1327/, To. A. og E. 


Brou og Refen Sogne. 335 


3 Fognet: Byerne Vrou med Mirke, Preftegaard og Sfole, 
Vefter-Borfting, Sjsrup med Kro, Hvor der aarlig holdes 2 
Marfeder (i Juni og October); Gone Vittrupgaard og Kilde— 
bjerggaard. Salt i Sognet 33 G. og 15 H., hvoraf 6 G. og 10 H. 
udenfor Bherne. 

Sndvuanere: 302. Dovederfoernet er Sordbrug. 

Sognet Herer til Norlyng og Fjends Herreders Jurisdiction 
(Biberg), Viborg Wmtftues og Leegediftrict; 2oen Vgkos. Amtets 42ve 
fegd. J Forening meb Refen danner Sognet een Commune. Kirken 
titberer Sognebeboerne. Preftefalbets Reguleringésfum er 1011 Rod. 
Srejtegaardens Areal er 238 Tor. Land, hvoraf c. 85 Trr. Land 
Ager, 10 Tor. Land Eng, Reften Hebe, af 97/, To. Het. 

Vrou Kirke er lille, opfert af bugne Rampefteen; den bar Blytag og Taarn, 
wen Planteloft; dog er Choret Hvelvet. Altertavlen er en fimpel Copi af Leonardo 
ba Vincis Nadvere, malet paa Tre. Denne Kirke har forhen (endnu da D. Atl. 


utom) bavt en Korsarm mod Syd; ben er prpvdet i Stolene og paa. Pulpituret 
med bibelſte og allegoriſte Billeder, hentede fra en nedbrudt Rirfe i Viborg. 


Refen Sogn, Aunez til Vrou Sogn, omgivet af dette, Vridſted, 
Daugbjerg, Frederifs og Rarup Sogne famt Lysgaard Herred og Rings 
hebing Amt. Kirken, veftlig i Sognet, 3 Di. v. f. v. for Viborg og 
figefaa langt f. for Sfive. Arealet, 8100 Tor. Land, er paa fine 
Gteder baffet, ffarpfanbdede Border meb ftore Hede-, Rjer- og Mofe- 
frefninger. Baa Sognets og Amtets Veftgrendfe lober Rarup-Aa, 
Hori falde to mindre Aalob, der gjennemiftiere Gognet. Htk. 927/, 
tb. A. 09 E. 0g '/e Td. Veit. 

3 Sognet: Bherne Refen eller Sonder-Reſen med Rirke og 
Stole, He gild med Sfole og Vandmolle; de eenligt liggende Steder 
Rolofunrgaarde,OversTorp, Neder-Torp, Rabes, Kong ens- 
buns. Salt i Goguet 31 G. og 38 H., hvoraf 2 G. og 28H. uden- 
for Bherne. 

Indvaanere: 346. Sordbrug er Hovederhvervet. Fifferiet er 
ubethdeligt. 

Sognet Horer til de famme Adminiftrativ-Bnddelinger fom Hoved- 
fognet; dden Bglos. Amtets Site og 38te Legd. Kirken tilhorer 
Sognebeboerne. 

Reſen Kirke er ligefom Hovedfognets Kirke lille, bygget af hugne Kampefteen, 
med Alytag og et lidet Taarn, og tun hvclvet t Choret. Gognet faavelfom Byen 
eneones jeontigt Gonder-Refen til Forſtjel fra Refen Gogn t Salling, Annex til 

we Kjobſtad. 

Med Henfyn til Gognets Heliggenhed frembeves i Hofmans Fundatfer, MT. 
G. 426 og D. Atlas 1V. S. 672 et ret markeligt SGammentref af Grendferne for 
ere ldre Adminifirativinddelinger, ber betegnes omtrent paa felgende Maade: 
Eydlig i Gognet ved üdlobet af en Bet fra Gogild Mofe i Karups Aa flaaer en 
Steen, paa hoilfen man fan trine over Belfen, og famme er Skjelſteen, bvorfra 
man fan fafte med Steen i 8 Stifter: Biborg, Aarhuus og Ribe; i 3 Sysler: 
Ommer, Lever og Har, i 3 Umter: Halds, Silfeborg og Lundengs, i 8 Herreder: 
Binds, Lydgaard og Ginding, i 3 Gogne: Refen, Karup og Haverup, i 3 By» 
matter: Hogild, Karup og Hesfellund. Der tiffetes, at be fongelige Commisſarier 
fet Cofoniernes Anle paa Hederne 1761 antoge Sffelftenen fom Begondelfe for 
Grendien mellem Haldé og Silteborgs Amter. Naar undtages, at de 3 fornevnte 
Unter nu ere ombannede til 2, Biborg og Ringtiobing, famt at Spysfelinddelingen 
Kle lengere beupttes, ere de evrige Greendjeforhold endnu tilftede. 





336 
Rinds Herred, 


den nvrboftlige Deel af Amtet, omgives af Norlyng Herred, fra hvil 
det filles ved Skals-⸗Aa, Randers og Aalborg Amter, mod Hvil 
Lerkenfeldts-Aa tildeels banner Grendfen, famt mod Veft af Liimfjord 
Fladeindholdet er c. 71, (] Mtile. Over Halvdelen af Herrevet, Hvil 
giennembrages af talrige Balfedrag og er neften alveles fforles, it 
tage’ af Hedeftretninger. Temmelig gore Enge haves paa flere Sted 
Htft. 2218°/, To. A. og E. og 448/, To. Mſt. Indvaanernes An 
ved Folfetcllingen i 1855 var 5576. JF geiftlig Henfeende er Herre 
forenet med Norlyng Herred til eet Provfti under Viborg Stift*). 


Befterbelle Sogn, Hvoraf den fterre Deel ligger ſyd cg oft 
Verfenfelrts-Wa, medens en mindre Deel er beliggende nord for ver 
Ya, ev omgivet af Annexet Oſterbolle, Gjedfted og Fjeldſo Gogne fo 
Aalborg Amt. Kirken, veftlig i Sognet, 4 Me. un. for Vtborg 
4M. v. n. v. for Hobro. Arealet, 6759 Tor. Land, er belgeform 
med ſandmuldede Agerjorder, der tildeels have Gruus til Underlk 
jlere ftorre Hedeftrefninger. Foruden af Lerfenfeldts-Aa (ved Udlg 
Gjebdfted-Aa), der banner Greendfen mod Aalborg Amt, gjenne 
ſtjieres Gognet af en minbre fra Mfterbelle Gogn kommende Aa, 
falber t hiin. Htk. 2291, To. A. og E. og 10° Bo. Mſt. 

J Gognet: Byerne Veſterbolle med Kirke, Preftegaard 
Sfole, Glerup, KRnudftrup og Svingelbjerg med Sfole; Hor 
gaarben Yerfenfelbt med Vanrmelle, af Htf. 28°/,, To. A. og 
og 10°/, So. Mſt., med 327 Tor. Land Ager, 113 Tor. Land E 
46 Ter. Land Mofe og 378 Tor. Hebe, famt til Mollen 35 Dor. & 
Ager, 10 Tor. Land Eng og 19 Tor. Hede (26 Tor. Htf. Feftego 
5 Sognes Rirketiender og 3 Eognes Kongetiender); Avlégaurden Ste 
ildmofegaard (i Glerup By), af Htk. 177, Sb. med 210 Tor. Le 
Ager, 100 Tor. Land Eng, 80 Ter. Land Mofe og 100 Tor, & 
Hebe; Gb. Studftrupgaard. Jalt i Gognet 43 G. og 25 . 
hvoraf 10 G. og 10 H. udenfor Bherne. 


*) Cancelliraad, Herredsfoged Chr. Gerenfen Tefirup (f. 1685, + 1761) medt 
ten af bam t Manufecript efterfadt Kronife af Kinds Herred: ,Rindés Gers 
Knaber faldtes Folkene i denne Egn ifordum Tid, hvilket bem meget vel beqv 
mede i Denfeende til dered Strivbarhed og Mandighed, faa og at de meeft » 
tige Selveierbender, men tabte en ftor Deel deraf ved Sfipper Clemens Op 
fom efter hvad for vift er fagt af gamle Folk, famlede Bonderne paa Bet 
ttig, hvorved be miftede dered Gelvelergods, fom be, der vare formue 
igien fiobte af Rongen, men Reften fit det aldrig mere og bleve Prox 
tairernes Glaver; og fom da Armoden er den, fom gior Menneffene forfa 
faa er og bet Ravn „Rinds Herreds Knaber“ aflagt og forglemt, faa at 
nuomftunder lidet bruges.” 


Refterbelle og Oſterbolle Sogne. 337 


Sndvaanere: 504. Hovederhvervet er Jordbrig. 

Sognet herer til Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction (Hobro), 
Biborg Amtftuediftrict og Hobro Leegediftrict; Ste Volds. Amtets 
133te Lego. Gognet banner i Forening med Annexfognet een Com⸗ 
mune. irfen tilbgrer Eieren af Hovedguarbden Lerfenfelot. Sognet 
bar Andeel i det Liittichauffe Legat, ftort 1500 Rd., ftiftet for 
gattige paa Lerfenfeldts Gord. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
994 Rb. Preeftegaardens Areal er c. 130 Tor. Land, af 91/, To. Hil. 


Veſterbolle Rirte ex Hoelvet og Har Taarn; den er byaget af tilhuggede 
Sampefteen og taffet med Bip. J Kirken ex en med Serngitter forfpnet Begravelfe 
fer den lüttichauſte Familie, fom i forrige Aarhundrede eiede Hovedgaarden Lerken⸗ 
feldt; i ben ftaae ovenover Sorden to. flore Marmorkiſter, hvori hvile Oeneralmajor 
Rulff Cafpar v. Lüttichau og Huftrn Maria Magdalene Oren, og under Jorden 
er Begravelfe jor Cfterflegten. J Choret under Gorden ligger begravet Kirſten 
Roſenorn, Suftitdraad og Landsdommer Peder Lerfes Huftru. 

3 Byen Svin get dierg flal efter D. Atl. fordum Have veret en Kirke, fom 
Sorgen Lotte tif Overgaard [od nedbryde og deraf opbygge en Floi af Herregaarden 
Bonderup (det nuveerende Lerfenfeldt). 3 Anledning heray har et Gagn, fom ogfaa 
er bepanviet af Steen Blider i en af hans Noveller ,,Viintapperen og Herremanden” 
eg af Pfeudonypmen Carit Ctlar i en Fortelling ,Herremanden,” villet tillegge 
nyéneonte Adelsmand den BVoldsdaad, at han lod Preeften Hr. Mars i 
Ulits, ver i en Preedifen havde angrebet ham derfor, henrette; men Urigtigheden 


| of bette Sagn fan nu antages at vere tilftretfelig gobdtgiort. (Gee foran S. 250 
det om Fovlum Kirke Anforte.) 


Hovedgaarden Lerkenfeldt hed tidligere Bonderup. Vaaningshuſet, fom 
heſtaaer af en Hovedbpgning og 2 Sidefloie, ſamt 2 mindre dito, af Hilfe de to 
ſorſtnevnte Sidefloie ere grundmurede, men Dovedbygningen og de to mindre Floie 
Bindingdvart, befladte med een Steens tof Muur, er vere bygget c. 1570 af 
ovenneonte Rigdraad Sorgen Lykke til Overgaard; efter denne fom Bonderup til 
hans Svigerfon Valdemar Oaa til Borreby i Sjaelland, der flal vere bleven fattig 
vd Gulomageri. Den felgende Eier, Suftitéraad og Landsdommer Peder Lerfe 
tprettede 1681 Bonderuy tif et Stamhuus under Navnet Lerfenfeldt. Efter hané 
Ded 1699 gifStambufet over til Gebeimeraad Bincents Lerfe og derpaa til hans 
Gen General Grev Chriftian Lerfe, fom med fongelig Tilladelje 1743 ombyttede 
Stambufet med en Fidetcommiscapital og folgte Lerfenfeldt til General Wulff 
Gafpar v. Lüttichau, hvis Entefrue etede Gaarden bengans ba D. Atl. udkom. 
Dette Watepar, ver, fom ovenfor anfert, ligger begravet i Vefterbolle Kirke, ftiftede 
et Legat for Godſets Fattige, fom endnu oppebares af disfe. Lerfenfeldts Gods 
urgiorde Dengang et eget Birk, der nu forlengft er ophevet. Siden Slutningen 
af forrige Aarhundrede har Lerfenfeldt veret i Familien Kjeldfens Befiddelfe; den 
miverende Gier har i Begyndelfen af foregaaende Decennium afhendet den dorfte 
Deel af Feeftegodfet. Gaarden er endnu omgivet af Grave. 

Blandt Prefterne i Veſterbolle maa farlig neones Hr. Laurifs Arelfen, Preeft 
fra 1681 tif fin Ded 1717 og i 25 Aar fra 1689 til 1714 Herredsprovft i Rinds 
Hered. Han giftede fig med Enten efter Hr. Mads Pederfen Farftrup, Sognepreekt 
til Ulbjerg og Lynderup, og fortfatte de af denne begyndte Dagbeger. Disfe Dag⸗ 
beger, af bvilfe Arelfons ‘Pert ere rige paa interesfante Notitfer, ere 1813 udgivne 
i 2rpften af Ignatius Beer, refiderende Capellan (fenere Gognepreft) for Bjorns⸗ 
folm og Malle Sogne. Man feer af Dagbegerne, at han var den forfte, der anlagde 
m Have ved Befterbolle Proflegaard, og ban anmeerfer med megen Glebe den Dag, 
pia hvilken ban felo pluffede de forfte Ebler. 


Dſterbolle Sogn, Annex til Vefterbylle Sogn, omgivet af dette, 
Leftrup, Simefted, Hvam og Fielig Gogne famt Aalborg Amt. Kirken, 
omtrent midt i Gognet, 4 M. un. for Viborg og 3 M. v. n. v. for 
Dobro. Arealet, 3899 Tor. Rand, er nordveftlig og oſtlig i Sognet 
noget battet, med ffarpfandigt og fandmuldet Sordsmon, tildeels dekket 
med Long. En mindre Aa, der optages af Gjedfted-Aa, har her i 

22 





338 Oſterbolle, Gjedſted og Fielfe Sogne. 


Sognet fit Udfpring. Paa Sognets fyboftlige Grendfe lober Sir 
fted-Ha, Ht. 1179, To. A. og G. 

J Sognet: Byerne Oſterbolle med Rivfe (med Taarn, u 
Hvelvinger) og Sfole, Bygum og Aaleſtrup. Jalt i Sognet 34 
og 24 H., hvoraf 7 G. og 7 H. ubenfor Bherne. 

Sndvaanere: 318. Hovederhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til de famme Wdminiftrativ-Inddelinger fom “Hor 
fognet; Ste Vgtbs. Amtets 13lte Legd. Kirken tilhörer Eieren 
Hovedgaarden Lerfenfeldt. Sognet er af Familien Teftrup ſtjc 
to fmaa Yegater, ialt til Belob 400 Rd. 


Gjediied Sogn omgivet af Anneret Fielſo, Veſterbolle og 

bjerg Gogne famt Aalborg Amt cg en Arm af Liimfjorden mel 
Hvalp-Sund og Virl-Sund. Kirken, midt i Sognet, 3t/o Me. n. 
Viborg. Arealet, 2659 Tor. Land, er noget baffet, med deels me 
faubede og deels ffarpfandede order. Baa Sognets nordveft! 
Grenbdfe bar Lerfenfeldts-Ha under Navn af Gjedfted»Aa 
Udlob i Liimfjorden. En Bro forer over Aaen paa Landeveien 
Gislum Herred i Aalborg Amt. Htf. 1554/, Td. WA. og E. 

3 SGognet: Boerne Gjedf{ted med Kirke, Brejtegaard, Sfole 
Kro ved Candeveien, og BHftrup; Gone Norregaard, Oalsgaa 
og Holmarfgaard. Balt i Sognet 37 G. og 26 H., hvoraf 19 
og 13 H. ubdenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 350. Sorbbrug er Hovebderhvervet. Desuden d1 
Beboerne noget Fifferi. 

Sognet borer til Gislum og Rinds Herreders Surisdiction (Hobr 
Biborg Amtituedijtrict og Hobro Leegediftrict; Ste Vgkds. Arn 
134te Legd. 3 Forening med Annexet banner Gognet een Commu 
Rirfen tilbgrer en Brivatmand.  Breftefaldets Reguleringsfum 
822 Ro. Preejtegaardens Areal er c. 80 Tor. Land, af 9 c. Tor. § 

Gjedfted og Fielſo Paftorat har tilligemed Veſter- og Mfterd: 
Paftorat jamt Hoam Sogn Andeel i et lille af Krigscommisfair Lefty 
oprettet Legat. 

Giedſted Kirke er bygget i Korsform og bar Taarn med Spiir; i Stibet 
Choret er Fieleloft, i Korſets Sidearme faavelfom i Baptiſteriet under Tag— 
er Hyalving. Den oprindelige Bygning (Skibet og Choret) ſaavelſom tidli— 
Taarnet er bygget af Kampeſteen; Korſets Arme og Vaabenhuſet, ligeſom nu og 
en Deel af Taarnet, der for faa Aar ſiden var under Reparation, er af Muurfte 
J den nordre Arm af RKorfet findes ber under Gulvet et Graveapel, Hvort fi 
Sifter, fom flulle gfemme Ligene af nogle af Stedets Prefter, men Nedgangen 
tifmuret. J Aaret 1853 forerede Conferentéraadinde Sngemann et ftorre og 
mindre Malert til Wltertavle & Gijedfted Kirke. 

J Giedſted ffal have ligget en Rongsgaard; man finder, at Kong Eri! Men 
under Ifte Marts 1289 har fra ,Geetftath” udftedt nogle Privilegier for Vitſt 
Kloſter (Dan. Bibl. Vi. S. 144, Reg. dipi. I. S. 173), En af Gaarbene i Gjed: 
Ly faldes efter Olufſens Meddelelfe i Collectanea endnu Hovgaard. 


Fielfo Sogn, Annex. til Gjedfted Sogn, omgivet af vette, 1 
bjerg, Toftrup, Hvam, Oſterbolle og Befterbelle Gogne. Kirken, m 
i Gognet, 3'/, Mt. n. for Viborg. AWrealet, 3830 Tor. Cand, er ujev 
med ſandmuldet og flarpfandet Sordsmon; mod Veſt en Hedeftrefnir 
Paa Sognets oſtlige Side ganer et Balkeſtrog, fangs med hvilfet Si m 
ſted-Aa banner Sitgrendfen. Htk. 1197, To. A. og E. 


Aeftrup Sogn. ~ 389 


3 Sognet: Byerne Fjelſe med Kirke (Taarn) og Stole (beliggende 
rundt omfring en lille Indſo), Klotrup og Cttrup. Jalt i Sognet 
37 &. og 29 H., hvoraf 15 G. og 14 H. ubenfor Bherne. 

Sndvaanere: 323, Hvis Hovederhoery er Sordbrug. 

Sognet herer til be famme Adminijtratio-Indvelinger fom Hoveds 
fognet ; Ste Vgkos. Amtets 135te Lege. Rirken eies af Sogne— 
eboerne. 


Teſtrup Sogn, Annex til Gislum Gogn i Aalborg Amt, omgivet 
af bette Sogn, Gimefted og Oſterbolle Sogne. Kirken, midt i Sognet, 
41’, M. n. n. o. for Viborg og 2*/, M. n. v. for Hobro. Arealet, 
2098 tor. Lanb, er bakket, med fandige Agerjorder. Htf. 47%, To. 
A. og &. 

J Sognet: Byen Ceftrup med Rirfe; Gone Veſterriis, af 


| Htk. c. 14°/, Td., Kaſtrup og Teftrupgaard. Salt i Sognet 


8 G. og 18 H., hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Byen. 

Anpvaanere: 153. Bordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet borer til Gislum og Rinds Herreders Gurisdiction (Hobro), 
Biborg Amtftuediftrict of Hobro Leegediftrict; Ste Vgkos. Amtets 
137te Leger. Sognet danner en egen Commune. Rirfen tilbgrer nogle 
af Sognets Beboere med Flere. : 


Teftrup Rirfe ligger ved Teftrupgaard, hvortil den i den katholſte Tid herte; 
ben ffal vere bygget 1481 og var tndviet til St. Catharine eller Naren. Denne 
Kirke havde fordum et ftort Taarn med 3 Klokker, Hvoraf den florfte af Rong 

derik 11. blev ſtjenket Biborg Domkirke 1567, dba denne Kirkes Klokker vare 
meltede ved Sldebranden famme War. 

Teftrupgaard antagesd i O. Atl. i gamle Dage at have varet en abdeli 
Sedegaard, efterfom ber 1899 nevnes en Adelsémand Safob Hemmingfen ti 
stegtorp.” Roget fenere fees Gaarbden at vere fommen under Viborg Bifpeftol, 
og 1432 ffal Biffop Herman bave indrettet den til et Hofpital, hyoraf Rudera 
endnu vare tilfyne ved den vefilige Ende af Rirfen, da D. Atl. udfom; men at 
ber med dette Hofpital bar varet forbundet et Klofter, fom nogle fenere Forfattere 
berette, anfeer faavel D. Atl. fom ogſaa Daugaard for tvivffomt. Bed Reformas 
ticnen tilfaldt denne Gaard tifligemed det ovrige Bifpegods Kronen, hvorefter Kon 
Chriftian WI. 1545 ſtjenkede Tefirup Gaard og Gods til Viborg Stifts Hofpital, 
ver beholdt Gaarden indtil Aaret 1699, da den formedelft mangetful’ Govdsbefipreffe 
Seo afheendet. Gra den Tid af bar Teftrupgaard havt private Eiere og da DO. Atl. 
adkom 1768, var ben endnu en Hovedgaard, der tilherte Ctatsraad Hans Chriftoffer 
RNofenfrone til Reragergaard, men er fenere bleven en almindelig Bonbegaard. 
Giter Teftrupgaard har Familien Teftrup taget Navn. 

Ogfaa Rafirup og Veſterriis flulle fordum have veret adelige Gaarde; 
fem Grere af den forfte nevner D. Atl. Familierne Sfadeland og Pors, og 1462 
reoneé en Bebner Ris Jenſen i Vefterriis. 

J Teſtrup Sogn fydveft for Kirfen ude i Heden findes efter Ofuffens Collectanea 
m Dal, fom kaldes Markedédal, hoor fordum holdtes et betydeligt Marked, pie 
Song Freverif II. afflaffede, fom bet hedver i Kongens aabne Brev: ,,af then 
Aarſag, at ved fornevonte Teſtrup⸗Marked bedrifoes mange ftore og grove Lafter 
tg Buds Forternelfe med Mandflet eg Tiuffveri og udi andre Maade, faa gien⸗ 
tages Kongens forrige Bud, at dette Teſtrup⸗Marked ſtulde herefter holdes i Hoff⸗ 


broe, ſom forhen befalet.“ 


Lidt ſonden for Veſterriis er en ophoiet Strekning i Heden, hvor der ligger 
en Begravelſeshoi af ſedvanlig rund Form, Riishoi kaldet, med tvende flade lavere 
Peie, tat eft og veſt for ſamme. „Det eneſte Exempel feg har feet paa en 
faadan Sigur af Begravellesheie” bemerfes i Olufſens Collectanea. 


Cimefied Sogn ompivet af Annexfognene Hvam og Hvilfom, 
Teftrup og Oſterbolle Sogne fumt Aalborg Amt. Kirken, midt 
22* 


340 Simefted og Hvam Sogne. 


Sognet, 4M. n. n. o. for Viborg og 2M. v. n. v. for Hobro. Areal 
6803 Tor. Land, hvoraf endeel Clon (Slat Sov), der iffe er Fr 
jfov, ex ujevnt, med deels ffarpfandet, deelS muldſandet Sorpsme 
flere Hedeftrefninger.  Agjennem Miidten af Gognet og tildeels p 
Sydgrendfen Ipber Simeſted-Aa (ved fit Udfpring faldet Tol 
ſtrup-Aa), bois Lob her gaaer mod Veft, men fenere fortfettes ¢ 
en lang Strefning i ſydlig Metning og under Navn af Laaſtrup⸗ 
lyber ud i Qiimfjorden. Gn Bro (Simeſted-Bro) ferer over We 
paa Landeveien fra Viborg til Aalborg. Htf. 2117/, To. A. o 

J Sognet: Boerne Gimefted med Kirke (Taarn, hveelvet 6 
og Sfole, Hverreftrup og noget nordveft berfor Eveldrup Pref 
gaard, Torup med Sole og Kro ved Landeveien fra Hobre, Gul 
ager med Gfole, Sfjershale med Sfole, Baandrup og Rors 
Hovedgaarden Rorspgaard, af 15'/, Tb. Htk. med ialt 640 FT 
Yand, hvoraf 225 br. Land Ager, 43 Tor. Land Eng og 372 T 
and Hede; Gd. Grangaard; Hoislen Vandmeglle. Fal 
Eognet 59 G. og 45 H., hvoraf 33 G. og 23 H. udenfor Boer 

Sudvaanere: 617. Bebvoerne, Hvis Hovederhoerd er Bordbra 
have nogen ene af Box og Honning. 

Sognet horer til Gislum og Rinds Herreders)Surisdiction (Hobr 
Viborg Amtftuediftrict og Hobro Legerijtrict; Ste Vgkds. Amt 
129de Legd. Sognet banner en egen Commune. Sirfen tilhgrer % 
nuverende Gier af Staarupgaard i Fjends Herred.  Preeftefald 
Reguleringsfum er 1006 Rd. Prejtegaardens Areal er 71 Tor. LW 
Ager, 20 Tor. Land Kjer, 100 Tor. Land Hede, af Hik. 61/, Td. 


Om — Korsogaard beretter D. Atl., at den „tilforn var 
Oresgaard til Reſtrup Hovedgaard i Hvam Sogn, men blev ved Indforſel 1 
udlagt for en Kremmerregning og Godfet adfplittet. Cancelliraad Benjon 
DHavne tiebte den og lagde Goods til den, faa at Gaarben 1681 blev complet, 
jolgte ben til Chriftoffer Rofenorn”, Huis Gon Oberftlieutenant Peder Roſenorn 
PHerfomgaard eiete ben, da D. Atl. udfom. Ved Slutningen af forrige og Begynde! 
af dette Aarhundrede eiedes ben af H. A. Tegder, der afhandede Sterftedelen 
Godſet, og Gaarben har fenere bavt andre Giere. 


Hvam Sogn, Annex til Simefted Sogn, omgivet af dette 
Hoiljom famt Oſterbolle, Fjeldſo og Toſtrup Gogne. Kirken, veſt 
i Sognet, 3'/, Mi. n. for Viborg og 21/, Mt. v. for Hobro. Areal 
2999 Tor. Land, er overalt baffet. Sorderne, hvoraf noget En 
Sognets gftlige Gide, ere fandblandede; flere Be ee 
Sognets nordlige og veftlige Grendje Ipber Gimefted-Aa, — 
optager fra Oſt en i Gognet udfpringende mindre Aa. Htt. 90%, 4 
WM. og E. og 1'/, To. Veff. 

3 Sognet: Byen Hvam med Kirke og Sfole; Tulftrupgaart 
Hovedgaarden Lille-Reftrup, af Htk. 16°/, To. med ialt 570 T 
Yanb, hvoraf 280 Tor. Land Ager, 16 Cor. Land Eng og 274 T 
Land Hede; Gd. KRalleftrupgaard; Hvam Vandmolle. al 
Gognet 21 G. og 16 H., hvoraf 13 G. vg 11 H. ubdenfor Byer 

Snbdvaanere: 254, Hvis Hovederhoerd er Jordbrug. Beboe 
habe nogen Affetning af Vox og Honning. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom Hor 
fognet; Ste Vgkos. Amtets 130te Legd. J Forening med Hvilf 





Hvam, Hvilfom og Toftrup Sogne. 341 


Sogn banner Sognet een Commune. Sirken tilbgrer Gieren af Kalle⸗ 
firupgaarb. 

__ Seam Kirke ex bygget af Ramypefteen, med et (ile Taarn. J Choret findes en 
figfeen over Niels Harboe til Refirup og hans Huftru Birthe Mund. Sognet 
pavde indtil Maret 1805 en refiderende Capellan, fom boede ¢ en Anner - Preefte- 
gcatd i Hvam, (ifr. kgl. Reſtr. af 20de Octbr. 1805 og lite Novbr. 1826). 

Hovedgaarden Reftrup eller Lille⸗Reſtrup i Modfetning til Store. 
Reftrup i Genderholm Gogn Hornum Herred Aalborg Amt) har efter DO. Atl. havt 
felgende Eiere: Otto Harboe, ovennavnte Niels Harboe (+ 1560), Laurids Lunov, 
Dito Lunov, Sefper Lunov, Mogens Kaas og hans Gen Crit Kaas. Denne blev 
ruineret { ben fvenfle Krig 1660, og Reftrup Gods, fom va flal Save beftaaet af 
800 Bender, adfplittet og udlagt til Creditorerne (ifr. Rorésgaard i Simefted 
Sogn), famt endeel af Gaardens Bygninger nedbrudt; men Overfecretair Chriftian 
Reinifen ljobte Govs igien til den og fit ven completteret. Senere tilperte 
Refrup Geheimeraadinde Rrabbe, Hvis Arvinger folgte Gaard og Godse til Cancellis 
taad og Herredsfoged Chriften Sorenſen Tefirup, fom ogfaa eiede Biffertsholm i 
Aalborg Amt (fee om bam veb denne Gaard); fan opferte 1788 og 1748 af Ryt 
baabe Borggaard og Labdegaard. Hané Son Rrigé- og Landcommisfair Seren 

frup eiede Reftrup endnu ind t forfte Decennium af dette Warhundrede. J dew 
neſtfolgende Tid afpandedes Hele Godfet, og Gaarbden gif over til andre Ciere. 


Hvilfom Sogn, Annex til Simefted Gogn, omgivet af dette, 
vam, Roum og Kleitrup Sogn famt Aalborg og Randers Amter. 
fen, oſtlig i Sognet, 3!, M. n. n. o. for Viborg og 14/g M. v. 
fer Hobro. Arealet, 4725 Tor. Land, er ballet, navnlig i den fydvefte 
lige og norboftlige Deel. Jordens Heffaffenhed er fandet; mod Syd en 
Hedeftrefning. Foruden flere mindre Aalgh fydveftlig og nordoftlig t 
Cognet, lober Tolleftrup-Aa (lengere mod Veft faloet Gimefted- 
Xa) paa Sognets nordlige Grendfe. Hit. 1047/, Zo. A. og G. 

3 Sognet: Bherne Hvilfom med Kirke (bygget af Kampefteen, 
meb et (ile Zaarn) og Skole, Tolleftrup og Stottrup; Gr. 
Be(ter-Gundeftrup. Jalt i Sognet 33 G. og 9H., hvoraf 20 G. 
og 8 H. ubenfor Boerne. 

Indvaanere: 271. Ligeſom i Hovedſognet have Beboerne foruden 
dordbrug, ber er Hovederhvervet, nogen Afſcetning af Vor og Honning. 

Sognet horer til be ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hoved- 
ſognet; 5Hte Vgkos. Amtets 140de Legd. Med Hvam Sogn banner 
Sognet een Commune. Kirken tilhrer Eieren af Korsegaard. 


Toſtrup Sogn omgivet af Annexet Roum, Bjerregrav, Skals, 
Laaſtrup, Ulbjerg, Fjeldfy og Hvam Sogne. Kirken, midt i Sognet, 
2/7, M. nw. for Viborg og 23/, Mt. v. for Hobro. Arealet, 3834 Tor. 
Land, hvoraf en ftor Deel Hede, er noget balket, med deels let-, deels 
Rarpfandede Agerjorder. Gimefted- eller Qaaftrup-Aa lober langs 
med Sognets veftlige Grendfe. Htf. 951/, To. A. og E. og 51/, Td. Mf. 

J Sognet: Bherne Befter-Toftrup med Kirke (yderlig fimpel, 
med Taarn, Heleloft), Preftegaard og Stole, Troelf{trup og Ugels 
Tid; Spanggaarbene, Fruergaard; Skinderup Vandmolle. 
salt i Sognet 28 G. og 15 H., hvoraf 11 G. 09 6H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 228. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction (Hobro), 
Biborg Amtftuediftrict og Hobro Leegediftrict; Ste Vgkos.  Amtets 
132te Regd. Med Annexfognet danner Eognet een Commune. Kirken 
lilbgrer en Grivatmand. Giden Reguleringsfummens (481 Rd.) Fajt- 


542 Roftrup og Roum Sogne. 


jecttelfe er ber tilftaaet Preſtekaldet et Gmberstilleg af 100 Rv. aarli 
Preftegaardens Areal er c. 200 Tor. Land, Hvoraf c. 50 Zor. La 
Ager, 5 Gor. Land Eng, Reften Hebe, af Htk. c. 41’, Ld. 


3D. Atl. berettes, ,at der gammel Tid foruden Roum Gogn har veret end 
et lidet Anner til Toftrup, kaldel Mintrup. Mintrup Kirke ſtal have ftaaet p 
Spanggaards Mark, Hoor endnu (1768) findes Rudera af ben og Kjendemear 
boor Rirfegaarden bar varet; til famme Kirke flal have ligget Etterup By, fc 
nu jah a Bitte Sogn, Sfinderup By, fom hover til Ulbjerg Gogn, og Bor 
Hy i Laaftrup Gogn.” 

Spanggaard, ligefom Fruergaard, har efter D. Atl. i gamle Dage veret 
abelig Gaarb. 


Noum Sogn, Annex til Toftrup Sogn, omgivet af dette, Hvilfor 
Kleitrup, Herfom og Bjerregrav S. Kirken, midvt i Sognet, 2'/, 3 
nt. nN. o. for Viborg og 2 Mt. v.f.v. for Hobro. Arealet, 4708 Lt 
Land, er bgitliggende. Jordbeſtaffenheden er afverlende let= og ſtarpſande 
nordlig i Gognet en Hedeftrefning. To mindre Sper Roum- Sy 
Hale⸗-So, i t den fyrlige og veftlige Deel flere mindre Aalob. H 
759/, Zo. A. og E. og 58/, Bo. Vek. 

3 Sognet: Byerne Roum med Kirke (Hderlig fimpel, med Taar 
Ficeleloft) og Sfole; Moldrupgaard, Aaftrupgaard; nogle fam 
liggende Gaarbde og Hufe under Benevnelfen Cund; Gone Skramrii 
Trengfel, Norriis, Skravad med Vandmolle. Balt t Gog 
25 G. og 14 H., hvoraf 15 G. og 10 H. ubenfor Bherne, 

Indvaanere: 222, Hvis Hovederhoerd er Jordbrug. 

Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hove 
jognet; Ste Vokds. Amtets 125de Legd. Stirfen tilhprer en Privatmar 


Norriis antages af Nogle, og viftnol med Mette, at vere den Gaard, hi 
Niels Ebbeſen boede, ifr. Suhms Danm. Hift. XIN. G. $22; fee og Teftrr 
Beffrivelfe af Rinds og Gislum Herreder (Manufcript), Hofmans Fundatfer | 
S. 386, Oluffens Collectanea S. 106, Nedelmanns Beffrivelfe af Randers S.. 
Som befjendt vifes vel en Borgplads i Folby Gogn, Gabro Herred, fom Ste 
jor Ebbefens Gaard, men alene dette, at Hiftorten iffe omtaler denne fidfiner 
Borgs Indtagelſe eller Beleiring af Grevens Genner cfter Faderend Drab, ta 
imod, at benne bar veret beboet af Grev Geerts Banemand. Gee og Red 
manns ¢ forneonte Sfrift yttrede Formening, at Niels Chbefen ikke er komn 
jra Syd over Fjorden, over hvilken der iffe fan antages bengang at have ve 
nogen Bro, men derimod vefifra over en mindre Aa, der faldt ub it Fiorden elle 
Norre⸗Aa ved Randers. 


Serfom Sogn omgivet af Annerfognene Kleitrup og Bjerregre 
Roum Sogn og Nyrlyng Herred. Kirken, i Gognets fydlige De 
2M. n,n. o. for BViborg og 21/4 Mt. f. v. for Hobro. Areal 
2951 Tor. Land, hvoraf mod Shd en bethdelig Deel Eng, er forsvr 
baffet, med fandige Agerjorder. Sognet har Andeel i den tillige 
Kieitrup Sogn hyrende Herup-Ss. Paa Sognets Syngrendfe Ist 
Herſom-Aa (ved Udlpbet i Liimfjorben falbet Sfals-Aa). H 
98°, To. A. og E. 

J Sognet: Bherne Herfom med Kirke, Prefteqaard og Sto 
Drriis, Neder-Holriis og Troelftrup; Hovedgaarden N 
Herfomgaard (Hovedparcel af den ferrige Hovedgaard), af H 
14%, Td. med 325 Tor. Land, hvoraf 190 Tor. Land Ager, 60 BD 
Yand Eng, 30 Tor. Land Moje og 40 Cdr. Land Hede; Gone Holrit 


Herfom og RKeitrup Sogne. 343 


. gear og Stubbegaard; Holrits Rvo. Balt i Sognet 22 G. og 


H., bvooraf 12 G. og 9 H. ubdenfor Bherne. 

Indvaanere: 250. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Gislum og Rinds Herreders Surisdiction (Hobro), 
Biborg Amtfiuediftrict og Hobro Lregediftrict; 5te BVgfrs. Amtets 
126be Legd. Sognet danner i Forening med Annexfognene een Com; 
mune. Kirken cies af Sognebeboerne. Preftefaldets Neguleringsfum 
er 711 Rd. Preftegaardens Areal er 76 Tor. Land Ager, 19 Tor. 
Land Eng, Moſe og Kjer, famt en ftor Deel Hede, af Hik. c. 712 To. 
Gt Legat fra Herfomgaards forrige Eiere, med Prioritet i Bjerregrav 
Rirfe er tillagt dette Paftorat famt Roum Cogn. 


Herfom Kirke, fom flal vere meget gammel, er temmelig lille, uden Taarn, 
bygget af Rampefteen, med Breeddeloft. J Choret ex et Epitaphium over Oberft- 
lieutenant Peder Rofensrn til Herfomgaard, hugget af Wiedeweldt i Hautrelief. 

Povebgaarben DHerfomgaardsé aldre Tilftand og Ciere ex ubefiendt. Borg⸗ 
gaarden afbreendte 1727 af Baaveild, og Ladegaarden 1790 af Lynild, men blev 
tgien opbpgget af Chriftoffer Roſenorn og hans Gen, ovenneonte Oberfilientenant 
Fee Rofensrn, fom efede denne Gaard, ba D. Atl. udfom. Bed Slutningen af 

ige Aarbundrede eiedes den af Rammerberre Roſensrn⸗Teilmann; men gif dere 
eter nb af denne Families Beſiddelſe. Godſet bortfolgtes, og Hovedgaarden 
urparcefleredes og af bend Sorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Hüſe. Den aldre 
Hovedbygning, der lage noget fra den nuverende Hovedparcel, lev nedreven ſam⸗ 
tidig med Gaardens Udſtykning. 

Holriis er en celdre Hovedgaard, ber bar tilhort Familien Harboe; i forrige 
JAarhundrede efedes den lenge tifigemed HSerfomgaard af Familien Rofenern. 


Gleitrny Sogn, Annex til Herfom Sogn, omgivet af dette, Roum 
og Hvilfom Cogne famt Norlyng Herred og Randers Amt. Rirken, 
bed Sognets Sjtgrendfe, 23/, M. n. n. o. for Viborg og 1'/, M. v. f. v. 
for Hobro. Arealet, 5057 Tor. Land, er baffet, med ſandede Jorder. 
Gognet har Andeel faavel i den tiffige til Herfom Gogn horende 
Herup-Sg, fom i KRleitrup-Sy, hvoraf Reften hearer til Randers 
Amt. Herfom-Aa lober ved Sognets eſtlige og fydlige Greendfe og 
Isher berefter i fpdveftlig Retning under Navn af Skals⸗Aa ud t 
Yimfjorden. Htk. 143%, To. A. og E. og 5'/, Td. Mſt. 

3 Gognet: Boerne Kleitrup med Kirke, Sole og Bandmelle, 
Heirving med Sfole, Herup, Staarupgaarbde og Friftrup; 
Grne Oremftrupgaard, Flemgaard, Rirftinelund. Balt i 
Sognet 34 G. og 25 H., hvoraf 10 G. og 19 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 332. Beboerne, Hvis Hovederhverv er Yordbrug, 
brive ubetydeligt Fiſteri. 

Sognet horer til be famme Wbdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
Wanet; Ste Bgfos. Amtets 127de Legd. Kirken tilhgrer Sognets 

eboere. 


Rleitrup Kirke ligger tet ved Byen paa en Balle; ben er rummelig, med 
Taarn, bygget af Kampeſteen, med Braddeloft. 
_ Paa en Odde, der Ieber ud i den ſydveſtlige Side af Kleitrup⸗So tet ved 
Ritten, findes en af Danmarks betydeligfte Borgpladfe. Denne, der er aftegnet 
09 beſtrevet i Landffabsmaler Kruſes anufeript i oldnordiſt Muſeums Archiv, 
beſtager af to meget fremtredende Forhoininger, hvoraf den ene, nermeſt Soen, 
dager brat med mod denne; desuden fees Spor af Volde og Grave famt af 
trende mindre, opheiede Byggeplarfe. J Suhms Danmarks Hiftorie V. S. W7 
berettes efter Parsbergs ſtrevne Anmertninger til Vedels danfle Saro, at det 
vat ber, at Rong Rielfes Gon Inge opholyt fig med fin Tugtemefter Aar 1121, 


544 Kleitrup og Bijerregras Sogne. 


ba ben Ulykke flete, at Heften flog Prindfen af og traadte ham thiel. Efter Pare 
berg vilde Tugtemefteren Have undflyet i Kvindekleder, men blew opdaget 1 
levende begravet paa Marken i en Hai, fom endnu viftes paa hans Tid. J Bede 
Garo S. CCLXXIU. berettes: „Samme Tid forflende fig Henri Guends (Gens 
Hudfrue og drog fra bannem om Nattetidbe. Hun Lod — locke af en unger Kar 
jom kledde hende udi Mands Klader, oc forde hende hemmeligen bort, at ing 
tienbe bende. Henrick fik Spor paa bende, fandt hende udi Aalborg udi Hoffman 
Klæeder, oc efterdi at hended Bolere vare forleben, tog han hende til naabe c 
forde bende Hjem med fig. Dog haffde ban Hertug Rnud her udi fortendt, fo 
paar dog aldelis baade med Raab og Daad uffyldig i denne fag. Denne Fo 
telling om Henrif Sfatelar (9: Skadelaar eller den Halte), Kong Rielfed Broderſe 
og Kader til Prinds Buris (fee Veſtervig Klofter), wed hvilfen tillige angives | 
Grund til Henrifs Had til Knud Lavard, har den ovenneonte Parsberg i fi 
Noter ogfaa henfort tif Borgen ved Rleitrup, og beretter, at Henrif Sfatela 
Husfrued Eller fenere blev greben og bragt til Rong Niels paa Klettrup, og de 
ligefom ovenmelbte Tugtemefter, levende begravet t en Hei paa Kornum Mark 
Horgen antaged af Nogle at have veret det Brattingsborg, fom ommeldes 
Karmpeviferne, og et bet paa Samso, Abid bliver tro igt berved, at be fra Ha 
ved Biborg reve t en Dag til Brattingsborg” — m V. S. 237). Borgen brings 
cafaa t Forbindelſe med Niels Ebbeſens Hiftorie. Det fortalles ſaaledes, at denn 
eter at bave drabt Grev Geert, iftedetfor at vende tilbage til fin ubefeftede Gaar 
Norreriis i Roum Gogn (fee dette Sogn), tog fin Tilflugt til Brattingsborg 
Kleitrups-Se (Suhm XII. S. $28, Hofmans Fundatfer Wl. SG, 386). Denne Trad 
tion ex af Sngemann benyttet i den hiſtoriſte Noman ,Prinds Otto af Danmark 
Hod Hofman, ligefom og i Cancelliraad og Herredsfoged Chr. Teftrups Manuferi 
om Rinds og Gislum Herreder, der findes t det ftore fgl. Bibliothek, meddeles tven 
Sagn om Borgen. Det figes faaledes, at da ,be Syv og Syvfindstpve,” font eft 
Kampeviſen vare bragne ud fra Hald til Brattingsborg, lenge forgiavesd hav 
befeitet Denne og vare nerved at drage bort med uforrettet Gag, «fom en Ro t varr 
Weir beifendes paa den venftre Side af Slottet, hoorved de faae, at Geen fra d 
Give iffe var dpb, hvorover be indtoge Slottet.“ Endvidere fortelles, ,at Pa 
a fom boede paa Slaarupgaard, nu fire Bondergaarde der i Gognet, hav 
af Rysgferrighed faaet Lpft til at vide, hvorledes det gif Fruen, fom boede p 
Slottet, naar hun gjorde Barfel, hvilfet befom ham faa ilde, at han bleo hengt 
Skjondt ingen af alle disſe Beretninger og Gagn egentlig har nogen biftor 
HSjemmel, give de dog tilfammen et Vidnesbyrd om, at denne Borg i fin Tid m 
bave bavt rene 0g bave veret Stuepladfen for Begivenheder. Ungiveren 
neroerende Sfrift par befeet Stedet, og fundet Borgpladfen ualmindelig vel co 
jerveret, men bar iffe funnet finde Spor af Muurbygninger; ei heller har han ver 
jan beldig at treffe Nogen af Omegnens Reboere, fom fjendte Beſted om de fe 
nepnte Gagn; de vtdfte fun, at der paa Borgen „havde boet en gammel Konge 
Kleitrup dobbelte VBoldfted er nu et af Staten fredet Oldtidsmindesmarke. 


Bjerregrav Sogn, Annex til Herfom Sogn, omgivet af dett 
Sfals, Toftrup og Roum Sogne famt Norlyng Herred. Rirken, fy 
ojtlig t Sognet, 2 M. n. n. o. for Viborg og 2'/, Mt. wv. f. v. f 
Hobro. Arealet, 2268 Lor. Land, er baffet, med tildeels flarpfandi. 
Sordsmon. Paa Gognets Sydgrendfe Igber Herſom⸗Aa, der bherf: 
Sognet optager tvende Vandlob. Over Herfom-Aa forer Covel- Bs 
til Pederftrup Sogn i Norlyng Herred paa Lanbeveien fra Viborg © 
Aalborg. Hik. 59 Lor. A. og E. og 8'/, To. Diff. 

J Gognet: Berne Bjerregrav med Kirke og Sole, Horrr 
med Vandmoglle, og Over-Holriis; Gone Norſkov, Haugaar 
Naundrup og Naundrup Vandmolle. Balt i Gognet 20 G. | 
15 H., bvoraf 14 G. og 7 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 188. ordbrug er Hovebverhvervet. 

Sognet horer til Gislum og Rinds Herrederés Surisdiction (Hobrs 
Biborg Amtftues og Legediftrict; Ste Bglds. Amtets 128de Leg 
Rirfen tilbprer Sognets Beboere. 


- Laaſtrup og Skals Sogne. 845 


Bijerregray (i O. Atl. Bierggrav) Mirfe ex lille og fav, nden Taarn, med 
Praddeloft. 

Laafiruy Sogn omgivet af Anneret Sfals, Toftrup, Uldbjerg og 
vynderup Sogne. Sirfen, fodlig i Cognet, 2 M. n. for Biborg. 
Arealet, 3551 Tor. Land, er noget baffet i den gftlige og fydlige Deel 
af Gognet. Jorderne ere afverlende fandede og fandmuldede; mod 
Nordveft en Hedeftretning. Baa SGognets eftlige og fydlige Grendfe 
Igber Laaftrup-Aa, der her i Sognet optager flere mindre Vandleb. 
Over Laaſtrup⸗Aa ferer Lille-Beile-Bro til Stale Sogn. Hit. 


123%, Xd. A. og E. og 1'/, To. Mſt. 


3 Sognet: Bherne Laaftrup med Kirke, Preftegaard og Sfole; 
Sender-Borup med Sfole, Norre⸗Borup med Vandmoelle, en 
Deel af Rind (ben gorige, fterre Deel i Lynderup Sogn); Gd. Vie 
gaard. Salt t SGognet 27 G. og 21 H., bvoraf 11 G. og 3 OH. 
udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 272. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer til Gislum og Rinds Herreders Surisdiction (Hobro), 


| Biborg Amtftues og Lcegediftrict; Ste Bgkos. Amtets 141de Legon. 


Sognet banner een Commune i Forening med Anneret. Kirken tilhgrer 
Cieren af Londerupgaard i Lpnderup Sogn. Preeftefaldets Reguleringsfum 
er 1085 Rd. Preftegaardens Areal er c. 70 Tor. Land, af c. 77’, 
Zo. Htk. CSognet har tilligemed Lynderup Gogn Wndeel i vet Reen- 
bergffe Legat, der indeftaner i Lonberupgaard. 

en caftup Kirke ex bygget af hugne Rampefteen, uden Hveloinger, med Zretaarn 
og Spiir. 


Skals Sogu, Annex til Laaſtrup Sogn, omgivet af dette, Toſtrup 


og Bjerregrav Sogne ſamt Norlyng Herred og en Arm af Liimfjorden 
— (Hjarbeb- Fjord). Kirken, fydlig i Gognet, 11/g M. un. for Biborg. 


Arealet, 4806 br. Land, er overalt temmelig baffet. Jorderne ere 
nordlig og oftlig for bet mefte fandede, it ben gvrige Deel af Sognet 
muldſandede. Paa Sognets fydoftlige Groendfe lober Store- eller 
Skals-Aa, og paa ben nordveftlige Laaftrup-Aa, ber Peage bane 
Udlob i Giimfjorden; langs med disfe Aner findes gode Cngftrefninger. 
Over Skals⸗Aa forer Skals⸗Bro til Lpvel Gogn i Ngrlyng Herred. 
Htk. 223 Tor. A. og E. 

J Gognet: Bherne Skals med Kirke, Sfole og Kro, Sfring= 
ftrup med Sfole, Cftrup, Nedhede; OHovedgaarden Holmgaard, 
af 17'/, Ib. Htt. A. og E. Balt i Sognet 63 G. og 35 H., hvoraf 
21 G. og 10 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 616. Beboerne, Hvis Hovederhverv er Yordbrug, 


have ubethdeligt Erhverv ved Sofart og Fifteri. J Sognet er et Tegl⸗ 


werf, ber producerer c. 200,000 Stk. Steen aarlig. 


2» 


Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 


fognet ; Ste Vgfds. Amtets 139te Legd. Kirken tilbgrer en Privatmand. 


Skals Kirte er bygget af bugne Kampeſteen, uden Hvoelvinger, med et muret 
Taarn. Denne Kirke beffrives fom udvendig ret anfeelig og ftor med en Udbygning 
i Sfibet paa den nordre Gide, men indvendig hoiſt tarveltg. 

Hevedgaarden Holmgaard tilhorte i Begyndelfen af det 17de Aarhundrede 
Rigsmarften Sorgen Lunge til Odden, derpaa Familien Lunov, perger Steel Due, 
Dr. Grands Reenberg, Asfesfor Bent Sefperfen, Anders Kjerulf til Sodal, Con- 


346 Ulbjerg og Lynderup Sogne. 


ferent$raad Henrik Hjelmftierne, fom 1748 folgte den til Generalmajor Lüttich 
paa Tiele, der atter affandede den 1754 til Thomas Lund; og fenere bar den H 
flere andre Giere. Godſet blew afhendet ved Udgangen af forrige Aarhundre 
Ulbjerg Sogn omgivet af Annezet Lynderup, Laaftrup, Toftrs 
Nieljp og Gjerfted Gogne famt en Arm af Liimfjorden (Virk-Gun' 
Rirfen, omtrent midt i Gognet, 23, M. n. for Viborg. Areal 
7160 For, Land, er ud mod Fjorden baffet, vejtligere fladt; med 
betydelig Hedeftrefning; fandede Border. Over Virk-⸗Sund er Fergefe 
til Fjends Herred. Htk. 1921/, To. A. og E. og 5/, Xd. Miff. 
S Sognet: Bherne Ulbjerg med Kirfe (med Taarn, Brerdelof 
Lreftegaard og Sfole, Gundftrup med Sfole, Gjigrup med Sfo 
Tolftrup, Sfinnerupgaarde, Stores og Lilles-Torup; G 
Sfov, Ulftrupgaard, Birk Gund Fergegaard; Ulbjer 
Neder- og Over-Vandmoller. Jalt i Segnet 43 G. og 27 § 
hvoraf 15 G. og 7 H. ubenfor Byerne. 
Sndvaanere: 390. Sordbrug er Hovederhvervet.  Fifferiet 
ubetydeligt. 
Sognet herer til Gislum og Rinds Herreders Snrisdicton (Hobr: 
Viborg Amtftuediftrict og Hobro Leegedijtrict; Ste Vgkds. Amt 
158te Yegd. Cognet danner een Commune i Forening med Annex 
Kirken tilbgrer Gieren af Lynderupgaarden i Annezfognet. J Giger 
By er et lidet Hofpital, ftiftet 1744 af Fru Cbhrijtence Hornemar 
Enke efter Commerceraad og Kjobmand i Aalborg Sens Gjorup. Pref 
falbet8 Reguleringsfum, der var 701 Rd., er noget forsget, idet Ann 
jorben t Rind By nu, incl. ben tredobbelte Tiende, afgiver af Rr 
Byg og Havre 3 Tor. af boer Clags, iftedetfor iffun tivligere 2 Tr 
Preftegaardens Areal er c. 140 Tor. Land Ager, c. 14 Tor. La 
Sng og Kjer, famt 60 Tor. Land Hede, af c. 73/, Lo. Hik. 
UAlbierg og Lynderup Gognefald blev ved fgl. Refer. af 22de Suni 1670 1 
til Biborg Bifpeftol, fom et ſaakaldet Bicepaftorat, ver ifelge tal. Reſcript 
27pe Mat 1826 nu ex forandref til at foare en aarlig Afgift af 20 Tor. Rug 
20 Tor. Byg til Biffoppen i VBiborg Stift. 


Lynderup Sogn, Annez til Ulbjerg, omgivet af bette Sogn 
Vaaftrup Cogn famt en Arm af Liimfjorden (Hjarbel- Fjord). Kirke 
ſydlig i Gognet, 1%, Mt. n. n. v. for Viborg. Mrealet, 3570 TD 
Vand, er baffet, med fandet og fandmulbdet Jordsmon, mod Nord 
Hedeſtrekning. Htt. 1307/, Td. A. og E. og 1 To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Londerup med Kirke, den ftprre Deel 
Rind (ben mindre Deel i Laaftrup Gogn) med Sfole; nogle abfpr 
liggenbe Gaarde og Hufe under Benevnelfen Skoven; Hovedgaard 
Yonberupgaard med Bindmolle og Tegloerf, af Htf. 36 ZT 
YW. og hog famt 1 Xb. Mſt., foruden Uaftrupgaard i Roum So 
af 5, Td. Htf A. og E., (c. 200 Cor. Htf. Bendergods famt Tienr 
af Qaaftrup, Ulbjerg og Lynnerup Rirfer). Balt i Sognet 20 G. 
23 H., bvoraf 11 G. og 13 H. udenfor Berne. 

Sudvaanere: 288, hvis Hovederhverd er Jordbrug. Desuden ul 
thdeligt Fiſteri. Bed Lynderupgaards Teglocerf probuceres aar 
c. 200,000 Stf. Steen. 

Sognet horer til Gislum og Rinds Herrevers Jurisdiction (Hobri 
Viborg Amtjtue: og Leegediftrict; Ste Vgkos. Amtets 136te Lees 


Lynderup Sogn. Rerlyng Herred. $47 


Kirken tifherer Gieren af Hovedgaarden Lynderupgaard. Gt mindre 
Legat, oprettet af Familien Reenberg, der tidligere ciede Londerupgaard, 
ex henlagt til Sognet. 


Lynderup Rirfe har Taarn og Bialkeloft. Under Taarnet er et hvalvet Capel 
med 4 Ligfifier og et Cpitaphium over Familien Lidtenberg. 3 Choret ex indmuret 
m Ligfieen, Hvorpaa Styge Rofenfrandés til Hefringholm og Lpnderupgaard i fuld 
Ruftning og, hand Frue ere udfuggede i Legemsfterrelfe. 

_ Hovedgaarden Lynderupgaard tilhorte i den fatholfle Tid Bifpeftolen i 
Biborg og havde bengang blandt fit ovrige Tilliggende gina en god Skop. Zils 
ligemed flere andre Gaarde blev ben 1534 afbrendt under Slipper Clements Bonde⸗ 
fetde. Bed Reformationen tilfalot den med det evrige Biipegers Kronen, Hvorefter 
Zong Chriftian Ill. folgte 1553 Gaarden og Govfet til Chriftofer Rofentrands til 
—— bois Gon, ovenngvnte Styge Roſenkrands (+ 1571), opferte en ny 
Hevedbpgning. Hans Datter Kirften Rojenfrandé blew git med Niels Sfram og 
tilferte bam Gaarben. De nefte Ciere vare Verner Parsberg og hans Sen Niels 

arséberg. Hans Arvinger folgte 1652 Gaarden til Cagert Abildgaard, bois Frue 

orothea Lytfe shelagde ved fin Dofelhed Gaarden og Sloven; hoorfor Creditorerne 
giorde Sndferfel i Eiendommen, fom ba flal have ubdgjort talt ¢. 700 Tor. Hit. 
Hovedgaarden fom til Claus Chriftenfen Reenberg, der Havde varet Lands Commis: 
fariesSlriver i Norre⸗JIylland og fiden 1659 var Borgermefter i Biborg; han 
famfede paany 230 Tor. Htf. under Gaarden, der efter bané Ded 167! eiedes af 
hans Enke (+ 1677) og fiven i lengere Tid af Gennen Mag. Sens Reendberg, der 
fra 1691 til 1705 var Rector ved Biborg Cathedralffole. ter bans Ded 1738 
folate Arvingerne Gaard og Gods for 20,000 Rod. D. C. til Niels de Poulfon tif 
Gunvderupgaard (+ 1745), der atter overdrog ben til fin Svigerien Johannes 
Junlſon. Genere gif den over tif Etatsraad de Lidtenberg tif Bifirup og derefter 
til andre Ciere. § bette Aarhundrede Har Lynderupgaard i lengere Tid veret i 
Familien Rielofens Befiddelfe. . 

3 Byen Rind flal efter Sagnet i aldre Tider Have boet en Hevding, efter 
beem faavel Byen fom Herredbet flulde have faaet Ravn. 


Rorlyng Herred 


omgives af Liimfjorden, Fjiends, Losgaarh, Middelſom, Sonderlyng og 
Rinds Herreder famt Randers Amt. Fladeindholdet er c. 6 () Miil. 
Vidtftrafte Lyngheder, der ftane i Forbindelfe med Alheden, indtage ben 
ſterre Deel af Herredets Veſtſide og Midte. En meget betydelig fammen- 
hengenbe Sfovftrefning findes i Herredets nordojtlige Hjgrne; mod Syd⸗ 
beft omgives ben maleriffe Hald⸗So af en Gruppe af Stove, medens flere 
mindre Gfovpartier ere fpredte fangs med Herredets ſydoſtlige Greendfe. 
Af Sfovarealet, ber omirent fan angives til 3—4000 Tor. Land, er 
1992 For. Fredffov. Htf. 1859 Ter. A. og E., c. 15 Tor. SHE. og 
53% To. Mil. YIndvaanernes Antal ved Folfetellingen i 1855 var 
9008, bvoraf i Viborg Kjobſtad 4579. I geiftlig Henfeende danne 
Norlyng og Rinds Herreder eet Provfti under Viborg Stift. 





348 Asmild Sogn. 


Asmild Sogn, Annex til Domfognet i Viborg Kjobſtad, omgivet 
Viborg-So, Viborg RKjpbftadsjorder, Graabredre Gogns Landdiftrict 
Tapdrup Sogn famt Middelfom Herred. Kirken Ligger paa Sogn 
Veftgrendfe ved Viborg Sg. Arealet, 3145 Mor. Land, Hvoraf p 
Sognets Shdgrendfe 23 Thr. Land Slow, er hgitliggende og batt 
med beelS leer-, deelS fandmuldet Jordsmon. Sognet giennemſſjecr 
af ben fra Viborg-So udlpbende Norre- eller Skjern-Aa, * 
pan Sognets Sydoftgrendfe optager Aflebet fra Over-Breduning «€ 
og be udenfor Sognet liggende Ved⸗-So og Hald⸗Ss. Hovedlandevei 
fra Viborg tif Randers, der paa en bred Oemning er fort over Bibor 
Sy, gaaer tvert igjennem Gognet, og Amts-Landeveien fra Viborg 
Warhuus pasferer det fydoftlige Higrne af Gognet. Htf. 927/, 2 
A. og €., Vy Cb. Sift. og 77/, To. Mſt. 

3 Gognet: ASmild Rirke, ber er en Floi af Asmilokloft 
Byerne Overlund med Sfole, Gammel«AS mild og Cille-AS mil 
Hovedgaarden ASmildflofter, af Htk. 18'/, Lb. A. og E., Hvor 
c. 2 Tor. til Letehufe (Asmild Sogns RKirfetiende og halve Rongetier 
af matr. Tiende⸗-Htk. 41/, Tro.), med Brohufet (ved Broen ot 
Biborg-Se); Bruunshaab Kledefabrif med Sole for Arbeidern 
Born; Gd. Sogaardene; Sonder-Vandmolle, Rindshol 
ro ved Lanbeveien fra Viborg til Marhuns. Jalt i Sognet 26 | 
og 44 §., hvoraf 6 G. og 29 H. ubenfor Bherne. 

Sndvaanere: 589, Sordbrug er Hovederhvoervet. Bed Bruun 
haab Rledefabrif beftjceftiges 100 Arbeidere, der forarbeide c. 1200 S 
Rleede aarlig. 

Gognet horer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Surisdicti 
(Biborg), Viborg Amtftues og Legediftrict; 5te VSgfos. Cognet udgis 
tilligemed Graabrgdre Sogns Landbdiftrict, Amtets 117de Legon. 
yorening med Lapdrup Gogn banner Sognet een Commune. Kirk 
tilbgrer Cieren af Hovedgaarden Asmildflofter. Asmild og Tapdr 
Sogne eie tilfammen en Segatcapital paa 3610 Rb. 


Hovedgaarden Asmildkloſter, i gamle Documenter ogfaa kaldet Asmial 
Asminds og AGmund-Klofter, ligger paa ben oftre Side af Viborg⸗So. Det h 
tidligere veret et Nonneflofter af Auguftinerordencn, der under Navn af St. Ma 
prete, Rlofter ſtal vere anlagt { Biborg omtrent 1180 og oprindelig ftod i Fe 

inbelfe med St. Marie⸗-Kannikekloſter af famme Orden; men da Forboldet fue 
bleo for tnderligt, forflpttede Biffoppen, fom det i D. Atl. hedder: ,for adſtilli 
Aarfagers Stylo,” Nonnefloftret omtrent 1163 tif Asmild. Ifolge forftiellige Par 
Buller fra 1164, 110 0g 1257 (hvilte Aarstal Daugaard t fin Klofterhiftorie d 
paavifer at vere tvivlſomme), ſpnes Opfigten med Rloftret at have veret ove 
braget til Provften og Domeapitlet i Viborg. Biſtoy Gunner, der er bebfendt fc 
Medforfatter af jpoſte Lov, flicnkede ogiaa dette Klofter fortrinlig Ombu, og ophot 
fig fom ofteft paa en i Narheden af Kloftret beliggende Gaard, rimeligviis de 
Avi[sgaard ASmildgaard falbet, Hooraf Rudera endnu fees paa Asmildkloſte 
Mark c. 200 Favne oft for Kirken; det frembaves derhos ¢ hans Leynetsbeſtrive 
Sia day i Dm Rlofters Hiftorie ¢ Scr. rer. Dan. V.), at han ber forte et je 
it Huug, 08 paa denne Gaard bode ban 99 Aar gammel St. Geneſii O 
bd. 25de Auguft 1251, efterat have befledt Bifpeftolen i 30 Aar. Asmildflofter 
formodentlig ogfaa blandt be Rloftre, ber have nydt godt af den i Subr 
Danm. Hift. X. S. WS omtalte Fru Gro’s Gavmilohed, tht & hendes Teft 
ment 1268 betenfed blandt be ber nevnte 387 Rloftre ogfaa ,Hasmind all 
Stagnum”, vilfet neppe fan vere andet end Asmild. Som ovenfor me 
beelt, var Deoertitignet med Rlofiret ved pavelige Buller overdraget Proof 
06 Domcapitlet t Biborg; beri fete viſtnok imidlertid en Forandring, il 


Asmild Sogn. " 349 


BiFepperne, navnlig fra 1890, ba be toge dered Refivents paa Kannifelloftret { 
Bitorg, tillige tilegnede fig et Herredomme over Kloſtret i Asmild, der ikke tilkom 
bem, og fom endelig bragte Biffop Rnud af BViborg tif 1456 at tage et Things: 
vine faa Asmild Birfething Fredagen efter Ryndelmisfe, at Asmild Gove i 
100 Mar og langere itfe havde tilbert nogen Anden end Biborg Bifpedom og 
Slofterjomfruerne; 8 gode Dannemeand fandede paa veres Sjal og Sanden, at 
be aldrig havde bert anderledes. Kloſtret havde tovrigt fit eget Birk og befipreded 
af en Prior, af Hoilfe Arnfaft nevnes 1175, og af en Priorinde, blandt hvilfe 
nevnes Fru Elſe Svendsoatter 1450 og Fru Maren Lauridsdatter 1690, der har 
udſtedt et Skjode paa en Gaard i BViborg til Mag. Chriftian Hvid, fom af Rong 
Greverit 1. AF Stadfeeftelfe herpaa. Efter Reformationen blev Kloſtret feculariferet 
oq giort til et fongeligt Lehn, hvormed fiden fom ofteft den aldfte Landésdommer 
i Rorre⸗Iylland pro officio var forlebnet indtil 1671, bog at Lehnsmanden ſtulde 
underholde Sonnerne, faalenge ve levede. Den forfte Lehnsmand, vi faaledes 
finde pan Asmitoflofter, er Anders Sfeel, fom blev forlebnet dermed af Kong 


Chriſtian IT. 1538. Giden havde den affatte borglumfle Biſtop Styge Krumpen paa 


tivstin af Kongen dette Klofter, hoor ban dode 1551 og blev begravet i Mariager 
kirke. Samme Bar bleo Aref Suul til Billeftrup forlebnet med Asmildkloſter 
eg Asmild⸗Gaard med den Avl, fom Biflop Styge Krumpen dertil brugte, 


med faa Skjel, at ban flulde vere Landsvommer t Norre⸗Iylland. 1561 fors 


a 5 


lehnebe Rong Krederif 1. fin Fru Moders Hofmefterinde Fru Anna Glob, Sorgen 
Qmes Enfe, med Asmild-Klofter og Gaard med Ladegaard og al Avien. Af de 
felgende Lehugmend nevnes Pever Munk, fidben Rigs-Admiral, og efter bam 1597 
dandsdommer Mogens Juul tit Pallishjerg, og i Aaret 1608 yar Cnevold Krufe til 
Bingegaard, Landédommer i RorresSplland, forlehnet med Klofteret. 1622 var 
Ries Krag tif Trudsholm Landspommer og Befalingsmand paa Asmilotlofter. 
Ener Souverainiteten nevnes 1663 Willum Lange fom Amtmand eller Befalings- 
mond paa Asmildflofter; han var fiden Cancelliraad og Landsdommer, og tilffobte 
fy 1671 af Rong Shriftian V. Asmildflofter og St. Hans Klofterhave med et Huus 
i Biborg. CEfter fam fil fans Gon Suftitsraad og Landsdommer Hand Lange 
Baarden og Godfet 1644 ved Skjode fra be ovrige Arvinger. Hans Lange dode 
l711, hvorefter Hans Ente Charlotte Amalie Gyldenfparre, efter at have opbygget 
Gaarden efter Branden 1713, beſad Gaard og Gods til omtrent 1740, da det overe 
droges til bendes Svigerſon Capitain Johan Braem, det har giort fig meget fortient 
mild og Tapdrup Sognes Skole⸗ og Fattigvaſen, hvortil han ved fit Teftament 
per legeret temmelig Betydeligt. Braem dode barnles 1790, men havde allerede 
1787 inlet Gaard og Gore til Cancelliraad Sfou til Randrup for 30,000 Rd. Skou 
beholdt Giendommen til 1804, ba ban, efter at have forbeholdt fig den paa Asmild⸗ 
Hlofers Dovedgaardsgrund liggende Hindsholms Stov og Kro, folgte Asmildtlofter 
Devedgaard, Gfovsgaard Ladegaard famt underliggende Bondergods til Provft 
abtimann og Rammerraad Tetens; i 1791 havde Cancelliraad Stou med konge⸗ 
lig Zilladelfe bortfolgt c. 81/, Td. gl. Hovedgaards-Hartforn paa Viborg Byes 
Rark, mod at Asmildflofter fremdeles flulde bere Sfatterne, og dette finder endnu 
den Dag idag Sted. Zahrtmann og Tetens beholdt imidlertid tun Gaarden og 
Gorfet t et Par Maaneder, 0g folgte allerede Gaarden og noget af Godſet t Decbr. 
1804 til Landsdommer Henrif Muhle Hoff, ver frafolgte Godfet og i 1807 
gaard Ladegaard tif en Erhardi. Hoff fit Bevilling paa Anteget af en Vaſe 

% Blydefeerge over Viborg⸗So, men fil itfe dette Anleg ferdigt, da ban gif 
fallit, poorefter Asmildflofter, Sondermolle og Aalemolle famt Asmild Sogns 
Litletiende folgtes ved Auction for 87,000 Rv. til Quftitsraad B. Bruun, Kjob- 
mand i Gredericia, der anlagde Broen over Viborg⸗So, og 1814 og 1815 erholdt 
Bevilling til Opkrævning af Bropenge. Bruun ombyggede i 1812 og 1825 Borge 
gaardens vefilige og fydlige Lenge af Grundmuur, oß anlagde for ſtorſte Delen 
Gaarden horende ſmukke Have. Han dode 1828 og hans Enke beſad 
Gaarden til hendes Dod 1831, hoorefter Asmildtloſter og Kirketienden udlagded 


. Wve til den nuverende Eier Conſerentsraad, Hoiefiereisasſor Peter Daniel Bruun, 
mevens Hales og Gonder+ Moller tilfalot Broderen Sohannes 3. Bruun, der i 





Llemolle allerede 1821 havde anlagt en Rlcevefabrit, fom havde faaet Ravn af 


| Brunshaab. Conferentsraad Bruun har meget forbedret Gaarden og i 1857 til- 


Waetobt Sondermolle og Rindsholm. 
irken, ber er den fierde Floi af Borggaarden, er ben enefte tifoversbleone 
Sygning af det gamle Rlofter og ſaaledes fnart 700 Aart gammel. Den er temmelig 





350 Asmild og Tapdrup Sogne. 


bei, med Braddeloft, og er viftnot Hovedfibet af ben gamle Kloſterkirke; idetm 
fees tydelige Spor faavel mod Rord ud mod Kirkegaarden, fom mod Syd ind 
Borggaarden af Sideftibe, Ligefom der ogſaa paa Rirkegaarden er fundet Fi 
menter af disfe; muligt ogfaa, at Udbygningen mov Nord Har indeholdt Ga 
og den mod Syd Kloſtergangen. Til Horlfet Brug disſe Unbygninger imidlertiv 
varet anvendte, er vanffeligt at afgisre med Beftemthed; men fitfert er vet, | 
bar erifteret faadanne, thi penne, ber have ſtilt bem fra Hovedkirken, flaae ty 
endnu. Kirken er ret fmuft ubdfipret 6 bar en Preedifeftol og en Altertar 
RilledfF{ererarbeite, Hilfe begge ere fterft forgyldte og Piaenfede Rirfen 1€ 
den baverenbde Lehnémand Niels Krag; Dobefonten er fra den latholfte Tio, hvo 
ben evrige Udftpring og Oppubsning ſtyldes ben Langeffe og Braemffe Fa 
Hvis Baabner ogfaa findes flere Steder t Kirken; fra den forfte hidrorer fas 
ve 9 oldenborgffe Kongers Portraiter omfring Pulpituret, ligefom ogfaa Ralf, 
og Oblatefte ere ſtieukede af denne Familie 1671 og 1691, Af Begravelfer 

ben Braemfle, for Hovis Vedligeholdelſe ex tilagt Kirfeeieren Asmild Sogns 

Kongetiende, ligeſom den anden halve oppeberes af Gognepreeften for at pave & 
med Begravelfen. Rirten har et lille Taarn, hvori henge 2 Rlofter. Endnu 
bemarfes, at der i denne Sirfe findes et Portrait af Hans Taufen, ſtjcnket t 
i ben nuverende Befidders Tid og viſtnok forft det tredie, ber Hidtil er beljer 


Tapdrup Sogn, ligefom Asmild Anner til Domſognet i Vi 
Kjiobſtad, omgivet af Asmild og Rodding Sogne famt Sonderlyn 
Middelſom Herreder. Kirken, ſ. v. i Gognet, /, Mi. v9. for Bil 
Arealet, 2267 Tor. Land, Hvoraf 22 Tor. Land Fredffov, er 1 
baffet, med ſtorre Hebdeftrefninger i den nordlige og oſtlige De 
Sognet (Capheden). Jordernes Beffaffenhed ere muldede med 
og Gandunderlag. Ved Cognets ſydlige Grendfe lober Norre- 
SGfjern-Aa. Hovedlanvdeveien fra Viborg til Randers gaaer gier 
Gognet. Htf. 645/, To. A. og E. og 1 Tb. Meff. 

J Sognet: Byerne Capdrup med Kirke og Sfole, og Cif 
Avlsgaarden Skovsgaard (med en lille Cfov); Gd. Bisrnsg ac 
Bibel KRledefabrif (Gandmolle) og SGulbel Vandmolle. 

t Gognet 18 G. og 36 H., Hvoraf 7 G. og 30 H. ubenfor Bp 

Indvaanere: 312. Hovederhvervet er Jordbrug. Desuden 
Beboerne Erhverv ved Fijfert. 

Cognet borer til de famme Adminijtrativ-Bndbelinger fom As 
Gogn; H5te Vgkos. Amtets 116de Legd. Kirken tilhorer Tie 
yderne. il Fattige faavel i Tapdrup fom i Asmilb Sogn er her 
en Yegatcapital af 3160 Rb. 

Kirken er meget gammel, opfort af bugne Rampefteen i byzantinſt⸗ eller J 
bue+ Stiil, hvorom Colonnerne vidne, fom findes, hvor Jndgangen tidligere 
forend Kirken fif fit Taarn. En Begravelſe under Kirkegulvet giemmer Lige 
Grants Dyve til Damdgaard (+ 1569) og Huftru, Hvis Billeder i naturlig Sts 
t Basrelief ere udhugne { en i Kirken indmurei Sfiferfteen; endvidere C: 
Ulfeld, fom blev fludt i Slaget paa Colbergheide 1614, en Gon af Rigsad: 
—— cian eg Fetter til Rigshofmefteren, o. Fl., navnlig af Asn 

ofters Eiere. 

Sfovégaard war forhen en adelig Gaard, fom i Begyndelfen af det 
Aarhundreve tifferte Hermann Naas og hans Enfe, Hilfe ogtaa ligge begrav 
Taporuy Rirfe. J forrige Aarhundrede herte denne Gaard under Ravn af Sf 
gaard Ladegaard til Asmildtlofter (jfr. dette), men har, efterat vere folgt de 
fenere oftere ffiftet Eier. 

Paa Tapheden eller Tapdrup⸗Hede, fom firetfer fig tafennem Tay 
og Viftum Gogne, fod Toe Octhr. 1394 et meerkeligt Slag, poor ben vanfle Kc 
ion mae Valdemar Atterdags celore Broder, blev flaact og fangen af den holſte 

reo Geer 


“(SS8T) arog jv aruug 











2 4 
ow 


5) 


We 


~ eer 











N iru 


) 
£i 





TILD 





"098g 
“uayemgic]@ 
*(a88ng@ “24) OOEL 


ab; 920 1966Gg 12 wa} “JoJq Quod ajuy 


“asj@ weg 
“uwaqivo8aqvg 91019 


1310} Surya qog yz 


Baoqs ſuiuvaq 


“OF ano 40 8251 3g 228BGq ‘saurvd;2Guvg 
"UII “6 angjaaniQ agu wg 
"UNV 8 *33jngyag 
canglaanaQ@ ajme8 wg 


C-aqvog uraiy 323 61) 19m29q sae) aya} 1103 “g1288G1g amb 33q Jo vaↄaan; 
quog guam ‘*jx2810g 610q1g; Go eee — U2 Qa 324201213 261j26naqn 
“m3826Q 4 wmnuvino® 313) 9419 udbae Bo aqe ajmvh 3)S0u ——— ‘jaingricg 


"(Wajzay 39D) “¢ 


at = 
oi a 
—— ys 


J 


4 * = 
= a — — J - = 
q J et 
We ee ae 
J * F 
| 
* J L 4 
= . F 





oF 


Ti 
— 


* = 


ee 


— — 


= 


4 
ih 
P J 

fi 

} 

4 


“ll 


4 








4 






THE NEW YORE 
IPUBLIC LIBRARY | 







ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R ‘ L 










ay 


Dollerup Sogn. 351 


Dollerup Sogn, der med Finderup og Ravnftrup Sogne banner 
eet Pajtorat, omgivet af Annezfognet Finderup, Viborg Righjtars 
Lanbdijtrict, LySgaard og Fjendé Herreder. Kirken, fydlig t Cognet, 
112 M. ſ. f. v. for Biborg. Arealet, 5412 Tor. Land, Hvoraf 
18 Tor. Land Fredflov foruden betydelige Slovftratninger, der iffe er 
Fredſtoo (Langffov, Srnebjergffov og Indre⸗O Skoy), beftaaer 
af ffarpe order, ber i Sognets ſydlige Deel for fterjte Delen ere 
belleedte med Lyng. Terrainet er paa flere Steder meget couperet; 
natnlig er Omegnen af Kirkebhen op mod Hald⸗So en af Rullefteens: 
fandeté eiendommeligſte Egne. Ubfigterne fra Bakkerne henimod Biborg 
med denne Bh i Baggrunden, Hald⸗So med be den tilgrendjende Sfove 
eq den Hele Sogruppe mod Norb, banner en ffarp Modſetning med 
Alhedens jevne eensformige Slette, der tager fin Begondelfe ved Cognets 
iilige oe Htk. 531/, To. A. og E., 51, To. Sif. og 
115, Zo. Mey. 

3 Sognet: Ben Dollerup med Kirke og Sfole, Fallesgaarvde 
Prefteguard, ved Hvilfen ligge 2 Bondergaarde, Monbogaarde med 
Ciole, Stanghedeguarbde; Hovedgaarden Hald, af Hik. 22 Tor. 
I. og E., 4, Xb. Skſt., med ialt c. 2190 Tor. Lanb, bvoraf c. 
40 Zor. Land Ager, c. 50 Tor. Land Eng, c. 800 Tor. Land Sfov, 
t. 800 Tor. Land Hebe, famt Teglverl; Non BVandmeglle (og 
Stampemoplle), Bellelund Vandmglle, Dollerup Vandmelle, 
Stanghebe Rro. Balt i Segnet 19 G. og 25 H., hvoraf 13 G. 
9 20 H. ubdenfor Berne. 

Sndvaanere: 288, Hvis Hovederhverv er Sordbrug. Beboerne 
have desuden nogen Affetning af Torv og Lyng til Viborg. Gieren af 
Dollerup Molle beffjceftiger 25 Arbeidere ved Uldfpinderi og Tries 
boning. Bed Halo Tegloerf produceres aarlig c. 500,000 Stk. for- 
Hicllige Steen. 

Sognet horer til Norlyng og Fiends Herreders Jurisdiction 
(Biborg), Biborg Amtftues og Legediſtrict; 5te Vgtos. Amtets 114de 
tego. J Forening med Annezfognene banner Gognet een Commune. 
firfen tilforer Gognebeboerne.  Preeftefaldets Reguleringsfum er 
L2 Kd. Preeftegaardens Areal udgior, foruden en Engparcel i Anneret 
Ravnjtrup, 52 Lor. Lane Ager og flere hundrede Tonder Land Hede, 
vc 4 Tor. Htf. 

Dollerup Kirke ex uden Taarn, med Bfeelfeloft. Paa be to overfte Stole- 
haber er anbragt et adeligt Baaben med Aarstallet 1572 og Navnet Corfits Viffert, 
dee bengang var Lehnsmand paa Hald. 

Paa Refifiven af den langfirafte Dalb-So, Hvis Bredder omgives af hole Lyng⸗ 
batter, omtrent en Miil ſydveſt for Viborg, ligger Herregaarden Hald paa en mod 

oen nedffraanende Bante og lige overfor en i famme udffpdende, med Bogeſtov 
helledt Halve. Gyd for Gaarden findes paa et Nes i Seen Spor af et gammelt 
Rolofied bet celdſie Hald, fom ommeldes i Kfaempevifen: ,De vare ffu og ſiuſinds⸗ 
lyve, ber be broge ud fra Hald” og fom Gagnet gior til Gade for Aage og Ebbe, 
Yongobardernes Anforere, fer be broge ud af Landet formedelft Hungersnoden under 
Song Snie. Nordof for den nuverende Hecregaard ligger ligeledes paa en Odde 
i Esen Roloftedet og RNuinerne af det hiſtoriſte Hald — denne ſterke Borg, ber i 
Ridten af det lave arhunbdrede tilborte ben dicerve Ridder Niels Bugge, en af 
Mererne for den fydite Adelé Opftand mod Rong Valdemar Atterdag. Ridder 
Bugge udgolde her 1355 en Beleiring af Rongené Tropper, fom dengang flulle 
have optaftet ben dobbelte flirtantede Gtandfe, ber endnu fees tet ved den pote 
Sobrep figeoverfor Borgens Bolvfted og ftaldes Rong Valdem ars Standie. 


352 Dollerup Sogn. 


ene Tilbagereifen fra et foraiaves afholdt Forligémede med Rongen i Sla 
feo Niels Bugge dræebt tilligemed to andre jpoſte Adelsmend t Mido 
af nogle af Byens Fiffere i Begyndelfen af Maret 1859 (ifr. Ifte Bind S. 
flg.). Gfter Niels Bugge tilfaldt Hald hans Svigerfon Goiſtalk Starpenberg, 
fort efter folgte Borgen til Rong Valdemar; dog blev den iffe lenge t Kre 
Gie, thi Dronning Margrete feientede 1393 Hald Slot og Gods til Viborg F 
fol, imod at ber ſtulde holdes en aarlig Mesfe for bendes og hendes Fore 
Gjele, og paa den Betingelfe, at Borgen ftrar flulde nedbrydes og Mater 
anvendes til Domtirfens Bygning. BWeb denne Gave havde Dronningen faa 
tillige ben Henfigt at faae en af Landets flertefte Borge nedrevet; men dette | 
dog fun tildeels at vere opnaaet, thi man finder, at Biffopperne efter at 

taget Ciendommen i Befiddelfe holdt deres Foged paa Hald Slot, ligefom ogfaan 


-Tig be 8 fidfte Biffopper fevnlig refiderede der. Den firfte fatholfe Biffop t Bi 


Sorgen Friis, der paa Grund af fine Forfelgelfer mod Hans Taufen laae ¢ f 
Strid med Viborgs Yorgere, fornyede og foregede de gamle Feftningsverter 
under de urolige Tider at funne have et Tilflugtsfted t paafommende Tilfeelds 
navnlig menes ban at have [abet opfore det ftore runde Taarn, af bvilfet 
endnu findes meerfelige Sewninger. Da den nye Lere var gaaet af med Seie 
Kiebenbavn 1536, vroge Biborgs Borgere bevwbnede ud mod Hald, fas 
Biſtoppen, der git bem imode med fine Folk, og fatte bam i det Fangetaarn, 
ban ſelv havde ladet opfore til fine Modſtandere. Efter Reformationen tom SI 
0g Godſet under Kronen og blev Bolig for ven fongelige Lehnsmand over ¥ 
Lehn. . Dette forandredes efter Gouverainiteten til et fongeligt Amt, og Amtme 
tog fom Stifrsbefalingsmand Bolig i Viborg, Hvorimod Hald blev ferft pa 
0g derpaa folgt til to hollandſte Seder Gamuel og Joſeph de Lima, fom fit fs 
ligt Gkfebe derpaa 20de Octbr. 1664. Gaalenge disfe Bredre, Hvis Port 
endnu fintes i ben faataldte Rivderfal pan det nuverende Hald, levede, 
Gaarden i dered Cle *); men Samuel de Limas Enfe folgte 1703 Hald til Gen 
mafor Gregeré Daa, fom nedrev det gamle Slot, der nu var ganffe forfalde 
byggebde et npt Baaningshuus — bet tredie Hald — lidt nermere ved Soer 
bet nuverende; Bygningen felo var iffe anfeelig, fun een Ctage hei, af Muu— 
Bindingsverf; men den nye Cier lod indrette et pregtigt Haveanlag t franft ¢ 
med fijenne Alfeer og Terragfer. Daa faldt fom Anforer for det danfle Ryt 
Slaget ved Gadebufd) Ade Decbr. 1712 og ligger tilligemed fin Huftru begre 
Riborg Domtirte. Enken folgte Gaarden 1717 til Etatsraad og Amtmand - 
Jorgenſen Geerup, Hvis Svigerfen pubitéraad og Landsdommer Enevold 

efter bam fom i Beſiddelſe af den. ennes Arvinger folgte 1745 Hald til « 
amtmand Baron Vilhelm af Gyldentrone, Hvis Enfe igien 1750 affeendede Ga 
tif Landsdommer Frederif Schinkel; og efter bans Doed bleo den folgt af 

Svigerfon tif ben beromtefte af Halds fenere Ciere, Geheimeraad Ove fH: 
Guldberg, Danmarks i fin Tid megtige Minifter, der, efter at Have taget § 
fom Stiftamtmand i Aarhuus, { Aaret 1802 kjobte Hald med complet God 
18,000 Rv. Cour., eg forte Ber et ſtille, men dog virkſomt Liv fom Landmar 
fom Lard indtil fin Dod, der indtraf Sve Febr. 1808. Guldberg nedrev bd 
Daa opferte Bindingsverfsbygning og indrettede et af den forrige Cier Lx 


‘pommer Schinkel tif en af bam paatenft Kirkebygning opfert fiirfantet Taar 


Beboelfe i 3 Ctager famt tilfeiede dette 2 mindre eenetages Sidebygninger. 
Guldbergs Dov gif Hald ved Kjob igiennem forftjellige Cieres Hander, og Be 
govdfet bortfolgtes efterbaanden, hvorefter Hovedgaarden med Slovene 1844 
under Kronen, fom igjen 1852 folgte den for 62,000 Rv. ttl den nuveerende 
En Beffrivelfe af Hald findes { Dr. J. G. Burmans Beers CEfterretn. o 
gamfe Borge i Danm. og Hertugdd. 1. S. 144 og UI, S. 90, 0g af At 
. Fabricius i Illuſtr. Almanak for 1855 S. 71~—79., 


Sinderup Sogn, Annez til Dollerup S., omgivet af vette og R 
ftrup ©. famt Viborg Kjobſtadjorder og Fjends Herred. Rirfen, m 
Sognet, 14/, M. f. v. for Viborg. Arealet, 4252 br. Land 





“) Det er fra denne Tid, at Steen Glider bar hentet Stoffet til fin Novelle ~Joverne pac : 


Cd 


Ginterup Cogn. 8538 - 


temmelig fladt og for fterfte Delen Hede; toende fmaa Rratflove (Sonder⸗ 


frat, Karup⸗Krat). Ht. 38'/, Td. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Finderup med Kirke og Sole, Agerflov; 
Hellernpgaarde, Bipigaarde: Salle Sfovhuus med en Hjelpe⸗ 
fole. Salt i Sognet 19 G. og 26 H., booraf 5 G. og 21 H. udens 
for Byerne. 

Indvaanere: 259. Ligefom i Hovedfognet Have Beboerne, Hvis 
Hovederhoerd er Jordbrug, nogen Affetning af Torv og Long til Viborg. 


3 Boen Agerffow holde Bonderne Geder iftedetfor Faar. 


Sognet Hgrer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 


- foguet; Ste Vgkds. Amtets 115de Læegd. Kirken tilpprer Gognebeboerne. 


Landsbyen Finderup er bleven hiſtoriſt merkvaerdig ved bet der forefalone 
Songemord. Da Kong Crit Glipping paa en Reife { Ipland en Aften havde 


ſorvildet fig, enten paa Sagten eller paa et Elffovseventyr, og begivet fig ind t 


Kirke⸗Laden i denne By for der at overnatte, blew Kongen St. Cecilie Rat d. 22de 
| Rovbr. 1286 vverfaldet og myrdet af Marften Stig Anderfen og hans Medfammen- 
| foorne, hvem Kongens egen Kammerfvend Rane Jonſen vifte Bet til fin fovende 


Herre. Efter famtidige Kroniker flulle Morderne have bibragt fam 56 debdelige 
Sar, Om Danmarks Konges ynkelige Drab i en Lade paa den eenfomme Hede 


 fadfletter den gamle Kompeviſe, der Seffriver Mordet, disfe Situationen eiendomme- 


ligt ftilprende Stropher: 
„Viben vil verge for hver den Sted, 
Som udi Marken mon ftaae, 
Hun han ikke verge den tile Ene, 
Som gun thal bygge paa.” 


Songens Lig bleo fert tif Biborg og begravet der i Domtirten bag Alteret ovens 
over Kryptkirken, i hvilken der daglig holdtes en Morgengudétiene ¢ under Ravn 
af ,Baadefang” for den myrdede Konge lige til 1630; Graven blev aldeles odelagt 
wed Rirfend og Bpens Brand (jfr. Viborg Domfirle). Paa det Sted, hvor Kongen 
Meo mprdet, fal der have beret opfert et Capel, fom bleo nedbrudt 1551, 0g 
Rudera deraf findes endnun i den veftlige Ende af Byen, hoor der ogſaa tidligere 
ber ligget en Preeftegaard. 
Ginberup Kirkes Alter ſtal efter en anden Beretning i O. Atl. IV. S. 647, 
men fom Suhm (Oanm. Hift. X. SG. 944) anfeer for mindre rigtig, (0g rimeligviis 
ner en Forverling med det forneonte nedbrudte Capel), ftaae paa det Sted, 
bor den afbroendte Kirke⸗Lade var, i Hvilfen Rongen blev myrdet. Kirken Har et 
Clogs Taarn, fom dannes af to murede Piller, der oventil ere forenede under et 
Spidstag, og mellem Hvilfe Rlotten hanger. Bialkeloft, Rampefteens-Muur. - 
pret olen er anbragt over Alteret, med udſtaaret Trearbetde, foreftillende bibelſte 
cener, Choxet, fom er ftilt fra Rirfen ved Muur og-har Indgang fra Kirke⸗ 
— ex indrettet til aaben Begravelſe for tidligere Eiere af Häld. Denne 
erregaards beromteſte Eier i den nyere Tid, Geheimeraad Ove Soeah Guldberg 
(+ 1808), ligger begravet paa Sirfegaarden uden noget Monument; tun en liden 
prid Narmorfteen, der ex indmuret i Finderup Kirke, minder om denne i vor Hiftorie 
0% Yitteratur faa merfelige Mand og om hans Huftru wed ben fimple Indftrift: 
»Blendt Kirkegaardens Dede hviler Ove Heegh Guldberg ved sin Hustrues Side.“ 


_ Ravnftrup Sogn, Annex til Dollerup S., omgivet af Finderup S., 
Riborg Kjobſtads Landbdiftrict og Romlund S. famt Fiends Herred. 
Ritfen, midt i Sognet, 1 Mt. v. for Viborg. Arealet, 3140 Tor. 
Rand, ex temmelig ballet, med betydelige Hedeſtreekninger. En Arm af 
Sifthet-Aa, ber dannes af flere mindre fra Nordoft og Sydoſt 
lommende Aaer, gfennemffjerer Gognet i veftlig Retning, Hvorefter 
ben Igber mod Mord og banner paa en Strelning Sognets Veftgrendfe. 
Hovedlandeveien fra Biborg til Holftebro pasferer Gognet. Het. 
8, Tp. A. og E. og 67/, To. Miff. ; 
23 


354 Ravnſtrup og Borde Sogne. 


J Sognet: Bhen Ravnftrup med Kirke (Taarn og Bijele 
Sfole og Bandmelle; forffjellige fammenliggendbe Gaarde og § 
Brebsgaarde, Gaarsdal, Hallum og SJegftrup. Balt i Se 
22 ©. og 9 H., hvoraf 9 G. og 3 H. udenfor Bverne. 

Sndvaanere: 201, ber foruden Jordbrug, fom er Hovederhve 
ligefom Hovedfognet have Affetning af Ford og Lyng til Viborg 
Walgbene fanges ſtjonne Beelsrreder. 

Gognet borer til de famme Admwiniftrativ-Snddelinger fom DH 
loguet Ste Votds. Amtets 113de Legd. Kirken tilbgrer Sx 

eboerne. 


Borde Sogn, der med Fiffbek og Romlund S. banner eet Paft 
omgivet af Fiſtbek og Level Gogne, Graabrydre Sogns Landdifi 
Viborg Kjobſtadjorder, famt Fjends Herred og en Arm af Litmfje 
(Hjarbet-Fjord). Kirken, nordlig t Gognet, 147, M. n. n. v. 
Biborg. Arealet, 3775 Tor. Land, er hgitliggende og bakket, med fi 
fanbede Agerjorder og nogen Mofejord; fydlig i Gognet en Hedeftrets 
Flere mindre Aalob eller Beelfe findes nordlig i Sognet, vg en mi 
Sg eller Dam (Lyngſo) i den foolige Deel. Htk. 1143, Cd. A. o 
og 21/, Xb. Mee. 

3 Gognet: Bherne Vorde med Kirke, PBrefteqaard og S 
Kjolſing (Kjolſen) med Sfole og Vandmoglle, Hiarbef med 
og Labeplads; nogle Gaarde og oute under Beneonelfen Navnt 
Gone Lundsgaard, Kiglfinggaarde, Lyngſogaard. % 
Sognet 38 G. og 36 H., hvoraf 16 G. og 10 H. udenfor Bye 

Snbvaanere: 480. Jordbrug er Hovederhvervet; tillige Erh 
ned Sofart og Fifteri. Hjarbef, der ligger ved ben efter fa 
benevnte Arm af Liimfjorben, 11/, Mt. nordveft for Viborg, er Le 
og Ladeplads for denne Bh, med Hvilfen den er forbunden ved er 
anlagt Landevei. Her er Toldbod, Pakhuus og en Landingsbro. 

Sognet horer til Norlyng og Rjends Herreders Jurisdic 
(Liborg), Viborg Amtftues og Leegediftrict; Ste Vgkos. Amtets 1 
Legd. Med Annerfognene banner Segnet een Commune.  Sirfen 
horer Gognets Beboere. Preeftefaldets Reguleringsfum er 989 
Preftegaardens Areal udgjor, foruden Hebe, c. TO Tdr. Land A. og 
afc. 45/, Xd. Ht. 

Borde, Fiſtbek og Romlund Sogne vare tidligere ifelge K 
Frederik Il. Fundats af Ste Marts 1570 for — as 
Viborg bhenlagte til Hofpitalets Forftander- og Preefte-Embede, 
bog ffulbe holde en Rapellan i Gognene, (jfr. Hofmans Fundatfer 
S. 304); men allerede ved Beghndelfen af 17de Aarhundrede ft 
pisfe tre Gogne at vere blevne oprettede til et eget Cognefald. 

Vorde Rirfe er heitliggende, med Taarn, hvorunder Hoelvet Loft, opfert t 
af hugne Granitfteen, eels af Muurfteen. 


Fiſtbek Sogn, Anner til Vorde S., omgivet af dette og R 
{und G., Viborg Kjobſtadjorder og Fjends Herred. Sirken, nordve' 
i Gognet, 11/, Mt. n. v. for Viborg. Avealet, 2421 Tor. Land, 
baffet, med fandige WAgerjorder; pftlig i Sognet findes Hede. Sogr 
veftlige Grendfe dannes af FifEbel-Aa indtil dens Udlob i Litmfjord 
over Agen forer en Bro (Nybro) til Kvols Sogn i Fjends Herred 


| Fiſtbek, Romlund og Redding Sogne. 355 

| 

Landeveien fra Biborg til Sfive. Tvende mindre Soer (Fiffbet- Co 
og Rogenjtrup-Sp). Htt. 515, To. A. og E. og 34), To. Mſit. 

3 Gognet: Byerne Fiſkbœok med Kirke, Skole og Bandmelle, 
| oy Rogenſtrup; Gone Logſtrup, Drregaard, Meelgaarde og 
'Beftergaard. Balt i Sognet 22 G. og 23 H., hvoraf 9 G. og 
6. udenfor Bvyerne. 
|  Jndvaanere: 252. Hovederhvervbet er Sordbrug; besuden Afſet⸗ 
| wing af Torv. 

Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fequet; Ste Vgkds. Amtets 118de Lego. Kirken tilogrer Beboerne i 
Cognet. 

Ved Fiſtbek famledeés den ene Deel af den flore Flaade, Hoormed Kong Rnud 
ten Hellige vilde giore Tog til England 1085. Rirten er bygget af Muurfteen og 
fugue Steen, og Har et fpidft Taarn med Flesiftang. 

gta Gaarden Logſtrup (i D. Atl. Lykſtrup) flammer Familien Litrdorf, ver 
debe 1788 med Gebeimeraad Bolle Willum Lürdocf, Deputeret i Dane Cancellt 
63 Proſes i det fgl. danfle Videnffabernes Selſtab. 

Romlund Sogn, Annez til Borde S., omgivet af Fiſtbek S., Viborg 
Risbftadjorder og Ravnftrup GS. famt Fjends Herred. Kirken, midt i 
Gognet, 1 M. v. n. v. for Viborg. Arealet, 2862 Tor. Land, Hvoraf 
abethdeligt Kratſtov i ben nordlige Deel, ex Hvitliggende med fandigt 
derbsmon. Ved Sognets Veſigræendſe lober Fiffbel-Aa. Hit. 
Zor. A. og E. og 4/, To. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Romlund med Kirke og Sole, og Rirles 
bet; Gone Veisbekgaard, Bollergaarde. Jalt i Sognet 20 G. 
49 28 H., booraf 5 G. og 19 H. udenfor Byerne. 

_ Sudvaanere: 248. Jordbrug er Hovederhvervet; tillige nogen 
Yfetning af Torv. 
| Gognet borer til be famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
| fognet Ste Vgkos. Amtets llite Legd. Rirken tilbprer en Privat 
and t Viborg. 

Romlund Rirfe er bygget af raae Granitfteen, lille og fullet, meget gammel. 

Boller bar fordum veret en Herregaard, fom 1600 tilhorte en Adelsmand 

Kiels Thomeſen, der tilligemed fin Huftru Karen Krag ligger begravet i Gognefirfen. 


Redding Sogn omgivet af Annezfognene Lovel og Pederftrup, 
Graabrodre Gogns Lanbddiftrict, Bammen og Tapdrup S. famt Senders 
lbng Herred. Kirken, midt i Gognet, 1M. un. o. for Viborg. Arealet, 
wil Tor. Land, hvoraf endeel Skov, der ifte er Fredffov, er baffet, 
med feret og mulbfandet Sordsmon. J Sognet findes, forubden flere 
dalsb, Rodding-Sg, den oftlige Deel af Loldrup⸗-So, Hvoraf 
Rejten horer til Graabrodre Gogns Landdiftrict, og Rod⸗So, hvoraf 
Reften borer til Vammen og Pederftrup S. Lanbdeveien fra Viborg 
il Hobro pasferer Gognet. Htk. 1241/, To. A. og E. og 35/, To. Mſt. 

3 Sugnet: Byerne Robbing med Mirle, Drejtegaard og Sfole, 
Vatum, Norre- og Sonder⸗Ingſtrup; Hovedgaarden Sodal, 
af Htk. 25%/, Td. med et Areal af 790 Tor. Land, hvoraf c. 358 Tor. 
Rend Ager, c. 70 Tor. Land Eng, c. 230 Tor. Land Slow, 132 Tor. 
find Mofe, Rjer og Hede, (desuden Rodding, Lovel og Peder- 
fru» Sognes Rirfetiender famt Pederftrup Sogns Kongetiende); Gone 
larisgaard, Sögaard, Overgaard, Over-Kokholm, Neder— 

23* 





356 Redding og Level Sogue. 


Kofholm, Meilgaard, Ingſtrup Vandmolle. Balt t So, 
35 G. og 33 H., hvoraf 22 G. og 26 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 418. Hovederhoervet er Jordbrug. J Gogne! 
et lidet Teglverk. 

Gognet borer til Norlyng og Fjends Herreders Jurisdic 
(Biborg), Viborg Amtſtue- og Legediſtrict; 5te Vgkos. Amtets 11 
Yegd. 3 Forening med Annexfognene banner Gognet een Comm 
Rirfen tilbprer CGieren af Hovedgaarden Sodal. Et Legat, | 
120 Rd. aarlig, ber er funderet 1740 af Fru Margrete Dor 
Braes, Enke efter Anders Kjerulf til Sodal, famt af Diderik Iverfer 
Sodal, uddeles til 18 Fattige paa Sodals Gods i Rodding Pafto 
Preftefaldets Reguleringsfum er 719 Md. Preejteqaardens Areal 
136 Zor. Land Ager, Eng, Skov og Hebe, af c. 45/, Tb. Hik. 

Rodding, Level og Pederſtrup Cogne vare tidligere Annerſe 
til Sgnderfogn i Viborg; ved Reffr. af 2den Marts 1742 blew 
refiverende Rapellan anfat med Bolig i Rodding Annergaard, og if 
Cancelli-Skriv. af 10de Febr. 1776 oprettedes disſe Gogne tif et f 
jttendigt Sognekald. 


Rodding Kirke er bygget af tilbugne KRampefteen, med Taarn, og bar Fiat 
Her findes et Epitaphium over Werner Parsberg til Gedal, Hvis Lig tilligemed 
er nedfat i en aaben Begravelfe under Alteret. Bed Sndgangen til Preevitef 
og Dobefonten findes Chriftt Libelfeshiftorie fremftillet paa nogle fmaa Tavli 
byidt Marmor, Hvilte Rong Chriftian Vlil. paa en Gjennemreife befaae og erflc 
jor Derd at bevares. 

Ifolge en foreliggende Meddelelſe fra den nuveerende ier ſtal Dovedgaa 
Sodal efter gamle Hocumenter, fom forrige Eiere have varet i Befidelfe af, 
jom for Tiden itfe funne findes, under Navn af Stapelgaard have tilpert 
berpgtede Kammerſvend hos Erif Glipping Rane Sonfen og ligget ude paa Mec 
mod Hjarbat; nogle Leoninger findes endnu af den gamle Gaard, fom flal : 
bleven nedbrudt fort efter Mordet i ete Labe og derefter opbyaaet pa 
nuveerende Sted, med Navnet Sodal efter fin — og Omgivelſe, da 
ligger ten Dal ved en Se. J Slutningen af vet 16de Aarhundreve tilperte S 
Chriſtoffer Parsberg, der 1608 opforte de nuverende Bygninger af Egebindi 
vert, og dode 1608, og efter bam band Gon Werner Parsberg (+ 1649 ug 
over hvem der, fom ovenfor anfert, findes et Epitaphium i Redding Kirke. 
neefte Eiere vare: Ebbe Gyldenſtjerne, Asſesſor Bendt Winter, Anders Kiexulf, 
Enke ſtiftede et anſeeligt Legat for Godſets Fattige (ſee ovenfor), Diderik Ive 
ſom — viſte ſi — gavmild navnlig mod Godſets Kirker, og de 
Euke Anne Catarine gifen erg, i hvis Familte Ciendommen var endnu t Be 
velfen af dette Aarhbundrede. Gaarden har fordum varet omgivet af Grave. 


Level Sogn, Annex til Rodding S., ar es af dette og Pe 
jirup S. famt Borbe S. og Rinds Herred. Kirken, gsftlig i Gog 
1'/y M. n. n. o. for Viborg. Arealet, 5321 Cor. Land, er tema 
fladt, med fandet, enfelte Steder bog ogfaa leerblandet, Jordsn 
betydelige Hedeſtrekninger. J Gognets nordlige Deel findes — 
Aalob, der falbe t ben ved Nordgrendfen Ipbende Stores eller SE 
Aa. Htf. 1107/, To. A. og E. og 144, To. Mſt. 

J Sognet: Bherne Level med Kirke (bygget af tilhugne Rar 
ſteen, med Saarn, Fieeleloft) 0g Sfole, Aaftrup med Teglbreent 
nogte Gaarde og Huſe under Beneonelfen Havriis, hvor der 
Hjelpeffole, Riftrup; Level Vandmolle. Balt i Sognet 31 
oy 30 H., bvoraf 17 G. 0g 9 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 344. Jordbrug er Hovederhvervet. 


Heder[trup og Vammen Sogne. 357 


Sognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ste VBglos. (Valgfted for denne Kreds.) Amtets 120de Leegd. 
Sirten tilbgrer Gieren af Hovedgaarden Sodal i Hovebdfognet. 


Pederſtrup Sogn, Anner til Redding S., omgivet af dette og Lovel 
©. famt Vammen S. og Rinds Herred. Kirken, gftlig i Sognet, 
1, M. n. n. o. for Viborg. Arealet, 2119 Tor. Land, er temmelig 
fledt, meb fandigt Jorbsmon; mod Nord Cnaftretninger fangs med 
Herfom-Aa. Pau ben nordlige Greendfe lober Herfom-Aa, ber forts 
fetter fit Lob mod BGeft under Navn af Store- eller Skals⸗Aa, 
hvorover ber til Rinds Herred forer en Bro (Lovel⸗Bro). Desuden 
borer til Gognet den veftlige Deel af Rod⸗Sos, hvoraf Reften Horer 
il Vammen og Redding ©. Lanbdeveien fra Viborg til Hobro pasferer 
Sognet. Ht¥. 501/, To. A. og E. 

3 Gognet: Boerne Pederftrup med Kirke (bygget af tilbugne 
Rampefteen, meb Taarn, Fjeleloft) og Sfole, og Vraa; Gd. Dals: 
gaard, Lovel Rro ved Landeveien. Galt i Gognet 19G. og 18 H., 
bvoraf 12 G. og 5 H. udenfor Berne. 

Sudvaanere: 174, hvis Hovederhvero er Jordbrug. : 

Sognet Horer til be famme Adminiftratin-Inddelinger fom Hoved- 
lognet; Bte Vgkos. Amtets 121de Legd. Kirken tilhorer Cieren af 
ben i Hovedfognet liggende Hovedgaard Sodal. 


Bammen Sogn, ver med Bigum og Lindum Sogne banner eet 
Paftorat, omgivet af Bigum, Rodding og Pederftrup SG. famt Rinds 
% Sonderlyng Herreder. Kirken, midt i Gognet, 13/, M. n. n. o. for 
Biborg. Arealet, 3929 Tor. Land, Hvoraf endeel Slow (Sal trips 
lund Sfow), ber iffe er Fredffov, er meget balfet, med afver ende muld⸗ 
ſandede og ſtarpfandige Agerjorder; betybelige Engftretninger langs 
herſom-Aa, der danner Sognets Nordgrendfe. Veſtlig t Sognet ligger 
ben {terre Deel af Rod⸗So, Hvoraf Reften borer til Redding og 
Pederftrup Gogne. Desuden i Gognet endeel af TjelesLangfg, ber 
deels horer til Norlyng Herred, deels til Sonderlyng Herred. Landes 
beien fra Viborg til Hobro pasferer Sognet. Htk. 119'/, To. A. og E. 
og 17/, Zo. Sif. 

J Sognet: Berne Vammen med Rirke (Caf hugne Rampefteen, ° 
med Taarn, uden Hvelvinger), Prejtegaard og Sfole, og Faftrup; 
Gone Faftruplund, Norupgaarde, Genderupgaard, Faas 
Tipgaarbe. alt i Gognet 26 G. og 36 H., hvoraf 14 G. og 
15 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 360. Sognets Beboere, hvis Hovederhverv er Jord⸗ 
brug, have desuden ferligt Erhverv ved Fiſteri, ved iffe ubetydelig 
Ufetning af Vor og Honning, famt af Hjulmands- og Treeftoarbeive. 

_Sognet horer til Norlyng og Fieuds Herreders Surisdiction 
(Biborg), Viborg Amtftues og Loegediftriet; Ste Vgkds. Amtets 122de 

ead. Gognet banner i Forening med Annerfognene een Commune. 
Sicten tilhgrer Stambufet Tele. De til Preeftetaldet, Hvis Regule⸗ 
Tingsfum var 1158 Rbd., Henlagte Indtegter ere nu efter Rapitelstart 
lor Biborg Stift 85 For. 1/, Sty. Rug, 24 Thor. 7 Skp. Byg og 
% Zor. 21, Stp. Havre, famt in natura 32 Tor. 7 Skp. Rig, 
16 Zor. 8/, Stp. Byg, 37 Tor. 6 Sty. Havre, og i Landgilbe 1 Tb. 


355 Bigum og indum Sogne. 


7 Sfp. Rug, 2 Tor. 2 Sp. Bhg og 4 Tor. Havre, famt Rage 
c. 3 Lor. Preefteqaardens Areal er c. 65 Tbr. Land Ager, 26"/o | 
Land Eng, 63 Cor. Land Hede og 34 Tor. Land Kjcr, af c. 84/, Tb. § 


Bigum Sogn, Annex til Vammen S., omgivet af dette og Lint 
Sogn famt Rinds og Sonderlyng Herreder. Rirfen, ſydlig i Cog: 
2'/, Dt. n. o. for Viborg og 13/, Mt. f. v. for Hobro. Area 
1692 Tdr. Land, hvoraf 645 Cor. Land Fredffon (Bigum Skov, Taar 
gaard Skov), er baffet, med lerede og fandige Agerjorder. Ved Sogr 
Nordgrendje lober Herſom-Aa, og paa Shdgrendfen ligger endeel 
Tjele-Langſo, der deels horer til Norlyng Herred og deels 


— Herred. Htk. 507/, Td. A. og E., 6/, Zo. Skiff. 
1 2d. 


(z= : 
J Sognet: Bherne Bigum med Kirke (af bugne Kampefteen, | 
Taarn, uden Hvelvinger) og Sfole, og Erikſtrup (meget fp 
beliggenbde). Salt i Gognet 11 G. og 21 H., hvoraf 2 G. og 13 
ubdenfor Byerne. 

Snbvaanere: 167, ber, foruden Jordbrug, fom er Hovederhver 
— fig ved Fifferi, Sfovarbeide, Hjulmands- og Treffoarbeive, f 
bed Biavfl. 

Sognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hor 
jognet; 5te Vglds. Amtets 124de Leegd. Rirken tilbgrer de fi 
Tiendeybere i Gognet. 


3D. Atl. nævnes ag ah sally fom tidligere beboet af Adel; faaledes | 
fommer 1682 Iver Lykke til Bigum. Arndt Berntſen beflriver venne Gaard 
en anfeelig Eiendom, med en Hien Egeffov, Bigum⸗Skov, Hoort var Older 
1) Sviin, og god Jagt af ftort og fmaat Pilot. 


Lindum Sogn, Annex til Vammen S., omgivet af Bigum 
Sonderlyng Herred og Randers Amt. Rirken, veftlig i Gognet, 23/, 
n. o. for Viborg og 1'/o Mt. f. v. for Hobro. °Wrealet, 3813 2 
and, hvoraf 1140 Xbr. Land Fredffov (Lindum Skov), er balfet, : 
deels ffarpfandigt, deels muldfandigt Sordsmon; betydelige Engſt 
ninger bed Gognets Nordgrendſe fangs Herſom-Aa. Tjele-Lan 
itreffer fig ind i Gugnets fydlige Deel og har tgjennem en paa Gog 
hg at Ipbende Aa Aflgh til Herfom-Aa. Ht. 106*/, Cb. 
'g ad. Mſt. 


J Sognet: Byerne Lindum med Kirke Caf hugne Rampeft 
med Taarn, uden Hrelvinger) og Sfole, og Sjsring med en Hje 
jfole; Gone Paspaa, Udhuus, Hbdornum VBafehuus og § 
ved Landeveien. Balt i Gognet 23 G. og 25 H., Hvoraf 11 G. 
9 ©. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 295. Jordbrug er Hovederhvervet. DOesuden ern 
a ved Fiſteri, Skov⸗, Hjulmands- og Treffoarbeide, ſ 
ved Biavl. 

Gognet Herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hor 
jognet; Dte Vgkos. Amtets 123ve Lego. Mirken tilhorer Stambufet Tj 


Byen Sforing ligger ved Enden af Tfele-Langfs. Dens Navn deriv 
perfor viſtnok retteft paa famme Maade fom Sjorring i Thy (fee ll. S. 122 Not 


Ssaderinng-Herred 


omgives af Norlyng og Middelſom Herreder famt Randers Amt. 
Herredets Fladeindhold er c. 4 () Miil. Mor Veſt findes Hedeftreets 
ninger og flarpe Jorder; jo lengere mod Oſt, befto bedre er Jordsmennet 
navnlig i Bjerregrav, Tanum og enbeel af Hernbef Sogne. Site ubetyde- 
lige Sfovftrefninger findes i Herredet, af hvilfe 788 Tor. Land er Fredffov. 
Htf. 2022%/, Lb. A. og E., 25/, Th. Skit. og 277, To. Mſt. Ind- 
vaanerneS Antal ved Folfetellingen i 1855 var 5023. J geiftlig 
Henfeende Danner Sonderlyng i Forening med Middelſom Herred eet 
Provfti under BViborg Stift. Hornbef Sogn er Annez til Rriftrup 
Sogn t Sonderhald Herred, Randers Amt. : 


_ Sele Sogn omgivet af Annezfognet Vinge, Kvorning, Wrum og 
Siftum Sogne famt Norlyng Herred. Kirken, omtrent midt i Sognet, 
Fi, M. n. o. for Viborg og 21, M. f. v. for Hobro. Arealet, 
4149 Zor. Lanb, er mob Syb fladt, for en Deel begroet med Long; 
mod Nord ub mob Lang⸗-So, ligefom og mod Veft, findes nogle Batter. 
Sorbbunden er i bet Hele flarp; bog findes ogfaa paa fine Steder Leer 
i Sordblandingen. Til Gognet herer endeel af Tjele-Langfe, der 
tt beliggende i Skjellet mellem Sonderlyng og Norlyng Herreder. Hik. 
lbl>', Td. A. og E. og 6/, To. Mſt. 

3 Sognet: Tjele Kirke ved Herregaarden Tele, Berne 
Foulum med PBreeftegaard og Stole, Formyre og Rife; Hoved⸗ 
Karden Lele, under Stumbufet af famme Navn, af Ht¥. 589/, To. 
4. 0g E., 73/4 To. Skſt. og 10 Tor. Mſt. (efter Stat. Tabv.); Gone 
Sefter-Tjele, Gammelbygaard og Flarupgaard (alle tre under 
Stambufet Sele); Tjele Bandmolle. Balt i Sognet 21 G. og 
19 H., booraf 8 G. og 13 H. udenfor Berne. 

. Sndvaanere: 360. Foruden Sordbrug, dex er Hovederhvervet, 
bribes ubetydeligt Fiſteri. J Gognet er et lidet Teglvert. 

„Sognet Herer til Sonderlyng og Middelfom Herrederés Jurisdiction 

(Biborg), Biborg Amtſtue-⸗ og Legediftrict; Ste Vgkds. Tilligemed 
Annerfognet udgisr Gognet Amtets 102det Legd. Gognet banner een 
Commune i Gorening med Annexet. Kirken tilhgrer Stambufet Tele. 
J Fonlum Bh er et Hofpital for 6 Lemmer. WF Legater ere henlagte 
bet Lüttichauſte Legat, ftort 1500 Rb., hvoraf Renten uddeles til 
Fattige paa Stambufet Tjeles Gods, og det Liittidau-Broddorfffte Legat, 
Hott 200 Ro. , til Fattige i Tjele og Binge Gogne. Preeftefaldets 
Reguleringsfum , 832 Rd., ex fenere bleven noget forgget, da Rirke- 
Knben af Bammen Sogn, hvormed Ralbet er beneftceret, wed faft 
Infettelfe af Tienden er bleven forhgiet med nogle faa Tender Korn. 

teftegaardens Areal er 50 Tor. Land Ager, 20 Tor. Land Eng, 

Lor. Land Hede, af c. 54/, Td. Htik. 
va title Kirke Tigger, fom anfert, ved Hovedgaarden Tele; den er bygaet a 
tilpugne —*? ‘ae Earn 0g er — 83 benne iste findes et fat it 


560 Rjele Sogn. 


velvedligeboldt Cpitaphium over Ritmefter G. D. v. Levetzau tif Tele, og i Taa 
ftaaer bans forte Marmorfifte med mange Birater af hvidt Alabafter. Rigsr 
Sorgen Skrams og Frues Ligfteen findes paa Gulvet i Choret; over Faderen | 
Skram (+ 1568) og Huftruer i Rirfens nordre Beg indfat et Basrelief af 
Marmor eller Sfifer. RKirten har en ſmuk Altertavle, malet af Avam Müller 
foreſtillende Chriftus, der uddeler BVelfignelfe. 

Som den aldſte bekjendte Cier af Hovedgaarden Tiele neoner D. Atl. ¢ 
Ihſen c. 1480. Ikke læenge efter fom Gaarden ved Giftermaal til Familien Lox 
balf, og derefter paa famme Maadve til Familien Stram, idet Maren Lauridsda 
Lovenbälk 1529 blew gift med Landsdommer Crif Stram til Haftrup, der al 
eiede Sjele, da bet ‘1534 bled afbrendt af Skipper Elements Tilhengere. D 
Gon var Riggraad Sorgen Sfram (+ 1592), gift med Hilleborg Daa; ban 
1585 Gaarbden ombygge og den hosliggende Bondeby, beflanende af 12 Gaa 
afbryde, famt lagde bend Sorber under Herregaarden. Paa Jorgens Str 
Hoverbygning, 2 Etager af Grundmuur, findes endnu den gamle rimede Sndf 
ver ifolge Hiftor. Tidsſtr. 1. SG. 211 allerede er anbragt 1562 af Steen Re 
iparre paa Herregaarden Sfarholt i Sfaane og fom fiden er bleven optaget 
flere Herregaardsbygninger (jfr. Ifte Bind G. 456). 


„Vi bygge ber Gufe og [tore Fefte, 
Endog vi ere hun fremmede Sjefte, 
Gud unde os her faa at bygge og boe, 
At vi kunne nane den evige Bo." 


Bed den fondre Side af Tiele Hovedgaard ligger en gammel Bygning i 2 Et 
med Hoelvede Ricldere, der antages at vere celdre end felve —— 
(jee Nordiff Tidsſtrift for Hiftorie, Literatur og Kunſt II. S. 398 - 95 og 
ſtrivelſen af Tjele i Richards og Beckers Danſte Herregaarde Sve Bind). 

Senere eiedes Tele i lengere Tid af Erik Grubbe (+ 1692), hvis celdfte D 
Inna Marie*) bley gift med Ctatsraad Jorgen Arnfeld til Rugaard, fom fc 
Gaarben til Nitmefter Gert Didverif v. Levetzau, ber bode ugift 1737 og Ti 
beqravet i den omtalte foftbare Begravelfe t TSiele Kirke. Om denne Adelsme 
vilbe Levnet ere endnu adffillige Gagn i Omlob blandt Egnenés Almue, Hv 
ogſaa berer dette, at det var Levepaus egen Anordning tif ———— 
ligeſom Fruentimrene altid havde varet * til Villie, medens han levede, 
ſtülde be ogfaa bere bans Lig efter Doden,“ og at dette er Grunden til det un 
lige Ornament, at 6 negne Syrener eller Havfruer af Hvidt Marmor udg 
Fodderne under den ftore forte Garfophag. Formobdentlig er dette dog tun 
Gagnets Form nu fremtreedende Almuefortoltning af den ufwedvantige Prydelſe, 
Billedpuggeren har givet en Ligtifte. Bed Auction efter Lewepaus Ded Ff 
Seneralmafor Chrifttan Ditleo wo. Lüttichau Gaarden, fom han meget forbeds 
og denne Cier oprettede bd. I18de November 1759 Godferne Tele og Vingegaar' 
et Stamhuus, fom endnu er i Familien Lüttichaus Befiddelfe. 

Til Stambufet Tele hearer efter Statshaandbogen for 1858 Godferne § 
og Bingegaard, af Htt. af alle Slags 515'/, To., hvoraf under Hovedgaardene 912 
bortfeftet Dovedgaardsjord 23 Tor., Bondergods 356'/, Td., matr. Tiende⸗ 
45 Tor. (Tele sat i Vammen og Lindum Kirker); i Banfactier 8800 Rt 
Fideicommiscapitater ,566 Rd. 

> Foulum By, hvor —— er, bar der fordum ogfaa varet en K 
jom blev nedbrudt ¢ fidfte Dalvodeel af det 16de Aarhundredes der findes endm 
Kirkegaard, fom benyttes af Byen. 


Binge Sogn, Annex til Tjele Sogn, omgivet af dette, Kvorr 
og Vorning S. famt Norlyng Herred. Kirken, nordveftlig i Gog 


*) Exif Grubbes yngſte Datter var ben for fit udfoevende Leonet beffendte Fru Maren 4 
faldet Warie) Srubbe, fom ferft var gift med Ulxik Frederk Gyldenlove (ücgte Gen-a 
rederif I1l.), derpaa med Suftitéraad Pulle Dyre til Gind nagar, men blev fil 
egge fine Mend, 8 tilfinft begav fig i Egteſtab med fin Rud Geren Moller, der ox 
blev Fargemand i Borrehufet yaa Falfter, hvor hun debe 1718; (ifr. ifte D. 6. & 
2ven D. 6. BA). Henvdes alyffelige Stjiebne far Steen Blicher behandlet i fin Revell 
Landébydegnsé Dagbog.” 


Binge, Drum og Viſtum Sogne. 861 


24, M. n. o. for Viborg og 2 M. f. v. for Hobro. Arealet, 1352 
for. Land, er i bet Hele fladt, med nogle Bakker ned mod Teles 
Langſo, ber banner Sognets uordlige Grendfe, og mod en i denite 
Ss falbende Ha, der filler Binge Cogn mod Wit fra Vorning Sogn. 
Jordblandingen er ffarp, dog findes enfelte Steder Leer; fydlig i Cognet 
en Hedeftrefning. Htk. 567/, To. A. og &. og 25/, Td. Mſt. 

3 Sognet: Byen Vinge med Kirke og Slole; Hovedgaarden 
Bingegaard, under Stambufet Tele, af 164’, Tb. Hif.; Vinge 
vandmolle. alt i Sognet 8 G. og 13 H., hvoraf 7 G. og 9 H. 
udenfor Byen. 

Sndvaanere: 135. Jordbrug er Hovederhvervet ; ubetydeligt Fifferi. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ⸗Inddelinger fom Hoved⸗ 
foguet; Ste Bgtds. Girfen tilpprer Tjele Stambuus. Gognet er 
deelagtigt be under Hovedfognet nevnte Legater. 

Binge Kirke er uden Taarn og Hvelvinger; den figes i D. Atl. at vere „vel 
fer til faa liden en Menighed.” 

PHovedgaarden Vingegaard var ogfaa en af be Gaarbe, der efter Hvitfeldt 
fol vere afbreendt af Sfipper Clements Tilhoengere 1534; den tilhorte fort for 
Reformationen Landsdommer Cnevold Krufe og Hans Familie i den narmeft folgende 
Zid inditl ind i det 17de Aarhundrede. Siven RE den famme Eiere fom Liele 


nemlig Ritmefter Levetzau og Generalmajor Lüttichau, potlfen fiofte lagde Gaarden 
mber det af ham 1759 oprettede Stamhuus Tele. 


Drum Sogn omgivet af Annexſognene Veirum og Viftum fatht Kvor⸗ 
amg og Tjele S. Kirken, midt i Sognet,. 17/, Mt. o. n. o. for Viborg 
eg 3/4 M. vw. for Manders. Arealet, 3841 Tor. Land, er i det Hele 
fladt, fun i ben fodlige Deel bakket, med deels muldfandede og deels 
ſandmuldede Jorder. Foruden flere mindre Aalgh og Seer eller Damme 
herer hertil Sognet endeel af Hulbek⸗So, Hvoraf Rejten ligger i 
Liftum Sogn. Hovedlandeveien fra Viborg til Randers gaaer gjennem 
Soguet. Htk. 150 Tor. A. og E. og Qt', To. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Drum med Kirke, preftegaard, Sfole, Kro 
fant Brevfamlingsfted ved Hovedlandeveien, Mollerup, Hulbet og 
Selds; Gd. Drumgaard, Velds Vandmolle. Fale i Gognet 
37 G. og 38 H., hvoraf 7 G. og 11 H. udenfor Byerne.. 

Snbvaanere: 460. Beboernes Hovederhverd er Gordbrug. Desuden 
Hogen Uffetning af Pouning. 

_ Sognet borer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Surisdiction 
(Viborg), Viborg Amtſtue⸗ og Leegediftrict; Ste Vgkds. Amtets 103die 
Yegd. Gognet udgjar med Annerfognene een Comnfine. Kirken til- 
beter en Brivatmand. Preeftefalbets Reguleringsfum er 898 Rd. Prete 
gaardens Areal er 88 Tor. Land Ager og Eng, 57 Lor. Lanb Hede, 
8/, Zo. Hf. 
tum Rirfe ex bygget af tilhugne Rampefteen, med Taarn; bag Alteret et 
We Sacriſti. Altertavien fremftitler Chriftus med de 8 Diſciple « Gethfemane. 


BViſtum Sogn, Annex til Orum S., omgivet af dette, Veirum og 
Tele S. famt Norlyng og Middelfom Herreder. Kirken, fydveftlig t 
Cognet, 11/4 M. 9. for Viborg og 3°/, M. v. for Randers. Arealet, 
3416 Tbr. Land, hvoraf 287 Tbr. Land i Midbelfom Herred, er, med 
Undtagelfe af en flad Hedeftrefuing i den nordlige og norboftlige Deel, 
en Afverling af Batter og Engdrag; fandmuldet Sordsmon, der deels 





’ . 
oe,’ 
. 


e- 
° 
we ys 


*s* : ° . e . “ee 
s . e « 
. 
. . . 8 
e e, ee > . e . 
° . ‘ . , e ® ar 2 ' 
nee nee peti 2 eth = ot ow: ff Sm." Oo At gs. 


e % 
e 


362 Viſtum og Veirum Sogne. 


har Leer, deels Gruus til Underlag. J ben fodlige Deel af Sog 
findes lidt Sfov. Af Vande findes her i Gognet, forubden et min 
Aalgb, den ſtorre Deel af Hulbet- Sg, hvoraf Reften ligger i Hov 
fognet Srum, famt paa Grendfen af Midbelfom Herred Norre⸗- e 
Stjern-Aa. Hovedlanbeveien fra Viborg til Randers gaaer gjenn 
den nordlige Deel af Gognet. Htk. 1184/, To. AW. og E. og 1 5 
Mſſt., hvoraf 5°/, To. A. og |. i Middelfom Hervred. 

J Sognet: Viffum Rirke beliggende ved Herregaarden Biffy 
BHerne Over-BViffum med Sfole, We med Sfole, Faardal (1 
enfelte {predtliggende Steder); Hovedgaarden Viffum, af Htl. 35 T 
A. og &., 1/, Td. Sit. og 1 To. Miſt., med 778 Cor. Land, hvo 
336 Tor. Land Ager, 132 Tor. Land Eng, 298 Tor. Land Skov, 12 Z 
Land Moſe og Kjer (6 Tor. Het. Heftegers, Viftum og Veirum Kix 
famt disſe Sognes Ronge-Rug- og BhgeLiende); Gb. Torsager. J 
i Sognet 22 G. og 25 H., bhvoraf 14 G. og 14 H. ubenfor Byer 

Snbdvaanere: 330. Hovederhvervet er Jordbrug. Beboerne he 
desuden nogen Affetning af Honning. 

Gognet herer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hov 
fognet; 5te Vgkoös. Amtets 100de Lego. Kirken tilbgrer Cieren 
Viffumgaard. Den aarlige Rente af Suftitéraad Hans Junls Leg 
ftort 2000 Rd., udbeles til 8 fattige Feftere under Viffumgaard Go! 
Endvidere har Sognet tilligemed Hovedfognet det Birchſte Legat (75 Re 
og i Forening med Veirum GS. bet af Cancelliraad Juul ftiftede Le 
paa 275 Rb., hooraf Renten uddeles til Fattige i Gognene. 

Viſtum Kirke beſtrives i den foreliggende Beretning fom en ſerdeles {mul Li 
bygget af tilpugne Rampefteen, med et fiirfantet Taarn af brendte Dtuurft 
ber er forfpnet med Ubr og Spir og teffet med Trefpaan. Loftet er oliem 
med forgplote Stferner; Stolene ligeledes ofiemalede. J Kirken findes Ep 
phier over 3 Ciere af Biflumgaard i den nyere Tid. . 

DHovedgaarden Viffumgaard antages 1D. Atl at have veeret en af de Sa 
gaarbde, fom i den tatholffe Tid horte under Aarhuus Bilpeftol, men ved Reforr 
tionen tilfaldt Sronen. Den var derpaa bortforlebnet tif Landésdommer 3 
Mogenfen Kaas, fenere Landsdommer Peder Krufe famt dennes Enke, invtif Mow 
Stygge 1579 tilbyttede fig Vifflumgaard og Gods af Kong Frederif Il. for Hers! 
gaard og Gods. Genere tilborte den Grev Chriften Sfeel (+ 1731), og dere 

ané Ghriftenfen Suul til Pprreftrup, hans Gen Gancelliraad Suul (+ 1788) og ten 

on Suftitéraad Hans Juul (+ 1839) og bans Huftru (+ 1841). Gaarben fole 
derpaa til Proprietair R. Bay, tivligere Cier af Godal, efter hvis Ded 1848 
nuverende Gier kjobte den. Baaningshufet, en grundmuret eenetages Bygning 1 
2 Bindingsvarls Sideflaie, er ombpgget i Begyndelfen af dette Aarhundrede. § 
Gaarden findes en med Naaletreer beplantet og med Anleg forſtjonnet Bafte, § 
en rig Rilde overft paa famme banner et ftort Bagfin. Det var paa denne Ba 
at ben af Sfovculturen i Iylland faa Heit fortjente Confiftorialraad Bjerrega 
alt ved Aar 1790 foretog fine forfte Plantninger. 


Beirum Sogn, Annex til Srum Sogn, omgivet af Viffum S., 
Norlyng og Middelſom Herreder. Kirken, fydlig i Gognet, 11/4 $ 
p. for Viborg. Arealet, 2411 Tor. Land, hvoraf 537 Tor. Lan 
Middelfom Herred, er mod Mord flad Hede, fydlig temmelig bal 
med mellemliggende- Gugdrag. Sordémonnet er flarpt, bog flere Ste! 
med Leer i Underlaget. Gognet gjennemftjeres af Nerre-Aa, | 
ber banner en mindre Sp (Veirum⸗So) og optager et mindre Aal, 
ber Ipber paa Sognets fydlige Grendfe. Over Maen fyrer Veiru 
Bro. Hovedlandedecien fra Biborg til Randers gaaer gjennem t 





| 
: Rorning og Kvorning Gogne. 363 


nordlige Deel af Sognet. Htf. 67/, Tb. A. og E. og 34, To. Mſt., 
hvoraf 15%, Tb. A. og E. i Middelfom Herred. 
! 3 Sognet: Byen Veirum med Rirke og Sole; Gone Vetrum: 
holt og SGnigftrup; Veirum Rro; Bro BVandme)lle. Balt t 
Cognet 18 G. og 24 H., hvoraf 13 G. og 11 H. udenfor Ben. 
Indvaanere: 238. Jordbrug er Hovederhvervet. Sognebeboerne 
| have nogen Affetning af Honning. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Ste Bgkos. Amtets 101fte Lego. Kirken tilhgrer Cieren af 
Viſtumgaard i Viſtum Sogn. 

Veirum Kirke er lille, hoit beliggende, med Taarn og Splir. Loft og Stole 
ete oliemalede. 


Vorning Sogn omgivet af Annerſognene Nvorning og Hammers— 
bi, Norbek og Vinge Sogne famt Norlyng Herred og Randers Amt. 
Ritfen, omtrent midt i Gognet, 22/, M. n. o. for Viborg, ligefaa langt 
n.d. for Randers og 12/, M. ſ. ſ. v. for Hobro. Arealet, 4324 or. 
dand, er paa flere Steder baftet; i den nordlige Deel findes Baune—⸗ 
byien, ber naaer 220 Hod; fodlig i Sognet en flad Hedeftretning. 
Jorderne ere ffarpe; bog findes paa fine Cteder Leer. Hik. 186'/, 
2. A. og E. og 21), Th. Mſt. 

3 Gognet: Bherne Vorning med Kirke (Taarn, iffe hyelvet), 
Preftegaard og Stole, Hvidding med Sfole; Gone Vjerregaard, 
of 13 Lor. Htk, og Holme; Vorning Vandmolle. alt i Sognet 

} 0 G. og 15 H., hvoraf 15 G. og 13 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 445. Hovederhvervet er Sordbrug. Gognet bar 
betydelig Heravl, bog meejt til eget doſbruge 

Sognet hsrer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Jurisdiction 

| Siborg) Viborg Amtftues og Leegebiftrict; Ste Vglds. Amtets 99de 

Legd. J Forening med Annezerne udgisr Gognet een Commane. 
Rirten tilggrer Stambufet Fusfings (Aalum S.) Preeftefalets Regu⸗ 

leringsſum er 1190 Rd. Preftegaardens Areal er 56 Tor. Land Ager, 
3 Tor. Land Hebe, af c. 54/, To. Hitk. 

3 Sognet viſer man tvende Hote, der benevnes efter Hagbart og Gigne, og 
| Gagnene om dem fortelles her ligefom i Sjielland. En Mofe t Sognet fal endnu 
| faldes Hagbarts Mofe. 

Kvorning Sogn, Annez til Vorning S., omgivet af vette, 
—*Pammershei, Srunt, Tele og. Vinge Sogne famt Mirbelfom Herred. 

Rirten, omtrent midt i Sognet, 21/, M. o. n. 0. for Viborg, 28/, Me. 
v. for Randers og 21/, M. f.f.v. for Hobro. Arealet, 2561 Tor. Land, 
ti bea norblige, ftgrre Deel af Sognet jevnt, tildeels endnu Hede; 
' fta denne fladere Deel gaae hebdekledte Batfeftrenter ned mod Norre⸗ 
Aaens Engdal, ver udgjor Gognets ſydlige mindre Halvdeel. Hoved- 
lonteveien fra Viborg til Randers gaaer gjennem Gognet. Ht. 
1281, Tp. A. og E. og 14/4 To. Mſt. nin 
3 Sognet: Byerne Kvorning med Kirke (Taarn, iffe hveelvet), 
—HStole, Aarup (fpredt beliggende); Kvorning Vandmolle. Salt 
i Sognet 17 G. og 17 H., bvoraf 8 G. og 4H. ubenfor Berne. 
| Indvaanere: 267, ber foruden Sordbrug, fom er Hovebderhvervet, 


LA 


564 Gammershsei og Norbæk Sogne. 


have betybelig Horabvl, navnlig til eget Forbrug. J Gognet er 
Leglverf, der probducerer aarlig c. 300,000 Stf. Cteen. ° 

SGognet herer til de famme AnminiftrativeInddelinger fom Hor 
joquet; Ste Vgfds. Amtets 109de Legh. Kirken tilhprer Stamhz 
Fusſings (Aalum S.) 


Hammershei Sogn, Anner til Vorning Sogn, omgivet af de 
RKvorning, Sonderbek og Leſten Sogne ſamt Middelſom Herred. irl 
omtrent midt i Sognet, 23, M. o. n. o. for Viborg, 244, Mt. v. 
Randers og 2 M. f. for Hobro. Arealet er 2482 Tor. Land. 
Sognets ſydlige Deel findes en betydelig Eng⸗ og Kjerftrefning, 
afbrydes af temmelig bratte Hedebakker, medens Cognets norblige Z 
optages af flade Lyngfletter. Hovedlandeveien fra Viborg til Rant 
gaaer gjennem Gognet. Htf. 1207, To. A. og E. 

Sognet: Bhen Neder⸗- og Over-Hammershsi med K 
(Zaarn, iffe hvelvet), Cfole og Kro ved Hovedlandeveien; Gone Lu: 
gaard, Yottrupsgaard. Jalt i SGognet 15 G. og 16 H., hve 
5 &. og 6 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 268, Hvis Hovederhverd er Jordbrug. Desu 
betydelig Horavl, men meeft til eget Forbrug. 

Sognet Horer til de famme PS a fom Hot 
eee Ste Vgkos. Amtets 110de Legd. Kirken tilhorer Fusfi 
Stambuus. 


Norbe! Sogn, der meb Sonderbe! og Leſten Gogne banner 
Paſtorat, omgivet af Sonderbek og Vorning Sogne famt Randers A 
Kirken, sftlig i Gognet, 3°, M. n. o. for Viborg, 2 M. n. v. 
Ranbers og 11/o Mt. f. for Hobro. Arealet 2344 Tor. Land; ben 
Halvparten heraf beftaaer af Kjer- og Engftretninger, det ovrige fle 
tildeels Hede. Paa Sognets gftlige og nordoftlige Greendje le 
Herſom-Aa, Hoorover forer Norbel-Bro til Glenftrup Sog 
Randers Amt. Htk. 1067), Tp. W. og E. 

Sognet beftaaer af Byen Norbef med Kirke (Taarn, Breet 
loft), Preftegaard og Sfole. Salt i Gognet 18 G. og 16 H., hve 
8 &. og 1 8. ubenfor Byen. 

Snbvaanere: 200. Jordbrug er Hovederhoervet. Bebverne pre 
cere og affette endeel Qervred og Vadmel. J Herfom-Aa findes Gje 
og Beefgrreder. 

Sognet hgrer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Juris 
tion (Viborg), Viborg Amtftuediftrict og Randers Legediftrict ; 4de Bg! 
Umtets 105te Regd. Sognet udgjor med Annerſognene een Comm 
Rirfen tilpprer Gognebeboerne.  Sreftefaldets RNeguleringsfum 
927 Rd. Preeftegaardens Areal udgipr c. 175 Tor. Land, Hv 
66 ep Ager, 19 Tor. Land Eng, Reſten jer og Hede, 
Cc. O%/, Xd. Htk. 

Norbek, Senderbef og Leften Paftorat blew ved fgl. aabent B 
af 16be Octbr. 1680 henlagt til Stiftsprovftiet i Viborg, dog faale 
at en refiberende Gapellan boede i Norbef; ved fal. Reſtr. af 1 
April 1817 bleo Embedet oprettet til et felvftendigt Gognefald. 


3 Sognet har forhen ligget en Hovedgaard Norbet, der tidligere horte u 
Dovedgaarden Viele og fom i Slutningen af det 17de Aarhundrede ved Crit Grul 


| 


Conderbel, Laften og Bjerregrao Eogne. 365 


Ded tiffaldt pans yngfte Oatter Fru Maren eller Marie Grubbe, ber efterat vere 
Filt fra fin ferfte Mand Wirif Frederik Gyldenlov, beboede denne Hhovedgaard til⸗ 
ligemed fin anden Mand Suftitsraad Palle Dyre, fra hvem hun ogfaa blew tilt, 
Gift. Viele S. 360). HPovedgaarden blev fenere udfipffet { flere Bondergaarde. 


Sonderbe! Sogn, Annex til Norbek Sogn, omgivet af dette, 
Lefter, Aalum, Bjerregray og Hammershpi Sogne famt Randers 
Amt. irfen, fydveftlig i Sognet, 31/4 M. o. n. o. for Biborg, 13/, M. 
v. n. b. for Randers og 2 Wt. f. for Hobro. Arealet, 2425 Tor. 
Land, er i det Heke flavt, mod Veſt Hede. Paa Sognets Wftgreendfe 
ftore Eng- og Rijerftrefuinger fangs Herjom-Aa og flere i denne 
falbenbde minbre Maer, hvoraf en ftgrre, ber fommer Pa Fusing «Sy 
og ben ftore Kjcerſtrekning veft for denne, banner Sogners fydoftlige 
Grenbfe. Htf. 116 Tor. A. og G. 

FJ Sognet: Boerne Sonderbak med Kirke (Taarn, Breddeloft), 
og Skole, Reiftrup. Balt i Sognet 26 G. og 12 H., hvoraf 3 G. 
og 1 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 223. Beboerne, hvis Hovederhverd er Bordbrug, 
propucere og affette tillige endeel Lerred og Vadmel. 

Gognet horer til de famme Adminijtrativ-Inbddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Vgkos. Lilligemed Leften Gogn udgiöor Sognet Amtets 
108bde Legd. Kirken tilbgrer Sognets Beboere. 


Leeften Sogn, Annex til Norbek S., omgivet af Sonderbek, Aalum 
og Hammershpi Sogn. Kirken, ſydoſtlig i Cognet, 34/, Mt. o. n. o. 
for Biborg, 1°/, Mi. v. n. v. for Randers og 2 Mt. f. for Hobro. 
Arealet, 1374 Tor. Land, er mod Mord fladt, tildeels Hede; ſydlig i 
Sognet findes derimod ned mob en Lavere Eng- og Rjerftrefning et 
meget ceuperet Lerrain (Rragbjerghgi). Paa Sognets Shdgreendfe 
lober en Ma. Hovedlandeveien fra Viborg til Manders gaaer gjennem 
Sognet. Htf. 581/, Th. A. og E. ° 

Gognet, ber beftaaer af Byen Leften med Kirke (uden Laarn, men 
et lille Spiir paa Taget, Breddeloft) eg Skole, har ialt 13 G. og 
29 H., hvoraf 4 G. og 20 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 201. igefom i Hovedſognet have Beboerne, Hvis 
Hovederhverv er Jordbrug, Affetning af Lerred og Vadmel. 

Sognet horer til be famme Abminiftrativ-Indvdelinger fom Hoved- 
foguet; 4de Vgfos. Kirken er Privatetendom. ~ 


Gra de lpngfledte Hoider i Sognets fydlige Deel ex en hoiſt interesfant Udſigt 
ud over Fusſing⸗So med be ben omgivende Sfove og tilftedende Engftretninger. 


PBierregrav Sogn omgivet af Annerfognene Aalum og Tanum famt 
Sonderbek Sogn og Randers Amt. Kirken, omtrent midt t Gognet, 
AM. 9. for Biborg og 11/, M. v. for Randers. Arealet 3017 Tor. Land; 
Herfom-Aa og en deri falbende mindre fra Fusfing-Sp fommenbde Aa, 
ber mob Nordveſt og Nordoft banne Gogneffjellet, ere omgivne ber i 
Sognet af betydelige Eng- og Rjcerftrefninger; Wgerlandet er for ben 
fterre Deel fladt, mod Veſt fterft belgeformigt; Jorderne fandmulbdede. 
Hovedlandeveien fra Viborg til Randers ganer gjennem Sognet. Hef. 
2463/, To. A. og E. 

J Sognet: Boerne Bjerregrav med Kirke (Taarn, ikke hoelvet), 
Preftegaard og Stole, Over-Fusfing; nogle adfpredt liggende Gaarde 





366 Bjerregrav og alum Sogne. 


og Hufe under Benevnelfen Neder-Bjerregrav. Jalt i SGog 
44 G. og 46 H., hvoraf 22 G. og 13 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 593. Hovederhvervet er Jordbrug. 

Sognet herer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Surisdic 
(Viborg), Viborg Amtftuediftrict og Randers Leegediftrict; 4oe Bg 
Amtets 106te Legd. Sognet udgjigr een Commune med Annezfogn 
Kirken tilhprer Stambufet Fusjings. Til Sognet er henlagt 5 af 
Scheelſte Familie ftiftede Legater, Hooraf 2 til Sfolenefenet og 3 
Trengende udenfor Fattigoejenet. Foruden Gognepreften er anfat 
refiderende Gapellan, ber tillige er Rirfefanger og sorftelerer ved Bje 
grav Sfole. Preftefaldets RNeguleringsfum er 1643 Rd., der fi 
bens Faftfettel[e maa nedfettes med 100 Rb. aarlig, fom afgives 
ben refiderenbde Capellan. Reguleringsfummen for Capellaniet er 286 | 
Preftegaardens Areal er c. 160 Lor. Land Ager og Eng, 70 2 
Land Mofe, af 189/, Td. Hik. 

En Bplov for Sjerregrae fra Midten af bet 17de Aarhundrede er medde 


Hift. Tidsſtr. 1V. S. 52: . 
Over= Fusfing (,,Upfufing”) findes allerede neont t Valdemar II.“s Sordebog t 


Aalum Cogn, Annex til Bjerregrav Gogn, omgivet af de 
Tanum, Senderbef og Leften Sogne famt Middelfom Herred. Sir! 
ved Sognets Sydgrendfe, 31/. Mi. g. for Viborg og 18/, M. bv. 
Randers. Arealet, 4429 Lor. Land, der har betydelige Sfonftrefning 
bvoraf 788 Tor. Land Fredffov, er navnlig i den gfilige Oeel me 
baffet, med muldfandede Jorder. Forubden en paa Sognets Nordgrer 
lobende Aa, ved Hvilfen betydelige Rjcerjtrefninger, of Sfjern= e 
Norre-Aa paa Spybgrendfen, —* i Sognet nogle mindre Aaer 
Boekke, ſamt den omtrent 400 Tor. Land ſtore, dybe og ſſerig e! 
fing-Gg. Hik. 2587/, To. A. og E., 25/, To. SEF. og BI, To. T 

J Sognet: Bhyerne Aalum med Kirke og Slole, Svinni: 
Benning og Gjandrup; PHovedgaarden Fusſingo, under St 
hufet af famme Navn, af Htf. 55 Tor. A. og E., 25, To. Sf. 
81', Tb. Mſt.; Gone Volſtrupgaarde, Fusfings, Vaſe-Hur 
Fusſingy Vandmelle. Balt i Sognet 44 G. og 67 H., Hue 
7 G. 0g 4 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 638. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved iffe ubety 
ligt! Sfovarbeibe have Gognebeboerne ferligt Erhvero. J SGognet 
et Teglverf, ber producerer aarlig c. 200,000 Stk. Steen og Fli 

Sognet herer til be famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hor 
foguet; 4be Vgkos. Amtets 104de Lego. Kirken tilhprer Stambhy 
af Fusfings. 

Aalum Kirke, ber er vidtloftigt befkrevet i Molbechs Rordifl Tidsſtrift 
iftorie, Literatur og Runft III. SG. 596—98, ev herefter en af de fterfte og me 
igfte Landsbykirker Danmarf. Den er opfert af Granitquadre, med Dai 

Udbygning i Choret og Hvelvinger, 55%, Alen lang og 13 Alen bred. To d: 
underjordifle Hvelvinger, Hvoray ben ene finded under Choret, ben anden ur 
Taarnet. Htin er opfyldt med Ligtifter, der tilhore Fusfinges celore Clere; de 
er inbrettet til et Graveapel, hvor man finder to preegtige Sarmoriartophagre e 
Gebeimeraad Chr. Ludv. v. Plesſen og hans Huſtru Charlotte Amalie Steel. 
Choret til Venftre er opretft i Muren en megtig Ligfteen af fort Marmor c 
Danmarks Riges Raad Shriften Steel (+ 1595) 0g bans Huftru Margrete Bri 
Ligeoverfor er indjat en Ligfteen over Rigsraad Chriften Skeel bd. Yugre, fom d 


Walum og Tanum Sogne. 367 


uader Lisbenbavns Veleiring 1659, famt hans tvende Huftrucr Birte Rud og Mar- 
tete Lunge. En merfelig Portal af Granit med tredobbelte runde Buer, der 
frnere ex overbygget med Baabenbufet, danner Indgangen til Rirfen. 

Hovedgaarden Fusfingos (iD. Atl. ,Fufing”, fom det ogfaa er flrevet i Valdes 
mar I.'s Sordebog), beliggende ved Beftiiven af Kusfing-Se, er Stambuus i det 
grevelige ſcheel⸗plesſenſte Forlods, fom bleo erigeret 1829. Gaarben er bygget 1688 
af Albert Sfeel, ovis Cfterfommere af Familierne Steel og Plesfen fiden have eiet 
ben. J den fkeelſte Familte gif Fusfinge fra Fader til Gen igfennem felgende 
Slagtied: Albert Sfeel til Hegnet, Chriften Sleel, Rigsraad (+ 1595) (bert 
Steel, Rigsraad og Rigsadmiral (+ Ode April 1689), Chriften Steel, Riggraad 
(¢ 1659), Mogens Sfeel, Stifisbefalingsmand i Biborg (+ 1604). Bed bans 
Hatter Chariptte Amalie Steels Giftermaal med Geheimeraad og Clefantridver 
Chriftian Lubvig v. pieeien til Glorup (+ 30te Aug. 1752) tom Fusfinge i Bes 
aynvelfen af forrige Aathundrede til denne i Rong Frederif 1V.'s fidfte og Kong 
Chriftian Vi.'s forfte Regieringsaar betjendte Statsmand; han oprettere Govfet ¢ 
derbindelſe med Gelso i Sjaelland til et Stambuus for fin Familie (Scheel⸗Plesſen), 
i bvid Beſiddelſe det floen Har varet. 

Fusſingo har en derlig Naturomgivning, «hvis Stfonhed er faa udmeerfet, 
at bet fortjener at ſettes ved Giden af de i den Henfeende fortrinligfte Egne, fom 
nogen danſt Provinds har at fremvife- (fee Molbechs Nordiſt Tinsfirift for Hiftorie, 
Siteratur og Kunſt 111. S. 605). Den {mulfe Indſs, de omgivende Stove, vivt- 
frafte Enatretninger 0g det maleriffe Hedebafteparti ved Leften virfe i Forening 
eg ved fine Modfetninger til at flabe vette interesfante Punlt. Albert Sfeels 
gamle Gaard i S Ctager med 3 fmaa Taarnrundinger var bygget paa en Halve, 
tidligere en $D, i Fusſing⸗Ss. Af den famme omgivende Have findes endnu ftore 
majefietife indeallees; derimod er denne anfeelige Gaard, der udmarkede fig ved 
ben fiionnefie Beliggenbed, i SGlutningen af forrige Aarhundrede nedrevet af den 
baoerende Stamhuusbeſidder C. L. Scheel Plesfen, og en meget tarvelig Herre- 
guardébygning t een Etage med bet Rjalder, opfort omtrent 1000 Skridt fra 

eldre. 

Til Stambufet Fusſingo horer efter Statshaandbogen for 1858 Htk. af alle 
Slags YOO'/g Td., Hvoraf under Hovedgaarden 58 Tdr., bortfeftet Hovedgaards- 
jord 181/, Tb., Dendergere (for Stertedelen Arvefefte) 597'/, To., Mirfes og 
Rongetiende 2364/, To. (Bferregrav, Aalum og Tanum famt Borning, Kvorning og 
Pammershei Rirter); i Bantactier 4400 Rd., Bantheftelfesobligationer 4466 Rd., 
Bideicommiscapitaler 2013 Rd., (famt betpdelige SKovfiretninger). . 

3 Landsbyen Benning er den hellige Rield, Domprovſt t Biborg, fom dove 
1150 og blew canoniferet 1188, fedt t Begyndelien af det 12te Aarhundrede; fr. 
Viborg Domtirte, hvor denne Pelgen laae begravet i et eget Capel. Cfter Urfins 
Seftriv. af Viborg S. 171 Anm. 4 var ber i lang- Td i and Fodeby en Gaard, 
fom kaldtes Kjelds Gaard. 


Tanum Sogn, Annex til Bjerregrad Sogn, omgivet af dette, 
Aalnm og Hornbek SG. famt Middelfom Herred. Kirken, midt i 
Sognet, 41/. M. 9. for Viborg og 1 M. v. for Randers. Arealet, 
1936 Tor. Land, er i ben nordlige og fydveftlige Deel noget baffet, 
med muldfandede Border. Den ovrige ftgrre Deel er Eng, Moſe og 
Rier, der fornemmelig bannes af den paa Gognets Sydgrendfe Ipbende 
Norre-Aa. Htk. 1361/, To. A. og E. 

3 Sognet: Byen Tanum med Kirke (Taarn, ile hvoeelvet) og 
Stole; Klsrupgaarde; Go. Moesgaard. Jalt i Sognet 25 G. 
10 H., hvoraf 11 G. og 3 H. udenfor Byer. 

Snbdvaanere: 347. Ligefom t Hovedfognet er Jordbrug Beboernes 
Hovederhverv. 

Sognet Horer til de ſamme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hobed⸗ 
inet Ade Vgkos. Amtets 107de Legd. Kirken tilhorer Stambufet 

usſingo. 


Tanum Sogn har fordum havt fit eget Birk, Tanum⸗Birk. 


368 Hornbel Gogn. Méddelfom Herred. 


Hornbek Sogn, Annex til Kriftrup Sogn i Randers Amt, omgi 
af bette og Canum Gogn ſamt Middelſom Herred. Sirfen, ved Sogn 
BeAarendte, 5M. 9. for Biborg og 1/4 M. v. for Randers. Area’ 
1476 Thr. Lanb, er t det Hele Hgitliggende, med muldfandige og tilde 
lerede Ugerjorder; ned mod Guden-Aa, der banner Sognets ſydv 
lige Grenbdfe, findes Enge. Htk. 138*/, To. A. og GE. 

J Sognet: J ig tag med Rirke og Sfole, Ove 
Hornbef. Balt t Sognet 24 G. og 27 H., hvoraf 2 G. og 4 
ubdenfor Berne. 

Snbdvaanere: 318. Hovederhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Surisdics 
(Biborg), Biborg Amtftuediftrict og Ranbers Leegediftrict; 4de Bal 
Amtets 98de Legd. Gognet danner en egen Commune. Kirken tilhe 
Sognets Beboere. 

Ifolge fal. Relfr. af 29de Suni 1792 Cjfr. Canc. Sir. af 1 
Aug. 1802) er Hornbef Sogn fom Annex til Kriftrup henlagt i gett 
Henfeende under Aarhuus Stift. 

Hornbect Kirke newnes flere Steder fom en af de aldſte Rirfer i JIylland. 
har Breddeloft. Taarn. Gammel Altertavle af Traftjcrerarbeide. 

J D. Atl. bemeertes, at i gamle Dage har der i vette Gogn veret 3 He 


gaarde: §ruerlund, Stanumgaard og Lenhei, der allerede i forrige Aarhund 
vare ombannede tt! Bendergaarbe. 


Middelfom Herred*) 


omgives af Houlberg, Lysgaard, Norlyng og Sonderlyng Herre 
ſamt Randers Amt. Herrebets Fladeindhold er c. 4°/, () Miil. H 
jirefninger findes temmelig Mengde i Herredets veftlige Deel, med 
be mu mod Oſt neften ganffe ere vegne for Ploven. Jordsmonne' 
jor Storſtedelen af let fandagtig Beftaffenhed. Foruden 558 Cor. & 
Fredſtov finbes flere Stove, fom iffe er Fredffon. Htk. c. 19431/, 
A. og E., 54/, Zo. SEF. 0g 3B7/, To. Mſt. BIndvaanernes AW 
ved Folfetellingen i 1855 var 6043. 3 geiftlig Henfeende banne Mid 
jom og Sonderlyng Herreder eet Provfti. 


*) Dette Herreds Navn flulde egentlig ſtrives, fom det ogfaa oprinbdelig 
peret firevet, Middelsholm Herred (i Valdemar 1.°S Sordebog ,, Meth 
polmberet”). Navnet fommer af ,middel” (midt) og ,Holm”; Herred 
nemlig faagodtfom ganfle omflpdt af Gudenaa og den i famme fald 
Norre⸗ eller Skjern⸗Aa, og TangesAa, mebdens den ftore Vandet-Mofe c 
minbdre tildeels fra benne udfiremmende Aaleb, der ved Skaber⸗Molle fc 
t Norre⸗Aa, banne ben ovrige Grandſe. 


Vinkel of Rind Sogne. 369 


Binkel Sogn omgivet af Annexſognet Rind, Vindum og Mammen 
Cogne ſamt Norlyng og Sonderlyng Herreder. Kirken, veftlig i Sognet, 
*/g M. ſ. o. for Viborg. Arealet, 4012 Tor. Land, hvoraf nordveftlig 
i Sognet ubetydelig Skov, der iffe er Fredſtov, er paa flere Steder 
temmelig baffet, veftlig mere fladt meb en betydelig Hedeſtrækning. 


Agerjorderne ere deels leermulrede og deels fandmuldede med Leers 


unbderlag. Bed Sognets nordlige og veftlige Grendſe lober Norre— 


Aa med Overgang over Randrup-Bro. Desuden banner et mindre 


Aalob, der faloer i Norre-Aa, Sydgrendfen. Htk. 169°; To. A. og E. 
Cg 4!/, Td. Piz. 

J Cognet: Byen Vinkel med Kirke, Preftegaard og Sole; 
nogle Gaarbe og Hufe under Benevnelfen Vigftrupgaarde, Aadss 
gaarde, Nabegaarde og Horsdalgaarde; Hovedgaarden Rans 
drup, af Htf. 29 Tor. A. og E., med et Areal af 602 Cor. Land, 
hvoraf 400 Zor. Land Ager, 110 Tor. Land Eng, 80 Tor. Land Sfov, 
12 Tor. Land Lyngbakker (famt et Teglbrenbderi); Gone Rjerre: 
jtrup, Engeldalgaard, Randrup Vandmolle. Balt i Sognet 
42 ©. og 11 H., hvoraf 21 G. og 10 H. udenfor Byen. 

Snpvaanere: 392. Foruden Jorbbrug, ber er Hovederhvervet, 
have Beboerne ferligt Erhverv ved Uldbinderi. 

Gognet herer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Jurisdic: 
tion (Viborg), Viborg Amiftue- og Lcegediftrict; 4de Vals. Amtets 
95de Legd. Gognet banner en egen Commune. Sirfen tilhorer Cognets 
Hartfornseiere. Prejftefaldets Reguleringsfum er 779 Rd. Preeftes 
gaardens Areal er 80 Tor. Land Ager, 9 Tor. Land Eng og 60 Tor. 
Yand Hede, af c. 8'/, Tb. Ht. 

Binkel Kirke blev fra Grunden ‘af ombygget 1744 af Major Sanus Frieden 
reich til Palfirup; den har Taarn, men ingen Hvoelvinger. 3 D. Atl. bemarkes, 
at „Vinkel Sogn beftod fordum iffun af Stovbhufe og bare Stov, men ligefom 
Stederne har taget til, faa bar Skoven taget af, og bet faa merfeligt, at der paa 
hele Binkels Grund nu ikke er et enefte Tre tilbage”; tmidlertid er dog endnu en 
lille Stow tilbage ved Herregaarden Randrup t Sognets nordlige Deel, 

- Gom Giere af Hovedgaarden Randrup nevner D. Atl. ved Aar 1421 Peder 
aed 0g 1553 Chriftiern Stpgge. 3 Midten af forrige Aarhundrede tilhorte denne 
aard Generalmajor Lüttichau til Tfele; og i de flofte Oecennier af famme Aare 
hundrede og indtil ind i dette Aarhundrede tifperte ben Cancelliraad Gtou, der 
tilige en Tid ciede ASmildflofter og Sfovsgaard; i hand Beſiddelſestid blev Bender» 
odſet affendet. Den nuveerende Gier, der tobte Gaarbden for noget over 20 Aar 
en, bar i Maret 1847 opfert en np grundmuret og teglbengt Hovedbygning. 

Odsgaard var oprindefig en gammel Herregaard, fom 1406 blew folgt af 

Ridder Sens Nielfen tif Dronning Margrete, dex forvandlede den til en Bondegaard. 


Rind Sogn, Annex til Vinkel Sogn, omgivet af dette og Vindum 

Gogn famt Norlyng og Lysgaard Herreder. Kirken, omtrent midt t 
Gognet, 1 M. ſ. ſ. o. for Viborg. Arealet, 2603. Sor. Land, er 
baffet, med deels leermuldede, deels fandmuldene Agerjorder. Cn 
mindre Ha, der findes i Sognet, falder i den ved den norbveftlige 
Grendfe wit, Skjern- eller Norre-Aa. Htf. 617/, Td. A. og E. 
og 7 br. . 
, J Sognet: Byen Rind med Mirke og Sfole; Mibbelhedes 
gaarbe (2 G.); Skaber Bandmolle. alt i Sognet 24 G. og 
0 H. hvoraf 10 G. og 13 H. udenfor Byen. 

Inbvaanere: 324. Sordbrug er Hovederhvervet. Desuden have 


24 





370 Rind og Vindum Sogne. 


Beboerne ferligt Erhverv ved Uldbinderi. J Sognet er en Rrasnldfab 

Sognet hprer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hor 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 86de Legd. Sognet banner en e. 
Commune. Sirfen tilhorer Gognets Hartfornseiere. 

Rind Kirke, der tigefom Hovedfognets Kirke har Taarn, men ingen Pvelvin 
er ligefom benne ombygget benimod Midvten af forrige Aarbundrede af Dr 
Sanus Friedenreih til Palftrup. Her finded en Begravelfe for den har 
jesperſenſte Familie, fom tidligere eiede Staungaard i Bindum Sogn. 

Sfaber Vandmolle, beliggende i Gognets nordveftfige Hiorne tet 
Granvfen af Viborg Kjebftadjorder og ASmild Sogn, tilhorte t gldre Tid Dr 
capitlet i Biborg. Af Rong Frederif 11.6 Brev af 21de Mat 1578 (i VBiborg Ra 
ſtuearchiv) feed, at Capitlet havde i Norheden deraf anlagt et Krat, taldet Skal 
frat, der nu benavnes Rindsholms Sfov og iovrigt ligger i Asmild Gogn. 


Bindum Cogn omgivet af Bjerring, Mammen, Vinkel og R 
Sogne famt Houlbjerg og Lysgaard Herreder. Kirfen, oſtlig i Gogr 
15/, M. ſ. o. for Viborg. Arealet, 6857 Tor. Land, hvoraf 255 T 
Land Frevffov, er meget baffet. Sognet bar betydelige Torvemof 
og Jorderne ere af fandet Bejfaffenhed; flere Steder findes uopdyr 
Hede. Flere mindre Sper eller ftore Oamme (Faldbjerg-⸗-So 
ved Brandftrup og Vindum-Overgaard). Gudenaa berg 
Sognets fpdoftlige Grendfe, og paa Syogrendfen Ipber Tange=' 
nfer Overgange over Robfjers og Vindelsbef Broer. Lan 
veien fra Viborg til Warhuus pasferer Sognet. Htk. 1751/, To. A. og | 
Bt’, To. Skſt. og 1'/g Td. Mſt. . 

3 Sognet: Vindum Kirke, Bherne Vindum med Ske 
Branbdftrup meb Preftegaard og Sole, Faarup; Hovedgaart 
Vindum-Overgaard, af c. 26'/, Tr. Htk. (Vindum Kirke); Ax 
gaarten Skaungaard, af 10 Tdr. Hif.; Gone Peterslund, Bont 

jersgaard, Hedegaard; Lille-Vandmolle. Balti Cognet 50 
og 75 H., hvoraf 18 G. 0g 52 H. ubenfor Byerne. 

Sudvaanere: 729. Foruden Sordbrug, ber er Hovederhverr 
have Beboerne temmelig ftor Affetning af Tory, famt lidt Erbhverd 1 
Ulvbinderi. J Sognet to ſmaa Teglbranderier. 

Sognet horer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Jurisdicti 

Viborg), Viborg Amtſtue⸗ og Legediſtriet; 4de Vgkos. Amtets Oe 
egd. Sognet banner en egen Commune. Kirken tilhorer Eieren 
Hovedgaarden Vindum-Overgaard. Til Sognets Fattige er henlagt 
Legat (bet Steenfeldtſte), ftort 2000 Rd., og af en Legatcapital, ſi 
300 Rd. (det Hauch⸗Jeſperſenſte Legat) nydes Renten af Clolelereres 
Brandftrup. Preeftefaloets Reguleringsfum er 641 Rd. Preeftegaarde 
Areal er c. 200 Tor. Land, af Htf. 4°/, Xo. 


Vindum Kirke har Treeloft of et Taarn med Spiir, teffet med Spaan, vil 
nu igien ex opfat efter at vere afbrendt t Gommeren (858. 3 Taarnet findes 
" Begravelfe, hoor vex flaaer 2 Sifter, indefluttende Leoningerne af Cancellirc 
Steenfeldt til Vindum-Overgaard og Huftru. 

Byen Brandſtrup, hoor Préſtegaarden ligger, flal fordum under Navn 
Bat berg have ligget paa et andet Sted og veret Anner til Vindum. Af Fa! 
erg Rife faaes endnu Rudera, da D. Wel. udfom (1768S); den fal vere ble 
wedbrudt af Rigsmarſten Anders Bilre i Midten af vet 17de Aarhundrede 
Sognet henlagt til Bindum Sogn. Giterat Faldber F par afbrendt, bley } 
flvttet tif net Sted, hoor ven nu ligger, og. fil ttl Erindring om Branden 
nuverende Ravn. -- W 


a 


Bjerring og Mammen Sogne. 371 


Hovedgaarden Vindum⸗Overgaard har efter D. Atl. fra forft af iffe 
veret andet end ben sverfte Gaard af Byen Bindum, Hvorajf ven har beholdt 
Ravnet. Rigsmarſten Anders Bilde flal c. 1648 have fipttet den til dens nuves 
rende Sted og oprettet den til en fri Derregaard. Bed bans Ded 1658 fal Gaarden 
vere fommen i den tige Grants Lykkes Cie. J forrige Aarhundrede tilhorte den 
Generallieutenant Jrminger og noget fenere Cancelliraad Steenfeldt (+ 1779), fom 
fienfede flere Pegater til veldedige Diemed. J Begyndelfen af dette Aarhundrede 
eiedes den af ajor, fenere Generalfrigdcommig{air og Oberft Sdhudart, der 
athendede Bondergodſet; Gaarden tilperte derefter t nogle Aar hans Stedfon 
Suftitéraad H. 3. R. de Fenfs, og fenere flere andre Eiere. 

S Faungaa rb flal efter D. Atl. vere ombannet fra tvende Bondergaarde til 
en fterre Avlsgaard. 


Pierring Sogn omgivet af Annerfognet Mammen, Hjermind og Vin⸗ 
bum Gogne a mt oulbjerg Herred. Kirken, midt t Gognet, 2 M. 
jo. for Viborg. Arealet, 2191 Tor. Land, hooraf i den sftlige Deel 
nbetpdelig Skov, ber iffe er Fredffov, er ub mod Gudenaa, fom banner 
Gognets Sprgrendfe, fladt med nogen Eng, hesitliggende midt i Sognet 


0g baffet i den nordveftfige Deel; en ftor Mofeftrefning mod Nordoft. 


Jorberne ere deels fandede, deels fanbblandet Muld. Ht. 81 Dor... 


A. og ©. og 14, To. Mſt. 


J Sognet: Byen Bjerring med Kirke, Preejtegaard og Sole; 
S. Serupgaard; Bjerring Vind- og Vandmelle famt Rro 
(Udftibningsftep ved Gudenaa). Sult t Sognet 19 G. og 23 H., hvoraf 
8G. og 7 H. udenfor Byen. 

Snovaanere: 317. Hovederhvervet er Aordbrug. Beboerne have 
ina ferligt Erhverd ved Ulbbindert og Biavl famt endeel Torve⸗ 

etning. 

Sognet borer til Sonderlyng og Middelſom Herrederé Surisdiction 


| (Biborg), Biborg Amtſtue⸗ og Leegediftrict; 4de Vgids. Amtets 9Bde 


har Bfelfeloft og tntet Taarn; efter ben 


degd. Sognet udgjor med Annexet een Commune. Kirken tilhgrer 
Staten. Preeftefaldets Reguleringsſum er 646 Rd. Prefſtegaardens 
Meal er c. 9D Bor. Land, hvoraf c. 30 Tor. Lanb Hede, af Htk. 73/4 Tb. 

Kirken har Bfelleloft og et Taarn af Muurfteen; ſelv har dew en udvendig 


Seledning af Hugne Kampefteen, Hvis Fod er {mult udarbeidet med Galfer. Under 
Choret og Taarnet findes Begravelfer for flere af Stedets Precfter i Eldre Tid. 


Mamuren Sogn, Anner til Bjerring Sogn, omgivet af dette, 
Hjermind, Lee, Vindum og Vinkel Sogne famt Sonderlyng Herred. 
Rirten, gftlig i Gognet, 18/, Me. o. f. o. for Viborg.  Arealet, 3109 
Ter, Land, ev for fterfte Delen fladt. Jordsmonnet er af fandet og 
ſandmuldet Beffaffenbed. Htk. 110%, To. A. og E. 

3 Gognet: Byen Mammen meb Rirke og Skole; nogle Gaarde 
og Hufe under Benevnelfen DalSgaarde; Gone Hesfelholt og 
Herfegaard, Salt i Gognet 39 G. og 32 H., Hooraf 23. G. og 
15 H. udenfor Byen. | 

Sndvaanere: 475. ordbrug er Hovederhvervet. Beboerne have 
tillige ferligt Erbhverd ved Ulpbinderi. . | 

Sognet Herer til de famme Arminiftrativ-Inddelinger fom Hovede 
fogwet; 4de Vgkds. Amtets 9de Legd. Kirken tilherer Staten. 

Mammen bencevned i en gammel series pastorum ,Mange Mends By" 
bvorvint ellers Navnets Forklaring er rata, turbe viftnot vere tyivifomt. Kirken 

oreliggende Beretning er der Spor af, 
at ben tidligere far Gav? Taarn. J — 
24* 


372 Hjermind og Lee Sogne. 


Hjermind Sogn omgivet af Annexfognene Vee og Hjorthede, Bj 
ring og Mtammen Sogne famt Houlbjerg Herred. Kirken, midt t Gogr 
1'/, M. o. ſ. o. for Viborg. Arealet, 2571 Tdr. Lanb, hvoraf f{ 
oftlig i Sognet ubethdelig Slow, der itfe er Fredjfov, er, fernemme 
i den fodlige Deel, noget baffet. Jorderne ere deelS fandede og de 
muldede. Nogle mindre Aaer, ber findes i Cognet, falbe i den 3 
Syogrendfen lobende Gudenaa. Htf. 1001), Ld. A. og E. 

J Sognet: Byen Hjermind med Kirke, Preftegaard og She 
Gp. Goelgaard, Tavl[gaarde. Salt i Gognet 23 G. og 27 . 
hvoraf 12 G. og 10 H. udenfor Byen. ; 

Indvaanere: 382. Foruden Bordbrug, der er Hovederbhvert 
have Beboerne Affetning af Ulpbindingsvarer. 

Sognet horer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Surisdict 
(Biborg), Viborg Amtſtue- og Leegediftrict; 4de Vokds. Amtets 9 
Legd. Sognet banner med Annexjognene een Gommune. Kirken 
borer Gieren af Himmeftrup Hovedgaard i Lee Sogn. Preeftefalt 
Jteguleringsfum er 946 Rd. Prejtegaardené Areal er 112 Tor. La 
aj c. 63/, Zo. Htk. Paa Preftegaardens Mark er anlagt en Plant 
ay Naaletreer paa 7 Tor. Land. 


Hjermind Kirke er iffe hocelvet; den har et ftort fiirfantet Taarn. Altertav 
af Billedhuggerarbeide, er fffenfet af en Bonde, fom eiede det forrige Herref 
Kiellinghol t Hjorthede Sogn. Bed Kirken findes en Runeſteen (F. M.). MN 
bundrede Gkridt veft for Djermind Kirke har ber voret en mindre Kirke, hvoraf Gre 
frenene endnu fandtes i Glutningen af forrige Aarhundrede. 

Confiftorialraad Hans Bjerregaard, fom har anlagt en Plantage og Plante 
ved Preeftegaarden og i det Hele gfort fig i bet Grad fortient af Treplantnin 
Solland, var Preft tHfermind i 59 Mar, fra 1798 til 1857. J Preeftegaardens 
finbed to Mindesmarker: det ene en lille Obelift til Minbe om Rong Frederif V 
Näervarelſe i Preefteqaarden d. 17de Suni 1827, det andet en ftor Runefteen, fur 
yaa Tulftrup Maré. J Landhuusholoningsfelflabets Wardberetning for | 
S. 49 anfores: ,,Confiftorialraad Bjerregaard i Hfermind, Viborg Amt, har iffe 
jortfat, men endog meget betydelig udvidet fin Planteuddeling, uanfeet hang 
Alder — ban er henved 92 Aar. J Aaret 1856 bar ban nemlig til 132 forſtje 
Mand, bofipdende i Viborg, SGfanderborg og Randers Amer, de flefte af Bor 
flanben, uddeelt 293,211 Stk. Treplanter, Hroraf den overveiende fterre Deel 
jedvanligt bar varet Naaletreer, iſer Gran. J be foregaaende 30 Aar havvde 
uddeelt 4,124,777 Stt. Treplanter, felgelig i Gjennem{nit aarlig 137,492 Stk 


Lee Sogn, Annex til Hjermind Sogn, omgivet af bette, Hj 
here, Sfjern og Mammen Sogue famt Sonderlyng Herred. Stir 
jydoftlig i Gognet, 2 M. o. f. o. for Viborg. Arealet, ber met 
til Sonderlyng Herred horende 47 For. Land udgjesr talt 3606 4 
Land, hvoraf 303 Tor. Land Fredffow, er noget balfet, med fan 
jandmulbet og muldfandet Jordsmon. Skjern- eller Norre-Aa, 
Isher fangs Sognets Nordgrendfe, bar Tillgh fra nogle mindre % 
og Bekke i Sognet. Htk. 123°/, To. A. og E., hvoraf 25', Tr 
Sonderlyng Herred, 47/, To. Meif. 

3 Gognet: Byen Lee med Sirke (lille, uden Taarn og Hi 
vinger) og Sole; nogle Gaarde og Hufe under Benevnelfen Ro lk 
Nrogftederne, Noerre-Tulſtrup; Hovedgaarden Himmeft: 
med Afbyggergaarden Lille-Himmeftrup, af Htf. c. 214, 3 
Gone Dunks, KRnepperhede; Hede Vandmolle. Salt i Co 
28 G. og 15 H., hvoraf 15 G. og 2 H. udenfor Bhen. 


Hjorthede og VeftersBelling Sogne. 373 


Jndvaanere: 362. Beboerne, Hvis Hovederhoerv er Jordbrug, 
have ferligt Erhverv ved Uldbinderi. 

Sognet herer til de famme Adminiſtrativ⸗Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet Ave Vgkos. Amtets 85de Legd. Kirken tilhorer Sogne—⸗ 
eboerne. 


Hovedgaarden Himmeſtrups aldre Hiſtorie er ubekiendt. Af Gaardens 
ſenere Eiere nevnes i D. Atl. Jomfru Mette Kaas 1688, den grevelige ſcheelſte 
Familie, derefter Hans Juul til Tyreſtrup, bois Familie forbley ¢ dens Beſiddeiſe 
indtil Slutningen af forrige Aarbundrede. Geneve tilborte den Cancelliraad Hede⸗ 
gaarb, hvis Enke eicde den indtif for et Par Decennier fiden. 

Nord for Lee By paa en Balfe i Stoven flal efter O. Atl. fordum have ligget 
en Derregaard ved Ravn Reftruy. 


DHiorthede Sogn, Anner til Hjermind Sogn, omgivet af dette, 
Ree, Skjern, Vefter-Velling og Vinge Gogne famt Houlbjerg Herred. 
Rirfen, norbdlig i Sognet, 21, M. o. f. o. for Biborg. Arealet, 
2487 br. Land, er i Nord og Syd meget baffet, med deels fandede, 
pele muldede Sorder. Lidt Sfov, dog meget forhugget. Htf. 92'/, Lb. 

. og &. 

3 Sognet: Byen Hjorthede med Kirke (meget lille, uden Taarn 
og Hvelvinger) og Sole; nogle Gaarde og Huſe under Benceonelfen 
Synder-Culftrup; Gone Stovkrog og Kiellinghol. Balt i 
Sognet 16 G. og 18 H., hooraf 8 G. og 4 H. ubdenfor Bren. 

Sndvaanere: 291, der, foruden Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
fave ferligt Erhverv ved Uldbinderi. 

Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Bgtds. Amtets 84de Legd. Kirken tilhprer deels Sognets 
Beboere, deels Eieren af Hovedgaarden Himmeftrup i Lee Sogn. 

fiettingp of bar fordum veret en Hovedgaard, der tilborte den adelige 
Familie Rud. Ved Gaarden findes endnu et betydeligt Boldfted. Efter en foreliggende 
Seretning laae Dovedbygningen eller bet grundmurede BVaaningspuus ved Gudenaa 
pan en Forhoining, omgivet af Grave med en Canal fra disfe ud t Aaen; den var 
derhos forfpnet med et Basfin eller en lille Hawn, faa at Baade og Smaaſnekker 
bave funnet lobe ind og ber ligge fitfert. Foruden den ftorre Borgplads, hvitten 
fa Syd til Mord er 68 Sfridt og fra Oſt til Veſt 44 Skridt med Spor af Muur- 
vert og Kjelder, findes en mindre Plads tat ved denne, 24 Sfridt i Ovadrat. 
Mod Syd tet til Engen, bvorigjennem Gudenaa lober, tigger en Vold, 217 Strivt 
lang, 10 Skridt bred og 10 Alen hei. Det Hele har veret ſtjult og indfluttet af 


ben fordum tette, men nu for fterfte Delen forfoundne Stow, og havt en pndig 
Beliggenhed. 


Befier-BVelling Sogn omgivet af Annezfognet Stern, Hjortheve, 
Binge, Taarup, Langaa og Mfter- Belling Sogne famt Sonderlyng 
Herred. Kirken, ved Gognets Oſtgroendſe, 3'/ M. 9. for Viborg og 
It, M. wv. f. v. for Randers. Arealet, 3095 Tor. Land, evr t det 
Hele fladt; Engſtrekningerne fangs med Skjern- eller Nerre⸗Aa, 
ber banner Mordgrendfen, begrendfes af bratte Hedebanfer; mod Veit 
en uopdbhrfet Hedeftrefning. Sorderne ere leermuldede, tiloeels fanbd- 
og gruusblandebe. Htk. 152 Tor. A. og E. 

3 Sognet: Berne Vefter-Velling med Kirke, Preftegaard og 
Stole, Terp med Sfole; nogle Gaarde og Hufe under Benevnelfen 
LillesTaarup; Gd. Dengfegaard. Balt i Sognet 32 G. og 
43 ., hooraf 10 G. og 13 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 502. Jordbrug er Hovederhvervet. 


374 Veſter⸗Velling og Sljern Sogne. 


Sognet horer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Iurisdicti 
(Biborg), Viborg Amtſtuediſtrict og Randers Legediſtrict; 4de Vgkt 
Amtets 83de Legd. Sognet udgipr i Forening med Annexet een Co 
mune. Kirken tilbprer Sognebeboerne. Prefſtekaldeis Reguleringsſu 
1020 Rd., er ſiden dennes Faftfettelfe foroget med c. 40 Lor. By 
Berdi. Preeftegaardens Areal udgior c. 110 Tbr. Land, hwo 
c. 70 Tor. Land Ager, c. 10 Tor. Land Eng, c. 30 Tor. Laud t 
deels opdyrfet Hede, af Htf. c. 7 Cor. 

Befter-Velling Kirfe er bygget af hugne Kampefteen, med Taarn, uden Ove 
winger. Her findes en aaben Begravelfe t en Kielder, hvori nogle benfmuldre: 
Kifter med Lig af Stedets Eldre Preefter. Ved Kirken findes en Runefteen (F. M 

SFiern Sogn, Annex til Vefter-Velling S., beftaaende af tvende v 
Hovedfognet og Hjorthede Gogn adffilte Dele, omgivet, foruden 
disſe Sogne, tillige af Binge og Lee Sogne famt Sonderlyng Herre 
Rirfen, sftlig i den nordlige og ftorre Deel af Sognet, 23’, M. 9. | 
Viborg og 24/, Mt. v. for Randers. Arealet, 4780 Tor. Land, hvor 
iffe ubetydelig Skov, der ikke er Fredffov, er noget bakket, med fan 
blandede Muldjorder og endeel Eng. Foruden mindre Aalob, der find 
i Sognet, gjennemffjeres dets nordlige Deel af Sktjern- eller Norr 
Ya. Htf. 169%), Go. A. og E. og 14%/, To. Mſt. 

IJ Sognet: Skjern Kirke; Byerne Lovſkal med Sfole og Kr 
Tindbef med Sfole; Stubberupgaarde; Hovedgaarden Skjer 
gaard, af c. 16% Xd. Htk., med ialt c. 513 Tor. Land, hvor 
260 Lor. Kanb Ager, c. 80 Tor. Land Eng, 121 Zor. Land Sf 
12 Tor. Land Mofe eller Rjer, 40 Tor. Land Hebe, famt besud 
T''o To. Land Veie over Gaardens Border; Gd. Karmark (af 87/, z 
Ht), Rarmarf Vandmolle; nogle Gaarde og Hufe i ven ſydli 
Deel af Cognet under Benevnelfen Silfggaarde. Balt i Sogr 
31 G. og 60 H., hvoraf 9 G. og 11 H. udenfor Boerne. 

Snodvaanere: 579. Foruden Bordbrug, der er Hovederhvervs 
have Beboerne Afſcetning af Treffo, Ulovarer, Vox og Honning, fat 
ifer af Torv. — 
Sognet horer til Sonderlyng og Middelſom Herreders Surisdicti: 
(Biborg), Viborg Amtſtue- og Legediſtrict; 4be Vgkos. Amtets 82 
Legd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. 

Skjern Kirke er bygget af Kampeſteen, med en Hvelving i Choret, uden Taar 
da D. Atl. udkom, havde den et lidet ſpidſt Taarn. Den har en anfeelig udffaar 
Altertavle i Treefnit fra den fatholffe Tid. Dennes Indretning er den ——— 
oj naar Skabene aabnes, viſe fig i Midten tre ſtore forgyldte Helgenbilleder, Jom 
Marta, Eliſabeth og St. Catharina de Senis. J Skabene findes desuden man 
mindre ligeledes forgyldte Helgenbilleder og Optrin af Jeſu Liv. J Kirkens Mu 
ere to Runeſtene indmurede, Hvoraf den ſtorſte for flere Aar ſiden blev fund 
i Nuinerne af Skjern⸗Slot (F. M.), 

Hovedgaarden Skjerngaard antages fra forft af at have veret en Ladegaa 
tif bet gamle SGljern-Slot, hvis Voldfted med Muurlevninger endnu findes p 
en Forhoining i en neeften udterret Moſe, fom tidligere var en Sndfe. Bed t d 
jenere Tid at bortfore Jord fra Slotspladſen ere SGlottets Grundvolde traat 
mere frem; og det feed nu tydeligt, at Slottet har veret bpgget paa nedramme 
Egepæele; ovenpaa disfe er lagt en Grundvold af Kampefteen, hvorpaa Durr 
Teql atter ex opfert. Gaarden har beftanet af 4 ſammenbyggede Lengder ell 
Rlvie; den oftre og veftre Lengde har udvendig holdt 48 Alen, den fondre og nord 
udvendig 65 Alen. Ved nordre Flot, der er udbygget i en ftump Vinkel, har in 
venbig t Gaarden formeentlig veeret tilbygget tvende ftirfantede Taarne, der tai 





Skiern, Dfter-Belling 6 Helftrup Sogne. 375 


fave vceret forenede med ofire og vefire Floi. Grunden af det offre Taarn er 
tpdelig tilfpne cg bar holdt 8 Alen i Toermaal. Narmeſt omfring Slotspladfen 
bar veret en bred Grav og udenom den igien en Bold. J Grunben af den nordre 
Bold findes Levninger af en Bygning, 9 Alen i Ovadrat, formodentlig et Porttaarn 
(fee andffabsmaler Krufes Manufeript med Grundtegning og Afbiloning af Ruinerne 
i Oldnordiſt Mufeums Ardiv). Oenne Borg var et af be aldſte Herrefeder der i 
Ggnen og blev anfeet for en ſterk Feftning. Af dens Ciere nevnes Folgende i 

- Atl.: 1347 den yngre Peder Vendelbo, fom i Documenter falder den ,,castrum 
meum Skerne’; 1855 Jonas Swit, ,,advocatus in Shiirnw; 1407 Nicolaus Riberg 
af Sferne, Vebner. 1419 eiede Henning Podebuf— Borgen, og 1446 hans Enke Fru 
Kirſtine Senspatter; 1540 Chriftoffer Rofenfrandé. Gagnet beretier, at Slottet 
ped de Reiferliges Sndfald i Jylland under Trediveaarsfrigen bleo tappert forfvaret, 
men fludt { Brand, og det er ikke fenere igien blewet opbpgget. Generalinde Arne 
ſtorf, hvis Mand havde faaet Godfet af Rong Chriftian V., brugte i Slutningen 
af det 17de Aarhundrede Leoningerne til at opfore baade Rarmart og ben nuves 
tende Stierngaard, gvilfe begge t forrige Aarhundrede var i den grevelige ſcheelſte 
Families Befivdelfe. Det heed dengang, at Grev Scheel funde kjore fra Grenaa 
tif Biborg med fine eqne Benders Vefordring, og bet forboldt fig virkelig faaledes, 
at bans Gopdfer lane i en lang oftlig-veftlig Stretning imeflem disſe toende 
Byer, nemlig Grevffabet Scheel, Stambhufet Gammel-Cfirup, Hovedgaarden Ulfirup 
og Hovedgaarden Sfiern med Rarmarf. 


HOfter-Velling Sogn omgivet af Wnnerfognene Helftrup og Grenfteen, 
Langaa og Vefter-Velling Sogne famt Sonderlyng Herred. Kirken, ved 
SognetS Veftgrendje, 37., M. gv. for Viborg og 1'/, Mt. v. f. v. for 
Randers. Arealet, 1593 For. Land, er neget baffet, med muldede, 
tilbeelS fandige og muldjandblandede Ageriorrer. Nordlig i Sognet 
nogen Skov, der iffe er Fredffov. J Sognet findes en mindre Aa, 
fom falber i den paa Sognets Nordgrendfe Igbende Skjern⸗ eller 
NerresAa. Hik. 106'/, Io. A. og E. og 15/5 To. Mit. 

J Sognet: Byen Wfter-Velling med Kirke og Soles Gb. 
Belling Vandmolle. Jalt i Gognet 22G. og 16H., hvoraf 6 G. 
og 4 H. udenfor Bhen. 

Indvaanere: 252, hvis Hovederhverd er Jordbrug. 

Sognet horer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Surisdiction 
(Biborg), Viborg Amiftuedijtrict og Randers Legediftrict; 4de Bgtds. 
Amtets 89de Legd. Gognet banner i Forening med Annerfognene een 
Commune. Kirken tilhprer Cognebeboerne. Prejtefaldets Regulerings- 
jum er 1366 Rd. Prefteganrdens Areal er 77 Tor. Land, af c. 
9', Zo. Ht. 

Velling (,,Weeling”) Molle nævnes allerede i Valdemar 11.8 Sordebog, hvor 
den er anflacet til 3 Mark Guld. 


Helftrup Sogn, Annez til Wfter-Velling Gogn, omgivet af dette 
og Grenjteen Gogn famt Sonderlyng Herred. Kirken, ſydlig i Sognet, 
4M. g. for Viborg og 1'/, Dt. v. f. v. for Randers. Arealet, 
1421 Tdr. Land, er ſydlig noget baffet, med ſandige og fandmuldede 
Agerjorder; Eng- og Kjerftrefninger langs Skjern- eller Nerre-Aa 
yaa Gognets Nordgrendfe. Htf. 1024/, To. A. og E. 

Sognet beftauer af Bhen Helftrup med Kirke og Slole, og har 
talt 13 G. og 12 H. alle i Bhen. 

Snbdpaanere: 190. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet Harer til de famme AWominiftrativeInddelinger fom Hoved⸗ 
eget Abe Baglds. Amtets 87de Loegd. Rirken tilbsrer Sognets 
Seboere. ° 


376 _ Grenftees og Langaa Sogue. 


Grenfteen Sogn, Anner til Viter-Velling Sogn, omgivet af -d 
Helftrup og Langaa Gogne famt Sonderlyng Herred.og Randers J 
Kirken, ſydlig i Gognet, 4'/, Mt. 9. for Viborg og 1 Me. f. v. 
Randers. Arealet, 2209 Tor. Land, er i den nordoftlige Deel 
Sognet noget bakket, med muldet og ffarpfandigt Jordsmon. ‘ 
Sognets Nordgrendfe lober Skjern- eller Norre-Aa, der her 
ener fig med Gudenaa, fom Ipber paa Sognets gftlige Gren 
langs disſe Vandlob Eng- og Kjerftrefninger. Over Norre-Aa fi 
Flad-Bro paa BVeien til Randers. Htf. 1691/, To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Grenfteen med Rirke og Sole, og Ste 
{trup og Sfole; Flad-Bro Kro. Jalt i Gognet 31 G. og 18 
hvoraf 1 G. og 3 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 352. Jordbrug er Hovederhvervdet. 

Gognet borer til be famme Abminiftrativ-Inddelinger fom Hot 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 88de Lego. Kirken tilbprer Beboe 
i Sognet. 


Ved Grenſteen Kirke findes en Runeſteen. (F. M.) 


Langaa Sogn, der med Taarup og Vinge Sogne danner 
Paftorat, omgivet af Taarup, Befter-Velling, Wfter-Velling og G 
fteen ©, famt Houlbjerg Herred og Randers Amt. Kirken, ſydo 
i Sognet, 4 Mt. o. f. o. for Viborg og 11’, Mt. f. v. for Rand 
Wrealet, 2656 Tbr. Lanb, er baffet, med fanbdede, muldlerede 
muldjanbede Sorber; ved Gudenaa langs Sognets fodlige og oft 
Grendfe findes Enge; en lille Lund nord for Kirkebyen famt n 
Ellekrat ved Aaen. Htk. 159%/o-Xd. A. og E. 

J Sognet: Byen Langaa med Rirke (af Kampeſteen, med Ta 
af Muurſteen, gibſet Loft), Preſtegaard og Skole; et Par Gaarde 
Huſe under Benevnelfen Hollerup. Balt i Sognet 23 G. og 20 
hvoraf 138 G. og 3 H. udenfor Byen. 

Snbvaanere: 351. Beboerne, Hvis Hovederhoerd er Jordbr 
habe desuden ubetydeligt Erhyerd ved Fiſteri. 

Sognet horer til Sonderlyng og Middelfom Herreders Jurisdic 
(Viborg), Viborg Amtftuediftrict og Randers Legediftrict; 4de By 
Amtets 94de Legd. Sognet danner i Forening med Annexzfognene 
Commune. Sirfen tilhyrer Eieren af Hovedgaarden Ulftrup i Bi 
Sogn. J Langaa Bt er et Hofpital, ftiftet 1655 af Gebheimer 
Shriften Gfeel til Goftrup og Ulftrup for 6 Lemmer, til bois Un 
holdning ban ffjenfede et Beaat paa 2000 Species. Desuden 
Sognet et mindre Legat, ftort 100 Rd., og et andet, ftiftet af G 
inde Scheels Rammertiener Wiirgler, pana 640 Rd., hvoraf %/, 
Renten tilfalber Langaa og 1/, Hjermind Paftorats Fattige. Pra 
kaldets Reguleringsfum er 1 Rd. Preftegaardens Areal ud: 
136 Lor. Land Ager og Eng foruden Longbalfer, af Htk. c. 107/, 


Taarup Gogn, der tilligemed Binge Sogn horer til Lar 
Paftorat, omgivet af disſe og Vefter-Velling Gogn famt Houlb 
Herred. Arealet, 975 Tor. Land, er meget bakket. Jordsmonne 
aſpexlende fanbet, leermuldet og muldfandet. Baa Sognets Sydgree 
(gber Gudenaa. Hik. 623/, To. A. og E. 


By Os ⁊ Wes Re “11"4 











— * 
~ 
A“ v . e 4 
ot 
"N 
~. oie 
. ) 
‘ 4 . 
} — { 
4 


R 


TILDEN F JIMUALL IWS 





Raarup og Binge Sogne. | 877 


Sognet, ver beftaaer af Byen Taarup med Clole, har talt 156. 
eg 17 H., hvoraf 3 G. og 6 H. ubenfor Byen. 

Sudvaanere: 236. Fornden Jordbrug, ber er Hovererhvervet, 
have Beboerne, ligefom i Hovedfognet, ubetydeligt Erhvero ved Fifferi. 
3 Gognet er et lidet Teglverk. 

Sognet borer til be famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Bgtds. Amtets 92de Lcegd. 

Taarup (i D. Atl. Torup) Havde fin egen Kirke indtil Slutningen af forrige 
Marpundtede, ba ben efter tongelig Bevilling bleo nedreven, og eane! beftaaer 


faaledes egentlig iffe lengere, men opfores dog endnu ſarſtilt i Matriflen. Kirke⸗ 
gaarden benyttes endnu. Beboere ſoge Vinge Kirke. 


Binge Sogn, Anner til Langaa Sogn, omgivet af Taarup, Veſter⸗ 


Belling, Skjern og Hjorthede Sogne famt Houlbjerg Herred. Kirken, 


nordoſtlig i Sognet, 3 M. o. ſ. d. for Viborg og 21/, Me. v. ſ. v. 
for Randers. Arealet, 2190 Tor. Lant, boorat 600 Tor. Land Sfov 
Ulftrup Skov og Hjermind Sfov), der iffe er Fredffow, er 
novnlig i ben norblige Deel meget balfet, med fandede, muldfandede 
oy muldlerede Ugerjorder. Foruden nogle mindre Vandlob, der findes 
i Sognet, Ipber Gudenaa paa Sognets Sydgræendſe. Htt. 877/, Tb. 
A. og E. og 21/, Td. Mit. 

J Sognet: Byerne Vinge med Kirke og Sfole, Rynge med 
Stole; Hovedgaarden Ulftrup med Dampbrenderi, af c. 407, Tb. 
Hil. A. og &., c. 81/, Tb. Skſt., med 520 Xr. Land Ager, 100 Tor. 
tab Eng og 600 Tor. Land Skob; Ronge Vandmelle. alt 
i Sognet 11 G. og 28 H., hvoraf 1 G. og 14 H. ubdenfor Bherne. 
_ Sndvaanere: 309, hvis Hoveberhverv er Jordbrug. Desuren 
ubetydeligt Erhverv ved Fifferi. Bed Ulftrup Dampbrenderi produceres 
aarlig c. 120,000 otter Brendeviin og ved Teglverfet fabriferes 
aaxlig c. 500,000 Stf. Muurs og Tagfteen. 

Sognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4ve Vgkos. (Balgfted for doe Kreds.) Amtets 9de Leg. 
Rirfen tilbgrer Gieren af Hovedgaarden Uljtrup. 


Sognet bengvnes undertiven Gonder> Binge til Forffjel fra Binge Sogn 
(Rerres Binge) { Sonderlyng Herred. 
vq Kinge Kirke ex en Korskirke, opfort af Kampeſteen, Har intet Taarn, men et 
lie Spiir; den et {mut, med gibfet Loft og MesfingsLpletrone, ſtientet af afdode 
Rammerraad Kod til ülſtrup. 3 Beeggen er af Grevinde Scheel, Jorgen Scheels 
ute, indfat en Mindetavle over hendes Kammertjener Wiirgler, fom har friftet 
det würglerſte Legat (fee Langaa Gogn). 

Hovedgaarden Ulftrup har en Rion Beliggenhed ved Gudenaaes nordre Bred, 
CMgivet mod Nord af fovtladte Batter; fangs Aaen rige Engftrefninger, * paa 
den anden Side af den findes vilde Sedebanter. Den ſmuükke Hovedbygning beftaaer 
af 3 (tidligere 4) grundmurede Floie med Taarne. Den nordre Floi er den celdfie, 
Cpfort j Stutninger af bet 1600e Aarhundrede af Chriften Steel, hvis Navn tilliges 
Med hans Frue Margrete Braves flaner derpaa; den fondre og den oſtre Flot ere 
ovisrte 1617 og 1622. Sndtjerfelen er igiennem et ſmukt Porttaarn; paa hver 

tbe af den hoie hvclvede Port flaaer en Gandfteens-Figur af Mandsheide i romerft 
Dragt, hvilke, efter Sigende, flulle foreftille Grev Geert og Niels Ebbeſen. Ulfirup 
Ten meget gammel Herregaard; fom dens Eiere i Slutningen af bet Mdde og 
Segondelien af det 15de Aarhundrede under Valdemar Atterdag og Dronning Mare 
Rete nevnes i T. Beders Herregaardsbeferivelfer (7de Bind) to Maend af Navnet Sens 
tandtfen, Faber og Gon; ben SGidfte maatte 1404 overlade Gaarden til Ridder 
Nené Rielfen til Aunsberg af Familien Lovenbalk, til hvem fan ferft havde pantjat 
5 0g denne folgte den igien 1406 til Dronning Margrete, ber nedlagde den fom 


378 Ringe Sogn. 


Herregaard, Heorpaa Ulſtrup Bley en Ry, beftaaende af 8 Bendergaarde. 
bortbpttede Kong Frederik (1. Byen tilligemed noget Mere i denne Egn til 
raad Chriften Steel til Hegnet og Fusfingo for Gods i Koldinghuus-Lehn; 
ledes fom Ulſtrup i denne Families Befiddelfe, hvem det nu igien tilhorer, 
nogen Zid, fom nedenfor vil fees, at have veret i fremmed Cie. Chrifter 
opforte, fom alt anfort, c. 1590 den celdfte Flei af Gaardens Hovedbygnine 
bans Dod 1595 bleve pans Goodfer deelte imeem hand tre Sonner; Ulftr 
ligemed Hegnet tilfaldt den yngſte, Sorgen Steel, Rigsraad og Rigsmart 
wlofte af Bredrene, Albert Steel til Fusfings, var Rigsadmiral), der be 
jorpgede Godſet, ligefom han ogfaa fom i Befindelfe af 4 andre Hervreg 
Softrup (nu Benjon), Skjervad, Drbefgaard og Gammel⸗Eſtrup; han deve | 
Sulit 1631. Jorgen Steel opforte de to Hufe paa Ulfirup. Hans Gen 
Steel, talvet den rige Sfeel, Geheimeraad og Stiftsbefalingsmand i Vibor 
ogede be ham tilfalone G6 Herregaarde med Ravnholt i Fyen og Tolloſe t S: 
jamt en betydelig Andeel i Krenkerup, Rofenlund og Nerregaard paa Lollan 
opjerte Ladegaarden paa Ulſtrup, fliftede et Hofpital iangaa, hvortil ban ff 
et betpdeligt Legat, og dode 1688. Af hans to Born arvede Datteren Tol 
Navnbholt, hvorimod alt det Ovrige tilfaldt Sennen KRammerjunfer Jorgen 
ver allerede Dede 1695*), Hoorpaa hand Ente Benedicte Margrete v. Broce 
Gammel> Eftrup oprettet til et Stambuus for fin enefte Son Chriften Skee! 
bley Kammerherre og Oberft over vet fyenffe Cuirasieers Regiment fam 
Optaget t ben danfle Greveftand Ct 1731), idet band Godfer Goftruy, GS 
og Orbgkgaard bleve oprettede til et Grevffab under Navnet Skeel. Foruden 
fabet Sfeel, Stambhufet Gammel+ Eftrup og Ulftrup eiede han ogiaa’ G 
Stiern med Karmarf, Himmelftrup, Viſtum og Mftergaard, ialt 9 Herreg 
bané Ente Augufta v. Winterfeld beboede Ulftrup til fin Dod 1740. Dere 
Gebeimeraad, Elcfantrinder og Overftalomefter, Grev Sorgen Scheel (efte 
denne Linie af Familien fiden har ſtrevet fig Geel) var ven Forfte i Fa 
ver begyndte at feette den af Forfedrene famlede ftore Formue overftyr, c 

Dfiergaard, Himmelftrup og Biftum. Han dode 1786 og overflevede fir 
Son_ Grev Chriften Scheel, der var van’ Gefandt i Russland, hvor bi 
fin Stjonhed og Elſtvardighed vandt flor Indflydelſe hos Keiferinde Cathar 
Cg dode 1771; denned Enke Eleonore Raben levede indtil fin Ded 808 paa 

om forftfermede Gaarden og Haven meget. Hendesd Gon Grev — 
Kammerherre og Oberſtlieuienant, var ligeledes bekiendt ved Skjionhed 
Dannelfe og Verdenstone, men havde tillige et Hang til Overdaadighed, d 
boift edeleggende for Familien. Grevfabet blev fotgt af Statskasſen for ret 
CSfatter; Greven folgte felv i Paris Ulftrup for c. 56,000 Rd. til den franffe 
mintfter Bourienne, og Familien beholdt blot Stambufet Gammel + Cftrup. 
uve Gter, fom alorig fom til Gaarden, men [op den beftyre ved en Forvalter 
drog igien Eiendommen tif den danfle Regjering for c. 70,000 Rvd., og 
ajbanbebde atter ved Auction 1535 Gaard og Gods for 118,200 Rov. til 
overretsprocurator P. 3. Knuvfen; denne overdrog fin Ret tif Skjode til Hi 
Piper, Og denne igien til Gaardens Forpagter Kammerraad P. G. Ko 
anlagde Breenderiet og Teglverfet og afhandede Bondergodfet for 2—3e 
yr. Zo. Htk. J Maret 1850 affjobte Cand. juris F. Mourier + Peterfen Ka 
raad Kod Gaarden for 150,000 Rd. og folgte den 4 War fenere for 240,06 
il Yepndgreo F. M. Knuth til Knuthenborg. Efter Grevens Dod er Ul 
Septbr. 1857 bleven folgt for 222,009 Ro. famt Udredelſen af nogle Leg. 
Girey Jorgen Sdeel til Gammel-Eftrup, hvortil den, fom ovenfor anfort, ti 
bar veret Enfefade. 

Bed Ulftrup findes en Runefteen (Grendalftenen) (F. M.). 


J Wirdcrod har noteret t fine Dagbeger, utg. af Molbeh, G. 50%, at hen bere To 
i pea fin Gaard Eſtrup, og at han holdtes for den rigefie Adelsmand yaa ve 
anmarf. 


379 
fysgaerd ferred *) 


ides af Fiends, Norlyng, Mirrelfom, Houlbjerg og Hids Herreder 

Sfanderborg og Ringtigbing Amter. Herredets Fladeindhold 
st omtrent 64/, D Miil. Wlheden deler Herredet i 2 Dele, hvoraf 
fmalfere veftlige Deel fra Hederyggen flraaner neds i Enge og 
fer af ulige Brede mod Narup-Aa, der danner Herredets ſydveſtlige 
nofe, og ben bredere gftlige Deel urgjsr et belgeformigt Terrain 
orffjellig Sorbbeffaffenbed, afverfende fra Leer til Cand, men i et 
et gunftigt Forhold. Af Herrevets iffe nbetydelige Sfove og Plantager 
Tdr. Lanb Fredſtov. Htk. 1660 Ter. A. og E., 81/, To. Sf. 
B6*/, Tb. Wiſt. Indvaanernes Antal ved Folfetellingen i 1855 var 
J geiftlig Henfeenre panne Lysgaard, Hids og Houlbjerg 
ber eet Provjti under Aarhuns Stift; Svoftrup Gogn i Hids 
ed er Annex til Gronbek Sogn i dette Herred. 















— — 


Vinm Sogn omgivet af Annerſognene Almind og Sjorslev ſamt 
egaard, Frederiks og Torning Sogne. Kirken, »ſtlig i Sognet, 
PM. ſ. for Viborg. Arealet, 3837 Tor. Land, er for ſtorſte Delen 
lat, med imulbede Jorder deels med eer og deels med Gandblanbding ; 
Red Beft endnu nogen Hebe. En Deel af Plantagen ved Stenrals 
fiatd Horer til Gognet, besuden ligger ved Gaarden Marfoiinslund en 
Eley paa 20 Thr. Land. BF Sognet findes nogle Aalob og mindre 
eer og Damme (Baaſtrup⸗So, Sgen ved MNever-Hvoam, Paps 
co eg endeel af Nipgaard-⸗-So, hvoraf Reften Herer til Torning 
oogn). Hit. 947, Tr. A. og E. 

3 Sognet: Byen Bium med Kirke (Taarn og Hvelvinger), Preſte⸗ 
jarh og Skole; Anlégaarden Marſviinslund (101, Td. Hik., en 
step pan 20 Tbr. Land); GSfovribergaarden Steendalgaard (om 
‘ane fee Frederiks Cogn), Neder⸗Hvam Kro; ve entelte Gaarde 
% Steer Over-Hvam, Hornffov, Papfygaard, Nipgaard. 
salt iSognet 31 G. og 50 H., hvoraf 13 G. og 44H. ubenfor Byen. 

Indvaanere: 472. DHovebderhvervet er Jordbrug. 

Sognet horer til Lysgaard og Hids Herreders Surisdiction (Horup 
Yysgaard Herred), Viborg Amtſiue- og Lcegeviftrict; Zdie Bgtds. 
{mtet@ 59re Legd. Sognet ubgigr med Annexfognene een Commune. 
inten er Privateiendom.  Preftcfaldets Reguleringsfum er 1000 Rb. 
breſtegaardens Areal er c. 71 Tov. Land, af Htt. c. 8%’, Xo. 

3 Bium Preeftegaard blew Digteren Steen Steenfen Blicher fodt te Octbr. 
782, Git edefted, dengang mere end nu ontgivet af den brune Dede, falder 
digteren i Minde i de efterfelgende Linier: 





*) Om Lpsgaard Herred fee: „Ethnographiſt Skizze af en jydſt Hedeegn,” i 


Hiftorif® Tider. ifte Bind, med Tilleg og Bemärkninger t Hiftorif! Tidsſtr. 


2et Bind, famt Tidoeſtrift for Literatur og Critit, Soie Bind. 


4 


380 Vium, Almind og Sjerslev Sogne. 


dain Sedeftavn ec Longens brune Land, 
Ain Barndoms Sol har fmiilt paa morke Gede, 
Hin fpede fod har traadt den gule Sand, 
Blandt forte Hoie boer min Ungdoms SGlede. 
Shjon ec for mig den blomfteclefe Vang, 
Min brune Fede er en Edens Save — 
, Mer bvile ogfaa mine Peen engang 
Blaudt mine Fedres lyngbegroede Grave.“ 
Steen Steenfen Blider’s Fader, Niels Blidher, der war Praſt Her i Aa 
1779—96, har udgivet en „Topographi over Vium Preeftetalo”, trykt i BViborg 1 
Bium Sogn havbe tidligere Lysgaard Gogn til Anner, men blev ifteds 
vette tfelge kgl. Reftr. af 12te Sunt 1807 annecteret med Sjsrsleo Gogn og if 
tal. Reſtr. af Ade Dechr. 1816 tillige med Almind Sogn. 
Marfoiinslund var fra forft af en Bondeby under Navnet Bast 


beftaaende af 4 Gaarde, fom giorbe Hovert til Hovedgaarden Aunsberg; Gaar 
blew 1654 opbygget af Sergen Marfviin og opfaldt efter Ham. 


Almind Sogn, Anner til Vium Sogn, ontgivet af dette, Sjore 
og Lysgaard Gogne famt Norlyng og Middelſom Herrebder. Kirt 
midt i Gognet, 1 M. f. for Viborg. Arealet, 3787 Tor. Land, 
hgitliggende og fladt med bratte Bakfeffraaninger ned mod Hald-€ 
i disſe vilbe Lyngbakker, fra Hvilfe der er en ftorartet Udfigt ubdc 
Hald⸗So med Omgivelfe, findes flere Steder Bruuntuul. Hald= 
og Ved-⸗-So danne Sognets Veſt- og Nordgreendfe; i visfe Sper fi 
tvende Belfe refp. paa Syd⸗ og SSftgrendfen. Bed disfe Seger 
Bekke famt vet Soerne forenende ſtorre Vandlob har Almind S 
en Banbdgrendje, der omfatter de °/, af Gognets Omkreds. Htk. 7 
Td. A. og E. og 2°/, Go. Mſit. 

3S Sognet: Almind Kirke; Byerne Almind med Sfole, 
Vranum; nogle fammenliggende Steder under Beneonelferne F oft 
og Lolf{trup; Moſtgaard Vandmolle; Birgittelyft Kro.“ 
i Gognet 27 G. og 44 H., hvoraf 12 G. og 27 H. udenfor Bye 

Snbdvaanere: 470. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden fer 
Erhverv ved Torveproduction og Uldbinderi. 

Sognet herer til de famme Adminijftrativ- Inddelinger fom Hot 
fognet; Zdie Vgkos. Amtets 57de Legd. Kirken tilhorer en Privatma 

Almind Gogn har tidligere veret et Hovedfogn med Preftegaard i 2 
Almind 0g Sjorslev til Anner, der ved Refkr. af 12te Sunt 1807 ombpttedes 
Lysgaard Gogn, indtil dette Sognekald ved Reſtr. af 2Zoe Decbr. 1816 nedlag 
Rirten bengvnedes fordum efter Byen BVranum. 3 DO. Atl. omtales en Dal, 
under Navnet ,Capeldal” firetter fig fra Almind ned til Halo-Ge, og i Hv 
per fordum bar varet et Capel. 

Sjorsley Sogn, Annex til Vium Sogn, omgivet af dette, Alm 
Elsborg, Levring, Herup og Torning Sogne jamt Middelfom Her 
Rirfen, midt i Gognet, 17/, M. f. for Viborg. Arealet, 4919 4 
Land, hvoraf, foruden enveel Skov, der iffe er Fredſtov (c. 80 % 
and), 135 Tor. Land Fredffon (Aunsberg, Lifelundb og D 
lund Gove). J den nordlige Deel af Gognet ligge nogle P 
banfer, ber grendſe til ben ftore Bandet=Mofe, fom gior Sh 
t en ftor Strefning mellem Mibddelfom og Lysgaard Herreder. A 
jorberne ere leermulbdede. 3 Gognet findes nogle mindre Aner og © 
(Pos-So og Sgen ved Mfter-Vandet). Lanbeveien fra Vib 


| 


Cjerslen og Heibjerg Cogne. 381 


til Horfens pasferer Sognet. Hitt. 173'), Ib. A. og E., 21, T. 
Sift. og 44/, To. Mſt. 

3 Sognet: Boerne Sjorslev med Kirke og Clole, og Demſtrup; 
nogle adſpredt liggende Gaarde og Hufe under VBeneonelfen Bandet 
(Witer=, Mellem- og Veſter⸗V.); Hovedgaarden Aunsberg med 
Leglverf, af Hl. 287,, To. A. og E. og 21, Td. Skſt., med 440 Tor. 
Land Ager, 64 Tor. Land Eng, 200 Tor. Land Sfov, 10 Tor. Land | 
Moje og 55 Cor. Land Hede, Hvoraf 30 Tor. Land til Leiehufe, (des⸗ 
uden Sjgrslen Sogns RKirfetiende og en Deel af Rongetienden); Avis. 
gaarden OQunelund med Humle Vandmeglle og Gr. Dansborg, 
af Htk. 267/, Tp. med 340 Thr. Land Ager, 3O Tdr. Land Eng, 
64 Zor. Land Skov og 12 Cdr. Land Mofe; Avl[egaardene Lifelund 
(af 11 Tor. Hik.), Steensborg og Riisbat; Gr. Brodlosgaard. 
salt i Sognet 46 G. og 73 H., hvoraf 16 G. og 51H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 841. Jordbrug er Hovederhvervet. Sognets Tegls 
verter producere c. 500,000 Gtf. Cteen aarlig. 

Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Inbdbrelinger fom Hoveds 
jegnet; Sdie Volds. Amtets 58de Legd. Rirfen tilbgrer Cieren af 
Hadedgaarben Aunsberg. 


Aunsberg (i O. Atl. Avendsbjerg) er en meget gammel Gaard, fom flal 
tere opbygget af Sens -Anderfen, Landsdommer i Spand under Oronning Mar⸗ 
ete. Efter ham eciede Familien Lovenbalf { lengere Tid Aunsberg, af hvilten 
faite Ridder Sens Nielfen nevones ved Aar 1301. Af be fenere Ciere anferer 
- Ut. Niels Clemenfen 1517, Peder Gyldenftjerne 1534, Chriftoffer Goye 1558, 
Hever Marfviin (+ 1611), bane Sen Jorgen Marfviin, fom 1655 folgte Aunsberg 
il Riggmarffen Anders Bilde til Damsbo; men allerede det nefte Mar tilporte 
Gaarden Erik Bilde til Legismofe, og hand Enke folgte den 1669 til Chriftoffer 
Ueld (+ 1670). Dennes Enke Sophie Amalie Krag bragte ved fit andet Xgteſtab 
Sunéberg til Grev Otto Rantzau, og dered Gon Baron Otto Rangau folgte 1730 


Gaarden ti{ Commerceraad Steen Jorgenfen (+ 1754). Dennes Gon GStatsraad 
| Sten de Steenfen eiede Aunsberg indtil Aaret 1703, og anlagbe en fmul Have 
vded Gaarden. Blandt fenere Ciere neones Proprietair Hané Ammipbel, Generals 


auditeur Lindabl, Rammerraad Gjerup, Tiendecommisfair &. Ojerup og Flere. Af 
den gamle Hovedbygning er endnu een Floi tilbage,- hvilfen beg ogfaa bar under 


gaaet mange Forandringer; Kfelderen i famme er meget iyf Grundmuur og fynes 


| bet Sogne famt Houlbjerg og Middelſom Herreder. 


at fibrore fra Gaardens ferfte Oprindelfe; ellers er Floien Bindingsvert og hat 
veret 3 Etager Hei foruden Kjelderen, men er efterbaanden reduceret til een. De 


svrige Bygninger ere af langt fenere Oprindelfe. Mogle Lewninger af Grave og 
olde ere endnu tilſtede omtring Gaarden. 


Avlsgaarden Duelund beftaaer af Ouelund, Humle Melle og Dansborg, 
hville oprindelig alle 3 ere mindre Parceller af Aunsberg og fraſolgte famme ¢t 
Vegyndelſen af bette Aarhundrede af dem bavarende Eier Generalauditeur Lindahl. 
1827 Bley Humle Molle ijobt til Ouelund og 1855 Dansborg. 


Avlégaardene Lifelund og Steensbhorg ere ligeledes Parceller af Hoved- 
gaarden Aunsberg. 


Hsibjerg Sogn omgivet af Annexfognet Elsborg, Levring og Gron⸗ 
irfen, norbveftlig ¢ 

Sognet, 2 M. f. f. o. for Viborg. Mrealet, 3808 Tor. Land, hvoraf 
400 Boy. Land Slow (Birfe Skov, Oſter-Hov Sov), er 
gitlig og nordoftlig i: Gognet noget baffet; Sordsmonnet beftaaer af 
leerblandet Mulbjord; tog har Bhen Tange fandeve Border. Ved 
Sognets veftlige og nordlige Grendfe lober Tange⸗Aa (med en 
Overgang ved Tangebro) og optages af ben ved Mitgroendfen lgbende 


ee. 


382 Hoibjerg Sogn. 


Gudenaa. Gognet pasferes af Landeveten fra Biborg -til Aarh: 
Ht. 1297/, To. A. og E., 17, To. Sif. og 6, To. Defy. 

J Gognet: Bherne Hoibjerg med Kirke, Preftegaard og Sl 
Cange med Sfole, (uoget ſydoſt for Byen Fergefart over Gude 
til Sal Sogn i Houlbjerg Herred); nogle fammenliggende Sterer a1 
Henevnelfen Trasborg; Hovedgaarden Palftrup, af Hf. 281% 5 
med 360 Zor. Land Ager, 30 Tor. Land Eng, 210 Tor. Land S 
50 Tor. Land Mofe og Njer, famt 60 Cor. Land Huusmandsjo 
og 2 Zor. Ht. Feftegods; Gone KRjersgaard (af 11 Ter. H 
Sreholt, Ravnholt; Tangebrobuus. Balt i Gognet 28 G. 
53 H., bvoraf 17 G. og 46 H. ubdenfor Bherne. 

Indvaanere: 556. Jordbrug er Hovederhvervet. SGerligt Erhr 
baves ved Pramfart, Fifferi, noget Uldbinderi og Biavl, famt 

Leglverfspropuction. J Gognet er flere (8) eglbrenderier, 

probducere aarlig c. 1 Million Stl. Steen. 

Sognet horer til Lysgaard og Hids Herreders Surisdiction (Hs 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtſtue- og Leegediftrict; Zdie Bagi 
Amtets G8de Legd. J Forening med Annezfognet banner Cognet 
Commune. Sirfen tilbgrer tvende Gaardeiere i Sognet. PBreftefals 
Reguleringsfum, 752 Rd., er ved VBortjalg af nogle Hedelonder ble 
forhpiet med Renten af 1200 Rd. famt en aarlig Bnotegt af 111;4 5 
Byg la Aarhuus Stifts Capitelstart. Preeftegaardens Htf. ud; 
c. 5 Xv. 


Hoibjerg har Navn af fin bole Beliggenhed. Rirfen er ret ſmuk, bar et O 
cg midt i Stibet en Mesfing-Lyfetrone; ven er iffe hvelvet. Taarnet blew | 
gontfom fra nyt opfert 1747. Altertavfen, ber i DO. Atl. faldes meget fu 
omtales ¢ en foreliggende Beretning fom noget aparte, inddeelt i ftirfan 
Rubrifter, med tydffe og latinfle, tildeels ulcelelige Snfcriptioner. Under Ki 

ulvet er en aaben Begravelfe, hvori blandt Flere Hviler Cancelliraad YP 
harifius tif Palftrup og hang Huftru Anna de Binde (af en fran Famil 
0g bagved Alteret er et ſmukt Gravcapel for Familien Friedenreich. 

AY hvem Palftrup er grundet, er iffe oplpft. Det er almindelig antaget, 
ven iffe figger paa bens ferfte Byggefted, fom Hvilfet man betegner en Lavr 
ved den faataldte Gammelgaardsdam paa Afbpggergaarden Kiersgaards M 
Dens aldſte beffendte Cier var Rigsraad see Mun, fom bragte K 
Chriftiern I. 1523 den jydſte Abels Opfigelfedbren. J forſte Halvdeel af 
i7de Aarhundrede tifhorte denne Gaard Rigsraad Oluf Pardberg, fom 163! ih 
en grundmuret toetages Hovedbygning med Taarn og Spiir, ifteetfor ben nogle | 
jorud afbrendie Bygning. Han anlagde nf de bobbelte Grave, fom endnu ftu 
om Gaarden, ligefom ogfaa be to veftlige ndepifler af Broen mellem Borggaar 
pg Ladegaarden, paa Hilfe to opretfiddende Lever, Der holde toende Skjolde med Pa 
bergernes og Rrufernes Vaaben famt Aarstallet 1656, ere fra bans Tid. 1662 
Greo Corfig Ulfeld havt Palftrup i Pant; men efter hans Fald fom Gaarden 
Parsbergs Svigerfon Otto Povif—, fom 1672 folgte den til Cancelliraad og W 
mand over Aaftrup, Seilftrup og Berglum Amter Peder Charifius (+ 1685), Den 
Spvigerſon Baron Conftantin’ Marfelius til Marfelisborg folgte 1694 Palft 
til Daniel Friedenreich, Apothefer i Viborg, „en fornem rig Mand” (+ 17 
ifr. Birdherods Dagh. S. 493), fom maatte udbolbe en vidtleftig Pro 
med Chariſius's Arvinger og forft efter gfentagne Hoiefteretsdomme 1697 
jormelig Skjode paa Paliteup Gaard og Gods. Daniel Friedenreihs Fa 
var indkommen fra Lyvfeland og ffulve efter Traditionen nedflammé fra 
Officeer, dex t Aaret 1529 blew adlet af Keifer Carl V, med Naonet Fried 
reich til Anerkjendelſe af hand Fortiencfter i Rrigen mod Tyrferne. Gon 
Major ee Geren tee til Palfirup med Kjaergholm og Vindum-Overgaard b 
d. 16de Detbr. 1716 optaget t den dane Adelftand. Han opforte to mpe grit 
murede Floie til Hovedbygningen, af hvilke den ene nu er Beboelfesleilighed, med 


e 


Heibjerg, Elsborg og Gronbæek Sogne. 383. 


bet gamle anfeelige Borgbygning, der faldtes Slottet, forlengft er nedrevet. Sanus 
§riedenreich, der i fin Tid giorde meget for Soler og Kirker, dode 1755, 78 Mar 
gammel, og band Huftru Anne Margrete fodt Linde 1759. Deres Gon Chriftian 
Daniel Friedenrete (+ 1780) overlod Gaarden 1771 til fin Gon Mafor Frants 
driedenreich, der Dede famme Aar fom Faderen, men allerede 1779 havde ſolgt 

ffrup, fom faaleded gif ud af denne Samilied Befiddelfe; Familiens mandlige 
ime uddede 1787. Gaarden eiedes derefter af Folgende; duiteraad Pogom til 
(780, dennes Enke til 1783, Svigerfonnen Ritmeſter Srminger til 1786, Generals 
abjatant Send de Peulfon til 1792 (i bans Tid bleve Gaardene Raunholt og Kjers⸗ 
gaard ftilte fra Palftruy; forfinevnte flal vere givet i Faddergave til Preeften t 
beibjerg Dalds Gon Jens Poutfon Hald), Rammerraad H. Gundorph tif 1799 
(han begondte at frafelge Godſet og nedren Storftedelen af be gamle Hoved- 
bogninger), D. Hollefen til 1804, Landfoged Behrens fra Holfteen til 183i, dennes 
Cefierion H. J. Relter til 1840, W. van Deurs til 1848, Jagtinnter A. Brun 
eg nuderende Eier. ° 

Ved Tange By har efter D. Atl. fordum ligget en Herregaard af fanune 
Raon, fom flal have tilbert Familien Roſenkrands. 


Clsborg Sogn, Annez til Heibjerg Gogn, omgivet af dette, Lev- 
img og Sjersleo Cogne ſamt Middelfom Herred. Kirken, fyvlig i 
Segnet, 17’, M. f. f. o. for Viborg. Arealet, 1439 Tor. Land, 
hectaf nordlig t Sognet c. 200 Thr. Land Sfov, der iffe er fredet og 
lun indebolber faa ftore Zreer, er noget baffet, med fands og leer= 
mulbede Agerjorder. Paa Sognets Mord= og Oſtſide lobe tvende Aaer, 
der ved bet nordoftlige Skjel med Dovebfognet forene fig. andes 
wien fra Biborg til Aarhuus gaaer gjennem bet nordoftlige Hjgrne af 
kognet. Htk. 647, To. A. og E. og 11/, To. Mit. 

3 Sognet: Bhen Eléborg med Kirke (fimpel, fun hvelvet i 
Shoret) og Stole; nogle Gaarde og Hufe under Beneonelfen Vindelss 
bel Hufe; Gone Elsborggaard og Bjerringgaard; Hoibjerg 
Sendmglle og Rro ved Landeveien. Balt i Gognet 17 G. og 29H., 
booraf 12 G. og 25 H. udenfor Ben. : : 

Sndvaanere: 274. Hevederhoervet er Sordbrug. 

Sognet Horer til de famme Abminiftrativ-Qnedelinger fom Hoved- 
legnet; Bdie Bakes. Amtets Clde Legd. Kirken tilhsrer for Stgrftevelen 
Soguets Beboere. Et mindre Legat (Folſachs) ex henlagt til Gognet. 


Grenbek Sogn ongivet af Annexſognet Svoftrup i Hibs Herred, 
Hinge, Levring og Hoibjerg Gogne famt Houlbjerg Herred. Kirken, 
nblig i Sognet, 3 Wt. f. ſ. o. for Viborg. Arealet, 6046 Tor. Land, 
er for en ftor Deel bakkede Gandjorder; deg findes ved ben fterfte By 
\€ognet, Bier, ogfaa gode Leerjorder; ftore Tervemofer og flere 
Cteber Eng; 12—16 For. Land Sfov. Gudenaa, over hvilfen 
Rongens Bro forer til Toilum Sogn i Skanderborg Amt, (ober ved 
Segnets nordoftlige Grendfe og har deels Tillob fra flere mindre Aaer 
' Soguet, deelS fra ben paa den fydlige og fpdoftlige Grenbdfe Ipbende 
Alling-Aa. Desuden findes paa Sognets Syogrendfe Alling-Ses. 
Sognet pasſeres af Landeveiene fra Viborg til Aarhus og til Skander⸗ 
borg. Ott. 173 Tor. A. og © : .. 

J Sognet:. Byerne Gronbet med Kirke og Preeftegaard, Riis 

(iptedt beliggenbe), Siler, Roe, Ands meb Sole, Kro og Pojts 
beferbringSftation eb Saubeveiene, famt adeplads ved -Gubenaa, 
Btaarup (heft for Braarup paa Braarup Hebe holdes Marked tvende 

age aarlig, i Slutningen: af April’ og Dtidten af’ Geptember); 


. > in 


384 Gronbat og Levring Cogne. 
nogle Gaarde og Hufe under Beneonelfen Teglhave, Illerh 
Naderupgaarde; Kongeusbrohuus, en Kro ved Rong 
Bro paa Landeveien fra Viborg til Aarhuus. Balt i Sognet 5E 
og 73 H., bvoraf 22 G. og 68 H. udenfor Byerne. 
Sndvaanere: 849. Jordbrug er Hovederhvervet. J Sognet 


“11 Legloerfer, der aarlig producere over 2 Millioner Steen. 


Gognet hgrer til Lysgaard og Hids Herreders Jurisdiction (H. 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtjtne- og Lregediftrict; Bodie Ws 
Amtete 67de Legd. Med Anneret udgjgr Gognet een Comm 
Rirfen tilhorer for Stgritedelen Gognets Beboere.  Preeftefal 
Reguleringsfum er 984 Rd. Preftegaardens Areal udgjer c. 156 | 
Rand, af Htf. c. 63/, Xb. 


- Molbechs Nordif— Tidsſtr. f. Hiftorie og Kunſt, III., S. 601, bemerfe 
Gronbak Kirke har en egen architedhtonif— Prydelfe ved en Arcade af rundhvclvede? 
Hvis Foo bares af fritftaaaende Granitjoiler, uden paa Chorets runde Udbyg 

Rirfen er anfeelig, opfort af hugne Rampefteen, med et ftort og bredt FX 

Den veftligfte Gaard i Gronbak By fal efter O. Atl. vere taldet „Kor 
Gaard” og Ruiner der vifes af Kong Erik Glippings Jagthuus, kaldet Gro: 
Breen over Gubdenaa i dette Gogn kaldes endnu RKongensbro og ven db. 
beliggende Gaard Kongensbrohuus. 

a Gronbet Sogn har Alling-Kloſter ligget meget ſmukt ved Alling 
omgivet af Skov. Om dette Kloſter veed man forovrigt fun meget lidet. 
Stiftelſestid er ligeſom Munkenes Orden ubeffendt; pet findes forſt nev 
Fru Gro's Teſtament af 1268, hvor ,,Claustrum Alfing** tilligemed be andre t 

fofire betentes med Gaver (Gubms Danm. Hift. X. GS. 996). J Breve fr 
14de 4. 5de Aarhundrede ſtrives det endnu Alwing eller Alvinge-Kloſter. 
Reformationen 1536 fom bet under Kronen; den forfte lutherſte Preeft i Gre 
og Svoſtrup Hans Lanridfen havde varet Ahbed i bette Kloſter; efter Gagne 
ban ved et Bryllup have forelffet fig t en Bondepige fra Asmildgaarde i Gyr 
Sogn 09 agtet hende. 1547 fit Soban Hviden, een iforveien var forlebnet 
Kloſtret, Pantebred berpaa for 4000 Mark lybf# og 1000 Soadimsdaler; 1578 
vet fagt under Silkeborg⸗Slot og bortforlehnet tifigemed dette. RNaar RI 
bygningen er afbrudt, veed man ligefaa lidt, fom naar bet er blevet til; Pl 
er nu Agerland, og ethvert Spor af Kloſtret er forſvundet. 

Byen Sller (,3allar”) nævnes allerede i Valdemar II.“s Jordebog 
hoor den er anfat tif 18 Mar! Guld, medens Gronbdet (,Grenebec’) er 
tif 5 Mark Gulds den ſynes ſaaledes dengang at bave veret en betpdelig Bs 


Levring Sogn omgivet af Annegfognet Herup, Hinge, Gror 
Hoibjerg, Elsborg og Sjorslev Eogne. Rirfen, nordveftlig i So 
2'/, M. ſ. for Viborg. Wrealet, 3540. Tor. Land, Hroraf c. 30 
Land Skov, er i det Hele fladt, fun mod Norb nogle mindre Ba 
leerblandet Muldjord med Leerunderlag. Htk. 1945/, To. A. o 

J Sognet: Byerne Cevring med Kirke, Preftegaard og S 
Sfovsborg, Midftrup, Hindberg og Oesfinggaarde; 1 
Gaarde og Hufe under Venceonelfen VeftersLevring-Stovgaa: 
Gone Holgersdal (Herredsfogedbolig), Clausholm, Pinneb 
Rotterdam, Bullfrog og Skovsborggaard. Jalt i Sognet 5 
og 43 H., hvoraf 32.G. og 31 H. ndenfor Byerne. 

Sndvaanere: 672. Hovederhvervet er Jordbrug. Uldbinderi 
vigtigt Bierhoerv. Gognets Teglverfer producere af Muur⸗ og | 
fteen famt Drainror aarlig c. 550,000 Git. 

Sognet hgrer til Lysgaard og Hibs Herreders Surisdiction (H 
i Lysgaard Herred), Viborg Ahntftue- og Lcegediftrict; Bdie Bg 
(Gaigited for denne Kreds). Amtets Gade Lœgd. Cognet udgier 


BHorup og Hinge Sogne. 885 


Annexet een Gommune. Sirfen er Brivateiendom. Preeftefafdets Regu- 
leringéfum er 1028 Rd. PBreeftegaardens Areal er c. 60 Tbr. Land, 
af Htf. c. T3/_ Ev. J Sognet 2 Efoler. 


Herup Sogn, Annez til Levring Sogn, omgivet af dette, Sjorslev, 
Torning, Vindersley og Hinge Cogne. Kirken, nordoftlig i Sognet, 
21;, M. ſ. for Viborg. Arealet, 2414 Tor. Land, er ofttig Sognet 
beffet, mob Weft mere fladt, feer- og fanbdblandede Muldjorder. 
Gn lille Sfow ved Gaarden DalSgaard. Htk. 1337/, To. A. og E. 
og 4t/, To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Horup med Kirke, Thinghuns, Vandmelle og 
Sto, Almtoft og Kjellerup med Sfole; Dalsgaarde, hvoriblandt 
m ftgrre Gaard (Dalsgaard). Balt i Sognet 39G. og 45 H., hvoraf 
21 G. og 30 H. ubdenfor Bherne. 

Sndvaanere: 577, Hvis Hovederhoerv er Jordbrug. J Sognet et 
lidet Teglvoœrk. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſegnet; Bdie Vgkos. Amtets 6G2de Legd. Rirken er Privateiendom. 


Hinge Sogn omgivet af Annerfognet Vinderslev, Gronbek, Levring 
og Herup Sogne famt Hids Herred. Kirken, fydlig i Gognet, 3 Me. 
ſ. ſ. 0. for Viborg. Arealet, 3644 Tor. Land, hvoraf c. 100 Thr. 
Land Skov, er noget baffet. Agerjorderne ere muldede, deels Leer» 
beel8 fanbblanbdede. Paa Gognets ſydlige Grendfe findes Alling: og 
HingesSger, der gjennemftrommes af den i Gudenaa faldende 
Alling-Aa. Ht. 103, To. A. og E. og 4/4, Td. Stiff. 

J Sognet: Bherne Hinge med Qirke (med et lidet Taarn og bly. 
teftet Spiir, uden Hvelvinger), Preeftegaard og Sole, Aftrup, 
Staufing; Go. Fraufinggaard, 10%/, To. Htk.; Hinge Kro. 
galt i Sognet 27 G. og 57 H., hvoraf 10 G. og 48 H. udenfor 

berne. 

Sndvaanere: 534, ber, foruden Jordbrug, fom er Hovederhoervet, | 

have ferligt Erhverv wed Ulobinderi og noget Fifkert, famt ved Affet- 
ning af Vox og Honning. 
Sognet horer til Lysgaard og Hibs Herreders Jurisdiction ( Horup 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtftuee og Lcegediftrict; 3die BWgfos. 
Amtets 65de Legd. Gognet danner een Commune med Annerſognet. 
Ritfen tilhprer En af Gronbek Sogns Beboere. Til Fattige i Paftoratet 
tt benlagt flere mindre Legater. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
1308 Ro. Breeftegaardens Areal udgjor ialt 2071/. Tr. Land, hvoraf 
68, To. Land Ager og Eng, 80 Tor. Land Sfov, 59 Tor. Land ti 
deels uoppyrket Eng, Moſe og Hede, af Hl. c. 57, To. 

3 Hinge boebde i en lang Aarreffe indtil fin Ded 1839 en over en ftor Deel 
af Jylland befiendt Mand, Bondelegen Mads Weis, der af Almuen regnedes til 
be ſaakaldte ,floge Mend”, men fom bog ved Kundſtaber og virkelig Oygtighed 

evede fig over disfe, Hvorfor ban ogfaa af Regleringen erbolpt jus practicandi 


og i Hinge oprettede en Slags Cuurhuus for Golf, der lede af BeenFade og andre 
yore Onder. 


Binderélev Sogn, Annex til Hinge Sogn, omgivet af dette, Horup 
o8 Torning Gogne famt Hids Herred. Kirken, gftlig i Sognet, 3 M. 
[. for Biborg. Arealet, 5621 Tor. Land, hvoraf c. 20 Tor. Land 


25 


386 Pindersleo og Borning Sogne. 


Sfow ved Landsbyen Maufing, er meget baffet (Laarbjerg), | 
jandblanbebe og lerede Muldjorder. J Gognet findes flere Aaer, der fe 
i bent ved Sitgrendfen liggende Hinge-So, famt paa Sognets Mee 
qrenbdje endeel af Haug⸗So, hvoraf Reften horer til Torning Go 
fra benne Sop lober Haller-Aa mod Veft. Htf. 1815, Td. A. og 
og 31/5 Tb. Mſt. 

J SGognet: Bherne Vinderslev med Kirke (lidt fydveft for By 
og Sfole, Elfjer, Haug med Sfole, Pederftrup og Maufir 
Hovedgaarden Vinderslevgaard, af 21 Cor. Htf.; Gone Bo 
gaarbd, Fuglemofeguard, Hanbholt, Sfovhuusgaard, Fru 
fundgaarbde (2G.), Reolgaarde (2G.), Lysdalgaarde (2G 
Hedehufene; Maufing Vandmolle. Balt i Gognet 57 G. 
104 H., hvoraf 14 G. og 65 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 961. Jordbrug er Hovederhvervet. Cerligt Erhv 
have Bebverne ved Uldbindert og ved Affetning af Vox og Honni 

Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Snoddelinger fom Hor 
ſognet; Zdie Vgkds. Amtets GOre Legd. Kirken tilhgrer deels Cie 
af Hovedgaarden Vinderslevgaard, deels Sognets vvrige Beboe 
Sognet har Andeel i be under Hovedſognet nevnte Legater. 


Vinderslev Kirke har et lidet Taarn og esi ae ben er ftor, [ps 
meget ſmuk, bygget af Rampefteen, men Taarnet, fom er jenere tilbpgget, af Mu 
fieen, med Undtagelfe af den nederfte Decl. Ovelvingen over Choret har Free 
maleri af Lovvark og arabefte Pryvelfer, hvis Farver endnu ere ret levende. Me! 
Lovvarket fees to tvindelige Figurer ſiddende ved et Bord, af hvilfe ben ene fa 
Kortblade liggende for fig. Om denne Fremftilling forteler Almuefagnet, a 
Soſtre i gamle Dage havde arvet Kirken efter en Herremand af de Sfeelers Slag 
Nygaard, og at ve derefter fpilte Kort indbyrdes om den. Det er den Binder 
ber bar Rortene liggende for fig. Cn merfelig Portal af Granit findes 
Kirkens veſtre Ende. Paa Kirkegaarden findes en meget ftor Ligfteen, hvorpac 
ubdbugget en Slags Spyd eller Hellebard, og for hver Ende af denne Ligfteen 
cpreift en fille Steen; herunder ffal efter Gagnet vare begravet en Kempe 
overnaturlig Storrelfe og Styrfe, og den ene af de {maa Stene ftaaer over 6. 
Hoved, den anden over bang Kner, i en Afftand af 4 Alen. 

Hovedgaarden Vinderslevgaard ligger paa en Onde i Hinge⸗So, og 
fordum veret omgivet med Volde og Grave. Denne Gaard, der er af me 
gammel Bygningsform, og endnu har eller ivetmindfte for nogle Mar ſiden ent 
havde enfelte hvglvede Verelfer (fee Hift. Tidsſtr. 1. S. 169), ſtal i cldre | 
have væeret en Ladegaard under Silfeborg-Glot. Rong Chriftian IV. bevilgede I 
Anne Folquartsdatter at beholbe paa Livstin Vinderslevgaard, fom Lehnsman 
paa Gilfeborg havde bortfeftet til hende. J Kong Chriftian V.’s Tid var Gaar 
forlebnet til Obert Rantzau; fenere har den tilhort Familten Fifer, Etatsraad 
Landsdommer DOysfel, Kammerasfesfor Bredal. Ved Slutningen af forrige og 
t dette Marhundrede eiedes Gaarden af Proprietair Glud, og efterat ban ha 
bortfolgt Godſet, er den fenere gece over til andre Eiere. ‘ 

Nordveft for Vindersleo Kirke har ver ligget en anden Herregaard, kaldet N 
BAA fom i det läde Aarhundrede tilhorte Niels Skeel (+ 1561), der tilligen 
in Hufiru Karen Krabbe og dered Born ligger begravet { Vinderslev Rirfe. 


Torning Sogn, der med Lysgaard Gogn banner eet Paftor 
abffiffes fra Anuexſognet ved Vium Sogn og er forgvrigt omgivet 
prederifé, Karup, Sjsrslen, Horup og Vinderslen Sogne famt Hi 
Merred. Siren, nordlig i Sognet, 21, M. f. for Viborg. Areal 
15,894 br. Laud, er for ſtorſte Delen fladt Land. Den veftlige D 
beftaaer af mager, fandmuldet Sord og jtore Hedeftrefninger (en D 
af GrathesHede); dew pftlige Deel har leermuldede Jorder og f 


Torning Sogn. 387 


meget lidt Hede. Af ve fongelige Plantager ligger omtrent Haleparten 
aj Unvedals Plantage, ligefom. og ben fyrligere, fenere anlugte 
Rompebdal eller egentlig Rongedal Plantage (520 Tor. Land 
for) ber t Sognet. Ogfaa ved Bogildgaard baves en liffe Plantage. 
3 Cognet findes Haller-Wa og endeel af Nipgaard-So, Hvoraf 
Rejten horer til Vium Sogn, —* endeel af Haug-So, hvoraf 
Reſten horer til Vinderslev Sogn. Htk. 2111, Td. A. og E., 
l', Td. SEE. og 14 To. Mit. 

3 Sognet: Bherne Torning med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Cire, Ungſtrup med Chole, Vattrup, Norre⸗Knudſtrup med 
fro ved Landeveien fra Horfens, hoor denne forgrener fig til Viborg 
‘1 Sfive; nogle Gaarde og Hufe under Benceduelyen Sonder-Knud— 
ſtrup, Ravnholtgaarde, Graaſkovgaarde, Graagaarde, 
duſtrupgaarde; Coloniſtederne paa Grathe-Hede Steenrsgel eller 
drer-Frederiksmoſe, Graamoſe, Kompedal eller Gammel— 
Frederiksdal; Dovedgaardsparcellerne Over-Rpersholm og Neder— 
Sjersholm; Gone Mallinggaard, Smtgaard, Bangshaab 
md Teglveerk, Bogildgaard med Opbrageljesanjtalt for forſomte 
Yen, Sangildgaard, Bekgaard; Kjerholms Bandmelle. 
fall i Sognet 76 G. og 124 H., hvoraf 32 G. og 83 H. udenfor 

gerne. 

Sndvaanere: 1343. Foruden Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
have Beboerne ferligt Erhverd ved Uldbinderi. J Torning Gogn er 
derhos Strgmepeveeveriet temmelig udbredt. Vevene, fom bruges dertil, 
'mbdfores i Almindelighed fra Nordtyoffland; ber forferdiges pada dem 
ubent Undertgi (Trpier og Beenkleder). Veœvenes Wntal er c. 30. - 
Let ulone Tei opkjobes af nogle i Gognet bofatte Strgmpehandlere 
% afjettes meeft til Hojefremmere i Kjobenhavn. Sognets Tegl- 
trenberier probucere aarlig c. 280,000 Stk. Steen og Drainregr. 
 Sognet horer til LySgaard og Hids Herreders Jurisdiction (Hsrup 
i hsgaard Herred), Viborg Amtftues og Leegebdiftrict; Sdie Vgkds. 
Umtets G3de Legd. Gognet banner en egen Goemmune. Kirken cies 
forfterftedelen af Gognets Beboere. Preeftekaldets Reguleringsfum, 
100 Ro., er ved Bortfalg af 63 Tor. Land Hede forhgiet med Renter 
f 355 Rb. og en aarlig Afgivt af 20 Tor. Byg efter Capitelstarten 
let Anrhuns Stift. PBreftegaardens Areal er, foruden et Par Mofelodrer, 
«16 Tor. Land Ager, c. 4 Cor. Lanb Sov, c. 45 Tor. Land Here, 
a Htt. 65;, Xo. 
Bogildgaard blev paa Frederif VI. Befaling i Aaret 1830 kiobt af 
Ctatéfasfen og inbdrettet efter fellenbergſt Monſter til Opdragelfesanjftalt 
let forfomte Born, ben bar fortiden omtrent 30 lever, fornemmelig 
ta Kjobenhavn, og befthres af en Forftander. 


_ Loring Sirfe har Taarn, men ingen Hvelvinger; bet ex en temmelig ftor og 
crieelig, i fit Hore ret ſmuk Kirfe, men indvendig fimpel. Under Choret ex en 
egravelſe, hvori benftaae Kiſter med Lig af Familien Gandberg, fom bar etet 
Zersholm; et Monument foreſtillende Henrik Sandberg. (+ 1588) med band to 
ttt Legemsftorrelfe, er indmuret i Chorets nordre Gidemuur. Efter O. Atl. 
Ral Torning Kirke { gamle Dage vere bygget af Stenene af to andre Kirker, fom 
tidligere Have veret der i Gognet, nemlig Ungfirup Rirte ved Byen af famme 
tn og Graa⸗Kirke eller Capel, Hyorom nedenfor. Den blew 1743 fat i meget 


25% 


388 Zorning og Lyégaard Sogne. 


gov Stand af Major Janus Friedenreidh til Palftrup, fom ogfaa lod opfeett 
jmult npt Taarn iftedetfor bet alore, der Har nedfafdet, 

Paa Grathehede, fom fireffer fig igiennem bette Sogn og det mob | 
tilqrenbdfende Rragelund Gogn i Hidés Herred, kempedes d. 23de Octbr. 1157 
fidjte afgferende Glag mellem de to danſte Konger Valdemar Knudfen og Si 
Griffen, fom paa Flugten fra Slaget blew drebt tGrathemofe, og fom efter Ste 
hvor bet holdtes, i Hiftorien er Sleven beneonet Svend Grathe. Den dri 
RKonge fordedes paa Stedet, og et lidet Capel bleo opreift der, men Liget fe 
fenere til Biborg og blev henfat i St. Kjelds Capel ved Domfirfen. Grathes 
Graa⸗Capel flal efter DO. Atl. have ligget imellem Graagaard og Ravnholtga 
iter Urfind Beffriv. af Viborg S. 291 Anm. findes ved Betgaard endnu C 
af en Gfandfe, 7-800 Alen fang, mellem to Heie, og her har formoder 
Balpladfen varet; det er formodentlig det famme Sted, fom i Oluffens Collect 
falved Kokſnapsdige eller vel egentlig Rongeflagsbdige. 

Riersholm er en gammel abdelig Gedegaard, fom bar Ravn af fin 
liqgenbed i et Kier. Den tilhborte i vet 16de og 17de Aarhundrede Familien Sx 
bera, af hvilken ovennaonte Henrif Sandberg, over hvem ber er et Cpitapbiu 
Kirfen, og Oberftlieutenant Tyge Gandberg, fem faldt ¢ Slaget ved Ry! 
b. 14de Novbr. 1659. Genere har denne Gaard tilhort Lic. Niels Hofman 
bang Enke Kirften Trane, og derefter Major Janus Friedenreih til Palftruy 
bans Familie famt efterfolgende Ciere af Palfirup, indtil Rammerraad Gunds 
jrafolgte den. Imod SGlutningen af forrige Aarhundrede tilbsrte Gaarben Propric 
Siud, der bortfolgte Godſet. J dette Aarhundrede er Gaarden bleven deelt 
Parceller, hvoriblandt be anferte Hovedgaarde Overs og Neder-Kfcwersholm. 


Lysgaard Sogn, Annex til Torning Sogn, hvorfra det adſti 
ved Vium Gogn, omgivet at dette, Wimind og Frederiks Sogne f 
Norlyng Herred. Kirken, fydlig i Sognet, 1'/o M. f. f. v. for Bibs 
Wrealet, 2463 Tor. Land, er noget baffet t ben nordlige Deel, h 
ber ved Hald-Ss, fom banner en Deel af Xordgrendfen, fin 
maleriffe Landffabspartier. Sordbeffaffenbeben er ret god, mob § 
og Nord Hede. Hik. 631/, To. AW. og G. 

3 Gognet: Bherne Ly sSgaard med Kirke (uden Taarn og Hr 
vinger) og Sfole, Gjgrup; Bisballe, Overs og Neder⸗K 
balle, Overs og Meber-Teftrup, Knekkeborg, Hindberg 
Benevnelſer paa fantmentiagente eller enfelte Beboelfer. Balt i Gos 
26 ©. og 16 H., booraf 8 G. og 10 H. ubenfor Bherne. 

Sndvaanere: 259. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden h 
Beboerne Erhverv ved Uldbinderi. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hot 
jognet; Zdie Vgkos. Amtets S6re Legd. Gognet banner en e 
Commune. Sirfen tilhprer Tiendeberne i Gognet. Gt Legat, f 
400 Rd., er henlagt til Sognets Fattignvefen. 


Af Lysgaard har Herredet faaet Navn. Lysgaard Gogn var tidfigere Ar 
til Bium, men henlagdes ifolge Reſtr. af 12te Suni 1807 til Almind Sogn, 
perejter ifolge Reffr. af 27ve Dechr. 1816 til Torning Gogn. . 

Set nord for Lysgaard Kirke ligger Lyshoi, Hvorfra haves en viid Ud 


Frederiks Sogn, beliggende paa ben egentlige Alhede*), omg 
af Unnezfognet Karup, Lysgaard, Vinm og Corning Sogne t Lysga 


*) Paa felve Stedet forftaaes ved Albeden Stroget mellem Hagebro, Bedho' 

nudfirup og Beglund, og den udgior faaledes Dele af Lysgaard og Fie 

Herreder, 2/e M. lang og 1'/, M. bred; (ifr. Paftor F. C. Carftens, 
merininger over Alheden og dens Colonier, Viborg 1839, S. 6.) 


Srederife Sogn. 389 


Herred, Sonder⸗Reſen og Daughjerg Sogne i Fjends Herred famt 
Dollerup og Finderup Gogne i Norlyng Herred. Kirken, sftlig i i 
Sognet, 2 Mt. f. f. vo. for Viborg. Arealet er 12,512 Tor. Land, 
booraf 5764 For. ligge i Fjends Herred og 6748 Tor. i Lysgaard 
Herred. Omtrent de */, af Albedens Naaletrees-Plantage (Kompe⸗ 
dals Blantage paa Grathehede iffe dertil mebdregnet), tilfammen 
122-1300 Tbr. Land,’ ligge i dette Gogn. Com ben Hele Alhede er 
Frederikls Gogn fornemmelig fladt Land, der fun enfeltviis afbrydes af 
langftrafte Geenfninger, eller Dale, og Gmaahgie. Jordbunden er under 
ben overalt fremberjfende Lyng en meer eller minbdre dyb, men i det 
Hele taget bog mere end alminbdelig god, Mor. Mergel og Enge 
ſavnes neeften overalt ber. Lanbdeveiene Pra Sfive til Horfens famt fra 
Viborg til Hammerum Herred pasfere Gognet og trydfe hinanden ved 
Frederiks Stirfe. Htk. 66%, Td. A. og E. og 2'/g To. Skit. , Hvoraf 
37, Zo. A. og E. i Fjends Herred. 

3 Gognet: Frederiks Rirke, ved Hvilfen ligger Frederiks 
Breftegaard; Byerne*) Frederifshede eller Havredal med 
Stole og Kro, Frederikshoi eller Gronhsi med Sfole og Kro; ve 
mindbre Gamlinger af Beboelfer Vefter-Frederifsh pi eller Refen- 
felbe, Morre-Frederifshsi eller Tohufe, Gandljfergaarde, 
Benslehgi, Sonder-Frederikshoi eller Firehufe, Oſter— 
Frederikshede eller Trehufe, Mareftrup, Ulvedal og Bangs 
bvi. Salt i Gognet 38 G. og 46 H. | 

Snbvaanere: 561. (1837: 518, 1818: 409, 1768: 233). De 
ere Defcendenter af be for omtrent 100 War fiden indfaldte tydſte 
Rolonifter. Agerbrug er Hovederhvervet. Som Huusflid orives Uld⸗ 
binding. Nogle Huusmend have Arbeide i Plantagerne. Rartofler 
borfes i Mengde. Hvide Bonner fees ogfaa hyppig paa Agrene. Rug 
og Havre ere be fremberffende Rornforter. Hefte holdes fun af Preften, 
hoorimod alfe Bonderne eller Colonifterne, fom de ynde at kaldes, drive 
deres Jord ved Stude. Gn med danſte Ord blandet Dialect af det 
tybfteSprog tales endnu mellem Beboerne, der dog alle forftaae Danff. 
Run undtagelfesviis indgaae be MWgteffaber nbenfor Sognet, Hvorfor 
be morfere tydſte Phyſiognomier og det livligere Temperament endnu 
adffille bem fra be omliggende Gognes danffe Sndvaanere. Colonift. 
Dherne ere opferte paa famme Maade fom Berne ved Mainz, i fnor- 
lige Rekker. Hver Gaard beftaaer af et Vaaningshuus og parallel med 
dette en Lade. Alt af Bindingsverf og Muur. 

Sognet Herer til Lysgaard og Hids Herreders Furisdiction (Hsrup 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtftues og Leegediftrict; 3die Vgkds. 
Amtets 142de Legd. J Forening med Annerſognet danner Gognet een 
Commune. 2 Gognefogeddiftricter, Frederifshede under Lysgaard Herred 
0g Frederikshoi under Fjends Herred. Kirken tilhgrer Staten. Preefte- 
laldets Reguleringsfum er 616 Rd. Preeftegaardens Areal udgior 





*) Angacende ByetMes Navne bemarkes i det neonte Strift af Paftor Carftens, 
S. 35, at be nye Benconelfer iffe have funnet opnane at fortrenge be eldre 
Oprindelige Ravne, der endnu ere gitengfe. 


390 Frederiks Sogn. 


1099 Zor. Land, hvoraf fun en meget ringe Deel er opdhrket 
ly, Tp. Ht. 


„Ikke en enefte af Naturen dannet (te Balle, iffe en Dal, iffe en vant 
Huff, iffe et Vandfted vifer fig! Alt er Hede, et uoverfkueligt Lynghav paa 
fpofte Bjergflette, hvor Vinden over fin hele, af Intet flandfede, af Snret | 

agt; hvor ben fjerne Urfugl fader fin fremmebdartede Gtemme bore, den for 
pibende Seile npsgjerrig ftreffer Halſen op over Lyngen, og iffun en overo: 
lig Slot af Leerfer fylder Luften med en Gledesfang over den uforfiprrede R 
jom for endnu mere bos Sagttageren at foroge Lengſelen efter mere hyggelige E 
Disje mismovige Ord ere tagne af de forncevnte af Paftor F. C. Carftens, 
Mar eonienean til Frederifs Kirke og Karup Menigheder, udgione Bemeerts 
over Alheden og dens Colonier, og WUdgiveren af nerocrende Sfrift, der 
Gange har befogt Alheden, maa indromme, at be give en treffende Skildri 
mangt et Punft paa benne vide, heitliggende Hedeflade. Det var til denne 
enhver oplivende Vandftrom, ja endog en Dams beffedne Vandfpeil berovede ¢ 
at man i Frederik V.'s Tid, omtrent famtidig med, at Olavides coloniferede C 
Morenas ode Bjergftretninger og Catharina I. Ruslands Stepper, forte } 
1000 fattige, ved Rrigen heriede Sndvaanere fra Bredderne af Rhin og D 
Der til Landet fom be forfte Colonifter i Maret 1759 og 1760 de ovrige, ial 
Samilier med 965 Medlemmer; men flere fandt fig fnart misfornviede, og nog 
1768 til Rusland, andre vendte 1765 aia ti! Tydſtland; iffe faa af dette 
blandede Perfonale giorde fig flpldige t Dpfatfighed og Forbrydelfer og 1 
vandre til pan: Tugthuus; 18 Familier flyttedes til Randbol Hede i Veile 
Antallet af ve tilbage leyne Solonifter udgforde faaledes ¢ Maret 1768, efter 2 
Atlas, 4de Bind, ©. 513 ff., fun 49 Familier med 241 Perfoner, (efter Carf 
Bemarkn. ©. 58 dog fun 233), ber ware bofatte i de to forfte anlagte Bye 
Alheden, Havredal eller Frederifehede og Gronhoi eller Frederifspei, Hor 
andre foran anferte Steder fenere ere udfipttede. Folfemangden har vel ſiden 
t ftadig Ziltagen, medens Belftanden derimod iffe fynes famtidig at have 
Fremſtridt (fee oftneonte Strift af Paftor Carftend). Paa Alheden midt in 
be to oprindelige Colonter Frederikshede og Frederifshoi opfortes Aar 
Brederifs Kirke, uden Taarn 9 Ovelvinger. Bed famme bleve | 
Golonigaarbe anlagte. En Tidlang boede i Hover af be nævnte Coloniby 
theologiſt Candidat, fom foreftod Pradifeembedet, imedens den lutherſte P 
Nabofognet Torning og ben reformeerte Proeft i Fredericia beſorgede Commur 
refpective efter den Iutherfe og reformeerte Ritus, efterfom de Indvandrede 
Lutheranere eller Reformeerte. Skjondt den reformeerte Pret vevblev at fi 
jor fine Troesbrodre tif 1808, fit beg allerede 1764 Ungareren Oswald 
ordineret Mand bet lutherſte Preefteembede, og boede LOV/e Aar i Frevderif 
1773 ftfentede Kongen be omtalte tvende Colonigaarde ved Kirten til en P 
gaard, fom Stedets anden Praft 1774 drog ind t. Alle Bebverne af Gogn 
nu Lufheranere. Kirkeſproget var tidligere ubdelutfende Tydſt; men ved | 
Refolution af 19de Marts 1856 er det nu beftemt, at det flal vere afverlende 
vg Danſt. Bed Frederifs Kirke har Paftor Carftens anlagt en fille Plantag 
nemmelig af den af bam faa dfervt forfyarede Rodgran, ifr. Paftor Car 
Bemeerin. over Heden og dens —— Kbhon. 1844). 

Foruden be ovennevnte Colonier paa Alheden anlagdes vel ſamtidigt d 
flere mindre Coloniſteder paa Hederne i ſydligere tilgrendfende Sogne, de 
neften alle bleve befolkede med danſte Beboere. 

Paa Grandſen af Frederiks, Torning og Vium Sogne ligger Alhedens 
ſamlede Plantage, ogſaa kaldet Kongeſtoven, beftaacnde af de 3 til forfEj{ellige 
anfagte Dele: Gtendalé Plantage (540 Thor. Land), ben ftorfte og mee 
tyftede, alt paabegyndt 1789; Ulvedals Plantage (350 Tor. Land), paabe 
1796, og Srederifg> eller Havredalsplantage (340 Tor. Land), ferft paabe 
1824. G@ranen er det Lre, der bedft ſynes at funne tilocenne fig til WLh 
Clima vg Sorbbund, og dette findes her t god Fremvert; oat flienne Birk 
Yerfetreer feer man her, hvorimod Kyrren ſynes altfor ftettt paavirfet af : 
bundens Beſtaffenhed. 3 Stendals Plantage (i Torning Sogn) ligger Skov 
gaarden Stendalgaard, omgtvet af grankledte Bakker. 


Karp Sogn. 391 


Sarup Sogn, Annex til Frederiks Sogn, omgivet af dette, Tor. 
ning Sogn, Hids og Fjends Herreder famt Ringfishing Amt. irfen, 
ded Sognets Nordveftgrendfe, 3 M. f. v. —* Viborg. Arealet, 
4680 Zor. Land, horer til Alhedens ſtore Slette, men er gjennembraget 
of forffjellige Dalftrgg. J disfe findes 3 forftjellige Halgh (Aarevad- 
Aa, Haller-Aa 09 Vallebef-Aa), alle med Udlob i Narup-Aa, 
ber banner Gognets Grendfe mod Ringkjobing Amt; over Aaen forer 
Rarup-Bro paa Landeveien fra Biborg til Hammerum Herred. Bed 
disſe Aner, navnlig ved Karup⸗Aa, findes Engftrefninger, ber i ben 
ubere Lid ere bethdelig forbedrede og udvidede ved Vandledninger. Hit. 
327, 2d. A. og E. og 34, To. Vee. 

3 Sognet: Byen Rarup med Kirke, Sole, Vandmolle og 
ro veb Landeveien; Vallebet med Slole, Bogelund, Stordal 


4 Mailund ere Benevnelfer paa mindre Gamlinger af Beboelfer. 


dalt i Sognet 15 G. og 15 H. 

Sndvaanere: 200. Hovederhvervet er Jordbrug. J Rarup-Aa er 
lint Fifferi; Her fanges ferdeles ftignne Bokorreder (Foreller). 

Sognet hoörer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſegnet; Zdie Vgkos. Amtets GOde Legd. Kirken tilhorer tvende Gaards 
mend i Sognet. 


Karup Kirke ex i hiſtoriſt Henſeende meget merkelig. Den bed i den 
latholſte Tin St. Marie eller Bor Frue Kirke og var ftor og anfeelig, udvenbdig 
iret med Bly, indvendig forfpnet med fore murede Hvalvinger, prydet med et 
fet Taarn og Spiir. Grunbden til, at ber midt paaHeden funde reife fig en faadan 
Kitkebygning, var den tilfeldige Omftendighed, at Gtedet var fommet i Ry for 
Helighed. Karup var nemfig t Middelafderen et beromt Balfartfted, hvortil 
qiiegrime og Syge firommede fra alle Ranter, og rige Gaver af forffiellig Art til- 
sde derfor Rirfen i Mengde; faaledes flienfede en AdelSmand Ses Oute og hans 
fme Margrete 1486 til famme en ſolvforgyldt Kalk, fom Rong Frederif WL. 1652 
ombyttede meb ben nuverende og indfendte til det af ham oprettede Runfifammer i 
tiebenbavn. Oprindelſen til disje Balfarter lal have varet et foregivet Mixakel: 
m Blind, fom ifelge en Drom toede fig t et Kildeveld ver paa Stedet, fil ved 
at paakalde Somfru Marie fit Syn igien, hvorpaa ber forft opferted et Capel og 
ſenere en Rirte tif Wre for Undergjererinden. Men med Overtroen ftod og faldt 


egſaa denne Kirke; efter Katholicismens Ophor falot den efterbaanden fammen, 


Mt ene Stykke af Taarnet ftprtede ned efter bet andet, indtil Commerceraad Steen 
Sergenfen til Aundberg henimod Midten af forrige Aarhbundrede lod Reften af 
Zaarnet nedtage tiligemed en ftor Deel af Kirten og vet Ovrige tftandfette, faa 
at ben nuverende Rarup Rirfe fun er en ringe Levoning, beftaaende af 3 Ovals 
vinger, af den gamle beromte , Bor Frue Kirke i Karup,“ medens dens fordums 
Prpdelfer ere abt littede paa forfifellige Steder. At Karup paa Grund af Fors 
anforie gamle Dage har veret en anfeelig By, er utvivlſomt, ſtjondt ve Beret⸗ 
ninger, at ben Har veret en Kjobſtad, og at ber unbdertiden ere holdte Herredage, 
mage anfeesd for upaatidelige. Derimod er det vift, at Karup har havt fin egen 
dirkeret indtil 1637, da Kong Chriftian IV. lagde Karup⸗Birk under Lysgaard⸗ 
derredsthing. J D. Atl. ſiges om Karup, at vet „er nu en liden, fattig eg usſel 
andsby, omringet med bare Hede og Moſe iſtedetfor de deilige Skove, fom Egnens 
Ravne (ifr. ovenfor Bogelund, Mailund) viſe, at der i forrige Tider bar veret; 
ille desmindre har beg Stedet endnu fine Juvighede i de mange Vandſtromme, 
Cm forfrife denne terre Egn.“ (Sfr. foruden DO. Atl. IV. S. 482—6, hvor der 
handles udferligt om bette Sogn og Kirken, Kirkehiſt. Saml. II. S. 28—29, 38 og 
Sifotien om Peder Smid og Aer Bonde fammefteds GS. 326 fg.) 

Karup Sogn var tidligere Anner til Torning Sogn, indtil det ved Fal. Reffr. 
af I7be Auguft 1787 Henlagdes til Alhedens eller Freverits Sognekald. 


392 
Hids Herred, 


pet fydligfte t Viborg Amt, omgives af Lysgaard Herred famt Ringkjob 
og Standerborg Amter. Herredets Fladeindhold udgijor omtrent 42/, 
Miil. Hervedet, der fydfra t nordveſtlig Retning gjennemffjeres 
Graa⸗ eller Grathe-Hede er, med Unbdtagelfe. af enfelte Bakker, hvo 
Tandffon Bavnehpi naaer en Heide af 322 Fod, temmelig jer 
og SorbSmonnet beftaner for fterfte Delen af Gand, byppigt n 
Ahl til Underlag. Af Sfove findes c. 460 Tor. Land, hvoraf 169 T 
Land Fredifov. Htk. c. 905%/, To. W. og E., 5i/,g Zo. Skſt. 
141/, Tb. Mf. Indvaanernes Antal ved Folfetellingen i 1855 | 
4531. J geiftlig Henfeende banne Lysgaard, Hids og Houlb 
Herreder eet Provfti under Aarhuns Stift; Svoſtrup Gogn er An 
til Gronbek Sogn i Lysgaard Herred. 


Seerup Sogn omgivet af Annexfoguet Lemming, Seiling og Sind 
Sogne famt Lysgaard Herred. Kirken, nordlig i Gognet, 3M. f. 
Biborg. Arealet, 3025 Cor. Land, hvoraf ubethrelig Skov, ber 1 
er Fredffov, er, navnlig i ben fydveftlige Deel (Tandffov Bani 
hoi), noget bafket, forovrigt fladt, med betydelige Hedeftrefning 
Hinge-So Tigger paa Nordgrendfen mod Lysgaard ver P 
— ieee Grendfe et Aalpb. Ht. 88*/, To. A. og E. 
Al 4 ° ° 
3 Sognet: Berne Geerup med Kirke, Preftegaard og Ske 
Reesdal og Tandſkov; nogle Gaarde og Hufe under Benevnel 
Hogdalshuſe, Holmgaarde; Gone Nygaard og Holm Var 
motte. Salt t Gognet 25 G. og 21 H., hooraf 6 G. og 17 
udenfor Berne. 

Indvaanere: 320. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Holmgaa 
holdes i Sunt og Septbr. Markeder med Tre, Korn, Kreaturer 
hjemmegjorte Toivarer. 

Sognet horer til Lysgaarb og Hids Herreders Jurisdiction (Hor 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtftuediftrict og Cilfeborg Lcegediftri 
Sdie Vgkos. Amtets 149de Legd. CEognet udgjgr i Forening nu 
Wnnerfognet een Commune. Kirken cies af Cognebeboerne. Til Paftora 
ex henlagt 3 Legater, nemlig bet ftore Fiſcherſte, bet minbdre do. 
Provft Hoafs’s, hvoraf Renterne udgjore aarlig refp. 9O Rd., 22 9 
21 Sf. 09 4 Ro. Preeftefaldets Reguleringsfum er 716 Rod. Pree 
gaarden8 Areal er c. 70 For. Land Ager, omtrent ligefaameget He 
ubethdelig Skov, af Htk. c. 57/, Tb. 


Seerup antages i D. Atl. at have Ravn af en lille So midt i Byen, faa 
bend Navn oprindelig har veret Gerup eller Sotorp. Kirken Har Taarn og 
ret ſmuk faavel indvendig fom udvendig, Paget af Muurfleen, men udvendig, x 
lindtagelfe af Zaarnet, deekfet med titpa ne Rampefteen. Den flal i forrige A 
hundrede Sere ombygget af Chriftian de Rider til Allinggaard. 


Lemming og Evoftrup Sogne. 3938 


Lemming Sogn, Annez til Seerup Sogn, omgivet af dette, Svo⸗ 
frp, Gjsdvad og Seiling Sogne famt Lysgaarb Herred. Kirken, veft- 


' fig i Sognet, 31/, M. ſ. ſ. o. for Biborg. Arealet, 3351 Tor. Land, 
ert bet Hele fladt, flere Hede⸗ og Kjœrſtrekninger, fandmuldede Ager- 
jorder. Baa Sogneté veftlige og nordlige Grendfe et Aalob. Htk. 


1114), 2D. A. og E. 

J Sognet: Byerne Lemming med Kirke og Skole, og Nisſet; 
SG. Nygaard. Balt i Sognet 39 G. og 32 H., hvoraf 12 G. og 
26 H. udenfor Berne. 

Sudvaanere: 538. Foruden YJordbrug, ber er Hovederhvervet, 


have Beboerne nogen Affetning af Toro. 


Kirken, ved Sognets Vitgrendfe, 4 


Sognet Hyrer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 3die Bgfds. Amtets 148de Legd. Kirken eies af Sognets 
Bebvere. Sognet er deelagtigt i be under Hovedfognet anferte Legater. 


Om Lemming Rirfe gielder det Samme, fom ovenfor et bemeerfet om Hoved- 
ſognets Kirke. Da D. Atl. udfom, var den uden Taarn. 


Evoftrup Sogn, Anner til Grenbe! Gogn i Lysgaard Herred, 
omgivet af dette, Gjsdvad og Kemuming, Sogne famt Sfanderborg Amt. 
. |. f. 0. for Viborg. Arealet, 


65675 Tor. Land, hvoraf 169 Tor. Land Fredffov, er noget bakket, med 


Cngftrefninger benimod ben paa Sjtgrendfen Ipbende Gudenaa. 
dorderne ere for ftprfte Delen flarpfandige; mod Veſt Hedeftretninger. 


doruden flere mindre Aner, ber Have Udlsb i Gudenaa, findes paa 
Sognets Nordgrendfe Alling-Aa. Landeveien fra Viborg til Skander⸗ 


its gies Gognet. Hik. 1711/, To. A. og E., 5 Cor. Skſt. og 
ig 2D. . 

JI Sognet: Berne Svoftrup med Kirke, Stole og Kro ved Landes 
beien, famt Forge over Gubenaa, Dalsgaarde, Rebel, Graus 
bale, Borup, Asminde; Hovedgaardsparcellerne Alling gaard, 
af Htk. c. 184/, To. A. og E., to Th. Skſk., og Alling ffovgaard, 
 18', To. Htk. A. og E., c. 4 Tor. Skſt.; Hovedgaarden Grau- 
ballegaarb, af c. 20, To. Htk. A. og E. og %, Tr. Skſt.; 
Gone Nebelgaard, Borupgaard, Borupholm; Alling Vand— 
mglle. Salt i Sognet 34 G. og 109 H., hvoraf 12 G. og 89 H. 
ubenfor Byerne. . 

Indvaanere: 820. Jordbrug er Hovederfivervet. Sognets Tegl- 

berfer producere aarlig c. 600,000 St. Steen. 
_ Sognet horer til Lysgaard og Hids Herreders Jurisdiction (Herup 
i Lysgaard Herred), Viborg Amtftuediftrict og Silkeborg Legediftrict ; 
ddie Vatds. Amtets 146de Regd. Kirken tilborer for Storſtedelen 
Sognets Beboere. . } 

Allinggaard lal oprindelig have veret en Ladegaard til Alling- Rlofter i 
Grenbet Sogn; i nyere Tider er Gaarden og dens Marker famlet af nogle Bender: 
aarde, der faldtes Aémildgaarde. Forsvrigt forefommer allerede i Valdemar I1.'s 

ordebog Aluyng“ under Hids Herred. Da D. Atl. udtom, tilhorte Gaarden 
Chriftian de Fiſcher, fom i meget fang Tid var dens Eler; han eiede tiflige Grau 
allegaard, Bindersleogaard og Setlgaard. Efter fam nevnes Generaladjutant 
Rajor de Poulfon fom Eier. Ber Slutningen af forrige Aarhundrede blev Hoved- 
gaarden udfipffet i be to ovenanforte Parceller. 

Alling Melles ſtionne Beliggenhed er med ſterke Farver frembevet af Mol⸗ 
beh Rorviſt Tidser. f. Hiftorie, etc. II., S. 602 Ff. 


394 Giodvad og Balle Sogne. 


Grauballegaard er oprettet af 4 Gaarde i Grauballe By og tilforte 
Tid Niels Bendelbo, fom Pienfede et Legat til Gognets Fattige og ligger begr 
i Svoftrup Kirke. Da DO. Atl. udfom, laae denne Gaard under Allinggaard, 
bar ſiden faaet fin egen Gier. 

Gfter D. Atl. flal der paa en Hot, kaldet „Capelhoi,“ imellem Allingg 
0g Alling Melle fordum have ftaaet et Capel eer en lille Kirke, Hvori der 
Reformationen nogen Tid blev preevifet. 

Gjedvad Sogn omgivet af Annerſognet Balle, Seiling, Lemming 
Svoftrup Sogne famt Slanderborg Amt. Siren, oſtlig i Gog 
41', M. f. f. o. for Viborg. Arealet, 3346 Tor. Land, er i den 
lige Deel meget baffet. Sorderne ere deels ffurpfandige, deels m 
janbede. Store Lyngſtrekninger. Gilfeborg Langſo, der tillige b 
ti! Sfanderborg Amt, ligger ved Gognets Syrgrendfe; og Guden 
over bvilfen Refenbro forer til Sfanderborg Amt, bergrer forſt 
Biborg Amt og fortfetter fit Lob mod Nord ved Gognets sSitgreen 
Landeveien fra Viborg til Sfanderborg pasferer Gognet. Htf. 65%/, 
A. og E. og 11/, To. Mſt. 

J Gognet: Gjpdvad Kirke; Bherne Gjodvad med Pra 
gaard og Sfole, Refenbal med Vandmolle; Gd. Mfter-Keilft 
med Dampbrendveri. Jalt i Gognet 23 G. og 48 H., hvoraf 16 
cg 31 H. ubdenfor Bherne. 

Indvaanere: 405. Jorbbrug er Hovederhvervet. Desuden fier 
Erhverv ved Pramfart, Fifferi og Biavl, famt ved bethdelig Torveaf 
ning. 3 Gognet er et Teglverf, der producerer aarlig c. 550,000 ° 
Muure og Tagfteen. 

Sognet herer til LySgaard og Hids Herreders Surisdiction (Hs 
t Losgaard Herred), Viborg Amtjtuediftrict og Silkeborg Legedijt 
ddie Vgkos. Amtets 150ve Legd. Sognet udgjor med Annexfognet 
Commune. Sirfen tilhgrer Beboerne i Cognet. Cn Portion, 
33 Rd., af det ftore Fifcherfle Legat, ubbeles til Trengende i Paftori 
Preeftefaloets Reguleringsfum er 588 Rd. PBreeftegaardens Areal ud 
65 Tor. Land Ager, 51, Th. Land Eng, 9O Tor. Lanb Hede, af . 
€. Db xd. 

Gjedvad Kirke har Taarn, fom tilligemed Choret er Hoelvet; Stibes 
Brevdeloft. Baade t Choret og { Taarnet findes Vegravelfer, hvori mangfo 
Rifter, flore og ſmaa, benftaae. Kirken er 1755 iftandjat af Chrifttan de Fife 
Allinggaard. 

Rale Sogn, Annex til Gjsdvad Sogn, omgivet af dette, Fun 
Rragelund, Sinding og Seiling Gogne famt Sfanderborg Amt. Mir 
nortlig i Eognet, 4 M. f. for Viborg. Arealet, 5260 Cor. & 
hvoraf ubetyrelig Skov, per iffe er Fredffov, er fydoftlig i So 
baffet, med fantede, beg enfelte Steder ogfaa leerblandede, Sor 
Paa Sognets Shyrgrendfe ligger Gilfeborg-Langfe, der ti 
borer til Skanderborg Amt. Ved Sognets fyolige Grendfe li 
endbidere ben til Cfanberborg Amt herende Orn-So. Pua Sog 
Nordgrendfe en mindbre So (Gub- Sy). Hovedlandeveien fra R 
fjpbing til Aarhuus paéferer det fyroftlige Hjorne af Sognet. 
128%/, Tb. A. og EC. cg 14/4. Ud. Mſt. 

J Eognet: Balle Kirke (med Taarn og Hvelvinger), Bh 
Balle med Sfole, KRjersgaard med Vandmoglle, Hvoinning) 
Oſter-Bording; negle Gaarbde og Hufe under Benewvnelfen Bef 


Balle, Sriling og Sinding Cogne. 806 


Sorbinggaarbe, Overgaarde; Gd. Vefter-Reilftruyp, af 15%/, 
a>. HE. Balt i Sognet 37 G. og 77 H., hooraf 21 G. og 65 H. 
udenfor Byerne. 

Subdvaanere: 752. Jordbrug er Hovederhoervet; desuden noget 
Fiſteri og Biavl. Sognets Tegloerfer producere aarlig c. 800,000 Sit. 
Nuurjteen. - 

Sognet hoerer til de famme AMbdminiftrativ-Anddelinger fom Hoved- 
fognet; Sdie VBgts. Amtets 145de Legd. Kirken tilherer Gognets 
Beboere. Gognet har Andeel i den under Hovedfognet anferte Legate 
portion. 


Seiling Sogn omgivet af Annezfognet Sinring, Balle, Gjodvad, 
femming og Geerup Sogne. Kirken, veftlig i Sognet, 31’ Mt. f. for 
Riborg. Arealet, 1702 Tor. Land, hvoraf ubetydelig Sfov, der iffe 
er Fredſtov, er norblig oq fodlig i Sognet noget baffet, med fandede 
eg fandmulbdede Sorder. Paa Sognets Shogrendfe findes den til Balle 
Eogn Hyrende mindre Sg (Gub-Sg). Htk. 751’, Th. M. og E. 

J Sognet: Byerne Seiling med Kirke, Preeftegaard og Sole, 
Chftrup; nogle Gaarde og Gute unber Benevnelfen Bjornholt— 
bufe. Salt i Sognet 22 G. og 27 H., Hvoraf 11 G. og 20 H. 
ubenfor Bherne. 

Sndvaanere: 293. Hovebdcrhvervet er Rorbbrug. 

Cognet horer til Lysgaard og Hits Herreders Jurisdiction (Horup 
i Lysgaard Herred), BViborg Amtftuediftrict og Silleborg Lcegeviftrict ; 
die Vofos. Amtets 147de Legd. J Forening med Annexet Ginding 
udgior Cognet een Commune. Kirken eies af Cognets Beboere. Til 
Sognet er henlagt en Portion, ftor 33 Rd., af vet Fifcherffe Legat. 
Desnden tilligemed Annexfognet et mindre Legat. Preeftefaldets Regus 
leringsſum er 676 Rd. Preftegaardens Areal urgjer c. 180 Tor. 
fand, hvoraf c. 70 Tor. Land ere opdyrkede, c. 10 Thr. Land Kratffov, 
Reſten Hede, af Htk. c. 6 Xr. 


- Veiling Kirke Har Taarn, Shoret hvalvet, Stibet med Braddeloft; den beſtrives 
fom lys og ret net. 


Sinding Sogn, Annez til Seiling Sogn, omgivet af dette, Seerup, 
Rragelund og Balle Sogne famt Lysgaard Herred. Kirken, mivt i 
Cognet, Bo M. f. for VBiborg. Arealet, 1656 Tor. Land, hvoraf 
ubethrelig Ege- og Hesſelſtov, der iffe er Fredifov, er noget baffet, 
med fandet og fandmuloet Jordsmon. Hik. 68°%, Td. A. og E. 

J Sognet: Byen Sinding med Kirke og Skole; Gone Somoſe 
og Sinding-Oſtergaard. Salt i Sognet 18 G. og 24 H., hvoraf 
7G. og 21 H. udenfor Byerne. 

Sndpaanere: 252. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
Iegnet Zdie Vgkos. Amtets 151de Legd. Kirken eies af Gognes 
eboerne. 


Sinding Kirke har Taarn, Choret hvalvet, Skibet med Braddeloft; den er 
Roget mork og meget fille. 


Sragelund Sogn omgivet af Annexjognet Funder, Sinding og Balke 
Sogne famt Lbsgaard Herred, Ringtjobing og Skanderborg Amter. — 


7 
- 


396 Kragelund og Funder Gogne. 


Stirfen, pftlig i Gognet, 3°/, Mt. f. for Viborg. Arealet, 18,397 FM 
Yand, hvoraf c. 350 Tor. Land Slovo (Steenbholt of Bands SF. 
ber iffe er Fredifov, er for ſtorſte Oelen fladt, med nogle hoie Punt: 
ſydlig og norbdveftlig i Gognet og ftore Hedes og Mofeftrefnings 
Wgerjorderne ere deelS mulblerede med Leer og Gruus til Underla 
deels ſandede og ubethdeligt mulbede med Sandunderlag. J Gogr 
ligger Boelling= (eller Bolund-) Gg, hvoraf en mindre Deel Hor 
til Funder Gogn. Herfra og paa Beftgrendfen lober Karup⸗A 
Htt. 1007/, To. A. og E. og 31/, To. Mſt. ; 

J Gognet: Byerne KRragelund med Kirke, Preftegaard og Skol 
Refshale, Malmhgibufe, Steenholt, Skygge, Engesvar 
med Skole; Colonibyerne Chriftianshgi med Sole, Frederik: 
mofe, Frederiksdal, Neder-Juliane, Over-Julianehed 
Frederiksverk; Gone Charlottenlund, Kloſterlund, Elbe 
gaard; Klode-Molle (Vandmolle), Kro og Poſtbefordringsſtatic 
ved Landeveien mellem Viborg og Horſens. Jalt i Sognet 4 G. 1 
64 H., hvoraf 29 G. og 50 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 656. Foruden Jordbrug, fom er Hovederhverve 
have Beboerne ikke ubetydeligt Erhverv ved Kulbrending af Moſets: 
og ved Salg af Garverbark og Torv. Desuden nogen AUAffetning 
Bor og Honning, ſamt af Crearbeider og uldbundne Barer. 

Sognet hgrer til Lysgaard og Hids Herreders Gurisdiction (Herr 
i LhSgaard Herred), Viborg Amtftuediftrict og Silkeborg Legediſtric 
Sdie Vgkos. Amtets 144de Legd. J Forening med Anneret dann 
Sognet een Commune. Kirken tilhprer Sognets Hartfornseiere. Preeft 
faldetS Reguleringsfum er 628 Rd. Preeftegaardens Areal er 132 Td 
Yand, bvoraf 75 br. Land Ager, 24 Tor. Land Sfov, Reften Hed 
af Htk. c. 21/, Xd. 

Colonibyerne Over-Julianehede og Frederifsverf hore med Henſt 
til Kirke-og Sfolevefen til Bording Sogn i Ringkigbing Amt. 

Kragelund Kirke er bygget af tilhugne Kampeſteen, med et lavt Taarn 
Muurſteen; den har fun Hvelving over Choret, forovrigt Braddeloft. 

De ovennevnte Colonier ere anlagte famtidig med be foran ved Frederi' 
Gogn nevnte (f. G. 390). Da D. Atl. udtom, fandtes oft for Kragelund gz 


Rubera af et Jagthuus fra Kong Frederif 11.°6 Tid, kaldet ,RKonghuusbal,” ¢ 
ved Engesvang Levninger af en Rirte. 


Funder Sogn, Annex til Kragelund Sogn, — af bette c 
Balle Sogn famt Sfanderborg Amt. Kirken, sftlig i Gognet, 41/, D 
|. for Viborg. Arealet, 7986 Cor. Land, hvoraf endeel Kratſtov (Hs: 
bylunde Krat, Krat ved Funder By), er veftlig i Gognet, fladt c 
pftlig mere baftet; ftore Hebde- og ofeftrefninger, famt fanbed 
lerede oa mufldlerede Ugerjorder med Gand, Leer og Gruus til Unde 
fag. od Veſt findes paa ftore Strefninger Mtyremalm. J Sogn 
ligge Knud⸗-So, Ulv-So og envecl af Bolling-So, hvoraf be 
ftprre Deel horer til Hovedfognet. Ved SGognets fydoftlige Grend 
[gber en Ma, der udfpringer midt i Sognet. Hovedlandeveien fra Rin: 
fjobing til Aarhuus pasferer Gognet. Htk. 95 Tor. A. og E. 

3 Gognet: Bherne Funderfirkeby med irke og Sole 
Funderby og Paarup med Kro; Hovedgaarden Geilgaard, « 
Htt. c. 12 Tor. med ialt 680 Tor. Land, hvoraf 300 Tor. Land Ager 


Sunder Sogn. Sal Sogn. 897 


60 Zor. Lanb Eng, 100 Thr. Land Sfov, 220 Thr. Land Hede; 
Gone Ellinggaarde (3 G.), Tollund, Moeslund og Abild- 
ftoo. alt i Sognet 36 G. og 46 H., hvoraf 17 G. og 39 H. 
wenfor Byerne. 

Sndvaanere: 495, Hvis Hovederhvero er Bordbrug. Desuden 
Afjetning af uldbundne Varer, Crearbeider, Garverbar! og Toro, famt 


«Bor og Honning. 


Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
foguet; Sbie Vgkds. Amtets 143de Lego. Kirken tilhsrer Hartforns- 
eierne i Sognet. 


Funder Kirke er heelt igiennem hoglvet, men har intet Taarn. Gn aaben 
Lbegravelſe i Kirkens veſtre Ende, hvori henſtode nogle Kiſter med Lig af Seil⸗ 
gaards Eiere, er nu nedlagt, og Pladſen anvendt til Kirkeſtole. 

Bi Seilgaards Eiere nevner D. Atl. Etatsraad og Amtmand Seerup, hans 
Crigerfon Suftitsraad og Landsdommer Heug og Chriftian de Fifer. 3 Maret 1854 
bleo benne Gaard fiebt for 51,000 Rd. af den nuverende Cier. 


Houlbjerg Herred, 


ydoſtlig i Amtet, omgives af Lysgaard og Middelſom Herreder famt Ran⸗ 
bers, Aarhuus og Sfanderborg Amter. Herredets Fladeindhold er c. 40] 
Mile. Overfladen er i det Hele temmelig baklet; Jordsmonnet afvezler 
fra Gand til Leer i et temmelig godt Forhold. Herredet er vel for- 
lmet med Skov, hvoraf 682 Thor. Land er Fredffow. Htk. 22175/, Xb. 
A. og E., 299/, To. Stff. og c. 423/, To. Mſt. Indvaanernes Antal ved 
dolketcellingen i 1855 var 5479. F geiftlig Henfeende danner Houl- 
berg Herred i Forening med Lysgaard og Hids Herrebder eet Provfti 
under Aarhuns Stift. | 


Sal (Sahl) Sogn omgivet af Annerſognet Gullev og Veierslev Sogn 
famt Middelſom og Lysgaard Herreder. Kirfen, omtrent midt i Sognet, 
2, M. f. o. for Viborg. Arealet, 4289 Tor. Land, hvoraf 40 Xr. 
Land Frepffon (Gudenlund), er i Sognets Midte famt mod ft og 
Sydoſt noget batfet, af deel fanbdet, deels fandmuldet Jordsmor. 
Sudenaa, ber i en Halvbue begrendfer Sognet mod Sydveſt, Belt 
og Nordveſt, banner her ftore Kjer- og Mofeftvetninger; en mindre 
ome Hoved career Friisholt. Htk. 1551/, To. A. og E., 2/4 Tb. 
Cur, o 41/, dD. iſt. 

J Sognet Byen Sal meb Kirke, Preeftegaard og Skole; Hoved⸗ 
prarden Friisholt, af Htk. 447. Tr. W. og &. og 17, Ld. Skſt.; 

kibelundgaarde; Gdne Bredholt (af 11 Tor. Htk.), Vinkel⸗ 
holm (af 10 Zor. Htk.), Tinggaard; Skibelund Vandmolle; 


398 Cal, Guiles og Hvorslev SGogne. 


Fergehuus paa Veftgreudfen (Langée-Ferge over Gudenaa til Hoi 
Sogn). alt t Sognet 25 G. og 37 H., hvoraf 11-G. og 2 
udenfor Bverne. 

Sndvaanere: 490. Hovebderhvervet er Sordbrug. Desuden Gr 
ped Uldbindert, PBramfart og Terveproduction. Fiſteri drives, 
dog meejt til eget Forbrug. 

Gognet horer til Lysgaard og Hids Herreders Jurisdiction g 
Sogn i Lysgaard Herred), VBiborg Amtſtue- og Legediftrict; Brie 
Amtets 69de Legd. Sognet udgjor med Anneret een Commune. K 
er Privateiendom. Preftefalvets Reguleringsfum er 816 Rd. Yr 
gaardens Areal er 70 Lor. Land Ager, 10 Tor. Land Eng, 127 
Yand Hede, uopffjerlig Torvemoſe, af c. 7t'g Ld. Ht. 

Gal Kirke er bygget af Kampefteen, med et lille Taarn, hvori Kloktken bx 
aj Treverf med Zinftag. J Kirfegaardéviget er indfat en Runefteen. (EK 

Hovedgaarden Friisholt hed tivligere Ormſtrup eller Vormſtri 
tilfferte Rong Frederif 11., fom 1579 mageffiftede den bort til Hans Sot 
Lindenov for to Gaarde i Tyrftrup Herred, men 1581 fif den igfen tilbage t 
med Mftergaard fra famme AdelSmand for Hundslund-Rlofter. 1639 overlon 
Ghriftian lV. Gaarden i Feefte til fin Hoffoureer Maturin du Pont. SGiden ble 
folgt til Greo Mogens Frits, ved hvem den har faaet fit nye Navn, men 
ſnart atter ſtilt fra de grevelig friisſte Befiddelfer; og fenere Har ben ofte ſtifte: 
Bredholt er en Afbyggergaard fra Friisholt, der nu er en felvftendig Cie 


Gullev Sogn, Annex til Sal Sogn, omgivet af dette, Veie 
og Gjerning Sogne famt Middelſom Herred. Sirfen, midt i So 
2''g M. ſ. o. for Viborg. Avealet, 2692 Tor. Land, hvoraf ubety 
Egeſkov, der iffe er Fredifov, er flere Steder balfet, med fandet 
fandmuldede Agerjorder. Flere minvre Weer findes i Sugnet. Gude 
[ober ved Gognet3 nordlige Grendſe; en Bro over Aaen til Hjer 
Sogn. Ht. 1237’, To. A. og E. 

J Sognet: Boerne Gullev med Rirke 09 Slole, Bogeſko 
Noddelund; nogle adfpredt liggende Hufe under Beneonelfen K 
hede. Salt i Sognet 27 G. og 30 H., hvoraf 6 G. og 19H. 1 
for Berne. 

Indvaanere: 378, der, foruden Jordbrug, fom er Hovederhve 
navnlig til eget Forbrug drive ubetydeligt Fiſkeri, famt have fo 
Erhverd ved Ulobinveri, Pramfart og ved Affetning af Torv. 

Sognet herer til be famme Andminiftrativ-Inddelinger fom H 
jognet; Zdie Vgkds. Amtets Tre Legd. Kirken er Privateien 


Gulleo Kirke er, ligefom Gal Kirke, bygget af Kampeſteen, med et lille 5 
af Trever! med Zinktag. Smuk Altertavle og Preedifeftol. 


Hvorélev Sogn omgivet af Annerfognet Gjerning, Aidt og V 
Sogne famt Middelfom Herred. Rirfen, mivt i Sognet, 3 M. o. 
for Biborg. Arealet, 3245 Tor. Land, hvoraf 45 Lor. Land Fredſtor 
meget baffet. Nordlig i Gognet findes Brunsbjerg, ber ev et 1 
hoieſte Punkter i Viborg Wmt Jorderne ere fandede og fanomul 
Bed Sognets Nordgrendje lober Gudenaa. Htf. 1677), To. A. o; 
a, To. Sf. og 34, To. Mee. 

J Sognet: Byerne Hvorslev med Kirke, Prefteqaard og S 
Amftrup, Vidſtrup med Sfole, Alorupgaarde; Gd. Hvors 


| Hooreler, Gjeening og Belleo Sogne. 399 


gaard; Hagenftrup Vandmeglle. Balt i Sognet 34G. og 32 H., 
eraf 8 G. og 16 H. udenfor Boerne. 

Subvaanere: 422. Udenfor Jordbrug, ber er Hovederhvervet, have 
Beboerne feerligt GErbhvery ved RNaagfart og Sfovarbeibe, famt ved 
Balen. Fifferit drives fun til eget Forbrug. 

Gognet horer til Frijfenborg- Faurffono Birks Jurisdiction (Ham- 
uel}, Viborg Amtftuediftrict og Frijfenborg Legeviftrict; 4de Batre. 
Intets 74de Legd. Med Annexet danner Gognet een Commune. 
Snfen tilhorer Frijfenborg Grevffab. Preeftefaldets Reguleringsfum er 
1428 Rd. Preeftegaardens Areal udgigr, foruden et Moſeſtifte og nogle 
wugbatfer, 81 Tor. Land Ager og 6 Zor. Land Eng, af c. 88/, To. Hit. 

Pvorsſlev (i D. Atl. Horslev) Kirke beſtrives i den foreliggende Beretning ſom 


a ſerdeles ſmuk og vel vedligeholdt Kirke, med Taarn og ſtjonne hoie Hvcelvinger, 
cjiert deels af Muurſteen, deels af Kampeſteen. 


Gjerning Sogn, Annex til Hvorslev Sogn, omgivet af dette, 
Guillen, BVeierslev og Aint Gogne famt Middelfom Herred. Rirfen, 
mitt i Sognet, 23/, an. jf. o. for Biborg. Arealet, 3778 Tor. Land, 
ſeeraf noget Skov (Vorridsglund), der iffe er Fredffov, er noget 
balfet, beg minbre end i Hovedfognet, fandet og fandmulbet Jordsmon. 
fangs Sognets Nordgrendfe Igber Gudenaa. Htf. 1873/4 Td. 
Hog ©. og 31/, Tb. Slkſt. 

3 Sognet: Byerne Gjerning med Rirke og Sfole, Danſtrup, 
Sorridss og Tind; Hesfelbjerggaarde, Stertjergaarde. 
dalt i Sognet 36 G. og 41 H., hvoraf 4G. og 23H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 527, Hvis Hovederhverv er Sordbrug. Ligefom i 
hevedſognet have Beboerne desuden ferligt Erhverv ved RKaagfart, 
Shvarbeide og Biavl. Fiſteri vrives tun til eget Brug. J Sognet 
2 Zeqloerter. 

Sognet herer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
foqnet ; Ave Bgfos. Amtets 73de Legd. Kirken tilbgrer Grevflabet 
zrijſenborg. 

_ Gjerning Kirke ex ligeſom Hovedſognets Kirke meget ſmuk, med Taarn og 
tine Ovelvinger, ber dog ere noget lavere end i Hvorslev Kirke. Den blev 


18st underfaftet en DHovedreparation af Grev Frifs tif Frijfenborg, fom ved denne 
deilighed tillige ffienfede en {mutt malet Altertavte dertil. 


Belles Sogn omgivet af Houlbjerg, Aidt og Hvorsleb Sogne famt 
Riddelfom Herreb og Randers Amt. dicten, veftlig i Sognet, 3%/o M. 
“fo. for Biborg og 21/4 M. f.v. for Randers. Arealet, 4844 Cor. 
“ind, ev ujevnt, med fatidige Agerjorder, talrige Mofer og Lyngbalter. 
Sudenaa, ber danner Nordgrendfen, pasferes af Aabro over til 
kargaa Sogn; ved Sognets Oſtgræendſe lober Lille-Aa ud t Gudenaa. 
Dit. 2981, To. A. og E. og 414 Td. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Vellev med Kirke, Preeftegaard og Stole, Ens- 
leo, Toſtrup og Roudalgaarde; Hovedgaarden Mftergaard, der 
borer under Grevftabet Frijfenborg, Htk. 201/. To. A. og E.; Gdne 
Chriftiansh oft, Holmgaard; Over-Aarup Bandmelle; 


abrohuus ro ved Landeveien. alt i Gognet 53 G. og 52 H., 


hooraf 20 G. og 21 H. udenfor Byerne. 
Indvaanere: 692. Sordbrug er Hovederhvervet. Ved Aabro holdes 


\ 


— — a om 


* yal 


400 Belleo og Beiersled Sogne. 


i Mat og October Markeder med Hefte, Kvreg og Hunsflidsprodn 

Sognet horer til Frijfenborg-Faurffoo Birks Jurisdiction (§ 
mel), Biborg Amtituediftrict og Frijfenborg Legediſtrict; 4de B; 
Amtets Thode Legd. Sognet danner en egen Gommune. Sirfen till 
Grevffabet Frijfenborg. Preeftefaldets Reguleringsfum, 1340 Rb. 
nu noget ftgrre, idet Tienden, der for belob c. 31/o Skp. Bog pr. 
Htk., er forhgiet med neften 1/,. Preftegaardens Areal er c. 130 
Yand Ager, c. 5 Gor. Lanb Eng, c. 40 Por. Land Mofe og Longh 
af c. 137/, To. Hik. F 


Velleo Kirke ex ftor, ſmuk og vel vedligeholdt, opfert af Mtuurfleen pa 
bugne Kampefteens Grund, med Hvelvinger, uden Taarn, fom den tidliger 
bavt. Ny Altertavle. Kirkeklokken udmeerfer fig ved en ffelben Klang o 
funne bores i Randers, 2", Miil borte. . ; 

Om Hovedgaarden Oſtergaard vides Intet i den ldre Tid. Oa D 
udtom, berte den Agefom nu under Grevffabet Frijfenborg. 


Beierslev Sogn, der med Aidt og Torſo Sogne banner eet Paf 
omgivet af Aidt, Gjerning, Gullev og Gal Sogne famt Lysgaard H 
og Clanderborg Amt. Kirken, ſydlig i Gognet, 3'/, Wt. f. o 
Biborg og 3, Mt. f. v. for Manders. Arealet, 2827 Tor. | 
hvoraf 173 Tor. Land Fredffov, er i det Hele jevnt, med fandbla 
WMulbjorder; paa flere Steder Hede. BorresAa, der gjennemi 
Sognet, falder i den paa Sydveftgrendfen [pbende Gudenaa, og ¢ 
Ma (hvorover Gjel-Bro til Standerborg Amt), der ligeledes | 
i Gudenaa, danner Sognets Shbdgrendfe. Htk. 124°/, To. A. o, 
93/, Sb. Sift. og 67/, To. Mſt. 

3 Gognet: Byerne Veierslev med Rirfe, Preftegaard og GC 
og Borre; Gd. Aagaard, Katvads Vandmolle. Salt iC 
21 G. og 9 H., hvoraf 8 G. og 7 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 305. Jorbbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Frijfenborg- Faurffon Birks Jurisdiction ( 
mel), Viborg UAmtftuedijtrict og Frijfenborg Lcegediftrict; 4de V 
Amtets 72de Yegd. Cognet udgigr med Annexerne een Com 
Kirken tilhbprer Grevffabet Frijfenborg. PBreeftefaldets Reguleriny 
er 676 Rd. Preftegaardens Areal er c. 100 or. Land, 
93, Td. Htk. 


Veierslev Kirke ex flor og anſeelig, bygget af hugne Rampefteen, med et 
med Spiir, og Hvalvet i Choret, men over Skibet er lagt Breevdeloft. Dr 
endnu, ba D. Atl. udfom, en Korskirke, men den ene Floi er fenere ner 
Paugaard antager, at denne Kirfe bar bert til Veierslev-Kloſter, fom 
(Danm. Hift. 1X. S. 20) vel henleagger til Veierslev i Aalborg Stift pa 
Mors, men Hviltet forfineonte Forfatter i fin Klofterhiftorie S. 424 har viiſt, o 
rigtigere med Hofman i D. Atl. 1V. S. 427 og 463 feger i nervarende Bei 
Horevrigt er faagodtfom Intet bekjendt om dette Klofter uden Navnet; det | 
man veed, er at 1203 forefommer blandt Underffrifterne i et Document en In 
fom Abbed i, Witherslef.” Traditionen omtaler ogfaa et Klofter paa den no 
Beierslev til famme Gogn borende Landsby Borres Mart i en Eng taldet K 
engen; om bet er bet famme fom forfinennte, ex uvift. En Dam t BVeiersl 
kaldes endnu Rlofterticr. 

Paa Beiersleo Mark n. v. for Byen ved Gudenaa og BorresAa ſtal 
ſtaget en Borg faldet Jlensborg⸗Slot, fom flal Have veret beboet af en Herr 
Erik Staale, der ſagdes at have Hiulpet til Kirkens Opforelfe. 


Aidt, Borfe og Houlbjerg Sogne. 401 


Aidt eller Aigt Sogn, Annez til Beierslen Sogn, omgivet af 
dette, Torſo, Houlbjerg, Belle, Hvorslev og Gjerning Gogne. Kirken, 
fobveftlig i Sognet, 34/4M. f. o. for Viborg og 3 Mi. f. v. for Rane 
ders. Arealet, 2094 Tor. Lanb, hvoraf noget fydveftlig i Gognet 
adſpredt liggenbe Skov, der iffe er Fredſtov, er jeont, med fandmuldede 
Agerjorder; nortlig i Gognet en Hedeftretning. En Arm af Borres 
Ma bar ber i Sognet fit Udfpring. Hik. 116'/, To. A. og G. 

J Sognet: Byerne Aidt (Aigt) med Kirke og Slole, og Tunge 
lund; nogle famlet figgende Gaarde og Hufe under Benconeljen 
Aftrup og Mondrup; Gd. Galpeterhufet. Salt i Sognet 25 G. 
99 9 H., booraf 12 G. og 4 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 303. Ligefom i Hovedfegnet er Jordbrug Hoveds 
erhvervet. 

Sognet horer til be ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 4de Vgkos. Amtets 71de Legd. Kirken tilhorer Grevſtabet 
Frijſenborg. 

Aidt Kirke er bygget af Kampeſteen, med Spiir, og godt vedligeholdt. Pradike⸗ 
ſtelen er 1659 fjenfet af en Tim Clauſen, fom boede i det endnu ſäakaldte Salpeter⸗ 
haus og ber Havde indrettet et Salpeterſyderi. 

Sorfe Sogn, Annex til Veierslen S., omgivet af Aidt, Sald og 
panei Gogne famt Sfanderborg Amt. Rirfen, nordveftlig i Gognet, 
7, M. f. o. for Viborg og 3 M. f. wv. for Randers. Arealet, 
1362 Tor. Land, er i ben norbgftlige Deel et Hoiplateau, der indtager 
ever", af Sognet, forsvrigt temmelig fladt og lavt Land; fandebde og 
fanbmuldede Sorder. Gn Arm af Borre-Aa har her fit Udfpring. 
Hf. 86'/, Tb. W. of E. og 45/4, To. Mſt. 

J Gognet: Byerne Torfg med Kirke og Sole, og Futting; 
@. Torfglund, af 134, Tr. Hik., med 240 Tor. Land Ager og 
b Tdr. Land Eng; Torfy VBandmolle. Balt i Sognet 15 G: og 
b H., hvoraf 4 G. og 1 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 218, hois Hovederhverd er Jordbrug. 

SGognet borer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 4de Vgkos. Amtets TWde Legd. Kirken tilbprer Grevftabet 
Frijſenborg. 

Torſs Kirke har Taarn og er lys og venlig. Indtil 1673 var dette Sogn 
Annex til Sald. Torfolund flal fordum have veret en adelig Gaard. 


Houlbjerg Sogn omgivet af Annexfognet Granslev, Haurum, Aidt 
og Bellen Gogne famt Randers Amt. Kirfen, midt i Cognet, 4 Me. 
0.f.0. for Biborg vg 21/, M. ſ. v. for Randers. Arealet, 3680 Tov. 
Rand, hvoraf 107 Tor. Land Fredffov, ex hoitliggende; ved Lille- Aa, 
ber banner Sognets Sitgrendfe mod Randers Amt, famt ved et mindre 
Aalsb i Sogneis fydlige Deel findes Gngftrefninger; fanbet og fand- 
me Joanen. Hik. 2263/, Th. A. og E., 65/, Tb. Slkſt. og 

ig dD. ( . 

3 Sognet: Ben Houlbjerg med Kirke, Preftegaard og Sole; 
Bedftrupgaarde med Vandmolle, Kongftrupgaarde, Hags- 
bolmgaarbe, Bosbro Kro ved Landeveien. Salt i Sognet 42 G. 
eg 31 ., booraf 8 G. og 9 H. udenfor Byen. 

Inboaanere: 477. Hovederhvervet er Jordbrug. 

26 


402 Houlbjerg og Bransler Sogne. 


Sognet horer til Friffenborg + Faurffow Bais Juriestetiorn - 
tel), Biborg Wmtftuediftrict og Frijfenborg Lwegedifirict; ave 
Amtets T6de Legd. Sognet danner. med. Annerfognet een Cor 
Kirken tilherer Grevffabet Frijjenborg. Preftefalbets Reguleri: 
er 744Rd. Preeftegaardens Areal erc. 200 Lor. Land, afc. IIB T 


DHoulbjerg Kirke, der har et ftort fitrfantet Taarn, blev 1599 gjort fi 
iftandfat af Manderup Pardberg til Hagsholm. Denne Gaard tilHort 
16be Aarhundrede under Navnet Hagefted Brodrene Chriftoffer og Ersf § 
med Hvilfen Gidfte denne Familie uddede 1607. Han havde imidferti 
Gaarden til ovenneonte Manderup Pardberg, Riqsraad eg Heversma 
Sfanvderborg, fom forandrede dens Navn. Fra Familien Parsberg fom Ha 
tif ben grevelige Familie Frijé, fom nedbrod Gaarden og lagde Godſet 
Grevflabet Friflenborg. Hovedgaardsjorderne bleve deelte mellem nogle af 
oprettede Bendergaarde; ved dvisfe, der endnu benevnes efter Hagsbolm, 
den gamle Herregaardé forrige Plads med tydelige Spor ay Grave. 


Granélev Sogn, Annex til Houlbjerg Gogn, omgivet af 
Haurum og Shed Gogne famt Aarhuus og Randers Amt.. § 
fydlig i Sognet, 4'’g We. o. ſ. o. for BViborg, 3% _ M. n. v. fo 
huus og 2'/, M. ſ. f. v. for Manders. Arealet, 3065 Tor. 
er baffet, med fandet og jandmuldet Sordsmon; Sfove findes | 
fodfig fom nordlig t Gognet, Htk. 225'/, To. A. og C., 3/, Td. 
og 15°/, Bo. Met. 

J Sognet: Byerne Granslev med Kirke, Sfole og Band: 
Kuudftrup og Vrangftrup; Rofenlund (2 Y.); Hovedga 
Bidftrup, under Stambufet af jamme Navn, af Hik. 62%, 
A. og E. og 7’, To. Mſt.; Rede Vandmglle, Garver B 
molle og Boer: Vandmolle. Aalt i Gognet 31 G. og 3. 
hvoraf 11 G. og 9 H. udeufor Bherue. 

Sndveaanere: 486. Beboerne, Hvis Hovederhverv er Bort 
have ferligt Erhverv ved Sfovarbeide. 

Sognet horer til Frijfenborg- Faurffoo Birks Jurisdiction ¢ 
mel), Viborg Amtftuediftrict og Randers Leegediftrict; doe V 
Amtets Side Lego. Kirken tilhörer Vidjtrup Stambhuus. 


Gransleo Kirke ex 1766 af Juſtitsraad H. H. de Lidtenberg neeften 
opbygget med RKuppeltaarn 0g Spiir famt forfynet med HOvelvinger og § 
Begravelfe for Familien Lichtenberg. 

Hovedgaarden Bioftrup, fom udgior Stambufet af famme Navn, ligger 
mellem ffovbevorede Balfer ved den efter Gaarden beneonede Aa, Bidſtrup— 
Lille-Aa. Den beſtager af en i Aaret 1698 opfort grundmuret Hovedbygn 
3 Floie, fom rigtiqnof fun har een Ctage med Ovift, men dog er ret ‘anfeeltg. 
Beretning i DO. Atl, at Bidfirup t den tidligere Middelalder ffal have t 
Abſalons Slegt, de beromte Oviver, har Prof, T. Beder i fine Herregaardsbeffri: 
(7de Bind) viift at mangle tilftretfelig Hiemmel, og man finder forſt ſikkert hi 
Spor af Gaarden henved Mar 1500, da den tilhorte Rigsraad Prevbjorn Por 
Cen Gfterfomnrer af den beremte Rigsforftander Henning Podebuſt), fom rim 
viis bar oprettet denne Hovedgaard. Bidftrup tilherte derefter i nogen Tid Fam 
tape og fom fiden ved Giftermaal til Familien Gyldenftjerne, af $v 
olgende have eiet den: Arel Gyldenfticrne til Tim, der 1602 fulgte fom Ove 
mefter med Kong Chriftian IV.°8 yngre Broder Hertug Hans til Rusland, 
Prindfen var bleven forlovet med Czarens Datter, og dode 1603; hans Gens 
Gyloenftfernes denned Gan Arild og efter ham hans Broder Arel Golden 
Hvis Enfe Chriftenze Lindenoy beholdt Gaarden efter pee Dod, men fiden aftra 
ben til fin Datter Diegaard Gyldenftjerne, fom forft var gilt mted Generalfeli 
mefter Chriftian Friis og derefter med den ſmukke og rige Oberft Kai Lyfe. D 
Adelsmand blev, fom bekjendt, 1661 frademt Were, Liv og Gods, og reddeve 


* 


Srandleo og Hauxum Sogne. 403 
























diet ved Flugten; efter Rong Frederik Ul.'s Ded fit ban bog Tilladelſe til at 
mene tilbage og levede derpaa hos fin Frue paa Bidſtrup til hendes Dod, efter 
Rifen Gaarden tilfaldt hendes Datter Sophie Amalie Friis, gift med Gereral- 
Satenant Johan Rangau tif Bramminge og Frydendal. Gohan Ranga, ber er 
Mam befiendt fom Anforer for ve danke Hjelpetropper i den fpanfle Guecesfions- 
Ry opjerte 1693 ben nuvarende Hoverbygming; han dode t Brusfel 1708, hvorpaa 
Paty gif i Aro til band Datter Chriftiane Barbara Rangau, gift med Oberf 
yaer Parsberg til Esfier og Sfivehuus, efter hvis Don 1719 Enter folgte 
murd og Gonos til Ctatgraad og Landédommer Mads de Poulfon. Den nye Cer 
megede betpdeligt det Bivftrup tilliggende Bondergods; efter bans Ded 1729 til- 
et Gaarden band Datter, fom blev gift med Oberſt Anders Binding, der 1748 
Mute bette Gods til Etatsraad Gerhard Hanfen de Lidtenberg (adlet 1739), Son af 
ufermuende Riobmand i Horfend Hans Cohriftenfen og Geofle Lichtenberg, Hvis 
Eilienavn ban optog, og i hans Familie bar det ſiden varet. Etatsraad Lichten⸗ 
wy, der indlagde fig ſtore Fortjeneſter ved den Dygtighed, hvormed han beſtyrede 
m™ betydelige Godſer (foruden Bidſtrup Engelsbolm, Kjeldkjeer, Haraldslier, Gere 
Bileogaard, Lindbjerggaard, Usſinggaard, ialt 2752 Tor. Htk.), fik d. Yoe April 
*8, Aaret for fin Dod, Bidftrup oprettet til et Stamhuus, hvori har fuccederet 
banen Juſtitsraad H. H. de Lidtenberg (+ 1777), Gonnefennen Capitain G. de 
Wienberg (+ 3842), og Sidfinevntes Son, den nuverende Beſidder. 

Til Stamhuſet Bivfirup porer efter Statshaandbogen for 1858 Het. af alle Slags 
Boor, hvoraf under Hovedgaarden 6Y Tor., bortfaftet Hovedgaardsjord 12 Tdr., 
hembergods 201 Zor., matr. Kirkes og Rongetiende 72 Tor., Banfactier 4100 Rd., 
Reathettelfesobligationer 4065 Rd., Kideicommiscapitaler 203,546 Rd. 
‚Haurum Sogn omgivet af Annexfognet Sald, Skjod, Houlbjerg, 
Ganslen og Torjp Gogne famt Sfanderborg Amt. Kirken, midt. i 
Genet, 41/, M. ſ. o. for Viborg, 27/, M. f.v. for Randers og 3t/o M. 
Lb. for Aarhuus. Arealet, 2344 Tor. Land, hvoraf 252 Lor. Land 
bffo, er batfet, meb deels fandede og deel lerede Jorder. Paa 
Ui: og Mftgrendjen (pber en Aa. Hk. 1581, Lo. A. og C. og 
0. Skſt. | | 

Sognet beftaaer af Bhen Haurum med Kirke, Sole og Kro; 
Kier Breftegaard; Hovedgaarden Frijſendal, bey horer unber 
Kreoſtabet Frijſenborg, af Htk. 547/, To. A. og E.; Gone Kragelund 
ASnurom. alt t Cognet 25 G. og 18H. hvoraf 10G. og 2 §. 
Denfor Byen. | 

Subvaaneve: 285. Hovederhvervet er Sordbrug. Beboerne have 
lefigt Erhverv ved Sfovarbeide. 

Sognet horer til Frijfenborg- Faurffon Birks Burisdiction (Gam- 
ul), Viborg Amtftuediftrict. og Frijfenborg Lcegebdijtrict; doe Bgtds. 
Antets 77de Yegd. Gognet urgior med Annexet een Commune. Sirfen 
filgrer Grevftabet Frijfenborg. PBreftefaldets Reguleringsfum er 
8 Ry. Preeftegaardens Areal udgior 202 Tor. Land Ager, Eng, 
Hoje og Hebe, af c. 13" Td. Hit. 

Daurunt Kirke ex uden Hveelvinger; den ligger paa en hot Banke ſyd for Byen, 
Werita ex en {mut Udfigt. Rirfen er fornplig ferdeled (mult reftaureret. ; 

Hovedgaarden Frijſendal blew oprettet omtrent i Aaret 1704 af Grev Niels 
Rie til Frijfenborg af to Byer Nier og Terp, beftanende af 12 Gaarde, fom 
en lod nedbryde “¢ Sorverne legge under bemeldte Sedegaard. Af Nicer By 
alene den Gaard tilbage med fin Sord, fom Præſten beboede og endnu beboer. 


Yrefiegaardens Have fandtes, da O. Atl. udtom, Levninger af et Capel, fom 
Mgtue, der boede i Terp, flal have nedbrudt og brugt til Haurum Kirke. 


Sald (Sal) Sogn, Annex til Haurum Sogn, omgivet af dette og 
dorſo Sogn ſamt Skanderborg Amt. Kirken, midt i Sognet, 41/, We. 
No. for Viborg, 3/, Wt. n. v. for Aarhuus og 31, M. ſ. ſ. v. for 

9 2. 









AN4 Sald og Skjsd Sogne. 


Randers. Arealet, 2377 Mor. Land, hvoraf 65 Tor. Land Fre 
er i bet Hele Heitliggende og noget baffet. Sordsmonnet er ve 
Sterftedelen farbet; dog forefommer ogfaa Leer. Paa Sognets 
ojilige Grendſe lober en Aa, der udlober fra den i Sfanderborg 
beliqgende Sobyg aard-So, fom begrendjer Sognets Sypfive. 
15d°/, Zo. A. og E., 13/, To. Skſt. og 3/, Bo. Mſt. 

3 SGognet: Bherne Gald medRirke og Sole, og Aptrup; 
jtrup Vandmolle. Salt i Sognet 31 G. og 37 H., hvoraf 1 
og 20 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 430. Yordbrug er Hovederhvervet. Ligefom i H 
ſognet have Beboerne ferligt Erhverv ved Skovarbeide. 

Cognet Herer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom H 
jognet; 4de Vgkos. Amtets Toe Legd. Kirken tilhgrer Befidder 
Grevſtabet Frijſenborg. 

Sald Kirke er meget anſeelig og har et ſtort Taarn, men ikke Hvely 
Den bleo 1854 indvendig reftaureret af Kirfeeieren, faa at den nu er en 
(miulfefte Landébyfirfer ver & Egnen. Rirfegaarden bleo ved famme Lei 
planeret og bepfantet. 

Indtil 1673 var Sald et Hovedfogn med Torfs til Anner, men Torfe b 
lagt til Beierslew Rald, og Gald annecteret Hammel i Gjern Herred; ve 
RNeſtr. af 19de Novbr. 1802 er det blevet Anner til Haurum. 

J Sald Gogn har ligget en Herregaard Tulftrup, fom i det 17de Aarhu 
tilberte Otuf Parsberg, men fenere fom til den grevelige Familie Frijs, af 
Gaarbend Sorder bleve lagte til Dovedgaarden Friffendal under Grevflabet Frijſe 

Skjod Sogn, Annex til Lyngaa Sogn t Sabro Herred, Aa 
Amt, omgivet 1 bette, Granslev vg Haurum Sogne famt Sfanbde 
Unt. Kirken, midt i Sognet, 45/, Mt. f. o. for Viborg, 3 WM. 
for Aarhuus og 21/5 Me. f. f. v. for Randers. Arealet, 3095 
Land, bvoraf noget abdfpredt liggente Skov, ber iffe er Fredſtor 
noget baffet i ben nordlige og veftlige Deel, t be ovrige Dele af S 
flant; deels lerede og deel ‘anbblanvede Muldjorder. Fornden ey 
Sognets Veftgrendfe lobende Aa, findes ſydlig i Gugnet mindre 
eller Belfe og Damme. Hik. 191°/, To. A. og GE. 

J Sognet: Boerne Skjod med Kirke, og Brundt; fel 
Samlinger af Gaarbe 0g Steder Corupgaarde, Glesborg, 
jtrup, Rvolbet, Lindegaarde; Grne Hasagergaard, 
trupgaard, Rottenborg, Geilundb, Sglvfteen. Balt iC 
33 G. og 33 H., hvoraf 17 G. og 21 H. udenfor Byerne. 

Inbvaanere: 466. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til Frijfendorg-Faurffov Birks Surisdiction (Ham 
Viborg Amtftuediftrict og for endeel til Frijfenborg, forgyvrii 
Nanders Legedijtrict; 4re Vofos. Amtets BOve Legd. Gognet b 
en egen Gommune. Sirfen tilbgrer Grevffabet Frijfenborg. 

Skjod Kirke ex bygget af Kvaderfteen og bar blot et Spiir med Kloffe. 
venbig bar ben to Hvelvinger, den ene over Choret og den anden under §$ 
fpiret, elleré Treloft. Kirken har i de fidfte Mar vundet betydeligt ved Anbris 
af 6 ſtobte Sernvinduer. Altertavlen — et Maleri, der foreftiller Chrifti 
faſtelſe, be Dodes Fremfomft af Gravene o. ſ. v., men forevrigt er uden fun 
Board — er henflpttet hertil fra vet Capel, der tidligere fandtes paa Frijfer 
Indfatningen ex prpdet med {mufte forgyldte Udſtjgringer i Tre. 


— ee — — 


Randers Ant, 


beliggenbe omtrent midt paa Shllands Aſtkyſt, fra hvilken Amtets sft- 
lige Halvdeel Danner en betydelig Halvg i Rattegattet, begrendfes mod 
Rord af Martager- eller Hobro- Fjord, der adffiller det fra Aalborg 
Ant, mob Veft af Viborg Amt og mod Shdveft af Aarhuus Amt. Des- 
uben Borer Sen Anholt i Kattegattet til Randers Amt. Fladeindholdet 
udgigx omtrent 441/, (] Mil. Hit. er 24,797 Tor. Ager og Cng, 
1n0'/g Td. Skſt. og 392 Tor. Mſt. Amtets i bet Hele frugtbare og 
ulbyrfede Jorber ere paa mange Steder blandede meb magre og fanbede 
Igte, fornemmelig i den nordlige og gftlige Deel, hvor der ogfaa hiſt og ber 
fades udyrkede Lyngheder; den jtore Indſo Rolindfund, Randers-Fjord, 
Gubenaa og flere andre Maer i Amtet ere omgivne af betydelige Eng- og 
Serftrefninger. Stovarealet, der ganfle er Privateiendom, udgisr omtrent 
1300 Zor. Land, hvoraf °/, er Fredffow, og er nogenlunde vel fordeelt 
ser Styrftedelen af Amtet, dog i mindre Omfang i ben nordlige Deel; 
men ben ſydligſte Landtunge, bet faafaldte Mols Land, er neeften ganffe 
ſtobolss. Amtet havde i 1850 ifglge Stat. Tabv. 102 fterre Jordbrug 
ever 12 For. Htf., 4567 Bondergaarde, 3128 Hufe med 1 Fok. Ht. 
og derover, famt 2373 Hufe med under 1 Fol. Htk. Beb Udgangen 
of Naret 1857 var Antallet af Feeftegaarde 695 med 3173 Tor. Ht. 

Efter ben fidfte Folfetelling i 1855 havde Wmtet et Antal af 
17,984 Indvaanere, hvoraf 13,550 i be 5 Rigbfteder og 64,434 i 
Landdiſtricterne. Af Amtets hele Befolfuing levede faaledes 1765 
Menneffer paa 1) Miil. 

Randers Amt indbefatter Kjobſtederne Randers, Hobro, Mariager, 
Grenaa og Gbeltoft, famt Herrederne Onfild, Gjerlev, Merbald, 
Stovring, Galten, Rougso, Senderhald, Nerre, Sender, Mols og 
Dfter-Liebjerg. Amtets famtlige Landcommuner banne eet Amts- 
tTaabSbiftrict, ber har 7 valgte Medlemmer. 

Amtet Horer til Brie Rigsraads-BValglreds; det udgjor en 
Deel af Me Landsthingstreds og indbefatter 5 Follething s- 
Balgtredfe. 

J geijtlig Henfeende er Amtet beelt i falgende 4 Provftier 
inder Aarhuus Stift:. 1) Onfild, Gjerlev og Norhald Herrever, 
2) Stgvring og Galten Herreder, 3) Rougso, Sonderhald og Norre 
Derreder, 4) Sender, Mols og Mfter-Lisbjerg Herreder. 

J juridiff Henfeende omfatter Amtet foruden be 5 Kjobſtad— 
jurigbictioner felgende 5 Landjurisdictioner: 1) Onfild og 
Gierlev Herreder, 2) Ngrhalb, Styvring og Galten Herreder, 3) Sonder⸗ 


= 
* : at 


406 Randers Amt. 


bald, Rougss og Dfter-Lisbjerg Herreder, 4) Norre Heri 
Deel af Sender Herred, 5) Mols Herred og en Deel af Sg 

Amtet Henhorer til The Udffrioningsdiftrict. 3 
folgenbde Qegediftricter, per alle bpre til Aarhuus Ot 
ficat: Randers Kjobſtad og Landdiftrict, Hobro, Mariage 
Ebeltoft, Orſted og Hornflet Diftricter, famt en mindre De 
huus Diftrict. Med Henfyn til ve directe Skatters Op 
Amtet deelt i Randers og Chelfoft Amtftuedif tr 
Amtet findes for Tiden folgende 8 Brandbirectorater: 
Gjerlev, Norhalb, Stgvring og Galten Herreder, 2) Rougs 
halo vg sOfter-Lisbjerg Herreder, 3) Norre, Sonder og Mols 












yell 


_ — — | 
| ee 











o 
‘ 8 
—* es ot aah 
o,? J Ye ‘ 4 
J * J ea 
Py _% ty. J 
i’ ot, 


F re) SE BE Ai, - ey 


* 
‘ 

* 4 4 
WL< f of 


vymsm& \ Brastraphol m Ko rt 


\ yur 4 
* J OVET 


Brestrapgucrd 7 F Randers kjobstads Jorder. 


; — 


Lem Mark 


Borup ' *3 — 
lark \ —_ | 8* 


—* 7 i 
i \ ? i 
— A e |! — 
Qa ft 
) - boldam Mark. | —— 
— F — \ Mronningberg 


— Lakiern | 


Pou Lomawe _—— ci J 
— = 
— F 
— — \ | { 
Helsted * lier» \ Ny baer fh ⸗ 
ae ¥ j * | | 7 r j 
, it \ ) Pan |) j 
Mark 4 y / 
por i (ders Veeree % f 
us L_ \ : * ; 
* * Fe Tegleverk |) | at 
or ' — \ J ‘ 
a | \, — J— Byellerup 


|: ry uly Mellenyok Hing ‘ \ Pot 
— — —— 


J a \ mal ut — 

* +% Shyeels Vang — 1 * \ Ustdrdang Ladeqaard 
—_ F — 8 
—— OR oy i¢ \ 


t 





fr. Barerteen& C* ith Inst 





THE NES O58 
PUBL Gee oY 


ASTO?, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R ; L 





. 7 ‘on, 
wr a ec. 
eee sis — —— — 





** wey mt ee, 
— TO NN Apt canna iN Yay 


— —⸗ -’ 
—— — 





eS —— 





Em Rarext rn 6 lich loar 


1. Dronring.borg Nott -4atiam. 9 Goad. Hide af harlchen brygges Buur. 
6l lover af Byen iche mindrets H>snitale Heckegaard 15 Molle grafver. for 

durr fra Ofternort eller Sloburr neers judier,. 16. Wefternort 17. Gamle 

. grafver oc Rudera af Murtium 5 Peders Taarn derhoes Tingit. meal jteche 

a Sten 90.Torvit 2 . ° 


= 
‘ @ 
« 
o 
s 
| 
e 
*y a ° 
e 
on. e 
e @e 
e 
e 
“4 
oe 
eas 
6 
a. 
ry "¢@ 
€ 
* 
es a 


ae THE NEW YOrK 
— | PUBLIC LIBRARY 


_ ASTOR, LENOX AND 





. R : L 


TILDEN FOUNDATIONS ]|- 


= — — Yq — — — 





























as, 9 Ti, Kay * 
at ii ih 
il \ | ie, ‘ ay 
‘ie 
| i es : 
a! 
‘i if i | 


ih) WM i Ni i " 
as 
i 





gd 
‘ hy Mi 


F 
i Pe 

















OE Dery rer 


Ni It 

iit i I i 
| HW i 
Bi 
hi, IK 9 
ni hy a 












4 Ah 





iif —9 i | 
I! | 


he Nf 


uh 4 


ul) hi 
J \ nN Mi Mh 
el Wi i si 


| ( | | lt MU 
Hh li “all il i | 
: | ! | | | HI 1 | | Mi | 








‘ih i 





An Wh 


Hh | 
Wil | | | 
af iN i ") il 9 | 


al 






| 
i 
j I 


J Nh 


wi 













(SS See ee —ñ, ⸗ — Ge — — — — = — Be, 











Thing: og Arreflbufet i Randers. 


Thicles Bogtrytter. 


ee eee) a Pe wetuer & 


ve Gt swe: OUs 
ae od 


amt vee eotndiny- amare 7“ 


=. 
Wide lene Wes Benet eRe eh gaglt -~arbindameswt ©. ———j—— ç — 


— — 


- 


| 
| 


—A 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R , L 













i 


Wi Mi \/ 
i, il hil 


} in 


| ) Hh 
HK Ali} I 
il || HH 


ia 


‘ q ith 


i i | ui iM 


uy Ni 


Hil 
| 

} i 
| 





| 





9 


Ht —— 


Wy i 


| i, ‘al 
9 i i i 


ts 


A 


Mai 


P 


wil " 


his : f 
. i 


anh 


ag 


4 


Hl 
I 


| 
| 
| 


ih 


| 





iy ſſ a 
Bi K 


| | HI (| 


i 
\)\| sll NM i 


Ih | Ni iT } 


i i ij ll 


Mh | i \ 


im 


WANN 


| 


mM 
| \ 
} AW 
Ahi | 


Hl Mh 
J 


Mi 





Mt | 


NN ‘Mi 
Mi 


eT 


} 
J = 
i 
it 
| 


yin | \ 
i 


| lll | 
ali ih Hl 
i \ 3 





4 a 


‘i 
i 


| 
at 
é 
* 


—2 
* 
ar 


i 
Pi - 





ii 
Hh 
| 


Cm] 
ot 
at 

F 

We 
T 
5 
a = 
| 


Tia J 
Biri 
. 
= PEE 
= 7 a 
: 3 


ay ee 


Pia. 
| a ee 
| i 3 
] — 



















Thing- og Arrtſthuns i Randers. 


Thieles Bogtryleri. 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBSANY 


ASTOR, LENO™ AND 
TILDEN FOUNDA‘YICNS 
R ‘ L 





IN 
Hy 
hal A ; 


Iellinge-Hetene. 


Mi | = * a 
WNW Hii i ‘ 5 F — i 

+ Bi ty ee ihe F 
to: 4 


(ar 


ie | F 
I; ae 
1 lay 
| 
| 
! , 7 
} ‘ j 
| | a 
I i q L 
| i ail " 
| 
Hh 
J 7 J 
Tall ' 
| | 
' Holl! j 
—14 
f q 
i. 
= 
é | 4 
J | 
| tb 
4 
= Al uy 
} J 
| { ! (I 
* a 
| nt , 
, 4 
- wet) 
j af ‘ aed } ] 
] Ts, 
\ } 
| \ J 
a) tsi i 
i4 1 ] 
il J 145 
4 | iL I 
1 | M 
F i 4 
1— ly \ 
A 
4 5 iW 
| — ‘ rt ! 
J J 1 
- | bal 
‘ ae 
] 
- 7 a a 
} | 9mm d \ 
ie hs 
2 ra k 
ee £ 
| 8 1 
* 
q a a * 
 # * 
‘ = - 
r F 
| 
/ 1 — J 
, i * Teh ae 
| 
LiFe J 3 9 
* 
Ht 
J F t 
iy 5 
| . 
, * 
J 
ee * 4 4, 
k Pie 
| ue os C - om, 
yes 
Age . 
. * 
J IW * * 
— amy * é 
| a, . 
i So he ae * 
| 1, i * 
1 
| 
4 | i j 
7 | ih 
ile rT 
i ! I ait 
J My ‘ | 
| | | ’ | 
| i] 
i! 
i Ly | , 
i | We i 
4 { } II | 
J i I '" 
—0 
Vi 
Ma 
' | 
WAND i 
1 Why 
| ; 9 
ub | 
| 
i 
j 
/ Tali 
| 
| 
J 4 i 
i 
| i 
| 


m Wi i , ti Sa 
i I * t * J fi 
\ ] c * 


SS — 


ily Ml i ae, I | 
i 1 i i il \ i 9 — — 
HUN i i) 9 Sahel ; — he ; i | 





Thieles Bogtrykkeri. 








ASTOR, Ler - ; 
TILDEN FoL NA, 


R 





Randers, 


Risbftad i Stovring Herred, ander 56° 27’ 41" n. B. og 2° 32’ 24% 
v. L., 49/, Dt. fra Aarhuus, 51, M. fra Viborg, 3'/, M. fra Hobro, 
3 M. fra Mariager, T/, M. fra Grenaa, beliggende ved Gudenaa*) 
beel8 ved Foden deelS paa en jeon Skraaning af et umidbelbart nord 
for Bhen liggenbe Balfedrag. Dettes ved Bhen nermeſt liggende Parti 
folves Flintebjerg (288 Fod hgit). Saavel mod Oſt fom mod Beft 
aabne fig brede, af Balfer omgivne, Flordale med frugtbare Engftrel: 
singer. Disfe tilligemed de Byen paa alle Sider. omfluttende, i frodig 
Vert oerende Plantuinger, give Beliggenbeden af Randers en ferlig 
Giendommelighed og en venlig Charalteer**). 

Bohen, der er meget tet bebygget, har 4 Torve, 67 Gaber og 
Streder, famt (i Uaret 1856) 827, hvoraf 73 udenfor den egentlige By, 
matriculerebe Bygninger (i 18380: 763, 1 1798: 6382). Af Gaberne 
er tre anlagte i de ſenere Aar. Bygningernes Asſuranceſum var f 
1857: 3,544,030 Rb. (i 1843: 1,552,190 Rd., i 18380: 1,190,080 Ro., 
i 1801: 650,110 Ro. D. C., i 1790: 327,730 Rv. DO. C., i 1761: 
223,050 Rb. D. C.) Af elvore Bhgninger ere nu iffe mange tilbage. 
Baa den fom Bilag til nerverende Skrift udgivne Grundtegning af 


~~ 





*) 3 aldre geographiffe Berfer figes Randers- Fiord at naae op til Randers. 
Det vil dog viſmok vere rigtigere med Baggefen at angive be 11/, Mile fra 
Randers beliggende UgelHufe fom vet Sted, hvor den egentlige Randers- Fjord 
tager fin Begyndelſe. Ferft der har Vandlobet en faadan Brede, at det fan 
foare til Begrebet om en Fjord. Ogfaa Suftitsraad, Bandbygningsinipecteny 
Carlfen, §vié Beretning om den fenefte foretagne Regulering af Guden-Aaens 
Lob Ungiveren har Fant Leilighed til at giere fig befiendt med, omtaler i denne 
Beretning GudensAa fom udflydende i Randers⸗Fiord ved Ugelhufene. 

**) Det vil formeentlig itfe vere uden Ynteresfe, at det her anfores, hvorledes 
Byens Beliqgenbed og Omgivelſer Pilores af be enefte toende Mend, ber 
have udgivet egentlige Reifebcftrivelfer over dered Fervreland, Preften L. M. 
Bevel og ven nylig afpede Etatéraad Profesfor Molbedh. Man vil og 
veraf funne ſtionne, poomneget Byen fat vundet med Henfyn til offentlige 
Anleg. Wedel pttrer faaleded i fin Reifebefrivelfe fra Maret 1804: . Randers 
ligger paa en ffraa Batte ned mod den brede majeſtæetiſte Gudenaa (1), der 
breber fig ud { mange Grene gfennem ve Lave Enge. Udenfor Staden tigger 
tn Sfandfe, oor der un er bygget et imult Huus, og bagved i de gamle 
Bolde ex anlagt en Have med Slangetrapper, hvorfra den hele By og Aa fan 
overfees; derfra til Byen er anlagt en lige Bei, opfyldt og plantet med Pile 
0g nogle Hufe ved Siderne.” Man ffionner beraf, at Randers t Begondelten 
af Aarhundredet var aldeles blottet for offentlige Spadferegange. olbech 
pttrer om Randers i „Optegnelſer paa en Udflugt i Iplland i Sommeren 
1828", meddeelte i Nordiſt Tidoftrift for Hiftorie, Literatur og Konſt Sdie Bind: 
rStiondt Randers ex gammel (den navnes ivetmindfte allerede 1096) og par 
endnu mange gamle Huſe tilovers, ere disfe neeften iffe ſynlige, dba be alles 
vegne ere oppudfede, Falfede elfer malede; og man feer vel faa t det Hele 
faa ppntelige Steeder i Danmarf, fom Randers. Hertil pasfer ganfle den 
milde, venlige, vandrige Omegn, over bois ftore, (ofeprenne Enge og rige 
Agre Piet gliver let og a gact ben i Beften mod den brede bfante Fjord." 

olbech omtaler berneft Amtmandsboligens Have og Oronningensd Have, 
vengang ve enefte: betpdelige Anleg udenfor Byen, medens han vel Har betragtet 
bet noget. celore faatalte Raberfle Anleg fom en Deel af Oronningens Have. 





408 Randers. 


Randers findes afffiloret en Bhgning, ber tidligere har veret en 
af Vor Frue Klofter, famt en gammel Kjobmandsgaard ved St. Mo 
Rirfe, der rimeligviis bog i Elde iffe ftiger op over neftforrige 
hundredes Begyndelſe. 

Byens Jorder, 2381 Tor. Land af 2672/, To. Hik., beſta 
3 Hoveddele: 1) Eiendomsvangene, fom vare under Dyrkning for 
og ſom i Tidens Lob bleve udloddede til Stederne i Byen, ime 
Jordſtyld til Byens Kasſe (nemlig Oſtervang med endeel faal 
Blokke 1551, Veſtervang 1582, Veſter⸗Nyvang 1606 og Udenvang 1 
ſamt endeel Enge og Veſterkjer; 2) Voldum Mark, indbefatten 
Jorder, ber fordum faae til Benbderbherne Vallef, Stiſtrup og H 
(hvilke eve forfonndne tilligemed Bherne Brajtrup og Bjellerup); 
Jorder faae fordum til Frue Kirke og Kloſter og derefter til Mar 
Rlofter, hvorfra be 1554 bleve bortarvefeftede til Randers Com 
jom omfider indfigbte Herligheden 1740; 3) den gamle Fedrift, 
alene benhttedes til Kreaturers Gresning, indtil Bangene 1761 
efterhaanbden bleve indtagne til afvezlende Rornfed og Gresning. 
Undtagelſe af be private Bange, Tofter, Enge og Holme, famt af | 
munens Enge i Veſterkjcer, Kyllingeengen, Engene og Holinene i Fjo 
YAnlegene og Plantagerne, Exerceer-⸗, Moddinge-⸗, Markeds⸗ og & 
pladje m. m., bleve Communejorderne (c. 1211 Zor. Land) i 
Refcript af 180e Novbr. 1847 unffiftede og tillagte Kjobſtadens Gr 
ciere t Forhold til ben Enhvers Grund paabhvilende Grundtart, 
Beftemmelfe, at deraf ffal (efter Aarhuus Stifts Capitelstart fo: 
foregauende Yar) ſvares 2800 Lor. Byg aarlig til Kemnerfa 
hvilfen Afgift forhgtes med 25—50 pt. af be Sorder, der afha 
eller bortleies til udenbyeds Folf. Pan de faaleres udſtiftede Fi 
ere faavel opforte enfelte Gaarbe fom en Mengde Hufe. 

Lil Randers eller St. Mortens Sogn horer foruden Rjok 
communen faavel et Qandbiftrict fom en Qandcommune: 1) 
Mortens oſtre Landdiſtrict (i Stovring Herred, fee dette) fF 
ogſaa ,Ovouningborg Diftrict’, og beftaaer af Hovedgaarden Dron 
borg og DBijellerup Ladegaard med Parceller. Det bar Fattige 
feelles med Kjebſtaden og har ingen ferlig Repreefentation; med He 
tit Sfolevefen er det henlagt under GimmingesLem Paftorat. 2) 
Mortens fondreLandcommune Ci Galten Herred, fee dette) f 
alminbdelig Vorup Sogn (da det tidligere har udgjort et felvftes 
Rirfefogn) og beftaner af Vorup By, fom har fit eget Communal 
uafhengig af Kjobſtaden og banner et felvftenbdigt Gogneforftander 


Af offentlige Bhgninger og Buftitutioner meerfes: 

St. Mortens Kirke, Byens enefte Sognekirke, bygget af 
Muurfteen med hyit Midtſtib og to Invere Cideffibe, en Tilbyg 
mod Syd af famme Hoide fom Hovebftibet, lavere Chor, Alt 
ſpidsbuede Hvelvinger.. Taarn med Spiir, opfgrt 1796; nh Crift 
opfart ved Chorets nordre Gide i Aaret 1850. Kirken, Hvis Le 
er 54 Alen, og Hvis Midtſtibs Hvelvinger have en Heide af 28 3 
er lys og venlig famt derhos af en faavan Gtgrrelle, at den, 


Randers. 409 


Demlirferne, maa regnes blandt Landets  anfeeligfte Gognefirter. 
Eu Indſkrift i Rirkens hoie Sidefigi anferer Rong Hans fom den, der 
bar opfort enten denne Sidefloi eller Hele Kirken (fundavit hunc locum). 
Det maa inirlertid antages, at Rirken, ver allerede nevnes fom Sogne⸗ 
lirfe i bet 1L4ve Marhuntredes Midte, og i det folgende Aarhundreve 
tillige blev Rirke for det daverende Helliguands Huns, famt derefter 
1629 bleo anviift pe elore Menigheder tif Bor Frue og Laurentii 
Ritter ſom fremtidig Goguefirfe, bar modtaget fuccesſive forſtjellige 
Ombygninger og Lilbygninger, Hvilfet befreftes af efterfelgende Weds 
delelje til Urgiveren af nerverende Sfrift fra Profesfor Worsaae, ver 
iSiutningen af Gommeren 1858 har ngie underſogt denne Kirkes Byguing. 
„Saavidt man fan fiignne, er Sirfen opfort i flere forftjellige Lider, og 
jor Storſtedelen lenge, over et Aarhundrede, for Rong Hané levede. 
Hoikirken og be nuverende Cideffibe ere faaledes neppe oprindelig 
opferte paa eengang. Hovedftibet bar en Rekke ottefantede Piller, ber 
fertjette fig fom Halvfoiler op ad Sidemurene og bere Hvelvingerue. 
Ovenover ve ſpidſe Buer mellem Pillerne fees Nifder i Form af 
ſpidsbuede Vinduer, og everſt oppe igien under Hvcelvingerne findes 
trefantede Binduer af en fildigere Form, fra bhvilfe Hoveditibet faaer 
fit pore Lys. De fidftncevnte trefantede Vinduer turde fandfynligen 
bibrsre fra en fenere Ombhgning af Rirfen, Beorved bet ſynes, fom om 
Hovedſtibet er blevet forhoiet og Cibdeffibene tilfatte. Idetmindſte ere 
Siveffibeue i deres nuverende Cliffelfe hngre end Hovedflibet. Bed 
nemlig at gaae op pan Sideflibenes Hvelvinger vil man opdage, at 
den Deel af Hoifirfens Munr, fom nu er detfet af Sideſtibenes Lage, 
fra forft af bar ftaaet frit fomYodermuur, og at Rifderne ovens 
over Buerne i Hoikirken ere oprindelige Vinduer, fom tun ved en Blen:- 
bing ere tilmurede. Hoikirken og Sideffibene have nn ſeldſamme Geſims. 
Men ligefom denne Geſims mangler paa Choret, faaledes ſynes ogfaa 
Choret i vet Hele at have en flanfere, noget forſtjellig Charafteer. Selv 
Heilirkens yore Gavl mod Mft ved Choret fremvifer umisfjendelige Spor 
af Ombygninger og ufuldferte Boggeplaner. Binduerne over hele Kirfen 
have imidlertid i vet Veefentlige det famme Preg, en fterft indhulet, 
fraftig Brofilering, der minder om flere af be fenere Binduer i Kors⸗ 
fisiene og Taarnpartiet i Aarhuus Domkirke. Run mod Syd ſynes 
Randers Rirfe at have havt en Korsfloi. Mod Nord fees Spor til, 
at Lavfirfen idetmindſte bar veret beftemt til at fretted i Forbinbelfe 
med en Lavere Bygning eller Korsgang, til Hvis Hvoeelvinger Tandjnit 
ere indſatte i Lavkirkens Ydermuur“. J Aarene 1827 cg 1828 underfaftedes 
Rirfen en Hovebreparation, Hoorved alle Kjeloerbegravelfer bleve opfyldte, 
Gulv fagt over hele Kirken, de gamle Sfrifteftole, fom vangirede Choret, 
borttagne, toende mindre Slrifteftole intrettede,. hvoriblandt en t det 
forrige Daabscapel, en ny Dobefont anbragt i Midvten af Choret m. m. m. 
Ultertavlen er ftor og anfeelig, udſtyret med meget Billerhuggerarbeive ; 
i Midten et fmuft Maleri, foreftifflende Chriftue i Gethfemane. Den 
fones at vere en Gfterligning af Wtertavlen i Vor Frelfers Kirke paa 
Chriſtianshavn. Af en Sndjfrift paa Bagtledningen erfares, at „den 
bvifornemme og gubdeligfindede Hr. Niels Brod, fodt i Randers, men 
endnu levende Grosferer i Kjobenhavn, bar af Kjerlighed til fin Fodeby 
0g til bet Gubs Huus, hvori Han ved Daaben er indlemmet i Chrifti 


4 


go’ ¢ te — * * . 4 
‘ X ™ ha 


e8.- 


ae x 


81 Ce 


of 


. a 
+ ete 
4 


- @ of 


™ 


oes ae 
* a ‘e 


rh ee 


-« - og @: 
. 8 “|! Pd ot * 
om 


het neve vee 


* 


+ - 


410 Randers. 


Menighed, givet og befoftet benne ſmukke Alterbygning, fom ved | 
Soogers, Hr. Agent Simonfens Kunfterfarenhed og Flid er forfer 
og opſat d. 24be Anguft 1765.9 Gamme Agent Cimonfen har c 
forferbiget Rirfens Orgel. PBreevifeftolen, af govt Trefticrevarbeid: 
1686 ffjenfet af ,bshagtbare Simon Sopfrenjens, fordum Raadma 
Randers og. Aune Berthels Daatters, deres elofte Gon, vefforne 
Sofren Simonfen, Borger og HandelBmand .paa Frederikshald i Ms 
med: fin flere Hustro, Giri Hennings Daatter Lemmiche.“ Af Dir 
merker i Kirken ere eer at merfe: et ftort Epitaphium med Bortro 
tilvenftre for Kirkens Hovedindgang, over Borgermefter Niel’ Saco! 
foot 1554, f 1624, 0g bans Huſtru Maren Pedersdatter, bvilfet - 
Andfiriften. ev fat: Har 1653 af dered trende Sonner Soren Hofm 
Dootor medicine, Jacob Mielfen, Peder Lasfon, Licentiatas juris 
fem Dytire Maren, Anna, WMlargrete, MWeette, Marie*s). J @ 
findes en Marmortavle til Minde om Magifter Peter Eſtrup; i 15 
Rector. ved Randers lerde Sfole og rerefter i 15 Aar Soguepre 
St. Mortens Kirke i Manders, Ff. 1756, + 1818. Bed den fs 
Gite af Ghoret' ftod indtil 1802. et ftort Begravelfescapel, prydet 
et Spiir. Efterat dette, ber efter Familien Scheel- til Gammel-Gf 
fom det ved Arv var tilfatbet, faldted vet fcheelffe Gapel, i bem 
War var nedbrudt og Ligene nedfenfere paa Rirfegaarben, er der fi 
Mindetavle pan Chorets ſondre Muur med folgende Sudftrift: 
Erindring om Eſte Brod til Eſtrup og Vemmetoſte, Danmarks 9 
Raad, Lehnsmand paa DOronningborg. Edel, trofaft, uforfagt frem 
han Kongens og Febrelandets Heder. Han fedtes Har 1560, 
bode den 15de December. 1625, og hviler med fin Huftru Fru | 
ftence Viffert, beres Gon Lauge og flere Clegtninge ved penne K 
ſondre Mtunr. Cfterflegten fatte dette Minde War 1807, ba det fo 
par forteret af Ziden. Kirkens Berger have modtaget Vederlag 
dette Miindes beftandige Vedligeholdelfe”. Blandt be Perfoner, 
Lig have Heilet i Capellet, nevoner Danfke Atlas: Tyge Brab. 
Toftrup, + 1640, OCberft Franté Brodenhius, + 1660, og — 
Chriſtentze LHtfe, fom fiden fil General Friedrich v. Arenftor} 
dode 1667. ' ' 

Den lerde Sfole, oprettet af Ehriftian III., havde fit forſte & 
i en lille eenetages grundmuret Bygning sft for St. Mortens § 
indtif tette i Maret 1781 ombhttedes med ret nebdlagte Hellig, 
Kloſters ftore toetages Bygning, iftedetfor hvilfen na atter 1. 18E 
traabt en af Randers Commune mer en Befoftning af 47,000 9 
ren veftlige Deel af Byen opfort ny Bygning i 2 Ctager med jee 
Over Indgangen paa Bogningens anfeelige Envefacabe er i en Mar 
tanle anbragt felgende Subffrift: - : 


2) Baltgen bemerker i fin Beſtrivelſe af Randers S. 185, at disſen 


Wgtefeller ere martverdige ved deres Aflom, „da de ved, dereg 38 
“ere Stamfodre tif Be S endnu levende avelige Familier: de Hofma 
Roſenorner, Ladfoners og ved 3 af dered Dettre til be Bentzoner, Jesſpe 

70g Poulfontr’. J 


Poa Ff. 7 


— 


Randers. 411 


Randers ierde Shole 
opfert af Communen 
i Aaret 1858. 





Samier Ever Shatte 

fom Bult og Mol ci fortere. 
3 Clolebygningen er foruden Slolelocalet Bolig for Rectoren. Randers 
Slole horer til de temmelig ufermuende og bebsver ftadig Tilftwd af 
ven almindelige Skolefond (8—10,000 Mp. aarlig). Blandt Legaterne 
til Stolen mace ifer merkes de Brod: Bredalfte (fee den fidenefter 
anfgrte Forteguelfe ever disſe Legater) og bet Ris Niseſenſte egat (fee 
foran ©. 271 det om dette Legat ved Biborg Skole Anfgrte}. Bed 
Sfolen ex anfat 10 fafte Lerere, nemlig Rector, 2 Overilerere og 
7 Adjuncter, fornden Timelerere. Difciplewes Antal ved Beghndelfen 
af Sfoleaaret 185°, var 94. 

Borger- ¥; Almueſkolerne. Byen bar 2 faabanne: 1) den 
Srod-Bredalfte Frifkole, ſaaledes benevnet efter be bethdelige 
Regater, fom afgangue Grosferer Riels Brod og Huftru Lene Bredabl have 
ffientet dertil. Underviisningen beferges af en Overlerer og 5 Lerere; 
Stolen befages for Tiden af 254 Drenge og 257 Piger. For Pigerne findes 
tillige en Haandgjerningsffole. Skolen har en egen Bhgning, indkjobt 
Mar 1820, bvilfen, indtil en ny Bygning blev opfort for Borgerftolen, 
nae afgav Zocaler for denne. 2) ben Bay⸗Kirketerpfke Borgere 
ftote, bencevnet efter Stifterne af tvende mindre Cfoler, Etatsraad 
Ricteterp (1778) og Sjsbmand 93. R. Bay (1779). Den freqventeres 
for Ziden af 125 Drenge og 62 Piger. Unbderviisningen beferges af 7 
Xerere, hvoraf den ene, ber er ordineret Gatechet, ex Fprftelerer. Ny 
Sfolebygning, indviet 1847. 

_ Sondagsffolen, ftiftet 1805, beftaner, foruden ved Judtegten 
aj nogle fmaa Legater, ved aarlige Gaver af Borgere og Embedsmeend 
famt aarlige Bidrag fra be forftjellige Laug. en berer endnu fit 
arn Sgndagsffolen, uagtet den egentlige Underviisning i Lesning og 
ing nu gives Mandag Aften; om Sondagen Holdes en Tegneffole. 

. _ Dofpitalet. Ubdenfor Randers, efter Stadfeldts Mening ved 
Dofpitale-Rirkegaarden, har ver i eldre Tid ftanet et St. Jorgens Huus, 
formobentlig bet famme, fom i et Document fra 1263 kaldes domus 
leprosorum eller et Hofpital for Spedalffe. Dette Huus gav Kong 
Chriſtian I. til Mariager-Rofter, og man finder, at Nong Chriftian Il. 
1514 bar ftadfeftet Rong Cbriftian 1.8 Brev, hvorved han har givet 
til Moariager-Klofter ,St. Jorgens Hofpital med Gancte Hans Capella 
Ubenfor Randers.“ Ogſaa et Helligaanwds-Rlofter eller Hofpital bar, 
fom det nedenfor ffal viſes, exifteret i Randers, og bets Sndtegter bleve 
ferft 1552 af Rong Chriſtian Iil. henlagte under Hojpitalet i Aarhuus. 
et bar bog fun 6 Mar fenere, at benne Ronge ogſaa ftiftede et nyt 
Hoſpital i Randers og til dette ffjenfede foruden Sordegods,- og Tiender 
ben ſaakaldte Brovftegaard, fom i Ratholicismens Tid var Bolig for 
bet Medlem af Aarhuns Domcapitel , ver var Provft for de Randers 
wermeſt liggende Perreber. Denne Gaard (piftnol bog fenere ombygget) 
er endun Hofpitalets Hovedbygning, Over Hovedindgangen finves det 
danſte Baaben og Ghriftian IIſ.“s Rapnechiffer famt den Indſtrift ,,Dieu 
Petr mon partage," hvorved Rongen fosmodentlig har villet antyde, at 


412 Randers. 


han babbde ffjenfet fir Andeel i be inddragne Rloftres og de fat 
Geiftliges Godfer til gudeligt Brug. Rong Frederif ll. ftadfeftede | 
Faderens Gaver. Ifolge be nevnte Fundatfer ftal i Stiftelien opt 
100 gamle ffrgbelige Berfoner, fom have fort en ulaftelig Ba 
Hofpitalet er alene for Aarhuus Stift. Nogle Pladfer haves 
incurable Ginbsfoage. Lemmerne nybe reglementeret Befpiisning 
en bertil antaget Deconom. Ubenfor Hofpitalet nyde 100 fo 
Menneffer en aarlig Underftottelfe af 25 Rd. hver, og veb Rong 
Refeript af 14de Wat 1857 er det endvivdere paalagt Stiftelfe 
anvende indtif 2000 Rd. aarlig til Unberftettelfesportioner à 50 
for at tildeles faabdanne berdige og trengenbde Perfoner, font efter | 
Dannelfestrin og tidligere bedre Livsftilling ville blive libende fre 
Andre, ont de maatte henvende bem til vet almindelige Fattigvefer 
Hofpitalet er et Capel, hvorved er anfat en Preeft, der tillige er 
berende Capellan ved St. Mortens Kirke. Hofpitalet har en § 
aarb, beliggende mellem Hvidemplle og Gasverfet. De oprim 
ygninger bleve 1833 forggede meb en toetages Bygning deel 
Lemmer deels til Oeconomen, fenere med en Daarebygning, 
Gommeren 1858 opfgres endnu en Bhgning til Oeconomen. 
Hofpitalets Indtegter ere: a) Provftefornds-Afgiften, fom ud 
af en Deel Rirfer, 27 Dor. Rug, 91 For. Byg og 76 Tor. 5 
aarlig, at betale efter Gapitelstart; b) Ronge-Rorntiender, fom 
feveres in natura, deelS betales efter Gapitelstart, 879 Tor. Rug, 
Ror. Byg, 2489 Tor. Havre; c) Landgilde m. m. dsl., 8 Tor. 
72 Lor. Bog, 11 Tdr. Havre famt c. 400 Rd.; d) Rente af Capi 
314,000 Rd. og en Bankactie 2800 Rd. (i 1830 var Stiftelfens C 
fun 115,500 Rd., t 1802: 53,000 Ro. D. C.). Bed Hofpital 
anfat en Sorftander, fom bar Bolig ved Siden af Hofpitalet. 
Raadhuret, en toetages Bygning med Spiir, opfert 1778 
Arrefthuus tilbygget omtrent 1831. J Raadhufet er Vagtitue fe 
i Randers garntfonerende Oragonregiments Vagtmandſtab. 
Norre-Jyllands Toihnus, lidvt sft for Byen, en Bygning t 2E 
med en Hovedfloi og 2 Sidefloie; derved en Rafernebygning, 
BVoliger for Officerer, et Bagthuus og i nogen Afftand& berfra et K 
taarn. Det Hele er opfort i Aarene 1801—2. Af be 34,000 
D. C., fom Opferelfen foftede, vare 20,000 Rb. udredede ved patr 
Bidrag. Derfra ned i den faafaldte Teihuushave (Mariaglund) 
1802 anlagt en Bei, og en Ganal bleb gravet ud til Fjorden for & 
og Laden af Ammunition m.v. Denne Canal er tilgroet, og Te 
agtes iffe for Tien at vere til Nytte paa dette Sted. Det fan desa 


_ vents, at Bygningen bliver anvendt til andet Brig. 


"Manders Fattiqhuus, tet veft for Byen, er opfert 1807 og | 
St Sygehuus og et Badehuus blev opfert 1824. : 

Den mofaiffe Synagoge, opfort 1838 iftedetfor en eldre & 
goge, indrettet 1808. . 

Uf de ovrige offentlige Bhgninger og Snftitutioner meirfes: 

Told boden, opfett 1834, Telenraphftation, oprettet 
Gasverfet, Ridehufet, Exerceerhuſet, Caſernebygnin 
Regimentet, opfert af Communen 1856, toende Stald⸗ og Mag 
bogatnger, bet militaire Sygehuns, Byrneafylet, | 


Randers. 418 


1847, Navigationsffolen, Amtmanbsboligen, opfert 1826, 
EmbedSbolig for-Gognepreften, opfert 1856. 


Sndvaanernes Antal var ved Folfetellingen i 1855: 8844 
(bvoraf 4538 af Dtandfjen og 4306 af Kvindeljon); i 1850: 7338; 
i 1845: 7126; i 1801: 4562; i 1769: 3143. 

HandelSomfetningen bar t be fenere Aar varet i en betyve- 
lig Ziltagen, hvilfet dog fornemmelig maa tilffrives be Fremffridt, Byens 
fortrinlige Opland under disſe Mars hoie Rornprifer har maattet gjpre; 
Handel8omfetningens fterfe voxende Liltagen lod imidlertid ben Pnefte 
Bengecrifid falre ferlig haardt paa Randers. 
Af de vigtigere Barer var den ſamlede Judforſel fra Udlaudet 
11857: 3046 Zor. Galt (i 1856: 3484 Tor.), 13,092 Pv. Raffe 
(i 1856: 35,018 $b.), 537,790 Po. Cichoriersdrer (i 1856 Intet), 
194,940 Bo. fabr. og ufabr. Tobaf (i 1856: 228,293 Bv.), 6179 
Gljt. og 325,278 Ebfd. Srelaft (§ 1856: 64694), Qlit. og 401,744 
Gbfo.), 42,760 Bo. Bomulrémanufacturvarer (i 1856: 63,035 PBo.), 
31,015 Bo. Ulomanufacturvarer (i 1856; 41,941 Po.), 36,255 Po. 
Bomuldsgarn (i 1856: 75,097 Bo.), 73,573 Lor. Steenful (i 1856: 
73,282 br.), 436,988 Po. Stangfern (i 1856: 728,431 Bbd.), 
712,790 Bb. Rujern (i 1856: 743,600 Pd.). Inbdferfelen af Sern 
og Treelaft ffeer ijer fra Morge med norffe Skibe, der tage Korn og 
Fedevarer i Bytte; engelffe, franffe og hollandſte Exportartikler ind- 
ffrives virecte fra disſe Lande; Colonialvarer tages meeft fra Kjoben— 
havn, Manufacturvarer og Sernfrain tidligere mere fra Hamborg; dog bar 
Smporten derfra fiden Krigen tabt fig endeel, cg man foger nu ogfaa 
birecte til England og be tydſte Fabriffer. Endvidere tages directe 
Malagavarer fra Spanien, Her og Hamp fra Rusland, Cidoriergoder 
fra Nederlandene. 

Til Udlandet udfgrtes i 1857: 127,465 Tor. Rornvarer*) og 
Heraf 41,127 Tor. Byg, 193 Ter. Wrter, 62,844'/, Td. Havre, 
1077 Tor. Hvoede, 21,3741/, To. Rug, 94 Tor. Vikker, 472 Ter. Oryn, 
5 Tor. Meel, 278 Tor. Malt. Af dette Qoantum gif til England 
26,958 Tdr., til Norge 31,253 Trr., medens Reften udfortes til 
Sverrig, Holland og Oftindien. J tivligere Mar ftiflede Rornudferfelen 
fig ſaaledes: i 1856 132,060 Zbr., i 1829: 52,000 br. Korn. 





— —— — — 


*) Af en anſeet og intelligent Handlende i Randers er ber angagende Korn⸗ 
handefen fra denne By meddeelt: „Denne Handel drives fornemmelig over 
Hamborg, fordi der altid findes Ordres fra fornimporterende Lande. Pen 
ogfaa Heri ex fleet en ftor Forandring ti{ det Bedre, thi det er iffe mere 
Hamborgerne, der felo kjobe af of; de felge fun for 08, mod Provifton, 
Ladningen efter Vegt. Bi fragte felo Stibe, beforge felo Affendingen tif 
England, Holland etc. og indjende en Generalpreve af Ladningen, naar 
Affibningen bar fundet Sted, hvorpaa Belebet afgiores. Det er til Wre 
faavel for Landbo⸗ fom for Kjobmandsſtanden, at man nu bar faa megen 
Tillid fanvel til vore Kornvarers Beflaffenhed fom til wore Riobmeands 
Dygtighed og Redelighed, at man lader disfe felo beſorge Afſtibningerne af 
Kornvarerne, til pois Mtodtagelfe man tidligere fendte en fyndig Mand.“ 





416 . Randers. 


Molle eller Bruunshaab. Bareferfelen op ad penne Aa til Vibor 
imivlertid for nogle Aar fiden ftgrre end nu; Anleget af Havnen ved 
bef og en Bet berhen, famt ven tiltagende Betyoning, Liimfjorde 
erbolot ſom Handelsvei, have tilfammen maattet virfe tif at torn 
Benhttelſen af Norre-Aa for be viborgfte Handlende. Det fynes 
iffe, at der er gjort Roget i de fenere War for at forbedre denne | 
vei. Den foreliggende Beretning meddeler tvertimod, at Aa 
Veirum-So i den Grad er tilfandet, at medens en Kaag for 5— 
ſiden funbe tage en Ladning Cteenful tif Bruunshaab af 100—120 
har en faaban ifjor mauttet indftrenfes til 40—50 Dor. Ogfaa 

der over be jammerlige Broer, der fore over Aaen, og fom baa 
for ſmalle i Geilaabningen og for fave (1'/o Alen over Bandfiad 
Alle Beretninger gaae ud paa, at ben Hele Omfetning op ad > 
Ya er ubethoelig. Op abd Aaen er faaledes fun fort i 1857: 50: 
Brepder og Tommer, 25 Sfpd. Sern og 380 Tor. Steenful; 1 
Aaen fores Segloerfsproducter, Korn og Breenre. 

Handelen med Nabobyerne ſtildres i pe foreliggende Beret 
paa forjtjellig Maade. Viſtnok have navnlig -Hobro og Grenac 
ſenere Yar hevet fig til en Betydning og Selvftendighed, der 
dem iſtand til at ſoge flere Barer rirecte, fom de tidligere f 
anders, ja have vel entog oundet Terrain for Bondehandel pac 
nevite Byes Befoftning ;-et hellergfan det negtes, at enfelte af 
jjorbens mindre Bher tivligere have ſogt Forbindelfer i Randere 
nu, efterat Aggercanalen er aabnet eg Feerfelen paa Fjqrden er 
jelvfelgelig have maattet ophgre; men paa den anden Cibe fon 
at vere forftiellige Gjenftande, navulig felofabriferede Artifler, for 
iffe alene verligeholet en goed Afſetning til mindre Byer, men 
jundet tiltagende Sogning fra disſe, faaledes Tobaf, Breen! 
Ctobegods og Cidorie. Byens talrige Sfomagerlaug finder p 
omliggende Markeder en iffe ringe Affetning for dets Barer. 

Endeel Lranfitvarer, ifer Manufactur, foge i de fenere War 
over Randers til Viborg. De gaae nemlig fra Hamborg over § 
Kſobenhavn, derfra med Dampffibene til Randers, og faa p 
til Viborg. oe | 

Forſaavidt man af Antallet paa Kjobmend fan flutte til Han 
Fremgang, vil det funne vere af Suteresfe at fee, hvormange 
disſe til forffjellige Ziner have veret i Randers. F , Danmarks 
eller Gftervetning om ben verdslige Stand” for Maret 1767 x 
faatedes ved Navn 38 Kjobmæend“); Stadfeldt angiver 1804 
mendened Antal til 56, Nedelmann 1830 til 82, og i Mercantil 
deren fer 1858—59 neevnes 155 Rjgbmend**). 


) Heriblandt 9 af Navnet Bay. Det-er ffeldent i ve banfle Kobft 
finde Samilier, der igfennem iengere Perioder have vedligeholdt fig. 
gior den navnte Famifie en Undtagelfe. Den har beviislig erifteret t 9 
i 3—400 Aar. Anvers Bay var Borgermefter Mar 1529, Sens Bay 
J Lehnsmand paa Oronningborg Cfle Brof's Dagboger nevnes Br 
anders af Navnet Bay. ; 

**) Manders har til forftfellige Tider Havt meget anfeete Handlende; til 
Klasſe maa viſtnok regnes den gamle Viſes „Paaſte Genner, der for 
alle Borge” 0: byggede ſtorre Huſe end Borge. Galthen nevner Peder An 


Randers..: 417 


W induftrielfe Anleg i Randers ere Brent eviinsbrenderierne 


jer af Betytning. Deres Antal var ved Udgangen af 1857 25 med 
et Qarrum af 1315 Tdr., deraf 14 Dampbrenderier med 896 Tor. 


fom tiflige nar Raadmand og Borgermefter i 86 Aar, + 1656, og fom Tod i 
fin Tid bygge 30 Stibe; fra midt ¢ det i6de til mivt i det 17de Aarhundrede 
neones endvidere Riels Sacobjen (om Hvis Cpitaphium fee St. Mortens 
Rite), Niels Mogenſen (1610—1666, tillige Borgermefter), Mice! Thygeſen 
Pviid (1598—1672, tillige Borgermefter), Mads Hanfen Bengen Ltillige 
Sorgermefter), Brodrene Mads Poulfen (der eiede Bruuggaard, Tvilum, 
Rugived og Orholm, og nevnes 1677 fom „fordum“ Borgermefter) og Thomas 
Poulfen (+ 1669). „Disſe,“ beretter Galthen, „kaldte man i Snapsthings- 
tiden Randers Rentenerere”. Det er tildeels om disfe, men ogſaa om andre 
anjeete. Mand, der ere fodte eller have fevet i Randers, at Dr. —5— 
Skjonning i hans Wrevers ved Thomas Poulſens Ligbegjengelſe ſynger: 


Pu feede Lareftad, beromte Riigdomskiſte, 

Pu fom af Porger{lagt i Panfhe Land fremvifte 
Pet allerbeſte Blod, din Poulfen, Hemmer, Hviid, 
Vin Hofmann, Zentzen og din Sasfon fordum Giid. 


3 neften et heelt Seculum havde Randers derefter ingen betydelige Handlende, 
tudttl ¢ forrige Seculums finfte Halvdeel Kiehmand Ditleo Rirfeterp, fenere 
Etatsraad, ferft begyndte at fore Handel med egne Sfibe paa Bordeaur og 
Amfterdam, ber i den nordamerifanfte Rrig bleo udvivet til Beftinvien og 
Mivdelbavet. Reeft ham vare Th. Hanfen og H. C. Hanfen famt 3. Trap 
nogle af de betydeligſte Handlende. J en nyere Tid har Hanbdelshufet Ree 
udviflet en betpdelig Birlfombed. 

Om Maaden hvorpaa Handelen bled dreven for et Aarhundrede fiden 
meddeler Danfle Atlas (1V., 8394), ber med Henfyn til Randers ſynes at have 
havt en kyndig og omfigtsfuld Referent, felgende: ,Dandelen ¢ Randers er 
anfeelig og udi ftor Drift, men den er her fom flerefteds beſonderlig indrettet, 
ivet man Hos een Rivbmand fan face alt, hvad man i Risbenfavn og andre 
fore Stever foge hos Klevefremmere, Urtekremmere, Sfentrammere, Here 

@mmere og Yef paa 10 andre Steder. Her driver Ronen ligefaa fterf, og 
mangefteds fterfere Regoce end Manden, ba de endnu et ret ere vante til at 
bolde Svenne eller Drenge, men Ronen, Dottrene eller Huusjomfruen fom 
neften i hvert Huus haves, gaaer til Boden, og river Handelen i Hufet, 
medené Manden enten er ube eller pasfer fin Maltgjering og Stebning, eller 
er paa fine Lofter eller feer efter ¢ fin Temmergaard.”  UWdgiveren af ners 
vetende Sfrift, ver er fodt i Randers af en Kjebmandsfamilie, bar fundet 
denne Skildring ftemmende i det Vefentlige med hvad der endnu fandt Sted 
i bang Barndom. De flefte Riebmeand, med Undtagelfe af nogle entelte 
Manufacture og GalanterisHandlende, dreve den alminvdelige Bondengring 
med faatalote Gogningsbenver, disſe bragte om Leverdagen alle deres Barer 
af Lorn, Smor, Huder m. m. til veres beftemte Kjobmand, fom faa at fige 
havde forpligtet fig til at tage disfe Barer til gangbar Priis, de kjobte igien 
bos ſamme Riebmend naften Alt hvad der herte til deres Forſyning. 


" Reften enbver® Kiebmandsgaard var der et Brendeviinsbrenderi, tilvioſe af 


tn heel tarvelig Sndretning, en Maltoon med Kollefforfteen, i den rummelige 
Rorftue. Til denne ftodte umiddelbart Boutitten. Temmerplads havdes i en 
Baggaard. Rone 0g Dottre git endnu med i Handelen paa Torvedagene. 

te bar nu i mange Henfeender forandret fig, ftiondt Hanbdelen dog endnu 
flere Steder den Dag i Dag drives paa denne gamle Maade. Hvor ubetydeliig 
forsvrigt Udforſelen bar veret fra Randers i den forfte Dalvdeel af forrige 
Aarhundrede fees ogfaa i D. A., hoor der for 1746 anfores fom udganet: 
Byg 2235 Tor., Malt 11,060 Tor., Rug 1867 Tor., Hiemmegiort Tot og | 
Handffer af Verdi 3506 Rd., Flaſt 148 Stpd., faltet Oxekjod 49 Stpd., 
Brendeviin $7 Tender. 


27 


—_— 
a 


| 
i 


= 


i 





418 | | Randers. 


Rarrum. Gt lidet Dampbrenderi er tilfommet i 1858. Det a 
Educt fan anflaaes til c. 900,000—1,000,000 Potter aarlig. 7 Xv 
og Gigarfabrifer med en betydelig Birffomber for enfelte af de 
med Grport, fom anfort, til flere Nabobyer. En Cichoriefabrif i 1 
god Drift, ligeledes med Export. 2 Sernftpberier, pet ene forenet 
et Smebveverfiter; ogfaa fra Sernitpberierne ffeer Uffetning til « 
Nipbfteder. 2 Handjfefabriffer navnlig med Affetning af de faa 
Randers Handffer*) faavel til Sndlandet fom Udlandet. 5 Bom 
toigfabriffer, fom fornemlig arbeide for Byens egne Sndvaaner 
Omegnen. Ct Gebefyderi. To KRalfbrenderier. Et betydeligt 2 
jlagerit med lukket Bane. Flere Dlbryggerier**). Ct Skibsbyg 
3S Bhen findes tvende Bogtryfferier, fra det ene ubdgaaer ,, Rar 
Amts Avis“. Ligeledes findes her tvende ſmaa Steentrhfferter. 
Ved at omtale Erhvervet i Manders fan man iffe undlat 
nevne Fifferi og navnlig arefijferi, ſtjondt dette fidfte nu fa 


*) »Saa beffendt fom Randers Handffers er en Talemaave, der viftno! 
idetmindfte to Uarhundreders Weide. AWllerede i det 17de Aarhundred: 
Sabrifationen af disfe Handffer almindelig i Randers. Det 1684 opr 
DHandftemagerlaug havde alt Aaret efter 16 Meftere. Det var fer t f 
Aarhundredes forſte Halvdeel at Lauget blomftrede og opnaaede indt 
Meftere, men dette tog faaledes af, at Stadfeldt 1808 fun neoner 3 M 
Gt Opſving i Handffefabrifationen i Randers maa tilffrives FKranfim 

-Mattat, der for nogle Aar fiden er dod og bar efterladt fin Fabrik t 
Sonner. Man har tivligere tilffrevet Calmusroden, fom i ftor Mengde 
i Guden⸗Aa, den behagelige Lugt, fom giver Handfferne en Deel af 
Ciendommelighed. Oa Handfferne af famme Tilberedelfesmaave fra Hr 
0g Odenfe tunne have famme Lugt, uden at denne Grund for dem fan an 
ter man viftnof tiltrede ben Mening, fom ptires i Juſtitsraad Neckeln 
trykte Beretning til Rongen af 1830, at Vidiebarten, der anvendes ved F 
ningen, er Oprinvdelfen til Lugten, ber dog betinges af en ferlig Reen 
t Behandlingsmaaden. 

**) Holbergs Strophe ,,Det fede Randers Ol gav'Lyft til mere Snal“ fluld 
formode, at dette SDL for lidet over eet Hundrede Aar fiden var bekjendt 
ele Landet for. fin Godhed. Dette tor man imidlertid vel iffe antage 
jondt Danfe Atlas omtaler Bur- Ml fom almindeligt i Omegnen af Rar 
ndes ber i dette Sfrift blandt be Erhvervende i Byen ikke nevnet en 
Olbrygger, Brendeviindmendenes Antal angives derimod til 52, Rem 
maa det dog, at der i „Dannemarks Speil eller Cfterretning om den ¢& 
lige Stand” for Waret 1767, findes ved 4 Kiobmend t Randers anfer 
‘be drive Olbryggeri ved Giden af deres Handel, medens faadan Rarir 
iffe ommeldes ved andre fydffe Byer. 1749 figed endnu, at Millet gav F 
i Byen god Rering. 1754 foftede en Tonde Burel | Rv. 5 Me. | 
Tidligere har Burel viſtnok veeret mere befjendt og fegt, dog uden « 
har funnet heve fig op blandt Middelalderens beremtere Dlforter. 3 € 
firaaen af 1417 ſpiller det en ftor Rolle. Oe gamle Thingbeger give en 
om, at det baade har varet berufende og tiflige nydt i ftore Ovant 
Suftitéraad Nedelmann har faaledes oplyft, at der i Thingbogen for 
findes 6 Drabsſager bebandlede, alle hidrerende fra Ollet. Galthen for 
{ bans Beftrivelfe over Randers, at man paa hans Tid havde et ga 
tydſt Ordfprog: „Wer vom Randers fommt unbefoffen und ungefdlage: 
mag vom groffen Glid fagen. Dette erindrer baade om Mllets ber 
Magt og om den Tid, be tydffe Handlende og Haandverfere endnu i e 
Antal havde Bolig i Randers. Medens Roftoder Ml og Brunsviger 
Middelalderen var Burollets farlige Concurrenter, er det faataldte B 


SDC nu bet berffende og brygges ¢ flere af be ovennevnte BSrpggerier. | 
kjendes end iffe af Navn. 


Renders. . 419 


fige iffe drives fra Byen Randers, men er vefentligft concentreret i en 
omirent 1 Mil fra Byen op ad Aaen liggende Laxegaard, Frifenvold 
Roregaard falret (fee Srum Gogn i Galten Herred*). Da Affetningen 
feer i og fra Randers, flal bog ogfaa denne Deel af Fifferiet i 
Gorden og Guden+Aa her kortelig ommeloes. Dr. Skonnings foran 
Citerebe Udtryk: 

. „Du fede Lareftad, bergmte Rigdomsfifte” , 
ligefom et gammelt Riim, der vel endnu tidt nevnes blandt fattige 
golf i Randers, 

„Var iffe Skalle-Fode, blev Randers fnart gde”, 

ubvije allerebe hvormegen Vegt man i eldre Tider i Randers har 
lagt paa be Gubfijtentsmidler, ber hentedes fra det Bhen nermeft 
liggende Vandlob. Et gammelt Gagn figer, at Laren i fin Tid var 
faa hyppig i Fjorden, at Tjeneftefolf i Randers betingede fig, fun 2 
Gange ugentlig at bydes det fom Gpife. Nutidens lettede Communis 
cattonsmibler vilfe i hvert Fald nu have udjevnet faadan local Overs 
flsdighed af et enfelt Fodemiddel, men felde Fortellingen bar viftnot 
aldrig havt nogen Grund, elfer bog fun grundet fig paa en meget fterf 
Lilftromning af Yar i enfelte paa hinanden folgende Aar. Hvad Arent 
Berentfen for 200 War fiden httrede om Caxefifteriet ber, pasfer endnu, 
at „emendſtjendt Laxene i Tallet iffe faa meget fanges fom andre Sofiſt, 
faa ere be dog ei der faa faa, at Randers Borgere jo en ftor Fordeel 
(vel rettere en ftor Nydelſe) af famme Fiffende have.” Om Fiſteriets 
Cilftand i Aaret 1833 og den nermeft foreganende Lid, ligeſom ogfaa 
angagende be forjfjellige Beftemmelfer, ber ere givne for Fifferiet paa 
Ranbers-Fjord og Guden-Aa fra Fjordens Judlob ved Udbyhgi til 
Serum Hpie, haves en interesfant Monographi af Juſtitsraad . Nedel- 
main, ubgivet i fornevnte Aar fom en Afoeling af Randers Kjobſtads 
Beflrivelfe. Herefter inddeles Fiſteriet i Fjorden: 1) Laxefifferi, der 
foruben Gar omfatter Srreder og Helt**); 2) Graafiffert, hvorunder 
borer alt Ferſtvandsfiſteri af Mal, Aborrer, Gjedder, Horfer, Staller 
0 Cubdere; 3) Galtoandsfifferi faafom al, Flynver, Hornfift, 

ih, Stor og Torſt. aren fra Randers borer til de bedfte Lazarter, 
6 tilberedes paa en eiendommelig Maade ved at refes, hoorefter ben 


— — ———— 


*) At Laxefiſteriet og SDrredfifferiet, fom neften bar ſamme Betingelſer fom hiint, 
MU mere end fer famler fig ved Frifenvolds Laregaard, har fin Grund bert, 
at Stromgangen i Hoveddybet, til Hvilfet denne Laregaard har udeluffende 

et, nu ev mere rivende paa Grund af Oybets Uomuddring, Hvilfet atter 
hor foraarfaget, at en Deel mindre Laregaarde { Gideftrommen, efterfom de 
tfte have funnet afholde de betydelige Bedligeholdelfesomfofininger, ere neds 
lagte, medens 3 andre ere indfjebte til Nedleggelfe af Gieren af Frifenvold 
Yaregaard. Foruden denne ere fun to fortiden i Drift og de levere fun 
aa Lax. 

**) Redetmann regner Helt til Graafiff, men i en foreliggende Beretning, der 
velvillig er meddeelt Udgiveren af Eieren af Frifenvold Fifkergaard, or oer 
den til Laxefiſteriet. famme Beretning benevnes ogiaa Mrreder og Helte 
under Eet „Vandrefiſt,“ til den Art maa ogfaa henfores Smelten, en lille 
SiR, der ligeſom Helten horer til Lareflegten og i flor Mengde om Foraaret 
leger ind i Kiorben. aren gaaer ttl Fiorben fra Novbr. tel Mat 0g ifer t 

ebruar: og Marts naar ber er Sisgang, Orreden gaaer fornemlig til om 
Sommeren, Helten fra October til Januar. 


27 * 


Aad | 
. ase 7 


* 
ae 
. € 
— 
rd ea 
wo 

- * 
, ’ 
r * 
* « 
| : 
a as 
os 
$ 

a ea 


0 PAAR st bags 
ww ~ teen! 
m 


e 


Ore 5, pa th Pes, 
bd s . a ‘ ‘wt . ° 
* > 


Coe . . emer ee * 
— asa) 
J —8 FJ . * e 

we 


. ae 


pe 

jg tree - 

~@ oo: 
~ 


oS . Gb 
e..,° 
~ gmy 


she ge ® 
e 


ole 
⸗ be 
fig 


ae 
e X 
— 


® & 
¥¥ Sy 
a. 
a 8 tet i oe 


420 Randers. 


kaldes refet Lax.*). Antallet af be fangede Lar er neppe over 5 
i Gjennemfnit aarlig. De Optegnelfer, der foreligge fra be fi 
Decennier, tyde iffe paa nogen Aftagen af Tallet. Laren wr 
@jennemfnit 15—16 Bund. Af Orreder, der tildeelS beredes 
famme Maabe fom Lar of i Gjennemfnit veier 6 til 7 Pund, f 
3—4 Gange faa mange fom af disfe. Af Helt, der vel i Gjenn 
vel neppe veier mere end 1—2 Bund pr. Stf., fanges alen 
Frifenvoly Piffergaard 4—6000 Ctf. aarlig. Det hele Prove: 
Fiſteriet i Fjorten angives i fornevnte Sfrift til 12,000 Rd. 74 Fa 
menes berved at have beres vefentligfte Udkomme, hvoraf dos 
ganffe enfelte i Randers felv, den allerſtorſte Deel ved Frifenvold 
gaard famt i Landsbherne Kriftrup, Ugelhufene, Langfaftrup og Ire 
Hertil maa nu tilfgies at, efter en foreliggende Beretning, er | 
fifteriet i be feneve Yar taget meget af, hvilfet tilftrives Dampſt 
Opmuddringen og Vaad med fmaa Maſter. „Ved det at Damp 
fafter Vandet fra Hjulene gaae Bolgerne ind i Siv og Rer, o 
at gaae tilbage treffe be Fiſterognen med, fig, fom ba bliver gb 
Ligeledes Muddringen, ba bet Opmuddrede bliver Henlagt paa S 
ber tjener til Rognens Udvifling. De fiinmaffede Vaade fange 
Mytte utallige Fiſt.“ Om Laxegaardenes Indretning fee Hrife 
Laxegaard, ber er anfert under SSrum Gogn, II. S. 483. 

Uf Randers Kip bftadjorder brugte i Maret 1850 blandt 
ftabens egne Indvaanere 2 et Belsb af over 4 Tor. Htk., 14 et : 
af 4 til 2 Tor. Htk., 17 et Belob af 2 indtil 1 To. Htf. og 3 
Belob af under 1 Th. Htk. Af disfe fivft betegnede mindre & 
ere bog nu flere forenede, ligeſom der ogfaa norbdveft for Bt 
opftaaet en Avlsgaard med egne Bygninger. 

3 Randers afholdes aarlig folgende Markeder: i Beghn 
af Februar i 3 Dage med Kram, i ben 2den Uge af Februar 1 
med Hefte, i Mtidten af Marts 1 Oag med Hefte og Fe, hver Lor 
t Faften indtil den ftille Uge med Hefte, i Begyndelſen af Suli 2 
med Heſte, Koceg og Uld, i Midvten af October 3 Dage med Kre 
Uld, i Slutningen af December fer Sulen 2 Oage med Hefte. FT 
bag bver Onsdag og Loverdag; denne fidfte bringer fterf Sognin 
figner et Marfed i Gmuaaljgbftederne. 


Randers Communalbefthrelfe beftaaer af en Borgerme 
1 fongelig og 2 borgerlige Raadmend. 12 Borgerrepre 
tanter. Foruden af Borgermefteren, der tillige er Auctionspire 


*) 3 Danfle Atlas IV. 388 gives en Beſtrivelſe af denne Tilberedningsmaave, 
ber gives et Uddrag: »Fiffen ſtjeres op overft fra Snuden giennem 
0g Ryggen ned til Halen, Indvoldene og Benene tages ub. Af dem, t 
forfendes, afſtjeres DHovedet og Halen, fom tilligemed Rygbenene, & 
Rognen m. m. faldes Rising og ftrar maa ſpiſes, da den Tet bed 
Maar, Laren faaledes er flanren, gnides den med Salt, legged i 
mellem Broder, der fammenpresfes ved paalagte Stene, og efter S—4 
Rorips fptles den ud ved Spaan og hæenges i Narheden af Sforftener 


fe til Reg. Naar den har hengt i nogle Dage er den reefet og 
„allernydeligſt at fpife.“ 


Renders. 421 


feftaner Bhens Ovrighed af en Byfoged, ber tillige er fongelig 
Raadmand, og en Bh- og Naadftueflriver. 
Bed nefſtforrige Aars Begyndelfe vare Communens Cien domme 
i fajte Bogninger folgende: St. Mortens Kirle, Borgerffolen, Fri- 
ffolen, Raadbufet, 2 elpre Staldbygninger, det militaire Shgebuus, 
Regimentsjmedien, Bysfemagerburaquen, Sproitehuſet, Bleghnfet, 
Fattighuſet. Hertil er nu fenere fommet Gasverlfet, Ctedet Mr. 68 E., 
wt ben nhe Stald⸗ og Cafernebygning. Gnbdvidere eter Communen paa 
Byens Marf 224 Tor. Land, for fterfte Delen anvendt til Plantninger. 

Randers Kjobſtads Budget for nerverende Mar 1858 vifer folgende 
Jadtegter og Udgifter for GCommunen: 

Gattigvefenets Udgifter ialt 12,000 Rd., hwoortil haves fol. 
gende Gndtegter: Rasfebeholbning 600 Rd., fafte Indtegter 326 Rd., 
Renter 756 Rd., Agerleie 62 Rdb., Erftatninger 1231 Rb., uvisſe 
Indtegter 1000 Rd., hoorefter Udgift 8025 Rd. 

Sfolevefenets Ubdgifter ialt 13,426 Rd., dbertil haves Kasſebe⸗ 
folbning 2100 Rd., Renter og andre Gndtegter 1560 Rd., Sfolelon 
2000 Rd., Sfolepenge 355 Rd., hvorefter Udgift 7411 Rob. 

Delingvent+ og Forffudsudgifter 1200 Ro. 

Sprpitevefenet 925 Rb. 

Ligningsffatten 3180 Rb. 

Bidrag til Afylet 450 Rb. 

Inbqavarteringsudgifter 4500 Rd. 

Capitalaforag og Renter 3858 Ro. 

Bidrag til Brolegningss og Veivefenet 3900 Mb. 

Reglementerede Udgifter og Conninger 2215 Rb. 

Bidrag til Dampbhadeanftalten 400 Ro. 

Navigationsftolen 200 Rd. 

Omegnens Beplantning 500 Rod. 

Gadernes Udvidelfe og Regulering 500 Rb. 

Bidrag til Guden-Aaens Geilbargjerelfe 1900 Rb. 

Begtervefenet 2800 Ab. 

Gadebelhsning 2400 Rd. 

De gvrige Udgifter ere calculerede til 9—10,000 R>d., hvoriblandt 
2000 Ro. til uforudfeete Udgifter og 3000 Rd. til nodvendig Rasfes 
behotoning for Remnerfasfen. Til denne fidftnevnte Rasfes Udgifter 
hades: Beholoning 400 Rbd., MNettoindtegt af offentlige Bygninger 
3000 Rb., Indtegt af Marfoefenet 15,000 Rb., forſtjellige Indtegter 
1270 Rd. Naar Indtegter og Udgifter balanceres mod hinanden, vil 
bet ubfrewes et Tilffub af 34,600 Rb., hvoraf 20,000 Rd. paa⸗ 
lignes pan Formue og Leilighed, 8100 Rb. paa Grund og Nering, 
l . paa Gabrernes Areal, 300 Rd. paa Hartfornet og 5200 Rd. 
pan ASfurancefummerne. . 

Bed Refcript af 16be Februar 1858 er Borgervebningens 
Styrte beftemt til 120 Mand foruden Officerer m. m., organijerede 
Leet Compagni. Brandcorpfet er ordnet ved et af Suftitéminiftertet 
Under 15de Muguft 1848 wdferdiget Reglement. Det beftaaer af omtrent 
800 Mend, inddeelte i bet egentlige Branbdcorps, Revbrybningécorpiet, 
Redningscorpfet og Mefervecorpfet. 9 Sprgiter, theregnet Toihuus⸗ 

Iptviten ved Arfenalet, hvilken er underlagt Brandcorpfet. 


———— — ry — 





= 
— 
—— 


> i — * LE 24 





» 
4 
a = 
=," 
= = 
* 





— 
* 
** 
= 
————— — — — — — 


oe, eg — ee — 


422 _ Randers. 


Da Randers er beliggende ved et fmalt Vandlob, fan der iff 
Tale om nogen egentlig Havn. For Seiladfen op til Byen er 
de fenere Aar foretaget meget og navnlig ere flere af Fiordlobets 
ninger ved Opmuddring ferte til en lige Linie, ligeledes ere O 
bringer foretagne paa Grundene, faa at Sfibe af 9—10 Fods 
ganenbde nu funne gage op til Byen. J Aaret 1830 blev Skibsbr 
betydelig udvidet, og atter i de fenefte War er en Udvidelfe opnaa 
at en Holm ligeoverfor Bryggen er indrettet til Anlegge- og O 
plads, ligelebes er Torvebryggen veft for Sonderbro, hoor Ra 
ber fornemlig tilfgre Byen Toro of Bogebrende, have Anleges 
betydelig udvidet. Ved Urbyhgi, hoor Randers-Fjord udmunder i 
er en lille Vinterhavn. il at bugfere Sfibe herfra op til Re 
haves . BHugfeerdampffib. Havnefasfens Budtegter vare i 
19,570 Rb. , 


Over be bethdelige Legater fom Grosferer Niels Bro€ ved. 
mente af 13de Febr. 1796 og Codicil af 24de Febr. 1802 har ff 
jin Fodeby, og efter fit eget og fin ogfaa t Manders forte Huftre 
Bredals Navn kaldet be Brod-Bredalife Legater, ſtulde her git 
fort Udſigt, med Anforfel af hvad Legatet var efter Peftamentet 
D. C@., deelS hvad det nu er i Rb. Rigsmont, Forggelfen er fort 
jfcet bed at Boets Masſe overfteeg pet disponerede Belob, w 
erifelte Summers Stgrrelfe ogfaa vefentlig er betinget af Lab, 
jenere Indvinding ved Accumulation. Legaterne ftane under en 
Adminiſtration unber Stiftsovrighedens Tilfyn. 


Legatet Har |Legatet 
Ro. D. C. Ro. N 





1. | il St. Mortens Kirke (§ 1): 666"/, g 


2. Til Wlmueffolevefenet: 
til en Friſtole (§ 2)......... 2000 24 
tit 30 fattige Bern (§ 38)... ... 5600 6s 
til Premie for Sfoleholderen (§ 4) . 500 E 
| til Skoleholderens Lon (8 5)... .. 3000 37 
| til Skolens Underſtottelſe i Pleie- og : 
Arbeipshufet § (23) ..... ~..{ 2000 24 


Renten af denne fidftneonte Capital anvendes 
nu til DHaandgjerningsffolen for Pige: 
— ſom ſoge den Brock⸗Bredalſte Pige⸗ 

ole. 





Enker, Enkemend eller og gamle og 
ſpagelige Jomſruer (§ 6 til 10). 13,866%, | 17,1 
| Til Fattigvefenet: , 








til Syge og Huusarme (§ 7) .... 2000 + 24 
be Fattiges Lege (§ 20)... 2... .1: 1200 |. 14 
til Medicamenter (§ 21)....... 500 G 

| til Pleie og Urbeidshuus (§ 22) .. | 2000 24 


— —— — 


Randers. 423 


Legatet war |Legatet er nu 
Ro. D G. | Rd. KR. Mz 


5. Zil ben lerde Sfole: 
til Skolens Unvderftgttelfe og Vedlige- 
boldelfe (§ 8). ......6.6. 2500 3091 
til Sfolen og Bibliothefet (§ 9) ... 1280 1593 
tif Studenter (§ 10). ........ 1280 1593 
tif Bremie for Difciple (§ 11). ... 600 741 
6. Lil Haonevefenet : 
til Havnens og Ptuddervefenets Ved- 
ligeboldelfe (§ 12). ....... 2500 3091 
De beri legerede Capitaler ere anvendte 
efter beres Beftemmelfe (§ 13 og 14) 
til en Skibsverft (§ 15)....... 1000 1236 
til et Huus for Slibsbygmefteren (§ 16); 1200 1482 
7. Til Saltvqndsfifteriets Fremme: 


til Præmie for 4 fattige Fiffere i Ran- 
bers Bh, ſom fiffe meeft og lengft 
fra Byen eller udenfor Fjorden(§17)| 1200 1482 
Er albrig havet, henlagt til Afylet. 
8. | Tillldftyr eller til at ophjelpe Rigbmeend: 
til Udſtyr for Dottre af uformuende 
jebmeend eller reel Handleres, 
faa og at Magiftratens, Preftes 
ftanden famt Rectorers og Horeres 
Dottre eller af anden —* og 
civil Stand ber i Byen (§ 18) 35,000 43,263 
Hvert tredvie Aar anvendes Menten til at 
ophicetpe en i Armod ftommen ffiffelig 
Samilie, eller til en Runfinersieller Fabri- 
keurs Ctablisfement. 
9. Til Borns Opdragelfe: 
tif 10 fattige fabder- eller moderloſe 
Drenge- eller Pigebgrn, eller og 
ftiffelige Foreldres Born af reel 
Handelsftand af WMagiftratens, 
Prejfteftandens, Rectorers og Hore⸗ 


q 


re6 Born etc. (§ 19) ...... 13,8667/, | 17,140 

10, Til Premie for Teneftefolf: 
for Dijeneftefarle (§ 24) ....... 500 618 
for jeneftepiger (§ 25) ......-. 500 618 


Desuden har Randers endeel mindre Legater til Fattig⸗ og Skole⸗ 


deſen, fom bog tilſammen iffe udgjore mere end 8—9000 Rd. Bed 


Gavebred af 17de Ang. 1841 har Enfemadame Knabe givet Hufet Mr. 456 
il Fribolig for 2 Enker. Af Familtelegater haves endvidere: bet Spliid⸗ 
Vudgiffe, ſtiftet 1778 af Suftiteraad Niels Spliid og Frue Clifabeth 


432 Nanders. 


Da Randers er beliggende ved et ſmalt Vandlob, fan der ikke 
Tale om nogen egentlig Havn. For Seiladfen op til Bhen er 
de fenere Aar foretaget meget og navnlig ere flere af Fiorbdlgbets | 
ninger ved Opmuddring forte til en lige Linie, ligeledes ere Of 
bringer foretagne paa Grunbene, faa at Sfibe af 9—10 Fods 
gaaenbe nu funne gaae op til Byen. J Aaret 1830 blev Skibsbr 
betydelig udvidet, og atter i de fenefte War er en Udvidelfe opnaae 
at en Holm ligeoverfor Bryggen er indrettet til Anlegges og O} 
plads, ligeledes er Torvebryggen veft for Sonderbro, hoor Rac 
ber fornemlig tilfpre Byen Torv og Begebrende, have Anlegey 
bethbelig ubvidet. Bed Unbyhgi, hoor Randers-Fjord udmunder t § 
er en lille Vinterhavn. Til at bugfere Sfibe herfra op til Ra 
haves — Bugſeerdampſtib. Havnekasſens Indtegter vare i 
19,570 Rb. 


Over be betydelige Legater fom Grosferer Niels Brod ved - 
mente af 13de Febr. 1796 og Codicil af 24de Febr. 1802 bar ft 
jin Fodeby, og efter fit eget og fin ogfaa i Manders fodte Huftru 
Brebalé Navn kaldet be Brod-Bredalffe Legater, flulbe ber giv 
fort Ubfigt, med Anforfel af hvad Legatet var efter Geftamentet 
D. C., deels hvad det nu er i Rd. Rigsmont, Forsgeljen er fort 
jfeet ved at Boets Masſe overfteeg det disponerede Belob, m 
enfelte Summers Storrelſe ogfaa vefentlig er betinget af Zab, 
jenere Sndvinding ved Accumulation. Legaterne ftaae under en 
Adminiſtration unber SGriftsporighedens Tilfyn. 


gee * 





— 
— — 


Legatet var Legatet 
Ro. D. C. Ro. ¥ 


Bee 1. |: Til St. Mortens Kirke (§ 1): 666%/, 
1.8 2, Til WAlmueffolevcefenet: 
IE til en Friſtole (§ 2). ........ 2000 2 
tah til 80 fattige Bern (§ 3) ...... 5600 6! 
iti til Premie for Sfoleholberen (§ 4) . 500 ( 
Le a til Sfoleholderens Yon (§ 5)... ..! 3000 
11 til Skolens Underftettelfe i Pleies og : 
ime | Arbeidshuſet § (23) ..... ~..{ 2000 24 
os’? - | Renten af denne fidftnevnte Capital anvendes | - 
Vi nu til Daandgjerningsffolen for Pige: 
See | — ſom ſoge den Brock⸗Bredalſte Pige⸗ 
“tah 3. | Gnker, En¥emend eller og gamle og 
hk foagelige Jomſruer (§ 6 til 10).) 13,866%/, | 17,1 
—J 4. Til Fattigveſenet: | : | 
nf tf til Shge og Huusarme (§ 7) ....}| 2000 - Qe 
ses be Fattiges Lege (§ 20). ......./: 1200 | bk 
ieee 7 - | til Medicamenter (§ 21).......; 500 € 
Sia | til Pleie og Arbeidshuus (§ 22). . _| 2000 24 


* 


= 


co 


Ril ben lerbde Sfole: 
til Sfolens Unbderftgttelfe og Vedlige⸗ 
boldelfe (§ 8). ......66. 
til Sfolen og Bibliothefet (§ 9)... 
ti! Studenter (§ 10)......... 
til Bremie for Difciple (§ 11). ... 
Til Havnevefenet: 
til Havnens og Mtudbervefencts Beds 
ligebolbelfe (§ 12)........ 
De deri legerede Capitaler ere anvendte 
efter deres Beftemmelfe (§ 13 og 14) 
tif en Cfibsverft (§ 15)....... 
til et Huus for Stibsbygmefteren (§ 16) 
Til Galtvanvsfifferiets Fremme: 
til Preemie for 4 fattige Fiffere i Ran- 
bers By, fom fiffe meeft og lengft 
fra Byen eller udenfor Fjorden(§ 17) 
Er alvrig havet, benlagt til Afylet. 
Til Udſtyr eller til at ophjelpe Righmeend: 
tif Ubftyr for Dottre af uformuende 
Kjebmend eller reel Handleres, 
faa og at Magiftratens, Preftes 
ftanden famt Rectorers og Horeres 
Dottre eller af anben bonnet og 
civil Stand ber i Ben (§ 18) 
Hvert tredie Aar anvendes Renten til at 
ophielpe en i Armod fommen ffiffelig 
Ramilte eller tif en Runfiners, eller Fabri- 
keurs €tablisfement. 
Til Berns Opbragelfe: 
til 10 fattige fabder- eller mobderlpfe 
DOrenge- eller Pigebgrn, eller og 
ftiffelige Forelores Byrn af reel 
HandelSftand af WMagiftratens, 
Prefteftandens, Rectorers og Hore⸗ 
rep Born etc. (§ 19) ...... 
Til Premie for Sjeneftefolf : 
for Tjeneſtekarle (§ 24) ....... 
for Sjeneftepiger (§ 25) .....-. 


423 


Legatet var |Legatet er nu 
Rd. D I. Rd. R. M. 


2 3091 
1280 1593 
1280 1593 

600 741 
2500 3091 
1000 1236 
1200 1482 
1200 1482 


35,000 43,263 


13,866°/, | 17,140 


500 618 
500 618 


DeSuden bar Randers endeel mindre Regater til Fattige og Skole⸗ 


befen, fom bog tilfammen itfe urgigre mere end 8—9000 Ro. Bed 
Savebren af 17bde Ang. 1841 har Enfemadame Ruabe givet Hufet Nr. 456 
lil $ribolig for 2 Enker. Af Familielegater haves endvidere: bet Spliid⸗ 
Vudsiffe, ftiftet 1778 af Suftiteraad Niels Spliid og Frue Eliſabeth 









— 


= 
= * 
ss — 
—* =| — * 


* 


r= 
Dales, 


— 
— — 
=... — — 


— — 
— 
en —— 


424 Randers. 


Budtz, oprindelig 2000 Rd. D. C., nu 1989 Rd., for 4 af F 
torernes Slegtninge, tilfalber fenere Randers Fattignoefen; det « 
felot-Fosfiffe, ftiftet 1780 af Cancelltrandinde Steenfeldt, opri 
6000 Rv. D. C., nu 5733 Rd., til 4 gudfrogtige og fattige En 
Familien, fenere Fattigveſenet t Randers; bet Hanfen- Were 
oprindelig 10,000 Ro. D. G., nu 2500 Rd., ftiftet 1807 af — 
H. ©. Hanfen og Huftru A. ©. Wedege, for 4 Enker af Fan 
jenere 4 bonette Kjobmandsenker. , 


J getftlig Henfeende danner Randers med tilhgrende | 
biftricter eet Cogn, for bvilfet St. Mortens Kirke er Sognefirfe. 
Rirfen er anfat en Sognepreft (Rglſ. 2040 Rd.) og en refide 
Gapellan, ber tillige er Preſt ved Hofpitalet (Rglf. 1980 Rod.) 
ordineret Catechet er tillige Forftelerer ved Borgerſtolen. 

Byen herer til Randers Amtftuediftrict (Amtftue i B 
til Randers Legediftrict (Diftrictslegen boer i Randers). 2 
thefer. Amtets 130te Legd. Balgfted for Amtets 2den F 
things-⸗Valgkreds og for Ode Candsthing sfreds, famt for 
Rigsraadsfreds. 

Bed Randers Toldſted er anfat en Foldinfpecteur, en Tol 
ferer, 2 Zoldcontrofleurer og 11 Tolbasfiftenter; ved Pofty cf 
en Boftmefter og en Opſynsmand ved Befordringsvefenet famt P 
pofterpetiteur. ZDelegraphftation. 

Amtmanden over Randers Amt og Utjfrivningsdefen for To 
ſtrivningsdiſtrict boe i Randers. 

3 Randers er garnifoneret det Ste Dragonregiment fami 
Norrejplands Toihuus et °Wrtilleridetafdement. Cn Esquadro 
Regimentet er fortiden Henlagt til Horfens paa Grund af Sy 
blandt Heftene. 


Folgende private Gndretninger, Gelffaber og | 
eninger finbes fortiden t Randers: 

Bibelforeningen for Randers Amt, oprettet 4oe Aug. | 

Huusholdningsfelffab for Randers Amt (famt Ho 
og Taanum Sdgne af Viborg Amt) ftiftet 29de Januar 1810 
Indbydelſe af Kammerherre Amtmand Fonfs, for Fedrelandets § 
bringelfers Formering og Foredling famt nyttig Virffombheds Befor 
i alle Huusholdningens Grene. 

Sparefasfe for Randers og bens Omegn, oprettet 
Novbr. 1829. Bed Udgangen af forrige War (1857) indeftod i S 
fasjen 972,300 Rd., —— 21,991 Rd. var Kasfens Overffur. 

Stibsforfitfringsforeningen for Norre-Iylland, 
19de Januar 1852, udvidet til Slesvig, Love af 12te Februar | 
Tilleg af 17de Febr. 1858. Regntfabet for Forfiffringsaaret fri 
Marts 1857 til lfte Marts 1858 vifer at be forfiffrede Efibes | 
par 241 af 7962 Glitr., Forfiffcringsfummen 1,548,282 Rd., Pra 
62,577 Rd., Tilffuosbeleb 27,095 Rd., Riftornogodtgisrelfe 11,695 
Refervefendsbivrag af nye Forfiffringsfummer 4402 Rd., Sad 
Wntal 48 til Belsob 79,240 Rd. Mefervefonden var ved Aarets Ut 
c. 17,000 Rd. 

Crebitforeningen af Kjobſtadgrundeiere i Norre— 


Randers. 425 


land (Yop af 2Obde Juni 1850), Statuter af 2be October 1252 
(Befjendtgjorelfe 19re Novbr.) Tilleg af 200e Marts 1854, 27de Jan. 
1857, 20de Febr. 1858. De circulerende Chligationers Belob var 
bd. Slte Juli 1858 5,200,750 Rd. og be modfoarende Panteobligationers 
Belph 5,210,231 Rd.; Refervefund i Obligationer 50,000 Rod. og i 
rede Benge 80,880 Rb. 

Discontos, Qaune+ og Sparebanten i Randers, Statuter 
af 30te Muguft 1854. J Regnffabsaaret fra lfte Juni 1857 til 30te 
Jani 1858 bar Judtegten veret 48,140 Rd., Udgiftern 31,455 Rd., 
Overffud 16,685 Ro. Activer ved Aarets Udgang 683,195 Rd., Hvore- 
iblandt dog 117,395 Rd. paa Recambio-Conto for endnu uberigtigede, 
protefterede Wexler; Omfetningen bar veret 3,056,004 Rd.; intet 
Udbytte, men Mente 4 pet. af Actiecapitalen. 

Den vanſke Kjobſtadforening, forft for Iylland 1854, fenere 
tillige for SSerne, fammentraadt 2den October 1856. 

Gorfiffringsforeningen for Vernepligtige i Danmart 
(og Slesvig) ftiftet 2oen October 1856, Statuter 19de April 1857, 
fal. Confirmation 19de Juni f. A., beghudt i October derefter. 

Endvivere funne merfes folgende Sndretninger og Selſtaber famt 
pridate Foretagender i Randers: 2 Pigeinftituter, en Realffole, Runft- 
foreningen, ben mufifalfte Forening, 2 Gangforeninger, Sfydefelffabet, 
Handelsforeningen, Haandverferforeningen, 3 Klubber, nemlig Harmo⸗ 
nien, Goncordia og det marienlundffe Selſtab. 

J Randers Byes Overformynderi indeftod i 1857: 135,071 Wb. 


Wf Anleg vedRanders merkes Mariaslund eer fom ten almins 
delig falbes Toihuushaven, anlagt i Reghndelfen af Aarhundredet 
af ben forlengft afdode Suftitsraad, Toldkasſerer Ludv. Holberg (faldet 
jaaledes efter Digteren Holberg, hes Hoem han’ Fader var Forvalter) 
tet sft for Bhen, mellem Arfenalet og Gudenaa; Fabers Anleg, 
paabegyndt ved War 1820, der ſtyldes den i flere Henfeender af Byens 
Omegns Forſtjonnelfſe fortjente Oberftlieutenant Faber, dette Anleg 
fteber op til Teihuushaven neermere ind mod Bhen; Sfovbaffen, 
bvis forſte Anleg Aar 1829 foranftaltedes af afdgde Amtmand i Ran- 
bers Amt Kammerherre Lorentz; det ftreffer fig over et temmelig cous 
peret Baffeparti nordoft for Byen, og tjener i hei Grad til at forſtjonne 
Byens Beliggenhed, ligefom det ogfaa Hder fortrinlige Udfigter ud over 
Randers og Guden-Aaens Floddal. Ogfaa veft for Bhen ved Fattigs 
bufene findes et {mult Anleg paa en Balfe paabeghndt 1818. Dette 
Unleg ex nu ved nhe bethydelige Plantninger, der ftreffe fig rundt om 
Bhens nordlige Deel, bragt i Forbindelfe med Skovbakken. Disfe 
famtlige Anleg, ber ere ſtorre end be findes ved nogen anden Provindsby 
i Danmark, have alferede meget forffigunet Byens Beliggenhed, men 
ville i fin Tid naar de nhere Plantninger ret fomme i Bert, endmere 
here denne, figefom be og-ville give et Le med be norblige 
Binde, fom, Hvis Bagttagelfer havdes, nol ville wife fig med et 
Refultat i Bhens Middeltemperatur. Foruden Oberftlieut. Faber har 
salaa, Tolpfasjerer Ritmefter Gether ftore Fortjenefter af Anlegene 
bed Bhen. 


: 
; 
F 
3 
t 
t 
; 
5 
i 
i 
' 





426 Ranters. 


Randers*) findes ferft nevnt paa nogle Mynter**) fra det lite Aarhundr 
Midte, derefter t Aaret 1086 fom Samlingsplads for Oprererne mod Knud den Hef 
Aar 1157 var Randers Medepladfen for det Mandffab, Valdemar famled 
Svend Grathe for det afgierende Slag paa Grathebede. Nogle Aar fenere he 
Baldemar et More i Randers med den norfle Hevding Criing Skakke. 
under Borgertrigen imellem Rong Crif Plowpenning og Hans Broder Abel 
Randers en af de Stevder, fom bleve opbrandte af den Sidſte. Disſe Hifte 
Begivenheder tabe dog alle i Betyrning ved Giden af ven Daad, fom 
jydſte Ridder Niels Chbefen af Norreriis Com dette fee II. S. 342) udforte, 
pan iNatten mellem ben Bite Marts og ifte April 1340 med fun 63 Mand tre 
nbd i den af 4000 Mand befatte By, og der med egen Haand nevdlagde di 
Anferer Greo Geert af Holfteen, fom bans Landésmend maaftee med Rette | 
talvet ten Store, men fom enbhver vanff Mand dengang maatte anfee fom 
ber vilde bereve fans Fedrefand dets Wafhengighed. Forinden Rielse Chb 
treengte tnd t Byen, havde ban ladet Brodderne i Broen, Hoorover ban fom, le 
og da han traf fig tilbage, lod Fan dem affafte, hvorved han fittrede fig mod 
Bieblittelige Forfolgelfe *"). De flore Arbeider og Byrder, fom Valdemar Atter 
poatagve Ipderne, bevegede disſe tif Oprer. Ct Slot fom Baldemar havde | 

page t Ranbers ****), blew 1957 indtaget og formodentltg ved famme Leilighed : 
lagt. War 1859 i September fendte Valdemar nogle Tropper til Iplland, hvo 
forenede fig med andre, der forhen havde ftaaet under band Bannere, og der 
beleirede Randers ved at oprette Skyts, Buffer og Blider trindt om denne 
mopentlig fort forinden befeftede BO. Randrufianerne giorde imidlertid Upf 
ihielſſog Rogle, fangede Andre og forbreendte deres Leir. Biſtop Ove Bill 
Aarhuus tilſtrev ben 21de Mai 1526 Borgermeſter og Raad.i Randers en Advi 
tmod at labe Hr. Simon Gfaaning preedife det lutherfle Kjetteri der i Byen. E 
ben forfte proteftantiffe Qeerer i Randers naones imidlertid 1527 Henning BalBe 
Cer Munk, fom havde veret bod Dr. Morten Luther i Wittenberg), der 
Borgerſtabets Anfogning 1532 fit et fongeligt Bekpttelfesbreo paa at maatte 
og ubebindret [ere Gude Ord efter-den hellige Skrift og deraf undervife Ent 
fom begierte bet. Dan blev 1536 beffiftet fom den ferfte lutherffe Præſt ved 
Mortens Kirke (+ 1952), Carmefitermunten Povel Cliafen (kaldet Bendefa 
Tod 1531 i Aarhuus trpffe en Bog om det pemmelige Stykke i Mesfen, fom fa 
Ganon, med et Brev til Borgermefter og Raad t Randers, dediceret tif Ran 
% 


*) Om Oprindelfen eller Betooningen af Navnet Randers er ber forfkielige Meninger. 8 
aniage, at bet Sidrerer fra et Slot Ranreléborg; Andre, at det fommer af ,RMander”, Fo: 
forftaaes de Hutter eller Stanger, boorpaa Fiſtene i altre Tider bleve torrede; men 
Andre mene, fom vet fones men ſtorre Rimettghed, at Boen har faaet vette Navn af dens 
liggended ded Guden-Aa (Gdonara), fom der lever i Randeré-Fiord (Gdpnarfiord), nem! 
Rand 9: enten Renve (torrens) eller Gom (extremitas v. margo fluminie) 99 Os (ost 
Mundina). Garo falder yen Randrasium, Sélenterne Randarde, danſte Piplomer Ran 
og Randreé Tydſterne Ranverien og Randerhufen. Gom beliggenbe i Styfring (SGrev 

trred fane Buen i Omunger (Ommer) Suéfet og Indtif 1896 | Biborg Bifpedomme 
3 aH 1%31 og fenere Regnffaber anfered Randers fom RNonungslev og liqgen' 
ongené Fabeburr. 

*) Angaaenve de i Randers udpragede Mynter bar Hr, Rammerraad Herb meddeelt Udgi 
felgende Onlysninger: Allerede under Goend Eſtridſen er bievet praget Mynter i Randers 
man fra denne Songe bar Runemynter, hHvorpaa Myntſtedets Navn ſtrives Raes og Mate. 
rif Siegor haves en filfec Wont fra Randers, preeyget af Myontmefteren Suna, albildet i Ar 
Tivsflr. 1643-45 GS. 39. Derneft forefommer fra Svend Graihes og Knud V.°8 Regierin 
endeel Bracieater, hvorpag fees et fronet Hoved eller ogfaa blot et Koré, og dersm B 
Navn, flrevet Randrofia, Randrafia, Radrufia eer fun Rand, og endelig haves fra Er 
pommern nogte Kobbermonter (Penninger) mer Omſtrift Moneta Render, 

veo) Den gamle Pife om Niels Ebbeſens Daad fortaher, at gan og hans Mend banvt dereé 
t Fruerfund, hoor de igien roge dem, da de fom rilbage. Det ex ved ActRyller godtgior 
ber bar ligget en @aard af rette Navn og derved en Bandmolle i Boruy Kier tat fydve 
Randers, medens der iffe i Danfle Atlas er anfert nogen Hjemmel for Beliggenheden a 
@oarr af famme Navn, fom ver anfereé at have ligget faovel { Hornbaf fom ft Kriftruy € 
€n Tradition i Randers nevner en Gaard tat ved Groen over Guden⸗Aa fom Steve, 
Greo Geert bleo drebt, nemlig ten nordlige Ofernegaard mellem Storegavde “4 Diterg 

wave) Som det fortalles, af 1! nedbrudte Landébofirfer. Den forte Ded, der i Marene 1348—S50 
jere Danmarf, men om bvié RNarverelfe i Ranteré ingen Berctning haves, har formod 
ped at bo.treve en flor Andeel af Befoitningen, giort dieſe Rirfer unodvendige. Hvor 
Sle: har ligget, ex uvin. Gtarfeldt anferer den Gisning, at bet bar liaget { ben sflige 
af Ben. OM vets Pfenopferelfe vites Pun, at i et Elittebren betraffende Bager Casper 
friedfené Stervbo af Zen Geptbr. 1769 ortres det fom utvivlſomt, at Dronning Wa 
beboggere Gloréplavfen. Dette funte bog iffe vere den Plarg, hoor Dronningdorg-Slot | 
ftod, thi ber faae bengang Graabrodre-Kicfter, men maa vare det aidre Slot lave. 


Randers. 427 


Borgere og anbefalet Magiftraten med Undfipldning for, at ban endnu ilke var 
fommen did for at handle med dem om Mesſen (hvilfen de vilde afſtaffe). Byen 
joarede dermed, at Magifiraten lop Ralferen nagle bans Bog faft paa Ragen. J 
ben Geide, ber opftod for igien at bringe Rong Chriftian 11. paa Thronen, havde 
dennes Partigenger Slipper Clemen ved Bendelboernes Hjalp indtaget Aalbor 
d. de Septbr. 1534, og derefter d. 16ve Octbr. ved Gvenfirup flaaet den lille 
Har af jpoſte Adelige m. fl., der under Holger Roſenkrands og Erif Banner vare 
bragne bam imode. Reſten af ve flagne Adelsmend tyede til Randers, der efter 
Ordre af Woe October flulde befaftesd. Stipper Clemen fom tort efter 8 flog 
fin Leir paa Slintbjerg. Da han iffe havde Skyts, og de fra Slaget ved Sven 
mp Undfomne famt Borgerne og 4 Compagnier Krigéfolf, fom vare fendte Avelen 
til Undſetning, tappert forfoarede Byen, tunde han ingen Fremgang giore, og da 
Sendelboerne, fom Danfle Atlas udtrptfer fig, ,,floge fig fulde af Randers Burs Ml", 
fom de fandt i Kjeldere udenfor Byen, bleve de totalt flagne. Maret efier gav Kong 
Chriftian 111. Randers et Befiiaermeliessrey mod Bendelboerne, fom truede med 
md Leilighed at ville hevne deres Slegts og BVenners Rederlag ved Randers, og 
berommer Kongen Jndvaanernes Mandighed og Troflab mod Kronen under Skipper 
Clemené Oprer. Under denne Ronge ex 1554 Bandet ledet fra Norre-Ma ved 
ladbro ind til Gravene om Randers, ligefom FeRningsvarferne i det Hele taget 
ulle vere bleone forbedrede*). Aar 1597 holdt Kong Chriftian IM. en Herredag 
i Randers; frembeles holdt Rong Frederif Wi. Hellig Trefolvigheds Gendag en 
almindelig Herredag i Randers. 1602 grasferede Peften i Randers og bortrev 
mange Mennefler. 1627 blev Byen indtaget af de Keiferlige, fom det fynes uden 
Beleiting; Kefkningévarterne vare formoventlig alt vengang { en forfalven Til- 
Rand og t hvert Fald ifte foarende til be Fremffridt, Krigstunften ba havde giort. 
1613 havde den fvenfle General Helm Brangel under hans uformodede Sndjald { 
Spland fit Hovedaqvarteer i Randers, og lov da til fit Zorfoar Fefiningsverferne 
jorbedre. Den Slandfe, fom Refen’s Kort over Randers vifer, 06 Hvis Navn 
endnu er bevaret for et Huns fyd for Byen, ex formodentlig anlagt af denne 
fiendtlige General. Atter 1658 var Byen befat af de Svenſte. Genere har ingen 
flendtlig Armee varet i Randers; men Krigens Narhed ex tvende Gange fenere 
fporet, idet Rofafternes Fremrptten i 1818 (od Indvaanerne ſtjule deres vardifulde 
Gienflande af Frpgt for disſe roveriſte Horder, og SGlesvigholftenerne med dered 
Allierede Preusferne i 1848 alt havde et lille Detaſchement i Randers for at beftille 
Ovarteer, da en med Krig truende Note fra Rusland lod Preusferne gaae tilbage 
og tage bine med fig**); og fligefom Bienden tun dengang faae ind abd Doren 
i Randers, ſaaledes var en anden uvelfommen Giafis Bejog tun af fort Barighed, 
idet Ehoferaen, der 1853 Herjede Noboftederne Aarhuus og ter Aalborg, fun neften 
fom i Forbigaaende berorte Randers. Ci Heller bar Bidsvaave nu it neeften to 
Aarhundreder i nogen betydelig Grad berort Byen"*’); og naar den nyeſte Tids 
ſpecifique Onde, Pengecrifen, er falden tungt pad denne i andre Forbold [pffelige 
By, da deler ven i faa Henfeende Stiebne med de flefte andre Kjobſteder i Rerres 
fand, medens Ben forholdsviis ftertere Udvitling i Randers Har bidraget til 
pderligere at forege Trykket af ben flandfede Omictning. 
e forfte Privilegier, der ommeldes for Randers, ere af Kong Erik Men⸗ 
ved, givne i Viborg 13802. Derved erholdt Indvaanerne Toldfrihed af de Varer, 


*) Fra Enden af den Bold, fom forte Vandet ned til Byen (hoor nu Hvide⸗Molle, antaat 1642, 
et beliggende). gif Gravene, af dvilke der forsvrigt endnu er tadelige Spor, og fom findes, liges 
fom og Boloene, anfatte paa Refens Kori, tajennem de til Boldgaden, Howmeden og Rerregabe 
Wiser, Haver til nordre Bologare oy Fabriffireve, langémed nordre Grave og Rogate 0¢ 

averne bagved famme, ud ved den nuvarenve Heftemelle ned pac Slotspladſen (nu Frevertts+ 
platfen) til Glotreré Bandmolle (antagt 1554, igien nedlagt 1949), hvorfra Vandet faidet Fiorden. 
e veſtre og oſtre Grave, hvorefter Gader endnu beneones, have formodentlig giennem Engene 
facet deres Band fra Guden-Ma. Dieſe fees itte yaa Reſens Kort, ta ve alt vengany vare 
opididte. Epor ai pew finreé iffe, unrtaged maaffee i en Fifkeram i den gamle Amttuchave. 

**) Tvente Gange har dog Ranvers t dette ÄAarhundrede havt fremmerve Krigere, endog i fangere 
Tid, i Juvqvarrering, Da Napoleon { 16:8 fendte Danmart fpanfte Tropper til Hieiv, vare 2 
Rytterregimenter af disſe indqvarterede i Randers, indtil de, fom bekhendt, paa engelfte Gtibe 
undtom til Gpanien, bvorefter der { nogle Uger var franfte Tropper i Boen. Kort efter blev 
Randers Depot for engeifte Krigéfanger. 

°°) Hf Rerre Jidebrande er opbevaret Efterretninger om tvende, foruden den alsneoute Opbrandelfe 

af Byen 1247: wed det Abeifle Parti { 1590 ⸗delagde faatedes en Ildsvaade eu ftor Deel af 

Woven, Hvilfet af Muantene bles tiiRrevet Yndocanerneés begyndende Frafaid fra ven katholſte 

Bro j 9 go par i Randers atter en flor Fidebrand, bhvilfen ogfaa forterede Spiret paa St. 
emen arn, 


= — 


428 Randers. 


~ 


de folate i Riget, uden alene paa Staner Marked. Endvidere har ben fc 
Ronge under Vde Marts Stl fladfeftet ve Rettigheder, Indvaanerne nove | 
Kong Valdemar (formodentlig Valdemar 1.), nemlig Qurisdiction i Gager anga 
Drab, Gaar med Daggett, Yemmeré Afoug, Ran, perfonlig Bold, volofom F 
brud og deslige, fom — inden Byens Grendſeſtſcl ———— 
forſtnevnte af disſe Privilegier kaldes Byen fon villa forensis { teping), bet 
tillige civitaes. Rong Chriftoffer NH. udvidede 1321 disfe Privilegier ttl, at B 
alle Gager flulde have fin egen Ret med pderligere Reftemmelfer om Udenbyesn 
Chriftoffer af Baiern gav Byen flere betpvelige Privilegier; et af disſe Privt 
fra Maret 1445 giver Bevilling paa et efter Kongens Foranftaltning med Pele 
ftuffet Geildyb i Fiorden, faa at Borgerne funne Have fri Pramgang 
ned. Medené her fun omtales Pramme, og man herved henleves til Tanke 
ben fornedrede Tilftand, Hoon Handelen var under Dronning Margretes Regs 
ba bun af Frygt for Seroeveres Angreb lod Mundingerne til Fiordene fpen 
Sfibe med nedfaenteve Steen, gleder det af Shriftian 1.°3 Brev af 1457 at fi 
ber dog atter taled om Skibsfart; dette Bevillingsbreo gaaer nemlig ud 
at 3ngen i Fiorden maatte tiebflaae, ferend de fom op til Randers Broer, 
Stibs og Godſes Confication. Byen Drited, ver fynes i fin Tid at have 

en Reping (fee Il. S. 497), ſtjiondt dette iffe findes ommeldt { noget Docu 
ev altfaa allerede da ophert at drive Handel eller i hvert Fald derefter be 
Retten dertil. Det er af Neckelmann i hané forneonte hiftorifte Meddelelſe 
Randers godtgiort og tiflige med en Grundtegning oplyft, hvorledes Rant 
Katholiciémens Tid var vefentligh optaget af RKlofire og Kirfer famt disfes © 
0g Lilbehor. Det er af denne Forfatter ligelenes udhevet, hvor liden Anle 
ber er til at antage, at Byen, med en ringe Seilads og medens den ſydlige — 
breds Herreder, vel for en ftor Deel i fin Tid have feat tif den foromn 
Koping Mrfted, har funnet have nogen Handelsbedrift af Betydenhed. Den 

Omfetning var derhos fandfynligniié optaget af Befulomergtigede fra Lybek 
bois Hanvdelsherreromme i denne, fom tien flor Deel andre danfle Byer, f 
Perfoners fom Gaders Navne umlétiendelig minde*). Bryggertet har der 
beret af nogen Betydning; fligeleves har Aaens dengang flerre Fiſtemengde 
vel ogfaa bar veret af Sndflydelfe paa Byens Balg fom Sade for Kloſtre, 

en vigtig Sndtegtsfilde; men meeft har deg Sndvaanerne havt Gubfiftents v 
4 Sloftre, fom efterhaanden bleve grundete i Randers, og Hvoraf idetmindf 
twende, Graabrodre⸗Kloſtret og Vor Frue Kofter, vare beiydelige. Det er 
viiſt, at faavel Chriftoffer af Baiern fom Chriftian Ul. ſtjienkede Handelen i Ra 
beres Opmarkſomhed og denne har wel ogfaa i Chriftian I's Tid modtage 
Regieringens Gide en pverligere Smpuls; men den Tilvert, fom herved 
vere fremfaldt for Byen, funde iffe Andet end: paafelges af en fterre Tilbag 
ved Rejormationens Afftaffelfe af Kloſtrene; dog vil det vere at bemerte, at ¢ 
af disſes Gods blev givet til Hofpitalet og tif ven latinſte Stole i Randers. | 
branden i 1530 bar endvidere trykket Byen, og den efter Reformationen na 
felgende Periove maa vel i vet Hele have veret ugunftig. Danmarls Fremblor 
under Frederik I. og i be ferfte 8 Decennier af Shriftian 1V.'s Regferingstir 
ogfaa virfet her, og de betydelige Formuer ere fremftaaede, fom foran ere nm 
under Dandelen. 8 ffendtlige Judfald, en fort efter folgende Ildebrand, fam 
Oinflandighed, at be flefte af ve rige Familier git over i Godseierftanden og 
deres Formuer bort fra Randers, ere Grunde nok til at forflare, at en Tilbag 
fandt Sted, endog faa ftor, at { Anordningen om Commercien af 28de 3 
1632, nevnes Randers ifte blandt be Lyer, fom det var tilladt at fore uben 
Handel. Det er alt foran viift, at der t det forrige Aarhundreded SGlutning 
viſte fig en Sremgang, fornemmelig ftottet til be under den amerifanfte Frihedst 
be felgende Rrige mod Frantrig for Danmark gunſtige Handeléconjuncturer, m 
Ryttergodſets Salg og adſtillige Hovedgaardes Udftyfning tillige bivrog til at 

kalde en fterre Belftand blandt flere af be omboende Bender, og Randers far 





*) Juhit6raad Neckelmann har ſaaledes gjort Urgiveren opmerffom pac, et der | Mitten « 
meflem Bredregede og Torvegade har veret en Slippe eller iffe gfennemgaaende Ba 
Roon Peberflip, fom nu er Gaardépladé tif Gaarden Rr. 16, i Seid “Effeder ren o1 
Dette Naon erindrer on Lybeffernes Peberfoenvde. Trangfirere, tibligere Traffweſtrede fan 
merffen, mener Neckelmann ogfaa ot Gave movtaget deres Noone af Lobefferne. Det 
imidiertid vere tvivifomt. Gom Perfonnaone af tur@ Ovrinveife forefomme Berngar 
Godiche Danfen, Radand, efter hvein en Gyde bar Ravn, Klüwer m. fi. 


Randers. 429 


permed havde flere beatige Pandlende. Hvormeget Krigen 1807—14 og de ders 
efter felgende trange Mar bragte denne fom de flefte andre danfle Byer tilbage, 
er endnu i mange Nulevendes Crindring; endau flere fave feet ch hidtil ukjendi 
Selfiand fremftaae i be fidfle Oecennier. Om dennes Udvitling ¢ vette Dieblik end 
ec noget flandfet, ter man dog fiftert haabe, at den iffe ex hammet. 
er ſtager endnu tilbage at give en fort Udfigt over de Kloftre og Rirter, 
ver i fordums Dage have havt deres Plads i Randers, fligefaa om de Gilder, 
ver i fin Zid Have dannet fig i Byen; ved at omtale Graabredre-Riofter vil tillige 
Dronningborg-SGlot t en hiftoriff Folge blive at ommelde. Aj Ferfinevnte par 
Hyen, fom alt bemarket, bavt 4, nemlig: 1) Bor Frue Klofter for Ronner af 
Gt. Benedicté Orden, der ferfiegang neones Aar 1170, og hvormed var forenet 
en Kirke, Bor Frue Kirke, der tillige var Gognetirte. CEfterat Pariager>Rlofter 
var oprettet, blev Bor Frue Klofter henlagt under dette. Mar 1529 gav Krevderif i. 
~ Randers Sndvaanere Tilladelie til at nevrive Frue Kirfe, ver forud var odelagt 
ved Ildebrand. Kloſtrets Bygning eller en Deel af famme finded endnu paa Torvet 
i Randers; den er kjendelig ved fin fmuffe taffede, med Richer prpveve Gavl. 
2) Francifeaners eller Graabrodre⸗Kloſter, efter hvilket endnu Brodre⸗ 
gabe bar Navn, ftiftet 1236. Bed Kloſtret flal Have veret en Sfole. Allerede 
1530 bley ,vort og Rronens Klofter, fom kaldes Graabredre- Klofter udi vor 
Kjobſtad Randers beliggended” med alt Tilbehor overdraget til Rigshofmefter 
Rogen Give. J ven Gioeſte Families Cie er dog Graabrodre⸗Kloſter itfe lenge 
forblevet; thi allerede 1548 neevnes Klofiret fom Kongens Ciendom, maaffee alt 
gharg noget ombygget, under Navnet „Randers huus“, ogſaa „Randersgaard“ eller 
Vor Gaard t Randers”. Senere fremſtod heraf Dronningborg⸗Slot, efterat ſamme 
var blevet beſtemt til og fra 15°9 til 1571 ogſaa bleo anvendt til Livgeding for 
Dronning Dorothea. Om nogen til vet valdemarfte Slot henherende Grunde og 
Giendomme i Mellemtiven maatte have ligaet eve, og nu ere blewne benyttede til det 
nye Slot i Forening med hvad Rlofiret eiede, ex uflart; men vift er det, at Kloftret 
med Tilbehor laae, hoor Graabrodre-Rlofter forhen fandtes, uden at dog vided. om 
Kofterbygningerne bleve ombannede til Slot, pvilfet forsvrigt ex det fandfynlighe, 
eller om de bleve nedrevne 0g Slottet nyt opfert. RKlofirets Kirke blev Slotstirte, 
ligefom den alt tidligere var bleven Sognekirke for den ofttige Deel af Byen, og 
Rloftrets Bygninger ere viftnot ogſaa bleone Dele af felve Slottet. Slottet med fine 
3 §leie, hvoraf Kirken er den nordfigfte, fees endDnu paa Refens Afoiloning af Rane 
bers *), Chriftian HI. og Dronning Dorothea famt Rong Frederik il. pave flere 
Gange opholdt fig paa Slottet. Pac en DHerredag, fom her holdtes, er ubdftedt 
ben efter Slottet benevnte Oronningborgfte Reces af Vibe Decbr. 1551. Lehns⸗ 
mendene boede ogfaa her, blandt disſe Eſte Brok til Gammel-Cfirup, Hvis Dag⸗ 
beger pan mange Steder omtale faavel Glottet fom Indvaanere og Forhold t 
Randers. Efter Souverainetetens Indforelſe bleo Dronningborg⸗Slöt med til⸗ 
liggende betydelige Gods og Kirker ſolgt til Peter Sprechelſen fra Hamborg, adlet 
1682 fom Peter von Sprechelſen, dod paa Dronningborg 1706"), Hans Soſterſon 
Jobſt von Overbe arvede Dronningborg med Gors efter ham, og tilfaldt disfe 
Giendomme efter bans Ded Aar 1710 fom arveloft Gods Kongen, ver lagde dem 
under Ryttergorfet. Bed Auction b. Wwe Octhr. 1721 blev SGlottet fofgt til Ned⸗ 
brydelſe. Slotskirken, den Eldre Graabredre-Rlofterfirte, var allerede nedlagt 
1688 og bens Menighed henlagt tif St. Mortens Kirke. DOronningborg Ryttergods, 





*) Denne Afoiloning , fom Udgiveren har ladet afirytfe, er, fom vet let oil fees, yaa ingen Maade 
fulbfemmen correct: Gadernes Retning er faaiedes flere Steder unoragtig; de enfcite Huſes 
Beliggenbed med Gavien med Gaden er paa ingen Maade gemmende, med Hvad der til den 
Tid, da Tegningen er bieven giort, heiifec vel tan faties tit Mar 1670 eller i Nerheden deraf, 
_ fanet Sted (Manders eller endre danffe Byer, med enfelre Undragetfer iKjobenhaon, Ribe, Ral- 
berg on Koiving. Ymitlertid maa denne Teaning bog formeentity altid vere af ftor Interesſe. 
Den vifer rppeltg wyené aidbre VeiaRuingers Ourfang, Dronningborg-SGivté Urfeende og Vee 
liggenbed, te dengang entnu tiloarende Taarne af de nedlagte Kirker St. Perri og St. 
Ctemené, Slandien fod for Byen m m. m. Naar ver naa Slolirfens Taarn freé overt en 
fade figefom en Altan, va forflareds vette ved en eldre Beretning, fom ommelter, at vette 
aarn tivligere bar davt Spiir. Teqningen er, ligefom famtiige svrige Reſenſte Byregninger, 

— i et Slags Fugleperſpettiv, der har ven Fordeel paa en Gang at vere Grundtegning og 
rofpeet. 

**) Om denne Slottets ſorſte private ECier har Rircherod noteret i ſine Dagboger: ,,1706 d. 1Ide 
Septbr. rede paa Dronniagborg ved Randers Peter yon Sprechelſen circa horam octavam 
matutinam, 63 Sar qgamme!l, Han war af rege Danie Christiano Qainto nobiliterit, 
eiede bemeldte Dronningborg med meget mere Gods, men levede ai fin Tid celebs.~ 





430 Randers. 


font beftod af Hartforn: Hovedgaardstart 135 Tor., Bendergods, Sfov- og H 
ffolo 2280 Tdr., Tiender 45 Tor., blew folgt ved Auction 1765. Red denne L 
bed kjobte de flefte af Benderne deres Gaarde. En Deel af Hovedgaarvet 
og Godſet kjobtes af Etatsraad Rirfeterp, fom opbyggede en Gaard 3/, Mii 
Nanders, og faldte den efter det nedlagte Slot arty (fee forovrts 
473), Dronningborg SGlotsgrund, fom var erimeret fra Kiebftadens Surisdi 
blew forſt ved Refcript af 18de Octbr. 1819 inelemmet i Byen. Den nu faa 
Slotdégaard er en Gamling af Bygninger, fom forben tiente til Stalogaar 
Hygqninger for Haandvertere. 3) Dominicaners eller Gortebrodre- Rilo 
ber nevnes Aar 1246, men iffe fenere, og ſynes at have veret mindre betpd 
Det har ligget mellem St. Mortens Kirke og Torvegaden, og enten Har den ¢ 
i 1780 nedrevne Latinffole, der lane ud mod Kirfegaarden, eller et gammelt, 
for omtrent et Decennium fiden nedrevet Huus paa Torvegaden varet vets vi 
4) Helligaands Huus, der var faavel Klofter fom Hofpital og ftal | 
bave bavt Munke og Ronner, ligefom ber og ved famme var en Sfole 
neones forſt t et Afladsbreo af 1434, og fynes ba endnu at bave veret | 
Bogning; 1496 har Broder Sens Mathieſen, Prior og Preeft, og Conventsb 
i den Hellig-Aands Huus t Randers Hos St. Morten forpligtet fig til at 
og holde fade t , St. Martint og vor Kirke“ en aarlig Mesie for Pr 
P. Ovefon i Gimminge og andre gudeline Folf, fom havde derfor givet RI 
en Fiffegaard og Eng ved Randers”). Kloftret blev forft ophavet 1552 og dets | 
benlagt til Aarhuus Hoſpital; Bygningen fom i Privateie, indtil den 1780 
fiebi ttl Latinffole, hvilket den ferft bar ophort at vere i Aaret 1857 fee 
ben lerde Gfole). 

Randers Har havt folgende Kirker foruden den nuverende St. Mortens § 
1) Gt. Maria eer Vor Frue Kirke, ver baave var Sognekirke og Kl 
kirke (fee foran Bor Frue Kloſter). 2) St. Petri it bygget 
IAbde Aarhundrede og nedlagt fort efter Reformationen. eng Taarn ftod, | 
St, Mortens Kirkes Taarn var opbygget 1795, og tiente fom Klotfetaarn for 3 
Den havde en betydelig Lengde og to eller tre Rader Hvelvinger. Af Pil 
ligeſom ogfaa af en Yoermuur, findes endnu Leoninger i Gaarden Rr. 29 (for Rr 
paa Torvet; foruden denne Gaards Pladé har den ogfaa indtaget en ftor Ds 
ben often for famme liggende nu nyopbyggede Ciendomés Rum. St. Petri KI 
taatn, ber feed paa Reſens Tegning, bar ftaaet omtrent paa Pladfen foran Spr 
bujet. Galthen forteller, at forend den nuverende Gaard Nr. 2Y blev bygget, 
man endnu paa Hr. Anders Owes, den daverende Eiers, Vaaningshuus § 
doren meb fin runde Bue foroven og fine Piller ved Given*"). 3) St. | 


") Dette Actfiytle ex her clicret, fom ſerdeles vigtigt med Henfyn til bet Svergémaal, om § 
eiſt⸗Kloſter har havt fin egen Kirke eller benytter den nerliggente St. Moriens Rirte. VD 
ene ,bos St. Morten* og „St. Martini og vor Kirke“ tale titviéfe tor, at Et. M 

Kirke tillige har veret Kioiterfirfe, Hvilfet denne Kirkes Idre og de jorſtirlige Uovideif 
ber mobraget, ogfaa befrafrer (fee foran Gr. Mortens Kirke). gfaa maa vet i faa Hen 
fomme i Vetragining, fom ay Stadieldt aniort, atet Document af 1522, hvorved den nuvi 
Sfolegarve udlagges, nevner iffe nogen Kirke, men alene Helligaanré Huus og deté Bogn 
0g tilterer Gtavfeldt: ,foruren detie er det heelt befynderitgt, hvie Hetligaandd og Gr. 
tint Kirker vare to forftjedige Bogninger, hvorfor man ta mere i Henfeende til venue, | 
antre tilfern netlagte Rirfer, alveleé ſavner alle mulige Cfterretninger, baade i Gehcimea: 
t Hoverftaren, i Randers Raarhuus-Ardiv, og t alle andre enten trykte eer haandſtrevnt 
fager, naar Heliqaandé-Rirle er nedlagt.“ Arman beller iffe paa Srevet fan anvife 
Plads, Hvor en —— Kirke ſtulde have flaaer, maa ogfaa her vere at tilfeie. Redet 
bar mod Gtarfeltt bemarket, at naar Frederik 1.°6 Brev af 1529 tiflaver Randers Indv— 
iNeretior den ver Ild erelagte Frue Kirke og ven forfalone St. Laurentii Kirke, at maatte 
bered Gognefirle ¢ Heligaandé-Rioiter, ba tuder dette poa, at ben ommeldte Ricle var | 
fatiet under Uditrefningen af felve Riofterbnogningen. Dette fan vel ei naytes, men be 
man dog viſtnok tanfe paa en Unsiagtighed eller et Ubefienttab med Forholtene i Affa 
ar det fungeliqe Brev, figefom der ogfua i § 741 Ranterés Byes Wiidor og Artifler af 
boori forefommer Udiroffene ,den Helltg Aandé Kirfe, fom faldes Ot, Mortens Kirde,” 
Urgument herimod, fom det fones, at overveiende Ctyrfe. Udgtveren maa meb Stadfe 
Daugaard hetde til den Mening, at ber iffe har veret nogen feregen Helliageiit-Rloster 
Randers, hvorimod Kloſtrets Munke have benstret Es. Mortens elore Goanefirte, * at 
dereſter ogfaa er bleven kaldet Helligaandé⸗-Kirke; oi finde jo ſaaledes, at Ringſted Kirke 
bar havt tre Navne. Den ſtore Kirke, ver benyitedeßs af det ikke betydelige Riofter, har 
Anledning til den foran citerede Beneonel(e Helliagande Huué Hos St. Morten. Rime! 
det at Rirfen bar facet en Udoidelfe, da den tHige blew Kiofterfirte, navnlig den Omga 
mod ben gamle Klofterbygning, hvorai erdnu er Spor. 

**) Udgiveren af narvarende Sfrift, der er fott i Gaarden Rr. 2, maa vere af den Ments 
St. Petri Kirke har hore til ve rundbuede Kirker, derpaa tyde flese Muurievninger. De 


Randers. 431 


tentit Kirke, fom har ligget paa den Balfe, der endnu bar Navn efter ſamme; den 
blev nedbrudt 1585, bens Menighed var alt tivligere henlagt til St. Mortens Kirke. 
Omirent 1650 lod Borgermefter Jedper Laurigen paa Rirfebaffen opfore et Capel 
(nedbleft 1718, men gienopfert), hvori ban fliftede en Loverdagspredifen, fom 
pedvarede til 1739, bvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprediten, invtil 
ven folgted 1771, Sirtegaarden benyttedes fom Asfiftentstirfegaard, indtil den 
nye Rirfegaard udenfor Dfterport 1812 toges i Brug. 4) St. Clemens Rirte, 
fom far ligget mellem Mivdelgade og Bredregades fpdlige Deel. Den nevnes i 
et Document af 1403 fom Gognefirfe. 1540 blev Rirfen nedbrudt, men dens Taarn 
bev efter fongelig Befaling ftaaende. Kirkeſpiret brendte i Byens ftore Sloebrand 
1671, hvorefter Taarnet forfalot og bleo nedbrudt. Efter dette Taarn har endnu 
Taarngyden Navn. J Felbereder Hanſens Gaard paa Mivddelgaden findes endna 
Mure af en gammel Bygning, fom man har meent maatte vare St. Clemens Kirke. 
Dette fan tmidlertid vanſtelig, efter disfe Muurlevningers Beliggenbed at dbemme, 
ferflared, uden at man antager, at Sirfen bar veret en Rorstirfe, og Murene da 
pave benbort til Korſets kortere Grene. Da der ingen Spor er af Hvelvinger eller 
Suet, fan man iffe have nogen Mening om Bygningens Stiil. 5) Graabrodre⸗, 
ſenere Slot s kirke. Cjter_at Graabredrene vare fordreone, blew dered Kirke 
Sognekirke og fenere tillige Slotstirke. Forſt 1698 blew den nedbrudt (fee foran 
Graabrevre-Klofter). Det ex foran bemeerfet, at der ved Randers faae et St. 
Jorgens Hofpital, famt ved famme et Capel, indviet til St. Johannes den Dober. 
Stadfelot og Galthen berette, at visfe Bygninger have ligget omtrent paa Hoſpitals⸗ 
lirkegaardens Plavs *). 
| f Gilder iRanders nevoner Stadfeldt 5, nemlig: 1) St. Rarené Gilde; 
2) St. Barbare Gilde, der havde Mevlemmer af begge Rien, 1497 inds 
lemmede i Helligaands Hufes Gamfund; 3) Hellig Kors Laug, Hvis daglige 
Resſe blew fungen i Graabrodre-Roftertivte; 4) Frue Preftegi(de de cum- 
passione; 5) PapegsiesGilvde eller Guos Legems Laug. Have de 4 
ferfineonte mere bavt en geiftlig Retning, Har det fidfte veret desmere verdsligt. 
Stadfeldt bar meddeelt Bragmentec af dets Sfraa fra 1417 med vertil horende 
| Tileg af 1570, fom afgive interesfante Oplpsninger om den Raahed i Seder, der 
da fandtes endog blandt Byens meeft anfeete $Sndvaanere**), hvilke fornemmelig 
udgiorde bet fidfineonte Gilde» Gelffab; ver beftemmes ſaaledes Boder et alene for 
| Broder, men endogfaa for Gofter, fom ſpyer i Gildepufet af Druftenftab, eller 
| brager Goerd eller Kniv med vred Hu mod fin Laugsbroder. Boderne vare 
beftemte tif Burel og Vor, det forfte til at drikke i Lauget, del fidfte til Belys- 
ning ved Mesfehold. 


| Flere literatre Notabiliteter eve fodte i Randers, blandt hvilfe her flal nevnes 
Tyge Jesper Rothe (f. 1780, + 1795), Etatsraad, Medlem af Generaltolofammerct 
| 0 Rentetammeret, og hans Broder Casper Peter Rothe (f. 1724, + 1784), Etats 
—taad, Landésdbommer t Iylland. Dered Fader Conrad Carl Avolph Rothe var 
| Regimentsquvarteermefter ved det i Randers dengang garnifonerende Rytterregiment. 
Endvidere Hector Frederit Sanfon Efirup (f. 1704, + 1846), Director for Gore 
! Academi, Ctatéraad, Gen af Sognepreft til St. Mortend Kirke Provft Eftrup. 


| 
| 





veret bogget deels af Rampefteen og deels af Muurfteen. En gammel Steendesefont, der i 
bang tidligfte Barndom endnu fandies i Gaarden, Har nu faaet Plads i Haven paa Holmégaard 
tat fyd for Randers, ; 

*) Paa Hofpisalsfirfegaarden ex fundet Rudera af et Taarn med Flifeguiv, Hille Rudera findes 
aibilpede i Neckelmanns Hiftori-topographifle Geffrivelfe af Ranveré. Forfatteren antager 
ifte at disſe Rudera Cunne henhore til St. Jorgené Hofpital eller vet verved fig ende Gavel, 
Men formener, at det ec Rudera af et Slot og navntig af et Slot Randelsborg, fom efter Reſens 
Mening fal have givet Byen Navn. Slotieis Eriftenté bemartes derhos at vere anertiende 
faavel af Gebhardt i hans Danmarks Hiftorie, fom af Wolff t Encomion, og brinueé vets 
Beliggenhed i Gamemning med, at Nieis Ehbefen er fommen til Randers veſtfra. Juſtitéraad 
Redeimann, der med flor Forefommenhed og Benlighed hac medreeit mig flere af fine interes⸗ 
fante Manufcripter om Ranveré, har endvidere i en Gorrefpondance, Hoormed han om vette og 
Rere Punfter, denne By vedfommende, her hearet mig, endnu tilfetet flere Jadicier, ver hentyde 
paa en Borgé Cilitedevereife i eldre Tid t Randers. Da imidlertid itte t noget Kildeſtrift ex 
Nevat noget Slot i Randers, og ba det findes lertere forflarlicgt, at Niels Ebbeſen med fin lille 

fof er traengt ind ‘i en aaben By end i en dsefeftet Borg, har Udgiveren endnu maattet drage 
lottet Randelsborgs Exiſtente « Toivl. 

) Sir. et Gilde af ſamme Ravn i Aalborg II. S. 179. 


iW 


F 
: 
{ 
i 
* 





— — —— —— — $s Ath & 


432 Randers. 


Som fodt i Randers maa ogſaa nevones Grosſerer i Kjobenhavn Niels 

(f. 1731, + 1802), der med fin Huſtru Lene Bredal har ſtjcenket fin Fode 

Staden Kjobenhavn, hvori Han fom Mand virfede, betpdelige Legater. 
frifter om Randers: 

Randers Marſch, vet er Randers Stads Drifters Beffrivetfe, bert 
remmelfe, itzige Ringheds Beflagelfe, med Foronftning til Forbedring. Man 
fra 1693 af Hofpitalspreften Lauritz Nielfen Randrup, udgivet i Tryptfen af 
PWintmeller, Gore 1769. - 

Forſog til en Beſtrivelſe over Kjobſtaden Randers, forfattet af Mathias Gx 
refiberende Capellan ved St. Mortens Kirke, Aarhuus 1302. 

Chorographiſt og oeconomiſt Beffrivelfe over Randers Kjobſtad i 9 
Splland, forfattet af Gnebjorn Asgeyrfen Stadfeldt, Or. juris, Raadmand o; 
foged i Randers, Kjobenhavn 1804, 

Randers Kisbftads hiftoriff-topograpbhiffe Beſtrivelſe af Neckelmann, Suftit: 
Borgermefter og Byfoged t Randers. Heraf udfom fun den almindelige 
Ifte Hefte (Hiftorien indtil 1448) og den fpecielle Deels ifte Hefte om a 
Randers-Fiord, begge 1833. 3 Forbindelfe Hermed meerfes famme Forfatters 
fattede Udfigt over Randers Kjobſtad i 1830, affattet fom Beretning til K 

Udgiveren har endvidere at tilfoie, at ban til Afbenyttelfe ved Affattel 
foranftaaente Beffrivelfe af Rfobftaden Randers har, foruden flere bam med 
Velvillie og Redebonhed meddeelte fpecielle Opgivender om denne Byes Admi 
tionds og Erhvervs⸗Forhold, fra Hr. Cancelliraad Procurator C. Olfen me 
i Manufcript en famlet Udfigt over Randers Byes Hiftorie famt over dens vo 
flatiftiffe og abminiftrative Forbold, hvilken paa mange Steder i Beftrive 
benypttet, og for Hvid Meddelelfe ban her griber Leiligheden til at bevidne des 
Ungdomsven, der tidligere felo havde paatentt at udgive en Beffrivelfe af 
fin sarmefte Paafffennelfe og Taf. 


ASG YO) 
TIL 
K 





Fy XN 5. 
a — 
ae, 


e 
C rey ee = 





BREA sae « Md 
* x 





Pit 


_7-= 
a 
ead 


AY. 
og... 


ies 


9. 
. s* 
* 


* - ie * . . 
TTI FT 
vig 
owt 
eeu" 
~ te & 


ane 


4 
« 


. 


“e} 







—— 





Kort 


over 


Hobro kgébstad 


1858. 





— — 
Hobro Kirke. 






Vester Fy ord 


1 


Jirke og Kunasteon. 
h Tefegraph 


fofd keonmnece. 


| 


af Merce! —«» 
¢ Syye ey Fattighame 
Jf Borgerskolen.. 


— TP Tormerplads. 











ial * 
yr 
Hovediandewe: fra Randere 
— 
874470 2 a ad doo Alen . 
Em Berentzen a Cr bth Inst 


Kort 










7° 
over » 
Hobro Kjébstads Jorder. 

5 
2 Fyord 
edi “4 | 
Vester PL = — = | 
Jo —F , ‘ dong gh as 


— 4 


= | 
⸗ ad Tos — | 
Oster M:ark — 


' 
i 


ISonder —E 
! — 
—— — 





— 








⸗ 7 2 3 seve Alan. | 


( 
i 








Em Barentzen «C? hth Inst 


— ee 
Oda ee Pe Bee 


ep Cake waa 
9 re eee iss 





9S wy 


oe 


wipes! a Askar 





AK 


THE NCW YO: 





ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 


oe il 
3.2 


a oe YRS TRB YAS Mey 
—— 


dag 


ahs —— sf tg eth 





et. 


4 





HET ee a 


. aa. ae 


pyrene = 
X i ** wa. 


sh a: 


LR ge Oe 
oc | coer oe Sew ae wy — 

Rotates A ee sowie os - * Fyn MPa 
oe kes ve °! 


eae 2 hae on SW ae 


wr 


fans 


re 
ek f vet ee era! 






e. *. -* so 
° ew-oR e: 
ee, ea, ; “5 > : 
e - e 7. o 
-,§ ‘ oat at 7 » fe 
so, , 

Ba. @u!. 


Dobro, 


Rjsbftad i Onfild Herred, under 56° 38’ 52“ n, Br. og 2° 35’ 50" 
v. %, 37% M. fra Randers, 6g M. fra Aalborg, 15/7, M. fra 
Mariager, 4°/, M. fra Viborg, ligger paa en Sfraaning, ber fra 


en Heiveftretning ſyd for Byen lober ud fom en Landtunge mellem 


Mariager-Fjord eg en Indvig af denne, Befter-Fjorden kaldet. Denne 
fitfte optager Onſild-Aa og er fun ved et fmalt Vandlob forenet med 
ben egentlige Fiord, ber til Mobfetning mod Veſter-Fjorden falvet 
Viter-Fiorden*). Over vette forbindende Lpb, der danner Griendfe for 
Byens Grund mod Horby Gogn i Malborg Amt, gaaer en Bro, nord 
fer hvilken ligger enbeel ligefom en Forftad bannenre Hufe med c. 300 
Indvaanere, bvoraf ben ftprre Deel fom Arbeidere Have Crhverv it 
Hobro. Ogfaa paa denne Side er Hobro omgivet af Balfeftretninger, 
bvorfra en fmuf Unrfigt. Tet op til Byen paa den fydlige Fjordbdred 
ligger paa Kjobſtadens Grund en Sfovftrefning (Dobro Krat, tildeels 
Unverffov). De fmult formede tilneels lnngflerte Bakker, ben lang- 
ftrafte Fiord og bennes veſtlige Indvig, famt den fornevnte Sov, veb 
hvilken flere Teglverfer, give tilfammen Byen en Beliggenhed, der ex 
Ta paa interesfant Afverling. 

Hobro har 8 Gader og Strebder, Hvoraf 3 ere anlagte fiden 

1837. Gn Hovergade, Adelgaden, (ober tvert igiennem Byen i nord- 
ſydlig Retning og Danner en Deel af Landeveien fra Aalborg til 
Randers. De brandforfiffrede Grundeiendommes Antal er (1858) 
188, Pooraf omtrent 1/, udenfor den egentlige By, (i 1855: 151, i 
1837: 94). Samtlige Dogninger ere aéfurerede for 1,004,000 Rb. 
(t 1854: 460,920 Rv., 1843: 112,360 Rd.) 
Hobro Kiobſtadjorder, der ere udffiftede, udgisſre efter en fores 
liggende Beretning c. 1500 Tor. Land, Hvoraf 135 Tor. indtages af 
fornevnte i 1816 ubdftiftede Skov, af hvilfen en Andeel er fiffret Byen 
fom Lyſtſtov; (i Stat. Thy. Ny Rekfe, Ste Bind, angives Jorderne 
til 1390 Tor. Land). Htk. 58 Tor. 2 Sfp. A. og E. Den ftore Hede- 
ſtrekning, ber tidligereindtog den ſydlige Deel af Kjebſtadjordernes Areal, 
er nu neften aldeles opdyrket og derpaa anlagt en betydelig Avlsgaard, 
fouifendal, hvortil en Vindmolle. Ved Hobro og paa bens Grund 
ligger Blaakilde Vandmolle og Hobro Vindmolle. 

Kjobſtaden bar incet frerffilt Landdiſtrict. 

Af offentlige BhHgninger merfes: 

Rirfen, hgit beliggende, opfort i Aarene 1851 og 1852 paa jamme 
Sted, hoor ren celdre Gitte ftod og iftedetfor denne, der umiddelbart 
ferinden blev nebdrevet, efter Tegning af Profesfor Bindesboll og under 
dennes Tilſyn. Det er en fmul Bygning i gothif— Stiil med taffet 
Gavl cg med Muurtinder om det 30 Alen hpie TZaarn, paa bvilfet et 
25 Alen hoit Spiir. Taarnet ligger oſt for Kirken, og i dette er Alteret 
opreift. Rirfeftibets Lengde er 40 Wlen, vets Bredde 17 Alen og Hpiden 


*) Dp mod Hobro bencvnes Mariager-Fiord ogfaa t daglig Tale Hobro- Fjord, 
en Benavnelſe ver forovrigt i eldre Tider, og navnlig forinden Mariager blev 
Kjobſtad, var den gicalvende for hele Fiorden. 


28 





434 Hobro. 


til Hvelvingerne 18 Alen. Af den gamle Kirke benyttes: Alte 
fmuft-Billenftjererarbeide, givet 1699 af Borgermefter Laurids Ski 
Previfeftolen, ogfaa af godt Billedfijererarbeide, givet 1698 af Lo 
Gofrenfen Hobrou og Huftru Maren Lauridsdatter Echorup, | 
celogammel Dobefont af fleben Granit. Sirfen har et nyt Orge 
10 Stemmer. Foran Hovedindgangen til Kirfen findes en Rune 
Kirken cies af Mtenigheden. Til dens Ombygning blev af Comn 
optaget et Caan paa 18,000 Rb. Rirkegaarden ligger udenfor 
ved Hobro Krat. 

Raabftues og Arreftbygningen, paa Torvét, opfgrt | 
en Muur om Arreftgaurden 1839 ; . 

Stolen, opfort 1821, tildeelS ved en Gave fra en Bebo 
Byen Wasfard; den eldre Sfole brendte 1812; 

Toldbodpakhuus, opfert 1840 ved Havnen. 
Indvaanernes Antal var t 1855: 1538 (839 af Mkt. o. 
af Kokj.); i 1850: 1173; i 1845: 930; t 1801: 488; i 1769: 

_ QHobro borer ubctinget blandt de Byer, der t Danmark have 
de ftorfte Fremſtridt i den fenefte Zid. Det Efterfglgende vil 
hvormeget bens Handel har tiltaget; de induftrielle Foretagender 
hevet fig fra neften Sutet til noget forbolosviis meget Betyd 
Byens Jorder, forhen for ben ſtorre Deel Hede, ere nv alle opdt 
til fortrinligt Wgerland. Medens Hobro t 1840 fun eiede eet ð 
af 7 Glftr. Oreegtighed, var bed Urgangen af 1857 her bjemmebe 
‘15 Fartgier af 2 Glitr. og derover, bregtige ialt 241 Clitr. Ct € 
verft er tbe fiofte 5 Nar blevet tilfredsjtifletde afbenyttet. & ,, 
marks Speil effer Efterretning om ben verdslige Stand” for 
1767 neones i Hobro fun 7 Kjgbmend; nu opregner Merc 
calenderen for 1858—59 30 jaabanne. " 

Gfibsfarten var i 1857: i indenlandſk Fart indgaae: 
Sfibe af 1338 Clftr. med 737 Glftr. Beftuwning (1856 
189,2358,1415; 1855 refp. 152,1771,1128); ubdgaaet 173 Ski 
1878 Gift. med 738 Clit. Beſtuvn. (i 1856 refp. 181,1948,74 
1855 refp. 156,1899,769); i wdenrig{! Fart indgaaet 77 Sti 
1455 Qijtr. med 1409 Glftr. Beftuoning (¢ 1856 refp. 132,2334,! 
i 1855 refp. 110,2233,1128); udgaget 61 Sfibe af 1273 Glitr. 
395 Elſtr. Beftuon. (i 1856 reſp. 133,2550,743, i 1855 
104,2119,1095). 

Som de vefentligfte Artikler bisfe Skibe, have tilfort fra 
fanbdet, fan neones Trelajt, 11857: 29,584 Ebfd., 661 Elſtr. t 1 
64,534 Ebfd., 1462 Glft.; i 1855: 45,955 Ebfd., 985 Elſt.; Sts 
i 1857: 12,082 Tor.; i 1856: 12,594 Tor.; i 1855: 13,725 

Udferjelen af Rornvarer var i 1857: 12,958 Lor. 5% J 
28,590 Zor.; t 1855: 33,429 Tor. 

Hobro Kiobſtad blev ferft Toldfted fra ljte Januar 184( 
medens tidligere alle Toldberigtigelfer [fete i Mtariager. Tol 
Stibsfartsafgifterme iret forjte Aar, Hobro var Tolrfted, urs 
ialt fun 7129 Rd., medens be i be 3 fidftafvigte War 1855, 18% 
1857, tildeels endog under lavere Loldfatfer, have ubdgjort 
19,960 Rb., 24,3825 Rd. og 18,742 Ro. 

Af induftrvielle Anleg moerkes tvende ſtorre Oampbren' 


Hobre. 455 
og et minbdre dito, tiljammen med aarlig Educt c. 1 Million Potter 
Brendeviin, et ftort Sibryggeri, et Sernfteberi, et Maſlinverlſted, et 
Lobalsfabrif, 2 Teglbrenderier og et Ralfbrenderi (tet nord for Byen 
bed Hodals Molle t Horby Sogn Aalborg Amt findes et Teglbrenderi 
og et Rradsuldfabrif). 

3 Hobro finbes et Bogtrykkeri, hvorfra der udgives en Avis. 

Wf Kisbf{tadjorderne brugte i 1850 blandt Bens egne Ind⸗ 
vaanere (efter Stat. Labo. Ny Rakke Ste Bind) 30 et Belob af over 
4 Zor. Htk., 5 et Belob af 4 indtil 2 Tor., 8 et Belob af 2 indtil 
1 >. og 16 et-Belyb af under 1 To. Hik. 

J Hobro holdes aarlig 5 Markeder, i Marts, Mat, September, 
October og November. J 

Byens Ovrighed er en Byfoged, der tillige er Byſtriver famt 
Herredsfoged og Herredsſtriver i Rinds Herred (Viborg Amt) og i 
Gislum Herred (Aalbor Amt). 6 Borgerreprefentanter. 

Communen eier: Rirfen, Raadbhufet, Skolen, et Fattige og Syge⸗ 
haus, en Markedsplads fonden for Byen og 20 Tor. Land, fom er 
henlagt til forftjellige af be nevnte Bogninger. Kjobſtadens Fattiguefer 
hor wende Legater, det ene ftiftet 1790 af Proprietair Poul Mollers 
Ente til Sfonsgaard, ftort 1000 Rd., til 4 fattige og treengende Enter, 
og desuden 1000 Rb. til trengende og vardige Fattige, bet andet 
fiftet 1842 af Trine Hempel, Stredermefter Wolders Ente, til Fattig- 
vejenet og Fattige, ftort 1200 Mb. 

Communalubdgifterne vare i 1855: 8526 Rd., i 1856: 8753 
Rd., 1 1857: 10,818 Rd., hooraf udrededes refp. 7594 Rd., 6929 Rd., 
9949 Rp. ved Paaligning, det Dvrige af tilfelvige Sndtegter. Byens 
Bjeld er 20,742 Rd. Som foranfyrt, har Kirkens Ombygning medfort 
bethdelige Udgifter; en Giendom er indfight til Gasvert. 

Ved Communens 2 Soler, Betalingsftolen og Friffolen, er, 
foruben en orbineret Catechet, ber er Forftelcerer, anfat 3 andre erere. 

Byen har inget Borgervebning, men et Brandcorps paa 
2—300 Mand. 

Mariager-Fjord fan nu anlgbes af Skibe med 9 Fods Dybgaaende. 
Lil Hobro funne Gfibe af 8 Fods Dybbe lobe op. (Om Fjorden fee 
forgotigt Mariager.) Havnen er t be fenere Aar betydelig udvivet 
0g navulig bed Udgravning fort nermere ind til Byen (Sfibene lace 
tibligere an ved en Lille fremfpringende Halvo, Stibbagen). De aare 
lige Havneindtegter kunne anſlaaes til 2500 Rr. 

Hobro herer under Randers Amtftuediftrict og Hobro Leges 
diftrict. Diftrictelegen boer i Bhen. Apothek. Amtets 13ite 
Regd: Bhen horer til Amtets 1fte Follethings-Balglreds. 

Bed Toldſtedet er anfat en Toldinſpecteur og en Toldfasferer 
ſamt 2 Toldasfiftenter; ved Bofthefenet en Poftmefter, der tillige 
hor Tilſyn med Befordringsvefenet. Telegrapbhftation. 

3 Bens Overformpnderi indeftod d. lfte Januar 1858: 
11,262 Rb. (d. Iſte Sanuar 1845: 4491 Rd.) 

Gn Spares og Laanefasfe, oprettet 1851. Heri indeftaner 
1858: 246,141 Rbd.; opfparet Capital 5131 Rb. 

Poor gammel Byen er, og af Hoem den ferft har facet Kjobſteds⸗Frihed, 
vides ikke“. (D. Atl.) At ven ex en temmelig gammel Riebftad, ſynes viſinok 

28 * 








436 Hobro. 


rimeligt ifelge bend Beliggenhed og Opland. J et Frifedsbrey for Mea 
Klofter af Kong Chriftiern 1. af Aar 1419 benepnes Fiorden ,Hobro-Fjord’ 
ledes fom den Deel af Fiorden, der ligger veft for Martager, endnu fel 
faldes. Lyens Navn ſtal efter Gagnet vere fommet deraf, at, hoor Br 
ev, var tifforn et Rergefted, men da Fiorden fammefteds Tid efter anvde 
opipldt og indfnevret, byggede i gamle Dage en Mand ved Navn Haa ell 
ber boede nord for Byen paa Batten { Hofttup, Broen, fyd for bvilfen Hol 
bleo anlagt af 12 Mend, fom boede i en By, Kirkedal faldet, Hvilten 

bleo fagt ode, og dens Kirke neddrudt jog igfen opfert i Hobro*), B 
Bro tilberte i vet I6ve Aarhundrede Kronen; 1533 fit Niele Blof Ci : 
urigtigt Blat), Herrevsfoged i Hindfted Herred, af Kong Frederit I. Brer 
fin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevilling af 2ve April 1574 fit 
Horgermefter og Raad Broen, ligefom fenere Byfogden, indtil for faa Aa 
ved bet nye Chaudfeeanlag, Brofornet bertfaldt. Tidligere Herte Dobro 

Onfild Herred til Halds Amt under Stiftamtmanden i Biborg, medens § 
jorevrigt berte til Mariager Amt; 1704 wed ben nye Amtsinddeling bley 
tilligemed Herredet penlagt under Rauders Amt. Ifolge Refer. af 17de Ary 
j.ulbe ben overgage til Aalborg Amt, men dette blew omg@jort 183). 

Bed en Dom af 1537, affagt paa Kongens ——— (Kolderup⸗Roſe: 
Udvalg aj gamle danſte Domme il. S. 43—45), bleve 12 Eiere i Hobro 
berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, ſaaledes fom fra A 
havde veret Tilfeldet. Denne gamle Bymark var den, fom nu kaldes Oſter 
Den faatalote Veſtermark horte tidligere under en Gaard ved Navn Toi— 
ſom 1542 ſtjenkedes Bpen af Kong Chriſtian III. 

Under fit Ophold i Em⸗Kloſter i Octbr. 1560 ſtadfæeſtede Kong Fred 
Hobros celdre Privilegter. Aderede 1552 Havde hans Forganger paa T 
forat Hobro Kjobſtad kunde desmere bygges, forbedres og ved Magt hold 
flpttet det Marfed, fom aarlig holdtes i Glendftrup, til Hobro. 1556 | 
Marked, fom holoted i Dyhdal ved Teftrup, befalet at flulle holdes i He 
0g d. Toe Septbr. 1561 bleve be teftrupfte Markeder henlagte til Hobro; 
under 25de Aug. 1578 atter tilladt, at et Marked fremdeles maatte holdes 
dal; men. 1635 bleve disſe faatalote Oalmarteder endelig af Rong Ctriſt 
benlagte til Dobro. Til forſtjellige Tider har Vyen Lint meget ved Fld 
Gaaledes ffal den i ldre Tid to Gange were afbrendt nord for Rirle 
D. 23de Suni 1690 brendte Halovelen af Byen, nemlig Alt, hvad der var 
Rirketrappen. Genere er ligeledes den halve By afbrendt, nemlig 26 Hufe 
Ang, 1812, 0g 10 Gaarde og Hufe dv. 2den Febr. 1818; Ilden war firfi 
paajat af en I8aazig Pige, fom derfor bleo Henrettet d. lode Marts 1814. 
t Pen foenffe Krig 1658—60 bleo Hobro meget medtaget. Blandt Hobros 
bar en Kjobmand Lauridé Chriftenfen Stifirup, der tilfidft borde i Kjol 
(+ 1766), giort fig befjendt ved at ftfente vet Mefte af fin ved Tarveli 
Sparjommelighed erhoervede bhetydelige Formue til et Legat, for Hvis Re 
aarlig ftulve irykkes danſte Bibler, fom gratis flulde uddeles blandt den 
Almue baade i Danmarf og Norge, Ligefom han ogſaa befoftede Udgir 
Rae gudelige Boger, fom ban fon uvdele blandt Almuen, endog paa $s 

œroerne. 

Hobro var endnu {i forrige Aarhundrede en ubetpdelig By med ikke 
500 Indb. (1769: 492, 1757: 465); ved Folfetellingen i dette Aarhu 
Begyndelfe 1801 Havde den endnu fun 488 Indb. og indtog den S9de — 
Kjobſtedernes Rekke. Men i den nyefte Tid har denne By, fom anfert, 
betyvelig Opfomft, ved tiltagende Handel (for en ftor Deel med norſte o 
Sfippere) og Sfibsfart. Hertil bidrager det ikke livet, at Lobet til Indf 
i Fiorden er fordybet cg Havnen betydelig udvidet. Indbygger⸗Antallet e 
i Decenniet 18452 55 fteget fra 930 til 1538, faa at Hobro ved ſidſte Folk 
par ben 40de Kjobftad. Toldftedet var t aldre Tid ved Hadfund, fenere i 
berefter i Mariager (Refe. 13de Suli 1673), derneft atter i Hadfund, derpe 
forfipttet til Mariager (kgl. Refol. 170e Aug. 1780), omfider deelt imelles 
Kiobfiever (Colleg.-Tid 1839 S. 959), : 


*) En fang 0g dyb Dal tet oſtlig for Hobro kaldes endnu ,,Rirkedal”’. Agrene paa ver 
Sire — Dal fares endnu „Kirketoftagre's; paa dioſe har Kirken ligget, og | 
enduu Spor. 






ee ⏑⏑—⏑— 


THE 2 7K 
PUBLIC I>. SY 














ASTOER Th owt © AtNis 
TIED Rea tee Mh PONS 
R L 









— J— 


Kort 


over > 









Mariager kjobstad 


1656. 









=» * 





: — 
* —— 


Ma riager Ijor — 2 









—4 





— - —pprrevem hho rem 0 mola 


‘tt & RPL * 
"Lite ge tatag rt 
1 oe ee ee ee — — 
terisettti £ 


l'P Temmerplads 


e Harnehons 
SJ Toldbodpak Aeses 





JE “yf 
— 
* 
— 
seee 
@rsesceo ’ 2 F ry Seo Ulan 





Em Berentzenk C* ith Inet 


ve 


Hovby 


‘ of! Bop hy 


. “‘\ Her 


— — 


— * up 





Em Barentzen eC ith in: 


_—— = — — — — — 
* 4 ve 
a . 
' a 1 . . } 


pod 


Ne 
— se era Mae 








THE NEW YORK 
PUBLIC LIDRARY 


ASTOR, LENS VY, - 
TILDEN FOUNL 
R 





Mariager. 487 


_ SydoRlig for Byen ligger, fom anfert, ,Hobro Rrat”. Dette var i gammel 
Zid en betpdelig Skov, ment den blew afbrandt og sbelagt ved fiendtlige Sndfald. 
Den var c. 1", Fierdingvet { Omkreds, alt Underffov, meeft Hesfel og Torn, med 
nogle faa Ege⸗ 0g Begetraer, 0g eiedes, ligeſom Martforderne, af forſtjellige Lodé⸗ 

_ dete ifolge Stjoder og Adfomfter; men da Lodderne i Tivens Leb vare forgtemte, 
aigiorbe en Dom fra Bythinget af Zibe Marts 1707, at Krattet ſtulde rebes og 
deles efter Lodseiexnes Lovlige Adtomfter. Banflelighederne herved bragte imiplertip 
denne Deling i Langdrag. De af Byens Indvaanere, ſom iffe vare Lodseiere i 
Gtoven, neve bog fri Gfervfelhua til egen Fornedenhed efter Billetter fra Byfogden 
| & Udviisning Stovfegden. Den ex nu-udffiftet (ſiden 1816), men det Ode⸗ 
leggeliesverf, fom Landets Riender engang degpadte paa, er fenere uſtandſelig 
at fidt efter lidt af Sfoveierne. Saar ex der truffet Foranftaltning til at bevbde 
Stoven det Areal, ber tilfommer den (fom den var { Maret 1816), og dens Ind⸗ 

| hegning paabudt. 


Mariager, 


Rigbftad i Onfild Herred, under 56° 38 53” n. B. og 2° 35! 53" 
b. L., 13/4 Dt. fra Hebro og 3 M. fra Randers, er ſmukt beliggende 
mellem hoie Balfer ved en lille Bugt af Mariager- Fjord. Mende 
{maa Betfe lobe gjennem Byen, Fra et fmult Loftanleg (Munt- 
bolm)*) paa en Balte fod for Been og fra nogle tildeels med rat og 
Skod bevoxede, mod Fjorden temmelig brat affalvende Baller veft for 
faunne Haves fortrinlig Ubdfigt over den langftratte Fjord og Lanbet 
nord for benne, med fine ſtjonne Formationer af Hedebatfer, ber afverle 
wed dyrkede Agre og enfelte Sfoepartier. 

Boen har 8 Gader med 103 brandforfiffrede Bogninger, hvoraf 
88 i den egentlige By. De vare d. B0te Septbr. 1854 aéfurerede for 
143,090 Md. (bd. 31te Marts 1843: 88,900 Rd.) . 
_ Sisbitadjorbderne angives i Stat. Tabv. Nh Reekfe Ste Bind 
til 860 Tor. Land med 40'/, To. Htk. Med Ral. Approbation af 
l4ve Auguft 1795 blev 36 Tor. Land af Bhens Feellesjorder bortfolgt 
til nogle af Byens Sudvaanere mod en aarlig Afgift. Reften af 
Felleslorderne ere udffiftede til Grundene ifglge Refol. Zdie Aug. 1847. 





*) Dette Anleg er ſtjienket Byen af Ctatsraad, [Overtoldinfpecteur Tetens i 
Aarhuus, i fin Tio Cier af Maren Molle, ved Gavebrev af 17ve Febr. 1839. 
Anlceget ſtager i Forbinvdelfe med Mariager+Rloftersé Slow ,Himmeltoly” 
kaldet, og afgiver en behagelig Promenave, rig paa ſmukke overraffende Ud⸗ 
figter. Lidt oftlig herfor ligger Ho- eller Hov- Het. En foreliggende Beretning 
ubtaler fig faaledes om dette Punft: „En af de meet overraftende Ubdfigter i 
Rerheden af Mariager frembyver Ho- Hei; det Panorama, fom herfra udbreder 

| fig for Diet, fan i Storartethed og Stfonhed fammenlignes med Partierne 

! fra Himmelbjerget og Ooiſtamling. Ho⸗Hoi horer til et af de hoieſte Punttec 
i Iylland; ben flal efter Gigende fun vere 60—70 Fod Lavere end Himmel⸗ 
bjerget og banner, idet ben ſtyder fig frem fom en eneftaaende Regie , bet 
meek fremragende Punft af bet flore Bakleparti, ved Hvis Fod Mariager 
ligger. Hoiens Gider ere tildeels bekledie af Sfov og Krat, hvoraf dens 
lyngbegroede Top Haver fig. Synskredſen hretter fig over bele Mariager- 
Fiord med dens Omgivelſer og har en Diameter af 1O—12 Mile.” 








458 Mariager. 


Til Mariager Sogn horer foruden Kighftadcommunen en Lands 
commune, om bvilfen fee Landſognene i Onſild Herred. 

Wf offentlige Bogninger marked: 

Kirken, fordum Martager-Rlofters Kirke, opfort af ftere gule 
Muurfteen, nu en Korstirke omtrent 60 Alen fang, 20 Alen bred og 
under Hvelvingerne i Rorfet og Hgifirfen omtrent 27 Alen hei, var i 
fin Lid en af de anjeeligite Rirfer i Danmark med en Lengde af 83% 
Wien og en Bredde af 471/. Alen; tvende Sidegange. „De hoie, flanke 
og flint profilerede Biller bare ftore luftige Hvelvinger med elegante 
Ribber i Form af en Stjerne. Fra be lange ſpidsbuede Vinduer faldt 
Daglyſet rigeligt ind i denne berlige Kirke.” Den veftlige Deel af 
Rivten var lavere end ben pftlige; i denne Iavere Deel, ber fun havde 
een Rab Hvelvinger, ſynes Domcapitlet at have havt fit Sede, der 
ftod i umiddelbar Forbindelfe med Kloſtret. Ct fiirfantet Taarn, fom 
endnu ſtaaer, fluttede Sygningen mod Veſt. J Slutningen af forrige 
Warhundrede trengte en Deel af be ftore Hoelvinger til en gjennem: 
gribende Reftauration, og man fanbdt det oeconomiff ngdvendigt at 
nedrive og jevne med Sorbent ben fterfte Deel af et af Danmarks 
bedfte gothiſte Bygningsverker. En pralende Indſtrift over Doren 
forkynder, at Kirken er „ombygget Anno 1788." . Det er ten gamle 
Rirkes gftre Deel, fom er revet ned. Det, fom ftaner tilbage, er Dom⸗ 
capitlets Locale og et enefte Hoelvingsaffnit af ben treffibede egentlige 
Kloſterkirke. Heraf ere igjen fun be to yderſte Hoelvinger bevarede; den 
mibdterfte, fom var meget bgiere, er ombiyttet med et fladt Loft. Iſtedetfor 
ben nebbrudte Deel fF Kirken tilfgtedes 1788 af Nyt et lille Chor. 9 
beftre Ende af Rirfen er anbragt et not Orgel i en Slags gothiſk Stil. 
En heel Deel Pulpiturer tilligemed det flade Loft forftyrre i het Grab 
ben tilbagevcrende Reft af Mariager Kloſterkirke. Alteret er et Sad 
med Floie, omtrent fra Midten af 15de Aarhundrede, ffaaret i Sgetree, 
mu overmalet med Hvidt og Guld. Arbeidet har intet Runftoerd. Yaa 
en Bille er malet: | 

VDelbyrdig Mand Shord Deigu, fom hidgal gott Gozs, hans Piel 
Gud bevar *). 

Lil Mariager-Rofter har han vel iffe givet Noget, da bette Kloſter 
iffe til hans Tid har vaeret ftiftet; men middelbart har Kleſtret havt 
Motte af hans Gavmildhed vcd at fomme i Befiddelfe af Mprreflofters 
Giendomme. Om ban ligger begravet ber, er uvift; bans Lig maatte 
ba nere flyttet berhen enten fra ben nedlagte Kirke 1 Hov effer fra 
Mariager elbre Sognekirke. J Rirken finbdes endvidere tvende meerfes 
lige Ligftene over Hr. Otto Rrumpen til Truvsholm, Ridder, Danmarks 
Riges Marſt (f 1569), og over hans Broder Styge Krumpen, den. fidfte 
katholſte Biffop i Borglüm, dod i ASmildflofter 1551. For et Par 


*) Af den adefige Cleese Degn (Dfefn) levede paa Valdemar Mtterdags Tid 

Thord Sverfon kaldel ben Lille. Han var Landsdommer i NerresSpland 0g 
Eier af Bierregaard t vet forlengft nedlagte og i Martager Landfogn ind⸗ 
femmede Hov Gogn (fee dette). „Thord Tegns Artifler”, et Tilleg til Jpoſte 
Lov, eller, fom det ogfaa faldes, en Forklaring af den, vare Robpttet af 
hans mangeaarige Erfaringer paa Biborg Landething. De vedtoges af Folfet 
0g gaves Lovskraft af Valdemar Atterdag paa Danehoffet i Ryborg 1354. 


Mariager. 439 


Decennier fiden fandt man venne Biffops Lig og ban lane ba faa fuld- 
lommen bedaret i fin rpde Flpielé Chorfaabe, at man endnu kunde fee 
Ligheden mellem hand Anfigt og Portraitet paa Stenen. Liget er endim 
bel bevaret, men den rede Raabe er forfounret. Til dioſe Monumenter 
flatter fig en fmuf lille Steen i rod Granit med Krumpenernes Baaken, 
et Hjul, og felgende fimple Indftrift: 
„Ser ligger thit Arampen Sdleht.” 

Eudvidere hvile her: Johannes Mathie miles de Visborg, over boem ber 
tren Gravfteen; Flere af Familien Lyffe; Henning Chriftoffer v. Hol- 
fteen, Ridder, Overhofmefter og Lanbraad, fF 1754; Etatéraad Hans 
Folſach til Gjesfinggaard (f 1758); Etatsraad Landsdemmer Mathias de 
Theſtrup til Mariager-Rofter, fom 1753 har givet Fonten til Rirken; 
Rector ved ben nedlagte tatinffole i Mariager Lauritz Mortenfen Has- 
fing, der i Beghnbelfen af forrige Aarhundrede har ſtjenket forſtjellige 
Yegater til Rirfen og C€tuderende, m. Fl. Ifr. forgvrigt bet om 
Mariager-Rlofter under Mariager Landfogn Anforte. Mariager Kirke 
maa endnu i fin formindffede Form regnes til en af Shflands betyde⸗ 
ligfte Rirfer, og ber anvendes nu Omhu for at forflignne den; faaledes 
har ben i be 2 fidfte Aar erholdt nye Binduer med Kevarelfe af de 
murede Piller og et nyt Orgel af Demant & Son (fee forhn). 

Uf de pvrige offentlige Bygninger flal her fun nœevnes: 

Raadhufet, opfyrt 1821, med felgende Indftrift efter Shofle Rov: 

„Var et Lov i Landet, havde den meeft fom meeft maatte gribe,“ 


Sfolen, forhen Bolig for ben refiderende Capellan, hvilfet Embede 
Wdlagdes 1808. ) 

Indvaanernes Antal var i 1855: 578 (273 af Mokj. og 806 
af Qofj.); i 1850: 546; i 1845: 523; 1 1801: 414; i 1769: 408. 

Haudelen har ikke taget det Opfoing i Mariager fom i Nabo⸗ 
ſtaden Hobro; imivdlertid har den beg under den almindelige ftigende 
Velſtand giort Fremſtridt, og Handlende fra Mariager have i Forening 
med Handlende fra Hobro grundlagt Handelspladfen Habfund, ber har 
tt ftort Opland$ nord for Fiorden. Da Mariager Tolpdijtrict omfatter 
forneonte Handelsplars, vil vet vel iffe Tunne give noget Begreb om 
Handelen i felve Bhen, at meddele de angaaende Diftrictet for Aarene 
1856 og 1867 indberettede Refultater; men man flulde dog til Oplys. — 
ing om ben rafique, ber drives fra Mtariager-Fjords omgivende 
Steter, til Sevnfering meb bet ved Hobro Anferte, nevne nogle af de 
vigtigfte Opgivender. Af folgende tvende Bareforter indfgrtes: 
Cteenful 1 1856: 6664 Tor., i 1857 : 9232, og Trelaft i 1856: 1106 Elſtr., 
39,670 Gbfr., i 1857: 413 Clſtr., 13,020 Ebfd. Sornudforfelen 
til Udlandet i 1856: 21,482 Tor., i 1857: 18,497 Tor. Told⸗ og 
Stibsafgifterne i 1855: 8625 Rb., i 1856: 9837 Rb., i 1857: 
957 Ro. Skibsfarten var i 1857: i indenlandff Fart indgacet 
127 Fartgier af 1451 Glftr. med 269 Glftr. Beftuvning, udgaaet 90 
Gattgier af 1035 Clſtr. med 587 Glftr. Beſtuvning; i udenlandſt Fart 
indgdaget 71 Fartsier af 1107 Glftr. med O71 Clftr. Beftuoning, 
ubgacet 117 Fartsier af 1899 Clftr. med 1451 Clſtr. Beftuvning. Fra 
de betydelige Teglbrendevier i Omegnen er der en ftor Udfgrfel af 
Munrftene faaledes i 1857 c. 1 Million Stt. 


- 


440 Mariager. 


Uf induftrielfe Foretagenber mepneés et Dampbreuderi; i 
Omegnen flere Teglbrenderier; ved Landsbyen Asfens og ved Aa⸗Molle 
exe Sridtbrud; Diaterialet ſſammes t 2 Anleg bed Aa⸗Molle, bvorfra 
vet renfede Product forfendes til flere indenlandſte Steder og til Breusfen, 
Sverrig og Norge. . 

Af Kighbftadjorderne bragte i 1850 blandt Byens egne Ind—⸗ 
paanere (efter Stat. Tabo. My Relle Ste Bind) 2 et Beleb af over 
4 Tor. Htk., 5 et Belob af 4—2 Tor., 3 et Belob af 2—1 Tr. og 
14 et Belob af under 1 To. Hit. 

Endeel Sndbaanere habe Crhverd af Fifferi i Fjorden. Der 
fanges ifer Mal og Flynder. 

Der holdes aarlig 5 Markeder i’ Mariager, nemlig i Darts 
ted Fe cg t Juni, Sulit, October og November med fervantlige Varer. 

Bhens Ovrighed er en Bvfoged, der tillige er Byſtriver og 
Dervedéfoger famt Herredsffriver i Onſild og Gjerleo Herreder. 6 

orgerteprefentanter. 
Communen eier Raadſtuen, Skolebygningen, Fattighuſet ſamt 
nogle ubetydelige Jordſtykker, ſom leies bort. Communaludgifterne 
ere 2—3000 Rd. aarlig, hvoraf en liden Deel (2R—300 Rb.) indkommer 
af en Afgift for folgte Border og udffiftede Hedejorder famt af Arreft- 
leie og Martedsttadenenge : ben overveiende ftgrre Deel paalignes. 

Bed Borgerffolen, der har en Realflasfe, er anfat 2 fafte Lerere. 

Borgervebningen er vphevet ved Kgl. Refolution af 4oe Decbr. 
1816, og et Brands og Politicorps oprettet 1820, ret teller 
60 Mand. | 

Mariager-Fford falber i en fydlig boiet Retning ud imellem 
ve langt udlsobende Landgrunde; Lobet gaaer fet under Nordlandet, er 
neppe en Rabellengde bredt og bar paa Barren iffun 6—7 Food Band, 
builfet bog nuit en Rende er bragt til 9R—10 For, ligefom Mollegrunden 
lige ud for Aa⸗Molle er i en Rende opmuddret til 10 Fod. Ved 
Mariager Skibsbro fan anlegges med 8 Foo. Nogen egentlig Havn 
har Bhen iffe. Fjordens Bredde er ved Mariager 1600 Alen. 

3 geiftlig Henfeende banner Byen med tilliggende Landfogn 
et eget Paftorat. Preftefaldets Reguleringsfum er 1000 Rd. 

Byen horer under Randers Umtftuediftrict og Mariager Vege: 
biftrict. Diftrictslegen boer t Bhen. Apothef. Amtets 132te 
Regd. Valgſted for Amtets lfte Folfethings-Valgtreds. 

Ved Toldvefenet er anfat en Toldoppeborſelscontrolleur og 4 
Toldasfiftenter; ved Poftvefenet en Pofterpediteur, der tillige bar 
Tilfyn med Befordringsveefenet. | 

Ben har en Sparefasfe, oprettet 1853. J denne indeftod ber 
31te Decbr. 1857: 21,746 Ro. 


Denne lille Kiobftad, den neſtmindſte i Landet fiptber det tetved liggende 
forfenvarende Rlofter (fee Mariager Landdiftrict) fin Oprindelfe fom ftt Ravn. 
Tioligere var det en Landsby, uvihk af hvad Navn. Sandfynligviis eiede Glens 
ſtrup⸗Kloſter (kaldet ,be bellige 83 Marerés”), ber gif tilgrunde henimod Midten af 
bet 18de Aarhundrede, og fom Hvis Fortfettelfe Mariager+Rlofter, Hoilfet dets 
Elendomme tilfaldt, fan betragtes, fra gammel Tid den Grundfiretning, hvorpaa 
faavel Mariager By fom Maret Kier og Maren Molle ere beliggende. Kloſtrets 
Reerhed bevirtede her, fom andre Steder, at Haandvertfere °6 andlende fipttede 
til og nedfatte fig; ogfaa fan Siedets Skjonhed have medvirket til, at Flere her 


Meriager. 441 


toge Bolig, faa at det efterhaanden gif over fra Landéby til Klobſtad. Mariager 
Spibing (jorfiielligt fra Birkethinget) nevnes allerede $455, og 14199 findeé en 
Byfoged navngiven. 1526 fendte Mariager ligefom Kjobſtederne Deputerede tif 
ben befjendte Rigsdag i Kjobenhavn, Hvor Reformationen indfortes. pee nogle 
&isbfadsfortegnelfer fra vet 16de Aarhundrede findes den opjort, paa flere andre 
derimod ifte (ite. Dift. Tider. V. S. 32 flg.), og egentlig Kjobſtadrettighed fe 
Byen viſtnok forft ved Chriſtian 1V.'s Privilegter ay Vide Mai 1502, dex bevilgere, 
at Indbyggerne i Mariager herefter maae bruge faadan Handel og borgerlig Rearing 
og Kiobftanfribed, fom andre Kjobſteder i Riget nyde, navnlig 4 amine Privilegier 
fom Hobro; ihvorvel Byen tidligere, fom anfert, under Kloſtrets Varn, har udevet 
nogle at be Rettigheder, fom tilkom Riebfteder, figefom ven ogfaa allerede i Kong 
Chriftian III.s Tid (og indtil Reductionen 1739) Havve en Latinflole. De celdre 
Privilegier af 1449 og fenere Mar, fom findes anforte i DO. Atl., (eve ogfaa alle 
paa Rloftret, til hvilket Byens Indvaanere endog maatte preaftere Hovarbeide indtil 
1631, 0g tildeels uden Toivl lige til 1664, ba Alofiret fom i Privates Hander. 
Lyen havde fin egen Kirke, kaldet St. Pedeté Kirke, forſtjellig fra Kloſtrets; 1469 
gav Rong Chriftiern I. Kloſtret jus paironatus over famme, men ba Kloftret ſecu⸗ 
latiferedes, blew denne Byens gamle Kirke nedbrudt, og den anfeeligere Kloftertirte 
anvtift Syen til Gognetirfe (fee cvenfor). Syens Oprighed var en Borgermefter 
0g 2 Raabmend, fom ben ogfaa flulde vedblive at beholde ifelge Fon. af 28de 
Jan. 1642; men famme maa fnart efter vere bleven indfraatet til en Byfoged. 
En ftor Yloebrand, fom d. 2ve Juni 1578 (i DO. Atl. fettes ven til Aar 
1583) overgit Mariager, var ifer Skyld i, at denne By ftandferes i den gunftige 
Udvifling, fom under Kloſtrets Fribeder og Befkpttelfe fyntes at ville blive den 
tildeeſ. Lignende Wiptfe bar, ſtjondt i ringere Grab, Hjemfegt Byen 1750, 1764 
og Ifte Decbr. 1775. 3 Aarene 1716- 47 deve 148 Styfter Hornqvag af Oveg- 
fyge. Arent Berntfen maa det viftnot for en Deel tilftrives, at man faavel t 
inte Strijter fom i den mundtlige Tradition trecffer paa en Skildring af Mariagers 
ferdbums Betyoning, ber viſtnok aldrig Har havt nogen tilfoarende Virkelighed. 
Han tafver ſaaledes Byen ,cn temmelig for og ve Spat Riebftad” og tilfeter: 
wporuten den flor Handel, fom denne Byes Borgerflad bruger med dep megle 
Rald, fom ftrar neden Byen paa begge Siver Giorben brendis, hooraff be ftg fterfte 
Deel tilhandle oe ven igien til be anfommende Fremmede felge, eiler üdi deres 
egne Studer til andre Lande og omliggende Steder udfere, oc dermed deris Fors 
veel fege, haffver de endogfaa en temmelig Handel med andre Landfens Bare, 
baate Korn, faavelfom Gruct, fom de af derié ſtore og gode Hafver befommer” 
(Danmardis og Norgis Fructbar Herlighed S. 153), Da D. Atl. udfom, var 
RNariager ,meget lidet bebygt, 0g bens faa Bebvere, af Mangel paa Nearing, fore 
medelt Nerheden af Hobro og Randers, til fterfte Delen uformuende.~ Indhpgger⸗ 
Antallet udgiorde baade ba og ved dette Aarhundredes Begyndelfe fun c. 400, 
Den nyeRe Sid har vel feet Ryen gaae fremad; men bverfen Handel eller Skibsfart 
har, fom alt foran bemerfet, modtaget en faadan Udvifling fom i Rabobyen Hobro, 
vet er heldigere beliggende med Opland til alle Sider, medens den mellemliggende 
jord berover Mariager en ſtor Deel af Handelen med Beboerne paa den anden 
tbe af denne. Bel har man nu forfegt til Aihjelpning beraf at anlegge Filtals 
ttabligfementer ved Hadfund, men om endog enfelte Handlende { Mariager derved 
ville tunne vinde, vil det nappe bidrage vefentlig til felve Byens Udvifling, eller 
Maaffee endog flabde Denne, Jen eldre Periode (i det 15de, 16de 0g Begyndelſen af det 
I7be Harhundrede) gif Landeveien imellem Aalborg og Randers, giennem Mariager⸗ 
Rlofter og ved Ferge over Fiorden til Levdal, Hvilfet maa have givet Byen nogen 
Rering. Ogfaa ait ber i denne Periode, fom alt foran bemerfet, herfra betydelig 
Stibsfart med Kalf fra de ftore Kalkbrenderier paa beage Giver af Fiorden; baade 
Rong Chriftian 111. vives at have ladet hente hele Slibsladninger Ralf herfra tif 
Rolding og andre Steder, og band Cfterfolgere Frederié MU. og Chriftian IV. til 
Stonborg, Frederifsborg og Kjobenhayn, hoor de have bygget; men denne Udforfef 
 viftnot for ſtorſte Delen ophert i den for Danmarfs indore Udvifling uheldige 
Heriode efter ben ſvenſte Krig 1658—6u. Til denne forte Skildring af Forholdene 
Nariager i Fortid og Rutid foies Her til Slutning endnu et Udbrag af ben 
Seretning, ver alt tidligere er paaberaabt, F fom er ſtrevet baade med Kjarlighed 
for og med Kjendſtab tif Martager: „Forholdene i Mariager, dens overordentlig 
imutte Beliggenhed og fmutfe Omegn (amt de ftore Goder, Byen fom Levefted 
befidder, antefate den Gam Opholdsſted for Familicr med mindre aarlige Qndtegter, 


” 


442 Grenaa. 


der onfte at leve i en fredelig, yndig Naturs Omgivelſer. Byen ex baade Kjobſtad 
og Landsby, et yndigt Gommeropholosfted, hoor ſaavel behagelige Promenader i 
ben nere Skov, fom ſtorre Udflugter i den fmuffe nermeſte Omegn fan nydes, t 
Forbindelſe med gode Strandbade i Kicrden. Mariager beſsges derfor hyppigt af 
Reiſende om Sommeren, fom lydeligt udtale ven Overraſtelſe, Omegnens ſtore 
Skjonheder fremkalde, og omtale det behagelige Indtryk, ven lille, venlige By, 
mee fine fmutfe Haver, gjor paa Enver, fom med Sands for en fmul Natur 
efeger ben.” 


Grenaa, 


Kjobſtad i Norre Herred, under 56° 24‘ 50" wn. B. og 1° 42% v. L., 
Tg M. fra Randers, 4 M. fra Sheltoft, beliggende i en i det Hele 
flad, fun mob Nord fig hevende Egn */, M. iA Kyſten. Gren-Ha, 
der Har givet Byen Navn, og fom danner Udipbet til Havet fra ben 
{angjtrafte, formedelft bens [ave Vandftand fun for Baabe feilbare Indi¢ 
Rolindfund, lober t&t fod for Byen, og ved dennes Munding, c. 4000 
Alen fra Bhen, ligger Havnen, til hvilken forer en chausferet Bei. 

Byen har 6 Gader og 205 brandforfiffrede BH gninger (1855), 
bvoraf 179 befinbde fig i-felve Byen og 26 pana dens Grund. Byg- 
ningerne ware b. 30te Septbr. 1854 asfurerede fer 300,760 Rb. 
(>. Site Marts 1843: 118,730 Rb.) 

Til Grenaa Gogn horer foruden Kjgbftadcommunen tillige en Land- 
commune, faloet Gammelfogn (ber findes nermere omtalt i det 
Folgende). 

Samtlige til Grenaa Kjobſtad henliggende Jorder Have et Areal 
af 8781/5 Td. Land, med 64°/, Td. Hartkorn Ager og Eng. De ere 
alle udffiftede, undtagen et Byen tilbgrende Overdren med et Areal 
af 271'/, Xb. Land g. M., ber endnu er i Brugs-Fellesftab. 


Uf offentlige Bygninger meerkes: 

Kirken, i den fatholffe Tid indviet til Et. Peder, er deels af 
Rampefteen, deels af Muurfteen; een Rad Hvelvinger; Taarn uden 
Spiir; en Lilbygning med fladere Zag; ingen meerfelige Cpitaphier; 
Altertavien er af Billedhuggerarbeide, uden ferligt Kunſtverd; Orgel. 
Kirken afbrenbdte 1627 tilligemed en Deel af Bhen, men blev fort cHtet 
gjenopfert; endeel Krivtiteensbloffe med udhugne Decorationer ere fore 
mobdentlig Levninger af ben gamle Sivfe eller maaftee af Gammelfogns 
neblagte Kirke. | 

aad- og Arrefthufet, en grundmuret Bhgning af to Etager, 
opfort i Aaret 1809; den benyttes tillige af Land-Surisdictionen for 
Norre Herred og eu Deel af Sender Herred. 

Sfolebygningen, opfert i Waret 1849. 

Toldbodbogningen ved Havnen. 

Snbvaanernes Antal var ved fidfte Folfetelling 11855: 1379 
(682 af Moki. og 697 af RKvfj.); i 1850: 1099; i 1845: 1017; i 
1801: 760; i 1769: 706. 





TE ae 
PUBS Se 8 





ASTOR I. 
TILDEN BG oer 
R . 





-—-— 


“Rol 


‘peysqofy eeused5 


a | 
i 1 
iit 


“LA 


Bir 


La duhy 


}LOY 


rpopdusnuuray IZ 
wopoys f° 
remnybyyeg *2 
puny biypery 

“ata maruareoey pape * 
riypury @ 
uayery 


shop Meld 





dps) Dp 


⸗ 


— 


~ taaly—\ spazpang 








— — 
7 
55 a \: i 
ets td 

. er 

es Y 

J vs. 

a & 








Aste aD 


MLE bo oS 


@renac. 448 


Byens Handel er t ferdeles god Tiltagende. BIndfoerfelen 
var i 1857 af felgende Barer: Salt 425 Zor. (i 1866: 676 Tor.), 
Zrelaft 1106 Glftr. og 43,375 Cbd. (i 1866: 1395 Clift. eg 48,185 
Gbfd.), Bomuldsmannfacturvarer 6971 Bo. (i 1856: 6298 Po.), Steen: 
ful 2155 Tbr. (i 1856: 1034 Tbr.), Stangjern 32,585 Po. (i 1856: 
29,169 Bo.) Den famlede Udforfel af Rornvarer var i 1857: 
62,051 Tor., i. 1856: 58,050 Thr., i 1864 c. 70,000 Tor. 

Told⸗ og SHbsafgifterne nbgjorde i 1857: 17,418 Rd., i 
1856: 19,438 Rbd., i 1855: 17,940 Ro. (Middeltallet af Told⸗ og 
Slibsfarts⸗ famt Confumtionsafgifterne ware for Warene 1842 — 44 
aarlig 12,500 Rd., for Aarene 1836—38 8302 Rd. aarlig). Stibs- 
farten bar t 1857: i indenlandſk Fart indgaaet 480 Fartpier 
af 5962 Gift. med 1159 Elſtr. Beftuvning, udgaaet 469 Fartgier af 
5644 Elſtr. med 5055 Glitr. Beftuvning (be udgaaende Slibes Ladninger 
ere for en Deel Teglfteen og Ralf fra de nerliggende Tegl. og Ral’. 
brenderier); i ubenlanbdff Fart indgaaet 125 Fartoier af 1406 Clftr- 
med 1236 CElſtr. Beftuoning, udgaaet 146 Fartoier af 2153 Cli. med 
1295 Elſtrs. Beftusning. 

Bed Grenaa Toldfted var i 1858 Hjemmebgrende 9 Fartgier, 
booraf 5 under 7 Elſtr., ialt af 627/, Clftr. 

Af induſtrielle Anleg er fun et Oampbrenderi af nogen Be⸗ 
thtning. Siden Foraaret 1856 har Byen et Bogtrylfferi, Hvorfra 3 
Gange ugentlig udfommer en Avis, under Navn af Grenag Avis. 

Uf ve egentlige Rigbftadjorber brugte i 1850 blandt Bhens 
egne Snbvaanere, efter Stat. Tabv. Ny Rekke Ste Bind, 2 et Belob 
af over 4 Tor. Htf., 5 et Belob af 4 indtil 2 Tor., 7 et Belvb af 
2 indtil 1 Zp. og 29 et Belob af under 1 To. Htt. 


Galtvanbdsfifleri drives fanvel fra Byen fom Havnen i tile 
tagende Urftrefning; ber fanges Torff og Hvidlinger, men fornemmelig 
Fladfiſt, Hooraf Storftedelen affettes til Kjobenhavn. 3 Aalgbet fra 
Rolind-Sund dripes iffe ubetydeligt Aalefifteri. 

3 Grenaa holdes aarlig 3 Markeder, nemlig i Marte, uli 
og September, med Kramvarer, Haanbverfévarer, Hefte og Rveg. 
Torvedag hver Lpverdag. 


Byens Ovrighed er en Byfoged, der tillige er Byſtriver ſamt 
erredsfoged og Herredsſtriver i Norre Herred ſamt endeel af Sonder 
erred. 6 Borgerreprefentanter. 

Communens Cienbomme vare i 1855: Raadhuſet, Cfolebygningen 
famt nogle minbdre Bhgninger og 419 Tor. Land af Byens Dark. 
Fattigvceſenet eier, foruden toende Fattigboliger, Legatcapitaler til Belsb 
3885 Rd. Paa Skolebygningen findes en Pantegjeld af c. 1800 Rb. 
Forsvrigt Har Vyen ingen Gjeld, men den er Garant for Havnefasjens 
Gjeld til Statstasfen. 

Communens Udgifter funne anflaacé til 4-5000 Rd. aarlig, 
peoraf 3—46000 Rd. paalignes; bet Ovrige indfommer ved ferlige Ind- 
egter. 

Byens offentlige Skole beftaner af 2 Afoelinger, Borgerffolen 
0g Friffolen; forftnevnte har 2 Klasfer og vesuden en Realflasfe. 
Catecheten er Forftelerer; forubden ham. ere 2 Larere anfatte. 


— 





— — — — — we: — — tC — 


444 Grenaa. 


Byen har ingen Verteedrins men et Branbcorps, der teller 
omtrent 200 Mand. Gn Afoeling af Corpfet, beftanende af 15 Maud 
ey organiferet fom Politicorps. | 

Havnen, fom anfert, ved Agens Munding, er nu bed udbyggede 
Demninger bleven forbedret til at funne. modtage SOfibe af 8 Foos 
Dybgasende. Storre Sfibe mane ferblive paa Rhedey. Baa Havnen 
boiler en af Communen garanteret Gjeld (oprindelig 32,000 Rb., uu 
25,300 Rd.), der aforages og forrentes med 6 pGt. aarlig. Havne- 
intraderne ere aarlig 4—5000 Rb. - 


3 geiftlig Henfeende danner Grenaa Kijobſtad tifligemed Land⸗ 
communen Gammelfogn eet Rirkefogn. (Rglſ. 1268 Rd.). En ordineret 
Catechet er tillige Forftelerer ved Borgerftolen. —— 

Bhen horer under Ebeltoft Amtſtuediſtriet og Grenaa Leges 
biftrict; Diſtrictslegen boer i Byen. Apothek. Amtets 128de Leg b. 
Balgſted for Amtets 4de Folkethingskreds. 

Ved Toldſtedet ex anſat en Toldforvalter og 4 Toldasſiſtenter; 
3 Poftvefenet en Poſtmeſter og en Opſhynsmand ved Befordrings⸗ 
vœſenet. 

Sil Byen horer ent tet veſt for ſamme beliggende Plantage med 
offentlige Spadſeregange, anlagt 1842—48 og indeholdende c. 2 Sor. 
Vand. -Rirfegaarden, ber ex ret ſmuk, ligger pit for Byer. 


Grenaaé Beliggenhed Har viſtnok tidlig ladet bet blive en Kieping. Vandlobet, 
boorved Byer ligger, var i elore Tider af ſtorre Betydning end nu, ba det dannede 
en feifbar Bei mellem Davet og Rolindfund, og Guntet ftod fordum rimeliqvité 
giennem de nuverende Torvemofer i Fordindelfe med Randers⸗Fiord eller dennes 
pftlige Indvig, Grund⸗Fiord. Aaens oprindelige Navn var Djurés eller Dyrs⸗Aa, 
hvorefter de omliggende Egne benavnedes Dyréland, Nerres og Gender» Dyrds 
Herreder. J den tidligere Middelalder nednes flere Setrafninger at vere fore: 
falone i Dyrs⸗Aa, faaledes Aar 1060, da ben norfle Ronge Harald Haarderaade 
flog den danſte Ronge Svend Eftridfens Flaade; i Maret 1157 lagve Gvend Grathe 
efter Mordet paa Knud ind i Dyre-Aa med fin Flaade, fom per bleo Fagen af 
Valdemar; € Maret 1165 lob den norffe Hevding Erling Sfatfe ind i Dyrs-Ad og 
overfaldt en Deel af den jpoſte Flaade, og i Forbindelfe hermed ſortelles vet, at 
en necrliggende Kjobſtad (formedentlig Grenaa, hvis Navn dog iffe nevncs) blev 
udplynoret, Om der i Annerets Bengvnelſe Gammelfogn ligger en Henviisning til 
en alore Beliggenhed af Byen, er itfe oplyft; men rimeligt er bet, at Byen Grenaa 
ex opflaaet fenere. 3 Balvemar II.“s Sordebog 1232 kaldes Byen Grindhagh og 
nevues fom Ronungslef; i Documenter fra det ldde og lode Marhundrede forekomme 
Bencvnelferne Gronnow, Grinrnow, Grindaa, Gryndhe, Grinne o. fl. RNogen 
hiſtoriſt Begivenhed tnyptter fig imidlertid itte til Byens Nava; et Geller horer den 
til be Byer, fom i Katholicismens Tid blew gfort til Gade for Kfofire. Den fynes 
heller iffe at have bavt anden Sirfe end den, ſom endnu er Byens Sognetirfe, og 
bvié forfte Opforetfe, fom foran antpdet, viſtnok figger nermere vor Tid end 
Gammelfogns Kirkes. Anno 1445 har Kong Cohriftoffer af Batern for Borgernes 
Troffab mod Kongen og Niget givet dem Toldfeibed undtagen paa Sfanor, Falfterbo 
og andre fongelige Sildeleier om Hoſten. Kong Hans har £500 givet Borgerue 
ben Fribed, at Ingen paa 2 Mile ner Byen maatte tiobe med Bonden, uden 
Borgerne i Grinnaae, og at de, fom boe omfrina Byen og bruge dené Havn, ffulle 
give 4 Sfilling af bvert Sib, fom baer 10 Leafter eller mere, 2 St. af hver Skude 
og 1 Gf. af bver Baad, og at Sngen maa dele og forfofge Borgerne, uden ved 
deres Bything, med Loven. 3 et Brev af 157k til Sorgen Rofentrands, vengang 
Lehnsmand paa Kale, figes, at Grenaa Borgerimefter og Borgere havde fat es 
Borgermefter til, Rofentrands uafvivende, og ſtlendt der Gidtil tun havde varet eet 
Borgermefter. Rongen befaler at affette denne Borgermefter (Hit. Tidsſtr. V. S. 
67). 1605 har Rong Shriftian IV., formedelft Byens Uformuenbed at face fin 
Havn repareret, frigivet Borgerne indtil videre for Byflat og for Besfekptter og 





Grenaa. Gammelfogn. 445 


BSaadémand at bolte. Ikkedeſtomindre fynes Byens Borgere ligecverfor denne 
Konge at pave villet hevde en vis Sclvſtendighed, naar de fines at flulle have ind: 
ledet et Svar paa et af Sorgen udftedt Brev med de fraftige Ord; „Vi Grenaae 
Rend felo nienve af Guds Raade*)”. 1627 brenete, fom alt anfert, Mirfen og 
endecl af Bpen; de feiferlige Tropper figes at have fat Ild paa ben. Efterat Kirken 
igien var cpbygget, blev Gammelſogns Bcboere henvifte til Grenaa Kirke. J Aaret 
1644 fynes Byen at have lidt meget under ve Soenfles Occupation. 1686 finder 
man atter Grenaas Havn ommelet, idet Nong Chriftian V. tiflaver, at Confum: 
tienen appended tif dens Forbedring. 3 Danfle Atlas (1768) og i ·Danmarks 
Speil eer Efterretninger om ten verdslige Stand (1768) figes Havnen at vere 
ferfaloen. 2D. A. tilfoter: »Byen bar i forrige Tider bavt 18 Kartgier, men Skibs⸗ 
fatten bar faaledes aftaget, at ten nu iffun bar 7—8 Fartoier fra 6 til 17 Lafter, 
fom gaae deelé til Kjobenhavn med Bræende, Korn og Ferevarer, veels og tif Norge 
med Rorn, Malt cq Fedevarer cg tager Treelaf og Sern tilbage.- Det er forft é 
ve ſidſte to Decennicr, at Grenaa atter Har begundt at have fig. Dens Oplands 
tiltagende Belftand, fa vel endeg detted Udvivelfe ved at entelte Sognes Beboere 
nu ſoge Grenaa. medens de tivligere fegte Randers, er vel fornemmeliz Grunden 
bertil, medens de forommeldte Forbedringer af Havnen, fijondt de iffe i affe 
Henfeender ſynes at Have tilfredsſtillet, viſtaok ogfaa have bidraget Sit. Runde der 
findes Midler til Cavnens yderligere Udvivelfe og Fordybning, vilde Grenaas 
beldige Beliggenhed for Crporten endnu mere blive benyttet. 


Grenaa Sogné Landcommune eller Gammelfogn omgives af 
Grenaa Kjgbftadjorder, Enslev, Villerse, Boldby og Hammelev Cogne 
jamt Rattegattet; bets fydoftlige Grendfe dannes af Gren⸗Aa. -Htt. 
159'/, Td. A. og ©. Indvaanere: 458. . 

Landfognet indbefatter Boerne: Aaftrup med Sfole, Breditrup 
og Dolmer; Robftrup; Sogaarde. Jalt 36G. og 31 H., bvoraf 
5 G. 9g 12 H. ubdenfor Byerne. 

Lanbdfegnet har Kirke felles med Grenaa Rjgbftad og er underlagt 
be famme Apdminiftrativ»Inddelinger fom Byen; Ade Vgtds. Amtets 
A2ve Legd. Det danner derimod en egen Commune med et Cogne- 
forftanberffab. | 


Gamle Grenaa Sogn var tidligere et eget Kirkeſogn, der 1558 bled Anner til 
Grenaa Kjobſtad. Sognets Kirke blev bog allerede neddrudt i Midten af det 17de 
Aarhundrede; den lace rimeligviis i Aaftrup; i Danfle Atlas figes dog, at den 
ſtulde Have ligget veftenfor Grenaa Sy paa Kjebſtadens Mart. 

J Aaftrup var en Hovedgaard, fom 1297 og 1409 af Sep RNielfen Birk og 
Hufiru Elfe (Hr. Peder Gjodefens Datter) bled tilſtiodet Om⸗Kloſter. 

Rofirup Hovedgaard (fenere Robfirup Mart) horte ligeledes til Om⸗Kloſter. 


*) Jir. Euhmés Roe Saml. HI. S. 169, Hor bog fun didfe Ord findes meddeelte i et Titeg til 
Prof. i Mericinen Holger Jacobei Dagbog over en Reife t Ynvlanvet unter den curteufe Bes 
teguelfe: „Adſtilligt, fom enbver By er berome af.” 


Ebeltoft, 


Kiebſtad i Mols Herred, 6 Mt. fra Aarhuus og 4 M. fra Grenaa, 
beliggende fangs med Gbeltoft-Vigens gftlige Gide i nordfydlig Ret- 
ting. Often for Bhen er Landet afvexzlende med hyie Baller og bybe 
Dale indtil bet heieſte Punkt Sijelhgiene, hvorfra er viid Udjigt til 
alle Cider. Tydelig fees derfra Samso, Kyholm, Seiers, ja i klart 
Beir endog Norbpynten af Sjelland*). 

Bhen bar 9 Gader og et Antal af 196 brandforfitfrede Bh ge 
ninger, bvoraf 185 i felve Rjobftaden og 11 udenfor denne. Byg⸗ 
ningernes Asſuranceſum var i 1858: 537,480 Ro. (30te Septbr. 1854: 
214,600 Rd., i 1843: 102,840 Rb.) 

Eheltoft Kjebſtad-Commune er forenet med et Landbiftrict (hvorom 
fee det Felgende). 

Gheltoft Kjobſtadjorder ftaae for 60°/, Td. Hartforn Ager og 
Eng og 11/, Cbd. Sfovffyld, med et Areal af 1643 For. Land, hvoraf 
567 Lor. Commune: Foellegjorder, 62 Cor. Land Skov, 37 Tor. Byg⸗ 
ningSplabfer og Haver, 1 Tb. Kirkegaard, 150 Thor. Embedsjorder, 
826 Lor. til Private ubffiftede Ciendomsjorder. 


Mf offentlige Bygninger maerkes: n 

Kirken, fun een Hvelving, 2 Rader Stole, Taarn med Heit 
Spitr, Altertavlen med et ret gobt Maleri foreftillende Nadveren (ifr. 
Antiqv. Annaler I. S. 352). Orgel, ingen Spitaphier; Pladfen 
omfring Kirken er beplantet-og indhegnet med et Serngitter. Kirke⸗ 
gaarben er nu udenfor Bhen.  - 

Raadhuſet opfert for c. 20 Aar fiber t 2 Etager; det gamle 
Raadhuus, med Spiir, ver vedligeholdes fom Somerke, er udletet. 

folebbgningen, opfert i Aarene 1855—56. 


Indvaanernes Antal war ved fidfte Folfetelling i 1855: 
1211 (610 af Motj. og GOL af Kvkj.); i 1850: 1112; i 1845: 1054; 
t 1801: 598; t 1769: 564. 

Byens Handel of Skibsfart er iffe ubethdelig. Af folgende 
Barer indfgrtes i 1857 fra Udlandet 402 Gift. og 12,957 Ebfd. Lre- 
laft (¢ 1856: 558 CElſt. og 27,582 Cbfd.), 2273 Bo. Bomuldsmanufactur- 
varer (i 1856: 3074 Bo.), 5576 Tor. Steenful (¢ 1856: 7704 Tor.), 
12,306 $b. Stangfern (i 1856: 14,861 Bo.). Kornudforſelen til 
Udlanbet var i 1857: 11,041 Tor. (i 1856: 12,426 Tor.). 

Told- og Skibsafgifterne ubdgjorde i 1857: 7305 Rd., t 1856: 
11,016 Rb., ¢ 1855: 9050 Rd. Stibsfarten var i 1857 fra Cbel- 
toft Toldfted: i indenlandff Fart indgaaet 146 Fartgier af 1573 
Glftr. Oregtighed med 468 Clit. Beſtuvning, ubgaaet 140 Fartgter af 
1550 Gljtr. med 1117 Elſtr. Beftuoning; i udenlandff Fart ind- 
ganet 45 Fartoier af 864 Clit. med 741 Elſtr. Beſtuvning, udganet 
47 Sartgier af 811 -Glft. med 467 Elſtr. Beſtuvning. 


_ *) Syd for Vyen paa Veien til Cheltoft Stow, ligger ogfaa en ftor Bafte, 
fom kaldes Skandſen, F fom ſtal have varet befeftet i Svenſtekrigen 1658—59, 
Dens Benavmnelſe og Udſeende fom Befeſtning ſtal have ladet Englæenderne 
ſtyde paa ben i Krigen 1807—14. | 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 








over 
4 Fen J 
Ebeltoft Kyobstad 
1460 
4 
4 
a Airéer 
& Fife horn oer 
e. MeerelAsuas . 
of Vader 
e Fattyhuns (iq 
Sf Vacrbod dð 
he i 
ag Det gamle Noadhuna ~~ ‘fling 
. j deernerehe ) — eh 











kort 


1P Tomeurmerpile vis 





: 
ẽ 
= 
> 

Pe 
S 
* 








THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 






ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R L 







| 


-_ 


Ebeltoft. 447 
Ved Toldftedet var i 1858 efter Mercantilcalenderen hjemme⸗ 
herende 6 Fartgier af 140', CElſt., foruden 44 Pramme og Baade 
under 2 Clftr. 

Uf induftrielle Ahleg ev fun at neone et Dampbrenderi, ber 
t 1854 bar produceret 247,000 Potter Brendeviin, et Oampfarveri: og 
et Teglverk. 

Uf Kjobſtadjorderne brugte i 1850, efter Stat. Tabv. My 
Relfe Ste Bind, af Kjobſtadens egne Andvaanere 2 et Belob af over 
4 Zor. Htk., 5 et Belob af 4 indtil 2 Tor., 12 et Belob af 2 iuntil 
1 Xb. og 22 et Belpb af under 1 To. Hik. 

Fiſkeri drives temmelig meget fra Ebeltoft. Rvafer afgaae med 
Sift til Kjobenhavn og Aalborg og flere Steder. Til Randers Fores 
ugentlig Fiſt. Her faaes Torſt, Rodſpetter og Makrel, firftnevnte i 
meget ftor Mengde. 

3 Ebeltoft holdes aarlig 3 Markeder: i Marts, Suli og October 
(hvert 2 Dage) med GHaandverlsvarer, Hefte og Nveg. 


Bens Worighed beftaaer af en Byfoged, ber tillige er Byſtriver 
famt Herredsfoged og Herredsffriver i Mols Herred og en Deel af 
Sonder Herred.. 6 Borgerreprefentanter. 

Foruden be communale Bygninger eier Eheltoft Gommune ben 
ebernennte Skov paa 62 Thr. Land og ve tffe udffiftede Fellesforder, 
067 Sor. Lanb. YIndtegten heraf peffer omtrent Kemnerfasfens Udgifter. 
Til Skole- og Fattigvefen paalignes 2—3000 Rd. aarliy. 

Veo Borgers of Almueflolen er anfat-3 Berere, Hvoraf 
Forſtelerer tiflige er ordineret Gatechet. Med Sfolen er forenet en 
Realflasfe. 

Havnen ligger 3—400 Wen fra Bher ube t BVigen. Over 
Grundene er anlagt en Vet. Havnen er dannet ved Opfyloning paa 
be 2 Sider og ved Moler paa ve 2 andre. Den runtmer omtrent 
20 Fartgier. J Lobet af Anarene 1853 —HH5- er ben ſtorſte af Molerne, 
c. 30 Alen fang, anlagt i fydveftlig Retning. Havnens Dybde er 


10-12 Fod. De aarlige Havneindtegter ere 12—1400 Mb. 


Gbeltoft bar ingen Borgervebuing, men et Brands og Politi 
corps af c. 200 Mand. 4 Sprgiter. | 


 § getftlig Henfeende er Draaby Sogn forenet med Eheltoft 
til eet Paftorat (Rglf. 1336 Rd.). En ordineret Catechet, der, fom 
foranfert, tiflige er Ferftelerer ved Borgerſtolen. 

Byen horer under Eheltoft Amtftues og Qegediftrict. Apothek. 
Amtets 129de Regd. Valgſted for Amtets 5te Folfething sfreds. 

Ved Toldftedet er anfat en Toldoppebsrfelscontrofleur og 3 
Loldasfijtenter; ved Roftvefenet en Poftmefter, der tillige er Opſyns⸗ 
mand bed Befordringsveefenet. | 

Byen har en Sparelasfe, hvori indeftod b. 1fte October 1858 
paa Interesfenternes Conto 53,518 Rd.; Kasſens eget Fond 5137 Rod. 

Cheltoft, i ldre Documenter „Evaltoft“, formoves at vere bleven Kjobſtad 
benimod Midten af det 13de Aarhundrede. Refen i fit flreone Atlas figer, at Byen 
har fanet Privilegier af Kong Erik Menved, baterede Nyborg d. Vide Januar 1301, 
0g det er viſtnok omtrent paa famine Tid (1817), at den fra Staden Horſens har 
erholdt meddeelt den gamle ſlesvigſte Stadsret, ſom fyneés at have Seret giceloende 
i Byen (fee Forerindring til „De med fyofle Low befleaegtede gamle flesvighte Stads- 


448 Sheltoft. . 


retter”, udg. af Prof. P. G. Thorfen, S. 31—82). Om Bpens Skjebne er fun 
lidet betjendt. 3 Krigen med Reiferen 1627 og de tvende paafelgende foenfle Krige 
bar den ligefom de flefte jpdſte Kiobſteder lidt fardeles meget. , Halve Garver ligge 
efter den Lid ode, oq Steenmure af de gamle Hufe lukke de adfpredte Bygninger 
tiffammen” — figer Danfle Atlas. De firfte Aars heldige Conjuncturer og Den nye 
Havns Opforelſe, Hyorat den for et Par Decennicr fiden afdode driftige Byfoged 
Stodfleth har ftore Kortjenefter, Have ladet egfaa denne lille afſides liggende By 
fremblomfire. Dens Handel er-betydelig tiltaget, cg -Byen er i de fenere Mar ſaa⸗ 
godtjom aldeles cpbygget, uden at dette dog er poranlediget ved Sloebrandes — 
tiffeier’ en forcliggenre Beretning. Rloftre har Ebeltoft ingenfinde havt; den 
nuverende Gognefirte fynes ogfaa at have varét Byens enefte. 


Eheltoft Landdiftrict beftaner af ben baffere Sydſpidſe af 
ben Halvp, hvorpaa Cheltoft ligger, med Byerne Skovgaarde og 
Elfegaarde famt Men Hjelmen, bhvorpaa et Fyrtaarn. Arealet 
2550 Tor. Land, 875/, To. Hef. Ager. og Eng. Folkemengden 172. 
Salt 14-G. og 9 H., hvoraf 2 G. og 6 H. uvenfor Byerne. Lands 
diftrictet har Fattigvejen felles med Kjobſtaden og har iffe nogen ſerlig 
Gommunalbeftprelfe; bet bar en Omgangsffole. 


Paa Hen Hjelm (/, M. fra Landet og 1%, Mt. fyvoft f. Cheltoft) breender au 
et Fyr til Beiledning for ve Gofarende i Kattegattet, medens herfra i en Aarrette 
udgif den Fordarvelje for Landet gfennem Borgerfrig og Plyndring af Kyſterne, 
fom ommeldes i disſe Stropher af den gamle Folkevſſe: 


Pen Ponde ban ganger paa Marken ud og ſaager han det fit Korn. 
Hjelp os Suv fader i Gimmerig, haver au Hjelm faact Gorn! 

Gud. naade os arme Ponder graa, at Glipping thulde cegjere ;. 

eit ban til Werden ufeyden var, da havde Bet gaact os bedre. 

Pe ftoce Ege i Shoven ftaae;, naar de udi Storm omfalde, 

Pa flane de neder baade Hasſel og Pith of andre fmaa Dmper med alle. 
> Hoad Konger og Gevdingec fig forlee, Det gaaer ud over de Arme; 

Thi naade os Gud, vi faitige Ponder, og fig over os ferbarme’’! 


Det var den i Erik Glippings Mord deelagtige, af denne Konge Heilig for- 
nermede Mart Stig Anderien Hvide (Stigothus Marescalcus i Kildeſtrifterne), der 
ber Aar 1290 opforte fin Borg, og da han 1293 her endte fit urolige tiv, forblev 
bang Huftru og Bernt, af pile Hiſtorien nevner 2 Sonner Anders og Peder 
Stigfen, medené Kjaempeviferne omtale flere Dottre, i Landflygtighed, deels pad 
Pietin vex iffe bley indtaget af Erik Menved fer War 1306 eller 1307, declé i 

orge. Bed Sndtagelfen af Borgen ere dennes Lygninger, fom dog nappe have 
udgiort meget mere end et ftarft Taarn, vifinof blewne edefagte. Hfelm fom ved 
Erif Menveds Crobring af Men under Kronen, og de danfké Konger Havde Her | 
en haat at et vifot Stutteri, figefom fenere paa Hesfela; 1524 gav faaledes 
Kong Frederik 1. Maurits Pederfen, Borgermefter i Cheltoft, Befalingebrey pad 
PHielm og „paa de Sg, fom derpaa ere.“ Pen blev dverefter henlagt under Greve 
ftabet Skeel og fenere under Stambufet Gammel-Cfirup (Hvis Beſiddere ogfaa figed 
per at have havt Heſte), indtif vet ved Refol. af 2den Januar 1855 ble tilladt 
at afbeende omtrent en Ye (9 Tor. Land) veraf til Opferelfen af vet Fyrtaarn, 
per, fom foranfert, nu fra Midten af denne heitliggende lille H udbreder fit Lys 
over en flor Stretning af Kattegattet. Fyret er anbragt t et 36 Fod Heit Taarn; 
bet et et Lindfefyr af 2ren Klasfe, der giver et Lysglimi hver 4de Minnt; Lysvidde 
47/, MIL Flammens Heide over Havet 160 Kor. 

Landtungen, hoor Ebeltoft By og Lauddiftrict er beliggende, kaldtes i aldre 
Zid Hagnes (Hasiens), og paa dens ſydligſte Spidſe, hvor Elfegaarde og Sfev- 
gaarde nu ligge, lane tidligere en Ladegaard ved Navn Bjornfjier, henhorende 
under Bjornholm, der herte til Marl! Stigs vidtloftige Befiodelfer i venne gu. 


— — — — — — — 


Onſild Herred, 


nordlig i Randers Amt, omgives af Gjerlev og Nerhald Herreder, 
Biborg og Aalborg Amter famt Mariager-Fjord. Herredets Fladeind= 
hold er c. 31/4, D Miil. Borderne eve fterft fanbdede, dog tildeels 
blandede med eer og paa enfelte Steder temmelig mulorige; den nord⸗ 
lige Kyſt ud mod Mariager- Fjord beftaaer af falfblandet Grund. J 
ben gftlige Deel af Herredet finded en Deel Stoo, Hvoraf 851 Vor. 
Land Fredffov. Htf. 1270 Tor. A. og E., 6 Tor. Skſt. og 27 Tr. 
Mf. Indvaanernes Antal ved Folletellingen i 1855 var 5123, hvoraf 
2116 i Herredets 2 Kjobſteder. J geiftlig Henfeende tanner Oniild 
Herred tilligemed Gjerlev og Norhald Herreder eet Provjti; Svenftrup 
Sogn er Annex til Vefter-Tersleo Sogn i Norhald Herred. 


Mariager Landdijtrict omgivet af Mariager-Fiord, Falslev, Hem, 
Sem, Svenftrup og Skjellerup Sogne famt Norhald Herred. Arealet, 
6285 Tor. Land, Hvoraf 174 Tor. Land Fredffon (Hov Rrat), er 
baffet i ben norblige Deel, med hoie Bredder af en talfblandet Grund 
ud mob Mariager⸗Fjiord; Jordsmonnet af fandet og fandmuldet Beſtaf⸗ 
feuhed. Ved Sognets Nordgrendfe findes flere mindre Aaer, fom 
falbe i Mtariager-Fjord, ligeſom Aalpbet Oſterkjcer-Bek danner 
Sognets fydligite Grendfe mod Veſter⸗Torslev Gogn. Lanbdeveiene fra 
Mariager til Hobro, Randers og Hadſund Fergefted pasfere Sognet. 
Htt. 23717, Tb. A. og E., 11/, To. Chit. og 8'/g To. Mſt. 

3 Landdiſtrictet: Berne Hov med Sfole og Vandmolle, Flad- 
bjerg, Srinderup, Alftrup, Fjelfted med Slole (Teftrup), 
Rathbjerg og Broplysgaarde med Vandmolle; Dovedgaarven 
Mariagerflofter, c. 22 Tor. Htk. (10 Tor. Htk. Byndergods), 
c. 170 Tor. Land, Hooraf 20 Tor. Land Sfov; Gone Frandsbjerg, 
Marsilleborg, Gilleborg, Volftedlund, Jomfrubakken med 
Teglverk; Maren Vandomeglle. Balt i Gognet 59 G. og 54 O., 
hvoraf 29 G. og 29 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 702. Forubden ved Borbbrug gives Erhverv ved 
Sofart, Fiſteri og Affetning af Huusflivspropucter. Jomfrubakkens 

Teglvcerk producerer aarlig c. 750,000 Stf. Muurfteen. 

Mariager Landdijirict horer under Onifild og Gjerleo Herreders 
Jurisdiction (Mariager), Randers Amtftuediftrict og Mariager Lege— 
diftrict; 1fte Vgkds. Amtets 97de Legb. Lanbddiftrictet danner en 
egen Commune. 


Det ftore Landdiftrict, fom herer til Mariager Sogn og foger denne Rigbftads 
Sitte, bene vnet Mariager Oſter⸗ og Beſter⸗Sogn (hvert med en Sognefoged), 
Udgiorde fordum, foruden Mariager-RKlofter, 3 Kirkejogne, nemlig Hoo Sogn (fom 
fiudes neeonet i Tipsrummet 1442—91 og endnu Aar 1552), Alftrup Sogn (1465—68 
0 1565) og Fielſted Gogn. Af How Kirke, fom tilhorte Glenftrup-RKlofter o 
fenere Mariager> Klofter, vare endnu Levninger tilbage, ba D. Atl. udfom. 
denne By, fom Har Ravn af den ftore Houg- Hei, Hoor en Restonge flal vere 
begravet, Tigger Gaarden Bjerregaard med tilperende Bandmolle, der for meer 


29 


450 Mariager Landdiftrict. 


end 500 Mar fiden (c, 1350) tifferte den for fin Tid beromte Surift Thord Degu, 
Landésdommer i Norre⸗Iylland, fom har firevet Forflaringer til Iydſte Low pag 
Latin (Thord Degns Artifler); efter en Indſtrift i Mariager⸗Kirke ligger ban 
begravet i denne, hvorhen ban formodentiig er blevet ane fra Dov Kirke, da denne 
blev nedbrudt. Bed Katbjerg By har ligget det af Hvitteldt omtalte Kattebjerg— 
Slot, om Hvilfet denne Forfatter beretter, at det under den fpdffe Adels Opftand 
mod Kong Balbemar Atterdag 1359 blew beleiret af de fongelige Tropper, og 
Mikkelsdag drog Kongen felo over tif Iylland med mange Sfibe og allehaande 
Fornodenheder, forftprrede RKattebjerg og Esſendrop (Gammel«Eftrup) og indtog 
Clausholm, men da han var braget tilbage til Sjelland, forfamlede Ipderne fig 
paany og tilbagetoge be tabte Slötte. Gaarden Volftedlund barer viftnof endnu 
fit Navn Minde om det Sted, boor Slottet bar ftaact. 

Den nuvearende Herregaard Mariagerflofter var i Middelalderen et beromt 
Rlofter baade for Munke ° Nonner, af den hellige Krelfers Orden, og tndviet til 
Somfru Marie og ven hellige Birgitta*). Dets Stiftelfe falver i Begyndelſen 
af bet 15de Aarbundrede, imellem Aarene 1400 og 1420; fom detd Stifigre novnes 
Otto Nielfen Rofenfrands og Flere af den danfke Adel. Grunden, hvorpaa Kloftret 
blev bygget, og flere Ciendomme deromfring tilberte uden Tvivl Glenftrup> eer 
Norres Kiofter, fom dog allerede dengang var i Forfald, og fom Hvis Fortfeettelfe 
Mariager⸗Kloſter tan betragtes, da ferftnennte fort efter bet nye Kloſters Stiftelſe 
blev neblagt og bets Eiendomme tilfalot dette. Skjondt Mariagers Klofters Fils 
perelfe indtil Reformationen fun tndbefatter et Tidsrum af iffe meget over 100 Mar, 
par bet dog ba det blew ſeculariſeret, et af de rigeſte Kloſtre i Landet, inet ſaavel 
Rongerne, ter Chriftiern., hvis fromme Hengivenhed mod Rirken ex befjendt, fom 
private Folk fappebes omtiat vife dette Kloſter Bevaagenhed og Godgiorenhed, faa 
at det efterhaanden deels ved Kjob og deels ved Gave fom i Befiddelfe af meer 
end 200 Bondergaarde rundt omfring i Splland og Kiobſtadgaarde i forfFiellige 
{pete Steder. Allerede under 4de Marts 1449 gav Kong Chriftiern I. Mariager- 

lofter Tom fever paa fri Havn og Kfobmandshandel i den Vig af „Hobro⸗ 
Siord,” fom ftoder dertil, faa at alle de, fom fom i bemeldte Havn, maatte fiobe 
0g frlge og frit fare ubden at give Told “8 Fogedkjob deraf, Hviltet Privilegium 
var den forfte Oprindelfe til Mariagers Kjobſtadsret (ifr. Mariager Kisbftad); 
0g b. 24de Sunt 1468 flrev famme Konge et bevageligt Brev til Paven, Hvort han 
bab om Unbderftsttelfe til Opferelfen af Klofterticfen, fom da var under Bygning. 
Af Private har det iſer veret Adelen, fom har beriget dette Rlofter, ligefom ogfaa 
be flefte Conventsfafire viftnof Have beret adelige Damer. Men fin ſtorſte Rigdom 
fit Rlofiret derved, at Glenftrup-RKlofters Gods, ſom a anfert, og Randers Frue⸗ 
kloſters Gods blev henlagt dertif. Mariager Rafter beftpredes af en Abbedisſe og 
en Prior eller Confesfor (Skriftefader); Abbedisferne horte til de fornemfte danſte 
Adelsfleegter (Krumpen, Mofenfrands, Rud, Lpffe). Ved Meformationen blev 
Rloftret Kronens Ciendom og var fra den Tid Sadet for en tongelig Lehnsmand. 
Q Aarene 1545—48 havde Sorgen Rud Mariager-Klofter i Forlehning; i den Tid 
maa Rloftret vere afbrendt, tht t Forlehningsbrevet for den nefte Lehnsmand Sorgen 
Lykke til Overgaard af 2880e Decbr. finfin. Mar (1549 i Documentet er efter den 
nu brugelige Regning 1548) forefommer, forubden ben fedvanlige Forpligtelfe at 
forflaffe »Klofterjomfruerne, fom ber indgivne erey og «desligefte be indgivne 
Brodre“ tilborlig Underholoning for Livstid, famt paa egen Befoftning holde é . 
Rloftret ,en lerd Proevifant, fom flal lere og preedife for Jomfruerne og de Folf, 
ber i Koftret ere, Guds rene Ord”, ogfaa den at gjenopbygge de afbrendte Kloſter⸗ 
bygninger, hvilken Forpligtelſe han trolig opfyldte, medens han i andre Henfeender 
lod Rloftret forfalde og forhuggede dets Stove, fom man feer af Kongens gientagne 
Klager ; veß beholdt Sorgen Lykke Lehnet til fin Ded 1584. Kort efter, i Aaret 
1588, blew Kloſtret fom ſaadant opheevet, da dets Beboere formodentlig vare uddode *). 


*) Fru Birgitta var en ſvenſt Dame af en fornem Glagt i det 140e Aarhundrede, fom i fia 
Waarige Enfeftand forte et ftrengt aſtetiſt Liv og ftiftede ovennavnte Orden (ordo Sancti Salra- 
toris), fom ſtulde bejtaae baate af Munke og Nonner. Det beremte Vadſtena⸗Kloſter t Sverrig, 
hvor hun bleo begravet, sar bet forſte af venne Orden og anſages for Hoveret for alle be anbtre: 
3 Danmar? vare Mariager⸗Kloſter og det omtrent famridig ſtiſtede Maribo⸗Kloſter ve enete af 
tenne Orden. Stifrevinden tilbragte fine fiofte 15 Qeveaar i Rom, hoor Hun dove 1373. 

**) Om Mariager⸗Kloſter og ders Kirke findes udferlige Efterretninger i Dane Mag. Vi. 6. 
65—121, 129-60, 162—82, 191-212, 26—58, 263 —88. . 


Mariager Landdijtrict og Faleleo Sogn. 451 


Sed Sonverainitetens Indforelſe ophorte Mariager⸗Kloſter at vere et tongeligt 
Lehn; men et af de npoprettede Amter blew benwvnet verefter, indtil ved den fore 
andrede Amts=>Snddeling 1794 Mariager Amt blev forenet med Kale Amt famt en 
Deel aj Dronningborg og Silteborg Amter til Randers Amt. Kloſtret ſelv blev 
med fil tilliggende Gods 1664 folgt fom en privat Gevegaard, poorved al Fore 
bindelſe mellem ſamme og Byen ophorte; dets forrige vivtleftige Ciendomme vare 
da adfplittepe. De ferfte ay vet til Herregaard forvandlede Rlofters Ciere vare 
Albert Balger Berens og Leonhard Marſelius, fom under t4de Juni 1664 fit 
fongeligt Stiode derpaa 6 fig 0g Arvinger, med Sorbehold af Indlosningéret; 
derneft Granté Ludvig v. d. Wiele, refiderende Commisſarius i Hamborg, gift 
med Ferfineontes Datter; Andreas Pauli v. Liliencron, typo F Friberre, fenere Geheimes 
rand, Ridder, Landraad og Cantsler i Dertugbemmerne, gift med forrige Eiers 
Datier; han eiede Mariagerflofter fra 1683 til fin Dod 1700, og forfFaffede Gaarden 
Rirkerettighed 1689. Liltencrons Arvinger bleve 1716 af Hetefteret domte til at 
betale Rongen 28,000 Rv. for ulovlig Skovhugſt, og f. A. indlefte Rongen Gaarden 
fra Samme for 64,750 Rd. Bed Auction 1720 kjobtes Gaard og Gods af et 
Jateresfentffab, fom nedbred en Deel af de gamle Rlofterbygninger, men 1724 
nedfagedes til at falge det for 14,000 Rod. i Pengefedler til Juſtitsraad Severin 
Benjon, der dode 1726. Hans Enfe Anne Kjerult folgte endnu f. A. Gaarden tif 
Etatgraad, Landsdommer i Norre⸗Iplland Matthias de Theftrup (+ 1769), og han 
cfterfulgtes i Beſiddelſen af fin Son Conferentéraad og Kammerherre, Landsdommer 
Stanté de Theftrup, der dode 1796 fom fidfte Mand af Slegten. De nefte Ciere af 
Rariagerflofter vare Major v. Bulow og Birfedommer E. C. Miller fra 1798 
ti! 1807, ba det blew boriſtjsdet til Frederif Poulfen, hvis Enke endnu eier Gaarden. 


Falslev Gogn omgivet af Mariager Landdiftrict, Sem Sogn, Gjer- 
leo Herred og Mlariager-Sjord. Rirfen, midt paa Sognets Witgreendfe, 
IM. n. o. for Mariager. Arealet, 1788 Tor. Land, er hoitliggende 
med hoie Klinter mod Mariager-Fjord, i den fydoftligfte Deel af Gognet 
noget baffet (Simons Hpi); Sordsmonnet af fandmuldet Beſtaffenhed. 
Cognets gftlige Side begrendfes af Raftbjerg-Wa. Htt. 948/, Tr. 
4.09 ©. og 5Bt/, To. Meff. 
_ S$ Sognet: Bherne Falslev med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Asſens ved Landeveien: Avlsgaarden Ballegaard; Gd. Biles: 
borg; Tuus Vandmolle. Balt i Sognet 20 G. og 26 H., hvoraf 
G. og 5 H. udenfor Byerne. 
Indvaanere: 254. Foruden Sordbrug, fom er Hovederhvervet, 
aes fun ubetpbdeligt Erhverv ved Fiſkeri t Fjorden. J Sognet er et 
alkvcerk. 
Sognet Herer under Onſild og Gierlev Herreders Jurisdiction 
(Mariager), Randers Amtftuediftrict og Mariager Laegediſtrict; 1fte 
Volos. Amtets 100ve Legd. Sognet banner en egen Commune. Kirken 
tilhzrer 2 Brivatmend. Preeftefaldets Reguleringsfum er 676 Rb. 
Breftegaardens Areal er 36 Tor. Land, af c. 5 Tor. Het. 


Balsleo Kirke er lille og byggelig, ooget af tilhugne Rampefteen, med et lidet 
Learn, bvelving { Choret, men Gibsloft t Stibet. Flere af Kamilien Rrufe, fom 
tebe Balle, exe begravede i Rirten. Sognet var indtil c. 1630 fammenlagt med 
indies Gogn, og fra 1630 med Kerby Sogn, begge ¢ Gjerleo Herred, indtil vet 
bed kgl. Reſtr. af J6de Octbr. 1816 blev et eget Gognefald. Kaldet er beneficeret 
med Gognets Rongetiende og med Kjorby Sogns Kirketiende. Oe tidligere Preefter 
— — Astens, hoor Preefiegaarden er afbrendt to Gange, i Sult 1686 og lAve 
a 5]. 

Sallegaard var endnu, da D. Atl. udfom, en Hovedgaard, fom i meet end 
palvtredie bundrede Mar havde tilhort ben abelige Familie Rrufe. 1480 nœvnes 
Rittel Kruſe af Balle; be fenere Eiere af denne Familie vare (Gon efter Fader): 
Peder Kruje,Landsdommer i Norre⸗JIylland, der og{aa efede Riellerup og Ryom⸗ 
gaard, i Midten af bet 160e Aarhundrede; Laurids Kruſe, ver opbyggede Gaarden 


29 * 


452 Salsler og Hem Sogne. 


af Bindingsver? 1562, og tillige eiede Svenſtrup Hovgaard (+ 1507); Nogent 
Krufe; Otto Kruſe; —* Kruſe (+ 1650), og Otto Krufe, der elede Balle ind i 
forrige Aarhundrede. Derefter tilporte den Hans Arelfen, Jakob Sergenfen, da 
cegtede den forrige Ciers Ente, Anders Hanſen Lasfen, Riels Jorgenſen, Controllem 
wed Hadſund Loldfted (+ 1770), Niels Hvas, gift med SGidftnevntes Datter, 
5 burtigt ftiftende Giere, C. N. Berg 1813—23, det Schilden⸗OHvitfeldſte Hivet- 
commis 1823—27, Capitain 3. F. Nedelmann 1827—37 og nuvarende Cer. 

Asſens formodes i O. Atl, Sprinvellg at have hedt Asnes, ligejom de andr 
Gteber her i Landet af famme Navn (Kjobſtaden Asfens i Fyen og Rirlebyes 
Asfens i Bierge Sogn, Veile Amt), „og veret en af de Udfanter ved Geen, Hvor 
nogen af Aferne og Odins Folgeffab bar nedfat fig.” 3 denne By har oceret et 
Avelsgaard; 1490 newones Sep Henriffen eller Hpverſen af Asfens, Vebner. Ogſae 
t Balsien bar formobdentlig beret en Adelégaard; thi 1581 nævnes Falslev Godied 
ode Mark. 


Hem Sogn omgivet af Annerfognet Cem, Mariager Landdiftric 
og Svenftrup Sogn, famt Gjerlev og Norhald Herreder. Kirken, ſydlig 
i Sognet, 5/, M. ſ. o. for Mariager. Arealet, 3289 Tor. Land, Hvora 
630 Cor. Land Fredffow (Kjellerup Skov og Skrodſtrup Sov), 
er meget baffet, og Sordsmonnet af fandmulbet Beſtaffenhed. Gogneté 
ſydlige Side begreendfes af Rjerby- (Raftbjerg-) Aa. Hik. 1477/, To. 
A. og E., 47/4 To. Skſt. og 47/, To. Wife. 

3 Sognet: Boerne Hem med Kirke Caf tilhugne Rampefteen, med 
Taarn, Hvelving i Choret, forovrigt Fjeleloft) og Provftegaarb, Skrod⸗ 
ſtrup med Skole (felles for Hovedſognet og Annexet) og en ubetydelig 
Vandmolle; Nvotrupgaarde; Gd. Charlottenprtis; Ny Band 
molle. Salt i Gognet 35 G. og 38 H., hvoraf 13 G. og 14 H. 
ubenfor Berne. 

Snbdvaanere: 416. Ber Siden af Jordbrug og noget Sfovarbeide, 
afgiver Forferdigelfen af Huusflidsproducter et almindeligt Bierhverv 
for Indbyggerne. 

Sognet horer under Onfild og Gjerleo Herreders Surisdiction 
(Mariager) Randers Amtftuediftrict og Mariager Legebiftrict; 1fte 

gids. Died Annexfognet Cem Amtets We Legd. J Forening med 
Annexet een Gommune. Kirken tilbgrer Cieren af Hovedgaarden 
Kjellerup i Svenftrup Cogn. PBreeftefaldets Reguleringsfum er 568 Rb. 
Preftegaardens Areal er 80 Tbr. Land Ager, 15 Tor. Land Eng, 40 Cor. 
Land Hede, 6O Tbr. Land Kratffov, af 6*/, To. Htk. 


J Kvotrup eller Rortrup har veret en Herregaard (Hovgaard), fir. Kjellerup; 
ben var Hovedgaard endnu 1664, F findes nevnet 1488 og 1490 (Kaathorp, ogſas 
Kortrup) fom tilbsrende Sep Povelſen, BVebner; blev ove i den keiſerlige Feidetib 
Og forenet med Kjellerup. Efier Arel Urne overtoges denne Gaard af Panthaveres 
Anter Pederfen i Randers, der folgte den til Grey» Mogens Frijs, fom mages 
ffiftede ben til Kongen, fra Hoem den 1665 blev tilftjedet Ludvig Lorenfen. Et tile 
borende Mollefted var afbrendt og obe. 

Hem Sogn og dets Unnerfogn Gem vare c. 1690-—-1808 begge Annerer til 
Mariager Kjiebftad. Sagnet forteller: Der boede paa en Herregaard { SyMand ex 
cerbar og ferbdeles deilig Jomfru, ved Ravn Maria. Til pende beilede to drabelige 
Riddere Hr. Hem og Hr. Sem, og der hun ef gav nogen af dem Fortrinet, blew 
de enige om at afgfere ved Holmgang, hvo der flulde vere hendes Beiler. Men f 
denne Kamp drabte de hinanden, Hvilfet Somfruen tog fig faaledes til Hferte, at 
bun drufnede Ng i Stranden. Da tilfaldt alt hendes Gods Kirken. Det Sted,: 

vor hun blev jordet, bley efter hende talbet Marie Ager, og deraf fil Byen ſiden 
aynet Mariager, Men Hr. Hem og Hr. Sem bleve begravede i viet Gord hes 


de Kirker, fom endnu efter d ; . 
GS. 164-65). efter bem faldes Hem og Gem. (Thieles Foltefagn |: 


Hem og Svenftrup Sogne. 453 


Sem Sogn (udtales af Bonden Siem), Annez til Hem Sogn, omgivet 
af dette, Mariager Landdiftrict, Falslen Sogn 0g Gjerleo Herred. Kirken, 
fydlig i Sognet, 1 M. o. f. o. for Mariager. Arealet, 2375 Tor. 
Rand, er meget bafket, og Bordsmonnet af fanbet og fandmuldet Be- 
flaffenbed. Bed Bhen Sem i Gognets fodlige Deel er en mindre 
Indſo, og Sognets fyblige og gftlige Sider begrendfes af Kjerby- 
eller Raftbjerg-Aa. Htik. 75%, Io. A. og E. 

3 Gognet: Bherne Sem med Kirke (lille, af tilhugue Rampefteen, 
med Taarn af Muurfteen, fun Hoelving i Choret), og e dderup. Salt 
i Sognet 16 G. og 21 H. hvoraf 9 H. udenfor Byerne. 

Snbvaanere: 215. Ligefom i Hovedfognet haves ved Giden af 
Sorbbrug et alminbeligt Bierhoery ved Forferdigelfen af Hunsflids- 
Preducter, fom Bevning m. m. : 

Sognet Hgrer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
ſognet; Lfte Vghos. J Forening med Hovedfognet Amtets 9de Leegd. 
irfen tilbgrer endee! af Gognebeboerne. 


Svenfirup Sogn, Anner til Vefter-Tyrslen Sogn i Norhald 
Herred, omgivet af bette Herred, Hem Sogn og Mariager Landbdiftrict., 
Rirfen, noget veftlig i Gognet, 9/, M. f. ſ. v. for Martager. Arealet, 
3573 Tox. Land, bhooraf 47 Tor. Land Fredffov, er baffet, i Gerdeless 
bed i Den nordlige Deel (Midt Bjergene), og Jordsmonnet af fand- 
mulbet, fanbet og grufet Beffaffenhed. Sognets Midte, hoor der findes 
2 mindre Indſoer (Svenſtrup⸗So og True⸗So), glennem|teres 
af Dftertjer-Bel. I Sognets fydojtlige Hjprne har Kjerby- eller 
Laſtbierg-Aa fit Udlob fra Kiellerup-So. Landeveien fra Mariager 
ül Randers pasferer Sognets oſtlige Deel. Htk. 1275/, Td. A. og E. 
og 4t/, Xd. Mſt. 

JSognet: Byerne Svenſtrup med Kirke, Skole og Vandmelle, 
True og Gunderup; Hovedgaarden Kjellerup, 32°, To. Hik., 
med 1160 Tbr. Land, hvoraf 330 Tor. Ager, 30 Tor. Eng, 350 Lor. 
Stoo ng 450 Tor. Hede, (besuden 240 Tor. Htk. Bondergods, Veſter⸗ 
Torslev, Hem og Asferg Kirker med Tiender, 2 Bandmoller); Gd. 
Svenftrup Hovgaard. Salt i Sognet 18 G. og 26 H., hvoraf 
3 ©. 09 9 H. udenfor Bherne. | 

Sndvaanere: 277. Fordbrug udgigr Indbyggernes Hovederbhverv. 

Gognet horer under Onfild og Gjerlev Herreders Jurisdiction 
(Mariager), Manders Amtftuediftrict og WMariager Loegediftrict; Lfte 
Bato. Amtets 98de Legd. Mirken titborer Sognebeboerne. 

Sven { et af Rampefteen, vid og rummelig, med Taarn. Choret 
er poalvets tere wucine a e a —ã 3 D. Atl. neones flere af Peas 
gaarden Kjellerups celore Eiere fom begravede i denne Kirke. Den tilhorte i det 
lSde Aarhundrede Glenfirups eller Norre-Klofter. 

Riellerup er en gammel abdelig Gaard; bend Navn udledes i D. Atl. af 
endeel! i Reerbeden verende Rilder, og bar altfaa oprindelig veret Kildetorp. Den 
tilberte i pet 14de og 15de Aarbundrede Sens Ottefen, Thomas Senfen, Sens 
Thomefen wed Mar 1415, Sep Hegedal 1430; fenere Oluf Banner 1515, SChriftoffer 
Srufe 1521, Peder Rrufe, Landsdommer i Norre⸗JIplland, 1551, Jorgen Bernetov 
361—67, erefter maa Riellerup vere fommet t Kongens Befiddelfe; thi 1580 
mageftiftede Rong Frederik H. Gaard 6 Gods bort til Knud Mogenfen Revenbalt, 
m Gon af Mogens Lauridſen til Tele. Han dode 1592 og bley begravet { 
Svenſttup Kirfe under en fmut Ligfteen, fom flden blev borttaget og i Midten af 
fortige Aarhundrede fort til Sfovsgaard, hvor den bleo lagt t en Gang. Den neefte 


454 Svenſtrup og Skjellerup Sogne. 


Eier af Kjellerup var Enevold Seefeld, fom mageſtiftede denne Gaard tifligemed 
Svenſtrup Hovgaard og Kvotrup Hovgaard bort til Axel Urne, gift med Anne 
Rovſteen; han eiede Kjellerup 1646. Knud Rodſteens Enke Elſe Vind ſolgte 
Gaarden 1655 til Claus Dyre tif Sindinggaard, fom 1678 igten ſolgte ben til 
Johan Steenbek, Borgermefter i Randers. Efter ham bleo Commerceraad o 
Rentefriver Hans Benjzon til Sopngaardsholm, Yuellinge og Veftergaard Eier 
Riellerup; ban bode 1715, og havde f. A. folgt Gaarden til Send Braff, Fuld⸗ 
megtig paa Aalborg Amtftue, Hvis Fader havde varet Forpagter paa Kiellerup. 
Send Braft opforte den nuverende Hovedgaardsbygning af Ege⸗Bindingsvork t 3 
Flote, lod be gamle Grave opfylde og underlagde Gaarden ben afbrudte By Kjelle⸗ 
rups Sorder. Han dode 1747, 0g gang Ente Sidſel Cathrine Hoftup 1771, Hoorpaa 
Gaarden gif i Arv til deres Gon Rasmus Albert Braff (+ 1800), og fra denne 
tif! hand Gen Sens Andreas Braff (+ 1818), Hvis Enke Kirftine Ring 1883 folgte 
pen til Chriften Suul, Forvalter ved Gaarden og Godfet (+ 1848), og denne tefh ⸗ 
menterede Gaard og Gods til ben nuverende Eier. 

Ovennevnte Kjellerup By har ligget oft for Hovedgaanrden af famme Ravn. 
Tet fod for famme har ftaaet et Capel. 

Svenftrup Hovgaard anfores i den cldfte Matrifel fom Hovedgaard. 
Den tilherte 1596 Lanrids Kruſe til Balle; i ven fetferlige Feidetid blev den Lagt 
ode, 0g havde derpaa Eiere tilfelles med Rietleruy: Enevold Seefeld, Arel Urne, 
Claus Dyre. Genere Hjemfaldt den til Kongen, og var ved Overgangen fra det 
17de til det 18de Aarhundrede beboet af Zegermefier Johan Chriſtoffer v. 3epelin, 
men blev derefter ſolgt, og tilhorte, ba D. Atl. udkom, Bender. 


Skjellerup Sogn, Annex til Kjobſtaden Hobro, omgivet af Hobro 
Bymark og Mariager veſtre Landdiſtrict, Hobro-Fiord og Norhald 
Herred. Kirken, i Sognets nordlige Deel, 3 Mt. o. ſ. o. for Hobro 
og 1 M. v. ſ. v. for Mariager. Arealet, 2929 Tor. Land, er hoit— 
liggende, men temmelig jevnt, og Jordsmonnet af ſandmuldet og ſandet 
Beſtaffenhed. Glenſtrup-So, ver er 3/, Mt. lang, banner Sognets 
{ybligfte Grenbdfe. Lanbeveten fra Hobro til Mariager pasferer Sognets 
norblige Deel. Htk. 106'/, Tr. A. og E. 

J Sognet: Byerne Skjellerup ved Landeveien fra Hobro til 
Mariager, med Kirke (af fedvanlig Bhgning, med Taarn) og Sfole, 
Anbderup ved Glenſtrup⸗So, endeel af Gjetterup (hvoraf Refter 
borer til Veſter-Torslev Gogn i Norhald Herred); Avlsgaarden 
Skovsgaard, 125, To. Htf., med 170 Cor. Land lette Mtuldjorder, 
6 Zor. Land Eng, 25 Tor. Lanb Sion og 263 Tor. Land Hebe; 
Gd. Strandholt. Salt i Gognet 21 G. og 25 H., hvoraf 3 G. og 
9 H. udenfor Byerne. 

Sndbaanere: 257. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Onfild og Gjerled Herreders Jurisdiction 
(Mariager), Randers Amtftuediftrict og Hobro Legeriftrict; lite Vgkos. 
Amtets We Vegd. Sognet banner en egen Commune. Kirken til- 
herer 2 Gaardmend i Sognet. Til Eognets Fattige og Sfolevefen er 
af en forhenverende Gier af Sfovsgaard Poul Moöller 1777 bhenlagt 
2 Legater paa 200 Ro. til Fattigvejenet og 250 Rd. til Sfolevcefenet. 

Stovsgaard er i ben celdfte Matrikel anfert fom Gelveiergaard. Som 
bens Giere neones i bet 17de Aarhundrede Thomas Normann og hans Spigerſon 
Steen Bilde, Sorgen Seefeld til Vishorggaard, Hans Nielfen Oroftrup til Kolle⸗ 
ry Borgermefter i Marlager, fra 1661 til fin Ded 1684, og derefter hans Enfe; 
i forrige Aarhbundrede Chriftoffer Rougtoed til Odden i Bendfysfel indtil 1770, 


Amisforvalter Lang, Poul Moeller 1777—85 og Flere. 
3 Gietterup By ſtal have veret en Kirke. 


Sonder-Onfild Sogn omgivet af Annezfognet Ngrre-Onfilb, Hor 
num Sogn, Norhald Herred og Viborg Amt. Kirken, omtrent midt | 


Sonder⸗Onſild og RerresOnfild Sogne. 455 


Sognet, >), M. f. for Hobro. Avealet, 2871 Ter. Land, er baftet, 
og Jordsmonnet med Undtagelfe af nogle gode Leerjorbder paa den fondre 
Side af Boen Sonder-Onijild af fandmulvet og fandet Beffaffenhed. 
Paa Vftgrendfen (ober Rong svad-Miglleaa, der optages af Stor 
aaen (Herfom-Aa), fom gjennemffjerer den fydligfte Deel af Sognet. 
Hit. 156°’, Tp. M. og E. 

3 SGognet: Boerne Sonder-Onfild, veft for en liden Sg, 
med Kirke (af almindelig Bygning, med Taarn, Breddeloft), Preeftes 
gaard og Sole, og Ulftrup. alt i Sognet 25 G. og 16 G., 
booraf 6 G. og 11 H. ubdenfor BHerne. " 

Snbdoaanere: 260. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Cognet Hyrer under Onfild og Gjerleo Herrederés Burisdiction 
(Mariager), Randers Amtſtuediſtrict og Hobro egediftrict; 1fte Bgtds. 
Amtets 95de Legr. Meo Annexrfognet Nyrre-Onfild eet Commune. 
Rirfen tilhorer Gognebeboerne. Preftetaldets Reguleringsfum er 808 Rd. 
Breftegaardens Areal er 80 Tor. Land Ager, 10 Tor. Land Hede og 
Mofe, 10 Tor. Land Eng, 40 Tor. Land Rjer, af 6 Tor. Ht. 

Onfild ſtreves oprindelig Othensbylle“, faaleded hos Svend Aagefen, Hor 
han omtaler Glaget ved OnfiloeBro (fee Norre⸗Onſild), og har Ravn efter Odin; 


Perredet, fom derefter benevnes, Rrives ligeledes i Baldemar 1.’s Jordedog 
Athens hy leberet.” 


Nerre-Onfild Sogn, Annex til Sgnder-Onfild Sogn, omgivet af 
bette, Hobro Landfogn, Hvornum Sogn, Norhald Herred og Aalborg 
Amt. Kirken, midt t Sognet, 11’, Fjerdingvei f. for Hobro. Arealet, 
2015 Tor. Land, er balfet, og Fordsmonnet for Storftedelen af fanbd- 
muloet Beſtaffenhed. Onſild⸗Aa vanner noget af Sognets fydveftlige 
Grendje, og begrendfer den veftlige og norblige Deel. Hovedlandeveien 
fra Dobro til Randers og Landedeien fra pobre tif Viborg pasfere 
Sognet. Htk. 701/, To. A. og E. og 14/, So. Mſt. 

J Sognet: Byen Norre-Onfild ved Veten fra Hobro til Viborg, 
med Stirfe (lille og Lav, af alminbelig Bygning, med Taarn, Breddves 
loft) og Cfole; Fyrfat Bandmeglle, hvorved er et Garveri. alt 
i Sognet 15 G. og 10 H., hvoraf 7 G. og 8 H. udenfor Bhen. 

Snbdvaanere: 164. Ligefom i Hovebdfognet udgisy Sorddruget Ind⸗ 
byggernes Hovederhverv. 

Gognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Ifte Batre. Amtets 96de Legd. Kirken tilhgrer SGognes 
eboerne. 

Veo Onfild- Bro ftod i Aaret 1182 et Slag imeflem Rong Niels og Erik 
(mun), fom Ginfincewnte tabte. Bor eeldfte Hiftorieffriver Svend Aagefen ſtriver, 
at Crit og hans Heer maatte fipgte, og ban felo vilde vere bleven fangen, derfom 
tle Longens Broverjon Biern Sernfide tiligemed Fortellerens Fader Aage havde 
aabnet ham Leilighed tif at komme ombord, idet didsfe to Mend toge Stade midt 
daa Broen og forbleve ber, fappert freempende mod be ftormende Fender, faa at 
disſes Overgang over Broen forhindreded, indtil omfidber de Orebtes Lig dannede 
en ny Bro over Aaen, ba Erik var reddet. (Suhms Oanm. Hift. V. S. 407, 


Hvornum (Hornum) Sogn omgivet af Annexjognet Snebum, 
Norre. og Sonder-Onfild Sogne famt Aalborg og Viborg Amter. Kirken, 
{hdveftlig i Sognet, 11/, M. f. v. for Hobro. Arealet, 3633 Tor. 
Land, booraf c. 30 Tor. Land Slow (Trinderup Krat), er batfet, 


456 Hoornum og Snabum Sogne. 


0g Jordsmonnet af fanbdet og fandmulbdet Deffaffenhed- Paa Sognets 
Veftgrenrfe findes Kleitrup⸗Sos, og Storftedelen af Sognets veftlige, 
noget af den pftlige begrenbdfes af Onfild-HAa og Hele den ſydlige 
Cibe af Storaaen Derl om⸗Aa). Landeveien fra Hobro til Siborg 
pasferer Sognet. Htk. 1191/, Td. A. og E. og 3t/, To. Mſt. 

J Sognet: Bherne Hvornum ved Beien fra Pobre tile Viborg, 
med Kirke, Broeftegaard og Sfole, Srgndum med Sfole; Hovedgaarden 
Trinderup, 184/, To. Htk., med c. 300 Tor. Land Ager, 50 Tor. Land 
Eng, 30 Zor. Land Sfov, 50 Tor. Lanb Moſe og 300 Xrr. Land 
Hede; Brondumdals og Lille Vandmegller. Balt i Sognet 34 G. 
og 27 H., hvoraf 16 G. og 12 H. udenfor Boerne. 

Sndvbaanere: 352. Jordbrug og ubethdeligt Slovarbeide udgjsr 
Indbyggernes Erhverd. 

Gognet horer under Onfild og Gjerlev Herreders Surisdiction 
(Mariager), Rauders Amtftuediftrict og Hobro Legeviftrict; 1fte BgFos. 
Amtets Wbe Legd. Med Annexfognet Gnebum een Commune. Kirken 
tilhyrer Gieren af Hovedgaarden Zrinberup. Sognets Fattigveefen 
bar 2 Legater, det ene fra Niels VBogenfen i Brondum Molle 1827 paa 
150 Rd., det anbdet fra Proprietair Sens Ring til Crinderup 1837 paa 
600 Ro. Preftefaldets Reguleringsfum, 512 Rd., er forgget deels 
ved Tilſtud af Statstasfen, veelS ved Lettelfe i Skatter med 114 Bd. 
Preftegaardens Areal er 45 Tor. Land Ager, 10 Tor. Land Eng og 
80 Lor. Land Hebe, af 4 Tor. Hit. 

vornum Rirfe bar Taarn og Hvelvinger; den ligger hoit og tager dt 
ub. —E —* Major — it ‘erinberup 9 oanes ger fig go 

Hovedgaarden Trinderup tifhborte t ferfte Halvdeel af det 15de Aarhundrede 
en Herremand Riels Gjed, ſom 1443 ſtjedede Gaarden til Glenſtrup⸗ eller Norre⸗ 
Kloſter, Hvorfra ben fenere fom med Kloſtrets ovrige Elendomme til Mariager- 
Riofter, og cfter Reformationen tif Rongen, fom formodentlig folgte den til Otto 
RNielfen Munk til Gfesfinggaard. Blandt be felgende Ciere nevnes Henrik Rrag; 
Bagge Griis; Suftitéraad Palle Dyre til Gindinggaardb (1679-92), fom fit ben 
ped fit Giftermaal med Fru Marie Grubbe, Datter af Crif Grubbe til Tele (jfr. 
Il. S. 360 og 365). fra hvem ban bleo ftilt lévl; i jorrige Aarhundrede Mafor 
Mupderspach, Capitain Mudderspach (+ 1787), Lars Ring, Sens Ring og fra 1837 
nuverende Eier. 

Snebum Sogn, det norbveftligfte Cogn i Randers Amt, Annex 
til Hvornum S., omgivet af bette Sogn famt Aalborg og Viborg Amter. 
Kirken, omtrent midt t Sognet, 1'/, M. v. for Hobro. Areafet, 
1606 Zor. Land, er baffet, og Jordsmonnet af fanbet og fandmuldet 
Beffaffenhed. Tolleftrup-Aa danner Sognets nordlige Greendfe. 
Hitt. 391/g Td. A. og E. 

3 Sognet: Byen Snebum ſyd for en liven So, med Kirke og 
Sfole; Gb. Sfter-Gundeftrup. Jalt i Gognet 12 G. og 9 H. 
booraf 9 G. og 2 H. udenfor Ben. 

Indvaanere: 110. Sordbrug er Hovebderhvervet. 

Gognet borer til de famme Adminiftrativ-Indodelinger fom Hoved- 
fognet; 1fte Vgkos. Amtets 94de Legd. Kirken tilhgyrer Gognebeboerne. 

Snebum Kirke, lille, med Taarn, men uden Hoelvinger, er efter en fores 
liggende Beretning af et ret godt Udvortes, men yderft fimpel og uhpggelig ¢ fit 
Qnbdre. Dette Sogn figes { D. Atl. at vere „det mindfle, fom fan vere til, 
Beboerne faa, og Harttornet iffun 25 Tov.” 


457 
Gjerles Herred, 


norbofilig i Randers Amt, omgives af Onfild og Norhald Herreder, 
Rander$s Fjord, Kattegattet og Mariager-Fjord. Herredets Fladeinds 
bofd er c. 3*/g () Miil. Jorderne ere i den ſtorre Deel af Herrevet 
muldrige og Terede, paa flere Gteder derimod temmelig flarpfanbdede ; 
Mod $Oft findes en betydelig Kjerſtrekning. Herredet er fun lidet for⸗ 
fonet med Skov og har fun 120 Tor. Land Fredffow. Htk. 21715, TF. 
a. og E., */, To. Sift. og 23%, To. Mik. Indvaanernes Antal ved 
Golfetellingen i 1855 var 5264. FJ geiftlig Henfeende ex Gierlev 
Herred forenet med Onfild og Norhald Herrebder til eet Provfti; Kjæerby 
Sogn ex Annez til Hald Sogn i Noöorhald Herred. 


Bindbles Sogn, der er adffilt fra Annerfognet Dalbyover ved 
Raftbjerg Gogn, omgivet af dette Sogn, WMariager- Fjord og Onfild 
erred. Sirfen, midt i Gognet, 11/, M. o. n. o. for Mariager. 
tealet, 4750 Tbr. Land, hvoraf nogen Sfow (Lundſkov), ber iffe 
et Fredſkov, er batfet i den mibdterfte Deel, men fladt i den gftlige 
tg veftlige Deel, hoor ber findes endeel gode Enge. Jordsmonnet er 

» deels af Leerblanbdet, deels fandmulbet, fandet og flarpfandet Beſlaffenhed. 
) Gognets veftlige Side begrendſes af Raftbjerg-Aa, ber falder t 
Mariager⸗Fiord. Landeveien fra Randeré til Hadfund Fergefted pasferer 
| Sognet. Ht. 207 Tor. A. og E. og 73/, To. Mſt. 

J Sognet: Vindbles Kirke og Sfole, ifoleret beliggende paa 
en Balfe, faldet Bindbles Rirkebaffe; Bherne Norup med Prafſte⸗ 
gaard, Haderup, Loftrup, Aiftrup og Nebftrup med 2 Tegl: 
brenberier; Hadfuntshufene med Fergeſted, Rro, Marked og Sfole; 
Lundſkov Hufe, Refsbetgaard, Go. KRragelund, Aa Bands 
molle. Salt i Sognet 56 G. og 78 H., hvoraf 18 G. og 30 H. 
udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 736. Sordbrug og lidt Fiffert i Mariagers Fjord 
udgjgr Sudbyggernes Erhverv. Ved Aa Molle formales aarlig 1 Mill. 
Po. Hvidt Rridt og 100,000 Po. Offerjord. 

Sognet horer under Onfild og Gjerleo Herreders Jurisdiction 
(Mariager), Randers Amtftuediftrict og Mariager Legediftrict; lfte 
Volos. Amtets 104de Legd. Mled Annerfognet DOalbyover een Come 
mune. Sirfen tilbgrer Gognets Hartfornseiere. Preeftefaldets Regus 
leringsfum er 712 Rod. Preftegaardené Areal er 20 Tor. Land Ager, 
5 Ter. Land Kier, en fille Eng og en langt bortliggende Hebelod af 
tinge Beftaffenhed, af 21/, To. Ht. 

Vindblæs Kirke, der bar Ravn af fin Hote Beliggenhed, fom udfetter ben for 
alle Binde, ex velygget, med Hvelvinger og med Taarn, ber tiener fom Somarke. 
Gognet var i eldre Tid henlagt til det refiderende Capellani i Mariager. 

Paa den nordre Side af tiorben (i Aalborg Amt) ligger Handelspladfen Had- 
fund. Bed Hadfund Fergefted (paa ben fondre Side af Fforden) var forbum 
Tolofiedet for Mariager og Hobro. 

Gaarden Kragelund famt Aa Melle og en Gaard { Hadverup tilporte i Be- 


458 Dalbpover og Udbyneder Sogne. 


gyubelfen af bet 14de Aarbundrede Hr. Sep Fleep, Rongens Marl, og bleve 1328 
ritbemte Hr. Peder Vendelbo. Ogſaa fenere har Kragelund fiundom havt ade⸗ 
ige Giere. 


Dalbyover Sogn, Annex til Vindbles Sogn, hvorfra bet er ffilt 
bed Raftbjerg Gogn, omgivet af bette Sogn, Udbyneder, DOalbyneder, 
Raaby, Oſter⸗Torslev, Gjerleo og Ensleo Gogne. Kirken, norboftlig 
i Sognet, 15’, M. o. f. o. for Mariager. Arealet, 1836 Tor. Land, 
er temmelig jeont; Jordsmonnet beftaaer i Almindelighed af gode muld⸗ 
rige Leerjorder, meer eller minbdre blandet meb Gand, med Leerunbderlag. 
Htk. 186 Cer. A. og E. | 

J Sognet: Boerne Dalbhover med Kirke, Binftrup meb 
Sfole, og Stangerum. alt i SGognet 32 G. og 17°H., hvoraf 
2 G. og 9 H. udenfor Boerne. 

Sndvaanere: 285. Jordbrug er Hvvederhvervet. 

Sognet Hprer til be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; l1fte Vgt>s. Amtets 111te Legd. Kirken tilhorer Cieren af 
Hovedgaarben Crudsholm. 

Dalbyover Kirke er ligefom Hovedfognets Kirke velbpgget, med Hvelvinger og 
Taarn. J Taarnet er Familien Marfviins Begravelfe, hvori ligge Etatsraad 
Peder Marfoiin til Trudsholm (f. 1695, + 1758) og hans Hufiru Riele Gophie 
Marfoiin, foot Reedtz (f. 1603, + 1760), Gognet var, ba O. Atl. udtom, Anner 


til Oſter⸗Torslev. 
J Stangerum nevnes en Vabner Lave Kjeldfen. 


Udbyneder Eogn omgivet af Annexfognet Raftbjerg, Dalbyover, 
Dalbyneder og Sodring Eogne famt Miariager+Fjord og Rattegattet. 
Rirfen, omtrent midt i Gognet, 2 Dt. g. for Mariager. Arealet, 
.8052 Tor. Land, hvoraf 120 Tor. Land Fredſtov, er Hgitliggende, i 
ben mibvterfte Deel meb en betydelig Deel Eng og Kjerftrefninger 
langs meb Rattegattet, bvorfra endeel Bige fiere ind i Landet og 
banne flere Smaager og Halvoer (Pletterne, Galtholmen). Jords⸗ 
monnet er afvezlende af muldfanbet, fanbdet og leerblandet Beftaffenbed. 
Til Gognet bore be i Indlobet til Mariager-Fjord beliggende ubeboede 
Wer Treſkjelbakkeholm, Hesfeltorre, Meilplet, Revlerne. 
J SGognets fyoveftlige Deel ved Byen Udbyover findes en mindre Indfg, 
fom ffal vere fremfommet ved et Sordftjelo. Htf. 4101’, Tb. A. og E. 
eg 9/, Sd. Sif. 

J Eognet: Byerne Udbyneder med Kirke, Preftegaard, Sfole 
og Hofpital, Udbyover med Sfole, Bjerre og Klattrup; Hoved- 
gaarden Overgaardé med Avlégaardene Wrensborg og Char— 
Cottenbdal, henhorende til bet Arenftorffite Fidetcommis; Avlsgaarden 
Fuglſogaard, 23°, Ib. Htt.; Gd. Bisrnsholm, Overgaards 
Vindmolle, Ngdenes (uprivil.) Fergefted (over Mariager= Fjord 
til Aalborg Amt). Salt i Sognet 52 G. og 108 H., hvoraf 9 G. 
og 34 H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 949. Foruden ved Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
gives iffe ubetydeligt Erhverd ved Tommerhugſt i Overgaards Sfove, 
ligefom ved Fiffert i Rattegattet og Mariager> Fjord af Beboerne i 
Bierre By. Bed Overgaard findes et Teglverf. 

Sognet horer under Onfild og Gierlev Herreders Jurisdiction 
‘Mariager), Randers Amtftuediftrict og Mariager Lcegediftrict; 1fte 





Udboneder Sogn. 4598 


Balos. Amtets 105te Lead. Med Annerfegnet Kaftbjerg een Com- 
mune. Kirken tilbprer Beſidderen af Fireicommisgot{et Cvergaard. 3 
Udbyneder findes et Hofpital, ftiftet 1577 af Ridder Bergen Lyfe til 
Overgaard for 6 Lemmer, til Hvis Underholoning ben halve Rongetiende 
er henlagt (Hofmans Fundatfer 1. SG. 421). Bygningen ſtal vedlige- 
holdes af Overgaards Eier. Preftefaldets Reguleringsfum er 1304 Rb. 
Preftegaardens Areal er 30 Tor. Land Ager og iffe ubethdelig langt 
fraliggende Eng; Ht. 67;, TX. 


Udbpneder Kirke ex bygget af Muurfteen og tetfet med Bly; ven har et Heit 
0g fmutt Taarn, og er heelt igiennem hoclvet. Under Choret findes en ligeledes 
bvalvet Kryptkirke, hvortil Redgangen er igfennem en Lem paa Kirkegulvet lige 
foran Ehoret, og hoor be gamle abelige Familier fra Overgaard ere begravede; 
da det fenere manglede paa Plads i Krppttirten tit visfe Familier, blew ogfaa det 
Rederfte af Taarnet indrettet til et powlvet Graveapel, Hvor flere af de i Krypts 
kirken Begravede indfattes tilligemed be fenere afpede Befindere af Overgaard. 
Dette Graveapel var fra forft af flilt fra den egentlige Kirke ved et Gitter, hvor⸗ 
igiennem Sndgangen var, faa at de ſmukke foftbare Ligtifter funde tages i Dieſyn 
fra Rirfen; men i de fenere Bar er dette Gitter borttaget, og Save et adffilt fra 
Sirten ved en Muur og faaledes giort utilgengeligt, pvorhos Cieren af Overgaard 
ar valgt fig en Begravelfesplads ved Siden af Baabenhulet, indhegnet med et 

erngitier. Under felve Rirfegulvet er en Begravelfe for de aeldre afdode Preeftes 
familier. 3 Ghoret findes en meget ftor Ligfteen, bvorpaa Rigérand og Ridver 
sergen Lptte til Overgaard*) og hans Frue Beate Brabe ere udhuggede i Legems- 
ferrelfe; paa Beggen findes tillige et gammelt Maleri til Minde om deres Son 
Chrifttan Lyfe (+ 1585), fom formodentlig ev blandt de i Kryptkirken Begravne; 
vet foreftiller en Ridder i fuld Harniſt, med Hjelmen liggende ved Siden, tnealende 
Jor ben forsfeftede Chriftus. Endeel gamle Faner, Hvoraf fun Kvaſterne og 
Stengerne ere tilbage, famt en Kaarde og Commandoftay ere ogfaa her o panate 
paa Beagen. Altertavien er fmult udflaaret i Troe; overſt foreſtilles Chriftt Red⸗ 
weee af Korſet, nedenunder Steentavlerne med Budbene, og nederft Chriftus tnd- 
Riftendbe Nadveren; ved Giden tvende fterre Ppoftetfigurer. Foran paa felve 
Alteret, men fiiult af Altertledet, finded 3 (multe Stytfer, nemlig Kain og Abels 
Ofer med Brodermordet, Chrifti og beage Rovernes SKorsfeftelfe, og Abraham t 
Begreb med at offre fin Gon Sfaat. Rede i Kirken findes en Tavle med Fors 
tegnelfe over Preefterne ſiden Reformationen. Paa Giden af Pradikeſtolen be 4 
Coangelifier. Ligeoverfor Preevifeftolen, ophoiet over be evrige Stole, ex en Herflabs- 
fol for Familien paa Overgaard anbragt, hvortil er Opgang udvendig fra. Kirken 
par et linet Orgel eller rettere Pofitiv, og i de fenere Aar har Cieren foftet et 
Kirkeuhr. Den ec faavel indvendig fom udvendig ſmukt udftyret. 

Hovedgaarden Overgaard opregned hos Hvitfeldt blandt be Gaarde, fom t 
ben katholſte Tid tilperte Aarhuus Bifpeftol, hvad dog Prof. T. Beder i fin 
Beftrivelfe af benne Gaard i ,Danfle Herregaarde” anfeer for tvivifomt. Over 
gaards fiffre Hiftorie begynder ferft henimod Midten af det 16de Aarhundrede med 
ben befjendte Rigéraad og Ridder Sorgen ep tte til Hverringe, fom t Maret 1545 
tifbyttene fig af Kronen 12 Gaarde og 2 Bol t Udbyneder Gogn, hvoraf han ned⸗ 
lagbe de 5 Gaarde, iftedetior bvilfe han rimeligviis opferte Herregaarden Overs 
gaard fom vifinot bar fanet fit Navn for fin heie Beliggenders Skyld. Jorgen 

ytte neones forfte Gang til Overgaard 1547; Gaarden fynes faaleded at vere 
opfert i Aarene 1545—47. Den ligger paa den fydlige Side af Mariager⸗Fiords 
Indlob, omgivet af Stoo; Hovedbygningen beftaaer nu tun af en anſeelig Hoved⸗ 
foi med et hoit og flanft, tobbertatt Taarn, der fan fees langt ude i Rattegattet, 
0g giennem bvilfet en Bindeltrappe forer op til Berelferne, famt to fmaa Sides 
flsie; men endnu for benved et balot Aarbunbrede fiden var der tre ftore Flote 
med to anfeelige Taarne, 0g Borggaarden var indfluttet af murede Piller med 





*) 3 inogle gamle Optegnelfer om Abelen i Mag. tl ren danke Adele Hit. S. 100 forefommer: 
Anne 1504 bd. Gte Febr. blev S. Hr. Sorgen Lode begraffuit i fin Gogne-Rirde wed Offuer⸗ 
gaard paa en Torsdag.“ 


= 


460 . Udbyneder Sogn. 


Stafitvert imellem. Overgaardés formteentlige Opbygger Sorgen Lyffe havde t fx 
Ungdom ftanet i den ridderlige og pragtelffende feange Konge Franté J.'s Tienefte, 
og Opholdet ved denne Konges glimrende Hof, Hovis Lige dengang iffe fandtes i 
erden, bar naturfligt udevet en ftor Indflydelſe paa den unge danfle Adelsmand, 
hos Hoem Gavmildhed, Pragtlyſt, Forfengelighed famt en god Portion Adelspov- 
mod og Dipndighed, forevrigt ved Siden af Klogſtab og Dygtighed, efter band 
HSiemfomft til ſit Fedreland vifte fig fom ſterkt fremtredende genflaber. Deu 
Hiftorie, fom fer bar gjort Sorgen Lykke beffendt, og fom faa ofte er bleoen 
anfort fom det flerfefte Beviis paa Adelens utaalelige Overmod og Overmagt t 
ertoden nermeft fer Gouverainitetens Jndferelfe, nemlig at ban ffal have ladet 
reften i Ullits Hr. Mads forfolge for Retten og haldhugge, da denne Preeft havde 
a Preedifeftolen udſtjeldt Lptfe, fordi ban havde nedbrudt Svingelbferg Rirke og 
brugt Gtenene til at opfore en ny Hovedbygning paa Bonderup (ifr. SG. 259), 
maa bog anſees for grundloft, bead Seder i fin forneonte Beſtrivelſe udferlig 
bar paaviift. Svingelbjerg Kirke blev nedbrudt med fongelig Tilkadelfe, og 
npsneonte Preeft bleo bemt fra Livet, ikke for Fornermelfer mod Herremanden, 
men, hoad der fenere er oplyft, for at have talt ilbe om Regferingen for dens For⸗ 
auftaltninger med Henſyn til Reformationen, Hvilten Dom Sorgen Lykke rimeligviis 
fom Lehnsmand har maattet lade exeqvere, og dette fan ſaaledes fet have givet 
malenning tif Gagnet. Fra d. 28de Decbr. 1548 til fin Dod 1584 var Jorgen 
Lytte forlebnet med Mariager⸗Kloſter, i hvilken Stilling fan ¢ fine fiofte Leveaar 
paadrog fig Rong Frederik II's Uvillie for til Upligt at pave labet Rloftrets Stove 
forbugge Clee Mariagertlofter). Doergaardé folgende Eiere vare: Rigsraad Henrif 
Lykke, en Gon af Jorgen Lytte (+ 1611); hans Gonner Jorgen Lykke db. Ingre, 
fom dode ugift 1616, og Chriftian Lyfe (4 1619); deres Broder, ben rige Frants 
Lykke, der eiede 12 anfeelige Herregaarde, Hvoraf flere i Fyen CRangausholm, 
Rodkilde, Flintholm m. m.), 0g Gisfelfelo i Sjelland, 9 war Fader til den 
ulykkelige Rat Lotte; pang Datter Chriftenge Lykke, fom blev gift med Ober Frants 
Brotfenhuus til Gebberfofter, og efter fin Mands Dod 1660 fot teGaard og Govs 
til Rong Frederik III.'s bekjendie Yndling Rentemefter Chriftofrer Gabel, der dog 
ſtrax efter igien ſtiodede ſamme til Oberft over Livgarden Frederif v. Arenftorff til 
Rofenau, med Hvem Chriftenge Lytle imidlertin giftede fig. Gaaledes fom Over⸗ 
gaard t Maret 1661 fra Familten Lykke til Familien Arenftorff, der ſiden har eiet 
pet. Fred. v. Arenftorff, ver fom General { den flaanfte Krig, fom beffendt, tffe 
hoſtede Yaurber, men endog 1678 for fit flette Forhold ved en Krigdret bleo fra- 
domt fin Charge, hvilfen han dog 9 Aar efter fif tilbage, bede 1689 fom Geheime⸗ 
raad og Generalgouvernenr i Hertugdsmmerne; hvorpaa Overgaard tilfaldt fans 
Enke Augufta Elifabeth Rumohr, fom han havde cegtet efter fin forſte Frues barn⸗ 
loſe Ded; derefter dered celdfte Son Ctatsraad Frederif v. Arenftorif, gift med 
Baronesfe Marie Antoinette Liliencron, fom ved at tilt{ebe en Mengde Gods fom 
t ftor Forlegenbed og med Nod og neppe undgif en fulbftendig Fallit (+ 1739); 
ané Gon Conferentéraad og overfte Landsdommer i Syland Frederik v. Aren- 
ſtorff, det fulgte den modfatte Fremgangsmaade, idet Han ved at bortfelge Gods 
jegte at afbetale Giglden (+ 1762); hans Enle Ollegaard Gophie Soe Rangau 
(ttl 1775); dered Gon Ctatsraad Fred. Chrift. v. Arenftorff (+ 1798); Sidft- 
nævntes Gon Major og Rammerherre Fred. v. Arenftorff folgte 1799 Gaard og 
Gods, men tilbagetjobte det fnart igien, hvorimod ban fenere afheendede neeften Hele 
Bendergoofet; afbetalte Gielden, iftandjatte ben meget forfalone Hovedgaard baadve 
indvendig og ubdvendig, byggede 1805 Avlsgaarden Arensborg iftedetfor bet neb- 
redone Fergehuus og 1807 Overgaards Vindmolle, og oprettede 1835 Overgaard 
til et Fiveicommis. Rammerherre Arenftorff pede 1844; hans Enle Johanne Marie 
Charlotte Bermiin fik 1851 fgl. Tilladelie til at afheende bet Bondergods, fom 
endnu var tilbage. Deres Gon er nu Fidetcommisfets Befidder. 

Bidetcommisgodfet Overgaard indbefatter efter Statebaandbogen for 1858 
Gaarbene Overgaard, Arensborg og Charlottendal, af Htf. 140%, Td., hvoraf 
unber Hovedgaarbene 487/, Thd., Bondergods 6 Tor., Kirke⸗ og KRongetiende 36 Tor. ; 
Fidetcommiscapitaler 18,850 Rd. 

Byen RKlattrup, /,M-. fra Udbyneder, havde i Eldre Tid fin egen Kirke, Hvoraf 
ber endnu fal findes Spor. CEndnu 1549 nævnes Klattrup Gogn, Hvori Laae 
Oſterſtoo og Veſterſtoo Byer. Ogſaa Udbyover war endnu 1649 et eget Sogn 
med Rirfe. Fuglfe var tidligere, og endnu, da D. Atl. udtom, en By. 


Kafthjerg Sogn. 461 


Kaftkjerg Sogn, Aunez til Udbyneder Sogn, omgivet af dette, 
Vinddies, Enslev og Dalbyover Sogne famt Onfild Herred. Kirken, 
midt i Cognet, 11,4 M. 9. for Mtartager. Arealet, 2782 Tor. Land, 
er noget baffet (Aale Balle) med endeel meget gode Enge; Jords- 
monnet fandet og fandmulbdet. Paa Sognets veftlige Greendfe lober 
Saftbjerg-Aa, og i den norboftlige Deel af Sognet findes et minbdre 
Aalsb. Lanbeveien fra Randers til Hadfund Fergejted pasferer Sognet. 
Ott. 1841/, To. A. og E. og 73/4 Td. Mſt. 

3 Gognet: Bberne atts jerg med Kirke, Sfole 0g Vandmelle, 
og Oſter-Kondrup; Hovedgaarden Trudsholm, 35 Tor. Hit. 
(6 Tor. Htk. Bondergods). Balt i Gognet 23 G. og 46 H., hvoraf 
76G. og 17 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 420. Bordbrug er Hovederhvervet. J Sognet findes 
4 minbre og et ftgrre Teglverf famt et Ralfvert. 

Segnet herer til be jamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 1fte Vgfos. Amtets 1OBdie Lego. Kirken tilbgrer Cieren af 
Suglfggaard i Udbyneber Cogn. Til Raftbjerg Skole er Renlagt et 
Legat, ftiftet af Niels KRragh og Frue Bytte Hog til Trudsholm i 
Aarene 1648 -50, og hvoraf aarlig udredes 30 Rd. til Sfolelereren 
og 10 Ro. til Skolebogers Anftaffelfe. 


Rafibjerg Kirke bar Taarn og Hvelvinger, men er forsvrigt Life og fimpel 
baade indvendig cg ubdvendig. Under Shoret findes en Begravelfe for gldre ade- 
lige Familier til Zrunsholm og for Preeftefamilier, hvortil Nedgangen er gfennem 
en fem paa Kirkegulvet foran Choret. Paa Vaggen i Choret er npfat en meget 
fier Steen over Safob Hog til Trudsholm og hans Frue (+ 1610), Rede i Kirken 
findes et Epitaphinm over Preeften Billads Rielfen (fee Ryerups Literat.-Ler.), fom 
var Sognepreeft til Udbyneder og Raftbjerg i 52 Aar og Provft i 59 Mar (+ 1682). 

Zruvsholm er en meget gammel Herregaard, der allerede neeones 188], da 
Mogens Senfen overgay Gaard og Gods til Hr. Chriftiern Vendelbo, forat denne 
fulde udloſe ham og band Stalbredre af det Fangenflab, hvori de vare, at beholde, 
indtil Hr. Bendelbo var fpldefigiort derfor*). Hr. Chriftiern Vendelbo fremvifte 
1387 fine Brevflaber paa Lrudspolm-Slot paa Panpstpinget i Biborg, hoor Jngen 
glerbe Indfigelſe imod band Adkomſt dertil (Suhms Danm. Hift. XIV. SG, 179). 

tiendt Srudsholm endnu neeones 1481, fended forevrigt ikke Clernes Ravne, 
medens Glottet var til. 1521 bevidnedes, at „Trudsholm Haver veret en faft 
Gaard med Grave, Bolde og Damninger omtring.” Den bekjendte Rigsmarſt 
Otto Rrumpen, der formodentlig har faaet Elendommen med fin anden Frue Anna 
Lotte, Datter af ven rige og meegtige Hr. Peder Lytfe til Demfirup og Softer til 
Sergen Lykke til Overgaard og Bonderup, gjenopbyggede Gaarden paa et andet 
Sted; han anferte, fom befjendt, under Kong Chriftiern 11. den danfle Her paa 
Loget til Sverrig 1520 0g vanbt Slaget ved Bogefund, var endnu i fin hoie 
Alder en tort Tid Overanforer { den nordifte Syvaaͤrskrig under Song Frederif 1. 
06 bebe fom den fidfte Mand af Slagten d. 2pe Suni 1569, 96 Aar gammel. 
De nerfie Eiere af Trudspolm vare Jatob Heg, en Gennefon af Otto Krumpens 
Softer (+ 1610), 0g hand Gen Suft Hog, Hvis Ente Anna Rangau 1623 folgte 
Gaarden til Niels Krag til Agerfrog, Landsdommer i Iylland (+ 1650), fom var 
gilt med Sptte Hog, en Broderdatter af nysneonte FJakob Heg. Fra dem gif 
Gaarden i Ary til deres Son Kjeld Krag, Landsdommer i Staane (+ 1692), Hvis 
Enke Fru Sopnie Srabbe bet nefte Aar —** den til Otto Marfotin, med hvem 
Wun berpaa gtftede fig. Cfter bended Ded cegtede Otto Marfein Fru Helene Marte 
Povenbek til Palsgaard og bode 1725. Deres Son Etatsraad og Landsbommer 
i 3$plland Peder Marfviin, fom opferte Gaardens nuverende Bygninger i 2 Ctager 
af Grundmuur, bode barnles 1758, og hans Enke Regitfe Sophie Reedtz teftamen- 





*) Det origtnale Document, affattet paa atin, exijterer entnu i en Privatmanté Barge. 


478 © Steovring Sogn 


paa Hoikirken, men ogſaa det er for omtrent 40 Aar ſiden blevet nedtaget, rimelig- 
piis paa Grund af Kirkens hoie Beliggenhed. Under Choret er en nu tilmuret 
Vegravelfe, oprinvelig indrettet for Familien Naas, fom har eiet Stevringgaard; 
da denne Herregaard bleo oprettet til et Frefentlofter, bleo Gravfammeret remmet 
for at give Plads for be ved Doden afgaaende Frefener, men da det fun ev lite 
i Omfang, ere de awlore Lig efterbaanden blenne borttagne og nedſenkede paa 
Stevring Rirfegaard, faa at ber for Tiden fun flal vere 6 Kifer i Gravfammeret. 
Man ophorte at begrave Frofenerne i Stovring Rirfe, da RKloftermenigheden ſik fin 
egen Rirfegaard. En Tavle findes ophengt i Kirten, hvorpaa de i famme begravne 
Kloſterfrokeners Navne ere optegnede. 
Stevringgaard, ſmukt beliggende imeem to Glove tat ved den veftlige 
Bred af Randers-Fiord, er en elogammel Herregaard,, der allerede forefommer i 
Grif Menveds Tid. Den aldſte bekjendte Eier er Ridder Palne Sonfen af „Stif⸗ 
ring”, dex nevnes 18193 ban bley fenere Rong Baldemar Atterdagés Marſt og 
borte til Kamilten Munk, fom i fit Vaaben forte en viiuranket Bielfe. Efter Han 
tilhorte Stevringgaard ben under famme Ronge og under Dronning Margarete 
mgtige Ridder Hr. Chriftiern Vendelbo, Hovedsmand paa Sfanderborg og en af 
Kong Baldemars ivrigfte Ttthengere under be jydſte Felder; han eiede o —* —5— 
holm og flere Herregaarde i Iyilland og dode c. 1400. Efter hans Ded tilfaldt 
Stevringgaard hans Datter Elle, fom forft var gift med Arel Jepſen af den anfeete 
flaanffe Be inilie Shott, ber jaaledes fom tif Splland, og derpaa med Lyber Hol, 
ſom nævnes til „Steueringe“ i Aarene 1434 0g 1437, Ghter Moberens Ded arvede 
ze Urelfen Thott Stovringgaard; de naſte Ciere vare hans Gon Arel Jepſen 
hott og denned Enke Margrete Andersbatter Bjorn i Slutningen af bet Lode 
Aarhundrede; hvorpaa SGidfinevntes Brodre, deriblandt Jakob Anderfen Bjiorn aj 
Borgaard, arvebe Gtovringgaard, ba det nevnte Xgtepars enefte Datter Anna, 
fom ffal have varet ſindsſvag, var bleven indgivet i Ring-Klofter og faaledes iffe 
funde arve. Gfter Safob Anderfen Biorn (+ c. 1525) fulgte i Gaardens Beſiddelſe 
hans Ente Fru Margrete Povelsdatter; deres Datter Dorthe, fom forſt var gilt 
med Anders Hal og derefter med Oluf Glob til Bellumgaard; Niels Kaas til 
Dirkelfe og Hans Broder Rigsraad og Ridder Mogens Kaas til Reftrup m. m., 
fom { Marene 1622—28 opferte den nuvarende Hovedbpgning paa Stevringgaard 
36 deve 1656 (de vare Gonner af Erik Kaas fil Lindbferggaard og Broderjenner 
‘at den beremte Cantéler Niels Kaas); Mogend Kaas's Gon Sens Kaas; denned 
Ente Birgitte Urne, fom indrettede den ovenomtalte Begravelfe i Gognefirfen 0g 
fenere giftede fig med Claus Geefeld til Bishorggaard, hvorefter hendes forfte 
Mands Broder Sorgen Kaas tif Guoumlund arveve Stooringgaare ; Hoieſterets⸗ 
asfesfor og Juſtitsraad Diderik Fiuren til Sondervang og BVindingegaard, hoilket 
ſidſte han efter fig gav Navnet Fiurendal og ſik oprettet til Baroni (+ 1686); vans 
Gon Baron Diverik Fiuren d. Yngre, der dede i Aaret 1700 paa en Noenlandéds 
reife i Shepoe, fun 19 Aar gammel; 6 endelig Gidftnevnies Gofter Baronesſe 
Chriftine Fiuren, gift med Gebeimeraad, Overfrigsfecretair og Mivder af Danebreg 
Sens Hatbo, fom dede 1709 uden at efterfade fig Bern. Gebeimeraadinde Harbo 
levede indtil 1735 og udmarkede fig ved fin Frombed 0g Godgivrenhed; ved Tefta- 
ment af 23de Novbr. 1735 (kgl. Fundaté 12te Marts 1745) fPenkede Hun fin 
Gaard t Stormgaden i Kiobenbavn til et Fructlofter for en Priorinde og 12 Enke⸗ 
fruer, hvilket endnu berer hendes Navn, og Stovringgaard til et Somfrullofter 
for en Priorinde og 12 Somfruer, bvilte alle ffulle vere Dettre af Mud af be 5 
forſte Rangtlasfer; alle bendes ovrige betpdelige Citerfadenflaber deelted imellem 
begge Stiftelfer. Ved Udgangen af 1855 eiede Kloftret i Capitaler 173,421 Ro. 
DHevingen er for Priorinden 300 Rd. aarlig, for Conventualinderne 200 Rd., famt 
Bolig og Underhold i Kloſtret; desuden nyde af Erfpectantinderne be 12 celdfte 
beer 100 Rd. aarlig, og de 18 neefte hver 60 Rd. J Kloftret er tndrettet et Capel, 
boort Gognepreefien for Stevring holder Gudstienefte; og -¢ Stoven fyd for 
Rloficet ex anlagt en Rirfegaard for Kloſterfrokenerne. ) ; | 


Melerup Sogn, Anner til Stpvring Sogn, omgivet af dette, 
Norhald Herred og Ranbders-Fjord. Rirken, ſydlig i Sognet, 11/. M. 
n. o. for Randers. Arealet, 980 Tor. Land, er temmelig jeont, men 
hoitliggende, med gode Enge fangs med Randers-Fjord; Jordsm onnet 


wa ant 


Taran ye ae uy] J AVVO) N : 2 hod: - 


a a — 
* tly belt 


1 | ei ii a! Fees . 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R ‘ L 





Mellernp Sogn. alten LHerred. ° 479 


af ſandmuldet og leerblaudet Beſtaffenhed. Landeveien fra Randers til 
Melferup Fcergeſted pasferer Gognet. Htf. 925%, To. A. og E. 

J Sognet: Byen MellLerup (Overs og Neder-M.) med Kirke (af 
Rampejteen, uden Taarn, Gibsloft), Stole og Aro ved Fergefteret over 
Randers-Fjotd til Rougſs Herred; Gedougaarde. Jalt i Gognet 
23 G. og 34 H., hvoraf 1 G. og 4 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 335. Jordbrug, Stobarbeide og noget Fifteri udgjor 
Indbyggernes Erhvery. J Sognet findes 2 Lodfer og 1 Skipper. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Indbelinger fom Hoved- 
jognet; lfte Bats. Amtets 78de Legd. Kirken tilpgrer en Gaardmand 
i Sognet. 


Galten Herred, 


veftlig’ i Manders Amt, omgives af Stevring, Sonderhald og Liter: 


vLisbjerg Herreder famt Aarhuus og Viborg Amter. Herredets Flave- 


indgold er c. 37’, (] Miil. F den norbdlige Deel af Herredet ere 
Sorderne fanbebde, i ben ſydlige Deel mere fandlerede og lerede; fangs 


Gudenaa paa Herredets nordveftlige Gide findes gobe Enge. Af 


Herredets iffe bethdelige Sfovareal er 301 Ter. Lan’ Fredftov. Hil. 


284177, Fo. A. og E., 17 Tor. Sf. og 44%, To. Mit. Ind⸗ 


vaanernes Antal ved Folletellingen i 1855 var 6557. J geiftlig Hen- 


| 








jeende er Galten Herred forenet med Stpvring Herred til eet Provfti; 


| Halling Sogn er Annex til Soby og Sader Pafterat i Sounderhald 


erred. 


Randers St. Mortenés fendre Landdijtrict eller Boruy Sogn 
omgivet af Randers-Fjord og Bygrund, Haslund Gogn og Sonderhald 
Herred. Arealet, 1299 Tor. Land, er temmelig jevnt, og Jordsmonnet 
af ſandmuldet og fandet Beffaffenhed. DHovedlandeveien fra Randers 
til Aarhuus pasleree Diftrictets Ditgrendfe. Htf. 1019/, To. A. og E. 


og 6 Sor. M 


¥ Diftrictet: Byen Vorup med Sfole; pen faakalote Skander— 
borggaard under Clausholms Hovedgaardstart (nu bortfeftet til Flere) ; 
Ny Vindmolle, kaldet Standfempllen. Salt i DOiftrictet 21 G. 


0g 48 H., hvoraf 11 G. og 15 H. ubenfer Byen. 


Sudvaanere: 512. Foruden ved Sordbrug, fom er Hovederhvervet, 
erncere et Par Familier fig ved Fabrifation af forte Ceerfar. Randers 


yper Dagleiere Erhverv. 3 Diftrictet er et Jernſtoberi og et Garveri, 


beliggende i den faakaldte Strom" *). 


*) Bed ,Stremmen” forſtages Hovedlandeveten imellem ben yderfte Sonderbro 
ved Sanders og den faatalote Skandſe — hoor Veiene til Kriftrup og Has- 
lund afgaae i Df og Veſt — famt be Engftrefninger, der ligge paa begge 
Giver af Chausfeen, Hvoraf den oſtre Gide horer til Kriftrup Sogn og den 
vefire til Borup By. ; 


4 


480 Borup og Hadkunty Sogne. 


Diftrictet Herer under Norhald, Styvring og Galten Herrebers 
Surisdiction (Randers), men „Strommen“ under Randers Rigbftadé 
Politi-Jurisdiction, Randers Amtftues og Leegediftrict; 2oen Vglos. 
Amtets 115de Legd. Diftrictet har Kirke felles med Risbftaren Raz- 
bers, men fin egen Kirkegaard, hoor dets forrige Kirke ftod; det banner 
en egen Gommune, bois Fattigveſen indtil videre underſtottes med 
30 Rd. aarlig fra Randers Kijobſtads Fattignefen (Cancelliffriv. af 
3lte San. 1829). Af det nedlagte refiderende Capellani har Gfole- 
vceſenet ligeledes 30 Md. aarlig (Refer. 2Z6de Aug. 1803). 


Vorup, i gamle Dage flrevet „Vordrop“, „Voretorp“, havde i den fatholfle 
Tid fin egen Rirke og udgjorde et eget Sogn. Kirken, der Hed St. Hans Kirke 
0g flal haye ligget tif St. Jorgens Hofpital t Randers, blevo nedbrudt efter Rong 
Frederif II.'s Seraling 1568; hvor ben ftod, er, fom ovenfor anfert, endnu Diftrictets 
Kirkegaard. Genere bar ber i Borup varet et livet Capel, ber udeluffende bles 
benyttet til Ligtaler; bet bled nedbrudt 1840, ba det var faa flet vedligeholdt, at 
pet tffe funde reparered. Imellem Kirken og den faataldte „Strom“ laae t Borup 
Kier: 1) „Fruerlund“*); endnu 1651] var her et Sted med dette Navn, og af 
den ved Fruerfund og imod Vorup og Tebbeftrup i Haslund Sogn beliggende, for- 
Yengft albdeles forfoundne Rlarup Sköv, var endnu et Krat tilbage 1698. 2) Reel. 
firup eller Riers Vandmolle, der nevnes 1484 og paa Reformationstiven tilherte 
Rigshofmefteren Mogens Give, ligefom fenere band Bern (efter et Thingsvidne af 
1600). Formedelft Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Gtampemolle. Den 
borte under Clausholms Hovedgaardstart og bleo nedlagt i Dronning Anna Gophies 


td. Gt npt Mollehuus var bygget fort fer 1600 paa Vorup Byes Foellesjord. 


1687 blev optaget en Spnéforretning og Thingsvidne over det odeliggende Me lefted 
tBorup Kier, over ,det afhugne Skovsland faldet Fruerlund“, Kirteftoven, Rlarup 
Stow og Tyersholt, fom ba lage til ben nye Gaard i Borup (Nygaard eller 
citi 0g Hufene i Tebbeſtrup — forbdetmefte tilberende Oberft Hané 
Friis til Tuſtrup. 


aslund Sogn omgivet af Annezfognet Olſt, St. Mortens ſondre 
Lanbdiftrict, Rriftrup Sogn i Sonderhald Herred, Galten, Bisſing, 
Veerum og Wrum Gogne famt Viborg Amt. Kirken, omtrent midt i 
Goagnet, */, Mt. f. for Randers. Arealet, 3235 Tor. Land, er baffet, 
og Jordsmonnet deels af leermuldet og deels af ſandmuldet Beffaffenhed. 
Gn betydelig Deel Eng (Haslundg) findes ved Gudenaa, ber 
banner Gognets nordveftlige Grendfe mod Viborg Amt. Hovedlanbe- 
veien fra Randers til Aarhuus gaaer gjennem ben fydoftlige Deel af 
Gognet. Htf. 255 Tor. A. og E. 

3 Sognet: Byerne Haslund med Kirke, Preeftegaard og Skole, 
Cebbheftrup og Ggnder-Borup med Pegivert Avlsgaarden Cn g el 8- 
holm, nu falbet Frederifsdal, 215), Ld. Htk., med 218 Tor. Land 
Ager, c. 20 Thr. Land Eng og 4 Tbr. Land Mofe, Amftrupgaard. 
Salt i Sognet 45 G. og 37 H., hvoraf 9G. og 12H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 600. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Norhald, Stevring og Galten Herreders 
Surisdiction (Randers), Randers Amtſtue- og Leegediftrict; 2den Vghos. 
Amtets 125de Legd. Med Annexzfognet Olſt een Commune. SKirken 
tilfgrer Sognebeboerne. Paftoratets Fattigvefen har et Legat, 
700 Rd., ftiftet 27de Octbr. 1849 af Propr. Syren SGonbdergaard 


) Dante Atlas Henforer ogfaa et ,,Frueriund” tif Hornbal Sogn veft for Ranvers (fee S. 368); 
Muligviié bet famme fom ovenfor neont. . 





Gaslund of Mlft Sogne. 481 


til Bruusgaard. Preeftetafvete Reguleringsſum er 1280 Rd. Preefte 
nee real er 72 Zor. Land Ager og 11 Tor. Land Eng, af 
. Ors, ° 


Haslund ( ogfaa kaldet Haslum) Kirke er bygget udvendig af Rampefteen, ind⸗ 
vendig ef Muurfieen; den er Hoalvet og bar Taarn med Sptir. CEpitaphium over 
Prefien Otto Thomefen Lpngaae, Gognepreft til Haslund og Olſt i 86 Aar (+ 1671), 
J dette Sogn har ligget Amftrup By, fom beſtod af 9 Gaarde, foruden Amftrup 
Hovedgaard. enne tilberte i Mivdelalderen Frue-Klofter i Randers, fom berfra 
til Glenſtrup⸗Kloſter og fenere til Mariager-Rlofter, ifolge Dom dog i Foallesfiab 
med Wilbert Gise og bans Medarvinger. 1578 mageftiftede Kongen Hovedgaarden 
(bvortif faae en Skov, Amflrup Riis) til Birgitte Rofentrands til Hevringholm. 
Bemeldte By er maaftee den, fom ogfaa faldtes Ommefirup (fee ved Verum Sogn). 


Bift Sogn, Annex til Haslund Gogn, omgivet af dette, Galten, 
Rub og Voldum Sogne famt Sonderhald Herred. Kirken, fydltg i 
Cognet, c. 1 M. f. f. o. for Randers. Arealet, 3309 Tor. Land, 
hvoraf endeel Skovſtykker, ber ikke er Fredſtov, er noget baflet, og 
Jordsmonnet beels af leermuldet og deels af fandmuldet Beffaffenbed. 
Wif{tvad-Aa gjennemfjcrer Sognet i gftlig og nordoftlig Retning. 
Hoverlandeveien fra Randers til Aarhuus gaaer ivert gjennem Gognet. 
Htk. 241 Tor. A. og E., c. 2%. To. Skſt. og 41, To. Met. 

3 Gognet: Bherne Olſt, meget lavt beliggende, med Kirke og 
Stole, Aſkildſtrup, Hvori et Sted faldet „Slottet“, Robdrup, 
Truſtrupeg Ginnerup; Hovedgaarden Bruusgaard meden Vand- 
og Vindmolle, 22'/, To. Htf., med 250 Tor. Land Ager, 24 Tor. Land 
Eng og 30 Tor. Land Slow; fammes Parceller Avisgaardene Crils- 
berg og Granborg, tilfammen 181/, To. Htf., med 280 Tor. Land 
Ager, 27 Tor. Land Eng og 3'/o To. Land Mofe; Gone Birleholm 
(forben Havgaarden), Miffelftrup, Carlslund, Gammel>M [ft- 
badgaard, Teilgaard, Ny-Olſtvad Kro ved Hovedlandeveien. 
salt t Sognet 45 G. 0g 32 H., hvoraf 9G. og 9 H. udenfor Byerne. 

Snbvaanere: 550. Ligefom i Hovedfognet udgigr Jordbrug Inds 
byggernes Hovederhoerv. Ved Ny⸗-Diſtvad Kro afholdes aarlig (forſt 


i Geptbr.) et Heftemarfed. 


Gognet horer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
lognet 2oen Volos. Amtets 120ve Legd. Kirken tilbgrer Gogne- 
eboerne. 


Olſt Kirke er uden Taarn og Hvelvinger, opfert af Kampefteen. Altertavlen er 
udfort i drevet Mesfing og omfatter talrige Figurer; den fynes tidligere at have 
deret anbragt foran Alterbordet og derfra flpttet op. Kirken, der har markelige 
Portaler og Basreliefs, henborer viſtnok til ve celofte i Iylland. 

Hvor Hovedgaarden Bruusgaard flaaer, ftod forben nogle Gaarde kaldet 
rOrujegaarde ,“ oom Patne Jenſen flal have eiet 1416. Bruusgaards Ciere have 
Detet folgende: Niels Munk 1447—458; hans Gon Anders Munk 146y—97; dennes 

atter Maren Munk, gift mex Milfel Krabbe til Tandrup; deres Datter Anna 
Krabbe, gift med Jon Madſen Viffert til Thorſtedlund; deres Gen Niels Sonfen 
Viffert til Thorftedlund, fom opbyggede Gaarden 1590 og dade ugift 1595; hans 
Soſtendebarn Riels Krabbe; dennes Gen Rield Krabbe, Lehnsmand paa Hald 
(+ 1612); Ove Juel (+ 1646); Mads Poulfen, Borgermefter i Randers; hans 
Gon Griggs 0g Landcommisfair Peder Madfen Lasſen; General Matthias Rumfen 
tl Salts, gift med Gidfineontes Ente Maren Worm; Oberft Holger Jorgenſen 
Rofentrands (+ 1704); ans Gon So-GCapitain Niels Rofentrands, der folgte 
Bruusgaard til Grev Chrifian Ditlev Reventlov til Reventlow-Gandberg og Chri⸗ 
Kanéfene (4+ 1738), fom lagde Bruusgaard ind under det af ham oprettede Staͤm⸗ 
huus Friſenvold; fans Gon Grev Conrad Ditleo Reventlow (+ 1750); dennes Gen 


31 


— 


482 Verum og Mrum Sogne. 


Grev Chriftian Ditleo Reventlov (+ 1750); Sidfineontes Datter Suliane, gift 
meb ben ¢ Maret 1822 afdode beromte preusfifle Statécantsler Fyrſt Carl Auguel 
Hardenberg⸗Reventlov; deres Gon Grev Chriftian Henrif Auguft Hardenbergs 
Reventlov , fom tiltraadte Bruusgaard efter fin Movers Dod 1793, og efter mev- 
veelt tal. Bevilling af 190e Febr. 1798 til Galg af Frifenvold, Loiſtrup og Bruus⸗ 
aarb e A, folgte Hovedparcellen af fidfineonte Gaard til Hans Sordhei og Ulrik 

homfen; Ritmefter Baron Krag⸗Juel⸗Wind til Havreballegaard ſik derefter 1799 
Skjode paa Bruusgaard, men folgte den igien allerede 1801 til Geren Genders 
gaard; ban nedrev ben gamle grunbmurede Dovenbpgning, i vis Sted ban opferte 
den nuverende af Bindingsverk, og folgte 1847 Bruusgaard til €. C. E. Bay 
fra fangelanb, fra hvem den er fommen tif fin nuverende Cier. 3 Hovedgaardens 
Dave ‘ger det gamle Bruusgaards Borgpladd med Grave, fom dog nu ere 
udtorrede. 


Rerum Sogn omgivet af Annexſognet Orum ſamt Haslund og 
Visſing Sogne. Kirken, veſtlig i Sognet, » M. f. v. for Randers. 
Arealet, 1750 Tdr. Land, hvoraf nogen Skov, der ikke er Fredſtov, 
ex hoitliggende, og Jordsmonnet af leermuldet og ſandmuldet Reffaffens 
hed. 3 Sognets nordlige Deel findes et mindre Walgb. Hil. c. 155 Cor. 
A. og ©. og 2/4 Xo. Vijt. Til Sognet borer efter Cogneforftander: 
ſtabets Formening enbdpidere endeel af Berum Enge eller den faakalrte 
Berum W, 141/, Co. Htk., hvorimod Mlatriflen regner benne O til 
MWrum Cogn, Hvorunder ben er anfgrt. | 

J Gognet: Byen Verum med Rirle, Preftegaard og Sfole; 
Verum Vandmeglle nord for Byen. Jalt i Sognet 32 G. og 40 H., 
hvoraf 4 G. og 5 H. udenfor Ben. 

Indvaanere: 410. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Norhald, Stpvring og Galten Herrebders 
Jurisdiction (Randers), Randers Amtſtue⸗ og Geeqebifteict : 2den Vgkds. 
Amtets 1260e Legd. Med Annerſognet Srum een Commune. Kirken 
tilbprer Sognebeboerne. Paſtoratets Fattigvceſen har 5 mindre Legater. 
Preæſtekaldets Reguleringsſum er 832 Rb. Prefſtegaardens Areal er 
c. 100 Zor. Land, af 8'/, To. Htk., hooraf 30 Tor. Land Sov, der 
iffun benyttes til Greening. 

Varum Kirke ex lille, bygget af tifbugne Rampefteen, uden Taarn, med Brædde⸗ 
loft. J Altertavfen er for nogle Aar fiden anbragt en bebende Chriftusfigur. Et 
Gravminde over Preeften Wedel, fom ligger begravet i Kirken, findes fammefteds. 
En Fortegnelfe over Prafterne {iden Reformationen har veret anfort paa to Tayler, 
hvoraf nu fun den ene er tilbage. 

Gognet ffal pave ligget en By ved Ravn Damdrup, der var sede 1406; 
ligeledes Kiers Molle, fom neppe er den nuvarende Boerum Bandmolle, ba vet 
1374 bebder, at Nonnefloftret i Randers eiede 2 Moller og 4 Gaarbe { Werm 
Eogn, ligefom og at Kiers Melle ſ. A. af Hr. Anders Offefen blew tilffjedet Kronen 
med Thordrup⸗Slot m. m. Smellem Haslund og Varum har ligget en By ved 
Navn Ommeftrup, pois Maré endnu faloes Ommeftrupjorven. 


Hrum Sogn, Anner til Verum Sogn, omgivet af dette, Haslund, 
Visfing of Laurbjerg Sogne famt Viborg Amt. Kirken, omtrent midt 
i Sognet, 1 M. f. v. for Randers. Arealet, 3461 Tor. Lanb, Hvoraf 
79 Tor. Land Fredffov (Souder Son), er temmmelig jevnt, meb en 
betpdelig Deel Eng langs med Gubdenaa, der banner Gognets veft- 
lige Grendfe mod Viborg Amt; Fordsmonnet deels af leermuldet 
eg deelS af fandmulbet Beitaffenbed. J Sang⸗ nordlige Deel findes 
eu mindre Aa, fom udmunder i Gudenaa. Htf. 2823/,, Td. A. og E. og 
a, Td. Skſt., hvorunder ev indbefattet Verum Enge eller den ſaa⸗ 


vay HT 9 Y uauere gw J 


(SP ying 


ate eS 


oul yer 7 — 


fe ae ee " ——— — 
— — Ex —— 17* ee * in pre 


— 





. 
. 
os 
mp oe «= 
rere 
744 
ae , " 


ASTOR, l 


“y 


I 


—0 


oa 


TILD In Four, 





“coe 





te a Ls NS 





, 
i 
> 
} 


Drum Sogn. 483 


falbtte Verum O, 141, To. Hitk., Hvilfen efter Matriklen horer 
bertif, meben$ Gogneforftanderjfabet Henregner ben til Verum Gogn. 

X Sognet: Mrum Kirke, eenligt beliggende paa en Balle; Bherne 
Vet og Sebjerg med Stole; Hovedgaarden Frifenvold med Tegl | 
vert, 215/, Tb. Htf., med 185 Tor. Land Ager, 40 Tor. Land Eng, 
24 Tor. Land Skov og 7 Gor. Land Mofe; Parcelgaardene af Frifen- 
bold Ghrifttanslunbd, 22 Tor. Htf., med c. 180 Tor. Land Ager, 
35 Tor. Land Eng, c. 70 Tor. Land Sfov, 3 Tbr. Land Moſe og 
6 Zor. Land deels Gand deels Hedebanker, og Wrumgaard, 18 Tr. 
Of., c. 1380 Xpr. Land W. og E., Lundbjerg og Frifenvold 
pijffergaarb med Laxegaard. alt i Cognet 45 G. og 25 H., 
booraf 11 G. og 11 H. udenfor Boerne. 

Sndvaanere: 582. Foruben ved Jordbrug, fom er Hovederbhvervet, 


gives iffe ubetybeligt Erhverv ved Frifenvold Lazefifferi og Teglverf. 
Idet ber om Lazefifferiet i bet Hele henvifes til Randers Kjobftads 
. Beffrivelfe, bemerfes om Frifenvold Laregaards Inbdretning, at ben, 


ligefom alle Laregaarde, ftaaer i Vinkel med Spidfen mod Strommen, 


ſom er fpcerret ved Hekker, og visfe ere igjen beffpttere mod Jisgang 
ved Pele. J Spidſen af Hakkerne findes 2 Indelukker, hvori Fijfene 
bed at gage op imod Strommen ledes ind, uden igjen at kunne finde 


ud. Ved ben ene Side af Laxegaarden er ogfaa et Indelukke med en 
Hefke til at falde ned (Faldet). J et lidet Vagthuns derved iagttages, 
naar be ftprre Fiſt gaae derind, hvorpaa Falbet Hurtig nedlades og 
Sijfene fanges. Gn Canal er i 1833 gravet uden om Lazegaarben, for 
at Qaagene funne pace berigjennem, uden at Laxegaarden ffal aabnes, 
hvorved mange Fiſt funne undflippe. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Indeelinger fom Hoved⸗ 
lognet 2den Ggtos. Amtcts 112te Legd. Kirken tilhorer SGognes 
eboerne. 


Drum Sogn og Kirke har Navn af Byen Drum, fom tilforn far Tigget derved. 
Kirken er bygget af tilhugne Kampeſteen, og har havt et Taarn med Spiir, ſom 
blev nedtaget 1818. Paa den formodentlig temmelig gamle Altertavle findes nogle 
i Tre udſtaarne Figurer, foreſtillende —32* ved Faderené hoire Haand, omgivet 
af Maria med Himmelbarnet og en med Tiara ſmykket Figur, ſamt de 12 Apoſtle 
anbragte paa to Floie der oprindelig have varet indrettede til at lukke ſammen 
fer den egentlige Altertavle. oo, 
Srifenvold er, fom DO. Atl. bemerfer, ,en meget gammel og i Hiftorien 
befjendt Gaard med et nyt Navn.” Ferend den fil fit nuverende Navn, heed den 
Torupgaard, men i eldbre Tid ThordrupsSlot, Allerede 1810 nevnes 
Sohannes Riclesfon af „Thorthorp.“ Genere tilhorte den Kongemorderen Mart 
Stigs Citerfommere, navnlig paa Kong Valdemar Atterdagé og Oronning Mar- 
greted Tid Hr. Anders Offefen (+ 1404), Hvis Son Stig Anderſen i Aaret 1406 
flisdbede Gaarden til Dronningen. 1429 nevnes Peder Lykke fom Rong Erif af 
Pemmerns Hevedsmand paa Chordrup. Fra 1502 til fin Ded 1544 havde Rigs⸗ 
bofnefteren Mogens Gjise Thordrup-Slot i Pant tilligemed Galten, Soulbferg 0g 
Gjerleo Herreder, og efter ham hans Gon Albert Gjoe i Marene 1544—48. Sidfts 
nevnte Har bleo Hans Stygge forlehnet med Slottet, 1573 Jorgen Sfram til 
Tiele, hoorpaa det var forenet med Dronningborg+ Lehn, efterat den egentlige 
Slotsbygning c. 1550 var afbrudt, og Materialierne anvendte til det nye Slot t 
Randers ar ia Saki Mae faa at fun Yadegaarden blev tilbage. 1644 blev 
Gaarden folgt fra Kronen til Gehetmeraad Mogens Friis (fenere den forfte Greve 
ti! Rriffenborg), fom opbyggede Gaarden 1664 under Ravnet Brifenvold (efter 
Atl var Bygningen ,iffun maadelig“), og d. 6te April 1672 KE Godſet oprettet 


til Baroniet Frifenvold, der blev dog allerede ophevet efter 11 Aars Forlob; 


81° 


484 Drum og Laurbjerg Sogne. 


thi ba Grev Mogens Friis vev fin Dod 1675 tun havde efterladt een Gon, folgte 
hans Enke 1683 Frifenvold til Kong Chriftian V., der Maret efter igien affandede 
Gaard og Good til Storcantdleren Grev Conrad Reventlow (+ 1703). Dennes 
Gen Overjegermefter Greo Chriftian Ditley Reventlow oprettede 1736 af Frifen> 
vold, Lsifirup og Kale et Stamhuus, fom efter bans Dod 1738 tilhorte bane 
Gen Gebeimeraad Grev Conrad Ditleo Reventlow (+ 1750), dennes Gon Grev 
Shriftian Ditleo Reventlow (+ 1729), Sivftnevntes Datter Suliane Fredervife Chri⸗ 
ſtiane (+ 1793), gift med ben preusftfle Fyrſte Carl Auguft Hardenberg⸗Reventlov 
(+ 1822), deres Gon Grev Chriftian Henrik Auguſt Hardenberg « Reventlow, fom 
tiltraadte Stambufet efter fin Movers Dod 1793, men efter tgl. Bevilling 1796 
afheenbede Friſenvold til Andreas Strover, fom udſtykkede Godſet 1799. oveds 
parcellen Frifenvolos fenere Ciere have varet Capitain Kelp, Krigsasſesſor Avolf 
Hein, H. Chr. Deenholt og den nuverende Cier. En anden Parcel af det gamle 
Grifenvold, er, fom ovenfor anfert, Chriftianslund, der 1799 kjobtes af Baron 
Berner Rofenfrang og oprettedes til en Avidgaard. Den VBirferettighed, fom horie 
tif bet gamle Thordrup, gif over til Frifenvold, og Friſenvold Birk beftod fra 
Baroniets Oprettelfe 1672 indtil 1819, da det blew ophevet. 

Orum Gogn har foruden ovenngvnte Drum By ogfaa engang ligget en 
By Thordrup, formodentlig ved nysbeffreone Gaard eller Slot, Hvori en Welle 
nevones 1374 0g 1406. Boldpladfen til det gamle Thordrup⸗Slot viſes paa Frifen> 
vold Fiffergaards Grund. 


Laurbjerg Sogn omgivet af Annegfognet Leerbjerg, Visfing og 
Drum Gogne famt Viborg og Aarhuus Amter. Kirken, fydveftlig é 
Sognet, 17/, Mt. f. f. ». for Randers. Arealet, 2387 Tor. Land, hvoraf 
endeel Sfov og Krat (Nor Sfov m. fi.), er noget ballet, med gobe 
Enge fangs med Gudenaa og den deri ubdlpbende Lille-Aa, Hvilfe 
banne Sognets veftlige og forlige Grendfer mod Viborg og Aarhuus 
Amter; Jorbsmorinet er for Stgrftedelen af fandet og muldſandet Be— 
ffaffenbed. Bed Bosbro er Overgang over Lille-Aa til Viborg Amt. 
Htt. 1425/,, To. A. og E., 1'/, Xd. Sif. og 3t/, To. Mf. 

3 Sognet: Berne Laurbjerg med Kirke (uden Taarn), Prefte- 
gaard, Sfole, og Esſendrup; Hovedgaarden Lgiftrup, c. 33 Dor. 
Htk. Ager og Eng, 1'1/, To. Skſt., c. 270 Tor. Land; Parceller deraf 
ere Gone Over-Lpiftrup og Nygaard; Vandmollen Lsiſtrup 
Nymolle. Balt i Gognet 18 G. og 47 H., hvoraf 10G. og 11 D. 
udenfor Bherne. 

Indvaanere: 416. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet hyrer under Norhald, Stpvring 8 Galten Herreders 
Surisdiction (Randers), Randers Amtſtue- og Lrgediftrict; 2den Vgkds. 
Amtets 113de Legd. Med Annexjognet Leerbjerg een Commune. Siren 
tilbprer Gieren af Lgijtrupgaard. Preftefaldets Reguleringsfum er 
532 Ro. Prieftegaardens Areal er 35 Vor. Land Ager og 34 Xr. 
Land Hebe, af 6°/, Zo. Ht. 


J Laurbjerg Kirkes Vaabenhuus er en Runefteen (F. M.) 

Loiſtrup var forhen (endnu 1605 og 1631) en By, hvori var en Adelsgaard, 
fom 1351 tilhorte en Niels Senfen og 1399 hans Gen Sens Mielfen. Genere var 
Lvifirup Gandbergerneé Cedegaard (jfr. Ouelfirup i Mols Herred); af denne 
Familie ngvnes fom Leiſtrupß Ciere Mads Gandberg (+ 1577), hans Brover 
Ulrié Ganvdberg (+ 1638), bennes Datter Anna Gandberg, gift med Niels Friis 
til Faurflov, bois Gon Grev Mogens Friis til Friffenborg folgte Leiftrup til Rongen, 
fom igien 1684 affcendede det tif Storcantsleren Greo Conrad Reventloo. Dennes 
Gen Grev Chriftian Ditley Reventloo indlemmede Leiftrup ¢ vet af bam 1736 
oprettede Stamhuus Friſenvold (fee dette). Efter Stambufets pvlesning pat Loi⸗ 
ftrup tilhort Landinſpecteur Frederik Weſenberg og Capitain Geert de Lichtenberg 
tif Stamhuſet Bidſtrup, hvis Gon er den nuverende Eier. 


Leerbjerg Galten og Bisſing Sogne. 485 


Leerbjerg Sogn, Anner til Laurbjerg Sogn, omgivet af dette, 
Bisfing og Galten Sogne famt Aarhuus Amt. Mirken, fodlig i Sognet, 
17/, M. ſ. f. v. for Randers. Arealet, 960 Tor. Land, er ballet, og 
Jordsmonnet af fterflerct og feermuldet Beffaffenhed. Lille. Aa banner 
Sognets fydlige Grendfe mod Aarhuus Amt. HtP. 591/, To. M. og E. 

Sognet beftaaer af Byen Leerbjerg med Rirke (uden Taarn) og 
Sfole, 1 Gd. paa 12 Tor. Htk., og bar talt 10 G. og 15 H., hvoraf 
3 G. og 9 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 150. Ligefom ti Hovedfognet ubgjigr Sorbbrug Ind⸗ 
byggernes Hovederhverd. 

Gognet borer til be famme Adminiftratio-Inbddelinger fom Hoved- 
fognet; 2den BWatos. Amtets 124de Legd. Rirken tilbyrer to 
Privatmcend. 


Galten Sogn ontgivet af Annerfognet Visfing, Haslund, Weft, 
Rud, Habbjerg og Leerbjerg Sogne Famt Aarhuus Amt. Kirken, 
omtrent mibt i Gognet, 11/, Dt. f. for Randers. Arealet, 3949 Tor. 
Land, Hooraf nogen Cov, fom iffe er Fredſtov, er baffet, og Fords. 
monnet, med Undtagelfe af lint Eandjord, for Eterftedelen af fterfleret 
og leermuldet Befaffenhed. Paa Sognets fydlige Grendfe lober Lille. 
Wa, ber optager et mindre Aalob, fom banner SCognets veftlige Grendfe. 
Bebo Hadfteen-Bro er Overgang over Lille-Aa til Marhuus Amt. Hit. 
3225", Zo. A. og E. 

J Sognet: Byerne Galten med Rirfe, Preftegaard og Sfole, 
Binterslev, Erslev og Hinge; Balleguarde. Balt t Sognet 
So G. og 69 H., hooraf 7 G. og 12 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 735. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet horer under Norhalb, Stovring og Galten Herreders 
Surisdiction (Randers), Randers Amtſtue- og Ceegediftrict ; 2den Bglos. 
Amtets 123de Legd. Med Rtnnegjognet PVisjing een Gommune. Kirken 
tilhgrer Gognebeboerne. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1516 Rb. 
Preftegaardené Areal er 112 Tor. Land Ager og Eng og 45 Tor. Land 
Udmark og Felled, af 13 Tor. Hik. 

Galten Kirke ex bygget af en egen Slags ftore porsfe Steen og teeffet med 
Bly; ben ex ret flor og rummelig og bar Taarn med et (mult fpaanteflet Spiir. 
Sritaphium af Stiferfteen med en mandlig og to qvindelige Figurer oder Thomas 
Juul til Rollerup, famt Eftrup og Sonderſtov i Ribe Amt (+ 1647) med Huftruer; 
t Gulvet i Choret ligger en Lighteen over Gamme. To bedende Figurer, en mandlig 


0g en quindelig, finded over Chorédoren, meget funftig udffaarne af Tre. 
3 Hinge var forben (endnu 1446) en Kirke. 


Risfing Sogn, Annex til Galten Sogn, omgivet af dette, Leer- 
bjerg , Luurbjerg, Drum, Verum og Haslund Gogne. - Rirken, ſydlig 
i Sognet, 11/. M. ſ. f. v. for Randers. Areaket, 2164 Cor. Land, 
bvoraf endeel Stow (Cufy Sov), der iffe er Fredifov, er flere Steder 
batfet, og Jordsmonnet deelS af leermuldet og deelS af fandmulbdet 
DBeflaffenhed. Langs meb Gognets nordoftlige og oſtlige Greendfer 
lsber en Wa, der falder i Lille-Aa. Hitt. 1617/, To. A. og E. og 
14, So. Skſt. 

J Sognet: Bhen Visfing med Kirke (af Rampelteen, uden Taarn) 
og Stole; Gbdue Crengfel og Wrenholt. Galt i Sognet 29 G. 
og 29 H., hvoraf 10 G. og 8 H. udenfor Byen. 


486 Bolbum Cogn. 


Sndvaanere: 385. Ligefom i Hovedfognet udgigr Jordbrug Bud- 
byggernes Hovederhverd. 

Gognet horer til de famme Adminiſtrativ⸗Inddelinger ſom Hoved⸗ 
fognet; 2den Vgkos. Amtets 114de Legd. Kirken tilbgrer Gogne- 
beboerne. 


Mf Visfing By brendte 14 Gaarde og 12 Hufe d. 26de Sunt 1775. 


Bolbum Sogn omgivet af Annezfognet Rud, Wit og Halling 
Eogne famt Spnderhald Herred. Kirken, fydveftlig i Sognet, 1°/, M. 
' f.f. 0. for Randers. Arealet, 3558 Cor. Land, hvoraf 222 Cdr. Land 
redifoo (Mh gind Skopy), er noget baffet, med en bethdelig Deel Eng 
i ben norblige Deel af Sognet; Jordsmonnet beftaner for Stgrfte- 
belen af falls og mulbblandede Leerjorder. Sognet gjiennemftjeres fra 
Syd mod Nord af Volbum-Aa, der faloer i Alling-Ha, fom 
banner Gognets Norbdgrendfe, mebens My gind Ma, der ogfaa 
udmunder i Alling-⸗Aa, danner Sftgrendfen. Htf. 315'/, To. A. og E., 
131/, Lb. Sift. og 14 Tor. Mſt. 

J SGognet: Boerne Voldum med Kirke, Hofpital, Preftegaard 
og Sfole, Hvoallgyfe og Rigtrup; Povedgaarbene Clausholm, 
c. T4 Zor. Htt., og Schildenseie, 40 Tor. Htk., begge under Fidei⸗ 
commisgodjet Clausholm, med et Areal tilfammen af 800 Zor. Land 
Ager, 250 Gor. Land Eng og 209 Tor. Land Sfov (3635, Td. Hit. 
Bondergods, Voldum, Rud, Halling, Soby og Skader Sognes Kirker 
med Sirfetiende, et Ralffteensbrud, Kalkbrenderi og Teglverf ved 
Clausholm); Clausholm, Revens og Mellem BVandmeller. 
Salt iSognet 40 G. og 41 H., hvoraf 2 G. og 2 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 512. Yordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet bprer under Norhald, Stevring og Galten Herreders 
Surisdiction (Randers), Randers Amtftuediftrict "9, Legediſtrict; 3die 
Vgkos. Amtets 122de Legd. Med Annexfognet Rub een Commune. 
Ricken tilbprer Befidderen af Fideicommisgodfet Clausholm. J Volbum 
By er et Hofpital, fom er bygget til Choret af Kirken, ftiftet 24de 
Decbr. 1710 af Storcantéler Grev Conrad Reventlovs Enfefrue Sophie 
Wmalie, fodt Hahn, for 6 Lemmer, der foruden frit Huus erholde Hyer 
aarlig 16 Rd. 2 ME. af den af Stifterinden til Hofpitalet legerede Capital, 
2000 Md. til 6 pt. Renter, for bvilfen Odum Sogns Rongetiende, 
ber eies af Clausholm Fideicommis, er pantfat. Preeftefaldets Regule- 
ringsfum er 1168 Rd. Preftegaardens Areal er 91 Tor. Land, af 
107/, Tb. Hik. 

Voldum Kirke er temmelig ftor (efter D. Atl. 55 Alen fang forudsen Taarnet 
0g 15 Alen bred), bpaget af Rampefteen, med Hvelvinger og et Heit og fmult 
Taarn med 2 Klokker. Den ex bygnet 1606 af Peder Brahe tif Clausholm, efterat 
ben Eldre Kirke en Sondag under Gudstfeneften var revnet og derpaa om Ratter 
nedfalden. 3 Taarnet er en adelig Begravelfe med 8 ftore diner (Gebeimeraad 

vitfeldt til Clausholm med Rone og Datter). Ogfaa i Choret er der Begravelfer 
or Eldre Ciere af Clausholm, faaledes den beffendte Rigshofmefter Mogens Sise 
(t+ 1544), med Ligftene 0g Gravffrifter, fom nu ere wlefelige. . 

Clausholm (tidligere ogfan firevet Rlarholm), beltggende tet ved Alling⸗ 
Aa, ex en meget gammel Herregaard, ber fom flere af oore celofte Borge rimelig- 
otis hidrerer fra Chriftoffer 11.°3 0g Grev Geerts urolige Tider. Under Iydernes 
Opftand mod Kong Valdemar Atterdag drog Rongen felv t Sfteraaret 1859 dere 
over, og Clausholm neones hos Hvitfeldt Btanbt be Slotte, fom Valdemar tnd- 


— — — — —— — — —— — 








Voldum Sogn. 487 


tog, men ſaaſnart fan havde forladt Iylland, bleve de erobrede Slotte igien tagne 
fifbage. Clausholms davarenbde Eier antages at have varet Oluf Lunge, fom det 
næſte Mar forekommer blandt dem, der have underſtrevet Forliget i Kallundborg 
imellem Kongen og Adelen; derefter tilhorte det Niels Jonſen 1306, og efter ham 
Jens Jenſen Brot, fom bleo drobt 1404 af Jens Rielfen Lovenbalf til Aunsbſerg, 
Yandédommer { Rerre> Spyfland, $vorfor denne det nefte Mar maatte indgaae i 
Helfingdorg i Dronning Margretes Nervarelſe den mearfelige Gone med den Dræbtes 
Urvinger, fom lefes pos Hvitieldt, “g drorpen ban forpligtede fig til at ftifte ¢ 
St. Clemens Kirke i Aarhuns en evig Mesſe for hand Sjal og en anden i Sorte 
bro dre⸗Kirke ſammeſteds, hoor ban var begravet, at holde hand Lighegangelfe det 
ragtighe, pan formaaede, 0g bertil inddpde begge Slagters Benner, at fende 6 
ilegrime til udenfandffe Helligdbomme (fom Qerujalem, Rom, St. Jatod i Spanien) 
og 9 tif Helligdomme { de tre norbdifle Niger m. m. Af Jens Yenfens to Genner 
arvede Lage Senfen Clausholm, og efter denne hans Gon Arel Lagefen (+ 1498); 
derpaa Sidſtnævntes Datter Pernille Brot, gift med Albrecht Engelbrechtſen 
VDpdelsbach; deres Gon Laurits Wlbredifen, der faldt paa pitmarfert et 1500 
fom den ſidſte Mand af Slagten, og Datteren Mette Bydelsbadh, fom blev gift 
med den i Reformationspiftorien beromte Rigshofmeſter Mogens Gise til Krentes 
Tap, hvis i Forveien beipdelige Ciendomme faaledes forsgedes med Clausholm, 
boot ban opferte en ny open byguing. Citer Rigs hoſmeſterens Ded 1544 deelies 
Rlausholm imeem pans to Bern Albert Give og Ellen Gjse, gift med Mourits 
Difen Krogenos til Bollerup i Slaane; af Bondergodfet tilfaldt ver Fru Ellen 
itte mindre end 83 Gaarde 0g Bol og 3 Moller (fee Hift. Tider. IV. G. 241), 
Da bun dode uden Born 1568, vedbleo Clausholm famlet at vere i Familien Gives 
Befiddelfe, og tom derfra til Peder Brahe til Rrogholm, gift med Margrete Give, fra 
boem Gaarden igien gif i Arvo til dered Datter Mette Brahe, gift med Otto Mars 
foiin til Dybek, og fra dem igien til dered Datter Helvig Mariviin, der 1649 blev 
ift med Hans Friis til Rragerup, fom faaledes med hende fil Clausholm. Hans 
i$ var en Gon af Chriftian IV.'s beljendte Cantéler Chriftian Frite til Rrage- 
Tup, fodt i Kjobenhavn 1625; efter at have tilbragt 8 af fine Barndomsaar i den 
lerde ſjællandſte meee Sefper Brochmands Guus, var han i fin Ungoom fedfe 
paa Reifer og opholdt fig baade ved fremmede Univerfiteter og ved fremmede Hoffer, 
poor ban ftod i ſtor Anjeelfe; men ban er fer bleven petjendt for fit patriotiffe 
0g bebjertede Forhold i den foenfte Krig 1658, ba ban iffe blot med fine egne Folf 
tappert forfearede Clausholm, fom ba var temmelig faft, omgivet med dybe og 
brede Grave famt Palisfader, mod Fienden, men endeg paa egen Beloftning 
Cprettede et Regiment paa 800 Ryttere, for Hvilfet han felo oar Oberft, og med 
boilfet han giorde Landet vigtige Tienefter. 1678 dede Hans Friie’s Hufiru, og 
Maret efter Gans enefte Datter Chriftiane Barbara Frits, der var gift med Brigas 
beer Johan Rangau til Bramminge og dove { fin forſte Barfelfeng tiligemed 
Barnet; poorpaa Clausholm blev veclt imellem Svigerfaderen og Svigerſonnen, 
bvilten Sidſte 1686 folgte fin Andeel til ben megtige og indflydelfesrige Over⸗ 
legermefter, fenere Gtorcantsler Grev Conrad Reventlov; utilfreds herover Ipttede 
Hans Friis fra Clausholm, fom ban nu havde beboet i 87 Har, til det ligeoverfor 
baa den anden Side af Maen liggende Tuftrup (i Herning Sogn), hoor han boede 
til fin Dey 1697; ban ligger begrave under et koſtbart Epitaphium i Herning Rirfe*). 
tn nye Cier anvendte ftore Bekoſtninger paa Stedet; den gamle, af Rigshofmefter 
Rogens Gioe opferte Bygning, fom havde ftaaet fin Prove f den ſvenſte Krig, fod 
ban nedrive til Grunden og ven nuverende Bygnings Hovedfloi (2 Etager med 
Stontefpice ; de to Sideflote, ligeledes i 2 Etager, ere fenere tilbyggede) opfore 1699; 
Daven lod han omlegge med Terraeſer og andfpring. Storcantsleren modtog 
flere Gange Being pac Clausholm af Rong Frederif IV.; 9 efter pone paa denne 
Gaard indtrufne Dod 1708, medené hans Enfefrue Sophie Amalie Hahn eiede den, 
indfandt Rongen fig en Dag, d. Woe Sunt 1712, paa oe taudporm 0g bortferte Greve 
indens yngfte Datter, ben 190arige Anna Sophie, Hvis —* havde giort et 
Megtiat Indtryk paa bam, tif Skanderborg, hvor ban ſtrax ved Ankomſten udnevonie 
bende til Fyrftinde af Slesvig og endnu ſamme Aften lod fig vie til bende (til venftre 
daand) af en i Haft beflitlet Hofyreeft; hvorpaa den unge Dame levede | Bigamt 
Hrd Kongen i 9 Aar indtil Dronningend Ded 1721, da hun to Dage efter Begravelfer 


— — — — 


) Sang Friis's Levnet, beſtrevet af Ham ſelv (indtit 1579) lafes i Dane Mag. iV. ©. 131—Ss. 


8 


488 Roldunr og Aud Sogne. 


bled anden Gang og offentlig viet til Kongen, famt fort efter erfleret for Dronning 
°6 fronet af Rongen felo. Den forternede Mover lod fig 1718 aftishbe Clausholm 
ay Rongen, fom indrettede Stalvene og Ladebygningerne til Caferne for 8 Rytters 
compagnier, 0g i Aarene 1722—23 lod to nye Floie opfere, hvortil der figeds, at 
Stenene fra det c. 1709 nedbrudte Dronningborg⸗Slot bleve anvendte. 3 Frevderif 
1V.'s Tid var Clausholm at betragte fom et fongeligt Slot og rigeligt udſtyret 
med Alt, Hoad der horer til et faadant; fra ben Vid hidrerer ogfaa et Gapel med 
{mufte Srpbedler. Efter Kongens Ded blev Cnfedronningen, fom befjendt, forviift 
til denne fin Fedrenegaard, Hoor bun tilbragte fine flofte 12 Leveaar og deve af 
Bornefopper Toe San. 1743. Maret efter Dronningené Ded blev Gaard og Govs 
folgt af Regferingen for 61,000 Rb. til Suftitsraad Chriftian von der Maale, fom 
oprettede et Ralfbrenderi ved Gaarden og et Teglbranderi ved Sophie Amalies 
gaard, en tidligere Sfovriderbolig; efter hand Dod folgte Arvingerne 1757 Claus⸗ 
holm Gaard "8 Gove for 80,000 Rd. tif Rammerherre og Generaladjutant, fenere 
Geheimeraad Matthias Vilhelm Hvitfeldt, der tgfen 1803 afhæendede det for 
250,000 Rv. til fin SGvigerfon Kammerherre, fenere Geheimeconferentéraad Hans 
Heinr. v. Friccius v. Silden til Hafeldorf, fom antog Ravnet Friccius v. Schilden⸗ 
pti 0g dode barnles 1816, efter at have oprettet tvende Fideicommisfer af 
ine ftore Ciendomme t JIylland og Holfteen, det v. ſchildenſte holfteenffe og vet v. 
ſchildenſte jydſte; det fidfte beftemtes for band Enke og beftod af Clausholm, oven⸗ 
nevnte Sophie Amaliegaard og Schildenseie, hvilfen fivfle Gaard ban 1809 havde 
opfert paa Clausholmé Marker og oprettet til en Hovedgaard. Geheimeraadinvde 
v. Schilden pede 1819, hvorefter de v. ſchildenſte jydſte Fiveicommisgonfer tilfaldt 
Erectors Broderdatter Roſalie v. Schilden, forſt gift med Hermann v. Schil den 
til Horſt, derefter 1819 med Carl Auguſt Rudolf v. Oppen, afſtediget preusſiſt 
Major og Befidder af betydelige Godſer i Preusſen, fom 1884 blev optaget i den 
danſte Adelsſtand med Tilladelſe til at fore Navnet v. Oppen⸗Schilden; han boer 
paa Clausholm og beſtyrer felo Eiendommen med Kraft og DOygtighed. 

TH Fidetcommisgonfet Clausholm horer efter Statéhaandbogen for 1858 ialt 
654 Tor. Htk., — under Hovedgaardene Clausholm og Schildenseie 1464/, Td., 
Bendergodd 376 Tor., matr. Kirke⸗ og Rongetiende 1312/, Td.; i Bantactier 
3500 Rod., i Fidetcommiscapttaler 87,504 Rd., Banklhejtelfesobligationer 3512 Rov. 

Smellem Voldum og Clausholm fal fordum have ftaaet et Capel; nogle der 
verende Marker faldtes endnu, da D. Atl. udkom, Capels-Agrene. Voldum Birt 
beftod fra 1546 til 1668, fenere Clausholms Birt indtif 1820, ba det bleo ophevet. 


_ Rud Sogn, Annex til Voldum Sogn, omgivet af dette, Qatting, 
Odum, Habdbjerg, Galten og Olſt Sogne. Kirken, midt i Sognet, 
11/, Mt. |. f. o. for Randers. Arealet, 2352 Tor. Land, er baffct, 
og Sordsmonnet af fterfleret og leermuldet Beflaffenhed. Hovedlanvde- 
veien fra Randers til Aarhuus pasferer den veftlige Deel af Sognet. 
Htk. 211"/, To. A. og E. og 2g To. Mſt. 

J Gognet: Rub Kirke (af Kampeſteen, lille, uden Taarn og 


- Doaloinger) og Sfole, beliggende paa en Balke; Byerne Nielſtrup, 


ramftrup og Hallendrup; Alf{trupgaarde, Droſtrup— 
gaarde, Stobdrupgaarbe; Alftrup Vandmealle. Jalt t Goguet 
28 G. og 40 H. 
Sndvaanere: 412. Jorbbrug er Hovederhvervet. 
Gognet hyrer til be famme Adminiftrativ-Gnddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgtos. Amtets 116be Legd. Mirken tilhprer Fideicommis- 
godfet Clausholm. 


Rud Kirke flal t gamle Dage have ftaaet %_ Miil fydligere i Doum Sogn; 
formodentlig har ber ogfaa fordum veret en By Rud, Hooraf Sognet har faaet 
Navn. 1355 nevnes Rielftrup Gogn; men om det er det famme, ſom fiden er 
blevet faldt Rud Sogn, eller forflielligt fra bette, vides ikke. J Rielfirup By var 
forhen en Hovedgaard, Hvortif fal Have Mage Gods, fom græendſede til Randers: 

ford. Ogfaa { Alfirup bar voret en Hovedgaard, fom ved Kong Erif af 
mmerné Dom { Maret 1406 blew tilffendt Esſenbæk⸗Kloſter. 


Donn og Habdjerg Sogne. 480 


Poum Sogn omgivet af Annerfognet Hadbjerg, Rud og Hatling 
Sogne, Diter-Lisbjerg Herred og Aarhuus Amt. Kirken, omtrent midt 
i Gognet, 21/, Mt. f. f. o. for Randers. Arealet, 4495 Tor. Land, 
hvoraf endeel Sfov, der iffe er Frebdffov, er balfet, og Fordsmonnet af 
fandet, ſandmuldet og leerblandet Beffaffenbed. J Gognet findes flere 
mindre Aaleb og Lille-Aa lober paa ben fydveftlige Grendfe. Hoved⸗ 
fandeveien fra Randers til Marhuus pasferer Gognet. Htk. 353*/, To. 
A. og E. og 101/, Th. Mie. 

J Gognet: Bherne Odum med Rirle, Preftegaarr og Sole, 
Aſtrup, Caaftrup med Vindmplle, Selling med Vandmelle, Roved 
med Vindmoglle, Langſkov med Rall og Teglbrenderit; Avlsgaardene 
Blatsgaard (i Taaftrup By), 15'/, To. Hik., med 200 Tor. Land, 
Haraldsmart, 14 Tor. Htf.; Gone Amdrup, Ebbeſtrup; Taas 
bef Bandmeglle. Salt t Sognet 48 G. og 58 H., Hvoruf 12 G. 
og 24 H. udenfor Berne. 

Sndoaanere: 711. Jordbrug er Povederhvervet. 

Gognet horer under Norhald, Stgvring og Galten Herredere 
Jurisdiction (Randers), Randers Amtftues og Legediftrict; 3die Vgtds. 
Amtets 117ve og 118de Legd. Med Annezfognet Hadbjerg een Com⸗ 
mune. Kirken tilborer Gognebeboerne. PBreeftefaldets Reguleringsfum 
er 1512 Ro. Preftegaardens Areal er 120 Tor. Land, af 101/, To. Hef. 


Om PDoum Kirke bemarker D. Atl., at bet er ,en for of trofaft Bygning og 
en af be florfte Landsbykirker i Aarhuus Stift, repareret 1650 af Mogens Friis, 
fom ſiden bled Greve. Taarnet var for meget Heit, men faldt 1784 ned, hvorefter 
det igien af fter? Grundmunr er opretft, men itfe hoit.“ Rirten ex bygget af 
Nuurfteen og Hvelvet. 
Ambrup nevnes 1578 fom en Hovedgaard, og fenere var der en Bondeby paa 
5 Gaarde, font i Begyndelfen af forrtge Aarhundrede bleve afbrudte og fantlede 
til een Gaard af Oberfilieutenant Sorgen Vind, ver faldt i Glaget ved adebuſch 
1712. Ifolge kgl. Gavebrev af lite Marts 1633 var Odum Sognekald indtil 
omtr. Yar 1680 henaadet med et eenligt Sted, kaldet Hare⸗, Harild- eller Haralds⸗ 
mart, dog imod Landgilde og Afgift tl Kronen; men under Song Frederik 111. fil 
Baron Marſelius kgl. Skſode paa Herligheden; en efterfolgende Cier, Hans Ros⸗ 
borg, byggede ber 1718 Haraldslund, beliggende t det tilftedende Grundfor Sogn, 
i Veſter⸗LKlsbjerg Herred, Aarhuns Amt (fee bette). Gra benne Eiendom cy fenere 
aarden Haraldsmark adftilt fom en felvftendig Avilégaard, hvor der i 1857 blev 
opfert en ſmuk Hovedbygning. 
En By Ulftrup nevnes ber i Sognet 1830 og 1500. 


Hadbjerg Sogn, Annex til Odum Sogn, omgivet af dette, Rud 
og Galten Gogne amt Aarhuus Amt. Rirfen, omtrent midt t Cognet, 
2M. f. f. o. for Randers. Arealet, 1999 Tr. Land, er baffet 
(Ting hei), og Forbsmonnet af fandet, fandmuldet og leerblandet Bes 
flaffenbed. 3 Gognets fpdoftlige Hisrne er et mindre Walsh, og 
illesMa banner Gognets fydveftlige Grendfe. Hovedlandeveien fra 
anbers ur garhuue pasſerer Sognet. Htk. 1468/, To. A. og E. og 
lg Td. 

J Sognet: Byen Hadbjerg med Kirke og Skole; Hovedgaarden 
Lollerup med Vandmglle, 245/, To. Htk., med 236 Tor. Land Ager, 
30 Tor. Land Eng, 30 Tor. Land Sov og 10 Tor. Land Moſe. Salt 
i Soqnet 21 G. 0g 35 G., hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Ben. 

nbvaanere: 403. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 


490 - Hadbjerg og Halling Gogne. 


fognet; Zdie Vgkds. Amtets 12lde Legd. Kirken tilhorer Gegne- 
beboerne. 


Hadbierg Kirke er ny opfert for faa Aar fiden, da den gamle Kirke var falde- 
ferdig. Den er bygget af Muurfteen, med Hvelvinger, uden Taarn. Hadbierg 
Gogn var tidligere Anner til Galten °9 Visfing Sognefald, indtil det ved fal. 
Refol. af Zoe Aug. 1828 bleo Anner til Moum Sogn. 

Lovedgaarden Kollerup laae i eldre Tid i Galten Sogn, men en af dené 
Eiere, Sorgen Seefeld, fif 1663 af Kong Frederit il. Bevilling paa, at ben ſtulde 
pore til Hadbjerg Gogn. 1313 neevned hos Hvitfeldt Anders Pederfen af Kol⸗ 
torp”; derfom bette er vort Rollerup, horer den altfaa tif Landets gamle Herte⸗ 

aarbe. 3 D. Atl. nevnes endnu een af be gamle Ciere, nemlig Gorte Jens 
avefen. Af fenere Giere newnes: Lars Lunov 1185 og 1489; beng Lavejen; 
Emmik Emmikſen 1550; Erik Nielfen Tornefrandé (+ 1561); Thomaé unl tit 
Gfirup og Sonderſtov; bans Gon Chriftoffer Suul 1579; denned Gon omag 
Suul (+ 1647); Cbriftoffer Juuls Softerdatter og Wenzel Rotkirks Enke Dorthe 
Abilogaard 1656; Jergen Seefeld til Bisborg 1663; Hans Nielſen Droftrup tl 
Sfovegaard ved Hobro; fans Gon Cancelliſecketäir Niels Hanfen Droftruy, 
Borgermefter i Mariager (+ 1678); dennes Datter Karen Droftrup, gift med Mag. 
Giler Jacobſen Eilerz, der folgte Gaarden til Grev Conrad Reventlov; Erik 
Baggefen 1735; Greo Erhard Friié (+ 1786); Hans Chriftian Hanfen, Siebmand 
i Randers; Anders Sjelle; Generalfrigscommisfair Dahl; Bay, tivligere Forvalter 
paa Clauspolm, 1819; Bertel Lihme; Hand Torsleff 1835, der ſ. A. folgte Gaarden 
til Hollefen, fom opferte be nuverende Bygninger af Grundmuur, og af bam 
Cente npsneonte Lanbvefenscommisfair og Rammerraad Torsleff 1847 igien 
ollerup. 


Halling Sogn, Annex til Soby og Skader Sogne i Sgnderhald 
Herred, ontgivet af dette Herred og sSfter-Lisbjerg Herred famt Volbum, 
Rud og Odum Sogne. Sirken, mibt i Sognet, 21/, M. f. f. o. for 
Randers og 2"/g M. n. for Aarhuns. Arealet, 1301 Tor. Land, Hvoraf 
endeel Skov, der iffe er Fredſtov, er mere fladt end baffet, og 
Sorbémonnet af fanbet og fandmuldet Beffaffenhed. Htt. 934/, Td. 

. og &. 

X Sognet: Bherne Halling med: Rirke (af Kampefteen, lille, 
uben Daarn), Sfole, Ralf og Teglvcerk, og Villendrup. Salt i 
Sognet 14 G. og 16 H., hvoraf 4 G. og 4 H. udenfor Boerne. 

Indvaanere: 179. Sordbrug er HovederHoervet. 

Sognet Herer under Norhald, Stpvring og Galten Herreders 
Surisdiction (Randers), Randers Amtſtue⸗- og Leegerijtrict; Bdie Vgkds. 
Amtets 119de Legd. Med Hovedfognet Soby og bet andet Annexfogn 
Gfarer i Sonderhald Herred een Commune. Kirken tilbsrer HFidet- 
commisgodfet Clausholm. 


Her var oprettet et Leegediftrict (Halling), fom er ophevet 1857, ba 2 Lage⸗ 
déftricter oprettedes, det ene { Hornflet, det B nbet { Orſted. ’ 


491 


Rongso Herred 


bauner en Landtunge i nordveftlig Retning, ber omgives af Randers- 
Fiord, Rattegattet og Sonderhald Herred. J eldre Tid har Herrevet 
rimeligviis bannet en J, ba ben bethdelige Mjerjtretning, der nu findes 
paa bets ſydoſtlige og fodlige Grendfe mod Sonderhald Herred, ſynes 
oprinbeltg at have ubgjort en Bugt af Havet ind mod Fjorben. Flades 
indholdet udgjgr c. 14/7, D Mil. Herredet har for Storſtedelen frugt: 
bare, lerede og muldede Jorder, men fangs Strandbredden ved Randers. 
Ford og tildeels ved Rattegattet findes magre Gandjorder, ligefom den 
nerdligfte Pynt beftaner af letſandede Border. Sfovarealet er iffe 
betydeligt og fun 145 Tor. Land heraf er Fredffov. Htf. 10367, To. 
A. og E., 1'/, To. Skſt. og 31/, To. Mſt. Budvaanernes Antal ved 
Dolletellingen i 1855 var 3235. 3 geiftlig Henfeende banner Rougse 
ferred tilligemed Sonderhald og Norre Herreder eet Provfti. 


Holbeek Sogn omgivet af Annerfognet Udby, Boer, Wrfted og 
Eſtruplund Sogne famt Rattegattet og Randerés-Fjord. Kirken, omtrent 
midt i Sognet, 4 M. (ad Landeveien) n. o. for Randers. Arealet, 
3306 Tbr. Land, er jeont mer entelte Baller mod Rattegattet og Randers. 
Siord; Engftrefninger faavel ved Fjorden fom ved Havet; Fordémonnet 
deels af leret og leermuldet, deels bog for ben mindre Deel af fand- 
muldet og fanbdet Beffaffenhed. Udfor Gognet en i Randers- Fjord 
beliggenbe ubeboet OH, Rarbholmen, der dog i flere Henfeender hen⸗ 
tegnes til Fauſing Sogn i Sonderhald Herred, fordi ben for den ftgrre 
Deel er af Eftrup Hovedgaardstazt; paa Manfas Nort, for hvilfet 
Matrifelfortene ere lagte til Grund, henfores ben til Holbek Sogn. 
Htk. 214 Tor. A. og E. og 21/, To. Mſt. 

3 Sognet: Boerne Holbef med Kirke, Preejteqgaard og Sole, 
Rare og Storftedelen af Ingerslev, hvoraf Reften hyrer til Eſtrup⸗ 
lund Gogn; Hovedgaarden golbetgaarb, 36°/, Td. Htk., med 
400 Tor. Land Ager, 160 Tor. Land Eng (Hvoraf 40 Tor. i Orſted 
Sogn), 70 Tor. Land Slow (hvoraf 50 Tor. i Marie-Magralene Gogn 
i Sonderhald Herred), 20 Tor. Land Mofe (5 Tor. Htt. Feefte- 
gods, Holbet og Udby Rirfer); en Gaard i Ingerslev, faldet Ingerss 
levgaard, 157/, Tb. Htf., med 160 Tor. Land Ager, 20 Tor. Land 
Gag, 10 Tor. Land Krat og 30 Tor. Land Rjer; Holbat Bind- 
motte. alt i Sognet 34 G. og 75 H., hvoraf 4 G. og 15 H. 
udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 660. Bordbrug er Hovederhvervet. _ 

Gognet bhyprer under Rougso, Sonderhald og Wfter » Lishjerg 
Herreders Surisdiction (Ranbers), Randers Amtftuediftrict og Orſted 
Yegediftrict; Sdie Bgtds. Med Annexfognet Udby Amtets T1de Lego 
og een Commune. Kirken tilogrer Eieren af Holbefgaard. Preejtes 


492 Holbel Sogn. 


faldets Reguleringsfum er 1144 Rd. Preftegaardené Areal er 58 Dor. 
Land Ager, 21 Cor. Land Eng, af 6. To. Hit. 


DHolbet Kirke er bygget af hugne Rampefteen, med Taarn, fom i elore Tid 
har seret meget hoiere og havt Sptir. Rirfen ec ſmuk og udmeerfer fig ved et 
hvœlvet Loft af en ganfle egen Confiruction, ba det ex faa fladt, at det neppe fore 
tiener Navn af Hvelving, Under Choret finded et bvelvet Gravkammer med 
endeel Ligtifter, tndeholdende Stovet af Eldre Eiere af Holbefgaard meb dered 
Familier. Smuk Lightee i Choret over Hans Stygge til Holbafgaard og Hans 
Huſtru. Ct Gagn forteller, at han flal vere myprdet, og at han derfor er afbifdet 
med en Dolk i boire Gide; men vette beroer paa en fenere Tids Misforftaaelfe, 
idet Oolten her horer til ben Vids almindelige Ridderrufining. 

_ Hovedgaarden Holbetgaard*), beliggende i Nerheden af Randers⸗Fiord, 
ffal pave tilfert Hvidernes beromte Slegt, af Hoiffen Rongemorderen Rane Jonuſen 
iD. Atl. nevnes fom denne Gaards Cier. Genere tilperte den en Bio fang 
Familien Munk; i bet b. Whe Sunt 1810 indgaaede Forlig i Genderborg imellem 
be holfteenffe @rever og Heriug Valdemar af Gender-Sylland beftemtes, at „Peder 
Munk fal have fit Fefte igjen til Halebe” (Hvitf.), fom altfaa t Rigets Oplos⸗ 
ningsperiode maa vere blevet ham frataget af Greo Geert; Peder Munk nœvnes 
oftere under Kong Baldemar Atterdags Regfering og maa have veret en anfeet 
Ridder; Fan var faatebes med at undertegne Korliget t Rallundborg imeflem Kongen 
og Adelen 1360. Derefter nevnes Magnus Pederfen 1410, Knud Munk! Vaœbner 
1426, Nis Munf 1446 og Chriftiern Nielfen Munk 1460 fom Ciere af Holbeefgaard. 
Henimod Slutningen af Aarhundredet er Gaarden fommen til Aarhuus⸗Biſpeſtol, 
bvorunder ben horte indtil Reformationen; blandt bet Gods, fom ved denne Leiltg- 
pe fom til Kronen, neoner HOvitfeldt ogfaa ,Huolbygaard.” J den Tid, Bifpe- 

olen eiede denne Gaard, findes den at have wveeret bortforlehnet tH! forſtjellige 
Adelsmæend; Kongen forlehnede 1540 Hans Stygge, fom havde varet den fir 
katholſte Biffop Ove Bildes Lehnsmand paa Gilfeborg, med Holbefgaard, og 1544 
tjebte denne Adelsmand Gaarden af Kongen; han Ipnes at have ftacet i ferdefes 
Gunſt hos Chriſtian III., — efterhaanden forſtjellige betpdelige Forlehninger t 

Iplland, og debe db. Site Octbr. 1568; fom ovenfor anfert, ligger Han med fin 
Huſtru Chriftenge Strangefen begravet i Holbek Rirke. Holbefgaard git verpaa i 
Aro til Gennen Mouritz Stygge, Landsdommer { NorresSplland, ber dode 1603 
4 ligeledes blev begravet i Holbak Rirfe; hans Enke Fru Anna Lytle folgte, 
efterat dered Gon Peder Stygge var faldet 1612 paa Chriftian IV.°s Tog i Sverrig, 
1618 Holbefgaard og Gods til Rigsraad og fenere Rigsadmiral Albert Steel til 
et efter bvig Dod 1689 Gaarden tilfalot pans Gen Chriften Sfeel til 

usgfings og Ballo, Befalingsmand paa Trypggevelde, der var en af be to Rigs⸗ 
raaber, Frederik 111. fendte ud til ben ſvenſte Ronge for at undergandle om Freden, 
fom paa faa haarde Betingelfer fom tftand i Rockilde. Chriften Skeel dove i 
Kjobenhavn under Stadens Beleiring d. sOte Marts 1669; hans Datter Birthe 
Skeel arvede Holbetgaard og blev 1662 gift med den { vor militaire Hiftorie 
hederlig bekjendte Generallieutenant Niels Rofenfrands til Stougaard, der fom 
Commandant i Kjobenhaon ombyggelig ſorgede for Hovedftadens Befeftning, 
udmerfede fig i ben flaanfe Rrig ved Wismars Beftormning iSde Decbr. 1675 og 
blev fludt under Helfingborgs Beletring Spie Juli 1676 (DBirdherodé Dagh. S. 175) **). 
Hans Frue, der fom Enke ſynes fladig at have opholot fp yaa Holbefgaard, prpdede 
Holbel Ritte paa mange Maader; men ifer bar Fru Birthe Steel giort fig bekjendt 
ped t Forening med Niels Juuls Enke Fru Margrete Weld at have ftiftet bet ade⸗ 
lige Jomfrutlofter i Roskilde 1699. Hun oprettede 12te Octbr. 1700 Dotbatgaare 
til et Stambuus, og 24de Septbr. 1701 forundte Rong Frederif 1V. hende Birke⸗ 
rettighed for Godfet, Hvilfen forſt er bleven ophevet 1852. Hun dode Ste Bult 

1720 ¢ fit 77re Aar Cbegravet hos hendes 44 Aar tivfigere afpede Mand i Ricolat 
Kirke i Kjobenhavn), hvorpaa Stambufet git i Aro til hendes Broderdatter Char⸗ 
lotte Amalie Sfeel, gift med Gebheimeraad og Elefantridder Chriſtian Ludvig »v. 
Plesfen til Glorup, Selse, Fusfingo m. m.; Han fit 1727 kgl. Tilladelſe til at 


*) Sfr. om denne Gaard K. Hanfens ,Danfle Rivderborge” S. 35-64. 

er) Dans Lig bleo bragt til Kiobenhavn, hvor det forderes i Nicolai Kirke under et pregti 
ghargorsEptsaphium Sir. om denne berommelige Avelémand Hofmans Efterretn, om dane 
Avelém. Il. S. 104-8, og om hans Ente famme Bart I. 6. 49—50, 


Holbal, Udby og Boer Sogne. 493 


falge Stambufet Holbakgaard (iftedetfor Hviltet Stambufet Selso fenere opretieves 
a8) og Jamme Aar Potate Gaarden til Etatsraad Axel Bille tif Mrumgaard, 
der fiden ogfaa kjobte Stenalt. Ctatéraad Bille efterfod ved fin Ded 1739 Godferue 
iil fn Enke Gophie Seefefdt, der beholdt dem til 1751, da de bleve deelte imeflem 
hendes to Gonner faaleded, at Etatsraad Knud Bille fit Stenalt, og Henrit Bille, 
Gebeimeconferentgraad og Landsoommer i Fyen og Langeland, der ogfaa -ciede 
Palsgaard, fif Holbekgaard, fom han 1763 folgte til Confiftorialraad Johan Ernft 

egder, Gognepreft til Stienftrup og Elfed. Dennes Enke afpaendede fort efter 
pané Dod 1779 Gaard og Gods tit Hans Ammigbell, der igien 1791 folgte det 
til fin Getter Capitain { Landevernet Radmus Ammitzboll. Ctter bans Dod 1850 
a Godſet frafolgt og Hovedgaarden med Tilliggende ſerſtilt kiobt af den nuverende 
Cier, Hovedbygningen, ver ev opfort af foer Grundmuur 1562 af den ferfte private 
Eier efter Reformationen Hans Stygge, beftaaer af een Lange paa 2 Stager fore 
udenen Hei Kjelder; Sndgangen var fordum giennem et ftort Taarn med Binvdel- 
trappe, fom paa Grund af Srofifeldigher blev nedrevet i Begyndelf[en af dette 
Aarhundrede af den fidft afdode Cier. en har veret omgivet af Grave, hvoraf 
ber endnu findes Leoninger. 


Den fom ArtillerisHfficeer i engelſt Tienefte beromte Generallfeutenant Albert 
Borgaard antages af fin Biograf Oberft Olfen at vere foot (lOve Novbr. 1659) 
enten i Holbet By eller pan Holbefgaard; ifr. Hift. Tidsſtr. 1. S. 514. 

Udby Sogn, Annex til Holbef Sogn, omgivet af dette, Randers- 
Fjord cg Kattegattet. Rirken, der er Someerfe, ligger fydveftlig i Sognet, 
41, M. Cab Landeveien) n. n. o. for Randers. Arealet, 2119 Cor. 
Rand, er noget baffet; mod Fjorden Engftretninger; Jordsmonnet af 
erwulvet, ſandmuldet og ffarpfandet Beſtaffenhed. Htk. 842/, TX. 

. og E. 

J Gognet: Bhen Udby med Kirke (af Rampefteen, lille, med 
Zaarn, Breevdeloft) og Slole; Udbyhſi Fergegaardé ved Indlobet 
af Randers-Fjord fra Kattegattet, Lodsftation og Rro (Fergefarten ved 
Udbyhsi er iffe effentlig). Salt i Sognet 20 G. og 29 H., hvoraf 
5 G. og 10 H. udenfor Byen. 

Snbvaanere: 292. Jordbrug er ligefom i Hovedfognet Indbyg⸗ 
gernes Hovederhverv. 

Gognet hsrer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
jognet; Zdie Volos. Kirken tilhgrer Cieren af Holbetgaard. 

Sognet danner en Halos imellem Kattegattet og Randers-Fiord, og Byen har 
Raon aj, at det er den yderſte By i Herredet ved B orbend Indlob. 

Voer Sogn, adſtilt fra Annexſognet Eſtruplund ved Orſted Sogn, 
omgivet af dette og Holbek Sogn ſamt Randers-Fjord. Kirken, omtrent 
midt i Sognet, 21/, M. Cover Boer Fergefted) n. o. for Randers. 
Urealet, 1918 Tor. Land, er deels hoilendet og deels Cngftrefninger; 
Sordsmonnet af leermuldet, fandmuldet og fandet Beftaffenbed. Hit. 
95*/, Zp. A. og E. 

J Sognet: Byen Voer med Kirke (med Taarn, Breddeloft), 
Preftegaard, Skole, Fergehuus, Kro og Kornpakhuſe, endeel af Byen 
Lille-Sjorup, hvoraf Reſten berer til Orſted Sogn. Jalt i Sognet 
23 G. og 29 H., hvoraf 9 G. og 9 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 345. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Randers- 
Fijord, c. 1/4, M. veſt fer Voer By, findes et Fergehuus, hvorfra Overs 
fart til Mellerup Fergefted. Bed de forncevnte Kornpakhuſe finde flere 
Huusmend Arbeide. _ 

Sognet Herer under Rougso, Sonderhald og Miter « Lishjerg 
Serreders Surisdiction (Randers), Randers Amtftuedijtrict og Orſted 


494 Eftruplund Sogn. 


Legediftrict; Bdie Vgkds. Amtets Woe Legd. Wed Annerfoguet 
Eſtruplund een Commune. Kirken tilbgrer Cieren af OHovedgaarden 
Stenalt. Preeftefalbets Reguleringsfum er 888 Rb. Preeftegaardens 
Areal er 70 Lor. Land’ Ager, 12 Tor. Land Mofe, 16 Cor. Land Eng, 
afc. 55/, Td. Hik. 

Navnet fireved i eldre Tid Ore, i O. Atl. Bore. Indtil 1683 var Sodring 
Gogn t Gierlev Herred paa den anden Side af Fforden Anner til Boer Sogn, 
men bleo da annecteret Oalbpneder Gogn; derimed bleo Cftruplund Gogn 175! 
Anner til Voer Gogn. 


Cftruplund Sogn, Anner til Voer Sogn, Hvorfra det er abdffilt 
ved Orſted Sogn, omgivet af bette og Holbef Sogn famt Rattegattet. 
Rirfen (Somerfe), norbdlig i Gognet, c. 4 M. (ad anbeveien) o. wm. c. 
for Randers. Arealet, 2657 Cor. Land, hvoraf 55 Tor. Land Fredjfon, 
er beelS hoilendet, deelS Engftrefninger; Sordsmonnet, med Undtagelfe 
af ben gftlige Deel af Gognet tangs med Kyſten, hvor der findes nogen 
Ganbdjord, for Ctorftedelen af leermuldet Beffaffenbed. Hik. 173', 
Td. A. og E. og 7), To. Sif. 

3 Sognet: Eftruplund Rirke Cmed Taarn cg Hvelvinger), 
tet ved Gaarden af famme Navn; Byerne Store-Sjgrup, Tors lev 
meb Gfole, enbdeel af Sngerslev, Hvoraf Reften herer til Holbel 
Gogn; Hovedgaarden Eftruplund, 32%/, To. Hif., 400 Cor. Land 
Ager, 25 Tor. Land Eng, 100 Tor. Land Sfov og 100 Tor. Land 
Miofe; Avlsgaarden Corslevgaard, 17'/, To. Htf. Balt i Sognet 
30 G. og 31 H., hvoraf 4 G. og 7 H. ubenfor Byherne. 

Sudvaanere: 457. Ligefom i Hovedfognet udgior Sordbrug Ind⸗ 
byggernes Hovederhverv. 

Sognet horer til de famme AWdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets 72de Legd. Kirken tilbgrer Eieren aj 
Hovergaarden Stenalt. 

Hovedgaarden Eftruplund, beliggende tet ved Rattegattet, har efter D. Atl. 
oprindelig veret Ladegaard til Hevringhofm. J Thingbogen for 1680 figes: „For 
583 Aar fiden ftode 2 Bondergaarde ved Eftruplund, fom bleve afbrudte, og Sorderne 
underlagte Hovedgaarden.” Af Cterne næevnes Anbers Sergenfen Friis c. 1630, 
Knud Jenſen 6717-80, Maren Jensdatter Hammel, Oberſt Johan Rantzau, 
Laurids Cridfen 1690—1708, hans Enke til 1728, Juſtitsraad ſamt Krigs⸗ cg 
Landcommisſair Jacob Kaalund (+ 1744), Hans Torsleff, Laurs Chriſtian Tords 
leff 1769, Dans Adolf Moller 1789, Cancellideputeret Grev Preben Brahe Schack 
tif Stenalt, med bvilfen Gaard Cftruplund udgiorde et Stamhuus fra 1802 til 
1806, ba Greven folgte Gaarden tif Artillert-Capitain, fenere Kammerherre Johan 
Caſpar de Mplius; denne ſtiodede 1851 Gaard og Goose til fin yngfte Gon Rammer- 
junfer Sigismund Wulf Veit de Mylius; han folgte det igfen 1853 til Capttain 
Due nas tit UAnneberggaard, der fort efter gav fin neefteldfte Gon Sfiobe paa 

ovedgaarden. 

Gjtruplund Sogn var Anner til Mrfted Sogn. indtil det ved kgl. Reffr. af 
Ode Octbr. 175) blev annecteret Voer Sogn. jorup bar Navn af en side Ge, 
rundt om poilfen Byen er bygget. 


DVrſted Sogn, omgivet af Voer, Holbel og Eftruplund Gogne, 
Sonderhald Herred, Rattegattet og Randers- Fjord. Kirken, midt i 
Gognet, 3 Wt. (ad Canveveten) o. t. o. for Randers. Arealet, 9304 
Tor. Vand, hvoraf 9O Tor. Land Fredffow, er deelS temmmelig hoit 
beliggende Agerjorder, for ftgrfte Delen af god muldet og leerblandet 
Bejfaffenhed, bog en mindre Deel fandet og omtrent 50 Tor. Rand 


e 


L 
} 


| 
' 


| 


Orſted Sogn. 4965 


GFlovefand og Hede, deels betydelige Eng- og Kjerſtrækninger; efter 
Matriflen regnes 459 Cor. Land af Segnets Areal til Sonderhald 
Herred. Hollandsbjerg Holme i Randers-Fjord Here til Sognet. 
Segnets ſydlige Grendſe vannes tildeels af Heibet-Aa, der hur 
Udlob i Grund⸗ (Randers-) Fjord, cg paa Sognets gpftlige Grendfe 
leber Hevring-Aa, der falber i Mattegattet. En mindre Landevei 
fra Ranbers til Boer og Udbyhst Fergefterer pasferer Gognet. Hil. 
47077, Zo. A. og E., "/, Lo. Skſt. og 1 To. Miff. 

J Sognet: Bherne Wrfted med Kirke, Polpitar, Preſtegaard, 
Bolig for Diftrictslegen, Apothek, Skole og Kro, Hollandsbierg 
med Skole, Bode med Sfole, Hevring med Sfole, noget af Lille⸗ 
Sjorup, Hooraf Reften borer til Voer Sogn; Hevedgaarden Stenalt 
med Vandmolle, 56 Tor. Htk., med 420 Tor. Land Ager, 240 Tor. 
Land Eng og 100 Tor. Land Skov (desuden c. 100 Tor. Htt. Feſte⸗ 
geds, Orſted, Boer og Eftruplund Rirfer, famt 300 Tor. Land Ager 
eg Eug og 500 Tor. Land Sion, beliggende i Gjefing og Maries Magdalene 
Cogne i Sonderhald Herred); Gd. Sanbgaard. YJalt i Gognet 
100 G. og 116 ., hvoraf 20 G. og 23 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 1501. Sordbrug er Hovederbvervet. 

Sognet horer under Rougss, Sgnderhald og Mifter « Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Amtftuediftrict og Orſted 
Legediſtriet; Zdie Bgtds. Amtets Tre og 74de Legd. Sognet 
danner en egen Commune. Kirken tilhorer Beibdderen af Hovedgaarden 
Stenalt. J Orſted By er et Hofpital for 14 Lemmer, ftiftet Lode Mai 
1649 af Tyge Krufe til Stenalt, forbedret af Jorgen Seefeldt Toe 
Sunt 1649 og 3die Novbr. 1738 af Etatsraad Axel Bille til Stenalt 
og Holbefgaard, fom dertil bar legeret en Capital af 5000 Rod. til 
Do pet. Breeftefaldets Reguleringsfum er 1616 Nd. Preftequarvens 
Areal udgigr, foruden et bdertil berende Enkefede med 6 Tor. Land 
Ager og 4 Tor. Land Eng, der er matriculeret under Preeftegaarden, 
1 Tor. Land Ager, 60 Tor. Lane’ Eng, Kjcer og Moſe, af 10'% 


~ 


2d. Hik. 


Dred Kirke ex en uſedvanlig flor, anfeelig og ſmuk Landsbplirfe med hoie 
delvinger og et Hott Taarn med Spiir og Ur. Hoifirten, Choret og tildeels 
aarnet ex opfert af hugne Rampefteen. Rirfen Har tivligere havt fom Trlbpgning 

tt Graveapel med Spiir (fee nedenfor), hvilket formedelft Breftfeldighed blev 
nedbrudt i Juni 1828, og be i ſamme henftaaende Kiſter med Lig af Stenalts Eiere, 
ernemmelig af Familien Bjorn, bleve nedſenkede paa Kirkegaäarden. De i Morm. 
Dan, 9 D. Atl. anforte Epitaphier og Lightene findes for Storftedefen endau, men 
Sudftritterne paa flere af dem ere nu ulefelige. fer er at merfe den fore, 
Pregtigt udguggede Steen, fom er indmuret ¢ Chorets nordre Muur, over Bjoern 
Anverjen til Stenalt (+ 1568) med begge fans Huftruer. Han er kladt i fuld⸗ 
ftendig Pladeruftning, og hans Huftruer i Datidens lange ftive Rioler og med 
Aoetraver, Den horer til ve bedft udforte Monumenter af penne Art i Danmarf. 
en i Varm. Ban, og D. Atl. omtalte Ralf cg Dift, folvforgyfot med Stene °¢ 
Billeder i Emaille, fom er ſtjenket Rirten af Fru Anna Krabbe 1618, men viftno 
t fra ben catholfte Tid, haves og benpties endnu. Altertavlen beftaner af Trees 
ſnider⸗ Arbeide og er meget flor og ſmuk. Paa Kirkens ſondre Side findes en i 
athiteltoniſt Henteende merkelig tümuret Portal i Rundbueſtiii. Ovenover paa 
det halvrunde Felt ſees en Grit og en Love i Ramp med finanden.  Tilvenftre 
baa Derftolpen, der er rigt prpdet med Lovvert, ſibder en Ronge med Krone o 
Yerbet i Haanden; tilboire feed Chriftus med Roréglorie og Evangeliebogen 
Landen; under Ham Adam cg Eva ved Kundflabens Tre. Atter nedenfor dem fees 
en Pret i Samtale med en Mand, for hvem han formovdentlig prodifer den criftne 


496 Orſted Sogn. 


Lere. Uagtet disfe Billeder ere udhuggede af en rac gi Sunfien lidet erfaren 
Haand, favne de dog iffe Snteresfe, og Hidrere mulig fra Midten af det 12te Aax- 
hundrede. Taarnets underfte Parti udgjer ct {mult lille Capel, Hvori Den elds 
gamle Dobefont, der er prydet med byzantinſt Lovvark. - 

Den forfte Oprindelfe til vet elogamle Stenalt eller Steenholt, fom Ravnet 
tidligere ſtreves, formodes faavel i K. Hanfens „Danſte Ridderborge,“ Hoor denne 
Gaard er beffrevet S. 1—34, fom i Prof. Beders Herregaardsbefrivelfer at verre 
at fege i en Roverbora, fom en eller anbden ftrivslyften Ridder ber bar anlagt 
paa et Sted, der fane laa beqremt, omgivet af Mofer og Kier, til at udpſyndre 
Kjobmandsſtibene, fom beſeilede Rattegattet og Randers⸗Fiord. Ct dunkelt Gagn 
beretter, at en Somfru Gunder paa Stenalt fal bave bygget Skjorring Rirfe og 
ligge ber begravet paa Sirfegaarden (ifr. Stjerring Gogn); men den jorfte fiffre 
hiſtoriſt betfendte Eier af Stenalt, Bo Leigel af en ellers ubetjendt Familie, fore- 
fommer forft i Midten af det 14de Aarhundrede. Han lotgte 1875 Stenatt med 
alt Tilliggende til Jens Muus af en gammel og anfeet Slegt, efter Hvis Dod 
Gaarden gif i Ary til bans to Sonner Lars og Strange Muus, Hvilfen Sidſte 
fenere operdrog Broderen al fin Arv. Lard eller Laurids Muus efterlod fig ingen 
Sonner, Hoorfor Stenalt ved hans Datter Annas Giftermaal med Anders Yacoblen 
Bjorn fom til denne Familie, fom efede det giernem flere Slegtled. Rivder Anders 
Jacobſen Biorn, ber ogfaa eiede Voergaard t Hellum Herred og giorde fig fortient 
af Ricken ved at ftiente betpdelige Gaver til forftiellige geiftlige Ctiftelfer, Dede 
1490, hvorpaa Stenalt gif i Arp til bans Gon Gamle Bjorn Anderfen (faa falvet 
i Movfatning til hans Sennefen af tamme Navn); ban er meeft beffendt af fin 
Deeltagelfe i Mordet paa Rigshofmefteren Powel Larmand, ver t Aaret 1502 paa 
Peibro t Kjobenhavn bleo overfalvet af bam og Ebbe Strangefen, idjelftuffet og 

aftet i Canalen med de Ord: „Du hedder Larmand, [66 nu i Bandet, fom btn 
Art er.” Rigshofmefteren blew efter fin Dod anklaget for at have ftaaet i Fors 
binbdelie med de foenffe Oprorere, og alle band Godfer tiloemte Kronen; Mordet 
paatalte Sngen, da hans Bern og ovrige Slegtninge vare altfor ſtremmede af 
Sagens iptats til at reife nogen Antlage mod Morderne. Bjorn Anderfens 
Gonner Henrif og Anders Bjernien arvede efter Faderens Dod i Fallesſtab Sten⸗ 
alt, fom efter bem tilfalot Gidftnevntes Gen Bjoern Anvderfen vb. YBngre, den 
betpdelighte Mand i Slegten. Bjorn Anderfen var Rigsraad og Hovedsmand paa 
Kjobenhavns Slot og fenere paa Malborghuus; han tilbpttede fig 1573 af Rong 
Fredexik 11. det gamle beromte Ciftercienferflofter Vitſtol, ver fom Herregaard efter 
pam benaones Bjornspolm, deeltog byppig i den Tids diplomatifte Forhandlinger, 
0g dode 1583 paa Bjernspolm, Hvor pan ligger begravet; men en {mul Ligfteen 
findes, fom ovenfor anfert, over fam i pehed Sirte. Sonnen, Jacob Bjern, 
arvede Stenalt; fan dode fom den fiofte Mand af Slegten 1596. Hans Frue 
Anna Krabbe, en Datter af Rigsraad Crit Krabbe til Buftrup, er beljendt fom en 
af Danmarts lerdefte Damer, og navnlig for fin Ombu for gamle danfle Bifers 
0g biftorifte Minders Bevarelie ; faaledes bar bun efterfadt en af de bedfte Bifes 
boger eller en Gamling af gamle Kiampevifer, en Slagtebog, en Mengde heraldiffe 
09 enealogifte Optegnelfer famt Afftrijter af gamle Documenter, fortrinsviis hendes 
0g hendes Mands Slagt famt Gaarden Stenalt venfommende. Hun anvendte en 
ftor Deel af fin Formue til at forfkionne Mrfted Kirke, og ftientede den ligeledes 
ben ovenneynte fiionne Ralf, og tifligemed fin Mand opforte Hun 1505 et, nu 
nedbrudt, Gravcapel ved Kirken, hoor de begae bleve begravede, 0g hvor hun Lod 
opfette en Steen, hvorpaa de 6 Ciere af Stenalts Navne fra Lautids Muus til 

acob Bjorns tilligemed dered Huftruers ere indpuggede. Cfter am Anna Krabbes 

od 1618 blev Stenalt af hendes Arvinger folgt til Cnevold Kruje til Hjermestev- 
gaard og Ryomgaard famt Aaftrup { Gielland; ban var Rigsraad og Statholder 
i Rorge, fenere forlepnet med Tranefier Slot og Langeland, og dode 1621. Hans 
tue Elſe Marfviin overflevede Ham til 1682, hvorpaa Stenalt tilfaldt dered Sonne⸗ 
on Tyge Tygefen Kruse og denned Moder (Faderen var ded nogle Aar iforveien) 
Bru Karen Sehefted, en Softer til den bekjendte Hannibal Sebhefted, fom af 
Kong Chriftian IV. blev udnevnt til Hofmefterinde for bans Bern af PE gteRabet 
med Rirftine Munk, og fiden gift anden Gang med Sergen Geefeldt til Bisborg- 
gaard; ba bended enefte Son af ferfte Weteflab, ovennevnte Tyge Kruſe, dede 
ugift en ung Alder 1649, arvede Moderen Stenalt, fom faaledes ved hende tom 
over til Familien Seefeldt. Sorgen Seefeldt, der efterbaanden var Befalingsmand 
over Augdeſidens Lehn famt Hald, Rolvinghuus, Holbek Slot og Dueholm⸗Kloſter, 


Orſted Sogn. 4971 


bade 1667*), hvorpaa hand alofie Gon af andet Wgtefab, Chriftian Seefeldt, 
arvede Stenalt, og efter bam hans Gon Capitain Mogens Seefeldt, der folgte 
Gaarden tif fin Svoger Etatsraad Axel Bille til Drumgaard og Holbefgaard 
(+ 1739); ban fit 1730 tgf. Revilling paa, at Stenalt maatte here under Holbets 
gaards Birkething, hvilfet vedblev tndtil 1751. Hand Enle Fru Sophie Seefele 
deſtprede invtil_ to Mar fer fin Ded fin Fadrenegaard Stenalt, pvilfet hun allerede 
bavde giort ¢ fin Mands fidfte Leveaar, og ftiftede 1751 mellem fine Gonner, faas 
ledes at den celdfte, Etatsraad og Landédommer { Iylland Knud Bille, fit Stenalt, 
den pngfte, fenere Gebeimeconferentéraad og Landsbommer i Fyen Henrif Bille, 
Holbetgaard, Hoorimod den anden Gon, Suniteraad Chriſten Bille, fom var foag 
og fiden gif fra Gorftanden, foruden Gandgaarden i Orſted fil fn ovrige Lov 
adbetalt t Penge. Etatsraad Knud Bille pede 1787, og Stenalt tiffalot bans 
Datter Joa SFeel Bille, gift med Grev Frederik Chriftian Shad til Stambulet 
Wiefegaard (+ 1790). or deres Gon Greo Preven Brahe Smad, fenere Cancelli« 
veputeret, udfatte bans Onkel, den rige Oberftl. Preden Wrage til Hvedholm, i fit 
Zeflament 100,000 Ro. til Indijob af Jordegods, for Hilfe Stenalt Hobtes af 
§aderen, hvoraf under 29ve San. 1787 oprettedes et Stambuus, bvori fenere (1802) 
ftuplund ogfaa indlemmedes. Da Stamberren Grev Preden Brahe Shad felv 


havde overtaget Befiprelfen, nedrev han ftrar den gamle, af Rigsraad Bjorn Anverfen 


b. Ingre opferte Borg, ber beftod af $ toetages Floie, oar omgivet med Grave og 


eiter Hits Tids alminvdelige Clit forjynet med et Capel, og opferte ben nuverende 


{muffe Bygning med fladt Tag i italien Stil, famt lov den berlige Have anlegge 
med flor Betofining, faa at endog Gartnere flulle vere forſtrevne verti fra Italien. 
Grev Shad levede ugift, og fit allerede 27de Decbr. 1805 Bevilling til at afpende 
Stampufet imod en Fideicommiscapital paa 125,000 Rv., pvilfet han udferte 1810. 
Stenalt har fiden den Tid ved Kjob Hyppig ſtifiet Ciere: Generaltrigscommisjair 
B.Dolm, tidligere Kjebmand i Norge (1810—12); Rammerjunter, fenere Gepeimes 
raad og Seremonimefter Frederif Gophus Raden til Beldringe; Lieutenant i Sevetaten 
Jens Kraft Dinefen Bevel; Gtatéraad Hans Jorgen Hanfen til Bramftrup; Stats» 
taéfen; Generaladfutant hos Song Frederik VI., General Frants Chriftoffer vo. Bulow, 
1823; fan folgte det 1624 til Heiekeretdadvocat, Ctatsraad nine Laasby Rottboll 
3 Lands overrets⸗ ſamt Hof⸗ og Stadsrets⸗Procurator, Juſtitsraad Malte Brun 

pgaard, hvilken Sidſte 1825 blev Eneeier, og ſolgte Gaard og Gods 1842 for 
227,000 Rv. til Peter Chriſtian Bruun, der igjen 1847 har overdraget det til fin 
Seu, den nuveerende Gier. 

_ Rouges (tidligere firevet Roxo) Herred, har i alore Tid varet en O, omflpdt 
at Rattegattet og Randers⸗Fiord, ligefom der endnu paa den Side, hvor det henger 
fammen med Gaftlandet, findes betydelige Eng> og Mofeftrefninger famt Aalsb. 

rfted, ber ex Herredets ſtorſte By, flal tivligere have varet en lille Kjobſtad med 

Urfeifing tif Kattegattet, Hoorom endnu en Gave, faloet Toldbodgyden, bevarer 

indet; man bar ogfaa i Narheden fundet Anfere og andre Stibsredftaber. „Som 

Bevis. for, at Drfted By tivfigere par voret en Siebhab,” bemarker en foreliggende 
Beretning, ,tan formeentlig ogfaa gjalde, at den endnu et bygget med ftorre Regel. 
Masfighed i Gader og Gyder end Ländsbyer i Alminvdelighed.” Den lille By Bove, 
fom ligger neermere ved Kiorben, Pal pave peret dens Yadeplads. Det Mefte af 

Tied By, nemlig 49 hele halve Bol tilligemed Preeflegaarden, afbrenbdte b. 21 de 
April 1696 ( Birdherons Dage. S. 818); d. tate April 1777 brendte 7 Gaarde o 
I7 Huſe. Byen ex fiven 1857 Bopal for en Diftrictsleege, og fra famme Tid A 
Prettedes Her et Apothef. Fra Orſted flammer den beremte Familie af famme Ravn. 

den ovenfor nevonte Beretning meddeles ogfaa, at vet er et Gagn paa Ggnen, 
at Byen Hollandsbjerg flal verre anlagt af en Coloni Hollenvere, og flere af Beboerne 
fpneg virteüß at pave noget Fremmed i dered Phyftognomi, lig det hollandſte; 
avne og Skikke ere dog de famme fom andetfteds paa Egnen. 


— — ——— — 


*) Han maa iffe forvericé med ben ſamtidige Jorgen Seeieldt tit Reisuae F Nas, Rigsraad, 

andsdommer i Sjclland of Beialinzömand paa Ringſted⸗-Kioñer, der ec belfende af fit ſtore 

8g foftbare Bibliothek, og dode ugeyt 1662; jir. Hofmanés Creerretn, om danſte Arveldm, ll. 
tumtavien ved Side 293. 


496 Drfted Sogn. 


Læere. Uagtet didfe Billeder ere udhuggede oF 
Haand, favne de bog iffe Snteresfe, og Hide 
hundrede. Taarnets underfte Parti une’ j 


gamle Dobefont, ber ex prydet med * A i 
Den forfte Oprindelfe til vet ww wi Wf Rougss, Norre, Sonder. 


tidli ves, formodes fac’ . 3 
Grange cx bree S. — 7 Randers⸗Fjord ſamt Kattegattet. 
at ſoge t en Roverborp .22 cil, : 

pad 8 Sted. ber laar . aay Miil. Den veftlige Deel af 
Rjobmandsffivene, fr. Ky ferede Sorber, medens paa ve fleſte 
beretier, at en Jo - 7 Set have Overvegten fremfor mere mult» 
page ber begrane os KO . . 
hiftorift betjend’ ~-. “w= melninger udbrede fig fra Randers. Fjord af 


—ãA— 2 Mont gattet i fydoftlig Retning. DHerredet er velfore 
Garden ¢ 2+ cat 1736 Sor. Land er Frebdffov. Hik. 4182', 
fenere op oe zit. gor. Slit, og 92/e Xo. Mf. Indvaanernes Autal 
Bjorn Ej 1855 udgiorde 11,059. 3 geiftlig Henfeende er 
ace Fra syne forenet med Rougso og Norre Herreder til eet 

(pt Colt * Sogn t Galten Herred er Anner til Soby og Sader 


14 
‘ at 
i * nit: r acer gad Herred. 
er 
poi 


-auy (Chriſtrup) Sogn, der er adffilt fra Annerfogmet Horns 
geitrrectong Herred i Viborg Amt ved Randers Kjebftad og 
acl ‘ herred, omgivet af dette Herred, Randers-Fjord, Randers Bye 
galt Gafenbel Gogn. Rirfen, nordveftlig i Sognet, 1/, M. ſ. o. 
grime pers. Arealet, 3863 Tor. Land, er Heitliggende, med Und⸗ 
fet ie af endeel Gugbund Langs med Randers-Fjord og omkring et 
tag’ re Vandlob t Sognets fydlige Deel (en Arm af Alling-Aa); Jordé- 
min af muldfandet Beffaffenbed. Hovedlandeveien fra Randers til 
arent Landevei Randers til G Sfere Sognet 
argue og Yanbeveien fra Randers til Grenaa pasfere Sognet. 
att. 311 iQ Td. A. og E. 

+" Sognet: Byerne Kriſtrup med Kirke, Preftegaard og Skole, 
Romalt med Skole, Munkdrup med Skole, Paderup, Staanum 
eg Bilftrupgaarde; Gd. Munkholm. Salt i Gognet 72 G. og 
133 H., hvoraf 14 ©. og 16 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 1422. Sorrbrug er Hovederhoervet. Fra Romalt 
prives noget Fiſteri i Randcers- Fjord, En Maengde Dagletere, ber 
pave Urbeibe i Ranvers, boe i Kriftrup, hvilfen By har henved 1000 
Indvaanere. 

Sognet, hvoraf den ſaakaldte „Strom“ (jfr. S. 479) er henlagt 
tif Randers Kjobſtads Politijurisdiection, horer isvrigt under Rongso, 
Sonderhald og Oſter-Lisbjerg Herreders Jurisdiction (Ranversi, 
Randers Amtftues og Legediſtrict; 2oen Vgkos. Amtets 49de Laeßgd. 
Sognet banner en egen Commune. Kirken tilhorer ben Horningſte 
Gtiftelfe. PBreejtefaldets NReguleringsfum er 1392 Ro. Preeftegaardens 
Areal er GO Tor. Land Ager og 14 Tor. Land Eng, af 8 Cor. Hi. 


Kriſtruv er i Baldemar II.'s Jordebog 1281 ffrevet ,,Chriftieernsthorp’ 0g 
formodes af Suhm i Anmarkningerne hertil at have Navn efter Biffop Chriftiern 
af Aarhuus i bet Lite Aarhundrede. Kirten, fom i den katholſte Lid heed St. Anne 
sire, er optinvelig opfort af tilbugne Rampefteen, hvoraf en Levning endnu ¢, 


Kriftrup og Birring Sogne. 499 


ven vefire Ende, medens den ovrige Deel af Kirfen ombyggedes 1847 af 
Rirfen har Gibsloft og tun et Spiir; Blytag paa dette og hele Rirfen; 
bufet er teglhengt. Altertavlen er np, forefttlende Jeſusbarnets Frem⸗ 
nplet. Gammel Dobefont af Steen. 
‘alt bar ligget en Gaard ved Ravn Drnehoved, med Gods i Kri⸗ 
“~ ig Gogne, bvilfen Gaard ved Gavebrev, dat. Brunsvig b. Live 
ay be brunsvigfe Hertuger Albert og Johannes bleo ffientet deres tare 
.« Albert Greve af Eberftein og hans Arvinger fer beftandigt. Originalen 


—— i Archivet paa Eſtrup, ſaavelſom Kong Erik Menveds Vidisſe deraf 
1 ° 


4 Der fintes faaledes et Pante 


Ciendommen er fanvipntigvite tilfaldet Efirups Ciere fom nindloſt Pant. 
reo af 1377, hvorved Hr. Peder Albertfen erkjender 


1 Gt Sere Hr. Sens Anderfen til Eoſendrup ſtyldig 500 Mark reent Solo, Hvorfor 


} 


antjattes til Denne „min Gaard Mrnehoved og alt mit i Kriftrup Gogn beliggende 

ods,“ incl. Indlosningsretten tif alle hans ovrige Ciendomme, Fiffegaarden ind- 
befattet, at hiemle Panthaveren pidfe og Padediospotve bam for, hvad han mulig 
bygger; dog at Hr. Sens Anderfen aarlig formindfer Gialdens Hovedfum med 
Ciendommens Afgrede og Yndtegter uven noget Fradrag, indtil Indlosning ſteer, 
fom forud betimelig fal tilfiendegives bam eller Arvinger paa narmefte aarlige 


* St. Hansdags Thing i Hald Herred i Mabo Sysfel. Cn Laregaard i Fforden 


Ornhoisblokfken og 


pedder endnüu Drnegaarden og paa Kriſtrup Mark neones ved Udffiftninger 
eveholmen. 

Angaaende Kriſtrup Birk fan bemerkes, at under Woe Aug. 1320 udſtedte 
Kong Chriſtoffer 11. et Privilegium (trpft { Neckelmanns Randers Beffriv.), „at 
Bi ſtjenke og ved nervarende Brev betreafte Foreviferen Hr. Albert Albertfen, Bor 
tere Frende, de Love i Sognet Kriftory, fom kaldes Birfelove, med alle de Ret- 


' tlabeder og Herligheder, fom benevnte Hr. Alberts Faber og hans Forgengere ¢ 
_ Bore Forfeedres Tid erkjendes piotnptit at fave bavt.” Dette Privilegium blev 


confirmeret af Rong Valdemar Atterdbag d. ode Aug. 13847 for Peder Albertſen. 
DBirket ophorte forft i det I7de Aarhundrede (rimeligvtis 1688). 
Staanum bar veret en Hovedgaard, fom lal fave varet eiet af Hoiderne. 
Bf de to andre i D. Atl. omtalte Herregaarde laae Fruerlund i Vorup Sogn (fee 
Randers St. Mortens ſondre Landdiftrict, i Galten Herred), og om GEenhsi 


vides Sntet. 





Rirring Sogn omgivet af Annerſognet Esfenbel, Horning og 
Faufing Gogne famt Randers-Fjord. Kirken, fovlig i Sognet, 17/, Me. 
0. f. o. for Randers. Arealet, 3756 Tor. Land, hvoraf nogen Skov 
(F¥loes Sfov), er temmelig buffet, mod Nord langs Randers-Fiord 
Enge; Jordsmonnet beftaner af mulvblandede Leer= og Sandjorder. 
fanbeveien fra Randers til Grenaa pasferer Sognet. Hik. 2325/4 Lb. 

. og &. 

3} Sognet: Bherne Virring med Kirke, Preftegaurd og Sfole, 
Ammelhede, Floes med Teglvoerf, Lang-Raftrup med Sfole 
og Vindmolle, Ugelhufene med Sfole, Kro og Ladeplads, beliggende 
ved Randers-Fjord; Larsminde eller Slyngborg Kro ved Lante- 
veien fra Randers til Grenaa; Overgaard, Kigrupboel, en Gaard 
(,Rirfegaard”, henhorende til Floiſtrup, hvilken By forreften ligger i 
Herning Sogn). alt i Gognet 47 G. og 95 H., hvoraf 10 G. og 
30 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 856. Foruben ved Jorbbrug, fom er Indbyggernes 
Hovederhverv, ernere Beboerne i Ugelbufene fig i Srerdeleshed ved 
Fiſteri, enfelte fom Lodfer og ved Sofart. 

SGognet Herer under Rougss, Sonderhald og Mfter + Lisbjerg 
Herreders Surisviction (Randers) Randers Amtitues og Lcegediftrict ; 
zdie Vgkos. Amtets S58de Vegd. Med Annexſognet Esſenbaäͤk een 
Sommune. Kirken tilhgrer Stambufet Gftrup. Preejtefalrets Regule- 


32° 


500 Esfendbal Gogn. 


ringéfum er 1172 Ro. Preftegaardens Areal er 70 Tor. Land Ager, 
40 Tor. Land Kjer og Mofe, af T/, Tr. Htt. 


Birring Kirfe er bygget af Granit, Har Fieleloft og er nu uden Taarn; tid- 
ligere hayde ben Taarn, fom blev odelagt ved Lynily 1799 og iftedetfor blev paa- 
fat et Solr, fom nu ftaaer. Altertavfen, der er malet 1819, er et maadeligt 

rbeibe. 

Ammelhede, egentlig Amlets Hede, flal have Ravn af den af Garo og Shak⸗ 
fpeare forevigede Hamlet, hvis Grav dog feged flere andre Steder. Flotfirup har 
fordum bavt fin egen Rirke eller Capel og veret Anner til Birring Kald; men for 
Sognets Ringheds Skyld blev Kirken afbrudt og Byen lagt tif Herning Gogn, 
undtagen ben ovenncvnte ene Gaard, fom, ba D. Ail. udkom, var Annexrgaard 
for Preeften i Virring. 


Esſenbæek Sogn, Annex til Virring Sogu, omgivet af dette, Hor⸗ 
ning, Aarslev og Krijtrup Gogne, Randers-Fjord og Galten Perred. 
Kirken, omtrent midt i Gognet, c. 1 Mt. o. ſ. o. for Randers. Arealet, 
3676 Tor. Land, er Hpitliggende, med Undtagelfe af Gognets norblige 
Deel ved Randers-Fjord, Hoor der findes endeel Eng; Jordsmonnet 
for Storftedelen af fandet og fandmuldet Beffaffenhed. Landeveien fra 
Randers til Grenaa pasferer Sognet. Hik. 2207/, Th. A. og E. og 
31/4 To. Mſt. 

J Sognet: ESfenbef Kirke, ifoleret beliggende (ved Esſenbeæk— 
guard); Byerne ASfentoft med Sfole, Zammeftrup (1 Gd. paa 
121), Zod Htk., meb 245 Tor. Land), Oraftrup med Sfole (1 Gd. 
paa 14 Zor. Htf., med 206 Tor. Land); RKloftergaarde, Lade— 
gaarde, Wd. Esſenbekgaard; Bolf Vand- og Vindmolle. 
Salt i Sognet 36 G. og 69H., hvoraf 7G. og 29H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 602. Yordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet herer til be famme Abminiftrativ-Inddelinger fom PHoved- 
Ie net; 3die Vgkds. Amtets Sloe Lego. Rirken tilbprer StambHufet 

trup. 


Esſenbak Kirke ligger paa Bakkerne ovenfor Engene, der ſtode til Randers⸗ 
Fiord. Den ex bygget af Granit, med Taarn; Choret og Taarnet ere Hvelvede, 
men Skibet gibfet. Wltertavfen er en markelig evning fra ben katholſte Tid, 
foreftilfende Somfru Maria og Chriftus, med to Laager tif at flaae fammen for 
den egentlige Tavle, og paa dbisfe de 12 Apoftle, Mlt (daarligt) udftaaret i Tre og 
tidligere fterft forgyldt. Udvendig ere Fleiene overmalede med Legender, f. Cr. 
Gt. Laurentius paa Riften, men Malerierne ere nu nevfien udflettede. Den i DO. Atl. 
0g bos Daugaard omtalte, i flere Henſeender urigtige, Indſtrift paa Altertavlen er 
nu borttaget. 

Esfenbal-Klofter, indviet til St. Laurentius, var et Munkekloſter af 
Penedictinerordenen og har tidligere varet anfeet for det celdfte Rofter her i Landet, 
om pvié Oprindelfe man vidfte Roget med Sitferhed, nemlig ftiftet 1040 af Ridder 
Stig Hvive, fom med fin Huftru Tove blew begravet ber, men af Lehnsmand 
Hans Stygge bifatte i Randers Slotskirke, ba Rlofiret blev feculariferet. Men 
en gammel Sronife, fom ſynes at have en Munk fra dette Klofter til Forfatter, 
giendriver denne Mening, idet deri anfores, at Stig Ovivel, Stifteren af RKlofiret 
„Eſtinbek“, blew vrebt 1151 (Scr. rer, Dan. Il. p. 522), faa at det maa vere 
100 Aar pngre end tidfigere antaget. Forevrigt vides fun lidet om dette Klofter; 
vet betanfes i forftiellige Teftamenter, faaledes { Fru Gros bekjendte af 1268. Fra 
1488 haves kgl. Stadfäeſtelſe paa Kloſtrets Good, Lavhavder af 1424 og 1479, 
tat. Stadfeftelfe 1492, Dom 1500. Udenfor Esfenbet og Birring Sogne med 

irfer og Floiſtrup Kirke (fee Virring Sogn), fom Alt laae til Klofiret, eiede det 
endeel Gods i Faufing, Aarslev, Herning, Lime, Giefing, Glesborg, Loftruy, 
Rimſs, Voldby, Homaa, Egens, Meilby, Morte, Hornflet, Breguet, Skjodſtrup, 
Egaa, Poum, Gimming, Albet, Harritsles, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og 
Kaftbjerg Sogne, famt i Houlbjerg, Middelfom 0g Hielmslev Herreder, Hvoriblandt 


° Esſenbek og Faufing Sogne. 501 


Gieſtag(holm) Hovedgaard med Gods. Ikke langt fra Klofſtret ved dets Heſtehave 
og Enge lage Ladegaarden, og i Fjorden en Fiſtegaard. Da deres ſidſte Abbed 
var gammel og foagelig, valgte Brodrene 1529 en Adelsmand Hand Emikſen til 
Kloſterforſtan der, og ſ. A. fit ban Kloſtret i Forlehning af Rong Frederik t., paa 
den ſedvanlige Betingelſe, at ban ſtulde underholde Abbeden og Brodrene. Under 
Rong Chriſtian 111. var Kloſtret pantſat til Axel Suul til Meilgaard for 4000 
Daler, og 1548 nevnes det (thi „Esſenbjerge“ hos Hvitfeldt maa viſtnok anſees 
for en Feilſtrift) tilligemed flere omliggende Godſer fom det Ringeding, ver da blev 
anviiſt Dronning Dorothea, hovillet dog fenere forandredes, og Esſenbek fom under 
Hronningborg-Lehn. Raar Esſenbak⸗Kloſter ex tommet fra Kronen, og Hvilfe vets 
ferfte private Giere have varet, vides iffe. J fidfte Halodeel af det 17de Mars 
hundrede tilhorte det den befiendte Obert Hand Friis til Clausholm (fee dette) og 
Pevringhbolm , fom 1697, fort fer fin barnlefe Ded, oprettede Stambufet Hevrings 
golm for fin Broderſon Oberft Chriften Friis, der efter fin Broder Gregers Frits’s 
Dod ogſaa arvede Esfendel og Tuftrup, og 1726 indlemmede disfe Godfer i Stam⸗ 
ufet. Da Oberft Chriften Friis debe ugift 1727, gif dette over til hans Farbrobders 

atterfon Generallientenant Chriftian Rangau+ Friis, og efter hans Dod efter en 
langvarig Proces til Grev Joachim Bed- Frits i Staane, fom, efter 1782 at have 
facet fgf. Tilladelſe til at ſelge Stamgondferne, 1784 folgte Esfenbel til General- 
auditeur Chriftian Rallager, dev igien 1787 afhendede det til Suftitéraad, fenere 
Kammerherre P. S. Fonſs til Levenhbolm og Borgermefter Carve i Randers, Hoilte 
udfipffere Gaarben, folate Godfet til Fefterne, fom faaledes bleve Selveiere, og 
Povedparcetlen til Riels Shriftenfen Rutſch, der yderligere udparcellerede, Hoorved 
un en Bonbdegaard er leonet til vore Tider, eenligt beliggende tet ved Rirfen®). 
Esſenbcek Birk var allerede ophort 1688, 

Imellem Draftrup ns Langs Saftcup i (BVirring Gogn) er en Dal, kaldet 
Svendédal, fom Suhm (Oanm. Hift. I. GS. 454) antager at Have Navn efter en 
ſonderjydſt Konge Svend Langfod, fom ber flal vere faldet ¢ et wag. og begravet. 
De fordums ftore Stove imeLem Svendsdal og Romalt (i Kriſtrup Gogn) ere for 
lenge fiden borthuggede. 


Faufitg Sogn omgivet af Annerfognet Auning, Veilby, Wfter> og 
Vefter-Alling, Horning og Virring Sogne famt Grund-Fjord (en Sides 
arm af Randers. Fjord). Kirken, noget veftlig midt i Sognet, 2 M. 
0. ſ. o. for Randers. Arealet, 4787 Tor. Land, booraf 35 Tor. Land 
gredffov , er baffet, med endeel Eng⸗ og Rjerftrefninger fangs med 
Sognets nordlige, sftlige og fydlige Sider; Sordsmonnet for Stgrfte- 
velen af fandmuldet og fandet Bettafrenbed. Alling- eller Eſtrup⸗ 
Aa, ver falder i Grund-Fjord, danner Sognets oftlige og endeel af 
den ſydlige Grendfe. Landeveien fra Randers til Grenaa pasferer 
Gognet. Hik. 296 Tor. A. og E., 1457, To. Skſt. og 317, To. Mſt. 

J Sognet: Byerne Fauſing ved Veien fra Randers til Grenaa 
og Udbyhot, fom ber beler fig, med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Grunr, Drammelftrup, Liltvbeb med Sfole; Hovedgaarden 
GammelsEftrup med Afbyggergaarden Chriftensminde, Eftrup 
Vandmolle og Kro, tilfammen c. 1716 For. Land, hvoraf_ til 
Chriftensminbde 130 Tor. Land, af 88*;, To. Htf. (740 Tor. Het. 
Geftegods). Jalt i Sognet 42 G. og 63 H., hvoraf 2 G. og 14 H. 
udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 650. Med Undtagelfe af lint Fiffert i Alling⸗Aa 
udgisr Sordbrug Indbyggernes Hovederhverd. ; _ 

SGognet borer under Rougso, Sonderhald og Miter + Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Amtftuediftrict og Orfted 
Legediftrict; Zdie Vgkds. Amtets 53de Legd. Med Annexet Uuning - 


*) Esfenbaf er beftrevet j K. Hanſens „Danſte Ridderborge,“ Kiobend. 1832, ©, 127 46. 


502 Faufing Sogn. 


een Gommune. Sirlen tilhgrer Stambufet Sftrup.. Et Legat, feiftet 
1796 af Geheimeconferent8raadinde, Grevinde Charlotte Lovife Scheel, 
foot Blesfen, for Eſtrup Godfes Fattige, og fiffret ved en Kongl. 
Obligation, ftor 2000 Rd., fom er deponeret ved Randers Amtftue. 
Prejtefaldets Reguleringsſum er 1144 Rd. Preeftegaardens Areal er 
c. 100 Tor. Land, af c. 10'/, To. Hit. 


Fauſing (i DO. Atl. Faring) Kirke ex ſmuk og vel vedligeholot, med Spitr. 3 
Ehoret ligger en ftor KRampefteen, fom vifer, at Gregers Ulfstand med Huftru er 
ber begravet. Altertavlen er af Snitvark og foreftiler Nadveren. Gammel Dobe⸗ 
font af Bronce af en eiendommelig Form. 

Povedgaarden Eſtrup, i Movfetning til Eftrup i Ribe Amt i de fenere Tider 
kaldet Gammel+Eftrup*), et af de Fionnefte Mindesmerfer fra den gothiffe 
Renatsfanceftiils Periode, fom vort Fedreland har at opvife, Har en Hiftorie af 
over 500 Aar og ben Markelighed, at den i dette lange Tidsrum aldrig er bleven 
folgt, men fun bar veret i to Familieré Cie, nemlig Brokkernes og Steelernes, 
til pvilten ſidſte Familie den er fommen ved Giftermaal fra den ferfte. Den ligger 
wed ben veftlige Bred af Alling⸗Aa eller, fom den ogfaa derefter bencones, Cftrup=Aa. 
Gaardens oprindelige Ravn er ESfendorp, Hvilfet i Tiderned Lob er blevet 
forandret til Eftrup. Den nuverende Hovedbygning er opfert !630 af Sergen 
Steel, den forfte Cier af denne Familie, og hans Frue Ipite Brot; ven beftacer 
‘ af en Hovedfloi med et Porttaarn og to ottefantede, foroven flade Taarne udvendig, 
famt to Sidefloie og et fenere tilbygget fierde Huus, fom lukker Gaarden; inde i 
Gaarden findes ber beduden to Taarne med Ruppler og Spiir. Taarnene have 4 
Gtager, Bygningen ſelv 8B foruden hvclvede Ajeldere. Mod Veft, i Fortidven den 
enefte tilgengelige Side, er Gaarden forfynet med dobbelte Grave; Boermuren, fom 
vender mod He labjerget , ber i et [ile Ranonfluds Afftand rager Heit op over 
Gaarden, ex 3 Alen tyf, og de tre ubvendige Taarne fulde af Skydehuller til 
Sanoner, faa at den bar varet vel indrettet til at udpoloe-en Beleiring. Endog 
Laden, der er af folid Grundbmuur og meget anfeelig, bar veret forfpnet med 
Styvehuller. Eſtrup nennes forfte Gang 1340, da Grev Geerts Genner i Freds- 
flutningen med Valdemar Atterdag tilbagegave Anders Senfen denne Hans fafte 
Borg, Hvorira deres Fader havde fordrevet ham. Anders Senfen maa vere ded 
nogle Mar efter; bans Cfterfommere eie, fom ovenfor anfert, endnu den Dag ida 
Gaarden. Hans Ente Johanne Brok, efter hvem Familien antog Navn, tog De 
t Bpdernes Opftand mod Valdemar Atterdag, hvorfor denne Ronge paa fit Fog til 
Splland 1354 indiog og odelagde Esſendrop tilligemed flere andre Borge; men det 
reifte fig bog fnart igien. Sonnen, Jens Anvderfen, Ridder, Hovedsmand paa Byg⸗ 

olm, fenere Oroft, var derimod en af Kongens taa Tilbangere i Iplland; han 
evede endnu 1405, ba ban fif Gone af Sens Rielfen til Aunsbjer * fin Gen 
Sens Senfen af Clausholms Mord (fee Clausholm). Af bané Gonner arvede 
Gfle Senfen Brok Eſtrup; Han var en lanfeet og megtig Ridder, men ſtal fom 
Hovedsmand paa Aalborghuus have viift fig haard og grum mod Bonderne i 
Lehnet; 1441 anferte ban ben fongelige Der mod de oprörſte Vendelboer, Morfinger 
og Thyboer, men falot i Slaget, og de over hans Haardhed og Tyranni opbragte 
Bonder huggede Liget i mange Styler. Hans enefile Gen og Arving Lave Brok, 
ber ogfaa eiede Vemmetofte og Godfer i Fyen og SGlaane, fil 1469 af Rong Chris 
ftiern J. Birkebrey paa alt fit Gods i Faufing og Auning Gogne; faaledes opftod 
Cfirup Birk, der 1700 udvidedes til det fenere erhvervede Gods, fom laae inden 
2 Miles Afftand fra Hovedgaarden, og bar beftaaet lige til forrige Decennium. 
Lave Brof var en af SGlagtens voldjomfte Herrer; med fine Naboer, navnlig 
Rofentrandferne paa Bisrnholm og Hevringholm, havde han idelige Procesfer og 
SGtridigheder, og 1468 brebte han endog med egen Haand en rig og anfeet Borger 
{ Randers Niels Paafke, hvilket Mord, fom fedvantligt paa ven Tid, blev affonet 
med Penge**). Cfter Lave Broks Oed c. 1506 befad hans Enfe Fru Kirſten Heg 


*) En Veffrivelfe af denne Herregaard findes, foruden i Prof. Gederés ,,Danfle Herregaarde’. 
Oufaa t ,,Folfelalenver for Danmar? 1852 GS. 79—89 af famme Foriatter. 

**) Niels Paafles Mord er blevet erintret i en Bife, ver, forusen paa ovennaonte Sterer hoe 
Beder, ogfaa er trot i Moikedhs Hit. + biogr. Gaml, S. 119—2. Det af Beder omtalte 
Orieidebreb af 1468 haves endna, og vifer, at Sené Skriver af Kriktup fom Berulomestiget 
af fave Brok giorde Knafaid, Bon og fuld Mandeharer for Rielé Paafles Dod, 0g Ddererter 
modtog Tilgiveife af ben Drebtes Brodre Peover og AWnderé Paaſte. ° 





dist AAT 


: J TEST RT SP TATE UT ena 


Dp ate aun Meer, tl 2, oa xg tl 
e.) —— epee: 





Ae. ~ 


Faufing Sogn. 503 


Eſtrup indti{ 1520, da deres Born Riels Brot og Joe Brok, fom blev gift med 
Trnid Ulfstand til Torup, tiltraadte dered Fedrenearv % veelte Eftrup og Vemme⸗ 
tofte faaledes imeffem fig, at den Forſie fil %, den SGidfte %/, i Bygningerne; 
Bondergodſet, Marfer, Enge, Stove 0. ſ. v. beholdt be i Fallesfab. Herved opftod 
paa Eſtrup det i Fortiden iffe ualmindelige Gamete, hvorved to Familier fom til 
at boe paa Gaarbden; va disſe fenere igfen forgrenede fig ved Giftermaal i 
andre Samilier (Gyloenfiferne, Bille og den bekjendte fyenſte Adelslagt Bryfe), 
opfom der faaledes efterbaanden en Mengde SGameiere, hvad der igien gav Anlede 
ning ttl idelige Stridigheder om, hvilke Rettigheder ver tilfom Cnhver. Ovens 
neonte Riels Brot faldt i Slaget ved Aalborg mod Slipper Clement og Sane 
Boenderflarer 1534; hans Son Lave Brof { det bersmte Slag ved Svarteraa 1565; 
venneé Son Ste Brot famlede igien Gaarden og Godfet, efterat det havde veret 
deelt i henved 100 Aar, ved at afffebe Familien Brpfe dens Deel. Eſte Brot 
var Rigéraad og Lehndmand paa Dronningborg famt en af fin Tids rigefte Mend, 
der wtrettelig ved Risb, Salg og Mageffitte ſamlede Govjet tif Eſtrup faavelfom 
tif fine ovrige Ciendomme, Hvoraf ban befad mange, tffe blot i Splland, men 
ogfaa i Landets andre Provindfer; paa Cftrup begyndte han at ombygge de gamle, 
va aldeles forfalone Huje. Hand enefte Son Lave Brok dede 1610 under fit Ophold 
i Paris; og Cfle Brot bleo faaledes den fidfte Mand af den gamle beromte Slogt; 
ban bobe b. 15de Decbr. 1625*). Af hand 8 Dettre arvede Sytte Brot Eſtrup; 
bun var gift med Sorgen Steel til Softrup (nu Benzon), Skjervad, Mrbet, Hegnet 
og Ulfirnp, Ridder, Rigéraad og Mari (+ 19ve Juli 1631); af fine mange Gaarve 
fal Ban fave vundet de to ferfineonte i Spil fra Claus Seefeldt unver Rrigen ¢ 
Halland 1612, hvorved det Ordfprog er opfommet: „de folges ad fom Softrup og 
Stiervad.” Rigésmarfien Jorgen Geel opferte, fom ovenfor bemerfet, den 
nuveerende fmuffe Hovedbygning paa Cftrup; over Sndgangen tif bet ene Taarn 
ſtager ogfaa J. 8. J. B. (pane og fans Frues Navne) med Aarétallet 1690, 
Gonnen, Chriften Skeel, forenede med de 6 efter fin Bader arvede Herregaarde 
Ravnholt i Byen °g Tolloſe i Sjelland famt ved fit Giftermaal med Birgitte 
Nofentrands Anveel i Krenferup, Rofenlund og Rerregaard paa Lolland, faa at 
han med Rette bar fit Tilnavn „den Rige”; ban var Geheimeraad, Stijtamtmand 
og Ridder af Danebrog, men dog meeft Seffendt fom Chemifer og Alchymiſt, der 
havde Ord for at tunne giore Gulo**) — en Lidenflab, fom pan den Tid vat 
meget i Mode i ben fornemme Berden, efterfom Kongen, Frederif Ul, felo foregif 
med Cremplet (+ Wve Marts 1688). Af hans to Bern arvede Datteren 
Ravnbolt og Telefe, Hoorimod alt vet Dvrige tilfaldt Gennen, Rammerjunfer 
Sorgen Steel. Sfiondt Jorgen Steel horte til Landete meegtigite og beremtefte 
Slegt, og Fiendt han, fom Birderod bemarker, .holdted for den rigefte Adels⸗ 
mand paa denne Tid i Danmark’, nagtede dog Shriftian V. bam, fofdi hang 
Nafhengighedsfolelfe ikke vilve tiflade bam at tage fine Godfer til Lehn af Kronen 
ved at faae dem oprettede til et Grevftab, Tilladelſe til at agte den faderlsſe Com⸗ 
tesſe Ahlefelot, og anferte fom Grund til Afflaget, ,at Lige 26 ige i Stand bed 
foiede fig tilffammen.” Jorgen Skeel dode paa Cfirup d. Toe Marts 1695 (Birche⸗ 
rods Dagb. S. 3Ot; den urigtige Angivelfe af 1697 paa Tabellen bos Hofman 
findes endnu fos Beer); og hans Enke Benedicte Margrete Broddorif fra Both. 
kamp fod oprette et udmerfet {mutt Coitappiuim over fam { Auning Kirke (fee 
benne). Hun cegtede fenere General Grev Coriftian Ditleo Reventlov, Hoem bux 
tilbragte fine [ollandfle Godfer Rrenferup, Rofenlund og Rorregaard, 0g oprettede 
28de Mai 1697 Eſtrup til et Stamhuus for Sonnen Chriften Steel, finen Kammer⸗ 
berre og Oberft, fom i Roriatning til Familiens tidligere Princtper, af fine andre 
Hhovedgaarde, Goftrup, Skjervad, Orbekgaard og Skjern 1725 oprettede et Grev⸗ 
ſtab, der efter fam ft Navnet Scheel (+ 1731). Hans Gen Overftaldmefter, 
Gebhetmeraad og Elefantridder Grev Jorgen Scheel forſtjonnede Familiefadet Eſtrup 
meget veb at opfere ſmukke grundmurede. Broer over Gravene, anfeelige Havemure, 
en flor Deel af Ladebygningerne, Ridehuus og Ridebane, fom han overhovedet var 
en ftor Heftefiender og Hefteelffer og ſelv havde et betpdeligt Stutteré; verimod var 


*) Sr. Bedel Gimonfené „Bidrag til Lehnemanden paa Dronningborg Rigéraad Effe Brods 
ronerébeffr. ’, med hané egenbaendige Dugboger for 16083, 1612 oy 1613, 2 Hefter, Odense 


1842—13, . 
*¢) Han havre fit Qaboratorium it den ene Taarnkieſder, Hrviltet endnu ec Gevaret { fin gamle 
Slitlelfe. — 


496 Orſted Sogn. 


Lere, Uagtet disie Bileder eve udhuggede af en raaq og i Runften lidet erfaren 
Haand, favne be dog iffe Snteresfe, og Hidrere mulig fra Midten af det 12te Aare 
hundrede. Taarnets underfte Partt udgier ct fmult lille Capel, Hvori Den ald⸗ 
gamle Dobefont, der ex prydet med byzantinſt Lovvark. . 

Den forſte Oprindelfe til det eldgamle Stenalt eller Steenholt, ſom Navnet 
tidligere ſtreves, formodes faavel i K. Hanſens „Danſte Ridderborge,“ hoor denne 
Gaard er beſtrevet S. 1—34, fom i Prof. Beckers Herregaardsbeſtrivelſer at verre 
at ſoge i en Roverborg, fom en eller anden ftridélpften Ridder ber bar antlagt 
paa et Sted, der Iaae faa beqremt, omgivet af Mofer og Kier, tif at urpfpndre 
Kiobmandsffibene, fom beſeilede Rattegattet og Randers⸗Fjord. Et dunkelt Gagn 
beretter, at en Jomfru Gunder paa Stenalt Bat have bygget Stiorring Kirke og 
ligge ber begravet paa Kirkegaarden (ifr. Skjorring Gogn); men den forfte ſikkre 
bihbrif beffendte Eier af Stenalt, Bo Leigel af en ellers ubeliendt Famélie, fore⸗ 
fommer forft i Midten af bet 14de Aarhundrede. Han folgte 1875 Stenalt med 
alt Villiggende til Jens Muus af en gammel og anfeet Slegt, efter Hvis Dod 
Gaarden git i Arv til band to Sonner Lars og Strange Muus, Hvilten Gidfte 
fenere operdrog Broderen al fin Aro. Lars eller Laurids Muus efterlod fig ingen 
Sonner, Hvorfor Stenalt ved ai Datter Annas Giftermaal med Anders Jacobſen 
Bjoern fom til denne Familie, fom etede det gjernem flere Slegtled. Ridder Anders 
Sacobjen Biorn, der ogfaa eiede Voergaard t Hellum Herred og gjorve fig fortient 
af Kirken ved at ſtjenke beipdelige Gaver til forfiellige geiftlige Ctiftelfer, dode 
1490, byorpaa Stenalt gif t Aro til hans Gen Gamle Biern Anderfen (faa talvet 
i Movfatning til hans Sonnefen af jamme Navn); ban ex meeft beffendt af fin 
Deeltagelfe i Mordet paa Rigshofmefteren Povel Larmand, der i Aaret 1502 paa 
poitte t Kjsbenfavn bley overfaloet af ham og Chbe Strangefen, ihjelftutfet og 

aftet i Ganalen med be Ord: „Du hedder Larmand, lob nu i BVandet, fom_ din 
Art ev.” Rigshofmefteren blew efter fin Ded anklaget for at have ftaaet i Fore 
bindelie med de foenffe Oprorere, og alle band Godfer tilpemte Kronen; Mordet 
paatalte Ingen, da fans Born og ovrige Slegtninge vare altfor ſtremmede af 
Sagens Udfald til at reife nogen Antlage mod Morderne. Bjorn Anderfens 
Gonner Henrif og Anders Bjsrnien arvede efter Faderens Dod i Fallesſtab Sten- 
alt, fom efter bem tilfaldt Sinftnevntes Gon Bjern Anderjen d. YBngre, den 
betpdeligfte Mand i Slagten. Bjorn Anderfen var Rigsraad og Hevedsmand paa 
Kjobenhavns Slot og fenere paa Aalborghuus; han tilbpttede fig 1573 af Kong 
Grederit i. det gamle beromte Ciftercienferflofter Vitſtol, der fom Herregaard efter 
pam benevnes Bjornsholm, deeltog byppig i den Tids diplomatifte Forbandlinget, 
og bebe 1583 paa Bjornsholm, höor han ligger begravet; men en ſmuk Ligfteen 
findes, fom ovenfor anfort, over bam i perked Kirke. Sonnen, Sacod Bjorn, 
arvede Stenalt; fan bebe fom den fidfte Mand af Slegten 1596. Hans Frune 
Anna Krabbe, en Datter af Rigsraad Crit Krabbe til Buftrup, ex befjendt fom en 
af Danmarfs lerbdefte Damer, og navnlig for fin Omhu for gamle danfle Bifers 
0g biftorifte Minders Bevaretle ; faaledes bar bun efterfadt en af be bedfte Bifes 
beger eller en Gamling af gamle Riempevifer, en Slegtebog, en Meengde heraldiffe 
0g genealogiffe Optegnelfer famt Affrijter af gamle Documenter, fortrinsvtié hendes 
0g hendes Mands Slagt famt Gaarden Stenalt vedfommende. Hun anvendte en 
ftor Deel af fin Formue til at forflienne Mrfted Kirke, og Mientede den ligeledes 
ben ovennconte ſtjonne Ralf, og tilligemed fin Mand opforte hun 1505 et, nu 
nedbrudt, Graveapel ved Kirfen, Hoor be begge bleve begravede, og hvor Hun Lod 
opfette en Steen, Hvoorpaa. de 6 Ciere af Stenalts Navne fra Laurjos Muus til 
pret Bjorns tilligemed dered Huftruers ere indhuggede. Efter Fru Anna Krabbes 

ed 1618 bleo Stenalt af hendes Arvinger folgt til Cnevold Kruje til Hjermeslev⸗ 
gaard og Ryomgaard famt Aaftrup i Sjefland; han var Rigsraad og Statholder 
t Norge, fenere forlepnet med Tranefiar Slot og Langeland, og dode 1621. Hans 
Stu {fe Marfotin overlevede Ham til 1682, poorpaa Stenalt tilfaldt deres Gennes 
on Tpge Tygefen Krufe og denned Moder (Faderen var deb nogle Aar iforveien) 
Fru Karen Sehefted, en Softer til den betiendte Hannibal Sehefted, fom af 
Kong Chriftian IV. blev udnevnt til Hofmefterinde for Hans Born af Xgieſlabet 
med Rirftine Munk, og fiden gift anden Gang med Gergen Geejelot til Bisborgs 
gaard; ba hendes enefte Gon af forfte Egteſtab, ovennevnte Tyge Krufe, dove 
ugtft i en ung Alder 1649, arvede Moderen Stenalt, fom faaledes ved Hende fom 
over til Familien Geefeldt. Sorgen Geefeldt, der efterbaanden var Befalingsmand 
over Augdefidens Lehn famt Hald, Koldinghuus, Holbek Slot og Dueholm⸗Kloſter, 


| — — — | — — — — — 


— — — — — — — 


— — — 


Orſted Sogn. 4971 


bebe 1667*), hvorpaa fand eldfte Gen af andet Xgteſtab, Chriftian Seefeldt, 
arvede Stenalt, og efter ham hans Gen Capitain Mogens Seefeldt, der folgte 
Gaarden til fin Svoger Etatsraad Aref Bille til Mrumgaard og Holbefgaard 
(+ 1739); ban fit 1790 tgf. Bevilling paa, at Stenalt maatte here under Holbets 
gaards Birkething, hovilket vedblev indtil 1751. Hand Enke Fru Sophie Seefeldt 
befiprede indtil to Mar fer fin Ded fin Fadrenegaard Stenalt, pvilfet hun allerede 
havde giort i fin Mands fidfte Leveaar, og ſtiftede 1751 mellem fine Gonner, faa 
ledes at den eldfte, Ctatéraad og Landésdommer i Splland Knud Bille, fit Stenalt, 
ben gngfte, fenere Gebeimeconferentsraad og Landésdommer i Bye Henrik Bille, 
Holbetgaard, hvorimod den anden Gen, Suftitéraad Chriften Bille, fom var frag 
0g fiden gif fra Forſtanden, foruden Gandgaarden ¢ Orſted fit fu ovrige Lov 
udbetalt t Penge. Etatsraap Knud Bille vede 1787, og Stenalt tilfalot pans 
Datter Joa Sfeel Bille, gift med Grev Freverik Chriftian Shad til Stambufet 
Giefegaard (+ 1790). For dered Gon Grev Preben Brahe Schad, fenere Caucelli« 
deputeret, udfatte bané Onfel, den rige Oberftl. Preden Brave tif Hvedholm, i fit 
Teſtament 100,000 Ro. til Sndlioh af Sordegods, for hvilfe Stenalt tfebtes af 
Faderen, hvoraf under 29de San. 1787 oprettedes et Stambuus, hvori fenere (1802) 
Efruplund ogfaa indlemmedes. Da Stamberren Grev Preden Brahe Schad felv 
havde overtaget Befiprelfen, nedrew han ſtrax ben gamle, af Rigsraad Bjorn Anderfen 
d. Ingre opferte Borg, der beftod af 3 toetages Floie, oar omgivet med Grave og 
ejter hiin Lins almindelige Sit foriynet med et Capel, og opferte den nuverende 
ſmukke Bygning med fladt Tag i italien Stiif, famt lov den herlige Have anlegge 
med flor Betoftning, faa at endog Gartnere ffulle vere forfrevne dertil fra Italien. 
Grev Schad levede ugift, og fit allerede 27de Decbr. 1805 Bevilling til at afpende 
Stambufet imod en Fideicommiscapital paa 125,000 Rd., oviltet ban udferte 1810. 
Stenalt har fiven den Tid wed Kjob hyppig ſtifiet Ciere: Generallriggcommisjair 
B. Holm, tivligere Kijiobmand i Norge (1810—12); SKammerjunter, fenere Geheime⸗ 
taad og Seremonimefter Freverit Gophus Raben til Beldringe; Lieutenant { Svetaten 
Jens Kraft Dinefen Vedel; Etatéraad Hans Jorgen Hanfen til Bramſirup; Staté> 
tagien; Generaladjutant hos Rong Freverif V1., General Franis Chriftoffer v. Bulow, 
1823; ban folgte det 1824 til Heiefteretdadvocat, Etatsraad * Laasby Rottboll 
* Lands overrets⸗ ſamt Hof⸗ og Stadsrets-Procurator, Juſtitsraad Malte Brun 

ygaard, hvilken Sidſte 1825 bleo Eneeier, og ſolgte Gaard og Gods 1842 for 
227,000 Rv. til Peter Chriftian Bruun, der igen 1847 har overdraget det til fin 
Sen, den nuverende Cier. ' 

_ Rougse (tidligere flrevet Nore) Herred, har i aldre Zid weeret en O, omflydt 
a} Sattegattet og Randers⸗Fiord, ligeſom ber endnu paa ben Give, hvor det henger 
fammen med faftlandet, findes betpdelige Eng⸗ og Mofeftretninger famt Aalsb. 
Drfted, ber ev Herredets ftorfte By, flal tidligere have varet en lille Kjobftad med 
Udfeiling til Rattegattet, Hoorom endnu en Gade, kaldet Toldbodgyden, bevarer 
Rindet ; man bar ogfaa i Reerheden fundet Anfere og andre Skibsredſtaber. „Som 
Veviis for, at Drfted By tivligere har voret en —8 bemarker en foveliggente 
Beretning, ,fan formeentlig ogfaa gfalde, at den endnu er bygget med ftorre Regel: 
mesfighed i Gader og Gyder end Landsbyer i Atmindelighed.” Den lie By Bove, 
fom ligger nermere ved Fjorden, Pal have varet dens Ladeplads. Det Mefte af 
Dried By, nemlig 49 hele °6 alve Bol tilligemed Præſtegaarden, afbrendte d. 21 de 
Ypril 1696 ( Birdherodé Dagh. S. 318); d. t2te April 1777 brendte 7 Gaarde o 
17 Huſe. Byen er fiden 1857 Bopal for en Diftrictslege, og fra famme Lid a 
oprettedes Her et Apothek. Fra Mrfted flammer den beromte Familie af famme Navn. 

den ovenfor nevnte Beretning meddeled oglaa. at vet er et Gagn paa Egnen, 
at Byen Hollandsbjerg flal vere anlagt af en Colont Hollendere, 9 flere af Beboerne 
ſynes vixteüß at pave noget Fremmed i deres Phyfiognomi, lig det hollandſte; 
Navne og Stikke ere dog de ſamme fom andetſteds paa Egnen. 





) Han maa iffe forverfré med ben famtidige Sorgen Geefelde til Reiénaxs F Nas, Rigsraad, 
fanrérommer i Sjiclland og Befalingsmand yaa Ringſted⸗Kloñer, ver er belfendt af ſit ſtore 
Og fofthare Biblrothet, og vobde ugife 1662; ifr. Hofmanés Eiterretn. om danſte Avelsm, Ul. 
tamtavien ved Side 293. 


32 


498 


Sonderhald Herred, 


bet midterfte t Randers Amt, omgives af Rouges, Ngrre, Sender, 
SPfter-Lishjerg og Galten Gerreder, Randers. Fjord famt Rattegattet. 
Herredets Fladeindheld er c. 73/, (J Miil. Den veftlige Deel af 
Herrebet har gode mulbrige og Lerede Jorber, medens paa be fiefte 
anbre Gteder ffarpe Gandjorbder have Overvegten fremfor mere mulrs 
blandede; bethdelige Kjerftrefninger udbrebde fig fra Randers-Fjord af 
gjennem Midten af Herredet i fydoftlig Retning. Herredet er velfors 
fonet med Gfov, hvoraf 1736 Tor. Land er Fredffov. Htk. 41827, 
To. A. og E., 37 Tor. Skſt. og 92/o To. Mſt. Indvaanernes Autal 
wed Folketellingen i 1855 ubdgjorde 11,059. 3 geiftlig Henfeende er 
Sonderhald Herred forenet med Rongsp og Norre Herreder til ect 
Provſti; Halling Sogn i Galten Herred er Annez til Soby og Skader 
Paftorat i Sgnderhald Herred. 


Sriftruy (Cbriftruy) Sogn, der er adffilt fra Annexfognet Horns 
bet i Gouberlyng Herred i Viborg Amt ved Randers Kjvbftad og 
Galten Herred, omgivet af dette Herred, Ranbders-Fjord, Randers By⸗ 
grunb og Esſenbeek Gogn. Rirfen, nordveftlig i Sognet, 1/, M. f. o. 
for Randers. Arealet, 3863 Tor. Land, er Hpitliggende, med Und- 

tagelfe af enbdeel Engbund fangs meb RanberssFjiord og omfving ct 
mindre Vandlob i Sognets ſydlige Deel (en Arm af Alling-Aa); Jords⸗ 
monnet af muldſandet Beſtaffenhed. Hovedlandeveien fra Randers til 
Aarhuus og Landeveien fra Randers til Grenaa pasfere Sognet. 
Ott. B114/, To. A. og E. | 

J Gognet: Bherne Kriftrup med Kirke, PBreftegaard og Sfole, 
Romalt med Sfole, Munfdrup med Sfole, Paderup, Staanum 
og Bilftrupgaarve; Ob. Munkholm. Balt i Gognet 72 G. og 
133 H., hvoraf 14 G. og 16 H. ubdenfor Bherne. 

Subvaanere: 1422. Jordbrug er Hovederhvervet. Fra Romalt 
bribes noget Fifferi i Randers- Fjord. En Mengde Dagleiere, der 
have Arbeide i Randers, hoe i Kriftrnp, hvilfen By har henved 1000 
Sudvaanere, 

Eoguet, bvoraf ben faafaldte „Strom“ (ifr. S. 479) er henlagt 
til Manders Kjobſtads Politijurisdiction, Hgrer igvrigt under Rongso, 
Sonderhald og Miter Ligbjerg Herreders Jurisdiction (Randers), 
Randers Armtftues og Leegediftrict; 2oen Vagos. Amtets 49de Legr. 
Gognet banner en egen Commune. Kirken tilbgrer ben Horningſte 
Stiftelfe. Breejtefalbets Reguleringsfum er 1392 Re. Prefteqaardens 
Areal er GO Tor. Land Ager og 14 Tor. Land Eng, af 8 Dor. Hik. 


Kriſtrup er i Valdemar II.'s YJordebog 1231 ffrevet ,,Chriftiernsthorp” og 
jormodes af Gubm i Anmarkningerne herti{ at have Navn efter Biffop Chriftiern 
aj Aarhuus i det lite Aarhundrede. Kirfen, fom i ben fatholfte Lid heed St. Anue 
Kirke, er oprinvelig opfort af tilpugne Kampefteen, hvoraf en Levning endnu ec, 


Kriftrup og Birring Sogne. 499 


bevaret { den vefire Ende, medens den svrige Deel af Kicfen ombyggedes 1847 af 
Muurfteen. Kirken har Gibsloft og fun et Spiir; Blytag paa dette og hele Rirfen; 
tun Baabenbufjet er teglhaengt. Altertavlen er ny, foreftilende Jeſusbarnets Frem⸗ 
ftilletfe i Templet. Gammel Dobefont af Steen. 

Ved Romalt har ligget en Gaard ved Navn MDrnehoved, med Gove i Kris 
Rrup og Birring Gogne, Hvilfen Gaard ved Gavebrev, dat. Brunsvig b. 13ve 
Mat 1276 af ve brunsvigfke Hertuger Albert og Sohannes blev ſtjenket deres tare 
Frende Albert Greve af Cherftein og hané Arvinger for beftandigt. Originalen 
opbevares i Archivet paa Eſtrup, faavelfom Rong rif Menveds Vidisſe deraf 
1992, Ciendommen er fanbipntignite tilfaldet Eftrups Eiere fom uindleft Pant. 
Der fintes faaledes et Pantebreo af 1877, Hvorved Hr. Peder Albertfen erkjender 
at vere Hr. Sens Anderfen til Céfendrup ſtyldig 500 Mark reent Solv, hvorfor 


— pantiettes tif Denne ,min Gaard Ornehoved og alt mit i Krifteup Sogn beliggende 


Gods,“ incl. Yndlocningsretten tif alle hand ovrige Ciendomme, Fiflegaarden ind- 
befattet, at Hiemle Panthaveren disfe og — bam for, bvad ban mulig 
byager; dog at Hr. Sens Anderfen aarlig formindfer Gſeldens Hovedfum med 
Giendommens Afgrode og Indtegter uden noget Fradrag, indtil Indlesning leer, 
fom forud betimefig ſtal tilfiendegives pam eller Arvinger paa nermefte aarlige 
St. Hansdags Thing i Hald Herred i Aabo Sysfel. Cn Laregaard i Fjorden 


hedder endnu Denegaarden , vg paa Sriftrup Marl neones ved Updſtiftninger 


Ornhoisblotken og Greveholmen. 
Angaaende Kriſtrup Birt tan bemerkes, at under 28de Aug. 1320 udftedte 


, Song Chriftoffer 11. et Privilegium (trptt { Nedelmanns Randers Beffriv.), „at 
— Bi Henke og ved nerverende Breo befrefte Foreviferen Hr. Albert Albertfen, Bor 
| Here Frende, de Love i Gognet Kriftorp, fom faldes Birfelove, med alfe be Ret⸗ 





tiaheder og DHerligheder, fom benavonte Hr. Alberts Faber og hans Korgengere i 
Bore Forfedres Tid erkjendes Hidindtil at Have Favt.” Dette Privilegium bley 
confirmeret af Rong Valdemar Atterdag b. love Aug. 1347 for Peder Alberifen. 
Birket opherte ferft i det 170e Marhundrede (rimeligviis 1688). 

Staanum har veret en Hovedgaard, fom ffal Save varet eiet af Hviderne. 


| Uf de to andre i D. Atl. onttalte Herregaarde laae Fruerlund i Borup Sogn (fee 


Randers St. Mortens fondre Landdifirict, i Galten Herred), og om Eenhoi 
vides Sntet. 


Birring Gogn omgivet af Annerfognet Csfenbel, Herning og 
Fauſing Gogne famt Randers-Hjord. Ricken, ſydlig i Sognet, 14/, M. 
o. f. o. for Randers. Arealet, 3756 Tor. Land, Hvoraf nogen Skov 
(Floes Sov), er temmelig baffet, mod Nord fangs Nanders-Fjord 

ge; Sordsmonnet beftaaer af muloblanbdede Leer- og Sandjorder. 


: qebeien fra Randers til Grenaa pasferer Gognet. Htf. 232%), Tod. 
4. og E. 


J Gognet: Bherne Virring med Kirke, Preeftegaard vg Sfole, 
Ammelhede, Floes med Tegloer!, Lang-Kaftrup med Slole 
og Vindmolle, Ugelhufene med Sfole, Kro og Ladeplads, beliggenve 
bed Randers-Fjord; Larsminde eller Slyngborg Kro ved Lanre- 


deien fra Randers til Grenaa; Overgaard, Kigrupboel, en Gaard 


(,Sirlegaard”, henhorende til Floiſtrüp, bvilfen By forreften ligger i 
Herning Gogn). Salt i Sognet 47 G. 0g 95 H., hvoraf 10 G. og 
W H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 856. Foruden ved Sorbbrug, ſom er Gudbyggernes 
Dobeberhoerv, ernere Beboerne i Ugelhufene fig i Serdeleshed ved 
Fiſteri, enkelte ſom Lodſer og ved Spfart. 

Sognet Herer under Rougso, Sonderhald og Oſter⸗Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers) , Randers Amtſtue- og Lwegediftrict ; 
Sdie Bats. Amtets SH8de Legd. Med Aunerſognet Eafenbat een 
Commune. Kirken tilhgrer Stambufet Gftrup. Prefſtekaldets Regule- 

32° 


500 Esſenbek Sogn. 


tingéfum er 1172 Md. Preftegaardens Areal er 70 Tor. Land Ager, 
40 Lor. Land Kjer og Mofe, af 74/4 Tr. Hit. 


Birring Kirke ex bygget af Granit, har Fieleloft og er nu uden Taarn; tid- 
figere havde den Taarn, jom blev ovelagt ved Lynily 1799 og iftedetfor blev paa- 
fat ete fom nu ſtaaer. Altertavfen, der er malet 1819, er et maadeligt 

rbeide. 

Ammelhede, egentlig Amlets Hede, ſtal have Ravn af ven af Garo og Shak⸗ 
fpeare forevigede Hamlet, hvis Grav dog ſoges flere andre Steder. Floiftrup bar 
fordum bavt fin egen Kirke eller Capel og veret Annex til Virring Kald; men for 
Sognets Ringheds Skyld blew Kirken afbrndt og Byen lagt til Herning Sogn, 
undtagen ben ovennevnte ene Gaard, fom, da DO. Atl. uvfom, var Annergaard 
for Preften i Birring. 


Céfenbe& Sogn, Annex til Virring Sogn, omgivet af dette, Hor⸗ 
ning, Aarslev og Kriſtrup Sogne, Randers-Fjord og Galten Herred. 
Kirken, omtrent midt i Gognet, c. 1M. o. ſ. o. for Randers. Arealet, 
3676 Lor. Land, er hyitliggende, med Undtagelfe af Sognets nordflige 
Deel ved Ranbders-Fjord, hoor der findes endeel Eng; Sordsmonnet 
for Storftedelen af ſandet og fandmuldet Befkaffenhed. Landeveien fra 
Randers til Grenaa pasferer Gognet. Ht. 220°/, To. A. og E. og 
31/, Id. Mſt. 

J Sognet: ESfenbel Kirke, ifoleret beliggende (ved Esſenbek⸗ 
guard); Byerne ASfentoft med Sfole, Tammeſtrup a Gd. paa 
121/, Td Htt., meb 245 Tor. Land), Draftrup med Slole (1 Gd. 
paa 14 br. Htf., med 206 Tor. Land); Kloftergaarde, Lade— 
gaarde, Gd. E8fenbefgaurd; Bol! Vands og Vindmeglle. 
Salt i Gognet 86 G. og 69 H., hvoraf 7G. og 29 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 602. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet horer til be famme Abdminiftratio-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fe net; 3die Vgkds. Wmtets Sloe Lego. Kirken tilhorer Stambufet 

trup. 


Esfenbef Kirke ligger paa Balferne ovenfor Engene, der ſtode til Randers⸗ 
Giord. Den er bygget af Granit, med Taarn; Choret og Taarnet ere hvalvede, 
men Gfibet gibfet. Altertavlen er en markelig Levning fra ven fatholfle Tid, 
foreftilfende Somfru Maria og Chriftus, med to Laager til at flaae fammen for 
den egentlige Tavle, og paa disfe De 12 Apoftle, Alt (daarligt) udffaaret i Tree og 
tidligere fterft forgylot. Udvendig ere Floiene overmalede med Legender, f. Er. 
St. Yaurentius paa MRiften, men Malerierne eve nu neefien udflettede. Den iD. Atl. 
og bos nuoaard omtalte, i flere Henſeender urigtige, Indſtrift paa Altertavlen er 
nu borttaget. 

Esſenbaæk⸗Klofſter, indviet til St. Laurentius, var et Munkekloſter af 
Benedictinerordenen og har tidligere veeret anfeet for det eldfte Klofter her t Landet, 
om pois Oprindelfe man vidfte Roget med Sikkerhed, nemlig ftiftet 1040 af Ridder 
Stig Hvive, fom med fin Huftru Tove blev begravet ber, men af Lehnsmand 
Hans Styage bifatte i Randers Slotskirke, dba Kloſtret blev feculariferet. Men 
en gammel Rrenife, fom fones at bave en Munk fra dette Klofter til Forfatter, 
gfendriver denne Mening, idet deri anfores, at Stig Hvotvel, Stifteren af Rloftret 
„Eſtinbek“, bleo drobt 1151 (Ser. rer, Dan. II, p. 522), faa at det maa vere 
109 Aar yngre end tidligere antaget. Forevrigt vides fun lidet om dette Kloſter; 
vet betenfes i forſtjellige Teftamenter, faaledes i Fru Gros bekjendte af 1268. Fra 
1488 haved kgl. Stavfeftelfe paa Kloſtrets Gods, Lavhevder af 1424 og 1479, 
tgl. Stadfeftelfe 1492, Dom 1500. Udenfor Esfenbel og Birring Sogne med 

irfer 0g Floiſtrup Kirke (fee Virring Gogn), fom Alt laae til RKloftret, eiede det 
endeel! Gods i Faufing, Aarslev, Herning, Lime, Gfefing, Glesborg, Toſtrup, 
Rimſos, Voldby, Homaa, Egens, Meilby, More, Hornflet, Breguet, Skjedſtrup, 
Egaa, Poum, Gimming, Albet, Harritsles, Mariager, Dalbyover, Unbyneder og 
Kafibjerg Gogne, famt i Houlbjerg, Mivdelfom og Hielmslew Herreder, Hooriblandt 








° Esſenbek og Faufing Sogne. 501 


Giefing(Holm) Hovedgaard med Geds. Ikke langt fra Kloſtret ved dets Heftebave 
og Enge faae Ladegaarden, vg { Fiorden en Biffegaard. Da deres fidfte Abbed 
var gammel og foagelig, valgte Bredrene 1529 en Adelémand Hans Emikſen til 
Rlofterforftander, og f. A. fit ban Kloſtret i Forlehning af Kong Frederif J., paa 
den fadvanlige Betingelfe, at han flulde underholde Abbeden og Brodrene. Under 
Rong Chriftian 111. var Kloſtret pantfat tif Arel Suul til Meilgaard for 4000 
Daler, og 1548 neones det (thi „Esſenbjerge“ hos Hvitfeldt maa viſtnok anſees 
for en Feilffrift) tilligemed flere omliggende Godfer fom det Livgeding, der da blew 
anviift Dronning Dorothea, hoilket dog fenere forandredes, og Esſenbek fom under 
Dronning borg-Lepn. Raar Céfenbel-Rlofter ex fommet fra Kronen, og Hilfe vets 
ferfle private Eiere have veret, vides iffe. J fiofte Halvdeel af det 17de Aare 
fuudrede tilferte det den bekjendte Oberft Hand Friid til Clausholm ifee dette) og 
Hevringholm , fom 1697, fort fer fin barnlefe Ded, oprettede Stambufet Hevring- 
bolm for fin DBroverfon Oberft Chriften Friis, der efter fin Broder Gregers Friis’s 
Dod ogfaa arvede Esfenbef og Tuſtrup, 0g 1726 indlemmede disfe Godfer i Stam⸗ 
—* Da Oberſt Chriſten Friis dode ugift 1727, git dette over til band Karbroders 

atterfon Generallieutenant Chriftian Rantzau⸗Friis, og efter band Ded efter en 
langvarig Proces til Grev Joachim Bed- Friis i Sfaane, fom, efter 1782 at gave 
facet fof. Tilladelſe til at felge Stamgodferne, 1784 folgte Esfenbef til General- 
auditeur Chriftian Rallager, der igien 1787 affeendede det til Suftiteraad, fenere 
Rammerherre P. S. Fonſs til Levenholm og Borgermefter Carve i Randers, Hille 
ndſtykkede Gaarden, folgte Godfet til Feſterne, font faaleves bleve Selveiere, og 
ovedparcellen til Niels Shriftenfen Kutſch, der yderligere udparcellerede, hvorved 
unen Bondegaard er leonet til vore Tider, eenligt beliggende tet ved Rirten *). 
Esfendbet Birk oar allerede ophort 1688. 

Imellem Drafircup og Langs Kafirup i (Birring Gogn) er en Dal, kaldet 
Svendsdal. fom Sum (Danm. Hift. 1. S. 454) antager at have Ravn efter en 
ſonderjydſt Ronge Svend Langfod, fom der flal vere faldet i et Slag 0g begravet. 
De forbums ftore Sfove imeflem Svendsdal og Romalt (i Krifirup Sogn) ere for 
lenge fiden borthuggede. 


Faufing Sogn omgivet af Annerſognet Auning, Veilby, Oſter⸗ og 
Sefter-Alling, Herning vg Virring Sogne famt Grund-Fjord (en Side- 
arm af Randers- Fjord). Kirken, noget veftlig midt i Gognet, 2 Me. 
0. f. o. for Randers, Arealet, 4787 Cor. Land, hvoraf 35 Tor. Land 
Fredſtov, er baffet, med endeel Eng- og RKjerftrefninger fangs med 
Sognets nordlige, sftlige og fydlige Sider; Jordsmonnet for Sterfte- 
delen af fandmulbdet og fandet Beſtaffenhed. Alling: eller Eftrups 
Ha, der falber i Grund-Fjord, ranner Sognets oftlige og endeel af 
ben ſydlige Grendfe. andeveien fra Randers til Grenaa pasferer 
Sognet. Htk. 296 Tr. A. og E., 145/, To. Skſt. og 317;, To. Mſt. 

J Gognet: Byerne eauting ved Beien fra Randers til Grenaa 
og Udbyhgt, fom ber deler fig, med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Grunr, DOrammelftrup, Liltved med Skole; Hovedgaarden 
Gammel-Eftrup med Afbhggergaarden Chriftensminde, Eftruy 
Vandmolle og Kro, tilfammen c. 1716 Tor. Land, Hvoraf_ til 
Chriſtensminde 130 Tor. Land, af 889;, To. Hit. (740 Tor. Het. 
Feftegods). Salt i Sognet 42 G. og 63 H., hvoraf 2 G. og 14 H. 
udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 650. Wed Undtagelfe af lint Fiffert i Alling-Wa 
udgior Jordbrug Indbyggernes Hovederhverd. 

Sognet horer under Rougss, Sonderhald og Oſter⸗-Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Amtſtuediſtriet og Mrfted 
Yegediftrict; Sbdie BVgtds. Amtets S3de Legd. Med Anneret Wuning - 





*) éfenbak ex beſtrevet 1 A. Hanfené „Danſte Ridderborge,“ Rivbenh. 1832, ©. 127—46. 





502 . Faufing Cogn. 


eet Commune. Rirfen tilbgrer Stambufet Eftrup.. Et Legat, ftiftet 
1796 af Gebeimeconferentsraadinde, Grevinde Gharlotte Loviſe Scheel, 
foot Plesfen, for Eſtrup Godfes Fattige, og fiffret ved en Nongl. 
Obligation, ſtor 2000 Rd., fom er deponeret ved Manders Amtſtue. 
Preeftefaldets RNeguleringsfum er 1144 Rd. Preeftegaardens Areal er 
c. 100 Zor. Lanb, af c. 10'/, Lo. Ht. 


Faufing (i D. Atl. Faring) Kirke ex ſmuk og vel vedligeholdt, med Spiir. 3 
Choret ligger en ftor Rampefteen, fom vifer, at Gregers Ulfstand med Huftru er 
der begravet. Altertavlen er af Snitvark og foreftiler Nabveren. Gammel Dobe⸗ 
font ay Bronce af en eiendommelig Form. 

Hovedgaarden Eſtrup, i Movfetning til Eſtrup i Ribe Amt { de fenere Sider 
falvet Gammel-«Cftrup*), et af be Fiennefte Mindesmeerfer fra den gothiſtke 
Renalsfanceftiils Periode, fom vort Foedreland har at opvife, har en Hiftorie af 
over 500 Aar og den Meerkelighed, at den i dette lange Tidsrum aldrig er bleven 
folgt, men fun bar veret i to Familierds Cie, nemlig Broflernes og Sfeelernes, 
til hvillen ſidſte Familie ben er fommen ved Giftermaal fra den forfte. Den ligger 
ped den veftlige Bred af Alling⸗Aa eller, fom ben ogfaa derefter beneones, Cftrup-Aa. 
Gaardens oprindelige Ravn er ESfendorp, Hviltet i Tivernes Lob er blevet 
forandret til Cfirup. Den nuverende Hovedbygning er opfert 1630 af Sergen 
Skeel, den forfte Cier af denne Familie, bans Frue Ipite Brok; den beftaaer 
‘ af en Hovedflet med et Porttaarn og to ottefantede, foroven flade Taarne udvendig, 
famt to Gideflote og et fenere tilbpgget fierde Huus, fom lukker Gaarden; inde i 
Gaarden findes der desuden to Taarne med Ruppler og Gyiir. Taarnene have 4 
Etager, Bygningen felv 3 foruden Horloede Rieldere. Mod Belt, i Fortiden ben 
enefte tilgengelige Side, er Gaarden forfynet med dobbelte Grave; Adermuren, fom 
vender mod Hellighjerget, der i et Lille Ranonfludés Afftand rager helt op over 
Gaarden, er 3 Ulen tyf, og be tre ubdvendige Taarne fulde af Skpdehuller til 
Sanoner, faa at den bar veret vel indrettet til at udpolde-en Beletring. Endog 
Laden, der er af folid Grundmuur og meget anfeelig, bar veret forfpnet med 
Skydehuller. Cftrup nevues forſte Gang 1840, da Grev Geerté Gonner i Freds- 
flutningen med Baldemar Atterdag tilbagegave Anders Senfen_benne hans fafte 
Dorg, Hvorfra dered Fader havde fordrevet ham. Anders Senfen maa vere ded 
nogle Aar efter; hans Efterfommere eie, fom ovenfor anfert, endnu den Dag ida 
Gaarden. Hans Enfe Johanne Brot, efter poem Famtilien antog Navn, tog Dee 
t Spdernes Opfiand mod Valdemar Atterdag, hoorfor denne Konge paa fit Fog til 
Splland 1359 indtog og edelagde ESfendrop tifligemed flere andre Borge; men det 
reifte fig bog ſnart igien. Sonnen, Sens Anderfen, Ridder, Hovedsmand paa Byge 

olm, fenere Droft, var derimod en af Kongens taa Tilbeengere i Iplland; ban 
evede endni 1405, dba ban fil Gone af Sens Rielfen til Aunsbferg for fin Gen 
Sens Senfen af Clausholms Mord (fee Clausholm). Af bans Gouner arvede 
Eſte Jenfen Brot Cfirup; han var en lanfeet og meegtig Ridder, men fal fom 
Hoevedsmand paa Aalborghuns Have viift fig baard og grum mob Bonderne i 
Lebnet; 1441 anforte ban den fongelige Der mod de oprorffe Vendelboer, Morfinger 
og Thyboer, men faldt i Slaget, og be over hans Haardhed og Tyranni opbragte 
Bender huggede Liget i mange Styfler. Hans enefte Gon og Arving Lave Bro, 
der ogfaa etede Semmetojte og Godſer i Fyen og Staane, fif 1469 ay Rong Chri- 
ftiern J. Birkebrev paa alt fit Gods i Faufing og Auning Gogne; faaledes opftod 
Eſtrup Birt, der 1700 udvidedes til det fenere erhvervede Gods, fom laae inden 
2 Miles Afftand fra Hovedgaarden, og har beftaaet lige til forrige Decennium. 
Lave Brof var en af SGlagtens voldfomfte Herrer; med fine Raboer, navnlig 
Rofenfrandferne paa Bisrnholm og Hevringholm, havde han idelige Procesfer og 
Stridigheder, og 1468 drobte ban endog med egen Haand en rig og anfeet Borger 
i Randers Niels Paafte, hoilfet Mord, fom fedvanligt paa den Tid, blev affonet 
med Penge**). Efter Lave Broks Hen c. 1506 befad hans Enke Fru Rirften Heg 


*) En Beffrivelfe af denne Herregaard findeés, fornden i Prof. Geders „Danſte Herregaarbe”. 
oufaa ¢ ,,polfefalender for Danmart 1852" GS. 79—8Y af famine Forfatter. 

**) Niels Paafles Mord er blevet erindret i en Bife, der, foruden paa ovennconte Steber hod 
Beder, ogfaa er trolt i Mothedhs Hifi. - biogr. Gams, S. 119—20. | Det af Beer omtalte 
Orieidebrev af 1468 haves endnu, og vifer, at Jens Striver af RKriftrup fom Beruldmegtiget 
af Lave Brot giorve Kneafaid, Ben og fuld Manbeherer for Niels Paafles Dod, og derefter 
mobvtog Tilgivelfe af ben Dreebres Brovre Peder og Anderé Paaffe. . 


to 


- " i * 
ia! + 45 
a we wi 7 


Bee 


⸗ A BG Md be Sofi AS * 7 Se ee ; « F rf a aa — 


ee, aod ee | 


= — 


i, 





oy ae. 













THE wEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 





ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATION 8 
R L 


Faufing Sogn. 503 


Cfrup indtil 1520, da dered Born Riels Brot og Joe Brot, fom blew gift med 
Truid Ulfstand til Torup, tiltraadte dered arene 09 deelte Efirup og Vemme⸗ 
tofte ſaaledes imeflem fig, at den Forſte fif %, den Sidſte “, { Bpgningerne; . 
Bondergodſet, Marker, Cnge, Stove 0. f. v. beholdt be i Falesfab. Herved opftor 
paa Eſtrup det i Fortinen iffe ualmindelige Gameie, Hoorved to Familter fom til 
at boe paa Gaarden; og da disſe fenere igfen forgrenede fig ved Giftermaal i 
andre Familier CGyldenftjerne, Bille og ven befjendte fyenſte Avelsfleegt Brypfe), 
opfomt der faaleded efterhaanden en Mengde Sameiere, hoad ber igjen gav Anleds 
ning til idelige Stribignever om, Hvilfe Rettigheder ver tilkom Enhver. Ovens 
neonte Niels Brot faldt i Slaget ved Aalborg mod Sfipper Clement og hans 
Bonderflarer 1534; hans Gen Lave Brot i det beremte Slag ved Svarteraa 1565. 
dennes Gon Eſte Brof famleve igien Gaarden og Godfet, efterat det havde veret 
veelt t henved 100 Aar, ved at affiebe Familien Bryfle vend Deel. Eſte Brot 
var Rigéraad og Lehnsmand paa Dronningborg famt en af fin Tide rigefte Mand, 
ver utrettelig ved Kjob, Salg og Ragetticte famlede Goviet til Eftrup faavelfom 
til fine svrige Ciendomme, hvoraf ban befad mange, iffe blot i Iylland, men 
ogfaa i Landets andre Jrovinder paa Eſtrup begyndte han at ombygge de gamle, 
ba albeles forfafone Huſe. Hand enefte Gon Lave Brok dode 1610 under flt Ophold 
i Paris; og Cite Brot blew faaledes den fidfte Mand af den gamle beremte Slegt; 
fan bobe d. 15de Dechr. 1625*). Af hand 3 Dettre arvede Iytte Brot Eſtrup; 
bun var gift med Sorgen Steel tif Softrup (nu Benzon), Stiervad, Drbel, Hegnei 
og Ulfirnup, Ridder, Rigéraad og Mar# (+ 189de Jull 1631); af fine mange Gaarbe 
fal ban fave vundet de to ferftneonte i Spil fra Claus Seefeldt under Rrigen ¢ 
Halland 1612, hvorved det Ordfprog er opfommet: „de folges ad fom Softrup og 
Skiervad.” Rigsmarſten Jorgen Sfeel opferte, fort ovenfor bemerfet, den 
nuverende ſmukke Hovedbygning paa Efirup; over Sndgangen tif bet ene Taarn 
faaer ogfaa J. S. J. B. (hané og bané Frues Ravne) med Aarstallet 1630, 
Sennen, Chrifien Steel, forenede med de 6 efter fin Fader arvede Herregaarde 
Ravnholt i Byen og Tollofe i Sjelland famt ved fit Giftermaal med Birglite 
Rofentrands Andeel i Krenterup, Rofenlund og RNerregaard paa Lolland, faa at 
ban meb Rette bar fit Tilnavn ,ben Rige”; ban var Geheimeraad, Stiftamtmand 
0g Ridber af Danebrog, men dog meeft Seffendt fom Chemiter og Aldymift, ver 
havde Ord for at tunne giore Guly**) — en Lidenflab, fom paa den Lid var 
meget i Mobe i den fornemme BVerden, efterfom Kongen, Frederif IL, felo foregté 
med Grentplet (+ 2bve Marts 1688). Af hans to Born arvede Datteren 
Ravnholt og Tellefe, hvorimod alt vet Ovrige tilfalot Sennen, Kammerjunter 
Sorgen Steel. Stjendt Jorgen Steel perte til Landets meegtighte og beremtefte 
Slegt, og fliendt ban, fom Birderod bemarker, »holdotes for ben rigefte Adels⸗ 
mand paa denne Zid i Danmark“, negtede dog Shriftian V. bam, fort hans 
Nafheengighedsfolelfe itte wilde tillade ham at tage fine Godſer til Lehn af Kronen 
ved at jaae dem oprettede til et Grevſtab, Tilladelſe til at egte den faderfofe Com⸗ 
tedfe Ahlefeldt, og anferte fom Grund til Afflaget, ,at Lige og Lige i Stand bedft 
foiede fig tiffammen.” Sergen Skeel bode pana Cftrup db. The Marts 1695 (Birdhes 
todos Dagh. S. 301; den urigtige Angivelfe af 1697 paa Tabellen hos Hofman 
findes endnu fos Beder); og Hans Enke Benedicte Margrete Brockvorff fra Both. 
kamp fod oprette et udmeerfet ſmukt Cpitaphium over bam i Auning Kirke Chee 
denne). Hun cegtede fenere General Grev Chriſtian Ditley Reventlon, Hoem hun 
tilbragte fine follandfte Godſer Krenkerup, Roſenlund og Rorregaard, og oprettede 
28de Mat 1697 Eſtrup til et Stamhuus for Sonnen Chriften Steel, fiben Rammer 
herve og Oberft, fom i Movfetning tif Familiens tivligere Princtper, af fine andre 
Dovengaarde, Goftrup, Skjervad, Mrbefgaard og Slferu 1725 oprettede et Grev⸗ 
flab, per efter bam fif Navnet Scheel (+ 1731). Hans Sen Overftaldmefter, 
Geheimeraad og Clefantrinder Grev Jorgen Scheel forſtionnede Famillefadet Eftrup 
Meget ved at opfore ſmukke qgrundmurede Broer over Gravene, anfeelige Havemure, 
en flor Deel af Ladebygningerne, Ridehuus og Ridedbane, fom han obverpovedet var 
en ftor Heſtekjender og HefteelFer og felo havde et betydeligt Stutteri; derimod var 





*) Ifr. Bedel Gimonfens „Bidrag til Lehnsmanden paa Dronningborg, Rigéraad Ele Brods 
) ronersbeffr. ", med hand egenbandige Dagbeger for 1604, 1613 oy 1613, 2 Hefter, Odentfe 


—3, 
+) ns havbe fit Laboratorium i den ene Taarnfielver, hoilket endnu er Gevaret { fin gamle 
Sfitfelfe. ° 


504 Saufing og Auning Cogne. 


ban ingen god Okonom, men bortfolgte efterhaanden fine Hovedgaarde MRlergaard, 
Himmefirup og Biflum, der iffe horte til Grevflabet. Han dode 1786, 0g vver⸗ 
levede fin enefte Gon Grev Chriften Scheel, dex dode fom Gefandt i Rusland 
1771, tun 28 Har gammel; ban var fom en overorbdentlig fmuf Mand meget yadet 
af Reiferinde Catharine II., grorior ber fortelles, at Orlow fal have forgivet ham. 
Gidfineonte Scheels Gen Kammerherre Oberfilieutenant Greo Sorgen Scheel, 
ber tiltraadte Grevſtabet Scheel og Stambufet Eſtrup efter fin Bedftefaper, dar 
umaadelig odſel, og bortfolgte efterhaanden med °8 uben Regjeringens Tilladelfe 
alle Familiend Ciendomme, faavel de til Grevflabet herende fom —— at 
Ulfirup, blot med Undtagelfe af Stamhuſet, der faaledes alene ex blevet tilbage af 
Steelernes forben faa ftore Befiddelfer for bands Cfterfommere. Han debe 1824; 
bans celofte Gen*) Grev Chriſten Scheel, der efter ham tiltraadte Stambufet 
Eſtrup, dode 1844, og denned Gan er bets nuvarende Beſidder. 

Stambufet Eftrup har efter Statéhaandbogen for 1468 Htl. af alle Slags 
1046 Tor., Hvoraf under Hovedgaarden 151 Tor., Bondergods 740 Tor., mate. 
Kirke⸗ og Kongetiende CRaufing , Auning, Birring, Esſenbek, Oſter⸗ og Befters 
Alling Kirfer) 155 Tdr.; i Banfactier 6700 Rd., Banthefteliesobligationer 6467 Nd., 
Gideicommiscapitaler 224,988 Ro. 

Auning Sogn, Annex til Faufing Sogn, omgivet af dette, Veilby, 
@Gjefing, Marie Malene og Miter=Alling Gogne. Kirken, midt i 
Gognet, 23/, M. o. f. o. for Randers. AUrealet, 3383 Tor. Land, 
bvoraf 232 Cor. Land Fredffov (Eftrup SFove), er temmelig jevnt; 
Jordsmonnet af fandet og ffarpfandet Beffaffenbed. 3 Cognets fodligite 
Deel findes et ubetydeligt Aalob. Landeveien fra Randers til Grenaa 
pasferer Gognet. Htf. 1051/, Tb. A. og G. 

J Gognet: Bherne Auning med Rirfe, Hofpital og Skole, ved 
Lanbeveien fra Ranvers til Grenaa, of Taarup. Salt i Gognet 
20 G. og 58 H., hvoraf 3 G. og 32 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 429. Jordbrug og noget Skovarbeide udgigr Ind⸗ 
bhggernes Hovederhoerd. J Gognet findes et cee fom berer til 
Stambufet Cftrup og probducerer aarlig 250,000 Stk. Dtuurfteen. 

Goguet borer til de famme AXdminiftrativ-Indbelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Sbdie Bgfos. Amtets 52de Legd. Rirfen tilhgrer Stam⸗ 
bufet Gftrup. J Auning er ved Rirken et Hofpital, ftiftet 1631 af 
Rigsraad og Marſt Jorgen Skeel til Softrup, Efteup m. m. for 
8 Fattige, fom underholdes af Stamhuusbefioderen, der ogfaa ffal ved⸗ 
ligeholde Bygningen. 

Auning Kirke ex ſmuk og vel vedligeboldt, hoeelvet, af Rampefteen, med 
Taarn af Muurfteens i Mft eu $alorund Udbypgning. Smuk Altertavle, fores 
ſtillende Rordfeftelfen, Begravelfen og Opftandelfen. J denne Rirfe ex det greves 
lige ſcheelſke Begravelfescapel, tilbpgget den nordre Side af Skibet, fra 
poittet Indgangen tif det er igfennem en ftor jerngittret Dor. J Capellet finded 
igefor Indgangen et fofthart Marmor- Epitaphium over Sorgen Sleel til Eſtrup 
+ 1695), opreift af bans Enke, Benedicte Margrete Broddorff; han ligger i 
eef Figur med fine Abner paa holre Side, medens Vaabnerne paa den anden Side 
ere udffrabede, fom det hedder, fordi Gruen, der er beffendt for fin Gferrighed, 
negtede at erlegge Billedpuggeren den fulde Petaling, hvorfor ban hevnede fig paa 
denne Maade. Frembdeles ftaae 14 Rifter, deels { Gravhvelvingen, deels ovenover, 
med felgende Lig: 1) Ovennevnte Sorgen Sleel, den nuverende Greves Redftes 
faders Bedftefaders Bedftefader, om Hois Begravelfe Folgende findes noterct i Kirke⸗ 
bogen: „Aar 1695 St. Jorgens Dag, se. d. 28de April neeft tilforn blev nobilissi- 
mus loci Patronas, Deiedle Velbaarne nu Gal. Sorgen Scheel meget progtig i 
Auning Kirke nedfat, og over hannem af vores Peladle pelerdeerdige iffop Braém 


*) Oreo Jorgen Scheel efterfod fig 4 Sonner; tivligere bed det, at ifeige en gammes Gpaadom 
) ſtulde ber albrig vare mere end’ een Son i Glayien. , fo'g 8 paabe 


Auning og Vivild Sogne. 506 


en ppperlig berommelig Predifen gatren i en anfeelig hoiadelig, geiftlig og verdslig 
Perioneré Horfamling.” 2) Land Con Grev Chriften Sdheel, Rammerherre og Oberft, 
. $7oe Septhr. 1605 efter Faderens Dor, + Wide Febr. 1731; ban udmartede fig i den 
nordiſte Krig, og flere af bam erobrede Faner Henge endne i Capellet, deg neeften 
penfmulorede. 2) Sidftnavnted Huſtru Augufta Grevinde af Scheel, foot Baronedfe 
at Winterfeld, f. Zde Guli 1607, + Ste Marts 1740. 4) Dered Con Grev Sorgen 
Scheel, Rivder af Clejanten, Geheimeraad, Kammerherre og Overftalomefter, f. Ste 
San. 1718, + 6te Marts 1786. 5) Hans forfie Huftru Lucta, Grevinde af Scheel, 
fedt v. Thienen, f. Sve Dechr. 1717, + 1480e Suli 1743. 6) Grev Jorgen Scheels 
ander Hufiru Charlotte Louije, fedt v. Plesſen, f. Woe Rovbr. 1720, + 17de 
Septbr. 1801. 7) Grev Chriften Sdeel, Kammerherre, Gefandt ved bet rusfifte 
pe , Ridder af Dannebreg, Sen af Grev Sorgen Scheel cg Lucia v. Thienen, 
Asde Suni 1743, + Idde RNovbr. 1771 i St. Petersborg. 8) Hans Huftru 
Cleonore Grevinde af Scheel, fodt ». Raben, f. Wde Marts 1743, 4 Vlde Juri 
— 1808 paa Uffirup, hvor bun opholdt fig ſiden fin HSiemfome@ til Danmart. 0) Deres 

Sen Frederik, f. i Novbr. 1768 i St. Peteréborg, + i Decbr. f. A. 10) Deres 
Datter Fru PBerthe Bordfenius, f. 6te Septbr. 1767, + lade Septbr. 1787. 
11) Comtesſe Chriftiane Scheel, f. Woe Mai 1772, + 6te Aug. 1794, ligeledes deres 
Datter. 12) Comtesfe Suliane Marie Scheel, deres Datter, f. 1770, + Toe Marts 
1835 paa Ulfirup. 18) Kammerherre, Oberfilieutenant Greo Sorgen Scheel, dered 
Gen, f. 1768, + Ode Jan. 1525 i yen. 14) Hans Huftru Mette Shriftiane Grev- 
inde af Scheel, foot Bille, f. lode Septbr. 1771, + Gte Mai 1844. De 11 forfte 
Rifter ere af Marmor; ve 3 fidfie Sar ben finft aſdode Grevinde ladet gisre af 
Sandfteen med Marmorplader til Snoferifterne. en Gravhvelving, fom et under 
Sirtens Skib, ligge i forte Tretifier den ſidſt afdode Greve Chriften Scheel, Gon 
af det fidftnennte MEgiepar, f. 4de April 1792, 4 16de Juli 1844, og hans Huftru 
Chriftiane Grevinde af Scheel, foot Pind, f. Woe April 1796, + Woe Jan. 1855. 


Bivild Sogn, der er adffift fra Annezfognet Veilby ved enbeel af 
Gjefing Sogn, omgivet af bette Cogn og Norager Gogn famt Katte- 
attet. Til Gognet here 4 fra Stgrftedelen af Gognet adffilte og t 
Rabofognene enclaverede Diftricter, hvoraf det ene er beliggende c. 
a M. n. v. for det egentlige Sogn og omgives af Orſted Gogn i 
Rougss Herred og Rattegattet, det andet Beliggende c. 13 M. f. v. 
- for Sognet, omgivet af Marie Malene, Auning eg Gijefing Sogne, 
bet tredie c. 4/, M. fraliggende imellem Gjefing og Nsorager Sogne, 
og bet fferde (Battrupholt), nu adminiftrativt adſtilt fra Gognet og 
henlagt til Nimtofte Sogn, neeften 3’, M. fraliggende og omgivet af 
Gjefing Gogn og Norre Herred. Kirken, ſydlig i Gognet, 3'/, De. 
9. for Randers. Arealet, 5637 Tor. Land, Hvoraf c. 100 Trr. Land 
Stoo (Kokkenbohlt Stow), er baffet; Jordsmonnet deels af leer⸗ 
muldet, beelé af fandmuldet og fandet Beffaffenber. Sognets ſydlige 
Brae me begrendfes af Aalsb. Hik. 366*/, Td. A. og E. og 

‘8 d. 

J Eognet: Byerne Vivild fmed Kirke, Preæſtegaard og Skole, 
Lyftrup med Skole, Nielſtrup med Bind» og Vandmolle, Bats 
trupholt, Brunmofe; Hovedgaarden Ny-Hevring holm, 39°/, 
Xd. Htt., med 470 Tor. Land Ager, 281 Tor. Land Eng, 90 Bor. 
Land Sfov, 100 Tor. Land Mofe og Kjcr, 80 Tor. Land Hebe; Avls- 
gaarden Sultaneholm, en Barcelgaard af Hevringholm, c. 27 Xr. 
Htl.; Sfovfjersgaarde, Hevring Vind— og Baubmgrte (enclas 
veret i Rougss Herred). Salt i Cognet 65 G. og 56 H., hvoraf 
31 G. og 26 GH. udenfor Byerne. 

Yndvaanere: 806. Sordbrug er Hovederhvervet. _ 

Sognet herer under Rougso, Sonderhald og Miter + Lisbjerg 
Herreders Surisriction (Randers), Randers Amitftuediftrict og Orſted 


506 " Rivitd Sogn. 


Legediftrict; 4be Vatds. Amtets G5re Legd. Mer Annerfognet Seilbh 
ecn Commune. Kirken tilhgrer den Horningſte Stiftelfe. Preſtekaldets 
Reguleringsfum, 1280 Rd.,. er nu forhgiet ved en faft Liendeaccord 
med 32 Lor. Rug, 16 Cor. Byg og 23 Ivor. Havre. Preftegaardens 
Areal er GO Tor. Land Ager, 29 Lor. Land Eng, af 7/, To. Hit. 


Bivild Kirke har Hvelvinger og Taarn med fiirfantet tilfpirfet Spiir. J den 
nordre Muur findes Mindesmerfer over Brodrene Sorgen Rojenfrands (4 1551) 
Grif (+ 1561) 0g Peber Rofenfrandé iil Hevringholm (+ 1570), famt over Oberft 
Chriſten Friis, * tif Hevringholm, Tuſtrup, Eéfenbel og Ronningeſogaard 
(ft 1727)5 ban ligger begravet paa Kirkegaarden (fee nedenfor). 

Hovedgaarden Peoringdotm (i celore Tid ffrevet .Hyffringholm~) ex Rofens 
frandfernes gamle Stamfave; i K. Hanfens ,DOanfe Ridderborge”, Hoor denne 
Borg findes udfertigt beffrevet (S. 65—108), fores dens Hiflorie endog tilbage 
til for Rnud d. Stores Tid, men hvad der berettes om dens celdfte Ciere, er aldeles 
ufittert. J fin flofte Skikkelſe, hvori den beftod til tnd i dette Aarhundrede, ſtal 
ben vere bygget 1650 af den rige Frants Lykke og Frue Clifabeth Brok, hvis Ravne 
og Baaben med det neonte Aarstal fandtesd over Porten. J Slutningen af det 
Jade og Begyndelſen af det 15de Aarhundrede (ved AWarene 1897 vg 1407) var 
efter D. Atl. Niels Iverſen Rofenfrands Cier af Hevrin pet 5 berefter neoner 
Hanfen paa ovenanferte Sted Niels’ Senfen Rofentrandsé tit Tange, fom han fors 
mober at fave deret af en Gidelinie af Familien; bans Gon Siyage Nielſen 
Roſenkrands i ſidſte Halvdeel af det 15de Aarhundrede; dennes Gon Eiler; hans 
Gon Chriftoffer, hyvis 3 Sonner Jorgen, Erik og Peder, fom ovenfor anfort, ligge 
begravne i Vivild Kirke. Peder Roſenkrands 1570) og efter bam ben fierde 
Brover Stygge Rofenfrandé (+ 1571) vare be fidfte Etere a} Hevringholm af denne 
Familie; Sivfinevntes Datter Kirften Rofentrands bleo gift med Riels Steam til 
Urup, en Son af den beromte Admiral Peder Stram, , Danmarks Vovehals“, 
poem bun nubrge Gaarden, og fom dede 1601. Deres Datter Elſebe Skram, 

ift med Eſte Bilde til Goanbolm, folate fom Ente 1608 Hevringholm tif ven 
efiendte Rigsraad Cfle Brot tif Efirup*). Da ſdenne ved fin Ded 1625 ifte 
efterfod fig Sonner, bleve hans mange Herregaarde fordeelte mellem Hans 3 Dottre 
og Peoringhotin tilfaldt den yngfte, Elifabeth Brot, gift med den rige Grants Lyle 
tif Overgaard, fom antages ‘at have opfort Gaardens Bygninger og dode 1655. 
Pans Gon og Arvingen til band flore Govfer, Kat Lytle, den ſmukkeſte og rigefte 
Adelémand t Danmar! paa fin Tid, blev, fom befjiendt, for en faad Yttring om 
Dronningen 1661 af Helefteret domt fra Wre, Liv og Gonos, men undgif Devsdommens 
Fuldbyrdelſe ved at flygte, faa at man maatte notes med den usle Hevn at hals⸗ 
puaee et Treebillede, fom ſtulde foreftille ham; band ftore Ciendomme tilfaldt Kronen. 

et Hevringholm underliggende Bondergods bleo ved denne Leilighed udſtykket i 
mere end 200 Lodder, dog med Reluitionsret for dem, der bleve Ciere af Ooved⸗ 
aarben, pvilfen fort efter, uden at man veed hvorledes, fom til Oluf Daa, og 
enere, ba ban forarmeded, blew udlagt til bang 3 Gonner for dered Modreneary 
1667. Didsfe fandt imidlertid Gaarden, der var altfor vidtleftig til, at ben kunde 
drives uden mange Bender, fom ve iffe havde Raad til at kiobe, faa lidet ind- 
bringende, at be allerede bet neſte Aar folgte den til Oberft Hans Friis til Clause 
holm, pviltet havde en Proces til Folge mellem Fader og Sonner, der ved Hoie⸗ 
fterets Dom falot ud til visfes Fordcel. Hans Frlis, der allerede for Kjobet af 
@aarden eiede en Deel af vet famme tidligere underliggende Bondergods, benpttede 
fig af ben ovennavnte Reluitiondret til at indlefe hele Godfet, faa at Hevringbolm 
atter bleo en complet Hovedgaard. ort for fin Dod oprettede han, ba Hans. enefte 
Barn Chriftiane Barbara Friis efter et fort Egteſtab med Generallieutenant Johan 
Rangau til Bramminge var dod 18 Aar tidligere, under ite Marts 1697 Hevring- 
holm til et Stambuus for fin Brovderfon Oberft Chriften Friis, fom efter fin Brover 
Gregers Friis’s Dod 177) arvede Tuftrup, og for at fuldfomme fin afdode Fare 


*) Ele Brof har felo noteret i fin Daghog for 1606: ,,D. ive Quli fieffte ieg Hoffringholm 
med tid Gorg for 50,000 Daller. Den allermedtighe Gud giffue bode mine Born o& mig det 
til Glede vd Qyde.‘* (Beret Simonſens „Bidr. til Efe Brod’ Levnetſsbeſtr.“ ES. 5B.) Bee 
retningen i D. Al., at Hevringholm al have tilhert Geert Mangau trl Oreitenburg, fom 

ede 1627, og bons Son Greo Chriftian Rangau, er urtgtlg. 


Bivild og BVeilby Sogne. 507 


brobess Gillie 1726 opretiede et nyt Stamhuns af hans famtlige Efterladenſtaber 
Hevringholm, Tuftrup og Esfenbaf. Oberft Chrifien Rriis dode ugift fom den fidfte 
Mand af den gamle beremte Slegt d. 2den Juli 1727 i en Alder af 74 War paa 
Ronningefegaard i Fyen, fom han ogfaa eiede, og blew efter fit Mnfle jordet paa 
Bivild Rirlegaard, paa et Sted, fom han fortrinlig havde ynvet. Stambufet Hev- 
ringholm tilfalot derpaa hans Farbroder General Chriſtian Friis's DOatterfon 
Generallieutenant Cpriftian Ranpau-Friis, en Gen af ovennevnte General Johan 
RanGPau i fans andet Egteſtab med Sophie Amalie Friis, der var en Coufne til 
pine forfte Qone. Efter Chriftian Ranpau- Friis’s barnlefe Dod 1731 optom der 
jroces om Stambafet melem Familierne Belov og Be { Sfaane, og Heiefteret 
afgiorde Gagen til Fordeel for fivftnevnte Familie, hvorefter det tilherte Oberfl. 
Sofum Bed, fom fra den Tid taldte fig Bede Friis (+ 1741), hané Broder Major 
Corfits Ludvig Bed- Friis Ct 1762) og denned Gen Grev Soalim Bed-Friis, der 
imidlertid $782 fif Tilladelſe af den danPe Regiering til at afpende Stamgodferne. 
Hevringholm folgtes derpaa (783 ved Auction til Laurs Serenfen, Cier af Hevring 
Molle, ver igien 1796 folgte det tif Rammerherre og Amimand i Randers P. S. 
Fonſs til Lovenholm, fom ubdparcellerede Gaarden, afhandede Bondergodſet og 
nedrev den gamle Dggning, famt opferte Ny⸗Hevringholm paa et andet, for Gaardens 
DOrift beqvemmere Sted { Rearheden af Havet, i Segyndelfen af vette Aarhundrede. 
Bygningerne ere af folidt Egebindingsvert. Mammerherre Fonſo dode 1824, of 
Pirectionen for Aalborg Hofpital, fom havde Gaarden i Pant, folgte den 1828 ti 
Mogens Shriftian Kjeldfen, hvis Gon og Svigerfon ere bend nuverende Eiere. 
Pladſen, hoor den gamle Borg bar ftaaet, ex omgivet med dybe Grave. 

Avi{sgaarben Julianeholm, en Parcel af det gamle Hevringholm, er ogfaa 
bygget af Rammerberre Fonſs, fom 1817 folgte den fl Jens Lasſen Faurſchou; 
fra 1827 til 1838 tilborte ben Overfrigécommisfair Gergen Mord Seder, derpaa 
Peter Chriftoffer de Reergaard, fom folgte den Hl dens nuverende Cier. 

3 Rielfiruy By par veret en Adelégaard, fom tilhorte Chriftoffer Lunov til 
Rudtgaard c. 1580—1607, og berpaa Cfle Bilde til CHinge, ber 1608 folgte den 
tH Eſte Brot til Eſtrup for 14,000 Nv. Efter hans Ded tilfalot Rielſtrupgaard 
tilligemed Hevringholm hans Svigerſon Frants Lykke og tom fra ham til Sennen 
Kai Lykle; ved ban’ Fald ex den maaſtee bleven udlagt til Creditorerne og Hoved⸗ 

aarben ved Godſets Adfplittelfe bleven ode. . & Hanfens ,Danfle Ridder 
porge: 8 116—18, Vedel Simonſens „Bidr. til Eſte Brocks Levnetsbeſtr.“ S. 
g. 
Den forſpundne By Vodkjcer { dette Sogn var endnu til 1608. 


Reilby Sogn, Annex til Vivild Sogn, hvorfra det er adffilt ved 
Gjefing Sogn, omgivet — dette Sogn, Auning og Faufing Cogne, en 
Arm al Ranvers- Fjord (Grund- Fjord) og Rougsp Herred. Rirfen, 
nordveftlig i Sognet, 2'/g M. g. for Randers. Arealet, 2658 Tdr. 
Land, er baffet; Jordsmonnet af fanbdet og fandmuldet Beftaffenbed. 
Alling-Aa, der falder i Grund- Fjord, banner Gognets fyoveftlige 
Grendfe, og Heibel-Aa ben nordvefilige Grendfe. Landeveien fra 
Randers til Udbyhsi pasferer Sognet. Htk. 1777/, Tb. A. og E. 

J Sognet: Bverne Veilby med Kirke, Sole udenfor Byen og 
Gro, Alleftrup og Teiftrup; Udbygaarde; Avl{sgaardene Fulies 
fund med Teglver?, 16°/, To. Htk., 249 Tor. Land, og Alleftrup- 
gaard med Zeglverl, 14 Tdr. Hik. og 240 Tor. Land. Balt i Sognet 
28 G. og 38 H., booraf 3 G. og 8 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 456. Jordbrug udgjor ligeſom i Hovedjognet Ind⸗ 
byggernes Hovederhverv. 

Sognet horer til be ſamme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; Ade Vgkos. Amtets 66de Legd. Kirken tilbyrer den Horningſte 
Stiftelſe. 


Veilby Kirke ex bygget af velhugne Rampefteen, med Hvclvinger og Taarn med 
flirfantet tilſpivſet Spiir. Paa ſondre Gide far ben en martkvardig tilmuret 


- 


508 Bjefing Sogn. 


Portal i Rundbueſtiil med fnoede Soiler og Billeder af Adam og Eva m. uz, 
ganfte i Lighed med dem i Orſted Kirke i Rougse Herred (fee denne). 
‘ Sulielund fed forgen Rjergaarden; den kaldes i O. Atl. en ftor Bonbegaard. 


Giefing Sogn omgivet af Annezfognet Norager, Vivild, Veilby, 
Auning, Marie Malene og Roed Sogne famt Norre og Rougss Herreder. 
Kirken, nordveftlig i Gognet, 31), M. 9. for Randers. Arealet, 
T417 Vor. Land, hvoraf c. 1500 Tor. Land Sfoo (Stenalt og 
Lgvenholm Slove*), er balfet, betydelige Kjer- og Mofeftrek- 
ninger; Jordsmonnet af fandmulbdet, fanbdet og ffarpfanbdet Veffaffenheb. 
Baa Sognets nordlige Grendfe [ober Hevring⸗Aa og i ben fydoft- 
lige Deel findes et mindre Malgh og ved Lpvenbolm Skov i Gognets 
Midte en mindre Indſo, Lang-So, og Gjefing Mofe. Landes 
veien fra Randers til Grenaa pasferer Gognet. Hitt. 2161’, Xb. 
A. og &. og 17°/, To. Skſt. 

J Sognet: Bherne.MNygrre-Gjefing med Kirke, Preftegaard og 
Sole, Sonder-Gjeſing og Krusborg Hufe; Hovedgaarbdene 
Lovenholhm, 577/, Lb. Htk. A. og E., 175/, To. Skſt. og 5 Thr. 
Mſt. (c. 15 Tor. Htf. Feſtegods, Gjefing og Norager Rirfer), med 
c. 2000 Zor. Land Ager og Eng, c. 1000 Tor. Land Slow (et Tegl- 
vert i Norager Sogn og et Dampbrenderi, det enefte paa Landet 
i dette Amt), Sorvad, 41 Cor. Htk., med 350 Tor. Land Ager, 
70 Tor. Land Eng og Torveffjer, 830 Tor. Land Sfov; Gone Eld rup⸗ 
lund, 12%, Zo. Htk., Soholt, Heiholt. Balt i Sognet 37 G. og 
43 H., hvoraf 7 G. og 6 H. ubenfor Bverne. 

Sndvaanere: 615. Yordbrug og Sfovarbeide udgigr Indbyggernes 
Hovederhverv. 

Sognet Hyrer under Rougso, Sonderhald og Wfter « Lisbjerg 
Derrebers Surisdiction (Randers), Randers Amtftuedijtrict og Orſted 

cegediftrict; 4de Vglds. Amtets 62de Legd. Med Annerfognet Nor⸗ 
ager een Commune. Sirfen tilfgrer Gteren af Hovedgaarden Lgven- 
holm. Preeftefaldets Reguleringsfum er 592 Rd. Preeftegaardens 
Areal er 54 Tor. Land Ager, Eng, Kjer og Hede, af 4 Tor. Het. 

Gfefing Kirke ex bygget af Muurfteen med en udvendig Belleoning af tilbuggen 
Granit; den er Hvelvet, har Taarn med takkede Gavle, höori 2 fortrinlige Kotter, 
og et anfeeligt Saadenhuug af famme Heide fom Kirken. Paa Taarnveggen findes 
et Maleri, fom foreftiller Prov Seren Hanfen Olgod (+ 1694) og band tvende 
Huftruer. Den i D. Atl. omtalte aabne Begravelfe under Choret for Lovenholms 
Clere nevnes iffe i den foreliggende Beretning, faa at den formodentlig er tilfaftet. 

Hovedgaarden Lovenholm, en Tid Hovedfadet i et Grevffab af famme Navn, 
heed tidligere (indtil Grevffabets Oprettelfe 1674) Gfefingholm, og blew til- 
ligemed 5 Bol fra St. Sohannes-Rofter i Viborg 1445 tilſtis det Esſenbæek⸗Kloſter, 
der etede Dele Norre- og Sonder⸗Gieſing indtil Reformationen. J Reformations- 
—8 fom Gieſingholm til Familien Banner, der opſorte ben anſeelige toetages 

ovedbygning i to Floie og med et rundt Taarn for hver Ende af Hovedflsien, 
fom endnu ftaaer; man antager, at den er bygget i ffofte Halvdeel af det 16de 
Aarhundrede af Anders Banner, fom var Kongené Hoffinder 1562 og vede 1583. 
Uf Hans to Gonner dode Crif Banner til Giefingholm ugift 1597, og blev, lige⸗ 
fom Sans foreldre, begravet i Giefing Kirke; ben anden, Otto Banner, bencevones 
tif Gfefingholm 1599—1608, { Hoilfet fidfte Aar Han ftod i Underpandlinger med 


*) Lovenholm Sfov, i Hvis Mibte ligger Giefing Mofe, er en af de faa Skov⸗ 
firetninger i Danmart, poor ber endnu findes Kronvildt. Antalet af Dyrene 
er t 1658 angivet til c. 60. 








Gieling Sogn. 509 


Rigérand Efe Brof til Efrup om Salg af Gjefingholm, men ve bleve ikke enige 
om Betingelterne (jfr. Vedel Simonfens „Bidr. til Cle Broks Levnetsbeſtr.“ S. 
74 fig.); hvorimod ban fort efter ſolgte Gaarden til Geert Rantzau til Breiten⸗ 
burg, hvorved Gjeſingholm fom til denne beromte holſteenſte Adelsſſegt. Geert 
Rangau, en Gon af den laerve Henrif Rangau og Gonnefon af den ftore Feltverre 
Sopan Rangau, var Statholoer i Hertugoommerne og vifte fom $eltmarfdal i 
Calmarfrigen, at han havde arvet fin Families frigerfle Egenſtaber (+ isde San. 
1627); bans Gon, ben forſte Rigsgreve af Rangau Chriftian Rantzau, Gebeime- 
taad, Overflatholoer og Preefes i Statecollegiet (Premierminifter) efter Gouves 
rainitetens Sndferelfe, fligefom han overhovedet var RKongebuiets vigtigſte Stotte 
0g den meeft anfeete Mand i Riget ejter Statsforandringen (+ Bde Rovbr, 1643), 
gavde allerede 1637 fanet Gjefinghbolms Gons oprettet til et Birt (fenere Loven» 
bolms Birt, opheavet 1800); of denned Gon Grev Ditleo Rangau, ligeledes 
Geheimeraad, Statholder i Hertugdemmerne og Clefantridder, fif under ifte Mat 
1674 Grevffabet Lovenholm oprettet af fine Hovedgaarde Gjefingbolm, Dems 
ſtrup, Sodringholm, Eetier i Salling (udgif 1681) og Stovgaard i Kolding Amt 
Ui Sdbe Septbr. 1697). Men med den rigsgrevelige Linie af den beremmelige rangaufe 
fegt tog det en brat og forgelig Ende; og paa een Gang fiprtede ven ftolte 
Byguing jammen, fom en ſjelden Rakte af Noge, traftiuloe og begavede Forfedre, 
dygtige Generaler og udmarfede Statémand, igiennem Aarhundreder havde arbeidet 
pan at opfore. Grev Ditleo Rangau efterlod fig nemlig to vanfleegtede Gonner, af 
poilte den elofte Grev Chriftian Ditlev Rangau, der efteryulgte ham faavel i vet tydſte 
fom i det vanſte Grevſtab, og i al fin Ferd vifte fig fomen ubefindig og overmordig 
Gufentaft*), der fornceermede Kongen og tyranniferede fine Undergione, endelig 1721 
bled ibjelftudt paa Sagten — fom det fenere fandtes, paa Foranftaltning af fin 
Lroder Grev Bilbelm Adolf Rangau, med hvem han havde ligget { beftandig Strid. 
enne bleo 1726 dvomt til livsvarigt Fengſel Chan bove 1734 paa Aggershuus 
deſtning, hoor ban imidlertid bleo bebandlet ftandsmesfigt, havde 2000 Rv. aarlig 
til fin Underholoning og 3 Tjenere til fin Opvartning), 09 begge Grevflaberne til- 
ſaldt Rronen. Under l2te April 1732 glenoprettede Kong Chriftian VI. Grevffabet 
Levenholm for Grev Frederit Chriftian Dannef{jold-Gamse, fom 0 alferede 17de 
Aug. 1742 fit Tilladelfe til at nedlagge det og felae det fom Allodium til fin 
Vrover Grev Alrik Adolf Danneſtjold-Samsso, Schoutbynacht og Kammerherre, der 
igien ſolgte vet ifolge kongelig Bevilling af BOte April 1751; bog ſtulde Gaarden 
beholde grevelige Rettigheder, faalenge ber levede nogen Danneſtiold-Samss, 
hvilket Privifegtum blev ophevet, da Statstasfen 1827 overtog den. Levenholm 
har derefter tilfert Regimentsqvarteermefter Soren Seidelin (1751—53), Kammer⸗ 
raad Niels Basſfſe til Hindsgav!, Cancelliraad Hans Fonfs (1762—84, + 1791), 
bang Son RKammerherre og Amtmand Peter Geverin Fonſs, fom folate Bender- 
govfet bort og 1814 Gaarden til et Ynteresfentftab (Ctatéraad Gaaby, Over⸗ 
triggcommisfair Kemp, Baron Eggers og Ole Esmarch); 1827 maatte Statéfasfen 
overtage Gaarden for refterende Slatter; 1831 ubdftedtes fongeligt Skjode til Etats⸗ 
raad Gaabys Arvinger og Sfibscapitain Kroyer, Hvilfe 1833 folgte Levenholm 
til Heinr. Frelfen fra Flensborg, fom 1836 reifte tif Nord- America og folgte det 
til Chriften Pind, Forpagter paa Eftrup, Hois Ente nu eter Gaarden. Paa det gamle 
jeſingholm har veret et Capel og en merfelig Runefteen (beffreven i Worms 
Monum.), fom 1822 er flpttet til Kjobenhavn og opfat ¢ Trinitatis Kirke (Rundetaarn). 
Dovedgaarden Gorvad var i eldre Tid en By med & Gaarde; deraf opretiedes 
1744 en Ladegaard til Lovenholm, fom af Kammerherre Fonſs 1804 blev folgt til 
Anders Hviid, hvis Gen er den nuverende Cler. Hovedbpgningen er opforte deels 
18M, deels 1854—55 af Grundmuur. 
Elorup foretommer under Navnet ,Wimethorp” 1271, dba Rong Erif Glipping 
fladfeftede en Gave af famme til Ranniferne i Aarhuus (Ser. rer. Dan, VI. p. 397). 


Nerager Sogn, Annex til Gjefing Sogn, omgivet af dette og 
Vivild Sogn, Norre Herred famt Kattegattet. Kirken, veftlig i Cognet, 





*) Sfterat ban fom Barn Havde veret forlovet med Kong Chriftion V.°6 uaegte Datter Sophie 
Cbriftiane Gylteniove, ter date 9 Aar gammel 1684, forfovede ban fig med en Datter as Stat- 
holderen i Norge Grev Ulrit Frevert? Gylrentove, men kaverte fenere Foriovelien 04 maatte 
berjor ijeige Gorlovelfed-Contracten betale 30,000 Spee. eller efter en auden MAngivelfe 40,000 Rd. 


510 Rerager Sogn. 


c. 3 Dt. v. n. v. for Grenaa og 3°/, M. g. for Randers. Arealet, 
5884 Tbr. Land, er flere Steder baffet; Sorbsmonnet for Stgrftedelen 
af fanvet Beffaffenhed. 3 Gognets Midte har Hevring-Aa fit Udfpring, 
og imod Syd findes et ftort Antal fmaa Budfger og Damme, Hooraf 
Oyr-Sye er ben ftgrfte; enbdeel Hede og Moſe. Htf. 2071, Tr. 
YA. og ©. og 63, To. Hef. 

3 Sognet: Boerne Norager med Rirfe og Sfole, og Tuſtrup; 
Rygaarbde, Rygaardsſtrandhuſe med Cole, Teglverf og Ralf. 
brenbert, Moogenf{trup, Sfovgaarde; Gone Hedegaard, Kokke— 
gaard, Fierupgaarde; Levenholm Teglbrenderi, Skov— 
gaards eller Gultenborg Kro, Vandmollen Nymelle. Balt i 
Sognet 54 G. og 26 H., hvoraf 18 G. og 11 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 544. Jordbrug og noget Fiſteri i Kattegattet udgjer 
Indbyggernes Hovederhvero. Lovenholm Teglvcerk ſamt Tegl- og Kalk⸗ 
verfet ved Rygaardsſtrand producerer aarlig tilfammen c. 400,000 Stk. 
Muurfteen og 200 Tor. Ralf. 

Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Inbddelinger fom Hover- 
fognet; 4de Batre. Amtets 64de Legd. Rirken tilhorer Cieren af 
Hovebdgaarden Ldvenholin. 


Norager Kirke er bygget af Muurſteen med en udvendig Befledning af tile 
buggen Granit ligefom Hovedfognets Kirke; Taarnet er lavere end dennes og uden 
Tafker. Loftet i Stibet ex giblet, i Choret Breddeloft; tun Taarnet har rundbuet 
Hvalving. Alteret ftaner t en af de ¢ eldre Rirfer ſedvanlige Nicher. Under 
Ehoret er en aaben Begravelfe, Hvortil Ned ang giennem en Tralem i Gulvet ; 
ben inbepetoer anftillige Kiſter med Lig af Familier, der i npere Tid have eiet 

svenbolm. 

3 Norager Sogn har fordum ligget to Hovedgaarde, Rudtgaard eller 
Rygaard og Stovgaard. Den forfte Fal i den tidligere Deel af Middelalderen 
pave tilbert Ovidernes beremte Slagt, fom figed at have eiet hele Norager Gogn; 
efter Gagnet ffdl ber endnu for Knud b. Stores Tid Have levet en hedenſt Hovding 

ani, fom var Morbroder til Stig Hvide, paa Rudigaard og vere begravet ber 
paa Stedet; hans Ente, fom heed Karen — fortelled der — lod fig efter hans 
Ded dobe tilltgemed fine Bern og byggede Norager Kirke, men hun lod fig dog 
jorde Hos fin Mand paa Gaarden, og hendes Born Lode bygge et Capel over 
Graven, hvor der i mange Aar blev holdt Sjelemesfer. Gom Mudtgaards fenere 
Eiere naones Ses Palnefen 1441, Hands Lyffe 1486, Brodrene Lars og Niels 
Lunoy 1513—58, Jesper Lunov 1570, Ehriftoffer Lunov, fom 1585 folgte Rudtgaard 
til rif Lyfe den Bngre til Sfovgaard (f+ 1592), og derpaa boede paa Nielſtruv⸗ 
gaard i Vivild Gogn; Erif Lyffes Born Jorgen og —* Lykke folgte 1612 Rudt- 
gaard til Eſte Bro ttf Gftrup, efter Hvis Ded 1625 denne Gaard tilligemed Hev— 
ringholm og Nielſtrup gif i Aro til bans Svigerſon Franté Lyle (+ 1655), og 
efter bam til pans Gon, den ulyffelige Rai Lyffe. 1673 boede en Niels Thomefen 
yaa Rygaard, men ben har formodentlig ba ikke mere veret Hovedgaard. Nu er 
pet 4 Bondergaarde (Rygaardene), og wed ben nere Strand, hvor der findes en 
beqvem Ladeplads, ligge de faataldte Rygaardsftrandhufe. Af den anden tidfigere 
DHovedgaard i dette Sogn, Skovgaard, findes ber endnu betydelige Ruiner, fom 
wife, at bet bar veret en ſterkt befaftet Borg med Volde og Grave; fom dens 
Giere nxvnes Jorgen Roftrup 1542, Crif Lykke, der ogſaa eiede Rpgaarv, 1575—L2, 
fans Gon Fall Lykke, ver etede Sfongaard 1619, Urel Sebefted til Thim og hans 
Gon Kield Krag Sebhefted, Adam Ernft Peng til Meilgaard, Otto Krufe til Mfter- 
gaard og hans Enfe Eva Margrete Peng}, dered SGvigerfon Secapitain Simon 
Givers (+ 1727), Grev Jorgen Scheel, fom 1754 folgte Gaarden til Krigsraad 
Satob Adler, Cancelliraad Niels Hanfen, gift med Sidfnevntes Enke; ban folgie 
ben 1760 til Dans Moldrup; den har Dererter veret 3 Rendergaarde. Det er et 
almindeligt Gagn t Egnen, at Rat Lyffe ogfaa al have etet Sfowgaard; men 
berom vides Intet med Beftemthed. (Ifr. om Rygaard og Sfovgaard K. Hanfens 
„Danſte Ridderborge” S. 109—26,) 


Marie Magdalene Sogn. | 511 


Marie lene Gogu eller i daglig Tale Marie Malene 
Sogn omgivet af Annerfognet Koed, Auning og Gefing Sogne, endeel 
af Virild Sogn, Viter-Alling og Hvilsager Gogue famt Diter-Lishjerg 
Herred. Kirfen, ſydoſtlig i Sognet, 3 Mi. v. ſ. v. for Grenaa og 
3M. n. wn. v. for Ebeltoft. Arealet, 6355 Tbr. Land, hvoraf en 
Deel af ben ftore, fordum enbnu ſtorre Fjeld Skov, beftaaende af 
(tildeels topfaldne) Begetreer, en ftor Deel Birk o. f. v., deraf 
330 Zor. Land Frebdffon (Stenalt, Eftrup og Holbelgaard 
Stove), er noget baffet, og Sordsmonnet af fandmuldet, fandet og 
leerblanbet Beffaffenbed. Store Diofeftrefninger (Pindftrup Mofe 
gq Brunmofe). Sognets ſydlige Deel begrendfes af Rhomgaards- 
La, og paa Sognets Oſtgrendſe findes en mindre Sndfp, Ballum- 
ler Balm-Gy. Htt. 1581, Lo. A. og E., 3’, To. SHE. og 
Ds zd. Merk. 

3 Sognet: Boerne Maries Malene med Kirke, Preftegaard og 
Slole, Pindftrup meb Skole, Beiftrup og Klemftrupgaarde; 
Hovedgaarden Rhomgaard med Vandmelle, 30*/, To. Htf. A. og E. 
(5*', Td. Hel. Feeftegods); de veefentligfte Biparceller af denne udftyffere 
Hovergaard ere: Avlégaardene My-Ryomgaard, 15°/, To. Htk., 
med 278 Tor. Lanb Ager, 43 Tor. Land Eng, 56 Tor. Lanb Sov, 
23 Tbr: Land Moſe (5 Tor. Htk. Fefteqods), Marienhof, 15'', 
Td. Htk., med 200 Tor. Land Ager, 20 Tor. Land Eng, 10 Tor. 
and Sfoo og 20 Tor. Land Diofe, Margretenlund, c. 6 Xo. Htt., 
med c, 335 or. Land, Stadsborg med c. 480 Tor. Land, Gron⸗ 
bolt, Rragelund og Rofenborg. Salt i Soguet 26 G. og 52 H., 
hvoraf 14 G. og 19 GH. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 497. Foruben ved Gordbrug, fom er Hovederhvervet, 
haves iffe ubetydeligt Erhverv ved Fabrication af. Treſto og ved Torve⸗ 
production. 

Sognet horer under Rougss, Sonderhald og Mfter » Lishjerg 
Herreders Furisdiction (Randers), Randers Amtftuediftrict og Grenaa 
Yegediftrict; 4de Bglds. Amtets G8de Legd. Med Annexfognet Koed 
een Commune. Kirken tilbgrer Gognebeboerne. J Ryomgaard inde- 
Itager bet Foghſte Legat, nemlig 800 Rd. til 5 pt. Rente, ftiftet af 
Etatsraad Peder Fogh til Ryomgaard lite Dechy. 1738, for Fattige paa 
Rhomgaards Gods. Preſtekaldets Reguleringsfum er 796 Rv. Preeftes 
gaardens Areal er 70 Tor. Land, af G'/, Zo. Hik. 


Marie Magdalene Kirke ex bygget 1458 af Otto Nielfen Rofentrands til B{ern- 
bolm paa et Sted, hoor der tidligere ftod Sfov, og, fom Gognets Navn betegner, 
Indsiet til Marie Magdalene. Det er en temmelig ftor Bygning af rede Muurfteen 
para tilbugne Rampefteensd Grund; Choret ender t Oſt i en Halorund Udbygning. 

fen bar Hvelvinger og et Taarn, fom er tilbygget i Slutningen af det 16bde 
Yarhundrede. Paa en af Hvelvingerne er malet to Vaabenfijolde, omgivne af gothiff 
Lovvert, og under bet ene ftaaer nted Munfeffréft ,Hr. Niels Criffen Caf Familien 
Rofentrands) Ridder tif Bjornholm“, og under det andet „Fru Birgitte Olufs⸗ 
botter.” Et Graveapel mod Syd, adffilt fra Rirfens Chor ved et Gitter, er en 
Mngte Tifbygning, hvori flere af be Kamilier, fom have eiet Ryomgaard, ligge 
begranne (8 Sigtifier); derimod er Gravfielderen nedenunder nu tifmuret. 

Hovedgaarden Rpomgaards Giere have veret jolgende: Mogens Suel tit 
Vallisdjerg, Landsdommer t NorresSplland (+ 1605); Enevold Krufe til Kiellerup 
9 Stenalt, Statholder i Norge (+ 1621); hand Gon Sorgen Krafe til Hjermes- 
levgaard; pan opferte. Gaarben af Grundmuur i Aarene 1642—43; Mag. Laurits 


512 Koed Sogn. 


Bording, Profesfor i Gore (+ 1677); hans Datter Magdalene. var gift med Etats⸗ 
taad Peder Fogh, fom bley adlet 1707 og deode barn{es 1753; dennes Softerion 
Sorgen Fogh Wilfler, fom blev adlet 1747 og ligeledes dode barnlos 1756; Oberft- 
Iteutenant Palle Kragh Hoff til Heghofm (+ 1798); bans Son Landsvommer Henrif 
Mule Hoff til Gilteborg; 1804 fil Peter Marcusſen Wodſchow Skjede paa Gaardens 
Dovedparcel (f 1824); Bilbelm Peter Brodenhuns 18z5—34; Thomas Carftenjen, 
fom folgte den til ben nuvarende Eier. 
3 celvdre Tid har her ogfaa i Gognet veret en By ved Navn Ryum. 


Koed Sogn, Anner til Marie Malene Cogn, omgivet af dette 
on Gjefing Gogn, Norre og Souder Herreder famt Kolindfund og 
Cfter-Lisbjerg Herred. Kirken, fydlig i Eognet, 2!%. Mi. v. f. v. for 
Grenaa og 3 M. n. n. v. for Ebeltoft. Areafet, 3708 br. Land, 
hvoraf c. 50 Tor. Land Sfov, rer iffe er Fredſtov, er neget baffet, og 
Serbsmonnet af fandet og fandmuldet Beffaffenbed. Sognets ſydlige 
Grenrfe dbannes af NRyomgaards-Aa og paa Mitfiren leber Ri m- 
tofte-Aa, ber begge falve i Rolindfund; paa Sognets Beftgrendfe 
findes en mindre Sndjg, Vallum (Valm) Sg. Hth 21’, To. 
A. og E., 1 To. Skſt. og 177, Tr. Hejf. 

J Sognet: Boerne Koed med Kirke og Sole, Attrup cg 
Kjerende; Hovedgaarven Vedo med Vandmolle, 88 Tdr. Ht. 
A. og E., 1 Xo. Skſt., 17/4, To. Mit. (bt, Tr. Hik. Feſtegods), 
med c. 300 Zbr. Land Ager, 60 Tor. Land Eng, 50 Tor. Land Stow, 
50 Tor. Land Mofe og 20 Tor. Land Hebe (Koed Kirke med Tiende); 
Gone Frederifslund og Sfoffergaard. Balt i Gognet 37 G. 
og 58 H., hvoraf 14 G. og 19 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 522. Jordbrug er Hovederhvervet.  Fiffertet i 
Rolindfund er af mindre Betyrenbed. 

Gognet Horer til be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Bgfos. Amtets 67de Lego. Kirken tilbgrer Cieren af 
Hovedgaarden Beds. 


Koed Kirke bar Taarn, Hvalving i Choret,. men Loft i Stibet. J den veftre 
Ende af Kirfen ex et Gravecapel, hvort et Epitaphium over Crif Henriffen til Beds 
(+ 1704) og Familie, famt 4 Kiſter; nedenunder Gravffelder. 3 Choret ex en 
Ligheen indjat i Muren, hvorpaa den elofte betfendte Cier af Veds Anders Gand- 
berg med Kone og Datter er aibildet. 

Hovedgaarden Vedw har Navn af Byen Bede, ber laae tet nord for famme 
cg endnu var til, ba D. Atl. udkom, og af fin Beliggenhed, da denne Gaard efter 
D. Atl. er bygget ligefom paa en O, omgivet paa den veftre, nordre og oftre Side 
af Mier og paa ben ſondre af Rolindfund, faa at den i cldre Tid formodentlig 
bar veret ganſte omflydt. Af dens Ciere kjendes folgende: Anders Cohriftenfen 
Gandberg til Rvelfirup og Hans Ente Gfertrud Rrabbe i fivfte Halvdeel af det 
l6de Aarpuudrede; Grif Henriffen 1687—1704 og band Enle; Anders Behr 1735—2l; 
Confiftorialraad Rag. Frederik Thomefen Lyngby, CGogneprecft ¢ dynger gift med 
pen forrige Eiers Datter (+ 1734); hans Son Thomas Lyngbp; Krigsasſesſor 
Boeſen; Hans Diſtelberg; Oberſtlieutenant Palle Kragh Hoff, fom ogfaa eiede 
Ryomgaard i Marie Malene Sogn; Rasmus Chriftenjen 1795, og hand Enke; 
Baron Sorgen Rofenfrandé til Gophiendal 18li—25; Capitain Niels Juul Kaftrup 
(+ 1825); bané Enke folgte Gaarden til Krigsasſesſor Jakob Berg Seder, fom 
eiede den i Aarene 1835—47, og hvis Gen er den nuverende Gier. 

Koed Sogn har forben veret Annex til Nimtofte Gogn i Nerve Herred, hvor⸗ 
imod Gfarrefo Gogn i Dfter-Lisbjerg Herred da var Anner til Marie Malene; 
men i Aaret 1770 bley den nuvarende Gogneforbindelfe anordnet. 


Oſter⸗Alling Sogn omgivet af Annezjognet Vefter-Alling, Hvils- 
ager, Faufing, Auning og Marie Mtalene Gogne. Sirfen, nordveftlig 


Oſter⸗ Alling, Veſter⸗Alling of Warsleo Sogne. 513 


i Sognet, 24/, M. o. f. o. for Randers. Arealet, 2124 Tor. Land, 
er noget baffet, og Sordsmonnet af fandmulret Beflaffenhed. Alling 

eer el trup-Aa banner Sognets Nordgrendfe. Ht. 136'/, To. 
. og &. 

3 Gognet: Bherne Wfter«Alling med Rirfe, Preeftegaard og 
Sfole, og Ring; Ouftrupgaarde. Jalt i Sognet 23G. og 14H., 
booraf 3 G. og 1 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 266. Yordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet horer under Rougss, Sonderhald og Wfter + Lishjerg 
Herrerers Jurisdiction (Randers), Randers Amtftuedijtrict og Hornflet 
Legedijtrict; Brie Vgfos. Amtets 54de Legd. Med Anneret Befters 
Alling een Commune. Kirken tilhprer Stambufet Eſtrup. Preeftefaldets 
Reguleringsfum er 992 Rd. Preeftegaardens Areal er 82 Thor. Land 
Ager, 23 Tor. Land Kjaer og 30 Tor. Land Eng, af 124/, To. Hik. 

Oſter⸗Alling Kirke, i Middelalderen helliget St. Karen, er en anfeetig Bygning, 
pei og bred, med Taarn, Hvis Gavlfpidfer vende mod Syd og Nord; fun Choret 
ex hocxlvet. 3 Baabenbufet er opftiflet en Runefteen. Cfter Gagnet flal denne 
Kirke vere bygget af en Herremand ved Navn Ove Stigfen, om Hvem nedenfor. 

Ouftrupgaard famt en Gaard og 2Bol { Hfter-Alling blev 1844 paa Hald 
Herreds Thing af Johannes Laurenfen Mule ſtjodet til Iver Nielfen. en fal 


pave veret eiet af Ove Stigifen, fom ihelſſeg Esbern Udfen (fee Befter- Alling 
Sogn), 9g have faaet Navn efter ham. 


Befter-Alling Sogn, Annex til Oſter⸗Alling Sogn, omgivet af dette, 
Hsrning, Lime og Ckiprring Gogne. Kirken, nordveftlig i Sognet, 

. o. f. o. for Randers. Wrealet, 1347 Tor. Land, er temmelig 
jeont; Jordsmonnet af fandmuldet Beſtaffenhed. Alling» eller Eſtrup⸗ 
Aa banner Gognets Nordgrendfe. Htk. 98°/, Tb. A. og E. 

3 Sognet: Byen BVefter-Alling med Kirke og Skole. Salt 
19 ©. 09 9 H., bvoraf 10 G. og 2 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 180, fom udeluffende ernere fig ved Jordbrug. 

Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
[ognet Zdie Bglds. Amtets 55de Legd. Kirken tilbgrer Stambufet 
ſtrup. 


VeflersAlling Kirke, i Mipdelalderen belliget St. Jorgen, ex lille og uanfeelig, 
bogget af Rampefteen, uden Taarn. Flirtantet Chor med fladt Loft. Gammelt 
Alterflab fra Midten af det love Aarhundrede med flet udflaarne Treefigurer, fore⸗ 
Rilende Treenigheden og Apoftfene; ovenover flaner St. Gergen og en Helgeninde 
med Rrone og Sverd. 3 Rirfedoren tigger en gammel Ligfteen med et Roré. 
Denne Lirte Sal vere bygget af Esbern Udſen (fee nedenfor). 

3 Sognet flal pave itaget en Gaard kaldet Boelhave, fom tilperte Esbern 
Uvfen, der byggede Befter- Alling Kirke og blev ihjelflagen af Ove Stigfen i Onftrup, 
He. Ryerups og Rahbets Bifefaml. iV. G. 367. 


Aarslev Sogn omgivet af Annezfognet Horning, Esfenbe! Sogn 
og Galten Herred. Kirken, fydoftlig 1 Gognet, 1'/, M. ſ. o. for 
Randers. Arealet, 1289 Tor. Land, er ballet; Sordsmonnet af ſand⸗ 
multet og leerblandet Beffaffenbed. Gognets ſydlige Side begrendfes 
Of Alling eller Eſtrup⸗Aa, ben nordlige Side af et mindre Aalgd. 
Ht. 1097/, Tb. A. og E. og BY, Fo. Mi. 

3 Sognet: Byen Aarslev med Kirke, Preeftegaard, Sfole, ro 
og Vandmolle; Avlsgaarden Eiftrupgaard, 13'/, To. Htk. med 


514 Aarslev og Herning Sogne. 


210 Thr. Land. Jalt i Sognet 20 G. og 23H., booraf 7G. og 3H. 
ubdenfor Byen. | 

Snbdvaanere: 336. Jordbrug er Hovebderhvoervet. 

Gognet horer under Rougso, Sonderhald og Miter = Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Amtftuediftrict og Lege⸗ 
biftrict; 3die Vgkds. Amtets 50be Legd. Med Annerfognet Herning 
een Gommune. Kirken tilbprer ben Horningſte Stiftelfe. Preeftefaloets 
Reguleringsfum er, efterat Lime Sogn, ber tidligere horte til bette Paftorat, 
ved fgl. Refolution af lfte Suli 1851 er benlagt til Hvilgager Gogn, 
faftjat til 1008 Rb. Preftegaardens Areal er c. 58 Cor. Land Ager, 
6 Tor. Land Eng, af c. 63/, To. Hit. 


Aarslev var i ben fatholfle Tid et Prebende til Aarhuus Capitel. Ricken er 
lille, bygget af Kvaderfteen, med Gibsloft og et lidet i den nyere Tid af Bindings 
vert opfert Rloffetaarn med blyteffet Spiir. Choret vifer fig tydeligt at orre 
fenere tilbpgget, hvorimod ber i aldre Tid paa den fydlige Gide har veret en 
Udbygning. Mesſing⸗Lyſekrone, ſtienket af en af Stedets ldre Preefter; og Altet- 
tate, eiegetitiente Bebudelfen, malet og fiientet 1847 af Frefen PreeBmann i 

jobenhavn. 


Herning Sogn, Anner til Aarslev Sogn, omgivet af dette Sogn, 
Esſenbek, Virring, Fauſing, Befter-Alling, Lime og Mygind Gogne 
famt Galten sperred. Kirken, noget veftlig midt i Gognet, 1'/, M. 
o. ſ. o. for Randers. Arealet, 4283 Tor. Land, er bakket; Jords⸗ 
monnet af fandmulvet og leerblandet Geffaffenbed. Alling- eller 
Eſtrup-Aa banner Sognets Sydgrendfe, og ved Nordgrendfen finbdes 
et mindre Malgh, fom gjennemffjerer en mindre Indſo, Hald⸗ eller 

als⸗⸗So. Landeveten fra Randers til Cheltoft pasferer Gognet. 
Htk. 3331/, Zo. A. og E. 

3 Sognet: Boerne Horning ved Landeveien med Rirfe, Skole 
og Hofpital, Gundeftrup med Tegloerf, Lund, Krogsager, 
Moeskjer, Floiftrup*) ved Alling-Ma; Hovedgaarden Tuftrup, 
449/, Td. Htk., (Legloerf og Kalkbrenderi); Avlegaardene Raaballe— 
gaard, 207, Tb. Htk. med 280 Tor. Land, Gunbeftrupgaard, 
121/, Tb. Htf. med 122 Tor. Lanb; Skjelbro Kro ved Landeveien, 
hoor denne gaaer over Afling-Ma. Balt i Cognet 48 G. og 39 H., 
booraf 6 G. og 8 H. udenfor Byerne. | 

Sndvaanere; 629. Sordbrug er ligefom i Hovedfognet Indbyggernes 
Hovederhoerv. 

Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgtds. Amtets 57de Legd. SKirken tilhprer den Hyr- 
ningffe Gtiftelfe. Denne Stiftelfe, fom eter 6 Rirker, er vefentligft 
et Hofpital, beliggende ved Horriug Kirke, oprettet ved Fundats af 
lite Marts 1697 af Oberft Hans Friis til Tuſtrup m. fl. Gaarde; 
11 Lemmer have her fri Bolig famt hver ‘en aarlig Underftgttelfe af 
33/, Tro. Meel, 3, To. Malt, 15 ME. og frit Breendfel; ligeledes 
opbrages 3 fattige Drenge paa Stiftelfens Regning med ben ſamme 
Underftgttelfe. Wiffoppen i Aarhuus Stift er Overdirecteur for benne 


— — —— — — — 





*) Den ſaakaldte Kirkegaard (nu en Bondegaard, tidligere en Annergaard) { 
Floiſtrup By horer til Virring Sogn, fir. G. 499, 


Herning Sogn. B15 


Deel af Stiftelfen oj Gognepreften i Aarsleo Snfpecteur (Hofmans 
Fund. HI. S. 144—160. Af Stiftelfen nyde deSuden 6 ,,fattige Adels- 
perfoner” hver aarlig 12 Tor. Rug og 12 Tor. Byg; men Retten til 
at bortgive Bladferne er ved Hgiefteretsoom af lfte Decbr. 1857 tile 
ffeubt den med Stifteren beflegtede Familie Arenfeldt (jfr. Hoiefterets- 
tidende for 1857 ©. 5C9 ff.) 


Herning Kirke er en anfeelig Rordbygning af Kvaderfteen med et {mutt 
Zaarn, forfpnet med et rundt Gpiir, der faavelfom hele den ovrige Kirke ex takket 
med Bly. De noget lave Hoelvinger ere prydede med flienne Gibsfgurer, der 
foreftille bibelffe Perfoner. J Kirkens nordre Flei er et med en ſmukt forarbetdet 
Setn=Gitterport forfpnet Begravelfegscapel for den horningſte Giijtelfes Fundator 
Oberft Dans Friis til Kragerup, Clausholm (fee dette), Hevringholm, Tuftrup 
0g Esſenbæek (+ 1697), i Hvilfet findes hans Billede i Legemsftorrelfe af hvidt 
Marmor i tnelende Stilling Caf den italienfle Runfiner Ouilinus) og et Epitaphium 
af fort Marmor. J Hvelvingen under Capellet ſtage bang, pane toende Huftruer 
Delvig Marſpiins (+ 1678) og Dorothea Brokdorffs (+ 1698) ſamt flere til Familien 
pore Perjoners Kiſter; deriblandt Generallieutenant Chriftian Rantzau Friis til 

evringholm og Tuftrup (+ 1781). J RKirfen findes en Fortegnelfe over Gognes 
prefterne fiden Reformationen, famt en meget ftor 16armet Lpfefrone og flere 
fmutfe Oliemalerier. Preevifeftolen, dex ubeldigvils er anbragt paa det morfefte 
Sted i den i al fin Stjonhed juft iffe lyſe Kirke, ex ſtjenket 1641 af Biftop Hans 
Borchardſen i Ribe, Jorgen Nielfen, Gognepreft for Aarslev oß Horning, og 
Peder Rasmusſen Fiſter i Gundeſtrup, Kirkeverge. Vasa sacra, beſtaagende af ea 
udmerrfet ſmuk, ftor Golo- Alterfande med Ralt og Diff, alt egte forgylot, og et 
fort Solvfad til Dobefonten, pviltet alt er Ajentet Lirlen af Oberſt Hans Friis, 
ſme⸗ t et ſereget Sfab i Chorets Vag. Altertavlens midterſte Maleri, fore⸗ 
tfende den gamle og den nye Pagt, ex ret merfeligt og viſtnok hivrerende fra 
ven fatholffe Tid; det overfte Maleri foreſtiller Opftandelfen, det nederfte Rabverens 
Indftiftelfe, men er temmelig ubeldigt; omkring paa Hjornerne ere de 4 Cvangel ifter 
med deres Symboler anbragte. Gfranfen for Alteret dannes af en Chriſtusfigur 
med be 12 Apofile. Choret er ved et forgyldt Gitteroarf med Port adffilt fra den 
evrige Rirfe. 3 den fondre Floi findes et af Oberft Friis Pienfet, endnu ret govt 
Orgel. Sirfen har 3 Klokker, hvoraf fer den ene er meget flor og vidtlpdende. 
Da Kirkegaarden tillige er planeret og bepflantet, danner denne Rirfe med dens 
HOmgivelfer et meget [mutt Enfemble. 

Tuſtrup var en Bondeby af 5 Gaarde, Hville af Kong Frederit IL. bleve 
tilffobdede oftnaevnte Oberft Hans Friis, Eier af det neerliggende Clausholm, fra 
hvis Sorbder ° Gods den nye Gaard Tuftrup blew completteret til Hovedgaard 
1667. Han tilbragte efter Clausholms Salg til Storcantéler Reventlow fine fidfte 
Leveaar paa Tuftrup, hvor ban dode 72 Aar gammel b. 14de Dechr. 1697, efter 
1695 at have opretiet Tuftrup Gaard og Gods til et Stampuus for fin Sroderjon 
Oberfilieutenant Gregers Friis, efter Hvis Ded 1711 det tilfaldt dennes eldre 
Broder Oberft Chriftian Friis, ver 1726 oprettede et nyt Stambuus af Tuftrup 
og Esfenbet t Forening med det for bam felo af Hand aie oprettede Stambuus 
Hevringholm Clee vette); han bede figefom Broderen ugift, d. Zen Juli 1727, og 
bar ben fidfte Mand af den beromte Slegt. Grev Joachim Bed-Friis i Staane, 
ber fif Tilladelfe til at nedlegge Stambufet, folgte 1784 Tuftrup og Esſenbæk til 
Chriftian Rallager, Generalauditeur { Soetaten, der igfen 1787 folgte begge Gaarde 
til Rammerherre og Amtmand Peter Severin Fonſs tif Lovenholm og Borgermefter 
Sopan Frederif Carve i Randers. Endnu famme Aar folgte disſe to Ctere Tuſtrup 
til Anders Dyhr, efter hvem Gaarden har tilhert Anders Sorenſen Meller m. Fl. 
i Slutningen af forrige Aarbundrede, Forvalter Exif Poulſen paa Slausholm, 
Geheimeconferentsraad Schilden⸗Hoitfeldt til Clausholm 180S—9, Baron Holger 
Rojenfrang 1809—32 og den nuverende ier. 

Herning Kirke vax fordum et Prebende eller Rannifedom til Aarhuus Domcapitel. 
Man antager, at Alling⸗Aa eller Mofeftretningen fra Bruusgaard forbi Befters og 
Oſter⸗Alling og Eftrup til dens Udlob { Grund Fjord ¢ gammel Tid har veret ſeilbar 
os befeilet, Hvoraf fal findes Spor. J Gognets oftlige Deel findes tet ved Alling» 

a og Slviftrup en aflangrund Batfe, der kaldes Brattingsborg, og Hoorom Sagnet 
beretter, at der flal have figget ew Borg. Floiſtrup par veeret et eget Sogn, Hvis 


38 * 


516 Hvilsager Sogn. 


Sirfe med en Kirkegaard tilperte Eoſenbæek⸗Kloſter, ber ogfaa eiede 7 Gaarbe og 
2 Bol i Herning famt Gaarde i Byerne Balle, Gundefirup, Rrogsager, Lund, 
Moestier og Tuftrup 1479 og 140u2. Floificup Kirke var indvtet til Somfru Marie 
og efter Gagnet bygget af en adelig Somfru, fom ftrandede iffe Iangt derfra og 
blev reddet. Efter Reformationen gif Floiſtrup Gogn ind, fordi bet var for lidet 
tif at vedligeholde Rirfen, og fordi Preeften i Birring, Hoortif vet var Anner, itfe 
om Binteren funde fomme derhen uden at drage ubdenom et ftort uveibart Ser. 


Hvilsager Cogn onigivet af Annexfognet Lime, Sfter-Alling, 
Siisrring og Marie Malene Sogne famt Mfter-Lisbjerg Herred. Kirken, 
nordlig it Gognet, 237, M. o. f. o. for Randers. Arealet, 4849 
Tor. Land, hooraf 74 Tor. Land Fredffov, er bafket; tvende ftore Kjœer⸗ 
ftrefninger mod Nordoſt og Sydveſt; Jordsmonnet er beelS af fandet og 
fandmuldet, beelS af leret og Leermulbet Beffaffenhed. Sognets fydlige 
og sftlige Cider begrendfes af Rhomgaards-Aa og dets veftlige 
Gide af Rofenholms-Aa. Lanvdeveien fra Randers til Cheltoft 
pasferer Cognet. Htf. 275°/, Tb. A. og E. og 12', To. Mſt. 

3 Gognet: Bherne HvoilSager ved ben ovennevnte Landevei, 
Heit beliggende, med Rirfe, PBreftegaard vg Sfole, Termeftrup, 
Bendſtrup; Hovedgaarden Skaffogaard, 567/, Xo. Htk., med 
620 Xbr. Land Ager, 260 Tor. Land Eng, 3385 Tor. Land Skov, 
100 For. Land*Mofe og Kier, 240 Tor. Land Hede (131, Do. Hit. 
Fceſtegods, en Vindmolle, et Fegloerf og et Scheferi); Avlsgaarden 
DalSgaard, 13'/, Tv. Htk., med c. 300 Tor. Land, Boulands= 
gaarb, Vandmollen Lillemolle. Jalt i Gognet 22 G. og 28 H., 
hvoraf 5 G. og 5 H. ubdenfor Byerne. 

Indvaanere: 406. Jordbrug et Hovederhvervet. De tvende Tegl⸗ 
perfer i Sognet producere aarlig c. 14 Million Muurfteen. 

Cognet Hgrer under Rougsp, Sonderhald og Wfter- Lishjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Amtftuedijtrict og Hornflet 
Legediftrict; Bdie Vgkds. Wmtets Gloe Legd. Mer Annexfognet Lime 
een Commune. Sirfen tilbprer en Privatmand. PBreftefalrets Regus 
leringsfum er 625 Rd. Preftegaardens Areal er 30 Tor. Land, af 
3/5 Td. Hik. 

Hvilsager Kirke er bygget paa et Flyveſandébjerg, et af ve hoieſte Puntter i 
Randers Amt, og fan derfor fees i mange Miles Afftand. Choret er af Kvader⸗ 
fteen og meget Eldre end den ovrige Deel af Rirten, der er af Muur og feneft 
bygget 1771. Den ex rummelig, [ys og vel vedligeholdt, har Breevdeloft og et 
hoit Taarn med et fmalt og (pidft Sptir, Poorira man tan fee Stranden ved Hevring= 
holm og Sfibene, fom defeile Ranvderé-Fiord. Under Vaabenhulet findes Begravelfer 
med gamle forraadnede Rifter. Ligfteen i Kirkegulvet over Adelsmanden Lunov og 
Frue i Bendfirup, hvilke begge ere afbildede paa Stenen. 3 Kirken er ophengt et 
meget ſmukt 9 veltiltatlet Linieſtib, hvorpag findes den Indſtrift ,Mtinde om den 
Behrſte Familte”, Hvilfen Familie indtil Slutningen af forrige Aarhundrede eiede 
Staffegaard og Kirken; det flal vere befoftet af en Enke, Hvis Mand havde oundet 
Formue ved Sofart og Rapert i Krigsaarene i Slutningen af forrige Aarhundrede. 

Hovedgaarden Slaffegaard var oprindelig en lille Bondeby ved Ravn 
Staby, beftaaende af 2 Gaarde, fom tilhorte Familien Rofentrands , Hvis” celofte 
Giendomme faae i denne Egn (ifr. Hevringholm og Rofenholm), hoor den lige tif 
por Tid bar vedligeholdt fig i PBefindelfe af anfeeligt Sordegods. Skaby forefommer 
ferft 1551, ba Sergen Ottefen Rofentrands opfagde be Bender, fom ba beboede de 
to Gaarde, 0g felo fatte Bo hers men han opholdt fig dog denne Gang fun fort 
i Staby, da ban allerede det nefte Aar tog Thenefte ved Rong Chriftian iII.'s Hof, 
of bleo efterhaanden Lehnsmand paa Roldinghuus, Dronningborg og Kale famt 

igéraan. 1577 tog Sorgen Rofentrandés anden Gang Sede t Sfaby, og opforte 
i Aarene 1580—S2 Hovedbygningen, fom endnu ftaaer, ¢ 3 grundmurede Floie, 


tL ge ri ar cae Crees bes | IAVVDOAAVNMS 


ad i acd ie — 


— — 


a 








rorya ow 
a Uy 4 oh 
mi f Tytya NTU? 


' a 
baa ⸗ aa hea a atl 


eOTOR LEMOK ANS 


YY 


"TILDEN BQUNDATLUNGE 
R L 


ra » 


——_ Qa 


Hrileager og Lime Sogne. 517 


figefom fan tidligere havde bygget det nerliggende Rofenholm. Han blev fenere 
Statholder i Iylland og en af de 4 Regieringsperrer { Kong Chriftian 1V.s Mindre⸗ 
aarighed, i bvilten Poft fan dode, tort ferend den unge Ronge felv overtog 
Regieringen, Langfredag v. Ode April 1506. Saavel Sfabpgaard fom Rofenholm 
tilſaldt derpaa pans enefte Gon, den for Kn Lerdom, ifer fom Theoleg og Orienta- 
lift, 0g fin Ombu for at oplare den adelige Ungdom bersmte Holger Rofentrandé 
+ Whe Octbr. 1642). Af dennes Sonner arvede den ligeledes for fin Lerdom 

kjendte Rigsraad Gunde Rofenfrands Stabygaard; han fempede ſelv tappert 
under Risbenbavnds Beleiring paa Bolden og miftede i den foenfle Arig to af fine 
Genner (den ene faldt fom Oberf{ ved Fredericiad Indtagelſe 1657, og den anden 


bved Faderens Gide under Stormen paa Risbengaon Ratten v. lite Febr. 1000); 
men efter Souverainitetens Indforelſe lagde pan fig ub med Kongens tydfle Ind⸗ 


linge, navulig ven altformanende Gabel, hvorvebd ban faldt i Unaade og maatte 
forlade fit Febreland; fan dode i Helfingborg 1675. 3 Gunde Rofentrande’s 
betydelige Godfer gforde hans Ereditorer Indforfel, ved hvilten Leilighed Staffe- 
card rimeligviis er tiffaldet den rige Rigsraad Riels Trofle til Troflepolm (na 
potteinvorg) og Gauno, der formoventits bar givet fin Oatter Anna Trolle det 
Medgift, ba Hun 1660 blew gift med Crit Bille til Kfaersgaard, bvilfe i dette og 


, de felgende Mar beboede Gaarden*). Eſter faa Maré Forlob afftod Erit Bille 
' Gaarden til fin Svoger Grev Henril Ditleo Holf, Oberflieutenant for et Rptter⸗ 


regiment og fenere Etatsraad, fom allerede 1669 beboede Slaffegaard og dode 
ber 1681; fans Enke Grevinde Mette Bille folgte Gaarden 1710 tif Thomas 


. Ricolat Behr, Hvilfen Familie eieve den til Slatningen af Aarhundredet, nemlig 


Ryénevnte 1710—41, Niels Behr (+ 1778), og dennes Gon Poul Behr; hans 
Ente Anna Mord folgte 1797 Gaarden tif Rammerraad Sorgen Morch Secher 


«(Ff 1852)5 fenere er Feſtegodſet bleven folgt tif Bonderne og Hovedgaarden tif den 
nuvœrende Eier. Gaarden faavelfom Ladebygningerne ere omgivne af Grave. 
' Gom en 7 Mien gouthecy paa denne Gaard maa navnes et meget ftort (6 Alen 


bredt og 7 Alen Heit) og {mutt udfaaret Stab af Egetre fra Slutningen af det 16de 

Aarhundrede med Scener af Bibelen, hvilket man endog har fat i Forbindelfe med 

Gaardens Ravn; vet Pal have ligefaa mange Dorre, fom Aaret Har Maanever, 

vies mange Sluffer’, fom det har Uger, og i disfe atter faa mange Rum, fom 
ar Dage. 

3 Bendftrup By har ligget en Hovedgaard, fom i Mibbelalderen tilhorte Om⸗ 
Beker, ber 1492 folgte ben til Laurits Lunov; der findes endnu ubetypdelige Spor 

rave m. mt. 

Hvils ager Paftoraf er oprettet 1851 af Gognene Hvilsager, forhen Anner til 
Morke i D er⸗Lisbjerg Herred, og Lime, feneft Annex til Aarslev og Herning 
Sogne. Bed denne Leilighed gif Dagſtrup By 4 Trellegaarden, en Bondegaard, 
ira boilgager Sogn over til Merle Gogn. Hvilgager Preeftegaard er bygget i 

mmeren 1852, 


Lime Sogn, Annex til Hvilsager Sogn, beftaner af to Dele, der 
Inn ere forbundne med binanden ved en fmal Landftrimmel; bet er 
omgivet af Anneret, Herning, Mygind, Soby, Skjorring og BVefter- 
Alling Gogne famt Galten Herred. Rirken, noget veftlig midt t Sognet, 
2M. o. f. o. for Randers. Arealet, 3234 Tor. Land, er temmelig 
jeont; Jordsmonnet af ſandmuldet og leerblandet Beffaffenhed. Sognets 
nordlige Deel begrendfes af Alling-Wa, og dets fydligfte Hjorne af 
Roſenholms⸗-Aa.  Lanbeveien fra Randers til Cheltoft pasferer 
Sognet. Htk. c. 2131 To. A. of E. 

JSognet: Byerne Lime med Kirke og Stole, Lemmer (i Sognets 
veſtlige Deel), Heilffov, Brien og Kaſtrup (i Sognets oſtlige 


*) Cfter en anden Weretning flal Gunde Rofentranvé 1687 have folgt Slabogaard tit Erif Bites 

+ Gader Steen Bille tif Riarégaard, fom igien 1666 overdrog den til fin Goigerfon Grev Holt; 
men derimod ſtrider, at Erif Bille og Unna Trofle beftemt vides at have eier Gaarden 1663, ba 
be fijentede Ralf og Diff cil Hvilsager Kirke. 


518 Lime, Mygind og Stierring Sogne. 


Deel). Balt i Cognet 46 G. og 37 H., hooraf 10 G. og 8H. uden 
for Bherne. - 
Sudvaanere: 535. Jordbrug er Hovederbvervet. 
Cognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
lognet; Bodie Vglos. Amtets 56de Legd. Kirken tilbgrer Gogne= 
eboerne. 


Sognets og Byens Navn har viſtnok fin Oprindelſe fra de betydelige Kalk⸗ 
ruber eller Liimgrave, der findes paa Byens Mart og efter D. Atl. bruges «tit 
jodning i fuur Jord; det ſtrives derfor rigtigere Lime ({ nedennaeonte Document 

af 1308 „Lymee“) end, fom mam ¢ den fenere Tid har begpndt at firive det, Vihme. 
Sirfen, belliget St. Clemens i den fatholffe Tid, er bygget af Rvaderfieen, kullet, 
blyteffet, med et Klokketaarn paa Baadbenhufet. Paa Preedifeftolen findes Inſerip⸗ 
tioner med Munfebogftaver. Lime Sogn var i Mibdelalderen tilligemed vet til- 
grenvfende Sfjerring Gogn et Preebende til Aarhuus⸗Domcapitel; ‘ved et Brev, 
noftedt i Horfens af Biſtop Esger i Aarhuus Wide San. 1809, blew det henlagt til 
Omunger⸗Sysſels Provfti (Scr. rer, Dan. VE. p. 413). igefom Aarhuns Cathe 
vrafffole endnu eier Skjovring Rirte, faaledes eter ben ogfaa Tiender i Lime Gogn. 
Det formodeés i SGlutningen af vet 16de Aarhundrede at have veret Anner til 
Hornflet Sogn, og var derpaa Anner til Aarslev og Herning Gogne 1660—J851, 
ba det bled jorenet med Hvilsager Sogn til et eget Paftorat. 
3 Kaſtrup bar tidligere vceret en Hovedgaard. 


Mogind Gogn, der er adffilt fra Annexfognene Stjsrring og 
Krogsbek ved Lime Sogn, omgivet af Lime og Hyrning Gogne famt 
Galten Herred. Rirken, omtrent midt i Gognet, c. 2 Mi. ſ. o. for 
Randers. Wrealet, 601 Tor. Land, er temmelig jeont; Jordsmonnet 
deels af fandmulbet, deels af Ceermuldet og falfblandet Beffaffenbed. 
Ved Sognets veftlige Grendfe lobe Mygind⸗- eller Rofenholms- 
Wa, fom optages of Mling-Ma, ber banner Sognets nordlige Grenfe. 
Hit. 623/, To. A. og E. og 51/,. Sb. Mſt. ~ 

Gognet beftaaer af Bhen My gind med Kirke (med et lidet Laarn), 
Preftegaard og Vandmolle, Mbginbdgaard, og har ialt 17 G. og 
11 H., hvoraf 2 G. og 4 H. udenfor Byen. Ingen Sfole; Bornene 
ſoge Lime Cole. 

Indvaanere: 166. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet borer under Rougsp, Sonderhald og Mfter = Cisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Randers Aintftuediftrict og Hornflet 
Legediftrict; Sdie Vals. Amtets 59de Legd. Med Annexjognene 
Sijerring og Strogsbef cen Gommune. Sirfen tilbprer Stambufet 
Rofenholm. Preejtefaldets Reguleringsjum er 872 Md. PBreefteqgaardens 
Areal er 48 Tor. Land Ager, 3 Tor. Land Rjer, 3 Tor. Land Moſe 
og 5 Tor. Land Eng, af 7'/, To. Hit. 


SHerring Sogn, Annex til Mygind Sogn, Hvorfra det er adffilt ved 
Lime Sogn, omgivet af dette Sogn og bet andet Annexfogn Krogsbek famt 
Poitéager Gogn. Rirken, fydveftlig i Sognet, 21/, Mi. f. o. for Randers. 

realet, 1021 Tbr. Land, er jeont; Sordémenuet af fandmulvet, Leer: 
og talfblandet Beffaffenbed. RNofenholms-Aa banner Gognets fyd- 
lige og veftlige Grenvfer. Htk. 753/, To. A. og E. og Oto To. Mſt. 
Gognet: Bherne Sljigrring med Kirke (med et livet Taarn) 

og Vandmplle, og Andi (heri en Gaard, 12 Ter. Htf., med 160 Lor. 
Land). Balt i Sognet 13 G. og 11 H., booraf 2 G. og 4H. uden⸗ 
for Byerne. Ingen Sfole; Bornene ſoge Karlby Sfole i Krogsbef! Sogn. 


Keogsbal og Seby Sogne. 519 


Jubdvaanere: 186. Jordbrug ex Hovederhvervet. 

Sognet horer til de famme AdminiftrativsInddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Bgkos. Amtets 63de Lego. Kirfen tilbyrer Aarhuus 
Gathedralffole. 


Sfelge D. Atlas flal Skjorring Rirke ocere bygget af en Somiru Gunder paa 
Stenalt, der flal ligge begravet paa Aictegageven men da Gagnet ogfaa beretter, 
at Jourfru Gunder Har bygget Sodring Rirfe i Gierleo Herred, ere rimeligviis 
disſe to Kirker blevne forverlede paa Grund af Navne-Ligheden. J den tatholfle 
Tid var Fiercing Sogn tilligemed det tilgrandfende Lime Gogn et Prabende til 
Aarhuus Domcapitel, og Kirfen tilhorer derfor endnu Cathedralffolen. 


Krogsbæek Sogn, Annex til Mygind Sogn, Hvorfra det er adjfilt 
ved Lime Gogn og det andet Annezfogn Skjorring, omgivet af dette 
Sogn, Hvilsager og Soby Sogne famt Wfter-Lisbjerg Herred. Kirken, 
nordveſtlig i Gognet, 21/, Mt. ſ. o. for Randers. Arealet, 2666 Tor. 
Land, hvoraf 304 Tor. Land Fredſtov (Ctgerftedelen af Rofenholm 
Skov), er flere Steder bakket; Jordsmonnet deels af fandet og fandmulbdet, 
beelS af leret, leermulbet og kalkblandet Beftaffenbed. Rofenholms- 
Wa banner Sognets gftlige og nordlige Greendfer, og en i denne faldende 
mindre Wa lober i den veftlige Deel af Sognet. Htk. 1541;, To. A. og E. 

3 Sognet: KRrogsbhekl Kirke (uden Taarn), Boerne Rarlby 
med Sfole, Faarup og Borupgaarde. Balt i Gognet 36 G. og 
25 H., booraf 9 G. og 8 H. udenfor Byerne. 

Sndvbaanere: 399. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Sdie Vgkds. Amtets 6GOde Læegd. Kirken tilbprer Stambufet 
Roſenholm. 


Soby Sogn omgivet af Annerſognet Skader og Krogsbæek Cogn 
ſamt Oſter⸗Lisbjerg Herred. Kirken, nordlig i Sognet, 21/, Mt. ſ. o. 
for Randers. Arealet, 1733 Tdr. Land, er bakket; Jordsmonnet af 
ſandet og ſandmuldet Beſtaffenhed. J Nerheden af Byen Coby findes 
2 mindre Indſoer. Htk. 1018/, To. A. og E. 

J Sognet: Byen Soby med Kirke (af Kampeſteen, lille, med et 
lidet Taarn), Præſtegaard og Slole; Eſtrupgaarde med et Ralf. 
verf, Salt i Sognet 20 G. og 29 H., hvoraf + G. og 10 H. uden⸗ 
for Byer. 

Indvnanere: 267. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer under Rougsp, Sonderhald og Oſter-Lisbjerg 
Herreders Inrisdiction (Randers), Randers Amtſtuediſtrict og Hornſlet 
Læegediſtrict; Sdie Batrs. Amtets 70de Legd. Med Annerſognene 
Skader i Sonderhald Herred og Halling i Galten Herred een Commune. 
Kirken tilhprer Fideicommisgodfet Clausholm. Preeftetaldets Regule- 
To of 956 Ro. Preeftegaardens Areal er 110 Tor. Land, af 

br. Ott. 


Seby har Navn af de to fmaa Seer, Dfter+ og Veſter⸗So, imellem pvoilte 
Byen ligger. . 


Skader Sogn, Annex til Soby Sogn, omgivet af dette, det anbet 
Annezfogn Halling og Voldum Cogn i Galten Herred, famt af Wfter- 
Lisbjerg Herred. Kirken, nordlig i Gognet, 2 M. f. o. for Randers. 
Arealet, 1394 Tor. Land, er ballet; Fordsmennet af fandet, fandmulbet 


520 Elader Sogn. Vegerslev Sogn. 


og leerblanbet Beflaffenhed. Et mindre Aalsb giennemffjerer Gogneté 
midterfte Deel. Htk. 115'/, Th. A. og E. 

J Sognet: Byerne Sader med Kirke Caf Nampefteen, fille, uden 
Taarn), Sfole, Vandmeglle med et Stampeverf, SWftrup og Knag— 
ftrup; Grimsfjergaard. Ball i Sognet 24 G. og 25°H., hvoraf 
8 G. og 10 H. ubenfor Berne. 

Yndvaanere: 290. Foruden ved Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
ernere enbdeel af Gognets Beboere fig ved Handel med Temmer og 
Brendeved, fom indkjobes i Amaliegaards Sfov. 

Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 3die Vglds. Amtets 69de Legd. Sirken tilhsrer Fideicommis- 
godfet Clausholm. 


Worre Herred, 


ber inbbefatter ben norboftlige Deel af Randers Wmts pftlige Halve, 
omgives af Rattegattet famt Sonderhald, Oſter⸗-Lisbierg og Gonder 
Herreder. Til Herredet borer desuden Sen Anholt iKattegattet. Flade⸗ 
indbolbet udgior c. 54/, () Mil. Stprftedelen af Herredet beftaaer 
tildeels af magre Ganbdjorder, boorimod be mod Sit beliggendbe Gogne 
have frugtbare Qorder; ben norboftlige Kyſt banner ub mod Rattegattet 
bratte Brinker, der tilbeelS beftane af Kridtiteen; laugs Bredden af 
Indfgen Rolindjund paa Sydgrendſen findes Njerftrefninger. Sfov- 
arealet, hvoraf 1976 Cor. er Fredffov, ligger fornemmelig i ben norb= 
oftlige og nordlige Deel af Herredet. Htk. er 2550'/, Zo. A. og E., 
209), Zo. Sif. og G1*/, Zo. Mf. Andvaanernes Antal ved Folfe- 
tellingen i 1855 var 8473, hvoraf 1379 i Grenaa Rigbjtad. J geiftlig 
Henfeende er Norre Herred forenet med Rougss og Sonderhald Herreder 
til eet Provſti. 

Norre Herred benevnes i ldre Sfrifter Norre⸗Dyrs Herred, 
efter Dyrs⸗ eller Diurs-Aa, nu falbet Gren⸗Aa, ber banner Syd⸗ 
grendjen mob Sonder Herred. 


Hammelev Sogn, ber er adffilt fra Annexzfognet Enslev ved 
Gammelfogn, omgivet af dette og Voldby Sogne famt Rattegattet. 
Rirfen, veftlig i Gognet, c. 3/o M. n. n. o. for Grenaa. Arealet, 
2114 Tdr. Land, er jeont, med temmelig hoie falfagtige Klinter mod 
Havet (Fornes); Bordsmonnet fandmuldet og leerblandet med Leers 
underlag. Hitt. 1641/,, Th. A. og E. 

3 Sognet: Byen Hammeled med Kirke, Preftegaard og Sfole; 
Hovedgaarden Steensmark med Htf. efter Stat. bp. 33°, Xb. 


~ 


Hammelen bg Ensleod Sogue. 521 


A. og E. (53, To. Heftgods); Avl[egaarden Hammelevgaard; 
Fornes Fyr. Balt i SGognet 28 G. og 37 H., hvoraf 8 G. og 
4. udenfor Byen. 

Indvaanere: 408. Udenfor Sordbruget haves iffun ubetydeligt 
Erhverv ved Fifferi i Nattegattet. 

Segnet borer under Norre Herreds Suriédiction (Grenaa), Ebel- 
toft Amtftuebiftrict og Grenaa Legediftrict; 4de Vglos. Amtets 37te 
Lego. Med Annerfognet Ensleo een Commune. Rirken tilhorer 2de 
Privatmend. Prejtefalbeté RNegnleringsfum er 1032 Rd. Preefte- 
gaarbenS Areal er 59 Tbr. Land Ager og 12 Tor. Land Kerr, 
Tt, Td. Ht. 

Hammelev Kirke ex bygget af Muurfteen, med Taarn og Hvelvinger. 3 en 


muret Begravelfesdhvelving flaae Ligene af 8 Preefter. 
Steensmarf var i bet 16de Aarhundrede Kronen’ Ciendom, ivet Hr. Eftil 


— Give, dan# Rigsraad og Mart, 1505 teftamenterede denne Ciendom til Kong Hans. 


1575 blev ben folgt fra Kronen til Erit Lykke til Stovsgaard; hand Gon Falk 
kykke tif Stierse mageftijtede Steendmart til Softrup, hvorefter Gaarden laae 
under Grevfabet Scheel og fenere unter Stambufet Bengon. Fra dette Stamhuus 
bleo den fofgt 1840 tif Augnft {a Cour Hl Timgaard og erholdt Rettigheder fom 
farftilt fri Hovedgaard; fenere bar den tilhort den forrige Ciers Broderfon Niels 


! Peter la Cour, af boem ben nuverende Cier tjebte den for nogle Aar fiden. 


_ Udt brat afgaaende Udpynt a 


yllands oftligfte Borbietg, Gornes, er en omtrent 26 God het, mod Seen 
Landet, paa hvilfen er anlagt { 1839 et fiirfantet 
Taarn med et Spr, ialt 67 Fod Heit; det er et Blinkfyr, ver fan fees paa 18 


| Rvartmiles Afftand. 


Enslev Sogn, Annex til Hammelev Sogn, hvorfra det er adffilt 
ved Gammelfogn, omgivet af dette, Villersg og Ginnerup Gogne famt 
Rolindfund. Kirken, midt paa Sognets Sydgrendfe, 1'/. Fjerdingvet 
b. for Grenaa. Arealet, 1638 Thor. Lanb, er jevnt, og beftaaer af 


leer⸗ og mulbdblandede Sandjorder. Gren⸗Aa gjennemffferer Gognets 


10 Tor. Land Elle 


ſydligſte Hiorne fra Rolindfund og giennem Midten af Gognet lober 
Stjervad-Mylleaa udi RKolindfund. Landeveien fra Grenaa til 
Randers pasferer Gognet. Htk. 1461, To. A. og E. 

3 Gognet: Byen Enslevd ved Kolindfund og ved ovenncednte 
Ranbevei, med Rirfe og Sfole; Avlsgaardene Chriftiansminde, 
24 Tor. Htk., med 312 Tor. Land Ager og 20 Tbr. Land Mofe, 
Over-Slemminggaard, 23%/, To. Htf., (hvoraf 9'/, To. Hf. 
til Ginnerup Coan) med 350 Tor. Land Ager, 10 Tor. Land Eng, 
ob og Birkekrat, 30 Tor. Land Kjer, Slemming— 
gaard, 14%’, Tp. Htk. med 190 Tor. Vand, Ririalgaard, 11'/, Xo. 
Htf. med 170 Tor. Land; Gd. Enslevgaard. alt i Sognet 16 G. 
9915 H., hvoraf 4 G. og 4 H. udenfor Ben. 

Yndvaanere: 222. Jordbrug er Hovederhvervet; ubethdeligt Aale- 
fiteri gives i Green-Aa. Ved Chriftiandminde findes et Teglverf. 

Sognet Horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 41de Regd. Kirken tilbsrer Cieren af 
Boldbygaard i Voldby Sogn. 


Euslev Kirke ligger paa en bei Balle ved Kolind-SGund. Den ex bygget af 
Kridiſteensblokke i uregelmesfigt, men ombpgaeligt Forbandt. og prybet med en 
ſmuk Sagliffe, ber beftaaer af {maa Rundbuer. Choret er fiirfantet og paa ben 
site Muur decoreret med Pilaftre, der forenes med Rundbuer. Paa Chorets 
foubre Munr ex udpugget en Mand med et langt ſpidſt Skjold og Spyd t Haanden; 


522 Karlbh og Boldby Sogne. 


ved hans Sibe er anbragt en ftor Siridsere. Imod Nord er en tilmuret rund- 
buet Dor med tilfvarende Bindue. Hveelvingerne antaged fenere indbyggede, og 
Taarnet fenere tilfoiet. 

Chriftiansminde ligger paa Debilohede eer Dobilmark, fom 1829 af 
Ridder Peder Godeſen blew folgt tif Mt Ebbeſen (Annaler for nord. Olotynd. og 
Hift. 1846 S. 322; det celofte befiendte Diplom paa Danft). Ciendommen Hen- 
lace ubebygget, i ben fenere Tid fom endeel af Grevfabet Scheels og verefter 
Stambujet Benzons Hovedgaardd Mark, indtil ben 1839 folgtes til den nuverende 
Gier, hvorpaa den blev bebygget i Aarene 1840 og 1854, og den nye Gaard 1847 
blev faldet Chriftiansminde. 

Ensleo antages at vere vet »Joensloff { Rerreherred Dyres⸗, Hoor Gred 
Geert og bans Gen Henrik 1338 forundte Sti Anderfen Kronens Gods. for Gods 
t Rinde, Bregentved og Thuekjer (Hvitfeldt). „Dyres“ er rimeligviis Diurs⸗Aa, 
bet gamle Navn paa GrensAa, Hoor Svend Eftridfen 1060 bles overvundet af 
Parald Haardranbe (Suhms Onam. Hift. IV. S. 272). 


Karlby Sogn omgivet af Annezrfognet Voldby, Vegerslen og Gjer- 
rilb Sogne famt Rattegattet. Ricken, i Sognets fydveftligfte Higrne, 
3/, Mt. n. for Grenaa. Arealet, 877 Tor. Land, er jevnt, med hoie 
af Ralf og Rridtiteen beftaaende Rlinter, fom heve fig 150 Fod over 
Havet; Jordsmonnet er faudmuldet og leerblandet med Leerunderlag. 
nu Sognets zerdlige og veſtlige Deel findes mindre Aalsb. Htk. 97's, 

d. A. og E. 

J Sognet findes ikkun Byen Karlby med Kirke og Preefteqaard; 
et Kalkocerk ved Havet. Jalt 18 G. og 16 H., hvoraf 12 G. 
udenfor Ben. | 

Indvaanere: 237. Foruden ved Sordbrug, fom er Hovederhvervet, 
have nogle af Beboerne Erhverv ved Fifferi og ved Slovarbeide i 
Stambufet Benzons nerliggende Sfove. 

Sognet hyrer under Norre Herreds Gurisdiction (Grenaa), Ebel—⸗ 
toft Amtftuedijtrict og Grenaa Legediftrict; 4oe Bgtrs. Amtets 40ve 
Legd. Med Annexfognet Volbby een Commune. Kirken tilhgrer Cieren 
af Voldbygaard i Kolbby Sogn. Preftefaldets Reguleringsfum er 
1500 Rb. PBrejtegaardens Areal er 65 Lor. Land Ager og 15 Thr. 
Land opbdhrfet Rjerjord, af Htk. c. 10%, Td. 

Karlby Kirke ex bygget af Kridtfteen, med Taarn og Hvelvinger. Paa Kirkens 
nordre Muur er Gamion med Loven wo maget, men overfalfet. 


Karlby titherte Om⸗Kloſter ifelge yp Svends Teftament eller Gavebrev 
af 1183, Lilligemed Knuſtrup blev den tildomt Kronen paa Retterthinget 1406. 


Voldby Sogn, Anner til Karlby Gogn, omgivet af vette, Vegers⸗ 
fev, Villersg og Hammeled Sogne, Gammelfogn og RKattegattet. Kirken, 
omtrent midt i Gognet, 5/, WM. n. for Grenaa. Arealet, 2447 For. 
Lanb, er jeont, med hoie Klinter mob Havet; Jordsmonnet fandmuldet 
6g leerblandet med Leerunderlag. J Sognets norbdoftlige Deel findes 
et ubethbeligt Aalob. Ht. 2677/, Lb. A. og G. 

3 Sognet: Byerne Voldby med Kirke og Skole (felles for Annexet 
og Hovedjognet), Sangſtrup med Sfole, og Thorsg; Gone Voldb he 
gaard, Solyſt og Myregaard. Balt i Gognet 56 G. og 45 G., 
hvoraf 17 G. og 13 H. ubenfor Byerne. 
AIndvaanere: 567. Forubden ved Sordbrug, fom er Hovederboervet, 
have Bebcerne nogen Bifortjenefte ved Fijferi og Skovarbeide i Stam- 
bujet Bengons nerliggende Sfove. 

.Sognet horer til be famme Abdminiftratin-Inddelinger fom Hoved- 


RVegersleo, Billerss og Sjerrild Sogne. 623 


fognet; 4de Boos. Amtets 39te Legd. Rirfen tilberer Cieren af 
Bolobygaard. 

Voldby Kirke er byoge 1879 under Kong Olufs Regjiering af Kridtſteen, med 
Zaarn og Hvoelvinger. Oa D. Atl. uvfom, havde denne Kirke to Capeller. 

Begerélev Sogn omgivet af Annezfognet Villerss, Rims, Gjer- 
rilb, Rarfby og Voldby Cogne. Kirken, norblig i Sognet, */, M. n. n. v. 
for Grenaa. Arealet, 942 Tor. Land, er jevnt; Jordsmonnet fand- 
muldet og leerblandet med Leerunderlag. Sognets nordlige og gftlige 
Gibder begrendfes af mindre Aalob. Htk. 90%’, Lo. A. og E. 

3 Gognet: Bhen Vegerslev med Sirke, Preftegaard og Sfole, 
(felled for Hovedſognet og Annexet). Balt 20 G. og 26 H., hvoraf 
9. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 264. Forubden ved Sordbrug, Sfovarbeibe i Stam— 
huſet Benzons Sfove og Torveproduction haves et iffe ubethdeligt 
Erhverv ved Heftecpdret. En Gaardmand leverer en betydelig Deel 
Haveprobducter i en vid Omfreds. 

Sognet horer under Norre Herreds Jurisdiction (Grenaa), Ebel- 
toft Umtftuediftrict of Grenaa Legediftrict; Ade Vgtds. Med Annexet 
Billersp udgior Cognet Amtets 44de Leegd og banner een Commune. 
Sirfen tilpgrer en Privatmand. Breeftefaldets Reguleringsfum er 752 Rd. 
Prejtegaardens Areal er 50 Tor. Land Ager, 24 Tor. Land Mofe og 
Eng; T/y Bo. Het. 

_ Begersley Rirfe har Taarn og Hveelvinger; ben ex godt vedligeholot baave 
indvendig og udvenbig, og af et Ipft og venligt Udfeende. Paa Alterborbdet ftaaer 


et Crucifir, 1 Alen Hott, med Maria og Sohannes, ber paa fin Side, udgforende 
tilſammen en Gruppe, udffaaret i Tre med ufadvanlig Runfifardighed; vet er 


67 i Schweiz, kjiobt der og forwret Kirken af Kirkeeieren, Hr. Agent Nyholm i 
benhavn, for at opſtilles Langfredag 1855, 


Billerse Sogn, Annex til Vegerslev, omgivet af dette, Voldby, 
Enslev, Rafthjerg og Rimss Sogne. Kirken, noget fodlig midt i Sognet, 
Ye M. n. v. for Grenaa. Arealet, 891 Tor. Land, er temmelig 
jevynt; leer- og muldblandede Gandjorder. Htk. 579), To. A. og E. 
_ Sognet: Byerne Villersy med Kirke (med Taarn og Hveel- 
vinger, Liffe, men godt vedligeholdt), og Dalftrup. Balt t Sognet 
14 G. og 10 H., hvoraf 5 G. og 4 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 135. Jordbrug, Hefteoporet og Terbeproduction 
Wdgjere Sndbyggernes Hovederhoervégrene. 

Gognet hyrer til be famme Abminiftrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognets 4be Bgtds. Rirken tilpprer 3 Gaardmend i Sognet. 


Gjerrild Sogn omgivet af Annegfognet Hemmed, Rimss, Vegers- 
ley 0g Rarlby Sogue famt Rattegattet. Paa Sognets fydveftlige 
Grendfe, og omgivet af dette og Hemmed Gogn, finres Byen Älbeek 
med Zilliggende, fom Hhprer til Rimsp Sogn. Kirken, fydoftlig 7 

ognet, 11’, Wt. n. for Grenaa. Arealet, 4884 Lor. Land, hvoraf 
468 Tor. Land Fredffon (Benzgon Dyrehave, Over-Skov, Liim— 
cons Rrat, Mplletfer, Holm Son), beftaner deels af hpilenvede 
Yorder, eels af Engftrefninger; mod Havet hoie falfholvige Rlinter 
(Gjerrily Rint); ordsmonnet fandmuldet og leerblandet med Leer- 
tnbderlag.. 3 Goguet findes tvende Aalob og en mindre Indſo, Gjer- 


528 Gesborg Sogn. 


gaard, Quffer Hufe, Toed Hufe, Tranhufe. Balt i Gognet 
37 G. og 79 H., booraf 11 G. og 51 H. udenfor Vyerne. 
Sudvaanere: 779. Jordbrug, Sfovarbeive og Fifferi udgjor Ind⸗ 
byggernes Erhverv. | 
Sognet herer til be famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Bgfos. Amtets B3te Legd. Kirken tilbgrer Cieren 
af Hovedgaarden Meilgaard. Sognets Fattigoefen har toende mindre 
egater. 


Glesborg Rirke beFrives fom en ffelden fmul Landésbyfirfe; den har Taarn 
0g Hoalvinger, en ſmukt udffaaret Altertavle og Prevdifeftol, flienfede af Sorgen 
Kaas til Mei{gaard og Frue Dorthe Juul, famt et Orgel, flienfet af Metlgaards 
nuverende Eier. Altertavlen, af udffaaret Egetree, foreftiller Nadveren cg er fors 
ferbiget af 36 Gnedfer og Geuert Sault af Ovenfe 1618. J Rirfen findes en 
Ligfteen over Riels Marquardfen af Meilgaard (firfte Mand af Slagten), hans 
Frue Dorthe Niclsvatter og Gon; de ere alle udhuggede paa Stenen. Choret 
par ber veret et ſmukt Epitaphium over foranforte Jorgen Kaas cg Frue, men 
vet er blevet borttaget paa Grund af Wide. J Taarnet har der varet en aaben 
Begravelfe fornemlig for Familien Nofensrn; men Rifterne, fom vare henfatte der, 
ere, med Undtagelfe af KRammerjunfer Bryggemanns, fom eiede Meilgaard i Slut 
ningen af forrige Aarhundrede, og en Barnetifte, borttagne og nedgravede paa Kirke⸗ 
gaarden. Der findes 2 Klokker i Taarnet. 

Hovedgaarden Meilgaard (egentlig Medelgaard) bar en ſmuk Beliggenhed, 
mob Nord og Veſt omgivet af ftore Stove, bag hvilfe Havet ftretter fig; {yd for 
Gaarden findes hoie Lyngbatfer. Meilgaards nuverende Hovedbygning er opfert 
1573 af Landsdommer Arel Suul og hand Frue Kirftine Lunge, Hvis Navne, 
Vaabener og Bryfibilleder endnu findes over Porten; den beftaner nu af en tres 
floiet eenetages Hovedbygning med hvalvede Rieldere og et udvendigt toetages 

orttaarn med Gpiir, famt et lille Taarn inde i Gaarden (tidligere var den Hele 
ygning faavelfom Porttaarnet een Ctage Hotere); det Hele er omgivet af breve 
Grave. Den gamle Gaard laae lidt lengere mod Syvoft, indetlemt mellem hoie 
Banter, Hoor man endnu feer foage Gpor af et rundt Voldfted, fom man falder 
GammelsMeilgaard. Paa dette Sted har fandfynligotis allerede for meet 
end 5000 Har fiden ftaaet en gammel Borg; 1845 tilfalot en Broderlod i Medel 
aards Maré Vongot Pederfen { Skiftet efter en Adelsmand Niels Grits, fom 
Praleded formodentlig bar etet Gaarden. WMeilgaard forefommer derefter forft i 
Aarene 1464—68, ba ven tilhorte Iver Anderfen af en Familie, fom kaldes Skjernov 
eller Marquardfen efter et i Ziagien almindeligt Fornavn; ban bar maaftee faact 
Gaarden med fin Huftru Mette Munk, Enke efter Sep Arelfen Thott til Steve 
ringgaard, thi efter dered Dod havde hendes Born af forfte MWgteflab, Arel Sepfen 
0g tru Ellen, gift med Jorgen Krumpen, Andee! i Meilgaard tilligemed dered 
Halvſodſtende, hvorved ber opftod et paa ben Zid iffe ualmindeligt Gameie mellem 
flere forftiellige §Familier. Gaaledes eiede Fru Ellens Gon Sacob Rrumpen og 
dennes Halvbrovre Styge Krumpen, den firfte fatholfte Biſtopi Berglum, og den 
befjendte Rigsmarſt Otto Krumpen Meilgaard i Forening med Iver Anderfens 
Gen Marquard Iverſen, ver desuden hortfolgte en ftor Deel af Gaardens Tile 
liggende. Men bennes Gon Niels Marquardfen Skjernov famlede igien Hele Meil- 
gaary ved at affiebe Familien Rrumpen og de andre Medetere dered Andeel. 

iels Marquardſen debe 1560 fom den firfte Mand af Slegten, ba hané enefte 
Gon af famme Ravn alferede var tommet af Dage 1540 wed et SGlagémaal paa 
Gammel-Efirup; fan bortftientede derfor fine Ciendomme tif fine Glegtninge, 
faateded Meilgaard tifligemed endeel Gaarde 0g Bol i den nu nedlagte Slier- 
ef By til fin Fetter Arel Quul til Billeftrup og ven i Reerheden af Meils 
gaard liggende Dovedgaard Hedegaard. Tre Aar for Niels Marquardfens Ded 
traf en ftor Ulykke disſe to Gaardes Sfove, thet en forferdelig Orfan i Aaret 
1557 omftprtede flere hundrede Treeer og fneetfede Toppen af mange tufinde, fom 
fenere gif ud, fra hvilken Begivenbed be ftore negne Hedefirafninger i denne tid⸗ 
ligete med Skov ganfle bedaffede Egn hidrore. Arel Suul var Landsdommer { 
RerresSplland, Hovedémand paa Aalborghuus og en af fin Tids beremtefte Lov- 
fyndige, guid furidiffe Dygtighed for en flor Deel bley Kilden tif den Rigdom, 


- Glesborg Eogn. 529 


pan erhvervede fin Familie; ligeſom han allerede 1542 havde bygget Bileftruy, 
faaleded oprorte ban, fom alt omtalt, 1573 den nuverende Hovenbdygning paa 
Meilgaard (+ 1577). Aj hand Born ſynes Abfalon Juul, der var overfte Secretair 
bes Kong Frederik H., at have arvet Meifgaard, fom, da han bode ugift, fom til 
pané Broper Ove Quul til Palftruy, hvis Gen Frants Juul 16139 folgte faavel 
Meilgaard fom Hedegaard med tilliggende Stove til Jergen Kaas til Gielſtov, der 
var gift med bans Gofter Dorthe Juul. Sorgen Kaas, fom var Befalingsmand 
par Aarhuusgaard, bode allerede 1619; efter hand Enkes Dod faldt de to Gaarde, 
ba de ingen Bern efterfove tig, til bendes to Soſterſonner, af bvilte Coriftoffer 
Pille fil Meilgaard, Steen Bille til Billeffov Hedegaard, fom han fenere folgte til 
Sroderen. Efter denned barnleje Dov folgte Arvingerne 1663 Gaardene til Erik 
Hog til Kongſtedlund og Bjornholm, der iſer er bekjendt af fine talrige Gifter- 
maal; ban bavde nemlig iffe mindre end 5 Roner, men fun eet Barn, med fin 
treote Huftru Dorthe Suul, hvilken Gen, Iver Sunt Heg (+ 1683) af 3 af fine 
Gaarde, Bjernholm, Lykkesholm og Faveile, oprettede Baroniet Hegholm, og 
befremte Meilgaard og Hevegaard til Ciendom for fin Frue Hille Trolle, tom ogfaa 
fer Livstid beholdt Baroniet, da dered enefte Gon, tif hvem det gif i Arv fra 
Baderen, Dede ung. Hun cegtede fenere Oberft (fioen Generallieutenant og Geheime⸗ 
taad) Palle Krag til Katbolm, Mftergaard og Pallisbjerg, og folgte Metlaaard tif 
Yam Ernft Peng til Aaſtrup. Efter denne fif Generalmafor Poul Rofenern til 
Kathoim Gaarven; dereiter hand Gon Major Johan Nicolai Rojenorn, Hvis Enke 
Sophie Amalie Dyre blev gift-med Generalmajor Otto Chriftoffer ». Often, fom 
1169 ſolgte Gaard og Gods for 60,000 Nv. til Chriftian Kallager fra Ruballegaard, 
en paa den Tid befjendt Godseier, der for fit ercentriffe Bafen i Almindelighed 
faldtes „den gale Rallager”; denne folgte igien 1782 Meilgaard tit Rammerjunfer 
Hans Frederif v. Sryggemann (+ 1807), Hvis Ente 1803 folgte Gaard og Gods 
for 165,000 Ro. til Poftdirecteur Etatsraad Rofenvinge Kolderup og Proprietair 
Peter Schandorff, hvilfe allerede vet neafte Mar igien afhendede det tif Rammere 
petre Baron Adam Chriftoffer Knuth til Lilliendal. Denne folgte 1810 Meilgaard til 
Kammerraad Lars Lagien, der i den ubeldige Pengeperiode bley aldeles odelagt, 
faa at fan 1823 maatte overlade Statskasſen Ciendommen for dens Tilgovehavende. 
Statstasien beholdt Meilgaard indtil 1839, ba ben afhendede famme til Conful 
Hanfen fra Aalborg for 75,200 Rd.; denne folgte igien Maret efter Gaard og 
Gods for 120,000 Hd. til Juſtitsraad, nu Etatsraad Peter Neergaard til Forslev, 
og Denne endelig 1845 for 145,000 Rd. til ven nuveerende Eier. 

Glesborg fyned at have Ravn af Glas (eller Rav). J Hytten fal have 
veret en Glashptte. Gom den i det Foregaaende oftere omtalte forhenvarende 
Hovedgaatd Hedegaards Giere i en alore Periode nevnes Peder Anderfen Dunk 
1392—1401, Brun Griffen, Goren Suul, hand Gon Niels Juul, dennes Gon Soren 
Suul til Oſtergaard 1500—41, dennes Gon Landédommer Arel Quul, der ogfaa 
tom t Befiovelle af Meilgaard, med Hvilfen Hedegaard derpaa var forenct under 
Samilierne Juul, Kaas, Bille og Heg, indtil den blew nevlagt. Den ligeledes 
nevnte Stierbaf By laae paa Meilgaards nuverende Hovedgaardsmark og tils 
berte Hovedgaarden Hedegaard. Den beftod af 11 Gaarve og 17 Hufe, og blev 
tiligemed Skjerbek Malle nedlagt 1711. 

Paa Steenvad Mart er en Hei med Steenfetning (Antiquar. Ann. 1. S. 371). 
Ved at bortfore et ftort Parti af en med Bogetræer bevoret, meget betyvelig Batte 
i Stoven ved Meilgaard, fandt man, at det var en Dfitersbante fra Oldtiden. 
Dybt nede i Banten, under ftore Maëſer af Mftersitaller, fandtes en markelig lille 
Som af Been, og ligeledes har man fundet Dyrefnotler deri (Antiquar. Tidsſtr. 
IM9—51 S. 31, hoor ogfaa Kamanen, der af Meilgaards Cier er forceret Muſeet 
fot nordiſte Olvfager, findes afbilvet). . 


Yrum Sogn omgivet af Annexfognet Ginnerup, Toftrup, Nimtofte 
og Glesborg Sogne ſamt Sonderhald Herred. Kirken, nordoftlig i 
Sognet, 21/. M. v. n. v. for Grenaa. Arealet, 7343 Tdr. Yanb, 
hvoraf nogen Glow (Ramten Glow), der ikke er Fredſtov, er mod 
Oſt temmelig balfet, veſtlig fladt med ftore Rjerftrefninger; Jords— 
Monnet for Storſtedelen af ſtarpſandet Beſtaffenhed. J Sognet er 2 
mindre til hinanden neeften grendſende Sger, Ramten⸗- og Dyſtrup— 
Sy. Ved Sognets Nordgrendfe udfpringer Wrum-Aa, fom derefter 

; 31 





530 Srum Sogn. 


fortfetter fit Lob gjennem Gognet i ſydlig Retning. Landeveien fra 
Grenaa til Randers pasferer det fydojtlige Hjgrne af Gognet. Htk. 
2251;, So. UW. og E. og 20's, Go. Mei. 

3 Gognet: Bherne Orum med Kirke, Preftegaard, Sole og 
Vandmolle, Overbroen (adftilt fra Drum ved en Bro), Knie, 
Dyſtrup, Ramten med Sfole, Ulftrup, Hovergaarden Orbek— 
gaard, 40 Zor. Htk., med 560 Lor. Land Ager, 70 Tor. Land Eng, 
7 Tbr. Lard Sov, 8 Tor. Land Mtofe, 700 Tor. Land Hede; Vand⸗ 
moflen Gammelmglle, Sone Baslandgaard og Ovifthufet. Balt 
i Sognet 38 G. og 72 H., hvoraf 12 G. og 44 H. ubenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 792. Sordbrug og Torveproduction udgjsr Ind— 
bhggernes Hovederhverd. 

. Sognet horer under Norre Herreders Jurisdiction (Grenaa), 
Ebeltoft Amtftuediftrict cg Grenaa Legediftrict; 4de Vgfrs. Amtcts 
B8te Legd. Med Annexfognet Ginnerup eer Commune. Rirfen tilbgrer 
Gieren af Hovedgaarden Meilgaard i Glesborg Gogn. Preijtefaldcts 
Reguleringsfum er 964 Rd. PBreeftegaardens Areal er 83 Tor. and 
Ager, 39 Tor. Land Rjer, 3 Tor. Land Eng og 3 Tor. Land Here, 
af 71/, Xb. Hik. 


Drum Kirke har Taarn og {multe Doelvinger, og er ftor og lys. Under den 
veſtre Ende af Rirfen har veret en Begravelfe, men nu er fun det tomme Runt 
tilbage, ba Ligfifterne for flere Aar fiden under en Reparation af Kirken bleve 
optagne og nedgravede paa Rirfegaarden; ved famme Leilighed optoges alle Stofene, 
booraf nogle havde Snfcriptioner paa Polff, og i Gognelaldets Ardiv findes 
folgende Notits: „Hr. Laurits Rasmusſen Ledemarf havde reift udenlands med en 
Rojenfrands, og da Polafkerne vare herinde t Splland, havde nogle af dered fore 
nemme Officerer Ovartecr her i Preeftegaarden hos Hr. Laurits, ſom de ifer vel 
kunde omgaaed med og lide formebdefft bans Sprogfpndighed og Ferdighed i Mufit, 
ba Sognene havde den Rytte beraf, at de bleve fparede for Roveri og Plyndren, 
font andre Gteder ber i Herredet altfor meget maatte erfare.“ Et Epitaphium 
findes over denne Mand, ber var Preft for Mrum og Ginnerup ¢ 39 Aar, fra 
1655 til fin Ded 1694; ligeledes en Ligfteen i Choret over hans Svigerſon Jacob 
Cappel, Preeft for famme Menigheder t 48 Yar, fra 1694 til hans Dod 1742, og 
proek over Norre Herred; famt et Gpttaphium over Jubellareren Loren’ Heere 

ordt, Pret i 50 Aar og Provft over Norre Herred i Bl Aar (+ 1784). 
Kirkeklokken Drum (fra War 1616) er af en ſſielden Storrelſe og har en 
udmerfet Slang. 

Som Hovedgaarden Mrbefgaards Ciere nevnes Diderif Ouipow 1547, 
Sver Friis 1601—13, Johan Friis (+ 1635), horte jenere under Grevſtabet Scheel, 
og bar berefter tifhert Peter Amdi, Lorents Holger Ingſtrup, Chriften Levring, 
Kammerjunfer, Premierfteutenant 3. A. J. Lytzen b855—H56. Hovedbygningen, der 
ex opfert i dette Aarhundrede, er af Grundmuur, paa | Etage, omgivet af en ftor 
og ſmuk Have og flere Bevlantninger. 

Drum By tilligemed Precftegaarden afbrendt 4de Detbr. 1710. Paa-en Hoi 
c. 30 Favne i Omkreds lidt eft jor Ramten By har efter et gammelt Gagn ftaaet 
en Kirke eller et Capel, indviet til St. Anna, og ved Gravninger, fom foretoged 
af Gieren af den Mark, hvorpaa Heien findes, i Aarene 1853—54, fremfom en 
Rekke af raae Kampefteen, hvoraf enfelte af ſielden Storrelſe, famt mult tilhugne 
Kampeftcen med Spor af Muurfall, hvilket tyder paa, at ber t loengft forfounrne 
Tiver har ftaaet en masſiv Bygning; navnlig ligne de tilhugne Steen ganfle der, 
fom finded i mange Rirfers Fundament. Efter Beretriingen fra Gognet wilde 
penne Hoi fortjene fuldftendig at udgraves ved offentlig Foranftaltning. Den 
fore Ramten Hede berer tydeligt Spor af en tidligere Opdyrtning; ogiaa finded 
ber en Mase af Steenfetninger. 


Ginneruy Sogu, Annex til Srum Sogn, omgivet af bette, Glee- 
borg, Sajtbjerg og Ensley Sogne ſamt Rolindfund. Ricken, ſydlig i 


-@innerup og Rimtofte Sogne. 531 


- 


~ 


Gognet, 1 M. v. for Grenaa. Arealet, 4156 Tor. Land, er Heit. 
liggende; Sordsmonnet af fandet og ffarpfandet Beffaffenbed. Paa 
Sognets Veftfide har Drum: Aa Udlob i Rolindfund. Lanbdeveien fra 
Grenaa til Randers pasferer Gognet. Htk. 188", To. A. og E. og 
7F/, Td. Mf. 

3 Sognet: Bverne Ginnerup ved Kolindfund med Kirke og 
Sole, Fannerup med Udffibningsfted ved Rolindfund, og Maftrup; 
Hovedgaarden Sktjcervad med Bandmglle, 36 Tor. Hitk. A. og E., 
med 1200 Zor. Land; Avlsgaardene AS gaard it Ginnerup By, 19 Tor. 
Hif. mer 305 Tor. Land, Fannerupgaard$ med Vandmolle i Fanne- 
tup By, 13'/, Lo. Htk. med 300 Tor. Land. Salt i Cognet 27 G. 
og 38 H., hvoraf 13 G. og 17 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 425. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 47de Legd. RKirfen tilhorer en Privatmand. 


Ginnerup Kirke er ligefom Hovedfognets Kirke ſmukt Hoelvet, ftor og lys, 
med Zaarn. 3 D. Atl. figes, at ,,den bar en god Gjenlyd og er den bedfte Kirke 
at predife i i Norre Herred.” Denne Kirke har for faa Aar ſiden facet et Crucifix 
penfat paa AWlteret, der ligner bet i Begerslew Mirke Clee denne), og ligeledes er 
fiienfet af Agent Nyholm, der eter begge Kirfer. 

_ Hovedgaarden Sfjarvad(,Starewath”) blew af Johannes Anderfen til Eftrup 
tilfjsvet Orouning Margrete 1386, Fra Kronen er Gaarden uden Totvpl bleven 
folgt til Hr. Mogens Give, hvis Datter Soa Give, gift med Otto Rofentrands tif 
Resbyholm, ftreves til Stiervad. Cfter hende eiedes Gaarden af Datteren Sophie 
Rofentrands (+ 1571), gift med Jacob Enevoldfen til Visborggaard, banff Rigs, 
taad (+ 1599); dered Datter Birthe Seefeldt (+ 1598), gilt med Grif Kaas til 
Voergaard; Faderen, ber arvede bende; hans Ente Sophie Bille (+ 1608); Sennen 
Hans Seefeldt, der 1613 folgte Sfiervad (eller bortfpillede det tilligemed Goftrup, 
ft. vette og Eftrup), til Sorgen Skeel, Lebnémand paa Kalo, boorefter Skiervad 
fulgte med Goftrup, og var indlemmet forft i Grevflabet Scheel, derpaa i Stam⸗ 
bujet Benzon indtil 1840, da det bley folgt til Rammerberre Chriftian Bengon til 
Chriſtiansdal; efter boem det bar tilbert Chriftian Frederik Sulius Rifom, Johan 
Andreas Neergaard og ben nuverende Cter. 

Sannerup Hovgaard herte i fin Tid under Grevflabet Seheel. 


Rimtofte Sogn onigivet af Annerfognet Toſtrup, Drum Sogn og 
Sonderhald Herred. Kirken, veftlig i Gognet, 21. WM. v. for Grenaa. 
Wrealet, 2880 Tor. Land, er i det Hele fladt med Rjer og Mofes 
drag; Sordémonnet fandet og ffarpfanbet. Landeveien fra Grenaa til 
Randers pasferer Gognet. Ht. 8814, To. A. og E. og 78/, To. Mſt. 
Befilig i Cognet, tilpeels dannende dettes Grendfe, Ipber Mimtofte- 
Aa, der bannes af Aflgbene fra Ramten-So og fra Gjefing Mofe og 
faa en Strefning gjvr Herredsſtjel mellem Norre Herred og Sonder⸗ 
ald Herred. 

“ Sognet: Bherne Mimtofte ved ovennevnte Landevdei, med 
Rirfe (af bugne Rampefteen, med et fmalt Taarn, Breddeloft), Preefte- 
gaard, Sfole, Kro, Pojthefordringsftation og Vandmöolle (en minbdre 
Deel af Byen, beftanende af Prefteqaarden, to Gaarde, nogle Hufe 
og Mollen, ligger veftfor Waen ‘og hedder egentlig Svenſtrup), 
Sjorup og Mogenftrup; Avlégaarden Gjgrupgaard, 18 Lor. 
Htk. med 484 Tor. Land, Rolftrupgaarde, Ramten Mollegaard. 
Fra Vivild Sogn er til bette Cogn og Norre Herred henlagt Bat— 
trupbolt m. v. nord for Nimtofte, imellem dennes og RKolftrupgaardes 


84° 





532 Toſtrup og Wnholt Cogne. 


Mark. Jalt i Gognet 21 G. og 34 H., hvoraf 13 G. og 6 H. 
ubdenfor Berne. 

Indvaanere: 383. Foruden Bordbrug, fom er Hovederhvervet, 
gives noget Erhverd ved Fifferi i Aaen og ved Sfovarbeire. | 

Sognet hprer til Norre Herreds Jurisdiction (Grenaa), Cheltoft 
Amtftuediftrict og Grenaa Legediftrict; 4de Vgkos. Amtets B5te Regd. 
Med AUnnexfognet Toſtrup een Commune. Kirken tilhorer Sogne- 
beboerne. SPreejtefaldets Reguleringsfum er 1044 Rd. Preftegaardens 
Areal er 93 Lor. Land, af 54/, To. Hef. } 
at imtofte Sogn hapde indtil Aar 1770 Koed Sogn i Sonderhald Herred 
t ner. 


Toftruy Sogn, Annex til Nimtofte Sogn, omgivet af dette, Drum 

og Ginnerup Sogne famt Sonderhald Herred og Kolindfund. Kirken, 
norblig i Gognet, 1°/, Dt. v. for Grenaa. Arealet, 3004 Tor. Land, 
er balfet, med Enge ved Kolindfund; Sordsmonnet fandet og ffarp- 
fanbdet. Landeveien fra Grenaa til Randers pasferer Gognet. Ht. 
148%/, Xb. A. og E. 
. 3 Sognet: Byerne Toſtrup med Kirke Caf hugne Rampefteen, 
med Laarn og Hvelvinger) og Sole, Giffard og Givefteb med 
Tegloerf; Avlsgaarden Ghriftinebjerg (i Coftrup By), 198/, Tb. 
Htk. med 458 Lor. Land; Nouftrupgaarde. Salt i Sognet 29 G. 
og 30 H., bvoraf 10 G. og 10 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 394. Jordbrug udgjgr Sudbyggernes Hovederhverd; 
noget Fiſteri t Rolindfund. 

Sognet horer til de famme Adminijtrativ-Inddelinger fom Hoveds 
fognet; 4de Vgkos. Amtets 48de Lego. Mirfen tilhprer en Privatmand. 


Toſtrup Gogn var indtil Aar 1770 et ſarſtilt Preeftetal. 


Anholt Sogn udgisr en i Rattegattet beliggende GW Anholt, 
11/, M. lang og paa bet Bredefte noget over 1’, Mi. bred, med temme⸗ 
lig hoie Rlinter neſten paa alle Sider (SGonderbjerg, MNordftrand 
Kiint). SRirfen, paa Dens BVeftfive, 7 M. n. o. for Grenaa Kjsbftad 
og 8 M. f. v. for Wen Nesp. Arealet, 3665 Ter. Land, beftaaer 
for Storftedelen af Candflugt og Steenftrefninger, ſom ere begroebe 
med Marehalm og Genegres. Det opdhrfede Areal, c. 300 Lor. Land, 
ber ligger paa Beftfiven af Sen, tilbeelS pon nogle Banker, er fun 
en meget tynd Cforpe af Madjord med Gand til Underlag; det er 
fornemmelig fun Rug, der dyhrkes, famt lidet Byg iMlofterne. Tidligere 
bar Anholt, fom Navnet alt anthder, veerct bedeffet af Sfove, beftaaenbe 
af For, Gran og Enebeer, hvoraf der endnu findes en Mengde Stubber; 
men fiden 1643 vozede Flyvefandets Magt og gdelagde Wen, hvis Sfove 
Sndbhyggerne havde mishandlet, navnlig for af Maaletreerne at foge 
Xjere*), Hik. 1017, To. A. og E. 


*) Anholts Beffriver, Lorentz Byndh, ver i nogle Har i SGlutningen af forrige 
Aarhundrede var Preft paa Men (fee Tideffriftet Jris og Hebe for 1801 
2det og Adet Bind), giver felgende Sliloring af Den: « BVefteriandet oplofter 
fig i mange temmelig heie Bakker, Hilfe alle ved Sofanten Gandflugten meeft 
mod Nordveft har forftprret. Paa Bankerne indenfor di¢fe mere mod MHften 
ev bet fidet Agerland og faa Enge, fom Sandhvirvlerne endnu have flaanet. 


Anholt Sogn. 533 


Sognet bar iffun een BH, Anholt, paa Wens Veftfide, med Kirke, 
Sfole, 16 ſaakaldte Gaarde og 27 Hufe. Paa Wens oftlige Side, der 
gaaer ub i en Spids, findes et Fyrtaarn med Bolig for Fyrinfpecteuren. 

Snvvaanere: 159. Fiſteri, Celhundefangft og Bjergning fra de 
Ctibe, fom forulyffe ved Sen*), udgjor Indbyggernes Hovederhoerv, ba 
Agerdyrfningen har livet at bethde, efterfom den fterfte Deel af Wen 
er Sandfiugt og Steenjtrefninger (den oſtre Deel), og, fom anjert, fun 
c. 300 Tor. dyrkbart. Dens Labeplads er paa Sydkyſten ved en lille 
Biig, hvorved ber er opfort et Pathuus. Oboerne ere t Befiddelfe af 
7 Fartgier paa ialt 27 Gijtr. (Baggefens Danſte Stat), hvorved de 
vedligeholde Forbindelfen med Sylland og Sjelland, fornemmelig over 
Grenaa og Hornbel Fijferleie. S 

Sognet Horer under Norre Herreds Jurisdiction (Grenaa), Ebel⸗ 
toft Amtftuediftrict og Grenaa Leegedijtrict; Ade Vgkos. Amtets 127de 
Legd. Segnet banner en egen Commune. Prejtefaldets Reguleringsjum, 
380 Rd., er ved igl. Rejol. af 6te Juni 1851 forgget med et aarligt 
Liljtud af Statsfasjen af 100 Ro. Preeftegaardens real er 32 Lor. 
Land, af 1 Td. Htk. Preften er tillige Cfolelerer. Forinjpecteuren er 
tillige Toldforvalter. 

Hens Kirke ex bygget i Aarene 1818 og 1819, ba den gldre Kirke under den 
engelffe Occupation (hvorom nedenfor) var bleven odelagt; Dtidlerne dertil tilvete- 
bragtes deels ved en Collect, fom til den Ende gif om i Landet, deels ved Tilſtud 
af Stiftets Midler. Den ligner i Bygningsmaadve de almindelige Landsbpfirfer, 
fun at dens Taarn er forfpnet med et lille blyteftet Spiir. Den er bygaet af 
Muurfteen med Tegltag, og indvendig, foruden Taarnet, 19 Alen rang, 12 Alen 
bred og 61, Alen Hei. Indgangen er giennem Taarnet, der, fom ſadvanligt, 
ligger ved Rirfens veftre Ende. Gigefom Kirkens Nore er anftendigt og hyggeligt, 
faaledes gjor ogfaa dens Indre med afl fin Gimpelhed et godt Indtryk. Den har 
Braæddegulv, perfemalet Braddeloft og 10 perlemalede Stoleftader paa Hover Side. 
Altertavfen ex malet af en Maler i Aarhuus 1819, og foreftiller Nadverens Ind⸗ 
ftifteffe, men har intet Kunſtverd. 3 Baabenhufets Beg er indmuret en Gandfteen 

aden gantle Rirfe med denne Indftrift: 


Anno 1683 bafve dette Sands Hosbond edele Gans Roftgaard Kongel. 
Majſt. Ambts Sorwaiter ofver Cronborg Ambt]med fin Sen Friderich Boltgaacd 
bjulpen at Denne Kirche ex blefven repareret. Zens Boftgaard.” 





Dften for disfe Banker igfen og ved deres Fod ligger Byen, omtrent i en 
Midvdelafftand fra alle tre Strande, Pend veftre, ſondre og norbre Kyſt. 
Strar SPften for Byen aabner fig et Mrfenfand i fin hele vilve Stitfelfe. 
Gt guult Poe paa en Mtils Lengde Hever fig paa alle Sider for Diet; en 
aftledt, forarmet og forftprret Natur nedflaaer nu Vandreren, hvor han flptter 
fin God. Naar man undtager Her Gand, Steen og lidet Marhalm, har Ode⸗ 
feggeljen Sntet levnet; alt Naturens Gode, fom andetfteds frpder, og loffer 
og t dens Favn, er forgelig her forfoundet. Klitterne ere fenere, fom fore 
anfert, beplantede med Marehalm og Senegres, bvilfet viftnot for en Deel 
bar formildet dette faa morte Billede. Om Dens Navn bemerfer Bynd: 
„Denne D har egentlig tvende Navne endnu til vore Dage; den faldes Ans 
og Unholt. Ano er Sndbyggerned celdgamle Navn paa den, og bruges endnu 
mellem dem indbyrdes, omendfijondt de vel i Samtale felo og med Fremmede 
ogfaa kalde den Anholt. Gamme Navn er ogſaa beholdt hos den jydſte 
Landalmue ligeoverfor, naar den vil neyne Rnbbyggerne paa dette Land; 
be falde dem nemlig da Anoboerne.“ En nyere BefErivelfe af Anholt findes 
i T. Beers Orion 4de Pind. . 

*) Om Bjergningen fee ,Febdrelandet” for 1857 Nr. 252. Af Bfergelonnen 
etholber Dens Cier Halvdelen, den anden Halvdeel deles i 60 Lodder, Hvoraf 
7 tilfalde Preeften, Fogden, Strandfogden og Gorbemoderen o. f. v. 


534 Anholt Sogn. 


Kirken bar ikke nogen beftemt Cier; dens Dengeantiggender ftaae under Stifté- 
ovrighedens Beftyrelfe. Den gldre Kirke fkal ifte have veeret eldre end Reformas 
tionens Indforelſe i Danmart. Det fortelles, at fer denned Opfoerelfe maatte 
Reboerne drage til Morup Kirke i Halland, en Reife af 10 Mile (Ridardfons 
Befirivelfe over Halland S. 92), 

Anholt — et Gods uden Hovedgaard — tilhorte i eldre Tid Kronen; 1441 
bleo Hr. Otto Nielfen Rofenfrands forlebnet med Anholt og Grenaa. Fra Rronen 
blew Sen 1668 folgt til Toloforvalter Peder Senfen Grove, Hvis Enke 1674 bled 
ift med Hans Moftgaard til Rraagerup (+ 1684). Hans Gon Conferentsraad 
—** Roſtgaard, der efter ham arvede Men, fom 1711 bled plyndret af de 
Svenſte, oprettede 1741 Stambufet Kraagerup, der fom tif at beftane, foruden af 
Kraagerup ¢ Frederiksborg Amt, af Merne Seiers, Nexels og Anholt, af hvilfe den 
fidfte endnu borer til det for Stambufet fubftituerede Fideicommis. Conferentdraad 
Rofigaard bode 1745; be felgende Befiddere af Stambufet og Fideicommisfet have 
veret Erectors Datterfon Kammerherre og Oberft Frederik von der Maaſe (+ 1774), 
bans Sen Kammerbherre og Stalomefter Frederif Anton Abam v. bd. Maafe (+ 1821) 
Og bennes Gon, den nuverende Befidder. Under Krigen med England bleo Pen 
bd. 18de Mat 1809 befat af Englanderne, fom befeftede Fyrtaarnet ved at omgive 
det med en 10—12 Alen hot Muur, der var forfpnet med et Bryfivern af Jord og 
befat med 12—16 24 pundige Kanoner. Desuden var i Taarnet anbragt 14 Stytfer 
foert Sfpts, famt i Muren Kafematter tif Garnifonen, der t Marts 1811 beftod 
aj 5—600 Mand. D. 27de Marts 1811 blew gjort Forfeg med Kanonbaade og 
Benved 1000 Mand Land- og Sefoldater pag at tilbageerobre Hen, men et Gammens 
ſtod af Misgreb og ubeldige Omfteendigheder gjiorde, at Erpevditionen aldeles miss 
lykkedes, og foftede Unforeren, Major Melfted, og flere Officerer Livet. Anholt 
forbley i Englenderned Befiddelfe indtil Fredsflutningen 1814. 

Hens Beſidder har Forftrandsret. Hand Forvalter er tillige Gandflugté- 
commisſair og paa Grund af Mens Fraliggenhed fra Faftlandet conftitueret fou 
Politimefter, Auctionsdirecteur og Sfifteforvalter. — 

Skjondi Anholtboerne ikke eve-egentlige Gofolf — be fare nemlig iffe tiffees — 
— medfore dog Forholdene, at de hente dered mefte Fortjeneſte fra Geen, deels ved 
Fiſteri og deeld ved Bjergning fra be Sfibe, fom forulyfte ved Men*). Fiſteriet 
brives med Garn og tildeels med Bod. Her haves Redfpattegarn og Rodſpætte⸗ 
vod, Roffegarn, Sildegarn famt Hornfiffevod. De vigtigfte Arter Fiſt, fom her 
fangeds, ere Rodfpetter famt om Foraaret og Gommeren Sletvarer, Slinger, Tunger 
og Pigvarer. RNodſpaätterne affettes ſornemmelig til ſpenſte Baadforere, fom med 
deres ftore Baade, ber kunne indtage 5—600 Sneſe, fore dem til Gothenborg. 
Sletvarer, Tunger og Pigvarer bringes enten ved Koafer, fom unbdertiven foge 
bertil, til Kjobenhavn eller ved Baade til Gilleleie og Hornbet, hoor de optishes 
af faafalote Siffeprangere, fom paa Bogne fore dem ‘til Hovedftaden. finger 
funne fun unbdertiden affettes til Svenſterne; i Almindelighed forbruges de paa 
Den. Alle visfe Fiſt fanges i Redfpettegarn, fom udfetteds i Geen i en Afftand 
af boteft 7%, Dtitl fra Landet. Om Fore og Cfteraaret og i vet Hele, naar BVeiret 
iffe er meget roligt, giores „Dagſet“, vb. e. Garnene udfattes om Morgenen og 
treffes, efter at bave flaaet { 6—8 Timer. Om Gommeren i govt Veir gisres 
yratfet”, d. e. Garnene udfetteds om Citermiddagen! o treeffes nefte Morgen 
tidlig, efter at have ftaaet i 12—16 Timer. Natfet er 4 orbeelagtian, forfaavidt 
det alene giver ,Derrefift’ d. e. Sletvarer, Tunger og Pigvarer. 3 Roffegarnene, 
fom ubdfetted omtr. 1 Miil fra Landet og ftaae i 2—3 Dage, fanges Rokfer, dog 
tun til eget Forbrug, nogle Rodfpetter og Pigvarer, undertiden ogfaa Helleflyndere, 

famt paa et Sted fpdoft for Landet — det —*88 Kleins Rev — altid nogle 
udmarkede ſtore Oſters, hvilfet tyder paa, at der maa vare en Oſtersbanke i 
Narheden. Der er ogſaa til forſtjellige Tider ſogt efter denne Banke, men endnu 
er det ikke lykkedes at finde ben. 3 Sildegarn fanges Sild, men jogfaa fun til 

eget Forbrug. 3 Hornfiffeooddene fanges Hornfif—f, men ſjielden mere, end at 


*) „De ere gode Folf, hvorvel man ei fan nagte, 
J gamle Dage de fo vare flemme Rnegte. 


en ee ee ee ee — — 


Anholt Sogn. 535 


Beboerne ſelv funne forbruge hele Fangften. J ve fiofte Mar Have nogle af Beboerne 
ogfaa anffaffet fig Rroge, fom de udfictte ved Steengrundene veft for Den, og fom 
af 0g til bave givet ret god Fangft af Torſt og Sfinger. En vigtig Crhvervsgreen 
for Dens Gaardmand var tidligere Gelhundefangften (phoca gryphus eller den 
langſnudede Sel). Den Gelcolont, fom havde udfaaret fig Anholt til ftadig Angle: 
plads, bar imidlertid nu neeften ganffe forladt ben; man mener, fordi Cnglenderne 
— under Occupationen 1809—14 ſtod mellem Geelerne og dered fremmede dem. 

Hvad Huusfliden angaaer, befficitige Mandfoltene fig om Binteren fornemmelig 
med at binde Fiſtegarn; Fruentimmerne Tpinde iffe alene af den Her og Hamp, 
fom behoves til Garnene, men de forarbeide alt Tei til Familiens Brug. Reeften 
ethvert Fruentimmer fan veve, og i de flefte Hufe findes en Ve. anbfolfene 
{pe felo deres Rieder, ligefom Fruentimmerne deres. Anholtboerne bygge ogiaa 
felo dered Baade, faavel Fifkebaade fom de ftore Biergningsbaade, der ere af 5 
Commercelefters DOreegtighed og derover. Haveculturen indffrenter fig til det 
Ryttige; t Haverne dyrfes fun Kaal, Kartofler, Gulerodder og Charlotter, hvoraf 
iſer de 3 fidfineonte Slags lykkes godt i denne fandede Jord; dog er det faagodtfom 
fun til eget Forbrug. Blomfter og Frugtireer findes fun enfeltotié og fom en 
inbtagelte i en eller anden Pave, fifendt Forvalterens og Preeftegaardens {multe 
Paver vidne om, at begge Dele meget godt funne trives ber. 

Der er for iffe lenge ſiden paa Anholt opdaget cn Oldtids Markvardighed. 
Der har voeeret et Varkſted for de ldgamle Steenfagers Kabrifation; man har der 
ae e beett Hye af mislyttede og balvforarbeidede Flintkiler (Antq. Tidsftr. 

die Hefte ©. 213). 

Naar Fpret paa Anholt forfte Gang blev oprettet, er ikke belfendt; men allerede 
unber Greberif Il. var bet igang, thi ban klager 1561 over, at efter Sfipperes 
— blew Fyret flet beſorget, faa det ikke brendte leengere end til Midnat, bvilket 
ban befalede at ftulle forandres. (Gl. Danfle Mag. IV. S. 80). Giden er Fyre 
faarnet flere Gange flpttet og ombygget, ifar fordt bet vilde Hav ikke bar faret 
lempeligt med det. Det nuverende ligger M. v. n. v. indenfor Dens Oſtpynt 
Zotten under 56° 44/ 14 n. B., 119 BY! 12” 6. L. fra Greenwich. Det er et Fyr 
aj ade Orden med Blint Hyer 2sve Secund, 119 Fod over’ Havet, i et ifoleret 
flaaende rundt Taarn, Lysvidde 3'/, Miil. Naar Rnobens Fyrffib iffe er paa 
Stationen, tœondes desuden et faft Bifyr i Taarnets Dftfive, 56 Kod over Vands 
fladen. Det lyſer i Rething af det oft for Den liggende Revs Idreſpids Knoben 
og bar en Lysvidde af 2'/o Miil. Knobens Fyrſtib ligger 7%, Miil ud for Knobens 
Bager. Det ligger ud, naar Veiret og Sfen tillader det, de forfte Dage i Marts 
0g bliver om muligt liggende til Bite Dechr. Faft Fyr med Speilapparat, 2'/, 
Miils Lpsvidde. 


Sounder Herred. 


ber banner ben fydoftlige Oeel af Randers Amts pftlige Halve, omgives 
af Rattegattet, famt Norre, Sonderhald, Wfter-Lisbjerg og Mols 
Ferreder. Fladeindholdet udgior c. 53/5 (] Miil. Jorderne ere for 
Stgrftedefen lette og fandede, paa flere Steder dog muldrige og lerede; 
i den nordlige Deel Langs ben fydlige Bred af Sndfgen Rolindfund er 
Underlaget meget falfrigt, og pan den gitlige Sibe ved Glatved Strand 
ftreffer en betydelig Ralfrevle fig ud i Havet. Skovarealet, hvoraf 
1221 Lor. Land er Fredſtov, er fornemmelig forbdeelt over den ſydlige 
Halodeel af Herredet. Hil. er 25737/, To. WM. og E., 399/, To. Skſt. 
og 399), To. Mſk. Bed KFolfetellingen i- 1855 var Indvaanernes 
Antal 8209. J geiftlig Henfeende udgjior Sonder Herred tilligemed 


536 Malfe Cogn. ~ 


Mols og Mfter-Lisbjerg Herreder eet Provfti; Sfarrefs Gogn af 
Dfter-Lisbjerg Herred er annecteret til Rolind og Ebdrup Sogne i 
Sonder Herred. 

Gonder Herreds eldre Benevnelfe Sonder-Dyrs Herred har 
ligefom Norre Herreds gamle Navn fin Oprinvelfe fra Dyrs⸗ eller 
Djurs-Aa, der tilligemed Rolindfund banner Greendjen mellem disfe to 
Herreder. 


Aalfe Sogn omgivet af Annezfognet Hoed, Homo og Veilby Segne, 
RKolindfund, Grenaa Kjobſtadjorder og Gammelfogn t Norre Herred 
famt Rattegattet. Stirfen, veftlig i Sognet, '/. Dt. ſ. ſ. v. for Grenaa. 
Wrealet, 7737 Tbr. Land, bvoraf 700 For. Land Fredffov (KRatholms 
Sfove, Dovne Bufte m. fl.), er fladt med Undtagelfe af Gognets | 
{odoftlige Deel, hvor her fremtreder enfelte Baffelfraaninger, iblandt 
hvilfe nogle gane ud mod Havet (faaledes Pynten Havknude). Jords⸗ 
monnet afverlenbde fanbdet, fandmulbdet og leerblandet. 3 Gognets Miidte 
lsber Ratholm Molleaa ud i Kattegattet, og i den nordlige Deel 
findes en Indſo, Krag⸗So, ber har Aflgh til Gren-Aa, Hvilfen 
banner enbecl af Cognets Mordgrenrfe. Landeveiene fra Grenaa til 
Ebeltoft eg til Aarhuus pasſere Sognet. Htk. 3594), To. A. og E., 
58/, To. Skſt. og 1 To. Mſt. 

J Gognet: Byerne Aalfg med Kirke, Preeftegaard og Cole, 
Aalsrode med Sfole, Hebjerg, Fuglfang; Hovedgaardene Kat- 
holm, 60%, Xd. Htf. A. og E., 47, To. Skſt., 1 To. Mſt., med 
800 Tor. Land Ager, 180 Lor. Land Eng, 750 Lor. Land Sov 
(c. 100 Zor. Htk. Bondergods, Konge⸗- og Kirketiende af Aalſo Cogn 
famt Veilby Gogns Rirketiende, en Vandmolle tet ved Gaarden, Glat: 
ved Ralfbrud i Hoed Sogn), Hesjel, 5714, To. Htk. A. og E., med 
350 Zor. Land Ager, 300 Tor. Land Eng, 300 Cor. Land Kier, 
400 Zor. Land Flyvefand, 400 Tor. Land Hebde, (c. 30 Tor. Hik. 
Bonbergods, Tegloerf og Ralfbrenderi); Grenaa Vindmolle, 
beliggende i Sognets nordligjte Deel tet ved Kjobſtaden Grenaa. Salt 
i Gognet 47 G. og 79 H., hvoraf 12 G. og 29 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 1036. Jordbrug er Hovederhvervet; desuden Haves 
noget Erhverv ved Filferi i Rattegattet og ved Skovarbeide. 

Cognet horer under Norre Herreds Surisdiction (Grenaa), Ebel⸗ 
toft UWmtftuediftrict og Grenaa Leegebijtrict; 4de Vgfos. Amtets 28de 
Legd. Med Annexfognet Heed een Commune. Kirken tilhorer Cieren 
af Hovedgaarden Katholm. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1376 Rd. 
Preſtegaardene Areal er 63 Tor. Land Ager og 3 Tor. Land Eng, af 
8'/, Sd. Htk. | 

Til Katholm Godfes Fattige er henlagt 2 Legater: 1) fra Generals 
major Poul Rofengrns Enke 1743 500 Rd. og fra Gehetmeraad Peter 
Rofengrn 1776 300 Rb., 2) fra Degnen Todbergs Enke 1786 200 Rd. 


Aalſo Kirke, i ven tatholfle Tid Bor Frue Kirke, er en anfeelig Eygning med 
Taarn af Kirfens fulde Brede, og har 4 cirfelrunde Hvelvinger; de fidfte ere ind- 
byggede 1596 af Thomas Fafti til Vennergaard og Katholm, der ogfaa har ladet 
giore Preeviteftofen og Kirkeſtolene; Taarnet har fans Enke Chriftenge Bryſte ladet 


’ ' + — 


main Qs oop Apsguiayy 





— Fy 4 : . 





a ha 
—— 


oe 


= 
— 
hwy 
a lel 


‘<i a ba — 


iE NEW YORK 
PUBLIC L-PRARY 


ASTOR, LENOX AIID 
TILDEN FOUNDATIONS 
R , L 





Aalſs Sogn. 537 


boeloe 1601. Bed ben fondre Side af Choret er tilbygget et Begravelfescapel, 
poor Geheimeraad, Generallieutenant og Gtijtamtmand i Viborg Palle Krag til 
Katholm og bans Frue Baronesſe Hille Trolle ligge i to Robbertifter, ligelom t en 
tredie Rifte bended Son af forfte Egteſtab Baron Riels Trolle Hog til Hogholm 
(¢ 1700). Under Capellet er Katholms aabne Begravelfe, hvor forneonte Thomas 
Faſti og Huftru-og flere af denne Glagt bvile. Under Choret ex en aaben Bee 
gtavelie for flere alpre Ciere af den anbden Hovedgaard i Gognet, Hesfel. Wee 
grarelfe for Preefterne deels i Taarnet, deels under Preedifeftolen. 

DHovedgaarden Katholm ligger fmuft, omgivet af Skov og Eng; i Nerheden 
aj Gaarden ruller Kattegattet fine Bolger mob den hoie og vilde Kyſt. Hoved⸗ 
bygningen beſtager af 3 Floie, hvoraf de to paa 2 Etager med Hvalvede Kjeldere 
ere opforte i Aarene 1588—91 af Thomas Fafti og Fru Pbrifenge Bryſte; den 
tredie paa 1 tage er tilbygget 1622 af en fenere Cier Rigsadmiral Albert Steel; 
i Djernet imellem be to fterre Hufe er et flirfartet Taarn, og ved Her Ende at 
famme et rundt Taarn; Bygningen er omgivet af brede Grave. Ratholm var i 


det 15de Aarhundrede viftnot fun en Bondegaard; fom bens Cier nevnes 1419 


Sver Drpfte, 0g denimod Slutningen af Aarhundredet tilhorte ben Rigsraad og 
Ridder Strange Nielfen til Nerholm, efter Hvis Ood den tilfaldt hans Gon Claus 
Strangefen, og fenere dennes Datter Anna Strangefen, fom blev gift med Chris 
ftiern Faſti til Bennergaard. Denne Eier oprettede af Katholm en Herregaard, 


hvportil hans Gon Thomas Fafti, der arvede BVennergaard og Kathelm wed Fades 





tené Dod 1457, famlevde betpdeligt Good, ligefom han ogfaa, fom anfort, opbyg⸗ 
gede Sterfiedelen af Gaarden og forſtionnede Aalfo Kirke; han er bekjendt fom en 
tapper Kriger, der miftede fit ene Die t bet beromte Slag paa Falfenberg Heve 
1563, og bebe fom den fidfte Mand af fin Slegt, med hvem Baabenet nedlagdes 


| t Graven, 1600 (begravet i Aalfe Rirfe). Hand Enke Kru Chriftenge Bryfle bee 


holdt Ratholin, hvorpaa hun havde Livsbrev, og fortfatte be paabegyndie Fore 
bebringer af Aalſe Kirfe; i Aarhuus (od hun opfore et ftort grundmuret Huus, 


| fom bun faldte Trods-RKatholm. Hun tilkiobte fig 1608 Ratholm og fammes Birt 


(der allerede naones 1564 og ferft bleo nebdfagt 1812) af fin afvode Mands Slagt⸗ 


' hinge, bvorved det for en fort Tid fom til Familien Bryſte; menlig efter hendes 


Dod 1611 til hendes Broder Carl Bryffe tif Margaard (+ 1631), og efter dennes 
Ded til band Gon Trud Bryfte, fom dog allerede 1616 folgte Gaarden til den 


betkjendte Migsraar, Ridder og i negle Aar Rigdadmiral under Kong Chriftian 1V. s 


Regiering Albert Skeel til Fusfings. Albert Skeel tiltjobdte fig ogfaa Nabogaarden 
Hesſel og efterlod ved fin Ded 1639 begge Gaardene til fin anden Son Otto Steel 
(den celore, Cbriften Sfeel, fom maglede den ubeldige roskildſte Fred, arvede 
Jusſings og Balls), ligeſom denne ved fip Dod 1646 til fin Gon Albert Steel d. 
Ingre (+ 1667). Dennes Datter Elfe Skeel, ver 1681 blev gift med Oberft, fenere 
Generallientedant Sens Malthefen Sehefted, arvede begge Gaardene, fom ved hens 


des Dod 1643 tilfalot Manden, der tmidlertid 1690 bleo nodt til at felge Rats 


bolm. De neefte Giere vare den rige, men for fin Gjerrighed befjendte Fru Hille 
Zrofle, Baronesſe af Hegholm, Enke efter Baron Yver Hog, og hendes anbden 
Rand Generallieutenant, Gebeimeraad og Stiftamtmand i Viborg Palle Krag; 
da ban dode 1723, 0g Baronesfen var bod Aaret iforveten, blev Katholm ftillet 
ttl Auction, hvorved Obert, fenere Generalmajor Poul Rofensrn til Meilgaard 
bleo Hoiftbydende (+ 1737); hans Ente Fru Mette Bengon eiede Gaarden nogle 
War efter hans Dod, og efter bende Sennen Major Peer Roſenorn, der fiden 
blew Gebeimeconferentéraad, Overfient og Stiframtmand i Aarhus (+ 1790). 
Han afftod c. 1776 Gaarden til fin Gon Kammerherre Poul RNojenern til Ulriks— 
holm, der eiede den indtil Begyndelſen af dette Aarhundrede, og folgte Gaard og 
Gods iAaret ‘403 til Jens Jorgenfen; denne Gier folgte det igien 1819 til Herman 
Leopold Reininghuus, hois Opbudsbo fatte det til Auction 1818, da Krigsasſesſor 
Jacob Berg Geer og Niels Sorgenfen bleve Sertopnenbe og etede Gaarden indtil 
1823, da ben atter blev fat til Auction og kjobt af den fongelige Rasfe. Denne 
ftilede igien Gaard og Gods til Auction 1839, da RKatholm blew tiebt af fin 
nuverende Cier, ber beiydelig bar forbedret dené Drift. 

Som Hovedgaarden Hesfels Ciere nevnes: Ridder Chriftiern Kaas 1891; 
Sens Oluffen 14215; Chriften Mikkelſen Rud 1453—81; hans Gen Sens Rud 1481 
—83; Niels Krabbe 1558—64; Hartvig Kaas til Mollerup, fom 1623 ſtal have 
folgt den til Riggadmiral Albert Steel til Fusfinge, Leergrav og Katholm; hans 
Son Otto Steel og Sonneſon Albert Steel, Hilfe begge, ligeſom ogſaa Sidft- 


= 


538 Aalſo, Hoed og Veilby Cogne. 


neonteds Datter Clfe Steel og bended Mand Generallieutenant Sens Maltefen 
Seheſted, tillige eiede Hesfel; Major Henrif Hoff, fom boede paa Hesfel i 36 Aar 
(+ 1747); band Gen Oberft Malte Gebefted Hoff (4 1754); ve to firftnevnte 
Giere opforte en ny Hovenbygning af Bindingsvark i 3 Floie og forbedrede betydelig 
Gaardens Sorber; Major v. Hepes Raadbmand og FXprforvalter Hans Oluffen 
(fF 1766); Ritmefter Broddorff; Coren Monfted 1776—75; Landvefengcommis{aiz 
Chriften Lanng⸗Wedel, og ten nuverende Eier. Hesfel horte under Katholms Birk. 
Aalsrove udgiorne tidligere et eget Gogn; bert faae Raftrup Hovedgaard, fom 
tilhorte Aarhus Domeapitel indtil 1580, dba den bleo mageffiftet til Rronen, fom 
1581 folgte den tifligemed Feveile til Sver Sucl. ,Gtrandmellen” havde 1455 
ligget til Vm⸗Kloſter i 100 Aar; ben formodes at vere den fenere ſaakaldte Grenaa 
Vandmolle, der afbrendte og blew nedlagt 1702, iftedetfor hvilken Vindmollen er 
opfert. J den fpdlige Deel af Gognet er en Het, fom faldes ,Rong Hagens 
Grav", hvor efter Gagnet en Kongefon fra Norge med fin Her flal vare flacet. 


Hoed Sogn, Annex til Aalſo Sogn, omgivet af bette, Home, 
Lyngby cg Rosmus Sogne famt Kattegattet. Kirken, paa Gognets 
BVeftgrendje, 1'/, Mt. f. f. v. for Grenaa og 2 M. n.o. for Ebheltoft. 
Urealet, 1761 Tor. Land, er Hpilcendet ; Sordsmonnet afverfende fandet, 
fandmulbet og Leerblandet. Ber Glatved Strand, Hyor ver er 
anlagt et Ralfvcerf, findes en ftor Kalfrevle af Galtholms Ralf, fom 
fireffer fig ub i Havet. Sognets veftlige og fydlige Sider begrendfes 
af en Ma. Landeveten fra Grenaa til Ebeltoft pasferer Gognet. Hik. 
100*/, Zo. A. og E. 

J Sognet Byerne Hoed med Kirke og Kro, ved cvenncevnte Landes 
vei, Mfter-Balle med Ceglbrenderi og Kalfbrenderi, Glatved med 
Skole famt et Ralfbrud. Balt i Gognet 24 G. og 37 H., Hvoraf 
7 G. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 439. Qordbrug og noget Fifferi i Kattegattet ud—⸗ 
gior Bndbyggernes Hovederhverd. Bed Glatved RKalfbrud brydes aars 
lig c. 400 Faone Kalkſteen; det drives fornemmelig af Katholms Gier, 
— ogfaa af Rugaards Eier, nogle Bender og nogle Kjobmend i 

renaa. 

Sognet horer til de ſamme Wbminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 4de Vgtos. Amtets 29de Legd. Kirken tilhſsrer Sognebeboerne. 

Hoed Kirke er lille og ſimpel, men hvalvet med et ſmukt Taarn. 

Hoed antages at verre bet „Hagethvet“, der i Biſtop Svend af Aarhus's Tee 


a 
ftament af 1188 nævnes blandt be Loe, hvor ban ieftamenterede Om⸗Kloſter Eien⸗ 
domme. Glatved („Glappethwæet“) forekommer i et Document af 1257 tilligemed 


GHagethvet. 


Beilby Sogn, omgivet af Annexſognet Homs, Aalſo og Lyngby 
Sogne famt Rolindfund. Kirken, midt i Gognet, %/, M. ſ. v. for 
Wrenaa. YArealet, 1833 Thor. Land, er hoilendet; Jordsmonnet for 
Storftedelen fandmuldet. J Sognets nordveftlige Deel lober en mindre 
Ma, ber falder ud i Kolindſund. Htk. c. 1697/, Td. A. og E. og 
31/, Lo. Mit. 

3 Cognet: Byerne Veilby med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 


Reon ved en Vig af Kolindfund, Colftrup: Hovedgaarden Ing vo re 


{trap ved Rolindfund, 191, To. Htf., med 180 Tor. Land Ager, 
32 Tbr. Land Eng, 5 Tor. Land Moſe; Vandmollen Lillemolle. alt 
i Sognet 36 G. og 34 H., hvoraf 12 G. og 17 H. udenfor Bherne. 
Snbdvaanere: 366. Jordbrug og noget Fiffert fra Hovedgaarden 
Sngvorftrup og Byen Revn udgisr Indbyggernes Hovederhverd. 


Veilby og Homs Sogne. 539 


Sognet horer under Norre Herreds Aurisbiction (Grenaa), bel: 
toft Amtituebiftrict og Grenaa Legediſtrict; 4oe Vatds. Amtets 30te Lego. 
Med Annexfognet Homp een Commune. Kirken tilhorer Gieren af 
Hovedgaarden Katholm i Aalſo Cogn. Det af Anders Haslunds Enke 
af Ingvorſtrup 1769 ftiftede Legat, 600 Rd., hvoraf Renten aarlig 
nddeleS blandt Gognets Trengende, indeftaaer i Hovedgaarden Ing⸗ 


vorftrup. Prejtefaldets Reguleringsfum er 928 Rdbl. Preeftegaarbens 


Wreal er 53 Bor. Land, af 6 Tor. Hik. 


 Beilby Kirke ex gammel, bygget tildeels af engelfle Cementfteen, med et Fort 
firfantet Taarn, hvis Tag endnu fordetmefte er teffet med Muntefteen; Choret 
poelvet, forovrigt Fieleloſft. Denne Rirke har ligefom Redager og Syngby Kirker 
tn ſmuk Friſe langs med Tag rage! af Dalvfeiler, forenede ved Rundbuer. 8 Lige 
fiene over tidligere Beboere af Sngvorfirup og et Epitaphium over Anders Haslun 

og Hufiru, fom eiede denne Gaard t forrige Aarhundrede. 

Dovedgaarden Sngvorftrup flal vere anlagt og have Navn af Sngvor 
Sele. Den anfeete Digter Rasmus Glad, meeft bekjendt under fit latinfle Navn 
Erasmus Latus, i det 16de Aarhundrede, var fedt paa Sngvorftrup; han var t 
nogen Tid Profesfor i Theolegien ved Kjobenhavns Univerfitet. Gom denne Gaardé 
Ciere i fenere Tider nevnes Mogens Lykke, fom dode ugift 1620, hans Fader Chri- 
ſtoffet Lpfte, Peder Lauridfen Begtrup 1713, Anders Haslund 1740, V. Farenhorſt 
‘374, P. Behr 1775—80, Kammerherre Pout Rofenern til Katholm 1780—93, 
Knud Heyer til Faveile 1793-98, Otto Monfled 1799-1804, M. Seer (fom 
ſenere eiede Srudsholm) 1805—7, Ole Secher (fenere ier af Hiortsheilund) 1808, 
Sammerraad Ole Eémardh 1808, KRammerjunfer Adeler 1811 (fenere Gier af Doge 
holm), Chriftian Rofensrn 1812—17, Loren} Peterfen 1818—26, og Niels Qorgenfen. 
Gaarden beftaaer af 4 Lenger Egebindingsvert med Straatag. 

Preften i Beltby Seren Senfen Ouift bleo 1617 af Sonderherreds Thing 
domt fra Livet og haléhugget, paa Grund af en falſt'Beſtyldning for at have dræbt 
fin Avlskarl; han bleo begravet ved Baabenhufet paa Aalſo Rirfegaard. Efter 
mange Aars Forlob bleo det opdaget, at Pretend Kone, fom ba var dod, havde 
beganet Mordet med et Knippe Nogler, ba Bidnerne felo betjendte, at be havde 
fooret falff, 8 bleve begge henrettede (D. Atl.). Steen Steenſen Blicher har be⸗ 
witet denne Begivenhed til Novellen ,Preeften i Vetlby.” 


Home Sogn, Annex til Veilby Sogn, omgivet af dette, Aalſo, 
Hoed vg Lyngbh Sogne. Kirken, nordlig i Gognet, c. 1 WM. f. v. 
for Grenaa. Arealet, 2350 Tor. Land, er temmelig jeont; Sords- 
Monnet deelS af fandmuldet, deels af leerblandet Beffaffended. Landes 
deen fra Grenada til’ Cheltoft pasferer Gognets ſydoſtlige Hjprne. 
Htf. 1215, To: A. og E. 

J Sognet: Byerne Homo med Kirke 0g Sfole, Lund; Avlegaars 
ben Lyngdalgaard, 157/, Tb. Htk., med 352 Tor. Land. Salt i 
Cognet 29 G. og 59 H., hvoraf 13 G. og 36 H. ubenfor Berne. 

Indvaanere: 534. Jordbrug er Dovederhvervet. 

Sognet horer til de famme Abminiftrativ-Gnddelinger fom Hoved- 
lognet; Ade Bgtds. Amtets 26de Regd. Kirken tilhgrer Gieren af 
Hovedgaarben Feveile i Lyngby Sogn. 


, Dome frives ogfaa Homaa. Kirken, li Middelalderen faldet St. Laurentit 
te, ex bygget af bugne Rampefteen, med et lidet Taarn, Choret med afbrudte 
anter, har Hvelvinger heelt igiennem, men fom fiden [782 ere ftettede ved Fyr⸗ 
bielker; den er i de fenere Aar betydelig forbedret, ved nyt Gulv, Stole, Maling, 
fidebuede Jernvinduer 0. f. v. Gpitaphium over Proften iVeiiby, Prov Fred. 
Wt. Worsee (+ 1791). 


Pan den flore Hede imellem Homaa og Lykkesholm flal have ligget to Gaarde 


Gylsgaard og Rametsgaard. 


X 


oe 


540 Lyngby Cogn. 


Lyngby Sogn, omgivet af Annexfognet Alboge, Tirftrup, Itos- 
mus, Hoed, Homo og Veilby Sogne famt Rolindfund. Kirken, midt 
i Sognet, 11/, M. v. f. v. for Grenaa. Arealet, 5599 Tor. Land, 
er bolgeformigt; Jordsmonnet er i den norblige Deel af Cognet af 
ſandmuldet og fandet, i den ſydlige Deel af leret og leerblandet Beffaf- 
fenbed. Landeveien fra Grenaa til Aarhuns pasferer Cognet. Hik. 
384°/, Td. A. og E., 1 Th. Skſt. og 2'/, Th. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Lyngby med Kirke, Preftegaard, Cfolelerer- 
Ceminarium og Gfole med 2 Yerere, Obdrup med Tegloer!, Prue 
{trup med Sfole, 2 Teglbrenderier, Fladftrup, Allelev med Sole, 
Salbdrup; Hovedgaardene Feveile ved Kolindſund, 2777, To. Ht. 
(131/, Zo. Htk. Feftegors), Lykkesholm, 27 Tor. Htk., med 
344 Zor. Land Ager, 28 Dor. Land Eng, 4514, To. Land Sov, 
16 Tbr. Land Mofe (Hoed Sogns RNongetiende); Avlsgaarden Obd ru ps 
gaarb, 1975/4, Zo. Ht. med 410 For. Land, Diellemgaarbe, 
Gbne Nygaard, Pis Vandmolle, Frederifsoals Vindmolle. 
Salt t Sognet 63 G. og 81 H., Hvoraf 14 G. og 23 H. udenfor 

yerne. 

Indvaanere: 1122. Jordbrug og noget Fiſteri i Kolindſund ud—⸗ 
gior Indbyggerres Hovederhverv. 

Sognet horer under Norre Herreds Jurisdiction (Grenaa), Ebel⸗ 
toft Amtſtuediſtriet og Grenaa Legediſtrict; 5te Vgkds. Amtets 2.de 
Legd. Med Annexfognet Alboge een Commune. Kirken tilhorer Eieren 
af Hovedgaarden Feveile,  Paftoratets Fattigvefen er af Chriſten 
Sergenfen Homaa 1819 ffjenfet et Legat paa 300 Ro.; af Fru General- 
inde Pauline de Seheſted til Hogholm er: ftjenfet en Capital, ftor 
5500 Rol., perpetueret i Hogholm, Hvis Renter, naar Legatrizes 
Tieneſtefolk ere uddode, ffulle uddeles til 10 Fattige i Tirftrup og 6 
t Lyngby Paftorat famt til SGfolelererne i Tirſtrup, Fuglslev, Lyngby 
og Ulbgge t Portioner paa 10 Rd., boorneft endnu noget ffal anvendes 
til Premier for flinfe Sfolebprn i de nevnte Sogne; Legatet beftyres 
af Sogneprefterne i Lyngby og Tirftrup.  Preeftefaldets Regulerings- 
jum ei OP Rd. Prefteqaardens real er 95 Tor. Land, af 7% 
Thd. HT. 

Stolelerer-Geminartet i Lyngby er oprettet 1813. Under⸗ 
vitsningen ledes efter det almind. Reglement af 10de Febr. 1818, men 
er efterhaanven bleven ubdvidet med abdffillige hiftoriffe og naturviden- 
ffabelige Fag. CElevernes Antal udgjor aarlig mellem 30 og 40 (det 
hoiejt normerede Untal); be have Bolig og Koft hos Byens Beboere. 
SGognepreften i Lyngby er tiflige Seminariets Forftander og 1fte Leerer; 
desuden ere 3 fafte Lerere anfatte. Seminariebygningen, af 1 tage 
med Grundmuur, inbdeholdber 2 Rlasfeverelfer og 2 Beboelfesleiligherer 
for ugifte Lerere; (jfr. isvrigt F. Mielfen, Lyngby Seminarium, 
Kbhon. 1851). , 


Lyngby Kirke er en anfeelig Bygning, med et 78 Fob Heit Taarn. Den er 
bvelvet, femmentg ftor og lys, bar et Gacriftt og et ufedvanlig hoit og rummeligt 
Vaabenhuus, optert i famme Stiil fom Taarnet med taffere Gavle; begge Ud- 
Bygninger mod Nord 6 ligefom Taarnet fenere tilbyggede. Gaavel Taarnet fom 
Stibet ere blytettere, Baabenhuus og Sacrifti detimod teglhengte. Langs Tage 
ſtiegget lober en pregtig Friſe med § atvfelter og Rundbuer. Chorets Halvfotler 
ere deels fnoede, deels riffede, og fyned at vere en Slags Efterligning af de fo- 


Lyngby og Wlbege Sogne. 541 


rintbifle Seiler. J Baabenhhfeis Muur ere endeel fmuft udhuggede Brudftyfter 
af Halvfeiler fra be aldre Portaler indmurede. Under Kirken findes Begravelfer, 
men der er ingen Redgang til famme. 3 Choret paa nordre Vag er indmuret en 
3 Alen bei Sieen, hvorpaa fremftilles Ridder Tyge Gandberg til Sisgaard 
(+ 1587) og bans Onftru Fru Clne Raaftrup. Wltertavlen er Billedhuggerarbeive { 
Tre, foreftilende Chriftus paa Korſet, Marta og Johannes, derover Jeſu Daab 
cg everft Frelſeren med Seiersfanen; de 4 Evangeliſter med dered Attributer ere 
opftillede paa Giderne; neverit er et Ofiemaleri, fremftillende Nadveren. Uden 
egentlig at funne giore Fordring paa Kunſtvard er den Hele Altertavle ret ſmuk 
og gier et godt Indtryk; den er efter O. Atl. befoftet 1666 af en Reinfrank tif 
Feveile, og fiden flafferet af hans Datter, fom var gift med Profien Mag. Freverif 
tyngby, bvilfeh tifligemed Gvigerjaderen er begravet i Sacriftiet. 3 Ricken er et 
govt (ie Orgel, fom tilberer Ceminariet. Rirtegaarden var tilforn omgivet af 
en ufedvanlig ftor Muur, paa negle Steder 6 Alen bot og overalt 21/,.—3 Alen 
tof, opfert af rane Rampefteen; da denne Muur bvert Aar trangte til Reparation, 
bleo den i Aarene 1658—54 ifolge Bevilling nedbrudt til dens halve Heide. Ct 
Gagn forteller, at en adelig Somfru har bygget Kirken, hvorpaa bended Softer 
lovede at bygge en Muur omfring ven, fom ſtulde blive foftbarere end Kirken felv; 
dette dar ogſaa ficet, inet Muren havde foftet 1 mere end Kirken; begge Softrene 
liage begravne ved Vaabenhuſet. 

Hovedgaarden Faeveile tilherte for Reformationen Aarhuus Bifpeftol; den 
ben tilligemed Raftrup Hovedgaard t Aalérode (fee Aalfo Sogn) 1580 af Capitlet 
mageftiftet tif Rronen, og dernaft 158] af Sronen mageffiftet tif Sver Quel. Ses 
neve tifherte den Palle Rofentrands. Faveile var en Tid lang Refidents for Pres 
fterne i Lyngby, indtil Hogholms Cier gav bem en Gaard i Lpngby iftedetfor. 
Den forte under Baroniet Hogholm' fra dets Oprettelfe 1681 ti{ 1802. Af Fa⸗ 
veiles ſenere Eiere nevnes Acton, Knud Heyer (+ 1821) og Flere af Familien 
Monſted, i Hoilfen Families Befiddelfe den endnu befinder fig. 

Gom Hovedgaarden Ly flesholms Ciere ngvnes Sens Boas til Soſtrup 1520 
~—52, Grif Suel 1552, Berge Trolle; fenere Herte denne Gaard ligeſom Feveile 
under Baroniet Hegholm, og bar efter dets Oplodning havt forſtjellige Ciere. 
Hoveddpgningen, | Ctage af Grundmuur, med 2 Floie af Egebindingsvert, er 
opfert 1804; Ladegaardsbygningerne ere 1854—55 opferte af Grundmuur. 


Albege Sogn, Annex til Lyngby Cogn, omgivet af dette, Tirftrup 
og Nodager Sogne famt Rolindjund. Kirken, nordoftlig i Gognet, 
I, M. v. ſ. v. for Grenaa og 21/,M. n. n. o. for Cheltoft. Arealet, 
2141 Tor. Land er belgeformigt, ved Rolindfund Enge; Bordsmonnet 
et deelS fandet, deels ffarpfandet. Midt i Gognet findes en Ma, og 
Sognets ſydlige og gftlige Deel begrendſes af en Aa, ver begge falde 
ud i Kolindſund. Htk. 145°/, To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Alboge med Rirke (af Muurſteen, lille, med 
Taarn og Hvelvinger) og Sfole, Hallendrup, Soby (deri en 
Gd. 125/, Tb. Hef.) med et. Udffibningsfted ved Rolindfund. Balt i 
Sognet 27 G. og 47 H., hvoraf 2 G. og 9 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 414. YJordbrug og noget Fifferi i Rolindjund ud⸗ 
gior Inbbyggernes Hovederhverv. 

Sognet herer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger ſom Hoved- 
jognet; 5te Bgtds. Amtets We Legd. Kirken tilhorer SGognets 
Hartfornseiere.. . ; 


Hyllefted Sogn, omgivet af Annexfognet Rosmus, Tirftrup og 
Fuglslev Gogne, Mols Herred og Kattegattet. Kirken, midt i Sognet, 
11, M. n. o. for Cheltoft og 2 Mt. f. f. v. for Grenaa. Arealet, 
2574 Tor. Land, hooraf endeel af Rugaards Sfove, der dog iffe er 
Fredſtov, er temmelig jeont; Jordsmonnet fandet og ſandmuldet. 
Sognets fydligfte Deel begrendfes af en Aa, der falver ud i Katte. 


542 Hyllefted og Rosmus Sogne. 


gattet. Landeveien fra Grenaa til Ebeltoft pasferer Gognet. Hik. 
120%/, Sd. A. og E. 

3 Sognet: Bherne Hylleſted med Kirke, Preftegaard og Skole, 
bed ovennebdnte Landevei, Riersholm, Skovgaardby med Biffole; 
God. Holmegaard. alt i Sognet 32 G. og 65 H., hvoraf 14G. 
og 22 H. udenfor Berne. 

Indvaanere: 636. Jordbrug og noget Sfovarbeide ubdgigr Ind⸗ 

bhggernes Hovederhverd. 
Sognet horer unter Mols og Sender Herreders Jurisdiction 
(Gbheltoft), Cheltoft Amtftue- og Legediftrict; 5te Vgkds. Amtets 
21de Legd. Med Annerfognet Rosmus een Commune. Kirken tilhgrer 
Gieren af Hovedgaarden Rugaard i Rosmus Gogn.  Preftefaldets 
Reguleringsfum er 1040 Rd. Preefteqaardens Areal er 1374/, Tb. 
Land Ager er Eng og Moſe, af 54/g To. He. 

Hylefted Kirke er bygget af Kampefteen, med Taarn og Hvelvinger. Ct Orgel 
af vr eee Demant er 1858 ſtjenket Kirfen af Rugaards forrige Cier Kammer⸗ 
raa 

Bland! be Eiendomme, fom Biffop Gvend i fit Teftament af 1188 ſtienkede 
ve frame (Giftercienfermunfene) i Mm-Rlofter, nevnes ogſaa en Gaard i 


Rosmus (Rosmofe) Sogn, Annex til Hyllefted Sogn, omgivet af 
dette, Lirftrup, Lyngby, Homs og Hoed Cogne famt Kattegattet. Rirfen, 
veftlig it Cognet, LY. M. n. o. for Eheltoft og 1°/, M. ſ. f. v. for 
Grenaa. Arealet, 5102 Tor. Land, bvoraf 344 Tor. Land Fredffov 
(Rugaard Dyrehave, Sonderffon), er i det Hele jevnt, mod Nord 
ſidt; Jorbsmonnet fandet og fandmuldet. En Aa banner Stoprftedelen 
af Gognets Mordgrendfe og optager 2 minbre Aalob fra Sognets 
{oblige Deel. J Sognets gjtlige Deel findes 2 mindre Indſoer, 
Nordre-So og Sondre-So. Lanbdeveien for Grenaa til Cbeltoft 
on Htf. 2377/, Tb. A. og E., 17°, To. Skſt. og 6 

br. Wet. 

J Sognet: Bherne Rosmus, web ovennednte Landevet, meb 
Kirke og Sfole, Grup, UAttrup med 2 fmaae Teglvarker, Balle ved 
jamme Landevei med Vand- og Vindmoglle; Hovedgaarden Mugaard med 
Avl[sgaarden Frydensberg, tiljammen 571/, Tb. Htf. W. og E., 1714 
Lp. Skſk., med et Areal af 1606 Tor. Land, Hvoraf under Hoved⸗ 
gaarbden 440 or. Land Ager, 100 Tor. Land Eng, 600 Tor. Land 
Sfov, under Frpdensberg 250 Tor. Land Ager, 50 Por. Land Eng, 
80 Tdr. Land Overdred, og Reſten under mindre Parceller under 
Hovedgaarden (Hpyllefted og Rosmus Sognes Mirfer med Kirke- og 
Rongetiender, 1 Tegloerf med Ladeplads ved Rattegattet). Balt i 
Cognet 45 G. og 56 H., Hvoraf 22 G. og 22 H. ubenfor Bherne. 

Indvaanere: 565. Fordbrug, Sfovarbeide og Torveproduction udgjor 
Indbyggernes Hovederhverv.  Fifferiet i Rattegattet er af mindre Be— 
thdenbed. ° . 

Gognet horer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 5te Vgkos. Amtets 24de Legd. Rirken tilhorer Cieren af 
Hovedgaarden Rugaard. 


Rosmus Kirke har Taarn 0g Hvelvinger, fiirfantet Chor og en lille balvrund 
Udbygning { Oſt. Choret er prpdet med en Rakke Halvfoiler, mellem Hvilte Rund- 


Rosmus Cogn. 543 


Suer ere taftede; Sriumphbuen er halvrund og meget fay. Kirken er gammel, men 
temmefig uanfeelig. Under Choret er en Begravelfe med Kifter, indeholdende Lig - 


' af be adelige Familier, der i ldre Tid have eiet Rugaard. Ligeſom Hovedjognets 
Kirke bar ogſaa Rosmus Kirke 1858 faaet et Orgel af Orgelbygger Demant, 
| Bientet af Kammerraad Schiott. 


Dovedgaarden Rugaard ligger i en af Landets ſkisnneſte Egne. »Ud⸗ 


| figten fra Vinduerne“ — figer Prof. Beder i Beffrivelfen af denne Gaard — ,over 


en blank fivomfrandfet Indſs (Nordre⸗So), der er indefluttet af Stow paa ve 
toende Sider og paa ben tredie blot ved en {mal Landftcimmel ſtilt fra det ftor- 
artede Kattegat med fin ftedfe foranderfige Characteer, er ftionnere, end jeg har 


_ truffet den paa nogen anden Gaard i Danmar, end iffe Tirsbet og Rojenvold 


undtagne, ſtjondt disſes Omegn er mere ftorartet”. Hovedbygningen er opfert t 
Glutningen af det 16de Adrhundrede af Hans Arelfen Arnfeld af reve Muurfteen t 
2 Etager, og ex ved hver Eude forſpnet med et Taarn af famme Hoide fom Taget, 
men tidligere een Etage hoiere; foroven gaaer lige under Tagfticgget Langs begge 


Huſets Steer en Rad Sfydehuller til Bosſer, paa flere Steder atbrudt ved ftorre 
| Puller til Kanoner; forneden en Nad fmaa Vinduer, der rimeligviis ogfaa have 





veret Skydehuller. Midt paa Bygningen var tidligere en Port med et nu neds 
brudt Porttaarn; iftedetjor famme er nu opfort en Frontefpice med en Hvid Pore 
tal; Hujets Endegavle ere forfynede med gamle Forfiringer. Op til Hovedbygnin- 
gen ftede to fmaa eenetages Huje, der benpttes til Kiotfen og Bryggers, De tid- 
ligere Grave og BVolde ere nu udjevnede og tildeels benpttede til den ſmukke og 
velvedligehöoldte Have. Penimod Slutningen af det 12te Aarhundrede havde Bi⸗ 
ſtep Svend i Aarhus betydelige Beſiddelſer t denne Egn, og fornemmelig i Ross 
mus Sogn, Hvilfe han 1183 teftamenterede tt! Om⸗Kloſter; der nevnes faaledes t 
Viffoppens Teftament (Scr. rer. Dan. V. p. 249-50) de pam tilhorende Gaarde i 
nattetborp” (Attrup), „Ogethorpe (Mrup), „Rozmoſe⸗ (Rosmus) og «Eninge” 
(Ennegaarde), jamtlige Byer i vet nevonte Gogn, hoilket derved for en ftor Deel 
bled Kloſtrets Ciendom. Tet ved Rosmus Kirke opferte Muntene en fterre Gaard 
eller faatalbet Grangie, hvor de Converfer boede, der havde Tilfyn med dette 
Govs, og Hvoraf man endnu fan fee Spor. Bed Sfovens Rydning opftod der 
efterhaanden en By ved Navn Roue eller Rude, hvilket maa udleoes af Rud db. e. 
Rydning, og deraf igjen Navnet Rugaard, Hviltet forovrigt ikke maa forverles, 
fom bet ofte er blevet, med et andet Rügaard eller Rudtgaard (Rygaard) i Nor⸗ 
ager Gogn, Sonderhald Herred, fom nu er forvandlet til to Bondergaarde. Bed 


| Reformationen fom DMm-Klofter med dets Ciendele t Kronens Befiddelfe; 1541 ope 


tettede Rong Chriftian Ml. Nosmus Sogn til et eget Birk (fenere Rygaards Birk, 
oppevet 1803), og Klofiret bleo af Kong Frederif WU. forvanodlet til et fongeligt 
Slot; den firfte Abed Sens Simonfen blew c. 1560 Gognepreft i Rosmus. 1579 
Mageffiftede Frederif Ul. Rosmus Birk for Biufgaard i Koldinghuus Lehn til 
Hand Axelſen Arnfeld til Palggaard, fom afbrod Rude By og i dens Sted 
opisrte Rugaards Hovedbygning. Han dode 1611, o pang pngfte Son Mogens 
Arnfeld arvede Rugaard; han havde efterhaanden forffiellige Forlepninger baave i 
Jylland og Norge, og dvbe 1671 fom Stiftamtmand i Viborg og Amtmand over 
Halos Amt. Hans enefte Son Rammerjunter og Sagermefter Hans Arnfeldüdede 


— uden Born, pvorpaa Rugaard tilfalot SGivfinevutesds Fetter Ctatgraad Jorgen 
Arnfeld, ver har ftaffet fig en forgelig Berommelfe ved den blodige Sver, hvormed 
dan forfulgte Hexemeſtere og Troldtjerlinger, og ved fine Hexeprocesſer med adelige 


Familier, efterhaanden fatte fin Formue og alle fine Ciendomme (Basnes, Gammel⸗ 


gaard, Bhiele og Rugaard) overfipr. Alene i Foraaret 1686 flal ban have havt 





| Sfarpretteren fra Aarhus, Mefter Herman, 3 Gange paa Nugaard for at pine 


og brenbde Troldfolf. Da hand Creditorer begyndte at forfelge bam, [od han ind⸗ 


| vette et Varelſe i det ſondre Taarn, Hvilfet ban faldte Hamborg, og hvor ban 
| Pulte fig, naar der indtraf uvelfomne Befsg; hand Folk foore ba paa, at ban 


var t Hamborg, og dermed maatte Creditorerne fade fig noie. Etatsraad Arnfeld 


dode 1717, Hoorpaa Gaard og Gods maatte ſalges for Gjeld og blew kiobt af 
| Generallieutenant, Gebeimeraad og Elefantridder Grev Cohriftian Frederif Levetzau 


til Refirup, Torftedlund og Albæek, der allerede 1719 igfen folgte det til Vincents 


Lerche til Lerchenfeld, fenere Geveimeraad, Over-Ceremonimefter, Ordens⸗Secretair 
| 08 Ridder af Elefanten, der 1735 afftod Rugaard til fin Gon Chrifttan Lerde, 


den Greve, Generallieutenant, Overtrigsiecretair og Clefantrivder. Denne kiobte 
I742 Oſtrupgaard ved Kallundborg, Hvilfet han efter fig kaldte Lerdenborg, og 


544 | Rosmus og Tirſtrup Sogne. 


ſolgte i den Anledning Rugaard til Geheimeraad Jacob Benzon til Benzonsdal, der 
efterhaanden var Stiftamtmand i Aarhuus og Amtmand over Stjernholm og Harve⸗ 
ballegaards Amter, Overpreefident i Kjobenhavn, endelig Viceſtatholder i Norge 
ſamt Elefantridder; ban eiede flere betydelige Godſer, og beftemte i fit Teſtament 
1766, at der af Rugaard og Cathrinebjerg t Kjobenhavns Amt ſtulde oprettes et 
Stambuus. Viceftatholderen moverniferede Bygningen paa Rugaard og dens Ome 
giveljer, opfylote Gravene og anttgbe Haven; ban debe ugift 1775, 0g eſterlod fin 
Broderfon Kammerherre og Oberfilteutenant Chriftian Benzon Stambujet tidigemed 
80,000 Rb. til at kjobe endnu eet for, hvilket ban ogfaa udforte 1779 ved at tobe 
Tirsbæek, hvor han flpttere hen og 1787 med fal. Tilladelfe ombytteoe fit ferfte- 
Stambuus med Chriftiansdal ved Odenfe, der endnu tilhorer hand Gennefon. 
Rugaard folgte ban 1789 eller 1790 tif Capitain Sacob Hanjon til Eyngsbatgaard, 
ver 1796 igjen fofgte Gaard og Gods til Rammerraad Peder Bed til Kragerups 
aard, og denne atter 1798 til Raadmand, Maaler og VBrager i Rarhuus, fenere 
verfrigdcommisfair Hans Peder Sngerslev, famt Hans Adam Stodman, Told⸗ 
0g Conſumtions⸗Inſpeeteur fammefteds; Sidftneonte bley udaccorderef 18900, 0g 
DOverfrigscommisiair Sngerdlev eiede og beboede Gaarden til fin Ded 1830, hvor- 
efter band Gon Procurator, fenere Gancelliraad og Cier af Marſelisborg Casper 
Peder Rothe Gngerslev beholdt Rugaard ttl 1835, vba han for 50,000 Rol. folgte 
den til fin Svoger Rammerrand Mads Johan Schiott, der afhenvede den 1355 til 
den nuverende Ster. 
Foruden t T. A. Beers Herregaardsbeffrivelfer findes Rugaard beftreven i K. 
Hanfens „Danſte Ridderborge” SG. 147-60. 


Virftrup Sogn omgivet af Annezlognet Fuglslev, Rosmus, Hylle⸗ 
fted, Feldballe, Nodager, Alboge og Lyngby Gogne. Sirken, mirt i 
Gognet, 1'/o Mt. n. for Cheltoft og 21, Me. ſ. f. v. for Grenaa. 
Arealet, 4920 Tor. Land, hvoraf 149 Tor. Land Fredſtoo (Hog holm 
og Noruplund Sfove), er med Undtagelfe af den nordlige Deel af 
Gognet, ber er noget batfet, temmelig jeont, og Jordsmonnet af ſandet 
og ffarpfantet Beſtaffenhed. J Cognets norblige og ſydlige Deel findes 
flere minbdre Walsh. Htk. 1939/4, To. W. og E., 11°/, To. Stiff. og 
10 Lor. Mei. 

J Sognet: Bherne Tirftrup med Kirke, Preftegaavd, Cfole, 
Gro, Drammelftrup, Oxenmolle med Vandmolle; Sovedgaatbene 
Hogholm, 317, Lod. Htk. A. og E., Ty To. Skſt., 8/4 To. Mſt., 
250 Tdr. Land Ager, 120 Tor. Land Eng, c. 200 Cdr. Land Skov og 
Mofe (11 Tor. Htk. Feſtegods, Tirftrup Rirke med Kirke- og Konge- 
tiende, et Teglverf, Wrenmolle Vandmolle), Bjornholm, 227/, Vb. 

tf., 4 Sor. Sit. (Fuglslen Kirke); Avlsgaardene Noruplund og 

rammelf{trupgaard; Graaffegaarde, Noruphuſe, Sframfy 
Vandmolle. Balt i Gognet 31_G. og 82H., hvoraf 9G. og 27 H. 
udenfor Bherne. 

Sudvaanere: 653. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Tirftrup 
Rro bholdes aarlig 4 Mtarfeder med Kreaturer og Landproducter. 

Gognet horer under Mols og Gonder Herreders Jurisdiction 
(Gbeltoft), Cheltoft Amtſtue- og eegeniftrict ; Bte Vgkos. Amtets 
22de Legd. Wed -UAnnerfognet Fuglélen een Commune. Sirfen tile 
borer Gieren af Hovedgaarden Hogholm. Foruden Andeel t bet under 
Lyngby Gogn anforte Generalinde Gebefteds Legat, har Gognet .et 
minbdre Legat til Fattige pana 369 Rol. 24 ß fra Bordemoder Maria 
Simonspatter Krog 1815; endelig Cle Jenſen Berns Legat for fattige 
Gonfirmanbder i Gognet, 400 Rd., ftiftet 1763. PBreftefaldets Megule- 
ringéfum on Rd. Preeftegaardens Areal er c. 66 Gor. Land, af - 

"lq . ‘ 


4 


~~ 





Rirftrup Cogn. 545 


Tirſtrup ſtreves i Eldre Tid .Tyffstorp”; i et Document af 1404 nevnes 
pecelesia Tyfsiorp juxta Bjernholm in Jutias* (Tyffstorp Kirke ved Bjernbholm i 
Spland). Den nuvecrende Kirke er efter en Indſtrift, fom meddeles i D. Atl, 
byaget 1465 under Ravnet „Hellig 3 Kongers Kirke”, af rode Muurfteen i Spidsbue⸗ 
fil og med fantet Chor. Det er en anfeelig Sygning med Taarn, der gaaer 
op i en Spids eller et lille Gptir og Hvelvinger. Her findes en ſmuk 
Altertavle, der er fnittet 1 Egetre omtrent i Kong Hans's Tid i famme Smag 
fom Altertavlen i Frue Kirke i Ovenfe; i Midten feed Chriftus yaa Korſet, omgivet 
aj Himlens Cngleffarer; ved Foden fioder Gud Fader fom en gammel Konge og 
omiavner Frelſerens Fodder, medens en Engel vrager hand Raabe bag om ben 
Korsfeftede; tilvenſtre paa Fleideren Johannes Doberen, og tilhoire Marie Magda⸗ 
lene med Galvefruffen i Haanden. Preeviteftolen horer til ve eldfte i Danmar; 
ben et huggen i en Art Sfiferfteen og prpdet med bpzantinſt⸗gothiſt Levverf 3 
Choret er indmuret en ſmuk malet og forgylot Steen over Soft Heg til Biornholm 
(¢ 1659) og bang Huftru Anna Rantzau (F 1656); ved Giden heenger hand Sverd. 
Disſe tilligemed flere af famme Familie, der bave eiet Biornhoim (Hogholm), ligge . 
titer D. Atl. begravne t Rirfen. 

DHovengaarden Hogholm, tivligere faldet Biornholm, er en af Landets 
aloe og marfeligfte Derregaarde. Den tilborte i det 14de Aarhundrede Familien 
Dvive, den beromtefte danſte Avelsflagt i Mivdelalderen, der talte faa mange dyg⸗ 
tige Statsmend, tappre Krigere og myndige Prelater blandt fine Medlemmer: 
man bebever blot at nevne Abfalon og Esbern Gnare, Andreas Sunejen, Jacob 
Erlandjen, Jens Grand, Kongemorderen Marſt Stig; hoor mange baade gladelige 
og jergelige Minder knpytte fig iffe til disſe Ravne! Cn Sonnefon af Sivtinevnte, 
ver figefom han beed Stig Anbderjen og var Marſt, ciede Biornholm 1331; Gruns 
den, HYorpaa Gaarden lane, bavde han arvet fra fine Forfedre, men Gaarden fel 
ſtylder bam fin Tilverelfe. 3 et Mofedrag ved Veien mellem Grenaa og Aarhuus | 
anlagde ban ct Bolnfted i en regelmesfig Fiirfant, hvilket ban omgav med tre» 
dobbelte Grave; her bleo Borgen opfort, paa famme Sted, hvor det nuverende 
Hegholm ftaner, men hiin gamle Bygning er for lenge fiden forfyunden, og tun 
Ruurfleensbroffer i Grunden ere endnu tilbage af famme. Mov Oſt og Veft var 
Stevet utilgengeligt ved Band og Mofer; paa de to andre Gider blew der anlagt 
to befeeftede Ladegaarde, Drammelftrup mod Sydveft 0g Obvrup mod Nordoft, af 
pvilte navnlig det fidfte var et vigtigt Udenvart, beftaaende af et enefte Taarn, 
pooraf endnu fees betydelige Levninger, og fom beberffede Veien fra Grenan. Og 
vet var iffe uden Henfigt, at Stig Anderfen valgte netop dette Sted til Opforelfen 
al fin Borg; thi ligefom faa mange af fine hedengangne Frender optraadte han 
fiendtlig mod Kongemagten, og det under en af Danmarks dygtigfte og meeft ener⸗ 
gite, men tillige meeft henſpnsioſe Ronger. Allerede i Krigen mellem Kong Chri⸗ 

offer Hi. og Greo Geert tog Stig Anderfen Parti med Greven, fom dertor ikke 
alene 1333 gjorbde bam til fin Marſt, men tiflige indremmede ham ftore Herligheder 
H vifte ham beipdelige Begunftigelfer; en Strid, ban havde med Niels Ebbeſen til 

erreriig, og hvori Greven demte til bans Fordeel, fal derfor have veret Ane 
leduingen tif, at denne Ridder fattede den raſte Beflutning at drebe Greven, hvil- 
tet bleo Grunden til Danmarks Grelfe. For at fierne en faa _fremragende Mand 
giorde Valdemar Atterdag, hvem Grevens Mord havede pan Thronen, Stig An- 
verjen til Statholder i Eſiland, hvorfra han vendte tilbage 1347, dba Landet Aaret 
iforveien var blevet folgt til de tydite Rivdere. De ftore Byrder, Kongen paalagde 
Follet, vakte iſer Misforneielfe i Iylland; Oproret brod tilfioft ud med ftor Vold⸗ 
fombed; og da Stig Anderfend Gon Kinder Ove Stigfen og hand Brover Peder 
Anverfen til Margaard tilligemed den magtige Ridder Riels Bugge til Hald, pvilte 
Mend vare fendte fom Unvderhandlere til Rong Valdemar, paa Hiemreiſen bleve 
myrdede i Middelfart wed Rytaarstid 135y, fom man almindelig antog efter Kon: 
gens Bejaling, tog Stig Anderien endnu virlfommere Deel i famme og trodjede 
paa fit fafte Biornholm Kongens Brede. Vel fluttedes Pintfevag 1360 det be- 
tiendte Forlig i Kallundborg imellem RKongen og Avelen, Hvilfet Stig Anderfen 
var med at forfegle fom den forfte Berdslige, og derefter forefommer han t nogen 
Lid byppigt i Kongens Raad; men 1368 unbrod Oproret igien med fornyet Styrle, 
ivet Spvernes Hovdinger med Stig Anderfen og Claus Limbet i Spidfen fluttede 
Gorbund med Rigets udvorted Fiender, Hvorver Kongen nodtes til t 4 Aar at op- 
holde fig udenfor Danmarf. Under Krigen dove Stig Anderfen i fin fuloe Magt 
09 Glands 1269, 0g Biornholm git i Aro til bane Gennefon Rivder Anders 


35 


— 


546 Tirſtrup Sogn. 


Oveſen og denned Soſtende. Anders Oveſen dode fort efter 1418; hans Sen Ove 


Anderſen til Bjornholm dede ugiſt og arvebes af fin Mober Fru Elſe Krognos, 
ber fiden egtede Otto Nielſen Rofenfrands, hvorved Bjornholm fom til benne 
Familie, ber havde aldgamle Befiddelfer i penne Egn af Landet, Hvilfe tildeels 
endnu den Dag idag ere t dens Hander (jr. forevrigt Hevringbolm, Refenholm), 
og jom affefte Familien Hvide t Berammelfe ligefom t Befiddelfen af Biernholm. 
Dog vare i Begyndelſen adffillige Andre lodtagne i Gaarden foruden Otto Nielfen 
og bans Frue, faaledes Ove Tagefen (Reventlov) og Henrif Tagefen, ver blew 
benrettet fom Anferer for det jpdſte Bondeopror 1441; men Otto Rielfen og hans 
Gon Grif Ottefen udlefte tem alle, faa at de cfterhaanden bleve Eneetere af Bjorn⸗ 
holm, hvortil de ſedvanlig ffreve fig. Otto Mielfen ftod i ftor Anfeelfe bos Kon 
Chriftoffer af Baiern, fom forlebnede ham med Rale Slot og udneonte bam ti 
Rigshofmefter, ligefom cgiaa hos den folgende Konge Chriftiern J., ver forlebnede 
bam med Skanderborg⸗Slot, hvilfen Forlehning han bog fnart afftod til fin Gen; 
ean flaffede Bjornholm Birferet 1459 (ſenere Hegholms Birk, ophevet 1812), og 
ammenfjobte efterbaanbden betpdeligt Gods i denne Egn; ombyggede 1465 Trrftrup 
Kirke, fom var bans Gognefirfe*), ligefom han tivligere havde bygget den fmuffe 
Marie Magdalene Kirke t Sonderhald Herred, og dade i en Het Alder 14775 Han 
bley begravet i Francifeanerflofiret ¢ Randers, men En af bans Cfterfommere, 
Sergen Rofenfrands til Roſenholm, fod denne ftn Slegts beromte Stamfader hen⸗ 
flytte til dens Gamitiebegravette i Hornflet Kirfe. Gennen, Erik Ottefen Rofens 
frandé, Lehnsmand paa Slanderborg og Rigshofmefter ligefom Faderen, ftod ogfaa 
{ ftor Yndeft hos Kong Chriftiern I. Bed ft Giftermaal med Gophie Gploenfijerne 
fom ban i Befiddelfe at Herregaarden Boller ved Horfens, og foregede desuden 
Familiens Befiddelfer betpdeligt baade ved Ary og Kieb; ligeſom fin Fader vifte 
han fig meget gavmild mod geiftlige Stiftelfer, fom t bet Hele det religisfe Ele- 
ment vat fterft fremtredende hos bam og fos denne Familie overhovedet. Jfer 
fijenfede ban Mariager-Kloſter, fom bans Fader havde varet med at ftifte, betyde⸗ 
lige Giendele; ber tifbragte ban ogſaa fine fidfte Leveaar (+ 1503), og her bled 
ban begravet tifligemed fin Frue, men deres Lig bleve fenere ligefom hans Faders 
af Sergen Rofenfrands henflyttede til Hornflet Kirke. Af deres mange Bern (hvoraf 
3 Senner omfom paa Ditmarflertoget 1509) fit Niels Erikſen Biornholm; han var 
Rigsraad og Ridder famt Lehnsmand paa Koldinghuus, og fom ved fit Giftermaal 
med Birgitte Thott i Befiodelfe af Valle (¢ 1515). Deres anden Gen Henrif 
Nielfen Rofentrands arvede Bjornholm (ben celdfte, Oluf Rofentrands, fit Valls); 
ban drog til Serufalem, hvor han blew flaaet til Ridder af den hellige Grav, og 
blew efter fin Hiemkomſt Lehnsmand paa Gulland; her omfom han 1587 ved et 
Spark af fin Heft, da ban reed ned til Stranden for at tage imod fin Brud, hvor⸗ 
om haves et famtidigt Digt. Broderen, Chriftoffer Rofenfrands, arvedé nu Bjorn⸗ 
holm, og var den Sidſte af denne Familie, fom etede Gaarten; han deve ugift 
1561 **), og Bjornholm blew derefter deelt, figefom da Hviderne uddede, i mange 
Dele. hvilke eiedes af Krabber, Thotter, Strammer o. ff. Familier, af hvilfe dog 
Chriftoffer Rofenfrands's Gofter Annas Bern med Rigsmarften Tyge Krabbe til 
Buftrup, nemlig Rigsraad Crif Krabbe til Buftruy og Aaftrup (+ 1561), Niels 
Krabbe til Hegfel og Morten Krabbe til Begefted fif den fterfie Deel. Erik Krab⸗ 
bes Son Chriftian Krabbe arvede Faderens Andeel og fammentiebte desguden en ftor 
Deel af vet Ovrige. Senere fom Bjornholm, rimeligviis ved Salg efter Chriftian 
Krabbes Dod, til Suft Hog til Oſtrup, gilt med Anna Rantzau; han eiede Gaarden 
1626, famfede igien en Deel af vet adfplittepe Gods og dede 1649. Hans Gon Grif 
Hog, bekiendt af fine mange (5) Giftermaal, arvede Bjornholm og etede desuden Meil⸗ 
aard, Hedegaard, Hftergaard, Kongfterlund, Feveile og Lptfesholm, Hvilte famtlige 
ftendomme gif i Arvo til Hangs enefte Gon Caf tredte Egteſtab med Dorthe Suul, 
en Datter af Sver Suul °6 Enke efter Goer Krabbe) Iver Suul Heg, der af Bisrns 
holm, Faveile og Lykkesholm under 30te Marts 1681 fil oprettet Baroniet Hog— 
bofm, bviltet Ravn ogſaa efterbaanden fortrengte Gaardend gamle beromte Navn 
Bjornholm og har vedligeholdt fig fiden. Baron Sver Heg dede allerede 1683 og 


*) Der var ogfaa pan ben Zid et anfeeligt Eapel naa Bjernhoim, indviet tl Bor Frue, Se. 
Giertrud og St, Jorgen . 

* ) En aldre Qinie af Famifien, dev nedftammebe fra ovennazonte Niels Crifien Rofenfrandés’s 
aiore Brover Holger Rofenfrandé til Boker, fom oed denne Tid i Befiodelfe af Roſenholm i 
Hornflet Sogn, der nu blew Familiens Hovedfgde og endnu er t dens Cie , Hoorimod dens 
eldgamie Stamfave Hevringhulin for lenge fiven et kommet i fremmede Hander. 


| 1822 fatte Regieringen fom Creditor i Marcusſens Opbudsbo Hegho 


Rir{trup og Fugléleo Sogne. BAT 


efterfod fig en Enke, den bekiendte Fru Hille Trolle, fom ved Mandens Teftament 
erholdt Meilgaard, ‘Dftergaare 0g Hedegaard; Hun giftede fiq fenere med Generals 
lieutenant Palle Krag (ifr. Mrilgaard og Kathelm). Hendes Son of forfte Wete- 
flab Baron Niels Trolle Hog deve ugift 1700, tun 18 Aart gammel, hvorefter tfelge 
Crectionsbrevet Moderen beholdt Baroniet indtil fin Ded 1722, ba det ifelge famme 
tiffalot Grev Chriftian Danneffjold+ SGamse til Grevflabet Samss og Kriherre tt! 
Lindenborg, Preefes i Admiralitetet og Ridder af Elefanten (en Connefen af Kong 
Chriſtian V., + 1728). Hand eldfte Gen Grev Frederif Chriftian Danneſtjold⸗ 
Samso arvede ham; han var Greve til Samss og Lovenholm, Friherre til Lins 
denborg 0g Logbolm, Overpofidirecteur og Elefantridder, og erbolot 1748 Tilla⸗ 
delſe til at falge Baroniet Hegholm Cligefom 1751 fit andct Baroni Lindenborg) 


til Kong Freverit V.'s Yndling Grev Adam Gottloh Moltte til: Bregentved, med 


Forbehold af Fribedsharttornet paa Hegholm, faalenge en Danneffjold var i Live. 
Grev Moltke folgte det 1753 til Volrath Auguft von der Lühe, Overprefident i 
Sisbenbaon, Overtammerjunter og Geheimeraad; denne 1761 til Oberfilieutenant 
Palle Krag v. Hoff til Ryomgaard, der atter 1766 folgte Baroniet til Oberfilientes 
nant, ſenere Generallieutenant Johan Frederit Sebefted (+ 174). Hans Entefrue 
Pauline Kabricius Tengnagel opferte den nuvarende toetaged Hovedbygning i mos 
berne Stiil, folgte i Aarene 1802—S8 Faveile og Lykkesholm og 1804 Hegholm ved 
Auction tif Overtrigscommisfair Sngeréley paa Rugaard for 252,200 Rdl.; denne 
afhendede Maret efter Gaard og Goods til Generaltrigécommisfair Marcusfen, fom 
bortfolgte Godfet famt to Parceller af Hovedgaarden, Bjornholm °9 Ry aare. 

m Uce 


tion, og det blew kjobt af Oberftlieutenant Aveler, fom ved denne Letlighed blew 


udneont til Lehnsbaren, Hoorimod Privifegiet med Kribedshartfornet efter 10 Aars 
gorlop flulbe inddrages; ban folgte det tgfen 1826 for 46,000 Rol. til Laurids 
ngersleo, og denne det nefte Aar for 41,000 Rol. til ben nuverende Cier. 
Hhovedgaarden Bfernholm er, fom anfert, en Parcel af Hogholm, Hvis 
gamle Ravn den har optaget. Ogfaa Noruplund er en Parcel af Hogholm. Y 
tammelfirup havde Aarhuus Capitel en Hovedgaard, hvortil 17 Feeftere giorte 
Hoveri (dertil 2 Meller 1203); Stutteriet 1, Dragmosthorp” blew 1208 ſtjenket til 


St. Clemens Kirke i Aarhuus af Biffop Peder Vagnſen (Scr. rer. Dan, Vi. p. 404). 


Fuglsley Sogn, Annex til Tirftrup Gogn, omgivet af dette, Feld⸗ 
balle og Hylleſted Sogne famt Mols Herred. Kirken, nordlig i Sog- 
net, 14/, Dt. n. n. o. for Cheltoft. Arealet, 2790 Tor. Land, hvoraf 
28 Tor. Land Fredffov, er i det Hele fladt, med fanbdede og ſandmul— 
bede Jorder. Stubbe- Gg, 1/, Mt. lang 09 1/, M. bred, banner Sog: 
nets ſydligſte Grendſe og optager flere mindre Aalob, fom have beres 
Udfpring omtrent midt i Sognet. J Sognets fydoftlige Hjorne findes 
en mindre Indſo, Jev-So. Lanbeveien fra Grenaa til Cheltoft pas- 
ferer Segnet. Htk. 87', To. A. og E. og c. 8 Mor. Mſt. 

S$ Sognet: Boerne Fuglslen med Kirke og Cfole, Gravlev 
med Vanbdmoplle, Tegl- og Ralfbrenderi; Avl[8gaarden Sobol t med 
Vandmolle, ved Stubbe⸗So. Balt i Cognet 28 G. og 46 H., hvoraf 
6 G. og 10 H. ubdenfor Berne. 

Sndvaanere 387. Rorrbrug er Hovederhvervet. 

Sognet borer til de famme Adminiftrativ-Indbelinger fom Hoved- 
fognet; Ste Vgkds. Amtets 27de Legd. Kirken tilhprer Gieren af 
Hovedgaarden Bjornholm i Tirftrup Gogn. 

Guglélen Kirke (i den fatholffe Tid Vor Frue Kirke) er ligefom Hovedfognets 
Rirte bygget af rede Muurfteen i Spingbueftiil med fantet Chor og Taarn, der 
gaaer op ten Spids (i O. Atl. figes ben at were uden Taarn), famt Ovelvin- 
ger. Kirten vanſires af et fmagleft Alter.  CEpitaphium over Ctatsraad Jorgen 

tnfeld til Rugaard (+ 1717, fee Rugaard) og Huftru, Hvilfe tilligemed Flere af 
Samilien, der nevnes i D. Atl., ligge beqravede i denne Kirke. 

J Fugléleo By Holdtes fordum et Marked 3 Gange aarlig:, Hviltet 1582 blev 

henlagt tit Cbeltoft. 


3" 


548 Seldballe Cogn. 


Feldsalle Sogn omgivet af Annerfognet Nodager, Ehorup, Tir: 
ftrup og Fuglslev Gogne famt Mfter-Lisbjerg og Mols Herreder. Kirken, 
gjtlig i Sognet, 1'4/. Wi. n.v. for Ebeltoft. Arealet, 5982 Sor. Land, 
hvoraf endeel Skov, ber iffe er Fredſtov, er balket (Tiles Bjerg, 
Mygel Bierg m. fl.); Borbsmonnet er paa flere Steder fanbet og 
tildeels ffarpfanbdet, i den ſydveſtlige Deel af Sognet derimod leerblanbdet 
og muldet. J Gognet findes flere Qudfger (Die-So, Lild- Gp og 
Lang⸗-⸗So famt endeel af Korup⸗So) og flere Aalob. Landeveien 
fra Gbeltoft til Aarhuus pasferer Gognet. Ht. 248%/, Tb. W. og E., 
31, Zo. Seif. og 7, To. Mſt. 

J Eognet: Byerne Feldballe veb ovennevnte Lanbevei, med 
Rirfe, Preftegaard og Sole, Taaftrup, ESfig, Ulftrup med 
Vandmolle, KReilftrup, Skaarup; Hedegaarde ved Lang- Gog; 
Hovedgaarden Mollerup, 33°/, To. Htk., Gone Bladſo, Thor: 
Iptfe, Eriksminde, Ny Vind- og Vandmolle. Balt i Sognet 
54 G. og 70 H., booraf 7 G. og 33 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 797. Jordbrug er Hoveherhvervet. 

+ Gognet horer under Mols og Cynder Herreders Jurisdiction 
(Gheltoft), Eheltoft Amtſtue- og Leegediftrict; Ste Vgkds. Amtets 31te 
Lego. Med Annexfognet Nodager een Commune. Sirfen tilbprer endeel 
af Sognebeboerne. Preeftefaldets Reguleringsfum, 1188 Rol., er ved 
faftfat Ziendeaccord noget forgget. Preeftegaardens Areal er 120 Tor. 
Land, af 5°/, To. Ht. 

Keloballe Rirke er bygget af robe Muurfeen ¢ en feen Rundbueftiil; den har et 
flantt Zaarn med taffede Gavle, fladt gibfet Loft, {maa rundbuede Vinduer og rund 
Triumphbue; Choret er fiirfantet. J den nordre Bag i Choret findes en Ligſteen 
over Hartvig Kaas til Melerup, fom har ſtjenket Altertavlen 1607, med Frue Anna 
Juul. Bag Alteret er under Sorden en Begravelfe, Hvori hvoiler Fru CHfabeth 
Rofentrands (+ 1721) meb hendes toende Mand Knud Gyloenftjerne (+ 168%) og 
Soadim Gat (+ 1700), beer paa fin Gide; her findes folgende af bende felv 
forfattede ſmukke Gravftrift: 

„Her bar jeg nu udvalgt mit fidfte Sovehammer, 
God Nat jeg umrer nu, min Seng ec ait bered; 
Her har jeg Mjult i Muld min Svaghed, Suk og Jammer, 
Og al min Wro lagt til rolig Guile ned. 
Her fover jeg faa fodt med mine Stjerner klare, 
Hvis Syrle glimre nu fom Stjerner Gud i Bold: 
He begge her paa Jord to goldne Stjerner bare, 
Den ene paa fit Beoft, den anden i fit Shjold. 
Udturens Stjerne felv om Undergang os minder, 
Saa disſe, fom gih udi A€reftand til Grav; 
Thi fom et Stjerne-Skhud al Werdens Pragt forlvinder 
Og fom en filie*) omfider fatoer af. . 
Saa fert ci Rofen han vor Syn og Lugt fornsie, 
Den jo maa falme, fkjondt den for var fkjon og rsd; 
Perfor hver Chriften-Sjal, fom laaner bid dit Wie, 
Bed Stjerne,' Filie og Bofe hufk din Pod: 


*) Dentyrning til ren Schakſte Families Baaken. Under Epitayphierne er anbragt fom AKufior til 
be 3 Familieré Baabener en Stjerne med Coverffriit .unquem sise splendore’s (aldrig uden 
Blanes), en Rofentranté med Overſtriit „nunquam sine honores (altrig uben Wire), og en 
Lilie med Overftrift „nunquam sine odore“ (altrig uden Duit). 


Seldballe Sogn. 549 


Saa far al Berden vel! med Gods og gronne Shove, 
Sled Guus og Hjem’, og hvie Gud her til Peel mig gav 

Asisund hun ihke mig og mine Mand, fom fove, 
Det lidet fnevre Sted, den os beredte Grav. 

At vi lod Gver fin Bo, du han paa Stenen hjende, 
Pec ligger ber urert, urykket i fit Sted *)3 

Pu Efterkhommende, Ben, Fremmed eller Srende, 
Lad vort affjalet Muld og nyde lige Fred; 

Gjor os det famme Shjal, fom vi den Anden gjorvde, 
Og vent, at Andre dig han gjore famme Vet; 

Pu kan i Verden ci faa ftor en Jorddrot vorde, 
Du jo og trange hal til lig en Jordeplet. 

Tilſidſt fac evig vel min Patter, Proder, Softer, 
Gud fore Eder hid til mig i Englefal; 

Thi der min Sjal bar nok af Paradifes Lofter, 
Hvori min opvakt Stev fin Deel og arve fhal. 


Elifabeth Rofenkrands". 


Sie matee under Choret er der en Begravelfe, Hvori flere af Mollerups celdre 
te bvile. 

Mollerup er en eltgammel Herregaard; den forfommer i et Document af 
1289, hoor Navnet frives ,Mylnthorp”, eg det flal vere fommet af be mange 
BVandmoller, fom i forrige Titer have ligget deromkring. Mollerup tilhorte i det 
neonte Aar Kongemorderen Marſt Stig Anderſen, fom ſtal have bygget ben; han 
eiede ogſaa Tygeſtrup (nu Kongsdal) i Sjalland, Eſtebjerg (nu Gdelenborg) i 
Fyen cg ſtore Beſiddelſer her i Egnen (ifr. Biornholm, Helgenes, Men Hielm). 
Fra ven aldre Marſt Stig gif Mollerup i Arv til hans mandlige Efterkommere 
(Familien Hvide): band Gon Anders Stigſen, dennes Gon Stig Anderſen d. UIngre 
til Bisrnholm, Rigsraad eg Marfk (+ 1369), dennes Sonneton Anders Ovefen, 
bvid Datter Inger Hvide bleo gift med Rigsgraad Jacob eller Joachim Hermanfen 
lemming til Rnudftrup (+ 1457), hvem bun tilbragte Mollerup. De naſte Giere 
pare: Sidftnevnies Son Anders Flemming til Gielſtov; denned Datter Inger 
Glemming, gift med Wulf Gfovgaard og fenere med Holger Munk; Albert Mal 
tefen Biffert til Gielfoo 1541; Chriften Maltefen Biffert tik Albak (+ 1592); 
verejter gif DtoMerup i Ard til Cerman Kaas og Hartvig Kaas til Hedfel, Gonner 
af Grif Kaas til Gjelffow og Oamsgaard, en Svoger til forneonte Albert Viffert 5 
ba Hartvig Kaas dove uden Born, arvedes Hans Part af bans Broderbern Iver 
Kaas til Ulftrup og Anna Nielsdatter Kaas (fF 1650), gift med Hartvig Bille til 
Damsgaard; ban bleo 1626 Cneeier af Mollerup ved at uüdkjobe fine Medarvinger ; 
deres Hatter Hilleborg Bille, gift med Predbjorn Gyldenſtjerne til Bogensholm; 
dered Gon Knud Gylvenftierne til Bogeneholm og Damsgaard; ban ppagene Borge 
gaarden paa Mollerup 1681 (+ 1683), og var gift med cvenneonte Clifabeth Rofen- 
frandé, fom fenere cgtede Generalmafor og Amtmand over Sfanderborg Amt 
Joachim Shad til Sneumgaard (+ 1700), og endnu overlevede fin anden Mand 
i2t Aar. Gru Clifabeth Rofenfranvs oplyagede Ladegaarden, der 1709 var bleven 
afbrendt af en Mordbrander, fom derfor bled henrettet. Fra hente gif Gaarden i 
Ary til hendes Datter af forfte XEgteſtab, Hilleborg Gyldenftjerne, fm yar gift 
med Oberfilieutenant Chriftian Trolle til Bogensholm, Damégaard og Rygaard 
(i Sjelland); derefter deres Son Kammerherre og Jagermeſter Knud Trolle til 
Bogensholm, Brokſo og Holmegaard (i Sjalland); hans Cnle Birgitte Reftorf 
bode 1790, og efter begge Egtefellers Teftament ſtulde Mollerup og Bogensholm 
yeret inddragne under Stambufet Rofenholm, men Geheimeraad Frederif Chriſtian 
Roſenkrands afflog Tilbudet og tilffebte fig af de andre Arvinger Mollerup, fort 


— — — —— — ee 


*) Dette har Hentddning til en anden Gravſteen, fom hun fod ligge urert, hvorfor Monumentet 
iffe deller ex ganſte recelmeaéfige. 


550 Nodager og Rolind Sogne. 


ban igien 1796 lolgte vet tif Rapitain Erik Chriftian Müller (+ 1827), efter hvem 
pet er fommet til fin nuverende GCier. \ 

En ftor Deel af Feldballe Gogn lane i Middelalderen til Aarhuus Bifpeftol, 
ber fammefteds havde Birk. Detie Bir er formodentlig blevet grundlagt derved, 
at Biffop Ebbe gav til Bifpeftolen blandt Andet i Rellebatg” og „Toſtorp 6 
Mark Guld med et Bol i fidftneonte By (Scr. rer. Dan. VI. p. 407); det blev 
1564 foreget med Ebdrup By. Birlet og Havreballegaards Lehn kjobte Gabriel v. 
Marfelis af Kronen 1661. J Ulfirup potdtes Gender og Mols Herreders Thing 
indtil 1756, ba det bleo henlagt til Ebeltoft. Gammefteds var et Marked, fom 
ogfaa blev flpttet til Cheltoft 1757. 


Medager Sogn, Annex til Feldballe Sogn, omgivet af dette, Eb⸗ 
brup, Rolind, Alboge og Tirjtrup Gogne famt Rolindfund. Kirken, 
nordlig i Gognet, 21/, Mt. n. n. v. for Cheltoft og 21/, Mt. f. v. for 
@renaa. Wrealet, 7225 Tdr. Lanb, er i den fydlige Deel fladt, i 
ben nordlige Deel temmelig baffet og ujevnt. Jordsmonnet er for 
Storftedelen af fandet og ſtarpſandet Beſtaffenhed. J Sognets vejtlige 
Deel findes en Aa, og Sognets nordoftlige Gide begraendjes af et 
Aalob. Landeveien fra. Grenaa til Aarhuus pasferer Gognet. Ht. 
2561/, Tp. A. og E. og 21/, To. Mſt. 

3 Sognet: Byerne Nodager ved ovennevnte Lanbevet, med 
Kirke og Sole, Rjeldftrup, Pederftrup, Horftved, Stabranb, 
Rrarup med Sfole, Maarup med Vandmplle; Maarupvad Kro 
ved ben ueonte Landevei, Silbjerggaard, Sfaarupgaard. alt 
i Sognet 62 G. og 100 H., hvoraf 11 G. og 28H. udenfor Byerne. 

Indv. 872. Jordbrug er Hovederhoervet. Ved Plaarupvad hol—⸗ 
bes aarlig 8 Markeder med Rreaturer og Landprobducter. 

Sognet borer til be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 5te Vokds. Amtets 19ve Legd. Kirken tilbprer enbdeel af 
Sognebeboerne. . 

RNedager Kirke er bygget paa forfffellige Tider. Den aldſte Deel i bygzantinf 
Stiil beftaaer af 3 Heelvinger og er opfert af KRampefteen og Ralffteens; de to 
oſtlige Hvelvinger af Muurfteen have en Neermelfe til Spidsbuen og ere ftorre 
end be ovrige. Kirken har intet Chor, men ender med en taffet, lige opftaaende 
Gavl. Under Tagfliagget findes en Rakke pyntelige Halvfeiler, imeem hvilke 
fafte fig Rundbuer. Taarnet med flraat Tag uden tatfede Gavle er tildeels bygget 
af Rampefteen, dog pngre end Rirfen, men maaffee eldre end den oftlige Deel. 3 
bets veftre Muur bemperfer man en tilmuret Dor, Hvorover er udhugget tvende 
Ridvere tilheft med Landfer og tvende bevebnede Fodfolf imeem bem, famt i 
Midvten et ftort Kors. Derom forteller Gagnet, at to Herremend, Niels Maar 
paa Tolfirupgaard og Sens af Maarup, vare faa pasfionerede for Jagt, at ve 
endog en Paafemorgen Hidfede efter en Hare, fom forfvandt, hvorpaa Hundene 
bede hverandre ihjel, og Herremeendene felo drebte hinanden. Denne Rirke har en 
meget ſmuk Altertavle fra 1647, foreftillende Nadveren efter Rubens. J Aaret 1854 
bled Nodager Kirke Heelt igfennem malet og fit npe Stole, faa at den efter den 
foreliggende Beretning er en af de gtirligfte fandsbptirter i viid Omkreds. 

Gtabrand var tidligere (endnu 1586) et eget Sogn. 


Kolind Sogn omgivet af Annexfognene Ebdrup i Gender Herred 
og Glarrefp i Wfter-Lisbjerg Herred famt Koed Gogn i Sonderhald 
Herred, Nodager Gogn og Rolindfund. Rirfen, nerdlig t CGognet, 
21/7, M. v. ſ. v. for Grenada og 21/4 M. n. n. v. for Ebeltoft. Arealet, 
1546 Zor. Land, er Hpilendet med mellemſtydende Engdrev; Jorderne 
i bet Hele fandede. J Sognets midterfte Deel findes 2 mindre Aalgb 
og Sognets nordlige og veftlige Sider begrendfes af Rhomgaards- 
Wa. Htf. 917/, To. W. og E. 


: , 





sawrggurmmeroy ‘AYE UOVION | _ 





eo 


‘Tp dnsanrsy] 





—— 


— — — — — — —— —— — — —ñ— — — — ——— —— — —— — — — ———— — —— —— 


ASTOR, LEB 
TILDEN FOURE: 


é 





P 
| 
\ 


Kolind og Ebdrup Sogne.. 551 


J Sognet: Bherne Rolind ved Kolindſund, meb Kirke (lille, med 


Taarn, Ficeleloft), Preeftegaard og Sfole, og -Bugtrup. Balt i, 


Sognet 21 G. og 17 H., hvoraf 1 G. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 219. Qordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet herer under Mols og Sender Herreders Jurisdiction 
(Ebeltoft), Eheltoft Amtftuediftrict og Leegedifirict; Ste Baths. Amtets 
B2te Legd. Med Annerfognene Ehorup og Cfarrejg een Commune. 
Rirfen tilherer Sognebeboerne. Preftefaldets Reguleringsfum er 816 Rd. 
Preeftegaardens Areal er 40 Cpr. Land, af 5 Cor. Ht. 


p aS Sugttup („Bukkethorp“) var 1416 en Adelégaard, tilherende Fru Martine 
allesbatter. 

Rolindfund, benevnet efter Byen, fom ligger ved ſammes Veſtſpidſe, er nu 
en Sndfs. Den var maaftee forhen. indbefattet under Benevnelfen „Dyrsaa“, 
hoormed betegnes den nu faataldte Grenaa-Aa, fom fra Kolindfund lober forbi 
Grenaa til Havet (fee ved Grenaa). Det er fandfynfigt, at der fra Randers-Fford 
(egentlig Grund-Fjord) har i gamle Dage veret Seilads forbi Eſtrup, gfennem 
Pindfirup og Rpom Mofer tif Rolindfund, og at dette ifelge Navnet Har ftaaet i 
umiddelbar Forbindelfe med Rattegattet. 


Ebdrup Sogn, Anner til Rolind Sogn, omgivet af bette og 
Skarreſo Sogn i Wfter-Lishjerg Herred, Thorsager Sogn i famme Herred 
famt Nodager og Feldballe Sogne i Gonder Herred. Kirken, nord 
veftlig i Gognet, 24, M. n. n. v. for Ebeltoft, c. 3 M. v. f. v. for 
Grenaa. Arealet, 1573 Bor. Land, er for endeel hgitliggende Forder, 
for endeel Gng; Sordsmonnet af fandet og flarpfandet Beffaffenhed. 


Sognets veftlige og en Deel af ben gftlige Gide begrendfes af Aalpb. | 


Htk. 55%/, To. A. 09 E. 

J Sognet: Byen Ebdrup med Kirke (lille, med Taarn, Fijele— 
(oft); Gone Frellinggaard, Gaardfensljergaard, Olmofe- 
gaarb, Solildgaard. Balt i Gognet 17 G. og 14 H., hvoraf 
7G. og 3 H. udenfor Ben. 

Indvaanere: 169. Sordbrug er Hovebderhvervet. 

SGognet horer under Mols og Sender Herreders Burisdiction 
(Gbeltoft), Cheltoft Amtftue- og Lcegediftrict; Ste Vols. Amtets 2Ode 
Lego. Kirken tilbprer Gognebeboerne. 


3 Ebdrup eiede Glenfirup Kloſter endeel Gaarde i Tidsrummet 1366—1427. 
J Byen var en Adelsqaard, fom 1457—58 etedes af Sep Bugge. Gognet bled 
1564 henlagt til Feldballe Birt. 


Mols Hered, 


ber indbefatter den ſydligſte Deel af Randers Amts gftlige Halvg, 
omgives af SCfter-Lisbjerg og Gender Herreder famt Rattegattet og 
beftaner veefentligft af to Yandtunger, den gftre mellem Rattegattet og 
Ebeltoft-Vig, den veftre mellem Cheltoft-Vig og Kals⸗Vig.  Flabeind- 
holdet udgjgr c. 37/;9 () Miil. Herredet er neften overalt opfyldt 


552 Draaby Sogn. 


med Baffer, og navnilig er ben veftre Landtunge giennembraget af en 
fammenhengende Balfefjede, be faafaldte Mols Bjerge, der fortfetter 
fig ud til Landtungens fydligite Spidſe, Halvgen Helgences eller det 
faafaldte Hels Land, Hvor Elmandsbjerg naaer en Hoide af 317 
od. Den veftlige Koft fangs Ralg- Vig er imidlertid temmelig flad 
og bar frugtbare, lerede Sorder, metens den gftlige Side af den deftre 
Lanbdtunge fangs Ebeltoft-Vig beftaaer for bet Meſte af letſandede 
Sorber, og den pftlige Landtunge optages neſten ganffe af magre, til- 
deels Iyngbegroede Ganbbanfer. GSfovarealet, hvoraf 104 Tor. Land 
er Fredſtov, er fun meget ubetydeligt og er abdfpredt i flere enfelte 
Smaaſtylkker. Htf. er 15947’, To. A. og G., 114, To. Skſt. og 
201/, To. Mf. Bndvaanernes Antal ved Folfetellingen i 1855 var 
6758, hooraf 1211 i Cheltoft Rjsbftad. J geiftlig Henfeende er Mols 
Herred forenet med Mfter-Lisbjerg og Gonder Herreder til eet Provſti. 


Draaby Sogn, Annex til Cheltoft, omgivet af Eheltoft Bymark 
og Lanbddiftrict, Agri Gogn, Cheltoft-Vig, Kattegattet og Sonder Herred. 
Kirfen, ſydveſtlig t Sognet, 7, M. n. n. o. for Ebeltoft. Arealet, 8907 
Tor. Land, hvoraf 43 Tor. Land Frebffow, er bakket (Skjel⸗-Hoiene, 
Karls Bjerg m. fl.), og Jordsmonnet er, med Undtagelfe af Sognets 
g{tlige Deel ved Boerne Draaby og Beeslum, der Have muld- og leer= 
blandebde Sorbder, for Stgrftedelen af ſtarpſandet Beffaffenhed. J Gognet 
og ved dets Grendſer findes flere mindre Aalob og 2 ftorre Indſoer, 
Stubbe-Sg, '/o Mi. lang og 1), Wt. bred, og Oraaby- Sy, famt 
flere mindre Goer bene paste m. ff.). Landeveiene fra Ebeltoft trl 
Wrenaa og til Aarhuus pasfere Cognet. Htk. 340%, Tb. A. og E. 
og 81/0 Td. Mſt. 

3 Gognet: Byerne Oraabh med Kirke ved Draaby-So og Skole, 
Boeslum med Sfole, Holme med Sfole, Stubbe ved Stubbe⸗So, 
Egsmarf, Handrup med Sfole, Kalk- og Teglbrenderi, Lyng 8- 
bef; Hovedgaardene Sljersp, 20'/, Tb. Htk., med Tegl- og Kalk— 
brenbderi, Con gsbefgaard, 191, Th. Htf. A. og E., 1/4 To. Slkſt. 
(4 Tor. Htk. Leiehuſe); AvlSgaarden Frederiffesminde, 14%7%_ Vd. 
Htk., en Parcel af Skjerss; Gone Margretenlund, Godthaab, 
Vandmollerne Havmollen, Ornebjergmolle og Skovmolle. Qalt 
i Gognet 85 G. og 139 H., hvoraf 17 G. og 48 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 1476. Yorbbrug og Fifferi i Rattegattet udgjor 
Sndbyggernes Hovederhverv. 

Gognet horer til Mols og Sonder Herreders Aurisdiction (Cbel- 
toft), Gbeltoft Amtftue- og Legediftrict; Ste Vgkds. Amtets 18de Leg. 
Gognet banner en egen Gommune. Sirfen tilhorer Gieren af Hoved- 
gaarben Skjerss. Sognets Fattigveſen eier et Legat, 850 Rd., fra 
Chriftian Benzon til Sijersg m. Fl., til 5 pt. Rente; ligeledes ZO Rd. 
og 30 Les Torv aarlig til Sfolelereren. Af det netlagte Capeffani 
aarlig 12 Sfp. Rug og 33 Rd. 69 SE. (Reſtr. 26de Aug. 1803), jfr. 
Sheltoft Landfogn. 


"ft 
! 
' 


Draaby og Wgri Sogne. 553 


Draaby firives „Draghby“ i Valdemar II.“s Jordebog, hvor den er anfert under 
Gonder Herred (,Syndreheret’). Kirken ev efter D. Atl. en ftor og anfeelig 
Bygning med Taarn eg en Begravelfe, hvori flere af Hovedgaarden Skiersoes 
Giere i forrige Aarhundrede hvile. 3 celore Tider var Draaby Hovedfognet og 
Cheltoft Anner dertil; faaleded endnu 1516. 

Hevedgaarden Skjerso forefommer alletede 1313, da ber nevnes en Adels⸗ 
mand ,Johannes Magnusson de Skarso.“” Lengere hen i Tiden nevnes fom 
Gaardens Gter Albrecht Bypdelsbach, hvis Datter Mette Bydelsbach bragte Gaarden 
tif Rigebofmefteren Mogens Gjee til Krenternp, Bollerup, Gunderslevpolm m. m. 
(+ 1534); ban blev anfeet for den rigefte Herre paa Born og Godfer, fom paa 
den Tid var i Danmark (Hofmans Cfterretn. om danſte Adelém. 1. S. 1515 
paa Stamtavlen opregnes 17 Born). GSfferée tilhorte derpaa en Tid fang hans 
Gfterfommere, nemlig hand Gon Falk Gjve, fom opferte Gaardens Bygninger 
1592, og benned Gen Falk Gjec den Yngre {1819) og Sonneſon af famme Ravn. 
De folgende Ciere have veret: Juſt Hog (+ 1646); hans Sen Sorgen Heg;5 
Suftit¢raad og Landsdommer Hans Benzon (+ 1704); dennes Gon Chriftian Benjon, 
fom lode Apr. 1722 af Skſerss oprettede et Stamhuus; bans Gofter Sophie 
Amalie Bengon, gift med Geheimeraad og Admiral Andreas vo. Rofenpalyn (+ 1754); 
Stiftamtmand Ulrik Chriftian RNisfen (+ 1756); hans Broder Generalmajor 
Chriftian Siegfrid Nisfen (⸗Benzon) til Skjerrildgaard (+ 1763); bennes Datter 
Chriftine Sophie Nisfen, gift med Oberft Sacob Ludvig Wauvert; dered Datter 
Brederiffe Chriftiane Wauwert, gift med Ritmefter Henrik Fifer tif Quiſtrup; 
dered Son Major Jacob Ludvig v. Fiſcher⸗Benzon, der blew adlet 1505, og 1806 
fit Tilladelſe til at nedleegge Stambufet, hoorpaa Skjerss blev foigt tif Sens Rite 
gaard og Paftor Fonfs, fenere tifherte Statéfasfen, og derefter er fommet ttl dets 
nuverende Cier. 

Gom Hovedgaarden Lyongsbaetgaards Ciere navnes Birklefoged Niels Glad 
1544; Chriften Gorenfen 1615; Hans Sacobfen, der i SGlutningen af forrige Aar⸗ 
hundrede opforte den nuverende Bygning; Cancelliraad Sver Hanfon 1754; bans 
Hide Gapitatn Jacob Hanjon, fom ogfaa eiede Rugaard (+ 1214); Procyrator 
anfen. . 


Agri Cogn omgivet af Annerfognet Egens, Rolfe, Knebel, Vis- 
tojte og Draaby Sogne famt Cheltoft-Vig og. Gonder Herred. Stirfen, 
ſydveſtlig i Gognet, 114 M. vd. n. v. for Gbeltoft. Arealet, 3723 Tor. 
and, er meget baffefulbt (Mols Bjerge), og Jordsmonnet deels af 
leret og Leermulbet, deels af fanbdet og ſandmuldet Beffaffenhed. Hik. 
1741), Zo. A. og E. og SY Xo. Mſt. 

3 Gognet: Bherne Agri med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Basballe, Gronfeld med Sfole; Strandfjer (2 G.); Bande 
mofferne Rjersmoplle, Glasmolle og Overmolle. Salt i Gognet 
52 &. og 41 H., hvoraf 16 G. og 7 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 598. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Mols og Gonder Herreders Jurisdiction 
(Gbeltoft), Ebeltoft Amtſtue- og Lwgedijtrict; 5te Vgkds.  Amtets 


— 16de Lego.” Med Annexfognet Egens ecn Commune. Kirken tilhgrer 


Gieren af Lyngsbekgaard i Craaby. Sogn. Preejtefaldets Reguleringsfum 
er 644 Rd.; Korntienden er nu 50°, Co. Rug, 82 Tor. Bog og 


OF, Lb. Havre. Preſtegaardens Areal, af 47/, Tb. Hik., ubdgier 


omtrent 80 Tor. Land, foruden Annexjorden i Egens, fom ubdleies, af 
3% Td. Htf. og BO Tor. Land. Afgiften af Annexjorden er forgget 
fra 77 Rd. til 120 Rd. aarlig. " ; 


Ugri Kirke har Taarn med et temmelig Heit Spiir; ubdvendig findes Piller 
paa den nordre Gibe; Choret udgisr | Doalving og Stibet 3. Den er ret {mut 
og lys. Et Capel blew t forrige Aarhundrede tilbygget paa Kirkens Syofide til at 
optage Ligene af ben abdelige Familte Hanfon, fom etede Lpngsbetgaard og Kirfen; 
men en fenere Cier, Procurator Hanfen, fod i dette Aarhundrede Ligene 11 ¢ Tallet, 


554 Egens og Knebel Sogne. 


nedfenfe paa Rirkegaarden og Gapellet indrette til Qndgang. Unber Kirkegulvet 
har veret Begravelfer, vel meeft for preftetige Familier, Hoilfe nu ere opfyldte. 

Agri Gogn var et Praebende eg Kannifedom til Aarhuns Domeapitel; det 
blep 1545 henlagt til Unbderholoning for Rector ved Aarhuus Sfole. Sognets 
SKongetiende blew 1674 perpetueret tif! Aarhuus Lectorat. 1487 neones Eéfendrup 
Gaard og Melle og Sirandtfer Gaard. Bed at nedbryde et gammelt Huus ¢ 
Agri By fandtes for nogle Aar fiven i Sforftenen indmuret en Krukke med en ftor 

Engde danſte Sfillempnter til et Beleb af c. 106 Rd., af hvilfe den alofte var 
fra 1611 og den yngſte fra 1788; jfr. Antiqvar. Tidsſtr. 1846—48 S. 282 fig. 

Egens Sogn, Annex til Agri Segn, omgivet af dette og Rolfe 
Sogn, Oſter⸗Lisbjerg og Sonder Herreder famt Kalp-Vig. Kirken, veſt⸗ 
fig t Gognet, 1°/, Mt. n. v. for Cbheltoft. Arealet, 604 Tor. Land, 
er hoilendet ved Kirkebhen med ontgivende Moſe⸗ og Cngftrefninger; 
Sorbémonnet for Storſtedelen af leret og Leermuldet Beffaffenbed. 
Sognets nordlige og fydlige Cider begrendjes af mindre Aalpb. Ht. 
523/, Tb. A. og E. 

J Sognet findes iffun den ene By Egens, med Kirke og Sfole, 
tet bed Egens-Vig, en Bugt af Kals⸗Vig. Balt i SGognet 16 G. og 
13 H., hvoraf 2 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 183. Jordbrug er Hovederhverver. 

Gognet horer til be ſamme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Ste Vgkos. Amtets llte Legd. Rirfen er Privatetendom. 


Egens Kirke er lille, med Braddeloft, men hyggelig, og ligger ſmukt. 


Knebel Sogn omgivet af Annexfognet Rolfe, Agri, Bistofte og 
Tved Gogne famt Knebel-Vig*). Kirken, veftlig i Gognet, 17/, Me. v. 
for Ebeltoft. Arealet, 1369 Tor. Land, er belgeformigt; Sordsmonnet 
for Stgrftedelen af leret og leermuldet Beftaffenbed. J Gognets ſyd⸗ 
lige Deel findes et ubetydeligt Aalob. Htk. 87°/, Lo. A. og G. 

3 SGognet: Bherne Knebel ved Knebel-Vig med Kirke, Preefte- 
gaardb og Skole, og Skjellerup; Gd. Longsgaard*™*). Balt i 
Cognet 23 G. og 30 H., hvoraf 7 G. og 6 H. ubdenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 313. Jordbrug er Hoveberhvervet. Der findes i 
Knebel-Vig endeel Aal, men Fifferiet benyttes iffe af nogen Betydenher. 

Gognet horer under Mols og Sonder Herreders Burisdiction 
(Gbeltoft, Gheltoft Amtſtue- og Legediftrict; 5te Vgkos. Amtets 
17de Legd. Med Annezfognet Rolfe een Commune. Kirken tilbgrer 
Gieren af Rolſogaard. Preeftefaldets Reguleringsfum er 1184 Rb. 
prefeganrbens Areal udgjgr 60 br. Land Ager og Eng, af 

br. Hik. | 

— Kirke ligger paa en Banke ved Knebel-Vig ligeoverfor Indlobet til 
ſamme. Den er bygget af Kampeſteen, med et lidet Taarn, men uden Hvalvinger. 


2 Epitaphier over Preefterné i Knebel og Rolfe Albert Jenſen (+ 1670) og Häns 
Henriffen Holft (+ 1772). Navnet paa Gognet og Byen var oprinvdelig , Knudbelle”. 


Nolfe (Rolfe) Sogn, Annex til Knebel Sogn, omgivet af dette, 
Agri og Egens Cogne famt Kalo- og Knebel-Vig. Kirken, fydveftlig i 
Sognet, c. 2 Mt. v. n. v. for Cheltoft. Arealet, 1626 Cor. Land, er 


*) Knebel⸗Vig er en god Havn, fom gaaer fra Kalo⸗Vig, med en fmal Aabning 
ped Rolfe Kirke, ind i Landet. 


**) Bed denne Gaard begynder „Mols Bferge”, fom firette fig i Nord henimod | 


Hovedgaarden Mollerup. 


Deel begrendfes af et ubetydeligt Aalob. Hik. 1387/,. 


Rolfe og Aved Sogne. 555 


bgilendet, med mellemſtydende Moſe⸗ 09 Rjcerftrefninger; Jordsmonnet 
for Stgrftedelen af leret og leermuldet Beflaffenhed. Sognets mordlige 
b. UW. og G. 

3 Gognet: Rolfe Kirke ved Knebel-Vig og tat ved Hoved- 
gerber Rolfggaard; Berne Vrinders med Sfole, og Andrup; 
fovgaarde (2 G.); Hovedgaarden Rolfygaard, 26°, Ld. Hit., 
med 270 Tor. Land Ager, 3 Tor. Land Mtofe (121/, Tb. Hel. Feſte⸗ 


| pre Knebel og Rolfy Ronges og Kirke⸗Tiender, 1 Stubmolle tet uden⸗ 


or Gaarden). Salt i Gognet 33 G. og 26 H., Hvoraf 8 G. og 4 H. 


ndenfor Boerne. 


Sndvaanere: 422. Jordbrug er Hovederhvervet. Ligefom i Hoved- 


ſognet er Sifferiet af ringe Betydenhed. 


Sognet herer til de famme Admriniftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Bte Vgkds. Amtets 14de Legd. Kirken tilbyrer Gieren af 
Rolfggaard. 


Rolfe Kirke ex ligefom Hovedfognets Kirke bygget af Kampeſteen, med et lidet 
Zaarn, uden Hyelvinger. Cpitaphium over N. Poulfen til Rolfegaard og Cuftru. 
Den iD. Atl. omtalte, til Begravelfe indrettede Uobygning paa den fondre Side 
af Choret neeones iffe i den foreliggende Beretning. 

Hovedgaarden Rolfegaard. J Sognet faae i aldre Tider en Bonbdeby 
Rolfe, beftaaende af 6—7 Gaarve, Hvorefter vet bencevnes. Derved var efter 
D. Atl. en ftor Gaard, fom tilberte Kongen, og fom var beboet fnart af Bender, 
fnart af Cavalleri-Officerer. Kongens Ridefoged Hans Sacobfen Bie een Gaarden 
tet ved Rolfe Kirke paa den fille, mellem Kalo⸗Vig og Knebel- Vig lremipringende 
Dove, og neblagde Byen. Af Rolfegaards Eiere tended Folgende: Vogn Anderfen 
1565; Jacob Ulfeld, der 1576 folgte Gaarden til Rongen; Hand Shave 1622—SA; 
Sogn Hvas 1655—61; Conferentéraad og Amtmand Chriftian Gersvorf til Jis- 
guard 0g Krelſtrup 1716; hans Sen Ritmefter Jochum Gersdorf; Birfedommer 

born Thornfohn (+ 1789); Iver Hanfen; Capitain Miller; Viinhandler Loreng 
atierfen t Kjobenhavn; Niels Poulfen (1816—44), Hvis Gen er den nuverende 

er. B gningerne ere for Storſtedelen af Egebindingsyert; Hovedbpgningen 
beftaaer af 3 §lete, og antages at vere opfert { Aarene 1770—80, med Undtagelfe 
af den ene Floi, der er bygget 1849. 


Tved Sogn, cn i Kattegattet udgaaende Landtunge, der danner 
Indlobet til Ralg-Big, omgivet af denne, Begtrup⸗ og RKnebel-Vig, 
Rattegattet famt nebel og Vistofte Sogne. Kirken, nordboftlig i 
magnet 2 M. wv. for Eheltoft. AWrealet, 4533 Tor. Land, er meget 
balfet, og Jordsmonnet deels leret og leermuldet, deels fandet og ſtenet. 
3 Sognets fodlige Deel findes en mindre Indſo, Tillerup- Og, 
boorfra en mindre Aa ferer ud til Indlobet til Kals-Vig. Htk. 285°’, 
Td. A. og E. og 6'/g To. Mſt. : 

J Sognet: Byerne Ted ved RKnebel- Vig, med Kirke, Preeftes 
gaard og Skole, Taarup, Tillerup med Sfole ved Seen af famme 
Navn, Blaafjer, Eeg, Candborup, Bjodſtrup, Deigret med 
Stole og 2 Teglverfer, Udffibningsftad paa Skigrshoved ved Indlobet til 
Ralo-Big; Hovedgaardene Sisgaard, 251/, To. Htk., med 420 Tr. 
and Ager, 10 Tbr. Land Eng, 6 Tor. Land Sfov og 4 Tor. Land Moſe, 
Rvelftrup, 213', To. Htt., med 260 Tor. Land Ager, 15 Tor. Land Eng, 
1 Tor. Land Skov, en Vindmolle til Gaardens eget Forbrug ; Coed Binds 
melle tet ved Bhen Taarup. Balt i Gognet 71 G. og 78 H., hvoraf 
7G. og 14 H. udenfor Byerne. _ 

Sndvaanere: 1018. Ved Siden af Gordbrug, fom er Hoved- 


560 Thorsager Sogn. 


Urealet, 6419 Gor. Land, hvoraf nogen Sfow Klokkerholm Sov), 
ber iffe er Fredſtov, er afvexlende hpilaendet og fiidt; Jordsmonnet for 
Storſtedelen af jandet Beffaffenhed; dog findes enfelte lerede og leer— 
mulbede Jorder. J Cognets Midte udſpringer Thorsager-Aa, 
ber Ipber i oſtlig Retning og optager ben fangs Oſtgræendſen lobende 
Aa ſrazeorup-So i Sognets ſydoſtligſte Hjgrne. Htk. 349°, Xb. 
A. og E. 
3 Sognet: Byerne Thorsager ved Landeveien fra Randers til 
Ebeltoft, med Kirke, Preſtegaard, Skole og Kroo, Faarup, Skreirup, 
Roſtved med Skole; Gd. Hvitvedgaard. Jalt i Sognet 56 G. og 
96 H., hvoraf 17 G. og 7 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 861. Jordbrug og Torveproduction udgjor Ind— 
byggernes Hovederhverv. 

Sognet hyrer under Rougso, Sonderhald og Oſter-Lisbjerg 
Derrevers Surispiction (Manders), Eheltoft Amtſtuediſtrict og Hornflet 
cegediftrict; Ste Ugkos. Amtets Cte Legd. Zo Sognefogeddiſtricter. 
Med Annexfognet Bregnet een Commune. Kirken tilbgrer Eieren af 
Kalg Hovedgaard og Gods. Preftefaldets Reguleringsjum er 1400 Rod. 
Preftegaardens Areal er.c. 150 Tor. Land, af 9'/o Tr. He. 

Thorsager Kirke maa anfees for et af de etendommelighe Bygningsvarker 
i Danmark. Paa en ifoleret Bane, hvor frrmooentlig i Oldtiden Guten Thor 
bar havt et Offerfted*), Hever fig Kirkens runde Masfe og beherifer fultfendigt 
den temmelig ftore Landsby Thorsager. Den antages at vere opfort i Slutningen 
af det 12te Warhundrede af Aarhuus Biflop Peder Vagnſen, Erkebiſtop Abfalons 


bekiendte Slagtning, fom ogfaa opferte Aarhuus Domkirke, og ben er bygget aldeles t 
Lighed med den omtrent famtidige Bjernede Kirke ved Gore. Materialet er ftore 


rede Muurfteen i ombyggeligt Ferbandt. Sirfens Grundplan er rund, og af alle 


de vanfle Rundfirfer**) ſynes Thordager Kirke at fortiene ſtorſt Opmeerffomped 
fom ben, der baade cr opbygget med ftorft Omhu og Noiagtignhed, og tillige bed 
conferveret i fin oprindelige Gfitfelfe (Annaler for nord. Oldkyndigh. 1810—41 
©. 104). Hvelvingerne ere oprindelige og beres af 4 foare runde Piller med 
Hovedftptter, hvis Hjerner ere ffrane. Over ben runde Rirfe Hever fig et lille 
flirfantet Taarn, Hyori de 2 Klofker henge, og fom ender med et fpinft Zag. J 
Danfle Atlas beretteds, at Taget paa Kirfen ffal tidligere Have ligget t Folder omfring 
Saarnet, og at deraf flal vere fominet et gamimelt Ordiprog: „Rypnket til Krave 
fom Thordsager Kirke.“ Til Rundfirten flutter fig det lille flirfantede Chor, form 
enter ten balvrund Utbygning i Oſt oq ftaaer t Forbindelſe med Rirfen ved en 
halvrund Triumphbue, prpbet med en veludhugget Litte. Paa begge Giter af denne 
Bue bemarkes halorunde tilmurede Niſcher, —* formodentlig i den katholſte Tid 
have varet Pladſer for tvende Sidealtere. Choret er udvendig prydet med en 
pyntelig Tagliſte, der minder om den ſamtidige Kirke i Ringſted. J Veſt er et 
nyere almindeligt Taarn anbragt; dog ſynes dets underſte Parti at vare oprinde⸗ 
ligt; det ftaner i Forbindelſe med Kirken ven en Rundbue, der foarer til Triumph— 
buen paa den modfatte Give. Ogfaa Baabenhufet er en fenere Tilbygning. Hele 
Kirken ev takfet med Bly. Altertavlen er malet af Fru Sugemann. Bed den gamle 
Indgangsdor ligge et Par Ligftene med Kors, ter fynes at vere famtidige med 
Kirfebygningen; efter en anden Beretning er Dortrinet i Kirkens Gndgang en raa 
Gteen med Thors Hammer, muliaviis en Offerfteen fra Thors Tempel i Hetenold. 

De fra Marie Magdalene Gogn 1582 til Thordager penlagte Marfeder bleve 
1601 benlagte til Grenaa. 


*) Suhm beretter i fin Danm. Hit. 1. S. 24, at her var bygget et rand: Tempel til Guden Chor; 
og oe fore agende Beretning antages, at Rundkirlens Grund fan have veret ten gamle Ming 
ti! erfteret. 

**) De andre Rundkirker er i Landet ere Bierneve Kirke i Siedand, Horne Kirke ver Faaborg i 

ven og 4 Rirfer pada Bornholm: Diterlaré Kittle, Nylars Kirke, DIG Kirke og Ry Kirke; liges 
om man ogfaa pleier at henfore Storcbedinge Kirke, en Octogon, til Rundtirkerne. 











THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 







ASTOR, LENOX Aiin 
TILDEN FOUNDATIONS 
R L 







Breguet Sogn. 561 


Breguet Sogn, Annez til Thor8ager Sogn, omgivet af dette o 
Morke Sogne famt Sender Herred og Kalo-Vig. Ricken, noget fydlig t 
Cognet, 2 Mt. n. v. for Eheltoft. Arealet, 4150 Tor. Land, Hvoraf 
590 Tor. Land Fredfton (Heftebave, Ringelmofe Son), er meget 
baffet og naaer ved Kals Baunehſi 333 Fod over Havfladen. Yords- 
monnet beftaver af meer eller mindre fanbd- og gruusblanbdet Leer, der. 
ex jtertt forfpynet med Muld. 3 Sognets veftlige Deel findes et mindre 
Aalob, fom falder ud i Ralg-Big. Landeveien fra Aarhuus deler fig 
ber i Sognet til Grenaa og Cheltoft. Endeel af Norup- Sy, beliggende 
i det norbdoftligite Hiprne, herer til Sognet. Htk. 362°/, Ld. W. og E., 
65/, Zo. Skſt. og T4/g To. Hef. 

3 Gognet: Bregnet Kirke, eenligt beliggende; Bherne Rorup, 
Bjesdftrup med Sfole, Ronde med Sfole og Kro, begge fidfte Byer 
ved Lanbdeveien fra Aarhuus til Ebeltoft, Folle med Vand⸗ og Vind⸗ 
molle udenfor Byen; Hovedgaarden Raly (Kale Slots forrige Lade⸗ 
gaarb), beliggende ved den Korsvei, fom dannes af ovennevnte Lande- 
veie, af Htk. 83°/, To. A. og E., 6/, To. Skſt., med c. 360 Tor. 
Land Ager, 120 Tor. Land Eng, 620 Tor. Land Sfow (Thorsager o 
Bregnet Kirker med Tiender, c. 500 Cor. Htl. Byndergods, et Tegl. 
vert og Salfbrenberi); Avlsgaarden Hannesminde i Felle By, 
131/, Xb. Htf. med 108 Tor. Land; Nappedam Ladeplads. Galt 
i Sognet 51 G. og 63 H., Hroraf 17 G. og 4 H. udenfor Bherne. 

Subvaanere: 772. Foruden Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
have Sndvaanerne noget Bierhverd ved Sfovarbeide, Torveproduction 
og ubethdeligt Sifferi. Bed Ronde holdes 4 Gange om Aaret, nemlig 
i Marts, Mai, Septhr. og Novbr., Marked med Hefte og Kveg. 

Gognet Herer under Nougsp, Sonderhald og sMWfter = Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Ranters), Ebeltoft Amtftues og Legediftrict ; 
Ste Vgkos. Amtets 10de Legd. Kirken tilhprer Cieren af Hoverd- 
gaarden Ralg. ' 


Bregnet Kirke, Heliggende i Udtanten af en Skov i Narheden af Havet, er 
mse at Muurfieen, med Taarn, Hvyelvinger og Blytag, men fimpel og uden 

rpdelfer. 

Paa en fille H t den efter famme bengvnet Bugt (Lalo « Big) fom ved en 
gammel Gteenvafe er forbundet med Faftlandet, findes be markelige Levninger 
af bet gamle Kalo⸗Slot paa et Heit Punft umiddelbart ved Havet. J gamle 
Documenter ſtrives Navnet, fom er falles for Den og Slottet, forffielligt: Cälue“, 
„Kalfs“, „Kalls“; bet noledes i DO. Atl. af det gamle danſte Ord Kalf, der betyder 
en lille eller Hofm*) (f. Er. endnu Fens Kalv, Aare Kalv, Stryne aly). 
Man fetfer viftnol ttle ft at antage, hvad ogfaa dunfle Gagn antyde, at i Devens 
of>, flange for Borgens Antleg effe bar en Neesfefonge paa denne fille O, der 
af Naturen er het og ligger dybt inde t en Big, altfaa bequemt for en Gaadan, 
bavt fit befeftede Gade. 3 ben tidligere Deel af ben chriſtne Mivdelalder var her 
paa Hen et Kilofter; tidligt finder man Spor ber af Benedictinermunfe, hvilke Knud 
ben Store lod tomme fra England, og font formodentlig paa denne D ave pavt 
en af be mange rundt om i Landet fpredte Smaaboliger (.,cellule*), fom Saro 
omtaler; 0g under Kong Baldemar vb. Stored Regiering i Aaret 1168, da ver fun 
dar et Par af disſe Munke tilbage, bleo Sen indrommet Ciftercienfermunte, fom, 
efter i de neermeft foregaaende Mar forgixveds at have ſogt fig et pasſende Stcd tif 
Bolig (Gabro, Sminge, Beng), nu byggede fig et Kloſter paa Kale, men dog 


*) Det isfanv@e kalfr betyder baave en Ralv og en lie D, fom ligger tet ved en ſtorre (eyar 
kalfr, Ralve). 


36 


562 Bregnet Sogn. 


allerede efter 4 Aars Forlsb 1172 igjen forfobe denne DH, fordt Vinterens Strenghed 
afffar dem fra al Gorbindelfe med Faftlandet og ubfatte dem for Mangels Hvorpaa 
ve endelig fom tif Ro t vet beffendte Om-Kloſter i den deilige Egn ved Rye; 
imidlertin ftarfeftede Paven 1174 deres fremtivige Befivdelfe af Den. Den fores 
fommer nu iffe i Hiftorien for Maret 1313, va Nong Crif Menved efter at Have 
bempet en ftor Bondeopftand i Iylland fod Bonderne opfore flere befeftede Slotte 
for at holde dem i Ave, og deribfandt et paa denne O; men dette Slots Til- 
peerelfe varede fun fort, ba det i Rong Chriftoffer L's Haandfeftning af 25de 
San. 1320 beftemted, at alle fongelige Glotte i Norre⸗-Iylland ſtulde nedbrydes 
paa Ribe, Kolding og Standerborg ner, og Sroniterne udtrpftetig berette, at 
„Kalffo“⸗Slot bleo nedbrudt famme Aar (Script. rer. Dan. Hl. p. 528, HOrtifeldt). 
Hog maa der fort efter vere blevet opbygget et nyt Slot; thi t den urolige Pericde, 
pa Holftenerne med Grev Geert i Spidſen huferede ber i Riget, var Claud Limbek 
1840 paa dennes BVegne Hovedsmand paa Kalo-Slot; og ved Ferliget t Spandau, 
fom Balvemar Atterdag f. A. fluttede med Holfienerne fort efter Grevens Mord, 
beftemteé, at han ſtulde indloſe NerresSylland, og at Kale med den fjerde Deel 
af Provindjen ffulde indfofes jorſt; { det derover udferdigede Document anfettes 
„dei Huns Kalfo” til 10,000 Mart ledigt Solv. 1313 invlefte Stig Anderfen af 
Bjornholm Kalo⸗Slot fra Claus Limbel 0g Hans Arvinger, og fil hans Ovittering 
verfor; dog havde Sidſtnævnte igien 1318 Slottet i Pant (Hvitfelot). 1865 fore- 
fommer Ridder Fikke Moltefe fra Maen i et Document fom Hevedsmand paa Kalo 
eH: Randers (Suhms Danm. Hift. KIWI. G. 850), og i et andet af 1269 Riels 
uns (fammeft. S. 857); fenere pantfatte ‘Rong Valdemat Atterdag Slottet til 
Aarhuus Biſpeſtol, men Dronning Margrete indloſte det igien 1407. Blandt be 
folgende Lehnsmend martes i det lode Aarhundrede Otto Rielſen Roſenkrands til 
Pjsrnholm, fenere Rigshofmefter (+ 1477); i det 16de Aarhundrede var rif 
Griffen Banner til Asdal og Kokkedal Lehnsmand paa Kale Slot 1514—54, og 
blew af Kong Chriftiern Ul. overdraget her at bewogte den unge foenffe Adelsmand 
Guſtav Eriffen Bafa, der 1518 var bragt hertil fom Gidfel, bvorfor ban, da Guſtav 
Bafa vet neafte Har flpgtede derfra til Lpbet, maatte betale KRongen ben Gum, 
pen ech han havde forpligtet fig til at cavere for pan Perfon, men isvrigt beholdt 
an Lehnet og bleo under Chriftian 111. Rigsmarſt; derefter Sorgen Roſenkrands 
til Roſenholm, der 1563 fif Kals⸗Lehn, og fenere bleo Stathölder i SyMand 
og en af be 4 Megferingsherrer i Ehriftian 1V.“s Mindreaarighed (+ 1596); i 
pet 17de Aarhundrede havde Rigsmarſten Jorgen Sleel til Goftrup Lehnet,: ders 
efter Rigscantéleren og fenere ftongelig Cantsler Chriſten Thomefen. Seheſted 
til Stougaard, Riggcantsler og Hofmefter ved Gorse Academi Suft Hog til Giors⸗ 
feo, Gunde Rofentrandé til Vindinge og hans Brover Erif Rofentrands til Nofene 
holm. 3 band Tid ophorte Lehnsforfatningen efter Gouverainitetens Sudforelfe; 
men et af de nye Amter bley efter Slottet benevnet Kale Amt indtil Amtsind- 
belingens Forandring 1794, ba bette Amt blev flaaet fammten med 3 andre til 
Randers Amt. Slottet forarede Kong Chriftian V. fort efter fin Thronbeſtigelſe 
1670 til fin Halvbroder Grev Ulrik Frederif Gyldenlove, fom ogfaa boede der en 
fort Tid, men formodentlig iffe Har funnet finde fig i at [eve i en faadan Affrog; 
1672 lod fan SGlottet nedbryde og anvendte Materialierne til fit nye pragtfulde 
alaid pau Kongens Nytorv i Kisbenhaon, fom efter ham kaldtes Gyldeulsves 
alaig, og fenere efter Oronning Charlotte Amalie, fom fjebte det af bam, fit 
avnet Charlottenborg. „Endnu“ — figed der i K. Hanſens „Danſte Ridderborge“, 
hoor der findes en hiſtoriſt Befkrivelfe af Slottet G. 161—98 — ,er Rutnen af 
Kalo⸗Slot en af de fmutfefte, vort Febdeland Har at opvife. Enduu Encifer den 
nederfte Deel af ef ftort fiirfantet Taarn paa ben hsie Borgvold; men Moeleggelfens 
Billede trindt omkring gjer dog et forgeligt Indtryk paa Olograndfteren og Hiftories 
forfferen. Det maa have veret et imponereude Syn, da fordum det veldige Taarn 
og be ſterke Mure havede fig hoit ever Havets Overflade; tht endnu forbaufes 
man ved at fee be faa tepningerr per ere tilbage deraf“. Banten, hvorpaa Slottet 
bar ligget, er meget boi. ft for Borgen findes en Steenfetning, fom tpdelig 
vifer fig at vare Grundvolden af en Bygning, og ſom paa anferte Sted antages 
at kunne vere Levninger af det gamle Klofter. 
Hovedgaarden Kalo, beliggende i /, Miils Afftand fra Glotéruinen inde 
i andet, var fordum Ladegaard til Slottet. Den tilherte ¢ ferfte Halvdeel af 
forrige Marhundrede Familien Reventfow og blew tilliqemed Frifenvold og Loiſtrup 
indfemmet ¢ det 17386 for denne Familte oprettede Stamhuus Friſenvold. Bed 


Morke og Hornflet Sogne. 563 


bette Stamhuſes Opissning 1800 bleo Gaard og Gods folgt til Suftitéraad 
Seder, der trandporterede Kjobet til Rammerraad Morten Leemejer (+ 1819), 
bois Enfe 1825 folgte det til Senator Jeniſch Hamborg; denned Gon Martin 
Johan Jeniſch har fenere eiet det (f 1857), og nu hans Arvinger. Bygningerne 
exe af Bindingsver? uden egentlig Doveddygning. 

3 Ronde By var en Kronené Gaard, der 1570 bled anviift til Bolig for den 
tefiderende Capellan i Thorgager og Bregnet, der tillige var Slotspreft paa Rals. 


Morke Sogn omgivet af Hornflet, Thorsager og Bregnet Sogne, 
Cynderhald Herred og Kals⸗Vig. Kirfen, nordveftlig i Sognet, 2°/, M. 
n. n. o. for Aarhuus. Arealet, 4089 Tdr. Land, er baffet (Grimes 
bjerg m. fl.), mellem Hedeftretningerne flere Steder Enge og Rjcr; 
Sordsmonnet for Ctyrftedelen af fandmuldet, fandet og ftarpfanbet 
Reftaffenbed. Langs med Gognets nordlige Greendfe Ipber Ry om: 
gaards⸗Aa. Htt. 3371, To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Morke med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Balle, Ommeftrup, Ugelbglle med Sfole, Oagftrup med 
Tegtvoerf; Avlégaarden Balf{fongaard, en Arvefeftegaard under 
Rofenholm, 231/. To. Htt.; Falkjergaarde, Ommeftrupgaarde. 
Salt i Sognet 64 G. og 89 H., hvoraf 22 G. og 23 H. ubdenfor 

berne. 

Indvaanere: 1052. Forubden veb Jordbrug, fom er Hovebderhvervet, 
gives for Andbhggerne noget Erhverd ved Torveproduction og Cfov- 
arbeidbe i Rofenbolms Cove. 

SGognet horer under Rougss, Sonderhald og Mfter - Lishjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Sheltoft WAmtftuediftrict og Hornflet 
Legediftrict; 3die Vgkos. Amtets Poet Legd. Cognet danner een 
Commune. Sirfen tilbyrer Stambunfet Nofenbolm. Preeftefaloets Regu- 
leringsfum er 1268 Rd. Prejtegaardens Areal er 851; Tb. Land Ager, 
28 Tor. Land Eng, Moſe og Kier og 2 Thor. Land Hedejord, af 
4 Xd. Hik. 

Morte Kirke er bygget af tilhugne Kampeſteen, med et fenere tilbygget, masfivt 
Taarn (for Sterftcdelen af Muurfteen); den er meget rummelig og forfynet med 
Hvelvinger, ver tydelig fees at vere yngre end felve Bygningen. Altertavfen, fom 
et anfeelig og af en fmut Rorm, ſtal vere forceret den lerde Holger Rofentrands af 
Bong Chriftian 1V., Hvis Navnesiffer med Aarstallet 1631 er anbragt i Spidfen. 
Udvendig paa Cherets fpdlige Gide er indmuret en merfelig Rampefteen, hvorpaa 
er udpugget i raat Arbeide et flort Dyr, fom bider et under dets Fodder liggende 
Mennee i Struben (maaffre en findbilledlig Betegnelfe af det Ondes Magt over 
Menneffene). En fterft overfalfet Steen af lignende Arbeide findes paa venftre 
Give af den indre Rirfedsr. 

Morke Sogn havde Hvilsager Gogn i Senbderhald Herred til Anner indtil 
185], ba der af famme i Forening med Lime Gogn bled oprettet et eget Paftorat. 
Ved denne Leilighed henlagdes Dagftrup By vg Prellegaareen i geiftlig Henſeende 
fra Hvilsager Gogn til Morke Sogn. 

Hornflet Sogn omgivet af Morke, Todbjerg, Hjortshyi og Skjod⸗ 
ſtrup Sogne famt Sonderhald Herred og Kals⸗Vig. RKirfen, omtrent mibdt 
t Sognet, 21/7, Dt. n. n. o. for Aarhuus. Arealet, 5787 Tor. Land, 
bvoraf, foruben eubdeel iffe fredede Gfovftrefninger, 935 Tbr, Land 
Fredſtoy (Sophie-Amaliegaards Stove, Rofenholm Hefte- 
have og enbeel af Rofenholm Sov m. fi.), er for Storftedelen 
fladt, flere Eteder ſiidt; Jordsmonnet peels af fanbet og grufet, deels 
af leermuldet og Leerblandet Geffaffenbed. Landeveien fra Aarhuus til 
Grenaa og Ebeltoft pasferer Sognets ſydoſtligſte Hiorne. Ved Sognets 


564 : Hornflet Sogn. 


veftlige Side ubfpringer Nofenholnss Aa, der gjennemftremmer 
Sognet i nordoſtlig Retning. Htk. 3363), Td. A. og E., 8%, Tp. 
Skſt. og 9 Tor. Mif. 

J Sognet: Bherne Hornflet med Kirke, Preeftegaard, Skole, 
Degnegaard, Hofpital, Apothek og Bolig for en Diftrictslege, Ten— 
‘prap, Rodfkov med Sfole og Vandmelle, Effergo og Rradberg; 
Havhulenes Hovedgaarden Rofenbolim, under Stanhufet af ſamme 
Navn, (efter Stat. Tabv.) af 7254, Io. AW. og E., 185/, To. Diff, 
87/, To. Skſt., med 1030 Tor. Land Y. og E., 700 Tor. Land Sfoo, 
2 Vandmeller; SophiesAmaliegaards Teglvoerf. Balt i Cognet 
60 G. 0g c. 100 H., hvoraf 15 G. og 25 H. udenfor Byerne. 

Indvaauere: 1099. Foruden ved Jordbrug, fom er Hevederhvervet, 
haves noget Erhverd ved Sfovarbeide, Affetning af Frugt fra Rodſtov 
og Eſtered Boer og ubetydeligt Fifferi. 

Sognet borer under Rougso, Sonderhald og Witer - Lishjerg 
Derr Surisdiction (Ranbere), Ebeltoft Amtftuedtftrict og Horuflet 

egediftrict; 3die Vgkos. mtets 1fte Legd. Sognet danner en 
egen Commune. Kirken tilherer Stamhuſet Roſenholm. Hoſpitalet, 
fom er beliggende ved Hornſlet Kirke, er ſtiftet 2de Decbr. 1646 af 
Holger Rofenfrantés til Rofenkolm, fom dertil har legeret 1000 Rd. 
til 6 pCt. Rente, feneve forsget med 400 Rod. til 5 pCt., fer 
7 Lemmer, der erbolre boer 5 Mk. maanedlig og 2 Mk. til Juul. 
Stambufet Leverer Breendjel og vedligeholder Bygningen. Ligeledes Har 
Holger Rofenfrands ſtjenket til den af ham funrerede Hornflet Sole 
en Bondegaard i Bhen, fri fer Satter, Tiende og anden Mipitt. 
Preftefaloets Reguleringsfum er 1084 Rd. Preeftegaardenés Areal er 
153 Tov. Land, af 10'/, To. He. 


Hornflet Kirke er baade ubvendig og indvendig meget ſmuk, med et ftort 
fiirfantet Zaarn, hvori 8 anfeelige Rlotfer, og Hvelvinger. 3 en tidligere Periode 
var ber i Hornflet By et Et. Carls (eller St. Karens) Capel ved en Gundheds- 
kilde, faldet St. Carls Kilde, og i den nacrliggende Kradberg By et St. Ricolai 
Capel ligeleded ved en Kilde; i bvad Forbhold Kirten ftaaer til pisfe to Capeller, 
er forsvrigt ubeffendt. 3 Breve fra 1310 09 1355 nevnes , Bor Frue og alle 
Fee ei irke i Hornflet”; i et Brev fra 1516 , St. Nicolai Gogneticfe i Horn: 
filet”; Kirken bar altfaa til forſtiellige Tider baaret forffiellige Navne. Dengang 
par ben dog iffe ner faa ftor fom nu; thf baabe Choret og Taarnet ere ¢ en 
fenere Tid tilbyggede af Jorgen Rofenfrands til Holme (Rofenholm), fom 1560 
af Rong Frederit il. fif jus patronatus tif Kirken; be ere opferte af Muurſteen, 
medens den midterfte og celdfte Deel af Kirken ex af Kampefteen. Et Capel ex til 
bygget Choret, Hvort ovenneonte Rigsraad Sorgen Rofenfrands med Huftru Dorthe 
@Gundesdatter Lange og dberes aldſte, tidlig afoede Gen Otto (F 1582) ligger 
Begravet, under Cpitaphier og en Ligfteen. Desuden er der en Begraverte under 
Choret og en i Taarnet. 8 Hornflet Kirke er nemlig Roſenkrandſernes 
Familiebegravelſe, ligeſom ogſaa koſtbare Epitaphler og Ligſtene findes over 
be her begrabne Perſoner, hvoraf — fefed i Pontoppidans Merm. Dan. 
Tome il. p. 134—52. Foruden de allerede Nevnte ligge her Otto Nielfen Rofentrandé 
tif Bjsrnholm (uu Hogholm), Rigshofmefter under Kong CHriftiern 1. (+ 1477), 
0g hans Huftru Elſe Krogenoé (ve vare fra forft af begravne i Graabredrefloftret 
i Randers, men bleve fipttede hertil af Jorgen Rofentrands, ba denne dered 
Witing var kommen i Beſiddelſe af Rofenholm og Kirfen); deres Gon Erik Rofen- 
krands, Rigshofmefter efter Faberen (+ 1503), og hans Hufiru Sophie Gyldens 
fijerne Cforft begravne i Mariager-Rlofter, ligeledes flyttede bertil af Jorgen Roſen⸗ 
ttands); dered Gon Holger Rojenfrands (+ 1496, ogſaa forft begravet i Mariager= 
Kloſter) og hand Enke Anna Meinfirup, Hofmefterinde hos 3 Dronninger, fom blev 
myrdet under Grevens Feibe 1535 paa Sjellaudéfars Landsthing i Riughed; deres 





arene 
VV Oe 
. | PAE pao TC hrt Stes 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R ‘ L 








Pad 


Hornflet Cogn. 565 


Gen Otto Rofentrands tif Boller (+ 1525 i Lybef) og dennes Huftru Margrete 
Gans (de ere fipticde hertil fra Ut Kirke af deres Gonnefon Holger Rofentrands); 
Otto Roſenkrands's Broder Holger Rojenfrancé til Boller, fom faldt i Slaget 
veo Aalborg mod ve jydſte Bonder 1531; Sorgen Rofenfrandée’s Gon, den lerde 
Holger Reputrands til Rofenbolm og Sfaffogaard (+ 1612), og bans Huſtru 
Sophie Brahe under et pragtigt Marmor- Cpitaphium; dered Gen Gebeimeraad 
Erif Nofenfrands til Roſenholm (+ 1681) med fine 3 Huftruer Margrete Skeel, 
Mette Roſenkrands 0g Margrete Krabbe, ligeledes under et pregtigt Epitaphium; 
bané Con aj finfte Xgteſtab Statsminifter Sver Nofenfrands (+ 1745) 0. FL 
Altertavien, foreftillende Chriſti Lidelfeshiftorie, ex dobbelt; den inderfte af Alabaſt 
(efter D. Atl. gjort 1574), den yderfte, foreftillendve Korsteftelfen, ex udffaaret af 
Zre med meget flor Kunft, ſaaledes at det Characteriftifte ved Perfonerne traver 
obt frem; den er befoftet af Erik Rofenfrands 1672, malet og forgyldt paany 1854. 

gjaa Pradikeſtolen og Dabefonten ere ſmukke. Ved Rirten ex et Bibliothek, 
oprettet af Holger Roſenkrands og betydelig udvidet af Sver Rofentrands, Hvis 
fornemfte Gtatte bog fenere ftulle vere gaaede over i Aalborg Stiftsbibliothet (ifr. 
3. Mollers Mnemo ue II. G. 805). 

Hovedgaarden Rofenholm, ve beromte Rofenfrandfers Herrefevre, 
fiiendt den iffe fom Glegtens celogamle Stamborg Hevringholm i Genderpald 
Herred Herer til deres oprindelige Befiodelfer, tilperte i det 15de Aarhbundrede 
under Navnet Holm (Holme, Holmgaard) Familien Peg indtif 1506, da denne 
Gaard fom til Biſtop Niels Claufen Stade af Aarhuus. Efter at vere tilfaldet 
Kronen tilligemed det ovrige Bifpegods ved Reformationen, fynes den at have 
varet panifat til Sorgen Rofenfrands's Svigerfader Gunde ange fom ffreves 
dertil 1552, og 1559 fom ben ved Mageftifte tif Sergen Oitefen ofentrandé, der 
firar begyndte at opfere den flere og anfeelige, med Grave omgione Hovedbygning, 
beftaaende af 4 grundmurede Fleie pra 2 Ctager med Hdelvede Kjeldere og 2 runde 
Zaarne (foruden et Taarn ved Sndgangen til Haven, kaldet Perfentavt), fom blew 
ferdig 1569. Jorgen Refentrands ſtrev fig i den forfte Tid til Holme, men for- 
anbrede fiben Gaardens Rave efter fit eget; ban eiede ogſaa Staffogaard (i Sonder⸗ 
bald Herred), hvor han ligeledes opferte en anfeelig Hovedbygning, og ſamlede 
ved talrige Mageffiftcr betpdeligt Gods til begge Hovedgaardene; for Roſenholms 
Gods erhvervede han 1574 Birferet, (oder forft blew ophavet 1852); han war efters 
baanden Lehnsmand paa Koldinghuus, Dronningborg og Kale, Rigéraad, Stats 
bolder t Iylland og en af de 4 Regjeringsherrer under Kong Chriſtian 1V."6 Mindre< 
aarighed tndtil fin Ded b. Ode April 1596. Baade Rofenholm og Slaffogaard gif i 
Arv til hang enefte Gun, den for fin ſieldne Lerdom beromte Rigsraad Holger Roſen⸗ 
krands; han opholdt fig beftandig paa Roſenholm og oprettede her et Slags Academt 
hvor 25 unge Adelsmend fit en ombvageltg og ferd Opdragelfe under hans eget Tilfpn 
6g Beiledning. Oa Helger Rofentrandé iſer udmeerfede fig ved theologiſt Levoom, . 
fattede fan den Plan efter den ſjcllandſte Biffop Reſens Ded 1638 at blive Erke⸗ 
biffop cg tillige bevirfc, at den erkebiſtoppelige Bardighed her i Lanvet flulde verre 
forbebolot Abelen, og bet med verdélig Magt og Myndighed ligefom i England; 
derfom dette var kommet til Udforelſe, vilde Ariftofratiet Have faaet en megtig 
Statte i Kitten, og Statéforandringen af 1660 neppe vere blevet fat igjennem; 
forevrigt optog pans Gon Jorgen Rofenfrands til Rjeldgaard, der var Hofmefter 
paa Sore-Academi og ligeledes en lard Theolog, efter Ertebiffop Svanes Dod 
1668 Faberens Plan, men med ligefaa lidet Held (ffr. Bircherods Dagh. S. 120). 
Bolger Rofenfrands dode Whe Octbr. 1642, og af hans Sonner arvede den pngfte 
Erik Rofenfrandd, Gebheimeraad og Stiitsbefalingsmand i Aarhuus, Rofenhelm, 
poor ban figeleded havde fit eget Yaboratorium, en Apothefer, Krudmoller, Bogs 
inder, Beendreier og adffillige ,Erercitdmeftere,” ba Gaarden endnu t bands Tid 
vedblev at vere et Sfags Snititut for unge Menneffers Opdragelfe; i Maret 1652 
var fan betroet en Gentelfe tif England, hvor han fil Leilighed til at give Crom⸗ 
well et flarpt Svar, da denne holdt fig op over hans Unqnom (ifr. 1. G. 841); 
men forovrigt mislykkedes band Underhandlinger. Bed Erik Rofenfrands'’s Dov 
1681 tilfaldt Roſenholm hans Gon Iver Rofenfrands, Ridder af Elefanten, 
Gebeimeraad o. ſ. v., en af de fortrinfigfte Mand i denne Fanrilie, fom i den forte 
Periode, hvori han ledede Regieringen (ban indtraadte fom forfte Geheimeraad 
t Confeilet 12te Octbr. 1730, famme Dag fom Rong Chriftian Vi. befteg 
Zhronen, men miftede allerede fin Indfiydelſe 1735 — fik endelig fin Afſted Ve 


April 1740), udmarkede fig fom en af be dygtigſte Statsmend, vort Fedreland 


566 Hornflet og Skjodſtrup Sogne 


har at opvife; ban bebe 18de Nowbr. 1715, i en Alder af 71 Aar, paa fin gamle 
Hebrenegaard, hoor ogſaa bans Vugge havde flaaet™), efterat fan under 6te Juli 
1743 havde oprettet Rofenholm til et Stambuus. ané Gen Frederik Chriftian 
Rofenfrands, der ogſaa bleo Gebeimeraad, Statéminifter og Clefantridder, arvede 
Stambufet; med ham uddede 1802 den beremtefte Linie af den gamle Slagt, vba 
band enefte Gen var ded lange iforveien; hvorpaa Stambufet tilfaldt Crectors 
Aarbroder, ovennernte Jorgen Roſenkrands til Kieldgaards Sonneſons Sonneſon 
Baron Iver Rofenfrands tif Baroniet Villeftrup (+ 1815). Hans Gonner Chriftian, 
Berner og Holger Roſenkrands fulgte hurtigt efter Hoerandre i Stamhuſets Bes 
fiodelfe, og den Sidſte aftraadte det 1825 til fin Gon, den nuverende Befidder. 
Gaardens hoelvede Kjeldere findes foruden Kiokken og Domeftifverelfer et ſmukt 
Capel, Hvorved Sognepreften i Hornflet er anfat fom Preaft, og hvor ber Hver 
Sondag holdes Gudstienefte. 

Zil Stambufet Rofenbolm horer efter Statshaandbogen for 1858 Htk. af alle 
Glags 387'', To., hvoraf under Hovedgaarden 86#/, To., borifeflet Hovedgaardsford 
2 Tor., Bendergods 2O2 For., matr. Kitkes og Kongetiende 969/, To. (Hornflet, 
Morte, Mygind og Krogsbak Kirker); i Bankactier 8400 Nv., Bankheftelfesobliga- 
tioner 8344 Rd., Sideicommiscapitater 148,766 Rd. Hermed er forenet Fidei⸗ 
commisfet Moltte paa 29,004 Rod. 

J Gfterod har veeret en Adelsgaard, fom Jens Gorenfen Bebner 1514 ſtjodede 
tif Om⸗Kloſter. Stivegaard med Molle laae, „hvor Rodſkov nu (1429) er bygt“, 
0g var Palne Lille af Aaftrups rette Ary; Sver Lunov gav ven til Mm-Klofler fer 
1509. DHornflet By er 1857 bleven Bopal for en Diftrictslege, og ligeledes ex et 
Apothek oprettet der. 


Stjodftrup Sogn, der er abffilt fra Annexfognet Elfted i Vefter- 
Lisbjerg Herred, Aarhuus Amt, ved Hjortshei Cogn, omgivet af dette 
Gogn, Egaa og Hornflet Cogne ſamt Kalo-Vig. Rirken, veftlig i Segnet, 
13/, M. n. o. for Aarhuus. Arealet, 4165 Cor, Land, hvoraf nogen 
Cfov, er baffet, ifer i Sognets nordlige Deel; Jordsmonnet for Storſte⸗ 
belen af leret Beſtaffenhed. Lanbeveien fra Aarhuus til Grenaa og 
Ebeltoft pasferer Sognet. Htk. 416°/, Td. A. og ©. og c. 4 Tor. Sif. 

J Sognet: Byerne Sli gdftrup ved ovennevnte Landbevei, med 
Kirfe, Preftegaard, Sfole, Vindmelle og Kro ubenfor Bhen, Borre 
(ogfaa kaldet Hpivorre), Hjelmager med Kro, SGegalt med Cole, 
Gtuftrup, Aaftrup med Teglverf, of Svinbo; Hovergaarden 
- Vosnesgaard, c. 80 Tor. Htk. A. og GC. c. 4 Tor. Skſt. (15 Tor. 
Htk. Bondergods), med 752 Irr. Land Ager og Eng, 297 Trr. Land 
Skov (Skjodſtrup Kirke og Sognets Konge- og SRirfetiende, 1 Tegl⸗ 
perk); Vadſken Rro (onfaa faldet Treeffohufet). Ved den forrige Kro 
LCggten er Udffibningsfted. Balt i Gognet 64 G. og 70 H., bvoraf 
16 ©. og 12 H. ubdenfor Bherne. 

Snbvaanere: 853. Jorbbrug er Hevederhvervet. 

Sognet borer under Rougso, Sonderhald og Wfter - Lisbjerg 
Herreders Jurisdiction (Randers), Cheltoft Amtftuertftrict og Hornflet 
Legediftrict; Sdie Vgkds. Amtets Brie Legd. Sognet banner en egen 
Commune. Sirfen tilbgrer Cieren af Bosnesgaard. Preeftefalvets 
Reguleringsfum er 1432 Rd. PBreefteganrdens Areal er 72 Bor. Land 
Ager, ubethdelig Eng og RKratffov, af 114/, Xo. Hit. 

Skjodſtrup Kirke er bygget af Rampefteen, med Taarn af Muurfteen, Hocelyoet 
Og bar Orgel. Altertavlen er Billedpuggerarbeide, foreftillende Nadveren. 


*) Iver Rofenfrandé’s Levnet er beffrevet af J. Moller | Hand Titefrift Minemofene I. 6, 
312-401, n. G. 240-36, Hane Dod finred angiver Mandt flere Cpregnelfer. af Hané Gon 
Geheimeraad Frederif Chriftian Rofenfrands i Gubmé Rye Gam, IHW, G. 49, 





Skjodſtrup, Hjortshei og Egaa Sogne. 567 


Hovedgaarden Bosnesgaards Giere have veret felgende: Oluf Sepfen 
1486; Ebbe Strangefen 1497; Godffe Hold 1542; Morten Svendfen til Refsdal, 
Lehnsmand paa RKoldinghuus (+ 1572); Chriften Juel tif Ounslund (+ 1608); 
Ebbe Gyldenftierne, Stiftamtmand i Viborg (1651-63); Erit Rofentrands til 
Rojenholm, t Hvis Tio Gaarden 1668 fit Birkeret, fom ferft ophavedes i vette 
Aarhundrede (+ 1681); band Gen Gebeimeraad Iver Rofenfrands, fom 1719 
fiiodede Gaarden til Conferentsraad og Amtmand over Kalo Amt Jochum Gers- 
dorf tif Isgaard og RKvelftrup, der 1725 opforte en ny Hovedbygning af Bindings. 
perf (+ 1745); hans Gen Chriftian Rudolf Gersdorf, ligeledes Conferentsraad 
og Amtmand over Ralo Amt (+ 1752); dennes Gon Geheimeconferentsraad, 
Kammerherre og Stiftamtmand Povel Roſenorn Gersdorf, fom 1809 folgte Gaarden 
til Rammerraad Jorgen Mord Seder, dev igien folgte den 1811 tif Ditmar Frederik 
v. Ladiges (abdlet 1827); Johan Bilhelm Cornelius Krieger, Kammerherre og 
Contreadmiral (+ 1857). 

3 Middelalderen eiede Om⸗Kloſter det Mele af Sognet. To forfoundne Byer, 
Vosnes og Indrup, ere 1656 inddragne under BVosnesgaard. 


- Hjortébet Sogn, omgivet af Annezfognet Egaa, Skjodſtrup, Horns 
flet og Todbjerg Gogne jamt Aarhuns Amt, og ved Elſted Gogn i 
Veſter⸗Lisbjerg Herred adffilt fra det andet Annexſogn Eled i ſamme 
Herred og Amt. Rirken, veftliq i Cognet, c. Lo M. n. n. o. for Aar 
buug. Arealet, 1950 Tbr. Land, Hvoraf 286 Tor. Land Fredffov, er 
t bet Hele jeont, med flere fide Strefninger; Jordsmonnet for Storftes 
belen af leret og leermuldet Beffaffenbed. J Cognets ſydlige Deel 


| fides 2 mindre Aalob. Htf. 1997, Cor. A. og E 


— | 


S$ Sognet: Byerne Hjorth gi med Kirke, Preftegaard.og Stole, 
Ranlbg lle, Hesjelballe og Brandſtrup; Avloyaardene Hj ort ss 
bsilund, 261, To. Htk. (95, Te. Htk. Bondergods), Kirſtine— 
berg, 19 Dor. Htt., en Gaard i Hjortshet 134, Io. Htt., en Gaard i 
Kankbolle 127, Tp. Htk. Balt i Cognet 37 G. og 35 H., hvoraf 
18 G. og 20 H. udenfor Bherne. 

Subdvaanere: 454. Sordbrug er Hovederhvervet. | 

Gognet herer til Rougso, Sonderhald og Wifer-Lisbjerg Herreders 
Jurisdiction (Randers), Eheltoft Amtftuediftrict og Aarhuns Legediftrict ; 
ddie VBalos.. Amtets Yoe Legd. Sognet banner i Forening med 
Annerfognet Egaa een Commune, Hoorimod det andet Aunerfogn Elev ¢ 
Aarhuus Amt -udgigy en egen Commune. Kirken tilhprer en Privat- 
mand. -Preftefaloets Reguleringsfum er 1756 Rd. Preeftegaardens 
Wreal er c. 80 Tor. Land, af U14/. To. Hik. ae 

Djortshoi Kirke er velbygget, med et anfeeligt Taarn, og Hoclvet, men med 
fipgge Bjelter giennem HOvelvingen. Epitaphium over Preften Knud Eſteſen 
(+ 1674) med Familie. 

Riel6 Mogenfen tilſtjodede 1262 Om⸗Kloſter al fin Ciendom paa Hfortéhet 
Mart, hoor Rlonret allerede havde Jord 1242. AfHjortshoilunds Ciere neones 
Major Lützow 1718, Peder Borre, Kammerherre og Amtmand Baron Gersdorf, 
Riels Rohde, Thontas Seder 1771, Ole Olefen Seder 1808—45, Holger la Cour 
1849-53, Til Ciendomnten horer flden 1846 Saftrupgaard ¢ Elſted Sogn. 


Egaa Sogn, Anner til Hjortshpi Sogn, omgivet af dette og det 
andet Annexfogn Elev i Befter-Lisbjerg Herred ſamt Aarhuus Amt, 
Sligditrup Sogn og Ralg-Big. Rirken, mibt i Sognet, 1 Mt. a. n. o. 
for Aarhuns. Arealet, 2813 Tor. Land, er jeont og noget ftidt ; 
Jordsmonnet for Styrjtedelen af fortrinlig leermuldet Bejfaffenhed. 3 
Gognets nordlige Deel og Langs med den veftlige Grendſe findes mindre 
Aalgh, og paa den ſydlige Grendſe lober Eg-Aa, der danuer Sfjellet 


é 


568 Egaa og Todbjerg Cogn. 


mellem Randers og Aarhuus Aniter. andeveien fra Aarhuus til Grenaa 
og Ebeltoft pasferer Sognet. Htf. 3127/, Ver. A. og G. 

% Sognet: Byerne Egaa med Kirke og Skole, Skjerring ved 
ovennevnte Lanbdevei, med Sfole, og LHftrup, hvoraf enteel horer til 
Elſted Eogn, Aarhuns Amt (en lille Aa gjor Sfiel); Avlegaarben 
Gfjerring-Munfgaard, 13 Ter. Hif. Balt i Sognet 61 G. og 
76 H., hvoraf 18 G. og 29 H. udvenfor Byerne. 

Snbvaanere: 783. Sorpbrug og noget Hifferi udgior Indbyg⸗ 
gernes Hovederhverv. 

Sognet borer til te famme Adminiftrativ-AInddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgtos. Amtets Tre Legd. Med Hjortshpi Sogn een 
Commune. Kirken tiffgrer en Brivatmand og nogle af Sognebeboerne. 


Egaa Rirfe, { den fatholfle Tid kaldet Simonis & Sure Kirke, er velbygaet 
af hugne Rampefteen, med Taarn af Muurfteen. Den i DO. Atl. omtalte Begravelfe 
under Zaatnet bruges nu til Materlalhbuus. Egaa Gogn var et Preebende til 
Marhuus Domcapitel, F endnu 1625 et eget Sognekald. 

J Egaa findes en Runeſteen (F. M.), over hvilken Conferentsraad Werlauff 
har ginet en Forklaring i Nordiſt Tidsffrift for Oldtyndighed, 2vet Bind. 

tierring»Muntgaard ex opbygget af en nedlagt Gaard i Hornflet Segn, 
kaldet Kirkeholt. Som vens Ciere nevnes: Eſtil Gfoe 1565; Sorgen Hartvigien; 
Holger Roſenkrands; Kongen; Erik Roſenkrands, ſom 1669 ſolgte den til Jesper 
Thygeſen i Kirkeholt; hans Gon Tyge Jeſperſen til Mattrup og Skaarupgaard; 
Enevold Randulff, Amtsforvalter i Aarhuus (+ 1704); Ritmeſter Rife 1712; 
Tyge Jeſperſens Svigerſon Hans Ranſen, Juſtitsraad og Amtmand over Dronning⸗ 
borg, Silkeborg og »Mariager Amter, en Gen af den i Souverainitetshiſtorien 
befiendte Prefident Nanien (+ 1716); Rasmus Randlef, gift. med den forrige 
Giers Ente; i hans Tid brendte Gaarden 2 Gange, 1727 og 1728 (Ilden paafat) ; 
Thornfohn; Birkedommer Rasmus Miller; Peder Schmidt 1798; denned Sviger- 
yon Gbriften Moller Schmidt 1886. 

Veo Stierring navnes en Vandmolle 1942 0g 1489. 


Todbjerg Sogn omgivet af Annexfognet Meilby, Homnfiet og 

jortshoi Sogne famt Sonderhald Herred og Aarhuus Amt. Rirken, veſt⸗ 
ig i Sognet, 17/4 M. n. for Aarhuus. Arealet, 4445 Tor. Land, 
hvoraf 69 Tor. Land Fredſtov, er noget baffet; Bordsmonnet deel 
af fandet og grufet, deels af Leermulpet og leerblandet Beffaffenhed. 
Paa Sognets nordveftlige Side [gher Rofenholms-Aa. Hik. 324%/, 
Sb. UW. og G., 3g Td. Skſt. og 414, To. Mſt. 

3 Sognet: Boerne Corbjerg med Rirfe, Preftegaard, Sfole og 
Vindmolle, Haarup, Bendſtrup, Grottrup, Balle med Sfole, 
og tinaa; Hovedgaarden Skaarupgaard, 371/, Xd. Htk., med 
302 Tdr. Land Ager, 18 Tor. Land Eng, 9O Thr. Land Sov, 
20 Tor. Land Mofe (6 Tor. Hef. Feftegods); Avlsgaarden Sophie— 
Amaliegaanrd, under Fibeicommisgodfet Clausholm, med Teglvark i 
Hornflet Sogn, 17 Tor. Htk., en Gaard i Bendſtrup 13°/, Lo. Htk. 
med 125 br. Land. alt 1 Gognet 59 G. og 63 H., hvoraf 10 G. og 
26 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 806. Jordbrug er Hovederbvervet. 

Cognet horer under Rougss, Sonderhald og Wfter-Lisbjerg Herreders 
Surisviction (Randers), Cheltoft Amtſtuediſtrict og Hornflet Legediftrict ; 
Zdie Vgkds. Amtets be Lego: Med Annerfognet Meilby een Com- 
mune. Kirken tilfgrer en Brivatmand. Fattigvefenet for Todbjerg og 
Meilby Cogne har et af afogde Sens Iverſen Lanng til Ralftrup 1844 


e 


Todbjerg og Meilby Sogne. 568 


ftiftet Legat paa 500 Rb. Et Legat pana 1200 Rb., hvoraf 100 Rb. til 
samiliebegravelfe, er ftiftet- 30te Septbr. 1769 af Suftitsrand Peder 
Nicolat Secher til Sfaarupgaard; Menten af de 1100 Mid. ubdeles 
aarlig til Fattige under Sfaarupgaards Gods (i Todbjerg, Eljted og 
Elev Sogne famt Hjortshpt By), uden at inddrages under det egentlige 
Fattigvefen. Preftefaldets Reguleringsfum er 1472 Rd. Preefte- 
ett Areal er $53 Tor. Land Ager, Eng og Mofe, af 11 
r. Ott. 


Todbierg Kirke er tullet; bog er et Klokketaarn opfort ovenover Vaabenhuſet. 
Den ex indvendig ſmuk. J veftre Ene findes en Begravelfe for Familien Geer, 
ber Bar eiet Skaarupgaard. Sognets Navn ſtreves tivligere Tolberg. 

Hovedgaarden Staarupgaard (i DO. Atl. Sforupgaard) bar i Kong Chri⸗ 
ftiern II.“s Sid tilgort Kronen; 1522 fif Severin Povelfen Livsbrev paa denne Gaard. 
Den faae da paa et andet Sted end nu. Efter at vare fommet { Privates Cte 
har ben tifhort Gunde Rofenfrands til Bindinge 0g Sfaffegaard, Lehnsmand paa 
Gale, fom dove i Landfipgtiqhed i Helfingborg 1675; „i den Tid, han var ude af 
Landet” — figed ber i D. Atl. — , blew Gaarden ved RNattetive af onde Menneer 
nedrevet og plondret.” De felgende Ciere vare Rammerasf[esfor og Landcommis⸗ 
fair Sedper RNielfen Hutfeld, ber byggede ben nye Gaard, Hoor ben nu ftaaer 
(+ 1696); Tyge Sesperfen til Mattrup (+ 1706); dennes Svigerſon Amtmand 
Hans Nanfen (+ 1716); Etatéraad Oluf Krabbe til Bierre (+ 1728); Lard Fogh; 
Commerceraad Ole Olfen (+ 1759); Suftitérand Peter Nicola’ Seder, gift med 
Sorriges Stifoatter; Niels Seder til Kierbygaard vg Sodringholm, Gognepreft 
tif Unbyneder og Kaſtbjerg; Suftitsraad Riels Jorgen Seder, Gon af neefiforrige 
Gier (1803— 24); Statefasjen (1821—38); Agent N. Nyholm (183s8—47); Chriftian 
Frederik Julius Rifom (1847, + 48); denned Enke, gift anden Gang med Practt- 
ferende Lege Edv. Glefelf Aarhuus. Hovedbygningen er af 1 Etage med Ovift og 
2. Floihuſe, opfert af ſterkt Egebindingsvarf. Ct Landvefensinftitut bles -oprettet 
ber ved Gaarden 1855, hvortil famme Sommer blev opfort og indrettet en ny 
Bygning for 16 Clever. _ 

Av{[sgaarden GophiesAmaliegaard, ber, fom anfort, horer under Fidei⸗ 
commisgodfet Clausfolm (fee Clausholm), ev oprettet af 2 Gaarde, Hedegaard i 
Tovbjerg Sogn og Citfergaard i Hornflet Sogn. Den har Navn efter Stor- 
cantéler Reventlons Enfe Gophie Amalie Hahn, der i Begyndelfen af forrige Aar⸗ 
bundrede eiede Elausholm. 

Tet ved Grottrup By fal have ligget en Herregaard, Gravensgaard. 


Meilby Sogn, Annex til Todbjerg Gogn, omgivet af bette, 
Sonderhald og Galten Herreder famt Aarhuns Amt. Kirken, ſydlig 
i Cognet, 2 M. n. for Aarhuus. Arealet, 2133 Tor. Land, hvoraf 
c. 50 Tor. Land Siow, er afverlende Hpileendet og lavt, tildeels fiidt ; 
Jordsmonnet ligefom i Hovedfognet deels af fanbdet og grufet, deels af 
leret og leerdlandet Beſtaffenhed. Sognets veftlige Deel begrendfes 
af et mindre Aalob. goth. 1497;, To. A. og E. og 1, To. Sef. 

J Sognet: Bhen Meilby Cegentlig Medelby) med Kirke Cuden 
Zaarn) og Sfole, 09 Bygballe; Avlégaarren Rranneftrup, 12%), 
Td. Htk. med 326 Tor. Land, Ogftrupgaard og Ralftrupgaard. 
Salt t Sognet 27G. og 26H., hooraf 11 G. 0g 9H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 350. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Sdie Vgkos. Amtets Ste Legd. Kirken tilhgrer Sognebeboerne. 


Rranneftrup har forben varet en Ly. Gaarden har tilhort Riels Bebr til 
Slaffegaard (4 1775); hans Gon Poul Behr; Mads Meulengradt; Jens Jacob 
Biid 1802; Hand Bed 1813; vennes Ente og hendes anden Mand Sorgen Pind 
(+ 1857), bvorefter den nuvarende Eier kjobte ben. 


. 


570 Meilby Sogn, 


Kalſtrup blev af Niels Jonſen i Underup tilſtiodet Esſenbek⸗Kloſter 1450, 
men tilhorte 1511 Om⸗Kloſter. Gaarden tilhorte i det 17de Aarhundrede Grif 
Roſenkrands, ver 1669 ſolgte den til Jesper Thygeſen til Sljerring*Munfgaard; 
ben fom fenere under Oronningborg Rytterdiftrict, men bleo (sgt 1765 tif Sens 
Thygefen, Amisforvalter i Aarhuus, 4 bar fiden varet eiet af Procurator Wefter- 
gaard i Aarhuus 1794, Mads Bygballe, Sens Iverſen Lanng, gift med Forriges 

nfe, Johan Hanfen 1832—55, ba han folgte ben til den nuverende Gier. 


571 


Aathus Amt 


ligger pan Norre⸗Iyllands oftlige Side. Det grendfer mod Nord til 
Randers Amt, mod Veft til Viborg og Standerborg Amter, mod Syd 
til Horfens-Fjord, fom ſtiller det fra Veile Amt, og mod Wft til Katte. 
gattet. Storrelſen er 14°7/, () Mil. Ht. 12,664 Tor. A. og E., 
93 Tor. Skſt. og 1641. To. Mſt. Leret ex fremberjfende i Jordernes 
Overflade, Hovis Beffaffenhed dog er meget afverlende; af ſtarpſandede 
Jorder findes meget faa og felv de blandet ſandede (muldſandede) ere 
iffe almindelige, faa at neppe et beelt Gogn beftaaer af famme. Aar- 
hus Amt borer til de meeft flovrige i Norre-Iylland (c. 11,000 Tor. 
Land), og ifer findes betydelige Sfove i den ſydlige Deel, navnlig t 
Ning og Habs Herreder;, derimod er bet fun tarveligt forfynet med 
Torvemojer. Amtet har Hpperlige Gresgange og er vel forjynet med 
Eng. Indvaanernes Antal efter Folfetellingen i 1855 vat 44,117, 
bvilfet vijer en Folfemengde af 3062 paa (J Milen. Af Amtets famt- 
lige Indvaanere levede 35,226 i Lanbddiftricterne og 8891 i Aarhus 
jgbjtad. 3 1850 bavde Amtet efter Stat. Tabv. 42 ftyrre Landbrug 
over 12 Cor. Htf., 2257 Benvergaarde, 1751 Huſe med 1 Fok. Het. 
og berover og 1186 Hufe med mindre end 1 Sof. Htk. Antallet af 
Feſtegaarde bar ben Ifte Januar 1856 250 med 1211 Lor. Htk. 

Aarhus Amt indbefatter Rjigbjtaden Aarhus famt Herrederue 
Hasle, Befter-Lisbjerg, Sabro, Framlev, Ming og Hads. 
Amtet danner en Amtscommune med et Amtsraad af 7 valgte 
MedLlemmer. 

Amtet hoerer til 3die Rigsraads +> Balgkreds, udgjer en 
Keel af Ydoe Landsthingsfreds og invdbefatter 3 Folkethings— 
fredfe. 

I geiſtlig Henfeende indbefatter Amtet 3 Provſtier, nemlig: 
1) Aarhus Kjobſtads og Hasle Herreds Provfti, 2) Sabro, Veſter⸗ 
Lisbjerg og Framlev Herreders Provfti, og 3) Hads og Ning Herrevders 
Proviti. 

3 jurisdictionel Henfeende indbefatter Amtet, foruden Aare 
bus Rigb{tadsjurisdiction, 3 Landjurisdictioner, nemlig: 
1) Hasle, Vefter-Lisbjerg, Framlen og Sabro Herreder, 2) Ning Herred 

37 


572 Narhus Amt. 


og 3) Hads Herred, ſamt endvidere en Deel af Frijſenborg Birk. Aun 
henhorer til Tbe Udſkrivningsdiſtrict og ubgjgr en Deel af Ba 
hus S tif~ts-PHhficatbiftrict; i Amtet findes falgende Cegediftricte 
Aarhus Diftrict, Hads Diftrict og enbeel af Frijfenborg Diftrict. M 
Henſyn til be directe Sfatters Oppebsrfel udgior Amtet Marhus Wm 
{tuebiftrict. for Aarhus Amt er ber anjat en Brandbdirecteu 








¥ A a 
\ ld Jorden ~~*. 3:3, of 
: Dlbrgegeri * 


Kort ‘ ri 


over 


Aarhus Kjébstads Jorder. } 






D 
Ve t8l by Mark 
— 


SA 


— 





— 
— oh 


r 


We. 


ia 





or 


td 


f 































ASTOP, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R L 





573 


Aarhus, 


ben femte ſtorſte By i Rongeriget, henhorende deels til Hasle, deels til 
Ring Herred, ligger ver RKattegattet unter 56° 9’ 26" n: B. og 2° 
21‘ 59” v. L. (Domfirfen), 26 M. v. n. v. for Kjobenhavn, 47/, M. 
fra Randers, 14°, M. fra Aalborg, 9 M. fra Viborg og 3 Me. fra 
ben nermejte Kjobſtad Sfanderborg, i et Dalftrgg, ver mob Mord og 
Syd er omgivet af Baler, fom i nogen Afftand fra Byen ere befledte 
med Skov (Riis Skov mod Nord og Marjelisborg Skove mod Syd). 
Den deles ved Molleaaen, fom fommer fra den nere Braband-Sg, 
og Hvis Udlob falbdes , Miindet*)”, i tvende, bed 3 Broer (hvoriblandt 
den ſmukke Steenbro Frederifsbro fra 1839) forbundne Dele. Bens 
Beliggenhed ved en Indbugtning af Havet, Hvis nermefte Bredder ere 
omgivne af Cfove, med Ubdfigt til disſe og til bet hyitliggende Land 
omkring Ralg-Big famt til Hels, maa regnes til de ffjgnnefte i 
Danmark. 


Bhyen er i de ſenere War betydelig udvidet baade mob Nord og 
iſer mod Syd, hvor et Healt nyt ſmukt Ovarteer er tilbygget, med lige 
0g brede Gaber og flere fmuffe Bygninger famt et Tord, ,,Fredens 
Zoro". errainet fenfer fig pana begge Sider ned mob Aaen, faaledes 
at Domfirfen fan antages at ligge paa det hoieſte Punkt t den celbre 
Deel af Bhen. Aarhus har nu 4 Torve: Store-Sorv, Lille-Torv, 
Rjsdtorvet og Fredens Tory, og FL Gader. De matriculerede og 
 brandforfiffrede By gningers Antal var i Aug. 1858: 1128, hvoraf 
1093 henregnes til Byen feld og 35 paa dens Marker. Bhygningernes 
Asfurancefum var d. 30te Septbr. 1854: 3,064,030 Mo. (i 1843: 
1,610,980 ®Rb.). 


Riobftabdjorberne ere for Liden matriculerede for 237 Tbr. 
1 Sfp. 2 Ottk. 21/, Alb. nyt Htf., og Gammelffat 1268 Rb. Arealet: 
udgier efter Stat. Tabo. Ny Melle Ste Bind 1836 Cor. Land, hvoraf 
1706 Thr. Land Ager og Eng og 130 For. Land Sfov. AF Aarhus 
Rigbjtads Sorder ligge 221 Lor. 4 Sfp. 1 Hof. 21/, Alb., med et 
Areal af 1583 Tor. Land Ager og Eng og 130 Tor. Land Skov (,, Riis 
Stow”), i Hasle Herred, og 13 Lor. 5 Shp. 2 Fok. 1 Alb., med et 


*) Munding, af det islandffe mynnr, vort Mund, og ſtemmende med det tydffe 
münde t Travemiinde, Warnemiinde, Weidhfelmunde, Dünamünde o. ſ. v.; jfr. 
port Rjerteminde, Karrebeksminde, Npmindegab, Nersminvde. 


574 Aarhus. 


\ 


Areal af 123 Tor. Land, fom i Matriklen benevnes Aarhus Frue 
Sogns Lofejorder eller Vengerne, i Ning Herred. 


Af offentlige Bygninger og Inſtitutioner merkes: 
Domkirken (St. Clemens Kirke), ſom findes beſtrevet nedenfor. 


Bor Frue Kirke eller den gamle Sortebrodre-Kloſterkirke, belig— 
gende veſt for Domkirken; ben udgjior den ſondre Floi af det neevnte 
Kloſter og er tilligemed Domkirken de eneſte Levninger i Aarhus fra 
den katholſte Tid. Dette Kloſter danner et ſjeldent architektoniſt Monu— 
ment ber i Landet, idet Kloſtrets oprindelige Plan i fin Heelhed er 
bleven bevaret*). Man ſeer faaledes den fiirfidbede Kloſtergaard famt 4 
Hvelvinger af Korsgangen og en Miengde Spor af de gvrige Hvelvinger, 
joi horte ttl denne. J ben veftre Flgi finder man endog en bocelvet 
Halle (Kloftrets Refectorinm) med to interesfante Granit{giler fulbftceenbig 
bevarede. Hele Kirkebygningen er opfort i Spidsbueftiil (efter O. Atl. 
c. 1280), af middelmaadig Storrelfe, med 5 Hvelvinger og en Til— 
bygning paa ben fondre Gide. Choret er bpift eiendommeligt, baabe 
berveb, at bet er fiirfantet uden Ufflutning, og paa Grund af dets flanfe, 
t 3 Rum ajoeelte Vinduer. Tilbygningen, ber ifplge et Localt Gagn 
angives at bere bhgget efter Reformationen, frembybder iffe en faaban 
Clanfhed jom Choret i Binduerne, men udmeerfer fig ved 3 eien⸗ 
bommelige og ftore Zrappegavle. Taarnet, fom i Mtovfetning til. det 
Gedvanlige er bygget i Kirkens oſtre Ende, er ufedvanlig fmalt og 
har et hoit Spiir, fom forgvrigt fenere er tilbygget. Wed Reforma: 
tionen blew Frue Kirke ſtjenket Byen til Sognefirfe, og Kloftret felv 
til Hofpital. J Choret findes et herligt Cpitaphium over en Borger- 
mefter Hans Pederfen (¢ 1650). Wf meerfelige Perfoner, der t celdre 
id ere begravne i denne Kirfe, nevnes Sens Senfen Brok til Clans. 
belm, fom blev drebt af Sens Nielfen Lovenbalk til Aunsbjerg, hvorfor 
denne 1405 maatte i Helfingborg i Dronning Margretes Merverelfe 
indgaae ben meerfelige Gone med den Drebtes Arvinger, fom findes 
omtalt ved Glausholm. Den i D. Atl. omtalte Nampefteen, fom er 
indmuret tRirfens veftre Ende, og hvorpaa man bar villet finde udhugget 
et Sverd til Minde om denne Gjerning, maa aabenbart betragtes fom 
en Ligſteen med et Rors fra den celore chrijtelige Diirdelalber (jfr. 3 
lignende, fom blive omtalte ved Domfirfen). 3 Skibet findes en Lige 
fteen over ben befjendte General - Admirallieutenant Grev Frederif 
Danneffjolb-Gamfpe (fF 1770), fom ligger begravet under famme, med 
Aarstal 1773, og i Tilbygningen en ftor hvid Marmorfteen, ligeledes t 
Gulvet, med Indſtrift: ,,Stiftamtmand Oluf Bord de Schouboe og 
Arvingers Begravelfe til evig Tid” (ubden Aarstal). Endeel Cpitas 
phier og Gravftene over Magiftratsperfoner og andre anfeete borger- 
lige Perfoner findes endvidere i denne Stirfe. 


*) Som noiere Forflaring angaaende Gortebrodreflofiret i Aarhus, tjener den t 
de {rilbrenve Bilag til vette Sfrift gione Plan, optaget af J. Kornerup 
i 1858. 





“SNHAVV I UALSOIM OC AMYIM-GNUaA WoA 













THE NEW YORK | 
PUBLIC LIBR/.RY | 


ASTOR, LENOX AND | 
TILDEN FOUNDATION: 
R L 








= Qa es 


* — 





1 Tr. 
19 HIT 
aes : 
Pitut- — 






— a a ae a 
\ i) \ ) 
‘ 
' 


17 
5 


\\\ 


3 





can at 
SHEN V ABLSUTL dd THANG WO 


ee — 
as 
— — - 





THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R As L 





Ey — — — — — — 


ea. — ~ 


Aarhus. 575 


Cathedralſkolen, Byens lerde Skole, beliggende ligeoverfor 
Domkirken paa dens oſtlige Side. Den celdite Skolebygning fra ben 
fatholffe Zid, fom laae paa famme Sted, maatte formedelft Broftfel- 
bighed nedbrydes 1762; den derefter opfgrte Bhgning, fom bled indviet 
it Marts 1766 af den bergmte Rector Ole Worm, er den famme, fom 
endnu ftaacer, men pana Grund af Sfolens Udvidelfe ombygget og fors 
poget med en Etage i Aarene 1847—49 (Arbeidet ftanbdfedes gjentagne 
Wange veb Krigen og ben fjenbdtlige Occupation); ben har ved benne 
Ombygning faaet fit nuverende Ydre og fin henfigtsmesfige Ind⸗ 
retning, hvori ben neppe overgaaes af nogen anden Sfolebpgning i 
Lanbet. Frontefpicen er prydet med Kongens Navnetref, omgivet af 
pasfende Emblemer; nedenunder er anbragt felgende Indſtrift, taget 
fra ben romerffe Digter Ovid: ,,Nil non mortale tenemus pectoris 
exceplis ingeniique bonis*)‘‘; over Ooren Aarstallet 1848, i Hvilfet 
Aars Foraar den fornhede Bhgning bled taget i Brug. Siden Real. 
ffolens Nedleggelje 1853 ere ferlige Realclasfer oprettede i Cathedral- 
ffolen ved Siden af be‘ ftuderende Clasfer. Foruden Rectoren bar 
Sfolen for Ziden 3 Overlerere, 9 Adjuncter og 3 Timelerere. Difcipel- 
talfet udgjorbe t Sunt 1858: 135. Rectorboligen er en toetages Gaard 
af Ggebinbdingsverf, fom ftader op til Sfolebygningen paa dens nordre 
Gide, opfyrt paa Domfirfens Beloftning 1746 **). 


Communeffolerne; de ere 3, nemlig to Betalingsffoler, en 
hoiere Borger-Drengeffole og en Pigeffole, famt en Friffole. Desuden 
finbes her et Afyl for Gmaabgrn, ,,Prindfesfe Carolines Afyl", der 
beftaaer ved Gaver fra Hendes Kgl. Doiber Arveprindfesfens og frivillige 
Bidrag, famt ,Prinds Ferdinandbs Cegneffole for Haanbdverfere ,” der 
ogſaa vefentlig beſtager ved frivillige Bidrag fra H8. Kgl. Hoihed og 
en Deel af Bhens Indvaanere. 


“Raad-, Dom: og Arrefthufet. Gn ny Raadftuebygning er opfort 
1857 paa ben norbre Gide af Domfirfen i en Slagé gothiſt Renais- 
fanceftiil. Den har ve befjendte Ord, hvormed Ihdſte Lov beghnder, 
anbragt ever Sndgangen: ,, Med Lov ffal man Land bhgge.” Den 
elbre Raadftuebhgning, der ligger tet op til Domkirkens Hovedfacade 
og Hovedindgang (den veftlige Cide), er beftemt til at nedbrhdes, hvor⸗ 
bed Dombirfen vil tomme til at ligge frit mob det ftore Lorv. Pad 
Raadftuen opbevares endeel Afftobninger af Thorvaldſens Arbeider, der 
ere ffjenfede Ben af Beftyrelfen for Thorvaldſens Muſeum, ligefom 
ber ogſaa fammefteds er opftiflet en permanent Gamling af Dtalerier 
af banjfe Kunſtnere. 


Hofpitalet,  Allerede i den fatholffe Tid havde Aarhus en 
bethdelig Stiftelfe af benne Art under Navn af St. Karens Hofpital 


é 


*) Die. Dadeligt Celler forgengeligt) er Alt, hvad vi ete, undtagen Hfertets 
og Aandens Kortrin. 

**) Sir. H. H. Blahe: „Hiſtoriſte Chterretn. om Aarhus Cathedralffoles Byg⸗ 
ninger og $nventarier fra den aldſte Tid indtil Ombygningen og Udvidelfen t 
Aarene 1847—49" i Snbdbydelfesfiriftet til ben offentl. Cramen ¢ Aarhus 

Cathedralſtole 1850. 


516 Aarhus. 


eller St, Catharine Gaard; efter Reformationen blev i Reglen i de 
ſtorre Steeder en Kloſterbygning af Kronen ſtjenket til Hoſpital, og 
ſaaledes er ogſaa Aarhus Hoſpital den gamle Sortebrodre-Kloſter⸗ 
bygning, ber, fom alt anfort ved Frue Kirke, faa temmelig er bevaret 
i fin oprindelige Gfiffelfe. Bed Rongebred af 12te Movbr. 1552*) 
bejtemtes, at bemeldte Klofter ftulde indrettes til et almindeligt Hofpital 
for ,fattige, ſyge og ſaare Menneffer”, itfe blot i Aarhus, men ogfaa 
for bem, der vare i Helliggeifthufene i Randers og Horſens, Hvilfe 
ſtulde flyttes bertil, famt be omliggende Herreder. J Aaret 1719, da 
Heigiee Hovedkasſebog er bleven indrettet, hidrorte dets Sudteegter 
tra 320 Zor. Htk. Bondergods, 6 Sognes Kongetiende af Rug' og 
Bog jamt Konge-Kvegtiender af 12 Gogne og 1 Bh; men i Lives 
rummet 1770—80 er det Bedfte af Bondergodſet blevet bortfolgt under 
ubeldige Gonjuncturer. 1778 ubdgjorde Hofpitalslemmernes Antal 61, 
omtrent Halodelen i Hefpitalet og Halvdelen i Hjemmet, hooraf Nogle 
fif 2 Me. "8 Andre 1 Mk. i ugentlig Underſtottelſe. Wed famme Lid 
bled anbden Gtage af Hofpitalsbygningens oſtre og Stprftedelen af den 
nordre Floi famt en Deel af en Gorribor nedbrudt, fordi Hofpitalet 
ved be Tab, det havde lidt ved Galget af Havreballegaard (nu Warfe- 
lisborg) og Udeblivelfen af Grftatning derfor fra Kals var blevet ude 
af Stand til at unbderftotte flere Lemmer, end der funde huſes i underſte 
Gtage. Den veftre Flei af Hofpitalets Vaaningsbygninger tilligemed 
Moget af den norbre, fom endnu beftaaer af 2 Ctager, bar veret For 
ftanberbolig; faavidt vibes, opgav Borgermefter Rohde, da han 1773 
blev Hofpitalsforftander, famme og forblen i fin egen Bolig, tmod 
Wortgjorelfe af Hofpitalsfasfen, hvorefter Forftanderboligen forſt blev 
afbenbttet til Spindeffole under Fattigvefenct i Aarhus famt Bolig 
for Fattigffolens Lerere, og c. 1820 af Fattigvefenets Beftyrelfe inbd- 
rettet til en ubdvidet Bolig og Arbeidsanftalt for de under famme hen⸗ 
horende Perfoner, hvortil den endnu benhttes, ligefom Ladebygningen 
er bleven tnbdrettet til Fattigifole. J ben fenere Lid har Hofpitalets 
Tilftand betydelig forberret fig. Ifslge ven nyeſte Fundats af Toe ult 
1856 er Stiftelfens Formaal at give verdige Trengende af begge Rion 
(ordentligviis og indtil videre 16 Fruentimmer og 12 Mandfolf, bine 
idetmindfte 50 og disſe 60 War gamle), ber ere hjemmehorende i Aar- 
bus GStift, Huusly, Varme, Lys, Vadſt, Kleder og Underholdning 
famt Legebjelp og Medicin. ,,Stiftelfen er nermeft beftemt for faas 
banne verbdige Srengende, fom efter pen bedre Livsſtilling, hvori de 
forhen bave levet, wilde blive lidende fremfor Andre, ifald be ingen 
anben Hjelp funbe faae end ben, ret alminbdelige Fattignefen fan be." 
Het maa anfees for henfigtsmesfigt, at Stiftelfen bar indffrenfet fig 
til at forjfgrge 28 Trengenre med fule og god Forpleining , iftedetfor, 
fom tidligere, at yde nogle Flere en hoiſt utilftreffelig Pengeunder⸗ 
ftottelfe. Gfter det firftaflagte Aarsregnuffab til ifte Mai 1858 udgiorde 
famtlige Snbdtegter 5864 Rd., ber ere anvendte pan den i Furs 
batfen angivne Maade. Stiftelſens Beftyrelfe beftaner af Stiftamts 


*) Dette faavelfom be andre Funbdatfer fra celdre Tid Hofvitalet vedkommende et 
trptt i Hofmans Gaml. af Fundat. iW. S. 100 ae P 


Aarhus. 577 


manden og Biffoppen fom Directeurer, en Inſpection beftanende af 
Sognepreften til Domkirken, Borgermefteren og forfte Raadmand, famt 
t fanitaire Anliggender Diftricts: og Hofpitalélegen, og en Hof pitals- 
forſtander, hvem Befthrelfens Detail er overdraget. Hofpitalet har 
fin egen Sirfe, Preft og Degn; Sognepreften for Frue Menighed er 
for Liven tillige Preft ved Hofpitalet. Bed den nordre Ende af Byg—⸗ 
ningens gftre Floi er opfort 6 rummelige [pfe Daarefamre; men de 
Afſindige ffulle bort, faafnart ber ved Randers Hofpital bliver Pladfer 
ledige for bem, og derefter ffulle Oaarefamrene indrettes tif Cemmeftuer. 


Bankcontoiret it Aarhus Den 4de Decbr. 1837 aabnedes 
denne, efter Allerhgiejte Approbation, funbdgjort ved Placat af 2Ove 
Novbr. 1837, af Nationalbanfen i Kjobenhavn oprettede Filial-Indret- 
ning, under anfprte Benennelfe. Dens Virkjombed beftaner i Udfgrelfen 
af alle be famme Forretninger, fom drives af Dtoberbanfen, og fom 
Bejtyrelfen er bemyndiget til at ubfgre for enhver folid Handlende, 
iffe alene i Marhus By, men for Handelsftanden i hele Norre⸗Iylland 
fra Gfagen til Kolding, Wed Contoiret er anfat en Rasferer, en Bogs 
Holder og en Gontroffeur famt, 2 Asfijtenter. 1 Etages Bygning med 
bombefrie Hvelvinger. 


Af andre offentlige Bygninger merfes: Bifpegaarden, Told— 
fammeret, Byens Shgebhofpital (hvortil Byen har indkjobt og 
indrettet den nedlagte Realffoles Bygning meb Rectorbolig og tilbprende 
Grund), famt bet militaire Shgehuus. , 


Indvaanernes Antal var ved Folletellingen i 1855: 8891 
(hvoraf 4491 af Mokj. og 4400 af Rvfj.); i 1850: 7886; i 1845:° 
1864; i 1801: 4102; i 1769: 4156. 


Handelen er for Aarhus Byes Gndvaanere at betragte fom den 
vefentligfte Crhvervsgreen. Har Byen end iffe faa udbredt et Opland 
font Nabobyen Randers, fau har den paa ben anbden Gide den ftore 
Gorbeel at ligge umiddelbart ved Havet, Hvilfet, foruden den lettere 
Apgang til ben ſtorre Sfibsfart, ogfaa tilbyder Fordelen af endeel 
Baadfart fra Kyſten. Medens Smaffefarten til Kallundborg tidligere 
gav Aarhus en iffe ringe Nering af Reifende, famt ogfaa ved Bares 
forfel, er Bhen nu Hovedftation for den Crafique, ber abd den fjellandffe 
Sernbane gaaer paa Sylland, til hvilfen Ende der hver Dag efter Sern- 
banesMorgentogets Anfomft til Korsor afgaaer Dampſtib til Aarhus, 
ligefom der ogfaa berfra afgauer daglig Dampffib til Rorspr. At 
Nationalbanfen i Kjobenhavn har en Filialbank i Aarhus, maa ogfaa 
pepnes blandt be gunftige Momenter for denne By fom Handelsjtad 

etragtet. 


Af ve vigtigere Barer var den famlede Indforſel fra 
Udlandet i 1857: 2859 Tbr. Galt og 1,310,194 Bo. Steenfalt 
(t 1856: 1220 Zor. og 548,258 Po. Steenfalt), 98,688 Br. Kaffe 
(§ 1856: 103,343 Br.), 770,678 Bo. Cichoriergdder (i 1856: 468,670 


578: uachus. 


Pd.), 178,118 Bo. Tobak (i 1856: 308,333 Bb.), 2297 Sktr. og 
546,263 Ebfd. Crelaft Ci 1856: 2770 Glftr. og 512,267 Cbfo.), 
712,449 Bo. Bomuldsmanufacturvarer (i 1856: 78,673 Bo.), 50,096 
Po. Ulpmanufacturvarer (i 1856: 556,502 Po.), 40,401 Br. Bomulds- 
garn (i 1856: 70,827 Pd.), 126,966 Tor. Steenful (i 1856: 125,392 

br.), 749,408 Bo. Stangjern \ 1856: 927,327 Bv.), 927,558 Po. 
Ruejern (i 1856: 1,264,418 Po. 


Til Udlanbet ubdfertes t 1857: 138,445 Tor. Rornvarer, 
booraf 73,050 Zor. Bg, Y71 Tor. Wrter, 29,290 Tor. Havre, 9613 
Tor. Hvede, 23,947 Tor. Rug, 8d Tor. Vikfer, 325 Tor. Malt 
1064 Tor. Gryn og Meel. Heraf gif til England 85,902 Tor., til 
Norge 44,813 Thr., til Mujftralien 5990 Tor. (Havre), medens Reften 
udfortes til Gverrig og Lübeck. J tidligere Aar ftiflede Rornudforfelen 
tif Udlandet fig faaledes: i 1856: 144,812 Tor., i 1855: 221,340 Lor., 
i 1854: 143,306 Zbr., i 1853: 170,219 <br. Gaaer man Jangt 
fengere tilbage i Ziben, finder man, at Udferfelen i 1751 var omtrent 
55,000 For., hroraf 43,000 Tor. Malt; i 1746 omtrent 56,000 Srr., 
hooraf 46,000 Lor. Malt. 


Af andre Varer udfortes i 1857 til Uplandet: 366,418 Bo. Rreatur- 
been, 84,507 Bo. Rigd, 32,344 Bo. Sfind og Hurer, 694 Tor. Smor, 
723,380 Bd. Oliefager, 3471 Tor. Raps, 76,175 Po. Kradsuld. 


SGfibsfarten var i 1857: tindenlanbdff Fart indganet 1250 
Gartgier af 33,1031/, Clftr. Oregtighed med 7131 Lejters Beftuoning, 
udgaaet 1306 Fartgier af 35,060 CElſtr. Dregtighed med 54611/, Liters 
Beftuoning; iudenlandfl Fart indgaaet 458 Fartgier af 14,9757/, 
Elſtr. Dregtighed med 14,3423), Lejters Beftuoning, udgaaer 405 
ffartgier af 13,401°/, Cljtr. Oregtighed med 5234 Lejters Beftuoning. 


Ved Aarhus Toldſted var ved Slutningen af 1857 bjemme- 
bprende 62 Fartgier uf 1621 Elſtr. DOregtighed (i 1843: 29 Fartgier 
over 10 Glftr. af 835 Glftr., i 1762: 36 Fartgier omtrent af 550 Clſtr.; 
i 1739: 54 Fartoier af 723 Glftr.) 


Tolbs og STibsfartsafgifterne udgjorde i 1857: 186,014 Kr., 
i 1856: 180,565 Rb., i 1855: 154,131 Rd. Middeltallet af Told- 
og Sfibs- famt Confumtionsintraderne var i be 3 War 1842—44 


131,200 Rd. aarlig, i Warene 1836—38: 110,027 Rd. aarlig. 


Til ovenftaaende Udfigt over Handels- og Slibsfarts-Forholdene i 
Aarhus ftal ber til en Sammenligning fies den Beretning fom i Danſte 
Atlas IV. S. 94—95 giver om den Tids Handvelsfor hold 
Byen: „J vore Lider (altjaa omtrent 1767) beftaaer Byens Hand- 
ling *) fornémme(ig deri, af Landmanden at kjobe Landets Producter, 
af bvilfe Egnen ved Aarhus frembringer maadelig Quantitet Rug, - 
meget Bog, overflgdig Havre, fom falder broget, maabdelig Crter og 
Boghvede-Gryn. Af fede Varer Fleff, Smor, Ojt og godt Horn-oeg; 


*) Man feer her, at Ordet Boghandling itfe ex af en aldeles nydannet Form. 





2222 a re os . tn 
aS ADS go 8 te J ay 
wt — 


* 





eg 


OT RRR ON RAE GRRE TACO ote, 
4 om PR — ——— 
BPR AR Saliba 2 — e 


7 


THE 4 VOBK 
PUBLIC LibnARY 


ASTOR, LENOX ANI 
TILDEN FOUNDATION: 
R , L 





Narhus. 579 


bog drives intet bethdeligt Glagteri til Unffibning eer Handling, men 
alene til Huusholdning, og Orxnene Eobes meftendeels til Kjobenhavn 
og reels til Holland: Forbemelote Byg er Hoved-Lingen og det for⸗ 
deelagtigfte t den almindelige Handel og Mering, hvorudi den tilvozende 
Mangel paa Albebrand og Prijens Forhgielfe paa famme, inet Sfovene 
aftager, bog gjor merfclig Forſtjel imod be forbigangne Lider at regne*). 
Disfe Korn⸗ og Fedevarer udſtibes igjen til Norge, hvorfra hjyembringes 
Sern, Kaffelovne, tor Fift, Tran, Silo, Tommer, Breder, Ralf m. m. 
Lil Kjobenhavn affendes ogfaa Norns cg Fedevarer og hiemfores alle 
Slags Wlen-Rram, Suffer, Thee, Caffebonner, Galt, Tobak, Viin. 
Med Hyr, Hamp, Tjere og beslige Varer har Byen for havt betydelig 
Handel directe fra sSfterfgen. . Men omendſtjondt en Deel deraf endnu 
hentes fra ibau eller Riga, faa tages bog disſe Varer for en ftor Deel 
fra Risbenbavn. Handelen paa Amſterdam og Lybef, fom tilforn var 
faa bethbelig, er nu iffe for noget at regne. Reften af Farten 
og Handelen drives alene mellem Provindferne og Smaalandene 
Synder paa.“ J Aaret 1656 yttrer Arent Berntfen i ,Oanmardis 
og Norgis Fructbar Herlighed” fig jaaledes om Aarhus Handel: ,, Byen 
hafver it ftort og formuende Borgerffab, fom deris Handel til Soes 
vidtloftigen fortfette, iffe allene t i Oſter-Soen, men oc udi Veſter⸗Soen 
paa Norge, Holland, Engeland, Hispanien og til andre vit omliggenre 
Steder, hvor til bem oc veb ben beqvemme Indfeigling og Hafn, fom 
formebdeljt Havets indboyelſe og den fnefre Canal, fom i Byen indlgber, 
gifvis Aarſage og Anledning“. 


Af induſtrielle Anleg merkes: 3 Baade⸗ og Skibsbyggerier, 
2 Bogtrykkerier (fra bet ene udgives Aarhus Stiftstidende), 6 Wl: 
broggerier, 10 Brenbdeviinsbrenderier, 1 chemiſt Svovlftiffefabrif, 
1 Sineerffjerert, 8 Garverier og Felberederier, 3 Sernftoberier, 4 Ralf: 
brenbderier, 2 Qiimfabriffer, 1 Oliemgile, 1 Galtraffinabderit, 1 Strgmpe- 
fabrif, 2 Gebefyderier, 2 Teglbrenderier, 6 Tobalsfabriffer, 2 Bate 
fabriffer, 4 Bomulds- og Linnedveverier, 2 Inftrumentfabriffer, 1 Cidhories 
fabrif, 2 Naalefabriffer, 4 Vognfabriffer, 9 Farverier, 3 Cyfeftebericr, 
1 Gvifebrhggeri, 1 Bryggeri for baierſt Sl; desuden tet udenfor Bren 
yaa Marfelisborg Grund 1 SGufferraffinadert og 1 Gomfabrif. Bed 
Aarhus fligger den betydelige med Mollebyggeriets nyeſte forbedrede 
Sndretninger forfpnede Vandmoplle Aarhus Mglle faloet **). 


J Aarhus bolded aarlig 5 Marfeder: 2 Dage i Marts med 
pele og Kveg, 2 Lage i Juli med Hefte, 3 Dage i Sluthingen af 
amme Maaned med Kram (St. Olufs Marked), i Octbr. med Kveg, 
2 Dage i Decbr. med Hefte. : 


*) Denne Bemarkning refererer fig til, at Bygget ſedvanligviis bleo ombdannet 
til Malt, forinden det udferted. Gee det eran Anferte om RKornudferfelen. 

**) Den alore Mellebygning er breendt for nogle Aar fiven. Cn gammel Ine 
feription paa Mollepufet vionede, at famme var opbygget 1581 af daverenve 
Lepnsmand Crit Lyfte til Stovgaard. 


580 Aarhus. 


Aarhus Communalbeſtyrelſe beſtager af en Borgermeſter, 
2 kongelige og 2 borgerlige Randmend, 15 Borgerrepréeſen— 
tantgr. Foruden af Borgermefteren, der tiflige er Auctionsvirecteur 
og Sfifteforvalter, beftaner Byens WMorighed af en Byfoged, der 
tilfige er Notarius publicus og fongelig Raadmand, og en B= og 
Raadſtueſkriver, der ogfaa er fongelig Raarmand. 


Gommunens Cienbomme ere: af Sorder 776 Tor. Land (hoor⸗ 
under indbefattet Riis Clow og Lyftanleget „Vennelyſt“), det nhe Raad- 
huus, det gamle Raadhuus (der er beftemt til at nedbrydes), Shge- 
hofpitalet, bet militaire Shgehuus, endeel Fattighufe, SCfolebhgninger 
og Reberbaner. Communen eiede efter Kemnerregnffabet fer Aaret 
1857 i udlaante Gapitaler 9504 Rd.; dens Gjeld var 68,223 Rd., 
hvoraf 18,742 Ro. ſtyldes til Statsfasjen af Kjobeſummen (20,000 Rb.) 
for ben nedlagte Realffole, og 25,000 Mod. til Mationalbanten. 


Gfter bemeldte Remnerregnffab antrog Communens famtlige Ind⸗ 
tegqter i Maret 1857: 97,628 Rv., hvoraf 48,141 Rb. tilvetebragtes 
bed be Communen paalignede Skatter (19,657 Md. var deels Behold⸗ 
ning fra forrige Aaré Regnffab, deels Reftancer fra famme); Com: 
munens famtlige Urgifter utgjorde 91,682 Rd., hvoraf i fongelige | 
Gfatter og andre BWfgifter til vet Offentlige 5141 Mb., til Fattigs 
nefenet 10,727 Rb., Stolevefenet 14,144 Rd., Inrqvartering svefenet 
17,549 Rd., Gelingventvefenet 626 Rd., Shges Cuur 4361 Rb., 
Brolegningsvefenet 6412 Rv., almindelige Cguninger 2466 Rd., Vegters, 
Lygte⸗ og Sprgitevefenet 9178 Rb. o. ſ. v. 


Ved Borgerffolerne og Friflolen ere ialt anfatte 15 Lcrere 
og 5 Lererinder. 


Borgervebuingen beftaaer nu under Navn af , Aarhus Borger: 
corps” af 120 tjenftgjorende Menige med tilbprende Cfficerer og Under— 
officerer. Brandcorpfets Perfonale udgjor c. 1020 Miand med en 
Commandeur, en Bicecommandeur, en Adjutant og 15 Ojficerer. 6 
ftore og 4 fmaa Sproiter. 


Aarhus Havn indbefatter baade Mundingen af den igjennem 
Bren flydende Wa og et Hore Bafin, fom er indvundet af Havet, ved 
at bygge Stenmoler ub i dette. Paa Forbedringen af bette ydre Baffin 
_ har Havnecommiésfionen i be fenere Har bhavt fin fpecielle Opmerffombed 
henvendt, og i denne Henfigt reift et Laan hos Gedalia F Comp. i Kjoben⸗ 
havn paa 150,000 Rb. Dette Laan er baferet paa Havnens orbinaire 
Sudtegt, fom i Aaret 1857 androg i Havne-, Bros oy Kjelhalings- 
penge og desl. 21,962 Rd., hvoraf 19,047 Md. Havnee og Bropenge. 
J Suli 1854 befluttedes, at ſtorre Arbeider til Havnens Forberring 
ftulbe foretages, og i en Medvelelfe fra Havnecommiéfionen til en Raad⸗ 
ftueforfamling >. 19be Juli 1854 antoges ret, at 13,000 Rd. aarlig, for 
Liven 1855 til 1864 ville funne afgives til Havnens Forberring af de 
ordinaire Sndtegter. Hidtil har ber imidlertid funnet afgives betybdeligt 
Mere aarlig, nemlig i 1855: 15,492 Rd., i 1856: 18,942 Rd., og i 


a — — — — — — — — — —— — — — 


Aarhus. 581 


1857: 19,047 Rod. Et Dampmudderverk med Hoitryksmaſtine paa 16 
Hejtes Kraft bled indfiebt i Mlalmp og fat i Gang i Sommeren 1856. 
Gfter 12,, Aars Arbeide var Opmuddringen faa vidt fremmet, at 
Havnens Indlob og det nermeft inbenfor liggende Terrain havde en 
Vanddybde af 16 For ved almindelig Vandſtand, medens et beftemt 
Sted ved ben norrre Mole blev uddybet til 18 Fob, for at give fterre 
Fartoier Leilighed til med Sikkerhed og uden Henſyn til hot eller lav 
Vandſtand af funne indtage dered fulde Larning i ‘felve Havnen. 
Opmuddringen er fenere bleven fortfat for ferft at opnaae en Dybde 
af 14 Fod over hele Bafinet cg fangs med alle Bolverfer, der af den 
Grund alle ere byggebde faa folide, at be funne taale den beftemte Ubd- 
bybning ubden Fare for deres Stabilitet. Genere bliver penne Bande 
dybde foranbdret til 18 Fob. Baa ben ſondre Mole vil i 1859 fandfon- 
ligviis blive opreift et fmuft Sern-Fprtaarn med et Fyr af faadan Styrke, 
at bette vil funne tjene til Ledefyr for Hele Bugten; meget beflagelige 
Stranbdinger t April 1857 t Havnens umiddelbare Nerhed, faavelfom 
Seiltagelfer, ber hidrgre fra Umuligheden af altid at funne ftjelne 
imeflem bet nuverende Fyr og Bhens Gaslhgter, “have gjort en Fore 
anbring paatrengende ngdvendig. J Sfibsfartens og Handelens Snteresfe 
er bet ogjfaa, at ben nuverende Habnecommisfion, fom vifer megen 
AIndfigt og udfolber megen Rraft og Virkfombed, med Alvor tenfer paa 
Anleget af en Dok til hurtig Reparation og Cfterfyn af Slibe. Bed 
Havnen er anſat en Ingeniur til at [ede Arbeiderne til Havnens Fors 
bebring ; en Havnefoged, fom bejyrger Ordenens Vedligeholdelſe i Havnen, 
og 4 Lodſer. 


— — 


3 geiſtlig Henſeende danner Aarhus Rjvbjtad og Hasle 
Herred et Provſti. Byen indbefatter 2 Sogne: Domkirkens (det 
oſtlige) og Vor Frue (det veſtlige). Ved Domklirken er anſat en 
Sogneprejt, der tillige er Stiftsprovſt og Provſt for Aarhus Kjobſtad 
og Hasle Herred (Rglf. 1724 Rd.), og en refiderende Capellan (Ralf. 
1236 Rbv.), famt en orbineret Catechet, der tillige er farfte Lerer ved 
BHorgerffolen. Bed Frue Kirke er anfat en Gogneprejt, ber tiflige er 
Preæſt ved Hofpitalet (Ralf. 1788 Rd.), og en vefiderende Capellan, | 
der tillige er Gognepreft til Aaby (Rglſ. 788 Rd.) | 


Stiftamtmanben over Aarhus Stift, der tillige er Amt- 
mand over Aarhus Wmt, ſamt Biſkoppen over Aarhuus Stift boe 
1 Harbus. . 


Byen horer til Aarhus Amtftuediftrict (Amtftuen i Byer). 
Stiftsphyficus for Aarhus Stifts-Phyficat og Diftrictslegen 
for Aarhus Bh, Hofpital og Diftrict have Bolig Byen. 2 Apo— 
thefer. Amtets 63de lego. Valgfted for Amtets 2oen Folfething 8- 
Balgtreds. - 


Svertoldinfpecteuren for Norre-Iylland boer i Aarhus. 
Bed Aarhus Toldfted er anfat en Coldinfpecteur, en Coldfasferer, 
2 ToldcontroNeurer og 15 Toldasfiftenter; ved Poftvefenet en Poft- 


582 . Aarhus. 


meſter, der tillige har Tilfon meb Beforbdringsvefenet, famt en Expe⸗ 
biteur for de fongelige Poſtdampſtibe. Telegrafftation. 


J Aarhus garnifonerer Zdie Dragon-Regiment. 


3 Sparefasfen for Aarhus By og Omegn, oprettet 1839, 
inbeftod ved Afflutningen af Regnffabet i 1854: 463,728 Rd. (Hvoraf 
16,516 Rb. var Overffud) ; i 1855: 588,730 Rd.; i 1856: 632,385 Rd. 


3 Aarhus Overformbpnderi indeftod t Beghndelfen af 1854: 
214,856 Rb. (i Slutningen af 1844: 178,431 Rd.) 


Bhen har en god Brolegning og Gasbelysning (ſiden 1855); bere 
en paa Actier grundet Sgbadeanjtalt. J Byhen er funderet en Runfte 
jamling, beftaaende deels i flere Malerier fra den Kgl. Malerifamling, 
ber her ere beponerede, deelS i Afjtgbninger af Thorvaldfens Arbeider. 
Opbevaringsftedet er et dertil i bet nhe Raad- og Dombhuus: indrettet 
Locale (ifr. bette). Aarhus har ogfaa en Mtufifforening, en Haand⸗ 
verfer-Sangforening og en Lefeforening (Atheneum). 


Urenfor Bhen paa dens fydveftlige Side er den ſmukke Kirkegaard; 
ber ligger Ohrmaleren Gebauer (+ 1831) begravet. Rundt om Bhen 
(ober en Vei med Spabferegang, der i be feneve War er meget for- 
ſtjonnet; i Nerheden ligger det Bhen tilhorende Loftanleg „Vennelyſt“ 

og, fom alt anfyrt, ben fmulfe Riis Stov, ligefom oataa Marfelis⸗ 
borgs og Moesgaards Skove, famt i henved 1/. Miils Afſtand fra 
Byen Helbredelſesanſtalten for Sindsſyge (i Veilby Sogn). 


Byens Navn ftreves i gamle Dage Aros og Arus, langere hen i Tiden 
Maré (Aarhſe, Aarſs), og udledes af Ar (Aa) 0g Os (ostium, unbing , oviffet 
ftemmer med dens Beliggenhbed*), Aarhus er en af Danmarls elofte Stader og 
den tredte By her i Landet, hoor en chriften Kirke blev bygget allerede under Gorm 
db. Gamles Regjering ved den hamborgſte Erfebiffop Unnis Beftrebelfer, figefom 
ogſaa be forfte danffe Bifpedsmmer ftiftedes i Slesvig, Ribe og Aarhus i Aaret 
948. Senere ſtyredes vel hele Norre⸗Iyllands firfelige Anliggender af Biſtoppen 
i Ribes men ba Svend Efiridfen c. 1065 grundede ben Stifts⸗Inddeling i Dane 
marf, fom fiden i det Befentlige har beftaaet, bleo Aarhus atter et eget Stitt. 
Efter Hvitfeldts Beretning (tal Aarhus ifte oprindelig have ligget paa famme 
Sted fom nu, men omtr. 9, Miil norbdligere inde i Landet ved tisbjerg (ifr. dette), 
ee forft i Begpnvdelfen af bet 12te Aarhundrede under Kong Erif Ciegod vere 
bleven opbygget paa det nuoerende, for Handel og Stibsfart beqvemmere Sted. 
Herimod ftriver dog Avffilligt: ferft Byens Navn, Hvis den anferte Etymologi, 
boad der maa anfees for utvivifomt, er rigtig; derneft omtales et Soſſlag ved 
Aarhus 18de Decbr. 1043, fom Magnus bd. Gode vanvdt over Svend Eſtridſen; 
og endelig findes hos Anam af Bremen, der flrev c. 1070, Intet, fom tyder hers 
paa; tvertimod omtaler denne Gorfatter gientagne Gange Aarhus fom en Geftad, 
bvorfra der Sar Overfart til Sjelland, Fyen og Staane. Under den fortfatte Krig 


*) Ravnet bor derſor ſtrives Aarhus, iffe Aarhuus efrer ven uriatige Forflaring af Marer og Haus, 

. fom ogfaa ligger tif Grund for Syené nuverende Raahen, men paa pet Urigtighed der giores 
opmetifom i D. Atl. IV. 67 Ag. J Byers clofte Seal fra 142) fees Heller ttfe Aarer, men 
derimod oventil en Pen, Hoort ſtäger St. Clemens og St. Paulué, og nedenunder en aj 
Aarerne ere forft i 1561 fomne i Seglet lifr. Erslev: ~Danfle Kjobſtadnavnes Forflaring og 
Slrivemanvde i Illuſtreret Almanal for 1858.” . 


Aarhus. 583 


mellem Svend Eſtridſen og Magnus d. Godes Efterfolger paa Norges Throne 
Harald Haardraade ftal Aarhus were bleven plyndret og opbrendt; og i Bee 
gpndeten af Rong Valdemar db. Stores Regering (Suhm antager i Aaret 1159) 
feo Byen udplyndret af de vendiſte Sorovere. Under famme RKonge levede den 
bellige Niels, en uegte Gon af den t Roskilde myrdede Konge Kuud Magnusfen, 
i Aarhus, og dode her 1180. Forevrigt frembyder denne Byes Hiftorie, uagtet 


bend EXlde, tile meget Merfeligt. Aarhus’s celofte Privilegter ere af 2oen Suli - . 


1441, ubdftedte af Rong Chriftoffer af Bayern (Hofmans Fund. Il. GS. 27—30; 
Originalen opbevargs i Byens RaadftuesArhiv). Af Ulpffer, fom have hiemfogt 
Ayen, neones Ildebrande i Marene 1472, 1541 og 1556, 0g Peften 1578, fom efter 
D, Atl. bortrey 2250 af Byens Befolkning, ligefom Aarhus ogiaa 1853 var en 
af be Steder, der hfemfegtes af Cholera. Under de 3 fiendtlige Snvafioner i 
Splland i bet 17de Aarhundrede Holdtes ogfaa Aarhus befat af Fienden, nemlig 
1627—29 af de Seiferlige under Scharffenberg, Hvilfe efterfode en Skandſe tet 
udenfor Byen paa dens fydlige Side, jom endnu berer BWallenfteing Navn*), 
1644 af de Svenſte og 1657-58 atter af be Svenfe under Grev Königsmark, 
citer Hvis Bortgang ve for deres Toilesloshed bekjendte Polatfer, der vare tomne 
berind t Landet fom Benner, her fom overalt huferede endnu verre end Fijenderne. 
Under fidftneonte foenffe Krig bleo Aarhus ogfaa i Gommeren 1659 beftudt og 
branbdffatiet af en fvenff Escadre. J den fledvigfke Krig rykkede preusfifte Huſarer 
d. Site Mai 1849 frem til Aarhus, hvor de nord for Byen bleve faalenes mebtagne 
af be danffe Dragoner, at be maatte flpgte, efterat flere vare nedfuggede og fangne 
(blandt de Sidſte en Prindés af Galm-Galm); forft 3 Uger fenere, d. 2lde Suni, 
bleo Byen befat af Preusferne, fom forbleve her indtil b. 24de Juli, men iagttoge 
fireng Mandstugt og i vet Hele ftove i venligt Forhold til Befolfningen. 


Stjondt Hiftorien Sntet beretter berom, maa bet dog forefomme rimeligt, at 
en faa betydelig By, Gadet for en Biffop °6 megtig Geifiliqhed og tilmed beligs 
gende paa et faa udfat Sted ved Bredden af den aabne Strand, i Middelalderen 
bar veeret befeftet; i et Par fongelige Gavebreve fra 1512 og 1518 nevnes ,, Bold 
oc graffue’, 0g Navnene paa tre af Byens Gaver ,Borgporten”, , Bolden” og 
„Graven“, faavelfom den indbyrdes Beliggenhed af disſe Gader, ber antages at 
have omgivet Byen i aldre Tid, tyder ligefrem derpaa. 4 


Af Kloſtre havde Aarhus flere, men hvorom man fun veed meget fidt: et 
Dominicaners eller Gortebrodreflofter, ftiftet c. 1227 0g faaledes et af de 
celofte Kloſtre af denne Orden Her t Landet, efter Reformationen, ſom ovenfor 
anfert, ombannet til et Hofpital 1552 CRlofterfirfen, Bor Frue Kirke, ex endnu 
bert ene af Byens SGognefirfer); et Gartheufertlofter, Hvis Bogning idete 
minbdfte tildeels efter Reformationen er bleven anvendt til Latinflolen (St. Micolat 
Rlofier er identiff med et af disfe to Stloftre, men uvift bvilfet); Bor Frue 
KlofterpaaBrobferg (den nuverende frederifggade) eller Marianerfloftret, 
og et Helligaands-Huus. St. Jorgens Gaard udenfor Byen og St. Karengs 
Gaard, to Hofpitaler, ware iffe egentlige Kloſtre, ſtjondt forftnevnte ofte falded 
faaledes. Af Kirker havde Aarhus foruden de 2 nuveerende Gognetirfer, Dome 
kirken og Bor Frue eller Sortebrodre-Kloftertirten, famt de andre Kloſter⸗ 
firfer: ben gamle St. Olai Kirke, en Trakirke, fom flal vere bygget c. 1102 
paa en Hoi ved Stranden til Wre for den norfle Konge Oluf d. Helltge, og hvor 
ben ovenneonte bellige Niels forft var begravet; da denne Kirfe falot fammen af 
Wide 1548, bleo Menigheden lagt til Domkirken; 1637 lode to Privatmeend iftedet- 
for den gamle Rirfe opbygge et Capel, hoor der bled holdt Ligpradikener indtil 
Midten af forrige Aarhundrede**). Af de fatholfle Biflopper fortiener at naevnes 
Stijteren af Mm-Klofter Biffop Svend (+ 1191), bans Eftermand, Abfalons Slegt- 
ning Peder Vagnfen, Domkirkens Grundlagger (+ 1204) og Kirkens Reftaurator 
Sens Sverfen Lange (+ 1482), famt den fidfte fatholfte Bitop Ove Bilde, fom 


*) Det ex dog viftnof en Misforftaaelfe, naar man i Almindeliqhed antager, at be hoie Bankes ¥ 
deres Heeihed flulle vere frembragte ved Kunſt; Hovedmasfen idetmindte er efrer al Sand⸗ 
fonlighed bonnet af Raturen. . 

**) ep ben endnu erifterente St. Olai RKirlegaard finded blandt flere Ligſtene ogfaa en over denne 

elgen, nebdlagt Mar 1797, og ved Giben deraf et fturt Granit-Rord til bans Ihulommelſe, fom 
Paafirriten vifer, ,opreift Aar 1847 af Aarhus By ifteretior det alore Mindeésmarte.” 


584 Aarhus. 


ſtod i ſtor Anſeelſe hos Kong Chriftian III. og efter Reformationen bleo forlehnet 
med Gfovflofter, hvor ban debe 1555. 


J det ovennevnte Delligaandd-Rloftey er en af be Eldſte Boger ber i Lanbdet, 
nemlig St. Sorgens Hiſtorie paa Latin, trpft i Maret 1498; denne Helgen nævnes 
t Titlen fom Patron for Marianerfloftrets Rirfe pan Brobjerg. Latinffolen 
(Cathedralftofen), fom har fin Oprindelfe fra den fatholffe Zid, havde i Aarene 
1491—1526 ben beromte Sfolemand Dr. Morten Borup, fom ſelv var ubgaaet fra 
penne Gfolfe, til Rector®); den meerfeligfte af bans Difciple var Reformatoren 
Hans Taujen. Kong Chriftian 1V. udfteote Fundatfer for et Gymnaſium, der flulde 
oprettes ved benne, ligefom ved Latinffclerne i flere andre SGtiftsfteder, men vette 
fynes aldtig at vere fommet iftand. 3 Aarene 1740—90 virkede den larde Sens 

orm ved denne Skole, fra 1752 fom Rector. Foruden Cathedralffolen havde 
Aarhus i Marene [889—53 en videnſktabelig Realffole; ved denned Reds 
leggelfe bleve, jom alt anfort, ſerlige Realclasfer oprettede i Cathedralfolen. 


„Aarhus bar veret Kedefted for flere beromte Mend, ifer lerde Videnſtabs⸗ 
mend; fom ve merfeligfte ber nevnes Lagen, Raturforfleren og Ologranfferen 
Ole Worm (f. 13de Mat 1488, + 1654)™) og bans Cfterfommer, ovennconte 
Veizeer og Rector Jens Werm (f. 24ve Aug. 1716, + 1790), Mathematikeren 

fe Roemer, Politie og Borgermefter i Kjobenhavn, ifer beromt ved fin Opdagelfe 
af Udmaalingen af Lyfets Gurtighed (f. 25de Geptbr. 1644, + 1710), Forfatteren 
af Danfle Atlas og flere hiftoriffe Verker Erik Pontoppidan, Biffop i Bergen og 
Procantsler ved Kjoebenhayns Univerfitet (f. 24de Aug. 1698, + 1764), Generals 
major og General-Ayqmefter Laurids de Shurah, Forjatteren af Dane Vitruvius 
(f. 1706, + 1759). Ay Mand, fom t den fenere Tid have virfet & betydefigere 
Embedsftillinger i Aarhus, tan anfored de larde Biffopper Hector Frederif Farfon, 
tivligere theologiſt Profedfor og Procantsler ved Kiobenbavns Univerfitet, fra 1789 
til fin Dad 1805, og Andreas Bird fra 1805 til fin Oed 1829, jamt den beffendte 
Statémand Geheimeraad Ove Hoegh Guldberg, ber 1784 fandt en hederlig Retraite 
fom Stiftamtmand i Aarhus, Hvilten Poft ban befledte til 1802; han dode pac 
Hald 1803. 

J Myntcabinettet i Kivbenhavn findes Mynter, der ere ubdpragede i Aarhus 
fra Hardefuud (Arocii), Svend Grathe og Knud V. (Arusia), famt Chriftian HI. 
Fra Horgerfrigenes Periode har man deguden i Cabinettet Mynter med et Anker 
paa ben ene Side, hvilke man antager ere pragede { Aarhus. 


Om Aarhus By og dens Hiftorie haves Cfterretninger i felgende Skrifter: 
»F. Nanneftad: Hilaria Aarhusiensia, Haun. 1747. 


3. PR. Hivberg: Ct Blit pan Staden Aarhus og dens almindelige Hiftorie 
(Bidrag til Sfiloring af Staden og Communen Aarhus, lfte Hejte), Kjobenh. 1837. 


Samme Forf.: Aftftytler vedfommende Staden og Stiftet Aarhus, 3 Dele, 
Kjobenh. 1845—46. 


*) Han figger begravet imeem Domkirken og Catherralffcten, hor forhen Et. Clemens Kirke⸗ 
gaard var, vg bvor hand Ligſteen endnu tandteé i Begondelfen at dette Aarhundrede, 

°°) Et unmerier Portrait af denne become Lerde, Original af Carl v, Manvern, banger t Cather 
dralſtorens Solennitetsſal. 









ASTOR, LFIIOXN LII 


TILDEN FOVL II 
R 4. 1. | 








"op wacuny Tay 
— — 


—— a ~ 





Usly COb oE . oR ey) o9 as ov oe 04 oF 
‘ 
i 
h = 
id “ Al Se ~- wa — * 
— —— r⸗ — —— ——— ee oe = 


— — — — —— 
—— ä——— ———— — — = 














E NEW aR 
PUBLIC LIBRARY 






| 
ASTOR, LENONX AIT , 


MLDEN J——— .ö 
| lik L , 


Aarhus. 585 


* 


Aarhus Jomkirke 


eller St. Clemens Rirfe*) indtager i Henſeende til Storrelſe den 
forjte Plads blandt alle Danmarks Rirker. J Lengden, fom udvendig 
ubdgjgr 148 Alen, overgaaer den endog iffe lidet Roskilde Domfirke, 
fom bog er bethvelig lengere end Landets andre Stiftsfirfer, hvorimod 
‘ben i Henfeende til Breden (indvendig 37 Alen) og Heiden (indvendig 
36 Alen) overganes af Roskilde og Ribe Domfirfer. St. Clemens 
Kirke har derfor ogfaa af alle danſte Rirker det flanfefte Hovedſtib. 


Skjondt Aarhus var et af Danmarks eldfte Bifpefeder, allerede 
i Mivten af ret Lore Aarhundrede, er dens Domkirke dog endeel yngre 
end Lanbets pvrige Domkirker. Medens Rosfilde og Lund havbde beres 
Domkirker og Obenſe fin St. Knuds Kirke i de nermefte War efter 
1080, og anfeelige Steenfirfer reijte fig i Ribe og Viborg i Lobet af 
et 12te Aarhundrede, maatte Aarhus lige til Begyndelfen af det nefte 
Warhundrede fade fig npie med en Stiftéfirfe af Zre. Hertil maa 
vijtnof Grunden, fom ben nyeſte Forfatter af Domkirkens Beffrivelfe 
anforer, ſoges i, at Aarhus i ben tivligere Deel af Middelalderen 
hverfen i Anſeelſe eller Velitand funde maale fig med Viborg eller Ribe, 
ligefom ogfaa beri, at dens Beliggenhed paa Ihllands Oſtkyſt udfatte 
ben, ſom vi bave feet, for gijentagne Plyndringer af Normend og 
Bender. Det var forft efterat dew ovenncevnte fromme Diels, en Konges 
fon, fom 1180 rove i Aarhus, havde faftet en Helgenglands over 
Byen, hoor Anvegtige fra ren Tid ftremmere til hans Grav med rige 
Gaver, og en ner Slegtning af Crfcbijfop Abfalon Peder Bagnfen**) 
fenimod Slutningen af famme Aarhundrede havbe befteget Bifpeftolen, 
at man begyndte at tanfe paa at lade Trefirfen afigfe af en anieelig 
‘Steenbpgning. Bave Coeleſtin III. forfyndte 1197 Aflad til Enhver, 
‘ber bilve birrage til Domkirkens Opferelfe, og t Maret 1201 blew 
Grunven til famme lagt af nysnæevnte Bijfop, fom ogfaa ſtjenkede den 
nhe Rirfe betydelige Gaver, men dog fun oplevede at fee Arbeidet 
begyndt, ba ban alferede dode Lite April 1204; hans Grav, fom tid-⸗ 
figere antoges at vere i Goro Kirke, blen 24de Ang. 1830 opdaget 
under en muret Forhgining i Nerheden af Alteret i ben af bam grund- 











*) Domfirtens Stytépatron, ben hellige Clemens, var tfolge Traditionen den 
tredie Biffop ¢ Rom efter Apoftelen Peter og ferede i Slutningen af det iſte 
Aarhundrede. Under Keifer Trajan blew han domt tif Debden og med et Anfer 
om Halien nedfenfet t Havet; men Liget tilligemed Anferet — faa fortelles 
ber — fom paa en vidunderlig Maade tilfpne, idet Davet weg tilbage, faa 
at bet funde blive begravet t et Capel, fom fnart blev et almindefligt Bal- 
fartéfted. Ankeret er derfor et Tegn, fom overalt ¢ Aarhus Domkirke 
treder of imsde, ligeſom det ogiaa er afbilpet udenpaa Taarnet. Gee om 
ben bellige Clemens Ny firkehift. Gaml. 1. S. 186--92. 

**) Dané Moder Sngerid var en Softerdatter af After Ryg og altfaa Soſtende⸗ 
barn til Abfalon. 


586 Marbus. 


lagte Domfirfe, og af den paa Rijtelaaget liggende Blyplade er man 
fommet til Kundſtab om denne Biftops Dodstid, jem ferhen var ube- 
tendt*). Med Opforelſen af Comfirfen gif det imivlertid meget lang: 
femt; naar ren er bleven indviet, vines tffe, men i Yaret 1312 maa 
ben have veret fan vidt ferbdig, at nen funde benvttes til Gudötjeneſte. 
Aarhus Domkirke er en treffibet Hoelvet Korskirke, bygget af 
Muurſteen, Hvis oprindelige Lengde omtrentlig vil findes, naar man i 
Veſten fradrager Taarnet med dets to Gidecapeller og i Witen de te 
finfte Fag af Choret mod Nord og Syd; indenfor disſe Grendſer har 
Kirken bevaret fin oprindelige Breve. Hoitirfens Mure i den oprinve 
lige irfebygning funne iffe antageé at bave hevet fig fonderlig over 
Siveftibenes nuverende Tage. Ber, Chorets betydelige Udvivelfe og 
be famme tilbpggede to faa runde Taarne, ver be runde Buers Afigs: 
ning af hoie fpidébucde Hvelvinger og de oprindelige fmaa runte 
Binduers deels Tilmuring (i Korſets Fie), reels Aflosning af ftere 
ſpidsbuede, ved Tilbygningen af flere Capeller og endelig af det jtore 
Taarn til Kirkens vejtlige Side — Alt i Slutningen af bet 14de og 
i pet. 15de Aarbhundrede, ifer under Bijfop Fens Iverſen Lange, ter 
befledte Bifpeftolen fra 1449 til 1482 — har Rirken efterhaanten facet 
fin nuverente Udjtrefning og Sfiffelfe, faa at tens Cpferelfe fan figeé 
at have mebdtaget et Tidsrum, med betydelige Afbryrelfer, af tffe mindre 
end c. 280 Yar. Gom en Folge heraf maa Boguingen i architeltonifl 
Henfeende hos en opmerffom Sagttager frembringe Indtryffet af neget 
Forvirret og Uovereensjtemmente. Der har nemlig ftaaet en nejten 
fuldftendig Rirfe i Rundbueftiil eller byzantinſt Stiil, hvad ber fan fees 
af ben ftore Mengde tilmurere Vinduer i benne Stiil, af et meerfeligt 
Galleri, fom findes i den nordre Roréfldt, og af Sidvecapellerne ver 
Korsflgiene. Denne Kirke har i fin Heelhed Rant megen Ligheb med 
Corp og Mingfted Kirker, idet ren har veret lad, og i Henfeente 
til Ornamentering (Capiteler og Soiler) har ben ganffe havt Lig: 
hed med disſe Sirfer**).  Chorbygningen har ubden Lvivl veret 
afrunbet, og bet fones tillige efter be Gpor, rer ere ſynlige under bet 
ene Sideſtibs Tug, fom om ber ogfaa oprindelig har veret et Taarn. 
Det vorende Hierarchies Magt blev bog iffe tilfredsftilfet ved Denne 
mindre og fimple Kirke; Biffop Peder Jenſen Lorehat begyndte derfor 
1388 paa en Ubdvidelfe af den oprindelige Plan, had ber fortfattes af 
hans to Gfterfolgere Bo Magnusjen og Sens Boerfen Lange. Hoved— 
fftbet ſaavelſom Sideſtibene bleve betyrelig forhosiede; Choret, rer nu 
var for Fort til at rumme ren talrige Geijtlighed, blew forlenget, faa- 
ledes at ber fom to nye Piller til; Chorrunbdingen foranbdredes til en 
Trefant; paa Siverne af Choret reijtes to ſmekkre Trappetaarne. Died 
Henſyn til Kirkens veftre Ceel er der omtrent paa famme Tid ogfaa 
ftect betydelige Forandringer, idet det nuderende Taarn med fine to 


*) Ifr. Nord. Tidsſtr. for Oldkyndigh., ifte Bind. 

**) Prof. Worfane, der har gfort opmertfom paa be to Former o Caypiteler | 
wore Ritter fra Rundbueftifens Tid, den ffellandffe og den jydſte Form, anfoter 
tillige, at ben {fallandfte Capitelform forefommer {.to fydfe Kirfer, Aarhus 
0g Lhorsager Kirke (ifr. KRongegravene i Ringfted). 


Aarhus. 587 


Sidecapeller ex blevet foiet til, og fuldendt af Sens Iverſen Lange, 
hvad der tydelig vijer fig af bans Vaaben, 3 Rofer, fom tilligemed 
St. Clemens Anfer (fee ovenfor) banner en ſmuk Decoration paa 
LaarnetS BVeftfagade. Det, ber gjior Domkirken interesfant i architeks 
tonijf Henfeende, er deelS bens Lengde, fom bog deSverre i bet Sndre 
er bleven tilintetgjort for Synet ved et Trejfillerum, der er opfgrt 
imellem Zaarnbygningen og Skibet, deelS det meerfoerdige Chor, jom 
indvendig paa Grund af fine flanfe Vinduer og fine megtige Piller 
banner ligefom en pregtig hoelvet Halle, og fom udvendig bar et hpift 
eiendomme\ligt Udfeende ved 4 characterijtijfe Spidsgavle paa hver Side. 
Ret meerkeligt er vet desuden, at man, rimeligviis for at bryde ben 
ftore Muurflade for Wiet, har indfat Granitqvarre, formobdentlig af en 
elore Graajteensfirfe, imellem Chorets Dinurverf; en feregen Decoras 
tion afgive besuden 3 meerfelige Vigftene, fom ere inbfatte i Ghorets 
gitlige Side, og fom ffrive fig fra den eldre chriftelige Middelalder. 
{f Domfirfens Dierfeligheder maa omtales ben gamle Oopbefont . 
fra bet 15de Aarhundrede, den ſtjonne Previfeftol, opfat 1588, og ifer 
ben anjeelige Witertanle, ffjentet Rirken af ovennevnte Biffop Fens 
Qverfen Lange, Hvis Navn tilligemed Warstallet 1479 findes i en latinſt 
Sndffrift obenover famme. Naar Hovedtavflen ſtaaer tilluffet, forkynde 
te Hore Malerier alflerede dens Hoverindhold: i nieften Legemsjftore 
Figurer ere Pave Clemens og Johannes Doberen fremftiflere, og neden— 
under dem fees ben hellige Anna (Qomfru Maries Moder), Chriſtus⸗ 
barnet og den hellige Somfru, til hvem Bijfoppen henvender jig i Bon. 
Aabnes be yore Flvie, feer man Chrifti Lirelfe og Ded, Begravelfe og 
Opftandeffe fremftilfet i 8 Malerier, og naar de inderfte Flyie aabnes, 
fremtrede i Yegemsftyrrelfe, udffaarne af Tre cg ftraalende af Gulb 
og Farver, be udvendig anthdede Figurer: i Midten St. Anna berende 
paa Armen Chriftusbarnet, hvem den Hosftaaende Marta reeffer et 
Whle, tilvenftre St. Clemens i fuld pavelig Ornat med Sfibsanteret 
ved fin heire Side, og tilfgire Johannes Doberen; paa Floidorene fees 
be 12 Apoftle t mindre Storrelſe, 6 paa her, og flere endmt mindre 
Figurer (forjfjellige Helgene). J Choret findes ogfaa ligefont i Viborg 
Domfirfe en ftor fritftaaende fyrarmet Lyfeftage af Mesfing, en Efter— 
ligning af Guld-Lyfeftagen i Serufalems Tempel, ffjenfet Kirken 1515 
af den neſtſidſte fatholffé Biffop Niels Claufen. Kirkens Hveelvinger 
bvile paa 20 foere murede Piller, 12 i Slibet og 8 t Choret. 
Aarhus Domkirke har flere Capeller, deels fra den fatholffe Ltd, 
deel af Hngre Oprindelfe. Til de forfte bere be to Capeller hver paa 
fin Side af Saarnet, af hvilfe det nordre eller det nuverende rodfteens 
conftantinffe Gravcapel, bygget i Beghndelfen af det 15de Aarhun- 
drede af Biffop Bo Magnusfen, fom tifligemed fin Eftermand Ulrik Sthgge 
her ligger begravet, i Glutningen af bet 17de Aarhundrede blev folgt 
til Baron Conftantin Marfelis til Marfelisborg (+ 1699), hvorpaa 
Gulvet bleo belagt meb forte og hvide Marmorfliſer og et fojtbart 
Marmor-Cpitaphium opfat, det preegtigite i Kirken, forferdiget af den 
berpmteitalienffe Runftner Thomas Quilinus i den Tids baroffe Stiil, men 
med ben famme Kunſtner eiendommelige Fiinhed i Udforelſen af Oetaillen ; 
det foreftiffer Baronesfe Sophie Elijabeth Cariſius med hendes forfte 
Mand, nysnevnte Baron Conftantin Marfelis, paa hoire og hendes 


588 Harbus. 


anben Mand Baron Rodfteen paa venftre Gite (Mendene i romerſt 
Ymperator-Dragt), hvilfe ligge begravede i Capelfet tilligemed Flere af 
Familien. Capellet paa Taarnets fondre Side, i den fatholffe Lid Vor 
Frue Capel, er bygget i fidjte Halvdeel af bet 15de Aarhundrede 
af ovenneonte Biffop Jens Boerfen Lange, fom bidrog faa meget til 
Domfirtens Udvidelfe og Forſtjonnelſe, og fom ligger begravet her unver 
en igfteen midt i Gulvet; det er Kirkens ſtorſte Capel og kaldes nu 
Shnobdalcapellet eller Candemodsfalen af de geijtlige Moder, 
fom ber holdes. Af de to Gapeffer ved ben norblige Rorsflgi bhidrerer 
bet ene fra StirfenS celdfte Zid, bet andet er bygget it bet 17de 
Aarhundrede; be faldes vet feheftenffe og det Lindenovffe Capel. 
& bet forfte af disſe Gapeller hviler den under Kongerne Chriftian IV. 
og Frederif MI. beromte Cantsler Chriften Thomefen Sebefted til Ston- 
gaard (F 1657), tilligemed hans Huſtru Mette Rofenfrands famt flere 
af deres Born, og deres Sonnefon, Sohelten Chriften Thomeſen Sebe- 
fted, fom vandt ben berginte Geicr ved Rygen over ben foenffe Flaave 
d. 24de Septbr. 1715, bvilfen Digteren Isrgen Gorterup bar forherliget : 
Ht. Bebelted’ bar avlet en Sen under O, 
Pe Svenhhe til Sorrig og Kvide; 
Han haver den Shjebne, ban aldrig feal de, 
Og aldrig fin Kledning opflide. 
Af Qerren ev Seiren alene, 


Hans fedfel vac blodig, bane Moder var Mand, 
Sans Amme var gloende Sue; 

Hans Vugge var vinget og gungred paa Wand; 
Alverden det Softer fhal hue. 


Ere longer ftod Sadder, der Barnet hom frem, 
€i alle med ligegod Dike; 

Pet flakhed om Gavet, dog landede ojem, 
Paa Rygen og Ruden*) at fpille. 


Pen Seier, He. SBehefted for Rygen echoldt, 
Af Uygtet tog fnellefte Vinger; 
Ci Field er at finde faa [teil og faa ftolt, 
Ait den jo derover fig fovinger. 
af Serren ec Seiren alene.“ 


DOen yngre Shr. Thom. Sebefted bebe ugift fom Gebeime- Conferents- 
raab og Over-Landdroft eller Statholder i Grevffaberne- Oldenborg og 
Delmenhorſt 1736. Det lindenovſte Capel har Navn af Ridder Laurids 
Lindenov, Herre til Dregaard i Fyen og Befalingsmand paa Aarhus- 
gaard (Ff 1635), fom tilltgemed fine to Guftruer ligger begravet i Ligs 
kjelderen nedenunder*). Uf be to til disſe Capeller foarende fydlige — 


*) En like D ved Pommerns Nyt t Narheden af Rygen. 


*) 3 disfe to Capeller opbevares for Tide Stiftsbibltothetet (11—-12,000 
Bind), fom tidligere har henftaaet i den elore Sfolebygning, og fnart vil 
bibtiotptere t den nye, idet det et beſtemt til at forenes med Sfoles 

efet. 





Aarhus. 589 


Tilbygninger, det nuverende Materialhuus og Lighuus, udgjor det 
forjte ogfaa en Deel af ben celdfte Rirfebhgning. J felve ben norbre 
Korsfloi er det lille Hutfeldffe Capel, indrettet 1696 for ands 
commisfair og Asfeéfor i Kammercollegiet Jesper Hutfelb, fom tilligemed 
fin Huftru boiler under Gulvet. J Lanrids Ebbeſens Capel, fom 
ſtoder op tif bet robdjteen-conftantinjfe Capel i Kirkens nordveftlige Ende, 
ftod indtil ben nbefte Tid en Kiſte med Normanden DOradenbergs Lig, 
bvilfen Mand har opnaaet en egen Merkverdighed ved at blive 146 Aar 
gamimel (han dode 1772 efter at have Levet under 7 danſte Ronger); 
nu er Liget nebdfat i en aaben Begravelfe ved Alteret*). Foruden be 
allerede Nevnte ere folgende merfelige Perfoner begravne i Domfirfen : 
Kongeſonnen, den hellige Niels, Hvis Lig i Rirkens forſte Tid blev fort 


dertil fra St. Olat Treekirfe; den fidfte fatholffe Biffop i Foen Knud 


Gyldenſtjerne (f 1560) og hans Huſtru Sytte Podebuff (fF 1573); Rigs— 
raad Grif Bodebuff til Bidſtrup, Lehnsmand paa Aalborg-Slot (f 1573), 
tifligemed hans Hufiru Sigelle Oxe, over hvilfe findes et Cpitaphium 
af Alabajt og Marmor paa Chorets ſondre Side, hoorpaa begge ere 
udhuggede i Legemsftorrelfe, et Dtonument af meget Runjtrerr; den 


. rige Rigsmarſt Sorgen Sfeel til Sojtrup, Skjervad, Gammel-Eſtrup 


m. im. (Ff 1631), over hoem der er et Epitaphium Tigeoverfor paa 
Ghorets norbre Veg; Rigsraad Manderup Parsberg, befjendt af fin 
Duel med Tyge Brahe (Ff 1626); Raadmand Johan Worm, Stame 
fader til be lerde Wormer, fodt i den gelderffe By Arnheim (Ff 1601); 
Catharine Schumacher, Griffenfelos Softer (¢ 1699), og hendes Mand 
Hpiefterets-Asfesfor og Borgermefter t Kiobenhavn Jorgen Fogh (f 1685); 
Biffop Janſon (fF 1805) i en egen afluffet Begravelfe, m. Fl. 


Gn Reparation i Maret 1775 tjente ligefom andre lignende Reparase 
tioner af vore Hovedfirfer i famme Periode fun til at forvanffe og 
vanzire Kirken iftedetfor at forffjgnue ben. Tagene vare fordum alle 
belagte med Bly, men ved denne Leilighed bleve Cidebygningerne og 
Lilbygningerne deffede med Tagfteen. Det er bog ifer Taarnene, fom 
have lidt ved indtrufne Ulykker og vilfaarlig Bebandling. Det ftore 
veftlige Taarn med det hoie Spiir**), ber i det Vefentlige var 
opfert af Bijfop Fens Iverſen, var efter 70 Aars Forlob blevet faa 
broftfelbigt, at Rong Cbriftian III. ved fin Nerverelfe i Aarhus 
befalede, at bet ffulde nedtages. Dette flete 1547, og et nyt, ligeſaa 
hoit Spiir blev opfat, men det breendte b. 24de Mat 1642 ved Lynild 
— en Brand, fom ffal vere feet i 10 Miles Afftand, og Hvoraf der 
endnu findes Spor i Hvelvingerne ved Taarnet. Et nyt Sptir reiftes 


—_— HO — 


*) Denne ved fin fielone Livstraft merkverdige Gomand var fodt under Chriftian 
IV.'s Deeltagelte i Trediveaarstrigen, ved Hvilfen Konges Ded han var 22 
Har gammel, og oplevede Struenſees Fald under Korg Chriftian Vil. Han 
par 111 Aar gammel, da han giftede fig, og fom Enkemand friede ban, i en 
Alder af 180 Aar til en ung Bondepige og fenere til Flere, men fik Rurven. 
Et Portrait af ham findes paa Byens Raadftue. 

») Spidfen af famme angives at have veret 340 Alen ophoiet over Jorden; 
men dette er viftnol meget overdrevet, baabe fordi en faadan Hoide hertillands 
maa anfeed for en Umulighed, og fordi ben iffe vilde ftemme overeens med 
Kirkens ovrige Stil. 





590 Aarhus. 


1662; det nedſtyrtede i en voldſom Storm d. 31te San. 1737. Bel 
reiſtes det atter, men nedtoges ved Iſtandſettelſen 1775, og ſaaledes 
bar da Taarnet efterhaanden faaet fit nuverende, faa vanzirende Udſeende, 
at man fan fammenligne Spiret med en Barnehette paa en Rempefrop. 
De to minbdre gpftlige Taarne, ver ere runde cg flanfe, havde 
ligeledes heie Spiir, ber bares af 8 Granitfgiler; men da det norbojt- 
lige nebblefte i en Storm 1822, anbragtes de nuverende fmagleie 
Ruppler af Brwiebelform, der fun flet ftemme med den evrige Byg— 
ning sftiil. 

Domfirfen har 3 Indgange: ben ftore veftlige Hoverindgang og 
to i ben norblige og ſydlige Ende af Rorfet. Foruden disſe var ver i 
den fatholffe Tin 4 andre t Choromgangene; Sporene af disfe tilmurede 
Indgange ere endnu ganffe thdelige. Baa alle Cider tryffes Kirfen af 
nerliggende Bygninger, ber forhindre ben fra at fremtrede i.fin impe— 
nerende Heelhed, ijer af ben gamle og uanfeelige Raadhuusbygning, 
fom hidtil har peffet Hovedintgangen, men fom forhaabentlig nu fuart 
vil blive nedrevet, ba et nyt Raadhuus, fom ovenfor angivet, er opfort 
paa ben nordre Gite af Kirken, faa at denne herefter med fin Hpver- 
fagabe vil fomme til at ligge frit ud mod Torvet. 


Over Aarhus Domfirfe haves folgende Beffrivelfer: 

©. W. Hertel: Antiqvarijt-hiftorif— Beffrivelfe af Aarhus Dom- 
firfe, 2 Dele, Hadersl. 1809 og Aalb. 1810. 

. Schytte: Rortfattet Beftrivelfe over Aarhus Domfirte, 

Warh. 1835. 

A. Fabricius: Aarhus Domfirfe i „Illuſtreret Almanak“ for 
1855, ©. 81-- 89. 

N. Hoven: Warhus Domfirke i „Ny kirkehiſt. Saml.“ J. S. 
161— 84 (en meſterlig Afhandling i architektoniſt Henſeende). 





591 
Hasle Herred 


omgives af Befter-Lishjerg, Sabro, Framlev og Ning Herreder, Randers 
Amt, famt Kattegattet. Flabdeindholdet er 11/, )] Miil. Overfladen er 
afvezlende jeon, fid og baffet, Sordsmonnet leerblandet og fandblandet. 
Herredet er faagodtfom ſtovloſt. Wf Indfger findes Braband- Gg, ber 
med bens Udlob Molle⸗Aa danner Syrgrendfen mob Ming Herred, og 
Gjeding-So. Hik. 16831/, Ib. A. og E., 1Td. Skiff. og 23%q To. 
Myf. Bndvaanernes Antal var efter Folfetellingen it 1855: 3748. 3 
geiftlig Henfeende banner Aarhus Kjobſtad og Hasle Herred eet Provfti; 
| Uébjerg Sogn i Vefter-Lishjerg Herred er fom Annex forenet med Hasle 
| 09 Skeiby Sogne, bvorimod Lyngby Sogn er fom Annex forbundet 
| med Borum Cogn Framlev Herred. 


— — — ———- —— 


Aaby Cogn, Annex til Aarhus Kjobſtad, omgivet af benne Kjob⸗ 
ftadé order, Ning Herred famt Braband og Hasle Gogne. Kirken, 
jodlig i Sognet, lidt over 1, M. ſ. v. for Aarhus. Arealet, 819 Tbr. 
fand, er temmelig baffet, Jordsmonnet feermuldet og fandblanbdet. 
Braband-So ſtoder til Sognets ſydlige Grendfe og paa bets gftlige 
Grendfe lober Molle-Aaen, der igjennem Aarhus flyer ud i Katte. 
gattet. Landeveien fra Aarhus til Gilleborg pasferer Gognet. Htt. 
107 Tdr. A. og G. 

J Sognet: Byen Aaby med Kirke, Sole og et Teglbrenderi. 
Salt i Gognet 22 G. cg 24H., hvoraf 10 G. 0g 4 H. udenfor Byen. 

Snbdvaanere: 247. Jordbrug er Hovederhvervet. Fiſteri drives i 
Molle-Aaen, faavelfom i Braband-Sg. PHuusmeendene flette og fore 
arbeide endeel Givarbeide, fom deels affettes i Aarhus og beels fores 
videre til Kjobenhavn. 

Sognet horer under Hasle, Vefter-Lishjerg, Framled og Sabro 
Herreders Surisdiction (Jarhus), Aarhus Amtituediftrict og Lege— 
dijtrict; Sbie Vgkds. Amtets Zine Legd. Sognet banner en egen 
Commune. Kirken tilhgrer Gognebeboerne. Breften, fom tillige er 
Tefiderende Gapellan ved Frue Kirke i Aarhus, boer i Aarhus. Tid. 
ligere var Aaby Gognefald forenet med Gegneprefte-Embedet ved Frue 
Kirke, men bled ved Rongl. Refol. af 3rie Decbr. 1845 henlagt til 
bet refiverende Gapellani. Reguleringsfummen er 788 Rod. 


Aabyp Kirke ex meget fimpel og uanfeelig, uden Taarn; ben har rigtignof Hoel 
Vinger, men de vanzires af en Reeffe malede Toarbjalfer. 


Beilby Sogn omgivet af Kattegattet, Oſter⸗Lisbjerg Herred t 
Randers Amt, Clev, Lishjerg og Skeiby Gogne famt Aarhus Kjob- 
ſtads Jorder. irfen, fodveftlig i Gognet, 1/. M. n. for Aarhus. 
Arealet, 2407 Tor. Land, er Hgitliggende med Enge mod Nord ved 
Eg-⸗Aa, Borderne blandet-fandige eller muldere, nogle fterft Lerede. 
Gn fille Deel af Riis Slow ved Aarhus ftreffer fig ind i Sognet. Hef. 
229 Zor. A. og E. 


38 


592 Veilby Sogn. 


J Sognet: Byen Veilby med Mirke og Skole, Helbredelfesz 
anftalten for Gindsfyge t Norre-Iylland (hoorom nedenfor), 
et Teglbrenderi og et Legls og KRalfbrenveri. Salt i Sognet 
42 &. og 98 H., bvoraf 9 G. og 20 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 1011. Medens Jordbruget er det overveiende Erhverv, 
[eve bog mange af den arbeidende Rladsfe ved Daglete, navnlig i Aar- 
hus By. MNoget Fijfert drives. Det i Gognet verende Teglbrenderi 
og Tegl- og Kalkbrenderi have i 1854 produceret 900,000 Ett. Mtuur- 
fteen og 500 Lor. Ralf. 

Sognet borer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aarhus), 
Marhus Amtſtuediſtriet og Legediftrict; Qoen Vgkos. Amtets 22de 
Legd. Gognet banner en egen Commune. Sirfen tilbprer Gogne- 
beboerne. Preejtefaldets Reguleringsfum er 528 Rd. Der haves ingen 
Preftegaard. PBreften boer i Aarhus. 

Veilby Kirke er ret fmuf, opfert af Muurfteen, med Taarn og 8 Hvelvinger. 
Altertavlen er i temmelig barol Stiil, med en Chriftus paa Korſet, omgiven af be 
4 Evangelifters Gymboler; paa Floiene ere be 12 Apoftle, udffaarne i Cre. 

Veilby Gognefaldb var fordbum forenet med det refiderende Capellani ved 
Aarhus Domlirfe. 


Den nerrejydſte Helbredelfesanftalt for Sindsſyge, det forſte 
Sindsſygeaſyl, ber har veret anlagt i Rongeriget efter nyere Principer, 
er oprettet for Brovindfen Ihllands Regning paa Forflag af Regjeringen 
til ben viborgffe Stenbderforfamling af 1846 og i Henbhold til Plat. 
13de Octbr. 1847. Beliggenheden valgtes i 1446 efter Forflag af en 
Commisfion (Conferentsraad Algreen-Usfing, Bogningsinjpelter, Profesfor 
Friis og ben nuverende Overlege, Profesfor Selmer). Det felgende Aar 
niedfattes til at fede Anleget en Bygningscommisfion (nuverende Suftits- 
minifter Simonh, Friis, Selmer og fenere ben nuverende Stiftamtmand 
Dahl i Aarhus). Bygningerne, hvis Paabeghndelfe meget forhindredes 
ay Krigsbegtvenhederne, fom til Opforelſe i Tidsrummet fra Gfteraaret 
1849 til Gommeren 1852 efter ex af Gelmer og Friis ubdarbeidet og 
fenere af afdode Brofesfor Bindesboll, der foreſtod Opforelſen fom 
Bygmeſter, noget modificeret Blan. Anjtalten blev taget i Brug den 
1jte September 1852. 

Anftalten ligger nord for Riis Sfoo, fnap Miil fra Aarhus 
og en halv Fijerdingvei oſt for Landeveien til Grenaa, hvorfra en 
Shausfee forer ind til Bygningsanleget. Dette beftaaer af et for 
Ubminijtrationen og Okonomien beftemt Midterparti og tvende Side— 
partier. WMidterpartiet dannes af 4 om en ſtorce Gaard beliggende 
Hufe, hvoraf det ſtorſte (mod Oſt), t to Etager med et Taarn, umibd- 
velbart fortfetter fig over i Patientbygningerne, fom ubdgjore de to 
OGidepartier, for Wandfolf mod Mord, for Fruentimmer mod Syd, og 
jont for hvert Rion beſtage af 3 i Zikzak ordnede Floie, af hvilke ben 
yderſte fun bar 1, be ovrige 2 Ctager, for ſtorſte Delen med Kielder. 
Hovedfacaren vender mod O. GS. O., med en vid Udfigt over Mars 
hus-Bugt, Kalg-GVig, Mols, Helgenes og Gamsp, og har en Lengde 
af c. 225 Alen; Hele Anleget maaler c. 310 Alen t Nord og Shp, 
c. 120 Alen i Wit og Veſt. Bhygningen er lagt 8—900 Alen fra 
Stranden (Hvor Badehuus er anbragt) i en Udkant af det faafaldte 
Beilby Krat, Hooraf ven Deel, fom ſtoder umiddelbart op til Hoved- 


M 
ral 
t 
r | 
ot 

me | 
, | 

{ 
_ 
| 
1'y yt 
pty 
' | 
rd 
ral 
41 
pty 
if 
f 





ul 
hy 

| 
| 


jee mF 


V 
| i 





— — — — — 


Reilby Sogn. 593 


facaden, oft for Bygningerne, er ombannet til Haveanleg for Patienterne, 
c. 10 For. Land i Omfang. Anjftaltens Sordtilliggende ubdgjor, efter 
i 1856 at vere blevet ubdvidet med c. 13 Tor. Land, tilveels Sfov- 
jorber, et Mreal af c. 45 Tor. Land, der ftaaer for Hartforn 4 Lor. 
5 Sfp. 11/, Alb., og Hvoraf omtrent 22 Tdr. Land gaae ind unber 
Avisbruget, medens det Ovprige deelS er benhttet til Byggegrund, Haver 
og Sirfegaard, deels endnu henligger fom Cfov. En i ben norbdlige 
Grendfe af Terrainet Ipbende Beef forfyner Anftalten gjennem en Ror— 
leoning med Gand i nederjte Ctages Vofaler. Samtlige Omfoftninger 
ved bet forſte Anleg, deri indbefattet Erbhvervelfen af c. 32 Tor. Land, 
fom indkjobtes af forftjellige Grunbeicre i Veilby, famt Anftaltens For- 
joning mebd Snventarium, bar ubdgjort 269,079 Rb. 64 Sk., der i fin 
Lid forftraftes af Statskasſen, og fenere ere refunbderede ved fuccesfiv 
Repartition paa Provindfen. 

Anftalten er fornemmelig beftemt for Gindsfyge fra Iylland; dog 


optages ogfaa Batienter fra andre Dele af Landet og fra Udlandet. Den 





har Plads til 130 Gindsfyge af begge Kjon og af alle Stender, men 
optager fun faadanne, fom give Haab om Helbredelfe, og beholder bem, 
forfaavidt de iffe belbredes og Pladfen udfrever deres Fjernelfe, fun i 
2 Har. Forpleiningen ffeer efter 3 Klusfer, for hvilfe Betalingen over 
eensftemmenbde med Plak. 13de Octbr. 1847 er anfat faa lavt, at den 
for ingen indenlandſt Patient ganffe betfer Omfoftningerne; et nyt 
Regulation af 4de Septbr. 1857 har normeret den for de tre Forplei= 
ningSflasfer til refp. 1Rd., 72 St. og 52 SE. daglig for Nprre-Sylland 
og Oſtifterne, 1 Rd. 24 Sk., 9O Sf. og 65 Sf. daglig for Kjoben⸗ 
baon, Hertugdgmmerne og Bilandene, og 1 Rd. 46 SE. og 1 Rod. 
246f. daglig for Uvlandet. Uformuende Patienter fra Bylland erlegge 
fun 50 Rd. aarlig, og behandles frit i 3 Dtaaneder, naar de indfomme, 
frend Ghgdommen er 2 Maaneder gammel. 

Anftalten forterer umiddelbart under Juftitsminijtertets 1ſte Departe- 
ment og beſtyres i adminiftrativ-gfonomijf Henfeende af en Direction, 
beftaaende af Overlegen fom faadan og to af Miniſteriet beffiffere 
Medlemmer (for Tiden Jujtitsraad Sesperfen i Warhus og Cancelliraad 
Sngersled til Marſelisborg); i legelig Ecnfeende beftyres ben af Overs 
legen alene. Den bar en Refervelege, en Forvalter, der tillige er 
Rasferer og beftyrer Avlsveſenet, en Bogholder, en Oldfrue og en 
Gartner (alle anfatte af Directionen), famt en Cveropfynsmand og en 
Overopfynsjomfru (antagne af Cverlegen). Gognepreften i Veilby er 
for Tiden, dog iffe fom faadan, tiflige Preft ved Anftalten. Medens 
benne i communal Henfeende henhorer under Veilby Gogn, betragtes 
ben i firfelig Henfeende efter fgl. Refol. af 2den Sanuar 1858 fom en 
jerffilt Menighed. Til denne Hyrte under 31te Aug. 1858 203 Perfoner, 


hvoraf 134 Patienter. Der holdes GudStjenefte i Anftaltens Capel 


beer anden Helligdag, og den har fin egen Kirkegaard. 

Anftaltens Okonomi feres for dens egen Regning.  Forfaavidt 
den Udgifter iffe funne deffes af Betalingen for Patienterne og af 
dens egen Production, tilveiebringes de ved et Forfiud af Finantsfasfen, fem 
tefunderes af Provindfen Ihlland. J be tre Finantsaar 1855/,,, 18°%/,, 
og 1857/.,, i Hvilfe Anftalten omtrent fan regnes at have bhavt fuld 
Velegning, har dens Udgifter udgjort refp. 41,773 Rd. 3 Sf., 48,214 Rd. 


594 Veilby og Hasle Sogne. 


61 Sf. 0g 48,674 Rb. 2 Sf., eller for hver i aarligt Gjennemſnit for: 
pleiet Patient reſp. c. 337, 375 og 356 Rd. J de famme tre Finants: 
aar bar Andtegten af Patienter udgjort refp. 22,856 Ro. 11 Sk., 
26,616 Rv. 46 Sf. og 27,145 Ko. 9 Sf., eller for hver Patient i 
@jennemjnit refp. c. 184, 207 og 200 Rv. Finantéfasfens Forſtud 
bar veret refp. 17,500, 19,500 og 18,500 Rb. 

J vet forfte Cerennium af fin BVirffombed (1fte Septbr. 1852— 
31te Aug. 1858) bar Anjtalten havt til Bebandling 263 mandlige og 
268 foindelige Batienter, ialt 531, hvoraf 34 have veret optagne to 
Gange og 2 tre Gange, faa at Antallet af de behandlede Perfoner 
urgjgr 495: Af be 531 optagne Patienter vare 401 hjemmehorende i 
Sylland (15 fra Hjorring, 29 fra Aalborg, 49 fra Viborg, 77 fra 
Randers, 73 fra Aarhus, 33 fra Sfanberborg, 42 fra Beile, 20 fra 
Thifted, 33 fra Ringkisbing og 30 fra Ribe Amt), 32 i Kijobenhavn, 
19 i Sjtifterne, 10 i Hertugdommerne og 9 iUldlantet. Til Kiobſtad— 
befolfningen horte 185, til Yandbefolfningen 346. & 1fte Forpleinings: 
flasfe optoges 73, i 2den 90, i Brie 368, deriblandt 263 mod en 
Betaling af 50 Rv. aarlig. Ce, fom nybe penne Begunftigelfe, have, 
jiden Anjtalten fik fuld Belegning, i Gjennemfnit omtrent uvgjort 40 
pt. af Patientftanden. J det famme Tinsrum af 6 War var udgacet 
198 manbdlige og 199 foindelige Batienter, ialt 397, hvoraf 22 to Gange 
og 1 tre Gange. Af de Udgaaede vare 183 helbredede (34''. pt. af 
be Optagne), 45 veefentlig bebrede (8'/, pGt.), 112 ubelbredede og 
58 bebe. 

Ved Lov af 16de Febr. 1856 er vet beftemt, at ber i Forbinbdelfe 
meb Helbredelfesanjtalten ffal oprettes en Pleieanftalt for indtil 270 
ubelbrebelige Sindsſyge, fom i gfonomiff-abdminiftratin Henfeende tal 
udgjgre en Eenhed med ben nuverende Anftalt, faa at denne bliver at 
foranbre til en combineret Helbredelfes- og PBleieanftalt (fee Departe- 
mentstidenden for 1856 ©. 53). Gt af Architect Meldahl forfattet 
Overflag til Cpferelfe af Helbredelfesanftalten med tilbprende Tegninger, 
ex approberet ved fal. Refolution af 17de Sanuar 1859. Indkjob af 
Grunden vil fofte 12,000 Rv. Bygningsarbeiderne c. 210,000 Rd., 
Snventarium 50—60,000 Rod. 


Hasle Sogn omgivet af Tilft, Braband og Aaby Sogne famt 
Aarhus Kjgbftars Sorder. SKirfen, pftlig t Gognet, c. 4/4 Mi. v. n. v. 
for Aarhus. Arealet, 906 br. Land, er temmelig hoit og lidt 
bakket; Sorderne ere deels muldede med Leerunberlag, deels fandblandede. 
Hovedlandeveien fra Warhus til Viborg pasferer Gognet. Htf. 109%. 
Tp. A. og E. 

J Sognet: Byen Hasle med Kirke, Breftegaard og Stole. Salt 
i Gognet 21 G. og 25 H., bvoraf 3 G. udenfor Ben. 

Indvaanere: 290. Udenfor Jordbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Surisdiction (Aarhus), 
Aarhus Amtftuediftrict og Legediftrict; Zoen Vgkos. Amtets 26ve 
Lego. J Forening med Annexerne Skeibh og Lishjerg i Veſter⸗Lisbjerg 
Herred een Commune. Kirken tilhorer en Privatmand ubenfor Sognet. 
Preeftetaldets Reguleringsjum er 1316 Rd. Preftegaardens Areal er 
40 Tor. Land Ager og Eng; Htf. 6'., XM. 


~ 


Skeiby, Braband og Kafted Cogne. 595 


Hasle firives i DO. Atl. ,Hafleo”; i Valdemar II.'s Jordebog kaldes Herredet, 
fom er benevnet efter denne By, ,Daflogheret”. Rirfen er lille, af Kampefteen, 
med flabdt Loft og Taarn. 

Seiby Sogn, Annex til Hasle Sogn, omgivet af Veilby, Tilſt 
og Kajted Sogne jamt Wfter-Lisbjerg Herred i Randers Amt. Kirken, 
midt i Gognet, c. 7/4, M. n. n. v. for Aarhus. Aréealet, 841 Tor. 


Mand, er af famme Beffaffenhed fom i Hovedfognet. Hovedlandeveien 


fra Aarhus til Randers pasferer Gognet. Htk. 1034/, To. A. og E. 
3 Sognet: Byen Skeiby med Kirke og Skole. Balt i Sognet 


16 G. og 14 H., booraf 1 G. og 1 H. ubenfor Byen. 


Indvaanere: 174. Agerbrug er Hovederhvervet. 
Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Inddelinger font Hoved⸗ 


| fognet; 2ben Vgkds. Amtets 23de Legd. Kirken tilhgyrer Sogne— 
_ beboerne. 





Steiby Rirte er meget lille, med fladt Loft og nu uden Taarn, da bette blew 


| nedftaget 1816. 


Braband (Brabrand) Sogn omgivet af Lyngby, Aarslen, Aaby, 
Hasle og Tilft Sogne famt Sabro, Framlev og Ming Herreder. Kirken, 
ſydlig i Gognet, °/, Dt. v. for Aarhus. Arealet, 3026 Tor. Land, . 
er af meget forffjellig Beffaffenbed, for ftprfte Delen hoit, mod Bra- 
band⸗So Eng, Sorberne deelS fandblandede, deels muldede og lerede t 
forffjellige Blandinger. Gjennem den fydlige Deel af Braband Byes 
Grund gaaer en Steenrevle. Paa Sognets Sydſide findes dem c. */y.¢ 
D Mt. ftore, for en Deel tilgroede Braband-So, af hvilfen Noget 
borer til Ming Herred. Landeveien fra Aarhus til Silfeborg pasferer 
Gognet. Hif. 326 Lor. W. og E. 

J Sognet: Boerne Braband med Kirke og Sfole, True med 
Sole, ved benne BH Preeftegaarden, Gjellerup og Yoerup; Avlse 
gaarden Holmftrupgaard, af 30 Tor. Htf.; Gone Dorthealyft, 
Ngifombed og Tousgaard, en Vindmolle og en Vandmolle. 

Sndvaanere: 817. Sordbrug er Hovederhvervet; der drives endeel 
Fiſteri i Braband-So. 

Sognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (War- 
hus), Aarhus Amtſtue- og Legediſtrict; Zdie Vgokds. Amtets 25de 
Legd. Sognet danner i Forening med Annexet Kaſted een Commune. 
Kirken tifhsrer Sognebeboerne. Preeftefaldets Reguleringsſum er 1240 Rd. 
Preftegaardens Areal er 118 Thor. Land, af 11'/o To. Hit. 

Braband Kirke har Taarn, men er iffe hoelvet. Kirkens oftlige Halvdeel er 
opfert af Rampefteen, den veftlige af Muurfteen, hvilken Bygningsmaade efter Gagnet 
hidrorer derfra, at der tidligere har ftanet en Kirke t True By, men fom bleo 
nedreven, og hvis Muurfteen benpttedes til at udvide Braband Kirke med. 


Holmitrupgaard var, da D. Atl. udfom, en Ladegaard under det fenere 
nedlagte Baroni Marfelisborg. 


Kafted Sogn, Annex til Braband Gogn, omgivet af Skeiby og 
Tilft Sogne famt Vefter-Lisbjerg Herred. Kirken, nordoſtlig i Gognet, 
1M. n. vo. for Aarhus. Avealet, 914 Tor. Land, er paa enkelte 
Steder noget baffet, Jorderne deels Lette og fterft fandblandede, deels 
ftigre med Leerunderlag. J Gognet ligger den lille Gjeding-So. 
Htk. 1013/, Lb. A. og E. 

J Sognet: Bhen Kaſted med Kirke (uden Taarn og Hvelvinger) ; 


596 Kafted, Aarslev og Tilft Sogne. 


Hovedgaardene KRjerbygaard, af 26 Tor. Hit. og 228 Tor. Land, 
hvoraf 170 Tor. Ager, 33 Tor. Eng og 25 Tor. Stov, og Koldkjer— 
gaard, 223), Lb. Htk. og 202 Tor. Land, Hroraf 184 Tor. Ager, 
16 Lor. Eng og 2 Cor. Mofe. Balt i Gognet 11 G. og 16 H., 
bvoraf 4 H. udenfor Ben. 

Sudvaanere: 178. Agerbrug er bet overvetende Erhverv. 

Sognet horer til be famme Adminiftrativ-Indbelinger ſom Hoved= 
fognet; Sbie Vgkos. Amtets 21de Legd. Kirken tilbprer Gognes 
beboerne. 

Hovedgaarden Kierbygaard tilperte i Slutningen af det 17de Aarhundrede 
Admiral Chriftian Bjelle og derpaa hans Broder Amtmand Otto Bjelfe, fom 
oprettede Gaarden til et Stambuus; men bans Gon Major Sorgen Bielfe laante 
faa Meget derpaa, at Godfet fom i fremmed Befiddelfe. Gom de nafte Ciere 
nevner D. Atl. Oberfilientenant Styrup, Ctatsraad og Amtmand Berner Rofens 
frands o. Fl. Gaarden er bpgget af Egebindingsverf med Tegltag paa 
Baaningshufet. 


Aarélev Sogn omgivet af Braband og Lyngby Gogne famt 
Framlev og Ning Herreder. Rirken, noget gftlig i Gognet, c. 1 M. 
v. for Aarhus. Arealet, 1136 Tor. Land, boorat 46 Tdr. Land Fred⸗ 
jfov, ev temmelig jeont, mod Braband⸗So og ben i famme lobende 
Aa, Hvilfen banner Shdgrendfen, findes Eng, Jorderne muldede og 
janbblanbdede. Nogen Sov findes gft for Aarslen Bh. Landeveten 
fra Aarhus til Silkeborg pasferer Gognet og Aarslen Bh. Ht. 
119 <br. A. og E. og 1 To. Sfff. 

J Sognet: Byen Aarslev med Kirke (meb Taarn og Hoelvinger), 
Preftegaard, Sole og Kro, famt Gd. Haugaard. alt i Gognet 
21 G. og 27 H., hvoraf 9 G. og 10 H. udenfor Byen. 

Inbvaanere: 316. Maar undtages, at nogle Huusmend drive lidt 
Fiſteri i be forbilgbende Aaer og i Braband⸗So, gives intet ferligt 
Erhverv ubdenfor Agerbrug. 

Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar⸗ 
hus), Aarhus Amtftuediftrict og Lcegediftrict; Bdie Vgkos. Amtets 
Woe Legd. Gognet danner i Forening med Anneret Tilft een Com: 
mune. Kirken tilbgrer Gognebeboerne. Preeftefaldets Regulerings{um 
er 1204 Rd. Preeftegaardens Areal er 110 Tor. Land Ager og Eng, 
af 121/, Td. Hik. 


Tilft Sogn, Annex til Aarslev Sogn, omgivet af Kafted, Skeiby, 
Hasle og Braband Sogne, Aarhus Kjobſtads Jorder famt Veſter⸗Lisbjerg 
09 Sabro Herreder. Sirfen, midt i Gognet, c. 1 Dt. n. v. for Aar- 
bus. Wrealet, 2427 Tbr. Land, er baffet, ved Brendftrup By noget 
fist, Jorderne lette med Unberlag af Gruus og Gand. Htk. 259*/, 

bd. A. og G. 

J Sognet: Bherne Tilft med Kirke (med Taarn og Hveelvinger) 
og Stole, Gjeding med Sfole, og Brennftrup; Gbne Veſter— 
enggard, 12 Tdr. Htf., 0g Marienlyft, 2 Gaarbe i Brendfiruy, 
hver 13 Tor. Htk., refp. 103 og 100 Tor. Cand. Balt i Sognet 41 G. 
og 30 H., bvoraf 11 G. og 3 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 505. Bordbrug er Hovebderbhvervet. 

Sognet horer til de famme Abminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
jegnet; Sdie Vgkos. Amtets 24de Legd. Kirken tilbprer Sogne— 





Lyngby Sogn. Grundfer Sogn. 597 


beboerne. Gognet eier et Legat, ftort 400 Rd., fijenket af Gaardeter 
Sens Larfen til Fattige i Gognet. 


Lyngby Sogn, Annex til Borum Sogn i Framlev Herred, omgivet 
af bette Sogn, Framlev Herred famt Braband og Aarslev Sogne. Kirken, 
midt i Gognet, 17/, M. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 1001 Lor. 
Lanb, booraf 22 Thr. Land Fredſtov, er jeont, med nogle enfelte 


Bakker, Sorderne beftaae af leerblandet Muld. Htk. 106°/, To. W. og E. 


J SGognet: Bhen Lyngby med Kirke og Sole, famt Hoved- 
gaarden tyngbygaare., 491, Xb. Hif., 499 Tor. Land, hvoraf 402 
or. WA. og E., 50 Tor. Eng og 47 Tor. Sfov, foruden 157/, Lod. 
Htk. Feftegods, og Vandmelle. 

Sndvaanere: 210. Agerbrug er Hovebderhvervet. Endeel af den 
arbeibenbde Slasfe finde om Binteren Fortjenefte ved Sfovarbeide. 

Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Wars 


| hus), Aarhus Amtftuediftrict og Lcegediftrict; Bbie Vgkds.  Amtets 


28de Legd. Sirfen tilhgrer Cieren af Longbygaard. 


Lyngby Rirfe bar fun Spiir og er fun hoelvet i Choret. 

Dovedgaarbden Lyngbygaard tilhorte i Slutningen af bet 16de Aarhundrede 
Chriften Munk, i fenere Tid Jegermefter Arnfeld, fom 1685 folgte den til Johan 
Arentfen, Hvis Sennefon Krigsraad Johan Arentfen Althalt og derefter denned Ente 


| eiede Gaarden i forrige Aarhundredes fidfte Halvdeel. Det nuverende Stuehuus 
' et bygget i Aarene 1765 og 1775 af fortrinligt Bindingsverk, 2 Ctager med het 


Rielder, ber tildeels har murede Hvelvinger. Alle Udhuſene ere byggede fidben 1828. 
Gaardens Beliggenhed er ſmuk, omfrandjet af Stow. 


Pefler-Lishjerg Herred 


omgives af Sabro, Framlev og Hasle Herreder ſamt Randers Amt. 
Fladeindholdet er 1°/, () Mil. Jorderne ere deels jevne, deels bakkede, 
af leret, leermuldet og paa enfelte Steder fandet Beffaffenhed. 
Med Skove er Herredet fun tarveligt forfpnet. Htk. 12391/, Lb. 
A. og E., 1 Tb. Sif. og QO, Tr. Mſt. Efter Folke-tellingen t 
1855 var Sndvaanerantallet 3443. J geiftlig Henfeende ranner Vejter- 
Lisbjerg, Gabro og Framleb Herreder eet Provfti; Lisbjerg Sogn horer 
fom Annex til Hasle Gogn i Hasle Herred, og Elev og Elſted Sogne 
refp. til Hjortshgi og Stjodſtrup Sogne i Wfter-Lisbjerg Herred, 
Randers Amt. 


Grundfer Sogn omgivet af Anneret Sporring, Trige, Olſted og 
Soften Gogne famt Gabro Herred. Kirken, midt i Sognet, 19/, M. 
n. n. v. for Aarhus. Arealet, 2385 Tor. Lanb, Hooraf 79 Cor. 
Land Fredffov, er i bet Hele jevnt, paa nogle Steder ſidt; Jorderne 
ere af forffjellig Beſtaffenhed: lerede, fandede, ſtenede og muldede. 
De ubethdelige Glove findes paa Gognets veftlige og ſydveſtlige Side. 
Htk. 209'/, To. A. og E. og 67/, To. Mſt. 


598 Grundfer og Sperring Sogne. 


3 Gognet: Byerne Grundfgr med Kirke, Preejtegaard, Stole 
oy Vandmolle, og Hinnerup; Hovedgaarden Haraldslund, 17%. 
Td. Htk. og 300 Tor. Land, Hvoraf 210 Tor. Ager, 20 Dor. Eng og 
70 Tor. Slow (foruden c. 50 Tor. Lanb Ager, fom bherer til Odum 
Sogn t Randers Amt); Avlsgaarden Ganbdballegaard, 13 Tr. 
Hitt. og 140 For. Land, ſamt et Teglbrenderi og et Oampbreenderi. 
salt i Sognet 44 G. og 50 H., hvoraf 17 G. og 13 H. udenfor 

berne. 

Snbdvaanere: 630. Ubenfor Jordbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Sognet borer under Hale m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar- 
hus), Aarhus Amtftuediftrict og Legediſtrict; Sdie Bgios. Amtets 
12te Legd. Cognet banner i Forening med Annexet Spgrring een 
Commune. Kirken tilhgrer Gognebeboerne. Preejtefaloets Regulerings: 
fum er 1004 Ro. Lil Preftegaarden hover et Areal af 80 Tor. Land 
Ager og Eng, af 8%), Td. Hit. 

Grundfor Kirke ex ſtorſtedeels bygget af tilhugne Granitfteen; Hovedtirfen er 
teffet med Tegl, Lavfirfen eller Choret med Bly; den Har et fenere tilfat Taarn 
af Egebindinggvert med et blytekt Spiir. Indvendig er i Hoikirken umalet 
Brevdeloft, i Choret Hvelving. Jndgangen er paa den fondre Gide i en ſarfkilt 
afoeting af Sirfen, der ſynes at bave varet beftemt tif Grundvold for et fterre 
muret Taarn. Under Alteret og Gulvet t Choret er en aaben Begravelfe for en 

— ber paa Stedet i ſidſte Halvdeel af 17de og forſte Halvdeel af 8de 
arhundrede. 

Hinnerup By havde fordum fin egen Kirke; da denne var nedbrudt, blev Byen 
lagt forſt til Sovten og ſenere til Grundfor Sogn. 

Haraldslund heed tidligere Harildmark og tilhorte i forrige Aarhundrede 
Familien Rosborg, af hvilken Hans Rosborg 1718 opforte Bygningen af Muur⸗ 
10g Bindingsvert. Her var i et Par Decennier et Landvaſensinſtitut, der forſt for 
fort Tid ſiden er havet. 


Sporring Sogn, Annex til Grundfor Sogn, omgivet af dette, 
Srige Sogn og Galten Herred i Randers Amt. Kirken, nordlig i 
Gognet, c. 2 Mt. n. n. v. for Aarhus. ‘Arealet, 1671 For. Land, 
er af ſamme Geffaffenhed fom i Dovedfognet. Htk. 125°;, Tr. A. og E. 

J Gognet: Byen Sporring med Kirke, Sole og Kro. Salt t 
Sognet 29 G. og 23 H., hooraf 9 G. og 8 H. udenfor Ben. 

Indvaanere: 339. Agerbrug er bet overveiende Erhverv. 

Gognet horer til de famme Adminiftrativ-Snddelinger fom DHover- 
fognet; Zdie Vgkds. Amtets 17de Lego. Kirken tilhorer Aarhus 
Cathedralſtole. 

Sporring Kirke er uden Taarn, men ber findes Spor til, at der tidligere hat 
weret et faadant, eller at dets Opfoerelfe idetmindfte har veret paatenft. Taget 
er Teglverk, med Undtagelfe af en hvglvet Halvrunddeel i den aftre Ende, hvori Alteret 
er anbragt, hvilken er taflet med Bly. Sndvendig er Kirken heelt igiennem hvalvet 
med fmuffe Gpingbuer; fun en Lille Fiirkant i den veftre Ende, hvor Taarnet for- 
modes at have varet opfert, bar Breddeloft. Forevrigt er Kirfen bygget paa en 
flet Grund og funfen til den ene Gide, hvorfor den ogjaa for en Gnees Aar fiden 
par beftemt til Nedbrydelf[e; men den blew dog ved Opforelſe af Stettepifler pad 
ben nordre Gide 0g ved Anbringelfe af Sernpiller heelt igiennem Kirken faaledes 
iftandfat, at ben nu fandfpnligoits vil funne ftaae i en fang Aarreffe. En Seiles 
port ſtjules af Vaabenhuſet. Altertavle af Treefnitarbeide, indrettet til at aabne. 


Soften Sogn omgivet af Annexet Folby i Sabro Herred, Gabro 
og Hasle Herreder famt Wlfted, Trige og Grundfor Sogne. Kirken, 
veftlig i Sognet, 1*/, Mt. n. v. for Aarhus. Arealet, 2069 Lor. 


Saften og Trige Sogne. 599 


Land, hvoraf 25 Tor. Land Fredffov, er lint baffet, Sordsmonnet deels 
jandblandet cg fra 4 til 12 Tommer pybt, med Underlag meeft af Gann, 
ganjfe opfyldt med ftorre og mindre Stene, ba den faakaldte Steenrevle 
gaaer over Soften Warf, peels noget leret med mindre Dybde fra 5 
til 8 Tommer, med Unrerlag af Leer og Emuaftene. Htk. 1727/, To. 
A. og E. og 7', To. Sif. 

3 Soguet: Byen Soften med Kirke Caf Rampefteen, med Taarn 


og ſmukke Hvelvinger), Brefteqaard, Stole og Kro, famt Gd. Hav⸗ 


hoigaard. Salt iSognet 37 G. og 45 H., hvoraf 23 G. og 27 H. 


udenfor Byen. 


Snbdvaanere: 564. Med Undtagelfe af, at endeel Beboere om 
Binteren finde Fortjenefte ned Stovarbeide i de tilftpdende, Grevffabet 
Hrijfenborg tilhgrende Skove, haves intet ferligt Erhverv udenfor 
Agerbrug. 

Sognet borer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar— 
bus), Aarhus Amtſtue- og Legediſtrict; Zdie Vgfrs. Amtets 16de 
Legd. Sognet danner i Forening med Annexet Folby en egen Com— 
mune. Kirken eies af Sognebeboerne. Praefſtekaldets Reguleringsſum 
er 1300 Rd. Prefſtegaardens Areal er 130 Tor. Land af ringe Bee 
ftaffenbed, af 12 Tor. Ht. 

Sra Byen Soften har Familien Zenthen fin Oprindelfe. 


_—-« Trige Sogn omgivet af Anneget liter, Soften, Grundfer, Sper- 
ting, Lisbjerg og Elev Gogne famt Mfter-Lisbjerg Herred i Randers 
Amt. Kirken, noget ſydlig i Sognet, c. 11/, M. n. n. v. for War: 
bus. Arealet, 2875 Tor. Land, er deelS jevnt, deels baffet, paa 
nogle Steder fiot, Jorderne overveiende af Leermuldet Beffaffenhed. 
Hovedlandeveien fra Aarhus til Randers pasferer tet forbi Rirken. 
Htk. 2327', To. A. og E. og 1'o Vo. Sift. 

J Sognet: Kirfen, Bherne Trige med Preftegaard og Sole, 
Heft og Pannerup med et Teglbrenderi; Avlsgaardene Thomas: 
minde, 40 Zor. Htk. og 430 For. Land, Hyoraf 344 Tor. Ager, 
16 Zor. Eng og 10 Tor. Skov, og Pedersminde, 21 bdr. Ht. 
Jalt i Sognet 36 G. og 90H., hroraf 12 G. 0g 46 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: 665. Foruden ved Agerbrug, jom er bet overvetenve 
Erhverv, habe endeel af Beboerne Fortjeneite ved Sfovarbeire. Cognet 
er godt forfynet med Torvemoſer, og et iffe ubethdeligt Orantum Torv 
ajjettes aarlig, fornemmelig fra Pannerup By og Gaarden Pebders- 
minbde. 

Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aare 
hus), Aarhus Wmtftueriftrict og Legediſtrict; Bie BVgfos. Amtets 
14de Legd. J Forening med Annexet Olſted een Commune. Rirfen 
ties af Gognebeboerne. Breejtefaldets Reguleringsſum er 1012 Rod. 
Preftegaardens Areal er 130 Tor. Land, af meget ftenet Beſtaffenhed, 
af Htk. 105.5 Lb. 

Trige Kirke fligger meget Heit ved Chausfeen mellem’ Aarhus og Randers, i 
betydelig Afftand —* Miil) fra Byen og Praſtegaarden. J ben veſtre Ende 
evenpaa Kirken, fom er bygget af Kampeſteen, er anbragt et lille Taarn med Spiir. 
Den egentlige Kirkes Loft er af Tre, men Choret er hvelvet. Oft for Kirken i 
Trige Stow fandtes, da D. Atl. udfom, en Goi fiirtantet og med Traer bevoret 
Plads med Grave om, hvor der flal have ftanet en Herregaard, faldet Oſtrup, og 


600 Mifted og Lisbjerg SGogne. 


——— dengang kaldtes Slottet. Denne Borg flal have tilhort Droſten Peder 
esſel. 


& 


Mifted Sogn, Annex til Trige Sogn, omgivet af dette, Soften og 
Lisbjerg Cogne jamt Hasle Herred. Kirken, midvt i Sognet, 11/5 Me. 
n. b. for Aarhus. Arealet, 787 or. Land, er fornemmelig lerede 
Jorder. Htf. 737/, To. A. og E. 

3S Sognet: Bhen Sifted med Kirke og Sfole. Balt i Gognet 
19 G. og 28 H., hvoraf 4 G. og 5 H. udenfor Byen. 

Indvaanere: 216. Jordbrug er Hovederbvervet. 

Gognet borer til be famme Adminiftrativ-Sndvelinger fom Hoved⸗ 
fognet; Zdie VBgtrs. Amtets 18re Legd. Kirken eies af Gognets 
Beboere. 

Difted Kirke ex bygget af Rampefteen, har Breevdeloft og er uden Taarn. J 
Kirkens veſtre Ende er opfert af Muurfteen en taarnlig Tifbygning, hvori er en 
tilmuret Begravelfe, der foruden af Flere giemmer Stovet af den ligefaavel ved 
fit Forfatter-Lericon fom ved fin bederlige Birkfombed fom Sfolemand befjendte 
Profesfor og Rector i Aarhus Jens Worm (+ 1790). 


Lisbjerg Sogn, Annez til Hasle Sogn i Hasle Herred, omgivet 
af lev, Trige og Olſted Gogne famt Hasle Herred. Kirken, midt t 
Gognet, 1 Mt. n. n. v. for Aarhus. Arealet, 2157 Tor. Lanb, er 
paa nogle Steder bpit, paa andre favt, og Bakker Mongsbjerg) afverle 
med jevnt Land. Sorberne ere deel fanbede, deels ſtjore janblerede 
og deels Leermuldede. Paa Sognets nordoftlige Grendfe ligger en 
betybelig Sfovftrefning. Hovedlandeveien fra Aarhus til Randers leber 
igjennem Gognebben. Ht. 196 Tor. A. og E. og 13%/, Tb. Mſt. 

J Cognet: Berne Lisbjerg med Kirke og Sfole, og Terp; 
Gd. Aljtrupgaard; Graa Vind- og Vandmolle, My Band 
molle (hvormed er forenet et betydeligt Bageri) og Rode Band- 
moglle. Salt i Gognet 41 G. og 41 H., Hvoraf 14 G. og 2 H. 
udenfor Boerne. 

Snbbaanere: 488. Ubenfor Agerbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Gognet borer under Hasle m. fl. Herreders Surisdiction (Aar- 
bus), Aarhus Amtftuediftrict og Legediftrict; Ben’ Vgtds. Amtets 
19de Lego. Kirken eies af Gognebeboerne. Af afdode Moller Michael 
Kaae til Graa⸗Molle er ftiftet et Vegat paa 650 Rd. til 6 Premier 
aarlig for flittige og febdelige Sfolebgrn i Lisbjerg, og et andet pac 
1000 Rb. for fattige og ſcedelige Piger i Lisbjerg Sogn, at ubddele 
hvert 2det eller 3die Aar. 

Lisbjerg Kirke ligger hoit; ben er ſtor, bygget af ſtore Muurſteen, med Taarn 
og Hvalvinger, og bar en Altertavle fra den katholſte Tid af drevet Mesfing med 
mange Figurer. J ben ene Enbe af Kirken under et Pulpitur har der varet et 
Begravelfescapel for Hovedgaarden Riſtrups Ciere, fom Have eiet denne Kirfe, men 
bet blew med hoiere Tilladelfe borttaget 1854 og de 15 derverende Ligfifter ned⸗ 
gravede paa Rirkegaarden. 

Efter Hvitfeldts Beretning, fom dog har Avfilligt imod fig, har Aarhus fort 
veret anlagt ved Lisbjerg, men er t Begyndelfen ar det 12te Aarhundrede bleven 
flpttet til fit nuverende Sted. 3 D. Atl omtales ogfaa det Gagn, at Lisbjerg 
Kirke flal were den forfte Rirfe, ver er bygget i Norre⸗Iylland, og at be forfte 
Biffopper t Aarhus Stift flulle vere begravede t denne Kirke. 


Clev Sogn, Annex til Hjortshpi Sogn i Wfter-Lishjerg Herred, 
Randers Amt, omgivet af vette Herred, Lisbjerg, Trige og Olſted 





Elev og Elfted Sogne. 601 


Gogne jamt Hasle Herred. Kirken, nordlig i Gognet, c. 1 M. n. for 
Aarhus. Arealet, 842 Tor. Land, er fladt, Jorderne mulbede og fanb- 
blandede. Htf. 851/, To. W. og E. 

3 Sognet: Bhen Elev med Kirke. Balt i Sognet 14G. og 16H., 
hvoraf 5 G. og 8 H. udenfor Byen. 

Sudvaanere: 165. Jorbdbrug er det overveiende Erhverv. 

Sognet horer under Hasle m. fl. Herreders Yurisdiction (Aar- 
bus), Aarhus Amtftuediftrict og Lcegediftrict; Zdie Vgkds.  Amtets 
13de Legd. Gognet ubdgigr en egen Gommune. Sirfen tilbprer en 
Privatmand. 

Cleo Kirke er lille og uanfeelig, uden Taarn, af hugne Kampefteen udvendig, 
veſtre Gavl af Muurfteen. 

Elſted Sogn, Annex til Sijodftrup Cogn i Mfter-Lishjerg Herred, 
Randers Amt, omgivet of bette Herred og Glen Sogn. Sirfen, veftlig 
i Gognet, 11/, Mt. un. n. o. for Aarhus. Arealet, 1259 Tor. Land, 
er af famine Beffaffenhed fom i bet foregaaende Cogn. Ht. 143 Tor. 

. og &. 


3 Sognet: Boerne Elfted med Rirle, og Ly ftrup; Hovedgaarden 
Rjergaard, 213',Tb. Htf.; Gd. Gaaftrupgaard, famt et Tegl— 
brenbderi ved Rjergaard.. Salt i Sognet 24 G. og 23 H., bvoraf 
10 G. og 19 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 376. Jordbrug er Hovederhvervet. Det i Sognet 
verende Seglbrenderi har i 1854 probduceret 250,000 Stf. Muurſteen. 

Sognet ‘hyrer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar- 
hus), Aarhus WAintftuediftrict og Legediſtrict; 3die Vgkos. Amtets 
15de Legd. Gognet danner en egen Commune. Kirken tilhprer Gieren 
af Kjergaard. 


Gifted Kirke er en net lille Kirke, med Taarn, gibfet Loft, ingen Altertavle, 
men fiden 1853 et forgyldt Kors paa Alteret. 


Sabro erred 


omgives af Framlev, Hasle og Vejter-Lisbjerg Herreder famt Randers, 
Biborg og Sfanderborg Amter. Mob forftnevnte Amt gior Lille⸗Aa 
Grendfen. Herredets Fladeindhold er 2'/, (] WM. Jorderne ere i 
Almindelighed jeone og fun i Folby Gogn baffede, for ſtorſte Delen 
af leerblanbet Beffaffenhed. En Deel af de Frijjenborgite Sfove ligge 
i dette Gerred. Htk. 1704, To. A. og E., 124, Lo. Skſt. og 
101/, To. Mit. F geiftlig Henfeende danner Herredet t Forening med 
Befter-Lishjerg og Framlev Herreder eet Provfti; Folby Gogn horer 
fom Annex til Soften Gogn i Vefter-Lisbjerg Herred, hvorimod Skjod 
Sogn i Houlbjerg Herred, Biborg Amt, er fom Annex forenet med 
Lpngaa Sogn. 


602 Lyngaa Gogn. 


Lyngaa Sogn omgivet af Anneret Skjod i Houlbjerg Herred, Biborg 
Amt, Vitter, Haldum og Hadfteen Gogne famt Galten Herred t Randers 
Amt. Rirfen, midt i Sognet, c. 3 Vi. un. v. for Aarhus. Arealet, 3997 
Tor. Land, hvoraf henimod 1, Skov og Plantage, er jeont, paa nogle 
Steder fidt. Jorderne til Lyngaa By ere en Blanding af Muld, Leer og 
Zand; Bivild har deels ffarpfandede, deelS fandblandede Forder, og Svei— 
ftrup for bet Meſte bar Gand, tilbeelS Flyvefand. Bed Lille-Wa, der 
lober paa Sognets Nordgreendfe, famt ved en i famme [pbende mindre 
Aa, findes Engftrefninger. Htk. 3137/, To. A. og E. og 1 Bo. Sef. 

3 Sognet: Byerne Longaa med Kirke, Prejtegaard, Skole og et 
Seglbrenderi, BVivild og Gveiftrup; Hovergaarden Faurffon 
under Grevffabet Frijfenborg, 491 Zo. Htf., Gone Moſegaard, 
Tranbjerggaard, Bondesholm og Begaarde (2 G.). alt t 
Gognet 42 G. og 36 H., hvoraf 14 G. og 4 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 528. Forudew ved Sordbrug, fom er Hovederhvervet, 
gives der endeel Arbeibe om Foraaret ved Plantuing t Sfovene. 

Sognet horer under Frijſenborg-Faurſtov Birks Jurisdiction 
(Hammel pr. Aarhus), Aarhus Amtftuediftrict og Lcegediftrict; 3die 
Vgkos. Amtets 56de Legd. Sognet banner en egen Commune. Kirken 
cies af Grevffabet Frijfenborg. Breeftefaloets Reguleringsfum er 1128 
Ro. Preftegaardens Areal er 81 Tor. Land, Hvoraf 72 Tor. Ager, 
6 Tor. Eng og 3 Tor. Slow, af 111, To. Hik. 

Lyngaa Kirke, fordum kaldet Bor Frue eller St. Marie Kirke, ex anfeelig, 
med ef hoit Taarn og {multe Hvalvinger. J en Gravhvelving under Choret Hviler 
Niels Friis til Faurflow med fine to GSuftruer Dorthe Gyldenfijerne og Anna Gand- 
berg og flere af dered Efterfommere, En ſmuk tolvarmet Mesfing = Ypfefrone, en 
fort Steentavle med en Fortegnelfe over Procfterne efter Neformationen, et {mutt 
Serncrucifir, ſom er anbragt iftedetfor Altertavle, og en 1855 af Grev E. Friis til 
Sriffenborg i Choret opfat Tavle til Minde om bem af den friffiffe Familie, der 
fordum bleve nebjatte i Gapellet under Choret, ere Prpdelfer for denne Kirke. 
Tavlens Indſtrift er felgende: 

J Capellet under dette Chor 
nebfattes i ftn Tid de fordiffe Leoninger af Erector 
Grev Mogens Friis’s Foreldre, 
Niels Friis, Herre til Faurſtov, Sfumftrup og Vadkjergaard, 
fodt 1584, + 1651, 
Dorthe Gylbenftjerne af Bjersgaard 
i Skaane, + 1634. 
Endvidere 
Anne Sandberg fra Loiſtrup, + 1647, 
Niels Frijs's anden Huſtru: 
Sens Rofentrang til Tamſtov og Hovitzovholm 
med begge fine Fruer, 
Dorthea Frijs, Datter af Greo Mogens Friis, 


09 
Beate Gebhefted, Datter af Niels Sebefted til 
Mulberuy t Fyen. 
Chriftoffer Offenburg, Fader til 
Grev Mogens Frijs’s anden Huſtru. 


Gud give vem Alle en gladelig Opftandelfe. 
Som Minde over haderlige Forfedre reiftes denne Steen 1855 af 
Grev Chriftian Emil Juel Mind’ Frijs 


og Huftru 
Thyra Valborg Haffner. 








Lyngaa, Bitten og Hadfteen Gogne. 603 


DHovedgaarden Faurſkov eller Farftow nevnes i et Document af Site Decbr. 
1277 fom tilperende Biffoppen i Aarhus (Suhms Oanm. Hift. X. GS. 744). Fra 
Begpnodelfen af det 17de Aarhundrede tilhorte Faurflow den beromte Familie Friis (oe 
rede Friiſer), navnlig Sorgen Frtis (+ 1632), gift med Anna Ulfeld, en Daiter af 
Soft Ulfeld tif Dftergaard, Sfumitrup og Moesgaard, hoorved ogiaa disfe Gaarde 
for en Lid fom i denne Families Beſiddelſe; deres Gon, ovennævnte Niels Friis 
(+ 1651); hans Gon Mogens Friis, Geheimeraad, Slatmefter og Stiftamtmand i 
Aarhus, fom for fine Fortienefter fil adfkillige af fine Godſer ophoiede tif Grev- 
ffabet §rijfendorg og Barontet Frijfenvold af Rong Chriſtian V. (4° 1675). Siden 
pen Sid bar Faurffow veret forenet med Grevflabet Frijfenborg. Hovedgaarden er 
af Grundmuur med hyelvede RKjeldere. 


J ovennevnte Document af 1277 neones ogtaa ,Svegheftorp” fom en Aarhus 
Biffop tilferende Gaard, nu SGvetftrup By. 

Paa Lyngaa Preeftegaards Mark ere tvende Hoie, Rysiers Hei (formodentlig 
Riſes Ovi a: Kemvehoi) og Boers Hei, i hvilfen Ithins Gon Boe, der ibjelffog 
iet §eltflag Kong Hother, men felv fit fit Banefaar, ffal liqge begravet. Hother 
ſtal bile t en Hei, faldet Kongens Hei, ved Sveiſtrup. Bed Begaard Mark er 
imidlertid ogfaa en flor Hei, kaldet Kongshoi. Bed Lyngaa er der en Hei, paa 
bvilfen efter Gagnet fordum ftod en Kirke, fom nu er funten (fee Thieles Folfe- 
fagn II. ©. 202 6 169}. 3 en Bante, fom begrendfer Moesgaard Marf ud mod 
Tranbjerggaard, findes en hellig Rilde, ved hvilken Mange endog i ven fidfte 
Menneffealder have fogt Helbredelfe. 


Ritten Sogn omgivet af Lyngaa, Haldum og Folby Sogne fame 
Houlbjerg Herred i Viborg Amt. Kirken, noget ſydlig i Gognet, 
21, M. n. vo. for Aarhus. Arealet, 1377 Tor. Land, er jevnt og 
tilbeels fidt, Sorderne leerblandede. Mod Syd findes Skov. Htk. 
115*/, Tp. A. og G. 

J Sognet: Sher Vitten med Kirke, Preeftegaard og Sfole. Balt 
i Sognet 19 G. og 34 H., hvoraf 3 G. og 9 H. udenfor Byen. 

QYndvaanere: 307. Udenfor Agerbrug gives intet ferligt Erbverv. 

Gognet horer under Frijfenborg+ Faurffoo Birks Burisdiction 
(Hammel pr. Aarhus), Aarhus Wmtftuedtftrict og Legedijtrict; Zdie 
Vgkos. Amtets 59de Legd. J Forening med Annezerne Hadjteen og 
Halbum een Commune. Rirfen cies af Grevffabet Frijjenborg. PBreefte- 
talbetS Reguleringsfum er 1220 Rd. Prejtegaardens Areal er 75 Cor. 
Land, af 98/, bd. Ht. 

Ritten Kirke ex opfert af Ramypefteen. Den har et Spiir. Treeloft. Lille vg 
uanfeelt 


3 Proeftegaardens Skov er en Kilde, der berer Navn efter Dronning Dagmar, 
ba bun paa en Retfe fra Skanderborg drak af famme. Vandet antages endnu at 
bave en belbredende Virkning. 


Hadfteen Sogn, Annex til Bitten Sogn, omgivet af dette, Hal- 
bum og Lyngaa Gogne famt Galten Herred i Randers Amt. Kirken, 
mint i Gognet, 27. M. n. v. for Aarhus. Arealet, 1519 Lor. Land, 
er af famme Beffaffenbed fom i Hoverfognet. Htk. 1213/, To. U. og E. 
og 6 Tor. Mſit. 

J Gognet: Byerne OversHadfteen med Kirke (lille og uanfeelig, 
uden Taarn og Hvelvinger) og Sfole, ng Neder-Harfteen, Had- 
fteen Kro og Vandmeglle. Balt i Sognet 18G. og 30H., hvoraf 
8 &. og 10 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 304. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet hgrer til de famme Abdminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vgfrs. Amtets 57de Legd. Kirken tilborer Grevffaket 
Frijſenborg. 


604 Haldum og Folby Sogne. 


3 bette Gogn bar efter O. Atl. fordum veret en Herregaard, kaldet Gammel: 
gaarb. 


Haldum Sogn, Annex til Vitten Gogn, omgivet af dette Sogn, 
Lhngaa, Hadfteen og Folby Sogne famt Galten Herred i Randers Amt. 
Kirken, fydlig i Gognet, 21/, M. n. v. for Aarhus. Arealet, 2786 
Tor. Land, pooral 116 Tor. Land Fredffov, er af ſamme Beffaffenbed 
ſom i be to foregaaende Gogne. Lanveveien fra Randers til Skander⸗ 
borg pasferer Kirkebhen. Htk. 2491, To. A. og E. og 23/, To. Skſt. 

3 Sognet: Byerne Halbum med Kirke (fmuf, med Taarn og ftere 
Hvelvinger) og Stole, Haar og Gandbh. Galt i Gognet 40 G. 
og 38 H., hvoraf 6 G. vg 9 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 476. gerbrug er bet overveiende Erhverv. 

Gognet Horer til de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; Zdie Vghds. Amtets GOde Legd. Kirken eies af Grevflabet 
Orijfenborg. 

Paa Sandbp Marl har efter O. Atl. fordum weret en Herregaard, faldet 
Eggelund. 


Folby Sogn, Annezr til Soften Sogn i Veſter⸗-Lisbjerg Herrer, 
omgivet af dette Sogn, Bitten, Halbum, Gabro og Lading SGogne, 
Vefter-Lisbjerg Herred famt Houlbjerg Herred i Viborg Amt og Gjern 
Herred i Sfanderborg Amt. Sirken, midt i Sognet, 2 Mt. n. v. for 
Aarhus. Arealet, 5117 Cor. Land, hvoraf 579 Tor. Land Fredffov, 
er baffet med jevn Gfraaning, Sorberne af forffjellig Beffaffenbed, 
deels fandblanbede og deels leerblandede, med Unbderlag af Gand, Leer 
og Smaaftene i en Dybde fra 4 til 12 Tommer. Paa Sognets Nord⸗ 
fide findes betydelige Sfove, faafom Linning Skov (Norring 
Ure, Regiet (dette fidjte er i fin nuverende Skikkelſe egentlig iffe 
nogen Gfovftrefning, men bet beftaaer af nogle Huuslodder, fom Grev 
Frijs imidlertid efterhaanben indtager til Gfov). Htk. 340%, Xd. 
A. og E., 51/, Co. Skſt. og 3'/, To. Mſt. 

3 Gognet: Byerne Folbh med Kirke (med Taarn og ſmukke Hvel- 
vinger) og Skole, Tinning og Norring med Hjelpeffole; Riis— 
gaarbe 5 Gaarbe, bvoraf 1 falbes Riis Hovdgaard, 2 Mellemriis 
og 2SS{terriis, der er ingen Gaard i dette Sogn, der hedder Norre— 
rti8); Norring Vandmolle famt et Teglvæerk ved Tinning. alt t 
Gognet 63 G. og 87 H., hvoraf 25 G. og 51 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 833. Fordbrug er Hovederhvervet. Endeel Bebvere 
finde om Vinteren Fortjenefte ved Clovarbeibe i Grevffabet Frijfen- 
borgs Sfove. Det i Gognet verende Leglverf har i 1854 beſtjeftiget 
10 Arbeidere og fabriferet 500,000 Stl. Dtuurfteen. 

Gognet Herer under Frijfenborg« Faurffon Birks Jurisdiction 
(Hammel pr. Aarhus), Aarhus Amtftuediftrict og Lregediftrict; die 
Bats. Amtets Gloe Lego. Kirken tilhorer Grevoffabet Frijfenborg. 

Norringgaard bar forhen weret en Hovedgaard under Frijfendorg Grevſtab 
(fee dette). Fortallingen om at Niels Chbefen ffal have Havt fin Borg i dette 
Gogn, fpnes at favne tilftreftelig Grund. Man har viſtnok fammenfat Orbdene 
Norring og Riis og deraf bannet Navnet Norre-Mits for ben Borgplads, form her 
findes. Denne, der ligger paa Sognets fydlige Grandfe tet norden for Hoved⸗ 
gaarden Riftrup, beftaaer, efter Medbdelelfer, fom Udgiveren har indhentet fra de 
kyndigſte Mond paa Stedet, af to adffilte Pladfer: J) en mindre med tydelige 


Lading og Sabro Gogne. 605 


Spor af Volpe og Grave fun 15 Alen i Ovadrat, i Boldene findes Leoninger af 
Muurvert, Pladfen benyttes til Dandſeplads af Stedets Bender, paa den fydoftlige 
Side af Voldene findes en ftor eg, ber faldes Miels Ebbefens Eeg, paa en Steen, 
der figes at vere benlagt af nogle Dijciple fra Aarhus Sfole, findes ogfaa Ebbe— 
fend Navn med Aarstallet 1340; 2) en fterre Plads, oft for den mindre, Sporene 
af Bolde om denne ere meget ringe, Gravenes Plads derimod tydelig. Om 
Norriis eller Norreriis i Roum Gogn fee HW. S. $42. 


Lading Sogn oingivet af Anneret Sabro, Folby Sogn, Framlew 
Herred famt Gjern Herred i Sfanderborg Amt. Kirken, fydlig i 


| Sognet, 2 Mt. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 3959 Tor. Land, hvoraf 
350 Zor. Land Frebdffov, er i vet Hele jevnt, enfelte Steder fidt; 


Sordsmonnet er deels muldet, deels fandblandet og reels feerblandet. 
Paa SGognets Sydgrendſe ligger Lading-⸗So. Baa Grendfen mod 
Sfanderborg findes iffe ubetydelige Sfove. Lanbeveien fra Aarhus 


til Viborg gaaer igjennem Gognet. Htt. 2811, To. A. og E. og 








214 Xb. SLE. 


J Soguet: Bherne Lading med Mirfe (ined Cpiir, uden Hveel- 
vinger) og Sfole, Skjoldelev med Prejtegaarden, Sole og Kro, 
gatftrup og Hummelure (3 G.), famt Hovedgaarden Long balle- 


| gaard under Grevffabet Frijfendorg, 29 Cor. Hik. 


Indvaanere: 716. Der haves intet ferligt Erhverv ubdenfor 
Sorbdbrug. 

Sognet horer under Hrijfenborg « Faurflov Birks Jurisdiction 
(Hammel pr. Aarhus), Aarhus Amtituediftrict og Legediftrict; 3die 
BVatds. Amtets 58de Legd. Gognet udgjgr en egen Commune. Byen 
Sfjoldelew er Valgfted for Amtets Sdie Vgtos. til Folfethinget. Ricken til- 
borer Grevffabet Frijfenborg. Preftefaldets Reguleringsfum er 1372 Rd. 
Til Preftegaarden horer et Areal af 139 Tor. Vand; Hik. 12 Tor. 


Lyngballegaard eren af de Gaarde, hvoraf Grevflabet Friffendorg ops 
tettedes 1672. 


Sabro Sogn, Anner til Lading Sogn, omgivet af dette, Faarup 
og Folby Sogne famt Vefter-Lisbjerg og Framled Herreder. Rirken, 
nordveftlig i Gognet, 1'/. Dt. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 1677 
Zor. Land, er af lignende Beffajfenhed fom i Hovedfognet, bog i det 
Hele noget mere hgilandet. Bind Stoo ligger fyolig i Gognet. 
Landeveien fra Randers til Sfanderborg gaaer igjennem Gognet. Hik. 
158!;, Zo. A. og G., 1 To. Skit. og 1 To. Vee. 

3S Cognet: Byen Gabro med Kirke vg Sfole; Hovedgaarden 


| Riftrup med Vindmolle, 273 Tor. Land. Ager, 86 Tor. Land Eng, 


% Tor. Land Sfov, af Htf. 431/, To. A. og E. famt 1/, To. Skſt. og 
1 Zo. Mif.; desuden drives efter Bevilling under Hovedgaarden den 
tidligere Feefteguard Hanghedegaard, af 5/o Td. Htk. og 52 Tor. 
and; Gb. Vindffovgaard. Salt i Sognet 23 G. og 35H., hvoraf 
10 G. og 21 H. ubdenfor Byer. 

Indvaanere: 406. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar- 
bus), Aarhus Amtftuedijtrict og Legediſtrict; Sdie Vgkds. Amtets 
d4de Legd. Gognet banner i Forening med bet andet Annex Faarup 
een Commune. Rirken eies af Beboerne. Gognet eter det Reenbergife 
Legat, ftort 1250 Rd., hvoraf Sfolelereren i Gabro aarlig erholder 


606 Sabro og Faarup Sogne. 


12 Rv. 45 SE. af Menten, og det Ovrige tilfalder Rijtrup forrige Godfes 
Huusarme. 


Sabro ffreves i gamle Dage „Sahebroch“; i Valdemar II.'s Jordebog falves 
Herredet, fom derefter beneevnes, ,Gaghebrofberet”. Ler ftiftedes fra ferft af 
c. 1160 det beromte Ciftercienferflofter Hm, ver forft efter flere Omflyininger fit 
fit blivende Sted der, Hvoraf det fik Navn. Kirken i Gognet har Taarn, men er 
iffe boeloet undtagen i Choret; ber var forben en Begravelje, hoor Laurits Roftrup 
til Riftrup (F 1588) henſtod; ba be Keiſerlige 1628 benyttede Rirfen til Korn: 
magajin, ftilfere be hans tig op til Vaggen at flyde tilmaals efter og ſtiode 
Henene iftyfter, og i et heelt Aar blew ver ingen Gudstienefte holdt i denne Kirfe. 

Af Hovedgaarden Riftrups Ciere kjendes Hand Roftrup og bans Sen, ovens 
neonte Laurits Roftrup, i det 16de Aarhundrede, Grev Valdemar Chriftian, Chris 
ftian 1V.°8 og Sirftine Munts Gon, ved Aar 1648, og i fenere Sider Juſtitsraad 
cg Landsdommer Thoger Reenberg og Major Reenberg, Hvilfen Familie ſtjenkede 
betydelige Legater til Gognets Skole- og Fattigvafen, og havde fit Begravelfed- 
capel indtil 1854 i Lisbjerg Kirke, famt Suftitéraad Teilmann. Geom be fenefte Giere 
nevnes Vormſtjold, Ree, Cohen, nu v. Folfadh. Borggaarden beftaaer af en Hover= 
bygning af foart gammelpags Bindingsvarf, een Etage, med hollandſte Binducr, 
to Gideflete, alt med Tegltag. 


Faarup Sogn, Annex til Lading Sogn, omgivet af det anret Annex 
Sabro, famt Vejter-Lisbjerg, Hasle og Framlew Herrever. Rirten, 
-midt i Gognet, 11/, M. vb. n. v. for Aarhus. Arealet, 1393 Tor. 
Land, er hoilandet, med mellemliggende Mofeftrefninger, Sorobeftajfen: 
heren afverlende deels fandmulbet og deels leermuldet. Htk. 124 Tor. 
A. og E. 

J Sognet: Byerne Faarup med Kirke (med Taarn og Hoal—⸗ 
vinger), Mundelſtrup og Kvottrup. Jalt i Sognet 17 G. og 
27 H., hvoraf 2 G. og 12 H. udenfor Byerne. 

Indvaanere: 260. Jordbrug er det Alt overveiende Erhverv. 

Sognet hoörer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar- 
hus), Aarhus Amtſtuediſtrict og Legediſtriet; Brie Vgkos. Amtets 
55de Legh. Kirken tilbgrer Beboerne. 


Sramlev Herred 


omgives af Ning, Hasle og Sabro Herreder ſamt Skanderborg Amt. 
Fladeindholdet er c. 2) M. Cverfladen er afverlende jevn og bakket, 
og Jorderne deels lerede og deels ſandede. Herredet er kun tarveligt 
forſynet med Skov. Bed Toftrup i Harlev Sogn er en Indſo. Ltt. 
1598 Zor. A. og E., 161, Td. Skſt. og 308/, To. Mſt. IJ geiſtlig 
Henſeende banner Framlev Herred t Forening med Sabro og Veſter⸗ 
Lisbjerg Herreder eet Provſti; Lyngby Sogn i Hasle Herred er fom 
Anner forenet med Borum Sogn. 





Sjelle og Skjsrring Sogne. 607 


Sjelle Sogn omgivet af Anneret Stirring, Stivholme og Sfovby 
Gogne. Sirfen, midt t Sognet, 27), Di. v. n. v. for Aarhus. Ares 
alet, 2023 Zor. Land, hvoraf 121 Tor. Land Fredffov, er mere jeont 
end baffet; Sorberne fanbede meb mere eller minbre Blanding af 
Muld, tildeels dog ogfaa leerblandede.  Unbderlaget er deels magert 
Leer, deels et Slags faft Al. Ber Vedelslund er nogen Sfov. Het. 
1473/, Zo. A. og E., 1114, Th. Sift. og 1 To. Me. 

J Gognet: Byen Sjelle med Rirfe, Prefteqaard, Sole og 
Rro, Hovedgaarren VedelSlund med Vandmolle, 300 Tor. Land 
Ager, 71 Tor. Land Eng, 333 Tor. Land Skov, af Htf. 361/, To. 
Ager og Eng, 12'', To. Skil. og 1 Td. Meff. Balt i Sognet 27 G. 
eg 62 H., hooraf 5 G. og 30 H. udenfor Ben. 

Sndvaanere: 563. Scrligt Erhverd udenfor Sordbrug er Skov⸗ 
arbeide og Lreffomageri. Huusfliden er iffe ubetydelig, og hjemmegjorte 
Toier af Uldent og Linned forurbeides baabe til eget Brug og til Calg. 
| Gognet horer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar- 
hus), Aarhus Amtftuedijtrict og Lcegediftrict; Zdie Vgkds. Amtets 
S51de Legd. J Forening med Annexet Skjorring een Commune. Sirfen 

eies af Gognebeboerne. Preftefaldets Requleringsjum er 1152 Rb. 
Preftegaarden har et Areal af 74 Tor. Land; Hik. 8 Cor. 

Sjelle ſtrives i D. Atl. Sjellev. Kirken er ret fmul, med Hvelvinger og et 
foert Taarn, ber er teglbangt; ben ovrige Kirke er belagt med Bint. 

Paa Sjellevffovgaard, fom Vedels lund tidligere kaldtes, flal efter Gage 
net den i RKampeviferne befungne. Svend Felbing have boet (fee ogfaa Falling 
Gogn). J det 16de Aarhundrede tilberte denne Gaard Kamilien Roftruy, Hvoraf 
Slere ligge begravne i Sjelle Kirke. Den vedblev at vere t Privateie, indtil Kong 
Sreverit 1V. kjobte den, da han indrettede Rytterdiftricterne i Iylland. Bed 
visfes Galg kjobte Gebheimeraad, Overftalbmefter Grev Bedel-Frits Gaarden med 
ialt $40 Tor. Htt. for 40,550 Rd. D. C. °6 gay den Navn efter fig. Aar 1818 
bleo Gaarden overdraget Grev Erhard Juel-Minds« Friis, fom befad ben til fin 
Dod 1826 og i Aaret 1828 folgte hand Bo ved Auction Gaard og Gods Hver for 
ſig. Bonderne tisbte Godfet, Handelshufet Warburg i Altona Gaarden og af 
bendede ben igjen 1838 til nuverende Beſidder, Rammerjunter v. Folfadh. Gaardens 
Lovedbpgning er i een Ctage med 2 Sidefloie, Alt Bindingsverf med Teagltag. 


Skjorring Sogn, Annex til Sjelle Gogn, omgivet af dette, Gal- 
ten og Sfivholme Sogne famt Gjern Herred t Sfanderborg Amt. 
Rirfen, midt i Gognet, 21. M. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 1723 
Tor. Land, er fom i Hovedfognet. Foruden Vedelslund Sood, der 
ftreffer fig ind i bette Gogn, ligge iffe ubethdelige Cfove pan Sog— 
net veftlige Cide. Htf. 109%, Vd. A. og E. og 51, Co. Skſt. 

J Sognet: Byerne Sligrring med Kirke og Sfole, og Rode, 
en Gaard i Rode af 131 Tb. Htf. og 190 Cor. Lane, hvoraf 128 Tor. 
Land Ager, 32 Tor. Eng og 30 Tor. Sov. Salt i Gognet 26 G. 
vg 29 H., hvoraf 8 G. og 9 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 372. Jordbrug er Hovederhoervet; bog Have endeel 
Bebocre Fortjenefte ved Sfovarbeide og Treeffomageri. 

Gognet horer til de famme Adminiftrativ-Gndrelinger Jom Hoved— 
fognet; Zdie Vglos. Amtets 47de Legd. Mirken eies af Gognebeboerne. 


Skjorring Kirke ex lille, med Bjalkevark og fun et lidet Klokketaarn med Spiir paa. 


Skivholme Gogn, omgivet af Anneret Skovby, Skjorring, Sjelfe, 
Boerum og Framlev Gogne famt Sabro Herred. Rirfen, midt t Sognet, 


39 


608 Sfivholme, Clovby og Borum Sogne. 


2M. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 2623 Tor. Lanb, er t bet Hele 
jeont, Sorberne fandede med Blanding af Muld, tilveel bog ogfaa 
blanbdede Yeerjorder. Rogen Sfov findes paa Gognets nordlige Gide. 
Htt. 1857’, To. A. og E. og 42%, To. Mſt. 

J Sognet: Rirken; Bherne Cfivholme med Preftegaard og 
Gfole, Herjfind og Terp med Vandmolle. alt i Sognet 38 G. 
og 57 ., hvoraf 11 G. og 34 H. udenfor Byerne. 

Sudvaanere: O74. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet herer under Hasle m. fl. Herreders Surisdiction (Aarhus), 
Aarhus Amtjtuebiftrict og deels under Aarhus, beels under Frijſen— 
borg Yegebdiftrict; Spie Vgkds. Amtets 52de Legd. Sognet banner i 
Forening med Anneret Sfooby een Commune. Derimod er det deelt i 
2 Sognefogedtijtricter, Stivbolme og Herffind. Rirfen tilhgrer Grev- 
flabet Frijfenborg. Preſtekaldets Neguleringsfum er 1408 Rd. Preefte- 
gaarbdenS Areal er 186 Tor. Land, Hvoraf 138 Sor. Ager, 8 or. 
Gung og 40 Tor. Skov; Ht. 15°/, Td. 

Skivholme ſtrives i D. Atl, Skyholm, og der beretteds, at § Documenter fra 
bet 14de Aarhundrede nevnes Styde Kirke og en Gaard ber i Gognet, faldet 
Holme, hvoraf Navnet er dannet, ligefom og, at Preeftegoardend Documenter 
nevne Sty Kirke“, „Sky Prefer”, , Sfp Preeftegaard” og „Skpholm By”. Rirken 
er bygget af Murfteen, med Taarn og Hvelvinger. 

Sfovby Sogn, Anner til Skivholme Sogn, omgivet af dette, 
Sjelle, Skjorring, Galten, Ctorring og Framlev Cogne. Sirfen, midt 
i Sognet, 2"), M. v. for Aarhus. Arealet, 1492 Cor. Land, hroraf 
37 Tdr. Lanb Fredffov, er af lignende Beffaffenhed fom i Hovedfognet. 
Eanbeveien fra Randers til Silfeborg pasferer Gognet. Hik. 1237), 

d. A. og &. . 

3 Gognet: Byen Skovby med Kirke og Sfole, Gd. Chri- 
ftinedal, 16', Lv. Htf. Balt i Gognet 23 G. og 31 H., Hvoraf 
13 G. og 10 H. ubenfor Byen. 

Indvaanere: 416. Udenfor Agerbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Sognet Hprer under Hasle m. fl. Herveders Burisriction (Aar⸗ 
hus), Aarhus Amitftuediftrict og Legediftrict; Brie Vgfds. J Fors 
ening med Galten Cogn Amtets 49ve Vegd. Kirken etes af Gognes 
beboerne. 

Stooby Kirke er byaget af Muurfteen, med Taarn, men uden Hvelvinger. 


_ Gfter en foreliggende Beretning er en Begravelfe indrettet i Taarnet, men tom, ba 
Manden, ber indrettede den, dode i Standerborg-Egnen fom Almisfelem. 


Borum Sogn omgivet af Anneret Lyngby i Hasle Herred, Fram- 
lev og Skivholme Gogne famt Sabro Herred. Kirken, midt i Cognet, 
¢. 1, Dt. v. n. v. for Aarhus. Arealet, 1890 Cor. Land, er baffet, 
Sorbderne Lette og fandede med Underlag af rodt Gund; bog ere nogle 
Sorber fterft lerede. Landeveien fra Aarhus til Viborg pasjerer 
Gognet. Hth. 1341, Lb. W. og E. og 47/, To. Mſt. 

3 Gognet: Bhen Borum med Rirfe, Prejteguard, Sole, 
Vandmolle og et Teglbrendevi, famt Gaarden Tandbholm. alt t 
Gognet 22 G. og 35 H., hvoraf 5 G. og 7 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 396. Foruden ved Agerbrug, fom er Hovebderhvervet, 
haves nogen Fortjeneſte ved Sfovarbeide. 

Gognet Hgrer under Hasle m. fl. Herreders Yurisdiction (Aare 


Harleo og Framlev SGogne. 609 


hus), Aarhus Wmtftuedijtrict og Frijfenborg Legediftrict; Bodie Valrs. 
Amtets 48de Legd. Sognet banner i Forening med Annezet Lyngby 


een Commune. Kirken eies af Gognebeboerne. Preeftefalvets Regule- 


ringsfum er 1024 Rd. Preftegaardens Areal er 108 Tor. Land; 


HE. 10%, Xp. 





Borum Kirfe har Taarn, men er tun Hoelvet i Choret. Taarnet er af Muur- 


! fleen, Hoikirken og Choret af Kampefteen. 


Harlev Sogn omgivet af Annezet Framlev, Stier Gogn, Hasle 
og Hads Herreder famt Hjelmslen Herred i Slanderborg Amt. Kirken, 
midt t Gognet, 11/, Mt. v. f. v. for Aarhus, Arealet, 2056 Tor. 
Rand, er beelS baffet, deelS jevnt, Jorderne muldlerede med Leers 
underlag. 3 Gognet er Toſtrup-So, fom ftreffer fig ind i Framlen 
Gogn. Ht. 179 Tor. A. og E. og 8! / To. Mſt. 

J €ognet: Bherne Harled med Kirke, Preeftegaard og Sfole, 
Taaftrup, Skiby og Harlevholm (38 G.); Gd. Cudvigsholm, 
22 or. Htf. med Vandmolle, famt Tarſkov Vandmolle med et 
Tilliggende af 188 Tor. Land, hvoraf 151 To. Ager, 15 Tor. Eng 
og 22 Lor. Shon, af Htf. 12 Tor. Jalt i Gognet 30 G. og 37 H., 
booraf 10 G. og 13 H. ubenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 501. Bordbrug er Hovederbhvervet. 

Gognet Herer under Hasle m. fl. Herreders Jurisdiction (Aar— 
bus), Aarhus Amtftuedijtrict og Legedijtrict; Bie Vgtds. Amtets 
Ode Legd. Med Annerfognet Framled een Gommune. Kirken eies 


af en Privatmand. Preeftefaldets -Reguleringsfum er 1392 Rd. | 


Preftegaardens Areal er 66 Tor. Land A. og E.; 8 Ror. Hik. 


Harlev Kirke er Hoelvet og har Taarn, fom tivligere flal have veret 15 Alen 
hoiere, end det nu er. Her findes et Epitaphium over Fru Genet Kragengelt til 
Harlevholm (fee nedvenfor), fom bar ſtjenket endeel Sord til Rirfen. 

Harlevholm. F et Oocument af 1319 nevnes Andreas Nielfen til , Hatlef- 
holm”, ligefom ogfaa Harlev i gamle Documenter finded ſtrevet Hatlef. 3 det 16de 
Aarhundrede tilhbette denne Gaard ovennevonte Fru Gfenet Kragengelt, fom bade 
der 1567. Hun var fodt i Skotland af grevelig Stamme, men ffal vere bleven 
bortfert af en danſt Adelsmand, fom fod fig vie til bende t Hamborg, men dede 
fort efter, Svorpaa bun begav fig ind i Danmart, kjobte Harlevholm og giftede fig 
med en fongeliq Betjient Hans Skriver, fom efter bendes Dod afhendede Gaarden 
til Cieren af Stadsgaard, hvorunder den endnu herte, ba D. Atl. udkom. 


Framlev Sogn, Aunex til Harley Sogn, omgivet af dette, Sticr, 
Storring, Skovby, Skivholme og Borum Sogne famt Hasle Herred. 
Kirken, noget sftlig i Sognet, 11/. M. v. for Aarhus. Arealet, 3279 
Tdr. Vand, har flere Bakkeſtrekninger; Sorderne beftaae af leerblandet 
Mulb med Underlag af Leer og Mtergel. Landeveien fra Aarhus til 
Cilfeborg gaaer igjennem Gognet. Htk. 3028,, Tb. A. og E. og 


| 123/, Td. Wie. 


J Gognet: Bherne Framleo med Rirfe (Taarn med Spiir og 


| Qvelvinger) og Stole, Snaftrup (3G. og 2H.), Labing, Hers 
levbole med Sfole, Boergaarbde (2G.), Forslevgaarde og Lille— 
ting med et Zeglbrenderi; Gd. Framlevgaard, Gnaftrup 


Bandmegl(le og Labing Vandmeglle. Balt i Gognet 58 G. og 
49 H., hvoraf 19 G. og 15 H. ubdenfor Bherne. 
Indvaanere: 812. Ubenfor Bordbrug gives i Gognet intet Er⸗ 


610 Storring Sogn. 


hverv af nogen Betydenhed. Lillering Teglbrenderi har i 1854 pro- 
buceret 150,000 Stfr. Muurfteen. 

Gognet Horer under be famme Adminiftratin-Sndbvelinger fom 
Hovedjognet; Sdie Vgkds. Amtets S3de Legd. Sognet er indbeelt i 
2 Sognefogeddijtricter, vet pftre og veſtre Diftrict. Kirken tilhorer 
Beſidderen af Lyngbygaard. 

J Labing Bp har fordum efter D. Ail. veret en Herregaard, Labinggaard, 
font var Gijenftand for et Mageffifte 1418. 

Storring Sogn omgivet af Stier, Harlev, Stovby og Galten 
Cogne famt Hjelmslev Herred i Sfanderborg Amt. Kirken, noget gitltg 
i Gognet, c. 24/, Mt. v. f. v. for Aarhus. Wrealet, 2146 Tor. Land, 
er bglgeformigt. En merfelig Steenrevle pasferer Gognet. Fords: 
monnet er muldblandet med Leerunderlag. Gn lille Sp ved Gammel: 
gaard (Spballe- Sp) er nu udtprret. Flere mindre Sfovftrefninger. 
Htk. 1821/, To. A. og E. 

J Sognet: Byerne Storring med Kirke, Breftegaard og Sole, 
og Hover med Sfole, famt Gd. Gammelgaard, 32 Tor. Hik. og 
362 Zor. Land, hvoraf 320 Tor. Ager, 40 or. Eng og 12 Tr. 
Skov. Salt i Sognet 35 G. og 73 H., hvoraf 18 G. og 21 PH. 
ubdenfor Bherne. 

Snbvaanere: 608. Jordbrug er Hovederhvervet. J Gognet er 
2 Pottemagere. 

Sognet horer under Hasle m. fl. Herveders Surisdiction (Mars 
hus), Aarhus Amtftuediftrict og Lregediftrict; 3die Vglos. Amtets 
46de Legd. Med Annerfognene Galten og Stjer een Commune. Kir- 
fen tilhprer Gognebeboerne.  reftefalrets Reguleringsfum er 1388 
Rd. Preftegaardens Areal er 62 Tor. Land, Hooraf 116 Tor. Ager og 
ng og 46 Tor. Skov; Htk. 12'/o Td. En Capelfan pro loco er anfat. 

Storring faldes faaleded i Modſetning til Byen Lillering i Framleo Gogn. 
pone vee Taarn, Hvyelving over Choret og Ficleloft; her findes 4 Cpitaphier 
over Preiter, 

Gammelgaard flal efter D. Atl. vere bygget af Tommeret i en gammel 
Labegaard paa Gtorring Mark, der herte til en veftligere ved Soballe⸗So beltg- 
gende Borg, kaldet Gandgravvold, hvor Rane Sonfen, fom Hjalp til at myrde 
Keng Grif Glipping, ſtal have boet, og Hvoraf ber endnu dengang var Fendelige 
Spor. Der tilfoies, at ,firar derved paa Storring Mark findes toende Hote, den 
ene faldet Steilehsi, hvor Rane Sonfen figes at vere fteilet, Den anden Dronning 
boi, hvor DOronningen COntedronningen Agnesdaf Brandenborg) flal have feet paa 
Grecutionen; men de gamle Kronifer og Hvitfeldt fortiene fterre Tiltro, hvillke 
berette, at Forbryderen blev fteilet udenfor Rostilde { Maret 1204, jfr. Gubms 
Danm. Hift. XI. SG. 180 f(g. En foreliggende Beretning fra Stedet meddeler, at der t 
ben ubtorrede Go ved Gammelgaard findes en Forhsining (Gandgravvold) famt 
en tif denne forende Bet. Bed Enden af denne fees atter nogle oppemmede Fore 
boininger ,Rloftertnollene”, der nu ved Agerbrug efterhaanden udjevned. Efter 
Localſagn ſtal ber have ftaaet et Monneflofter; rimeligere dog, at det er Leoninger 
af elore Forſtandsninger til Borgen. 


Stier Sogn, Annex til Storring Sogn, omgivet af dette, Frame 
feo og Harlen Gogne famt Hjelmélen Herred i Sfanderborg Amt. 
Kirfen, midt i Gognet, 2M. v. f. v. for Aarhus. Arealet, 1477 Br. 
Land, er i det Hele hHpitliggende med flere hoie Baller. En Steen 
revle pasferer Sognet, ber forgvrigt har frugtbart Sordsmon. En lille 


Stjer og Salten Sogne. 611 


Skov, Steenffovnen, ſtoder op til ben pan Sognets nordboftlige 
Greendfe liggende Taaſtrup-So. Ht. 119 Tor. A. og E. 

3 Gognet: Byen Stier med Kirke (med Taarn og Fjeleloft) 
og Sole. Salt t Sognet 16 G. og 46 H., hvoraf 9 G. og 21 H. 
ubdenfor Ben. 

Sndvaanere: 334. Ubenfor Sordbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Sognet borer til de famme Wbdminiftrativ. Inddelinger fom Hoved— 
ſognet; 3die Vgkos. Amtets 45de Legd. Kirken tilhgrer Sognebeboerne. 


Galten Gogn, Anner til Storring Sogn, omgivet af dette, Skovby 
og Skjorring Gogne famt Gjern Herred it Sfanderborg Amt. Rirfen, 
nordoftlig i Gegnet, c. 2'/o M. v. for Aarhus. Arealet, 1560 Lor. 
Rand, er jevnt. Jorberne ere af faa god Beffaffenhed, at be funne 
bere ethvert Slags Ged. Baa Sognets veftlige Side mod Sfanders 
borg Amt er en iffe ubetydelig Skov. Landeveien fra Aarhus til 
Gilfeborg pasferer Gognet. Ht. 113 Cor. A. og E. 

J Sognet: Byen Galten med Kirke og Sfole famt en Binds 
molle og Sro ved Landeveien, Poftftation. Balt i Gognet 34 G. og | 
112 H., hvoraf 14 G. 0g 46 H. udenfor Byen. 

Sndvaanere: 659. Agerbrug er bet overveiende Erhvero. J 
Sognet er 6 Pottemagere. 

Gognet herer under de famme Wdminijtrativ- Inddelinger fom 
Hovedfognet; 3Zdie Vgfds. J Forening med Skovby Gogn Amtets 
49pe ego. Kirken eies af Gognebeboerne. 


Galten Kirte bar Taarn og Ffeleloft. Her er et indelultet Begravelfestted 
for en fongelig Sfovrider Buchwalds Familie, fom ti Midten af forrige Aarhun⸗ 
prebde bar fijentet Adfilligt tif Kirken og ftiftet en Stole i Gognet. 


Ving Herred 


omgives af Hads, Framled og Hasle Herreder, Sfanderborg Amt 
famt Rattegattet. Flabeindholdet er 31/,. (] Mt. Medens Overfladen 
fordetmefte er jeon, findes ber jpnbden for Holme en langagtig Gruppe 
af Bakker, fom falbes Holme Bjerge, og fom ftreffe fig fra Veit 
til Oſt. Her findes Amtets hpiefte Punkter Jelshoi (Gielshgi) 404° 
og Rattehpt 301‘. Jorderne ere ferede, Leerblandede, muldede og 
paa nogle Steder ſandede. Herredets Skove ere iffe bethdelige. Hit. 
287773', To. A. og E., 231/, To. Sif. vg 3117, To. Mt. I geiftlig 
Henfeende banner Herredet i Forbindelfe med Hads Herred eet Proviti; 
Tung Sogn hprer under Gamsp- Tung Herreders Provfti, Hvorimod 
Hvilfted Sogn t Habs Herred hprer fom Annez til Ajtrup Sogn. 


612 Biby Sogn. 


Biby Sogn omgivet af Holme, Tranbjerg og Koldt S., Hale 
Herred, Aarhus Kiobſtadjorder famt Rattegattet. Rirfen, midt i Gog 
net '/o M. fr v. for Aarhus. Arealet, 2940 Zor. Land, hvoraf 282 
Tor. Land Fredſtov, er afvexlende jevnt og baffet, Jorderne deelé 
ſandede, deels feerblandede med Unberlag af Gand og Ceer. Marſe— 
ligborg Gove (Ladegaards-Cfovn) paa Sognets ogjtlige Gide 
ftretfe fig ud til Rattegattet og indeholde 600 Sor. Land. Molle⸗ 
Aaen lober paa Gognets nordlige Grendfe og falber igiennem Aarhus 
Kjobſtad ub i Rattegattet. Hovedlandeveien fra Aarhus til Sfander- 
borg pasferer Gognet. Htk. 2601/, Tb. A. og E., 11/4, To. GEL. og 
9 Zor. Vik. 

3 Sognet: Berne Viby med Rirke (med Taarn og Hvelvinger), 
Preftegaard og Sfole med 2 Lerere, og Terp; Hovedgaarden Marfelis- 
borg, 55*’, Id. Htf. og 1100 Tor. Land, hvoraf 450 Lor. Mger, 
50 Tor. Eng og 600 Tor. Sfov; Gone Fegergaarden, Loniſenhoi, 
Frederiksminde og Louiſenlund (Parceller af Marfelisborg); et 
Gufferraffinadert, en Rradsuldfabrif, 3 Ralfbrenderier, 
2 Zegloerfer, en Vandmolle, der benyttes deelS fom Stampes 
molle, deels til Rafpning af Farvetre, Aarhus Vindmolle. Balt t 
SGognet 37 G. og 44 H., Hvoraf 18 G. og 32 H. ubenfor Byerne. 

Indvaanere: 781. Gognet har, fornden Agerbrug, fom af det 
Ovenanferte vil fees, et iffe ringe induftrielt Erhverv. 

Sognet hprer under Ming Herreds Surisdiction (Aarhus), Aar⸗ 
hus Amtftuediftrict og Leegediftrict; Zoen Vgkds. Amtets Llte Lego. 
Gognet danner i Forening med Anneret Tifet een Commune. Kirken 
tilhgrer Befidderen af Marſelisborg. Viby Sfolenefen eier et Legat 
paa 900 Rd.  Prejftefaldets Reguleringsfum er 1444 Rd. Preejte- 
gaarbdens Areal er 56 Tor. Land Ager og 4 Tor. Eng og Krat; Ht. 
7/, Jd. Det Mefte af Marken har i 1857 og 1858 modtaget Draining. 


Hovedgaarden Marfeltsborg har en {mul Beliggenhbed, omgivet af Stov, 
tet ved Rattegattet, en halv Fierdingvet (pd for Aarhus. Den heed tidligere Havres 
ballegaard, hvorefter et af de Amter, fom nu udgisre Aarhus Amt, benevne- 
bed, og horte t den fatholffe Tid til Aarhus Bifpegods. Cfter at vere tilfaldet 
Kronen ved Reformationen blev Havreballegaard lagt fom Ladegaard under Kongens 
Gaard i Marhus (den gamle fatholffe Bifperefivents), ligefom ogfaa felve Navnet 
Aarhusgaard overferted paa ferfinevnte Gaard, indtil Kong Frederif III. efter 
Gouverainitetend Indforelſe afhendede ben 1661 til Gabriel Marfelis, af en rig 
hollandſt Handelsfamilie, ber faavel under Chriftian IV. fom i den foenffe Srig 
under §rebderif Il. forftrafte ben banffe Regiering med (betpdelige Pengefummer og 
efter 1660 fom i Refivvelfe af en ftor Mangde Jordegods her i Landet. Hans 
Gon Conftantin Marfelis Kt 1680 Havreballegaard og tilherende Gods ophoiet til 
et Baront, fom efter bam fil Navnet Marſelisborg. Efter Baronens barnloſe 
Dov 1699 tilfaldt Barontet Kongen (Chriftian V.), fom gay vet til fin yngfte ucegte 
Gon Gebeimeraad, Generaladmiral og Overfammerberre Grev Ulrik Chriftian Gyl- 
denlove, efter hvis barnlefe Dod 1719 det gif over til hans Broderſon Generaladmiral- 
lieutenant og Gebeimeraad Grev Frederif Danneſtiold-Samſoe. Da ogfaa denne 
bebe uven at efterfade fig Sonner 1770, faldt Baroniet igfen tilbage til Kongen 
(Cpriftian VII), fom 1772 belehnede Chriftian Rudolf Philip Baron Gersdorf der- 
med, men 1805 bleo bet fubftitueret med en Fideicommiscapital, Hvis nuverende 
Refioder Baron Nicolai Gersdorf er Oberft t rusſiſt Tfenefte, medens det fijenne 
Marfelisborg er fommet i fremmede Eieres Hander. 

3 Biby, hoor Kong Valdemar den Store omgivet af Adelen, 1176 havde en 
SGammentomft med den forrederfle Prinds Magnus (Suhms Danm. Hift. VU. 
©. 463), var fordum en RKongsgaard, fenere efter D. Atl. en Gerregaard, Hvor 


Aifet og Ormslev Gogne. 613 


to Somfruer, fom ber boebde, lode bygge et Capel; og nord for benne Gaard paa Viby 
Mark fal have varet en hellig Kilde, St. Nieolai Kilde, fom ftadig blev befogt af 
Syge og Kroblinger. J Valdemar 11.6 Jordebog flrives Byens Ravn ,,Withby”. 


Tiſet Sogn, Annex til Viby Sogn, omgivet af Ajtrup, Malling, 
Maarflet, Tranbjerg og Koldt Sogne ſamt Hjelmslev Herred i Sfander- 
borg Amt. Kirken, noget veftlig i Cognet, 1'/o Mt. ſ. v. for Aarhus. 
Arealet, 3091 Tor. Land, er mere jeont end balfet, Sorderne lerede. 
Paa Sognets veftlige Cide er endeel af Golbjerg-Gg, der ftreffer 


' fig ind t Sfanbderborg Amt. Den celbre Landevei fra Warhus til Hor- 


fens lober tgjennem Cognet tet forbi Rirfen. Htk. 3117/, To. A. og 
©. og 4'/, Td. Mſt. 

J Gognet: Byerne Tifet med Kirke (med Taarn og Hvcelvinger) 
og Sfole, Raunholt med Kro (Thingffov Kro), Battrup, Mus 
ftrup (2 ©. og 1H.), Tanned, Golbjerg med Kro, Ingerslev 
med Skole, Ingerslev Vandmolle. Balt i Sognet 74 G. og 81 
H., hvoraf 26 G. og 64 H. ubenfor Byerne. 

Sndvaanere: 944. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet hprer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved- 
fognet; 2bden Bgfos. Amtets Bde Legd. Gognet er inddeelt i 2 
Gognefogeddiftricter, nemlig Solbjerg og Ingerslev Diftrict. Kirken 
tilhgrer Cognebeboerne. Tiſet Fattignefen nyder 1/, af Renterne af et 
Legat paa 2100 Rd., medens de 3/, tilfalbe Ormslev og Koldt Cogne. 

Paa Jngerslev Mart fal efter O. Atl. fordum have ftaaet et Slot taldet 
Treiborg. Det bemertes t en foreliggende Beretning: Der erifterer rigtignol 
en Batte, fom faldes Tre{borg, men om Grunbden til Peneonelien, og om der i 
fin Tid bar flaaet et faataldet Slot, fan Sngen af be Nulevende give Beſted. 


Ormslev Sogn omgivet af Anneret Koldt, Viby og Tranbjerg 
Sogne, Hasle og Framlev Herreder famt Hjelmsles Herred i Sfanders 
borg Amt. Kirken, noget veftlig i Gognet, 1'/, Me. ſ. v. for Aarhus. 
Arealet, 2031 Tor. Land, er jevut, og Jorderne fterft lerede, med 
Undtagelfe af be nordlige, der ere fandede. Paa Gognets Nordſide er 
Braband-Sg, der ftreffer fig ind i Braband Gegn t Hasle Herred, 
og optuger Molle-Aaen. Nordlig i Sognet er Conftantinsborg 
Skov. Ht. 195 Thr. A. og E. og 1'’g Lo. Sf. 

J Gognet: Bherne Ormslen med Kirke og Preeftegaard, og 
Habe med Sognets GSfole; Hovedgaarden Conftantinsborg, 
3617. Xd. Htk. og 500 Tor. Land, Hvoraf 340 Tor. Ager, GO Lor. 
Eng, hvoraf en ftor Deel er Torvemoſe, og 100 Lor. Sfov; Gb. 
Habogaard, af 14 zit. Ott og 135 Tor. Land. Salt 1 Gognet 29 
G. og 43 H., booraf 9 G. og 15 H. udenfor Bherne. 

Snbvaanere: 451. Ubdenfor Agerbrug haves intet Erhverv af 
nogen Betydenhed. 

Sognet horer under Ning Herreds Burisdiction (Warhus), Aar—⸗ 
hus Amtftuediftrict og Lcegediftrict; Bren Bgtrs. Amtets Ode Legd. 
J Forening med Anneret Koldt een Commune. Sirfen eies af Gogne- 
beboerne. “Preeftefaldets Reguleringsfum er 1864 Rd. Til Prefte- 
gaarbden bgrer et Areal af 120 Tor. Land Ager og Eng; Htf. 14 or. 

Ormslev Kirke har fordum varet en Korsfirte og flerre end nu; den har Taarn 
0g Hvelvinger. 

Dovedgaarden EC onftantinsborg heed tidligere Stadsgaard og blev 1581 


614 Koldt og Holme Cogne. 


af Valdemar Parsberg mageffiftet bort tif Rong Frederif Ul. Senere herte denne 
Gaard til be betydelige Godfer i Aarhus: Cgnen, fom efter Gouverainitetens Ind⸗ 
forelfe tom i Familten Marfelis’s Haender. Conftantin Marfelis Friberre til Marſe⸗ 
ligborg, hvortil hang ene Gaard Havreballegaard var ombannet, [od Stadsgaard, 
fom ban ogſaa opfaldte efter fig, ombygge; og bans Ente Sophie Eliſabeth Cari⸗ 
fius oprettede de Febr. 1703 Conftantingsborg til et Stambuus, fom efter hendes 
Dod 1741 git over til hendes Broderſon Conferentsraad Conftantin Auguft Carifius, 
og ba Familien 1787 var uddod paa Mandsfiden med dennes Brover, til Grok: 
ncevntes Datter og hendes Efterfommere af den rigégrevelige Familie Fodder⸗Ca⸗ 
riſius. 1796 bleo Gtambufet {ubftitueret med eu Fideicommiscapital paa 193,251 
Rd., fom nu er t den med Cariftus befleegtede Familie Holften-Carifius's (til Bae 
tontet Holftenshuus) Befiddelfe, medens Conftantingborg er fommet i Privates 
Hhender. Hovedbygningen, een Etage Grundmuur med Ovift og het Kielder, er ops 
fort 180! af Grev Fedder=Cariftus. 

3 Ormsleo Sogn ſtal fordum have varet flere Herregaarbde, fom Buggesgaard, 
Aabogaard og Kunnerup, hvoraf endnu vare Spor, ba DO. Atl. udfom. 


Koldt Sogn, Annex til Ormslev Sogn, omgivet af vette, Lifet, 
xranbjerg og Viby Gogue famt Hielmslen Herred i Skanderborg Amt. 
Mod Nord begrendfes Sognet af Braband-So. .Kirken, mivt i Sognet, 
14/, M. f. v. for Aarhus. Arealet, 3651 Tor. Land, er i bet Hele 
bglgeformigt, og Sorderne fterft ferede. HovebdLandeveien fra Aarhus 
til Gfanbderborg pasferer Cognet. Htk. 362 Tor. A. og E. og 
Mf To. Mſt. 

3 Sognet: Bherne Roldt med Rirke (med Taarn og Hvelvin- 
ger), Hasfelager, Lemming, Stautrup mer Sfole, Eoslev, 
Bering, Enslev og KRattrup med Sfole; Enslen Vandmelle 
og Pints Vandmolle. Balt i Gognet 81 G. og 79 H., Hvoraf 
23 G. og 44 H. udenfor Bherne. 

Indvaanere: 1069. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet hgrer under be famme Admtiniftrativ-Snddelinger fom Hoved- 
fognet; Svie Vgkos. Amtets Tre Neg. Gognet er inbdeelt t 2 Sogne- 
fogebdbdiftricter, nemlig Roldt og Edslev. Siren tilhgrer Cognebeboerne. 

Nordveft for Byen Stautrup har ftaaet en Herregaard, af Hvis Grave og Bolbe 
per endnu er Gpor. J Stautrup Sfovdiftrict, fom eies af Bonderne, fligger en 


Sache med Sfov, fom taldes Bifpeffoven, og fom flal have tilpert Bifpeftolen i 
arhus. 


Holme Sogn omgivet af Annexet Tranbjerg, Maarſlet og Viby 
Sogne ſamt Kattegattet. Kirken, nordveſtlig i Sognet, c. 3’, Me. ſ. ſ. 
v. for Aarhus. Arealet, 2137 Tor. Land, hvoraf 306 Tor. Land 
Fredſtov, er deels baffet, deels jeont; Sorderne ere mulbede med 
Unverlag af Gand og Leer. Syd for Holme By er en langagtig 
Bakkegruppe, der ftreffer fig fra Beft til Oſt og benevnes Holme 
Bjerge; de optage c. 14, Miil. Denne Balkegruppe domineres af 
Jelshoi (Gjelshgi), 404 Fob, Amtets hoieſte Bunt, Hvorfra haves 
en overordentlig vid og ſmuk Unfigt over Havet til Gams og Tung og 
ub over hele Hads Herred til Fyen. Paa Sognets Oſtſide ud til 
Rattegattet findes flere Sfove: Skaade Skov, Thor Sov. Hef. 
167!/, Td. A. og E. og 83.', Td. Skſt. 

J Sognet: Byerne Holme med Kirke, Prefſtegaard og Skole, 
cg Skaade med Biſtole, be adſpredt liggende Beboelſer Holme 
Bjerge kaldet (8 G. og 22 H.); Gd. Saralyſt, Thorsmelle 
med et Kradsuldfabrik, Siliſtria Valfemplle, Kragelund og 





Holme, Tranbjerg og Maarſlet Sogne. 615 


Emiliedal Teglbrenderier famt 2 andre. Salt i Gognet 44 G. 
og 90 H., hvoraf 18 G. og 70 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 817. Flere Huusmend og Judfiddere ernere fig 
ved Arbeide i Marſelisborg og Moesgaard Sfove, medens Andre finde 
Erhvery ved Haandverf, faafom Treeffomend, Bodkere, Gnedfere, 
Tomrere, Gmebe, Murere etc. Gognet har, fom anfgrt, 4 Teal. 
brenbdetier, hvoraf bet ene (Rragelund) er meget betydeligt. Her findes 
desuden et Rradsuldfabrif, ligefom og en Valfemolle, der i 1854 har ftampet 
2000 len Fei og rafpet 2000 Pund Farvetre. J Gognet ere 3 
Gartnere, ber drive Handel med Kiokkenurter. 

Gognet horer under Ming Herreds Jurisdiction (Warhus), Aar—⸗ 
hus Amtftueviftrict og Legedijtrict; 2oen Vgkos. Amtets 10de Lego. 
Gognet banner i Forening med Anneret Lranbjerg een Commune. 
Rirfen tilbgrer Beſidderen af Marfelisborg. Praeſtekaldets Regulerings- 
unt er 1268 It. PBreeftegaardens Areal er 90 Cor. Lund; Htf. 9'1/, Lo. 

Holme Rirke er bygget af Rampefteen med taffet Taarngavl, hvorpaa er fat et 
Tile Rlokfetaarn af Tre. Det gamle Taarn [od Baron Marſelis nedbryde ¢ 


Slutningen af vet 17de Warhundrede. Kirken er Hucelvet med murede Piller, men 
Soerbjelfer vanzire Hvelvingen. 


Sranbjerg Sogn, Annex til Holme Sogn, omgivet af dette, 
Maarflet og Viby Gogne. Kirken, noget fydlig t Gognet, c. 1 Me. ſ. v. 
for Aarhus. Arealet, 1920 Zor. Land, Hvoraf 10 Tor. Land Fred— 
ſtov, er i det Hele jevnt, Jorderne muldede med Underlag deels af 
Leer og deels af Gand. Den gamle Lanbevei fra Aarhus til Hor 
jens pasferer Sognet og Ipber tet forbi Rirfen. Htk. 194°), To. A. og E. 

J Gognet: Kirken, veb denne Gognets Sfole; Berne Bjigd- 
{ftrup, Gunneftrup, Oſterby, Begftrup, Borup og Slet 
med et Seglbrenderi. 

Sndvaanere: 363. Fordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under de famme Adminiſtrativ-Inddelinger fom Hoved- 
jognet; 2den Vgkos. Amtets 1fte Regd. Kirken tilhorer Gognebeboerne. 


Tranbierg Kirke er lille, bygget af Kampeſteen, med Taarn; iſtedetfor ben op⸗ 
rindelige Hoclving bar den nu gibſet Loft. Altertavlen er fra den katholſte Tid; 
paa den finded et flet udffaaret Billede af Gomfru Marie med grelle Farver og 
flere anbre Billeder. : 


Maarſlet Sogn, omgivet af Beder, Malling, Lifet, Tranbjerg 
og Holme Gogne famt Rattegattet. Rirfen, noget veftlig i Gognet, 
14/, M. ſ. f. v. for Aarhus. Wrealet, 4426 Tor. Land, er temme- 
lig baffet (Grune Balle), Sorderne lerede med lint fort Dtuld og Under- 
lag af fterft veer. Gognet har betydelige Sfove: Vilhelmsborg 
Sfove 170 Lor. Land, Moesgaard Sfove 300 Tor. Land. Htk. 
4081), Zo. A. og E., 11 Tor. Skſt. og 41% To. Mſt. 

3 Gognet: Bherne Maarflet med Kirke, PBreftegaard og 
Stole, Teftrup, Obftrup, Heiballe, Hoiret med Sole, og 
Langballe; Hovedguarden Vilhelmsborg, under Baroniet af 
famme Navn, 65'%, To. Htk. og 1200 Tor. Land, Hhvoraf 580 Tor. 
Yand Wger og 600 Tor. Sfov; Hovedgaarden Moesgaard, 377/, 
Td. Hf. og 780 Tor. Land, Hvoraf 450 Tor. Ager, 30 For. Eng 
og 300 Tor. Sov (foruden et ved Norsminde i Saxild Gogn, Hands 


616 Maarſlet Sogn. 


Herred, fra Fjorden inddemmet Areal af 210 Tor. Land, der benvttes 
til Gresning, og Bendergodfet i Maarflet, Beder, Malling, Tranbjerg 
og Garzild Gogne, c. 400 Tor. Land, famt tvende Vandmoller, Fulden 
Molle i Beder Sogn og Skovmolle i Maarflet Sogn; Gaardens Hart: 
forn af alle Glags 102 Tdr.); Gd. Tranbjerggaard, Frede— 
riksdal Gfovriderbolig og Skov Vandmelle famt 2 Tegls 
brenvderier. alt i Gognet 61 G. og 51 H., Hvoraf 10 G. og 
24 H. ubenfor Bherne. 

Sndvoaanere: 939. Foruden Jordbrug, fom er Hovederhvervet, 
habe endeel Dagleiere Fortjenefte ved Sfovarbeide. J Gognet er, fom 
anfert, 2 Teglbrenderier, Hvoraf det ene i 1854 har produceret c. 
300,000 Stk. Muurſteen og c. 200 Tor. Ralf (Stenen, hvoraf Kalter 
brenbdes, er trangporteret fra Glatved Strand ved Grenaa og blot 
brenbdt i Teglovnen), det andet i famme Mar 100,000 Stf. Diuurjteen. 

Gognet horer under Ming Herreds Surisdiction (Aarhus), Aars 
hus Amtftuediftrict og Legediftrict; 1ſte Bgfrs. Amtets 2det Lego. 
Sognet udgjer en egen Commune. Kirken eies af Vefinderen af Bas 
roniet Vilhelmsborg.  Preeftefaldets Reguleringsfum er 1032 Rb. 
Preeftegaardens Areal er 60 Tor. Land, Hik. c. 7 Lor. 


Maarflet Kirke har Taarn med Spiir, er Hoalvet og byaget af Ovaderſteen. 
Her findes et Epitaphium af 1603 over en Gandemand i Teftrup, Oldefader til 
Biſtop Theſtrup i Aalborg. 

„Bilhelmsborg, Hovedgaarden i Baroniet Vilbelmsborg ager IN, 
Mil fyd for Aarhus paa en Bakke, ved Hvis Foo fober en lille Bet, i Udkanten 
afen Sfov. Hovedbygningen i 2 Etager er opfort i Aarene 1843—45. Ladegaarden 
afbreendte 1855, gienoptert folint og fmuft ¢ Aarene 1856-57. Denne Gaard 
peed fra forft af SGtumftrup og var blot en Avlsgaard med en fille By; dog 
forefommer 1486 en Bebner Orm i Skumſtrup. 3 firfte Halvdeel af vet 16de Aare 
bundrede fom Sfumftrup til Familien Frits (efter Baabenet kaldet ve rode Fritler), 
af hvilke Mogens Friis, ven forfte Greve til Friffendorg og Friberre til Frijjenvold, 
giorde Sfumftrup til et anfeeligt Goos; ban eiede ogiaa Moesgaard og Oſtexgaard, 
men folgte 1662 alle disſe 3 Gaarde til Bilhelm Marfelis, en Gon af Gabriel 
Marfelis (fee Marfelishorg) og Brover til Conftantin Marfelis, ven forfte Friperre 
af Marfelidborg. Ogſaa Vilhelm Marfelis fit under Navnet Baron Guldencrone 
18de Sept. 1673 Stumſtrup ophoiet til et Baroni, der efter ham blew taldet Bile 
helmsborg. Den ferfte Baron Giildencrone deve 1683, og Raroniet er verefter 
gaaet t Ary i hans mandlige Slegt. Den nuvecrende Lehns efipder bar gjort be⸗ 
tydelige orbedringer, opfort den nye Hovedbygning og anlagt en ſmuk Dave ved. 
Gaarden. Han er ogfaa en af de forfte danſte Lehnsbeſiddere, fom er gaaet ind pad 
Ufhendelien af Bondergovfet: 

Til Baroniet Vilhelmsborg horer efter Statshaandbogen for 1858 Hit. af alle 
Slags 455 Ior., hvoraf under Hovedgaarden 70%/, Td., Bondergods 229 Hrt., 
Gitte Hi RKongetiende 155'/, To., i Bantactier 5100 Rv., Fidetcommiscapital 

158 Rd. 

—— «- Hovedgaarden Moes gaard, beliggende 11/, Mil fyd for Aarhus paa et af de 
fijonnefte Puntter paa Iyllands Dſtkyſt, i Kanten af den ftore Stow, der ftretfer 
fig fangs med Sattegattet, var ſiden Midten af det 16de Aarbundrede forenct med 
be nerliggende Hovedgaarde Dftergaard (fee denne) og Stumftrup; og efterat ſidſt⸗ 
nevnte Gods var ophoiet til Baroniet Vilhelmshorg, vedblev Moesgaard at vare 
Allodialgods til Baroniet. Baron Chriſtian Frederik Güldencrone opforte den nus 
verende Hovedbygning paa Moesgaard i 3 Floie, byggede i en Halvcirkel; da ban 
dade 1788, var hans Bo fallit, 0g Moesgaard folgtes det folgende Aar ved Auction 
til bands eldfte Gon Baron Frederik Sulius Chriftian Güldencrone til Bilhelmes 
borg, fenere Stiitamtmand i Aarhuus, for 39,000 Rv., hvortil den paa Gaard 9 
Govds haftende Gfald belob fig; men denned Formuesomftandigheder bleve ligefaa 
berangerede fom Faderens. Han tog tilfift Affted fra fit Embede og blev fat unbdet 
Adminiftration, og iffe lenge efter blev Moesgaard 1822 ved Auction folgt til Kon- 





Beder og Malling Sogne. 617 


gens Kasfe for 55,100 Rd.; Baronen forpagtede derpaa Gaarden, Hor han blev 
oende til fin i Aaret 1824 indtrufne Ded. 1838 blev Moesgaard for 110,000 Ro. 
fofgt til bens nuverende Eier Overretsprocurator, nu Stiftamtmand i Aarhus 
Dahl, t Forening med Eieren af Conftantinsborg indti{ 1844, fom med megen Kraft 
0g Iver bar raadet Bod paa den tidligere ubeldige Beftyrelfe. 

Bed Byen Langballe flal efter D. Atl. Have ftaaet en Kirke eller et Capel, 
Hvoraf endnu, ba bet udkom, den Gaard, fom laae ved Stevdet, taldted „Capel⸗ 
Be saat, ligefom bens Beboer af Almuen pleiede at benevnes „Capels⸗Preæft“. 

f Fundamenterne til dette Capel findes endnu Spor, ligejom en derved lobende 
Bet endnu faldes Capelbeften. 

Beder Sogn omgivet af Anneret Malling, Maarflet Sogn og 
RKattegattet. Kirken, noget ſydlig i Gognet, c. 11’. Mt. f. for Aarhus. 
Arealet, 1827 Tor. Land, hooraf 220 Cor. Land Fredffov, er temmelig - 
jeont, Sorbderne fandmuldede. Flpiftrup Skov ligger paa Sognets 
Witjide Langs med Rattegattet. Htk. 1421/, To. A. og E., 1 To. Sf. 
og 4'/, Sd. Mſt. 

J Gognet: Kirken (Taarn med Spir og Hvelvinger), ved denne 
Preftegaarden og en Vindmgplle; Byerne Beder, Fulbden, Geldrup 
og Over-Floittruy: Gone Bifpelund og Godthaab; Sfolen 
midt t Sognet, Fulden Vandmolle og Roballe Vandmolle. 
Salt 1 Sognet 29 G. 0g 37 H., hvoraf 6G. og 10H. udenfor Berne. 

Sndvaanerne: 523. Agerbrug er Hovederhvervet. Endeel Dag- 
leiere finde Fortjeneſte, deels ved Sfovarbeide og deelS paa dei Maar— 
flet Sogn beliggende Hovedgaarde Vilhelmsborg og Moesgaard. Skjondt 
Sognet grendfer til Havet, drives dog intet Fifferi. Enkelte Mand 
bave endeel Biftader. 

Sognet horer under Ning Herreds Jurisdiction (Aarhus), Aars 
hus Amtituediftrict og Leegediftrict; 1fte Vgkos. Amtets Bdie Lego. 
Sognet banner i Forening med Annexet Malling een Commune. Sirfen 
eies af Baroniet Vilbelmsborg. Preftefaldets Reguleringsfum er 972 
Ro. Preeftegaardens Areal er 73 Tor. Land; Htk. 8'/, To. 


Malling Sogn, Annex til Beder Sogn, omgivet af dette, Aſtrup, 
Tifet og Maarſlet Gogne, Habs Herred vg Ryfing-Fiord famt Ratte- 
attet. Sirfen, noget veftlig i Sognet, lidt over 11/o Dt. f. for Aarhus. 
realet, 4660 Zor. Lanb, er af lignende Beffajfenhed fom i Hovedz- 
fognet. Ott. 4314/, Ld. W. og E. 

3 Sognet: Bherne Malling med Stirfe, tet ved Bhen en 
Vindmolle, BVormftrup, Kretjer, EClfier (2 G.), Pedholt 
med Cfole, Boel, Sfaabling, Synnedrup, Starup, Stornord, 
Lilbnord, Wiftrup med Stole, Elmofe, Bisgaard, Neder— 
Floiſtrup, og de abfpredte Beboeſſe Gnovdrup (2 G. og 3 H.), 
Gone Chriftiansgaard og Mtariendal, famt Lildnord Vind— 
molle. Salt i Sognet 86 G. og c. T0H., hvoraf 16 G. og c. 40 H. 
udenfor Bherne. 

Snbdvaanere: 1059. Om Erhvervet gjelber, brad der er anfgrt 
ved Hovedfognet. 

Gognet Herer under be famme Adminiftrativ-Snddelinger fom 
Hovedfognet; 1fte Vgkds. Amtets 4de Legd. Kirken eies af Varoniet 
Vilhelmsborg. 


Malling Kirke er anfeelig og har Taarn 0g Hvelvinger. Bed Kirkens nordre 
Side ex et Capel med Familiebegravelfe for Guldencronerne til Vilhelmsborg. 


618 , ~Aftrup og Tulftrup Sogne. 


Afirup Sogn omgivet af Anneret Tulftruy, Tifet Sogn og Hads 
Herred. Kirken, nordlig i Sognet, c. 2 Mt. f. f. v. for Aarhus. 
Arealet, 2360 Tor. Land, er jevnt, og Jordsmonnet Leerblanvet. Hf. 
2387), To. A. og E. 

J Sognet: Bherne Aftrup med Rirke (med Taarn og Hvel: 
vinger) og PBrejtegaarden, Affg med Sfole, Bogeſkov med Sole, 
Rasborg, Orammelftrup og LCoienfier med Vandmolle. Jalt 
i Sognet 48 G. og 44 H., hvoraf 18 G. og 17 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 611. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet hoörer under Ming Herreds Jurisdiction (Aarhus), Aar- 
hus Amtituediftrict og Habs Herreds Legedijtrict; 1fte Vgkos. Amteté 
Hte Legd. Sognet banner i Forening med Annexet Tulſtrup og An- 
nezet Hvilfted i Hads Herred cen Commune. Sirfen eies af Befid- 
deren af Herfdendsgave og enfelte Gognebeboere. Prefſtekaldets Re- 
gulerings{um er 1340 Rd. PBreftegaardens Areal er 62 Tor. Land; 
Htk. 9, Td. Cn Capellan pro loco er anfat. 


Tulftrup Sogn, Anner til Ajtrup Gogn, omgivet af dette, Lifet 
og Malling Sogne famt Hads Herred. Rirfen, midt i Gognet, 13,, 
Me. f. f. v. for Aarhus. Arealet, 1157 Tor. Land, booraf 29 Tor. 
Land Fredifov, er jeont, og Sordernei Almindelighed leerblandede. Ht. 
1067/, Zp. A. og E. 

J Sognet: Bherne Tulftrup med Kirke (med Taarn, Breedde- 
loft), Bederftrup og Hinnerup; Hovedgaarden Oſtergaard, 
af 38'/, Zo. Htk. med c. 465 Tor. Land, Hvoraf c. 100 Cor. Sfov, 
20 Zor. Eng og lidt over 340 Tor. Ager. Balt i Gognet 17 G. og 
31 H., hvoraf 9 G. og 22 H. udenfor Byerne. 

Sndvaanere: 293. Foruden Sordbrug: drives intet Erhverv af 
Betydenhed. 

Sognet horer under be famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
ſognet; 1fte Vgkos. Amtets Gte Legd. Kirken eies af Sognebeboerne. 


Hovedgaarden Oſtergaard tilhorte i Midten af det 16de Aarhundrede Joſt 
Uffeld, fom ogfaa eiede Stumftruy (nu Vilhelmsborg) og Moesgaard; efter bam 
bans Enfe Anna Kaas; derpaa hans Datterjon Johan Brokkenhuus til Leerbef, 
penned Getter Niels Friié og Hans Gon Mogens Friis, den forfte Greve af Frijſen⸗ 
borg, fom 1662 folgte Dftergaard tilligemed de andre to ovennevnte Gaarde til 
Vilhelm Marfelis, ſenere Baron Güldencrone til Bilbelméborg. Mftergaard var 
verpaa et Allodialgons til Baroniet, indtil det efter Baron Chriftian Frederif 
Giiloencrones Dev 1788, da Sammes Bo var fallit, blew folgt til Forpagter Smith 
af Moesgaard. Den tilherte fenere dennes Arvinger, bleo folgt til Krigsraad 
Miller, men igien overtaget af Arvingerne efter Gmith, af disfe ighen folgt tif 
§. Kok, der fom gift med Smiths Datter var Medarving, af bam folgt til Jaeger 
raefter Sout i af denne tif den nuverende Cier Etatsraad, Departementsdirecteur 
5. B. A. Dal. 


Paa Dftergaards Mark flal fordum have ftaaet en anden Serregaard kaldet 
Aalkjergaard. Wf denne Gaard er dog nu intet Spor, men en Mengde Monter 


m. m. ftulle for 20—SO Aar fiden vere fundne mellem nogle gamle Muurfunda- 
menter. 


Sen Tune, ber udgisr et eget Gogn, ligger i Nattegattet c. 11’, 
M. fra Ihllands Oſtkyſt og 1%, M. fra Samsg. Arealet, 624 Tor. 
Land, er temmelig ufrugtbart. Baa Tung er et faft For af Ste 
Orben meb indfe-Apparat, fom har en Lysvidde af 23/, Miil; det 
tjener fom Hovedmerfe for Sfibe, fom pasferer ret fedvantige Far: 


Tuns Cogn. Saxild Gogn. 619 


vand mellem Tung og Samss til og fra Lille-Belt. Mellem Tung og 
Iyllands Oſtkyſt findes flere Grunde, af bhvilfe Rnoben, neermeft 
veftlig for Lung, er den bethreligfte. Fra Gung Fergelted er Overs 


fart til Aarhus (4 M.), til Norsminde (2 M.), til Grinfnapgaarde 


pergefted (11/, M.), og til Nordby paa Samso (9/, M.). Htk. 45%/, 
Zp. A. og E. 


3S Gognet: Byen Tung med Sirke, Preefteqaard, Sfole og 
Melle. Salt t Sognet 31 G. og 14 H., hvoraf 2 G. uvenfor Byen. 

Sndvaanere: 223. Beboerne ernere fig foruden ved Agerbrug til 
lige ved Gifferi og ved at tjene fom Lodfer. 

Gognet herer under Samss Birk og Marhus Amtftuediftrict og 
Cegebdiftrict; Ifte Vgkds. Amtets 64de Legd. Gognet udgisr en egen 
Commune. PBreftefaldets Reguleringsfum er 544 Rd. PBreeften er til- 
lige Gfolelerer. 


Hads Herred *) 


omgives af Ning Herred, Sfanderborg Amt, Horfens Fjord og Katte— 
gattet. Fladeindholdet er c. 4] Miil. Overfladen er i Alminbde- 
lighed batfet. 3 den fpdlige Deel af Hundslund Gogn er en Street: 
ning af Bakker fra Veſt til ft, fom tildeels naaer en temmelig betyde- 
lig Heide og (ober ind i Bor Herred i Slanderborg Amt. Hads 
Herred er Amtets ffovrigeite Ceel. Htk. 35607/, To. A. og E., 38 Tr. 
Sift. og 47°/, To. Mſt. F geiftlig Henfeende banner Herredet i For- 
ening med Ning Herred eet Provfti; Hvilfted Gogn horer fom Annex 
til Aftrup Sogn t Ning Herred, hvorimod Vedflet Sogn i Vor Herred, 
Sfanderborg Amt, er fom Annex forenet med Torrily Gogn. 


Sarild Sogn omgivet af Annexet Nolen, Bjerager Gogn og 
Kyfing-Bugt. od Nord begrendfes Cognet af Kyſing-Fjord. 
Kirken, midt i Gognet, c. 23/, M. f. for Aarhus. Nrealet, 2681 Tor. 
Land, er temmelig jepnt, Sorderne i Almindelighed muldede med Leer- 
underlag. Wed Kyfing-Fjord er et Areal af 241 Tor. Land inddemmet 
(Frederiksdals Sndremning). J Gognet er Pos Moſe. Bed Nors— 
minde eller Diundingen af Aflobet fra RKyfing- Fjord, hoor Odders 
Ma har fit Udlob, er en lille Havn. Til Morsminde er Fergefart 
jra Sung (2 M.). Hik. 2531/, To. A. og E. og 8 Tor. Mſt. 


*) J Valdemar II.s Sordebog (Scr. rer. Dan, VII. p. 520) kaldes dette Herred 
poargbaret”; Suhm formoder, at Navnet fan vere fommet af en Over- 
flodighed af Harpix, fom har veret eiendommelig for Troeerne i denne Egn (!). 


4 


i 


620 Sarild, Neleo og Randleo Sogne. 


3 Sognet: Berne Saxild med Kirke, Preftegaard og Sole 
jamt en bgiere Bondeffole, Rube med Sfole, og Kyſinge med 
Hiffole, Gr. Vefter-Hovgaard, Kyfinge Rro famt Kyfinge 
Vindmolle. Balt i Gognet 54 G. og 25 H., hvoraf 12 G. og 9H. 
udenfor Byerne. 

Indvaanerne: 552. Udenfor Jordbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Sognet hoörer under Hads Herreds Surisdiction (Odder pr. Mar: 
hus), Aarhus Amtftuedtitrict og Habs Herreds Leegediftrict; 1fte 
Vgkos. Amtets Bite Legd. Sognet danner i Forening med Anneret 
Noleo een Commune. Kirken tilbgyrer Stambufet Rathlousdal. Stu⸗ 
bent David Davidfen har ved Rongl. confirmeret Teftamente af 19be 
San. 1787 legeret 16 Rd. aarlig til Sfolelereren i Rude, 2O Rd. 
til 5 fattige Bern i Rude til Hjelp til Sfolegang, G4 Ro. til 8 
Fattige, forft af bem, fom maatte findes paa bet Davidfenfte Gods, 
eller af Hads og Bjerre Herreder, 24 Rd. til 4 fattige fader= og 
moberlpfe Borns Opdragelfe og Skolegang, 8 Rv. til de Soldater, 
fom fra Gopdfet ere i Krigstjenejte. Preſtekaldets Reguleringsfum er 
1412 Ro. Preftegaardens Areal er 110 Tor. Land; Htk. 111/, Td. 


Sarild Kirke er bygget af Rampefteen, men Taarnet, fom fenere er tilbygget, 
af Muurfteens det har en Tretuppel med Spiir. Rirten har Brevdeloft. 
Paa Kyfing Mark ved Norsminde Har fordum flaaet en Kirke. 


Nolev Sogn, Annex til Sazild Cogn, omgivet af dette, Bjerager 
og Odder Sogne famt Ning Herred. Rirken, veftlig i Sognet, c. 21, 
WM. f. for Aarhus. Arealet, 1353 Tor. Land, er mere fladt end 
baffet ; Jorderne beftaae for det Mejte af fandblandet Leer og Leerblandet 
Gand. Hik. 1423/, Go. A. og E. 

J Sognet: Byerne Nolev med Kirke (af Rampefteen, uden 
Taarn, gibfet Loft) og Sfole, og ASfendrup. Balt i Sognet 27 
G. 0g 20 H., hvoraf 6 G. og 6 H. udenfor Byerne. 

Yndvaanere: 355. Jordbrug er Hovederhvervet. 

Gognet hprer under Hads Herreds Jurisdiction (Odder pr. Aar⸗ 
hus), Aarhus Amtftuediftrict og Hads Herreds Leegediftrict; i fte 
Vgkos. J Forening med det nedlagte Tvenſtrup Sogn Amtets 37te 
Regd. Kirken tilhgrer Stambufet Rathlousdal. 


Randlev Sogn omgivet af Annexet Bjerager, Gosmer og Odder 
Gogne. Rirken, fydlig t Sognet, lidt over 3 Mt. f. for Aarhus. Aree 
alet, 1453 Tor. Land, er temmelig jeont, og Sorderne muldede med 
Unbderlag af Leer. Htf. 155'/, Lo. A. og E. 

3 SGognet: Boerne Over-Randled med Kirke, Prieftegaard 
og Efole, og Meder-Randlev. Balt i Sognet 28 G. og 75 G., 
hvoraf 8 G. 0g 42 H. udenfor Byerne. 

"  Snbvaanere: 698. orbdbrug er bet overveiende GErhverd; dog 
affettes en bethdelig Mengde Tord fra Randle Mofe. 

Eognet hprer under Habs Herreds Surisdtction (Odder pr. Aare 
hus), Aarhus AUAmtftuedtftrict og Hads Herreds Leegediftrict; Iſte 
Vgkos. Amtets 34te Legd. J Forening med Annerfoguet Bjerager 
een Commune. Kirken er t Privateie. Prefſtekaldets Reguleringsſum 
er 1192 Rd. Preftegaardens Areal er 58 Tor. Land; Hik. 7 Tor. 


oe 


Bjerager og Odder Sogne. 621 


Randlev Kirke ex lille, uden Hvelvinger, med et Taarn af Bindingsvert, der 
er tilbpgget i den fenere Tid. 


BHjerager Sogn, Anner til Randlev Sogn, omgivet af dette, 
Halling, Gosmer, Ovder og Gazild Gogne. Kirken, veſtlig i Sognet, 
c. 3 Me. f. for Aarhus. Arealet, 2582 For. Land, er af famme 
Helfaffenhed fom i Hovedfognet. Ved Dyngby er Fergeftedet Grin s- 
napgaarde, hvorfra er ben nermefte Overfart til Sung (1'/e Me), 
jamt til Samésp (2 M.). Ht. 3031, Zo. A. og E. 

3 Sognet: Kirken: Bherne Bjerager, Rorth med Sole, 
Dyngby med Sfole, Boulftrup med Kro, og Hylfen, de ad- 
fpredte Beboeljer Grinsnapgaarde (3 G.); Gone Sveigaard, 
19 Tor. Htf., 164 Cor. Land, Bjerager-Hovgaard, 11 Lor: Hif. 
og Lillemofegaard, famt Dyngby BVindmolle. Salt i Sognet 
53 G. og 56 H., hvoraf 6 G. og 20 H. udenfor Bherne. 

Sudvaanere: 775. Noget Fiſkeri prives om Foraaret fra Hylfen. 
Forsvrigt er ber intet frrligt Erhverv udenfor Sordbrug. | 

Sognet hprer under de famme Adminiftrativ-Inddelinger fom Hoved⸗ 
fognet; 1ſte BVgfrs. WAmtets We og BOte Legd. Sirfen tilbgrer 
Cognebeboerne. 


PBjerager C D. Atl. Biergager) Kirke har Taarn og Hvelvinger; den ans 
tages at vere bygget efter Reformationen. Tidligere bar Kirken ftaaet { Dyngby. 


Odder Gogn (med det nedlagte Tvenjtrup Gogn), omgivet af 
Nolev, Bjerager, Ranrleo, Gosmer, Mrting, Falling, Torrild og 
Hvilfted Sogne famt Ning Herred. Rirfen, noget gftlig i Gognet, 27/4 
M. f. f. v. for Aarhus. Dette, Amtets ſtorſte Gogn, har et Areal af 
7421 Zor. Land, fom er temmelig bakket. Sorderne ere lerede og 
ſandblandede. J Sognet er Odder-Aa, der falder ud i en Indbugt- 
ning af Rattegattet, fom kaldes Rvyfinge-Bugt. Gognet har iffe ube- 
thdelige Gfove, ſaaſom Rathlousoal Skove, Rodfteenseie 
oe a fl. tt. 587 or. WM. og E., 10" Lo. SEE. og 24'/, 

d. . 


J Sognet: Byerne Od der med Kirke, Preftegaard, Things og Arreſt⸗ 
huus, Sfole med 2 Lerere, Bolig (privat) for Herredsfogden og Diftricts. 
legen, Apothek, Rro og Bageri, Tvenſtrup med Skole, Balle med 
Sfole, Gnerild, Fillerup med Sfole og 2 Vandmpller, Ondrup 
med Efole, Morsholt med et Teglverf og Gvuorbel, de adſpredte 
Sebcelfer Gander (38 G. og 4 H.); Hovedgaarden Rathlousdal, 
under Stambufet af famme Navn, 36 Tor. Htk., med 216 Cor. Agere 
land, 70 Tor. Land Sfov og 30 Tor. Land Eng; Hovedgaarden Rod- 
fteensete, 499/, Td. Htf. og 506 To. Land, Hooraf 383 Tor. Ager, 
43 Lor. Eng, 72 Lor. Skov og 8 Tor. Torvemoſe, ved Gaarben et 
Regloerf og et Drainfabrif; Gone Petersminde, 157/, To. Hit, 
Fanergaard, 144’, Bo. Ht. og 212 Tor. Land, Hvoraf 152 Tor. 
Ager, 24 Tor. Eng og Moſe og 36 Tor. Sov, ved Gaarden 
et Zeglbrenderi og Drainfabrif, og Chriftianslund, Sfjegs 
Vandmolle med et Maltgisreri, Odder Over-Molle og Odder 
Neder-Molle (begge Vandmeller), famt en Stampemolle paa 
Odder Mark. Balt i Gognet 108 G. og 230 H., hvoraf 44 G. og 
c. 100 ©. udtnfor Byerne. 


622 Odder Cogn. 


Indvaanere: 2286. Foruden ved Jordbrug findes der t Sognet 
Erhverv paa mange andre Miaader. 3 Cognet findes nemlig, fom anfert, 
5 Vandmoller og en Ctampemolle, Upothef med Handelsprivilegium, en 
Kro ted Spefhoferbevilling og Ret til Breendeviinsurjalg, en Kjob— 
mand, fom tillige har et jtort Maltgjprert, 5 Hofere, 2 Bagere, 2 
Elagtere, og en Olbrygger. Foruden de alminvelige Candshyhaanrverfere: 
Hjulmend, Bodkere, Smede, Tomrere, Viurere, Sfomagere, Skreæd—⸗ 
dere og Voevere, findes i Sognet en Farver, 2 Glarmeftere, 2 Bom— 
ulbspevere, en Kurvemager, 3 Malere, en Pottemager, en Iebflager, 
1 Rokke- og 2 Kunftrreiere, 4 Caddelmagere, 4 8 nedtere, 2 Uhr— 
magere, 4 Modcehandlere, 3 Teglbrenvderier, fom i 1854 have propuceret 
320,000 Stkr. Muurſteen. Mange Arbeidere finre Crbhverp wed at 
tilberene Lorn i Cubdrup og Morsholt Torvemofer, hvorfra jelges en 
betydelig Mengde Tern, ligefom og mange Dugleiere have Arbeive 
i Stathlousdals og RodftecnSeies Skove, hvorfra felges meget Tree. 
Af Kurve, Bifuber, Sfovle, River og andre Haandredffaber forarbeites 
enveel i Sognet. Her fines ogfaa mange Bijftader; Vor og Honning 
ajjettes til Kiobmanden i Odder. J Coder By holdes Marfeder t 
Marts og Septbr. med Hefte og Kveg. 

Sognet horer under Hars Herreds Jurisdiction, Hvis Thingſted 
er i Cover BH, Aarhus Wmtftuedijtrict og Hads Herrers Cegediftrict. 
Tiftrictslegen boer t Crder Vo. Iſte Vgkos. Corer urgjer Amtcts 
35te og 36te Legd, og bet nedlagte Tvenſtrup Cogn i Forening med 
Nolen Cogn 37te Legd. Odder Bh er Valgfted for ljte Balgfrerés 
til Folfethinget. Cognet tanner en egen Commune. Sognet er inv- 
peelt i 3 Cognefegeddijtricter, nemlig 1) for Byerne Odder, Ondrup 
09 Morsholt, 2) for Bherne Fillerup, Snerild og Balle, 3) jor 
Byerne Toenftrup og Svorbef. Kirken tilhorer en Privatmand. AT 
Legater findes, foruden nogle mindre, Geheimeraad Schack- Rathlous, 
Hvis Renter, 39 Rv. 32 Sf. aarlig, ere beftemte til Srengende under 
Rathouspals Gods i Odder Paftorat. Preeftefaldets Reguleringsjum er 
1452 Rd. Preejtegaardens Areal er 92'. To. Mand; Htk. 9%, Tr. 

Odder Kirke er bygget af Kampefteen, hvelvet og med Taarn, famt Orgel. Ler 
findes et ſmukt Cpitarbtum af Marmor over Admiral Sens Noofleen til Rodfteens⸗ 
ete (4J 1706) og Hufiru Sophie Amalie Gersdorf. Altertavflen er gammel og fores 
filler Nadverens Indftiftelſe, urffaaren it Tre. J Gognet har der indtil ven 
nyefte Tid veret endnu en Kirke, Tvenftrup Kirfe, fom Rirfeeteren 1674 fit Tile 
ladelſe til at nedbrpbde, tmod at bygge et Styfte til Odder Kirfe, fom berved et 
Bleven en Korskirke. Gognefolfene udvirfede tmidfertid bod Admiral Rodſteen, at 
be beholdt dered Kirfe, imod felo at holde den vedlige, faa at ber vedblev at preevifes 
t begge Rirter, og den er forft bleven nedbrudt 1820 paa Grund af Broftfaldighed. 
Jag Fillerup Mark findes endnu Rudera af en anden Kirke, fom ſtal have havt 

avnet Ulv Kirke. 

Hovedgaarden Rathlousdal, henhorende til Stamhuſet af ſamme Navn, 
var fra forſt af en Bondeby, kaldet Loverſtrup, og horte til pet Gods, ſom 
Rigsdroſten Jochum Gersdorf fik af Kong Frederik tl. for fit Jordegods i Skaane. 
Fordum var der ogſaa en ſtor Bentegaard af ſamme Navn, hvorpaa Knud Mo⸗ 
genſen, Foged paa Bygholm, 1570 fit Skjode af Kong Frederik U. imod Afftaaelfen 
af andet Gods. Fra Gersdorf kom Loverſtrup til hans Svigerſon Hofmeſter Gregorius 
Rathlou, der 1674 opforte en Gaard af Bindingsvark, fom han kaldte eſter fig 
Rathlousdal, ligeſom han benaynede en anden Gaard, fom han ſ. A. byggede t 
Gosmer Sogn, efter fin Frue Gersdorflund. Efter hans Ded 1681 fit Sonnen 
Sagtiunfer Frederif Carl Rathlou Gaarden, og efter ham 1708 hans Brover Ge- 
betmeraad og Segermefter Chriftian Rathlou (+ 1752), fom Toe Aug. 1749 oprets 





Odder og Hvilfted Sogne. 623 


tede Rathlousdal og Gersdorflund tif et Stambhuus for fin Frues Broderſon Ge- 
beimeraad, Statséminifter og Clefantridder Joachim Otto Shad-Rathlou, efter His 
barniefe Ded 1800 Stambufet tilfaldt ben beflegtede Familie Holftetn>Rathlou. 
Hovedbygningen er al Grundmuur, bygget paa Hvalvinger, 1 Ctage med Ovift. 
Ladegaarden og Fleiene til Stuehufet ere deelé Grundmuur, deels Bindingsvert. 

1857 ex i Lpfiffoven tet ved Rathlousdal tnd t en Bante opfert et fmutt 
boelvet Gravcapel for den Holftein-Rathloufke Familie, og et eldre Gravcapel ved 
Gosmer Kirke pedaarfag nedbrudt. 

Til Stambufet Rathlousdal, fom indbefatier Hovedgaardene Rathlousdal og 
Gersvorflund famt Gopbhienlund, horer efter Statshaandbogen for 1859 Htt. af alle 
Slags 1231/, Tor., Hooraf under Hovedgaardene 1641/, Td., Bendergods 823 
Tor., Kirke⸗ og Kongetiende 244 Tor.5 t Banfactier 7000 Rd., Fideicommis⸗ 
eugen 4820 Rd. Hermed er tillige forenet det brounsvordenſte Fideicommis, ftort 

By d 
Hovedgaarden Rodſteenseie var ligeſom Rathlousdal en ufri Gaard og 
Bondeby, der under Navnet Hovedſtruphhorte med til vet Gods, fom Jochum 
Gersdorf fit i Mageffiftet med Kong Frederif Ul. Tidligere var Hovedftrup dog 
en DHovedgaard, fom Kong Frederik Ul. 1581 tilbyttede fig fra Oluf Brokkenhuus for 
Sebber-Klofter. Gerddorjs Svigerſon Admiral Sens Rovpiteen [od 1681 Gaarden 
opbygge 0g gav ben fit Ravn. De neefte Ciere vare Oberft Frederit Chriftian 
Rangau, gift med Ollegaard Rodfteen, i Begyndelfen af forrige Aarhundrede, og 
Ober Malte Sehefted, Hvis Enfe Gophie Amalie Rantzau eiede denne Gaard, da 
D. Atl. udfom. Rodfteenseie vedbley at vere i Admiral Rodfteens qpindelige 
Efterkommeres Befiddelfe indtil 1835, ba den ved Auction blev folgt (uden Befete 
ning og $nventarium) for 50,400 Rv. 1857 blew det kjobt af be nuverende Ciere 
for 190,000 Rob. Sovevbygn en, paa pvilfen findes anbragt Marstallet 1681, da 
ben blev opfert, beftaaer ay 2 dole; Rielderetagen er bygget af Kampeſteen, Stuer 
etagen af fort Egebindingsvart. Indgangen er gfennem et Taarn, fom er tils 


bygget af Obert Gebefted. 

Hvilfted Sogn, Annex til Aftrup Sogn, i Ning Herred, omgivet 
af bette, Odder og Torrild Gogne famt Hjelmslev og Bor pase 
i Sfanderborg Amt. Sirken, noget ſydlig i Gognet, 24/o Me. ſ. v. for 
Marhus. Arealet, 1777 Tor. Land, er fladt, og Sorderne leer⸗ og 
fandblandede. Gn Mengde ftore Stene findes i Jorden. Htf. 169%/, 
Zod. A. og E. 

J Gognet: Bherne Hvilfted med Rirke (lille, uden Taarn, 
men hvelvet), Sfole og Kroo, og Oufted; Hovedgaarden Rangaus< 
gave, 38 Tor. Htk.; pe mindre Gaarde Orenbstle, Rithufet og 
Lettenborggaard, famt Hvilfted Vindmolle. Balt i Sognet 
27 G. og 42 H., Hvoraf 15 G. og 31 H. udenfor Bherne. 

Sndvaanere: 518. Sordbrug er det overveiende Erhverv. 

Eognet horer under Ning Herreds Surisdiction (Aarhus), Wars 
hus Amtftuediftrict og Habs Herreds Lcegediftrict; 1ſte Vgfos. Wmtets 
44de Leægd. Sirfen tilpprer Gognebeboerne. | 


Gom Hovedgaarden Rantzausgaves, tidligere Rannes, Ciere nevner D. 
Atl. ved Aar 1616 en Peder Mifkelfen og 1641 Jakob Jenſen, Hvilfe begge ligge 
begravede i Hvilfted Kirke. Genere har den med be mange andre Godfer t denne 
Egn tilhort Jochum Gersdorf, Admiral Jens Rovfteen og Oberft Rangau. 


Vorrild Sogn omgivet af Annexet Vedflet i Vor Herred, Sane 
berborg Amt, det nevute Herred, famt Hvilfted, Order, Falling og 
Hundélund Gogne. Rirfen, midt i Sognet, c. 29/, Me. f. v. for Aare 
hus. Arealet, 3256 Gor. Land, hvoraf 269 For. Land Fredffov, er 
temmelig baffet, og Sordsmonnet fandblanbet og leerblandet. Af Sfove 
merfes Nerre Skov, Sender Sov. Htf. 2211/5 To. A. og 
©. og 10°/, Td. Sif. 


40 


624 Rorrifd og Hundelund Gogne. 


J Sognet: Bherne Forrild med Kirke, Preftegaard og Sfole, 
Krogſtrup og Fensholt, famt Gd. Fohannesro. Salt i Cognet 
42 G. og 35 H., hvoraf 15 G. og 20 H. ubdenfor Byerne. 

Sudvaanere: 534. Udenfor Jordbrug haves intet ferligt Erhverv. 

Gognet horer under Hads Herreds Jurisdiction (Ovder pr. Aar- 
hus), Aarhus Amtituediftrict og Hads Herreds -Legedijtrict; 1 fte 
Vgkos. Amtets 43ne Legd. Sognet danner i Forening med Anneret 


Bedſlet een Commune. Kirken eies af Sognebebserne. Breeftefaldets — 


Reguleringsfum er 1452 Rd. PBreejtegaardens Areal er 111 Tor. Land; 
Htk. 10'/, Td. 
Torrild Kirke har Taarn; Choret og Skibet ere Hoeelvede; men Taarnet bar 


tun Loft. Efter D. Atl. ſtal denne Kirke have faget en Tilbygning af et Capel, 
fom fordum ftod ved Rindelevgaard i Fruering Gogn. 


Hundslund Sogn omgivet af Torrild og Falling Sogne, Bor 
Herred i Sfanderborg Amt famt Horfens-Fjord. Kirken, midt i Gognet, 
39/, M. f. v. for Aarhus. Arealet, 5330 Tor. and, Hroraf 53 
Tor. Land Fredffov, er baffet, og Borberne leer- og fanrblandede. J 
Sognets fodlige Deel er en Strefning af Baller fra Vejt til sft, der 
lober ind i Bor Herred, og fom tildeels naaer en temmelig betyrelig 
Heide. AL Skove findes Veſter Skov o. fl. Yaa Cognets ſyd⸗ 
veftlige Gide er et Foergeſted, hvorfra fteer Overfart til ben Ligeover- 
for liggende $0 Alrp (neppe '/, M.). Htk. 3721’, To. A. og E., 174 
Td. Sif. og 101/, Td. Mit. 

J Gognet: Kirken i Merheden af Sognebhen; Bherne Hunds⸗ 
Cunbd med Breftegaard og SGfole, Torup, Truſtrup, Tendrup— 
gaarbe (2 G.), Rjergaarde, Olprup, Sodrup, imellem disfe 
en Sfole, Hadrup med Vindmelle, SGfablund, Gondrup med 
Sfole, 09 Svinballe; Gd. Onudrupgaard, 161, Fo. Hitk., 
206 Tbr. Land, Thrreftrup Vandmolle og Glibing Molle, 
et Teglbrenderi famt et Ralfbrenderi. Salt i Sognet 82 G. 
og 159 H., hvoraf 23 G. og 81 H. udenfor Byerne. 

Snbdvaanere: 1465. Gom ferligt Erhverv udenfor Sorpbrug maa 
anfgres det nevnte Ralfbrenderi, rer i 1854 bar produceret 725 Tor. 
Ralf, og Legloerf, fom it f. A. bar fabriferet 180,000 Stfr. Muur⸗ 
fteen. Sfovarbeide haves t be nerliggende Hovergaardes betydelige Sfove. 

Sognet Herer under Hads Herreds Jurispiction (Odder pr. Aare 
bus), Aarhus Amtftuediftrict og Habs Herreds Legediftrict; Iſte 
Vgkos. Amtets 41de og 42de Legd. Gognet banner en egen Com: 
mune. Sirfen tilbprer Gognebeboerne. Prefſtekaldets Reguleringsfum 
er 912 Rd. Prejtegaardens Areal er 80 Tor. Land; Hef. 7 Cor. 

Hundslund Kirke er ftor, bygget paa en Balle, med et Heit Taarn, fom 
tiener tif! Gemearfe. Choret og Taarnet ere boelocde, men Sfibet har Braddeloft. 

Itertavlen er meget ftor, med fimpelt, men fmagfuldt Billedhuggerarbeide, 09 
ſtergiger nylig er bleven ſerdeles godt malet, maa den anſees fom en Prydelfe 
Oundslund Sogn bar fordum havt en Annertirfe i Sodrup, til Hvilfen berte 
Byerne Sodrup, Oldrup, Hadrup og Ourrup. falvet «vet svre Gogn’; den et 
for lenge fiden nedlagt, men bend Sted er endnu kjendeligt og taldes ,, Rirfegaarden”. 


Orting Sogn omgivet af Annexet Falling, Gosmer, Rundlev og 
Odder Gogne. Kirken, midt i Gognet, 31’, Mt. f. f. v. for Aarhus. 





Orting og Falling Gogne. 625. 


Arealet, 1537 Lor. Land, hooraf 134 Tor. Land Fredſtov, hoiner fig 
paa flere Steder, uden egentlig at funne falbes baffet; Sorbderne ere i 
Almindelighed lerede. Htf. 121 Tor. A. og E. og Qt/, To. Mſit. 

3 Gognet: Byen Orting med ire (lille, uden Taarn), Prete. 
gaardb og Skole, be abdfpredte Beboelfer Veftergaarde (3 G.) og 
S{tergaarde (4 G.). Salt i Sognet 29 G. og 67 H., hvoraf 11 
G. og 31 H. udenfor Byen. 

Sudvaanere: 559. Bordbrug er Hovederhvervet. | 

Gognet horer under Hads Herreds Surisdiction (Odder pr. War: 
bus), Aarhus AUAmtftuedifirict og Habs Herreds Leegediftrict; Aſte 
Vgkos. Amtets B8te Legd. J Forening med Annezet Falling een 
Commune. Kirken eies af Sognets Beboere. PBreejtefuldets Regulerings- 


jum er 1024 Rd. Preeftegaardens Areal er 70 Tor. Land; Hef. 9 Tor. 


Falling Soqn, Annex til Orting Sogn, omgivet af dette, Goss 


| mer og Gotting, Seane ſamt Horfens-Fjord. Kirken nordoſtlig i Sog— 


net, c. 3! 


for Aarhus. Arealet, 3878 Tbr. Land, 
hvoraf 459 Tbr. Land Fredſtov, er iffe betydeligt bakket, Jorderne 
muldede med Leerunderlag; dog findes paa enkelte Steder mindre gode 
Jorder. Uf Sfove merkes Spadkjier, Heſtehave. Udfor Byen 
Amſtrup er Overfart til Alrs. Htk. 3158/, To. A. og E., 5*/, Xd. 
Skſt. og 3 Tor. Mſt. 

J Sognet: Byerne Falling med Rirfe, Aalftrup med Sole, 

alfjer og Amftrup; Hovergaarden Aakjer, 126 Tor. Hik. og 

020 <br. Land, hvoraf 1320 Tor. Ager, 150 Tor. Eng og 550 Thr. 
Sfov , foruden 89/, Tor. Htk. Feftegoos, ved Gaarden en Vanrmolle 
og et Zegloer— med Drainfabrif; Gone Brendbhygaard, Dams 
gaard og Lundhof famt Vads Vandmolle. Jalt i SGognet 43 
©. og 69 H., hvoraf 15 G. og 33 H. udenfor Berne. 

Sndvaanere: 806. Endeel Dagleiere ernere fig ved Arbeide i 
Aakjcer Skov. Ellers er intet ferligt Erhverd udenfor Jordbrug. 

Cognet Hprer under be famme Adminiftrativ. Snddelinger fom 
Hovedfognet; lfte Vgkds. Amtets 39te Legd. Kirken tilhyrer Sogne— 
beboerite. 

Galling Kirke har Taarn og Hvelvinger. Her findes Hedvig Margrete Bornes 
manné (fee nedenfor) Sifte og Cpitapbium. 

PHovedgaarden Aatjicar, Hvis Ravn hidrearer fra dené naturlige Omgivelfer, 


Aa og Kiar, var i Mivvelalderen en af be Guarde, fom horte til Bifpeftoten i 
Aarhus, men ved Meformationen tifligemed det ovrige biffoppelige Gods tilfaldt 


Kronen, Hoorpaa den bled et fFongeligt Slot, ligefom den enduu fom Herregaard 


af Almuen bengvnes „Slottet“, og Gadet for en fongelig Lehnsmand. Af disfe 
Lepnémand fan nevnes Evert Bild til Ravnholt i Midten af det 16de Aarhundrede 
0g Ghriften Stecl til Fusfings, fom dade paa Aatiar 1595. Efter Scuverainite- 
tend Sndferelfe fit Amtet Navn efter dette Slot, men bet var forenet med Skander⸗ 
borg Amt under famme Amtmand. Aafjer blew fort affendet fra Kronen henimod 
Slutningen af det 17de Aarhundrede under Kong Chriftian V. De forfte Ciere, 
efterat bet var blevet en privat Herregaard, vare: Etatsraad Bendiy Losfen (+ 1717), 
bois Enfe Hedvig Margrete Bornemann, en Datter af ven ficllanofte Biflep 
Bornemann, giftede fig med Oberft Matthias Rofenern, fom ombpagrve Gaarden; 
bendes Gon af forfte Xgteſtab Mafor Lasfen; hendes Datter af ändet Xgteſtab 
Benedicte Antonette Rofenorn, der bley gift med Juſtitsraad Thager Lasfen, fom 
egfaa eiede den endnu med Aakjer forbundne Hovedgaard Dybvad. Gonr fenere 

ier af disſe Gaarde maa nevnes Kammerherre F. C. T. Lüttichau, der i Forening 
med Kammerherre Beenfeldt til Gerritsleogaard i Aaret 1790 overrafte Kronprindfen 


626 Gosmer Sogn. 


det Betjendte Tilinsftrift fra 102 jodfle Grundetere, hvori be ſtildrede de fete Fors 
anbringer med Henfyn til Bondens Stilling fom fordervelige for Fedrefandet. 3 
Slutuingen af forrige 0g Begundelfen af dette Aarhundrede etede Grey yon Dernath 
Aatjer of Dybvad, fenere Grey Reventlow. Ct Svyerd opbevares endnu paa 
@aarden, fom fal have beret baaret af ben i Rempeviferne befungne Goend Fel: 
— ver menes at have levet under Valdemar Seier og efter Sagnet var fedt i 
alling. 

Falling Sogn var et Hovedfogn med Halling til Anner indtil 1655, ba Falling 

bleo Anner til Orting og Halling Annex til Gosmer. 


Gosmer Sogn omgivet af Anneret Halling, Gylling, Falling, 
{rting, Odder og Randlev Gogne famt Rattegattet. Kirken, nordlig t 
Gognet, 31/, Mt. f. for Aarhus. Arealet, 2948 Cor. Land, Hvoraf 
200 Tor. Land Fredffov, er i vet Hele jeont, og Jorderne lerede. Baa 
Sognets Wftfioe ub mod Rattegattet findes flere Clove, faajom Ravn 
Sfov, Norre Slovo, Sonder Skov. Wed Gerésdorflunds Ud—⸗ 
ftibningsfted Hod Havn kunne Fartgier af 7 Foos Dybgaaende legge 
til. Htk. 3071, To. A. og E. og 43/4, To. Sif. 

3 Gognet: Rirfen i Nerheden af Byen Gosmer, Bvyerne 
Gosmer med Sfole og 2 Hofpitaler, Gmederup, Fenfteen mer 
Sfole, og endeel af Soby (5 G. og 7 2.3 Rejten i Gylling Gogn); 
Hovedgaarden Gersdorflund, under Stambufet Rathlousval, 737/, 

. Htk.; Hovergaarden Dybvad, 28'/, To. Htk. og 217 Cor. Laud, 
Hooray 180 Tor. Ager, 32 Tbr. Eng og 5 Tor. Mofe, til Gaardben 
en Vindmoglle, famt Preeftegaarden Pre{tholm. Salt t Sognet 
43 G. og 34 H., yvoraf 14 G. og 8 H. udenfor Bverne. 

Snbdvaanere: 588. Agerbrug er het oberveiende Erhverv. 

Sognet horer under Hads Herreds Jurisdiction (Odder pr. Aare 
hus), Aarhus Amtftuediftrict og Hads Herreds Leegediftrict; Iſte 
Vgkos. Amtets 40de Legd. Gognet banner i Forening med Annezet 
Gatling een Commune. irfen tilbgrer Stamhuſet Rathlousral. Bed 

oSmer Rirfe er 2 Hofpitaler med 18 Lemmer, fom nyde hover 2 Rod. 
maaneblig famt fri Ildebrendſel og Lys af det Schac-Rathlouffe Legat. 
Desuden haves 156 Rd. af Gebeimeraad Scad-Rathlous og Frues 
Legat til trengende Feftere paa Gersdorflunds Gods, famt 14 Rd. 
til Bibler. Preftefalbets Reguleringsfum er 1432 Rd. YPreeftegaars 
dens Areal er 120 Tor. Land; Htf. 13 Tor. 


Gosmer Kirke er fmul og vel vedligeboldt, opfert af tilhugne Kampeſteen; den 
bar Zaarn, men fun Hvelving over Choret, i Heifirten Gibsloft. Bed denne 
Kirke fandtes 1855 to Capeller, nemlig et under Taarnet for Geheimeraad oq Jager 
mefter Cprifitan Rathlous Kamilie, og et bygget til ben nordre Side af Hoikirken 
for Gebetmeraad Joachim Otto Schack-Rathiou med Frue og Datter, fom her ligge 
i 8 fore og fmuffe Marmorfifter. Gee nu det foran under Odder Sogn Anferte 
med Denfyn til det i Lyftffoven ved Rathlausdal opferte Begravelfescapel. Under 
Altergulvet er en Begravelfe for Familien Brorfon, fom har eiet Dybvad. 

ovedgaarden Dybvad antages at have Mavn af fin Beliggenhed i en Kjeer⸗ 
firetning. Det var i elvre Tid en Bondegaard, fom er markelig ved, at derfra 
flammer be lerde Dybvader; navnflig var den beffendte Sorgen Dybvad, der fom 
theologif® Profesfor ved Kiobenhavns lUniverfitet blev affat 1607 for fine Attringer 
om Udelen og dode i forgelige Omftendigheder 1612, fedt paa denne Gaardt 
Midten af vet 16de Aarhundrede. Henimod Midten af det neefte Marhundrevde bee 
boeded Dybvad af en Mafor Aceleie, fom ligger beqravet i Gosmer Kirke. Da 
D. Atl. udfom, tilhorte bet Juſtitsraad Ladsfen til Matfer, med Hvilfet det endme 
har felles Gier; han opforte en ny Bindingsvarks Bygning. 

PHovedgaarden Gerédorflund herte til be Ciendomme, fom Rigsdroſten 


heimeraad og Scegermefter Chriftian Rathlou, 





Halling og Spilling Sogne. 627 


FJochum Gerdsdorf efter GSouveratnitetens Indforelſe fit af Rong Greverif UI. for fit 
Gods i Sfaane. Hans Svigerfon Hofmefter Gregorius Rathlou opbyggede 1674 
Gaarden af Bindingéverf og gav den Navn efter fin Frue Margrete Gersdorf; 
det Huus, fom tidligere lane paa Stedet, heed efter D. Atl. Porsborg. 1718 afe 
brendte Gaarbden, men blev derefter igien yrygget af den forrige Eiers Son Ge⸗ 

om 7de Aug. 1749 oprettede Rath⸗ 
lousdal (ſee dette) og Gersdorflund til et Stamhuus. 

Byen Fenfteen („Phynſten“) nævnes i Valdemar II.s Jordebog, hvor den er 
anfat til 3%, Mark Guld. , 

Halling Sogn, Annex til Gosmer Gogn, omgivet af dette, Bjer- 
ager Gogn og RKattegattet. Rirfen, midt i Sognet, 3°/, Mt. f. for 
Aarhus. Arealet, 990 Tor. Land, hvoraf 36 Tor. Land Fredffov, er 
af lignende Beffaffenbed fom i Hovedjognet. Halling Skov ligger 
i Sognet. Htt. 108°/, To. A. og E. og 11/, To. Skſt. ; 

3 Gognet: Kirken t Nerheden af SGognebyen; Byerne Hal- 
ling med Gfole, og Spottrup. Salt i Gognet 23 G. og 24 H., 
booraf 8 G. og 6 H. ubenfor Berne. 

Sndvaanere: 290. Moget Fijferi drives. Jovrigt er Jordbrug 
det overdeiende Erhverv. 

Gognet horer under be famme Adminiftrativs Inddelinger fom 
Hovedfognet; lfte Vgkos. Amtets 32te Legd. Kirken eies a Stam⸗ 
huſet Rathlousdal. 

Halling Kirke er ligeſom Hovedſognets Kirke fmul og vel vedligeholdt, baget 
af fitbugne Kampefteen, med Taarn, men fun Hvoelving over Choret, i Hoikirken 


ibsloft. 
Indtil 1655 var Halling Sogn Anner til Falling. 


Gylling Sogn omgivet af Falling og Gosmer Sogn famt Katte. 
gattet. Kirken, noget nordlig t Sognet, c. 4 M. f. for Aarhus. Ares 
alet, 4282 Zor. Land, hooraf 484 Tor. Land Frevffov, er iffe meget 
baffet, Sorderne i Almindelighed lerede. Gtor-Sfoven og Sfoven 
Rolfe Hoved invtage et Areal af c. 800 Tor. Land. Paa Sognets 
oſtlige Gide er en Snddemning faldet Rolfehaanh. Gyllinge Nes 
ftaner ved faa Lavbandede Grunde i Forbintelfe med den veftlig for 
RNesfet beliggende Alrg, at man fan ride og fipre over til denne O. 
Htk. 3687/, Tb. A. og 3 Tor. Clif. 

J Gognet: Bherne Gylling med Kirke, Preftegaard og Sole, 
Leerdrup og enbeel af Soby (6 G. 09 5 H.; Reften i Gosmer 
Gogn famt en Biffole fyd for Gylling By mellem Unflytterne); Hoved- 
gaarden Ghllingnes, 364, To. Htf. og 1093 Tor. Land, bhvoraf 
684 Zor. Ager, 87 Cor. Eng og 322 Yor. Sfov. Jalt i Gognet 
63 G. og 101 §., bvoraf 33 G. og 36 H. ubdenfor Bherne. 

Snbvaanere: 1090. Sordbrug er Hovederhvervet. 

Sognet horer under Hads Herreds Jurisdiction (Odder pr. Aar⸗ 
bus), Aarhus Amtftuediftrict og Hads Herreds Leegediftrict; 1fte 
Vgkos. Amtets 33te Legd. Sognet danner en egen Commune. Kirken 
er i Privateie. PBreeftefalbets Reguleringsfum er 1624 Rb. Preefte- 
gaardens Areal er c. 175 Tor. Land; Htf. 204/, Tb. 


Gylling Kirkes Chor og Stib er bygget af hugne Kampeſteen; Taarnet, der er 
en fenere Tilbygning og noget lille t Gorpol til ben ovrige Bygning, er derimod 


Of brenvte Steen. Over Choret er Hvelving, men over Stibet fun Braddeloft. 
Altertavlen er fra 1638 og maa meb Henfyn til Billenhuggerarbeidet regnes til be 
bedre i Landsbpkirker. 


628 Alrs Sogn. 
Ree Lites. fo pad. oh ⸗ 

Saavel Gyllingſom Soby („Sceby“) nevnes i Valdemar II.“s Jordebog, hvor 
ben forſte er anſat til 12, den fidſte til 7 Mark Guld. 

Gyllingnes er oprindelig en Parcel af Aakjer, ferflegang i 1801 tilffjedet 
Siobmand Johan Schmidt i Altona af Aakjers daverente Eier Grev v. Oernath for 
16,0: gamle fuldvegtige Lcuigdorer. Gaarden havde dengang 942 Tdr. Lanb, 
forfterftedelen bevoret med elogamle Egetreer, hvoraf endnu enfelte meerfelige fin> 
des, 0g deribfandt Stubben af en for nogle Aar fiden bugget Eg, fom maalte 6*, 
Alen i Diameter. Paa den yderſte Landfpidfe i Sfovfanten er Gpor af et i celdre 
Lid opfert Batteri. 


Sen Alre, fom udgigr et eget Gogn, er fijgnt beliggende i Mun— 
bingen af Horſens-Fiord. Wen er 3/, We. Lang og dens fterfte Brede 
‘M/o M. Sirfen mitt paa Sen. Arealet, 1321 Tor. Land, er jeont, 
0g Sorberne frugtbare. Htk. 133'/, To. A. og E. 

3 Cognet: Bhen Alrge med Kirke, Prejtegaard, Sole og 
Vindmolle. Salt i Sognet 21 G. og 20 H., hvoraf 3 G. og 7 OH. 
udenfor Bhen. 

Subdvaanere: 281. Foruden veb Jordbrug finde endeel Beboere 
Erhverv ved Fijteri og Sofart. Baa Wen er intet Fattigvefen, da alle 
Beboerne ere velftaaende. 

Sognet horer under Hads Herreds Jurisdiction (Odder pr. Wars 
bus), Aarhus Amtſtuediſtriet og Hads Herreds Lagediſtrict; Ifte 
Vgkos. Amtets 62de Legd. Sognet danner en egen Commune. Kirken 
eies af Sognets Beboere. Prefſtekaldets Reguleringsſum er 904 Mb. 
Preeftegaardens Areal er 106 Cor. Land; Httk. 12 Lor. 


Altre bar Navn af en Dronning Alrune i den hedenſte Oldtid, ligefom den 
ligeoverfor liggende Hjarne af Kong Hiarne, vis Dronning hun var. Gun Laae 
begravet i en Hei af 40 Alens Lengde og 12 Alené Brede, befat med ftore Stene. 
Dens Kirke er lille, uden Laarn og Hveelvinger, bygget af Kampefteen. 





“werden 


mt ne 





1 4 1935 


OC’